Ligestilling. Overenskomstparterne peger på betydningen af ligestillingsaspektet f.eks. i spørgsmål om ansættelse og efteruddannelse.
Ligestilling. 1) Inatsisartutlov om ligestilling af mænd og kvinder.
2) Grønlands Ligestillingsråd.
3) FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW).
Ligestilling. Lønsystemet skal være så transparent, at det giver en bedre sikkerhed for, at der er ligestilling mellem mænd og kvinder, når lønnen fastsættes.
Ligestilling. Overenskomstens parter peger på betydningen af ligestillingsaspektet f.eks. i spørgsmål om ansættelse og forfremmelse.
Ligestilling. Hvor to ansøgere kan dokumentere samme kvalifikationsniveau i for- bindelse med ansættelse, forfremmelse, løn og efteruddannelse, vil Jyllands-Posten vægte ligestillingsaspektet. Det konkrete arbejde med ligestillingen tager udgangspunkt i handlingsplanen fra decem- ber 1995.
Ligestilling. Der er afsat 5,0 mio. kr. i hvert af årene 2010 til 2013 til en nyoprettet pulje til Fremme af ligestilling, som kan støtte projekter, der medvirker til at nedbryde kønsbestemte barrierer med henblik på at sikre lige muligheder for personer i risiko for at blive marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Der er afsat 2,0 mio. kr. i hvert af årene 2010 til 2013 til at gennemføre ligestillingsinitiativer rettet mod personer med indvandrerbaggrund. Der er afsat 5,4 mio. kr. i 2011 til at videreføre indsatsen i Center Mod Menneskehandel. Det er i samme forbindelse aftalt, at drøftelserne om bevillingen til Center Mod Menneskehandel tages op igen i forbindelse med næste års satspuljeforhandlinger, hvor der vil foreligge en evaluering af centerets aktiviteter.
Ligestilling. PPE-Gruppen har en ligestillingspolitik og opfordrer kvalificerede unge med handicap, som opfylder adgangsbetingelserne i artikel 3, til at søge, idet den udelukker enhver forskelsbehandling.
Ligestilling. M/K - etnisk
Ligestilling. Når ligestilling mellem mand og hustru er det centrale i overvejelserne, kunne det synes nærliggende at tage sit udgangspunkt i en fuldstændig særejeordning. En ordning, hvorefter der uanset ægteskabets varighed ikke sker nogen deling af formuen ved ægte- skabets ophør, kan jo nemlig siges at være udtryk for en helt konsekvent ligestilling mellem ægtefællerne. Allerede familieretskommissionen af 1913 overvejede i sin betænkning fra 1918 disse synspunkter. Det hedder herom i betænknin- gen s. 115-117. »Når man nu mener, at mand og hustru prin- cipielt bør være ligestillede, ligger det nær først at undersøge muligheden for den ordning, at ægte- skabet ikke har nogen som helst indflydelse på ægtefællernes formueforhold. Hver ægtefælle ville da vedblive at eje, hvad han før havde ejet; hvad han tjente, blev hans alene, og ligeledes, naturlig- vis, hvad han arvede eller på anden måde erhver- vede. Overfor sin ægtefælle stod han i formue- retlig henseende som overfor enhver fremmed: han kunne erhverve ejendom i fællesskab med denne ligesom med en tredjemand, og ægtefællerne kunne indgå interessentskab og lignende med hinanden ganske som med andre personer. Selve ægteskabet var blot for disse forhold ligegyldigt. En sådan ordning ville imidlertid ikke stille ægtefællerne virkelig lige, men kun skabe en mekanisk lighed, der reelt var en ulighed. Den ville navnlig blive i høj grad ufordelagtig og uretfærdig for den ægte- fælle, der ikke - eller kun i en mindre grad - har selvstændige indtægter, men lægger sine væsentlige kræfter i hjemmets arbejde, altså i reglen hustruen. Skulle alt, hvad hver ejede og erhvervede, blive dens særeje, ville de formueløse hustruer - og de er langt de fleste - intet som helst komme til at eje, selv om de ved arbejde og sparsommelighed og en fornuftig husførelse bidrog meget væsentlig til, at der blev oplagt kapital. Det kunne ikke nytte at henvise til, at de skulle have underholdsbidrag og bidrag til deres personlige behov, thi det var jo ikke mere, end der måtte beregnes at gå med til disse udgifter. De ville ved ægteskabets ophør stå ganske uden opsparet formue og være udsatte for, at manden eller hans arvinger fik eneret over, hvad de ved deres flid havde været med til at skabe. Disse ulemper kunne vel søges afbødet ved at give den ene ægtefælle en ret til andel i den andens opsparinger eller indtægter; men en sådan ordning ville foruden at skabe stor vanskelighed ved fast- sættelsen af denne andel, når man ikke ville sætte den til...
Ligestilling. Omplacering og afskedigelser.