Særlige forhold der præger budgetperioden. Der er to temaer, som i særlig grad vil præge budgetperioden. Det er klimaspørgsmålet og prioritering af vedligeholdelsesindsatsen i forhold til nyanlæg.
Særlige forhold der præger budgetperioden. Det Nære Sundhedsvæsen indebærer i store træk, at kommunerne skal løfte en større del af sundhedsvæsenets opgaver, og hver enkelt kommune er forpligtet til at indrette sig, så den kan magte sin del af opgaven. Tænkningen passer fint til ønsket i Dragør om at arbejde mest muligt efter nærhedsprincippet, men kræver en massiv indsats for at opkvalificere og finde plads, hænder og ressourcer til opgaven. I 2015 kommer der en ny sundhedsaftale, som gælder til 2018. Den nye sundhedsaftale indgås mellem alle kommuner og Region Hovedstaden, hvilket betyder, at alle kommuner er forpligtede af de samme mål. Der er i 2014 desuden kommet et rammepapir fra KKR Hovedstaden, som forpligter alle kommuner til fælles mål på det psykiatriske område, svarende til et rammepapir for det somatiske område fra 2013. Samlet set er der således nogle visioner og mål på sundhedsområdet, som kommunen er forpligtet til at arbejde hen imod. De fire politiske visioner i Sundhedsaftale 2015 – 2018 er: • At borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen • At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer • At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed • At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen Målene og indsatsområderne fra Sundhedsaftale 2011 – 2014 og rammepapiret for KKR Hovedstaden på det somatiske område fortsætter og kan overordnet beskrives i nedenstående mål:
Særlige forhold der præger budgetperioden. Kravene til kvaliteten i de pædagogiske kerneydelser vokser. De kommunale dagtilbud er ikke længere kun et tilbud om dagpasning, men handler også om børns læring og udvikling. Det udmønter sig bl.a. i lovgivning med krav om pædagogiske læreplaner, sammenhængende børne- og ungepolitik, børnemiljøvurderinger, sprogvurderinger og fokus på udsatte børn og deres læring og ikke mindst inklusion. Institutionsområdet opleves som presset på normeringerne. Både store og små institutioner har reduceret tiden til pædagogiske aktiviteter med børnene og pædagogisk udvikling. Der er fra regeringens side med Økonomiaftalen for 2015 afsat midler henover de næste tre år til ansættelse af flere pædagoger på 0-6 års området. Dagtilbuddene i Dragør Kommune får tildelt pædagoger fordelt forholdsmæssigt til området. Hele institutionsområdet gennemgår pt. et meget stort uddannelsesprogram både i inklusion og i sprogvurderinger (gennem vores forskningsprojekt om indikatorer for ordblindhed), hvor samtlige personaler uddannes i længere efteruddannelsesforløb. Dette er meget tidskrævende for området og vil betyde, at de næste to-tre år vil der være færre hænder i institutionerne, mens det øvrige personale er på efteruddannelse. 0-3 årsområdet har søgt og fået midler til et projekt udformet som et udviklingsforløb i dagtilbuddene med overskriften ”Tidlig opmærksomhed og pædagogisk praksis i forhold til sprogudvikling”, TOPS. Arbejdet i dagtilbud med at understøtte de 0 – 3 årige børns sproglige og relationelle udvikling er underbelyst i forskningen og i den pædagogiske litteratur. Interessen for børns sprogtilegnelse har ofte taget udgangspunkt i børnenes kompetencer til at læse og skrive (fx i PISA undersøgelserne) og hvordan aktiviteterne i børnehaven kan føre frem til at støtte børnenes læsefærdigheder i skolen. Der har været mindre interesse for sprogtilegnelsen hos de helt små børn og for betydningen af det, der sker i mødet mellem barnet og dagtilbuddet tidligt i barnets liv. I TOPS vender vi det hele om ved at undersøge og udvikle det pædagogiske arbejde med de helt små børns sprog og relationer. Ved at udvikle og beskrive dette arbejde kan vi så medvirke til, at børnehaverne – og senere skolerne - bygger oven på barnets tidlige erfaringer på en måde, så disse fortsat udvikles og udvides. Børnehaverne, de integrerede institutioner og indskolingen har søgt midler til et projekt ”Den røde tråd”, der har fokus på overgangen fra børnehave til skole. ”Den røde tråd” handler om at u...
Særlige forhold der præger budgetperioden. Som følge af regeringen og folketingets stramme styring af kommunernes økonomi har kommunen særlig fokus på at medvirke til at kommunerne under ét overholder den samlede serviceramme for kommunerne. Der er således fokus på at gennemføre de i budgettet vedtagne administrative effektiviseringer på rådhuset og konsolidering af It-systemer (1 mio. kr.) og på brug af velfærdsteknologi på Enggården (1,1 mio. kr.) mv.
Særlige forhold der præger budgetperioden. Der er fortsat fokus på styrkelse af økonomistyringen i kommunen. Udbud af kommunens forsikringer samt gevinster på kommunal rengøring og kommunale befordringsordninger er blandt de midler, der skal skabe større råderum i kommunens økonomi. Forsat fokus på nedbringelse af sygefravær er også en vej til effektivisering. Forvaltningen såvel som kommunens driftsledere arbejder derfor målrettet med nedbringelse af sygefravær.
Særlige forhold der præger budgetperioden. Der vil i denne budgetperiode forsat være fokus på økonomien. Regeringen og KL indgik i juni 2014 en aftale om kommunernes økonomi for 2015. Aftalen viderefører kommunernes økonomiske rammer fra tidligere år med fokus på den borgernære service. Resultatet af forhandlingerne blev, at kommunernes samlede serviceudgifter i 2015 udgør 234,6 mia. kr. Kommunernes bloktilskud er i 2015 72,9 mia. Følgende gør sig gældende i 2015: • Anlægsniveauet nedsættes med ca. 0,5 mia. kr. og er i 2015 17,5 mia. • Der tilføjes 600 mio. kr. til bloktilskuddet, til at imødekomme omstillingsudfordringer i forbindelse med folkeskolereformen. Med henblik på at sikre balance mellem de samlede kommunale udgifter og indtægter for kommunerne under ét er der fastsat et balancetilskud i 2015. Balancetilskuddet er i 2015 3 mia. kr. Hertil afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på en styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Der igangsættes initiativer, der understøtter bedre ressourceudnyttelse i kommunerne, det vil bl.a. ske igennem en fornyelse af moderiseringsaftalen. Her forpligtes staten og kommunerne til at gennemføre initiativer, der frigør midler til den borgernære service i kommunerne. Hertil kommer, at de nuværende 87 enheder på beredskabsområdet skal reduceres til højest 20 nye kommunale beredskabsenheder pr. 1. januar. Kommunernes samlede skat fastholdes på samme niveau som i 2014. Der gives til tilskud til skattenedsættelser på op til 150 mio. kr. og der er mulighed for at enkelte kommuner kan hæve skatte med op mod 150 mio. kr.
Særlige forhold der præger budgetperioden. Det Nære Sundhedsvæsen indebærer i store træk, at kommunerne skal løfte en større del af sundhedsvæsenets opgaver, og hver enkelt kommune er forpligtet til at indrette sig, så den kan magte sin del af opgaven. Tænkningen passer fint til ønsket i Dragør om at arbejde mest muligt efter nærhedsprincippet, men kræver en massiv indsats for at opkvalificere og finde plads, hænder og ressourcer til opgaven. I 2015 er der kommet en ny sundhedsaftale, som gælder til 2018. Den nye sundhedsaftale indgås mellem alle kommuner og Region Hovedstaden, hvilket betyder, at alle kommuner er forpligtede af de samme mål. Der er i 2014 desuden kommet et rammepapir fra KKR Hovedstaden, som forpligter alle kommuner til fælles mål på det psykiatriske område, svarende til et rammepapir for det somatiske område fra 2013. Samlet set er der således nogle visioner og mål på sundhedsområdet, som kommunen er forpligtet til at arbejde hen imod. Der vil i 2017 være særlig fokus på sammenhængende og effektive forløb mellem sygehus – hjemmepleje og midlertidig døgnophold på Enggården. De fire politiske visioner i Sundhedsaftale 2015 – 2018 er: At borgerne oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen Målene og indsatsområderne fra Sundhedsaftale 2011 – 2014 og rammepapiret for KKR Hovedstaden på det somatiske område fortsætter og kan overordnet beskrives i nedenstående mål: • At kommunen styrker forebyggelsesindsatsen med udgangspunkt i sundhedsprofilerne og de nationale forebyggelsespakker. • At kommunen styrker indsatsen for aktivt at forebygge at borgerne (gen-)indlægges. • At kommunen styrker indsatsen overfor borgere med kronisk sygdom. • At kommunen styrker dokumentationen og digitaliseringen i forhold til de kommunale indsatser og den forventede effekt.
Særlige forhold der præger budgetperioden. På skoleområdet vil budgetperioden fortsat være domineret af henholdsvis implementeringen af den lokale strukturændring på skoleområdet, der omfatter fuld fusion af St. Magleby Skole, Kirkevej, så skolen samles på en matrikel, og medfølgende elevflytninger mv. samt den politiske aftale om en landsdækkende skolereform, der er trådt i kraft pr. 1. august 2014. Der er besluttet og bevilget en 4 årig periode med leasing af it hardwareudstyr til de pædagogiske medarbejdere i folkeskolen. Der er bevilget 600.000,- kr. hvert år i 4 år. Pr. 1. jan. 2015 er det besluttet, at Hovedgadens Fritidshjem overgår til at blive en del af SFO´en på St. Magleby Skole. Det er i beslutningen bemærket, at Hovedgaden skal fortsætte på samme vilkår som hidtil, hvilket betyder, at de får tilført 10 ekstra timer til ledelse.
Særlige forhold der præger budgetperioden. På skoleområdet vil budgetperioden fortsat være præget af den politiske aftale om en landsdækkende skolereform, der er trådt i kraft pr. 1. august 2014.
Særlige forhold der præger budgetperioden. På skoleområdet vil budgetperioden fortsat være præget af den politiske aftale om en landsdækkende skolereform, der er trådt i kraft pr. 1. august 2014. Det er besluttet og bevilget at lease IT-hardwareudstyr i en 4 årig periode til de pædagogiske medarbejdere i folkeskolen. Der er bevilget 600.000 kr. hvert år i årene 2015 -2019.