Common use of Afgrænsning Clause in Contracts

Afgrænsning. I henhold til at sikre, at der opnås et konkret grundlag som besvarelse til den præsenterede problemformulering vil nærværende afsnit have til hensigt at afgrænse undersøgelsesområdet. Idet der i afhandlingen primært arbejdes inden for henholdsvis selskabsretten og skatteretten vil der ske afgrænsning inden for hvert af disse retlige områder. Kapitalejerlån specificeres til efter ordlyden at omfatte lån fra kapitalselskaber til kapitalejere, hvormed øvrige låntyper som medarbejderlån, hvor lån ydes mellem en medarbejder, der ikke er kapitalejer, og selskabet, med henblik på at erhverve kapitalandele efter SL § 214, såvel som koncernlån, hvor moderselskabet er kapitalejer efter SL § 211, ikke behandles. Inden for selskabsretten vil afhandlingens udgangspunkt derfor centrere om de relevante bestemmelser i SL §§ 210-215. Kapitalejerlån anses i afhandlingen for at opstå mellem et kapitalselskab og en fysisk person i form af en kapitalejer, ledelsesmedlem eller nærtstående, omend de øvrige bestemmelser i relation til juridiske personer indledende benævnes. For definition af kapitalejer anvendt i afhandlingen henvises desuden til følgende afsnit ‘Definitioner’. Afgrænsningen sker med udgangspunkt i afhandlingens formål, som består i at undersøge samspillet mellem SL § 210 og LL § 16 E, idet LL § 16 E regulerer fysiske personer og ikke juridiske personer. Ydermere vil der inden for undersøgelsesområdet ikke tages stilling til det strafferetlige område samt ledelsesansvar i forbindelse med ulovlige kapitalejerlån og konsekvenserne heraf. Inden for skatteretten vil udgangspunktet være anvendelsesområdet i LL § 16 E og dennes relation til kapitalejerlånet i selskabsretlig henseende. Anden hævning af selskabets midler, som ikke vedrører begrebet kapitalejerlån behandles derfor ikke, hvorfor for eksempel maskeret udbytte og udlodning ikke benævnes, omend kun indledende. Foruden førnævnte, afgrænser undersøgelsesområdet sig desuden til ikke at omfatte eventuelle revisionsmæssige og erklæringsmæssige forhold ved emnet, hvorfor der ikke tages stilling til revisors rapporteringsforpligtelser, såvel som de regnskabsmæssige forhold i relation til præsentation og indregning af kapitalejerlån ikke behandles. Endeligt vil afhandlingen afgrænse sig til at behandle de selskabsretlige og skatteretlige regler i relation til kapitalejerlån ydet mellem et kapitalselskab og en dansk kapitalejer efter de nationale retsregler, hvormed der ikke tages stilling til øvrige forhold med afsæt i EU-retten.

Afgrænsning. I henhold Denne afhandlings overordnede formål er at belyse, hvilke selskabsretlige og skatteretlige fordele og ulemper iværksættere skal være opmærksomme på og have med i deres overvejelser i valget af selskabsform. Denne afhandling er afgrænset til at sikreomhandle fordele og ulemper forbundet med valg af enten anpartsselskabet eller interessentskabet som retlig ramme for den erhvervsdrivende virksomhed. Afhandlingen vil således ikke behandle gældende forhold for de øvrige personselskaber, såsom kommanditselskaber, partrederier og selskaber med begrænset ansvar. Ligeledes er perspektivet på kapitalselskabsretten indsnævret, således at der opnås et konkret grundlag som besvarelse til den præsenterede problemformulering vil nærværende afsnit have til hensigt at afgrænse undersøgelsesområdet. Idet der i afhandlingen primært arbejdes inden for henholdsvis selskabsretten aktieselskabet og skatteretten vil der ske afgrænsning inden for hvert af disse retlige områder. Kapitalejerlån specificeres til efter ordlyden at omfatte lån fra kapitalselskaber til kapitalejere, hvormed øvrige låntyper som medarbejderlån, hvor lån ydes mellem en medarbejder, der ikke er kapitalejer, og selskabet, med henblik på at erhverve kapitalandele efter SL § 214, såvel som koncernlån, hvor moderselskabet er kapitalejer efter SL § 211, partnerselskabet ikke behandles. Inden Det må dog bemærkes, at anpartsselskabet, foruden en række særregler, er underlagt samme retsgrundlag som disse selskabsformer, hvorfor gennemgangen af gældende ret vil repræsentere et vist overlap til også disse selskabsformer. Fonde, foreninger, og finansielle virksomheder omfattes endvidere ikke af afhandlingen. Der en lang række momenter der kan have betydning for selskabsretten iværksætteres endelige valg af selskabsform. Denne afhandling vil afhandlingens udgangspunkt primært rette fokus mod de aspekter der oplistes i afsnit 2.3. Disse aspekter er nøje udvalgt ud fra en væsentlighedsvurdering. Afhandlingen ønskes desuden, som nævnt ovenfor, aktualiseret ved inddragelsen af nyere dansk lovgivning, relevant for iværksætteres valg af selskabsform. Denne formulering åbner for behandlingen af et så omfattende antal love, at denne afhandlings omfangsrestriktioner ikke muliggør en udtømmende behandling af alle disse. I stedet behandles et snævert udsnit af nyere lovgivning, med særlig stor indvirkning på iværksætteres valg. Denne afhandling vil derfor centrere særligt rette fokus mod den nye lov om de relevante bestemmelser i SL §§ 210-215kontrolpakken, samt på afskaffelsen af iværksætterselskabet. Kapitalejerlån anses i Afslutningsvist må det pointeres, at afhandlingen for afgrænses til at opstå mellem et kapitalselskab og en fysisk person i form af en kapitalejer, ledelsesmedlem eller nærtstående, omend de øvrige bestemmelser i relation til juridiske personer indledende benævnes. For definition af kapitalejer anvendt i afhandlingen henvises desuden til følgende afsnit ‘Definitioner’. Afgrænsningen sker med tage udgangspunkt i afhandlingens formåldansk ret, som består i at undersøge samspillet mellem SL § 210 og LL § 16 E, idet LL § 16 E regulerer fysiske personer og ikke juridiske personer. Ydermere vil der inden for undersøgelsesområdet ikke tages stilling til det strafferetlige område samt ledelsesansvar i forbindelse med ulovlige kapitalejerlån og konsekvenserne heraf. Inden for skatteretten vil udgangspunktet være anvendelsesområdet i LL § 16 E og dennes relation til kapitalejerlånet i selskabsretlig henseende. Anden hævning af selskabets midler, som ikke vedrører begrebet kapitalejerlån behandles derfor ikke, hvorfor for eksempel maskeret udbytte og udlodning ikke benævnes, omend kun indledende. Foruden førnævnte, afgrænser undersøgelsesområdet sig desuden til ikke at omfatte eventuelle revisionsmæssige og erklæringsmæssige forhold ved emnet, hvorfor der ikke tages stilling til revisors rapporteringsforpligtelser, såvel som de regnskabsmæssige forhold i relation til præsentation og indregning af kapitalejerlån ikke behandles. Endeligt vil afhandlingen afgrænse sig til at behandle de herunder danske selskabsretlige og skatteretlige regler obligationsretlige grundsætninger. Udenlandsk ret og oprettelsen af filialer i relation til kapitalejerlån ydet mellem et kapitalselskab og en dansk kapitalejer efter de nationale retsregler, hvormed der ikke tages stilling til øvrige forhold med afsæt i EU-rettenudlandet behandles således ikke.

Afgrænsning. I henhold Xxxxxx og vilkår for vores arbejde 3.1 Den udførte gennemgang, som er beskrevet i denne rapport, er baseret på det materiale vi har mod- taget fra Furesø Kommune, jf. afsnit 2.4 og 2.5, herunder seneste årsregnskaber, revisionserklærin- ger, revisionsprotokollat selskabets kortfristede aktiver i forhold til at sikrekortfristede gæld, samt en gene- rel vurdering af, om der forekommer indikationer på, at der opnås et konkret grundlag som besvarelse det enkelte selskab/almene bolig har en dår- lig økonomi baseret på seneste årsregnskab. Vi har ikke efterprøvet de modtagne informationer og oplysninger og tager derfor ikke ansvar for pålideligheden, nøjagtigheden og fuldstændigheden her- af. 3.2 Den i rapporten foretaget gennemgang afgrænser sig til den præsenterede problemformulering vil nærværende afsnit have til hensigt at afgrænse undersøgelsesområdet. Idet der i afhandlingen primært arbejdes inden for henholdsvis selskabsretten og skatteretten vil der ske afgrænsning inden for hvert af disse retlige områder. Kapitalejerlån specificeres til efter ordlyden at omfatte lån fra kapitalselskaber til kapitalejere, hvormed øvrige låntyper som medarbejderlån, hvor lån ydes mellem en medarbejderdet materiale, der ikke er kapitalejerpræsenteret for os, og selskabet, med henblik på at erhverve kapitalandele efter SL § 214, såvel som koncernlån, hvor moderselskabet er kapitalejer efter SL § 211, ikke behandles. Inden for selskabsretten vil afhandlingens udgangspunkt derfor centrere om de relevante bestemmelser i SL §§ 210-215. Kapitalejerlån anses i afhandlingen for at opstå mellem et kapitalselskab og en fysisk person i form af en kapitalejer, ledelsesmedlem eller nærtstående, omend de øvrige bestemmelser i relation til juridiske personer indledende benævnes. For definition af kapitalejer anvendt i afhandlingen henvises desuden til følgende afsnit ‘Definitioner’. Afgrænsningen sker med udgangspunkt i afhandlingens formål, som består i at undersøge samspillet mellem SL § 210 og LL § 16 E, idet LL § 16 E regulerer fysiske personer og ikke juridiske personer. Ydermere vil der inden for undersøgelsesområdet ikke tages stilling til det strafferetlige område samt ledelsesansvar enten i forbindelse med ulovlige kapitalejerlån og konsekvenserne heraf. Inden for skatteretten vil udgangspunktet være anvendelsesområdet gennemgangen af ”almene boliger” eller i LL § 16 E og dennes relation til kapitalejerlånet i selskabsretlig henseende. Anden hævning forbindelse med gennemgangen af selskabets midler”selskaber”. 3.3 Vores arbejde har alene omfattet de handlinger, som ikke vedrører begrebet kapitalejerlån behandles derfor ikkebeskrives i denne rapport, og er baseret på de informationer, som er gjort tilgængelige for os frem til datoen for rapporten. Eventuelle ændringer til omstændigheder efter denne dato vil kunne påvirke de identificerede forhold, som beskrives i rapporten, hvorfor vi forbeholder os ret til at frembringe nye forhold, konklusioner og anbefalinger til rapporten, hvis vurderet nødvendigt, baseret på faktuelle forhold, som måtte komme til vores kendskab efter datoen for eksempel maskeret udbytte rapporten. 3.4 Som statsautoriseret revisor er vores arbejde omfattet af gældende etiske regler for revisorer, herun- der krav om overholdelse af de fundamentale principper om integritet, objektivitet, professionelle kompetencer og udlodning fornøden omhu, fortrolighed samt professionel adfærd. Vores arbejde er ikke benævnesomfat- tet af den danske revisorlov og omfatter derfor ikke en revision eller et review i overensstemmelse med internationale revisionsstandarder og de yderligere krav, omend kun indledende. Foruden førnævnte, afgrænser undersøgelsesområdet sig desuden til ikke at omfatte eventuelle revisionsmæssige og erklæringsmæssige forhold ved emnetder er gældende i Danmark, hvorfor der ikke tages stilling afgives revisions- eller reviewmæssig sikkerhed. 3.5 Rapporten må ikke kopieres eller videregives til revisors rapporteringsforpligtelsertredjemand uden forudgående skriftlig accept fra PwC. Dette afsnit er dog ikke til hinde for, såvel at Furesø Kommune kan opfylde deres forpligtigelser i henhold til gældende lovgivning. I så fald skal PwC underrettes om en eventuel kopiering eller vide- regivelse. PwC er oplyst om, at rapporten vil indgå i en dagsorden til økonomiudvalg og byråd, som de regnskabsmæssige forhold i relation til præsentation og indregning af kapitalejerlån ikke behandles. Endeligt vil afhandlingen afgrænse sig til at behandle de selskabsretlige og skatteretlige regler i relation til kapitalejerlån ydet mellem et kapitalselskab og en dansk kapitalejer efter de nationale retsregler, hvormed der ikke tages stilling til øvrige forhold med afsæt i EU-rettenvære offentlig tilgængelig.

Afgrænsning. I henhold til at sikreVed anvendelse af denne fordringstype skal Fordringshaver være opmærksom på, at der opnås kan være oprettet særskilte fordringstyper, som omfatter fordringer, der udspringer af et konkret grundlag faktura- krav, eksempelvis for faktura på for meget udbetalt løn m.m. I sådanne tilfælde skal den sær- skilte fordringstype anvendes ved oversendelse af fordringen til inddrivelse, se nærmere herom nedenfor, for oplistning af særskilte fordringstyper. Såfremt Fordringshaver er tvivl om, hvilken fordringstype fakturakravet skal oversendes i, be- des Fordringshaver rette henvendelse til Gældsstyrelsen. Fordringstypen KOCIVIL omfatter ikke fordringer på erstatningskrav. Fakturakrav under KOCIVIL er ikke tillagt lønindeholdelses- og udpantningsret Nærværende fordringstype omfatter fordringer som besvarelse til den præsenterede problemformulering vil nærværende ikke har tillagt lønindeholdelses- og ud- pantningsret efter bilag 1 i gældsinddrivelsesloven, se nærmere herom under afsnit have til hensigt at afgrænse undersøgelsesområdet7. Idet der i afhandlingen primært arbejdes inden for henholdsvis selskabsretten Der er oprettet en række civilretlige fordringer på flere af de øvrige forretningsområder, fx på forretningsområdet ”Biblioteker” og skatteretten vil der ske afgrænsning inden for hvert flere af disse retlige områderfordringstyperne under forretningsområdet ”Leje- ret”. Kapitalejerlån specificeres til efter ordlyden at omfatte lån fra kapitalselskaber til kapitalejereForretningsområdet ”Tværgående civilretlige fordringer” omfatter således ikke alle kommunale civilretlige fordringstyper, hvormed øvrige låntyper som medarbejderlån, hvor lån ydes mellem en medarbejdermen alene de civilretlige fordringstyper, der ikke er kapitalejeromfattet af øvrige forretningsområder. De civilretlige fordringer som er omfattet af øvrige forretningsområder, kan være tillagt lønindeholdelses- og udpantningsret efter undtagelserne i bilag 1 i gældsinddrivel- sesloven. Fordringshaver skal derfor vurdere, om fordringen er omfattet af de øvrige fordrings- typer, som henhører under et andet forretningsområde. Nedenfor fremgår de civilretlige for- dringstyper som er omfattet af undtagelserne i bilag 1 i gældsinddrivelsesloven, og selskabetdermed til- lagt udpantnings- og lønindeholdelsesret. Det bemærkes, med henblik på at erhverve kapitalandele efter SL § 214, såvel som koncernlån, hvor moderselskabet listen ikke er kapitalejer efter SL § 211, udtømmende. Fordringstypen KOCIVIL omfatter ikke behandles. Inden for selskabsretten vil afhandlingens udgangspunkt derfor centrere om de relevante bestemmelser i SL §§ 210-215. Kapitalejerlån anses i afhandlingen for at opstå mellem et kapitalselskab og en fysisk person i form af en kapitalejer, ledelsesmedlem eller nærtstående, omend de øvrige bestemmelser i relation til juridiske personer indledende benævnes. For definition af kapitalejer anvendt i afhandlingen henvises desuden til følgende afsnit ‘Definitioner’. Afgrænsningen sker med udgangspunkt i afhandlingens formål, som består i at undersøge samspillet mellem SL § 210 og LL § 16 E, idet LL § 16 E regulerer fysiske personer og civilretlige krav (ikke juridiske personer. Ydermere vil der inden for undersøgelsesområdet ikke tages stilling til det strafferetlige område samt ledelsesansvar i forbindelse med ulovlige kapitalejerlån og konsekvenserne heraf. Inden for skatteretten vil udgangspunktet være anvendelsesområdet i LL § 16 E og dennes relation til kapitalejerlånet i selskabsretlig henseende. Anden hævning af selskabets midler, udtømmende): Fordringstyper som ikke vedrører begrebet kapitalejerlån behandles derfor ikkeer fakturakrav (KOCIVIL) Forretningsområde Civilretlige fordringstyper med lønindeholdelses- og udpantningsret Gebyr for overskridelse af lånetid, hvorfor kommunale biblioteker (KFGLÅNB) Biblioteker Garanti for eksempel maskeret udbytte istandsættelse, flygtninge (KFGARIS) Garanti for istandsættelse, anvist bolig (KFGISAB) Bolig Kirkegårdsydelser (KFKIRGÅ) Teknisk forvaltning Fordringstyper som ikke er fakturakrav (KOCIVIL) Forretningsområde Hegnssynets vederlag (KFHEVED) Lån til ejendomsskat (KFESKAT) Lån, stigning i grundskyld (KFLÅNSG) Ejendom og udlodning ikke benævnes, omend kun indledende. Foruden førnævnte, afgrænser undersøgelsesområdet sig desuden til ikke at omfatte eventuelle revisionsmæssige og erklæringsmæssige forhold relaterede bidrag Gebyr ved emnet, hvorfor der ikke tages stilling til revisors rapporteringsforpligtelser, såvel som de regnskabsmæssige forhold i relation til præsentation og indregning brug af kapitalejerlån ikke behandles. Endeligt vil afhandlingen afgrænse sig til at behandle de selskabsretlige og skatteretlige regler i relation til kapitalejerlån ydet mellem et kapitalselskab og en dansk kapitalejer efter de nationale retsregler, hvormed der ikke tages stilling til øvrige forhold med afsæt i EU-retten.anviste lokaler (KFGEVAL) Kultur

Afgrænsning. I henhold til at sikreUnder udarbejdelsen af nærværende afhandling er der teorier, metoder, retsområder og lignende, som er blevet fravalgt. Disse vil blive gennemgået i nedenstående. Nærværende afhandling vil ikke foretage en regnskabsmæssig behandling. Regnskabsformer, regn- skabsklasser og regnskabsmetoder med mere vil således ikke blive behandlet. Årsregnskabsloven vil kun finde anvendelse idet omfang, hvori krav om aflæggelsen af årsregnskab finder anvendelse. Yderligere krav herom vil ikke blive behandlet. Andre ledelsesstrukturer end den nævnt i SL § 111, stk. 1, nr. 1 vil ikke blive behandlet i andet omfang end fastlæggelsen af, at der opnås foreligger andre ledelsesstrukturer. Derfor vil afhandlingen kun behandle ledelsesstrukturer bestående af en bestyrelse og en direktion. Tilsvarende vil afhandlingen ikke be- handle ledelsesstrukturer i anpartsselskaber. Afhandlingen vil kun behandle ledelsen i et konkret grundlag aktieselskab. Endvidere afgrænses der fra ansvarsfordelingen mellem de enkelte bestyrelsesmedlemmer. Afhand- lingen vil udelukkende belyse ansvarsvurderingen, ansvarsgrundlaget og erstatningen, men afhand- lingen ikke foretage en yderligere vurdering af ansvarsfordelingen mellem de enkelte bestyrelses- medlemmer. Derudover afgrænses der fra de særlige regler for bestyrelsesmedlemmer i de finansielle virksomheder som besvarelse til den præsenterede problemformulering vil nærværende afsnit have til hensigt at afgrænse undersøgelsesområdetreguleres af lov om finansiel virksomhed §§ 64-64b samt § 70. Idet Derved afgrænses der fra bestyrelsesansvar i afhandlingen primært arbejdes inden for henholdsvis selskabsretten og skatteretten vil de finansielle virksomheder. Afhandlingen behandler alene bestyrelsesan- svar i aktieselskaber. Der afgrænses desuden fra ”The Business Judgement Rule”. ”The Business Judgement Rule” be- handler ansvarsfriheden, når selskabets ledelse kan foretage forretningsmæssige skøn uden ansvars- pålæggelse. Således afgrænses der ske afgrænsning inden for hvert af disse retlige områder. Kapitalejerlån specificeres til efter ordlyden at omfatte lån fra kapitalselskaber til kapitalejere, hvormed øvrige låntyper som medarbejderlånvurderingen af, hvor lån ydes mellem grænsen og forsvarligheden foreligger. Der afgrænses yderligere fra Pareto-kriteriet. Pareto-kriteriet betegner realisering af et tiltag, som er til fordel for én part, men som samtidig ikke stiller en medarbejderanden part dårligere.7 Derved behandler Pareto- kriteriet fordelingen af nytten blandt de indblandede parter. Nærværende afhandling undersøger, hvornår en tilstand er samfundsefficient og derved afgrænses der fra Pareto-kriteriet. Nærværende afhandling undersøger kun hvornår, der foreligger maksimering af den samlede samfundsnytte i hen- hold til Kaldor-Hicks- kriteriet.8 Der afgrænses desuden fra agtsomhedsomkostninger og agtsomhedsniveau. Derved afgrænses der fra den grundlæggende model mellem forsaget skader og ansvar. Der vil derved ikke blive foretaget en analyse af hvilket samfundsøkonomisk agtsomhedsniveau, der er kapitalejerønskeligt. Årsagen til at der afgræn- ses heraf, er at afhandlingen vil undersøge incitamenter i forhold til gældende lovgivning og selskabet, således ikke hvilket agtsomhedsniveau partner kan handle med henblik på at erhverve kapitalandele efter SL § 214, såvel som koncernlån, hvor moderselskabet er kapitalejer efter SL § 211, ikke behandles. Inden for selskabsretten vil afhandlingens udgangspunkt derfor centrere om de relevante bestemmelser i SL §§ 210-215. Kapitalejerlån anses i afhandlingen for at opstå mellem et kapitalselskab og en fysisk person i form af en kapitalejer, ledelsesmedlem eller nærtstående, omend de øvrige bestemmelser i relation til juridiske personer indledende benævnes. For definition af kapitalejer anvendt i afhandlingen henvises desuden til følgende afsnit ‘Definitioner’. Afgrænsningen sker med udgangspunkt i afhandlingens formål, som består i at undersøge samspillet mellem SL § 210 og LL § 16 E, idet LL § 16 E regulerer fysiske personer og ikke juridiske personer. Ydermere vil der inden for undersøgelsesområdet ikke tages stilling til det strafferetlige område samt ledelsesansvar i forbindelse med ulovlige kapitalejerlån og konsekvenserne heraf. Inden for skatteretten vil udgangspunktet være anvendelsesområdet i LL § 16 E og dennes relation til kapitalejerlånet i selskabsretlig henseende. Anden hævning af selskabets midler, som ikke vedrører begrebet kapitalejerlån behandles derfor ikke, hvorfor for eksempel maskeret udbytte og udlodning ikke benævnes, omend kun indledende. Foruden førnævnte, afgrænser undersøgelsesområdet sig desuden til ikke at omfatte eventuelle revisionsmæssige og erklæringsmæssige forhold ved emnet, hvorfor der ikke tages stilling til revisors rapporteringsforpligtelser, såvel som de regnskabsmæssige forhold i relation til præsentation og indregning af kapitalejerlån ikke behandles. Endeligt vil afhandlingen afgrænse sig til at behandle de selskabsretlige og skatteretlige regler i relation til kapitalejerlån ydet mellem et kapitalselskab og en dansk kapitalejer efter de nationale retsregler, hvormed der ikke tages stilling til øvrige forhold med afsæt i EU-rettenundgå skade.

Afgrænsning. I henhold Fremstillingen vil omhandle tilsidesættelse af god skik og orden efter lovgivning, aftale og hus- orden. Såfremt lejers husstand eller gæster overtræder god skik og orden efter LL § 79 a, vil det ligeledes kunne indebære lejeretlige konsekvenser for lejer, jf. LL § 79 a, stk. 3, men dette be- handles ikke nærmere, ligesom konsekvenser for en erhvervslejer pga. uacceptabel adfærd fra dennes personale eller kunder ikke inddrages, jf. erhvervslejelovens (ELL) § 61, stk. 5. Retsstillingen i forhold til at sikreandelsboligforeninger og ejerlejligheder berøres ikke, at der opnås et konkret grundlag men litteratur herom inddrages i det omfang, hvor det er relevant for fremstillingen. Kapitel 3 omhandler lejers udøvelse af fysisk vold og chikane og de eventuelle lejeretlige kon- sekvenser, som besvarelse denne adfærd kan have. Begrebet "vold" hører umiddelbart til den præsenterede problemformulering vil nærværende afsnit have til hensigt at afgrænse undersøgelsesområdet. Idet der i afhandlingen primært arbejdes inden for henholdsvis selskabsretten og skatteretten vil der ske afgrænsning inden for hvert af disse retlige områder. Kapitalejerlån specificeres til efter ordlyden at omfatte lån fra kapitalselskaber til kapitalejere, hvormed øvrige låntyper som medarbejderlån, hvor lån ydes mellem en medarbejder, der ikke er kapitalejerstraffe- retten, og selskabetvil derfor ikke blive nærmere diskuteret. Kapitel 4 vedrører rygning i form af tobaks- røg, med henblik på at erhverve kapitalandele efter SL § 214hvorimod rygning fra madlavning, såvel som koncernlån, hvor moderselskabet er kapitalejer efter SL § 211, brændeovne mv. ikke behandles. Inden Kapitel 5 angår hold af husdyr. Pasning af andres husdyr over en kortere periode og de eventuelle lejeretlige konse- kvenser, som dette kan indebære, inddrages ikke, ligesom særlige regler for selskabsretten hold af førerhunde ikke berøres. Kapitel 6 omhandler udluftning af lejemålet. Afsnittet vil afhandlingens udgangspunkt derfor centrere koncentrere sig om de relevante bestemmelser lejers udluftning gennem døre og vinduer, men vil ikke behandle eventuelle forskrifter, som kan inde- holde regler om ventilationer mv. I forbindelse med indsættelsen af LL § 79 a behandler forarbejderne flere forskellige retsfølger, som lovfæstes i SL §LL § 210-215. Kapitalejerlån anses i afhandlingen for 79 b. Disse er efterfølgende beskåret til kun at opstå mellem et kapitalselskab og en fysisk person indeholde to retsfølger i form af muligheden for hhv. at betinge lejemålet og at give lejer en kapitalejer, ledelsesmedlem eller nærtstående, omend de øvrige bestemmelser i relation til juridiske personer indledende benævnesadvarsel. For definition af kapitalejer anvendt i afhandlingen henvises desuden til følgende afsnit ‘Definitioner’. Afgrænsningen sker med udgangspunkt i afhandlingens formål, som består i at undersøge samspillet mellem SL § 210 og LL § 16 E, idet LL § 16 E regulerer fysiske personer 79 b inddra- ges ikke nærmere. Udlejers egentlige misligholdelsesbeføjelser i form af opsigelse og ikke juridiske personer. Ydermere ophævel- se vil der inden for undersøgelsesområdet ikke tages stilling til det strafferetlige område samt ledelsesansvar i forbindelse med ulovlige kapitalejerlån og konsekvenserne heraf. Inden for skatteretten vil udgangspunktet være anvendelsesområdet i LL § 16 E og dennes relation til kapitalejerlånet i selskabsretlig henseende. Anden hævning af selskabets midler, som ikke vedrører begrebet kapitalejerlån behandles derfor ikke, hvorfor for eksempel maskeret udbytte og udlodning ikke benævnes, omend kun indledende. Foruden førnævnte, afgrænser undersøgelsesområdet sig desuden til ikke at omfatte eventuelle revisionsmæssige og erklæringsmæssige forhold ved emnet, hvorfor der ikke tages stilling til revisors rapporteringsforpligtelser, såvel som de regnskabsmæssige forhold i relation til præsentation og indregning af kapitalejerlån ikke behandles. Endeligt vil afhandlingen afgrænse sig til at behandle de selskabsretlige og skatteretlige regler i relation til kapitalejerlån ydet mellem et kapitalselskab og en dansk kapitalejer efter de nationale retsregler, hvormed der ikke tages stilling til øvrige forhold med afsæt i EU-rettenstedet blive behandlet.

Afgrænsning. Der findes ikke i dansk ret specifikke lovregler om det kontraktforhold, der i det praktiske erhvervsliv kendes under betegnelsen eneforhandlingsaftale (af- tale om eneforhandling). Herved adskiller denne kontraktform sig fra eksem- pelvis kommissionsaftalen og agenturaftalen, om hvilke henholdsvis kommis- sionsloven og handelsagentloven har givet regler både hvad angår det indbyr- des forhold mellem hvervgiveren og hvervtageren og med hensyn til parternes forhold til omverdenen. Spørgsmålet om regulering ved lov af bl.a. de særlige problemer, der kan opstå mellem en hvervgiver og en hvervtager i tilfælde, hvor der sikres den sidstnævnte en eneret til forhand- ling af hvervgiverens produkter, blev kort berørt i Bet. 701/1974 s. 32-34. I henhold betænkningen blev hovedvægten lagt på en undersøgelse af kommissionærens og – i hvert fald i deres direkte formulering – udelukkende at hidføre en ændret retsstilling for disse mellemmænd – med hovedvægten lagt på en forbedring af handelsagentens stilling ved hvervets ophør, se bemærkningerne foran i Kapitel 6. De nordiske udvalg fandt det dog ikke hensigtsmæssigt at tage initiativ til en udbygning af det stillede kommissorium (reglerne om kommission og agentur). Der pegedes på, at sikrebehovet for en i retlig henseende ensartet behandling af eneforhandleren, kommissionæren og handelsagenten ikke i alle henseender fremtrådte med lige stor styrke. Medens eksem- pelvis de foreslåede regler til beskyttelse af mellemmanden ved hvervets ophør fandtes at burde kunne påberåbes af såvel eneforhandleren som af kommissionæren og handels- agenten, bevirkede den faktiske forskel mellem de tre typer af mellemmænd, at der opnås på andre områder ansås at burde gælde særlige regler for eneforhandleren, navnlig fordi denne køber aftalevarerne af hvervgiveren i fast regning. Det fremgik dog af udvalgenes overvejelser, at der burde være et konkret grundlag betydeligt spillerum for en analog anvendelse af KMSL’s regler på andre mellemmandsforhold, selv om disse ikke var betegnet som besvarelse ‘kommission’ eller ‘handels- agentur’ eller i øvrigt havde de kendemærker, som loven fremhævede som karakteristiske for de kontraktforhold, den direkte tilsigtede at regulere. Heller ikke i Bet. 1151/1988 ofres der megen opmærksomhed på forhandleraftalen, idet forslag til regulering af denne aftaleform faldt uden for det kommissorium, som betænknin- gen havde stillet. Det er ikke noget isoleret dansk fænomen, at lovgivningen kun i ringe grad har interesseret sig for den præsenterede problemformulering vil nærværende afsnit have selvstændige forhandlers retsstilling i forhold til hensigt at afgrænse undersøgelsesområdetet tidligere led i distributionsforløbet. Idet der i afhandlingen primært arbejdes inden for henholdsvis selskabsretten og skatteretten vil der ske afgrænsning inden for hvert af disse retlige områder. Kapitalejerlån specificeres til efter ordlyden at omfatte lån Bortset fra kapitalselskaber til kapitalejere, hvormed øvrige låntyper som medarbejderlån, hvor lån ydes mellem en medarbejderbelgisk ret, der ikke er kapitalejerhar lovgivning om eneforhandlerens retsstilling (nedenfor i afsnit 7.4.5.2), og selskabet, med henblik på at erhverve kapitalandele efter SL § 214, såvel som koncernlån, hvor moderselskabet er kapitalejer efter SL § 211, ikke behandles. Inden for selskabsretten vil afhandlingens udgangspunkt derfor centrere om de relevante bestemmelser tegner der sig et lignende billede i SL §§ 210-215. Kapitalejerlån anses i afhandlingen for at opstå mellem et kapitalselskab og en fysisk person i form af en kapitalejer, ledelsesmedlem eller nærtstående, omend de øvrige bestemmelser i relation til juridiske personer indledende benævnes. For definition af kapitalejer anvendt i afhandlingen henvises desuden til følgende afsnit ‘Definitioner’. Afgrænsningen sker med udgangspunkt i afhandlingens formål, som består i at undersøge samspillet mellem SL § 210 og LL § 16 E, idet LL § 16 E regulerer fysiske personer og ikke juridiske personer. Ydermere vil der inden for undersøgelsesområdet ikke tages stilling til det strafferetlige område samt ledelsesansvar i forbindelse med ulovlige kapitalejerlån og konsekvenserne heraf. Inden for skatteretten vil udgangspunktet være anvendelsesområdet i LL § 16 E og dennes relation til kapitalejerlånet i selskabsretlig henseende. Anden hævning af selskabets midler, som ikke vedrører begrebet kapitalejerlån behandles derfor ikke, hvorfor for eksempel maskeret udbytte og udlodning ikke benævnes, omend kun indledende. Foruden førnævnte, afgrænser undersøgelsesområdet sig desuden til ikke at omfatte eventuelle revisionsmæssige og erklæringsmæssige forhold ved emnet, hvorfor der ikke tages stilling til revisors rapporteringsforpligtelser, såvel som de regnskabsmæssige forhold i relation til præsentation og indregning af kapitalejerlån ikke behandles. Endeligt vil afhandlingen afgrænse sig til at behandle de selskabsretlige og skatteretlige regler i relation til kapitalejerlån ydet mellem et kapitalselskab og en dansk kapitalejer efter de nationale retsregler, hvormed der ikke tages stilling til øvrige forhold med afsæt i EU-retten.vesteuropæiske retssystemer.1

Afgrænsning. I henhold disse risici i forskellige transaktioner. Dermed skulle man gerne få hjælp til også at planlægge forhandling og aftaleregulering i et bredere perspektiv. Der giver ikke sig selv, hvordan en sådan opgave skal angribes. Afgrænsningen af, hvilke aftaler og transaktioner, der skal med, er vanskelig, fordi mange typer af transaktioner opløser sig i del- typer, som mere eller mindre ligner hovedtypen (eller helt andre typer). Dernæst må det afklares, hvilke dele af baggrundsretten der inddrages i fremstillingen. Og endelig må der lægges en grænse for, hvor detaljerede aftalespørgsmål der skal fremstilles. Valget af transaktioner (og deltransaktioner) kan træffes på mange måder og vil kunne diskuteres til uendelighed. For bogens valg har for det første været afgørende, hvilke særlige problemer der aktualiseres i de enkelte transaktioner. Derfor behandles en del aftaletyper, som måske kan forekomme særprægede, men som netop er udtaget, fordi de er særprægede. Dette særpræg kan nemlig give inspiration til støtte for aftalereguleringen i andre typer af transaktioner. For det andet har det været afgørende, hvilken praktisk betydning de udvalgte transaktioner har i det praktiske erhvervsliv. En bog som denne kan ikke gengive alle de udfyldende og regulerende regler, der er relevante i hver enkelt transaktion. Omvendt er det også klart, at omtalen af lovregulerede transaktio- ner ikke kan ignorere en sådan lovregulering, uanset om den er præceptiv eller blot udfyldende. Bogens snit ligger sådan, at lov- regulering kun omtales, når parterne er nødt til at sikre, at der opnås et konkret grundlag som besvarelse forholde sig til den præsenterede problemformulering vil nærværende afsnit have til hensigt i aftalen. Ved blot at afgrænse undersøgelsesområdetpåpege sådanne reguleringsområder kan koncipisten selv afklare de specifikke aspekter af lovreguleringen. Idet der i afhandlingen primært arbejdes inden for henholdsvis selskabsretten og skatteretten vil der ske afgrænsning inden for hvert af disse retlige områder. Kapitalejerlån specificeres til efter ordlyden Derimod er det ikke ambitionen at omfatte lån fra kapitalselskaber til kapitalejere, hvormed øvrige låntyper som medarbejderlån, hvor lån ydes mellem en medarbejderanalysere eller systematisere al den udfyldende ret, der ikke er kapitalejer, og selskabet, med henblik på at erhverve kapitalandele efter SL § 214, såvel som koncernlån, hvor moderselskabet er kapitalejer efter SL § 211, ikke behandles. Inden for selskabsretten vil afhandlingens udgangspunkt derfor centrere om omgiver de relevante bestemmelser i SL §§ 210-215. Kapitalejerlån anses i afhandlingen for at opstå mellem et kapitalselskab og en fysisk person i form af en kapitalejer, ledelsesmedlem eller nærtstående, omend de øvrige bestemmelser i relation til juridiske personer indledende benævnes. For definition af kapitalejer anvendt i afhandlingen henvises desuden til følgende afsnit ‘Definitioner’. Afgrænsningen sker med udgangspunkt i afhandlingens formål, som består i at undersøge samspillet mellem SL § 210 og LL § 16 E, idet LL § 16 E regulerer fysiske personer og ikke juridiske personer. Ydermere vil der inden for undersøgelsesområdet ikke tages stilling til det strafferetlige område samt ledelsesansvar i forbindelse med ulovlige kapitalejerlån og konsekvenserne heraf. Inden for skatteretten vil udgangspunktet være anvendelsesområdet i LL § 16 E og dennes relation til kapitalejerlånet i selskabsretlig henseende. Anden hævning af selskabets midler, som ikke vedrører begrebet kapitalejerlån behandles derfor ikke, hvorfor for eksempel maskeret udbytte og udlodning ikke benævnes, omend kun indledende. Foruden førnævnte, afgrænser undersøgelsesområdet sig desuden til ikke at omfatte eventuelle revisionsmæssige og erklæringsmæssige forhold ved emnet, hvorfor der ikke tages stilling til revisors rapporteringsforpligtelser, såvel som de regnskabsmæssige forhold i relation til præsentation og indregning af kapitalejerlån ikke behandles. Endeligt vil afhandlingen afgrænse sig til at behandle de selskabsretlige og skatteretlige regler i relation til kapitalejerlån ydet mellem et kapitalselskab og en dansk kapitalejer efter de nationale retsregler, hvormed der ikke tages stilling til øvrige forhold med afsæt i EU-rettenenkelte transaktioner.