Common use of Sagsfremstilling Clause in Contracts

Sagsfremstilling. Xxxxxxxxx Xxxxxxx arbejdede i Matas på Amagertorv, København. Om formiddagen den 30. december 2004 blev hun i butikken telefonisk kontaktet af sin arbejdsgiver, Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, der fra sin bopæl i Hobro havde direkte adgang til de optagelser, som blev optaget via tv-overvågning i butikslokalet, og som meddelte hende, at han i længere tid havde iagttaget hende, og herefter påtalte, at hun sminkede sig i butikslokalet. Det er ubestridt, at Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, da han telefonisk kontaktede Xxxxxxxxx Xxxxxxx, mindst havde overvåget hende i en halv time. Tv-overvågningen blev anvendt med det oplyste formål at forebygge tyveri og røveri mv., og sagens spørgsmål er derfor, om Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx under de givne omstændigheder var berettiget til at iagttage Xxxxxxxxx Xxxxxxx som sket. Xxxxxxxxx Xxxxxxx blev afskediget den 31. december 2004. Matas på Amagertorv opsagde pr. 1. juli 2004 sit medlemskab af Dansk Handel & Ser- vice og blev herefter medlem af HTS Handel, Transport og Service. Matas var dog i et år fra udmeldelsen forsat omfattet af det for Dansk Handel & Service medlemmer gældende regelsæt. LO og DA har den 24. april 2001 indgået aftale om kontrolforanstaltninger. Aftalen har følgende ordlyd: Den 13. september 2004 udarbejdede Dansk Handel & Service og HK Handel en skriftlig ”fælles anbefaling af retningslinjer for god skik i forbindelse med tv- overvågning i butikken”. I anbefalingen hedder det bl.a.: • Der kan alene foretages tv-overvågning, hvis der er et sagligt formål med overvågningen. • Optagelserne må ikke senere anvendes til et andet formål, end de er indsamlet til. • TV-overvågning må ikke være krænkende eller forvolde nævneværdig ulempe for medarbejderne. Der må således f.eks. ikke finde overvågning sted på toiletter, i baderum, i prøverum, i omklædningsrum eller lignende steder. • Hvor det er driftsmæssigt muligt, bør der være en overvågningsfri zone, f.eks. kantine, kafferum e.l. • En arbejdsgiver, der påtænker at indføre tv-overvågning, skal drøfte dette med samarbejdsudvalget, hvis der findes et sådant på virksomheden. • Når arbejdsgiveren har truffet beslutning om at indføre tv-overvågning, skal arbejdsgiveren underrette medarbejderne derom, senest to uger inden over- vågningen iværksættes. • Hvis formålet med tv-overvågningen vil forspildes, hvis den ikke iværksættes straks, kan arbejdsgiveren underrette lønmodtagerne efterfølgende. Underretningen skal i så fald gives snarest muligt. • Der skal oplyses om det fulde formål med overvågningen, herunder f.eks. medarbejdertyveri, kundetyveri, svind, sikkerhed mv. • Virksomhedens navn og adresse. • Der bør oplyses om, hvilke personer eller medarbejdergrupper der har ad- gang til at se optagelserne, samt i hvilke tilfælde optagelserne bliver gen- nemgået, f.eks. ved stikprøvekontrol, konkret mistanke eller andet. • Det skal sikres, at nye medarbejdere i forbindelse med deres tiltræden infor- meres om tv-overvågning. • Ovennævnte oplysninger bør afgives skriftligt. Der kan informeres direkte til medarbejderne, i personalehåndbogen, ved opslag på virksomheden eller lig- nende. Det skal blot sikres, at alle er orienteret.

Sagsfremstilling. Xxxxxxxxx Xxxxxxx arbejdede A og B var begge ansat i Matas på Amagertorvvirksomheden Ren M v/ Xxxxx Xxxxx, Københavnder som underleverandør til AlliancePlus leverede rengøring til metroen. Om formiddagen Begge medarbejdere var omfattet af Service- overenskomsten 2012 – 2014 mellem DI Overenskomst II og 3F Privat Service, Hotel og Re- stauration samt Landssammenslutningen for Rengøring og Service under Serviceforbundet. Af overenskomstens § 12 følger, at lønudbetaling finder sted til lønkonto i bank, sparekasse eller postgiro. Den 13. marts 2012 ophævede AlliancePlus kontrakten med Xxx X, og AlliancePlus overtog herefter selv opgaven med rengøring i metroen. Rengøringsopgaven blev fortsat uden afbry- delse. Den 14. marts 2012 afholdt AlliancePlus møde med en række af medarbejderne i Xxx X, og de fremmødte medarbejdere blev tilbudt arbejde i AlliancePlus, ligesom de blev opfor- dret til at underskrive en opsigelse af deres stilling i Ren M. 26 medarbejdere, herunder A og B, tog imod tilbuddet om at fortsætte deres arbejde med AlliancePlus som arbejdsgiver. De fortsatte begge umiddelbart herefter med at udføre deres arbejde med første arbejdsdag i Alli- ancePlus den 3014. marts 2012. AlliancePlus har efterfølgende ansat yderligere medarbejdere til at varetage opgaven med rengøring i metroen. I april 2012 ansatte selskabet således yderligere 5 medarbejdere, og selskabet har løbende frem til den 26. marts 2013 ansat i alt yderligere 9 medarbejdere, hvorefter der var i alt 40 medarbejdere til at varetage opgaven med rengøring i metroen. Ud over de 26 medarbejdere overtog AlliancePlus ikke andet fra Ren M, som inden overdragelsen havde fået leveret uniformer, rengøringsremedier mv. fra AlliancePlus. I april 2012 blev Xxx X v/ Xxxxx Xxxxx erklæret konkurs. Da 3F mente, at A havde et krav mod Ren M v/ Xxxxx Xxxxx som følge af manglende betaling af løn, søgnehelligdagsbetaling og feriepenge, anmeldte forbundet kravet til Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med konkursen. Lønmodtagernes Garantifond afviste den 13. november 2012 kravet med henvis- ning til, at Ren M inden konkursen var blevet overtaget af AlliancePlus, og at ansættelsesfor- holdet efter overtagelsen var fortsat hos den nye ejer. Det fulgte derfor af virksomhedsover- dragelseslovens § 2, stk. 1, at kravet skulle rettes mod den nye ejer. Forbundet rettede herefter kravet mod AlliceancePlus. Forbundet har endvidere rejst krav over for selskabet om betaling af manglende løn mv. for B. Kravene er endeligt opgjort således: Løn fra den 15. december 2004 blev hun i butikken telefonisk kontaktet af sin arbejdsgiver, Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, der 2011 til den 14. januar 2012 24.312,00 kr. Løn fra sin bopæl i Hobro havde direkte adgang den 15. januar til de optagelser, som blev optaget via tv-overvågning i butikslokalet, og som meddelte hende, at han i længere tid havde iagttaget hende, og herefter påtalte, at hun sminkede sig i butikslokaletden 14. Det er ubestridt, at Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, da han telefonisk kontaktede Xxxxxxxxx Xxxxxxx, mindst havde overvåget hende i en halv timefebruar 2012 14.274,62 kr. Tv-overvågningen blev anvendt med det oplyste formål at forebygge tyveri og røveri mv., og sagens spørgsmål er derfor, om Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx under de givne omstændigheder var berettiget Løn fra den 15. februar til at iagttage Xxxxxxxxx Xxxxxxx som sketden 14. Xxxxxxxxx Xxxxxxx blev afskediget marts 2012 24.266,86 kr. - indbetaling den 8. februar 2012 - 15.953,90 kr. Feriegodtgørelse fra den 1. januar til den 31. december 20042011 31.262,59 kr. Matas på Amagertorv opsagde pr. Søgnehelligdagsbetaling fra den 1. juli 2004 sit medlemskab af Dansk Handel & Ser- vice januar til den 31. december 2011 13.129,87 kr. I alt 91.292,04 kr. Løn fra den 15. december 2011 til den 14. januar 2012 4.278,02 kr. Løn fra den 15. januar til den 14. februar 2012 34.121,56 kr. Løn fra den 15. februar til den 14. marts 2012 27.746,30 kr. Overarbejdsbetaling fra den 15. december 2010 til den 14. december 2011 24.372,70 kr. Feriegodtgørelse fra den 1. januar til den 31. december 2011 8.677,17 kr. Søgnehelligdagsbetaling fra den 1. januar til den 31. december 2011 12.927,59 kr. I alt 112.123,34 kr. Der foreligger lønsedler for A for december 2011 og blev herefter medlem af HTS Handeljanuar og februar 2012. Af lønsedlen for december 2011 fremgår, Transport at beløbet var til disposition på A’s konto den 3. januar 2012. Af lønsedlerne for januar og Service. Matas var dog i et år fra udmeldelsen forsat omfattet af det februar 2012 er ud for Dansk Handel & Service medlemmer gældende regelsæt. LO og DA har den 24. april 2001 indgået aftale om kontrolforanstaltninger. Aftalen har følgende ordlyd: Den 13. september 2004 udarbejdede Dansk Handel & Service og HK Handel en skriftlig rubrikken konto anført ”fælles anbefaling af retningslinjer for god skik i forbindelse med tv- overvågning i butikkenkontant”. I anbefalingen hedder det bl.a.: • Der kan alene foretages tv-overvågningAf et frem- lagt kontoudtog fremgår, hvis at der ikke er et sagligt formål med overvågningen. • Optagelserne må ikke senere anvendes indgået indbetalinger på hans lønkonto i perioden fra december 2011 til et andet formålmarts 2012, end de er indsamlet til. • TV-overvågning må ikke være krænkende eller forvolde nævneværdig ulempe for medarbejderneder svarer til beløbene på lønsedlerne. Der må således f.eksforeligger lønsedler for B for perioden januar til december 2011 og for januar og februar 2012. På lønsedlerne for 2011 er anført, at beløbene er udbetalt til B’s konto, mens der på lønsedlerne for januar og februar 2012 er anført ”kontant”. Af et fremlagt kontoudtog frem- går, at der ikke finde overvågning sted er indbetalinger i perioden fra december 2011 til marts 2012 på toiletter, i baderum, i prøverum, i omklædningsrum eller lignende steder. • Hvor det er driftsmæssigt muligt, bør der være en overvågningsfri zone, f.eks. kantine, kafferum e.l. • En arbejdsgiverhans konto, der påtænker at indføre tv-overvågningsvarer til de beløb, skal drøfte dette med samarbejdsudvalget, hvis der findes et sådant på virksomheden. • Når arbejdsgiveren har truffet beslutning om at indføre tv-overvågning, skal arbejdsgiveren underrette medarbejderne derom, senest to uger inden over- vågningen iværksættes. • Hvis formålet med tv-overvågningen vil forspildes, hvis den ikke iværksættes straks, kan arbejdsgiveren underrette lønmodtagerne efterfølgende. Underretningen skal i så fald gives snarest muligt. • Der skal oplyses om det fulde formål med overvågningen, herunder f.eks. medarbejdertyveri, kundetyveri, svind, sikkerhed mv. • Virksomhedens navn fremgår af lønsedlerne for december 2011 og adresse. • Der bør oplyses om, hvilke personer eller medarbejdergrupper der har ad- gang til at se optagelserne, samt i hvilke tilfælde optagelserne bliver gen- nemgået, f.eks. ved stikprøvekontrol, konkret mistanke eller andet. • Det skal sikres, at nye medarbejdere i forbindelse med deres tiltræden infor- meres om tv-overvågning. • Ovennævnte oplysninger bør afgives skriftligt. Der kan informeres direkte til medarbejderne, i personalehåndbogen, ved opslag på virksomheden eller lig- nende. Det skal blot sikres, at alle er orienteretjanuar og februar 2012.

Sagsfremstilling. Xxxxxxxxx Xxxxxxx arbejdede i Matas på AmagertorvDen sag, København. Om formiddagen der har givet anledning til nærværende voldgiftsag, vedrører A, der den 309. december 2004 2011 blev ansat som rutebilchauffør i DitoBus A/S på overenskomstvilkår. Hun blev i 2012 gravid og gik efter en kortere sygemeldingsperiode på graviditetsorlov den 29. oktober 2012. Hun nedkom den 8. december 2012, hvorefter hun i butikken telefonisk kontaktet påbegyndte 14 ugers barselsorlov. Den 1. februar 2013 kontaktede As mand XxxxXxx A/S og oplyste, at A fra mandag den 4. februar 2013, 8 uger efter fødslen, ville være sygemeldt på grund af sin arbejdsgiver, Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, der fra sin bopæl i Hobro havde direkte adgang til de optagelseren fødselsdepression, som blev optaget via tv-overvågning i butikslokalet, og som meddelte hende, at han i længere tid havde iagttaget hende, og herefter påtaltemedførte, at hun sminkede sig ikke kunne tage vare på deres barn, og at han derfor ville indtræde i butikslokalethendes barselsorlov. Det er ubestridtDito- Bus A/S meddelte, at Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, da han telefonisk kontaktede Xxxxxxxxx Xxxxxxx, mindst havde overvåget hende man ikke ønskede at indgå aftale med A om genindtrædelse i en halv time. Tv-overvågningen blev anvendt med det oplyste formål at forebygge tyveri og røveri mv.ansættelsen un- der sygemeldingen, og sagens spørgsmål er derfor, om Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx under de givne omstændigheder at hun derfor ikke var berettiget til løn fra virksomheden under sin sygdom. Lønudbetalingen stoppede herefter, og A modtog fra den 4. februar 2013 sygedagpenge fra kom- munen. Sygdommen er under sagen dokumenteret ved en lægeerklæring af 11. februar 2013, hvori det udta- les, at iagttage Xxxxxxxxx Xxxxxxx som sketA lider af en fødselsdepression, og at det er nødvendigt at sygemelde hende, da hun ikke ak- tuelt kan passe sit barn, samt at hendes mand i stedet har taget barsel. Xxxxxxxxx Xxxxxxx blev afskediget den 31. december 2004. Matas på Amagertorv opsagde Det vurderes, at hun pr. 1. juli 2004 sit medlemskab af Dansk Handel & Ser- vice og februar 2013 er sygemeldt i to måneder. A blev herefter medlem af HTS Handel, Transport og Service. Matas var dog i et år fra udmeldelsen forsat omfattet af det for Dansk Handel & Service medlemmer gældende regelsæt. LO og DA har den 242. april 2001 indgået aftale 2013, i uge 17 efter fødslen, xxxxxxxxx og indtrådte herefter i sin forældreorlov, hvorunder hun modtog løn efter Landsoverenskomstens § 20, indtil hun overgik til forældreorlov med barseldagpenge. Den 8. juli 2013 skrev Chaufførernes Fagforening til DitoBus A/S med anmodning om kontrolforanstaltninger. Aftalen har følgende ordlyd: Den efterbetaling af løn svarende til forskellen mellem fuld løn under sygdom og sygedagpenge for ugerne 6-13. september 2004 udarbejdede Dansk Handel & Service Sa- gen blev behandlet på lokalmøde den 23. august 2013 og HK Handel en skriftlig ”fælles anbefaling af retningslinjer for god skik i forbindelse med tv- overvågning i butikken”mæglingsmøde den 3. I anbefalingen hedder det bl.aoktober 2013, uden at enighed kunne opnås.: • Der kan alene foretages tv-overvågning, hvis der er et sagligt formål med overvågningen. • Optagelserne må ikke senere anvendes til et andet formål, end de er indsamlet til. • TV-overvågning må ikke være krænkende eller forvolde nævneværdig ulempe for medarbejderne. Der må således f.eks. ikke finde overvågning sted på toiletter, i baderum, i prøverum, i omklædningsrum eller lignende steder. • Hvor det er driftsmæssigt muligt, bør der være en overvågningsfri zone, f.eks. kantine, kafferum e.l. • En arbejdsgiver, der påtænker at indføre tv-overvågning, skal drøfte dette med samarbejdsudvalget, hvis der findes et sådant på virksomheden. • Når arbejdsgiveren har truffet beslutning om at indføre tv-overvågning, skal arbejdsgiveren underrette medarbejderne derom, senest to uger inden over- vågningen iværksættes. • Hvis formålet med tv-overvågningen vil forspildes, hvis den ikke iværksættes straks, kan arbejdsgiveren underrette lønmodtagerne efterfølgende. Underretningen skal i så fald gives snarest muligt. • Der skal oplyses om det fulde formål med overvågningen, herunder f.eks. medarbejdertyveri, kundetyveri, svind, sikkerhed mv. • Virksomhedens navn og adresse. • Der bør oplyses om, hvilke personer eller medarbejdergrupper der har ad- gang til at se optagelserne, samt i hvilke tilfælde optagelserne bliver gen- nemgået, f.eks. ved stikprøvekontrol, konkret mistanke eller andet. • Det skal sikres, at nye medarbejdere i forbindelse med deres tiltræden infor- meres om tv-overvågning. • Ovennævnte oplysninger bør afgives skriftligt. Der kan informeres direkte til medarbejderne, i personalehåndbogen, ved opslag på virksomheden eller lig- nende. Det skal blot sikres, at alle er orienteret.

Sagsfremstilling. Xxxxxxxxx Xxxxxxx arbejdede Finanstilsynet modtog i Matas på Amagertorv, København. Om formiddagen den 30. december 2004 blev hun i butikken telefonisk kontaktet af sin arbejdsgiver, Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, der maj 2018 en klage fra sin bopæl i Hobro havde direkte adgang til de optagelseren borger, som blev optaget via tv-overvågning har pensions- ordning i butikslokaletSampension og får udbetalt invalidepension fra denne. Borgeren har rettet henvendelse til Finanstilsynet, og som meddelte fordi hun har oplevet, at Sampension oplyser til hende, at han i længere tid havde iagttaget hendeden månedlige ydelse kan nedsættes som følge af bl.a. manglende afkast, og herefter påtalteda invalideydelserne er ugaranterede. Borgeren mener ikke, at hun sminkede sig dette har fremgået tydeligt af aftalerne og sætter spørgsmålstegn ved værdien af en forsikring til syge medlemmer, som kan svinge i butikslokaletudbetalinger- nes størrelse. Borgeren har produktet ”3 i 1 Livspension”. Finanstilsynet bad på den baggrund Sampension om en redegørelse for, hvordan selskabet efterlever god skik reglerne i deres kommunikation med kunderne herunder på deres hjemmeside og i informationsmaterialet til deres pensionstagere om invalidepensionens virkemåde og væsentligste egenska- ber. Sampension svarede Finanstilsynet med en redegørelse af 20. juni 2018, fulgt op af en supplerende redegørelse af 21. september 2018. Sampension redegør for, at deres produkt ”3 i 1 Livspension” er kendetegnet ved, at samtlige dækninger er ugaranterede, både opsparing og risikodæk- ninger. Sampension har derfor indrettet informationsmaterialet således, at de kommunikerer, at pensionsordningerne i sin helhed er ugaranterede. Det er ubestridtdermed ifølge Sampension også kommunikeret, at Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxstørrelsen på de forskel- lige ydelser kan blive sat ned. Der er ikke nogen særskilt information om in- valideydelsen, da han telefonisk kontaktede Xxxxxxxxx Xxxxxxxdet ville virke ubalanceret at fremhæve denne ene ydelse, mindst havde overvåget hende når samtlige ydelser er ugaranterede. Når pensionstager kigger på de faste beløb for forsikringsdækningerne i en halv time”pen- sionsoverblikket”, som er et samlet overblik over pensionsordningens forsik- ringer, er der ved tallene for dækning ved offentlig førtidspension følgende tekst: Når pensionstager følger denne henvisning, og slår op i vilkårene, er reglerne for henholdsvis ”Supplerende førtidspension og engangsbeløb ved førtids- pension” og ”Midlertidig udbetaling/præmiefritagelse ved sygedagpenge” be- skrevet i §§ 37-38. Tv-overvågningen blev anvendt Her er der næsten enslydende tekst: ”[dækning].. bliver udbetalt med det oplyste formål at forebygge tyveri og røveri mv.beløb1og længst til det ophørstidspunkt, og sagens spørgsmål er derfor, om Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx under de givne omstændigheder var berettiget til at iagttage Xxxxxxxxx Xxxxxxx som sket. Xxxxxxxxx Xxxxxxx blev afskediget den 31. december 2004. Matas på Amagertorv opsagde pr. 1. juli 2004 sit medlemskab af Dansk Handel & Ser- vice og blev herefter medlem af HTS Handel, Transport og Service. Matas var dog i et år fra udmeldelsen forsat omfattet af det for Dansk Handel & Service medlemmer gældende regelsæt. LO og DA har den 24. april 2001 indgået aftale om kontrolforanstaltninger. Aftalen har følgende ordlyd: Den 13. september 2004 udarbejdede Dansk Handel & Service og HK Handel en skriftlig ”fælles anbefaling af retningslinjer for god skik i forbindelse med tv- overvågning i butikken”. I anbefalingen hedder det bl.a.: • Der kan alene foretages tv-overvågning, hvis der er et sagligt formål med overvågningen. • Optagelserne må ikke senere anvendes til et andet formålgældende på det tidspunkt, end de er indsamlet til. • TV-overvågning må ikke være krænkende eller forvolde nævneværdig ulempe for medarbejderne. Der må således f.eks. ikke finde overvågning sted på toiletter, i baderum, i prøverum, i omklædningsrum eller lignende steder. • Hvor det er driftsmæssigt muligt, bør hvor fra medarbejderen får til- kendt udbetalingerne fra Sampension.” Under ”Midlertidig udbetaling/præmiefritagelse ved sygedagpenge” står der være en overvågningsfri zone, f.eks. kantine, kafferum e.l. • En arbejdsgiver, der påtænker at indføre tv-overvågning, skal drøfte dette med samarbejdsudvalget, hvis der findes et sådant på virksomheden. • Når arbejdsgiveren har truffet beslutning om at indføre tv-overvågning, skal arbejdsgiveren underrette medarbejderne derom, senest to uger inden over- vågningen iværksættes. • Hvis formålet med tv-overvågningen vil forspildes, hvis den ikke iværksættes straks, kan arbejdsgiveren underrette lønmodtagerne efterfølgende. Underretningen skal i så fald gives snarest muligt. • Der skal oplyses om det fulde formål med overvågningen, herunder f.eks. medarbejdertyveri, kundetyveri, svind, sikkerhed mv. • Virksomhedens navn og adresse. • Der bør oplyses om, hvilke personer eller medarbejdergrupper der har ad- gang til at se optagelserne, samt i hvilke tilfælde optagelserne bliver gen- nemgået, f.eks. ved stikprøvekontrol, konkret mistanke eller andet. • Det skal sikres, at nye medarbejdere i forbindelse med deres tiltræden infor- meres om tv-overvågning. • Ovennævnte oplysninger bør afgives skriftligt. Der kan informeres direkte til medarbejderne, i personalehåndbogen, ved opslag på virksomheden eller lig- nende. Det skal blot sikres, at alle er orienteret.også:

Sagsfremstilling. Xxxxxxxxx Xxxxxxx arbejdede Remondis A/S er en del af en tysk familieejet koncern, der på fire kontinenter beskæftiger over 37.000 medarbejdere fordelt på 900 afdelinger. Koncernen er blandt verdens førende udbydere af ydelser inden for genbrug, service og vand. Af selskabets hjemmeside fremgår, at selskabet som partner for mange af landets kommuner betjener mere end 1,3 millioner borgere i Matas Danmark via selskabets af- faldsløsninger. A blev ansat tidsbegrænset i virksomheden med løntilskud den 6. maj 2019. Efter en forlængelse af denne ansættelse blev han den 3. november 2019 ansat som chauffør på Amagertorvsædvanlige vilkår, Københavnen ansæt- telseskontrakt som den 7. Om formiddagen september 2020 blev afløst af en ny ansættelsesaftale, hvorefter han siden den 24. august 2020 har været ansat som renovationsmedarbejder. Torsdag den 25. juni 2020, fredag den 26. juni 2020 og mandag den 29. juni 2020 fandt der overens- komststridige arbejdsnedlæggelser sted blandt chauffører og renovationsmedarbejdere hos Remon- dis, der kørte affald i Region Storkøbenhavn, idet de strejkende medarbejdere mente, at Remondis’ bortvisning af to renovationsmedarbejdere var uberettiget. De pågældende var blevet bortvist efter et møde den 19. juni 2020, som regionschef C og kørselsleder D havde indkaldt chaufførerne og reno- vationsmedarbejderne til med henblik på at drøfte en ændret frokostordning. Bortvisningen skyldtes, at det var ledelsens opfattelse, at de pågældende på mødet groft havde miskrediteret ledelsen. De overenskomststridige arbejdsnedlæggelser medførte, at husstande i mange af kommunerne i Storkø- benhavn ikke fik fjernet affald i de pågældende dage, hvor arbejdsnedlæggelserne fandt sted. Under de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser blokerede de strejkende medarbejdere adgangen til Vestforbrændingen i Glostrup og til Amager Ressourcecenter også for chauffører og renovations- medarbejdere fra andre virksomheder. Der er under sagen fremlagt en video, som varer 38 sekunder. Første sekvens af optagelsen viser en skraldebil, som med ret stor hastighed kører væk fra Amager Ressourcecenter, da den bremser ned for at dreje til højre. Den omringes nu af en gruppe på 5 til 6 personer, herunder A, og denne gruppe er i den næste sekvens af videoen forsamlet foran døren ind til chaufførhuset. Døren står åben, mens flere har fat i chaufførens venstre arm, idet de forsøger at trække ham ud af bilen, samtidig med, at der bl.a. råbes ”politiet er på vej, du bliver bare her, din buk”. A står lidt i baggrunden og bidrager ved at trække i de kolleger, som har fat i chaufføren, men kommer frem i forreste række, hvor han står med en flaske. Chaufføren, som på det tidspunkt ikke er fastholdt længere, slår med sin venstre hånd ud mod A, som herefter kaster flasken mod chaufføren og derpå med sin højre arm retter et knytnæveslag mod chaufførens hoved, dog uden at ramme. Chaufføren beklager sig over en lang kø, og efter, at A har råbt ”Din mor er en luder, mand”, udveks- les forskellige ukvemsord parterne imellem, uden at det helt er til at se eller høre, hvem der råber hvad. Arbejdstagersiden erkendte på et fællesmøde den 26. juni 2020, at arbejdsnedlæggelsen var overens- komststridig, og arbejdstagerne blev pålagt at genoptage arbejdet den 29. juni 2020, hvilket dog ikke skete. Sagen blev behandlet i Arbejdsretten samme dag, hvor 3F tilkendegav, at man på ny ville give de strejkende medarbejdere pålæg om at genoptage arbejdet. Retsformanden tiltrådte pålægget til de strejkende om at genoptage arbejdet straks og senest den 30. december 2004 blev hun juni 2020. Remondis’ driftsmæssige situation var efter det oplyste belastet i butikken telefonisk kontaktet en sådan grad af sin arbejdsgiverden overenskomst- stridige arbejdsnedlæggelse, Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxat Remondis valgte nødtvungen at genansætte de to bortviste medarbej- dere. To tillidsrepræsentanter, som havde forsøgt at forhindre den overenskomststridige arbejdsnedlæg- gelse, valgte efterfølgende at ophøre med deres hverv som tillidsrepræsentant, idet den ene dog fort- satte med at være tillidsmand for medarbejdere, der fra sin bopæl i Hobro havde direkte adgang til de optagelser, som blev optaget via tv-overvågning i butikslokalet, og som meddelte hende, at han i længere tid havde iagttaget hende, og var tilknyttet Remondis´ kontrakt med Egedal Kommune. 3F Vestegnen afholdt herefter påtalte, at hun sminkede sig i butikslokalet. Det er ubestridt, at Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, da han telefonisk kontaktede Xxxxxxxxx Xxxxxxx, mindst havde overvåget hende i en halv time. Tv-overvågningen blev anvendt med det oplyste formål at forebygge tyveri og røveri mv., og sagens spørgsmål er derfor, om Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx under de givne omstændigheder var berettiget til at iagttage Xxxxxxxxx Xxxxxxx som sket. Xxxxxxxxx Xxxxxxx blev afskediget den 31. december 2004. Matas på Amagertorv opsagde pr. 1. juli 2004 sit medlemskab af Dansk Handel & Ser- vice og blev herefter medlem af HTS Handel, Transport og Service. Matas var dog i et år fra udmeldelsen forsat omfattet af det for Dansk Handel & Service medlemmer gældende regelsæt. LO og DA har den 24. april 2001 indgået aftale om kontrolforanstaltninger. Aftalen har følgende ordlyd: Den 13. september 2004 udarbejdede Dansk Handel & Service juli 2020 tillidsrepræsentantvalg og HK Handel en skriftlig ”fælles anbefaling af retningslinjer for god skik i forbindelse meddelte efterfølgende Remondis, at A var blevet valgt som tillidsrepræsentant med tv- overvågning i butikken”. I anbefalingen hedder det bl.a.: • Der kan alene foretages tv-overvågning, hvis der er et sagligt formål med overvågningen. • Optagelserne må ikke senere anvendes til et andet formål, end de er indsamlet til. • TV-overvågning må ikke være krænkende eller forvolde nævneværdig ulempe for medarbejderne. Der må således f.eks. ikke finde overvågning sted på toiletter, i baderum, i prøverum, i omklædningsrum eller lignende steder. • Hvor det er driftsmæssigt muligt, bør der være en overvågningsfri zone, f.eks. kantine, kafferum e.l. • En arbejdsgiver, der påtænker at indføre tv-overvågning, skal drøfte dette med samarbejdsudvalget, hvis der findes et sådant på virksomheden. • Når arbejdsgiveren har truffet beslutning om at indføre tv-overvågning, skal arbejdsgiveren underrette medarbejderne derom, senest to uger inden over- vågningen iværksættes. • Hvis formålet med tv-overvågningen vil forspildes, hvis den ikke iværksættes straks, kan arbejdsgiveren underrette lønmodtagerne efterfølgende. Underretningen skal i så fald gives snarest muligt. • Der skal oplyses om det fulde formål med overvågningen, herunder f.eks. medarbejdertyveri, kundetyveri, svind, sikkerhed mv. • Virksomhedens navn og adresse. • Der bør oplyses om, hvilke personer eller medarbejdergrupper der har ad- gang 23 stemmer til at se optagelserne, samt i hvilke tilfælde optagelserne bliver gen- nemgået, f.eksrepræsentere 60 med- arbejdere. Remondis gjorde ved stikprøvekontrol, konkret mistanke eller andetmail af 6. • Det skal sikres, at nye medarbejdere i forbindelse august 2020 indsigelse mod valget med deres tiltræden infor- meres om tv-overvågning. • Ovennævnte oplysninger bør afgives skriftligt. Der kan informeres direkte til medarbejderne, i personalehåndbogen, ved opslag på virksomheden eller lig- nende. Det skal blot sikres, at alle er orienteret.følgende to begrundelser:

Sagsfremstilling. Xxxxxxxxx Xxxxxxx arbejdede Den påklagede artikel indeholder omtale af en aftale vedtaget af et flertal i Matas Folketinget om at fjerne modregning i pension, når ægtefælle eller samlever får udbetalt løn, efterløn, sygedag- penge eller arbejdsløshedsdagpenge. Af artiklen fremgår blandt andet: ”[…] Beskæftigelsesminister Xxxxx Xxxxxxxxxxx (S) mener, det vil gøre det mere attrak- tivt at fortsætte eller tage en tørn mere på Amagertorvarbejdsmarkedet. »Jeg er selvsagt enormt glad for, Københavnat vi nu vinker helt farvel til modregning i social pension på grund af partners arbejdsindtægt.« »Det kommer op mod 100.000 danskere til gode, som dermed ikke længere vil blive straffet økonomisk, fordi deres ægtefælle eller samlever arbejder,« siger han i en pressemeddelelse. Om formiddagen den 30. december 2004 blev hun i butikken telefonisk kontaktet Der er hårdt brug for pædagoger og lærere til at hjælpe med undervisning og pas- ning af sin arbejdsgiver, Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxukrainske børn, der fra sin bopæl i Hobro havde direkte adgang er flygtet til de optagelser, Danmark som blev optaget via tv-overvågning i butikslokalet, og som meddelte hendefølge af den russiske invasion af Ukraine. Xxxxxxxxxxx xxxxx, at han i længere tid havde iagttaget hendeaftalen vil bidrage til at lette presset. Aftalen kommer efter pres fra flere dele af fagbevægelsen. Herfra lød det, at det var en forudsætning for at få pensionister og herefter påtalteefterlønnere til at tage endnu en tørn på ar- bejdsmarkedet under den særlige situation, at modregningen blev fjernet. […]” [Klager] har indledningsvist anført, at hun sminkede sig er medlem af TAAGF (Total Afskaffelse Af Gensi- dig Forsørgerpligt) og Facebook-gruppen ”TAAGF Total Afskaffelse Af Gensidig Forsørger- pligt”, der har mere end 62.000 medlemmer. [Klager] har til støtte for klagen anført, at det er ukorrekt, at ”aftalen kommer efter pres fra flere dele af fagbevægelsen”. [Klager] har oplyst, at afskaffelse af modregning i butikslokaletpension er en del af ”TAAGF Total Afskaffelse Af Gensidig Forsørgerpligts” borgerforslag, hvilket er Dan- marks hidtil største borgerforslag. [Klager] har således ikke mærket, at fagbevægelsen har støttet op om gruppens sag, og det bør derfor ifølge [Klager] være borgerne i ”TAAGF Total Afskaffelse Af Gensidig Forsørgerpligt”, som anerkendes for det store arbejde. [Klager] har endvidere anført, at det skaber misinformation, at der i artiklen omtales blandt andet ”Ukraine-ordningen”, som falder uden for lovforslaget, og har i den forbindelse henvist til udsagnet: ”Der er hårdt brug for pædagoger og lærere til at hjælpe med undervisning og pas- ning af ukrainske børn, der er flygtet til Danmark som følge af den russiske invasion af Ukraine.” Hertil har [Klager] anført, at lovændringen omhandler afskaffelse af modregninger i pension, hvilket er gældende for alle førtidspensionister, folkepensionister og seniorpensionister og uanset faggruppe eller partners faggruppe, og hun mener derfor ikke, at artiklen bør omtale forhold, som falder uden for den indgåede aftale. [Klager] har endelig anført, at det er i strid med god presseskik, at medier ignorerer borgeres henvendelser og afviser rettelser, når fakta kan dokumenteres. Klagen angår Berlingskes artikel ”Over 100.000 pensionister slipper for modregning i pen- sion” med omtale af en aftale vedtaget af et flertal i Folketinget om at fjerne modregning i pension, når ægtefælle eller samlever får udbetalt løn, efterløn, sygedagpenge eller arbejds- løshedsdagpenge. [Klager] har oplyst, at hun er medlem af gruppen TAAGF (Total Afskaffelse Af Gensidig For- sørgerpligt), som er organiseret via Facebook-gruppen ”TAAGF Total Afskaffelse Af Gensidig Forsørgerpligt” og har fremsat borgerforslaget ”Fjernelse af gensidig forsørgerpligt for alle”, og det må efter det oplyste lægges til grund, at klagen er indgivet på egne vegne og ikke på vegne af gruppen. Det er ubestridtsom udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxklageren har retlig interesse i det forhold, da han telefonisk kontaktede Xxxxxxxxx Xxxxxxxder klages over. Det indebærer, mindst havde overvåget hende at man som person, virksomhed, orga- nisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i en halv timemediet. Tv-overvågningen blev anvendt med Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det oplyste formål emne, der er behandlet. Uanset, at forebygge tyveri og røveri mv., og sagens spørgsmål er derfor, om Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx under de givne omstændigheder var berettiget til at iagttage Xxxxxxxxx Xxxxxxx [Klager] som sket. Xxxxxxxxx Xxxxxxx blev afskediget den 31. december 2004. Matas på Amagertorv opsagde pr. 1. juli 2004 sit medlemskab af Dansk Handel & Ser- vice og blev herefter medlem af HTS Handelgruppen TAAGF, Transport som har fremsat borgerforslaget ”Fjer- nelse af gensidig forsørgerpligt for alle”, måtte have en generel interesse i omtalen af aftalen om at fjerne modregning i partners pension, finder Pressenævnet, at klageren ikke har en så- dan direkte, væsentlig og Service. Matas var dog i et år fra udmeldelsen forsat omfattet af det for Dansk Handel & Service medlemmer gældende regelsæt. LO og DA har den 24. april 2001 indgået aftale om kontrolforanstaltninger. Aftalen har følgende ordlyd: Den 13. september 2004 udarbejdede Dansk Handel & Service og HK Handel en skriftlig ”fælles anbefaling af retningslinjer for god skik i forbindelse med tv- overvågning i butikken”. I anbefalingen hedder det bl.a.: • Der kan alene foretages tv-overvågningindividuel retlig interesse, hvis at der er et sagligt formål med overvågningen. • Optagelserne må ikke senere anvendes til et andet formål, end de er indsamlet til. • TV-overvågning må ikke være krænkende eller forvolde nævneværdig ulempe grundlag for medarbejderne. Der må således f.eks. ikke finde overvågning sted på toiletter, i baderum, i prøverum, i omklædningsrum eller lignende steder. • Hvor det er driftsmæssigt muligt, bør der være en overvågningsfri zone, f.eks. kantine, kafferum e.l. • En arbejdsgiver, der påtænker at indføre tv-overvågning, skal drøfte dette med samarbejdsudvalget, hvis der findes et sådant på virksomheden. • Når arbejdsgiveren har truffet beslutning om at indføre tv-overvågning, skal arbejdsgiveren underrette medarbejderne derom, senest to uger inden over- vågningen iværksættes. • Hvis formålet med tv-overvågningen vil forspildes, hvis den ikke iværksættes straks, kan arbejdsgiveren underrette lønmodtagerne efterfølgende. Underretningen skal i så fald gives snarest muligt. • Der skal oplyses om det fulde formål med overvågningen, herunder f.eks. medarbejdertyveri, kundetyveri, svind, sikkerhed mv. • Virksomhedens navn og adresse. • Der bør oplyses om, hvilke personer eller medarbejdergrupper der har ad- gang til at se optagelserne, samt i hvilke tilfælde optagelserne bliver gen- nemgået, f.eks. ved stikprøvekontrol, konkret mistanke eller andet. • Det skal sikres, at nye medarbejdere i forbindelse med deres tiltræden infor- meres om tv-overvågning. • Ovennævnte oplysninger bør afgives skriftligt. Der kan informeres direkte til medarbejderne, i personalehåndbogen, ved opslag på virksomheden eller lig- nende. Det skal blot sikres, at alle er orienteretbehandle klagen.

Sagsfremstilling. Xxxxxxxxx Xxxxxxx arbejdede i Matas Sagen angår den indklagede virksomheds arbejde med opførelse af en solcellepark på AmagertorvAdresse 1, København. Om formiddagen By 1, for Greenlab By 1 A/S fra begyndelsen af januar 2023 til den 30. september 2023. DI har oplyst, at den indklagede virksomhed, CLS, har været medlem af DI Overenskomst III fra den 1. december 2004 2022 til og med den 30. september 2023, hvor medlemskabet blev hun slettet på grund af kontingentrestance. Det er uomtvistet, - at CLS’s arbejde på pladsen i butikken telefonisk kontaktet By 1 efter sin art er omfattet af sin arbejdsgiverBygge- og Anlægsoverenskomsten, Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx- at virksomheden i kraft af medlemskabet af DI Overenskomst III i medlemsperioden har været forpligtet til at efterleve Bygge- og Anlægsoverenskomsten og mindst aflønne medarbejderne på opgaven i overensstemmelse med overenskomstens regler om mindstebetaling, der fra sin bopæl i Hobro havde direkte adgang uanset om medarbejderne er medlem af 3F eller ej, - at virksomheden er bundet af den mellem overenskomstparterne udviklede praksis, hvorefter 3F ved faglig voldgift kan forfølge krav svarende til de optagelservirksomhedens besparelse ved ikke at aflønne uorganiserede, udenlandske arbejdstagere med det, som blev optaget via tv-overvågning efter overenskomsten minimalt skulle have været betalt, - at virksomheden i butikslokaletmedfør af medlemskabet af DIO III og den deraf følgende pligt til efterlevelse af Bygge- og Anlægsoverenskomsten og hermed forbundne fagretlige regler i sager, som angår overenskomstens efterlevelse i medlemsperioden, og som meddelte hendeer rejst i medlemsperioden, er repræsenteret af DIO Overenskomst III, også selv om medlemskabet i mellemtiden er ophørt, og - at det, som overenskomstparterne er enige om i tvister om overenskomstbaserede rettigheder og pligter, er organisationernes medlemmer bundet af, idet organisationerne disponerer med hjemmel i medlemsforholdet med bindende virkning for medlemmerne i alle tvister, der angår anvendelsen af overenskomsten, jf. herved arbejdsretslovens § 23, stk. 1, 1. pkt. Sagen er indledt med 3F’s brev af 9. maj 2023 til DI (sagens bilag D s. 1) med anmodning om organisationsmøde i henhold til Bygge- og Anlægsoverenskomstens § 89. Det hedder i brevet bl.a., at han i længere tid havde iagttaget hende3F har besøgt pladsen løbende fra den 20. marts 2023, og herefter påtalteat 3F har konstateret, at hun sminkede der ikke bliver arbejdet efter det, som virksomheden har oplyst som den daglige og ugentlige arbejdstid. Mødet blev afholdt den 31. maj 2023. I mødet deltog repræsentanter for overenskomstparterne. Fra virksomheden deltog G og H. Det hedder i det af overenskomstparterne underskrevne referat (sagens bilag D s. 2) bl.a.: ”Sagen forhandledes. Pladsen er opstartet 9. marts 2023 og forventes afsluttet i august 2023. Der er p.t. 18 mand på pladsen, færre i begyndelsen. Virksomheden fremlagde en bemandingsliste fra marts til d.d. Der arbejdes kl. 08.00 – 16.30, inkl. 1 times pause, mandag til torsdag og fredag kl. 08.00 til 16.00, inkl. 1 times pause. Hvis medarbejderne hjemsendes p.g.a. regnvejr, vil de tabte timer blive forsøgt arbejdet på andet tidspunkt. Dette vil fremgå af timesedlerne. Der er indgået en aftale om arbejdstid med hver enkelt medarbejder. Virksomheden oplyser at der normalt ikke arbejdes om lørdag og søndag. 3F oplyser at de har observeret, at der er arbejdet på nogle lørdage. Virksomheden oplyste at i så tilfælde vil det fremgå af timesedlerne. Virksomheden betaler for logi og transport, medarbejderne er på egen kost. Det blev aftalt, at virksomheden fremsender følgende dokumentation for 5 af 3F udvalgte medarbejdere: J, K, L, M, N. Dokumentationen omfatter: Ansættelsesbeviser Timesedler Aftale om arbejdstid Lønsedler Pensionsindbetaling for den enkelte medarbejder. Dokumentationen fremsendes af virksomheden til DI, så den kan være fremsendt til 3F, senest 9. juni 2023.” Senest den 9. juni 2023.” 3F anmodede i brev af 17. xxxxxx 2023 til DI om opfølgende organisationsmøde med henvisning til, at 3F ved gennemgang af den fremsendte dokumentation havde konstateret, ”at der ikke er fremsendt den dokumentation som er aftalt i referatet, til trods for at have rykket for den, er den endnu ikke fremsendt” (sagens bilag E s. 1). Mødet blev afholdt den 22. september 2023. I mødet deltog repræsentanter for overenskomstparterne. Fra virksomheden deltog O og G. Det hedder i det af overenskomstparterne underskrevne referat (sagens bilag E s. 2-3) bl.a.: ”Sagen forhandledes. CLS Solar Technologies fremsender en komplet liste, med start og slutdato over alle ansatte på pladsen fra start februar til ultimo september 2023. Når 3F modtager den nye liste, udpeger 3F 5 stk. yderligere medarbejdere, der skal fremsendes dokumentation for. Den nye liste skal fremsendes til DI DIO III …@.xx.xx senest 29.9.2023. Den nye dokumentation skal indeholde der Ansættelsesbeviser Timesedler Lønsedler Pensionsindbetalinger for den enkelte medarbejder Bankoverførsler for den enkelte medarbejder Bul[g]arske lønsedler For de 5 der tidligere er fremsendt dokumentation for, J, M, P, L og K, fremsendes yderligere timesedler og lønsedler for perioden maj til september 2023. Der fremsendes for de 5 tidligere medarbejdere dokumentation for bankoverførsel til den enkelte fra februar 2023 til september 2023. Der fremsendes dokumentation for de 5 tidligere medarbejdere at SH er afregnet for de helligdage der er afholdt samt at feriepenge og SH er tilgængelige. Der fremsendes den originale lønseddel de 5 tidligere personer får udleveret. Den yderligere dokumentation for de tidligere medarbejdere fremsendes senest 16. oktober 2023 til …@xx.xx. 3F fremsender regneark til …@xx.xx senest 26. oktober 2023 på 5 tidligere fremsendte personer. Næste møde torsdag den 2. november 2023 kl. 10.00. CLS Technologies skal på mødet have en tegningsberettiget med.” Opfølgningsmøde 2 blev afholdt den 20. december 2023. I mødet deltog repræsentanter for overenskomstparterne. Fra virksomheden deltog Q og O. Det hedder i det af overenskomstparterne underskrevne referat (sagens bilag F s. 1) bl.a.: ”Sagen forhandledes. Firmaet fremsender Bulgarske lønsedler for de 10 ansatte der tidligere er fremsendt dokumentation på i perioden samt underskrevne timesedler og attendance sheets udført fra firmaet. Dokumentation fremsendes senest 22.12.23. Firmaet oplyser at Eurowind har andre underentreprenører på pladsen. 3F gør gældende: virksomheden har præsteret flere timer end hvad medarbejderne er blevet afregnet for eller fremsendt timeregistreringer på, ligeledes er der udført arbejde i weekenden og på Søgnehelligdage uden overtidsbetaling. Virksomheden gentog det der blev oplyst på første møde, at når medarbejderne ikke kunne udføre arbejde på grund af dårligt vejr, blev de timer udført på andre dage, og der blev ikke betalt for ventetid eller overtid for de timer der blev præsteret efterfølgende. Virksomheden har ikke dokumenteret Feriegodtgørelse eller Særlig opsparing er hensat eller afregnet til den enkelte medarbejder, der er ikke afregnet kr. 1.300 på de dage hvor overenskomsten pålægger en betaling af de kr. 1.300. Virksomheden har ikke fremsendt den aftalte dokumentation, til trods for at det er præciseret i to efter hinanden underskrevne referater. DI DIO III tager forbehold for ovenstående. 3F forbeholder sig retten til at videreføre sagen. …” 3F begærede herefter, som nævnt, i butikslokaletbrev af 15. januar 2024 til DI sagen indbragt for faglig voldgift. Den indklagede virksomhed har, som nævnt, ikke bidraget til sagens oplysning under forberedelsen for den faglige voldgiftsret forud for begæringen om udsættelse. Der er heller ikke efter afslaget herpå af eller på virksomhedens vegne fremlagt yderligere materiale. Virksomheden er, som nævnt, uden meddelelse derom og begrundelse derfor udeblevet fra hovedforhandlingen, og indklagede har ikke under denne begæret hel eller delvis udsættelse med henblik på fremlæggelse af yderligere materiale. Parterne er enige om, dels at 3F med klageskriftet har fremlagt alt det materiale, som virksomheden er fremkommet med under det forudgående fagretlige forløb, dels at CLS ikke har fremlagt alt det materiale, som under det forudgående fagretlige forløb er aftalt fremlagt. Et hovedspørgsmål under sagen er, hvor mange medarbejdere der har arbejdet på pladsen hvor mange dage og hvilket antal timer. Til belysning heraf foreligger fra virksomheden ”Attendance Sheet” for månederne februar (10.-28.), marts (1.-31.) og april (1.-30.) 2023 for de i første omgang af 3F udvalgte fem medarbejdere: N2, N3, N5, N7 og N8 (sagens bilag H). Ifølge disse skemaer har disse fem medarbejdere i februar 2023 arbejdet: - mandag-torsdag 7,5 timer, - fredag 7 timer, - et varierende antal timer lørdag (2, 3, 5 eller 6 timer), i alt mellem 104 og 112 timer. I marts 2023 er de opført til at have arbejdet: - 7 timer mandag-onsdag, - 7 timer første og sidste torsdag, 6,5 timer anden og tredje torsdag og henholdsvis 6 (tre af dem) og 6,5 (to af dem) fjerde torsdag, - 7 timer første fredag, 6,5 timer anden og tredje fredag, 6 timer fjerde fredag og henholdsvis 6 (to af dem) og 6,5 (tre af dem) sidste fredag, - 2 timer første og tredje lørdag, ingen timer anden og fjerde lørdag, i alt henholdsvis 160 timer (tre af dem) og 161 timer (to af dem). I april 2023 er de ligeledes opført til at have arbejdet i alt henholdsvis 160 timer (tre af dem) og 161 timer (to af dem) – mellem 5 og 7,5 timer mandag-fredag, 4 timer de første tre lørdage, 3,5 og 3 timer de næste lørdage Om den præsterede arbejdsmængde foreligger endvidere for hver dag med arbejde udfyldte skemaer, som er fremsendt af virksomheden i forbindelse med det sidste opfølgende organisationsmøde (sagens bilag J, 434 sider). Skemaerne ser således ud: … De fremlagte skemaer starter med mandag den 13. marts 2023 og slutter med fredag den 29. september 2023. Der er ifølge skemaerne arbejdet på pladsen samtlige mandage til fredage i hele perioden, bortset fra torsdag den 8. og fredag den 9. juni 2023. Der er ingen skemaer for arbejde lørdage eller søndage. Der er ifølge skemaerne alle mandage til torsdage af samtlige medarbejdere arbejdet fra 08:00 til 16:30, alle fredage af samtlige medarbejdere fra 08:00 til 16:00. Navne og tider er maskinskrevne, signaturer håndskrevne. Nogle få dage i maj er de to første medarbejdere i dagens skema opført med 16:00 som sluttidspunkt i stedet for 16:30 som for alle øvrige. Xxxxx medarbejdere er ifølge skemaerne (bilag J) om onsdagen de pågældende uger (ugerne 11-39): 18, 18, 19, 22, 15, 15, 17, 22, 29, 26, 21, 20, 24, 28, 33, 33, 40, 48, 47, 45, 46, 38, 43, 43, 52, 56, 56, 54 og 42. Det er ubestridtoplyst, at Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, da han telefonisk kontaktede Xxxxxxxxx Xxxxxxx, mindst havde overvåget hende i en halv time83 forskellige personer har arbejdet på projektet. Tv-overvågningen blev anvendt med det oplyste formål at forebygge tyveri og røveri mv., og sagens spørgsmål er derfor, om Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx under de givne omstændigheder var berettiget til at iagttage Xxxxxxxxx Xxxxxxx som sket. Xxxxxxxxx Xxxxxxx blev afskediget den 31. december 2004. Matas på Amagertorv opsagde pr. 1. juli 2004 sit medlemskab af Dansk Handel & Ser- vice og blev herefter medlem af HTS Handel, Transport og Service. Matas var dog i et år fra udmeldelsen forsat omfattet af det for Dansk Handel & Service medlemmer gældende regelsæt. LO og DA har den 24. april 2001 indgået aftale om kontrolforanstaltninger. Aftalen har følgende ordlyd: Den 13. september 2004 udarbejdede Dansk Handel & Service og HK Handel en skriftlig ”fælles anbefaling af retningslinjer for god skik i forbindelse med tv- overvågning i butikken”. I anbefalingen hedder det bl.a.: • Der kan alene foretages tv-overvågning, hvis der er et sagligt formål med overvågningen. • Optagelserne må ikke senere anvendes til et andet formål, end de er indsamlet til. • TV-overvågning må ikke være krænkende eller forvolde nævneværdig ulempe for medarbejderne. Der må således f.eks. ikke finde overvågning sted på toiletter, i baderum, i prøverum, i omklædningsrum eller lignende steder. • Hvor det er driftsmæssigt muligt, bør der være en overvågningsfri zone, f.eks. kantine, kafferum e.l. • En arbejdsgiver, der påtænker at indføre tv-overvågning, skal drøfte dette med samarbejdsudvalget, hvis der findes et sådant på virksomheden. • Når arbejdsgiveren har truffet beslutning om at indføre tv-overvågning, skal arbejdsgiveren underrette medarbejderne derom, senest to uger inden over- vågningen iværksættes. • Hvis formålet med tv-overvågningen vil forspildes, hvis den ikke iværksættes straks, kan arbejdsgiveren underrette lønmodtagerne efterfølgende. Underretningen skal i så fald gives snarest muligt. • Der skal oplyses om det fulde formål med overvågningen, herunder f.eks. medarbejdertyveri, kundetyveri, svind, sikkerhed mv. • Virksomhedens navn og adresse. • Der bør oplyses om, hvilke personer eller medarbejdergrupper der har ad- gang til at se optagelserne, samt i hvilke tilfælde optagelserne bliver gen- nemgået, f.eks. ved stikprøvekontrol, konkret mistanke eller andet. • Det skal sikresAf nyt bilag K fremgår, at nye medarbejdere virksomheden i forbindelse med deres tiltræden infor- meres om tv-overvågning2023 har indbetalt pensionsbidrag for følgende antal medarbejdere: Jan/Feb 16 70.002,50 kr. • Ovennævnte oplysninger bør afgives skriftligtMarts 19 89.829,16 kr. Der kan informeres direkte til medarbejderneApril 20 73.280,22 kr. Maj 7 25.919,88 kr. Juni 8 25.247,54 kr. Juli 6 20.300,21 kr. August 5 10.067, i personalehåndbogen, ved opslag på virksomheden eller lig- nende97 kr. Det skal blot sikresSeptember 6 19.849,65 kr. Af bilaget fremgår, at alle er orienteretindbetalingerne angår By 1 – 1 indbetaling i marts, 1 i april og 1 i august til dels By 2.

Sagsfremstilling. Xxxxxxxxx Xxxxxxx arbejdede Forening A har oplyst at B igennem tre år leverede ydelser til AF i Matas på Amagertorv, KøbenhavnVejle- regionen via aftaler med D. I forlængelse heraf indgik B den 29. Om formiddagen den 30oktober 2004 en honoraraftale med C som i 2004 overtog opgaverne for AF i Vejle-regionen efter D. Honoraraftalen gjaldt for perioden 28. december 2004 blev hun i butikken telefonisk kontaktet af sin arbejdsgiver, Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, der fra sin bopæl i Hobro havde direkte adgang til de optagelser, som blev optaget via tv-overvågning i butikslokalet, og som meddelte hende, at han i længere tid havde iagttaget hende, og herefter påtalte, at hun sminkede sig i butikslokalet. Det er ubestridt, at Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, da han telefonisk kontaktede Xxxxxxxxx Xxxxxxx, mindst havde overvåget hende i en halv time. Tv-overvågningen blev anvendt med det oplyste formål at forebygge tyveri og røveri mv., og sagens spørgsmål er derfor, om Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx under de givne omstændigheder var berettiget til at iagttage Xxxxxxxxx Xxxxxxx som sket. Xxxxxxxxx Xxxxxxx blev afskediget den oktober – 31. december 2004, og B’s arbejdsopgaver bestod bl.a. Matas i opbygning og gennemførelse af et kur- susforløb for ledige. Foreningen har også oplyst at det var sædvanligt at der blev indgået midlertidige freelance- eller honoraraftaler. C havde indgået en ”Rammeaftale om beskæftigelsesindsatsen for ledige med lange og mellem- lange videregående uddannelser” med Arbejdsmarkedsstyrelsen på Amagertorv opsagde prvegne af AF-regionerne. Rammeaftalen indeholdt bl.a. en bestemmelse om at leveran- døren på regionens anmodning skulle udskifte en medarbejder såfremt regio- nens anmodning var rimeligt begrundet. Forening A har også oplyst at B i midten af december 2004 erfarede at AF i Vejle-regionen telefonisk havde bedt C om ikke at indgå en ny aftale med hende, idet AF i Vejle-regionen angiveligt ikke ønskede at samarbejde med hende. Dette resulterede i at B ikke fik fornyet sin kontrakt selv om der ifølge forening A var arbejds-/ordremæssigt grundlag for en forlængelse/fornyelse, og at dette ville være i overensstemmelse med kutymer og sædvanlig praksis på området. Forening A har endvidere oplyst at spørgsmålet om AF i Vejle-regionens af- visning af at samarbejde med B blev drøftet telefonisk mellem AF i Vejle- regionen og forening A i starten af 2005 uden at det førte til en ændret hold- ning hos regionen. Foreningen har også oplyst at B på intet tidspunkt fik en begrundelse for AF i Vejle-regionens afvisning af at samarbejde med hende, og at der ikke forelå noget skriftligt herom fra AF i Vejle-regionen. I et brev af 6. juni 2005 rettede forening A på vegne af B henvendelse til AF i Vejle-regionen. Foreningen bad regionen om en begrundelse for at regionen havde kontaktet C og udtalt at regionen ikke ønskede at B fik forlænget sin ansættelse. AF i Vejle-regionen svarede i et brev af 1. juli 2004 sit medlemskab 2005 at regionen havde taget kontakt til C straks regionen var blevet opmærksom på at B var blevet ansat. Regionen havde bl.a. af Dansk Handel & Ser- vice den grund været af den opfattelse at regionens in- formationer om B var tilgået de personer det måtte vedrøre. Om baggrunden for henvendelsen nævnes følgende i brevet af 1. juli 2005: ”På baggrund af samarbejdet med (B) omkring tidligere LVU-forløb (job- klubber for AC’ere) er det regionens erfaring, at deltagerne blev fastholdt i ledighed. (B) havde en negativ holdning til AF og blev herefter medlem ændrede ofte i AF’s aftaler med de ledige. (B) havde ikke indsigt i arbejdsmarkedet, hun be- vilgede kun kurser og meget sjældent praktik og/eller løntilskud selv om sidstnævnte ofte var yderst relevante ift. at understøtte de ledige i at få fornyet tilknytning til arbejdsmarkedet. Opfølgningen på forløbene har vist, at der ikke rigtig var power i (B)’s indsats, beskrevet som: der skete ingenting. På den baggrund har regionen fundet det mest naturligt at tilkendegive vores store betænkelighed ved at (B) atter skulle beskæftige sig med ak- tivering af HTS Handelledige akademikere.” I en e-mail af 21. december 2005 gjorde forening A gældende at der i regio- nens brev af 1. juli 2005 var fremsat en række påstande om B’s tidligere ar- bejdsindsats som hun ikke tidligere havde været gjort bekendt med. Forenin- gen fandt det problematisk at B ikke var blevet partshørt om grundlaget for regionens beslutning, Transport og Serviceoplyste at B ikke var enig i regionens vurdering af hendes arbejdsindsats. Matas var dog AF i Vejle-regionen fastholdt i et år fra udmeldelsen forsat omfattet brev af 10. januar 2006 de begrundelser som regionen gav i brevet af 1. juli 2005. Regionen anførte også at der ikke havde eksisteret et ansættelsesforhold mellem regionen og B, og at det derfor alene havde været arbejdsgiverens beslutning at afslutte ansættelsesforholdet. Re- gionen var ikke bekendt med hvorfor C valgte ikke at lade B gennemføre for- løb for Dansk Handel & Service medlemmer ledige i andre regioner. Forening A klagede i et brev af 20. februar 2006 til mig. Foreningen gjorde gældende regelsætat AF i Vejle-regionen ikke havde overholdt krav til skriftlig begrun- delse, partshøring, proportionalitet, god forvaltningsskik og vejledning. LO og DA har Denne klage oversendte jeg den 2416. april 2001 indgået aftale om kontrolforanstaltningermarts 2006 til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Aftalen har følgende ordlyd: Den 13AF i Vejle-regionen fastholdt i en udtalelse af 5. september 2004 udarbejdede Dansk Handel & Service og HK Handel en skriftlig ”fælles anbefaling maj 2006 over for Arbejds- markedsstyrelsen sin opfattelse af retningslinjer for god skik i forbindelse med tv- overvågning i butikken”. I anbefalingen hedder det bl.asagen.: • Der kan alene foretages tv-overvågning, hvis der er et sagligt formål med overvågningen. • Optagelserne må ikke senere anvendes til et andet formål, end de er indsamlet til. • TV-overvågning må ikke være krænkende eller forvolde nævneværdig ulempe for medarbejderne. Der må således f.eks. ikke finde overvågning sted på toiletter, i baderum, i prøverum, i omklædningsrum eller lignende steder. • Hvor det er driftsmæssigt muligt, bør der være en overvågningsfri zone, f.eks. kantine, kafferum e.l. • En arbejdsgiver, der påtænker at indføre tv-overvågning, skal drøfte dette med samarbejdsudvalget, hvis der findes et sådant på virksomheden. • Når arbejdsgiveren har truffet beslutning om at indføre tv-overvågning, skal arbejdsgiveren underrette medarbejderne derom, senest to uger inden over- vågningen iværksættes. • Hvis formålet med tv-overvågningen vil forspildes, hvis den ikke iværksættes straks, kan arbejdsgiveren underrette lønmodtagerne efterfølgende. Underretningen skal i så fald gives snarest muligt. • Der skal oplyses om det fulde formål med overvågningen, herunder f.eks. medarbejdertyveri, kundetyveri, svind, sikkerhed mv. • Virksomhedens navn og adresse. • Der bør oplyses om, hvilke personer eller medarbejdergrupper der har ad- gang til at se optagelserne, samt i hvilke tilfælde optagelserne bliver gen- nemgået, f.eks. ved stikprøvekontrol, konkret mistanke eller andet. • Det skal sikres, at nye medarbejdere i forbindelse med deres tiltræden infor- meres om tv-overvågning. • Ovennævnte oplysninger bør afgives skriftligt. Der kan informeres direkte til medarbejderne, i personalehåndbogen, ved opslag på virksomheden eller lig- nende. Det skal blot sikres, at alle er orienteret.

Sagsfremstilling. Xxxxxxxxx Xxxxxxx arbejdede Banedanmark er en statslig styrelse under Transport- og Bygningsministeriet, der driver, vedligeholder og udvikler den statsejede jernbaneinfrastruktur. I 1997 blev det tidligere DSB opdelt i Matas på Amagertorvoperatørselskabet DSB og infrastrukturselskabet Banestyrelsen, Københavnfra 2004 Banedanmark. Om formiddagen den 30De overenskomstansatte, der var beskæftiget inden- for de områder, der blev udskilt, blev virksomhedsoverdraget til de nye selskaber. De tje- nestemandsansatte, som var beskæftiget indenfor de områder, der blev udskilt, blev enten udlånt eller overgik frivilligt til ansættelse i de udskilte selskaber. De medarbejdere, der i 1997 overgik til ansættelse hos Banedanmark, bevarede retten til fri befordring. Ordningen omfattede alle medarbejdere overført fra DSB, og medarbejdere ansat direkte under Ba- nedanmark frem til 31. december 2004 blev hun i butikken telefonisk kontaktet af sin arbejdsgiver, Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx2006. For de tidligere DSB medarbejdere, der fra sin bopæl overgik til Banedanmark, var der i Hobro havde trafikkontrakten mellem Transportministeriet og DSB en pligt til at udstede frikort til disse medarbejdere. For medarbejdere ansat senere og direkte adgang til de optagelser, som blev optaget via tv-overvågning i butikslokalet, og som meddelte hende, at han i længere tid havde iagttaget hende, og herefter påtalte, at hun sminkede sig i butikslokalet. Det er ubestridt, at Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, da han telefonisk kontaktede Xxxxxxxxx Xxxxxxx, mindst havde overvåget hende Ba- nedanmark var spørgsmålet reguleret i en halv timekontrakt direkte mellem Banedanmark og DSB. Tv-overvågningen Af økonomiske årsager blev anvendt med det oplyste formål at forebygge tyveri og røveri mv., og sagens spørgsmål er derfor, om Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx under de givne omstændigheder var berettiget ordningen ikke tilbudt til at iagttage Xxxxxxxxx Xxxxxxx som sket. Xxxxxxxxx Xxxxxxx blev afskediget medarbejdere ansat efter den 31. december 20042006, og medarbejdere ansat efter denne dato havde således ikke adgang til fri- befordring. Matas på Amagertorv opsagde pr. 1. juli 2004 sit medlemskab af Dansk Handel & Ser- vice og blev herefter medlem af HTS Handel, Transport og Service. Matas var dog i et år fra udmeldelsen forsat Medarbejdere omfattet af ordningen kunne få udstedt frikort for et kalenderår ad gangen. Kortet var normalt gyldigt til den 31. januar det følgende år og omfattede alle DSB- og Arriva-togstrækninger. Retten til fribefordring bortfaldt ved afsked og tjenestefrihed uden løn. Der var tale om en frivillig ordning, hvor medarbejderne havde mulighed for Dansk Handel & Service medlemmer gældende regelsætskriftligt at tilvælge frikort. LO Medarbejdere, der ikke benyttede sig af adgangen til frikort, fik ikke anden kompensation. Fribefordringen til Banedanmarks medarbejdere var på samme vilkår som for DSB’s egne medarbejdere. I efteråret 2014 indledte DSB og DA har Banedanmark forhandlinger om en fornyelse af ordningen om medarbejdernes adgang til fribefordring. Den hidtidige ordning udløb efter sin ordlyd den 2431. april 2001 indgået december 2014. Der blev opnået en aftale om kontrolforanstaltningerforlængelse af den gældende aftale om fribefordring for 2015. Aftalen DSB og Banedanmark afholdt i januar 2015 på ny et møde vedrørende fribefordring. For- handlingerne fortsatte over flere møder, men den 23. marts 2015 måtte parterne konstatere, at det ikke ville blive muligt at opnå enighed om en ny aftale. Banedanmarks administrerende direktør, JEH, orienterede ved e-mail af 23. marts 2015 medarbejderne om, at den hidtidige ordning med fribefordring ikke ville kunne fortsætte, men at man fortsat arbejdede på at finde en løsning. Af e-mailen fremgik blandt andet: ”Emne: Fribefordring må desværre udfases Kære Kollega med frikort Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at det trods Direktionens intensi- ve forhandlinger med DSB ikke er muligt at fortsætte ordningen med frikort fra og med 2016. Det forhandles lige nu med DSB om at sikre ordningen til ud- gangen af 2015. Alt efter hvordan forhandlingerne falder ud, kan der blive tale om et tidligere ophør af ordningen i 2015. HSU blev orienteret om og drøftede situationen her til morgen, og der er i HSU enighed om, at dette er en rigtig ærgerlig situation, og alle ønskede, at ordnin- gen kunne have fortsat. Der var enighed om først at fokusere på bedst mulig løsning for 2015 og herefter på ansættelsesmæssige aspekter. Der var også enighed om at orientere medarbejderne i dag. Derfor må fribefordring ophøre I forbindelse med at DSB har følgende ordlyd: Den 13fået nyt trafikkontrakt med Transportministeriet, er der ikke længere et grundlag for, at DSB kan udstede fribefordring på særli- ge vilkår til de omfattede tidligere DSB medarbejdere i Banedanmark som hid- til. september 2004 udarbejdede Dansk Handel & Service I den gamle trafikkontrakt havde DSB mulighed for og HK Handel en skriftlig ”fælles anbefaling var forpligtiget til at udstede frikort på særlige vilkår til de af retningslinjer for god skik Banedanmarks medarbejdere, som blev overført til Banestyrelsen i forbindelse med tv- overvågning udskillelsen af Banestyrelsen fra DSB. For de af jer, som blev ansat efter januar 1997 og dannelsen af Bane- styrelsen, har frikortet været baseret i butikken”en kommerciel kontrakt indgået direkte mellem DSB og Banedanmark. I anbefalingen hedder Direktionen har ført intensive forhandlinger med DSB i flere omgange for at finde mulige løsninger, så fribefordringsordningen kunne fortsætte - trods DSBs nye kontrakt. Desværre uden held. Banedanmark står i den situation, at Banedanmark skal betale på fuldt kom- mercielle vilkår for ordningen. Det ville betyde en væsentlig forøgelse af Ba- nedanmarks udgifter til frikort med ca. 15 mio. – næsten en fire dobling af ud- gifterne. Derfor er det bl.a.: • Der kan alene foretages tv-overvågning, hvis der er et sagligt formål med overvågningendesværre ikke økonomisk muligt at forsætte fribe- fordringsordningen. • Optagelserne må ikke senere anvendes De ændrede vilkår vil i alle tilfælde også påføre Banedan- mark væsentlige ekstra udgifter til et andet formål, end de er indsamlet til. • TV-overvågning må ikke være krænkende eller forvolde nævneværdig ulempe for medarbejdernetjenesterejser. Der må således f.eks. ikke finde overvågning sted på toiletter, i baderum, i prøverum, i omklædningsrum eller lignende steder. • Hvor det er driftsmæssigt muligt, bør der være vil senere blive fremsendt en overvågningsfri zone, f.eks. kantine, kafferum e.l. • En arbejdsgiver, der påtænker at indføre tv-overvågning, skal drøfte dette med samarbejdsudvalget, hvis der findes et sådant på virksomheden. • Når arbejdsgiveren har truffet beslutning formel varsling af ophøret” I perioden frem til oktober 2015 forhandlede DSB og Banedanmark videre blandt andet om at indføre tv-overvågningvidereføre ordningen efter 2015. Da det ikke var muligt at forlænge den hidtidige aftale på samme vilkår, skal arbejdsgiveren underrette foretog Banedan- mark en række beregninger i forhold til de fremtidige omkostninger ved at opretholdelse af frikortordningen. På denne baggrund hørte Banedanmark medarbejderne derom, senest to uger inden over- vågningen iværksættesom ophør af fri- befordring. • Hvis formålet Af høringsskrivelsen af 12. maj 2015 fremgår blandt andet: ”Overskrift: Høring om ophør af frikortordningen med tv-overvågningen vil forspildes, hvis den ikke iværksættes straks, kan arbejdsgiveren underrette lønmodtagerne efterfølgende. Underretningen skal i så fald gives snarest muligt. • Der skal oplyses om det fulde formål med overvågningen, herunder f.eks. medarbejdertyveri, kundetyveri, svind, sikkerhed mv. • Virksomhedens navn og adresse. • Der bør oplyses om, hvilke personer eller medarbejdergrupper der har ad- gang til at se optagelserne, samt i hvilke tilfælde optagelserne bliver gen- nemgået, f.eks. ved stikprøvekontrol, konkret mistanke eller andet. • Det skal sikres, at nye medarbejdere i forbindelse med deres tiltræden infor- meres om tv-overvågning. • Ovennævnte oplysninger bør afgives skriftligt. Der kan informeres direkte til medarbejderne, i personalehåndbogen, ved opslag på virksomheden eller lig- nende. Det skal blot sikres, at alle er orienteretudgangen af november 2015.

Sagsfremstilling. Xxxxxxxxx Xxxxxxx arbejdede Regeringen har sammen med arbejdsmarkedets parter vedtaget at indføre en ny uddannelse, som skal hjælpe nytilkomne flygtninge ind på det danske arbejdsmarked. Uddannelsen, som har fået navnet Integrationsgrunduddannelsen (IGU), varer 2 år og er målrettet flygtninge i Matas på Amagertorvalderen 18 til 40 år. Uddannelsen indføres som en 3-årig forsøgsordning. Loven er trådt i kraft den 1. juli 2016. Arbejdsmarkedsudvalget skal tage stilling til, København. Om formiddagen den 30. december 2004 blev hun om udvalget, i butikken telefonisk kontaktet form af sin arbejdsgiveren bonus, Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxvil kompenserer en del af udgiften til elevløn til de første 20 forløb, der måtte blive etableret i institutioner/afdelinger internt i Aabenraa Kommune. Med IGU’en får flygtninge og familiesammenførte adgang til både praktisk oplæring på en virksomhed og til offentligt betalt skoleundervisning med faglig opkvalificering og danskuddannelse, og bliver samtidig selvforsørgende i et ustøttet ansættelsesforhold. I forhold til integrationslovens eksisterende virksomhedsrettede redskaber (løntilskud og virksomhedspraktik) udgør IGU’en en væsentlig mindre bureaukratisk ordning for både virksomhed, udlænding og kommune, idet virksomhed og udlænding selv aftaler ansættelsesforholdet uden kommunens mellemkomst. Uddannelsen gennemføres som et lærlingeforløb, hvor eleven er tilknyttet en privat eller offentlig virksomhed i 2 år. I løbet af det 2-årige IGU-forløb kan eleven modtage op til 20 ugers relevant uddannelse. Under uddannelsesforløbet modtager IGU-eleven en uddannelsesydelse svarende til integrationsydelsen. I den resterende del af IGU’en modtager IGU-eleven elevløn fra sin bopæl arbejdsplads. IGU-elever aflønnes med de erhvervsgrunduddannelseslønsatser, der følger af en kollektiv overenskomst på det pågældende faglige område, der er gældende på virksomheden, og er i Hobro havde direkte adgang øvrigt omfattet af de arbejdsvilkår fastsat i den relevante kollektive overenskomst, som gælder på virksomheden. Jobcentret er i gang med at udbrede kendskabet til ordningen og finde private virksomheder, der kunne tænke sig at ansætte IGU-elever. Private virksomheder, der etablerer og gennemfører IGU-forløb, bliver, til forskel fra kommunale institutioner, tilgodeset med en bonus. Bonus ydes til virksomheden med 20.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder og yderligere med 20.000 kr. efter 2 års ansættelse, når forløbet er fuldført. Bonus til private virksomheder udbetales af Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter ansøgning. En tilsvarende bonus udbetales i samme periode til private virksomheder, der ansætter unge 17 til 30 årige i et EGU-forløb. Kommunale institutionerne, der ansætter EGU-elever, får som hidtil fuldt ud dækket deres udgifter til elevlønnen. I forsøg på at fremme interessen for de nye IGU-forløb blandt Aabenraa kommunes institutioner foreslås det, at der indføres en bonus til de optagelserinstitutioner, som blev optaget via tvopretter og gennemfører de første 20 IGU-overvågning forløb. Der lægges op til en bonus til institutionen på 30.000 kr., når IGU-eleven har været ansat i butikslokalet6 måneder, og yderligere med 45.000 kr. efter 2 års ansættelse, når forløbet er fuldført. Finansieringen af den foreslåede bonus kan ske via de mindre udgifter, der er til forsørgelse (integrationsydelse) på Arbejdsmarkedsudvalgets område, når en flygtning starter som meddelte hende, at han i længere tid havde iagttaget hendeIGU-elev, og herefter påtalte, at hun sminkede sig i butikslokaletovergår til elevløn. Det Den samlede bonus til institutionen efter fuldført forløb er ubestridt, at Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, da han telefonisk kontaktede Xxxxxxxxx Xxxxxxx, mindst havde overvåget hende i en halv time. Tv-overvågningen blev anvendt med det oplyste formål at forebygge tyveri og røveri mv75.000 kr., og sagens spørgsmål udgør omtrent halvdelen af den elevløn institutionen skal betale, i den to årige periode uddannelsen varer. Den økonomiske gevinst for kommunen ligger i, at bonus kun udgør mellem halvdelen og to tredje dele af den netto-udgift kommunen ellers ville have til forsørgelse, hvis borgeren fortsat er derforpå integrationsydelse. Bonus til kommunale institutioner administreres af kommunen (Jobcentret), og finansieres fuldt ud af Arbejdsmarkedsudvalgets budget til overførselsudgifter (integrationsydelse). Orientering til kommunens institutioner om Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx under de givne omstændigheder var berettiget til at iagttage Xxxxxxxxx Xxxxxxx som sketmuligheden for etablering af IGU-forløb for flygtninge, vil ske dels ved udsendelse af kampagnemateriale samt ved besøg fra Jobcentrets virksomhedskonsulenter. Xxxxxxxxx Xxxxxxx blev afskediget Sagen behandles i HMU den 31. december 2004. Matas på Amagertorv opsagde pr. 1. juli 2004 sit medlemskab af Dansk Handel & Ser- vice og blev herefter medlem af HTS Handel, Transport og Service. Matas var dog i et år fra udmeldelsen forsat omfattet af det for Dansk Handel & Service medlemmer gældende regelsæt. LO og DA har den 24. april 2001 indgået aftale om kontrolforanstaltninger. Aftalen har følgende ordlyd: Den 1327. september 2004 udarbejdede Dansk Handel & Service 2016 og HK Handel en skriftlig ”fælles anbefaling af retningslinjer for god skik efterfølgende i forbindelse med tv- overvågning i butikken”Økonomiudvalget. I anbefalingen hedder det bl.aMed henblik på de personalepolitiske aspekter skal Arbejdsmarkedsudvalget forholde sig til bonusspørgsmålet og finansiering heraf.: • Der kan alene foretages tv-overvågning, hvis der er et sagligt formål med overvågningen. • Optagelserne må ikke senere anvendes til et andet formål, end de er indsamlet til. • TV-overvågning må ikke være krænkende eller forvolde nævneværdig ulempe for medarbejderne. Der må således f.eks. ikke finde overvågning sted på toiletter, i baderum, i prøverum, i omklædningsrum eller lignende steder. • Hvor det er driftsmæssigt muligt, bør der være en overvågningsfri zone, f.eks. kantine, kafferum e.l. • En arbejdsgiver, der påtænker at indføre tv-overvågning, skal drøfte dette med samarbejdsudvalget, hvis der findes et sådant på virksomheden. • Når arbejdsgiveren har truffet beslutning om at indføre tv-overvågning, skal arbejdsgiveren underrette medarbejderne derom, senest to uger inden over- vågningen iværksættes. • Hvis formålet med tv-overvågningen vil forspildes, hvis den ikke iværksættes straks, kan arbejdsgiveren underrette lønmodtagerne efterfølgende. Underretningen skal i så fald gives snarest muligt. • Der skal oplyses om det fulde formål med overvågningen, herunder f.eks. medarbejdertyveri, kundetyveri, svind, sikkerhed mv. • Virksomhedens navn og adresse. • Der bør oplyses om, hvilke personer eller medarbejdergrupper der har ad- gang til at se optagelserne, samt i hvilke tilfælde optagelserne bliver gen- nemgået, f.eks. ved stikprøvekontrol, konkret mistanke eller andet. • Det skal sikres, at nye medarbejdere i forbindelse med deres tiltræden infor- meres om tv-overvågning. • Ovennævnte oplysninger bør afgives skriftligt. Der kan informeres direkte til medarbejderne, i personalehåndbogen, ved opslag på virksomheden eller lig- nende. Det skal blot sikres, at alle er orienteret.

Sagsfremstilling. Xxxxxxxxx Xxxxxxx arbejdede i Matas Adecco A/S er et af Danmarks største vikarbureauer. Adecco servicerer bl.a. Copenhagen Metro Team I/S (CMT). I årene 2013 til 2016 udsendte Adecco omkring 1.300 vikarer til arbejde for CMT på Amagertorvmetroprojektet. Adecco har oplyst, København. Om formiddagen den 30. december 2004 blev hun i butikken telefonisk kontaktet at en vikar bliver knyttet til Adecco ved indgåelse af sin arbejdsgiver, Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx, der fra sin bopæl i Hobro havde direkte adgang til de optagelseren ”Temporary Staff Agreement”, som blev optaget via tv-overvågning i butikslokaletdanner grundlag for Adeccos efterfølgende tilbud om udsendelse til en bruger- virksomhed, her CMT, og som meddelte hendeindgåelse af aftale herom. Adeccos ”Temporary Staff Agreement” har en varighed på typisk ét år. Tilbud om beskæftigelse bliver givet pr. e-mail eller telefonisk. Til- buddet er specificeret, så vikaren får oplysning om bl.a., hvor, hvad, hvornår, hvor længe, løn og arbejdstid. Når Adecco fremkommer med et tilbud om beskæftigelse, står det vikaren frit for at sige ja eller nej. Adecco har endvidere oplyst, at han hvis vikaren siger ja til et tilbud om et job hos CMT, udfærdiger Adecco en ”Confirmation of employment” til vikaren og en ”Temp assistance – order confirma- tion” til CMT. Er der tale om en ændring i længere tid havde iagttaget hendebestillingen eller en forlængelse udfærdiges en ”Con- firmation of assignment change” eller en ”Confirmation of assignment extend” til vikaren. En ”Confirmation of employment”, ”Confirmation of assignment change” og en ”Confirmation of assignment extend” (i det følgende samlet omtalt som ”bestillingsbekræftelse”) til vikaren indeholder i alle tilfælde en angivelse af bl.a. navnet på Adeccos kunde, dvs. her CMT, ”Wor- king address”, ”Contact person” (her typisk CMT’s site manager), ”Starting date”, ”End date”, ”Employment field”, ”Salary” og ”Employment description”. På pladsen har CMT ledelsesretten. Adecco har med såvel de udsendte vikarer som CMT aftalt, at ændringer skal aftales med Adecco. Ved udsendelse til en brugervirksomhed udbetaler Adecco løn én gang om måneden (i begyndel- sen af den periode sagen angår dog hver 14. dag). Lønudbetaling sker på baggrund af medarbej- derens elektroniske tidsregistrering, såkaldte ”time sheets”, og herefter påtalte, at hun sminkede sig i butikslokaletbrugervirksomhedens elektroniske godkendelse heraf. Medarbejderen skal uge for uge elektronisk registrere sine arbejdstimer senest mandag kl. 12:00. Brugervirksomheden skal godkende elektroniske timesedler senest tirsdag kl. 10:00. Det er ubestridtoplyst, at Xxxx Xxxxxx XxxxxxxCMT har 27 arbejdspladser på City-Metroring-projektet. Arbejdstiderne på pladserne er forskellige. På nogle arbejdes i døgndrift, da han telefonisk kontaktede Xxxxxxxxx Xxxxxxxpå andre i mindre omfang. Arbejdet involverer en lang række underentreprenører, mindst havde overvåget hende som i en halv timeprocessen udfører forskellige arbejder på forskellige tidspunkter. Tv-overvågningen Sagen angår udsendelse af Adeccos medarbejdere A, B og C til arbejde for CMT. A blev anvendt med det oplyste formål at forebygge tyveri udsendt navnlig som kranfører og røveri mv.B og C navnlig som maskinoperatør. Sagen drejer sig om perioden for så vidt angår A fra den 2. januar 2014 til den 5. december 2016, for så vidt angår B fra den 6. februar 2014 til den 18. december 2016 og sagens spørgsmål er derforfor så vidt angår C fra den 22. juli 2013 til den 18. december 2016. Uoverensstemmelsen angår som nævnt navnlig, om Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx under de givne omstændigheder var berettiget der i overenskomsten er hjemmel til at iagttage Xxxxxxxxx Xxxxxxx tilret- telægge arbejdet, således som sketdet faktisk er udført af de tre medarbejdere. Xxxxxxxxx Xxxxxxx blev afskediget den 31Om As udsendelse i perioden er der fremlagt i alt 68 bestillingsbekræftelser. december 2004Om Bs udsendelse i perioden er der fremlagt i alt 17 bestillingsbekræftelser. Matas på Amagertorv opsagde prOm Cs udsendelse i perioden er der fremlagt i alt 32 bestillingsbekræftelser. 1For alle tre gælder, at der i bestillingsbekræftelserne under ”working hours” er henvist til ”work time according to work plan on site” eller lignende og angivet, at der hver dag er 30 minutters tvungen pause. juli 2004 sit medlemskab af Dansk Handel & Ser- vice og blev herefter medlem af HTS Handel, Transport og Service. Matas var dog Der er i et år fra udmeldelsen forsat omfattet af det for Dansk Handel & Service medlemmer gældende regelsæt. LO og DA har den 24. april 2001 indgået aftale om kontrolforanstaltninger. Aftalen har følgende ordlyd: Den 13. september 2004 udarbejdede Dansk Handel & Service og HK Handel en skriftlig ”fælles anbefaling af retningslinjer for god skik enkelte tilfælde anført arbejdstider direkte i forbindelse med tv- overvågning i butikken”bestillingsbekræftelsen. I anbefalingen hedder det bl.a.: • Der kan alene foretages tv-overvågning, hvis der er et sagligt formål visse tilfælde har arbejdsplanen været vedhæftet mailen med overvågningenbestillingsbekræftelsen. • Optagelserne må ikke senere anvendes til et andet formål, end de er indsamlet til. • TV-overvågning må ikke være krænkende eller forvolde nævneværdig ulempe for medarbejdernePå hver enkelt bestillingsbekræftelse fremgår også en start- og en slutdato. Der må således f.ekser stor forskel på, hvor lang en periode de enkelte bestillingsbekræftelser angår, ligesom de i visse tilfælde også er overlappende. ikke finde overvågning sted på toiletterSom eksempler fra de bestillingsbekræftelser, i baderum, i prøverum, i omklædningsrum eller lignende steder. • Hvor det er driftsmæssigt muligt, bør der være en overvågningsfri zone, f.eks. kantine, kafferum e.l. • En arbejdsgiver, der påtænker at indføre tv-overvågning, skal drøfte dette med samarbejdsudvalget, hvis der findes et sådant på virksomheden. • Når arbejdsgiveren har truffet beslutning om at indføre tv-overvågning, skal arbejdsgiveren underrette medarbejderne derom, senest to uger inden over- vågningen iværksættes. • Hvis formålet med tv-overvågningen vil forspildes, hvis den ikke iværksættes strakssom A modtog, kan arbejdsgiveren underrette lønmodtagerne efterfølgende. Underretningen skal i så fald gives snarest muligt. • Der skal oplyses om det fulde formål med overvågningen, herunder f.eks. medarbejdertyveri, kundetyveri, svind, sikkerhed mv. • Virksomhedens navn og adresse. • Der bør oplyses om, hvilke personer eller medarbejdergrupper der har ad- gang til at se optagelserne, samt i hvilke tilfælde optagelserne bliver gen- nemgået, f.eks. ved stikprøvekontrol, konkret mistanke eller andet. • Det skal sikres, at nye medarbejdere i forbindelse med deres tiltræden infor- meres om tv-overvågning. • Ovennævnte oplysninger bør afgives skriftligt. Der kan informeres direkte til medarbejderne, i personalehåndbogen, ved opslag på virksomheden eller lig- nende. Det skal blot sikres, at alle er orienteret.nævnes: