Arbejdets tilrettelæggelse. For at fremme et godt arbejdsklima til gavn for såvel arbejdsgiver som medarbejder er det vigtigt, at der på arbejds- pladsen tilrettelægges en arbejdsrytme og et arbejdsklima, som fremmer tryghed for begge parter.
Arbejdets tilrettelæggelse. Arbejdstid og fridage tildeles i vagtplaner.
Arbejdets tilrettelæggelse. Menighedsrådet oplyser med mindst én måneds varsel tidspunktet for planlagte arbejdsopgaver og faste arbejdstider ved eget og eventuelt andre menighedsråd.
Arbejdets tilrettelæggelse. Hver pause af over en halv times varighed medregnes i skoletiden med en tredjedel. Sammenlagt kan der dog højst indregnes i alt 2 timer pr. dag. Ved dagtjeneste mellem kl. 7.00 og kl. 23.00 medregnes den tid, hvor læreren har kostskoletilsyn, fuldt ud som arbejdstimer.
Arbejdets tilrettelæggelse. Tjenesten tilrettelægges i samarbejde mellem medarbejderen og afdelingen under hensyntagen til tjenestens tarv. Ved tilrettelæggelsen af tjenesten skal bestemmelserne i ”Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø” og ”Bekendtgørelse om hviletid og fridøgn mv.” følges, med mindre de er fraveget ved aftale eller særlige dispensationer. Afgørende for, hvorvidt længden af hviletiden mellem 2 døgns hovedarbejder er tilstrækkelig, er den reelle fritidslængde. Hvis loven og bekendtgørelsen skal fraviges, anvendes ”Aftale om hviletid og fridøgn, jf. bilag 3 Selvtilrettelæggere og medarbejdere med hjemmearbejdspladser er omfattet af lovens bestemmelser om hvileperioder og fridøgn, men er selv ansvarlige for at hvileperioder og fridøgn iagttages.
Arbejdets tilrettelæggelse. Drøftelse af, om arbejdet på redaktionerne er tilrettelagt på en sådan måde, at man bedst muligt sikrer sig imod fysiske skader, nedslidning og stress. Sygefravær: Drøftelse af, om sygefraværet blandt de redaktionelle medarbejdere i virksomheden er for højt.
Arbejdets tilrettelæggelse. § 4. For hver normperiode udarbejdes en tjenesteplan (skema) for den enkelte lærer.
Arbejdets tilrettelæggelse. Det væsentlige efter bestemmelsen i § 11 er, at organisten med mindst 1 måneds varsel kender de tidspunkter, hvor menighedsrådet kan kræve tilstedeværelse. Det giver muligheder for at tilrettelægge den tid, hvor organisten ikke står til rådighed på arbejdspladsen. Samtidig henledes opmærksomheden på, at der til planlægning kan rådes over maks. 30 timer (inkl. 2 dage til vikariering ved akut opstået sygdom, ekskl. 20 timers intern rådighedstid). I henhold til denne bestemmelse er menighedsrådet forpligtet til, med mindst en måneds varsel, at oplyse tidspunktet for planlagte opgaver og faste arbejdstider. Den faste fridag fremgår af planen, ligesom også placeringen af den løse fridag gør. Se nærmere herom nedenfor under ”Arbejdsuge”. Denne bestemmelse betyder, at opgaver, der kan planlægges, fx højmesser, sognemøder, foredrag, æl- drecafé, koncerter m.v., skal være planlagt med en måneds varsel, såfremt den ansatte skal medvirke hertil. Menighedsrådet kan desuden planlægge fast mødetid. Oplysningen om placeringen af planlagte opgaver kan fx gives ved en fælles kalender, der er tilgængelig for alle. For organister, der er forpligtet til at stå til rådighed for kirkelige handlinger, der ikke kan planlægges, fastlægger menighedsrådet tilsvarende med mindst en måneds varsel, hvornår rådighedstiden kan anven- des. Den tid, organisten står til rådighed for planlagte opgaver ved egne og andre kirker og til rådighed for opgaver, der ikke kan planlægges (rådighedstid) ved andre kirker, kan maksimalt udgøre 30 timer. Anvendelse af rådighedstiden skal varsles senest 48 timer inden anvendelse. Dog kan organisten pålægges vikariering i forbindelse med sygdom. Denne mulighed kan kun anvendes 2 gange ugentligt, og de to dage, hvor organisten kan forpligtes til at stå til rådighed for vikariering i forbindelse med sygdom, skal være oplyst i månedsplanen, dvs. med et varsel på mindst én måned. Tjeneste inden for dette tidsrum skal meddeles senest kl. 9 samme dag. Ud over de 30 timer kan organisten forpligtes til at stå til rådighed højst 4 timer dagligt ved egen kirke for kirkelige handlinger, der ikke kan planlægges. Ikke planlagte kirkelige handlinger er udelukkende bisættelser og begravelser, samt vielser og velsignelser, der indkommer med kort varsel. De 30 timer har intet at gøre med faktisk arbejdstid, og der skal ikke indlægges forberedelsestid ved planlægningen. Den maksimale planlagte tjenestetid på 30 timer er fastsat under henvisning til, at det må forudsættes, at...
Arbejdets tilrettelæggelse. Arbejdets tilrettelæggelse på ungdomskostskolen tager udgangspunkt i (kommunal)bestyrelsens mål og rammer for ungdomskostskolen. (Kommunal)bestyrelsens skolepolitiske målsætning danner ramme for ungdomskostskolens arbejde med mål og eventuelle handleplaner. Arbejdet finder sted inden for de principper, som (kommunal)bestyrelsen har fastlagt.
Arbejdets tilrettelæggelse. Arbejdstilrettelæggelsen for planlagte og ikke-planlagte kirkelige aktiviteter sker efter bestemmelserne i stk. 2 - 10.