Ligestilling. Overenskomstparterne peger på betydningen af ligestillingsaspektet f.eks. i spørgsmål om ansættelse og efteruddannelse. Parterne er enige om følgende vedrørende freelancere, der i mere end enkeltstående tilfælde leverer stof til en DMA virksomhed, og som er medlemmer af Dansk Journalistforbund. Tillidsrepræsentanten kan på eget initiativ få indsigt i omfanget af og udviklingen i virksomhedens journalistiske freelanceforbrug, karakte- ren af de generelle forhold for freelancere og honorarniveauer for free- lanceleverancer, og kan i øvrigt over for ledelsen rejse spørgsmål om freelancernes forhold. Nærværende protokollat kan opsiges med 6 måneders varsel. I forbindelse med overenskomsten afgives følgende hensigtserklæ- ring: Ledelsen er indstillet på, at der efter aftale kan indrømmes enkelte medarbejdere orlov uden løn, såfremt disse påtager sig arbejde på Danmarks Journalisthøjskole, journalistlinierne ved Syddansk Univer- sitet eller Roskilde Universitet vælges til lønnet fuldtidsarbejde i Dansk Journalistforbund. Ledelsen er ligeledes indstillet på at se velvilligt på andre anmodnin- ger fra medarbejdere, der søger orlov uden løn i op til ét år. Det for- udsættes, at orloven ikke griber forstyrrende ind i produktionen af avi- ser, og at orlovsperioden ikke anvendes til arbejde, der konkurrerer med virksomheden. Medarbejderen har ikke krav på at vende tilbage til samme stilling, og den ulønnede orlovsperiode medregnes ikke i medarbejderens anciennitet på virksomheden. Der kan indføres husaftaler ved lokal forhandling og lokal afgørelse, herunder om indførelse af femdagesarbejdsuge samt for at lette gen- nemførelsen af denne, en anden opgørelsesperiode end den ugent- lige. Husaftaler kan opsiges inden for overenskomstperioden med seks måneders varsel. Den overenskomstmæssige fredspligt er fortsat knyttet til selve over- enskomsten. Husaftalers gyldighed er betinget af deres opsigelighed i overens- komstperioden og bortfalder af sig selv, såfremt en af overenskomst- parterne eller en af overenskomsten omfattet medarbejder eller virk- somhed anfægter opsigelighedens gyldighed. Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at der i den enkelte virksomhed efter begæring kan oprettes et redaktionelt samarbejds- udvalg. Hvor der i forvejen eksisterer et samarbejdsudvalg, tilstræbes det, at det redaktionelle samarbejdsudvalg nedsættes som et redak- tionelt underudvalg i henhold til bestemmelserne i Samarbejdsafta- len mellem Landsorganisationen i Danmark og Dans...
Ligestilling. Lønsystemet skal være så transparent, at det giver en bedre sikkerhed for, at der er ligestilling mellem mænd og kvinder, når lønnen fastsættes.
Ligestilling. Overenskomstens parter peger på betydningen af ligestillingsaspektet f.eks. i spørgsmål om ansættelse og forfremmelse. Bureauledelsen er indstillet på, at der efter aftale kan indrømmes enkelte medarbejdere orlov uden løn, såfremt disse påtager sig arbejde på Danmarks Journalisthøjskole journalistlinierne ved Syddansk Univer- sitet og Roskilde Universitets Center eller vælges til lønnet fuldtids- arbejde i Dansk Journalistforbund. Bureauledelsen er ligeledes indstillet på at se velvilligt på andre an- modninger fra medarbejdere, der søger orlov uden løn i op til et år. Det forudsættes, at orloven ikke griber forstyrrende ind i bureauets pro- duktion, og at orlovsperioden ikke anvendes til arbejde, der konkurre- rer med virksomheden. Medarbejderen har ikke krav på at vende tilbage til samme stilling, og den ulønnede orlovsperiode medregnes ikke i medarbejderens an- ciennitet på bureauet.
Ligestilling. Når ligestilling mellem mand og hustru er det centrale i overvejelserne, kunne det synes nærliggende at tage sit udgangspunkt i en fuldstændig særejeordning. En ordning, hvorefter der uanset ægteskabets varighed ikke sker nogen deling af formuen ved ægte- skabets ophør, kan jo nemlig siges at være udtryk for en helt konsekvent ligestilling mellem ægtefællerne. Allerede familieretskommissionen af 1913 overvejede i sin betænkning fra 1918 disse synspunkter. Det hedder herom i betænknin- gen s. 115-117. »Når man nu mener, at mand og hustru prin- cipielt bør være ligestillede, ligger det nær først at undersøge muligheden for den ordning, at ægte- skabet ikke har nogen som helst indflydelse på ægtefællernes formueforhold. Hver ægtefælle ville da vedblive at eje, hvad han før havde ejet; hvad han tjente, blev hans alene, og ligeledes, naturlig- vis, hvad han arvede eller på anden måde erhver- vede. Overfor sin ægtefælle stod han i formue- retlig henseende som overfor enhver fremmed: han kunne erhverve ejendom i fællesskab med denne ligesom med en tredjemand, og ægtefællerne kunne indgå interessentskab og lignende med hinanden ganske som med andre personer. Selve ægteskabet var blot for disse forhold ligegyldigt. En sådan ordning ville imidlertid ikke stille ægtefællerne virkelig lige, men kun skabe en mekanisk lighed, der reelt var en ulighed. Den ville navnlig blive i høj grad ufordelagtig og uretfærdig for den ægte- fælle, der ikke - eller kun i en mindre grad - har selvstændige indtægter, men lægger sine væsentlige kræfter i hjemmets arbejde, altså i reglen hustruen. Skulle alt, hvad hver ejede og erhvervede, blive dens særeje, ville de formueløse hustruer - og de er langt de fleste - intet som helst komme til at eje, selv om de ved arbejde og sparsommelighed og en fornuftig husførelse bidrog meget væsentlig til, at der blev oplagt kapital. Det kunne ikke nytte at henvise til, at de skulle have underholdsbidrag og bidrag til deres personlige behov, thi det var jo ikke mere, end der måtte beregnes at gå med til disse udgifter. De ville ved ægteskabets ophør stå ganske uden opsparet formue og være udsatte for, at manden eller hans arvinger fik eneret over, hvad de ved deres flid havde været med til at skabe. Disse ulemper kunne vel søges afbødet ved at give den ene ægtefælle en ret til andel i den andens opsparinger eller indtægter; men en sådan ordning ville foruden at skabe stor vanskelighed ved fast- sættelsen af denne andel, når man ikke ville sætte den til...
Ligestilling. Parterne er enige om, at det er vigtigt at arbejde for at sikre kønsligestilling i regionerne. Der er derfor enighed om i OK-13 perioden at undersøge, hvordan nedenstående generelle aftaler i praksis anvendes i forhold til mænd og kvinder: • Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse • Aftale om kompetenceudvikling, herunder indgåede overenskomstprotokollater om kompetenceudvikling • Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne Desuden kønsmainstreames et antal overenskomster efter aftale med overenskomstens parter.
Ligestilling. Hvor to ansøgere kan dokumentere samme kvalifikationsniveau i forbindelse med ansættelse, forfremmelse, løn og efteruddannelse vil Jyllands-Posten vægte ligestillingsaspektet. Det konkrete arbejde med ligestillingen tager udgangspunkt i handlingsplanen fra december 1995. I det omfang ændring i teknik i andre afdelinger influerer på redaktionens ar- bejde, udføres journalistisk arbejde af journalistisk arbejdskraft. Redaktionen træffer selv beslutning om, hvorledes redaktionelt stof leveret ude- fra (i enhver form) skal anvendes og behandles. Indførelse af ny teknik må ikke ændre den enkeltes arbejdsvilkår afgørende, f.eks. med hensyn til arbejdstid. Redaktionens tekniske udvalg skal sikre bladet og de journalistiske medarbej- dere en hensigtsmæssig overgang til og indkøring af nye tekniske hjælpemidler. Udvalget skal sikre, at det sker under skyldig hensyntagen til indgåede aftaler og gældende regler og lovbestemmelser vedr. arbejdsmiljø og arbejdsklima samt at det sker på en måde, så det ikke medfører ændringer i arbejdsmiljø- og ar- bejdsklima i negativ retning. Udvalget har medbestemmelse med hensyn til redaktionens personalepolitik i for- bindelse med indførelse af ny teknik, det vil sige f.eks. ansættelser, omplacering, uddannelse, valg af ny teknik samt gennemførelsen af den deraf følgende omlæg- ning af arbejdsgange og fysiske indretninger i bladets redaktionelle afdelinger. Det påhviler ledelsen at fremlægge det for udvalgets arbejde relevante mate- riale, lige som udvalgets medlemmer deltager i relevante messer, konferencer, udstillinger og studiebesøg med videre. Ved strukturændringer, produktionsomlægninger og lignende skal Jyllands- Posten så tidligt som muligt tage skridt til udannelse af berørte medarbejdere. Dog kan særlige aftaler træffes for udlandskorrespondenter og enmandsbe- tjente egnsredaktioner. Til praktikanter fra RUC tjenstgørende på redaktioner uden for København ydes et udstationeringstillæg på p.t. kr. 1.099,59 pr. måned. Til praktikanter fra Syddansk Universitets Center tjenstgørende på redaktioner uden for Fyn ydes et udstationeringstillæg på p.t. kr. 1.099,59 pr. måned.
Ligestilling. 8. Omplacering og afskedigelser.
Ligestilling. Et par centrale diskussionspunkter: • Skal en del af barselsperioderne reserveres til mænd? • Er der andre væsentlige ligestillingskrav, der kan rejses ved OK-08 fx i relation til lige- løn?
Ligestilling. PPE-Gruppen har en ligestillingspolitik og opfordrer kvalificerede unge med handicap, som opfylder adgangsbetingelserne i artikel 3, til at søge, idet den udelukker enhver forskelsbehandling.
Ligestilling. Overenskomstparterne peger på betydningen af ligestillingsaspektet f.eks. i spørgsmål om ansættelse og efteruddannelse. I forbindelse med overenskomsten afgives følgende hensigtserklæ- ring: Ledelsen er indstillet på, at der efter aftale kan indrømmes en- kelte medarbejdere orlov uden løn, såfremt disse påtager sig arbejde på Danmarks Journalisthøjskole, journalistlinierne ved Syddansk Uni- versitet eller Roskilde Universit eller vælges til lønnet fuldtidsarbejde i Dansk Journalistforbund. Ledelsen er ligeledes indstillet på at se velvilligt på andre anmodnin- ger fra medarbejdere, der søger orlov uden løn i op til ét år. Det for- udsættes, at orloven ikke griber forstyrrende ind i produktionen af avi- ser, og at orlovsperioden ikke anvendes til arbejde, der konkurrerer med virksomheden. Medarbejderen har ikke krav på at vende tilbage til samme stilling, og den ulønnede orlovsperiode medregnes ikke i medarbejderens an- ciennitet på virksomheden.