Problemkompleks for indsatsområdet. Der er generelt en positiv udvikling for boligafdelingerne i Aalborg Øst ift. tilknytning til uddannelse 2b, men afdelingernes data er samlet set lidt dårligere end gennemsnittet for almene boliger i Aalborg Kommune, samt markant dårligere end gennemsnittet for Aalborg Kommune som helhed. De syv boligafdelinger adskiller sig således på disse parametre, men også på en række andre forhold, som har betydning for boligområdets problemkompleks2a. Ser vi på de såkaldte Ghettodata3, er der seks af afdelingerne, der opfylder ét eller flere af kriterierne. Der er en markant andel af beboerne, der har et lavt uddannelsesniveau. Ser vi på beboerdata i området, er det markant, at der er mange enlige med børn i afdelingerne sammenholdt med Aalborg Kommune2b. Det at være enlig forsørger er som udgangspunkt ikke i sig selv en udfordring for børn og unges livschancer, men der kan være andre faktorer, der spiller ind i forhold til børnenes livschancer, så som mangel af uddannelse, arbejdsløshed, økonomiske udfordringer, herudover spiller faktorer som psykisk sårbarhed og misbrug en væsentlig faktor i forhold til børnenes livschancer. ”Udsatte boligområder rummer de svageste beboere på boligmarkedet. Derfor finder vi, at 0-6- årige og deres forældre er væsentlig mere udsatte og sårbare end beboere i den øvrige almene boligsektor og i resten af befolkningen som helhed. Det gælder både i forhold til forældres uddannelsesniveau, beskæftigelsessituation og indkomst. Derudover er der en række ekstra risikofaktorer som misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet, der oftere kendetegner forældre til små børn i de udsatte boligområder”. (VIVE rapport 2018, evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne). Ovenstående peger på, at der skal arbejdes med at styrke børns livschancer, ikke mindst i aldersgruppen 0-6-årige. Ser vi på andelen af de 0-17-årige, der modtager støtte efter §52, er den væsentligt højere end niveauet for Aalborg Kommune generelt.15 Dagtilbud Andelen af 1-5-årige i dagtilbud har været et fælles strategisk mål i de to tidligere helhedsplaner. De supplerende indikatorer fra LBF viser, at andelen af 1-2-årige, der i løbet af 2019 havde haft tilknytning til et dagtilbud var 76,6%, hvilket er højere end niveauet for Aalborg Kommune på 66,8%. Tilsvarende havde 92,1% af de 3-5-årige tilknytning til et dagtilbud i løbet af 2019, hvor niveauet for Aalborg er 93,9%5. Data fra Aalborg Kommunes Pladsanvisning (nedslag pr.31.12.2019) viser,...
Problemkompleks for indsatsområdet. Løvvangen har gennem mange år været præget af et lavt uddannelsesniveau, med bl.a. mange der har grundskole som højst fuldførte uddannelse – både blandt de voksne, men også i ungegruppen. Tendensen kommer ligeledes til udtryk med en lav andel beboere, som har en mellemlang eller lang uddannelse35. Kigger vi tilbage (se nedenstående tabel), ses dog en klar positiv udvikling i uddannelsesniveauet blandt unge og voksne, hvilket tyder på, at tidligere og nuværende indsatser har en positiv effekt. Afd.12 2016 Afd.12 2019 Afd.12 2020 Aalborg Kommune 2020 Andel med grundskole som højst fuldførte uddannelse, 15-64 år (1/1-15) 39,1% (1/1-18) 36% (1/1-19) 34,7% (1/1-19) 13,6% Andel med grundskole som højst fuldførte uddannelse, 18-29 år (1/1-15) 31,8% (1/1-18) 30,8% (1/1-19) 27,6% (1/1-19) 9,8% Andel af beboere 15-64 år, som har en mellemlang-/lang videregående uddannelse (1/1-15) 6,2% (1/1-18) 9% (1/1-19) 10,4% (1/1-19) 26,4% Beboerdata 1.1.2020 Overordnet set er det generelle niveau ift. uddannelse dog lav i sammenligning med niveau for Aalborg Kommune, hvorfor der er behov for fortsat at arbejde på at højne uddannelsesniveauet for unge og voksne i Løvvangen. Andelen af unge som er i gang med en uddannelse 15 mdr. efter 9. kl. er højere på begge de to områdeskoler (Gammel Lindholm Skole og Nørre Uttrup Skole hhv. 90 og 92,6 %) end på kommuneniveau (88,7 %)36. Denne måling vil blive fulgt i sammenhold med tal på, hvor mange 18-29-årige der i løbet af året afbryder en uddannelse uden at påbegynde ny. I 2019 ligger dette tal på 17,6 % sammenlignet med 6,1 % på kommuneniveau37. Disse tal viser, at udfordringen ikke ligger i at få de unge påbegyndt en ungdomsuddannelse, men i højere grad at de fastholdes i uddannelse. Videre viser data, at andelen af unge mellem 18-29 år, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse, i Løvvangen ligger på 28,6 % mod 9,2 % i hele Aalborg Kommune38. Kigger vi på karaktergennemsnit, ligger afdeling 12’s børn lavere, end niveauet for Aalborg Kommune – og ligeledes lavere sammenlignet med det samlede antal elever på de to områdeskoler, hvorfor det kan konkluderes, at der fortsat er brug for at arbejde med børn og unges uddannelsesniveau i afd. 1239. Udgangspunktet for indsatsen er at understøtte Løvvangens børn og unge i deres skolegang og videre i uddannelseslivet. Da 32,2% af områdets 503 børn og unge vokser op med en enlig forsøger40 og 7 % af områdets børn får støtte efter servicelovens §5241, v...
Problemkompleks for indsatsområdet. Overordnet set har både Løget Høj, Møllevangen, Vestbyen og Nørremarken mange af de demografiske og sociale udfordringer, som karakteriserer udsatte boligområder, som f.eks. en høj andel af børn og unge under 17 år, mange enlige forsørgere, et lavere uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet, samt en højere andel af borgere fra ikke-vestlige lande. Generelt er der i de fire områder en relativt høj andel af beboere, som har grundskole som deres højeste fuldførte uddannelse. For de mange beboere, kan uddannelsesniveauet blive en potentiel stopklods for at opnå drømme og livschancer, og en væsentlig boligsocial indsats vil være at nedbringe andelen af beboere, som står uden for eller på kanten af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Målet er at øge den enkeltes muligheder og fastholde indsatser med henblik på at bidrage til et samlet løft for områderne og den enkeltes chancer i livet. Tabel 2 Andelen af beboere i områderne, med grundskole som højeste fuldførte uddannelse (2020): • Løget Høj 15-64-årige - 31,58 % 18-29-årige - 22,30 % • Møllevangen 15-64-årige - 35,98 % 18-29-årige - 34,55 % • Vestbyen 15-64-årige - 36,43 % 18-29-årige - 23,90 % • Nørremarken 15-64-årige - 39,14 % 18-29-årige - 34,25 % • Vejle Kommune (reference) 15-64-årige - 16,38 % 18-29-årige - 15,92 % (Kilde: LBF Beboerdata) Der er således et stort potentiale i det brede (men målrettede) arbejde med uddannelsesniveauet i områderne. Det gælder hele spektret fra førskole til videregående uddannelse. I forhold til førskole peger Vejle Kommunes egne tal på, at antallet af skoleudsættelser særligt de senere år er steget i henholdsvis Søndermarkskolens skoledistrikt som dækker Løget høj, Vejle Midtbyskole som dækker Vestbyen og Møllevangen og i NOVAskolens distrikt, som dækker Nørremarken. Sammenligner man antallet af skoleudsætteler i de tre distrikter med kommunens øvrige distrikter, ligger områderne her også højere i antal og har gjort det siden 2016. Et højere antal af børn, der skoleudsættes i et område, peger på, at børn i disse områder ikke er skoleparate, og det kan der være flere årsager til. Samtidig kan sproglige udfordringer være et argument for at skoleudsætte et barn. Antallet af flersprogede er højest i disse tre skoledistrikter, sammenlignet med kommunes øvrige skoledistrikter. Udfordringen med flere skoleudsættelser (se tabel 3) knytter sig til flere samarbejdsflader, hvorfor der i en kommende helhedsplan vil være et tæt samarbejde med distriktsskoler i forhold ti...
Problemkompleks for indsatsområdet. Statistisk set er kriminaliteten blandt beboerne i Mjølnerparken under det niveau, som er fastlagt i ”Ghettolisten”. Dette på trods af, at der er mange unge og yngre voksne beboere, som er opvokset i familier og et miljø, der kan anses for kriminalitetstruet. Denne positive tendens kan blandt andet ses i, at det boligsociale arbejde i Mjølnerparken har været med til at udvikle nye veje i det kriminalpræventive arbejde. Der er etableret et tæt og fortroligt samarbejde mellem sekretariatslederen og myndighederne på den ene side. På den anden side er der skabt relationer til unge beboere, som har valgt at forlade den kriminelle løbebane. Personer, som kender det kriminelle miljø, men som selv har forladt det og ønsker at tage et medansvar for, at få andre unge også finder ud af kriminelle miljøer og ind i arbejde og uddannelse. Den stærke boligsociale platform i Mjølnerparken har skabt grundlag for, at få skabt relationer til de mest marginaliserede unge og dermed de første elementer af tillid mellem dem og det etablerede samfund. Disse relationer, har været væsentlige elementer i arbejdet med at kunne håndtere en hverdag, som i perioder har været præget af såvel unge tæt på terrorsagen som bandekriminaliteten. Den kommende helhedsplan vil fortsætte en strategi, hvor den lokale viden om, at der blandt udsatte unge er nøglepersoner, der ønsker forandring for dem selv og deres venner. En viden som kan være spiren til udsatte unge finder ud af kriminalitet, hvis de støttes af lokale voksne, som kan agere i feltet mellem myndighederne formelle rammer og de unges motivation. Af statistikken (KÅS 2015) fremgår det, at antallet af kriminelle hændelser, sigtede og dømte svinger meget fra det ene år til det andet. Disse store udsving indikerer, at det er bestemte grupperinger, som står bag en stor del af kriminaliteten. Når de er fængslet falder kriminaliteten. Hvis der skal ske et permanent fald i kriminaliteten blandt de unge, er det derfor vigtigt også at have fokus på de unge, som har været kriminelle og eller fængslet. I den kommende helhedsplan vil der derfor fortsat være fokus en kriminalpræventiv indsats, også den der drejer sig om at få unge ud af en kriminel løbeane. Den primært forebyggende kriminalitetsindsats i helhedsplanen vil have et familieorienteret fokus, for at sikre en tidlig indsats overfor børn/unge. Det sker under temaerne ”Tryghed og Trivsel”, ”Forebyggelse og forældreansvar” og ”Uddannelse og beskæftigelse”. Den kriminalitetspræventive indsat...
Problemkompleks for indsatsområdet. Uddannelse og livschancer som forudsætning for det gode liv Fredericia Kommune er i sit historiske ophav en arbejderby. Fredericia har et uddannelsesmæssigt efterslæb som byen stadig bærer med sig, men som gennem de seneste år gradvist er blevet vendt. Imidlertid er både andelen af borgere i Fredericia Kommune og beboere på tværs af de fire zoner, der ikke kommer i uddannelse, stadigt mærkbart for høj. Uddannelse er et meget væsentligt redskab for gode livschancer. På tværs af de fire zoner, er manglende uddannelse et af de mest omfattende problemkomplekser, og derfor et prioriteret indsatsområde. Manglende uddannelse kan ses som sammenfaldende med en høj grad af ledighed, hvilket ligeledes er gennemgående på tværs af zonerne. Begge indikatorer skaber potentielt risiko for udvikling af udsatte sociale miljøer. Ledigheden belyses grundigere under problemkomplekset ´Beskæftigelse´. Manglende uddannelse skaber forskellige problemkomplekser og forskellige forebyggelsespotentialer. Ifølge Center for Boligsocial Udvikling (CFBU)’s analyser indenfor uddannelse og livschancer, er der en række mulige afledte effekter af et generelt lavt uddannelsesniveau: - Manglende uddannelse kan blive en indikator for manglende viden og menneskers evner til at håndtere deres dagligdag - Forældre kan have svært ved at hjælpe og videregive læring til deres børn - Manglende uddannelse kan skabe ringere forståelse for rettigheder og muligheder i samfundet, og derved forringe livschancerne - Manglende uddannelse kan få væsentlig betydning for den enkeltes mulighed for at få et fodfæste på arbejdsmarkedet. (CFBU´s tema om Uddannelse og Livschancer) Uddannelse i de fire zoner Uddannelsestallene blandt alle fire Bydækkende zoner ligger på niveauer der, hvis zonerne udgjorde et enkelt boligområde, ville leve op til de af regeringen rammesatte kriterier for, hvornår et boligområde vil være på Ghetto-, Parallelsamfund-, Udsatte- eller Forebyggelseslisten. 2 Tabel nr. 1 Kilde: Landsbyggefonden. Beboerdata – Uddannelse. Fra Tabel 9. ”Personer fordelt på højeste fuldførte eller igangværende uddannelse pr. 1. oktober 2016-2020” Hvor knap hver femte borger i Fredericia Kommune har grundskole som højest gennemførte uddannelse, og hvor Fredericia Kommune generelt har en større andel af borgere med kun grundskole end landsgennemsnittet, er andelen af beboere på tværs af de fire zoner med kun grundskole, betydeligt højere end resten af Fredericia Kommune. For alle fire zoner er beboerandelen med ku...
Problemkompleks for indsatsområdet. Børn og unge i de udsatte boligområder er mere udfordret på at komme godt igennem skole og uddannelse end i resten af kommunen. Dette er helt evident. Boligsociale data viser at karak- tergennemsnittet i dansk og matematik for 9. klasses elever i gennemsnit ligger godt 2 karak- terer under karaktergennemsnittet ift. hele kommunen. Der er et gab mellem boligområderne og kommuneniveauet på flere parametre end karakter- gennemsnittet, idet det også ses på fravær og andelen af unge uden for uddannelse og job. Mange forældre er selv udfordrede socialt, og for så vidt angår familier med minoritetsbaggrund har man på forskellig vis svært ved at afkode det danske (skole)system og hvordan de kan støtte deres børn i et godt skole- dagtilbud og fritidsliv.
Problemkompleks for indsatsområdet. I boligområderne er der udfordringer med unge, der ikke kommer i gang med en uddannelse. For mange går i stå efter grundskolen. Man kan desuden se af statistikkerne, at der er store udfordringer i forhold til hvorvidt 9. klasses elever vurderes uddannelsesparate. For de tre boligområder gælder, at 43 pct. af 9. klasses elever i 2018 ikke blev vurderet uddannelsesparate. Dette gennemsnit dækker over, at 50 pct. af 9. klasses eleverne i Ringparken og Sydbyen ikke blev vurderet uddannelsesparate. På Motalavej var andelen 35 pct. Det kan også konstateres, at der er udfordringer i forhold til fravær på alle niveauer. Der arbejdes ud fra en formodning om, at fravær er et symptom på lavere grad af trivsel og øvrige forhold, som barnet eller den unge kan have svært ved at tackle. Det ses, at unge i alderen 16-25 år og som ikke er i gang med en uddannelse, ofte har langt flere og mere massive problemer end blot, at de ikke er i uddannelse eller beskæftigelse. Erfaringen fra de nuværende indsatser er, at disse unge kan hjælpes videre, men at det er svært og kræver en meget ”håndholdt” indsats. Dette vil i høj grad være en kommunal opgave. En helhedsplan kan derimod bidrage ved at støtte disse unge, førend de går ud af grundskolen og går i stå. Strategien er primært tidlig forebyggelse bl.a. ved at bidrage til at skabe en kultur blandt børn/unge, der understøtter en hensigtsmæssig skolegang og efterfølgende uddannelsesvalg.
Problemkompleks for indsatsområdet. Viby afdelingerne som helhed er børnerige afdelinger, hvor andelen af børn og unge under 18 år i gennemsnit udgør 26% af den samlede beboermasse. Heraf udgør børn og unge af etnisk dansk oprindelse ca. 30 %. Fra lokale medarbejdere berettes der om, at familierne på en række parametre adskiller sig negativt, hvilket uddybes herunder.
Problemkompleks for indsatsområdet. Ifølge undervisningsministeriet får elever med meget fravær generelt lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med mindre fravær. Samtidig giver lave karakterer især i dansk og matematik dårligere muligheder for at få en ungdomsuddannelse og klare sig godt senere i livet.
Problemkompleks for indsatsområdet. Børn og unge i de udsatte boligområder er mere udfordret på at komme godt igennem skole og uddannelse end i resten af kommunen. Dette er helt evident. Boligsociale data viser at karak- tergennemsnittet i dansk og matematik for 9. klasses elever i gennemsnit ligger godt 2 karak- terer under karaktergennemsnittet ift. hele kommunen.