Overenskomstregler ved entreprenørarbejde
Overenskomstregler ved entreprenørarbejde
Regler om løn- og arbejdsvilkår for maskinstationer ved udførelse af entreprenørarbejde, arbejde inden for bygge- og anlægsoverenskom- stens gyldighedsområde
Marts 2017
Revideret juni 2017 med ændringer jf. Bygge- og anlægsoverenskomsten 2017 og Jordbrugsoverenskomsten 2015
Indholdsfortegnelse
§6 Særlig opsparing (fritvalgskonto) 17
KAPITEL C: OVERARBEJDE, FORSKUDT TID SAMT HOLDDRIFTSARBEJDE 18
KAPITEL D: SYGDOM, XXXXXX, FERIE M.V. 21
§11 Sygdom, tilskadekomst, barsel m.v 21
§13 Fravær på grund af børns sygdom 24
§15 Søgnehelligdags- fridagspulje 25
§16 Ferie og feriegodtgørelse 28
KAPITEL E: LØNNINGSPERIODE OG -UDBETALING 30
KAPITEL F: ANSÆTTELSE OG ARBEJDSFORHOLDETS OPHØR 31
§21 Fratrædelsesgodtgørelse 32
§22 Regler vedrørende afskedigelse 33
KAPITEL H: TILLIDS- OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER
§25 Arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 37
§26 Elever under erhvervsuddannelse 37
§28 Overenskomstfravigende lokalaftaler 40
§31 Kontrol af overenskomstens overholdelse 41
§34 Velfærdsforanstaltninger – ikke-permanente arbejdspladser 45
§36 Helbredskontrol for natarbejdere 47
§38 Bidrag til FiU uddannelsesfonden 48
§39 Jordbrugets Uddannelsesfond 49
§40 Jordbrugets Organisationsaftaler 49
§42 Regler for behandling af faglig strid 49
Bilag 1: Protokollat om arbejdsmarkedspension og pensionsindfasning
Bilag 2: Protokollat om ansættelse på funktionærlignende vilkår 53
Bilag 3: Protokollat om uddannelse og samarbejde 55
Bilag 5: Protokollat om kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere 58
Bilag 6: Protokollat om pligten til at afgive oplysninger om underleverandører 59
Bilag 8: Protokollat om samarbejdet mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe 61
Bilag 9: Protokollat om implementering af ligelønsloven 61
Note: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx bestemmelser om entreprenørarbejde 61
Forord
Denne samling af overenskomstregler vedrører maskinstationers udførelse af arbejde inden for bygge- og anlægsområdet (entreprenørarbejde).
Formålet er, at overenskomstens brugere kan læse de gældende regler et sted fremfor at skulle læse bestemmelserne i både Jordbrugs- og Bygge- og Anlægsoverenskomsten.
Samlingen af overenskomstregler er alene tænkt som en vejledning. De juridisk bindende regler fremgår af hhv. Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx og de relevante dele af Bygge- og anlægsoverenskomsten. Hæftet gælder derfor ikke som juridisk grundlag ved fastlæggelse af løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.
Overenskomstreglerne er samlet af GLS-A.
Opmærksomheden henledes på, at Bygge- og Anlægsoverenskomsten er gældende for perioden 1. marts 2017 til 28. februar 2020.
Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx skal genforhandles pr. 1. marts 2018. Revideret juni 2017
KAPITEL A: ARBEJDSTID
§1 Arbejdstidens længde
1. Ugentlig arbejdstid:
Den normale effektive arbejdstid ved dagarbejde er indtil 37 timer ugentlig.
2. Aftale om 40 timers arbejdsuge:
Hvor der er lokal enighed herom, kan der etableres 40-timers ar- bejdsuge i indtil 18 uger pr. år.
Det er en betingelse, at der forud for etableringen aftales en skriftlig plan for den ugentlige arbejdstid samt for afspadseringen af de i pe- rioden opsparede overskydende timer.
Begge parter har krav på 8 dages varsel
I forbindelse med afskedigelse, skal overskydende timer være af- spadseret, inden fratrædelsen finder sted.
Det kan lokalt aftales, at lønnen for de opsparede timer hensættes til udbetaling i forbindelse med afspadsering.
3. Varierende ugentlig arbejdstid
Arbejdstiden kan under forudsætning af lokal enighed tilrettelægges med varierende ugentlige arbejdstider indenfor en periode på højst 26 uger. Såfremt arbejdstiden i perioden er tilrettelagt således, at den i en eller flere uger overstiger 45 timer, vil timer ud over 45 pr. uge skulle betales med overarbejdstillæg, selvom den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm for perioden ikke er overskredet.
Aftalen om varierende ugentlig arbejdstid indgås med tillidsrepræ- sentanten. På virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsen- tant, har medarbejderne mulighed for at inddrage forbundets lokale afdeling. Manglende enighed kan gøres til genstand for en drøftelse mellem organisationerne.
4. Deltidsbeskæftigelse
1. Virksomheder og arbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse under forudsætning af, at de pågældende ikke i forvejen har beskæftigelse på fuld tid i den på- gældende eller en anden virksomhed, medmindre særlige hensyn ta- ler for en kortere arbejdstid end den normale.
2. Den ugentlige arbejdstid for de deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 15 timer. Arbejdstiden for deltidsbeskæftigelse aftales skrift- ligt ved ansættelsen, idet den daglige arbejdstid for de deltidsbe- skæftigede ikke bør overstige arbejdstiden for de øvrige på virksom- heden beskæftigede arbejdere.
3. Virksomheden må ikke reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede ar- bejder i forbindelse med etablering af deltidsbeskæftigede, for så vidt der er tale om arbejdere med samme kvalifikationer.
4. Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de beskæftigede nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.
5. For den del af den daglige arbejdstid, der for deltidsbeskæftigede ar- bejdere ligger uden for tidsrummet for fra kl. 6 til kl. 18, ydes en til- lægsbetaling svarende til den, der ydes arbejde på forskudt tid.
6. For arbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, svage- lighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om en forkortet ar- bejdstid.
Organisationerne har påtaleret for misbrug af denne bestemmelse i henhold til Xxxxxx for behandling af faglig strid.
§2 Arbejdstidens lægning
1. Arbejdstidens lægning:
Den daglige arbejdstid lægges mellem kl. 6 og kl. 18.
KAPITEL B: LØN
§3 Voksne arbejdere
Mindstebetalingssatsen til voksne medarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsperiode, hvori indgår:
1. marts 2017 kr. 122,15
1. marts 2018 kr. 124,15
1. marts 2019 kr. 126,15
Chauffører og asfaltarbejdere
1. Mindstebetalingssatsen til chauffører og asfaltarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår
1. marts 2017 kr. 127,25
1. marts 2018 kr. 129,25
1. marts 2019 kr. 131,25
2. Ved chauffører forstås medarbejdere, som fortrinsvis arbejder som tromleførere, lastbilschauffører med stort kørekort, førere af traktorer med læsse- eller jordbearbejdningsredskaber, førere af blokvogne og lastbiler med påhængsvogn, hvortil der kræves sær- ligt førerbevis, og førere af gravmaskiner, svært jordmateriel, mobilkraner og byggekraner.
3. Ved asfaltarbejdere forstås medarbejdere, som fortrinsvis er be- skæftiget ved transport og fremstilling af asfalterede vejmateria- ler (herunder også rengøring og reparation).
Tagdækning
1. Mindstebetalingssatsen til tagarbejdere udgør pr. time fra begyn- delsen af denne lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2017 kr. 130,15
1. marts 2018 kr. 132,35
1. marts 2019 kr. 134,50
2. Denne lønform omfatter al reparation, små tag- og strygearbejder, udearbejder, opskæring af buler, optørring, snerydning mv., som ikke udføres i forbindelse med akkord. Satsen udgør mindstebeta- lingssatsen for voksne arbejdere med fradrag af 2,75 kr. + 9 %.
Gartnere
Faglærte gartnere må ikke stilles lønmæssigt ringere end efter over- enskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og Landsforeningen Danske anlægsgartnere.
Nyansatte uden brancheerfaring
Mindstebetalingssatsen til nyansatte uden brancheerfaring udgør de første 3 måneder pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
1. marts 2017 kr. 116,65
1. marts 2018 kr. 118,65
1. marts 2019 kr. 120,65
Generelt
1. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mel- lem arbejdsgiveren og medarbejderen uden indblanding fra or- ganisationens side.
2. Organisationerne har påtaleret over for hinanden i henhold til Regler for behandling af faglig Strid i de tilfælde, hvor misfor- hold som helhed skønnes at være til stede.
3. Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages én gang pr. overenskomst år.
4. Der er enighed om at timelønnen på et arbejdssted bør være på- virket af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til akkord eller til andre præstationsbestemte aflønningsformer.
5. Organisationerne er enige om, at arbejdsgiveren bør lægge en sy- stematisk vurdering til grund ved fastsættelsen af lønsprednin- gen, således at der for den enkelte medarbejder tages behørig hensyn til f.eks. dennes dygtighed, erfaring, uddannelse og ind- sats i produktionen, ligesom der også må tages hensyn til arbej- dets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er for- bundet med udførelsen af arbejdet.
6. Hvis der er tale om særligt smudsigt arbejde, har medarbejderne adgang til at rejse krav om et tillæg til lønnen, hvis der ikke alle-
rede er taget hensyn hertil ved fastsættelsen af lønnen. Hvis der ikke opnås enighed kan uoverensstemmelsen behandles efter Regler for behandling af faglig Strid.
§4 Resultatløn
Akkordtidsfortegnelse, Vejledende tider og priskurant
1. Virksomheder, der forud for 1. marts 2004 var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SID og Danske Entreprenø- rer, er fortsat omfattet af akkordtidsfortegnelserne og Vejledende Tider og øvrige priskuranter inden for overenskomstens område.
2. Virksomheder, der forud for 1. marts 2004 var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SID og BYG er fortsat omfat- tet af Priskurant for bygge- og anlægsarbejde i Provinsen samt Jordsjællands 1. og 2. zone inklusiv Københavns Amt mellem forbundet og BYG.
3. Herudover respekterer partnerne de overenskomster, der er ind- gået mellem organisationerne under Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark for så vidt angår forekom- mende arbejder, der ikke er nævnt i omtalte priskuranter.
4. Virksomheder, som optages efter 1. marts 2004 aftaler lokalt, hvilke af de nævnte priskuranter, parterne ønsker at anvende. Så- fremt parterne ikke lokalt kan opnå enighed, afgøres uoverens- stemmelsen i henhold til Xxxxxx for behandling af faglig Strid.
Regler for akkordarbejde Prislister og prisfortegnelser
1. Arbejder, som er omhandlet af priskuranter, akkordtidsfortegnel- serne og ”Vejledende Tider” (i det følgende benævnte priskuran- ter og datablade) udføres i akkord til de i disse fastsatte tider og priser, med mindre akkorden fastsættes på basis af arbejdsstudier, eller der træffes anden aftale mellem arbejdsgiveren og de pågæl- dende arbejdere.
2. Timelønnen, jf. § 21 er ikke garanteret for det arbejde, der udfø- res i akkord.
3. Det i akkordtidsfortegnelserne fastsatte tidsmæssige akkord- grundlag kan til enhver tid af hver af organisationerne forlanges revideret ved hjælp af arbejdsstudier i den udstrækning, der er le- dig arbejdsstudiekapacitet, ligesom grundlaget kan behandles i akkordtidsudvalget.
Tilfældigt arbejde
4. Deltagerne i akkordhold må ikke nægte at udføre tilfældigt arbej- de til tarifmæssig betaling, der står i direkte forbindelse med på- gældende akkordarbejder på samme arbejdsplads, ligesom de ik- ke må nægte at udføre enkelte, tilfældige mindre arbejder, når der ikke er andre arbejdere til stede.
Aflæsning af materialer
5. Arbejderne er pligtige til mod ekstrabetaling at afgive hjælp til afløsning af materialerne.
Underskud
6. Arbejdsgiveren har under ansvar ret til at afregne akkorden, så- fremt folkene arbejder sig i underskud.
Besked til arbejdsholdet
7. Hvis en besked til et arbejdshold om arbejdsforholdene gives til arbejdernes repræsentant, er denne forpligtet til at meddele dette til arbejdsholdet. Beskeden betragtes dermed som bragt til ar- bejdsholdets kundskab.
Én forhandling pr. overenskomst år
Der kan højst ske én forhandling af betalingsgrundlaget pr. overens- komst år ved akkorder, bonusordninger, produktionstillægsordninger og produktivitetsfremmende lønsystemer.
Elevers deltagelse i akkord
1. Voksne arbejdere må ikke nægte elevers deltagelse i akkorden.
2. Hvor elever deltager i voksne arbejderes akkord, træffes der lo- kalt aftale mellem arbejdsgiveren og de voksne arbejdere om, med hvilket beløb eleven indgår i disse akkorder.
Akkordfastsættelser efter ”Vejledende Tider” ”Vejledende Tider”
1. Ved arbejde, der er omfattet af de af organisationerne udgivne ”Vejledende Tider”, kan databladene kræves anvendt ved for- handling om akkordfastsættelse.
2. De ”Vejledende Tider” kan ligeledes kræves anvendt ved arbejde, de rudføres på ikke-permanente arbejdspladser med anvendelse af maskinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forudsat i akkord- tidsfortegnelsen, og hvor gennemførelsen af lokale arbejdsstudier ikke er hensigtsmæssig eller ønskes af begge parter.
Afvigelser
3. Forekommer der ved det pågældende arbejde, der er anført i da- tabladene, afvigelser i forhold til det i databladene forudsatte, skal der optages forhandling om fradrag eller tillæg til de i data- bladene fastsatte tider.
4. Såfremt der ikke opnås enighed herom, kan hver af parterne kræ- ve tillæg eller fradrag fastsat i henhold til Regler for behandling af faglig Strid.
5. De ved fagretlig behandling (eventuelt faglig voldgift) fastsatte fradrag eller tillæg kan optages til revision ved en ny voldgift, hvis en af organisationerne kræver det.
Nye datablade
6. Organisationerne er enige om, at udbygge betalingsgrundlaget for arbejde, der egner sig for akkord, ved udarbejdelse af datablade i hensigtsmæssigt omfang.
Akkordfastsættelse ved arbejdsstudier
Ved arbejdsstudier med henblik på at fastsætte en akkord og ved akkordfastsættelse på et grundlag, der er tilvejebragt ved arbejdsstu- dier, skal de i overenskomsten ved arbejdsstudier fastsatte regler og minutfaktorer benyttes.
Andre akkorder
1. Organisationerne tilstræber, at arbejde, som egner sig for akkord, og som ligger uden for priskuranter og datablade udføres i ak- kord.
2. Priskuranter og datablade skal her være vejledende ved aftalen om akkordvilkårene, som aftales mellem arbejdsgiveren og de pågældende medarbejdere.
3. Ved indgåelse af en akkord, der ligger uden for priskuranter og datablade, skal alle aftaler og særlige betingelser for at udføre ar- bejdet forud skrives ned og forsynes med parternes eller deres re- præsentanters underskrift og kan ikke omstødes af senere i arbej- det kommende medarbejdere.
4. Såfremt der ikke opnås enighed om akkordvilkårene udføres ar- bejdet i timeløn i henhold til tidslønsbestemmelserne.
5. Uoverensstemmelser om akkordvilkårene kan behandles efter Regler for behandling af faglig Strid, dog ikke ved faglig voldgift med mindre organisationerne er enige herom.
6. Uenighed om arbejdets udførelse i akkord må ikke give anledning til arbejdsstandsning.
Minutfaktorer
1. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2017 indgår, udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg:
I København og Nordsjællands 1. og 2. zone 211,80 øre
I provinsen 198,15 øre
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2018 indgår, udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg:
I København og Nordsjællands 1. og 2. zone 215,80 øre
I provinsen 202,15 øre
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2019 indgår, udgør satserne eksklusivt det faste timetillæg:
I København og Nordsjællands 1. og 2. zone 219,80 øre
I provinsen 206,15 øre
Fast timetillæg
Alle akkordtimer tillægges 25,50 kr., med mindre andet er aftalt.
Særbestemmelser for tagdækning
2. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2017
indgår udgør satsen inklusiv fast time-tillæg 248,73 øre
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2018
indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg 252,73 øre
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2019
indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg 256,73 øre
Minutfaktoren for arbejde udført i hovedstaden, dvs. inden for det område der begrænses af en cirkel med centrum i Rådhuspladsen og en radius på 27 km. udgør den til enhver tid gældende minut- faktor i provinsen + 6,4 øre/minut.
I minutfaktorerne er indeholdt det faste akkordtimetillæg på kr. 25,50.
Akkordforskud Ved akkordarbejde
1. Ved akkordarbejde udbetales forskudsvis mindstebetalingssatsen for voksne arbejdere.
2. På arbejde af længere varighed kan arbejderne hver 4. uge kræve udbetalt et forskud, der inklusiv udbetaling udgør 90 % af ak- kordsummen for det udførte arbejde.
3. Forlanger arbejdsgiveren under arbejdets gang et endeligt akkord- regnskab for en del af en akkord, skal dette regnskab kritiseres ef- ter bestemmelserne i § 46, hvorefter der udbetales forskud indtil 90 %.
Ved arbejdsstuderede akkorder
4. Når der foretages arbejdsstudier til brug ved fastsættelse af ak- kordtider, der skal benyttes som afregningsrundlag for arbejderne ved det pågældende arbejde, udbetales som forskud den til enhver tid mellem organisationerne aftale minutfaktor minus 10 %.
5. Når akkordtidsberegningen er afsluttet, foretages udbetaling efter foranstående regler.
Følgende procenttillæg skal tages i betragtning ved forskudsbe- regningen:
Er der udført 15 % eller mindre af det forudsatte antal enheder til-
lægges basistiden for det udførte antal | 40 % |
Er der udført over 15 %, men under 25 % | 30 % |
Er der udført over 25 %, men under 35 % | 25 % |
Er der udført over 35 %, men under 45 % | 20 % |
Er der udført over 45 %, men under 55 % | 15 % |
Er der udført over 55 %, men under 65 % | 10 % |
Er der udført over 65 %, men under 75 % | 5 % |
Akkorderingskrav
1. Krav om betaling for ydelser, der ikke er indbefattet i akkordtider og akkordpriser eller indeholdt i priskuranter og datablade, skal fremsættes snarest muligt under arbejdets gang.
2. Nå en repræsentant for medarbejderne over for arbejdsgiveren el- ler dennes repræsentant skriftligt fremsætter akkorderingskrav, skal arbejdsgiveren svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage.
3. Når arbejdsgiveren har afgivet sit tilbud, jf. stk. 2, skal arbejderne svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage.
4. Såfremt de i stk. 2 og stk. 3 anførte frister ikke overholdes, be- tragtes de fremsatte krav respektive tilbud som godkendt.
5. Fristerne anses for overholdt, såfremt krav respektive tilbud er afgivet til anbefalet postbesørgelse inden for de angivne tidsfri- ster eller beviseligt er kommet modparten i hænde inden de an- givne frister.
6. Uenighed mellem arbejdsgiveren og repræsentanter for arbejder- ne om de fremsatte krav respektive tilbud kan behandles efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid.
Akkordopgørelse Opmåling
1. Efter arbejdet er fuldført, foretages der opmåling af arbejdsgive- ren og medarbejderne i fællesskab.
Dog kan begge parter lade møde for sig ved fuldmægtig.
Indlevering af regnskab
2. Akkordregnskabet skal være arbejdsgiveren i hænde senest 4 uger efter, at det tydeligt er meddelt medarbejderne, at den på- gældende akkord er afsluttet.
3. I modsat fald er arbejdernes krav på eventuelt overskud bortfal- det.
Regnskabsførelse
4. Hvis virksomheden udarbejder ugesedler, forelægges de til un- derskrift for en holdformand eller en anden repræsentant for ar- bejderne. I modsat fald lægges den af medarbejderne førte skur- bog til grund for udbetalingerne – dog kun såfremt det ikke skyl- des repræsentanten for medarbejderne, at underskriften mangler.
5. Er der uenighed mellem virksomheden og repræsentanten for medarbejderne om ugesedlernes indhold, skal repræsentanten for medarbejderne underskrive disse – men med forbehold.
6. Med mindre andet aftales, betragtes ugesedlerne som godkendte, når der ikke senest ugedagen efter udbetalingen er gjort indsigel- se imod dem.
Kritik af regnskab
7. Eventuel kritik af indleveret regnskab skal af arbejdsgiveren til- stilles medarbejderne skriftligt inden 6 arbejdsdage efter regnska- bet er modtaget, dog tidligst 10 arbejdsdage efter arbejdet er af- sluttet.
8. Lørdage medregnes ikke i en 5-dages arbejdsuge.
9. Kritikfristen anses for overholdt, såfremt kritikken er afgivet til anbefalet postbesørgelse inden for de anførte frister.
10.I tilfælde hvor regnskabet bevisligt er fremsendt af den stedlige opmålervirksomhed, kan kritikken tilstilles denne i stedet for medarbejderne.
11.Kritikken skal angive de punkter og beløb, der ikke kan godken- des. Såfremt de anførte kritikfrister ikke overholdes, betragtes regnskabet som godkendt.
12.Hvis en virksomhed eller arbejdstager har bekendtgjort samlet fe- rie, forlænges fristerne med feriens længde.
Behandling af uoverensstemmelser
13.Senest 2 uger efter arbejdsgiverens kritikfrist er udløbet, optages der forhandling mellem medarbejderne og arbejdsgiveren om eventuelt omstridte beløb.
14.Opnås der ikke herved enighed kan uoverensstemmelserne be- handles efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid.
15.Skriftlig begæring om mæglingsmøde skal dog være fremsat in- den 6 uger efter kritikfristens udløb. I modsat fald er den omstrid- te del af fordringen bortfaldet.
Særlige bestemmelser
Holdformand
16.Hvis en af arbejdsgiveren antaget holdformand arbejder med i akkorden, medregnes hans eventuelle tillæg til den almindelige timeløn ikke som udbetalt timeløn, når akkorden skal gøres op.
17.Hvis arbejdsgiveren pålægger holdformanden ekstraarbejde ud over ledelsen af akkordholdet og det i akkorden fastsatte arbejde, skal arbejdsgiveren holde akkordholdet skadesløs.
Afvigelser af mængderne
18.Hvor akkorden er fastsat efter akkordtidsstudier og arbejderne på arbejdsgiverens foranledning udfører færre eller flere enheder (gentagelser) end forudsat, foretages en regulering af den fastsatte basistid, når akkorden skal gøres op, efter reglerne i ”Vejledende Tider”.
19. Uoverensstemmelser om regulering af basistiden som følge af afvigelser fra disse forudsætninger kan behandles efter Regler for behandling af faglig Strid.
Arbejdsstandsning
20.Hvis arbejdet skal standses ud over 3 uger, er medarbejderne be- rettiget til at få akkorden afregnet senest 10 dage derefter.
21.Tillæg til timelønnen for overarbejde, natarbejde, søn- og hellig- dagsarbejde medregnes ikke som udbetalt timeløn ved opgørelse af akkorden.
Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider Arbejdsstudier som retvisende grundlag
1. Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået aftale om at anvende arbejdsstudier.
2. Aftalen har til formål at medvirke til forbedring af produktivite- ten. En stigning i produktiviteten kan opnås ved at finde frem til:
- Den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode under de givne forhold.
- Et retvisende tidsmæssigt grundlag for akkordfastsættelse, og der er enighed om, at arbejdsstudier er et nødvendigt hjælpemiddel hertil.
3. Organisationerne tilsiger ved aftalen gensidig støtte til såvel or- ganisationernes som de enkelte firmaers bestræbelser for anven- delse af arbejdsstudier.
Vejledende tider
4. Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået aftale om at udarbejde datablade vedrørende vejledende tider for afgrænse- de og almindeligt forekommende arbejdsområder med anvendel- sen af maskinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forudsat i akkordtidsfortegnelserne.
Aftalerne kan fås gennem organisationerne.
§5 Fastlønsaftaler
Der er adgang til indgåelse af frivillige og individuelle aftaler om fast løn. Ved fast løn forstås aftaler, hvor lønnen indeholder betaling for normal arbejdstid, overarbejde og eventuelt arbejde på forskudt tid, holddrift og/eller weekends.
Fastlønsaftaler kan kun indgås med medarbejdere, der arbejder på fuld tid og i tidsubegrænsede stillinger. Fastlønsaftaler er ikke egne- de til lønfastsættelse for medarbejdere ansat til sæsonarbejde.
Fastlønsaftaler skal indgås skriftligt, og der skal der være et rimeligt forhold mellem den aftalte løn og den tid, der forventes anvendt til arbejdet.
Aftalen skal godkendes af tillidsrepræsentanten, eller den lokale 3F afdeling.
En medarbejder på fast løn har til enhver tid ret til at opsige fastløns- aftalen. Aftalen kan opsiges til bortfald med 1 måneds varsel til ud-
gangen af en måned. Ved aftalens bortfald reduceres lønnen, således at lønnen svarer til lønnen for den normale arbejdstid uden tillæg for overarbejde, forskudt tid, holddrift og/eller weekends.
Uoverensstemmelser om fast løn kan behandles fagretligt. Overens- komstparterne er enige om, at fastlønsaftaler aldrig må være udtryk for underbetaling.
§6 Særlig opsparing (fritvalgskonto)
Af hensyn til at sikre en så enkel og overskuelig overenskomst for både medarbejdere og virksomheder, er der enighed om at etablere en særlig model for fritvalgskonto.
Medarbejdere opsparer 1,3% procent af den ferieberettigede løn som særlig opsparing. (Pr. 1. marts 2016 hæves satsen til 1,7 % og pr. 1. marts 2017 til 2,0 %)
For timelønnede sker opsparingen gennem en forhøjelse af søgne- helligdagsfridagsbetalingen til 8,05 %. (Pr. 1. marts 2016 til 8,45 %
og pr. 1. marts 2017 til 8,75 %)
For uge- og månedslønnede sker opsparingen gennem en forhøjelse af ferietillægget/-godtgørelse.
Medarbejderen kan vælge, om særlig opsparing skal udbetales eller indbetales til medarbejderens pensionsordning.
§7 Arbejdsmarkedspension
1. Obligatorisk pensionsordning
Virksomheden betaler pension for medarbejdere, som er fyldt 18 år, og som i mindst 3 måneder har arbejdet under en overenskomst mel- lem aftaleparterne. Dog er ansatte, der kan dokumentere, at de i for- bindelse med deres hidtidige ansættelsesforhold har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, omfattet af pensionsordnin- gen fra ansættelsestidspunktet.
Elever under erhvervsuddannelse – bortset fra elever, der får løn som voksne, er ikke omfattet af pensionsordningen. Dog medregnes elev-
tiden ved opgørelse af ancienniteten. Ved uddannelsens afslutning indtræder de i ordningen.
2. Pensionsbidrag
Pensionsbidraget udgør 12,99 % af den ferieberettigede løn plus fe- rie og søgnehelligdagsbetaling. Arbejdsgiveren betaler 8,66% og den ansatte 4,33%.
Der er for den ansatte mulighed for at forhøje egetbidraget til pensi- onsordningen.
3. Indbetaling af pensionsbidrag
Pensionsbidraget indbetales månedsvis til PensionDanmark. Der henvises til vejledningen fra PensionDanmark.
4. Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fød- selstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør:
Arbejdsgiverbidrag | Lønmodtagerbidrag | Samlet bidrag |
kr. pr. time | kr. pr. time | kr. pr. time |
Pr. 1. juli 2015 8,50 4,25 12,75
5. Sundhedsordning
Medarbejderne er omfattet af en sundhedsordning gennem Pensi- onDanmark. Ordningen er finansieret gennem pensionsbidraget.
Se i øvrigt Bilag 1: Protokollat om arbejdsmarkedspension og pensi- onsindfasning.
KAPITEL C: OVERARBEJDE, FORSKUDT TID SAMT HOLDDRIFTSARBEJDE
§8 Holddriftsarbejde
De i hæftet ”Arbejde i Holddrift” mellem GLS-A og 3F anførte be- stemmelser er gældende for nærværende overenskomst.
§9 Overarbejde
1. Overarbejde kan forlanges udført i den udstrækning, som hensynet til arbejdets tarv kræver.
2. Virksomhederne kan etablere overarbejde på indtil 8 timer pr. uge, forudsat at der lokalt er enighed herom.
Herudover har virksomhederne i henhold til stk. 1 og arbejdsretlig praksis mulighed for at anvende overarbejde på normal måde.
3. Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør indbefattet ½ times spisepause straks efter dagarbejdstidens ophør.
Spisetiden bortfalder, hvor overarbejdets varighed kun omfatter 1 time.
4. Natarbejde regnes fra og med 4. time efter den normale arbejdstids ophør og til den normale arbejdstids begyndelse med ½ times spise- tid hver 4. time.
Over-, søn- og helligdagsbetaling
1. Overarbejde betales i de 3 første timer efter normal arbejdstids ophør med et tillæg til timelønnen af 50 %
Af nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal ar- bejdstids begyndelse, dog ikke før kl. 6.
2. Overarbejde herudover (natarbejde) indtil normal arbejdstids be- gyndelse betales med et tillæg til timelønnen af 100 %
Søn- og helligdagsarbejde betales med tillæg til
timelønnen af 100 %
3. Forannævnte procenttillæg beregnes af mindstebetalingssatsen, jf.
§ 21.(Note: Her §3, mindstebetalingssatsen for voksne arbejdere)
4. Ved arbejde på arbejdsfrie hverdage regnes overarbejde fra nor- mal arbejdstids begyndelse.
5. I betaling for over-, (nat-), samt søn- og helligdagsarbejde fradra- ges ikke for spisetiderne.
§10 Forskudt arbejdstid
1. Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 6-18
Der må her henvises til bestemmelserne i § 8 vedr. varsling af normal arbejdstid.
Xxxxxxxx af forskudt arbejdstid
2. Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 3 gange 24 timers varsel. Såfremt varsel ikke er givet, be- tales indtil varslets udløb overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.
Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid
3. Når en arbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid ud over en uge, betales han med overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.
Xxxxxxxx for arbejde på forskudt arbejdstid
4. Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl. 6 og kl. 18, for så vidt bestemmelserne i stk. 2 og 3, er opfyldte.
5. Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18, men dog påbegyndes inden kl. 24, betales fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2017 indgår følgende tillæg pr. time: Fra kl. 18 til kl. 22 kr. 24,90
Fra kl. 22 til kl. 6 kr. 42,75
Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller deref- ter, betales indtil kl. 6. morgen kr. 51,90
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2018 indgår, ændres satserne til følgende:
Fra kl. 18 til kl. 22 kr. 25,30
Fra kl. 22 til 6 kr. 43,45
Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales indtil kl. 6 morgen kr. 52,75
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2019 indgår, ændres satserne til følgende:
Fra kl. 18 til kl. 22 kr. 25,70
Fra kl. 22 til 6 kr. 44,15
Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller derefter, betales indtil kl. 6 morgen kr. 53,60
Overarbejde ved forskudt arbejdstid
6. Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, betales der under sådant arbejde – foruden ovennævnte tillæg –
de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den forskudte arbejdstids ophør.
KAPITEL D: SYGDOM, XXXXXX, FERIE M.V.
§11 Sygdom, tilskadekomst, barsel m.v.
1. Sygedagpenge:
I sygdoms-, ulykkes- og fødselstilfælde gælder reglerne i sygedag- pengeloven. Der betales altid fuld løn for den dag sygdom indtræffer i arbejdstiden.
2. Løn under sygdom:
Til arbejdere med 9 måneders beskæftigelse i virksomheden inden for de sidste 24 måneder yder arbejdsgiveren normal løn (timeløn og eventuelt anciennitetstillæg) i indtil 8 uger ved rettidig anmeldt do- kumenteret sygdom. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fast- satte maksimale dagpengesats.
Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende lønmodtager under fraværsperioden er berettiget til dagpenge.
Ovennævnte bestemmelser gælder ikke for sygdomstilfælde, der er omfattet af en mellem arbejdsgiver og arbejdstager indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarigt syge (jf. §56).
Feriegodtgørelse beregnes i henhold til reglerne i ferielovens §25.
Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalender- dage fra og med 1. fraværsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i første fraværsperiode.
3. Tilskadekomst:
Ved tilskadekomst på arbejdspladsen hvor den pågældende arbejder efter forudgående aftale må forlade sit arbejde, betales han i indtil 8 uger med normal timeløn samt eventuelt anciennitetstillæg.
4. Løn under barsel:
Arbejdsgiveren betaler til arbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder, løn under fravær fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødsel.
Lønnen svarer til normal løn (timeløn + anciennitetstillæg), dog max. kr. 141,50 pr. time. Beløbet indeholder den i lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. (Xxx-xxxxxx hæves pr. 1. marts 2016 til kr. 143,00 og pr. 1. marts 2017 til kr. 144,50)
Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under "fæd- reorlov".
5. Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
Se §7, stk. 4.
1. Løn under forældreorlov
a) Med virkning for forældreorlov, der påbegyndes den 1. juli 2013 el- ler senere:
Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 11 uger.
Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forældre ikke, bortfalder beta- lingen.
Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til faderen eller mode- ren. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov.
Betalingen i disse 11 uger svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 145,00 pr. time.
De 11 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 11 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med- mindre andet aftales.
b) Med virkning for forældreorlov, der påbegyndes den 1. juli 2015 el- ler senere gælder:
Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke,
bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder. Betalingen i disse 13 uger svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 149,50 pr. time.
De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med- mindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refu- sionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen til- svarende.
2. Det er en forudsætning for betalingen i henhold til pkt. 4, 6a og 6b at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes be- talingen til medarbejderen tilsvarende.
3. Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders anci- ennitet, betales løn i 19 uger fra barnets modtagelse (barselsorlov).
Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i pe- rioden. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte dagpenge- sats.
Efter de 19 ugers barselsorlov yder arbejdsgiver betaling under for- ældreorlov efter bestemmelsen i pkt. 5 litra a og b.
Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren er berettiget til en refusion svarende til den maksimale dagpengesats.
8. Hjælp i forbindelse med pasning af alvorligt syge i hjemmet m.v.:
I tilknytning til reglerne i sygedagpengeloven og lov om social ser- vice kap. 20 om hjælp i forbindelse med pasning af alvorligt syge i hjemmet m.v. er parterne enige om, at anmodninger om orlov imø- dekommes overfor medarbejdere, der ønsker at pleje nærtstående i eget hjem.
9. Feriegodtgørelse under sygdom eller tilskadekomst:
Om feriegodtgørelse i sygdoms- og ulykkestilfælde se ferielovens
§25.
§12 Barselsudligning
Nærværende overenskomst er omfattet af reglerne i GLS-A Barsels- udligning.
§13 Fravær på grund af børns sygdom
1. Barns 1. sygedag
Ansatte med 6 måneders anciennitet i virksomheden har ret til frihed med sygedagpenge fra arbejdsgiveren, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af den ansattes syge, hjemmeværende barn/børn under 12 år.
Xxxxxx gives til den ene af barnets forældre, og kun indtil anden pas- ningsmulighed er etableret. Frihed kan højst omfatte barnets første sygedag.
Fravær på grund af børns sygdom skal anmeldes ligesom egen syg- dom, og virksomheden kan kræve dokumentation, f.eks. i form af tro- og loveerklæring/sygemeldingsblanket.
2. Børns hospitalsindlæggelse
Til medarbejdere og til ansatte under uddannelse indrømmes der fri- hed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, når barnet er under 14 år.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndighe- den, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
Medarbejderen skal på opfordring kunne fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.
Der ydes betaling med samme sats som ved egen sygdom.
§14 Fridage
1. Ansatte optjener frihed i overensstemmelse med nedenstående reg- ler:
a. Der optjenes ret til en fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse (svarende til 0,7115 timer pr. uges beskæftigelse for fuldtidsansat- te).
b. Der ydes betaling fra søgnehelligdags- fridagspuljen, jf. §14.
c. Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhe- dens tarv og så vidt muligt efter den enkelte lønmodtagers ønske.
d. Fridagen skal afholdes senest 1 år efter optjening. Fridagene skal afholdes inden for afviklingsperioden og senest inden fratræden sker. Frihed, der ikke kan opgøres til hele dage, kan udbetales i forbindelse med fratræden.
e. Hvis friheden - begrundet i sygdom, fødsel, overgang til selv- stændig erhvervsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller anden tvangsanbringelse, aftjening af værnepligt eller anden tilsvarende omstændighed ikke afholdes, kan den optjente løn for fridagene udbetales.
f. Opsparede fridage kan ikke afvikles i opsigelsesperioden.
2. Ud over de ved lovgivningen fastsatte søgnehelligdage samt de i stk. 1 optjente fridage er der følgende overenskomstmæssige fridage:
Grundlovsdag er fridag fra kl. 12. For arbejde efter kl. 12 betales som for arbejde på søgnehelligdage.
Den 24. december er fridag hele dagen.
Under forudsætning af lokal enighed kan frihed den 24. december udskydes og erstattes af senere frihed. Senere frihed placeres under hensyntagen til medarbejderens ønsker og skal være afviklet inden 3 måneder fra den oprindelige fridag.
§15 Søgnehelligdags- fridagspulje
Der opspares søgnehelligdagsbetaling og betaling for 5 fridage pr. år samt for en lukkedag (24. december) i en særlig søgnehelligdags- fridagspulje.
1. Opsparing
Søgnehelligdagsbetalingen til at betale søgnehelligdage og fridage samt frihed jule- og/eller nytårsaftensdag udgør 6,75 % af medarbej- derens ferieberettigede løn (jf. protokollatet af 16. marts 2005 om beregningsprincipper for løn og tillæg), samt af løn under syg- dom/tilskadekomst.
Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- fridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.
2. Betaling
Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i for- bindelse med den enkelte søgnehelligdag, fridag, juleaftens og dels som en restbetaling.
3. Forskud
Forskudsbeløbene til fuldtidsbeskæftigede udgør: 825 kr. til voksne medarbejdere
450 kr. til ungarbejdere og timelønnede elever
For medarbejdere ansat på deltid nedsættes forskudsbeløbene for- holdsmæssigt.
Forskudsbeløbene udbetales på nytårsdag, skærtorsdag, langfredag,
2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og
2. juledag. På Grundlovsdag udbetales halvt forskudsbeløb. Endvi- dere udbetales forskudsbeløb, hvis medarbejderen har overens- komstmæssig ret til frihed 1. maj samt juleaftensdag.
Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage m.v., der falder på hverdage, hvor medarbejderen skulle have været på arbejde, og hvor den ugentlige normale arbejdstid afkortes som følge heraf.
Endelige udbetales forskudsbeløbene ved afvikling af de overens- komstmæssigt optjente fridage.
Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb.
4. Udbetaling af forskud
Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller fridagene ligger. Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbe- tales forskudsbeløbene på nærmest følgende lønudbetalingsdag.
5. Ret til forskud
Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte opsparing og de i stk. 3 nævnte forskudsbeløb, idet medarbejderen dog ikke har krav på udbetaling af større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældendes søgnehelligdag - fridagskonto.
6. Restbeløb
Søgnehelligdags- og fridagskontoen opgøres hvert år ved afslutnin- gen af den lønningsperiode, som ligger nærmest 31. december.
Et evt. overskud på kontoen udbetales sammen med sidste lønudbe- taling i december og senest sammen med første lønudbetaling i janu- ar.
Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og fri- dagskontoen for det foregående kalenderår.
7. Fratrædelse
Ved fratræden fra virksomheden afregnes eventuelt overskud på kontoen. I forbindelse med et ansættelsesforholds ophør, kan et eventuelt underskud på kontoen modregnes i tilgodehavende løn.
8. Arbejde på en søgnehelligdag
Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb samt overenskomstmæssig betaling for arbejde på en søgnehelligdag.
9. Medarbejdere ansat på månedsløn eller på funktionærlignende vil- kår.
Hvis der ikke fradrages i løn på søgnehelligdage og fridage – f.eks. for medarbejdere på månedsløn eller medarbejdere ansat på funktio- nærlignende vilkår – bortfalder opsparingen til søgnehelligdags- fri- dagspuljen.
10. Dødsfald
Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/fridags- betaling afdødes bo.
11. Uge- og månedslønnede elever
Elever, der modtager uge- eller månedsløn omfattes ikke af ovenstå- ende regler. Disse elever modtager i stedet sædvanlig uge- eller må- nedsløn i lønperioder med optjente fridage og søgnehelligdage m.v.
§16 Ferie og feriegodtgørelse
1. Ferie og feriegodtgørelse:
Xxxxx og feriegodtgørelse ydes i henhold til ferieloven. Feriegodtgø- relsen andrager 12½%, og der optjenes ret til 2,08 dags ferie for hver måneds beskæftigelse. (Ved 6 dages arbejdsuge optjenes 2,5 dage pr. måned)
2. Feriekort:
Overenskomst af 7. juli 1980 om brug af feriekort er gældende med følgende ændringer:
Arbejdsgiveren indberetter i forbindelse med hver lønudbetaling fe- riepenge til e-Indkomst hos SKAT. Herfra bliver oplysninger om fe- riepenge automatisk videresendt til Feriepengeinfo, der samler alle oplysninger om feriepenge.
Feriepengeinfo sender et brev som digital post til lønmodtageren med oplysninger om, hvor mange feriedage lønmodtageren har til gode og hos hvilke arbejdsgivere.
Lønmodtageren skal søge om udbetaling af feriepenge på xxxxxx.xx. Herefter sender Feriepengeinfo ansøgningen til rette feriepengeudbe- taler (optjeningsvirksomhed).
Når en lønmodtager søger om at få sine feriepenge udbetalt, sender Feriepengeinfo beskeden videre til den feriepengeudbetaler (optje- ningsvirksomhed), der skal udbetale feriepenge direkte til lønmodta- geren. Udbetaling af feriepenge sker ved overførsel til lønmodtage- rens Nemkonto.
Lønmodtageren har ret til at få feriepengene udbetalt én måned før ferien påbegyndes.
3. Garantiordning:
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) garanterer i tilfælde af betalingsstandsning for sine medlemmers udbetaling af skyldig feriegodtgørelse, og Fagligt Fælles Forbund (3F) er forplig- tet til i sådanne tilfælde at medvirke til, at dets medlemmer overdra- ger deres krav på feriegodtgørelse til Gartneri-, Land- og Skovbru- gets Arbejdsgivere (GLS-A), jf. §8 i LBK nr. 686 af 20/06/2011 om lønmodtagernes garantifond.
4. Frigørelse for garanti:
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) kan til en- hver tid med 14 kalenderdages varsel frigøre sig for sin garanti i henhold til denne paragrafs stk. 3 for et eller flere af sine medlem- mer. Når meddelelse herom, der ikke kan have tilbagevirkende kraft, er afgivet, finder FerieKonto-systemet anvendelse på den eller de virksomheder, som meddelelsen omfatter.
5. Overførelse af ferie:
Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan indgå aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage til det følgende ferieår på følgende vilkår:
a. Aftalen skal indgås skriftligt inden den 30. september efter fe- rieårets udløb. Virksomheden skal endvidere inden for samme tidsfrist give skriftlig meddelelse til den, der udbetaler ferie- godtgørelsen, at ferien overføres.
b. Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage.
c. Der kan maksimalt overføres 5 feriedage i et ferieår. Ferie herudover skal afholdes i ferieåret. Det kan på intet tidspunkt akkumuleres med end én overført ferieuge
KAPITEL E: LØNNINGSPERIODE OG -UDBETA- LING
§17 Lønningsperiode
1. Lønningsperiode:
Lønningsperioden er normalt to uger.
2. Aftale om omlægning af lønningsperiode:
Arbejdsgiveren kan efter lokal drøftelse bestemme, at lønningsperi- oden skal være en, tre eller flere uger, dog maksimalt en måned, og at lønningsugen skal omlægges til kalenderugen.
§18 Lønudbetaling
1. Lønudbetalingsmåde:
Lønnen udbetales efter virksomhedens valg kontant eller ved over- førsel til arbejderens konto i et af vedkommende selv valgt pengein- stitut.
Lønchecks kan dog anvendes på virksomheder, der hidtil har an- vendt dem, eller hvor aftale herom træffes lokalt.
2. Elektroniske dokumenter
Virksomhederne kan med frigørende virkning aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske post- løsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e- mail.
Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet afta- les. Efter udløb af varslet kan medarbejdere som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
3. Lønudbetalingstidspunkt:
Hvor lønnen udbetales ugevis, skal udbetaling finde sted senest på 7. dagen efter lønningsperiodens afslutning, Hvor lønnen udbetales månedsvis, udbetales lønnen senest på den sidste hverdag i måneden.
KAPITEL F: ANSÆTTELSE OG ARBEJDSFOR- HOLDETS OPHØR
§19 Ansættelsesbeviser
Arbejdsgiveren har pligt til at udlevere skriftlige oplysninger om an- sættelsesforhold til lønmodtageren, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af
17. marts 2010.
Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen i overensstemmelse med de gældende tidsfrister, kan bod eller godt- gørelse ikke pålægges en arbejdsgiver der, senest 15 dage efter at medarbejderen eller dennes organisation har rejst krav om manglen- de ansættelsesbevis, efterkommer kravet, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesaftaler
§20 Opsigelsesvarsler
1. Fastansatte arbejdere:
For fastansatte arbejdere samt arbejdere med tjenestebolig gælder en gensidig opsigelsesfrist på 3 måneder til den 1. i en måned. Ved fastansatte arbejdere forstås sådanne, der i henhold til skriftlig kon- trakt er ansat som fastansatte.
2. Ikke fastansatte:
For ikke fastansatte arbejdere gælder efter 1 års uafbrudt beskæfti- gelse en gensidig opsigelsesfrist på 2 uger.
Note: Arbejdere, hvis ansættelsesforhold er bekræftet ved brug af organisationer- nes standardansættelsesbevis, betragtes som ikke fastansatte.
3. Deltidsansatte:
For arbejdere ansat på mindre end fuld tid, jf. § 1, stk. 3 gælder føl- gende opsigelsesvarsel:
- Inden for de første 4 ugers uafbrudt beskæftigelse er der et gen- sidigt opsigelsesvarsel fra dag til dag.
- Efter 4 ugers uafbrudt beskæftigelse er der et opsigelsesvarsel på 1 uge fra arbejdsgiverside og 3 arbejdsdage fra arbejderside.
- Efter 1 års uafbrudt beskæftigelse er opsigelsesvarslet fra ar- bejdsgiverside 1 måned og 14 dage fra arbejderside.
- Efter 5 års uafbrudt beskæftigelse er opsigelsesvarslet fra ar- bejdsgiverside 2 måneder og 14 dage fra arbejderside.
4. Bortfald af opsigelsesvarsel:
Opsigelsesvarsel bortfalder ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning. For så vidt angår fastansatte arbejdere samt arbejdere med tjenestebolig må fortrædelser ikke finde sted
Ved produktionsstop, arbejdsmangel eller force majeure bortfalder opsigelsesvarsel i henhold til stk. 2 og stk. 3.
5. Xxxxxxxxx aftale om arbejdsforholdets ophør:
Den i stk. 1 nævnte opsigelsesfrist forhindrer ikke, at parterne ved gensidig overenskomst aftaler, at fratræden sker med et kortere var- sel.
6. Ulovlig afbrydelse af arbejdsforholdet:
Den part, som ikke giver varsel i henhold til denne paragrafs stk. 1, 2 eller 3, skal til modparten betale et beløb svarende til aflønningen for det antal arbejdsdage, som overtrædelsen andrager.
§21 Fratrædelsesgodtgørelse
1. Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal ar- bejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der udgør kr. 5.000,00.
2. Bestemmelsen i pkt. 1 finder ikke anvendelse såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, el- ler af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen er funktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsi-
gelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overens- komstens almindelige opsigelsesregler.
3. Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til pkt. 1, og i forbindelse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i punkt 1 er opfyldte i relation til denne nye ansæt- telse.
4. Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt.
Parterne er enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i for- bindelse med hjemsendelse. Dette gælder uansat, hvilken terminolo- gi, der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af an- sættelsesforholdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydelse, der først var midlertidig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres arbejdsgiverens forpligtelse efter bestemmel- sen.
§22 Regler vedrørende afskedigelse
Ved udøvelsen af retten til at foretage enkeltmandsafskedigelser, må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige af- skedigelser kan derfor behandles efter Hovedaftalens § 4, stk. 3.
KAPITEL G: TJENESTEBOLIG
§23 Tjenestebolig
1. Fraflytning af tjenestebolig:
I tilfælde, hvor et arbejdsforhold ophører efter opsigelse i henhold til
§ 17, skal tjenestebolig fraflyttes samtidig med arbejdsforholdets op- hør.
2. Fraflytning ved arbejdsforholdets afbrydelse:
Ophæves arbejdsforholdet i utide, har brugeren ret til at benytte bo- ligen i indtil 1 måned efter sin fratræden.
3. Efterladtes boligret:
I tilfælde af en fastantagen arbejders død har arbejderens familie ret til at blive boende i tjenesteboligen i indtil 3 måneder, forudsat at ar- bejderen ikke er lovligt opsagt inden sin død.
4. Tjenesteboligens indretning:
Den fast antagne arbejder overladte fribolig skal bestå af mindst 2 værelser og køkken, spisekammer samt nødvendige udenoms be- kvemmeligheder, såsom adgang til vaskerum, brændselsrum og toi- let samt adgang til vandforsyning, alt i god, forsvarlig og vel vedli- geholdt stand.
Såfremt der ved en tjenestebolig findes garage eller carport, skal denne overlades arbejderen uden vederlag. Til alle tjenesteboliger skal desuden anvises den til huset sædvanligt hørende have.
Hvor boligen ikke svarer til ovenstående, skal den efter fremsat påta- le istandsættes snarest gørligt og så vidt muligt i løbet af 4 uger.
Der skal være adgang for arbejderen til at holde et for hans hushold- ning passende hønsehold.
5. Større og nye boliger:
Hvor en bolig består af 3 værelser, skal hele boligen anvises, dog så- ledes, at bestående forhold ikke derved angribes. Arbejderboliger, hvis opførelse eller ombygning påbegyndes efter denne overens- komst ikrafttræden, skal altid være på 3 værelser.
6. Vandværksvand:
Hvor vandledninger fra vandværker indlægges i boligen, betaler ar- bejdsgiveren installationen. Arbejderen betaler vandforbruget, når vandmåler forefindes.
7. Vedligeholdelse:
Den udvendige vedligeholdelse påhviler arbejdsgiveren. Den ind- vendige vedligeholdelse, herunder renholdelse og vedligeholdelse af oliefyr, flaskegasanlæg, komfur m.v. samt isætning af vinduesglas påhviler arbejderen. Arbejdsgiveren kan forlange, at disse vedlige-
holdelsesarbejder udføres forsvarligt. Udgifter udover alm. vedlige- holdelse påhviler arbejdsgiveren.
8. Vanrøgt:
Klage over en fast antagen arbejders åbenbare vanrøgt af en ham overladt bolig med have behandles efter Regler for Behandling af faglig Strid.
KAPITEL H: TILLIDS- OG ARBEJDSMILJØRE- PRÆSENTANTER
§24 Tillidsrepræsentanter
1. Valg:
På enhver virksomhed, hvor der er beskæftiget mindst 4 arbejdere, har arbejderne ret til at vælge en tillidsrepræsentant. Denne skal vælges af arbejderne og skal være godkendt af den stedlige 3F- afdeling. Valget skal omgående meddeles arbejdsgiveren, der har ret til begrundet indsigelse.
Valget af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle arbejdere, som er beskæftiget i virksomheden, sikres mulighed for at kunne deltage i valget, der i øvrigt kun er gyldigt, når flere end en tredjedel af de der er beskæftigede har stemt for vedkommende.
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbej- dere, der så vidt muligt har arbejdet på arbejdsstedet, i virksomheden eller virksomhedsafdelingen det sidste år.
Efter tiltrædelse som tillidsrepræsentant skal denne snarest muligt have lejlighed til at komme på kursus.
2. Fællestillidsrepræsentant:
På virksomheder, hvor der er valgt 3 eller flere tillidsrepræsentanter inden for overenskomsten, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. ar- bejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lignende, kan være samtlige medarbejderes repræsentant over for ledelsen. Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant.
Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner in- den for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte til- lidsrepræsentanter ønsker det.
På virksomheder med flere afdelinger, hvor der er valgt en tillidsre- præsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsrepræ- sentant til at repræsentere samtlige afdelinger.
3. Ret og pligt:
Tillidsrepræsentanten har ret og pligt til uden indtægtstab at påse, at overenskomstens bestemmelser overholdes og skal træde i forhand- ling med arbejdsgiveren om alle opståede uoverensstemmelser på arbejdspladsen.
Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsrepræsentant.
Tillidsrepræsentanten skal have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af:
− Reglerne for behandling af faglig strid
− Hovedaftalen
− Arbejdsretsloven
Friheden til deltagelse i møder om fatter mæglingsmøder, organisa- tionsmøder, faglig voldgift, fællesmøder, hovedforhandling i Ar- bejdsretten samt forberedende møder i afskedigelsesnævnet, samt møder i afskedigelsesnævnet.
Denne frihed medfører også aflønning forudsat, at sagen omhandler en af de medarbejdere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt repræsenterer.
4. Afskedigelse:
En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsa- ger, og arbejdsgiveren er pligtig at give tillidsrepræsentanten et op- sigelsesvarsel på i alt 4 måneder, og efter 2 års funktion som tillids- repræsentant i pågældende virksomhed er opsigelsesvarslet på i alt 6 måneder dog således, at gældende varselsregler ikke kan forringes.
Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselsplig- ten.
5. Fagretlig behandling:
Tillidsrepræsentantens arbejdsforhold kan ikke afbrydes inden for varselsperioden, og forinden hans organisation har haft mulighed for at få afskedigelsens berettigelse gjort til genstand for fagretlig be- handling. Det bør tilstræbes, at sagens fagretlige behandling frem- mes mest muligt, således at afgørelsen kan foreligge inden varsels- periodens udløb.
6. Informationsmøder:
Tillidsrepræsentanten har ret til efter forudgående aftale med ar- bejdsgiveren at afholde et informationsmøde af indtil en times varig- hed pr. kvartal - i særlige tilfælde af indtil 2 timers varighed - dog maximalt 6 timer pr. år. Møderne afholdes uden løntab i tilknytning til frokostpausen eller i forbindelse med arbejdstids ophør.
§25 Arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdervalgte bestyrelses- medlemmer
1. Arbejdsmiljørepræsentanter:
For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valg-, aflønnings- og afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter. Herudover henvi- ses i øvrigt til lov om arbejdsmiljø med tilhørende bekendtgørelser.
2. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer:
For de af arbejdstagerne valgte bestyrelsesmedlemmer og supplean- ter gælder samme afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter, jf. aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven.
KAPITEL I: ELEVER
§26 Elever under erhvervsuddannelse
Der henvises til reglerne på de respektive uddannelsesområder.
KAPITEL J: ANDRE REGLER
§27 Efteruddannelse
Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhe- derne med henblik på at forbedre medarbejdernes kompetencer og virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor ønsker parterne at styr- ke, at medarbejderne ud fra egen tilskyndelse får mulighed for at op- nå en forbedring af uddannelsesniveauet.
Parterne er også enige om, at det er en forudsætning for virksomhe- dernes konkurrenceevne og den fortsatte beskæftigelsesvækst i Danmark at hæve medarbejdernes kompetenceniveau.
Medarbejdere uden en erhvervsuddannelse får med overenskomsten øgede muligheder for at blive opkvalificeret til faglært niveau og kompetenceafklaret således, at det bliver tydeligt, hvad medarbejde- ren mangler for at blive faglært. Det indebærer samtidig en styrkelse af uddannelsesplanlægningen i virksomheden.
Et uddannelsesløft kan bedst fremmes, hvis medarbejderne, også mens de er i beskæftigelse, får afklaret, hvilke kompetencer de har, og hvordan de bedst kan løftes.
1. Erhvervsrettet opkvalificering (Fra 1. august 2015)
C1. Medarbejdere, der ved uddannelsens start har 2 måneders anci- ennitet i virksomheden, har ret til frihed – med sædvanlig overens- komstmæssig løn samt deltagerbetaling betalt – til deltagelse i er- hvervsrettet kompetenceudvikling, der er aftalt mellem virksomhe- den og medarbejderen.
C2. På baggrund af en erhvervsuddannelsesplan udarbejdet af den relevante erhvervsskole, skal den ikke-erhvervsuddannede medar- bejder tilbydes opkvalificering til faglært niveau indenfor det rele- vante erhvervsrettet område.
Uddannelsesplanen for den ikke-erhvervsuddannede medarbejder udarbejdes på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Kompetencevurderingen skal afklare, hvilke kurser medarbejderen mangler for at nå en relevant erhvervsuddannelse. Erhvervsskolens
kompetencevurdering fører til en individuel uddannelsesplan, der beskriver de kurser/uddannelsesaktiviteter, der skal gennemføres for at nå frem til faglært niveau.
Under opkvalificeringen til faglært modtager medarbejderen sæd- vanlig løn fra virksomheden jf. lønmaksimummet i kompetencefon- den. Det forudsættes at der er offentligt tilskud og tilskud fra kompe- tencefonden, og dette tilfalder virksomheden.
Ændringerne træder i kraft for ansøgninger, der indgives efter 1. au- gust 2015.
2. Ret til efter- og videreuddannelse
Medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden har - un- der fornødent hensyn til virksomhedens forhold - ret til 2 ugers fri- hed (10 arbejdsdage) om året til deltagelse i selvvalgt efter- og vide- reuddannelse. Under denne uddannelse betaler virksomheden løn ef- ter regler fastsat af kompetencefondens bestyrelse. Det er en forud- sætning, at virksomheden er berettiget til et tilskud, som er fastsat af kompetencefondens bestyrelse. Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse inden for GLS-A/3Foverens-komsternes dækningsområde.
3. Individuel kompetenceafklaring m.v.
Alle medarbejdere har ret til – under fornødent hensyn til virksom- hedens forhold – at deltage i individuel kompetenceafklaring (IKA). Der gives ligeledes ret til afklaring af, om de har tilstrækkelige grundlæggende læse-, skrive- eller regnefærdigheder.
Der gives ret til deltagelse i relevante læse-, skrive- eller regneud- dannelsesforløb. Det er en betingelse for udnyttelse af denne ret, at kompetenceudviklingsfonden afholder omkostningerne. Medarbej- deren udbetales sædvanlig løn. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra kompetenceudviklingsfonden tilgår virksomheden.
4. Styrkelse af kompetenceudviklingen i virksomhederne
Det anbefales, at der gennemgøres kontinuerlig og systematisk ud- dannelsesplanlægning for virksomhedernes medarbejdere. Uddan- nelsesplanlægningen bør rumme udarbejdelse af en kompetence-
/uddannelsesplan for den enkelte medarbejder.
For at understøtte uddannelsesdialogen er parterne enige om at stille sig til rådighed, således at samarbejdsudvalget (sekundær tillidsre-
præsentant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsu- lenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialogen. Besøget kan rekvireres, når en af parterne ønsker det.
5. Uddannelsesambassadører
Parterne er desuden enige om at anbefale, at hver virksomhed ud- danner en medarbejder på 3Fs uddannelsesambassadørkursus til at understøtte uddannelsesdialogen på arbejdspladsen.
Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejderen i forbindelse med udviklingen af dennes kompetence-
/uddannelsesplan. Har virksomheden en uddannelsesambassadør, som er uddannet på 3Fs uddannelsesambassadørkursus, inddrages denne.
Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant eller en uddannelsesambas- sadør, har medarbejderne ret til at blive bistået af den lokale 3F- afdeling.
6. Jordbrugets kompetenceudviklingsfond
Der er oprettet en kompetenceudviklingsfond (Jordbrugets Kompe- tenceudviklingsfond). Fondens bestyrelse er sammensat paritetisk af 3F og GLS-A. 3F udpeger formanden for bestyrelsen. Kompetence- fonden har sekretariat hos GLS-A.
Finansieringen af ordningen sker ved, at virksomhederne indbetaler 780 kr. om året pr. fuldtidsansat medarbejder.
§28 Overenskomstfravigende lokalaftaler
Overenskomstparterne erklærer sig positivt indstillede overfor, at der på virksomhederne kan være lokale forhold som er egnede for, at der kan indgås særlige lokale aftaler.
Der er derfor på virksomheden adgang til ved lokal aftale og inden for rammerne af arbejdsløshedsforsikringssystemet at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomsterne vedrørende arbejdstid samt vedrørende opsigelse for så vidt angår afbrydelser af ansættel- sesforholdet at midlertidig karakter.
Overenskomstfravigende lokalaftaler skal være skriftlige og skal indgås med 3Fs stedlige lokale afdeling.
Overenskomstfravigende lokale aftaler kan opsiges efter bestemmel- serne i den enkelte overenskomst om opsigelse af lokale aftaler. Hvor sådanne bestemmelser ikke findes, kan overenskomstfravigen- de lokale aftaler opsiges med 2 måneders varsel til bortfald til ud- gangen af en måned.
§29 Arbejdstøj
Arbejdsgiveren tillægger en kedeldragt eller lignende pr. år til med- arbejdere med 1 års ansættelse i virksomheden. Ved arbejde i SPF- besætninger tillægger arbejdsgiveren i fornødent omfang arbejdstøj, som benyttes i SPF-stalden.
§30 Rådighedsvagt
Aftaler om rådighed for tilkald indgås mellem arbejdsgiveren og de enkelte involverede lønmodtagere.
§31 Kontrol af overenskomstens overholdelse
Organisationerne har – efter forudgående henvendelse til arbejdsgi- veren – ret til ved deres repræsentanter at lade foretage kontrol på arbejdspladserne med henblik på overenskomstens overholdelse, samt medvirken til afholdelse af informationsmøder. Ved kontrolbe- søg skal medlemsvirksomheden oplyse navne på alle personer, der er ansat i virksomheden, og som udfører arbejde inden for overens- komstens faglige gyldighedsområde.
For så vidt angår de ansatte i virksomheden kan forbundet stikprø- vevis få forevist ansættelsesbeviser, sidste lønseddel og arbejdssed- ler i det omfang sådanne forefindes. Såfremt det konstateres, at der er fejl, kan der foretages yderligere stikprøver for det seneste år. Herefter aftales konkret i hvilket omfang yderligere oplysninger skal fremlægges.
Vedrørende vikarer (personer, der ikke er ansat i den pågældende medlemsvirksomhed, men som udfører arbejde under medlemsvirk- somhedens instruktionsbeføjelse og inden for overenskomstens fag- lige gyldighedsområde) er parterne enige om, at medlemsvirksom- heden har pligt til at udlevere navn, adresse og CVR-nummer på det
anvendte vikarbureau samt den timepris, der er aftalt med vikarbu- reauet og antal vikarer på kontroltidspunktet og en måned bagud.
Virksomhederne skal i deres entreprisekontrakter med underentre- prenører altid sikre sig, at underentreprenøren har kendskab til de for brugervirksomheden gældende overenskomst- og aftaleforhold.
Medlemsvirksomheden skal på opfordring fra den lokale 3F afde- ling/Forbund hurtigst muligt, dog maksimalt 72 timer, give tilstræk- kelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed. (Se Bilag 8: Protokollat om pligten til at afgive oplysninger om underleverandører).
Såfremt en af overenskomstparterne ønsker en nærmere drøftelse vedrørende en konkret entrepriseaftale, - herunder hvis der er for- modning for at underentreprenørens medarbejdere ikke har overens- komstmæssige løn- og ansættelsesvilkår, kan sagen behandles ved et organisationsmøde, hvis afholdelse fremmes mest muligt.
Afgivelse af manglende/fejlagtige oplysninger, kan gøres til gen- stand for fagretlig behandling.
§32 Underleverandører Stk. 1
Denne bestemmelse omhandler arbejde indenfor overenskomsten, der udføres af underleverandører (underentreprenører), som hverken direkte eller i kraft af medlemskab af GLS-A er dækket af en over- enskomst.
Parterne er enige om at modvirke omgåelse af overenskomsten. Spørgsmålet om omgåelsen kan som hidtil behandles fagretligt. De af overenskomsten omfattede virksomheder hæfter ikke for underle- verandørens eventuelle forringede lønvilkår mv.
Stk. 2
Formålet er at sikre branchen lige vilkår, således at de af overens- komsten omfattede gode og velrenommerede virksomheder ikke får forringet deres konkurrencevene på grund af underbydende virk- somheder herunder virksomheder, der forringer løn- og ansættelses- vilkår på området gennem brug af underleverandører.
Endvidere skal bestemmelsen tilsikre, at der skabes rammer for dia- log organisationerne imellem og derved afværge eventuelle konflik- ter.
Stk. 3
Såfremt 3F får kendskab til forringelser af branchens overens- komstmæssige forhold, tager 3F kontakt til GLS-A for at drøfte, hvorledes der kan skabes lige vilkår i branchen. Sådanne henvendel- ser skal resultere i et møde hurtigst muligt mellem overenskomstens parter.
Stk. 4
Medlemsvirksomheden skal på opfordring fra den lokale 3F afde- ling/forbund hurtigst muligt, dog maksimalt 72 timer, give tilstræk- kelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed.
Stk. 5
Alle oplysninger skal behandles fortroligt, og inden af de udleverede oplysninger kan videregives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse.
Offentliggørelse af navne på konkrete af overenskomsten omfattede virksomheder forudsætter afholdelse af det i stk. 3 nævnte møde. Forbundene er ikke herved afskåret fra på sædvanlig vis at iværksæt- te arbejdsstandsning med henblik på indgåelse af overenskomst over for virksomheder, der ikke er omfattet af overenskomsten.
Stk. 6
Forbundene forpligter sig til ikke at afslutte overenskomst med virk- somheder, der ikke er omfattede af overenskomsten på lempeligere vilkår end det i overenskomsten fastsatte. Forbundet skal – på opfor- dring af GLS-A – to gange årligt fremsende en oversigt over indgåe- de tiltrædelsesoverenskomster.
De af overenskomsten omfattede virksomheder skal i deres aftale med underleverandører sikre sig, at underleverandørerne har kend- skab til overenskomsten.
Stk. 7
Parterne er som led i samarbejdet enige om løbende i overenskomst- perioden at drøfte effekten af denne aftale.
Stk. 8
Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en GLS-A medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan 3F rette henvendelse til GLS-a med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. Mødet afhol- des senest syv arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale med organisationerne. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan GLS-A rette henvendelse til forbundet. Alle relevante bag- grundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstå- ende overenskomstpart så hurtigt som muligt.
Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirk- somheden kan optages i GLS-A og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.
§33 Vikarer
1. Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere optager virksomheder, der er vikarbureauer.
2. Ansættelse af vikarer på GLS-A’s overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfatter også de for ar- bejdet bestående lokalaftaler og kutymer.
Ikke medlem af GLS-A
3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte organisati- oner er områdeoverenskomster. Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for overenskomsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overenskomsterne, hvis der udføres af en medarbejder eller anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f. eks en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en underen- treprenør og undergivet dennes ledelsesret.
4. GLS-A tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendelse for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på en med- lemsvirksomhed inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over. Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbureau, der via medlemsskabet af en DA-organisation er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlende arbejde. Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det fornødne kendskab til de gældende overenskomster- og aftaleforhold.
Øvrige forhold
5. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomsten beskrevne regler. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af samme faglige organisation som de øvrige på rekvirent- virksomheden ansatte.
§34 Velfærdsforanstaltninger – ikke-permanente arbejdspladser
1. Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse, som indgår i overenskomstens be- stemmelser, for tiden ”Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af
22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejds- steder”.
2. Hvis de ansatte ikke finder, at velfærdsforanstaltningerne opfyl- der gældende regler, kan sagen rejses gennem deres organisation.
3. Der afholdes herefter et orienteringsmøde på arbejdspladsen med deltagelse af parterne og repræsentanter for organisationerne in- den 5 dage, med mindre forholdene inde da er bragt i orden. Se dog pkt. 8.
4. På orienteringsmødet skal der tages stilling til, om reglerne er op- fyldt eller ej, samt om eventuelle mangler må antages at medføre en væsentlig forringelse af betydning for brugsværdien.
5. Opnås der på orienteringsmødet enighed om, at der ikke er mang- ler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, er sa- gen slut.
6. Hvis det konstateres, at der er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, betales skurpengesats 1 fra den dag forholdet er påtalt skriftligt, og indtil forholdet er bragt i orden.
7. Opnås der på orienteringsmødet ikke enighed, kan sagen af begge parter videreføres i det fagretlige system. Der udarbejdes skrift- ligt referat fra mødet med angivelse af, hvad der er uenighed om.
8. Hvis manglen har en sådan karakter, at det vil være åbenlyst grundløst at holde orienteringsmøde, f.eks. hvis der helt mangler et skur, hvor et sådant efter reglerne er påkrævet, kan de ansatte kræve skurpengesats 2 fra den dag, kravet er påtalt skriftligt, og indtil forholdet er bragt i orden.
9. Uoverensstemmelser jf. pkt. 8 behandles efter reglerne for be- handling af faglig strid.
10.Eventuelle mangler jf. stk. 6 og 8 skal af arbejdsgiveren rettes in- den 5 arbejdsdage efter orienteringsmødet hhv. kravet er rejst skriftligt overfor arbejdsgiveren. I modsat fald kan sagen eventu- elt videreføres i det arbejdsretlige system.
11.Såfremt arbejdets varighed er max. 3 arbejdsdage eller 6 mand- dage og arbejdsgiveren ikke stiller passende toilet- og spisefacili- teter til rådighed, kan de ansatte kræve skurpengesats 1.
12.Skurpengesats 1 udgør pr. mand pr. dag kr. 57,50 Skurpengesats 2 udgør pr. mand pr. dag kr. 90,00.
§35 Seniorer
1. Seniorsamtaler
Parterne er enige om, at en virksomhed har pligt til årligt at afholde en seniorsamtale med medarbejdere på 58 år eller derover. Senior- samtalen kan være en del af medarbejderudviklingssamtalen.
2. Seniorfridage
Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra det fyldte
60. år.
I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget til seniorfridage.
Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrati- onsomkostningerne fortsat dækkes.
Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medar- bejdere på medarbejderens frihedskonto. Er medarbejderen fuldløn-
net og ønsker at indgå i en seniorordning oprettes en seniorfriheds- konto, med mindre andet aftales lokalt. Seniorfrihedskontoen admi- nistreres efter samme regler som frihedskontoen for virksomhedens timelønnede medarbejdere, jf. overenskomsternes bestemmelser om feriefridage.
Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående over- enskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostnings- neutral for virksomheden.
Medarbejderen skal senest den 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende ka- lenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november medde- le virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalen- derår.
Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen fylder 60 år.
Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhe- dens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage. For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reglerne for feriefridage.
Ved afholdelse af seniorfridage afkortes fuldlønnede medarbejdere i uge- eller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfri- hedskontoen. For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. For an- dre foretages en forholdsmæssig beregning. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på seniorfrihedskontoen og restbe- løbet udbetales.
§36 Helbredskontrol for natarbejdere
Parterne har drøftet helbredskontrol for beskæftiget som natarbejde- re.
Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begyn- der beskæftigelse som natarbejder.
Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere der udfører natar- bejde, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest 2 år. jf. i øvrigt gældende lovbestemmelser.
Hvornår skalhelbredskontrollen foregå
Parterne er enige om, at såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejderes arbejdstid, kompenserer arbejds- giveren herfor.
Det er ikke noget krav, at det er en læge, som udfører helbredskon- trollen. Dog skal der være en læge, som virker superviserende for undersøgelsen og som kan spørges til råds i forbindelse med hel- bredskontrollen. Helbredskontrollen skal udføres af en person med arbejdsmedicinske kompetencer.
§37 Nyoptagne virksomheder
1. Optagelse af virksomheder med særoverenskomst eller lokalaftale: Virksomheder, som ved deres optagelse i Gartneri-, Land- og Skov- brugets Arbejdsgivere (GLS-A) har overenskomst med Fagligt Fæl- les Forbund (3F), hvad enten overenskomsten er en særoverens- komst eller en lokalaftale, omfattes uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst af nærværende overenskomst fra tidspunktet for opta- gelsen, dog således, at organisationerne optager forhandling om, hvorledes eventuelle lokalaftaler skal udformes for ikke at forrykke de bestående overenskomstforhold som helhed. Sådanne forhandlin- ger optages snarest muligt efter optagelsen.
2. Optagelse af virksomheder uden overenskomst:
Virksomheder, som ved deres optagelse i Gartneri-, Land- og Skov- brugets Arbejdsgivere (GLS-A) ingen overenskomst eller lokalafta- ler har med Fagligt Fælles Forbund (3F), omfattes af nærværende overenskomst fra optagelsestidspunktet.
§38 Bidrag til FiU uddannelsesfonden
Til Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FiU) betales et bidrag på 13,5 øre pr. præsteret arbejdstime. Beløbet opkræves i henhold til
særskilt aftale herom og fordeles med ¾ til LO og ¼ til GLS-A. Pr.
1. januar 2016 ændres bidraget til 15,5 øre pr. præsteret arbejdstime.
§39 Jordbrugets Uddannelsesfond
Til Jordbrugets Uddannelsesfond indbetales 10 øre pr. præsteret ar- bejdstime for de på virksomheden ansatte arbejdere.
For virksomheder, der har tiltrådt de mellem GLS-A og 3F indgåede overenskomster, og som ikke er medlem af GLS-A indbetales til fonden et bidrag på 40 øre pr. time til Jordbrugets Uddannelsesfond for de på virksomheden ansatte arbejdere.
Midlerne i Jordbrugets Uddannelsesfond bruges til at finansiere drif- ten af Det faglige uddannelsesudvalg for Jordbrug. Fondens tilgang af opkrævede midler må ikke overstige 75% af driftsomkostningerne til Det faglige uddannelsesudvalg for Jordbrug (defineret som løn- omkostninger, sekretariatsudgifter m.v.).
§40 Jordbrugets Organisationsaftaler
Mellem parterne er endvidere indgået organisationsaftaler, der blandt andet omfatter EU-direktiver, regler for behandling af faglig strid samt øvrige generelle aftaler parterne imellem. Jordbrugets Or- ganisationsaftaler forefindes på xxx.xxx-x.xx og xxx.0x.xx.
§41 Hovedaftale
Hovedaftalen mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi- verforeninger (SALA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) er gældende for nærværende overenskomst.
§42 Regler for behandling af faglig strid
Vedrørende regler for behandling af faglig strid henvises til Jordbru- gets Organisationsaftaler.
Bilag 1: Protokollat om arbejdsmarkedspension og pensionsind- fasning
Mellem på lønmodtagerside Fagligt Fælles Forbund (3F) og på arbejds- giverside Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere er der indgået nedenstående aftale om arbejdsmarkedspension.
1. Arbejdsmarkedspension er obligatorisk for ansatte omfattet af kollektiv overenskomst indgået mellem parterne. Hensigten med den fuldt ud- byggede ordning er at sikre den enkelte - og dennes eventuelle efterlad- te i tilfælde af invaliditet, alderspensionering eller død.
Parterne er enige om, at ordningens midler skal investeres på en sådan måde, at de giver det størst muligt afkast under hensyntagen til betryg- gende sikkerhed og bevarelse af midlernes realværdi. Investeringerne skal være bestemt af saglige, forretningsmæssige hensyn.
2. PensionDanmark administrerer ordningen.
3. De nærmere retningslinjer for Jordbrugets Arbejdsmarkedspensions- ordning er aftalt, som følger:
- Ordningen er etableret med virkning fra l. marts 1993, idet pensi- onsordningens risikoelementer er trådt i kraft denne dato.
- Ordningen er obligatorisk og omfatter alle ansatte, der er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået mellem parterne, og som er fyldt 18 år og som i mindst 3 måneder har arbejdet under en over- enskomst mellem aftaleparterne. Dog er ansatte, der kan dokumen- tere, at de i forbindelse med deres hidtidige ansættelsesforhold har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, omfattet af nærværende ordning fra ansættelsestidspunktet.
Elever under erhvervsuddannelse - bortset fra elever der får løn som voksne er ikke omfattet af pensionsordningen. Dog medregnes elevtiden ved opgørelsen af ancienniteten.
Ved uddannelsens afslutning indtræder de i ordningen.
- Pensionsbidraget udgør 12,99 % af den ferieberettigede løn plus fe- rie- og søgnehelligdagsbetaling.
Bidragene fordeler sig således:
Arbejdsgiver- bidrag | Lønmodtager- bidrag | I alt |
8,66 % | 4,33 % | 12,99 % |
Pensionsbidraget indbetales månedsvis til PensionDanmark.
Der afregnes til og med sidste lønudbetaling i måneden. Der er for den ansatte adgang til at øge egetbidraget til pensionsordningen.
- I forbindelse med indtrædelse i ordningen kræves ikke helbredsop- lysninger.
4. Følgende medarbejdergrupper er ikke omfattet af pensionsordningen, men skal have virksomhedens andel af pensionsbidraget udbetalt sam- men med den indtjente løn:
- Medarbejdere, der når den til enhver tid gældende efterlønsalder og modtager pension fra PensionDanmark.
- Medarbejdere, der når den til enhver tid gældende folkepensionsal- der.
- Medarbejdere, der modtager supplerende førtidspension fra Pensi- onDanmark.
5. Sundhedsordning
Medarbejderne er omfattet af en sundhedsordning gennem Pension Danmark. Ordningen er finansieret gennem pensionsbidraget.
Pensionsindfasning
Nyoptagne medlemmer af Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgi- vere (GLS-A), der forinden indmeldelsen ikke har etableret en pensi- onsordning for medarbejdere eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til PensionDanmark skal fastsættes således:
1. Fra tidspunktet fra virksomhedens indmeldelse i arbejdsgiverforenin- gen, betales 25% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.
2. Senest 1 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen forhøjes pen- sionsbidraget til 50% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbi- drag.
3. 2 år efter indmeldelsen i en arbejdsgiverforening forhøjes pensionsbi- draget til 75% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.
4. 3 år efter indmeldelsen i en arbejdsgiverforening forhøjes pensionsbi- draget til det i overenskomsten aftalte aktuelle pensionsbidrag.
Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den oven for nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.
Firmapensionsordning
Nyoptagne medlemmer af Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgi- vere (GLS-A), der forinden indmeldelsen har etableret en firmapensi- onsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indmeldelsestidspunktet ansatte medarbejdere træder i stedet for ind- betaling til PensionDanmark.
Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overenskomstmæssige bidrag til PensionDanmark.
Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der an- sættes efter virksomhedens indmeldelse i Gartneri-, Land- og Skovbru- gets Arbejdsgivere (GLS-A). For disse medarbejdere foretages indbeta- ling af de overenskomstmæssige pensionsbidrag til PensionDanmark.
Det er en forudsætning for videreførelsen af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud for virksomhedens optagelse i Gartneri-
, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A). Der udarbejdes navne- liste over de berørte medarbejdere, der tilgår forbundet straks efter op- tagelsen i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere(GLS-A). Dis- se medarbejdere kan frit vælge at lade det eksisterende depot stå og på- begynde ny opsparing i PensionDanmark eller at overføre sit depot til PensionDanmark og fortsætte pensionsindbetalingen til sit nye depot i PensionDanmark, eller fortsætte med indbetaling i eksisterende depot, medarbejderne skal have orientering om forskelle i pensionsordningerne særligt med henblik på forsikringsdelen og administrationsomkostnin-
gerne i de 2 ordninger. Medarbejderne kan til enhver tid gå fra indbeta- ling til den tidligere ordning og til indbetaling til PensionDanmark.
Bilag 2: Protokollat om ansættelse på funktionærlignende vilkår
Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse arbejdere med mere end 9 måneders anciennitet ønsker at indføre funktionærlig- nende ansættelsesforhold, fortrinsvis gør det efter de retningslinjer, der er anført i nærværende bilag. Spørgsmålet om indførelse eller afskaffel- se af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår kan fagretlig be- handles, dog kun til et forhandlingsmøde.
Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med ar- bejdere, der udfører særligt betroet/kvalificeret arbejde. Aftaler om an- sættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er ud- formet skriftligt.
Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bruges ved aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelses- blanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til den respektive organisation.
Løn
Lønnen skal give udtryk for den enkelte arbejders kvalifikationer, an- svar, indsats og dygtighed.
En gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og even- tuel regulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden.
Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fag- retligt behandles efter overenskomstens regler.
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Lønnen udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer.
Anciennitet
Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den
1. i den måned, hvor aftalen træder i kraft.
Opsigelse
I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter efter reglerne i funktionærlovens §2.
Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kor- tere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funk- tionærlignende ansættelse.
Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at arbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umid- delbart tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågæl- dende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at arbejde- ren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.
Arbejdstid
Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt tid tilli- gemed betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens be- stemmelser.
Ferie
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse jf. ferielovens §23.
S/H dage
Der gives fuld løn på S/H dage og andre arbejdsfri dage.
Sygdom
Virksomheden betaler fuld løn under sygdom.
Øvrige bestemmelser
Arbejdere ansat på funktionærlovens
- 2a - Fratrædelsesgodtgørelse
- 2b - Regler om urimelig opsigelse
- 8 - Efterløn ved død
- 16 - Frihed til pladssøgning
- 17 - Dokumentation for ansættelse og
- 17a - Tantieme.
Hvor intet andet er nævnt i nærværende protokollat eller i den mellem parterne udarbejdede ansættelsesaftale, er arbejderen omfattet af regler- ne i overenskomsten.
Fagretlig behandling
Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuel- le aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overens- komstens regler for behandling af faglig strid.
Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionær- lignende ansættelse med en enkelt arbejder, eller ønsker den enkelte ar- bejder at blive frigjort, kan dette ske for det med den pågældende arbej- de gældende opsigelsesvarsel.
Efter udløbet af ovennævnte varsler anses arbejderen alene for at være omfattet af den gældende overenskomst.
Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vil- kår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter nærværende retningslinjer.
Bilag 3: Protokollat om uddannelse og samarbejde
Virksomheden afsætter 25 øre pr. præsteret arbejdstime til udvikling af uddannelses-, sikkerheds- og samarbejdsforhold, herunder tillidsrepræ- sentantinstitutionen inden for overenskomstens område. Midlerne op- kræves og indbetales til GLS-A – 3F kompetenceudviklingsfonden. De nærmere regler for anvendelse af midlerne fastsættes af kompetenceud- viklingsfondens bestyrelse.
(Bidraget hæves pr. 1. marts 2016 til 30 øre pr. time og pr. 1. marts 2017 til 35 øre pr. time).
Bilag 4: Socialt kapitel
SALA og LO er enige om at gøre en fælles indsats for at øge beskæfti- gelsen inden for virksomhederne på SALAs område (jordbrugserhver- vene, slagterier og mejerier) for udsatte grupper af lønmodtagere samt at gøre en fælles indsats for at motivere unge til at gennemgå en uddan- nelse inden for området.
Xxxxxxxxxxxxxxx ledelse og medarbejdere opfordres til at give øgede muligheder for beskæftigelse til:
a) nuværende ansatte, der på grund af nedsat erhvervsevne har behov for et arbejde på særligt aftalte vilkår,
b) personer med nedsat arbejdsevne omfattet af sociallovgivningen, f.eks. revalidender,
c) ledige omfattet af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering,
d) elever ved tilbud om praktikpladser,
e) ældre medarbejdere, der er fyldt 60 år.
XXXX og LO vil tage initiativer til, at der gøres en indsats for at moti- vere virksomheder og medarbejdere til at benytte de støtteordninger, som samfundet stiller til rådighed for at fremme mulighederne for be- skæftigelse af ledige og erhvervshæmmede på arbejdsmarkedet.
Hovedorganisationerne opfordrer ligeledes til, at overenskomstparterne inden for SALA-området giver adgang til, at personer, der har vanske- ligt ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, kan tilbydes særlige former for beskæftigelse, der indebærer en tilvænning og oplæring til arbejdslivet, herunder eventuelt afvigelser fra overenskomsternes løn- og arbejdstidsbestemmelser.
Hovedorganisationerne er enige om, at det er vigtigt at skabe forståelse hos virksomhedernes ledelser og medarbejdere for, at også personer, der ikke kan følge de almindelige overenskomstbestemmelser, kan placeres på arbejdsmarkedet.
Med det formål at øge kendskabet til de forskellige støtteordninger ned- sætter XXXX og LO et fælles udvalg, der kan fremkomme med forslag til informationsaktiviteter samt drøfte initiativer inden for området med relevante myndigheder og organisationer. SALA-LO Samarbejdsnæv-
net og samarbejdsudvalgene inden for området søges inddraget i dette arbejde.
Bilag til socialt kapitel (Aftale om ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat erhvervsevne m.v.)
Parterne er enige om at søge at sikre udsatte grupper øgede muligheder på arbejdsmarkedet.
Med udgangspunkt i overenskomsternes almindelige bestemmelser skal der være mulighed for ved aftaler med godkendelse af overenskomstens parter at lade arbejde udføre på særlige vilkår.
§1
Aftalen omfatter ekstraordinært ansatte omfattet af lov om aktiv ar- bejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering. Desuden omfatter aftalen nuværende ansatte, der pga. nedsat erhvervsevne har behov for at arbejde på særligt aftalte vilkår. Herudover omfatter aftalen ansatte med nedsat erhvervsevne omfattet af sygedagpengelovens bestemmel- ser om langvarigt syge og bistandslovens bestemmelser om revalidering samt personer, der modtager ydelser fra det offentlige i henhold til lov- givningen om efterløn eller som førtidspensionister. Endelig omfatter aftalen ældre medarbejdere, der er fyldt 60 år.
§2
Ansættelse af de i §1 omfattede grupper sker i henhold til overens- komstens bestemmelser, eventuelt suppleret af en lokal aftale indgået mellem virksomhed og tillidsrepræsentant og godkendt af overens- komstens parter.
§3
Den i §2 nævnte lokalaftale kan fravige overenskomstens almindelige bestemmelser om løn, arbejdstid m.v. Lokalaftaler, der fraviger over- enskomstens almindelige bestemmelser, skal indeholde en stillingtagen til arbejdets art og det forventede omfang.
§4
Lokalaftaler indgået mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten fremsendes til overenskomstens parter og træder tidligst i kraft, når begge parter har godkendt lokalaftalen.
§5
Lokalaftaler omfattet af denne aftale kan, medmindre andet er bestemt i lokalaftalen, opsiges til bortfald med et varsel på 6 måneder.
§6
Såfremt der ikke lokalt kan opnås enighed om en lokal aftales indgåel- se, eller overenskomstparterne ikke kan godkende den indgåede aftale, kan uoverensstemmelsen fagretligt behandles. Såfremt der ikke opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres.
§7
Uoverensstemmelser om indgåede lokalaftalers indhold og brud på ind- gåede lokalaftaler behandles i henhold til overenskomstens almindelige regler herom.
§8
Denne aftale er en del af gældende overenskomst og kan kun opsiges i forbindelse med overenskomstfornyelser.
Bilag 5: Protokollat om kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere
Mellem overenskomstparterne er der enighed om, at det for udenland- ske medarbejdere kan være hensigtsmæssigt, at virksomheden sørger for bolig, transport m.v. for medarbejdere under opholdet i Danmark.
Overenskomstparterne er samtidig enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå en aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes
forståelse vil være i strid med overenskomsterne indgået mellem GLS- A og 3F at betinge ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.
I forlængelse heraf er parterne enige om, at medarbejderne efter indgå- elsen af en frivillig aftale med virksomheden om køb af serviceydelser skal have mulighed for at opsige aftalen med en måneds varsel til ud- gangen af en måned, medmindre et kortere varsel er aftalt.
Såfremt GLS-A's medlemsvirksomheder indgår sådanne frivillige afta- ler med sine udenlandske medarbejdere, er der enighed mellem over- enskomstparterne om det naturlige i, at betalingen for ydelserne kan fra- trækkes i forbindelse med lønudbetalingen.
Bilag 6: Protokollat om pligten til at afgive oplysninger om un- derleverandører
Ifølge overenskomsterne mellem Fagligt Fælles Forbund og GLS-A skal GLS-As medlemsvirksomheder på opfordring fra den lokale 3F af- deling eller forbundet hurtigst muligt, og maksimalt 72 timer give til- strækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed.
Parterne er enige om nedenstående forståelse af tidsfrist m.m. i denne bestemmelse:
1. Den lokale 3F-afdeling eller forbundet kan på et hvilket som helst tidspunkt anmode om de nævnte oplysninger vedrørende entrepri- sevirksomheder.
2. Begæringen om oplysninger bør fremsættes skriftligt pr. brev, e- mail eller lignende, således at rekvirenten kan dokumentere, at anmodningen er fremsat.
3. Fristen for afgivelse af oplysninger om entreprisevirksomheder på 72 timer regnes fra det tidspunkt, hvor anmodningen er fremkom- met.
4. Såfremt en anmodning er fremkommet efter kl. 15 regnes fristen på 72 timer fra den førstekommende hverdag kl. 8.00.
5. Alle ugens dage medregnes, når fristen på 72 timer skal opgøres, dog bortset fra perioder med søgnehelligdage, hvor der er mindre end 72 timer mellem to hverdage (mandag til fredag). I så fald er fristen 24 timer regnet fra kl. 8.00 på første hverdag efter fristens udløb.
6. Anmodning om oplysninger vedrørende entreprisevirksomheder skal baseres på et sagligt grundlag og må ikke have et chikanøst formål. Påstand om chikane har ikke opsættende virkning i forhold til oplysningspligten.
Bilag 7: Protokollat om politisk samarbejde mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe vedr. overenskomstmæssig beskæftigel- se
Formål
Parterne ønsker med denne aftale at etablere rammerne for en koordine- ret indsats i forhold til beskæftigelse på overenskomstmæssige vilkår inden for det grønne område.
Parterne ønsker med denne aftale at bidrage til, at overenskomstudbre- delsen indenfor det grønne område sikres bedst muligt indenfor ram- merne af arbejdsmarkedets aftaler og dansk lovgivning.
Formålet med indsatsen er, at parterne i fællesskab arbejder for at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollekti- ve overenskomster og imødegå enhver form for omgåelse af overens- komster.
Indsats
Parterne er enige om, at indsatsen i forhold til overenskomstmæssig be- skæftigelse indenfor det grønne område kan antage flere former, herun- der:
• Løbende drøftelser parterne imellem
• Gensidige forpligtelser og bestræbelser med henblik på at søge overenskomsterne udbredt mest muligt
• Koordineret interessevaretagelse i forhold til andre aktører, kontrolsystemer og RUT
• Fælles udredninger og analyser
• Afholdelse af seminarer og konferencer.
Koordinationsudvalg
Indsatsen vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse indgår som en del af det samarbejde der er aftalt mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe, idet ledelsesmøderne mellem parterne varetager funktionen som koordinationsudvalg. Ledelsesmøderne kan beslutte at nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper.
Bilag 8: Protokollat om samarbejdet mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe
Der er mellem GLS-A og 3F Den Grønne gruppe enighed om at arbejde for at styrke samarbejdet mellem overenskomstparterne for at opnå et tillidsfuldt og positivt samarbejde.
Overenskomstparterne har endvidere som fælles mål at nedbringe antal- let af fagretlige sager, der videreføres efter afholdt mæglingsmøde. For at opnå dette, afholdes der regelmæssigt møde mellem ledelserne i GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe for at drøfte løsning af udestående, fagretlige sager, overenskomstspørgsmål mv.
Bilag 9: Protokollat om implementering af ligelønsloven
Ligelønsloven inkorporeres i overenskomstgrundlaget, jf. protokollat 10/2011. Der henvises til Jordbrugets Organisationsaftaler.
Note: Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx bestemmelser om entreprenørarbej- de
Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx § 26 lyder således:
”For entreprenørarbejder tiltræder parterne gensidigt nedenstående be- stemmelser i den til enhver tid gældende bygge- og anlægsoverens-
komst mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund (3F) vedrø- rende tidlønsbestemmelser, resultatlønsbestemmelser og velfærdsforan- staltninger på ikke-permanente arbejdspladser.
For så vidt angår 2010 – 2012 Bygge- og anlægsoverenskomsten mel- lem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund drejer det sig i overens- stemmelse med hidtidig praksis om følgende bestemmelser:
• §17 overarbejde
• §18 over-, søn- og helligdagsbetaling
• §19 forskudt arbejdstid
• §21 voksne arbejdere
• §22 chauffører og asfaltarbejdere
• §23 tagdækning
• §24 gartnere
• §25 nyansatte uden brancheerfaring
• §26 generelt
• §29 velfærdsforanstaltninger – ikke-permanente arbejdspladser
• Kapitel 8 om resultatløn.
I øvrigt finder bestemmelserne i Jordbrugsoverenskomsten mellem Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere og Fagligt Fælles For bund (3F) anvendelse.”