Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Når udvalgsstrukturen skal opbygges sådan, at den medvirker til at kvalificere og effektivisere medindflydelsen og medbestemmelsen, kan bl.a. følgende forhold inddrages: • De involverede ledelses- og medarbejderrepræsentanters kompetence bør være klar og meddelt den anden part. • De gensidige forventninger til samarbejdet bør være klare og afstemte. • Der bør være klare og præcise rammer for samarbejdet, herunder for udvalgenes arbejde m.v. • Medindflydelses- og medbestemmelsessystemet bør være præget af en gennemsigtighed og synlighed. • Informationskanalerne bør være klare med henblik på en åben information mellem ledelses- og medarbejderrepræsentanterne, mellem de enkelte medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg i (amts)kommunen og mellem det enkelte medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg og de medarbejdere og ledere, som er på det pågældende område.
Stk. 2. Der skal være et sammenhængende system for udøvelse af medindflydelse og medbestem- melse, der dog ikke kræver ensartethed i de enkelte enheder i (amts)kommunen. Dette system skal udmøntes i en aftalt struktur, som skal matche ledelsesstrukturen. Hvor der er en leder med kompetence med hensyn til arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold, f.eks. en økonomisk kompetence eller indstillingsret/kompetence med hensyn til ansættelser og afskedigelser, skal der være en formaliseret mulighed for at medarbejderne kan få medindflydelse og medbestemmelse. Med formaliseret menes f.eks., at der er aftalt et udvalg, personalemøder eller et løbende samarbejde mellem lederen og den enkelte medarbejderrepræsentant. Med et sammenhængende system for medindflydelse og medbestemmelse menes, at der ikke må være nogle „stopklodser“ i medindflydelses- og medbestemmelsessystemet, hverken i opadgående eller nedadgående retning. Der skal kunne delegeres kompetence m.v. i medindflydelses- og medbestemmelsessystemet på tilsvarende vis som i ledelsessystemet. Da kompetencen hos alle ledere i (amts)kommunen principielt er delegeret fra det øverste niveau ((amts)borgmesteren), er medindflydelses- og medbestemmelsessystemet, som det er beskrevet i rammeaftalen, også tænkt „oppefra og ned“. Dette skal ses i forhold til det princip for strukturering, som har været grundlaget for bestemmelserne i aftalerne om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg. Disse regler beskriver først og fremmest samarbejdsudvalg på institutionsniveauet. Det har f.eks. betydet, at der i mange (amts)kommuner ikke er et fælles ...
Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. RAMMEAFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBESTEMMELSE
KAPITEL 1. Rammeaftalens område, formål m.v. § 1. Område Rammeaftalen gælder for ansatte i:
1. KL’s forhandlingsområde,
2. Amtsrådsforeningens forhandlingsområde,
3. Københavns Kommune,
4. Frederiksberg Kommune,
5. selvejende dag- og/eller døgninstitutioner, dog for Amtsrådsforeningens forhandlingsområde og Københavns Kommunes vedkommende alle selvejende institutioner m.v. som (amts)kommunen har indgået driftsoverenskomst med, og 6. naturgasselskaber og andre fælles(amts)kommunale virksomheder. En lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse dækker alle medarbejdere, hvis løn- og ansættelsesvilkår er omfattet af Kommunernes Lønningsnævns tilsyn. Den lokale aftale vil således også omfatte de selvejende dag- og døgninstitutioner på KL’s forhandlingsområde og i Frederiksberg Kommune, samt alle selvejende institutioner m.v., som amterne og Københavns Kommune har indgået driftsoverenskomst med. Alle medarbejdere på disse selvejende institutioner vil således være dækket af den samme lokale aftale som medarbejdere i (amts)kommunerne, og de vil have de samme muligheder for medindflydelse og medbestemmelse. Private skoler, private initiativtagere eller lignende, der har indgået driftsoverenskomst med et amt, med Københavns Kommune eller med Frederiksberg Kommune om indvandrerundervisning og/eller specialundervisning for voksne, er i henhold til overenskomsten på området ikke direkte dækket af rammeaftalen, men kan omfattes af en lokal aftale, hvis dette aftales med ledelse og medarbejdere i institutionen. Andre selvejende institutioner end de, der er nævnt i § 1, f.eks. plejehjem i KL’s forhandlingsområde, er ikke direkte dækket af rammeaftalen. Den lokale aftale, som indgås i en (amts)kommune, kan også omfatte disse selvejende institutioner, hvis dette aftales med bestyrelsen for den selvejende institution. Anvendelse af rammeaftalen som grundlag for samarbejdet i (amts)kommunen forudsætter, at der indgås en lokal aftale, som omfatter hele (amts)kommunen. For Københavns Kommune skal en lokal aftale omfatte en forvaltning, medmindre der er oprettet forhandlingsorganer for dele af forvaltningen. Hvor der i det følgende er skrevet ”(amts)kommunen“ forstås i Københavns Kommune altså en forvaltning. For fælleskommunale virksomheder, f.eks. naturgasselskaber eller affaldsselskaber, skal en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse indgås i et forhandlingsorgan med repræsentation fra ledelsen og medarbejderne. ME...
Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Arbejdsministeriet har den 21. juni 2001 udstedt bekendtgørelse nr. 575 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Bekendtgørelsens §§ 38 - 40 angiver mulighederne for at aftale en anden organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse. I vedlagte bilag ’Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse’ (se side 108) er givet en gennemgang af bekendtgørelsens §§ 38 – 40 punkt for punkt. Bekendtgørelsens § 38, stk. 6 opstiller fem minimumskrav til indholdet af lokalaftalen i tilfælde af, at en anden organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet aftales. Fælles for minimumskravene er, at de kun er opfyldt i det omfang, de beskrives konkret i lokalaftalen. Det vil sige, at det ikke er tilstrækkeligt at indskrive nogle overordnede hensigtserklæringer i lokalaftalen om, at man agter at opfylde kravene, ligesom det heller ikke er tilstrækkeligt blot at skrive minimumskravene ordret ind i aftalen. Lokalaftalen skal indeholde en oversigt over den aftalte organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i form af en organisationsplan. Af organisationsplanen skal bl.a. fremgå, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder arbejdsledernes og de øvrige ansattes deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet. Det skal således fremgå hvilke personer eller hvilket forum, der har opgaverne. Som eksempler på opgaver kan nævnes: Opgaver, der p.t. varetages af sikkerhedsudvalget: • Planlægning, ledelse og koordinering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet. • Rådgivning ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål. • Sikring af rammerne for, at sikkerhedsgrupperne orienteres og vejledes om arbejdet. • Sikring af rammerne for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion af de ansatte. • Samarbejde med bedriftssundhedstjenesten. • Udarbejdelse af plan over sikkerhedsorganisationens opbygning. • Rådgivning af (amts)kommunen ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål, herunder deltagelse i arbejdspladsvurderingen. Opgaver, der pt. varetages af sikkerhedsgruppen: • Kontrol med, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. • Påvirkning af den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed. • Orientering af de ansatte om de bestemmelser, der er fastsat til at fremme sikkerhed og sundhed. • Deltagelse i planlægningen af institutionens/afdelingens sikkerheds- og sund...
Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Forhandlingsorganet nedlægges, når der er indgået en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse. Forhandlingsorganet nedlægges endvidere, hvis det konstateres, at der ikke kan opnås enighed om en lokal aftale. Forhandlingsorganet kan dog nedsættes igen, hvis der senere er lokal enighed om på ny at optage forhandlinger om indgåelse af en lokal aftale. Forhandlingsorganet nedlægges altid, når der er indgået en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse, dvs. en lokal aftale i henhold til rammeaftalen. Kan der ikke opnås enighed om en lokal aftale, nedlægges forhandlingsorganet også. Bliver man senere enige om at genoptage forhandlingerne om en eventuel aftale, skal der igen nedsættes et forhandlingsorgan.
Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. OPHÆVELSE AF PROTOKOLLAT AF 25. OKTOBER 1996 Nærværende protokollat erstatter protokollat af 25. oktober 1996 om indgåelse af lokale aftaler om medindflydelse og medbestemmelse m.v. København, den 24. april 2003 For KL Xxxxx Xxxxxx / Xxxx Xxxxxx For AMTSRÅDSFORENINGEN Xxxxx X. Xxxxxx / Xxx Xxxxxxx For KØBENHAVNS KOMMUNE Xxx Xxxxxxx / Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx For FREDERIKSBERG KOMMUNE Xxxx Xxx Xxxxxxxx / Xxx Xxxxxxxx Xxxxx For KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Xxxxxx Xxxxxxxxxx / Xxxxx X. Xxxxxxx MED-HÅNDBOG Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse 15 KL Amtsrådsforeningen H:S KØBENHAVNS KOMMUNE FREDERIKSBERG KOMMUNE Sundhedskartellet Tillæg til Protokollat om indgåelse af lokale aftaler om medindflydelse og medbestemmelse m.v. af 24. april 2003 Gyldighedsperiode Dette tillæg supplerer Protokollat om indgåelse af lokale aftaler om medindflydelse og medbestemmelse m.v. af 24. april 2003. Tillægget gælder fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006. Såfremt forhandlingsorganet ikke den 1. januar 2007 har færdigforhandlet en lokal aftale gælder Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg i den nye kommune/region.
Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Rammeaftalen åbner mulig- hed for indgåelse af en lokal MED-aftale. Indgåelse af en lokal MED-aftale erstat- ter Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg. Rammeafta- len indeholder bestemmelser om udøvelse af medindflydelse og medbestemmelse og om tillidsrepræsentanter og andre medarbejderrepræsentanters vilkår. Derud- over giver aftalen mulighed for en ændret lokal organisering af arbejdsmiljøarbej- det. Der er aftalt en obligatorisk strategisk drøftelse i hovedudvalget, der skal
Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Bemærkning: Hvis der derimod er fastlagt retningslinier i et medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg, vil der fortsat være tale om retningslinier i aftalens forstand, selv om sagen forelægges for f.eks. økonomiudvalget til efterretning. Hvis økonomiudvalget uden bemærkninger tager sagen til efterretning, har økonomiudvalget alene noteret sig, at der er aftalt retningslinier. Dette gælder, uanset om det måtte være protokolleret, at økonomiudvalget har „godkendt“ retningslinierne. Såfremt økonomiudvalget ikke kan acceptere retningslinierne må det pålægges den leder, der har kompetencen, at opsige de aftalte retningslinier.
Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Der er etableret en frivillig arbejdsskadeforsikring for tillidsrepræsentanter, når disse kommer til skade i forbindelse med udførelsen af de aktiviteter, som er omhandlet af § 15. Forsikringen dækker desuden transport i forbindelse med disse aktiviteter. Forsikringen er subsidiær til arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring og dækker således ikke skader, der er omfattet af Lov om forsikring som følge af arbejdsskader. Hvis tillidsrepræsentantens forbund/ organisation har tegnet en frivillig arbejdsskadeforsikring, dækker denne i stedet. I tilfælde af skade skal skaden under alle omstændigheder anmeldes til arbejdsgiverens eventuelle lovpligtige arbejdsskadeforsikring og Arbejdstilsynet. Afvises den fra Arbejdsskadestyrelsen og/eller forsikringsselskabet under henvisning til, at den ikke er omfattet af arbejdsskadeforsikringslovens område, anmeldes den efterfølgende over for Sundhedskartellet.
Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Bemærkning: Som eksempler på disse retningslinier kan nævnes: • harmonisering af personalepolitikker, • modtagelse af nye medarbejdere/opgaver.
Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Hvis opsigelsen af en tillidsrepræsentant afgives, uden at der er givet organisationen mulighed for at forhandle den påtænkte afskedigelse, skal afskedigelsesproceduren gå om.