Koordinationsudvalg eksempelklausuler

Koordinationsudvalg. Indsatsen koordineres i fællesskab af parterne i et til formålet nedsat koordinationsud- valg, som mødes to gange om året, medmindre udvalget er enige om noget andet. Det er koordinationsudvalgets opgave at tilrettelægge og koordinere indsatsen. Udvalget kan om nødvendigt nedsætte underudvalg.‌
Koordinationsudvalg. Indsatsen vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse indgår som en del af det samarbejde der er aftalt mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe, idet ledelsesmøderne mellem parterne varetager funktionen som koordinationsudvalg. Ledelsesmøderne kan beslutte at nedsætte under- udvalg og arbejdsgrupper.
Koordinationsudvalg. Indsatsen vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse indgår som en del af det samarbejde der er aftalt mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe, idet ledelsesmøderne mellem parterne varetager funktionen som koordinationsudvalg. Ledelsesmøderne kan beslutte at nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper. Der er mellem GLS-A og 3F Den Grønne gruppe enighed om at arbejde for at styrke samarbejdet mellem overenskomstparterne for at opnå et tillidsfuldt og positivt samarbejde. Overenskomstparterne har endvidere som fælles mål at nedbringe antal- let af fagretlige sager, der videreføres efter afholdt mæglingsmøde. For at opnå dette, afholdes der regelmæssigt møde mellem ledelserne i GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe for at drøfte løsning af udestående, fagretlige sager, overenskomstspørgsmål mv.
Koordinationsudvalg. Fællesrepræsentationen, som hidtil har haft repræsentanter i koordinationsudvalgene, indgår fra og med valgperioden, der begynder den 1. januar 1998, ikke i koordinations- udvalgene. Forud for den kommende valgperiode for koordinationsudvalgene bør det drøftes, om koordinationsudvalgene i øvrigt skal have en ændret sammensætning, og herunder om der skal ske ændringer af antallet af medlemmer i koordinationsudvalget. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på KSN-meddelelse nr. 2, hvor amtsrå- dene og kommunalbestyrelserne anmodes om at give underretning til de tre hovedor- ganisationsområder, når der er truffet beslutning om ændringer af antallet af medlem- mer i koordinationsudvalgene.
Koordinationsudvalg. Indsatsen koordineres i fællesskab af parterne i et til formålet nedsat koordina- tionsudvalg, som mødes to gange om året, med mindre udvalget er enige om no- get andet. Det er koordinationsudvalgets opgave at tilrettelægge og koordinere indsatsen. Udvalget kan om nødvendigt nedsætte underudvalg. Parterne er enige om at følge udviklingen i de nedsatte udvalg på Fællesoverens- komsten mellem DI Overenskomst II og 3F’s Transportgruppes område vedrø- rende ovenstående temaer. Såfremt dette arbejde udmønter sig i konkrete initiativer, er parterne indstillede på at drøfte indholdet i overenskomstperioden.
Koordinationsudvalg. Koordinationsudvalget har til formål at sikre kontakten mellem MGK ledelsen og ledelsen af musikskolerne i området, herunder at drøfte alle forhold af væsentlig betydning for MGK. Koordinationsudvalget består af 4 medlemmer: MGK - lederen MGK - afdelingslederen En leder fra musik- og kulturskoler i regionen, hvor der er placeret decentral undervisning, decentrale aktiviteter eller som på anden vis har særlige interesser i MGK. En leder fra en af de musik- og kulturskoler i regionen, der ikke er omfattet af ovenstående. Valg af 2 lederrepræsentanter fra regionens musik- og kulturskoler sker i 2013 og valget gælder i aftaleperioden. XXX Xxxxx leder er formand for koordinationsudvalget. Koordinationsudvalgets opgaver, beføjelser og ansvar: Beslutning om optagelse af elever Placering af decentral MGK undervisning Bevilling af orlov til elever Godkendelse af undervisere og udformning af generelle retningslinjer for MGK læreres kvalifikationer Dialog om ledelsen af MGK Nord Udvikling af aktiviteternes form og indhold på MGK Nord Planlægning af tværgående og decentrale aktiviteter Fødekæde og rekruttering Planlægning af initiativer ift. det lokale talentarbejde Godkendelse og kvalitetssikring af decentrale undervisningssteder (faciliteter) Udpegning af medlemmer til repræsentantskabet Udarbejdelse af årsrapport for MGK Nord Koordinationsudvalget afholder mindst 4 årlige møder

Related to Koordinationsudvalg

  • Sundhedsordning 7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

  • Afsluttende bestemmelser Denne aftale berører ikke den beskyttelse, som tidsbegrænsede ansatte har efter de mellem parterne gældende kollektive overenskomster. Denne aftale finder anvendelse med forbehold for mere specifikke fællesskabsbe- stemmelser. Uoverensstemmelser vedrørende nærværende aftale behandles efter de sædvan- lige fagretlige og arbejdsretlige regler. Organisationsaftalen træder i kraft den 10. juli 2002. Der kan ikke rejses fagretli- ge sager om forståelsen af denne aftale tidligere end denne dato. Det gælder dog ikke overtrædelse af overenskomstbestemmelser. I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtet til at overholde bestemmelserne vedrørende implementering af direktiv 99/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået mellem EFS, UNICE og CEEP, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller direktivet ændres. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktad- gang i forbindelse med denne implementeringsaftale.

  • Generelle undtagelser Forsikringen dækker ikke

  • Generelle vilkår Din aftale med Telenor består af din kontrakt og/eller Telenors elektroniske ordrebekræftelse, der viser, hvad du har købt samt disse generelle vilkår. Derudover gælder de specifikke vilkår, som går forud for de generelle vilkår, hvis du har valgt et af disse produkter. Skulle der opstå uoverensstemmelser mellem de to sæt vilkår, har de specifikke vilkår altid forrang.

  • Indledende bestemmelser 1. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger ud- leveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden.

  • Retshjælpsforsikring dækning indgår hvis forsikringen omfatter kaskoforsikring

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Godkendte underdatabehandlere Ved Bestemmelsernes ikrafttræden har den dataansvarlige godkendt brugen af følgende underdatabehand- lere: NAVN, CVR OG ADRESSE BESKRIVELSE AF BE- HANDLING DATA DER BEHANDLES LOKALITET + EVT. OVERFØRSELSGRUND- LAG Clio ApS Esplanaden 8 A, 1. – 2. Sal 1263 København K Danmark CVR-nr.: 30583795 Levering og support af undervisningsplatformen MY:LIFE og dens funktio- ner Almindelige personoplysnin- ger. Ikke CPR. Følgende registreres: navn, e- mail, klassetrin, lærer/elev- status, skole, egen-bedøm- melse af præstation og læ- ringsprogression, evaluering, bruger-ID. Endvidere fagligt relateret fri- tekst i skrivefelter Data opbevares hos AWS i Irland. Underleverandør til Clio: Amazon Web Services Xxx Xxxxxxxxxx Xxxxx, Xxx- xxxxxxx Xxxx, Xxxxxx 0, Xxxxxxx Serverhosting af under- visningsplatformen MY:LIFE, der drives af Clio. Supporthenvendelser via Clio. Via interne kontrol- ler sikres det, at support ikke indeholder person- oplysninger Som ovenfor. Data opbevares hos AWS i Irland. Underleverandør til AWS: Clios kontraktpart er Lu- xemborg-selskabet, Ama- zon Web Services EMEA SARL, ("AWS Europe"). Der angives ingen under-data- behandlere til dette selskab på AWS' info site, se her. - - - Ved Bestemmelsernes ikrafttræden har den dataansvarlige godkendt brugen af ovennævnte un- derdatabehandlere for den beskrevne behandlingsaktivitet. Databehandleren må ikke – uden den dataan- svarliges skriftlige godkendelse – gøre brug af en underdatabehandler til en anden behandlingsaktivitet end den beskrevne og aftalte eller gøre brug af en anden under-databehandler til denne behandlingsaktivitet.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.

  • Hvilke skader dækker forsikringen? Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.