Problemkompleks for indsatsområdet eksempelklausuler

Problemkompleks for indsatsområdet. Der er generelt en positiv udvikling for boligafdelingerne i Aalborg Øst ift. tilknytning til uddannelse 2b, men afdelingernes data er samlet set lidt dårligere end gennemsnittet for almene boliger i Aalborg Kommune, samt markant dårligere end gennemsnittet for Aalborg Kommune som helhed. De syv boligafdelinger adskiller sig således på disse parametre, men også på en række andre forhold, som har betydning for boligområdets problemkompleks2a. Ser vi på de såkaldte Ghettodata3, er der seks af afdelingerne, der opfylder ét eller flere af kriterierne. Der er en markant andel af beboerne, der har et lavt uddannelsesniveau. Ser vi på beboerdata i området, er det markant, at der er mange enlige med børn i afdelingerne sammenholdt med Aalborg Kommune2b. Det at være enlig forsørger er som udgangspunkt ikke i sig selv en udfordring for børn og unges livschancer, men der kan være andre faktorer, der spiller ind i forhold til børnenes livschancer, så som mangel af uddannelse, arbejdsløshed, økonomiske udfordringer, herudover spiller faktorer som psykisk sårbarhed og misbrug en væsentlig faktor i forhold til børnenes livschancer. ”Udsatte boligområder rummer de svageste beboere på boligmarkedet. Derfor finder vi, at 0-6- årige og deres forældre er væsentlig mere udsatte og sårbare end beboere i den øvrige almene boligsektor og i resten af befolkningen som helhed. Det gælder både i forhold til forældres uddannelsesniveau, beskæftigelsessituation og indkomst. Derudover er der en række ekstra risikofaktorer som misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet, der oftere kendetegner forældre til små børn i de udsatte boligområder”. (VIVE rapport 2018, evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne). Ovenstående peger på, at der skal arbejdes med at styrke børns livschancer, ikke mindst i aldersgruppen 0-6-årige. Ser vi på andelen af de 0-17-årige, der modtager støtte efter §52, er den væsentligt højere end niveauet for Aalborg Kommune generelt.15 Dagtilbud Andelen af 1-5-årige i dagtilbud har været et fælles strategisk mål i de to tidligere helhedsplaner. De supplerende indikatorer fra LBF viser, at andelen af 1-2-årige, der i løbet af 2019 havde haft tilknytning til et dagtilbud var 76,6%, hvilket er højere end niveauet for Aalborg Kommune på 66,8%. Tilsvarende havde 92,1% af de 3-5-årige tilknytning til et dagtilbud i løbet af 2019, hvor niveauet for Aalborg er 93,9%5. Data fra Aalborg Kommunes Pladsanvisning (nedslag pr.31.12.2019) viser,...
Sample 1Sample 2See All (8)
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Problemkompleks for indsatsområdet. Løvvangen har gennem mange år været præget af et lavt uddannelsesniveau, med bl.a. mange der har grundskole som højst fuldførte uddannelse – både blandt de voksne, men også i ungegruppen. Tendensen kommer ligeledes til udtryk med en lav andel beboere, som har en mellemlang eller lang uddannelse35. Kigger vi tilbage (se nedenstående tabel), ses dog en klar positiv udvikling i uddannelsesniveauet blandt unge og voksne, hvilket tyder på, at tidligere og nuværende indsatser har en positiv effekt. Afd.12 2016 Afd.12 2019 Afd.12 2020 Aalborg Kommune 2020 Andel med grundskole som højst fuldførte uddannelse, 15-64 år (1/1-15) 39,1% (1/1-18) 36% (1/1-19) 34,7% (1/1-19) 13,6% Andel med grundskole som højst fuldførte uddannelse, 18-29 år (1/1-15) 31,8% (1/1-18) 30,8% (1/1-19) 27,6% (1/1-19) 9,8% Andel af beboere 15-64 år, som har en mellemlang-/lang videregående uddannelse (1/1-15) 6,2% (1/1-18) 9% (1/1-19) 10,4% (1/1-19) 26,4% Beboerdata 1.1.2020 Overordnet set er det generelle niveau ift. uddannelse dog lav i sammenligning med niveau for Aalborg Kommune, hvorfor der er behov for fortsat at arbejde på at højne uddannelsesniveauet for unge og voksne i Løvvangen. Andelen af unge som er i gang med en uddannelse 15 mdr. efter 9. kl. er højere på begge de to områdeskoler (Gammel Lindholm Skole og Nørre Uttrup Skole hhv. 90 og 92,6 %) end på kommuneniveau (88,7 %)36. Denne måling vil blive fulgt i sammenhold med tal på, hvor mange 18-29-årige der i løbet af året afbryder en uddannelse uden at påbegynde ny. I 2019 ligger dette tal på 17,6 % sammenlignet med 6,1 % på kommuneniveau37. Disse tal viser, at udfordringen ikke ligger i at få de unge påbegyndt en ungdomsuddannelse, men i højere grad at de fastholdes i uddannelse. Videre viser data, at andelen af unge mellem 18-29 år, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse, i Løvvangen ligger på 28,6 % mod 9,2 % i hele Aalborg Kommune38. Kigger vi på karaktergennemsnit, ligger afdeling 12’s børn lavere, end niveauet for Aalborg Kommune – og ligeledes lavere sammenlignet med det samlede antal elever på de to områdeskoler, hvorfor det kan konkluderes, at der fortsat er brug for at arbejde med børn og unges uddannelsesniveau i afd. 1239. Udgangspunktet for indsatsen er at understøtte Løvvangens børn og unge i deres skolegang og videre i uddannelseslivet. Da 32,2% af områdets 503 børn og unge vokser op med en enlig forsøger40 og 7 % af områdets børn får støtte efter servicelovens §5241, v...
Sample 1Sample 2
Problemkompleks for indsatsområdet. Statistisk set er kriminaliteten blandt beboerne i Mjølnerparken under det niveau, som er fastlagt i ”Ghettolisten”. Dette på trods af, at der er mange unge og yngre voksne beboere, som er opvokset i familier og et miljø, der kan anses for kriminalitetstruet. Denne positive tendens kan blandt andet ses i, at det boligsociale arbejde i Mjølnerparken har været med til at udvikle nye veje i det kriminalpræventive arbejde. Der er etableret et tæt og fortroligt samarbejde mellem sekretariatslederen og myndighederne på den ene side. På den anden side er der skabt relationer til unge beboere, som har valgt at forlade den kriminelle løbebane. Personer, som kender det kriminelle miljø, men som selv har forladt det og ønsker at tage et medansvar for, at få andre unge også finder ud af kriminelle miljøer og ind i arbejde og uddannelse. Den stærke boligsociale platform i Mjølnerparken har skabt grundlag for, at få skabt relationer til de mest marginaliserede unge og dermed de første elementer af tillid mellem dem og det etablerede samfund. Disse relationer, har været væsentlige elementer i arbejdet med at kunne håndtere en hverdag, som i perioder har været præget af såvel unge tæt på terrorsagen som bandekriminaliteten. Den kommende helhedsplan vil fortsætte en strategi, hvor den lokale viden om, at der blandt udsatte unge er nøglepersoner, der ønsker forandring for dem selv og deres venner. En viden som kan være spiren til udsatte unge finder ud af kriminalitet, hvis de støttes af lokale voksne, som kan agere i feltet mellem myndighederne formelle rammer og de unges motivation. Af statistikken (KÅS 2015) fremgår det, at antallet af kriminelle hændelser, sigtede og dømte svinger meget fra det ene år til det andet. Disse store udsving indikerer, at det er bestemte grupperinger, som står bag en stor del af kriminaliteten. Når de er fængslet falder kriminaliteten. Hvis der skal ske et permanent fald i kriminaliteten blandt de unge, er det derfor vigtigt også at have fokus på de unge, som har været kriminelle og eller fængslet. I den kommende helhedsplan vil der derfor fortsat være fokus en kriminalpræventiv indsats, også den der drejer sig om at få unge ud af en kriminel løbeane. Den primært forebyggende kriminalitetsindsats i helhedsplanen vil have et familieorienteret fokus, for at sikre en tidlig indsats overfor børn/unge. Det sker under temaerne ”Tryghed og Trivsel”, ”Forebyggelse og forældreansvar” og ”Uddannelse og beskæftigelse”. Den kriminalitetspræventive indsat...
Sample 1
Problemkompleks for indsatsområdet. I boligområderne er der en højere forekomst af familier, der på forskellig vis kan betegnes som sårbare eller særligt udsatte. Afdelingerne i helhedsplanen er karakteriseret ved en overrepræsentation af børn/unge, der vokser op i hjem, hvor der er ingen/ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor forældrenes danskkundskaber er begrænsede. Det opleves, at forældrene ikke har viden og erfaring i forhold til såvel uddannelse som job, som de kan videregive til deres børn. Børn og unge har derfor svært ved at navigere i forhold til uddannelse og job. Forekomsten af børn af indvandrere og efterkommere og behovet for ekstra sprogindsatser i daginstitutionerne kan ses som indikatorer på problemets omfang.
Sample 1
Problemkompleks for indsatsområdet. Børn og unge i de udsatte boligområder er mere udfordret på at komme godt igennem skole og uddannelse end i resten af kommunen. Dette er helt evident. Boligsociale data viser at karak- tergennemsnittet i dansk og matematik for 9. klasses elever i gennemsnit ligger godt 2 karak- terer under karaktergennemsnittet ift. hele kommunen.
Sample 1
Problemkompleks for indsatsområdet. Mange voksne i Tingbjerg-Utterslevhuse har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, en del taler dårligt dansk og mange har ingen, eller kun svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at mange børn kommer fra hjem uden tradition for uddannelse og uden netværk ift. arbejdsmarkedet. Personalet i de lokale daginstitutioner oplever, at mange forældre i bydelen føler sig på usikker grund, når det handler om forældreansvar, opdragelse, og skolegang mv. Derfor er mange børn allerede bagud på point, når de starter i skole, hvilket risikerer at følge dem gennem folkeskolen og senere i deres uddannelses- og arbejdsliv. Ifølge data fra BUF (efterår 2019) bor der i Tingbjerg-Utterslevhuse 665 børn i alderen 1- 5 år. 18% af dem er ikke indmeldt i daginstitution/pasningstilbud, men passes uden om det kommunale system og uden tilskud. For aldersgruppen 1-2 år udgør de ikke- indmeldte 28%. Selvom der til dato, i hele området, blot er givet 4 påbud som følge af parallelsamfundslovgivningens regler om obligatoriske læringstilbud, kan man antage, at den relativt høje andel af børn der ikke passes i kommunale tilbud, har indflydelse på behovet for særlige sprogindsatser ved børnenes skolestart. Mange af de børn, der starter på Tingbjerg Skole, har brug for en særlig eller fokuseret indsats fra skolestart (35% mod 14% i København)4 Selvom Tingbjerg Skole gennem de sidste år har oplevet en positiv udvikling på flere parametre, er det fortsat for få af områdets beboere der har skolen som førstevalg til deres børn. Blot 54% af skoledistriktets forældre tilvalgte i 2019 Tingbjerg Skole og selvom der er tale om en markant fremgang, er det stadig en klar målsætning for skolen at tiltrække flere ressourcestærke familier. Flere ”stærke” elever og en positiv kammeratskabseffekt vil blandt andet kunne afspejle sig i et løft på 9. klasses karaktergennemsnit, der sidste år lå på 5,4, hele 2 karakterer lavere end det kommunale
Sample 1
Problemkompleks for indsatsområdet. Børn og unge i de udsatte boligområder er mere udfordret på at komme godt igennem skole og uddannelse end i resten af kommunen. Dette er helt evident. Boligsociale data viser at karak- tergennemsnittet i dansk og matematik for 9. klasses elever i gennemsnit ligger godt 2 karak- terer under karaktergennemsnittet ift. hele kommunen. Der er et gab mellem boligområderne og kommuneniveauet på flere parametre end karakter- gennemsnittet, idet det også ses på fravær og andelen af unge uden for uddannelse og job. Mange forældre er selv udfordrede socialt, og for så vidt angår familier med minoritetsbaggrund har man på forskellig vis svært ved at afkode det danske (skole)system og hvordan de kan støtte deres børn i et godt skole- dagtilbud og fritidsliv.
Sample 1
Problemkompleks for indsatsområdet. Ifølge undervisningsministeriet får elever med meget fravær generelt lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med mindre fravær. Samtidig giver lave karakterer især i dansk og matematik dårligere muligheder for at få en ungdomsuddannelse og klare sig godt senere i livet.
Sample 1

Related to Problemkompleks for indsatsområdet

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

  • Børneomsorgsdage Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måne- ders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto. Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende: Den 1. maj tildeles medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, 2,66 børneomsorgsdage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2021. Medarbejderen kan højst afholde 2,66 børneomsorgsdag i perioden, uanset hvor mange børn medar- bejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto. Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende: Medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måne- ders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieafholdelsesperiode. Medarbej- deren kan højst afholde 2 børneomsorgsdag pr. ferieafholdelses- periode, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen ved- rører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.

  • Underretning om brud på persondatasikkerheden 1. Databehandleren underretter uden unødig forsinkelse den dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den dataansvarlige skal om muligt ske senest 48 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer.

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis den påbegyndte rejse på min. 5 dage bliver ødelagt i første halvdel af den planlagte rejseperiode som følge af:

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Hovedaftale Den til enhver tid gældende hovedaftale mellem LO og DA finder anvendelse for denne overenskomst.

  • Generalforsamling (23.1) Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.

  • Opbevaringsperiode/sletterutine Personoplysningerne opbevares hos databehandleren, indtil den dataansvarlige anmoder om at få oplysningerne slette eller tilbageleveret.

  • Generalforsamlingen § 8. § 9. § 10.