Implementering og opfølgning eksempelklausuler

Implementering og opfølgning. I henhold til artikel 139 skal denne europæiske rammeaftale implementeres af medlemmerne af UNICE/UEAPME, CEEP og EFS (og kontaktudvalget for EURO- CADRES/CEC) i overensstemmelse med de procedurer og den praksis, arbejds- markedets parter i medlemsstaterne normalt anvender. Denne implementering skal gennemføres inden tre år efter underskrivelsen af denne aftale. Medlemsorganisationerne skal rapportere om implementeringen af denne af- tale til en ad hoc gruppe, der nedsættes af de kontraherende parter, og som er ansvarlig over for udvalget for den sociale dialog. Denne ad hoc gruppe skal udarbejde en fælles rapport om de foranstaltninger, der træffes med henblik på implementering. Rapporten skal udarbejdes inden fire år efter underskrivelsen af denne aftale. Såfremt der skulle opstå spørgsmål vedrørende indholdet af denne aftale, kan de involverede medlemsorganisationer henvende sig til de underskrivende par- ter, enten individuelt eller i fællesskab. De kontraherende parter skal tage denne aftale op til revision fem år efter un- derskrivelsen, såfremt en af de kontraherende parter anmoder herom.
Sample 1Sample 2
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Implementering og opfølgning. I henhold til artikel 139 skal denne europæiske rammeaftale implemente- res af medlemmerne af UNICE/UEAPME, CEEP og EFS (og kontaktudvalget for EUROCADRES/CEC) i overensstemmelse med de procedurer og den praksis, arbejdsmarkedets parter i medlemsstaterne normalt anvender. Denne implementering skal gennemføres inden tre år efter underskrivel- sen af denne aftale. Medlemsorganisationerne skal rapportere om implementeringen af den- ne aftale til en ad hoc gruppe, der nedsættes af de kontraherende parter, og som er ansvarlig over for udvalget for den sociale dialog. Denne ad hoc gruppe skal udarbejde en fælles rapport om de foranstaltninger, der træf- fes med henblik på implementering. Rapporten skal udarbejdes inden fire år efter underskrivelsen af denne aftale. Såfremt der skulle opstå spørgsmål vedrørende indholdet af denne aftale, kan de involverede medlemsorganisationer henvende sig til de underskri- vende parter, enten individuelt eller i fællesskab. De kontraherende parter skal tage denne aftale op til revision fem år efter underskrivelsen, såfremt en af de kontraherende parter anmoder herom. EFS (ETUC), Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (European Trade Union Congres) Medlem: LO, FTF og AC Eurocadres, Rådet for Europæiske Akademikere og Ledere Medlem: AC CEC, Confédération Européenne des Cadres Medlem: Ledernes Hovedorgani- sation UNICE, Union of Industrial and Employers Confederations’ of Europe Medlem: DA og DI CEEP, The European Center of Enterprises with Public Participa- tion and of Enterprises of General Economic Interest Medlem: Danske Regioner, Kom- munernes Landsforening, UEAPME, Union européenne de l’artisinat et des pétites et moyen- nes entreprises 91/533 EØF: Arbejdsgivers pligt til at underrette arbejdstager om vilkår for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet. 90/270/EØF: Rådets direktiv af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbin- delse med arbejde ved skærmter- minaler (femte særdirektiv i hen- hold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF). 89/391/EØF: Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under ar- bejdet (“Rammedirektivet”).
Sample 1
Implementering og opfølgning. Tovholder for opgaven i drift skal være med til at sikre implementeringen, men også en opfølgning, så vi ved at vi er på rette spor i forhold til formål og udbytte samt får sam- let op på erfaringer til næste tilsvarende projekt, opgave, udbud m.v.
Sample 1
Implementering og opfølgning. Sundhedsaftalen er indgået, når den er godkendt af både regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen og indsendt til Sundhedsstyrelsen senest den 1. juli i regionsrådets og kommunalbestyrelsernes valgperiodes andet år. Ikrafttræ- den af aftalen behøver ikke afvente Sundhedsstyrelsens godkendelse. Det skal fremgå af aftalen, hvornår den træder i kraft. Sundhedsaftalen er gældende, ind- til en ny aftale træder i kraft, og varigheden af aftalen er i udgangspunktet fire år fra ikrafttrædelsesdatoen. Sundhedskoordinationsudvalget skal sikre implementeringen af samt opfølg- ningen på sundhedsaftalen, herunder én gang årligt vurdere behovet for at revi- dere dens indhold. Derudover har udvalget ansvaret for udarbejdelse af en midt- vejsstatus i midten af aftaleperioden, der, senest to år inde i perioden, sendes til Sundhedsstyrelsen til orientering, samt en slutstatus, der sendes til Sundheds- styrelsen til orientering senest et halvt år inden udløb af sundhedsaftalen. Regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen skal offentliggøre den indgåede sundhedsaftale på deres hjemmesider. Sundhedsstyrelsen offentliggør de godkendte sundhedsaftaler samt styrelsens meddelelser til regionsrådet og kommunalbestyrelserne på styrelsens hjemme- side, hvor også midtvejsstatus og slutstatus offentliggøres, efter sundhedskoor- dinationsudvalgene har indsendt disse til Sundhedsstyrelsen. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne har endvidere ansvaret for at sikre, at aktørerne i egne organisationer samt private leverandører m.m. forpligtes til at efterleve sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget bør også have fokus på, at eksempelvis økono- miforhandlingerne, andre nationale aftaler eller ny lovgivning kan medføre be- hov for revision af sundhedsaftalen. Såfremt der er faglige spørgsmål til ovenstående, kan Xxxxxxxxx Xxxxxxxx kon- taktes via xxxx@xxx.xx eller tlf. 00 00 00 00 samt Xxxx Xxxxx Xxxxxx via xxxx@xxx.xx eller tlf. 00 00 00 00. Med venlig hilsen
Sample 1
Implementering og opfølgning. I overensstemmelse med Traktatens artikel 139 forpligter denne selvstændige europæiske rammeaftale medlemmerne af UNICE, UEAPME, CEEP og EFS (og kontaktudvalget for EUROCADRES/CEC) til at implementere aftalen efter de fremgangsmåder og den praksis, som arbejdsmarkedets parter, medlemsstater- ne og EØS-landene normalt anvender. De underskrivende parter opfordrer også deres medlemsorganisationer i ansø- gerlandene til at implementere denne aftale. Implementeringen af aftalen vil blive udført inden for tre år efter underskrivelsen af aftalen. Medlemsorganisationerne vil underrette Udvalget for den Sociale Dialog om im- plementeringen af aftalen. Inden for tre år efter aftalen er underskrevet vil Udval- get for Den Sociale Dialog udfærdige og vedtage en årlig opgørelse, der opsum- merer den igangværende implementering af aftalen. Udvalget for Den Sociale Dialog vil udarbejde en fuld rapport om implementeringstiltagene, som vil blive vedtaget af de europæiske arbejdsmarkedets parter efter 4 år. De underskrivende parter skal på opfordring af parterne evaluere og tage aftalen op til revision fem år efter den er underskrevet. Medlemsorganisationerne kan i fællesskab eller enkeltvis rette spørgsmål angå- ende indholdet af denne aftale til de underskrivende parter, som vil besvare dem enkeltvis eller i samråd. I forbindelse med implementeringen af denne aftale skal medlemmerne af de underskrivende parter undgå at påføre de små og mellemstore virksomheder unødvendige byrder. Implementeringen af denne aftale udgør ikke noget grundlag for at reducere det generelle beskyttelsesniveau for arbejdstagere, der er omfattet af denne aftale. Denne aftale anfægter ikke arbejdsmarkedets parters ret til, på passende niveau, inklusiv på europæisk plan, at indgå aftaler der tilpasser og/eller supplerer denne
Sample 1
Implementering og opfølgning. Sundhedskoordinationsudvalget skal sikre implementeringen af samt opfølg- ningen på sundhedsaftalen, herunder én gang årligt vurdere behovet for at revi- dere dens indhold. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på, at im- plementering af initiativerne i sundhedsaftalen forudsætter, at der udarbejdes en række konkrete samarbejdsaftaler mm., som skal gælde alle sundhedsaftalens parter. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne har ansvaret for at sikre, at aktørerne i egne organisationer samt private leverandører m.m. forpligtes til at efterleve sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget bør også have fokus på, at eksempelvis øko- nomiforhandlingerne, andre nationale aftaler eller ny lovgivning kan medføre behov for revision af sundhedsaftalen. Implementering kan endvidere afhænge af praksisplanen for almen praksis. De opgaver, som almen praksis gennem sundhedsaftalen forpligtes til at udføre, skal beskrives i praksisplanen for almen praksis og følges op af en underlig- gende aftale med de praktiserende læger.
Sample 1
Implementering og opfølgning. Indsatsen implementeres af Center for Inklusion og Beskæftigelse. Opfølgningen sker gennem spørgeskemaundersøgelse til chartervirk- somheder og opgørelser fra Danmarks Statistik. Indsatsen monitoreres og afrapporteres gennem Projektbanken.
Sample 1
Implementering og opfølgning. Formålet med dette afsnit er at tydeliggøre, hvorledes projektet i praksis gennemføres i forhold til an- vendelse af ressourcer og tid, samt hvilke projekt og forretningsmæssige milepæle projektet indeholder.
Sample 1

Related to Implementering og opfølgning

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

  • Varighed og imple- mentering Bevillingen er permanent.

  • Særlig opsparing 15. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbe- taler virksomheden pr. 1. marts 2014 1,3 % pr. 1. marts 2015 1,7 % pr. 1. marts 2016 2,0 % Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.

  • Hvilke udgifter dækker forsikringen? Forsikringen dækker:

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Evt. efterregulering Lovændringernes økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive behov for regulering af trækket på satspuljen. Mio. kr. i 2018-PL 2018 2019 2020 2021 I alt 1. kvartal 2018 Lovforslag fremsættes i marts 2018 3. kvartal 2018 Lovforslag træder i kraft 1. juli 2018

  • Hvilke skader dækker forsikringen? Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.

  • Tinglysning Hvis forsyningsledninger fremføres over privat grund, skal retten til deres anlæg, benyttelse og vedligeholdelse sikres ved deklaration, der skal tinglyses på de respektive ejendomme. Udgiften til tinglysning afholdes af vandforsyningen.

  • Værneting og lovvalg Tvist vedrørende denne forsikringsaftale afgøres efter dansk ret ved danske domstol. Som værneting for tvister vælges Københavns Byret eller Østre Landsret.