Common use of Baggrund Clause in Contracts

Baggrund. I ”Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus”1, fremgår det af §3: ”Genoptræningsplanen skal angive en tidsfrist for opstart af genoptræningen efter udskrivning fra sygehus, hvis der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor”. Desuden fremgår det af §4 ”Genoptræningsplanen skal senest udleveres til patienten på udskrivningstidspunktet, og den skal samtidig efter aftale med patienten sendes til patientens bopælskommune samt patientens almen praktiserende læge”. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen §7 stk. 3 om almen genoptræning: ”Såfremt kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde opstart af genoptræningstilbud efter stk. 1 inden for 7 dage efter udskrivning, har borgeren ret til frit at vælge en leverandør af genoptræning blandt de leverandører, KL har indgået aftale med i henhold til sundhedslovens § 140, stk. 5, hvis den private leverandør kan opstarte genoptræningen senest samtidig med tilbuddet efter § 6, stk. 1. Udskrivningsdagen tæller som dag nul”. Endelig fremgår det af ”Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner”2: ”Sundhedslovens regler om udvidet frit sygehusvalg, jf. § 87, finder også anvendelse, hvis patienten – i medfør af patientens genoptræningsplan – er henvist til at modtage genoptræning på specialiseret niveau i det regionale sygehusvæsen efter udskrivning fra sygehus. Således har patienter ret til at vælge, at den specialiserede genoptræning foretages på et aftalesygehus, hvis ventetiden på bopælsregionens sygehuse overstiger 2 måneder (60 dage). For patienter, som er henvist for alvorlig sygdom, indtræder det udvidede fri sygehusvalg efter 1 måned (30 dage). Fristen beregnes fra modtagelsen af genoptræningsplanen på det regionale sygehus. Retten til at vælge genoptræning på et aftalesygehus forudsætter, at der er et privat sygehus eller en privat klinik, der har indgået aftale med regionerne om at tilbyde den pågældende ydelse under ordningen” 3. Udgangspunktet for den hidtidige aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsindsatser (gældende fra 1. januar 2015) var, at genoptræningsforløb på både alment og specialiseret niveau4 skulle igangsættes inden for 14 dage efter modtagelse. Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering har vurderet, at aftalen tilpasses jf. de følgende afsnit med henblik på dels at tage hensyn til det forskellige regelgrundlag for genoptræning på henholdsvis alment og specialiseret niveau dels at sikre, at borgere med behov for genoptræning på specialiseret niveau ikke stilles ringere end hidtil.

Baggrund. I ”Bekendtgørelse Fast ejendom i Danmark skal administreres i overensstemmelse med dansk lovgivning. Herudover skal medlemmer af EjendomDanmark følge de her fastsatte etiske normer for ejendomsadministration. Normerne har til formål at værne om genoptræningsplaner den almindelige respekt om ejendomsadministration som et selv- stændigt erhverv og om patienters valg at tjene til vejledning for indehavere og ledere af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus”1firmaer, fremgår det der beskæftiger sig med ejendomsadministration, disses medarbejdere, kunder og offentligheden med hensyn til de pligter af §3: ”Genoptræningsplanen skal angive en tidsfrist etisk art, der påhviler ejendomsadministratorer som led i udøvelsen af administrationen. Disse normer gælder for opstart administration af genoptræningen efter udskrivning fra sygehusal fast ejendom, hvis herunder offentlige og private udlejnings- ejendomme til beboelse, erhverv mv., andelsboligforeninger, ejerlejlighedsforeninger og almene boliger. Normerne udtrykker EjendomDanmarks opfattelse af de krav, der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor”som minimum må stilles til ejendomsadministratorers professionelle standard og etik. Desuden fremgår det af §4 ”Genoptræningsplanen skal senest udleveres til patienten De her vedtagne normer bygger på udskrivningstidspunktet, tidligere gældende etiske normer i EjendomDanmark og den skal samtidig efter aftale med patienten sendes til patientens bopælskommune samt patientens almen praktiserende læge”. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen §7 stk. 3 om almen genoptræning: ”Såfremt kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde opstart af genoptræningstilbud efter stk. 1 inden for 7 dage efter udskrivning, har borgeren ret til frit at vælge en leverandør af genoptræning blandt de leverandører, KL har indgået aftale med i henhold til sundhedslovens § 140, stk. 5, hvis den private leverandør kan opstarte genoptræningen senest samtidig med tilbuddet efter § 6, stk. 1. Udskrivningsdagen tæller som dag nul”. Endelig fremgår det af ”Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner”2: ”Sundhedslovens regler om udvidet frit sygehusvalg, jf. § 87, finder også anvendelse, hvis patienten – i medfør af patientens genoptræningsplan – er henvist til at modtage genoptræning på specialiseret niveau i det regionale sygehusvæsen efter udskrivning fra sygehus. Således har patienter ret til at vælgeforenin- gens ønske om, at den specialiserede genoptræning foretages ejendomsadministration i Danmark sker under respekt for etiske regler mindst på et aftalesygehusniveau med ledende europæiske lande. De etiske normer indeholder derfor de retningslinjer, hvis ventetiden på bopælsregionens sygehuse overstiger 2 måneder (60 dage). For patienterder indgår i „European Code of Ethics for Real Estate Professionals”, som er henvist vedtaget af European Council of Real Estate Professions, CEPI, i 2006. De bestemmelser, som er anført under punkt IV og V, gælder kun for alvorlig sygdomde ejendomsadministratorer, indtræder det udvidede fri sygehusvalg efter 1 måned (30 dage)som udfører administration for andre, mens de øvrige bestemmelser gælder for al ejendomsadministration. Fristen beregnes fra modtagelsen Alle indirekte kunder hos ejendomsadministrator, f.eks. lejere, andelshavere og ejerlejlighedsejere, kan i tilfælde af genoptræningsplanen på det regionale sygehusuoverensstemmelser med en ejendomsadministrator eller dennes kunde søge uoverensstem- melsen løst ved bl.a. Retten til at vælge genoptræning på et aftalesygehus forudsætter, at der er et privat sygehus landets huslejenævn eller en privat klinik, der har indgået aftale med regionerne om at tilbyde den pågældende ydelse under ordningen” 3de civile domstole. Udgangspunktet for den hidtidige aftale om tidsfrister for opstart Vedtaget af genoptræningsindsatser (gældende fra 1Hovedbestyrelsen i EjendomDanmark. januar 2015) var, at genoptræningsforløb på både alment og specialiseret niveau4 skulle igangsættes inden for 14 dage efter modtagelseDato: 14. Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering har vurderet, at aftalen tilpasses jf. de følgende afsnit med henblik på dels at tage hensyn til det forskellige regelgrundlag for genoptræning på henholdsvis alment og specialiseret niveau dels at sikre, at borgere med behov for genoptræning på specialiseret niveau ikke stilles ringere end hidtil.april 2016

Baggrund. I Nærværende aftale er indgået i anledning af den påtænkte vedtagelse af lokalplan ”Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus”1, fremgår det af §3: ”Genoptræningsplanen skal angive en tidsfrist for opstart af genoptræningen efter udskrivning fra sygehus, hvis der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor”. Desuden fremgår det af §4 ”Genoptræningsplanen skal senest udleveres tillæg 1 til patienten på udskrivningstidspunktet, og den skal samtidig efter aftale med patienten sendes til patientens bopælskommune samt patientens almen praktiserende læge”. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen §7 stk. 3 om almen genoptræning: ”Såfremt kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde opstart af genoptræningstilbud efter stk. 1 inden for 7 dage efter udskrivning, Marmormolen II” HARBOUR har borgeren ret til frit at vælge en leverandør af genoptræning blandt de leverandører, KL har indgået aftale med i henhold til sundhedslovens § 140, stk. 5, hvis den private leverandør kan opstarte genoptræningen senest samtidig med tilbuddet efter § 6, stk. 1. Udskrivningsdagen tæller som dag nul”. Endelig fremgår det af ”Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner”2: ”Sundhedslovens regler om udvidet frit sygehusvalg, jf. § 87, finder også anvendelse, hvis patienten – i medfør af patientens genoptræningsplan – er henvist til at modtage genoptræning på specialiseret niveau i det regionale sygehusvæsen efter udskrivning fra sygehus. Således har patienter ret til at vælge, at den specialiserede genoptræning foretages på et aftalesygehus, hvis ventetiden på bopælsregionens sygehuse overstiger 2 måneder (60 dage). For patienter, som er henvist for alvorlig sygdom, indtræder det udvidede fri sygehusvalg efter 1 måned (30 dage). Fristen beregnes fra modtagelsen af genoptræningsplanen på det regionale sygehus. Retten til at vælge genoptræning på et aftalesygehus forudsætteranmodet om, at der udarbejdes et nyt plangrundlag for et område på spidsen af Marmormolen og Langelinie. Området er i dag omfattet af lokalplan nr. 440 ” Marmormo- len II” og muliggør en realisering af LM-tårnene. HARBOUR har dog bl.a. ønsket, at højbro- en ikke, som forudsat i lokalplan nr. 440 ”Marmormolen II”, bliver en offentlig tilgængelig gang- og cykelbro med krydsningsmulighed, men privat. En ændring heraf kræver, at der ud- arbejdes en ny lokalplan for LM-tårnene. Lokalplan ”tillæg 1 til Marmormolen” vil medføre, at HARBOUR kan realisere deres bygge- projekt LM-tårnene på xxxx.xx. 1d og 1e Frihavnskvarteret, København og 960b Østervold Kvarter, København uden krav om en offentlig tilgængelig gang- og cykelbro i mellem de to tårne. I stedet for den offentlige forbindelse via broen mellem højhusene foreslog HARBOUR at etablere en oplukkelig lavbro over Søndre Frihavn. Borgerrepræsentationen afviste på møde den 26. maj 2016 at udarbejde en lokalplan for broen, hvorfor det udgik af det oprindelige aftaleudkast. I det tidligere aftaleudkast var HARBOUR og KK enige om, at såfremt Borger- repræsentationen ikke ønskede en bro over Søndre Frihavn, ville parterne i stedet indgå aftale om, at HARBOUR bidrager med 15 mio. kr. (2016-priser) til andre anlæg på Marmormolen eller Langelinie. XXXXXXX har på den baggrund ønsket at gøre den kommende park på Marmormolen, be- liggende på arealer p.t. tilhørende B&H, til en helt speciel oplevelse for borgerne, ved at give den et privat sygehus eller en privat klinik, der yderligere kvalitetsløft end angivet i lokalplanen. HARBOUR og B&H har i den forbindelse indgået aftale med regionerne om at tilbyde den pågældende ydelse under ordningen” 3. Udgangspunktet for den hidtidige aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsindsatser (gældende fra 1. januar 2015) varom, at genoptræningsforløb HARBOUR overtager B&Hs forpligtelser til at etablere en ”basis bypark” på både alment spidsen af Marmormolen i overensstemmelse med og specialiseret niveau4 skulle igangsættes inden for 14 dage efter modtagelsesom angivet i Lokalplan Marmormolen II, herunder i ”Guidelines Marmormolen Marts 2009, samt Lokalplantillæg I til Marmormolen II. Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering ”Basis byparken” er ikke en del af nærværende aftale. HARBOUR har vurderet, endvidere ønsket at aftalen tilpasses jfbidrage med et beløb til kvalitetstiltag på Langelinie ud over Lokalplanens bestemmelser. de følgende afsnit med henblik I nærværende frivillige aftale forpligter HARBOUR sig til at etablere nærmere beskrevne anlæg bestående af et kvalitetsløft af parken på dels at tage hensyn til det forskellige regelgrundlag for genoptræning Marmormolen. Parterne har på henholdsvis alment og specialiseret niveau dels at sikre, at borgere med behov for genoptræning på specialiseret niveau ikke stilles ringere end hidtil.baggrund heraf bestemt følgende:

Baggrund. I ”Bekendtgørelse om genoptræningsplaner Det Europæiske Råd og om patienters valg Kommissionen har i flere sammenhænge anbefalet oprettelsen af genoptræningstilbud efter udskrivning et europæisk MTV-netværk. En danskledet 3-årigt projekt vil med støtte fra sygehus”1EU-kommissionen oprettet et sådant netværk mhp. at reducere dobbeltarbejde i medlemslandene og derved sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, fremgår det at øge output og input af §3: ”Genoptræningsplanen skal angive en tidsfrist HTA til brug for opstart af genoptræningen efter udskrivning fra sygehusbeslutninger i medlemslandene og EU og dermed øge HTA’s virkning, hvis der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor”. Desuden fremgår det af §4 ”Genoptræningsplanen skal senest udleveres til patienten på udskrivningstidspunktetat styrke forbindelsen mellem HTA og sundhedspolitikker i EU og medlemslandene, og den skal samtidig efter aftale at støtte lande med patienten sendes til patientens bopælskommune samt patientens almen praktiserende læge”. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen §7 stk. 3 om almen genoptræning: ”Såfremt kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde opstart af genoptræningstilbud efter stk. 1 begrænset erfaring inden for 7 dage efter udskrivning, HTA Målopfyldelse: Opfyldt (100 %): Organisatorisk struktur etableret inden udgangen af 3. kvartal Delvist opfyldt (75 %): Organisatorisk struktur etableret senere end udgangen af 3. kvartal Ikke opfyldt (0 %): Organisatorisk struktur ikke etableret Målemetode: Kvalitativ 6) Sundhedsstyrelsen udgiver en årlig status (udredning) for udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed herunder skal foreligge: • Status for den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed i lighed med tidligere statusrapporter og herudover • En redegørelse for amternes/H:S’ øgede indsats for så vidt angår ændret organisering og øget kapacitet i behandlingsindsatsen for spiseforstyrrede Baggrund: Sundhedsstyrelsens opfølgningsgruppe vedrørende børne- og ungdomspsykiatri har borgeren ret til frit i april 2004 og september 2005 udgivet en statusrapport for udviklingen i børne- og ungdomspsykiatrien. En tilsvarende skal udgives i foråret 2006. Med det formål at vælge en leverandør af genoptræning blandt de leverandører, KL har indgået aftale styrke området i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger aftalte satspuljepartierne i henhold til sundhedslovens § 140, stknovember 2004 at afsætte 30 xxx.xx. 5, hvis den private leverandør kan opstarte genoptræningen senest samtidig med tilbuddet efter § 6, stkårligt fra 2005. 1. Udskrivningsdagen tæller som dag nul”. Endelig fremgår det af ”Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner”2: ”Sundhedslovens regler om udvidet frit sygehusvalg, jf. § 87, finder også anvendelse, hvis patienten – i medfør af patientens genoptræningsplan – er henvist til at modtage genoptræning på specialiseret niveau i det regionale sygehusvæsen efter udskrivning fra sygehus. Således har patienter ret til at vælgePartierne aftalte, at den specialiserede genoptræning foretages på et aftalesygehusregeringen i foråret 2006 redegør for amternes/H:S’ øgede indsats både for så vidt angår ændret organisering og øget kapacitet i behandlingsindsatsen for spiseforstyrrede. Denne redegørelse skulle gives af Sundhedsstyrelsen i statusrapporten, hvis ventetiden på bopælsregionens sygehuse overstiger 2 måneder 2006, for udviklingen i børne- og ungdomspsykiatrien. Målopfyldelse: Opfyldt (60 dage)100 %): Offentliggørelse inden udgangen af 2. For patienter, som er henvist for alvorlig sygdom, indtræder det udvidede fri sygehusvalg efter 1 måned kvartal Delvist opfyldt (30 dage). Fristen beregnes fra modtagelsen 75 %): Offentliggørelse inden udgangen af genoptræningsplanen på det regionale sygehus. Retten til at vælge genoptræning på et aftalesygehus forudsætter, at der er et privat sygehus eller en privat klinik, der har indgået aftale med regionerne om at tilbyde den pågældende ydelse under ordningen” 3. Udgangspunktet kvartal Ikke opfyldt (50 %): Offentliggørelse senere end 3. kvartal Målemetode: Kvantitativ 7) Sundhedsstyrelsen udarbejder på baggrund af styrelsens udkast til en National Strategi for den hidtidige aftale om tidsfrister Psykiatri 2005 – 2010 anbefalinger til prioriterede områder i en kommende psykiatriaftale 2007 – 2010. Anbefalingerne skal også indeholde styrelsens vurdering af behovet for opstart at prioritere anvendelse af genoptræningsindsatser (gældende fra 1psykiatriaftalemidler til udbygning af speciallægeuddannelsen i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. januar 2015) varDenne vurdering bør angive behovet i antal uddannelsespladser, at genoptræningsforløb på både alment og specialiseret niveau4 skulle igangsættes inden for 14 dage efter modtagelse. Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering har vurderet, at aftalen tilpasses jf. de følgende afsnit med henblik på dels at tage hensyn til det forskellige regelgrundlag for genoptræning angivelse af hvor mange midler der anbefales anvendt på henholdsvis alment psykiatrien og specialiseret niveau dels at sikre, at borgere med behov for genoptræning på specialiseret niveau ikke stilles ringere end hidtilbørne- og ungdomspsykiatrien og et forslag til målretning af midler til formålet.

Baggrund. I ”Bekendtgørelse LO og DA har rejst problemet, at en realkompetencevurdering (RKV) først kan gennemføres efter, at en uddannelsesaftale om genoptræningsplaner et EUV-forløb er indgået mellem arbejdsgiver og medar- bejder. Det har været undersøgt, om patienters valg der med aftalen om fordelingen af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus”1, fremgår det af §3den ene milliard kr. til vok- sen – og efteruddannelse i forbindelse med Xxxxx.xx var tilgodeset parternes behov for et for-kursus til RKV. Der er tale om et todages kursus i AMU-regi: ”Genoptræningsplanen skal angive Den personlige uddannel- ses- og jobplan”, som med VEU-aftalen gøres gratis at deltage i. LO og DA finder, at dette ikke tilgodeser løsningen på de problemstillinger, som parterne har fremført. Det skyldes, at det nævnte kursus ikke fører til en tidsfrist egentlig RKV i forhold til et af de tre mulige Erhvervsrettede Uddannelsesforløb for opstart af genoptræningen efter udskrivning fra sygehusVoksne (EUV-spor). Lovforslaget - § 66v, hvis der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor”stk. Desuden fremgår det af §4 ”Genoptræningsplanen skal senest udleveres til patienten på udskrivningstidspunktet, og den skal samtidig efter aftale med patienten sendes til patientens bopælskommune samt patientens almen praktiserende læge”2 & 3. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen §7 stklovforslaget, at en EUV indledes med en vurdering af elevens praktiske og teoretiske kompetencer (realkompetencevurdering). 3 om almen genoptræning: ”Såfremt kommunalbestyrelsen Realkompetencevurderingen skal være omfattet af elevens uddannelsesaftale. Dette indebærer, at virksomheden ikke ved påbegyndelse af EUV-forløbet kender uddannel- sens indhold og uddannelsesperiodens eksakte længde. Derfor vil Undervisningsministeriet fastsætte nærmere regler om, at uddannelsesaftaler kan tilbyde opstart indgås med angivelse af genoptræningstilbud et forbe- hold for ændringer på baggrund af den gennemførte realkompetencevurdering. En uddannelsesaftale vil fortsat være uopsigelig efter stken gensidig prøvetid på tre måneder, medmindre der opstår misligholdelse eller bristede forudsætninger. 1 Hvis en realkompeten- cevurdering ikke fører til det ønskede eller forudsatte resultat, kan en virksomhed således bringe aftalen til ophør inden for 7 dage efter udskrivning, har borgeren ret til frit at vælge en leverandør af genoptræning blandt de leverandører, KL har indgået aftale med i henhold til sundhedslovens § 140, stk. 5, hvis den private leverandør kan opstarte genoptræningen senest samtidig med tilbuddet efter § 6, stk. 1. Udskrivningsdagen tæller som dag nul”. Endelig fremgår det af ”Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner”2: ”Sundhedslovens regler om udvidet frit sygehusvalg, jf. § 87, finder også anvendelse, hvis patienten – i medfør af patientens genoptræningsplan – er henvist til at modtage genoptræning på specialiseret niveau i det regionale sygehusvæsen efter udskrivning fra sygehus. Således har patienter ret til at vælge, at den specialiserede genoptræning foretages på et aftalesygehus, hvis ventetiden på bopælsregionens sygehuse overstiger 2 måneder (60 dage). For patienter, som er henvist for alvorlig sygdom, indtræder det udvidede fri sygehusvalg efter 1 måned (30 dage). Fristen beregnes fra modtagelsen af genoptræningsplanen på det regionale sygehus. Retten til at vælge genoptræning på et aftalesygehus forudsætter, at der er et privat sygehus eller en privat klinik, der har indgået aftale med regionerne om at tilbyde den pågældende ydelse under ordningen” 3. Udgangspunktet for den hidtidige aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsindsatser (gældende fra 1. januar 2015) var, at genoptræningsforløb på både alment og specialiseret niveau4 skulle igangsættes inden for 14 dage efter modtagelse. Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering har vurderet, at aftalen tilpasses jf. de følgende afsnit med henblik på dels at tage hensyn til det forskellige regelgrundlag for genoptræning på henholdsvis alment og specialiseret niveau dels at sikre, at borgere med behov for genoptræning på specialiseret niveau ikke stilles ringere end hidtiltre måneder.

Baggrund. I ”Bekendtgørelse Efter den tidligere gældende landsoverenskomst fra 1995 skulle løn- nen aftales direkte mellem arbejdsgiveren og medarbejderen ud fra en række parametre. Der var samtidig fastsat regler om genoptræningsplaner og mindstebeta- ling. Ved forhandlingerne om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus”1lønnen skulle der ikke tages hensyn til arbejde på skæve tidspunkter, fremgår det af §idet dette var særskilt reguleret i over- enskomstens § 9, stk. 3: ”Genoptræningsplanen skal angive en tidsfrist for opstart af genoptræningen efter udskrivning fra sygehus, hvis der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor”hvorefter medarbejderne havde krav på et fast forskudttidstillæg. Desuden fremgår det af §4 ”Genoptræningsplanen skal senest udleveres til patienten på udskrivningstidspunktetLandsoverenskomsten blev i 1997 splittet op, og den skal samtidig efter aftale med patienten sendes til patientens bopælskommune samt patientens almen praktiserende læge”fortsættende overenskomst på det område, som denne sag vedrører, blev lands- overenskomsten for kontor og lager. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen §7 stkI denne overenskomst var både reglerne om mindstebetaling og reglerne om faste forskudttidstillæg afskaffet. 3 om almen genoptræning: ”Såfremt kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde opstart af genoptræningstilbud efter stk. 1 inden for 7 dage efter udskrivningLønnen skulle fortsat aftales direkte mellem arbejdsgiveren og medarbejderen, har borgeren ret til frit at vælge en leverandør af genoptræning blandt de leverandører, KL har indgået aftale med og som et nyt parameter blev det i henhold til sundhedslovens overenskom- stens § 140, stk. 5, hvis den private leverandør kan opstarte genoptræningen senest samtidig med tilbuddet efter § 64, stk. 1. Udskrivningsdagen tæller som dag nul, litra B, fastsat, at lønnen tillige skulle give udtryk for den enkelte medarbejders ”arbejde på særlige tidspunkter”. Endelig De nævnte regler blev videreført i senere overenskomster og fremgår det nu af § 4 i funktionæroverenskomsten 2017-2020 for handel, viden og service. I 2010 indgik parterne endvidere en aftale, der fortsat er gældende, hvorefter ”Vejledning der på virksomhederne kan indgås frivillige aftaler om genoptræning og vedligeholdelsestræning betaling af forskudttidstillæg”. Hos Salling Group A/S indførte man den ordning i kommuner og regioner”2: ”Sundhedslovens regler om udvidet frit sygehusvalg1997, jf. § 87, finder også anvendelse, hvis patienten – da den nye overenskomst trådte i medfør af patientens genoptræningsplan – er henvist til at modtage genoptræning på specialiseret niveau i det regionale sygehusvæsen efter udskrivning fra sygehus. Således har patienter ret til at vælgekraft, at den specialiserede genoptræning foretages på man fortsatte med at give medarbej- derne et aftalesygehusfast forskudttidstillæg, hvis ventetiden på bopælsregionens sygehuse overstiger 2 måneder (60 dage). For patienteridet man anvendte de satser herfor, som fremgår af butiksoverenskomsten. Hvert år pr. 1. marts bliver satserne offentliggjort på Salling Group A/S’ intranet. Denne sag har sit udspring i en uoverensstemmelse mellem parterne vedrørende Salling Group A/S’ lagre i Aarslev og ”Bagbutikken”. Det er henvist for alvorlig sygdom, indtræder det udvidede fri sygehusvalg efter 1 måned (30 dage). Fristen beregnes fra modtagelsen af genoptræningsplanen på det regionale sygehus. Retten til at vælge genoptræning på et aftalesygehus forudsætterklagers opfattelse, at der de faste forskudttidstillæg, som gives med- arbejderne på bl.a. disse lagre, er et privat sygehus eller baseret på en privat klinikensidig beslutning fra selskabets side i strid med funktionæroverenskomsten. Indklagede mener omvendt, der har indgået aftale med regionerne at overenskomsten ikke forbyder, at en arbejdsgiver træffer en ensidig beslutning om at tilbyde den pågældende ydelse under ordningen” 3. Udgangspunktet for den hidtidige aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsindsatser (gældende fra 1. januar 2015) var, at genoptræningsforløb på både alment og specialiseret niveau4 skulle igangsættes inden for 14 dage efter modtagelse. Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering har vurderet, at aftalen tilpasses jf. de følgende afsnit indføre en ordning med henblik på dels at tage hensyn faste for- skudttidstillæg til det forskellige regelgrundlag for genoptræning på henholdsvis alment og specialiseret niveau dels at sikre, at borgere med behov for genoptræning på specialiseret niveau ikke stilles ringere end hidtilmedarbejderne.

Baggrund. I ”Bekendtgørelse om genoptræningsplaner 1979 og om patienters valg 1982 indgik KMD to hovedaftaler (særaftaler) med Århus og Københavns Kommune. Efter aftalerne blev tidligere aftaler og praksis videreført og det blev tilladt disse kommuner selv at forestå driftsafviklingen af genoptræningstilbud KMDs programmer. Leverancer af IT-ydelser til landets øvrige kommuner fra KMD er baseret på kørsel på KMDs mainframes, således at kommunens medarbejdere arbejder på terminaler, der for hver enkelt operation "kalder op" til KMDs anlæg. Københavns Kommune besluttede i 1997, at man ville outsource de IT-aktiviteter, der i dag drives af KKI. KMD opsagde herefter hovedaftalen med kommunen med det i aftalen foreskrevne varsel til udløb den 31. december 1998. Kommunedata meddelte i denne forbindelse Københavns Kommune, at selskabet "hverken kunne eller ville give kommunen en licens, som ville tillade tredjemands driftafvikling af Kommunedatas edb-programmer". Efterfølgende blev de nu foreliggende aftaler mellem KMD og KK indgået. De pågældende IT-ydelser er udbudspligtige efter udskrivning fra sygehus”1, fremgår det EU’s tjenesteydelsesdirektiv (dir. 92/50/EØF). I forbindelse med indgåelsen af §3: ”Genoptræningsplanen skal angive en tidsfrist for opstart aftalen benyttede KK sig af genoptræningen efter udskrivning fra sygehus, hvis der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor”direktivets art. Desuden fremgår det af §4 ”Genoptræningsplanen skal senest udleveres til patienten på udskrivningstidspunktet, og den skal samtidig efter aftale med patienten sendes til patientens bopælskommune samt patientens almen praktiserende læge”. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen §7 stk. 3 om almen genoptræning: ”Såfremt kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde opstart af genoptræningstilbud efter stk. 1 inden for 7 dage efter udskrivning, har borgeren ret til frit at vælge en leverandør af genoptræning blandt de leverandører, KL har indgået aftale med i henhold til sundhedslovens § 14011, stk. 53, litra b), hvorefter en ordregiver kan indgå offentlige tjenesteydelsesaftaler ved udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Der er således tale om en undtagelsesbestemmelse, hvorefter udbud kan undlades, "når der er tale om tjenesteydelser, hvis den private leverandør udførelse af tekniske eller kunstneriske grunde eller af årsager, der vedrører beskyttelsen af enerettigheder, kun kan opstarte genoptræningen senest samtidig med tilbuddet overdrages til en bestemt tjenesteyder". Begrundelsen for ikke at bringe opgaven i udbud var KMDs ophavsrettigheder til programmerne, der efter § 6KKs opfattelse indebar, stk. 1. Udskrivningsdagen tæller som dag nul”. Endelig fremgår det af ”Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner”2: ”Sundhedslovens regler om udvidet frit sygehusvalg, jf. § 87, finder også anvendelse, hvis patienten – i medfør af patientens genoptræningsplan – er henvist til at modtage genoptræning på specialiseret niveau i det regionale sygehusvæsen efter udskrivning fra sygehus. Således har patienter KMD enten havde ret til at vælgehindre driftsafviklingen kom i udbud, eller at man skulle igennem en længerevarende og usikker retssag for at få afgrænset KMDs rettigheder. Århus Kommune havde ligeledes planer om at udbyde kommunens IT-drift. KMD meddelte ligeledes Århus Kommune sin holdning til udbudet af driftsydelserne, og efter forhandlinger med KMD valgte kommunen at holde opgaverne in-house. Hovedaftalen af 1982 mellem KMD og KK angiver, at "KK kan overtage KMDs fællessystemer til drift på eget anlæg, idet ejendomsretten dog forbliver hos KMD." "KMD kan, efter nærmere aftale, foretage en videreudvikling som brugerkomiteen finder hensigtsmæssig, af fællessystemerne for KK, efter samme praksis som for andre kommuner". "Københavns Kommune kan ikke uden forudgående aftale udføre drift for KMD’s naturlige brugerkreds" (såsom kommuner og amter) – dog bortset fra de opgaver, der ved denne aftales indgåelse allerede er i drift hos KKI. "Aftaler om leverancens indhold i forbindelse med specifikke systemer, herunder vilkår for KK’s bevarelse af brugsretten til den specialiserede genoptræning foretages på et aftalesygehusseneste programversion i tilfælde af aftaleophør, hvis ventetiden på bopælsregionens sygehuse overstiger 2 måneder fastlægges i særlige beskrivelser, der udgør bilag til denne hovedaftale". Disse bilag er efter det oplyste aldrig udarbejdet. Hovedaftalen indeholdt tilsvarende regler om KMD’s bevarelse af brugsretten i tilfælde af aftaleophør. Der er indgået tillægsaftaler til hovedaftalen i 1993 og i 1995. Hovedaftalen er som nævnt opsagt pr. 31.12. 98. I tilknytning til markedet for udbud af edb-programmer har udviklet sig separate markeder for vedligeholdelse af programmerne og for driftsafvikling. Markedet for udbud af programmer opdeles efter hvilke egenskaber og hvilke anvendelser, brugerne efterspørger. Der kan være tale om standardprogrammer eller om programmer udviklet individuelt til bruger (60 dageeller en mellemform). For patienter, som En række programmer er henvist for alvorlig sygdom, indtræder det udvidede fri sygehusvalg efter 1 måned (30 dage). Fristen beregnes fra modtagelsen af genoptræningsplanen på det regionale sygehus. Retten til at vælge genoptræning på et aftalesygehus forudsætter, at der er et privat sygehus eller en privat klinik, der har indgået aftale med regionerne om at tilbyde den pågældende ydelse under ordningen” 3. Udgangspunktet for den hidtidige aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsindsatser (gældende fra 1. januar 2015) var, at genoptræningsforløb på både alment og specialiseret niveau4 skulle igangsættes inden for 14 dage efter modtagelse. Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering har vurderet, at aftalen tilpasses jf. de følgende afsnit udviklet med henblik på dels den kommunale administration af dansk lovgivning. Disse programmer med specifik anvendelse i den kommunale sektor omfatter fx sociale pensioner, boligstøtte og tandpleje. Edb-programmel er ophavsretligt beskyttet og betragtes i den henseende som litterære værker. Denne beskyttelse giver ophavsmanden eneret til bl.a. eksemplarfremstilling og eksemplarspredning. Selve EDB-programmellet er som nævnt omfattet af en eneret. Det betyder imidlertid ikke at tage hensyn alle udbydere af programmer i konkurrenceretlig henseende er monopolister. For nogle anvendelser vil der foreligge programmer, der kan substitueres. Eksempelvis standard-økonomiprogrammer, -budgetprogrammer, -tegneprogrammer og – kontorprogrammer. Derimod er der ikke substitution mellem fx økonomiprogrammer og tegneprogrammer. For en lang række af de EDB-programmer, der er udarbejdet til kommunal administration af dansk lovgivning, er der ikke mulighed for substitution. Programmerne kan heller ikke substitueres indbyrdes. Produktmarkedet afgrænses i overensstemmelse hermed til levering af edb-programmer til kommunal administration af dansk lovgivning. Hertil kommer vedligeholdelsen og driftsafviklingen. Denne markedsafgrænsning inkluderer ikke levering af IT-ydelser fra servicebureauer. Disse ydelser omfatter ikke programleverancer men ydelser baseret på driftsafvikling hos servicebureauet. Anmeldelsen omfatter såvel programmel og vedligeholdelse som driftsafvikling. KMD afgrænser selv "markedet for levering af systemer, programmel og facility management ydelser til Københavns Kommune". Indsnævringen til kun at omfatte ydelser til KK beror på den konkrete struktur i KK’s edb-systemer og at KMD-programmel er videreudviklet af KKI, så det forskellige regelgrundlag for genoptræning på henholdsvis alment og specialiseret niveau dels at sikreikke umiddelbart kan erstattes af andre edb-systemer samt KMD’s ophavsret til programmerne. Styrelsen er enig i, at borgere produktafgrænsningen af tekniske grunde må indsnævres til leverancer til KK. I forbindelse med behov ITB’s klage afgrænser KMD markedet, hvor selskabets adfærd har virkning til "markedet for genoptræning på specialiseret niveau facility management ydelser, det vil sige driftsafvikling, overvågning og vedligeholdelse af edb-programmer samt brugerservice". Denne afgrænsning omfatter ikke stilles ringere end hidtilprogramleverancen. Styrelsen er enig i denne afgrænsning.

Baggrund. I ”Bekendtgørelse om genoptræningsplaner forbindelse med implementering af Sundhedsloven får Sundhedsstyrelsen bemyndigelse til at godkende de obligatoriske sundhedsaftaler, der skal indgås mellem regionsråd og om patienters valg kommunalbestyrelser i regionen. Sundhedsstyrelsen skal i den forbindelse udarbejde en vejledning for sundhedsaftaler. Sundhedsstyrelsens vejledning skal tage udgangspunkt i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse, der fastsætter nærmere regler om, hvilke indsatsområder sundhedsaftalerne skal omfatte. Målopfyldelse: Enten/ eller Opfyldt (100 %): Vejledning offentliggjort inden udgangen af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus”1, fremgår det af §3: ”Genoptræningsplanen skal angive en tidsfrist for opstart af genoptræningen efter udskrivning fra sygehus, hvis der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor”. Desuden fremgår det af §4 ”Genoptræningsplanen skal senest udleveres til patienten på udskrivningstidspunktet, og den skal samtidig efter aftale med patienten sendes til patientens bopælskommune samt patientens almen praktiserende læge”. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen §7 stk. 3 om almen genoptræning: ”Såfremt kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde opstart af genoptræningstilbud efter stk. 1 inden for 7 dage efter udskrivning, har borgeren ret til frit at vælge en leverandør af genoptræning blandt de leverandører, KL har indgået aftale med i henhold til sundhedslovens § 140, stk. 5, hvis den private leverandør kan opstarte genoptræningen senest samtidig med tilbuddet efter § 6, stk. 1. Udskrivningsdagen tæller som dag nul”kvartal Ikke opfyldt (0 %): Vejledning offentliggjort senere end 1. Endelig kvartal Målemetode: Kvalitativ 3) Følgegruppen for det samarbejdende sundhedsvæsen, forankret i Sundhedsstyrelsen, nedsættes i 2006, hvor: A. Kommissorium for Følgegruppen forelægges regeringen i april 2006 B. Første møde for følgegruppen afholdes inden sommerferien 2006 C. Orientering (statusnotat) fra følgegruppen afgives i december 2006 med gruppens foreløbige resultater/anbefalinger og forslag til det videre arbejde i 2007 Baggrund: Af regeringsgrundlaget fra februar 2005 fremgår det af ”Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner”2: ”Sundhedslovens regler om udvidet frit sygehusvalg, jf. § 87, finder også anvendelse, hvis patienten – i medfør af patientens genoptræningsplan – er henvist til at modtage genoptræning på specialiseret niveau i det regionale sygehusvæsen efter udskrivning fra sygehus. Således har patienter ret til at vælgedet, at den specialiserede genoptræning foretages på et aftalesygehus"Regeringen vil fremlægge forslag til, hvis ventetiden på bopælsregionens sygehuse overstiger 2 måneder (60 dage). For patienter, som er henvist for alvorlig sygdom, indtræder det udvidede fri sygehusvalg efter 1 måned (30 dage). Fristen beregnes fra modtagelsen af genoptræningsplanen på det regionale sygehus. Retten til at vælge genoptræning på et aftalesygehus forudsætter, at der er et privat sygehus eller en privat klinik, der har indgået aftale med regionerne om at tilbyde den pågældende ydelse under ordningen” 3. Udgangspunktet for den hidtidige aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsindsatser (gældende fra 1. januar 2015) var, at genoptræningsforløb på både alment og specialiseret niveau4 skulle igangsættes inden for 14 dage efter modtagelse. Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering har vurderet, at aftalen tilpasses jf. de følgende afsnit hvordan sammenhængen i plejeindsatsen kan forbedres yderligere med henblik på dels at tage hensyn sikre en bedre samlet indsats for den enkelte ældre og mindske problemerne med fejlmedicinering og unødige indlæggelser." Initiativerne omhandler forslag, der ligger ud over gennemførelsen af kommunalreformen, dvs. initiativer, der skal igangsættes i 2005/2006, og som skal køre parallelt med reformen. Det er i januar 2006 besluttet at nedsætte en Følgegruppe for det samarbejdende sundhedsvæsen, forankret i Sundhedsstyrelsen. Formålet med Følgegruppen er at bidrage til det forskellige regelgrundlag for genoptræning en forbedret sammenhæng i og kvalitet af den medicinske behandling på henholdsvis alment sygehus. Opgaverne er ikke endeligt afklaret, men kan eksempelvis vedrøre de tværsektorielle forløb og specialiseret niveau dels den organisatoriske udvikling på de medicinske afdelinger. Herudover forventes opfølgningen på Sundhedsstyrelsens rapport fra december 2005 om Kronisk Sygdom at sikreindgå som en del af Følgegruppens arbejde. Målopfyldelse: Opfyldt (100 %): A, at borgere med behov for genoptræning på specialiseret niveau ikke stilles ringere end hidtil.B og C opfyldt rettidigt Delvist opfyldt (75 %): A og B er opfyldt rettidigt Ikke opfyldt (50 %): A er opfyldt rettidigt Målemetode: Kvalitativ

Baggrund. I Af ”Bekendtgørelse Aftale om genoptræningsplaner satspuljen på sundheds- og om patienters valg ældreområdet for 2016-2019” fremgår, at der gradvist indføres en landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger til beboere på plejecentre. Der er afsat 100 mio. kr. i perioden 2016-2019 til ordningen. Med henblik på at forbedre den sundhedsfaglige behandling af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus”1beboere på plejecentre, fremgår det herunder at reducere antallet af §3: ”Genoptræningsplanen forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttids- indlæggelser samt forbedring af medicinhåndteringen m.m., er satspuljepartierne enige om, at der gradvist skal angive indføres en tidsfrist for opstart af genoptræningen efter udskrivning fra sygehuslandsdækkende ordning med fast tilknyttede læger til beboere på plejecentre baseret på erfaringerne med et tidligere gennemført pilotprojekt med fast tilknyttede læger. Ordningen indebærer, hvis der at beboere på plejecentre bliver tilbudt en læge, som er sundhedsfagligt begrundet behov herfor”fast tilknyt- tet plejecentret. Desuden fremgår det af §4 ”Genoptræningsplanen skal senest udleveres til patienten på udskrivningstidspunktet, og den skal samtidig efter aftale med patienten sendes til patientens bopælskommune samt patientens almen praktiserende læge”. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen §7 stk. 3 om almen genoptræning: ”Såfremt kommunalbestyrelsen ikke Den enkelte beboer kan tilbyde opstart af genoptræningstilbud efter stk. 1 fortsat frit vælge en anden læge inden for 7 dage efter udskrivningram- merne af reglerne om valg og skift af læge. Den fast tilknyttede læge varetager behandlin- gen af den enkelte beboer. Derudover er der enighed om, at der afsættes satspuljemidler til, at kommunerne i en indkøringsfase kan honorere de fasttilknyttede læger til at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentret – herunder rådgivning i forhold til medicinhåndtering udover det ansvar den enkelte læge i forvejen har borgeren ret i forhold til frit medicingennemgang. I 2013 var den gennemsnitlige indflytningsalder i en plejebolig på 83,7 år. Indflytningsalde- ren for mænd er generelt lavere, end for kvinder. I 2013 var kvinder således i gennemsnit tre år ældre end mænd ved indflytning. Beboerne bor ofte kort tid i en plejebolig. Beboerne bor i gennemsnit ca. 2 år og 8 måne- der i en plejebolig. Knap en tredjedel bor mindre end et år i en plejebolig. Ankestyrelsen har i forbindelse med en kortlægning af plejeboligområdet gennemført en national spørgeskemaundersøgelse. Størstedelen af kommunerne svarer i undersøgelsen, at vælge de ikke har en leverandør fast tilknyttet læge på nogen af genoptræning blandt de leverandører, KL har indgået aftale med i henhold til sundhedslovens § 140, stk. 5, hvis den private leverandør kan opstarte genoptræningen senest samtidig med tilbuddet efter § 6, stk. 1. Udskrivningsdagen tæller som dag nul”. Endelig fremgår det af ”Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner”2: ”Sundhedslovens regler om udvidet frit sygehusvalgderes plejecentre, jf. § 87tabel 1. I hvilket omfang er der tilknyttet en fast læge på de enkelte plejecentre? Antal kommuner Pct. Ja, finder også anvendelsepå alle 1 1 Ja, hvis patienten – i medfør af patientens genoptræningsplan – på mere end halvdelen 0 0 Ja, på mindre end halvdelen 1 1 Ja, på enkelte 8 8 På ingen plejecentre 86 90 I alt 96 100 Anm.: Alle 98 kommuner er henvist til blevet bedt om at modtage genoptræning på specialiseret niveau i det regionale sygehusvæsen efter udskrivning fra sygehusbesvare spørgsmålet. Således I alt 96 kommuner har patienter ret til at vælgebesvaret spørgsmålet. Det antages, at den specialiserede genoptræning foretages kommunernes besvarelser er baseret på et aftalesygehusen opgørel- se af de kommunale plejecentre, hvis ventetiden på bopælsregionens sygehuse overstiger 2 måneder (60 dage)og ikke selvejende og privatdrevne. For patienterDet kan dog være behæftet med en vis usikkerhed, som er henvist for alvorlig sygdom, indtræder det udvidede fri sygehusvalg efter 1 måned (30 dage). Fristen beregnes fra modtagelsen af genoptræningsplanen på det regionale sygehus. Retten til at vælge genoptræning på et aftalesygehus forudsætter, at om der er et privat sygehus eller en privat klinikkommuner, der også har indgået aftale med regionerne om at tilbyde den pågældende ydelse under ordningen” 3. Udgangspunktet adgang til disse oplys- ninger for den hidtidige aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsindsatser (gældende fra 1. januar 2015) var, at genoptræningsforløb på både alment selvejende og specialiseret niveau4 skulle igangsættes inden for 14 dage efter modtagelse. Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering har vurderet, at aftalen tilpasses jf. de følgende afsnit med henblik på dels at tage hensyn til det forskellige regelgrundlag for genoptræning på henholdsvis alment og specialiseret niveau dels at sikre, at borgere med behov for genoptræning på specialiseret niveau ikke stilles ringere end hidtilprivatdrevne plejecentre.

Baggrund. I ”Bekendtgørelse om genoptræningsplaner forhandlingsaftalen mellem Regionernes Lønnings- og om patienters valg Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus”121. december 2010 fremgår det, fremgår at de praktiserende læger er forpligtiget til at tage det af §3: ”Genoptræningsplanen skal angive en tidsfrist for opstart af genoptræningen efter udskrivning fra sygehus, hvis der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor”Fælles Medicin Kort (FMK) i brug i takt med at regionerne tager løsningen i brug. Desuden fremgår det af §4 ”Genoptræningsplanen skal senest udleveres til patienten på udskrivningstidspunktet, og den skal samtidig efter Lægernes basishonorar blev i samme aftale forhøjet med patienten sendes til patientens bopælskommune samt patientens almen praktiserende læge”75 mio. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen §7 stk. 3 om almen genoptræning: ”Såfremt kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde opstart af genoptræningstilbud efter stk. 1 inden for 7 dage efter udskrivning, har borgeren ret til frit at vælge en leverandør af genoptræning blandt de leverandører, KL har indgået aftale med i henhold til sundhedslovens § 140, stk. 5, hvis den private leverandør kan opstarte genoptræningen senest samtidig med tilbuddet efter § 6, stkpr. 1. Udskrivningsdagen tæller som dag nul”april 2011 og yderligere 50 mio. Endelig fremgår det kr. pr. 1. april 2012 blandt andet for anvendelse og drift af ”Vejledning FMK. Der er tale om genoptræning varige midler. Herudover fik hver overenskomsttiltrådt læge 2.500 kr. til tilskud til udgifter vedr. installering af FMK. Grundet forsinkelser i implementeringen af FMK i sygehusvæsenet og vedligeholdelsestræning manglende varetagelse af igangsætningsopgaven i kommuner regionerne og regioner”2: ”Sundhedslovens regler om udvidet frit sygehusvalg, tekniske problemer med FMK i de praktiserende lægers og hospitalernes egne systemer (jf. § 87Rigsrevisionens rapport af september 2014), finder også anvendelse, hvis patienten – er der i medfør forbindelse med kommunernes implementering af patientens genoptræningsplan – er henvist til at modtage genoptræning på specialiseret niveau i det regionale sygehusvæsen efter udskrivning fra sygehus. Således har patienter ret til at vælge, at den specialiserede genoptræning foretages på et aftalesygehus, hvis ventetiden på bopælsregionens sygehuse overstiger 2 måneder (60 dage)FMK konstateret mangelfulde og ikke ajourførte medicinkort. For patienterat gøre det muligt for kommunerne at basere deres medicinadministration på oplysningerne i FMK, som er henvist for alvorlig sygdom, indtræder det udvidede fri sygehusvalg efter 1 måned (30 dage). Fristen beregnes fra modtagelsen af genoptræningsplanen på det regionale sygehus. Retten til at vælge genoptræning på et aftalesygehus forudsætternødvendigt, at der foretages en oprydning i forbindelse med igangsætning af udvalgte medicinkort på FMK. Ved en oprydning i forbindelse med igangsætning af FMK tages der stilling til alle løse recepter i FMK, relevante recepter løftes op i borgerens medicinkort, og ikke relevante ordinationer slettes. Oprydningen sikrer, at borgerens medicinkort på FMK afspejler aktuel medicinering1 på oprydningstidspunktet. Forudsat at alle fremadrettede ordinationer foretages i FMK, og at FMK i øvrigt anvendes korrekt, vil der alene være behov for at gennemføre oprydning i forbindelse med igangsætning af det enkelte medicinkort én gang. Alle læger er et privat sygehus eller en privat klinik, der har indgået aftale med regionerne ifølge bekendtgørelse om FMK forpligtiget til at tilbyde den pågældende ydelse under ordningen” 3anvende FMK pr. Udgangspunktet for den hidtidige aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsindsatser (gældende fra 1. januar 2015) varseptember 2014. Ifølge bekendtgørelsen skal lægen bl.a. indberette lægemiddelordinationer, recepter, udleverede lægemidler og givne vacciner. Lægen kan indberette andre relevante oplysninger, herunder oplysninger om brug af ernæringspræparater, kosttilskud, håndkøbslægemidler m.v. I henhold til overenskomst om almen praksis er de praktiserende læger forpligtet til uden honorar at genoptræningsforløb på både alment og specialiseret niveau4 skulle igangsættes inden anvende FMK for 14 dage efter modtagelse. Følgegruppen for genoptræning og rehabilitering alle fremadrettede ordinationer, det vil sige nye såvel som ændringer i eksisterende ordinationer, som lægen selv eller andre læger oprindeligt har vurderet, at aftalen tilpasses jf. de følgende afsnit med henblik på dels at tage hensyn til det forskellige regelgrundlag for genoptræning på henholdsvis alment og specialiseret niveau dels at sikre, at borgere med behov for genoptræning på specialiseret niveau ikke stilles ringere end hidtilordineret.