Budgetanalyse eksempelklausuler

Budgetanalyse. I det følgende foretages en benchmarkinganalyse, hvor Dragør Kommunes udgifts- og aktivitetsudvikling for perioden 2012-2014 sammenholdes med den gennemsnitlige udvikling i hele landet, kommunerne i Region Hovedstaden, nabokommunen Tårnby samt to kommuner med samme rammevilkår som Dragør. Det gælder Allerød og Vallensbæk kommuner. Data anvendt til benchmarking er hentet fra Danmarks Statistik og Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. Sammenligningsgrundlaget er regnskabstal for 2012 - 2013 og budgettal for 2014. Analysens generelle konklusioner og tendenser skal læses med forbehold for usikkerhed forbundet med budgettal og generelle forskelle i kommunernes konteringspraksis. Dragør Kommunes samlede pasningsudgifter pr. 0-10 årig er i 2014 budgetteret højere end blandt kommunerne på landsbasis og for kommunerne i Region Hovedstaden. Kr. 2012 2013 2014 Allerød Kommune 61.665 62.829 63.485 Tårnby Kommune 69.065 67.246 67.445 Vallensbæk Kommune 67.180 64.127 64.314 Dragør Kommune 63.792 66.719 74.285 Hele landet 59.881 60.214 60.563 Kommuner i Region Hovedstaden 69.783 70.130 70.186 Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. Ovenstående tabel indikerer, at der er forskelle på, hvordan kommunerne vælger at strukturere kommunernes pasningstilbud. Kommunernes udgifter til dagtilbud afhænger således af såvel kommunernes organisering som serviceniveau. Kommunernes udgiftsniveau afhænger desuden af efterspørgsel på pladser (også målt som kommunens dækningsgrad). Tabel 4: Månedlig takst 2014 0-2 årige Dagpleje 0-2 årige (Daginstituti on) 3-5 årige (Daginstituti on) 6-9 årige Fritidshjem 6-9 årige SFO Allerød Kommune 2.870 3.090 1.558 - 1.552 Tårnby Kommune 2.583 3.024 1.546 1.166 1.166 Vallensbæk Kommune 2.462 2.684 1.564 - 1.490 Dragør Kommune 2.518 2.647 1.450 1.157 1.450 Hele landet 2.480 2.753 1.607 1.015 1.581 Kommuner i Region Hovedstaden 2.779 2.828 1.710 1.050 1.514
Budgetanalyse. Det fremgår af tabellen nedenfor, at Dragør Kommunes udgifter til teknisk service ligger under gennemsnittet for alle landets kommuner og for kommunerne i Region Hovedstanden i perioden 2012 til 2013. Der er endvidere budgetteret med lavere udgifter i 2014 end for gennemsnittet af alle landets kommuner og for kommunerne i Region Hovedstanden. Tårnby og Vallensbæk har højere udgifter til teknisk service pr. indbygger i perioden 2012 - 2013. I 2014 har Vallensbæk budgetteret med højere udgifter end Dragør. Kr. 2011 2012 2013 2014 Allerød Kommune 2.394 3.167 3.237 2.785 Tårnby Kommune 3.286 3.402 3.848 3.494 Vallensbæk Kommune 3.089 3.349 3.593 3.736 Dragør Kommune 3.644 3.310 3.351 3.526 Hele landet 3.427 3.501 3.622 3.564 Kommuner i Region Hovedstaden 3.892 4.032 4.100 3.989 Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. Det kan oplyses, at nøgletallet dækker over udgifter til jordforsyning, faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, naturfredning, vandløbsvæsen, øvrige miljøforanstaltninger, naturbeskyttelse m.v., redningsberedskab, kollektiv trafik, havne samt vejvæsen. Det er forvaltningens vurdering, at der er stor forskel på kommunernes aktiviteter og omfang af faciliteter, og at sammenligningen ikke viser hvorvidt området drives effektivt.
Budgetanalyse. I nedenstående tabel sammenlignes Dragørs Kommunes forbrug af årsværk til ledelse og administration med landsgennemsnittet, gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden samt udvalgte kommuner, henholdsvis nabokommunen Tårnby samt Allerød og Vallensbæk, der er kommuner med samme rammevilkår som Dragør. Opgørelsen i tabellen herunder omfatter årsværk til ledelse og administration for hele kommunens organisation. Det fremgår, at Dragør Kommune i alle oversigtsårene, har et lavere antal årsværk til ledelse og administration pr. 1.000 indbyggere end sammenligningskommunerne, kommunerne i region hovedstaden og landet som helhed. Kr. 2011 2012 2013 2014 Allerød Kommune 13,9 13,5 13,5 13,5 Tårnby Kommune 14,9 14,9 15,1 14,6 Vallensbæk Kommune 16,4 15,1 14,8 15,2 Dragør Kommune 11,0 10,9 12,0 12,2 Hele landet 15,8 15,4 15,4 15,4 Region Hovedstaden 16,3 15,9 15,7 15,1 Xxxxx: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal.
Budgetanalyse. 7.6.1 Parterne er enige om at gennemføre en budgetanalyse af DSB’s økonomi og er i forlængelse heraf forpligtede til at indlede forhandlinger om at tilpasse de kontraktuelle forpligtelser, herunder økono- mien, til analysernes resultater.
Budgetanalyse. Det fremgår af tabel 3, at Dragør Kommunes udgifter til teknisk service ligger under gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstanden i perioden 2012 til 2015.
Budgetanalyse. Som det fremgår af nedenstående tabel, har Dragør Kommune forholdsvis høje udgifter til biblioteksvæsenet. Dragørs udgifter pr. indbygger er således i perioden 2012 til 2015 højere end gennemsnittet for hele landet og for kommunerne i Region Hovedstaden. Kr. 2012 2013 2014 2015 Allerød Kommune 578 631 654 601 Tårnby Kommune 750 751 774 746 Vallensbæk Kommune 504 515 479 460 Dragør Kommune 742 742 707 726 Hele landet 452 451 451 447 Region Hovedstaden 543 536 534 522
Budgetanalyse. Opgørelsen nedenfor omfatter overførsler vedrørende tilbud til udlændinge, førtidspensioner og personlige tillæg, kontante ydelser som kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension, revalidering samt beskæftigelsesordninger2. Kr. 2012 2013 2014 2015 Allerød Kommune 9.732 8.846 8.564 8.691 Tårnby Kommune 14.528 13.007 12.701 13.009 Vallensbæk Kommune 11.045 9.966 9.576 8.681 Dragør Kommune 9.783 8.505 8.377 8.843 Hele landet 18.949 16.569 15.678 15.762 Region Hovedstaden 16.767 14.679 13.731 13.706

Related to Budgetanalyse

  • Budget Aftaleholderens budget danner den økonomiske ramme for aftaleholderens virke. Regnskabet/budgettet vedhæftes som bilag 2, og indgår som en del af aftalen.

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Opbevaringsperiode/sletterutine Personoplysningerne opbevares hos databehandleren, indtil den dataansvarlige anmoder om at få oplysningerne slette eller tilbageleveret.

  • Regnskab og revision 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. 2. Det påhviler kassereren eller evt. ekstern revisor at udarbejde et årligt driftsregnskab ledsaget af en statusopgørelse opgjort under hensyntagen til de tilstedeværende værdier og forpligtelser. 3. Det påhviler i øvrigt kassereren på ordinære bestyrelsesmøder at forelægge en regnskabsoversigt til direkte sammenhold med det foreliggende budget. 4. Årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og være i overensstemmelse med den foretagne bogføring og tilstedeværende bilag. Bestyrelsen kan bestemme, at årsregnskabet skal udarbejdes med bistand af en registreret eller statsautoriseret revisor. 5. Generalforsamlingen vælger 2 interne revisorer for 2 år og 2 revisorsuppleanter for 1 år. 6. Det påhviler de valgte interne revisorer at revidere foreningens årsregnskab samt føre protokol med de bemærkninger, revisionsarbejdet måtte give anledning til. 7. Revisorerne skal foretage mindst ét uanmeldt kasseeftersyn pr. år. Kasseeftersynet skal omfatte både kontantbeholdning og bankindeståender.

  • Tildelingskriterier For at komme i betragtning til finansiering skal forslag opnå mindst 60 point. Desuden skal de opnå mindst halvdelen af det maksimale antal point i hver af de kategorier af tildelingskriterier, der er nævnt nedenfor. I ex aequo-sager vil der blive givet højeste score for "relevans, begrundelse og virkning", og derefter "kvaliteten af projektstyringen", og derefter "kvaliteten af projektets udformning". Relevans, begrundelse og virkning (højst 30 point) ▪ Relevansen af projektets formål for Det Europæiske Solidaritetskorps og de tematiske prioriteter, der er fastsat for dette tiltag ▪ I hvilket omfang forslaget vedrører og integrerer de relevante aktiviteter i projektudformningen ▪ I hvor høj grad forslaget imødekommer veldefinerede og vigtige samfundsmæssige behov ▪ Projektets relevans for de enkelte deltageres og de deltagende organisationers behov og mål ▪ I hvilket omfang projektet vil være til gavn for de lokalsamfund, hvor aktiviteterne gennemføres ▪ Projektets potentielle virkninger på lokalt, regionalt, nationalt og/eller europæisk plan ▪ I hvor høj grad projektet skaber europæisk merværdi ▪ I hvor høj grad projektet involverer unge med færre muligheder som deltagere. Kvaliteten af projektets udformning (højst 40 point) ▪ Sammenhæng mellem projektmålene og de foreslåede aktiviteter ▪ Projektets klarhed, fuldstændighed og kvalitet i alle faser (forberedelse af deltagerne, gennemførelse af aktiviteter, opfølgning og støtte til deltagerne, når de vender hjem) ▪ Kvaliteten af metoder til anerkendelse og validering af deltagernes læringsresultater og konsekvent brug af europæiske gennemsigtigheds- og anerkendelsesværktøjer ▪ Formålstjenligheden af metoder til udvælgelse af deltagere til og/eller inddragelse af deltagere i aktiviteterne ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås for at nå ud til og inddrage unge med færre muligheder ▪ Kvaliteten af de foranstaltninger, der foreslås til at give deltagerne mulighed for at opnå færdigheder og kompetencer, der er nyttige med hensyn til deres personlige, uddannelsesmæssige, sociale, samfundsmæssige og kulturelle udvikling ▪ De supplerende aktiviteters merværdi for projektets mål og virkning. Kvaliteten af projektstyringen (højst 30 point) ▪ Kvaliteten af de praktiske foranstaltninger samt forvaltnings- og støttemetoderne ▪ Kvaliteten af samarbejdet og kommunikationen mellem de deltagende organisationer og med andre interessenter ▪ Kvaliteten af foranstaltningerne til evaluering og videreformidling af resultaterne af projektet

  • Feriefridage Inden for et ferieår har medarbejderne ret til fem feriefridage. Om retten til at afholde feriefridagene gælder: a. Berettiget er alle, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder. b. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret. c. Feriefridagene betales som ved sygdom. d. Feriefridage placeres efter samme regler som restferie, jf. ferie- lovens bestemmelser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbej- deren. e. Ved medarbejderens fratræden har virksomheden pligt til skriftligt at oplyse – evt. på den sidste lønseddel – antallet af ikke afholdte feriefridage/feriefridagstimer. f. Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, kan medar- bejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompen- sation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbe- taling. Kompensationsbetalingen indgår i den ferieberettigede indkomst. g. Der kan uanset jobskifte kun holdes 5 feriefridage i hvert ferie- år. Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende: a. Den 1. maj 2020 tildeles medarbejdere, der har været beskæf- tiget i virksomheden i uafbrudt 9 måneder, 6,67 feriefridage. Medarbejdere, der opnår 9 måneders anciennitet i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2020, tildeles 6,67 feriefridage på tids- punktet for opnåelse af ancienniteten. Medarbejdere, der opnår 9 måneders anciennitet i perioden 1. september 2020 – 31. august 2021, tildeles 5 feriefridage på tidspunktet for opnåelse af ancienniteten. b. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021. c. Feriefridagene betales som ved sygdom. d. Feriefridage placeres efter samme regler som øvrig ferie (rest- ferie), jf. ferielovens bestemmelser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbejderen. e. Ved medarbejderens fratræden, har virksomheden pligt til skriftligt at oplyse – evt. på den sidste lønseddel – antallet af ikke afholdte feriefridage/feriefridagstimer. f. Holdes feriefridagene ikke inden 31. december 2021, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation sva- rende til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling. g. Kompensationsbeløbet indgår i den ferieberettigede løn, men der beregnes ikke pension af kompensationsbeløbet. h. Medarbejderen kan – uanset jobskifte – kun afholde 6,67 ferie- fridage stammende fra tildelingen 1. maj 2020 i perioden 1. maj 2020 til 31. december 2021 Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende: Medarbejderen har ret til fem feriefridage inden for et ferieår. Om retten til at afholde feriefridagene gælder: a. Berettiget er alle, der har været beskæftiget i virksomheden uafbrudt i 9 måneder. b. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieafholdelsesperioden. c. Feriefridagene betales som ved sygdom. d. Feriefridage placeres efter samme regler som øvrig ferie (rest- ferie), jf. ferielovens bestemmelser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsi- gelse af medarbejderen. e. Ved medarbejderens fratræden, har virksomheden pligt til skriftligt at oplyse – evt. på den sidste lønseddel – antallet af ikke afholdte feriefridage/feriefridagstimer. f. Holdes feriefridagene ikke inden ferieafholdelsesperioden, der knytter sig til de tildelte feriefridages udløb, kan medarbejde- ren inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling. g. Kompensationsbeløbet indgår i den ferieberettigede løn, men der beregnes ikke pension af kompensationsbeløbet. h. Medarbejderen kan uanset jobskifte kun afholde fem feriefri- dage i hver ferieafholdelsesperiode, der knytter sig til de tildel- te feriefridage.

  • Bestyrelsen 6.1. Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af 6 stemmeberettigede medlemmer af foreningen. 6.2. Bestyrelsen skal varetage den daglige ledelse af foreningen, sikre at generalforsamlingens beslutninger udføres samt repræsentere foreningen udadtil i alle forhold. 6.3. Bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen for 3 år ad gangen, således at der hvert år vælges 2 bestyrelsesmedlemmer for en 3årig periode. Hvis der derudover er ledige bestyrelsesposter, sker der valg til disse for den resterende valgperiode. Genvalg kan finde sted. 6.4. Når generalforsamlingen har valgt bestyrelsesmedlemmer, vælger den blandt de 6 medlemmer af bestyrelsen en formand for det kommende år. Bestyrelsen konstituerer i øvrigt sig selv. 6.5. Såfremt foreningen modtager kommunale tilskud, kan Halsnæs kommune udpege 1 medlem til bestyrelsen - ud over de 6 medlemsvalgte. Dette medlem udpeges af kommunalbestyrelsen for 4 år ad gangen. 6.6. Et af Halsnæs kommunalbestyrelse udpeget bestyrelsesmedlem, kan ikke vælges til formand eller kasserer for foreningen, men deltager i øvrigt i bestyrelsesarbejdet på lige fod med de af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer. 6.7. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved almindelig stemmeflerhed. Bestyrelsen er beslut- ningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne - herunder enten formanden eller næstformanden - er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens, respektive næstformandens, stemme afgørende. 6.8. Hvis et bestyrelsesmedlem fratræder i valgperioden, indtræder en af generalforsamlingen valgt suppleant for tiden indtil den næste ordinære generalforsamling. Såfremt antallet af bestyrelsesmedlemmer ved fratræden bliver mindre end 4 indkaldes en ekstraordinær generalforsamling til valg af supplerende bestyrelsesmedlemmer. 6.9. Bestyrelsen kan til løsning af generelle eller særlige opgaver nedsætte et eller flere udvalg, der skal bestå af mindst ét bestyrelsesmedlem og efter bestyrelsens skøn i øvrigt det til opgavens løsning fornødne antal stemmeberettigede medlemmer af foreningen. 6.10. Der skal af bestyrelsen indkaldes til medlemsmøder om specielle emner, når dette skønnes påkrævet - eller når mindst 25 af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt ønsker det. 6.11. Over forhandlinger i bestyrelsen skrives referat, hvori alle beslutninger indføres. Referatet underskrives af mødets ordstyrer og referent. 6.12. Bestyrelsesarbejdet er ulønnet. Bestyrelsesmedlemmernes konkrete udgifter i forbindelse med udførelsen af deres hverv, herunder kørselsudgifter m.v., kan dog godtgøres af foreningen.

  • Opgaver Arbejdsmiljørepræsentanten skal medvirke til at skærpe kollegernes og ledelsens fokus på alle aspekter af arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljørepræsentanten skal i samarbejde med ledelse og tillidsrepræsentan- ten holde fast i, at de strategiske opgaver løses i regi af arbejdsmiljøorganisationen alternativt et særligt samarbejdsfora. Arbejdsmiljørepræsentanten skal være omdrejningspunktet for det systematiske arbejdsmiljøarbejde i udviklingen af arbejdspladsvurderingen (APV). Der er et fælles ansvar for, at sygefravær indgår i APV-arbejdet. Arbejdsmiljørepræsen- tanten skal herunder drøfte arbejdsmiljøet på baggrund af eksisterende, relevant statistisk materiale. Arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages i forebyggelse af ulykker gennem analyser og læring. Arbejdsmiljørepræsentanten er desuden ambassadør for medarbejdernes inddra- gelse i den gennemgribende omstilling i at nå målet på nye ambitiøse klimamål.

  • Generelt Personoplysninger

  • Timelønnede Hvilke arbejdstidsregler gælder for timelønnede?