Børne- og ungeområdet. BU53 Minimumsnormeringer i København [Med Finansloven 2020 har kommunerne fået midler til at indføre minimumsnormeringer i daginsti- tutioner med 6 børnehavebørn per voksen og 3 vuggestuebørn per voksen i 2025. Parterne er enige om at afsætte midler til at indføre minimumsnormeringer i København allerede i 2022 og fordoble det statslige tilskud til normeringer i 2021. Som en del heraf finansierer midlerne to bevillingsudløb i 2021 (Forhøjede normeringer i udsatte børnehaver og Flere udsatte børn i dagtilbud) samt to bevil- lingsudløb i 2023 (Højkvalitetsdagtilbud – pilotprojekt og Øgede normeringer i vuggestuer), som på- virker normeringen. Der afsættes: - 99,4 mio. kr. i 2021, 128,7 mio. kr. i 2022, 116,9 mio. kr. i 2023, 104,6 mio. kr. i 2024 og 92,2 mio. kr. i 2025 og frem på service til at indføre minimumsnormeringer i København fra 2022. Der udestår fortsat en endelig statslig aftale om modellen for minimumsnormeringer, herunder op- gørelsesmetode, og kriterierne for udmøntning af finanslovmidlerne. Det nuværende finansierings- behov for København er beregnet ud fra model og udmøntningsprincipper for 2020. Børne- og Ung- domsforvaltningen og Økonomiforvaltningen vil beregne konsekvenserne af den endelige statslige aftale, forventeligt ultimo 2020. Såfremt forudsætningerne for beregningerne ændrer sig væsentligt, håndteres eventuelle mer- og mindreudgifter for 2021 ved overførselssagen 2020-2021 og for 2022 og frem med budgetforslaget for 2022 Æ100]. BU54 Småbørnsløft 2.0 [Parterne er enige om at afsætte midler til en ny praksisnær ledelsesuddannelse og styrket rekrutte- ring i dagtilbud. Der afsættes: - 1,8 mio. kr. i 2021, 2,4 mio. kr. i 2022 og 1,8 mio. kr. i 2023 på service til gennemførelse af le- delsesuddannelsen. - 1,9 mio. kr. på service i 2021, 0,9 mio. kr. årligt i 2022-2023 og 0,3 mio. kr. i 2024 til 50 årlige forløb for meritpædagoger. - 0,3 mio. kr. i 2021, 0,4 mio. kr. i 2022 og 0,3 mio. kr. i 2023 på finansposter til betaling af fondsmoms. Med flere børn, næsten ingen ledighed blandt pædagoger og indførelsen af minimumsnormeringer på dagtilbudsområdet stiger behovet for flere pædagoger. Byens børn har brug for dygtige pædago- ger hver dag, og alle kræfter skal i spil. Ud over at uddanne vores kompetente pædagogmedhjælpere, bl.a. via meritpædagogforløb, er der også behov for, at flere pæ- dagoger vælger at arbejde fuldtid. På den baggrund er Børne- og Ungdomsforvaltningen og de københavnske pædagogfaglige organi- sationer (LFS og BUPL Ho...
Børne- og ungeområdet. Lønseddeltekst: Diplomuddannelse
Børne- og ungeområdet. Styrket almenområde 0-16 år
Børne- og ungeområdet. Flere kommuner peger på, at der er en øget efterspørgsel på specialiserede tilbud på børne- og unge området. Der er behov for at udvikle tilbudsviften til børn og unge med komplekse udfordringer, herunder autisme, dobbeltdiagnoser generelt, udadreagerende adfærd og flere funktionsnedsættelser. Børn og unge med komplekse udfordringer kan have behov for støtte fra mange aktører. Fx praktiserende læge, tilbud i den kommunale socialpsykiatri og/eller den regionale psykiatri og ikke mindst indsatser centreret om dagligdagen i forhold til undervisning, beskæftigelse og fritidsliv. Her er det særligt vigtigt at den viden, forældre og netværk omkring barnet eller den unge besidder, inddrages i en sammenhængende indsats. I Rammeaftale 2023-24 ønskes det at arbejde endnu tættere sammen på tværs om løsninger og ideer til, hvordan vi i et fællesskab mellem kommuner og region kan styrke tilbud og sammenhæng for børn og unge med komplekse udfordringer. Videndeling skal være en integreret del af arbejdet med udviklingsområdet. Kommunerne vil desuden øge fokus på tidlige og forebyggende indsatser, så der sættes tidligt ind med kvalificerede indsatser, der understøtter barnets eller den unges udvikling, når der opleves begyndende trivselsudfordringer.
Børne- og ungeområdet. Generelt viser indmeldingerne, at der er en uændret til stigende udvikling i de fleste målgrupper omend med undtagelse af børn og unge med udviklingshæmning samt børn og unge med nedsat fysisk funktionsnedsættelse. På baggrund af indmeldingerne synes der at tegne sig et billede af, at unge med dobbeltbelastninger og psykisk handicap i kombination med misbrugsproblematikker er en målgruppe, der forsat skal holdes et særligt fokus på i forbindelse med børne- og ungeområdet. Den mest markante stigning indenfor målgrupperne på børne- og ungeområdet ses indenfor børn og unge med udviklingsforstyrrelserne autisme og ADHD. Her ses der forsat en udvikling i retning af, at disse målgrupper er stigende i antal, idet fire kommuner melder om stigninger indenfor autismeområdet, mens tre kommuner melder om stigning indenfor ADHD området. De resterende kommuner melder om uændret antal indenfor målgrupperne. Det anføres endvidere af en enkelt kommune, at der er ventelister på aflastningstilbud for de to målgrupper. Det er således et område der, i lighed med voksenområdet, forsat har kommunernes generelle opmærksomhed, som det har været tilfældet gennem en årrække. Tre kommuner anfører endvidere, at der ses en stigning i antallet af børn og unge med svære sociale problemstillinger, og at det bl.a. kan være udfordrende at finde relevante tilbud til målgruppen. Det bemærkes, at der er flere børn og unge med komplekse problemstillinger, og at det opleves, at der er flere økonomisk trængende, hvilket igen kan ses i relation til de mange reformer på beskæftigelsesområdet. En enkelt kommune har indmeldt at det kan være en udfordring at finde relevante skoletilbud i forbindelse med anbringelse uden for hjemmet, hvilket ligger i tråd med Socialministerens udmeldte ministertema omkring anbragte børn og unges undervisning og uddannelse, hvorfor dette vil være genstand for yderligere opmærksomhed i udviklingsstrategien for 2015. Der synes endvidere, at være et stigende antal indenfor målgruppen af borgere med psykosociale problemer, idet fire kommuner har indmeldt, at der er en stigning indenfor denne målgruppe. Xxxxxxxxxxxxxx er imidlertid ikke uddybet, hvorfor det alene kan konstateres, at der vil være en forventet stigning.
Børne- og ungeområdet. Vi afsætter penge til de nye minimumsnormeringer på dagtilbud. Kvalitet for de små børn. Pga. manglen på uddannede pædagoger afviger vi i tre år fra det nuværende mål om 70% pædagoger og afsætter økonomi til 60%. Fra 2027 afsættes igen økonomi til vores målsætning om 70% pædagoger for at sikre den bedst mulige kvalitet for vores børn, når det forhåbentligt igen er muligt at rekruttere pædagoger. Vi løfter budgettet og eftergiver gammelt merforbrug på skoleområdet, så skolerne stilles stærkere, og vi afsætter penge til fortsat udvikling skolen. Samlet set giver dette et stærkere skolevæsen, hvor børnene får mulighed for at udfolde deres potentialer. Forligspartierne forpligter sig til at afsætte de nødvendige penge til at sikre skolens fremtidige drift og udvikling, uanset hvilken skolestruktur der besluttes. Hvis det skulle vise sig, at strukturen i sig selv er udgiftsdrivende, så kompenseres skolen. Vi ændrer organiseringen af vores ungdomsklub og ungdomsskole. Det styrker sammenhængen med skoleområdet og forbedrer vores indsatser for unge i mistrivsel, og så giver det samtidig en effektivisering på drift og administration. Vi sikrer den nødvendige daginstitutionskapacitet ved at bygge yderligere to nye dagtilbud, vi fastholder investeringerne i flere klasselokaler på Skovvangskolen, og vi skaber nye rammer for specialundervisning på Leragergård.
Børne- og ungeområdet. Området dækker over støtte til børn og unge med særlige behov, jf. Serviceloven. Målgruppen er børn og unge i alderen 0-18 år med mulighed for støtte i form af efterværn frem til 23. år. Støtten kan variere fra en let støtte til en massiv indsats og kan i yderste konsekvens betyde, at barnet/den unge skal anbringes uden for hjemmet. Forældre til børn med kronisk sygdom eller vidtgående handicap kan søge om at få dækket nødvendige merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deres børns nedsatte funktionsevne, jf. Serviceloven §§ 41-42. Målgruppen er 0-18 år. Budget til socialpædagogiske fripladser samt betaling for dagtilbud og den interne del af skoleundervisning til børn der er anbragt, er placeret på konti under Opvækst og Læring. • Barnets Lov er vedtaget og træder i kraft den 1.1.2024. En stor del af børneparagrafferne fra serviceloven videreføres i Barnets Lov, men loven vil også medføre ændringer i indsatser og arbejdsmetoder. • Politisk vedtaget vederlagsmodel på plejefamilieområdet. • KL’s vejledende takster samt øvrige personalemæssige overenskomster.