Industriens Overenskomst
Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9
Offentligt
Industr
2007-2010
2007-2010
Ove
CO-industri
Xxxxxx Xxxxxx 12,2
1790 København V
Telefon: 0000 0000
Fax: 0000 0000
e-mail: xx@xx-xxxxxxxx.xx www. xx-xxxxxxxx.xx
Dansk Industri
H.C. Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx X
Telefon: 0000 0000
Fax: 0000 0000
Almindelig del
med bilag
Speciel del
med bilag
Lærlingebestemmelser
med bilag
1
side 4-237
2
side 238-255
3
side 256-287
Stikordsregister
Afsnit 1, 2 og 3
Kalender 2007-2010
3
side 288-305
side 306-309
Indhold
ALMINDELIG DEL 9
Kap. I. Samarbejdet 10
§ 1 Valg af tillidsrepræsentant 10
§ 2 CO-fællestillidsrepræsentant 14
§ 3 Tillidsrepræsentantens uddannelse 15
§ 4 Tillidsrepræsentantens opgaver 15
§ 5 Møder med ledelsen m.v. 18
§ 6 Afskedigelse af tillidsrepræsentant m.v. 20
§ 7 Stedfortræder for tillidsrepræsentant 23
Kap. II. Lokalaftaler 24
§ 8 Indgåelse og opsigelse af lokalaftaler m.v. 24
Kap. III. Arbejdstiden 27
§ 9 Den normale arbejdstid 27
§ 10 Weekendarbejde 30
§ 11 Deltidsbeskæftigelse 33
§ 12 Flextid 35
§ 13 Overarbejde 36
§ 14 Forskudt arbejdstid 43
§ 15 Skifteholdsarbejde 45
§ 16 EU-Arbejdstidsdirektiv 50
§ 17 Direktiv om børn og unge 50
§ 18 Fridage 51
Kap. IV. Ude- og Rejsearbejde 53
§ 19 Udearbejde 53
§ 20 Rejsearbejde 57
§ 21 Benyttelse af eget køretøj i virksomhedens tjeneste 59
Kap. V. Lønforhold 60
§ 22 Almindelige timelønsbestemmelser 60
§ 23 Supplerende lønsystemer 61
§ 24 Akkord 62
§ 25 Fritvalgs Lønkonto 65
§ 26 Ventetid 69
§ 27 Hjemsendelse 70
§ 28 Lønningsperioder/Lønudbetaling 71
Kap. VI. Øvrige bestemmelser. 73
§ 29 Sygdom/tilskadekomst 73
§ 30 Børns sygdom/Hospitalsindlæggelse 76
§ 31 Medarbejdere med nedsat arbejdsevne 78
§ 32 Deltagelse i begravelser 78
§ 33 Forsørgertabsydelse 79
§ 34 Pension 79
§ 35 Barsel 82
§ 36 Uddannelsesfonde 84
Kap. VII. Ansættelse og opsigelse 86
§ 37 Ansættelsesregler 86
§ 38 Opsigelsesregler 87
§ 39 Ophævelse af arbejdsforhold under akkord 94
Kap. VIII. Betaling for ferie- og søgnehelligdage 99
§ 40 Ferie 99
§ 41 Søgnehelligdagsbetaling 106
Kap. IX. Organisations- og legitimationsforhold 111
§ 42 Legitimation for faglærte medarbejdere 111
§ 43 Formændenes forhold over for arbejdernes organisationer 112
Kap. X. Efter- og videreuddannelse 113
§ 44 Uddannelsesplanlægning 113
§ 45 Faglig relevant uddannelse 114
§ 46 Almen kvalificering. 114
§ 47 Frihed til anden uddannelse 115
§ 48 Industriens Kompetenceudviklingsfond 115
Kap. XI. Nyoptagne virksomheder 117
§ 49 Nyoptagne virksomheder 117
Kap. XII. Forhandlingsregler/Regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter 122
§ 50 Regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter 122
Kap. XIII. Overenskomstens varighed 132
§ 51 Overenskomstens varighed 132
Bilag 1 133
Uddrag af lov om arbejdsmiljø 133
Bilag 2 136
Retningslinjer for etablering af arbejdsfordeling 136
Bilag 3 145
Aftale om ferieoverførsel 145
Bilag 4 146
Ansættelsesaftale side 1, 2 og 3 146
Bilag 5 150
Protokollat vedrørende funktionærlignende ansættelse 150
Aftale om funktionærlignende ansættelse for ansættelse omfattet af Industriens Overenskomst 155
Bilag 6 158
Varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang. 158
Bilag 7 166
Aftale om fordeling af udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af værnefodtøj 166
Bilag 8 169
Protokollat vedrørende udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold ved udførelse af arbejde i Danmark 169
Bilag 9 172
Arbejde i Tyskland 172
Bilag 10 173
Organisationsaftale om implementering af EU-Arbejdstidsdirektiv 173
Bilag 11 179
Protokollat om implementering af direktiv om børn og unge 179
Bilag 12 185
Implementering af forældreorlovsdirektivet 185
Bilag 13 187
Retningslinjer for anvendelse af arbejdsstudier 187
Bilag 14 199
Bilag til Regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter, jf. § 50 199
Bilag 15 200
Protokollat om implementering af direktiv om deltidsarbejde 200
Bilag 16 205
Protokollat om EU-direktiv om mobile vejtransportaktiviteter 205
Bilag 17 211
Protokollat - Vikarbureauer (med ændringer fra overenskomst- forhandlingerne 2000 og 2007) 211
Bilag 18 215
EU-direktiv om tidsbegrænset ansættelse 215
Bilag 19 220
Protokollat om aftaleimplementering af alder og handicapbestem- melserne i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 220
Bilag 20 226
Protokollat om tele-, distance- og hjemmearbejde 226
SPECIEL DEL med bilag 238
Lærlingebestemmelser 256
Stikordsregister 288
Kalender 0000-0000 000
Til notater
Almindelig del
Almindelig del
Til notater
Så længe denne overenskomst står ved magt, må ingen af de undertegnede organisationer eller dis- ses medlemmer, enten enkeltvis eller flere i for- ening, forsøge på ved noget som helst middel, åbent eller skjult, at modarbejde dens bestemmel- ser eller fremtvinge nogen forandring deri.
Parterne er enige om, at hvor lovgivningen frem- over måtte gribe ind i parternes bestemmelser og deraf affødte rettigheder, er parterne forpligtet til positivt at medvirke til, at det oprindelige aftale- forhold genoprettes i det omfang, det er teknisk og lovmæssigt muligt.
Organisationerne er enige om, at respekten for overenskomstens overholdelse - fredspligten - er en grundlæggende forudsætning for overens- komstsystemets bevarelse.
Til notater
Kap. I. Samarbejdet
§ 1 Valg af tillidsrepræsentant
Stk. 1
For hver virksomhed - for større virksomheders vedkommende normalt inden for hver afdeling - vælger de der beskæftigede medarbejdere af de- res midte en tillidsrepræsentant.
Stk. 2
Valg af tillidsrepræsentant foretages ved skriftlig afstemning af og blandt de medarbejdere, der på valgtidspunktet er beskæftiget i virksomheden eller den pågældende afdeling.
Valget betragtes kun som gyldigt, når over halv- delen af medarbejderne har stemt på den pågæl- dende.
Stk. 3
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de aner- kendt dygtige medarbejdere, som er fyldt 18 år, som er omfattet af nærværende overenskomst, og som har arbejdet mindst 9 måneder i de sidste 2 år på den pågældende virksomhed. Ved en virk- somhed forstås i denne forbindelse en geografisk afgrænset enhed.
Hvor sådanne medarbejdere ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres der med de medlemmer, der har arbejdet længst på virksomheden.
Stk. 4
Ved lokal enighed kan der aftales andre mulighe- der for valg af tillidsrepræsentant end de i stk. 1, 2, 3 og 5 anførte.
En sådan lokalaftale indgås i henhold til § 8, stk. 1.
Sådanne lokalaftaler kan omfatte såvel Industri- ens Funktionæroverenskomst som Industriens Overenskomst.
Hvor medarbejdere repræsenterende flere for- bund under CO-industri har udnyttet ovennævnte regel til i fællesskab at vælge en tillidsrepræsen- tant, kan medlemmerne af hvert forbund under CO-industri med 6 måneders varsel til den 1. i en måned opsige aftalen og efterfølgende selv vælge en tillidsrepræsentant, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 5
1. Når der på en virksomhed er beskæftiget med- lemmer af forbund under CO-industri, men ingen af disse forbund er repræsenteret med mere end 5 medlemmer, kan de i fællesskab vælge en tillids- repræsentant efter de i stk. 1, 2 og 3 opstillede retningslinjer, hvis der tilsammen er beskæftiget mere end 5 medlemmer af de pågældende for- bund.
2. Hvis en eller flere faggrupper har valgt tillids- repræsentant, kan faggrupper med færre end 6 medarbejdere vælge at indgå i en anden faggrup- pe ved valg af tillidsrepræsentant, hvis der er enighed mellem faggrupperne.
Til notater
Til notater
3. Hvis der er enighed om fælles valg af tillidsre- præsentant blandt faggrupper med mere end 5 medlemmer, forudsætter dette forbundenes god- kendelse.
4. Hvis der ikke er enighed om fælles valg af til- lidsrepræsentant blandt faggrupper med mere end 5 medlemmer, kan sådanne faggrupper vælge - dog uden stemmeret - at lade sig repræsentere af en af de valgte tillidsrepræsentanter i en anden faggruppe.
Stk. 6
Valget er først gyldigt, når det er godkendt af forbundet og meddelt til Dansk Industri. Tillids- repræsentantbeskyttelsen indtræder, når valget har fundet sted, dog under forudsætning af, at virksomheden senest dagen efter valget modtager skriftlig meddelelse om, hvem der er valgt. Mod- tages den skriftlige meddelelse senere, indtræder beskyttelsen først på dette tidspunkt.
Stk. 7
Hvis særlige forhold gør det uhensigtsmæssigt, at der vælges tillidsrepræsentanter for hver enkelt afdeling eller for hvert enkelt forbund, kan Dansk Industri kræve fagretlig behandling med det for- mål at forenkle og dermed effektivisere de lokale forhandlinger og søge eventuelt generende fag- grænser fjernet.
Stk. 8
Hvis Dansk Industri måtte anse et tillidsrepræsen- tantvalg for at være foretaget i strid med overens- komsten, har Dansk Industri ret til at påtale val- get over for forbundet.
Dansk Industri skal senest 15 arbejdsdage efter at have modtaget meddelelse fra forbundet om val- get benytte sin påtaleret. I så fald betragtes sagen først som afgjort, når den fagretlige behandling er afsluttet.
Den fagretlige behandling skal ske inden for fri- sterne i § 50.
Nyoptagne virksomheder skal oplyse Dansk In- dustri om valgte tillids- og sikkerhedsrepræsen- tanter. Disse oplysninger videregives til forbun- dene.
Stk. 9
Hvis medarbejderne slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræsentanten være formand.
Stk. 10
På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillids- repræsentant, kan medarbejderne ved afgivelse af fuldmagt bemyndige en kollega (talsrepræsen- tant) til i konkrete anliggender at indgå og opsige lokalaftaler med ledelsen.
Talsrepræsentanten skal være medlem af et for- bund under CO-industri og have modtaget fuld- magt fra over halvdelen af de medarbejdere, der udgør valggrundlaget.
Hvor der ikke er valgt en talsrepræsentant, jf. ovenfor, kan lokalaftaler dog indgås eller opsiges, således som det hidtil har været praktiseret mel- lem virksomheden og medarbejderne.
Til notater
Til notater
§ 2 CO-fællestillidsrepræsentant
Stk. 1
På virksomheder, hvor der er valgt flere tillidsre- præsentanter inden for CO-overenskomsterne, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgs- mål, f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærds- forhold og lignende, kan være samtlige medar- bejderes repræsentant over for ledelsen.
Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestil- lidsrepræsentant.
Stk. 2
Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behand- lingen af spørgsmål vedrørende de enkelte tillids- repræsentanters normale funktioner inden for de- res respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentanter ønsker det.
Stk. 3
På virksomheder med flere afdelinger i samme by, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsre- præsentant til at repræsentere samtlige afdelinger.
§ 3-4
Til notater
§ 3 Tillidsrepræsentantens uddannelse
CO-industri og forbund herunder giver tilsagn om, at medarbejdere, der vælges til tillidsrepræ- sentant, snarest muligt efter valget gennemgår en relevant tillidsrepræsentantuddannelse af op til 6 ugers varighed. Dansk Industri giver tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræsen- tant får den fornødne frihed til at deltage i denne uddannelse.
§ 4 Tillidsrepræsentantens opgaver
Stk. 1
Såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på virksomheden at fremme et roligt og godt samarbejde.
Stk. 2
Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medar- bejdere, der udgør valggrundlaget. Ved lokale forhandlinger skal såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen være bemyndiget til at indgå bin- dende aftaler for samtlige medarbejdere.
Tillidsrepræsentanten forelægger dog alene for- slag, henstillinger og klager fra medlemmer af forbund under CO-industri for ledelsen.
Til notater
Stk. 3
Opnås der ikke ved tillidsrepræsentantens hen- vendelse til ledelsen en tilfredsstillende ordning, kan tillidsrepræsentanten frit anmode sin organi- sation om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsættes uforstyrret og afvente resultatet af or- ganisationernes behandling af sagen.
Stk. 4
Efter forudgående henvendelse kan en repræsen- tant fra den lokale afdeling komme på virksom- heden og drøfte lokale forhold med ledelsen. Der henvises i øvrigt til overenskomstens § 50, stk. 1, b.
Stk. 5
Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansæt- telser og afskedigelser bedst muligt holdes orien- teret herom og har i øvrigt påtaleret i henhold til regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter ved eventuelt forekommende uri- meligheder ved ansættelser og afskedigelser.
Stk. 6
Når tillidsrepræsentanten for at udføre sit hverv må forlade sit arbejde, skal vedkommende forud- gående underrette ledelsen.
Stk. 7
På virksomheder, hvor sikkerhedsorganisation ikke er påbudt, kan tillidsrepræsentanten rejse klage og rette henstilling til virksomheden vedrø- rende arbejdsmiljøspørgsmål.
På virksomheder med sikkerhedsorganisation bør spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø indbringes til behandling mellem organisationerne.
Hvor sikkerhedsudvalg findes, skal klager i første omgang behandles i dette. Hvis der ikke findes en løsning, fremsender den klagende part gennem sin organisation begæring om organisationsmæs- sig behandling. Begæringen skal være ledsaget af et referat af behandlingen i sikkerhedsorganisa- tionen. Tillidsrepræsentanten/erne for det om- handlede område skal orienteres om begæringen.
Stk. 8
Kvartalsvise lønstatistikker udleveres til tillidsre- præsentanten/erne, såfremt der er lokal enighed herom.
Stk. 9
1. Hvor forbundene finder baggrund i lov om li- geløn til mænd og kvinder og/eller i kollektiv overenskomst for at rejse en fagretlig sag, kan der afholdes besigtigelse på virksomheden med del- tagelse af organisationerne, inden sagen behand- les fagretligt.
2. Ved fagretlige sager i henhold til lov om lige- løn aftales på mæglingsmødet, hvilke oplysninger der vil blive udleveret til forbundet med henblik på en vurdering af sagens eventuelle videreførel- se.
Stk. 10
Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nødvendige adgang til it- faciliteter, herunder internet.
Til notater
Til notater
§ 5 Møder med ledelsen m.v.
Stk. 1
Organisationerne er enige om, at medarbejderne og ledelsen samarbejder på den enkelte virksom- hed for at modernisere virksomheden og fremme produktionen.
Hvor samarbejdsudvalg i henhold til den til en- hver tid gældende samarbejdsaftale mellem ho- vedorganisationerne - uanset årsag - ikke er op- rettet, har ledelsen efter opfordring fra tillidsre- præsentanten pligt til 6 gange årligt at tilkalde tillidsrepræsentanten for at drøfte produktions- tekniske og lignende forhold og herunder give oplysninger om udsigterne for virksomhedens økonomi og de fremtidige beskæftigelsesforhold i virksomheden. Ekstraordinært møde kan afhol- des, når en af parterne anmoder herom med angi- velse af de spørgsmål, som ønskes behandlet.
Stk. 2
For møder i henhold til Samarbejdsaftalen, de i stk. 1 nævnte møder og møder indkaldt af ledel- sen, samt når ledelsen i øvrigt lægger beslag på tillidsrepræsentanten i spørgsmål, der angår virk- somheden og medarbejderne, betales der fuld løn samt overtidsbetaling for den tid, der måtte ligge ud over den pågældendes daglige arbejdstid.
Stk. 3
Tillidsrepræsentanter valgt under Industriens Overenskomst vil modtage et årligt vederlag, som udbetales med en fjerdedel pr. kvartal. Vederlaget udbetales som kompensation for tillidsrepræsen- tantens varetagelse af sit hverv uden for dennes arbejdstid.
Vederlaget er ikke pensionsgivende eller ferie- pengeberettiget.
Tillidsrepræsentantens valggrundlag opgøres se- nest med udgangen af august 2007.
Herefter opgøres valggrundlaget ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efterfølgende én gang årligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet bortfalder vederlaget.
Vederlaget udgør:
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag op til og med 49 personer vil fra 4. kvartal 2007 mod- tage et årligt vederlag på kr. 8000.
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag mel- lem 50 og 99 personer vil fra 4. kvartal 2007 modtage et årligt vederlag på kr. 15.000.
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag på 100 personer eller derover vil fra 4. kvartal 2007 modtage et årligt vederlag på kr. 30.000.
For CO-fællestillidsrepræsentanter opgøres antal-
Til notater
§ 5-6
Til notater
Hvor der allerede er truffet aftale om aflønning / vederlag til tillidsrepræsentanten, modregnes det- te i ovenstående vederlag.
Stk. 4
Hvis der lokalt er truffet aftale med en tillidsre- præsentant/fællestillidsrepræsentant om hel eller delvis aflønning, overføres aftalen på efterfølge- ren, medmindre ny aftale træffes.
Lokale aftaler herom kan opsiges i henhold til § 8, stk. 1.
§ 6 Afskedigelse af tillidsrepræsentant m.v.
Stk. 1
Afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal be- grundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på 5 måneder.
Hvis en tillidsrepræsentant har fungeret som så- dan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel.
Stk. 2
Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bort- falder varselspligten i henhold til stk. 1. Tillids- repræsentanten har i sådanne tilfælde krav på 56 dages opsigelsesvarsel, medmindre vedkommen- de i henhold til § 38, hvis regler vedkommende i øvrigt er underkastet, har krav på længere varsel.
Stk. 3
Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter stk. 1 til at opsige en til- lidsrepræsentant, skal vedkommende rette hen- vendelse til Dansk Industri, der herefter kan rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for fagretlig behandling.
Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 10 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens frem- komst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.
Hvis der ikke opnås enighed på mæglingsmødet, og virksomheden ønsker sagen videreført, eller der på mæglingsmødet opnås enighed om afske- digelsen, skal der på mødet afleveres en formel opsigelse til tillidsrepræsentanten. I begge situa- tioner regnes opsigelsesvarslet fra datoen for mæglingsmødets afholdelse.
Stk. 4
Tillidsrepræsentantens ansættelsesforhold kan ikke afbrydes i varselsperioden, før afskedigel- sens berettigelse er prøvet ved fagretlig behand- ling.
Stk. 5
Organisationerne er enige om, at fagretlig be- handling af afskedigelse af tillidsrepræsentanter i tilfælde af arbejdsmangel fremskyndes mest mu- ligt, således at den fagretlige behandling så vidt muligt afsluttes inden varselsperiodens udløb.
Til notater
Til notater
Stk. 6
En tillidsrepræsentant, der er valgt under en peri- ode med et større antal af medarbejdere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis medarbej- derantallet i en periode af 3 måneder har været mindre end 6, og ledelsen skriftligt tilkendegiver, at man ikke ønsker tillidsrepræsentantstillingen opretholdt.
Stk. 7
En medarbejder, der ophører med at være tillids- repræsentant efter at have virket som sådan mindst 1 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har inden for 1 år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virk- somheden krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over varslet i henhold til § 38.
Denne regel gælder alene fratrådte tillidsrepræ- sentanter.
Stk. 8
For
1. sikkerhedsrepræsentanter,
2. medlemmer af Europæiske Samarbejdsud- valg, ansat i Danmark, og
3. medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
gælder samme afskedigelsesregler som for tillids- repræsentanter, bortset fra stk. 7.
Stk. 9
Ved retsbestemt børnepasningsorlov i henhold til gældende lovgivning bevarer medarbejdervalgte repræsentanter deres tillidsposter.
§ 7 Stedfortræder for tillidsrepræsentant
Til notater
Stk. 1
Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med ledelsen udpe- ges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En stedfortræder har i den periode, hvori vedkom- mende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, hvis vedkommende opfylder betingelserne i § 1, stk. 3.
Stk. 2
Ved udvidet drift kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor vedkommende ikke arbejder, og som omfatter mindst 5 medlemmer af forbundet, ud- pege en stedfortræder, som på tillidsrepræsentan- tens vegne kan søge eventuelle uoverensstem- melser løst og om nødvendigt viderebringe sagen til tillidsrepræsentanten. Meddelelse om navnet på en sådan stedfortræder skal straks meddeles ledelsen.
Til notater
Kap. II. Lokalaftaler
§ 8 Indgåelse og opsigelse af lokalaftaler m.v.
Stk. 1
Der kan mellem de lokale parter på virksomhe- den indgås lokale aftaler for medarbejdere omfat- tet af nærværende overenskomst.
Stk. 2
a. Lokalaftaler, kutymer eller reglementer samt aftaler om løn, tillæg til løn, akkord og bo- nussystemer kan opsiges af begge parter med 2 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre aftale om længere varsel er/bliver truffet.
b. Opsigelse af lokale aftaler om anvendelse af arbejdsstudier kan dog ikke ske med kortere varsel end 6 måneder til udgangen af en må- ned. For de i tilslutning til sådanne arbejds- studieaftaler fastsatte minut- eller timefakto- rer gælder det almindelige opsigelsesvarsel i henhold til pkt. a.
Stk. 3
I tilfælde af opsigelse i henhold til stk. 2 er det den opsigende parts pligt at foranledige lokale forhandlinger afholdt, og for så vidt enighed ikke opnås, da at lade sagen behandle ved mæglings- møde, eventuelt organisationsmøde. Begæring om fagretlig behandling skal være den modståen- de organisation i hænde inden for de i stk. 2 an- givne opsigelsesfrister, jf. Regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter § 50, stk. 2, pkt. c.
Stk. 4
Parterne er ikke løst fra den opsagte lokalaftale, kutyme eller reglement, før disse almindelige regler er iagttaget, selv om udløbsdatoen er pas- seret.
Stk. 5
Ved indgåelse af lokale aftaler, der væsentligt ændrer løn og arbejdsforhold, informerer ar- bejdsgiveren de berørte medarbejdere i fornødent omfang.
Stk. 6
Lokalaftaler om arbejdsforhold, indgået inden den 28. februar 1993, på virksomheder, der indtil den 28. februar 1993 var omfattet af Fællesover- enskomsten/Industrioverenskomsten mellem Dansk Industri og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark samt Plastoverenskomsten mellem Plastindustri- en i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Dan- mark, er, medmindre andet aftales mellem parter- ne, sideløbende med overenskomsten.
Parterne i lokalaftaler, der er sideløbende med overenskomsten, kan dog begære lokalforhand- ling af lokalaftalens indhold. Såfremt enighed herom ikke opnås lokalt, kan sagen videreføres til fagretlig behandling. Såfremt der ikke opnås enighed på organisationsmødet, kan sagen ikke videreføres, hvilket medfører, at aftalen fortsætter uændret.
Til notater
Til notater
Stk. 7
Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomstens kapit- ler 1, 3, 4 og 10. Sådanne lokalaftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med en tillidsre- præsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler. Lokalaftalerne skal sendes til organisationerne til orientering.
Anm. til stk. 6.
Ved lokalaftaler om arbejdsforhold i stk. 6 forstås alle andre lokalaftaler end lokalaftaler om løn og tillæg til løn samt akkord og bonussystemer samt kutymer og reglementer.
Kap. III. Arbejdstiden
§ 9 Den normale arbejdstid
Til notater
Stk. 1
Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en gennemsnitlig arbejdstid på 37 ti- mer pr. uge ved almindeligt dagarbejde, på skif- teholdenes daghold og ved forskudt arbejdstid.
Varierende ugentlig arbejdstid lægges i henhold til stk. 2. Reglerne i §§ 12, 13, 14, og 15 anven- des ved fastlæggelse af arbejdstiden for hen- holdsvis flextid, overarbejde, forskudt arbejdstid og skiftehold.
Den normale arbejdstid skal lægges mellem kl.
06.00 og kl. 18.00.
Den ugentlige arbejdstid reduceres forholdsmæs- sigt med 1/5, når en søgnehelligdag, feriedag el- ler overenskomstmæssig fridag falder på en af ugens fem første hverdage.
Når den ugentlige arbejdstid er fordelt på 5 dage, kan ingen arbejdsdag være under 6 timer, med- mindre andet aftales lokalt.
Arbejdsdøgnet regnes fra normal arbejdstids be- gyndelse i den enkelte virksomhed til samme tidspunkt næste dag, eller fra kl. 06.00 til kl.
06.00 medmindre andet aftales.
Til notater
Ved bestemmelsen af, hvorledes den daglige og ugentlige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal medarbejderne høres. I tilfælde af meningsforskel blandt medarbejderne indbyr- des skal der hurtigst muligt foretages afstemning blandt samtlige de af den omhandlede arbejdstid berørte medarbejdere, og de ved afstemningen tilkendegivne flertalsønsker er CO-industris med- lemmer pligtige at rette sig efter.
Dersom arbejdsgiveren ikke ser sig i stand til at efterkomme medarbejdernes ønske, fastsætter arbejdsgiveren arbejdstiden under hensyn til virk- somhedens tarv og kan iværksætte den med 14 dages varsel.
Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtale- ret i henhold til "Regler for behandling af uover- ensstemmelser af faglig karakter" for manglende hensyntagen, der ikke skønnes tilstrækkeligt be- grundet i virksomhedens tarv.
Anm.
(indsat ved overenskomstforhandlingerne år 2000)
Parterne er enige om, at der ikke ved indsættel- sen af teksten i de to første afsnit i denne be- stemmelse sker nogen ændring i hidtil gældende regler eller retspraksis.
Stk. 2
a. Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samtlige medarbejdere eller grupper af medarbejdere lægges med varie- rende ugentlige arbejdstider, blot den gen- nemsnitlige arbejdstid er 37 timer over en 12 måneders periode.
b. De lokale parter fastlægger rammerne for de varierende ugentlige arbejdstider. Manglen- de enighed herom kan gøres til genstand for fagretlig behandling sluttende med et orga- nisationsmøde.
c. Aftaler om arbejdstidens placering træffes med den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere, jf. dog pkt. b.
d. Timer ud over 37 timer pr. uge kan afvikles som hele fridage efter aftale med den enkelte medarbejder. Der kan aftales lønmæssig op- sparing til anvendelse ved de pågældende fritimer. Ved en periodes afslutning kan eventuelt over- eller underskud af timer af- tales afviklet inden for maksimalt 6 måne- der.
e. Ved nyansættelser i en periode med et lavere timetal end gennemsnittet kan der for en pe- riode etableres en lønudjævning.
f. Overarbejde eller forskudt arbejdstid i for- bindelse med den varierende daglige ar- bejdstid betales i henhold til overenskom- stens §§ 13 og 14.
g. Aftaler i henhold til denne bestemmelse kan opsiges med 2 måneders varsel til en perio- des udløb i henhold til § 8.
Til notater
§ 9-10
Til notater
Stk. 3
Den fastsatte arbejdstid er effektiv. Inden for den på virksomheden gældende arbejdstid skal værk- tøjer, maskiner m.v. udnyttes fuldt ud, og ar- bejdsgiveren kan føre kontrol med arbejdstidens overholdelse. Organisationerne er enige om, at arbejdstiden så vidt muligt kun afbrydes af en spise- og hvilepause.
Stk. 4
På de steder, hvor nærværende overenskomst ifølge sagens natur ikke kan være bestemmende for den normale arbejdstid, fastsættes arbejdsti- den som hidtil i overensstemmelse med den, der er gældende for de øvrige medarbejdere på den pågældende virksomhed.
Stk. 5
Hvor arbejdsgiveren på grund af arbejdsmangel eller lignende finder det nødvendigt at forkorte arbejdstiden, skal dette ske i henhold til de mel- lem organisationerne fastsatte retningslinjer her- for, jf. bilag 2.
Anm.
Virksomheder inden for fiskeindustrien og fjerkræslagterier - se Speciel del, side 240-241.
§ 10 Weekendarbejde
Stk.1
Hvor der er behov for en udvidelse af den ugent- lige arbejdstid, kan denne etableres gennem en lokalaftale om weekendarbejde.
Til notater
Stk. 2
Weekendarbejdere må ikke have anden lønnet beskæftigelse. Der kan ikke oppebæres supple- rende understøttelse. Overtrædelse medfører øje- blikkelig fratræden fra virksomheden.
Stk. 3
Weekendarbejde tilrettelægges i en forud aftalt arbejdsplan med et eller flere hold. Af arbejds- planen skal fremgå, hvilke dage der er arbejdsfri. Den ugentlige arbejdstid er 24 timer, der normalt placeres på lørdage og søndage med 12 timer hver dag.
Overarbejde på hverdage kan undtagelsesvis ud- føres under forudsætning af lokal enighed herom.
Stk. 4
Weekendarbejde afbrydes ved afvikling af ferie, som ved fuld beskæftigelse udgør 5 uger a 24 timer. Forholdsmæssig arbejdsfrihed svarende til antallet af feriefridage, søgnehelligdage og over- enskomstmæssige fridage i det pågældende fe- rieår kan aftales indlagt i arbejdsplanen. Sker det- te ikke, kan de placeres efter samme regler som gælder for restferie.
Der omregnes forholdsmæssigt, således at 24 ti- mers weekendarbejde svarer til den normale ugentlige arbejdstid på 37 timer. En arbejdsfri weekenddag på 12 timer svarer derfor til 2½ fe- riefridag, søgnehelligdag eller overenskomst- mæssig fridag.
Ovennævnte fridage betales med den enkelte medarbejders gennemsnitlige timefortjeneste for det antal timer, der skulle have været arbejdet de pågældende dage. For søgnehelligdage og over- enskomstmæssige fridage betales beløbet af den enkelte medarbejders søgnehelligdagskonto.
Til notater
I forbindelse med nedlæggelse af søgnehellig- dagskontoen pr. 2. januar 2008, omfattes week- endarbejdere ligeledes af den del af Fritvalgs Lønkontoen, jf. § 25, som omhandler søgnehel- ligdagsbetaling.
Stk. 5
Weekendarbejde betales med timeløn svarende til, hvad der i øvrigt er aftalt for det pågældende arbejdsområde i virksomheden. Der betales for 24 timer/uge med tillæg i h. t. overenskomstens § 13 stk. 5 pkt. 2 og 3. Påbegyndes arbejdet før lør- dag kl. 06.00, må betalingerne ikke forringes her- ved.
Det kan lokalt aftales, at tillæggene fordeles som et gennemsnit på samtlige timer.
Der opspares søgnehelligdagsbetaling jf. § 41, men der udbetales ikke søgnehelligdagsforskud. ATP-bidrag beregnes som fuldt bidrag.
I forbindelse med nedlæggelse af søgnehellig- dagskontoen pr. 2. januar 2008, omfattes week- endarbejdere ligeledes af den del af Fritvalgs Lønkontoen, jf. § 25, som omhandler søgnehel- ligdagsbetaling.
Stk. 6
Ved beregning af sygedagpenge benyttes Social- styrelsens omregningsfaktor, således at 24 timers weekendarbejde svarer til den normale overens- komstmæssige arbejdstid ved dagarbejde.
Stk. 7
En weekendarbejder kan alene beskæftiges i hele uger, hvorfor weekendarbejde alene kan bringes til ophør på samme tidspunkt i ugen, som week- endarbejdet blev påbegyndt.
Stk. 8
I tilfælde af medarbejdermangel, ordremangel, kapacitetstilpasnings-problemer m.v. kan de an- satte overgå til normalt skifteholdsarbejde eller daghold.
Stk. 9
Hvor intet andet er nævnt, er overenskomstens bestemmelser gældende.
Stk. 10
Organisationerne er enige om det naturlige i, at weekendarbejderne er medlemmer af de samme faglige organisationer som de øvrige på virksom- heden beskæftigede tilsvarende medarbejdere.
Anm.:
Ved afskedigelse henvises til opsigelsesreglerne i
§ 38.
§ 11 Deltidsbeskæftigelse
Stk. 1
Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbe- skæftigelse.
Stk. 2
Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en aftalt gennemsnitlig arbejdstid på mindre end 37 timer/uge ved almindeligt dagar- bejde, forskudt arbejdstid og skifteholdenes dag- arbejde (34 timer/uge ved skifteholdenes aften- og natarbejde), i øvrigt følges bestemmelsen i § 9, stk. 1.
Til notater
Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 timer. For personer, hvor deltidsarbejdet er underordnet den pågældendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lig- nende, er der ingen nedre grænse for den gen- nemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Stk. 3
Virksomhederne kan ikke afskedige fuldtidsbe- skæftigede og i stedet for disse medarbejdere an- sætte deltidsbeskæftigede. Det betragtes i øvrigt som usagligt, såfremt en medarbejder afskediges, fordi denne har afslået at arbejde på deltid, eller fordi medarbejderen har anmodet om at arbejde på deltid.
Stk. 4
Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i hen- hold til de almindeligt gældende overenskomst- mæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de deltidsbeskæftigede nogen form for løn- mæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kor- tere end den normale.
Stk. 5
Reglerne i § 9 stk. 2, § 12, § 14 og § 15 anvendes ved fastlæggelse af varierende ugentlig arbejds- tid, flextid, forskudt arbejdstid og skiftehold.
Stk. 6
De i § 41, stk. 4, anførte forskudsbeløb for søg- nehelligdagsbetaling reduceres for de deltidsbe- skæftigedes vedkommende i samme forhold, som arbejdstiden er reduceret i forhold til den til en-
Bestemmelsen bortfalder i forbindelse med iværksættelse af Fritvalgs Lønkontoen på virk- somheden, jf. § 25.
Stk. 7
Parterne er enige om det naturlige i, at de deltids- beskæftigede medarbejdere er medlemmer af samme faglige organisation som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medar- bejdere.
Stk. 8
Parterne er endvidere enige om, at overarbejde i forbindelse med deltidsbeskæftigelse kun undta- gelsesvis bør finde sted.
Stk. 9
Parterne er omfattet af organisationsaftale af 22. januar 2000 om implementering af Rådets direk- tiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaf- talen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået mellem UNICE, CEEP og EFS.
Aftalen om EU-implementering er optrykt som bilag 15.
§ 12 Flextid
Under forudsætning af lokal enighed er der ad- gang til at træffe aftale om flextid. Aftaler herom kan træffes med enten den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere.
§ 12-13
Til notater
Flextiden skal lægges inden for tidsrummet kl.
06.00 til kl. 18.00, men kan dog også etableres på skiftehold.
Den daglige arbejdstid bør normalt ikke være un- der 6 timer i virksomheder med 5 dages uge.
Begæring om indførelse af flextid kan ikke gøres til genstand for fagretlig behandling.
Anm.
Virksomheder inden for fiskeindustrien og fjer- kræslagterier
- se Speciel del, side 240-241.
§ 13 Overarbejde
Stk. 1
Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås, men at der kan forekom- me forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedens drift eller rettidig fær- diggørelse af indgåede ordrer, forpligtelser etc.
Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om overarbejdets omfang.
Stk. 2 Varsling af overarbejde
Overarbejde ud over 1 time skal varsles dagen før inden normal arbejdstids ophør. Hvis sådant overarbejde ikke er varslet rettidigt, eller hvis varslet overarbejde ikke kommer til udførelse, betales pr. time pr.:
Til notater
1.3.2007 | kr. 83,30 |
1.3.2008 | kr. 85,75 |
1.3.2009 | kr. 88,35 |
Stk. 3 Afspadsering
1. På virksomheder, hvor der er valgt tillidsre- præsentant, kan de lokale parter beslutte, om præsteret overarbejde skal afspadseres.
2. Ved manglende enighed i henhold til pkt. 1 gælder, at overarbejde, der hidrører fra sy- geafløsning, andre medarbejderes udeblivel- se, lastning og losning af skibe, samt overar- bejde forårsaget af ovnsammenbrud, ma- skinhavari, forsyningsafbrydelser o.lign. ik- ke afspadseres.
Andet overarbejde, ud over 8 timer i 4 på hinanden følgende uger ved fuldtidsbeskæf- tigelse, skal – medmindre andet aftales xxx- xxx virksomhedens ledelse og tillidsrepræ- sentanten – afspadseres som hele fridage in- den for en 4 måneders periode efter dets ud- førelse. Overskydende timer, der ikke beret- tiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.
Afspadseringstidspunktet fastlægges af ar- bejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejde- ren et varsel på mindst 6 x 24 timer.
3. På virksomheder, hvor der ikke er valgt til- lidsrepræsentant, kan de lokale parter søge dispensation efter følgende regler:
Såfremt tvingende grunde taler derfor, kan overarbejde ud over 8 timer i 4 på hinanden
Til notater
følgende uger fritages for afspadsering. I så- danne tilfælde skal parterne omgående ind- sende ligelydende ansøgning til deres re- spektive organisationer om dispensation for afspadsering, idet en sådan ansøgning dog i intet tilfælde må være hindrende for overar- bejdets påbegyndelse og udførelse.
Dispensationsansøgningen, der underskrives af de lokale parter, skal være afsendt senest dagen efter det udvidede overarbejdes påbe- gyndelse, således at der umiddelbart herefter mellem organisationerne kan træffes afgø- relse om dispensationen.
I tiden indtil organisationernes afgørelse måtte foreligge, gives de lokale parter be- myndigelse til, hvis forholdene taler derfor, at give fritagelse for afspadsering af eventu- elt i mellemtiden udført overarbejde.
4. Såfremt de lokale parter er enige herom, kan der etableres en ordning vedrørende tilbage- holdelse af indtjent løn til brug for afspadse- ring.
5. For en medarbejder, der har opsigelsesvarsel i henhold til overenskomstens § 38, stk. 1, skal eventuel afspadsering være afsluttet in- den opsigelsesvarslets udløb.
6. For medarbejdere, der ikke er fuldtidsbe- skæftigede, finder disse regler kun anven- delse, såfremt medarbejderen i en enkelt ka- lenderuge er beskæftiget ud over det til en- hver tid normerede antal arbejdstimer for
Anm. 1
Mælkekonservesindustriens Arbejdsgiverforening
- se Speciel del, side 242.
Anm. 2
Konsumfiskeindustriens virksomheder
- se Speciel del, side 240.
Stk. 4
Overarbejde vedrørende reparationsopgaver, der fordrer særlig indsats af egnede medarbejdere med særlig uddannelse i begrænset tid, reparation af større anlæg, reparation af engangsopgaver i ordreproducerende virksomheder ud over 12 ti- mer i 4 på hinanden følgende uger, afspadseres efter ovenstående regler.
Stk. 5 Betalingssatser
1. For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte daglige arbejdstid (jf. overenskomstens § 9, stk. 1), betales pr. time følgende tillæg:
Overarbejde på hverdage:
Første og anden klokketime efter normal arbejdstid:
1.3.2007 | kr. 32,65 |
1.3.2008 | kr. 33,65 |
1.3.2009 | kr. 34,65 |
Tredje og fjerde klokketime efter normal ar- bejdstid:
Til notater
1.3.2007 | kr. 52,15 |
1.3.2008 | kr. 53,75 |
1.3.2009 | kr. 55,35 |
Til notater
Femte klokketime og derefter indtil den normale arbejdstids begyndelse:
1.3.2007 | kr. 97,55 |
1.3.2008 | kr. 100,45 |
1.3.2009 | kr. 103,50 |
Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normale ar- bejdstid, såvel ved dagarbejde som ved for- skudte hold, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet kl. 06.00 til kl. 18.00:
1.3.2007 | kr. 32,65 |
1.3.2008 | kr. 33,65 |
1.3.2009 | kr. 34,65 |
Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl. 18.00 til kl. 06.00:
1.3.2007 | kr. 97,55 |
1.3.2008 | kr. 100.45 |
1.3.2009 | kr. 103,50 |
2. Tilsiges en medarbejder til at udføre arbejde på en ham i forvejen tilsikret hel hverdags- fridag, betales følgende tillæg:
Timer mellem kl. 06.00 og kl. 18.00:
1.3.2007 | kr. 52,15 |
1.3.2008 | kr. 53,75 |
1.3.2009 | kr. 55,35 |
Timer mellem kl. 18.00 og kl. 06.00:
1.3.2007 | kr. 97,55 |
1.3.2008 | kr. 100,45 |
1.3.2009 | kr. 103,50 |
3. For arbejde på søn- og helligdage betales føl- gende tillæg:
Fra den normale daglige arbejdstids begyn- delse og indtil kl. 12.00:
1.3.2007 | kr. 64,95 |
1.3.2008 | kr. 66,90 |
1.3.2009 | kr. 68,90 |
Fra kl. 12.00 og til den normale arbejdstids begyndelse:
1.3.2007 | kr. 97,55 |
1.3.2008 | kr. 100,45 |
1.3.2009 | kr. 103,50 |
Søndag morgen forud for den normale arbejdstids begyndelse:
1.3.2007 | kr. 97,55 |
1.3.2008 | kr. 100,45 |
1.3.2009 | kr. 103,50 |
4. Tilsiges en medarbejder til arbejde i spise- pausen, og denne derved udskydes ud over 1/2 time, betales der pr. time herfor pr.:
Til notater
1.3.2007 | kr. 23,10 |
1.3.2008 | kr. 23,80 |
1.3.2009 | kr. 24,55 |
Til notater
Stk. 6 Opgørelse af overarbejdstiden
Ved opgørelsen af overarbejde fradrages den til spisning og hvile medgåede tid, ligesom også for- sømt tid af den normale arbejdstid fradrages overarbejdstiden, medmindre forsømmelsen har fundet sted af en medarbejderen utilregnelig grund, som rettidigt er anmeldt til arbejdsgiveren og godkendt af denne. Fri med tilladelse er ikke forsømt tid. En overenskomststridig arbejdsned- læggelse betragtes som forsømt tid fra dennes start.
Ved fradrag for forsømt tid inden for en kalen- deruge modregnes der først i de i samme kalen- deruge sidst præsterede overarbejdstimer.
Normale dagarbejdstimer, der benyttes til afspad- sering af overtimer i henhold til overenskomstens overarbejdsregler, betragtes ikke som forsømt tid. Når den forsømte tid hidrører fra en overens- komststridig arbejdsnedlæggelse, ydes ikke over- tidsbetaling for nogen timer, før de forsømte ti- mer er præsteret af medarbejderen ud over den- nes normale arbejdstid. Udførelse af de manglen- de timer kan varsles af arbejdsgiveren efter reg- len i stk. 2 til udførelse inden for 14 dage efter, at arbejdet er genoptaget efter den overenskomst- stridige arbejdsnedlæggelse.
§ 14 Forskudt arbejdstid
Stk. 1 Etablering af forskudt arbejdstid
Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 06.00 - kl. 18.00. Der henvises her til bestemmelserne i overens- komstens § 9 vedrørende varsling af normal ar- bejdstid.
Stk. 2 Betaling for arbejde på forskudt arbejdstid
1. Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl.
06.00 og kl. 18.00, for så vidt bestemmel- serne i stk. 3 og stk. 4 er opfyldt.
2. Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00, betales følgende tillæg pr. time:
Fra kl. 18.00 til kl. 22.00:
1.3.2007 | kr. 21,05 |
1.3.2008 | kr. 22,00 |
1.3.2009 | kr. 22,95 |
Fra kl. 22.00 til kl. 06.00:
1.3.2007 | kr. 35,45 |
1.3.2008 | kr. 36,40 |
1.3.2009 | kr. 37,35 |
Til notater
Ved arbejde på forskudt arbejdstid, der på- begyndes kl. 24.00 eller derefter, betales indtil kl. 06.00 følgende tillæg:
1.3.2007 | kr. 42,60 |
1.3.2008 | kr. 43,35 |
1.3.2009 | kr. 44,10 |
Stk. 3 Varsling til forskudt arbejdstid
Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel. Så- fremt varsel ikke er givet, betales indtil varslets udløb overarbejdstillæg efter reglerne i § 13, stk. 5, for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.
Stk. 4 Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid
Når en medarbejder på arbejdsgiverens foranled- ning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid, betales, for så vidt arbejdet ikke strækker sig over mindst 1 uge, med de i § 13, stk. 5, nævnte overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dag- arbejdstid.
Stk. 5 Overarbejde ved forskudt arbejdstid
Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, betales der under sådant ar- bejde - foruden det i § 14, stk. 2, pkt. 2, nævnte tillæg - de i § 13, stk. 5, fastsatte overarbejdstil- læg regnet ud fra den forskudte arbejdstid.
Anm.
Støberier - se Speciel del, side 242.
§ 15 Skifteholdsarbejde
Stk. 1 Skifteholdsarbejde
Skifteholdsarbejde forudsætter, at der arbejdes på forskellige daglige arbejdstider efter en forud af- talt arbejdsplan. Der kan dog, såfremt der er enighed herom, arbejdes på faste hold på alle 3 skift.
Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imel- lem dem.
Stk. 2 Virksomhedens driftstid
Virksomhedens driftstid er uafhængig af den en- kelte medarbejders overenskomstmæssige ar- bejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gældende bestemmelser.
Stk. 3 Varsel og varighed
Ved etablering af skifteholdsarbejde skal der gi- ves mindst 5 x 24 timers varsel, idet dog medar- bejdere, der er antaget til skifteholdsarbejde eller som kan betragtes som skifteholdsarbejdere jf. stk. 4, ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejdet fordres udført inden varslets udløb, beta- les de medarbejdere, der har krav på varsel, med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid, i stedet for skifteholdstillæg.
Til notater
Når en medarbejder på arbejdsgiverens foranled- ning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i skiftehold ud over 3 døgn, betales som ovenstående.
Stk. 4 Arbejdstidsbestemmelser
a. Ved arbejde på 1. skift er den normale ar- bejdstid for den enkelte medarbejder
37 timer pr. uge.
Ved arbejde på 2. og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer.
Der kan etableres overarbejde på indtil
3 timer pr. uge på alle tre skift, forudsat at der er lokal enighed herom.
b. Skifteholdsarbejde tilrettelægges over en lokalt aftalt turnus, således at den enkelte medarbejders normale arbejdstid ved arbejde i 3-skift i gennemsnit udgør 35 timer, og ved arbejde i 2-skift i gennemsnit 35,5 timer. Xxxxx ud over de anførte gennemsnit lægges som hele fridage i arbejdsplanen.
Den enkelte medarbejder skal for at kunne betragtes som skifteholdsarbejder indgå i turnusordningen mindst 6 gange inden for 6 uger.
Stk. 5 Særlige arbejdstidsbestemmelser
a. Arbejdstiden skal forholdsmæssigt reduceres ved søgnehelligdage, feriedage eller over- enskomstmæssige fridage.
b. Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives medarbejderne weekendfrihed.
Stk. 6 Afbrydelse, omlægning eller overflyt- ning
Ved afbrydelse og omlægning af skifteholdsar- bejde tilrettelagt over en turnusperiode samt over- flytning til et andet hold skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel, og der skal ske en opgørelse af hver enkelt medarbejders arbejdstid i forhold til normeret arbejdstid i henhold til stk. 4 og stk. 5 i lønningsperioden. Xxxxxxxxx tid afregnes med sædvanlig betaling for timelønsarbejde ekskl. alle andre tillæg, og overskydende tid betales med overarbejdsbetaling begyndende med laveste sat- ser.
Dersom afbrydelse, omlægning eller overflytning sker inden varslets udløb, betales de medarbejde- re, der har krav på varsel, med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhedens normale dagarbejdstid i stedet for skifteholdstil- læg.
Medarbejdere, der på grund af akutte hændelser får afbrudt eller omlagt deres skifteholdsarbejde eller overflyttes til et andet hold, har ikke krav på ovennævnte varsel.
Ved akutte hændelser forstås hændelser, som ik- ke er normalt forekommende, og som ikke kan forudses mindst 5 x 24 timer forinden, herunder akut opstået sygdom, andre medarbejderes ude- blivelse uden aftale, lastning og losning af skibe og havari på tekniske installationer, som har af- gørende indflydelse på produktionen.
Ved overflytning som følge af akutte hændelser ydes et engangsbeløb på kr. 190,00.
Eksisterende lokale ordninger kan ikke forringes
Til notater
Stk. 7 Arbejdsdøgnet
I forbindelse med skifteholdsarbejde regnes døg- net fra kl. 06.00 til kl. 06.00 eller fra normal ar- bejdstids begyndelse i den enkelte virksomhed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre an- det er skriftligt aftalt.
Stk. 8 Tillæg for skifteholdsarbejde
a. Skifteholdsarbejde betales med følgende tillæg pr. time:
Hverdage med undtagelse af lørdage fra kl. 18.00 til kl. 06.00 pr.:
1.3.2007 | kr. 32,40 |
1.3.2008 | kr. 33,90 |
1.3.2009 | kr. 35,40 |
Fra lørdag kl. 14.00 til søndagsdøgnets af- slutning samt på søgnehelligdage og over- enskomstmæssige fridage pr.:
1.3.2007 | kr. 73,95 |
1.3.2008 | kr. 74,90 |
1.3.2009 | kr. 75,85 |
Der skal ikke herudover ydes betaling i henhold til § 13.
b. Det kan lokalt aftales, at betalingerne påbe- gyndes og afsluttes indtil 8 timer tidligere end anført.
Afsluttes f.eks. søndagsdøgnet søndag aften kl. 22.00, betales hverdagstillæg fra dette tidspunkt.
Stk. 9 Overarbejde
Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes skifteholdstillæg, jf. stk. 8, betales foruden over- tidsbetaling det til tidspunktet svarende skifte- holdstillæg.
Stk. 10 Arbejde på eller forskydning af fridage
a. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søg- nehelligdage samt overenskomstmæssige fridage (stk. 5,a) ikke gives, skal der for ar- bejde på søgnehelligdagen eller den over- enskomstmæssige fridag betales et ekstra til- læg pr. time pr.:
1.3.2007 | kr. 74,25 |
1.3.2008 | kr. 75,20 |
1.3.2009 | kr. 76,15 |
Samme tillæg ydes også, hvis en vagtliste- fridag falder på en søgnehelligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag.
b. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af en turnusplan, betales pr. time et tillæg pr.:
1.3.2007 | kr. 21,95 |
1.3.2008 | kr. 22,90 |
1.3.2009 | kr. 23,85 |
En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger, medmindre andet aftales lokalt.
c. Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en
Til notater
§ 15-16-17
Til notater
overenskomstmæssig ekstra betaling for ar- bejde på en tilsikret hverdagsfridag.
Stk. 11 Lokalaftaler
Ud over de i denne paragraf nævnte bestemmel- ser er adgang til at træffe lokalaftaler under hen- syntagen til virksomhedernes særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt og sker i henhold til § 8.
§ 16 EU-Arbejdstidsdirektiv
Parterne er omfattet af organisationsaftale af 20. februar 1995 om implementering af EU- Arbejdstidsdirektiv.
Aftalen er optrykt som bilag 10.
§ 17 Direktiv om børn og unge
Parterne er omfattet af protokollat af 20. februar 1995 om implementering af direktiv om børn og unge.
Aftalen er optrykt som bilag 11.
§ 18 Fridage
Til notater
Stk. 1
a. Ud over de til enhver tid gennem lovgivnin- gen fastsatte helligdage er 1. maj, 5. juni (grundlovsdag) og den 24. december (juleaf- tensdag) – regnet fra kl. 06.00 morgen eller fra normal arbejdstids begyndelse til næste dag – hel fridag.
Xxxxxxxx for disse dage sker i henhold til be- stemmelserne om søgnehelligdagsbetaling, jf. § 41.
b. Såfremt der af enkelte medarbejdere på disse dage forlanges arbejde udført, betales der til- læg i henhold til § 13, stk. 5, pkt. 2, på grundlovsdag efter kl. 12.00, dog i henhold til § 13, stk. 5, pkt. 3.
Stk. 2
Medarbejderen har ret til fem feriefridage inden for et ferieår.
Om retten til at afholde feriefridagene gælder:
a. Berettiget er alle, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder.
b. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret.
c. Feriefridagene betales som ved sygdom.
Til notater
d. Feriefridagene placeres efter samme regler som restferie, jf. ferielovens bestemmelser.
e. Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn un- der sygdom pr. ubrugt feriedag, hvorefter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.
f. Der kan uanset jobskifte kun holdes 5 ferie- fridage i hvert ferieår.
Kap. IV. Ude- og Rejsearbejde
§ 19 Udearbejde
Til notater
Stk. 1 Definition af udearbejde
Ved udearbejde forstås arbejde uden for det værksted eller den arbejdsplads, hvor medarbej- deren er antaget, når arbejdet ikke kræver over- natning uden for hjemmet.
Stk. 2 Betaling for udearbejde
1. Udearbejde betales - hvor anden aftale ikke foreligger - med medarbejderens (i tvivlstil- fælde værkstedets) gennemsnitsfortjeneste ved akkord- og timelønsarbejde tilsammen på værkstedet i det forudgående kvartal.
2. For udearbejde betales derudover pr. præste- ret arbejdstime et tillæg på pr.
1.3.2007 | kr. 4,20 |
1.3.2008 | kr. 4,35 |
1.3.2009 | kr. 4,50 |
Såfremt der stilles omklædnings-, spiseloka- ler eller godkendt skurvogn i henhold til abejdsmiljøloven med dertil knyttede be- kendtgørelser til rådighed, bortfalder denne betaling.
3. Det i pkt. 2 nævnte udearbejdstillæg medfø- rer ingen ændringer i lokalt aftalte højere udearbejdstillæg.
Til notater
Stk. 3 Betaling af vejpenge
1. Når det ved udearbejde forlanges, at medar- bejderen skal være på arbejdsstedet fra ar- bejdstidens begyndelse og til dens slutning, ydes der en godtgørelse for befordringstiden og befordringsudgifterne.
Godtgørelsen fastsættes ved lokal forhand- ling. Såfremt enighed ikke opnås, ydes der godtgørelse efter nedenstående regler: Beta- ling for befordring ved virksomhedens for- anstaltning som passager, ved anvendelse af kollektive transportmidler eller ved anven- delse af eget motorkøretøj.
Befordringstiden, dvs. den tid befordringen fra virksomheden til udearbejdsstedet og re- tur opgøres til, betales med 75 pct. af med- arbejderens normale betaling ved timeløns- arbejde.
Hvis kollektive transportmidler benyttes, betales ud over befordringstiden udgiften hertil beregnet fra virksomheden til udear- bejdsstedet og tilbage.
Befordres medarbejderen som passager ved virksomhedens foranstaltning, betales alene befordringstiden.
Hvis eget køretøj benyttes efter aftale med medarbejderen, betales ud over befordrings- tiden kilometergodtgørelse i henhold til § 21 beregnet efter afstanden fra virksomheden til udearbejdsstedet og retur.
Der kan lokalt med medarbejderne på virk- somheden træffes aftale om, at kilometer- godtgørelse beregnes fra medarbejderens sædvanlige bopæl til udearbejdsstedet.
2. Sker befordringen til udearbejdsstedet inden for arbejdstiden, betales befordringstiden - medmindre anden aftale foreligger - med medarbejderens normale betaling ved time- lønsarbejde. Herudover bekoster virksomhe- den befordringen beregnet som under pkt. 1.
Stk. 4 Bortfald af udearbejdstillæg og vej- penge
1. Til medarbejdere, der sendes til arbejde på en anden arbejdsplads, herunder også virk- somhedens eventuelle filialer og afdelinger, betales vejpenge i henhold til stk. 3.
2. Betaling af vejpenge bortfalder ved over- flytning af længere varighed end 1 måned til en anden under samme virksomhed hørende filial eller afdeling.
Den første måned betales vejpenge under al- le omstændigheder. Ved fornyet overflyt- ning fra filialen eller afdelingen efter 1 må- neds arbejde på stedet betales på ny vejpen- ge i indtil 1 måned jf. reglerne i stk. 3.
Anm.
Ved den i pkt. 2 indførte bestemmelse er tænkt på virksomheder, der har oprettet eller opretter permanente afdelinger på anden plads end virksomhedens oprindelige hoved- afdeling.
Til notater
Til notater
3. Når arbejdsforholdene giver anledning til, at der ved arbejde på fremmed sted indrettes værksted eller arbejdsplads i et sådant om- fang, at medarbejderne antages og aflønnes dér af det derværende tilsyn, og der stilles omklædnings-, spiselokaler eller godkendt skurvogn i h. t. arbejdsmiljøloven med dertil knyttede bekendtgørelser til rådighed, bort- falder de i stk. 2 og stk. 3 nævnte ude- arbejds- og vejpenge for de dér antagne. Denne bestemmelse giver ikke arbejdsgive- ren nogen ret til at afskedige en medarbejder med det bestemte formål at kunne antage vedkommende et andet sted for derved at undgå at betale vejpenge.
4. For arbejde i skibe gives tillægget dog kun på arbejdssteder, der efter deres beliggenhed foranlediger direkte udgifter for medarbejde- ren ud over dem, vedkommende ville have haft ved arbejde på det værksted, hvor ved- kommende er antaget, eller ved arbejde på skibe ved arbejdspladsens bolværk. Der skal således ikke betales tillæg for arbejde i ski- be, når medarbejderne i arbejdstiden befor- dres fra og til den arbejdsplads, hvor de er antaget, og hvor de kan indtage deres målti- der på sædvanlig måde.
5. Medarbejdere, som er antaget til i alt væ- sentligt at udføre arbejde uden for virksom- hedens område, har ikke krav på de i stk. 2 og stk. 3 omtalte udearbejds- og vejpenge, når skriftlig aftale om disse betalingers bort- fald er truffet ved antagelsen eller ved arbej- dets påbegyndelse.
§ 20 Rejsearbejde
Til notater
Stk. 1 Definition af rejsearbejde
Ved rejsearbejde forstås arbejde på fremmed sted, hvor medarbejderen må overnatte.
Stk. 2 Betaling for rejsearbejde
Rejsearbejde betales, hvor anden aftale ikke fore- ligger, med medarbejderens gennemsnitsfortjene- ste ved akkord- og timelønsarbejde tilsammen på værkstedet i det forudgående kvartal.
Stk. 3 Betaling for rejsetid
1. Rejsetiden regnes fra det tidspunkt, da med- arbejderen forlader værkstedet for at træffe de til rejsen nødvendige forberedelser.
Når rejsetiden ligger uden for normal ar- bejdstid, tillægges den officielt medgåede rejsetid med offentligt befordringsmiddel 2 timer til forberedelse m.v., herunder evt. lo- kal transport.
2. Betaling for rejsetiden fastsættes ved lokal forhandling. Såfremt enighed ikke opnås, betales rejsetiden som følger:
a. Inden for normal arbejdstid med normal betaling ved timelønsarbejde.
b. Uden for normal arbejdstid med 75 pct. af mindstebetalingen.
Til notater
Stk. 4 Betaling for udgifter til befordring, kost og logi
Medarbejderen får godtgjort befordringsudgifter, og for så vidt vedkommende ikke får kost og logi på arbejdsstedet ved arbejdsgiverens foranled- ning, betales kost og logi efter godkendt regning, medmindre anden aftale foreligger.
Stk. 5 Rejsearbejde i udlandet
Når medarbejdere udsendes til arbejde i udlandet, herunder Færøerne og Grønland, skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om arbejdstid, løn- og arbejdsvilkår, befordring, den valuta hvori lønnen udbetales, eventuelle til- læg i form af kontanter eller naturalier under op- holdet, herunder kost og logi, varigheden af det arbejde, der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbejderen, samt vilkår ved eventuel efterfølgende fortsættel- se af ansættelsen i Danmark.
Denne bestemmelse supplerer § 37, stk. 1-5 og anmærkningen.
Ved befordring forstås ud- og hjemtransport samt eventuel lokaltransport.
Anm.
Der henvises til organisationernes vejledning i pjecen »Arbejde i udlandet«.
Til notater
§ 21 Benyttelse af eget køretøj i virksomhe- dens tjeneste
Stk. 1
Når medarbejdere benytter eget motorkøretøj i virksomhedens tjeneste, ydes der dem herfor en godtgørelse pr. kørt km af samme størrelse som den, der til enhver tid er fastsat i henhold til de for staten gældende regler.
Stk. 2
Organisationerne er i øvrigt enige om, at den en- kelte medarbejder er frit stillet med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt vedkommende vil stille sit motorkøretøj til rådighed for virksomheden.
Stk. 3
Bestående aftaler om betaling til medarbejdere for kørsel med eget motorkøretøj må ikke ved nærværende aftale forringes.
Til notater
Kap. V. Lønforhold
Anvendelse af tidløn eller produktivitetsfrem- mende lønsystemer bør lokalt afpasses efter den enkelte virksomheds særlige forhold på en sådan måde, at virksomhedens produktivitet og konkur- renceevne og dermed beskæftigelsesmuligheder fremmes mest muligt.
§ 22 Almindelige timelønsbestemmelser
Stk. 1
Mindstebetalingssatserne for timelønsarbejde pr. time udgør:
Pr. 1. marts 2007
for voksne medarbejdere | kr. | 98,15 |
for medarbejdere under 18 år | kr. | 56,50 |
Pr. 1. marts 2008 for voksne medarbejdere | kr. | 100,65 |
for medarbejdere under 18 år | kr. | 57,95 |
Pr. 1. marts 2009 for voksne medarbejdere | kr. | 103,15 |
for medarbejdere under 18 år | kr. | 59,40 |
Stk. 2
Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem virksomheden og medar- bejderen uden indblanding fra organisationernes eller deres medlemmers side.
Forhandlinger om lønændringer kan højst finde sted en gang i hvert overenskomstår, dvs. perio- den fra 1. marts til 1. marts.
§ 22-23
Stk. 3
Hvor misforhold vedrørende lønnen som helhed taget skønnes at være til stede, har organisatio- nerne påtaleret over for hinanden i henhold til Xxxxxx for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter.
Stk. 4
Virksomheden skal principielt lægge en systema- tisk vurdering til grund ved fastsættelsen af løn- spredningen, således at der for den enkelte med- arbejder tages behørigt hensyn f.eks. til dennes dygtighed, erfaring, uddannelse og indsats i pro- duktionen, ligesom der skal tages hensyn til ar- bejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med arbejdets udførelse. Den systematiske vurdering kan eventuelt ske i et kvalifikationslønsystem.
Anm.
Særlige timelønsbestemmelser - se Speciel del
§ 23 Supplerende lønsystemer
Til notater
Stk. 1
Der kan individuelt eller kollektivt aftales lønsy- stemer, som supplerer lønnen fastsat efter § 22. Et supplerende lønsystem kan f.eks. være resul- tatløn, bonus, produktionstillæg, præstationsløn, funktionsløn, jobtillæg, genetillæg eller et system baseret på teamets kvalifikationer.
Stk. 2
Betalingen i supplerende lønsystemer kan højst ændres en gang pr. overenskomstår.
§ 23-24
Til notater
Stk. 3
Aftaler om supplerende lønsystemer bør være skriftlige.
Stk. 4
Kollektive aftaler om supplerende lønsystemer kan opsiges i henhold til § 8, medmindre andet aftales.
Individuelle aftaler kan opsiges med den enkeltes individuelle opsigelsesvarsel, medmindre andet aftales.
Stk. 5
Ved bortfald af det supplerende lønsystem afløn- nes medarbejderen med lønnen fastsat efter § 22 samt evt. andre fortsættende, supplerende tillæg.
§ 24 Akkord
Stk. 1
a. Akkord kan aftales gennem fri forhandling og/eller lokalaftale.
b. Betaling for akkord kan højst ændres en gang pr. overenskomstår.
c. Eksisterende lokale aftaler for fastsat arbej- de, som ikke kan opsiges eller ophøre, før arbejdet er færdiggjort, er ikke omfattet af pkt. b.
Stk. 2
a. Hvor akkord fastsættes gennem fri forhand- ling, sker dette ved forhandling mellem ar- bejdsgiveren og den eller de medarbejdere,
§ 24
b. Kan enighed ikke opnås, er hver af parterne berettiget til at tilkalde tillidsrepræsentanten til at deltage i den videre forhandling.
c. Opnås ikke enighed, udføres arbejdet for en betaling, der er 11 pct. mindre end den gen- nemsnitlige akkordfortjeneste i det forud for forhandlingerne liggende kvartal for den medarbejdergruppe i virksomheden, ved- kommende tilhører.
Betalingen kan dog ikke være mindre end den overenskomstmæssige mindstebetaling.
Det betragtes som misbrug af bestemmelsen, hvis den anvendes som grundlag for afløn- ning af en væsentlig del af medarbejderne i akkordarbejde.
Stk. 3
Priskuranter, stykakkord og andre faste akkord- priser samt lokalaftalte akkorder kan opsiges i henhold til § 8.
Stk. 4
Der føres akkordbog eller akkordkartotek over alle akkorder, således at arbejdets omfang, be- grænsning, pris m.m. tydeligt fremgår heraf.
Medarbejderne har adgang hertil. Tidligere ind- førte akkorder behøver ikke indskrives på ny.
Stk. 5
Ved akkordarbejde udbetales den enkelte medar- bejders sædvanlige timeløn som forskud, med-
Til notater
Til notater
Stk. 6
For deltagelse i interne informations- og instruk- tionsmøder i arbejdstiden betales medarbejdere, der afbrydes i akkordarbejde, med den gennem- snitlige akkord- og timelønsfortjeneste i det fore- gående kvartal for den medarbejdergruppe, ved- kommende tilhører.
Stk. 7
I tilfælde, hvor en medarbejder udfører en del af et arbejde, der er givet i akkord til en eller flere andre medarbejdere, hvis produktion er afhængig af førstnævnte medarbejders indsats, bør der, hvis muligt, forud for arbejdets begyndelse aftales en særakkord med vedkommende for denne del af arbejdet.
Såfremt dette ikke er muligt, aftales et passende tillæg til timelønnen med den pågældende med- arbejder.
Stk. 8
Ved akkordens afslutning afleverer medarbejde- ren sin akkordseddel for godkendelse af arbejdet.
Når arbejdet er godkendt, opgøres den eventuelle forskel så vidt muligt til den førstkommende løn- ningsdag, dog senest 4 uger efter arbejdets god- kendelse.
Stk. 9
Overskud ved fællesakkord fordeles på grundlag af den enkelte medarbejders timeløn og anvendte timer, medmindre andet er aftalt.
§ 24-25
Anm.
De lokale parter kan søge råd og bistand vedrø- rende lønsystemer hos organisationerne samt i "Plusløn", som er organisationernes metodevej- ledning i lønsystemer.
§ 25 Fritvalgs Lønkonto
Fritvalgs Lønkontoen etableres med virkning fra den 1. maj 2007. Der etableres en overgangsord- ning frem til den 2. januar 2008, jf. stk. 9.
Stk. 1
Pr. 1. maj 2007 indbetaler virksomheden på med- arbejderens Fritvalgs Lønkonto 0,5 pct. af den ferieberettigede løn, som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg. Pr. 1. maj 2008 forhø- jes beløbet til 0,75 pct. og pr. 1. maj 2009 til 1,0 pct.
Stk. 2
a. Medarbejdere, der pr. 1. maj har ret til ferie- fridage, skal inden den 1. april hvert år vælge eller fravælge muligheden for at afholde en eller flere af feriefridagene i det kommende ferieår, mod i stedet i denne periode løbende at få afsat yderligere 0,5 pct. af den feriebe- rettigede løn pr. fravalgt feriefridag. Hvis alle fem feriefridage fravælges, afsættes der såle- des yderligere i alt 2,5 pct. Det antal feriefri- dage, som ønskes afholdt, afvikles og betales efter de nugældende regler i § 18, stk. 2.
Til notater
Til notater
b. Nyansatte medarbejdere, der efter 9 måneders ansættelse opnår ret til feriefridage, kan væl- ge, om en eller flere af de fem feriefridage ønskes afholdt efter nugældende regler. Det antal feriefridage, som ikke ønskes afholdt, indbetales til Fritvalgs Lønkontoen med be- løbet pr. ubrugt feriefridag i § 18, stk. 2 e. For efterfølgende ferieår kan medarbejderen væl- ge efter stk. 2 a.
Xxx 0
For alle medarbejdere, der ikke får løn på søgne- helligdage, henlægges opsparingen på 4,0 pct. af den ferieberettigede løn til Fritvalgs Lønkontoen til erstatning for den nuværende søgnehelligdags- betaling jf. § 41.
Stk. 4
På virksomheder, hvor der for medarbejdere om- fattet af overenskomstens pensionsordning er af- talt et højere pensionsbidrag end 12 pct., kan virksomheden og medarbejderen aftale at indbe- tale det ekstra beløb til Fritvalgs Lønkontoen i stedet for til pensionsordningen.
Stk. 5
Medarbejderen kan vælge mellem følgende:
a. Løn i forbindelse med fritid:
Alle medarbejdere kan vælge dette element.
Når medarbejderen holder fri i forbindelse med ferie, søgnehelligdage, feriefridage eller overenskomstmæssige fridage i henhold til § 18, stk. 1, kan medarbejderen vælge at få ud- betalt et beløb fra sin konto.
§ 25
Medarbejderen vælger selv, hvor stor udbeta- lingen skal være, idet der dog aldrig kan ud- betales større beløb, end der til enhver tid in- destår på den pågældende medarbejders op- sparingskonto.
Virksomheden fastsætter passende procedurer og frister for administrationen.
b. Pension:
For at kunne vælge pensionselementet skal medarbejderen i forvejen være omfattet af en arbejdsmarkedspension i henhold til overens- komsten.
Medarbejderen skal senest den 1. april hvert år oplyse om, hvor stor en andel af opsparin- gen til Fritvalgs Lønkontoen der ønskes afsat til pension igennem det kommende ferieår.
Når der vælges pension, indbetales den aftalte andel til pensionsselskabet og dermed ikke til Fritvalgs Lønkontoen. Indbetaling af pension udløser ikke arbejdsgiverbidrag.
Stk. 6 Restopsparing på Fritvalgs Lønkontoen Hvis der er overskud på Fritvalgs Lønkontoen ved ferieårets udløb, videreføres beløbet til udbe- taling i det efterfølgende ferieår.
Stk. 7
Ved fratrædelse opgøres Fritvalgs Lønkontoen, og evt. overskud udbetales sammen med sidste lønudbetaling fra virksomheden.
En medarbejder, der fratræder, kan alternativt vælge at få overført restsaldoen til sit feriekort,
Til notater
Til notater
således at saldoen tillægges feriepengene (samme model som SH-saldo, jf. § 41 stk. 10 og 11).
Stk. 8
Opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen indeholder feriegodtgørelse samt ferietillæg af opsparingen.
Stk. 9 Overgangsordning
Fritvalgs Lønkontoen sættes i kraft på følgende måde:
Fritvalgs Lønkontoen etableres med virkning fra den 1. maj 2007.
Virksomheden søger snarest at tilvejebringe de administrative forudsætninger for at etablere Fritvalgs Lønkontoen for den enkelte medarbej- der. Dette skal senest være gennemført den 2. januar 2008. De nuværende regler for søgnehel- ligdagsbetaling (§ 41) bortfalder, når kontoen sættes i drift, dog senest nævnte dato.
Inden Fritvalgs Lønkontoen sættes i drift, skal hver enkelt medarbejder oplyse virksomheden om, hvor mange af de endnu ikke afholdte ferie- fridage der skal kunne afholdes på et senere tids- punkt i ferieåret, og hvor mange af disse feriefri- dage, der skal fravælges og erstattes af en indbe- taling på Fritvalgs Lønkontoen, jf. stk. 2 a. Til- svarende skal medarbejderne samtidigt oplyse om deres valg af ekstra løbende pensionsindbetaling, jf. stk. 2 b.
I perioden fra 1. maj 2007 til kontoen sættes i drift, udbetaler virksomheden løbende 0,5 pct. af lønnen til medarbejderne, jf. stk. 1.
Når kontoen sættes i drift, sker der følgende ef- terreguleringer:
• Der indsættes 0,5 pct. af lønnen pr. fravalgt feriefridag beregnet fra 1. maj 2007, jf. stk. 2 ovenfor. (Medarbejdere, der først har ret til feriefridage efter 1. maj 2007, er dog ikke omfattet, men afregnes efter stk. 2 b for de fe- riefridage, som ikke er afholdt, når kontoen sættes i drift).
• SH-saldoen overføres til Fritvalgs Lønkonto- en, jf. stk. 3.
Når Fritvalgs Lønkontoen er sat i drift, indbetales løbende til kontoen, jf. stk. 1, 2 a og 3. Først når Fritvalgs Lønkontoen er sat i drift, kan der ske udbetalinger fra denne. Indtil da afregnes SH- forskud efter hidtidige regler.
§ 26 Ventetid
Til notater
Såfremt en medarbejder uden egen skyld pålæg- ges ventetid som følge af maskinstandsning, ovnstop, vejrforhold, materialemangel eller lig- nende, eller på grund af uantagelig lav værksteds- temperatur, og vedkommende ikke sættes til an- det arbejde, for hvilket en anden betaling er fast- sat, betales medarbejderen
§ 26-27
Til notater
• ved akkordarbejde med sin gennemsnitsfor- tjeneste ved akkord og timelønsarbejde til- sammen i det foregående kvartal, og
• ved timelønsarbejde fortsat med sin sædvan- lige timeløn.
Bestående ordninger kan dog ikke ved denne be- stemmelse forringes.
§ 27 Hjemsendelse
Forgæves fremmøde
Når en medarbejder møder på arbejde og af en vedkommende utilregnelig grund hjemsendes uden at komme i arbejde, modtager vedkommen- de som betaling for det forgæves fremmøde 4 timers betaling som for normalt timelønsarbejde.
Såfremt hjemsendelsen skyldes andre arbejderes arbejdsstandsning, bortfalder virksomhedens be- talingspligt, idet dog hjemsendte medarbejdere, der af virksomheden anmodes om at give møde under en strejke og dokumenterer at være frem- mødt uden at komme i arbejde, er berettiget til betaling efter 1. afsnit.
Anm.
Virksomheder inden for fiskeindustri og fjerkræ- slagterier
- se Speciel del, side 240-241.
Til notater
Vejrlig
Medarbejdere kan hjemsendes uden løn, når vejr- forholdene ved udendørs arbejde gør, at det ikke er muligt at udføre arbejdet.
Medarbejdere, som er hjemsendt, skal genoptage arbejdet, når de vejrmæssige hindringer ikke længere er til stede.
§ 28 Lønningsperioder/Lønudbetaling
Stk. 1
Lønningsperioden er 2 uger, medmindre andet aftales lokalt, og regnes normalt fra en kalender- uges begyndelse. Lønudbetalingen finder sted den første torsdag efter lønningsperiodens afslut- ning. Såfremt det af lønadministrative grunde findes hensigtsmæssigt med længere respit mel- lem lønningsperiodens afslutning og lønningsda- gen, er der adgang til lokalt at træffe aftale om lønudbetaling om fredagen.
Stk. 2
Udbetales lønnen kontant, sker dette i arbejdsti- den.
Stk. 3
På virksomheder, hvor flertallet af medarbejderne er omfattet af en anden overenskomst end nærvæ- rende, følger de af nærværende overenskomst omfattede medarbejdere de regler for lønningspe- riode og lønudbetaling, som er gældende for fler- tallet af beskæftigede.
Til notater
Stk. 4
Falder lønningsdagen på en søgnehelligdag, ud- betales lønnen to dage før.
Virksomhederne har dog ret til at afvikle lønud- betalingen gennem et forskud to dage før søgne- helligdagen og en restudbetaling ved næste nor- male lønudbetaling.
Stk. 5
Afgåede medarbejdere har krav på at få lønnen tilsendt til første normale lønudbetalingsdag efter afgangen.
Stk. 6
Lønnen udbetales efter virksomhedens valg i kontanter eller ved indsætning i pengeinstitut, herunder postgiro, dog således at den enkelte medarbejder har ret til selv at bestemme pengein- stitut og kontoform. Der udleveres en lønspecifi- kation til medarbejderen.
Stk. 7
Ved ferielukning i mindst 2 uger udbetales løn indtjent før ferien senest den første torsdag efter ferien.
Herefter fortsættes med den hidtil fastlagte turnus for lønudbetalinger.
Der kan i stedet aftales udbetaling af acontobeløb med enkelte eller grupper af medarbejdere. Aftal- te acontobeløb udbetales den sidste tors- dag/fredag før ferien og modregnes ved den før- ste lønudbetaling efter ferien.
Kap. VI. Øvrige bestemmelser
§ 29 Sygdom/tilskadekomst
Til notater
Stk. 1
Til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på virksomheden yder arbejdsgiveren i indtil 5 uger fra første hele fraværsdag, ved rettidig anmeldt og dokumenteret sygdom, en betaling svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt. Se side 76.
Efter 5 ugers sygdom yder arbejdsgiveren, i yder- ligere maksimalt 4 uger fuld løn eksklusive gene- tillæg.
Beløbene indeholder den ved lovgivningen fast- satte maksimale dagpengesats.
Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpen- gerefusionen fra kommunen ophører og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de plig- ter, der følger af sygedagpengeloven.
I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har ud- betalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn.
Lønnen for skifteholdsarbejdere skal udregnes således, at den svarer til en gennemsnitlig ugent- lig arbejdstid på 37 timer.
Til notater
Stk. 2
Ved tilskadekomst på arbejdspladsen, hvor den pågældende medarbejder efter forudgående aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, yder arbejdsgiveren i indtil 5 uger fra første hele fra- værsdag en betaling svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt. Se side 76.
Ved tilskadekomst på arbejdspladsen forstås også en erhvervsbetinget lidelse, der åbenbart skyldes arbejde på den pågældende virksomhed.
Efter 5 ugers fravær yder arbejdsgiveren, i yder- ligere maksimalt 4 uger fuld løn eksklusive gene- tillæg.
Beløbene indeholder den ved lovgivningen fast- satte maksimale dagpengesats.
Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpen- gerefusionen fra kommunen ophører og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de plig- ter, der følger af sygedagpengeloven.
I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har ud- betalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn.
Lønnen for skifteholdsarbejdere skal udregnes således, at den svarer til en gennemsnitlig ugent- lig arbejdstid på 37 timer.
Til notater
Stk. 3
Ved sygdom, hvor den pågældende medarbejder efter forudgående aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, ydes for de manglende timer den pågældende dag en betaling svarende til det indtægtstab, vedkommende har lidt. Se side 76.
For personer, der ikke har 9 måneders anciennitet på virksomheden, betales alene løn svarende til sygedagpengesatsen.
Stk. 4
Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag ef- ter den foregående fraværsperiodes udløb regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværs- dag i den første fraværsperiode.
Stk. 5
Personer, der har indgået en godkendt aftale i henhold til dagpengelovens § 56 (kronisk syge), er undtaget fra sygelønsordningen, for så vidt an- går den sygdom aftalen vedrører.
Stk. 6
For personer, der hjemsendes, betales fuld løn, såfremt sygemeldingen er afgivet inden den dag, hvor meddelelse om hjemsendelse sker.
Stk. 7
For personer, der skal indgå i arbejdsfordeling, betales fuld løn, såfremt sygemelding er sket in- den den dag, hvor meddelelse om iværksættelse
§ 29-30
Til notater
Stk. 8
Sygeferiepenge og søgnehelligdagsbetaling for perioden, hvor arbejdsgiveren betaler fuld løn, beregnes af den samlede udbetalte løn.
Anm.
Det lidte tab opgøres som det vedkommende ville have oppebåret den pågældende periode. Dvs. personlig løn plus fast påregnelige tillæg, f.eks. forskudttidstillæg, holddriftstillæg, pensionstil- læg, bonusordninger og øvrige systematisk fore- kommende tillæg, jf. organisationsudvalgsmøde- referat af 30. maj 1994. For medarbejdere, hvor det aktuelle tab ikke umiddelbart kan opgøres - f.eks. ved enkeltmandsakkorder - kan der ved be- regningen af sygelønnen tages udgangspunkt i gennemsnitsfortjenesten i sidst afsluttede kvartal. Gennemsnitsfortjeneste = gennemsnitsfortjeneste af akkord og timeløn tilsammen tillagt systema- tisk forekommende genetillæg.
§ 30 Børns sygdom/Hospitalsindlæggelse
Stk. 1
Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejdernes syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år.
Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første sygedag.
For medarbejdere med under 9 måneders ancien- nitet ydes betaling svarende til medarbejderens sygedagpengebetaling. For medarbejdere med 9 måneders anciennitet ydes fuld løn, jf. § 29, stk. 1.
Stk. 2
Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet. Reglen vedrører børn under 14 år.
Retten til frihed med løn følger det enkelte barn, hvorfor der maksimalt kan gives indehavere af forældremyndigheden, der er omfattet af over- enskomster, hvori Dansk Industri er part, 5 dages frihed med løn inden for en 12 måneders periode. Friheden fordeles mellem indehavere af foræl- dremyndigheden efter deres skøn.
Kun ophold på hospitalet, der medfører overnat- ning, betragtes som indlæggelse og er derved om- fattet af bestemmelsen.
Medarbejderen skal på opfordring fremlægge do- kumentation for hospitalsindlæggelsen.
Der ydes fuld løn, jf. § 29, stk. 1.
I det omfang virksomheden ikke er berettiget til refusion fra kommunen, ydes refusion af lønud- gifterne fra Industriens Barselsfond.
Anm.:
Ved ordet "nødvendig" i ovenstående bestemmel- se forstås: Et brev fra hospitalet om, at hospitalet anbefaler eller henstiller, at én af barnets foræl-
Til notater
§ 30-31-32
Til notater
barnet på hospitalet, er tilstrækkelig til at doku- mentere nødvendigheden. En egentlig lægeerklæ- ring er ikke påkrævet.
§ 31 Medarbejdere med nedsat arbejdsevne
Stk. 1
For medarbejdere, som – enten varigt eller mid- lertidigt – har en nedsat arbejdsevne, er der mu- lighed for lokalt på den enkelte arbejdsplads mel- lem medarbejder og virksomhed at aftale ar- bejdsvilkår (herunder nedsat arbejdstid og/eller lavere løn), som fraviger de i denne overens- komst gældende bestemmelser.
Stk. 2
Organisationerne har påtaleret i henhold til "Reg- ler for behandling af uoverensstemmelser af fag- lig karakter".
§ 32 Deltagelse i begravelser
Medarbejdere har ret til frihed til at deltage i be- gravelser, når en sådan deltagelse i øvrigt be- grænses til en rimelig repræsentation for ved- kommende afdeling eller afdelinger. I særlige tilfælde, hvor forholdene gør det naturligt, kan deltagelsen udvides til en større kreds af medar- bejdere, herunder i ganske særlige tilfælde - som ved dødsfald på grund af arbejdsulykker eller lig- nende - udvides til alle medarbejdere i en afde- ling eller i afdelingerne.
I alle tilfælde skal der tidligst muligt forinden begravelsen ske orientering til arbejdsgiveren.
§ 33-34
§ 33 Forsørgertabsydelse
Til notater
Såfremt en medarbejder dør i ansættelsestiden som følge af en arbejdsulykke i virksomheden, tilkommer dennes ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem medarbejderen har forsørgel- sespligt, 4, 8 eller 12 ugers løn, når den pågæl- dende ved dødsfaldet har været ansat i virksom- heden i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.
§ 34 Pension
Stk. 1
Parterne er omfattet af den ved protokollat af 15. februar 1991 etablerede pensionsordning - Indu- striens Pension.
Stk. 2
Der skal betales pensionsbidrag for medarbejde- re, der er fyldt 20 år og som har 9 måneders anci- ennitet. I de ni måneders anciennitet indgår anci- ennitet fra tidligere ansættelser inden for de sidste 2 år, hvor medarbejderen har arbejdet under en overenskomst, som giver ret og pligt til medlem- skab af Industriens Pension.
Såfremt medarbejderen på ansættelsestidspunktet er omfattet af Industriens Pension eller en anden arbejdsmarkedspension fra en tidligere ansættelse
– herunder tjenestemandspension eller tilsvarende lignende ordning – skal der betales pensionsbi- drag fra ansættelsens start.
§ 34
Til notater
Herudover gælder det, at lærlinge, der er over 20 år og som har udstået læretiden, ved fortsat an- sættelse på virksomheden har opsparet de for- nødne 9 måneders anciennitet til at være omfattet af pensionsordningen.
Medarbejderen dokumenterer tidligere ancienni- tet/anden arbejdsmarkedspension ved ansættel- sestidspunktet.
Stk. 3
Pensionsbidragene udgør mindst:
Arbejdsgiver- bidrag | Arbejdstager- bidrag | Samlet bidrag | |
1. juli 2006 | 7,2 pct. | 3,6 pct. | 10,8 pct. |
1. juli 2008 | 7,4 pct. | 3,7 pct. | 11,1 pct. |
1. juli 2009 | 8,0 pct. | 4,0 pct. | 12,0 pct. |
Arbejdsgiveren tilbageholder lønmodtagerens andel og foretager en samlet indbetaling til Indu- striens Pension.
Parterne kan i øvrigt søge støtte i ovennævnte protokollat samt protokollat af 14. februar 1993 om modregning i eksisterende pensionsordninger.
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et eks- tra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måne- ders anciennitet på det forventede fødselstids- punkt:
Pensionsbidraget udgør:
Til notater
1. juli 2007
1. juli 2008
1. juli 2009
Arbejds- giverbidrag kr. pr. time / kr. pr. måned
5,00/780,00
5,20/820,00
5,50/890,00
Arbejds- tagerbidrag kr. pr. time / kr. pr. måned
2,50/390,00
2,60/410,00
2,75/445,00
Samlet bidrag
kr. pr. time / kr. pr. måned
7,50/1.170,00
7,80/1.230,00
8,25/1.335,00
Til deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag.
Ovennævnte bestemmelse træder i kraft den 1. juli 2007 og har virkning for barselsorlov, der påbegyndes efter denne dato.
Stk. 4
Parterne er enige om, at der på den enkelte virk- somhed er aftalefrihed med hensyn til fordelingen af pensionsbidrag mellem arbejdsgiver- og løn- modtagerbidrag, idet arbejdsgiveren dog altid som minimum skal udrede det overenskomstaf- talte mindste arbejdsgiverbidrag af den aftalte pensionsgivende løn. Arbejdsgiveren kan således betale hele bidraget uden at trække lønmodtage- ren for dennes andel, og såvel arbejdsgiver som lønmodtager kan indbetale overskydende bidrag, uden at fordelingen af det samlede bidrag skal være 1/3 – 2/3.
Stk. 5
Pensionsbidraget beregnes af den A-skatteplig- tige lønindkomst.
Til notater
Anm.
Arbejdsgivervejledningen fra Industriens Pensi- on giver en nærmere specifikation af de løndele, der indgår i bidragsgrundlaget.
Stk. 6
For virksomheder, der nyoptages i Dansk Indu- stri, henvises til § 49, stk. 5.
§ 35 Barsel
Stk. 1
Arbejdsgiveren betaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders anciennitet, løn under fravær på grund af barsel i indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov). Endvi- dere ydes tillige løn under fravær på grund af graviditet i op til 4 uger før forventet fødselstids- punkt (graviditetsorlov).
Til adoptanter udbetales løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse.
Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, jf. anmærkningen efter
§ 29, stk. 8.
Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsat- te maksimale dagpengesats.
Stk. 2
Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under "fædreorlov".
Til notater
Stk. 3
I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barsels- orlov yder arbejdsgiveren betaling under fravær i indtil 6 uger. Betalingen i disse 6 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden jf. anmærkningen efter § 29 stk. 8, dog max kr. 125 pr. time.
For børn, for hvilke der påbegyndes forældreor- lov den 1. juli eller senere gælder nedenstående regler.
I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barsels- orlov yder arbejdsgiveren betaling under fravær i indtil 9 uger.
Af disse 9 uger har hver af forældrene ret til beta- ling i 3 uger.
Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.
Betalingen i de resterende 3 uger ydes til enten faderen eller moderen.
Betalingen i disse 9 uger svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog max. 135 kr. pr. time.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejds- giveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medar- bejderen tilsvarende.
Til notater
Der er mellem parterne enighed om, at forældre- ne kan holde samtidig forældreorlov med beta- ling. Forældrenes orlov skal tages i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov, og hver af forældrenes orlov skal tages i en uafbrudt peri- ode.
Anm.
Under de 14 ugers barselsorlov ydes forhøjet pensionsbidrag jf. § 34, stk. 3.
Stk. 4
Alle eventuelt eksisterende ordninger med ar- bejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bort- fald efter reglerne i § 8, stk. 1.
Stk. 5
Parterne kan i øvrigt søge støtte i protokollat om etablering af barselsordning i industrien af 20. februar 1995.
§ 36 Uddannelsesfonde
Stk. 1.
Til DA-LO uddannelsesfonden betaler arbejdsgi- veren 28,5 øre pr. time for de på virksomheden ansatte medarbejdere, der er omfattet af overens- komsten.
Pr. 1. januar 2008 forhøjes beløbet til 31 øre pr. time.
Stk. 2.
Til Industriens Uddannelsesfond indbetaler ar- bejdsgiveren 10 øre pr. time.
Industriens Uddannelsesfond ændrer navn til In- dustriens Uddannelses- og Samarbejdsfond, og
finansierer fra 1. oktober 2007, udover de hidti- dige aktiviteter, også aktiviteter angivet i ”Proto- kollat om tillidsrepræsentanterne og det lokale samarbejde i industriens virksomheder” og veder- lag jf. bestemmelserne i § 4, stk. 3.
Pr. 1. juli 2007 forhøjes bidraget til 30 øre pr. time.
Fondens bestyrelse bemyndiges til at regulere bidraget pr. 1. januar 2009, hvis fondens nye op- gaver nødvendiggør dette.
Stk. 3.
Betalingsforpligtelsen gælder også, hvor der er indgået lokaloverenskomster og tiltrædelsesafta- ler inden for overenskomstens dækningsområde.
Hvor betalingsforpligtelsen følger af en lokal- overenskomst eller en tiltrædelsesaftale, tillægges de overenskomstmæssige uddannelsesfondsbi- drag et af organisationerne fastsat administrati- onsbidrag.
Stk. 4.
De angivne beløb kan omregnes til en procentsats af den pensionsgivende lønsum. Det vil sige den lønandel, der skal beregnes pensionsbidrag af for de omfattede medarbejdere.
Anm.
Der henvises til ”Protokollat om uddannelses- fonde” i Organisationsaftaler.
Til notater
Til notater
Kap. VII. Ansættelse og opsigelse
§ 37 Ansættelsesregler
Stk. 1
Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal der udarbejdes en ansættelsesaftale. Denne udleveres senest 1 måned efter ansættel- sesforholdets påbegyndelse. Ansættelsesaftalen skal indeholde mindst samme oplysninger som fremhævet i aftalen, optrykt som bilag 4.
Stk. 2
Ved ændring af de i bilag 4 fremhævede oplys- ninger samt ved eventuelle ændringer, jf. § 20, stk. 5, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at ændringen er trådt i kraft, gives skriftlig oplysning til medarbejderen herom.
Stk. 3
Parterne anbefaler, at den som bilag 4 optrykte ansættelsesaftale anvendes.
§ 37-38
Til notater
Stk. 4
Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen i forbindelse med udløbet af de i stk. 1, stk. 2 eller anmærkningen anførte tidsfri- ster, kan arbejdsgiveren pålægges at udrede en bod. Overtrædelse skal påtales over for arbejds- giveren. Er det påtalte forhold ikke bragt i orden inden 5 arbejdsdage, skal der herefter skriftligt rejses sag over for Dansk Industri. Hvis mangler ved ansættelseskontrakten er rettet inden 5 ar- bejdsdage fra modtagelsen i Dansk Industri, kan arbejdsgiveren ikke pålægges at udrede en bod, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesaftaler.
Arbejdstageren skal i alle tilfælde have udleveret ovennævnte oplysninger om ansættelsesforholdet senest 15 dage efter, at kravet er rejst.
Stk. 5
Disse bestemmelser trådte i kraft den 1. juli 1993.
Anm. til ansættelsesregler
Hvis en medarbejder, ansat før 1. juli 1993, måt- te ønske en ansættelsesaftale, jf. stk. 1, og frem- sætter anmodning herom, skal arbejdsgiveren inden 2 måneder efter anmodningen udarbejde en sådan.
§ 38 Opsigelsesregler
Stk. 1 Varsler
1. Inden for de første 6 måneders ansættelse er ingen af parterne forpligtede til at afgive no-
Til notater
get varsel i forbindelse med en afbrydelse af ansættelsesforholdet.
2. For medarbejdere, der uden anden afbrydel- se end de i pkt. 4 nævnte har været beskæf- tiget på samme virksomhed i de nedenfor anførte tidsrum - læretid tæller med - gælder følgende varsler:
a. Fra arbejdsgiverside:
Efter 6 mdrs. beskæftigelse 14 dage
Efter 9 mdrs. beskæftigelse 21 dage
Efter 2 års beskæftigelse 28 dage
Efter 3 års beskæftigelse 56 dage
Efter 6 års beskæftigelse 70 dage
Medarbejdere, der er fyldt 50 år: Efter 9 års beskæftigelse 90 dage
Efter 12 års beskæftigelse 120 dage
b. Fra medarbejderside:
Efter 6 mdrs. beskæftigelse 7 dage
Efter 3 års beskæftigelse 14 dage
Efter 6 års beskæftigelse 21 dage
Efter 9 års beskæftigelse 28 dage
Det er ancienniteten på opsigelsestidspunktet, der er afgørende for de under a) og b) anførte opsi- gelsesvarsler.
Opsigelsen skal være meddelt senest dagen før varslet skal begynde at løbe.
Medarbejdere, der er omfattet af § 10 (om week- endarbejde), kan alene afskediges til fratræden i forbindelse med afslutningen af weekendarbejdet.
3. Ved opsigelsesvarsler regnes altid med lø- bende dage, mens erstatning for manglende varsel (stk. 5, pkt. 1) kun beregnes for mi- stede arbejdsdage.
4. Som afbrydelse regnes ikke:
a. Sygdom, der uden ugrundet ophold an- meldes til arbejdsgiveren.
b. Indkaldelse til militærtjeneste.
c. Graviditets-, barsels-, fædre- og forældre- orlov.
d. Afbrydelse af arbejdet hidrørende fra ma- skinstandsning, materialemangel eller lign., såfremt medarbejderen genoptager arbejdet, når dette tilbydes denne.
5. Følgende fraværsperioder tæller med i anci- ennitetsberegningen:
a. ved militærtjeneste 3 mdr.
b. ved sygdom 4 mdr.
c. ved graviditets-, barsels-, fædre- og for- ældreorlov hele fraværet.
x. ved tilskadekomst 6 mdr.
6. Medarbejdere, der er faste medlemmer af samarbejdsudvalg og arbejdsstudieudvalg, og som ikke i forvejen nyder beskyttelse som tillidsrepræsentanter eller sikkerhedsre- præsentanter, har ved afskedigelse krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over det i nærvæ- rende stykkes pkt. 2 anførte. Dette særlige opsigelsesvarsel bortfalder efter samme reg- ler, som gælder for tillidsrepræsentanter.
Stk. 2 Opsigelse under sygdom og ferie
1. Medarbejdere med 9 måneders anciennitet på virksomheden kan ikke opsiges inden for
Til notater
Til notater
er uarbejdsdygtige på grund af dokumenteret sygdom.
Ved afskedigelser af større omfang kan op- sigelse finde sted under sygdom. Det er dog ikke en forudsætning, at afskedigelserne er omfattet af bilag 6.
Varsling mv. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.
2. Skyldes uarbejdsdygtigheden uforskyldt til- skadekomst ved arbejde for virksomheden, herunder erhvervsbetinget lidelse, der åben- bart skyldes arbejde for virksomheden, kan medarbejderen ikke opsiges inden for de første 6 måneder af den periode, hvori ved- kommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomsten.
3. For medarbejdere med 9 måneders ancienni- tet på virksomheden kan en opsigelse ikke fra nogen af siderne finde sted under ferie.
4. Er der forud for afskedigelsen fastlagt sam- let ferie af mindst 10 feriedages varighed (2 uger), skal opsigelsesvarslet være af en så- dan længde, at der til søgning af nyt arbejde, henholdsvis ny arbejdskraft, bliver i alt 21 dage (3 uger) til rådighed uden for ferien. Denne rådighedsperiode kan dog ikke være længere end den pågældendes opsigelsesvar- sel. Ferie-, fri- og søgnehelligdage kan indgå i varslet, jf. stk. 1 punkt 3.
Stk. 3 Bortfald af opsigelsesvarsler
1. Opsigelsesvarslet bortfalder
a. ved antagelse til nærmere angivne skibs- reparationsarbejder, hvis varighed højst
b. ved arbejdsledighed som følge af andre medarbejderes arbejdsstandsning samt
c. ved indtræden af maskinstandsning, materialemangel og anden force majeu- re, som standser driften helt eller delvis.
Under force majeure henregnes uforudsete ændringer i tidspunkterne for ankomsten og afgangen af skibe til reparation.
2. For medarbejdere, der er antaget til at udføre et bestemt bygningsarbejde uden for virk- somhedens område, gælder ingen opsigel- sesvarsler.
Dette meddeles medarbejderen skriftligt ved antagelsen.
Stk. 4 Generhvervelse af ancienniteten
1. Medarbejdere, som afskediges med 14 dages varsel eller mere i henhold til stk. 1, og medarbejdere uden opsigelsesvarsel, som afbrydes i arbejdet på grund af arbejdsman- gel eller en af de i stk. 1, pkt. 4, nævnte grunde, men genoptager arbejdet, når dette tilbydes dem inden for et tidsrum af 6 måne- der, genindtræder i tidligere på virksomhe- den opnået anciennitet. Ancienniteten ak- kumuleres.
2. Medarbejdere, som er fratrådt virksomheden med det i stk. 1 gældende varsel, kan dog ef- ter varselsperiodens udløb tilbydes genan- sættelse af kortere varighed - ikke over 120 dage - når der i hvert enkelt tilfælde er truf- fet skriftlig aftale herom ved arbejdets be- gyndelse.
Til notater
Til notater
Stk. 5 Erstatning for manglende varsel
1. Såfremt en medarbejder, som ifølge foran- stående har krav på minimum 14 dages op- sigelsesvarsel, afskediges af en medarbejde- ren utilregnelig grund uden det gældende varsel, betaler virksomheden den pågælden- de en erstatning, svarende til medarbejde- rens normale løn ved timelønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen andrager. Såfremt en medarbejder forlader virksomhe- den uden at give mindst det pligtige varsel, skal der erlægges et beløb til virksomheden, svarende til den normale løn ved timeløns- arbejde for det antal arbejdsdage, overtræ- delsen andrager.
2. Såfremt en medarbejder, der har modtaget eller betalt erstatning for manglende varsel, genantages inden for opsigelsesvarslets lø- betid, har den part, der har betalt erstatning, ret til at kræve den del af erstatningen, der modsvarer den resterende del af opsigelses- perioden, tilbagebetalt.
3. Uanset medarbejderens pligt til at give opsi- gelsesvarsel bør arbejdsgiveren ikke vægre sig ved at træffe aftale om, at medarbejderen straks kan fratræde arbejdet, hvis medarbej- deren beviser, at der er tilbudt den pågæl- dende en fast plads eller lignende, hvis til- trædelse ikke gør det muligt at overholde opsigelsesvarslet.
Stk. 6 Tilbagetrækning af afskedigelse/op- sigelse
En afskedigelse henholdsvis en opsigelse kan trækkes tilbage, så længe arbejdsforholdet ikke er endeligt afbrudt, med den virkning, at erstat- ningsansvar i henhold til § 38 eller § 39 ikke kan gøres gældende, selv om tilbudet om arbejdsfor- holdets fortsættelse ikke modtages.
Stk. 7 Genansættelse/aflønning
Når en medarbejder genantages til samme arbejde inden for samme afdeling i den virksomhed, hvor vedkommende tidligere har været beskæftiget, og der ikke siden afskedigelsen er forløbet 9 måne- der, aflønnes vedkommende med sin sidst oppe- bårne timeløn, dog under hensyn til eventuelle i mellemtiden foretagne generelle lønændringer.
Stk. 8
Medarbejdere, der har været ubrudt ansat i virk- somheden i mindst tre år og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virk- somhedslukning eller andre på virksomheden be- roende forhold, er berettiget til at deltage i et re- levant kursus. Kursets varighed kan højst andrage 2 uger, og udgifterne ved kursusdeltagelse og eventuelt løntab i kursusperioden dækkes af ar- bejdsgiveren i det omfang, udgifterne ikke dæk- kes af det offentlige eller fra anden side. Såfremt kursusdeltagelsen ikke kan finde sted i opsigel- sesperioden, er den pågældende på tilsvarende vilkår berettiget til kursusdeltagelse inden for 56 dage efter fratrædelse, hvis den pågældende fort- sat er arbejdssøgende. Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der ved tidligere fratræden fra samme virksomhed har
Til notater
§ 38-39
Til notater
berettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgi- veren eller fra det offentlige.
Stk. 9
Ved en virksomheds indmeldelse i Dansk Industri eller tiltrædelse til denne overenskomst er det den enkelte medarbejders ansættelsesdato i virksom- heden, der er gældende for beregning af ancienni- teten i forhold til blandt andet opsigelsesvarsler.
Stk. 10 Varsling m.v. i forbindelse med afske- digelser af større omfang
Med virkning fra 1. januar 1996 er organisations- aftale af 20. februar 1995 gældende. Optrykt som bilag 6.
§ 39 Ophævelse af arbejdsforhold under ak- kord
I. Enkelt-akkord
Stk. 1
En medarbejder, der står i enkelt-akkord, må ikke afskediges af medarbejderen utilregnelige grun- de, medmindre tvingende omstændigheder, f.eks. arbejdets afbestilling eller en af den pågældende arbejdsgiverorganisations hovedledelse anerkendt arbejdsstandsning, foranlediger det, ligesom medarbejderen ikke uden aftale med arbejdsgive- ren må forlade værkstedet, forinden den pågæl- dende akkord er færdig, medmindre tvingende omstændigheder, f.eks. sygdom, militærtjeneste eller en af den pågældende arbejderorganisations hovedledelse anerkendt arbejdsstandsning, foran- lediger det.
Ved begrebet »enkelt-akkord« forstås en akkord, der er aftalt med en enkelt medarbejder om udfø- relsen af et bestemt arbejde. En sådan akkord vedbliver at være enkelt-akkord for den oprinde- lige akkordhaver, selv om der senere sættes flere medarbejdere til at arbejde på den, f.eks. for at få den hurtigere færdig.
Stk. 2 Afskedigelse af en medarbejderen til- regnelig grund
Når en medarbejder, der står i enkelt-akkord, af- skediges af en medarbejderen tilregnelig grund, fortabes retten til overskud på den akkord, der arbejdes på i det øjeblik, medarbejderen afskedi- ges. Retten til overskud på andre påbegyndte ak- korder bibeholdes.
Disse opgøres i forhold til det udførte arbejde, dog ikke før akkorden er afsluttet og opgjort.
Stk. 3 Afskedigelse af en medarbejderen utilregnelig grund
1. Når en medarbejder, der står i enkeltakkord, afskediges af en medarbejderen utilregnelig grund, og uden at tvingende omstændighe- der foranlediger det, har den pågældende krav på udbetaling af hele akkordsummen på samtlige påbegyndte akkorder.
2. Når en medarbejder, der står i enkeltakkord, afskediges af en medarbejderen utilregnelig grund, idet tvingende omstændigheder for- anlediger det, bibeholdes retten til overskud på alle påbegyndte akkorder, der udbetales i forhold til det udførte arbejde, når akkorden er afsluttet og opgjort. Dette bør ske hurtigst
Til notater
Til notater
Stk. 4 Medarbejderen forlader akkorden
1. Når en medarbejder, der står i enkelt- akkord, forlader værkstedet uden aftale med arbejdsgiveren, og uden at tvingende om- stændigheder foranlediger det, for tabes eventuelt resterende løn og ret til overskud på samtlige påbegyndte akkorder.
Dog udbetales den pågældende pr. præsteret arbejdstime i akkord:
1.3.2007 | kr. 31,05 |
1.3.2008 | kr. 32,00 |
1.3.2009 | kr. 32,95 |
2. Når en medarbejder, der står i enkelt-akkord, forlader værkstedet efter aftale med arbejds- giveren, bibeholdes retten til overskud på alle påbegyndte akkorder, der udbetales i forhold til det udførte arbejde, dog ikke før akkorden er afsluttet og opgjort.
Anm.
Anvendelse af lønningsperioder på 2 uger eller mere medfører ikke, at en medarbejder, der i henhold til stk. 4, punkt 1, mister tilgodehavende løn, kan miste et sådant tilgodehavende, såfremt det i tilfælde af, at lønnen var blevet udbetalt ugevis, ville være kommet til udbetaling på den foran liggende ugentlige normale lønudbeta- lingsdag.
II. Fælles-akkord
Stk. 5 Afskedigelse af en medarbejderen tilregnelig grund
Når en medarbejder, der står i fælles-akkord, af- skediges af en medarbejderen tilregnelig grund, fortabes retten til overskud på den akkord, der arbejdes på i det øjeblik, den pågældende afske- diges, og dette tilfalder de øvrige deltagere i ak- korden. Retten til overskud på andre påbegyndte akkorder, der opgøres i forhold til det udførte ar- bejde, bibeholdes, dog ikke før akkorden er af- sluttet og opgjort.
Stk. 6 Afskedigelse af en medarbejderen utilregnelig grund
Når en medarbejder, der står i fælles-akkord, af- skediges af en medarbejderen utilregnelig grund, beholdes retten til overskud på alle påbegyndte akkorder, der udbetales den pågældende i forhold til det udførte arbejde, dog ikke før akkorden er afsluttet og opgjort.
Stk. 7 Medarbejderen forlader fælles- akkorden
1. Når en medarbejder, der står i fælles-akkord, forlader værkstedet uden aftale med arbejds- giveren eller uden at have givet mindst 2 da- ges opsigelse, fortabes retten til overskud på samtlige påbegyndte akkorder, og dette til- falder de øvrige deltagere i disse.
Til notater
Til notater
2. Når en medarbejder, der står i fælles-akkord, forlader værkstedet efter aftale med arbejds- giveren eller efter at have givet 2 dages op- sigelse, beholdes retten til overskud på alle påbegyndte akkorder. Dette udbetales den pågældende i forhold til det udførte arbejde, dog ikke før akkorden er afsluttet og opgjort.
Anm.
Hvis en medarbejder ønsker at forlade sin akkord og beviser, at dette sker, fordi der er tilbudt en fast plads eller lignende, bør arbejdsgiveren ikke vægre sig ved at træffe aftale herom.
Kap. VIII. Betaling for ferie- og søgnehelligdage
§ 40 Ferie
Til notater
Stk. 1 Feriens placering
a. Ferien kan af de enkelte virksomheder iværksættes enten ved lukning af virksom- heden eller ved, at der successivt gives med- arbejderne ferie. Vælges den sidstnævnte fremgangsmåde, fremlægger virksomheden senest den 1. februar en tegningsliste, hvor- på den enkelte medarbejder kan angive det tidspunkt, på hvilket sommerferie ønskes.
b. I virksomheder, hvor ferien iværksættes suc- cessivt, kan en medarbejder, som ikke har været fuldt beskæftiget i det foregående op- tjeningsår, kræve feriedagene nedsat i for- hold til den mindre feriebetaling.
c. Den del af ferien, der er omtalt i Ferielovens
§ 14, stk. 1 (hovedferien), kan, såfremt der lokalt træffes aftale herom – evt. mellem den enkelte medarbejder og arbejdsgiveren – lægges uden for perioden 1. maj til 30. sep- tember (ferieperioden).
Stk. 2 Ferie i hele uger
Såfremt ferie afvikles i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale
Til notater
Stk. 3 Udbetaling
a. Feriegodtgørelse svarende til feriens længde udbetales 1 måned før ferien holdes.
b. Der er adgang til lokalt at træffe aftaler om a conto udbetaling af feriegodtgørelse i tilfæl- de af planlagt ferierejse og lign., som betin- ger betalinger af depositum.
c. Ferietillæg, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales, før feri- en holdes. I så fald kan det kræves modreg- net ved fratræden i det omfang, der er udbe- talt ferietillæg for ikke afholdt ferie.
Stk. 4 Beregningsgrundlag
a. Ved beregning af feriegodtgørelse ses bort fra søgnehelligdagsbetaling og sådanne til- læg til lønnen eller lønandele, som ikke er indkomstskattepligtige.
b. Hvor arbejdsgiveren i medfør af Ferielovens
§ 17, stk. 2 og § 25 er forpligtet til at betale løn eller sygeferiegodtgørelse, beregnes løn- nen på grundlag af medarbejderens indtje- ning i det sidste kvartal før fraværet.
c. Sygeferiepenge for perioden, hvor arbejds- giveren betaler fuld løn, beregnes af den samlede udbetalte løn, jf. § 29.
d. Ferielovens § 25 har bestemmelser om syge- feriegodtgørelse til medarbejdere, der ikke har ret til fuld løn under sygdom.