3F
Marts 2023-2025
LÅSESMEDE- OVERENSKOMSTEN
Låsesmedeoverenskomsten Løn- og arbejdsvilkår aftalt mellem
Låsesmede Foreningen og
Dansk Metal og
3F
Marts 2023-2025
Tillidsrepræsentantbestemmelser 6
§ 1 Valg af tillidsrepræsentant 6
§ 2 Fællestillidsrepræsentant 9
§ 3 Tillidsrepræsentantens uddannelse 10
§ 4 Tillidsrepræsentantens opgaver 11
§ 6 Afskedigelse af tillidsrepræsentant mv. 15
§ 7 Stedfortræder for tillidsrepræsentant 17
§ 8 Lokale aftaler mellem arbejdsgiveren og medarbejderne 18
§ 14 Børns sygdom, hospitalsindlæggelse, børneomsorgsdage og lægebesøg 25
§ 20 Betaling for udearbejde 39
§ 22 Bortfald af udearbejdstillæg og vejpenge 40
§ 23 Definition af rejsearbejde 42
§ 24 Betaling af rejsearbejde 42
§ 26 Betaling for udgifter til befordring, kost og logi 43
§ 28 Elektroniske dokumenter 45
§ 29 Akkord og produktivitetsfremmende lønsystemer 45
Betaling ved ventetid og hjemsendelse mv. 58
§ 36 Forsørgertabsgodtgørelse 62
Ansættelse og afskedigelse af medarbejdere 62
§ 37 Ansættelse og afskedigelse 62
§ 38 Ophævelse af arbejdsforhold under akkord 69
§ 39 Tilbagetrækning af opsigelser 71
§ 40 Genantagelse af medarbejdere 71
§ 43 Udenlandske medarbejdere 76
§ 44 Faglig videreuddannelse 77
§ 45 Nyoptagne virksomheder 78
§ 46 Behandling af uoverensstemmelser 79
§ 47 Overenskomstens varighed 85
Uddannelsesfonde og optrapning 86
Organisationsaftale - Fælles forståelse af bestemmelsen om fratrædelsesgodtgørelse til timelønnede jf. Låsesmedeoverenskomstens
Uddrag af lov om arbejdsmiljø 94
Lønudbetaling i forbindelse med sommerferien 96
Bilag 7
Retningslinjer for etablering af arbejdsfordelingsordninger inden for denne overenskomsts område 100
Bilag 8
Aftale om fordeling af udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af værnefodtøj 105
Bilag 9
Varsling mv. i forbindelse med afskedigelser i større omfang 107
Bilag 10
EU-direktiver 113
Bilag 11
Arbejdsmiljørepræsentanters deltagelse i relevante arbejdsmiljøkurser
......................................................................................................... 114
Bilag 12
Vikarbureauer 115
Bilag 13
Tele-/distance-/hjemmearbejde 119
Bilag 14
Organisationsaftale om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på virksomhederne 120
Bilag 15
Det rummelige arbejdsmarked 123
Bilag 16
Implementering af ligelønsloven mv. 124
Bilag 17
Etablering af ligelønsnævn 129
Bilag 18
Databeskyttelse 130
Bilag 19
Aftale om flexjob 131
Bilag 20
Aftale om ferieoverførsel 134
Bilag 21
Fortolkning af systematisk overarbejde 135
Bilag 22
Grøn omstilling 136
Bilag 23
Funktionærer 137
Bilag 24
Funktionærlignende ansættelsesvilkår 142
Bilag 25
Ansættelsesbevis for timelønnede 148
Lærlingebestemmelser 151
§ 1 Område 151
Kap. I – Samarbejdet 151
§ 2 Lokalt samarbejde 151
Kap. II – Arbejdstiden 152
§ 3 Den normale arbejdstid 152
§ 4 Overarbejde 152
§ 5 Fridage 153
Kap. III – Ude- og rejsearbejde 153
§ 6 Ude- og rejsearbejde 153
§ 7 Mindstebetaling 153
§ 8 Akkord og andre produktivitetsfremmende lønsystemer 156
Kap. V – Øvrige bestemmelser 156
§ 9 Løn under sygdom 156
§ 10 Forsvarets Dag 157
§ 11 Kursus 157
§ 12 Pension og forsikringsydelser 157
Kap. VI – Ferie og søgnehelligdage 160
§ 13 Ferie 160
§ 14 Løn for søgnehelligdage 161
Kap. VII – Uddannelsen 162
§ 15 Mødepligt under skoleophold 162
Kap. VIII – Uoverensstemmelser/forhandlingsregler 163
§ 16 Organisationernes påtaleret 163
Kap. IX – Ikrafttræden og ophør 164
§ 17 Aftalens varighed 164
Bilag 1
Løn mv. til praktikanter 165
Bilag 2
Regler for opnåelse af faglig anerkendelse uden at have gennemgået
en faglig ungdomsuddannelse inden for jern- og metalområdet 166
Bilag 3
Protokollat om befordringsgodtgørelse for lærlinge 168
Præambel
Parterne er enige om, at Låsesmedeoverenskomsten er en områdeoverens- komst, og at denne dækker alt arbejde inden for overenskomstens om- råde, herunder låsesmede, ufaglært arbejdskraft eller anden faglært ar- bejdskraft.
Parterne finder det naturligt, at virksomhederne fortrinsvis beskæftiger medarbejdere der er medlemmer af ét af de to forbund: Dansk Metal eller 3F.
Parterne er enige om – udover de i denne overenskomst anførte bestem- melser samt til supplering af disse – at rette sig efter Industri og VVS- Overenskomsten mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne, Dansk Metal, 3F og Blik- & Rørforbundet, herunder gældende voldgiftpraksis.
Den til en hver tid gældende hovedaftale samt samarbejdsaftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation er gældende.
Tillidsrepræsentantbestemmelser
§ 1 Valg af tillidsrepræsentant
Stk. 1
For hver virksomhed – for større virksomheders vedkommende normalt inden for hver afdeling – vælger de der beskæftigede medarbejdere af de- res midte en tillidsrepræsentant, som skal være organiseret i et af de over- enskomstbærende forbund.
Stk. 2
Valg af tillidsrepræsentant foretages ved skriftlig afstemning af og blandt de medarbejdere, der på valgtidspunktet er beskæftiget i virksomheden el- ler den pågældende afdeling. Vikarer fra vikarbureauer har ikke stemme- ret.
Valg af tillidsrepræsentant foregår i arbejdstiden. Dette aftales lokalt.
Valget betragtes kun som gyldigt, når over halvdelen af medarbejderne har stemt på den pågældende.
Stk. 3
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbej- dere, som er fyldt 18 år, som er omfattet af nærværende overenskomst, og som har arbejdet mindst 9 måneder i de sidste 2 år på den pågældende virksomhed. Ved en virksomhed forstås i denne forbindelse en geografisk afgrænset enhed.
Hvor sådanne medarbejdere ikke findes i et antal af 5, suppleres der med de medlemmer, der har arbejdet længst på virksomheden.
En tillidsrepræsentant, der indgår uddannelsesaftale med virksomheden efter erhvervsuddannelsesloven (voksenlærling), kan fortsætte med at være tillidsrepræsentant. Det er dog en forudsætning, at tillidsrepræsen- tanten i eventuelle praktikperioder arbejder sammen med sit valggrund- lag.
Lærlinge kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Lærlinge, herunder vok- senlærlinge, har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afdeling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.
Stk. 4
Såfremt der ikke kan opnås det fornødne flertal ved valg af tillidsrepræ- sentant, kan lønmodtagersiden begære møde mellem organisationerne med henblik på, at der kan vælges tillidsrepræsentant ved almindeligt stemmeflertal.
Stk. 5
Ved lokal enighed kan der aftales andre muligheder for valg af tillidsre- præsentant end de i stk. 1, 2, 3 og 6 anførte.
En sådan lokalaftale indgås i henhold til § 8, stk. 1.
Hvor medarbejdere repræsenterende flere forbund har udnyttet oven- nævnte regel til i fællesskab at vælge en tillidsrepræsentant, kan medlem- merne af hvert forbund med 6 måneders varsel til den 1. i en måned op- sige aftalen og efterfølgende selv vælge en tillidsrepræsentant, hvis betin- gelserne herfor er opfyldt.
Anmærkning:
Organisationerne er enige om, at der ikke lokalt kan indgås lokalaftaler, der fraviger princippet om, at tillidsrepræsentanten vælges blandt de to overenskomstbærende for- bund.
Stk. 6
1. Når der på en virksomhed er beskæftiget medlemmer af flere af de overenskomstbærende forbund, men ingen af disse forbund er repræsen- teret med mere end 4 medlemmer, kan de i fællesskab vælge en tillidsre- præsentant efter de i stk. 1, 2, 3 og 4 opstillede retningslinjer, hvis der til- sammen er beskæftiget mere end 4 medlemmer af de pågældende for- bund.
2. Hvis en eller flere faggrupper har valgt tillidsrepræsentant, kan fag- grupper med færre end 5 medarbejdere vælge at indgå i en anden fag- gruppe ved valg af tillidsrepræsentant, hvis der er enighed mellem fag- grupperne.
3. Hvis der er enighed om fælles valg af tillidsrepræsentant blandt fag- grupper med mere end 4 medlemmer, forudsætter dette forbundenes god- kendelse.
4. Hvis der ikke er enighed om fælles valg af tillidsrepræsentant blandt faggrupper med mere end 4 medlemmer, kan sådanne faggrupper vælge – dog uden stemmeret – at lade sig repræsentere af en af de valgte tillidsre- præsentanter i en anden faggruppe.
Stk. 7
Valget er først gyldigt, når det er godkendt af forbundet og meddelt til Låsesmede Foreningen.
Tillidsrepræsentantbeskyttelsen indtræder, når valget har fundet sted, dog under forudsætning af, at virksomheden senest dagen efter valget modta- ger skriftlig meddelelse om, hvem der er valgt. Modtages den skriftlige meddelelse senere, indtræder beskyttelsen først på dette tidspunkt.
Stk. 8
Hvis særlige forhold gør det uhensigtsmæssigt, at der vælges tillidsrepræ- sentanter for hver enkelt afdeling eller for hvert enkelt forbund, kan Låse- smede Foreningen kræve fagretlig behandling med det formål at forenkle og dermed effektivisere de lokale forhandlinger og søge eventuelt gene- rende faggrænser fjernet.
Stk. 9
Hvis Låsesmede Foreningen måtte anse et tillidsrepræsentantvalg for at være foretaget i strid med overenskomsten, har Låsesmede Foreningen ret til at påtale valget over for forbundet.
Låsesmede Foreningen skal senest 15 arbejdsdage efter at have modtaget meddelelse fra forbundet om valget benytte sin påtaleret. I så fald betrag- tes sagen først som afgjort, når den fagretlige behandling er afsluttet.
Den fagretlige behandling skal ske inden for fristerne i § 46.
Nyoptagne virksomheder skal oplyse Låsesmede Foreningen om valgte tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Disse oplysninger videregives til forbundene.
Stk. 10
Hvis medarbejderne slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræsentan- ten være formand.
Stk. 11
På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan med- arbejderne ved afgivelse af fuldmagt bemyndige en kollega (talsrepræsen- tant) til i konkrete anliggender at indgå og opsige lokalaftaler med ledel- sen.
Talsrepræsentanten skal være medlem af et af forbundene og have modta- get fuldmagt fra over halvdelen af de medarbejdere, der udgør valggrund- laget.
Såfremt der ikke er valgt en talsrepræsentant, kan der ligeledes indgås ikke-overenskomstfravigende lokalaftaler med tilslutning fra mere end halvdelen af de medarbejdere, der på aftaletidspunktet bliver omfattet af lokalaftalen.
Såfremt der ikke kan opnås det fornødne flertal ved valg af talsrepræsen- tant, kan lønmodtagersiden begære møde mellem organisationerne med henblik på, at der kan vælges talsrepræsentant ved almindeligt stemme- flertal.
Hvor der ikke er valgt en talsrepræsentant, jf. ovenfor, kan lokalaftaler dog indgås eller opsiges, således som det hidtil har været praktiseret mel- lem virksomheden og medarbejderne.
§ 2 Fællestillidsrepræsentant
Stk. 1
På virksomheder, hvor der er valgt 3 eller flere tillidsrepræsentanter, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant,
der i fællesspørgsmål, fx arbejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lignende, kan være samtlige medarbejderes repræsentant over for ledel- sen.
Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant.
Stk. 2
Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmål ved- rørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for de- res respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentan- ter ønsker det
Stk. 3
På virksomheder med flere afdelinger i samme by, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsre- præsentant til at repræsentere samtlige afdelinger.
§ 3 Tillidsrepræsentantens uddannelse
Stk. 1
Dansk Metal og 3F giver tilsagn om, at medarbejdere, der vælges til til- lidsrepræsentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et til- lidsrepræsentantkursus, hurtigst muligt efter valget har fundet sted, gen- nemgår en sådan uddannelse.
Fra Låsesmede Foreningen giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræsentant får den fornødne frihed til at deltage i denne uddannelse.
Stk. 2
En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virk- somheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen af- holdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdate- ring skal finde sted.
Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræsentanthverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.
Medarbejderen modtager løn efter § 34, stk. 1, 2. afsnit, under den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabs- godtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virksomheden.
Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra SEK-fonden, såfremt uddan- nelsen kan godkendes i henhold til regler for selvvalgt uddannelse.
§ 4 Tillidsrepræsentantens opgaver
Stk. 1
Såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på virksomheden at fremme et roligt og godt samarbejde, og ikke lægger hindringer i vejen for virksom- hedens og medarbejdernes organisering.
Stk. 2
Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nødvendige adgang til IT-faciliteter, herunder Internettet. Dette gælder ligeledes for arbejdsmiljørepræsentanten.
Stk. 3
Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medarbejdere, der udgør valg- grundlaget. Ved lokale forhandlinger skal såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen være bemyndiget til at indgå bindende aftaler for samtlige med- arbejdere.
Tillidsrepræsentanten forelægger dog alene forslag, henstillinger og kla- ger fra medlemmer af de tre overenskomstbærende forbund for ledelsen.
Stk. 4
Opnås der ikke ved tillidsrepræsentantens henvendelse til ledelsen en til- fredsstillende ordning, kan tillidsrepræsentanten frit anmode sin organisa- tion om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsættes uforstyrret og afvente resultatet af organisationernes behandling af sagen.
Stk. 5
Efter forudgående henvendelse kan en repræsentant fra den lokale afde- ling/kreds komme på virksomheden og drøfte lokale forhold med ledel- sen. Der henvises i øvrigt til overenskomstens § 46, A, 2. afsnit.
Stk. 6
Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansættelser og afskedigelser bedst muligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påtaleret i henhold til de fagretlige regler ved eventuelt forekommende urimeligheder ved an- sættelser og afskedigelser.
Tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med ny- ansatte medarbejdere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsre- præsentantens samarbejde med virksomheden og muligheden for med- lemskab af organisationerne. Et møde kan for eksempel etableres i forbin- delse med en introduktionsdag for nye medarbejdere i virksomheden, når en virksomhed har ansat et vist antal nye medarbejdere eller med en fast frekvens.
Stk. 7
Når tillidsrepræsentanten for at udføre sit hverv må forlade sit arbejde, skal vedkommende forudgående underrette ledelsen.
Stk. 8
På virksomheder, hvor arbejdsmiljøorganisation ikke er påbudt, kan til- lidsrepræsentanten rejse klage og rette henstilling til virksomheden vedrø- rende arbejdsmiljøspørgsmål.
På virksomheder med arbejdsmiljøorganisation bør spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø indbringes til behandling mellem organisationerne.
Hvor arbejdsmiljøudvalg findes, skal klager i første omgang behandles i dette. Hvis der ikke findes en løsning, fremsender den klagende part gen- nem sin organisation begæring om organisationsmæssig behandling. Be- gæringen skal være ledsaget af et referat af behandlingen i arbejdsmiljø- organisationen. Tillidsrepræsentanten/erne for det omhandlede område skal orienteres om begæringen.
Stk. 9
Kvartalsvise lønstatistikker udleveres til tillidsrepræsentanten/erne, så- fremt der er lokal enighed herom.
Stk. 10
Hvor forbundene finder baggrund i lov om lige løn til mænd og kvinder og/eller i kollektiv overenskomst for at rejse en fagretlig sag, kan der af- holdes besigtigelse på virksomheden med deltagelse af organisationerne, inden sagen behandles fagretligt.
Ved fagretlige sager i henhold til lov om lige løn til mænd og kvinder af- tales på mæglingsmødet, hvilke oplysninger der vil blive udleveret til for- bundet med henblik på en vurdering af sagens eventuelle videreførelse.
Stk. 11
Tillidsrepræsentantens rettigheder, pligter eller opgaver er, udover i over- enskomstens tillidsrepræsentantsbestemmelserne , nævnt i følgende be- stemmelser:
• § 8 Lokalaftaler
• § 9, stk. 5 Varierende ugentlig arbejdstid
• § 16 Overarbejde
• § 29, stk. 2, pkt. 2 Akkord
• Bilag 1 Uddannelsesfonde og optrapning
• Bilag 7 Arbejdsfordeling
• Bilag 46, afsnit A Lokale forhandlinger
• Bilag 23, stk. 5 Funktionærer
• Bilag 12 Vikarbureauer
• Bilag 14, stk. 5 Sikkerheds- og sundhedsarbejdet
• Bilag 19, stk. 3 Aftale om flexjob
Lærlingebestemmelser med bilag:
• § 2, stk. 3 Talsmand
• Bilag 2 Regler for faglig anerkendelse Listen er ikke udtømmende.
§ 5 Møder med ledelsen
Stk. 1
Organisationerne er enige om, at medarbejderne og ledelsen samarbejder på den enkelte virksomhed for at modernisere virksomheden og fremme produktionen.
Den danske model bygger både på et professionelt og konstruktivt samar- bejde mellem overenskomstparterne og på et velfungerende lokalt samar- bejde mellem virksomhedsledere og tillidsrepræsentanter. Grundlaget for succes er ofte den decentrale aftalefastlæggelse og en samarbejdsproces i gensidig respekt og tillid.
Hvor samarbejdsudvalg i henhold til den til enhver tid gældende samar- bejdsaftale mellem hovedorganisationerne – uanset årsag – ikke er opret- tet, har ledelsen efter opfordring fra tillidsrepræsentanten pligt til 6 gange årligt at tilkalde tillidsrepræsentanten for at drøfte produktionstekniske og lignende forhold og herunder give oplysninger om udsigterne for virk- somhedens økonomi og de fremtidige beskæftigelsesforhold i virksomhe- den. Ekstraordinært møde kan afholdes, når en af parterne anmoder herom med angivelse af de spørgsmål, som ønskes behandlet.
Stk. 2
For møder i henhold til samarbejdsaftalen, de i stk. 1 nævnte møder og møder indkaldt af ledelsen, samt når ledelsen i øvrigt lægger beslag på til- lidsrepræsentanten i spørgsmål, der angår virksomheden og medarbej- derne, betales der fuld løn samt overtidsbetaling for den tid, der måtte ligge ud over den pågældendes daglige arbejdstid.
Stk. 3
Vederlag til valgte tillidsrepræsentanter
Parterne er enige om, at tillidsrepræsentanter valgt under overenskomsten vil modtage et årligt vederlag, som udbetales med en ¼ pr. kvartal. Ve- derlaget udbetales som kompensation for tillidsrepræsentantens vareta- gelse af sit hverv uden for dennes arbejdstid.
Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepengeberettiget.
Tillidsrepræsentantens valggrundlag opgøres én gang årligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet bortfalder vederlaget.
Vederlaget til tillidsrepræsentanter udgør:
Valggrundlag op til og med 49 personer kr. 9.000,00 årligt Valggrundlag mellem 50 og 99 personer kr. 16.500,00 årligt Valggrundlag på 100 personer eller derover kr. 33.000,00 årligt
For fællestillidsrepræsentanter opgøres antallet som summen af de repræ- senterede.
Hvor der allerede er truffet aftale om aflønning/vederlag til tillidsrepræ- sentanten, modregnes dette i ovenstående vederlag.
SEK-fonden financierer disse aktiviteter og vederlag.
Som følge heraf er opkrævningen til SEK-fonden tillagt 20 øre pr. præste- ret arbejdstime. Ovenstående aktiviteter finansieres alene af dette særlige bidrag. SEK-fondens bestyrelse er bemyndiget til at regulere bidraget, så- fremt de nye opgaver nødvendiggør dette.
Stk. 4
Hvis der lokalt er truffet aftale med en tillidsrepræsentant/fællestillidsre- præsentant om hel eller delvis aflønning, overføres aftalen på efterfølge- ren, medmindre ny aftale træffes.
Lokale aftaler herom kan opsiges i henhold til § 8, stk. 1.
§ 6 Afskedigelse af tillidsrepræsentant mv.
Stk. 1
Afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på 5 måneder.
Hvis en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel.
Stk. 2
Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til stk. 1. Tillidsrepræsentanten har i sådanne tilfælde krav på 56 dages opsigelsesvarsel, medmindre vedkommende i henhold til § 37, hvis regler vedkommende i øvrigt er underkastet, har krav på længere varsel.
Stk. 3
Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter stk. 1 til at opsige en tillidsrepræsentant, skal vedkommende rette henven- delse til Låsesmede Foreningen, der herefter kan rejse spørgsmålet i hen- hold til reglerne for fagretlig behandling.
Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 10 arbejdsdage efter mæg- lingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.
Hvis der ikke opnås enighed på mæglingsmødet, og virksomheden ønsker sagen videreført, eller der på mæglingsmødet opnås enighed om afskedi- gelsen, skal der på mødet afleveres en formel opsigelse til tillidsrepræsen- tanten. I begge situationer regnes opsigelsesvarslet fra datoen for mæg- lingsmødets afholdelse.
Stk. 4
Tillidsrepræsentantens ansættelsesforhold kan ikke afbrydes i varselsperi- oden, før afskedigelsens berettigelse er prøvet ved fagretlig behandling.
Stk. 5
Organisationerne er enige om, at fagretlig behandling af afskedigelse af tillidsrepræsentanter i tilfælde af arbejdsmangel fremskyndes mest mu- ligt, således at den fagretlige behandling så vidt muligt afsluttes inden varselsperiodens udløb.
Stk. 6:
Bortfald af hverv
En tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større antal af medarbejdere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis medarbejder- antallet i en periode af 3 måneder har været mindre end 5, og ledelsen skriftligt tilkendegiver, at man ikke ønsker tillidsrepræsentantstillingen opretholdt.
Stk. 7
En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i mindst 1 år, og som fortsat er beskæftiget på virksom- heden, har krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over medarbejderens
Denne regel gælder alene for ophørte tillidsrepræsentanter.
Anmærkning:
For funktionærlignende ansættelser efter bilag 23 er parterne enige om, at man med det forlængede opsigelsesvarsel fraviger funktionærlovens § 2 om, at funktionæren fratræder ved en måneds udgang, og at dette er til gunst for medarbejderen.
Stk. 8
Der gælder samme afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter, bort- set fra stk. 7, for:
• arbejdsmiljørepræsentanter
• medlemmer af Europæiske Samarbejdsudvalg, ansat i Danmark, og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
§ 7 Stedfortræder for tillidsrepræsentant
Stk. 1
Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, del- tagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med ledelsen udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En stedfortræder har i den peri- ode, hvori vedkommende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, hvis vedkommende opfylder betingelserne i § 1, stk. 3.
Stk. 2
Ved udvidet drift kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor vedkom- mende ikke arbejder, og som omfatter mindst 5 medlemmer af forbundet, udpege en stedfortræder, som på tillidsrepræsentantens vegne kan søge eventuelle uoverensstemmelser løst og om nødvendigt viderebringe sagen til tillidsrepræsentanten. Meddelelse om navnet på en sådan stedfortræder skal straks meddeles ledelsen.
Lokale aftaler
§ 8 Lokale aftaler mellem arbejdsgiveren og medarbejderne
Stk. 1
Lokale aftaler, kutymer eller reglementer kan – med de i stk. 2 nævnte undtagelser – opsiges af begge parter med 2 måneders varsel til den 1. i en måned, medmindre aftale om længere varsel er truffet.
Stk. 2
Opsigelse af lokale aftaler om anvendelse af arbejdsstudier kan dog ikke ske med kortere varsel end 6 måneder til den 1. i en måned. For de i til- slutning til sådanne arbejdsstudieaftaler fastsatte minut- eller timefaktorer gælder det almindelige opsigelsesvarsel i henhold til stk. 1.
Stk. 3
I tilfælde af opsigelse i henhold til stk. 1 og 2 er det den opsigende parts pligt at foranledige lokale forhandlinger afholdt, og for så vidt enighed ikke opnås, da at lade sagen behandle ved mæglingsmøde, eventuelt møde.
Mæglingsmødebegæringen skal være den modstående organisation i hænde inden det i stk. 1 nævnte opsigelsesvarsel udløber.
Stk. 4
Parterne er ikke løst fra den opsagte lokale aftale, kutyme eller reglement, før disse almindelige regler er iagttaget, selv om udløbsdatoen er passeret.
Stk. 5
Ved indgåelse af lokale aftaler, der væsentligt ændrer løn- og arbejdsfor- hold, informerer arbejdsgiveren de berørte medarbejdere.
Stk. 6
Organisationerne er enige om, at det er hensigtsmæssigt, at lokalaftaler er skriftlige.
Stk. 7
Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomstens kapitler:
• Tillidsmandsbestemmelser
• Arbejdstid og fridage
• Overarbejde
• Forskudt arbejdstid
• Udearbejde
• Rejsearbejde
• Lønudbetaling.
Samt § 44 og bilag 1, 4, 7 og 13.
Sådanne lokalaftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med en til- lidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler. Lokalaftalerne skal sendes til organisationerne til orientering.
Stk. 8
I forbindelse med aftaler om udvidet arbejdstid efter § 8, stk. 7, kan det endvidere aftales med tillidsrepræsentanten, at pensionsopsparing, jf. § 31, og bidrag til fritvalgskontoen, jf. § 30, samt feriegodtgørelse, jf. ferie- lovens §§ 26 og 27, stk. 2, kan konverteres til et tillæg til lønnen for den enkelte medarbejder for så vidt angår de timer, der ligger ud over den i § 9, stk. 1, og § 18, stk. 4, nævnte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Va- rierende ugentlig arbejdstid efter § 9, stk. 5, eller overarbejde efter § 16 betragtes ikke som udvidet arbejdstid i denne sammenhæng.
Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige bereg- ningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.
På virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan en sådan aftale i stedet for indgås med forbundets lokale afdeling/kreds.
Arbejdstid og fridage
§ 9 Arbejdstid
Den normale arbejdstid
Stk. 1
Den normale daglige arbejdstid skal lægges mellem kl. 6.00 og kl. 18.00. Den normale ugentlige arbejdstid er 37 timer ved almindeligt dagarbejde.
Stk. 2
Når den ugentlige arbejdstid er fordelt på 5 dage, kan ingen arbejdsdage være under 6 timer, medmindre andet aftales lokalt. Parterne er enige om, at det er af afgørende betydning, at arbejdstiden på alle områder udnyttes effektivt, og at der undgås forstyrrelser i produktionen.
Fastlæggelse af spisepauser aftales mellem firmaet og medarbejderne. På ethvert værksted eller arbejdsplads skal der findes opslag, som angiver, hvornår den normale arbejdstid begynder og slutter.
Arbejdstiden bør fastlægges således, at den har samme længde på 5 af ugens dage.
Ved bestemmelsen af, hvorledes den daglige og ugentlige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal medarbejderne høres. I tilfælde af meningsforskel blandt medarbejderne indbyrdes skal der hurtigst muligt foretages afstemning blandt samtlige de af den omhandlede arbejdstid be- rørte medarbejdere, og det ved afstemningen tilkendegivne flertalsønske er Dansk Metal og 3F’s medlemmer pligtige at rette sig efter.
Dersom arbejdsgiveren ikke ser sig i stand til at efterkomme medarbej- dernes ønske, fastsætter han arbejdstiden under hensyn til virksomhedens tarv og kan iværksætte den med 14 dages varsel. Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtaleret i henhold til § 46 for manglende hensynta- gen, der ikke skønnes tilstrækkelig begrundet i virksomhedens tarv.
Den ugentlige arbejdstid reduceres forholdsmæssigt med 1/5, når en søg- nehelligdag, feriedag eller overenskomstmæssig fridag falder på en af ugens fem første hverdage.
Hvis der i forbindelse med den forholdsmæssige reduktion, der hidrører fra søgnehelligdage, feriedage og overenskomstmæssige fridage, henstår manglende eller overskydende timer som en følge af, at arbejdstiden den pågældende dag er kortere eller længere end en 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, placeres disse på andre arbejdsdage.
I den forbindelse anbefaler overenskomstparterne, at der ved skriftlig lo- kalaftale tages stilling til, hvordan forholdsmæssig reduktion, der hidrører fra søgnehelligdage, feriedage og overenskomstmæssige fridage, håndte- res i praksis, herunder at manglende eller overskydende timer skal hånd- teres i en timebank.
Stk. 3
Inden for den på virksomheden gældende arbejdstid skal værktøjer, ma- skiner mv. udnyttes fuldt ud.
Arbejdsgiveren kan føre kontrol med arbejdstidens overholdelse.
Stk. 4
For medarbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, svage- lighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om en forkortet arbejds- tid.
Organisationerne har påtaleret over for misbrug af denne bestemmelse i henhold til Xxxxxx for behandling af uoverensstemmelser af faglig karak- ter.
Anmærkning 1:
Parterne er enige om det naturlige i, at de deltidsbeskæftigede medarbejdere er med- lemmer af samme faglige organisation, som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere.
Anmærkning 2:
Parterne er endvidere enige om, at overarbejde i forbindelse med deltidsbeskæftigelse kun undtagelsesvis bør finde sted.
Stk. 5: Varierende ugentlig arbejdstid
1. Under forudsætning af lokal enighed kan arbejdstiden for samtlige medarbejdere eller grupper af medarbejdere lægges med varierende ugentlige arbejdstider, blot den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer over en 12 måneders periode.
På virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan aftale om etablering af varierende ugentlig arbejdstid i stedet for indgås med forbundets lokale afdeling/kreds.
2. De lokale parter fastlægger rammerne for de varierende ugentlige ar- bejdstider. Manglende enighed herom kan gøres til genstand for fag- retlig behandling sluttende med et organisationsmøde.
3. Aftaler om arbejdstidens placering træffes med den enkelte medarbej- der eller grupper af medarbejdere, jf. dog pkt. 2.
4. Timer ud over 37 timer pr. uge kan afvikles som hele fridage efter af- tale med den enkelte medarbejder. Der kan aftales lønmæssig opspa- ring til anvendelse ved de pågældende fritimer. Ved en periodes af- slutning kan eventuelt over- eller underskud af timer aftales afviklet inden for maksimalt 6 måneder.
5. Ved nyansættelser i en periode med et lavere timetal end gennemsnit- tet kan der for en periode etableres en lønudjævning.
6. Overarbejde eller forskudt arbejdstid i forbindelse med den varierende daglige arbejdstid betales i henhold til overenskomstens § 16, stk. 8, og § 18, stk. 6.
7. Aftaler i henhold til denne bestemmelse kan opsiges med 2 måneders varsel til en periodes udløb i henhold til § 8.
8. Ved opsigelser, hvor man i opsigelsesperioden ikke kan nå at indhente manglende eller afvikle overskydende timer, foretages lønregulering i form af udligning til 37 ugentlige timer, evt. med betaling i henhold til
§ 16, stk. 8.
Stk. 6: Flextid
Under forudsætning af lokal enighed er der adgang til at træffe aftale om flextid. Aftaler herom kan træffes med enten den enkelte medarbejder el- ler gruppe af medarbejdere.
Flextiden skal lægges inden for tidsrummet kl. 6.00 til kl. 18.00. Den daglige arbejdstid bør normalt ikke være under 6 timer i virksomheder med 5-dages uge.
Begæring om indførelse af flextid kan ikke gøres til genstand for fagretlig behandling
§ 10 Deltid
Stk. 1
Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse.
Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en aftalt gen- nemsnitlig arbejdstid på mindre end 37 timer/uge ved almindeligt dagar- bejde. I øvrigt følges bestemmelsen i § 9, stk. 1 og 2.
Reglerne i § 9, stk. 4, 5 og 6, samt afsnit ”Forskudt arbejdstid” anvendes ved fastlæggelse af varierende ugentlig arbejdstid, flextid og forskudt ar- bejdstid.
Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 ti- mer. For personer, hvor deltidsarbejdet er underordnet den pågældendes hovedaktivitet, fx personer på efterløn og lignende, er der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Virksomhederne kan ikke afskedige fuldtidsbeskæftigede og i stedet for disse medarbejdere ansætte deltidsbeskæftigede. Det betragtes i øvrigt som usagligt, såfremt en medarbejder afskediges, fordi denne har afslået at arbejde på deltid, eller fordi medarbejderen har anmodet om at arbejde på deltid.
Stk. 2
Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gæl- dende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de deltidsbeskæftigede nogen form for lønmæssig kompensation, fordi ar- bejdstiden er kortere end den normale.
Stk. 3
Parterne er endvidere enige om, at overarbejde i forbindelse med deltids- beskæftigelse kun undtagelsesvis bør finde sted.
§ 11 Seniorordning
Medarbejderen kan indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
Seniorordningen kan finansieres på følgende vis:
a) Indbetaling til fritvalgskontoen*.
b) Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen fra 5 år før seniorordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke-af- holdte feriefridage, efter Låsesmedeoverenskomstens § 15, og akkumu- lere denne. Værdien heraf kan komme til udbetaling i forbindelse med af- holdelse af yderligere seniorfridage.
c) Yderligere seniorfridage kan opnås ved konvertering af løbende pensi- onsbidrag jf. § 31.
*Anmærkning: Seniorordningen kan ikke finansieres for midler reserveret til betaling af overenskomstmæssige fridage og søgnehelligdage.
De valgte midler under b) og c) indsættes på fritvalgskontoen.
Ved afholdelse af seniorfridage reduceres fritvalgskontoen med et beløb svarende til løn under sygdom.
Efter denne bestemmelse kan der maksimalt afholdes så mange seniorfri- dage, som det opsparede beløb svarer til, jf. betalingen ovenfor.
Medmindre andet aftales, skal medarbejderen senest 1. november give virksomheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning med seniorfridage i det kommende kalenderår, og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget medarbejderen ønsker at konvertere til løn.
Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at holde i det kommende kalenderår. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende ferieafholdel- sesperioder. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.
Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den løn- ningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
Placeringen af seniorfridage sker, medmindre andet aftales efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 15.
Alternativt til seniorfridage kan medarbejder og virksomhed aftale en ar- bejdstidsreduktion i form af f.eks. længere sammenhængende arbejdsfri perioder,
fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet.
Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid kan det konverte- rede pensionsbidrag udbetales løbende som et tillæg til lønnen.
Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige bereg- ningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden
§ 12 Arbejdsuro
Såfremt en virksomhed eller medarbejderne vurderer, at der er risiko for arbejdsuro, skal der på begæring af en af overenskomstparterne omgå- ende optages drøftelser mellem overenskomstparterne og de lokale parter.
Drøftelserne har til formål at vurdere baggrunden for uoverensstemmel- sen.
Hvis en af overenskomstparterne anser det for formålstjenligt, skal orga- nisationerne på begæring hurtigst muligt og senest inden for 5 arbejds- dage træde sammen – så vidt muligt på virksomheden.
Nærværende bestemmelse ændrer ikke på de almindelige regler vedrø- rende behandling af overenskomststridige konflikter, jf. hovedaftalens be- stemmelser herom.
Stk. 1
Udover de til enhver tid gennem lovgivningen fastsatte søgnehelligdage er 1. maj, 5. juni (Grundlovsdag) og 24. december (juleaftensdag) regnet fra kl. 6.00 morgen eller fra normal arbejdstids begyndelse til samme tidspunkt næste dag hele fridage.
Betaling for disse dage sker fra fritvalgskontoen, jf. § 30.
Stk. 2
Såfremt der af enkelte medarbejdere på nævnte dage forlanges arbejde udført, betales der tillæg i henhold til § 16, stk. 8, pkt. 2, litra b eller c.
§ 14 Børns sygdom, hospitalsindlæggelse, børneomsorgsdage og lægebesøg
Stk. 1: Børns sygdom
Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge hjem- meværende barn/børn under 14 år.
Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og barnets første hele sygedag.
Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og med- arbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag.
Såfremt barnet fortsat er sygt efter 1. hele sygedag, har medarbejderen ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbejde- ren kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgskonto.
For medarbejdere med under 9 måneders anciennitet ydes betaling sva- rende til medarbejderens sygedagpengebetaling. For medarbejdere med 9 måneders anciennitet ydes fuld løn, jf. § 34, stk. 1.
Stk. 2: Børns hospitalsindlæggelse
Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, i forbindelse med hospitalsindlæggelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn un- der 14 år.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12-måneders periode.
Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospi- talsindlæggelsen.
For medarbejdere med under 9 måneders anciennitet ydes betaling sva- rende til medarbejderens sygedagpengebetaling. For medarbejdere med 9 måneders anciennitet ydes fuld løn, jf. § 34, stk. 1.
Kun ophold på hospitalet, der medfører overnatning, betragtes som ind- læggelse og derved omfattet af bestemmelserne.
Anmærkning:
Ved ordet ”nødvendig” i ovenstående bestemmelse forstås: Et brev fra hospitalet om, at hospitalet anbefaler eller henstiller, at én af barnets forældre indlægges eller ophol- der sig sammen med barnet på hospitalet eller i hjemmet, er tilstrækkeligt til at doku- mentere nødvendigheden. En egentlig lægeerklæring er ikke påkrævet.
Stk. 3: Børneomsorgsdage
Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måneders anci- ennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneom- sorgsdage pr. kalenderår, uanset hvor mange børn medarbejderen har.
Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen un- der hensyntagen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få ud- betalt et beløb fra sin fritvalgskonto.
Stk. 4: Lægebesøg i forbindelse med børns sygdom
Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måneders anci- ennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til frihed i for- bindelse med lægebesøg sammen med barnet.
Medarbejdere, der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomhe- den meddelelse herom så tidligt som muligt.
Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbe- talt et beløb fra sin fritvalgskonto.
Stk. 1
1. Den enkelte medarbejder har pr. kalenderår ret til at afholde 5 feriefri- dage med betaling fra fritvalgskontoen, jf. § 30.
2. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for kalender- året.
3. Feriefridagene kan varsles placeret efter ferielovens regler om restfe- rie.
4. Der kan uanset jobskifte kun holdes 5 feriefridage i hvert kalenderår.
5. Feriefridage kan dog ikke pålægges afholdt i opsigelsesperioden, når opsigelse sker fra arbejdsgivers side.
Overarbejde
Stk. 1: Indledning
Organisationerne er enige om, at overarbejde så vidt muligt bør undgås.
Der kan dog forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af indgåede ordrer, for- pligtelser etc.
Overarbejde udføres efter nedenstående regler.
Stk. 2: Definition af overarbejde
Overarbejde er arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fast- lagte daglige arbejdstid for den enkelte medarbejder (jf. overenskomstens
§§ 9 og 16).
Stk. 3: Individuelt aftalt overarbejde
Omfanget af overarbejde bør som regel ordnes mellem arbejdsgiverens repræsentant og den enkelte medarbejder personligt under hensyn til ved- kommende arbejdssteds særlige og den enkelte medarbejders personlige forhold.
Den enkelte medarbejder må udover 37 præsterede arbejdstimer pr. uge ikke udføre mere afspadseringsfrit overarbejde end 8 timer i alt i 4 på hin- anden følgende uger, medmindre dette henhører fra systematisk overar- bejde, jf. stk. 4.
Den enkelte medarbejder kan ikke systematisk nægte at påtage sig overar- bejde.
Stk. 4: Systematisk overarbejde
I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale par- ter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig ar- bejdstid, jf. § 9, stk. 5, kan virksomheden varsle systematisk overarbejde.
Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejders normale arbejdstid.
Systematisk overarbejde skal varsles seneste inden normal arbejdstids op- hør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udfø- res.
Systematisk overarbejde skal – medmindre andet aftales mellem virksom- hedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage in- den for en 12-måneders periode efter dets udførelse. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres. Hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan en sådan aftale indgås med den lokale af- deling/kreds.
Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.
Stk. 5: Tillidsrepræsentantens rolle
I relation til overarbejde har tillidsrepræsentanten en særlig rolle. Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om overarbejdets omfang.
Det kan aftales med en tillidsrepræsentant, at overarbejde ikke afspadse- res, jf. stk. 9.
Det kan aftales med en tillidsrepræsentant, at afspadsering holdes i timer og ikke som hele fridage, jf. stk. 9.
Såfremt der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der i enighed med denne etableres en ordning vedrørende tilbageholdelse af indtjent løn til brug for afspadsering. Hvis der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan en sådan ordning etableres i enighed mellem de lokale parter, jf. stk. 9.
Stk. 6: Varsling af overarbejde
Overarbejde ud over 1 time skal varsles dagen før inden normal arbejds- tids ophør. Hvis sådant overarbejde ikke er varslet rettidigt, eller hvis varslet overarbejde ikke kommer til udførelse, betales pr. gang:
Pr. 1. marts 2023 kr. 112,30
Pr. 1. marts 2024 kr. 115,65
Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om overarbejdets omfang.
Orienteringen skal så vidt muligt ske forud for overarbejdets påbegyn- delse. Såfremt dette ikke er muligt, skal orienteringen ske hurtigst muligt efter overarbejdets påbegyndelse.
Overenskomstparterne anbefaler, at virksomheden og tillidsrepræsentan- ten i en lokalaftale udarbejder retningslinjer for, hvordan og hvornår ori- enteringen skal finde sted.
Orienteringspligten gælder også ved indhentelse af forsømt tid, der hidrø- rer fra overenskomststridig arbejdsnedlæggelse.
Stk. 7: Opgørelse af overarbejdstiden
Ved opgørelse af overarbejde fradrages den til spisning og hvile medgå- ede tid, ligesom også forsømt tid af den normale arbejdstid fradrages overarbejdstiden, medmindre forsømmelsen har fundet sted af en af med- arbejderen utilregnelig grund, som rettidigt er anmeldt til arbejdsgiveren og godkendt af denne.
Ved fradrag for forsømt tid inden for en kalenderuge modregnes der først i de i samme kalenderuge sidst præsterede overarbejdstimer.
Normale dagarbejdstimer, der benyttes til afspadsering af overtimer i hen- hold til overenskomstens overarbejdsregler, betragtes ikke som forsømt tid.
Fri med tilladelse er ikke forsømt tid.
I tilfælde, hvor en virksomhed af mangel på tilstrækkeligt arbejde eller lignende grund forkorter den daglige arbejdstid, regnes overarbejde fort- sat ud fra virksomhedens oprindelige normale dagarbejdstid.
Stk. 8: Betaling for overarbejde
1. Tillæg for overarbejde betales afhængigt af, hvornår overarbejdet fin- der sted:
a. Hverdage med fastlagt daglig arbejdstid:
På hverdage, hvor der er fastlagt arbejdstid, betales overarbejde ef- ter normal arbejdstid med klokketime-satser. Klokketimer regnes ud fra det tidspunkt, hvor den normale daglige arbejdstid slutter, uanset hvornår overarbejdet påbegyndes.
Eksempel:
Den daglige arbejdstid slutter kl. 15.00. Der skal udføres overar- bejde fra kl. 16.00 til kl. 19.00. Der skal betales 1 time med tillæg for 2. klokketime og 2 timer med tillæg for 3. og 4. klokketime.
På hverdage, hvor der er fastlagt arbejdstid, betales overarbejde før normal arbejdstid med satser, der regnes ud fra tidspunkter, der er fastsat i stk. 8.2.
b. En i forvejen tilsikret hel hverdagsfridag:
På hverdage, hvor der ikke i forvejen er fastlagt arbejdstid, betales overarbejde ud fra tidspunkter, der er fastsat i stk. 8.2.
En i forvejen tilsikret hverdagsfridag er som udgangspunkt en hverdag, hvor der ikke er planlagt arbejde, herunder en vagtlistefri- dag, afspadseringsdag, lørdag (hvis man arbejder mandag-fredag), overenskomstmæssige fridage, jf. § 13, stk. 1, og feriefridage, jf. § 15.
En feriedag er ikke en i forvejen tilsikret hverdagsfridag.
c. Søn- og helligdage:
På søn- og helligdage betales arbejde som fastsat i stk. 8.2. Følgende dage er søn- og helligdage:
Alle almindelige søndage samt 1. juledag, 2. juledag, Nytårsdag,
Skærtorsdag, Langfredag, 1. påskedag, 2. påskedag, Store bededag, Kr. Himmelfartsdag, 1. pinsedag og 2. pinsedag (visse af disse hel- ligdage kan være søndage).
d. Ikke-fuldtidsbeskæftigede:
Ikke-fuldtidsbeskæftigede medarbejdere modtager tillæg for over- arbejde for timer ud over den aftalte ugentlige arbejdstid, såfremt timerne ligger uden for virksomhedens/afdelingens normale ar- bejdstid.
2. Betalingssatser
a) Overarbejde på hverdage:
1. og 2. klokketime efter normal arbejdstid:
Pr. 1. marts 2023 kr. 44,05
Pr. 1. marts 2024 kr. 45,35
3. og 4. klokketime efter normal arbejdstid:
Pr. 1. marts 2023 kr. 70,30
Pr. 1. marts 2024 kr. 72,40
5. klokketime og derefter indtil den normale arbejdstids begyn- delse:
Pr. 1. marts 2023 kr. 131,50
Pr. 1. marts 2024 kr. 135,45
Overarbejde forud for normal arbejdstid, således at der arbejdes ind i den normale arbejdstid, såvel ved dagarbejde som ved for- skudte hold, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet kl. 6.00 til kl. 18.00:
Pr. 1. marts 2023 kr. 44,05
Pr. 1. marts 2024 kr. 45,35
Overarbejde forud for normal arbejdstid, når overarbejdet ligger inden for tidsrummet fra kl. 18.00 til kl. 6.00:
Pr. 1. marts 2023 kr. 131,50
Pr. 1. marts 2024 kr. 135,45
b) Arbejde på en i forvejen tilsikret hel hverdagsfridag:
Timer mellem kl. 6.00 og kl. 18.00:
Pr. 1. marts 2023 kr. 70,30
Pr. 1. marts 2024 kr. 72,40
Timer mellem kl. 18.00 og kl. 6.00:
Pr. 1. marts 2023 kr. 131,50
Pr. 1. marts 2024 kr. 135,45
c) Arbejde på søn- og helligdage:
Fra den normale daglige arbejdstids begyndelse og indtil kl. 12.00:
Pr. 1. marts 2023 kr. 87,60
Pr. 1. marts 2024 kr. 90,25
Fra kl. 12.00 og til den normale arbejdstids begyndelse:
Pr. 1. marts 2023 kr. 131,50
Pr. 1. marts 2024 kr. 135,45
Søndag morgen forud for den normale arbejdstids begyndelse: Pr. 1. marts 2023 kr. 131,50
Pr. 1. marts 2024 kr. 135,45
d) Xxxxxxxx en medarbejder til arbejde i spisepausen, og denne derved udskydes ud over 1/2 time, betales der pr. gang herfor:
Pr. 1. marts 2023 kr. 31,15
Pr. 1. marts 2024 kr. 32,10
Stk. 9: Afspadsering
Ved afspadsering holder medarbejderen fri i et tidsrum, som ellers ville være dennes arbejdstid. Afspadseringen sker i samme omfang, som der er afspadseringspligtigt overarbejde.
Afspadsering sker som udgangspunkt med hele fridage, medmindre andet aftales mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten. Hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan enighed indgås med forbundets
lokale afdeling/kreds. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.
1. Tidspunkt
Afspadsering skal ske inden for en 4-måneders periode efter overar- bejdets udførelse.
En medarbejder, der fratræder med varsel i henhold til overenskom- stens § 37, stk. 2, skal afslutte eventuel afspadsering inden opsigelses- varslets udløb.
2. Varsel
Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal for- handling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6x24 timer.
Fastlagt afspadsering kan afvarsles med mindst 6x24 timer.
3. Betaling
Udgangspunktet er, at der afspadseres uden løn, men såfremt de lokale parter er enige herom, kan der etableres en ordning vedrørende tilba- geholdelse af indtjent løn til brug for afspadsering.
4. Afspadseringsfrit overarbejde
I følgende tilfælde er der ikke pligt til at afspadsere overarbejde:
a. Hvis det er aftalt med tillidsrepræsentanten, at overarbejde ikke af- spadseres.
b. Hvis overarbejdet hidrører fra
• sygeafløsning
• andre medarbejderes udeblivelse
• lastning og losning af skibe
• ovnsammenbrud, maskinhavari, forsyningsafbrydelser o. lign.
c. Hvis overarbejdet er 8 timer eller mindre i 4 på hinanden følgende uger ved fuldtidsbeskæftigelse.
Se anmærkning om opgørelse.
d. Hvis overarbejdet er indtil 12 timer i 4 på hinanden følgende uger og vedrører reparationsopgaver, der fordrer særlig indsats af eg- nede medarbejdere med særlig uddannelse i begrænset tid,
reparation af større anlæg eller reparation af engangsopgaver i or- dreproducerende virksomheder.
e. På virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan de lokale parter søge dispensation efter følgende regler:
Såfremt tvingende grunde taler derfor, kan overarbejde ud over 8 timer i 4 på hinanden følgende uger fritages for afspadsering. I så- danne tilfælde skal parterne omgående indsende ligelydende ansøg- ning til deres respektive organisationer om dispensation for afspad- sering, idet en sådan ansøgning dog i intet tilfælde må være hin- drende for overarbejdets påbegyndelse og udførelse.
Dispensationsansøgningen, der underskrives af de lokale parter, skal være afsendt senest dagen efter det udvidede overarbejdes på- begyndelse, således at der umiddelbart herefter mellem organisati- onerne kan træffes afgørelse om dispensationen. I tiden indtil orga- nisationernes afgørelse måtte foreligge, gives de lokale parter be- myndigelse til, hvis forholdene taler derfor, at give fritagelse for afspadsering af eventuelt i mellemtiden udført overarbejde.
f. Hvis overarbejdet hidrører fra indhentelse af forsømt tid efter over- enskomststridig arbejdsnedlæggelse.
Stk. 10: Sygdom – afspadsering
Medarbejdere, der bliver syge inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted, har ikke pligt til at af- spadsere. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadserings- hindringen også for sygdom på efterfølgende afspadseringsdage.
Det er en forudsætning, at medarbejderen anmelder sygdommen i over- ensstemmelse med virksomhedens regler.
Stk. 11: Ikke-fuldtidsbeskæftigede
Medarbejdere, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, bliver kun omfattet af af- spadseringsreglerne, såfremt medarbejderen i en enkelt kalenderuge er beskæftiget ud over det til enhver tid normerede antal arbejdstimer for fuldtidsbeskæftigede.
Anmærkning:
Opgørelse af overarbejdstimer påbegyndes fra begyndelsen af den kalenderuge, hvori der forekommer overarbejde. Efter opgørelsestidspunktet for afspadsering begyndes forfra ved påbegyndelsen af den førstkommende efterfølgende kalenderuge, hvori der forekommer overarbejde.
Ugenr. | 1 | 2 | 3 | 4 | Opgørelsestidspunkt | |
Overar- bejde | 5 | 0 | 3 | 1 | 1 time til afspadsering | |
Ugenr. | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | Opgørelsestidspunkt |
Overar- bejde | 0 | 3 | 4 | 2 | 3 | 4 timer til afspadse- ring |
Stk. 12: Forsømt tid ved overenskomststridig arbejdsnedlæggelse
En overenskomststridig arbejdsnedlæggelse betragtes som forsømt tid fra dennes start.
Når den forsømte tid hidrører fra en overenskomststridig arbejdsnedlæg- gelse, ydes ikke overtidsbetaling for nogen timer, før de forsømte timer er præsteret af medarbejderen ud over dennes normale arbejdstid.
Udførelse af de manglende timer kan varsles af arbejdsgiveren efter reg- len i stk. 6 til udførelse inden for 14 dage efter, at arbejdet er genoptaget efter den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse.
Rådighedsvagt
§ 17 Rådighedsvagt
Udskydelse af daglig hviletid i forbindelse med rådighedsvagt
Arbejdsgiveren og medarbejderne kan indgå en skriftlig aftale om, at når medarbejderne kaldes til arbejde under rådighedstjeneste, kan den daglige hvileperiode på 11 timer, for arbejde som ikke er omfattet af bilaget til bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn, ud- skydes, således at den gives umiddelbart efter afslutningen af det sidste arbejde, og at hvileperioden kan ligge i rådighedstjenesten.
Hvis de 11 timers hvile herved strækker sig ind i det efterfølgende døgn, skal medarbejderen inden for dette døgn tillige have den sædvanlige hvi- leperiode på 11 timer. Denne hvileperiode kan tilsvarende udskydes.
Hvis den udskudte hvileperiode forhindrer medarbejderen i at udføre planlagt normal daglig arbejdstid, betales den ikke-udførte arbejdstid som ved sygdom.
Hvor bekendtgørelsens § 8, stk. 1, finder anvendelse, kan den daglige hvileperiode være 8 timer.
Udskydelse af hvileperioden kan højst ske i 10 døgn i hver kalendermå- ned og højst i 45 døgn pr. kalenderår.
På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, gives der meddelelse om aftalens indgåelse til organisationerne.
Aftaler indgået i henhold til denne bestemmelse kan opsiges i henhold til Låsesmedeoverenskomstens § 8.
Forskudt arbejdstid
§ 18 Forskudt arbejdstid
Stk. 1: Anvendelse af forskudt arbejdstid
Arbejde på forskudt tid er en af flere måder, som man kan tilrettelægge udvidet driftstid på, med udgangspunkt i § 9.
Ved arbejde på forskudt tid kan der placeres arbejdstid i hele døgnet.
Stk. 2: Forudsætninger for forskudt arbejdstid
Ved forskudt arbejdstid er den i den enkelte uge fastlagte normale ar- bejdstid, jf. § 9, placeret helt eller delvist inden for tidsrummet kl. 18.00 til kl. 6.00.
Hvis arbejdstiden udelukkende forskydes inden for tidsrummet kl. 6.00 til kl. 18.00, henvises til § 9, stk. 2, vedrørende varsling af normal arbejds- tid.
Stk. 3: Placering af forskudt arbejdstid
Medarbejderne har faste daglige arbejdstider og kan arbejde i hold eller enkeltvis med forskudte arbejdstider.
Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte medarbejders over- enskomstmæssige arbejdstid.
Stk. 4: Normal arbejdstid ved forskudt tid
Den normale arbejdstid ved arbejde på forskudt tid er, uafhængigt af hvornår på døgnet der arbejdes, 37 timer om ugen.
Stk. 5: Etablering af og overgang til forskudt arbejdstid
Der kan etableres forskudt arbejdstid for hele virksomheden, enkelte af- delinger eller enkelte produktionsområder. Et hold kan bestå af en eller flere medarbejdere.
Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal medarbejdere gives mindst 5x24 timers varsel (alle kalenderdage indgår).
Samme varsel skal gives til medarbejdere, der overføres til forskudt ar- bejdstid.
Xxxxxxx skal ikke gives til nyansatte medarbejdere, som antages til arbejde på forskudt arbejdstid.
Såfremt varslet ikke er givet, betales indtil varslets udløb med sædvanlige overarbejdstillæg efter reglerne i overenskomstens § 16, stk. 8, for den tid, der ligger uden for virksomhedens normale dagarbejdstid. Hvis en så- dan ikke findes for alle, anvendes den enkelte medarbejders eller afde- lings normale dagarbejdstid. Der er alene tale om en betalingsregel for forskudt arbejdstid efter stk. 4, idet ændringen ikke giver merarbejdstid.
Stk. 6: Tillægsbetaling for forskudt arbejdstid
Arbejde på forskudt tid betales med følgende:
Pr. 1. marts 2023 | Pr. 1. marts 2024 | |
Tillæg 1 pr. time | kr. 29,40 | kr. 30,45 |
Tillæg 2 pr. time | Kr. 47,95 | kr. 49,65 |
Tillæg 3 pr. time | kr. 56,60 | kr. 58,55 |
Hverdage fra kl. 18.00 til kl. 22.00: Tillæg 1
Hverdage fra kl. 22.00 til kl. 6.00: Tillæg 2
Påbegyndes den forskudte arbejdstid kl. 24.00 eller derefter, betales indtil kl. 6.00: Tillæg 3
Overarbejde
Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes tillæg for forskudt ar- bejdstid (tillæg 1, 2 eller 3, jf. ovenfor), betales foruden overtidstillæg, jf.
§ 16, stk. 8, det til tidspunktet svarende tillæg for forskudt arbejdstid, så- fremt overarbejdet kræves udført i tilslutning til den forskudte arbejdstid.
Stk. 7: Ændring af fastlagt arbejdstid ved forskudt arbejdstid
En medarbejder har ret til at arbejde mindst en sammenhængende uge ef- ter reglerne om forskudt arbejdstid. Hvis virksomheden afbryder arbejdet på forskudt tid inden udløbet af den sammenhængende uge, betales udført arbejde med tillæg svarende til sædvanlige overarbejdstillæg, jf. § 16, stk. 8, for den tid, der ligger uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.
Ændringer i arbejdstiden til anden forskudt arbejdstid skal ske med 5x24 timers varsel. Overflytning til normal dagarbejdstid, jf. § 9, kan ske uden varsel.
Udearbejde
§ 19 Udearbejde
Stk. 1
Definition af udarbejde
Ved udearbejde forstås arbejde uden for det værksted eller den arbejds- plads, hvor medarbejderen er antaget, når arbejdet ikke kræver, at han skal overnatte på et fremmed sted.
Stk. 2
Generelle betalingsregler, hvor medarbejderne benytter eget motorkøretøj i virksomhedens tjeneste
Når medarbejderne benytter eget motorkøretøj i virksomhedens tjeneste, ydes der dem herfor en godtgørelse pr. kørt km af samme størrelse som den, der til enhver tid er fastsat i henhold til de for staten gældende regler.
Organisationerne er i øvrigt enige om, at såfremt arbejdsgiveren ønsker, at medarbejderen benytter sit eget køretøj, er den enkelte medarbejder frit stillet med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt han vil stille sit motorkø- retøj til rådighed for virksomheden.
Stk. 1
Udearbejde betales, hvor anden aftale ikke foreligger, med medarbejde- rens gennemsnitsfortjeneste ved akkord- og timelønsarbejde tilsammen på værkstedet i det foregående kvartal.
Stk. 2
For udearbejde betales derudover et tillæg pr. præsteret arbejdstime: Pr. 1. marts 2023 kr. 5,80
Pr. 1. marts 2024 kr. 6,00
Såfremt der stilles omklædnings-, spiselokaler eller godkendt skurvogn i henhold til arbejdsmiljøloven med dertil knyttede bekendtgørelser til rå- dighed, bortfalder denne betaling.
Stk. 3
Det i stk. 2 nævnte udearbejdstillæg medfører ingen ændringer i lokalt af- talte højere udearbejdstillæg.
Stk. 1
Når det ved udearbejdet forlanges, at medarbejderen skal være på ar- bejdsstedet fra arbejdstidens begyndelse og til dens slutning, ydes der en godtgørelse for befordringstiden og befordringsudgifterne. Godtgørelse fastsættes ved lokal forhandling. Såfremt enighed ikke opnås, ydes der godtgørelse efter nedenstående regler:
Betaling for befordring ved virksomhedens foranstaltning eller ved an- vendelse af kollektive transportmidler eller ved anvendelse af eget motor- køretøj:
Befordringstiden, dvs. den tid befordringen fra medarbejderens bopæl til udearbejdsstedet og retur opgøres til, betales af virksomheden, hvis denne er længere end medarbejderens normale befordringstid fra bopæl til virk- somheden. Der betales alene for mer-befordringstiden.
Føreren betales med normal timeløn, øvrige passagerer betales med nor- mal timeløn -25 pct.
Hvis kollektive transportmidler benyttes, betales ud over befordringstiden udgiften hertil beregnet fra virksomheden til udearbejdsstedet og tilbage.
Transporteres medarbejderen som passager ved virksomhedens foranstalt- ning, betales alene befordringstiden.
Hvis eget køretøj benyttes efter aftale med medarbejderen, betales alene kilometergodtgørelse i henhold til § 19, hvis afstanden fra medarbejde- rens bopæl til udearbejdsstedet og retur er længere end afstanden fra med- arbejderens bopæl til virksomheden og retur. Der betales alene kilometer- godtgørelse for mer-afstanden.
Der kan lokalt med medarbejderne på virksomheden træffes aftale om, at kilometergodtgørelse beregnes fra medarbejderens sædvanlige bopæl til udearbejdsstedet.
Stk. 2
Sker befordringen til udearbejdsstedet inden for arbejdstiden, betales be- fordringstiden, medmindre anden aftale foreligger med medarbejderens normale betaling ved timelønsarbejde. Herudover bekoster virksomheden befordringen beregnet som under stk. 1.
Stk. 3
Såfremt kørselsgodtgørelsen udbetales skattefrit i henhold til ovenstående regler, påhviler det arbejdsgiveren at føre den fornødne kontrol og doku- mentation.
§ 22 Bortfald af udearbejdstillæg og vejpenge
Stk. 1
Til medarbejdere, der sendes til arbejde på en anden arbejdsplads, herun- der også virksomhedens eventuelle filialer og afdelinger, betales vejpenge i henhold til § 21.
Stk. 2
Betaling af vejpenge bortfalder ved overflytning af længere varighed end 1 måned til en anden under samme virksomhed hørende filial eller afde- ling.
Den første måned betales vejpenge under alle omstændigheder.
Ved fornyet overflytning fra filialen til afdelingen efter 1 måneds arbejde på stedet betales på ny vejpenge i indtil 1 måned, jf. reglerne i § 21.
Anmærkning:
Ved den i stk. 2 indførte bestemmelse er tænkt på virksomheder, der har oprettet eller opretter permanente afdelinger på anden plads end virksomhedens oprindelige hoved- afdeling.
Stk. 3
Når de forhåndenværende forhold giver anledning til, at der ved arbejde på fremmed sted indrettes værksted eller arbejdsplads i et sådant omfang, at medarbejderne antages og aflønnes der af det derværende tilsyn, og der stilles omklædnings-, spiselokaler eller godkendt skurvogn i henhold til arbejdsmiljøloven med dertil knyttede bekendtgørelser til rådighed, hvor medarbejderne kan indtage deres måltider, bortfalder de i §§ 21 og 22 nævnte udearbejds- og vejpenge for de der antagne.
Denne bestemmelse giver ikke arbejdsgiveren nogen ret til at afskedige en medarbejder med det bestemte formål for øje at kunne antage vedkom- mende et andet sted for derved at undgå at betale vejpenge.
Stk. 4
For arbejde i skibe gives tillægget dog kun på arbejdssteder, der efter de- res beliggenhed foranlediger direkte udgifter for medarbejderen ud over dem, han ville have haft ved arbejde på det værksted, hvor vedkommende er antaget, eller ved arbejde på skibe ved arbejdspladsens bolværk. Der skal således ikke betales tillæg for arbejde i skibe, når medarbejderne i ar- bejdstiden befordres fra og til den arbejdsplads, hvor de er antaget, og hvor de kan indtage deres måltider på sædvanlig måde.
Stk. 5
Medarbejdere, som er antaget til i alt væsentligt at udføre arbejde uden for virksomhedens område, har ikke krav på de i §§ 20 og 21 omtalte udearbejds- og vejpenge, når skriftlig aftale om disse betalingers bortfald er truffet ved antagelsen eller ved arbejdets påbegyndelse.
Rejsearbejde
§ 23 Definition af rejsearbejde
Stk. 1
Ved rejsearbejde forstås arbejde på fremmed sted, hvor medarbejderen må overnatte.
Stk. 2
Hvor medarbejdere, beskæftiget på virksomheder under Låsesmede For- eningen, sendes til arbejde i udlandet, Grønland og Færøerne, skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes særlige aftaler om arbejdstid, løn- og arbejdsvilkår, befordring, kost og logi.
Rejsearbejde betales, hvor anden aftale ikke foreligger, med medarbejde- rens gennemsnitsfortjeneste ved akkord- og timelønsarbejde tilsammen på værkstedet i det foregående kvartal.
Stk. 1
Rejsetiden regnes fra det tidspunkt, da medarbejderen forlader værkstedet for at træffe de til rejsen nødvendige forberedelser.
Når rejsetiden ligger uden for normal arbejdstid, tillægges den officielt medgåede rejsetid med offentligt befordringsmiddel 2 timer til forbere- delse mv., herunder evt. lokal transport.
Stk. 2
Betaling for rejsetiden fastsættes ved lokal forhandling. Såfremt enighed ikke opnås, betales rejsetiden som følger:
1. Inden for normal arbejdstid med normal betaling ved timelønsarbejde.
2. Uden for normal arbejdstid med mindstebetalingen, -25 pct.
§ 26 Betaling for udgifter til befordring, kost og logi
Stk. 1
Medarbejderen får godtgjort befordringsudgifter, og for så vidt vedkom- mende ikke får kost og logi på arbejdsstedet ved arbejdsgiverens foran- ledning, betales kost og logi efter godkendt regning, medmindre anden af- tale foreligger.
Anmærkning:
Såfremt arbejdsgiveren udbetaler skattefri godtgørelse for kost og logi i henhold til statens gældende regler, påhviler det arbejdsgiveren at føre den fornødne kontrol og dokumentation.
Lønforhold
Mindstebetalingen
Fra 1. marts 2023 udgør mindstebetalingssatserne for timelønsarbejde: For voksne medarbejdere kr. 131,65 pr. time
Medarbejdere under 18 år kr. 75,80 pr. time
Fra 1. marts 2024 forhøjes mindstebetalingssatserne til:
For voksne medarbejdere kr. 136,15 pr. time
Medarbejdere under 18 år kr. 78,40 pr. time
Forhandlinger om lønændringer kan højst finde sted én gang i hvert over- enskomstår.
Almindelige lønbestemmelser Stk. 1
Parterne er enige om, at anvendelse af tidløn eller produktivitetsfrem- mende lønsystemer bør ske på en sådan måde, at den enkelte virksomheds produktivitet og konkurrenceevne og dermed beskæftigelsesmuligheder fremmes mest muligt.
Stk. 2
Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem ar- bejdsgiveren eller dennes repræsentant og medarbejderen uden indblan- ding fra organisationernes eller deres medlemmers side.
Hvor de lokale parter ønsker at forhandle lønnen kollektivt, kan dette af- tales efter reglerne i § 8.
Overenskomstparterne finder det naturligt, at man medregner eksempel- vis de lønstigninger, der følger af eventuelle stigninger i fritvalgskontoen, i forbindelse med de lokale lønforhandlinger.
Stk. 3
Med henblik på bedst muligt at kunne understøtte sine kolleger i forbin- delse med indgåelse af aftaler om løn efter § 27, stk. 2, kan tillidsrepræ- sentanten anmode om at få belyst virksomhedens produktivitet, konkur- renceevne, økonomiske situation og fremtidsudsigter, herunder bl.a. or- drebeholdning, markedssituation og produktionsforhold.
Stk. 4
Parterne er enige om, at organisationerne i tilfælde, hvor misforhold på dette område som helhed taget skønnes at være til stede, har påtaleret over for hinanden i overensstemmelse med de mellem organisationerne aftalte Regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter.
Stk. 5
Parterne er enige om, at timelønningerne på et arbejdssted må være påvir- ket af, om der ikke – eller kun i forsvindende grad – er adgang til akkord eller til andre præstationsbestemte aflønningsformer.
Stk. 6
Organisationerne er enige om, at arbejdsgiverne bør lægge en systematisk vurdering til grund ved fastsættelsen af lønspredningen, således at der for den enkelte medarbejder tages behørigt hensyn fx til dennes dygtighed, erfaring, uddannelse og indsats i produktionen, ligesom der må tages hen- syn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med arbejdets udførelse.
Parterne er enige om, at virksomhederne med frigørende virkning afleve- rer lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsnin- ger, som måtte være til rådighed, fx e-Boks, eller via e-mail.
Virksomheden kan dog aftale med den enkelte medarbejder, at den elek- troniske løsning ikke anvendes.
Når medarbejderen er fritaget fra at modtage digital post fra det offent- lige, anvendes den elektroniske løsning ikke.
§ 29 Akkord og produktivitetsfremmende lønsystemer
Stk. 1
Låsesmede Foreningen, Dansk Metal og 3F anser det for ønskeligt at an- vende akkord eller andre produktivitetsfremmende lønsystemer, der lokalt afpasses efter den enkelte virksomheds særlige forhold.
1. Betalingsgrundlaget for akkorder, bonusordninger, produktionstillægs- ordninger og andre produktivitetsfremmende lønsystemer kan højst ændres én gang pr. overenskomstår.
Regler for områder med akkorder fastsat ved fri forhandling Stk. 2: Fastsættelse af akkordpriser
1. Hvor akkorder fastsættes gennem fri forhandling, sker dette ved for- handling mellem arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og den eller de medarbejdere, hvem den pågældende akkord tilbydes, og sådanne akkordafslutninger må ikke bindes eller hindres ved en klubbeslut- ning.
Det kan dog ikke forbydes den eller de medarbejdere, hvem en akkord tilbydes, at konferere med arbejdskollegerne om prisen, men dette må dog ikke få karakter af møders afholdelse i arbejdstiden eller på anden måde foranledige unødigt tidsspilde.
2. Kan enighed ikke opnås, er hver af parterne berettiget til at tilkalde til- lidsrepræsentanten til at deltage i den videre forhandling.
Stk. 3: Aflønning i tilfælde af uenighed
Opnås ikke enighed, udføres arbejdet for en betaling, der er 11 pct. min- dre end den gennemsnitlige akkordfortjeneste i det forud for forhandlin- gerne liggende kvartal for den arbejdergruppe i virksomheden, vedkom- mende medarbejder tilhører.
Betalingen kan dog ikke være mindre end den overenskomstmæssige mindstebetaling.
Organisationerne er enige om, at det vil være misbrug af ovennævnte be- stemmelse, hvis denne anvendes som grundlag for aflønning af en væ- sentlig del af medarbejderne i et akkordarbejde.
Stk. 4: Opsigelse af priskuranter
Priskuranter og dermed ligestillede faste akkordpriser kan opsiges fra begge sider i henhold til bestemmelserne i § 8.
Regler for lønsystemer baseret på arbejdsstudier Stk. 5: Lønfastsættelse efter normaltider
1. Hvor normaltider fastsættes ved arbejdsstudier, skal dette ske på grundlag af en lokal aftale i overensstemmelse med de mellem organi- sationerne aftalte retningslinjer herfor.
2. Den, for et givet stykke arbejde i henhold til ovennævnte fundne nor- maltid, kan danne grundlag for lønfastsættelse i forbindelse med ak- kord eller anden lønform, som der er enighed om i arbejdsstudieudval- get.
3. Hvor akkordpriser fastsættes på grundlag af arbejdsstudier, multiplice- res den for den pågældende arbejdsproces fundne normaltid med en ved forhandling mellem de lokale parter aftalt betaling pr. tidsenhed (minut- eller timefaktor).
Ved revision af betalingsfaktoren bør der tages hensyn til det præstati- onsniveau, der forekommer på virksomheden.
4. Ved processtyret arbejde, hvor oparbejdningsmulighederne er væsent- ligt begrænset, tages aflønningsformen i hvert enkelt tilfælde op til drøftelse i arbejdsstudieudvalget.
Stk. 6: Aflønning under arbejdsstudier
1. Hvor operationstidsstudier udføres med akkordfastsættelse for øje, af- lønnes medarbejderen under studiet og i perioden, indtil normaltiden forelægges, med den gennemsnitlige akkordfortjeneste i det forudgå- ende kvartal for den medarbejdergruppe i virksomheden, vedkom- mende medarbejder tilhører, medmindre det pågældende arbejde hidtil har været udført på timeløn. I så fald aflønnes medarbejderen med den for arbejdet gældende betalingsfaktor.
2. Hvor arbejdsstudier eller forsøg i forbindelse med metodeændringer medfører afbrydelse i en tidsstuderet akkord, aflønnes medarbejderen for den tid, afbrydelsen varer, med den gennemsnitlige akkordfortjene- ste i det forudgående kvartal for den medarbejdergruppe i virksomhe- den, vedkommende medarbejder tilhører.
3. Såfremt der uden medarbejderens skyld indtræffer forhold, som bevir- ker afvigelser fra det gældende akkordgrundlag, kan der træffes aftale om et engangstillæg til akkorden.
4. Opstår der inden for et område, hvor akkorder fastsættes på grundlag af arbejdsstudier, uenighed om en forelagt normaltid, aflønnes medar- bejderen efter denne, indtil uoverensstemmelsen har været behandlet i henhold til de i organisationernes rammeaftale vedrørende arbejdsstu- dier angivne procedureregler. Når det endelige resultat foreligger, re- guleres betalingen med tilbagevirkende kraft i enten op- eller nedadgå- ende retning for den pågældende arbejder.
Stk. 7: Opsigelse af betalingsfaktorer
Hvor en gældende betalingsfaktor opsiges i henhold til bestemmelserne i
§ 8, og det ikke ved fagretlig behandling lykkes at nå til enighed, bortfal- der betalingsfaktoren, og situationen svarer herefter til den, der opstår, når en i henhold til stk. 2 i nærværende paragraf aftalt akkordpris-kurant er opsagt og bortfaldet.
Stk. 8: Opsigelse af arbejdsstudieaftaler
1. Såfremt en af parterne i henhold til § 8, stk. 2, opsiger en lokal aftale om anvendelse af arbejdsstudier, uden at betalingsfaktoren er opsagt, og det ikke ved fagretlig behandling lykkes at tilvejebringe grundlag for aftalens beståen, bortfalder denne, således at fremtidig akkordsæt- ning finder sted på grundlag af fri forhandling i henhold til stk. 2 i nærværende paragraf.
2. De på tidspunktet for aftalens bortfald gældende akkordpriser løber vi- dere som almindelige pengeakkorder, medmindre en af parterne i hen- hold til § 8, stk. 1, frigør sig fra disse ved opsigelse.
Produktionstillægsordninger og lignende Stk. 9: Aflønning og opsigelse
Ved anvendelse af produktivitetsfremmende lønsystemer, såsom produk- tionstillægsordninger, hvor der til den enkelte medarbejders sædvanlige timelønsbetaling betales et præstationsafhængigt tillæg, aflønnes medar- bejderen i tilfælde af uenighed om fastsættelse af nye normer eller beta- linger med sin sædvanlige timeløn.
Præstationstillægget ved sådanne ordninger er opsigeligt i henhold til § 8.
Almindelige regler
Stk. 10: Akkordkartoteker
På ethvert værksted føres en akkordbog eller et akkordkartotek, hvori alle akkorder indføres, således at arbejdets omfang, begrænsning og pris m.m. tydeligt fremgår heraf. Der skal gives en medarbejder, som tilbydes en akkord, der tidligere har været udført, adgang til at se den tidligere indfør- sel i akkordbogen. En tidligere udført og indskrevet akkord behøver ikke indskrives på ny.
Stk. 11: Akkordopgørelser
1. Når arbejdet er afleveret og antaget, opgøres den eventuelle forskel så vidt muligt den påfølgende lønningsdag, dog senest 4 uger efter arbej- dets antagelse.
Medarbejderen har pligt til straks ved arbejdets afslutning at anmelde det til antagelse og samtidig aflevere sin akkordseddel.
2. For akkordarbejde modtager enhver medarbejder som forskud den sædvanlige timeløn, medmindre anden aftale er truffet lokalt. Overskud ved fælles-akkorder fordeles på grundlag af den enkelte medarbejders ansatte timeløn og anvendte timer, medmindre anden af- tale er truffet lokalt.
Stk. 12: Aflønning ved samme arbejdsopgaver
Hvor samme arbejdsopgaver udføres af såvel faglærte som ikke-faglærte medarbejdere, træffes der lokalt nærmere aftale om aflønning af sådanne arbejdsopgaver.
Sådanne aftaler kan dog kun træffes under organisationernes medvirken.
Stk. 13: Aflønning ved informations- og instruktionsmøder
For deltagelse i interne informations- og instruktionsmøder i arbejdstiden honoreres medarbejdere, der afbrydes i akkordarbejde, med den gennem- snitlige akkord- og timelønsfortjeneste i det forudgående kvartal for den medarbejdergruppe, vedkommende tilhører.
§ 30 Fritvalgskonto
Stk. 1
Der oprettes en fritvalgskonto for hver medarbejder.
Ved oprettelse af kontoen aftales medarbejderens valg i henhold til stk. 3. Herefter har medarbejderen mulighed for at ændre sit valg én gang årligt. Valget skal meddeles arbejdsgiveren for at kunne anvendes det efterføl- gende ferieår, inden ferieårets udløb.
Stk. 2
På kontoen indsættes:
1. 4 pct. af den ferieberettigede løn (dækker betaling for SH-dage; ind- sættes ikke for medarbejdere, der har krav på løn med på SH-dage)
2. 2,50 pct. af den ferieberettigede løn (dækker betaling for feriefridage)
3. + 7 pct. af den ferieberettigede løn (fra 1. marts 2024 9 %)
De lokale parter kan aftale, at bidraget efter pkt. 3 kan udbetales løbende sammen med medarbejderens løn.
Disponerer medarbejderen ikke over hele bidraget til fritvalgskontoen i forbindelse med sit frie valg inden 1. december, kan virksomheden udbe- tale det resterende bidrag løbende sammen med medarbejderens løn, dog maksimalt bidraget efter stk. 2, pkt. 3, medmindre de lokale parter har af- talt andet. Det er en forudsætning for udbetaling, at virksomheden kan dokumentere, at medarbejderne er blevet opfordret til at træffe et valg.
Overenskomstparterne opfordrer til, at virksomheden tager initiativ til en dialog med medarbejderne om fritvalgskontoens muligheder.
Såfremt der sker løbende udbetaling af bidrag til fritvalgskontoen, skal der ikke beregnes feriegodtgørelse/ferietillæg af disse bidrag.
På samme betingelser som for beregning af feriegodtgørelse under længe- revarende sygdom jf. § 41, stk. 5, pkt. 3, indsættes der 2,50 pct. på frit- valgskontoen.
Stk. 3
Indestående på kontoen kan efter lønmodtagerens valg anvendes til:
• Betaling under afholdelse af søgnehelligdage (valgfrit beløb)
• Betaling under afholdelse af maks. 5 feriefridage pr. ferieår (valgfrit beløb)
• Betaling for afholdelse af børneomsorgsdage, jf. § 14, stk. 3 (valgfrit beløb)
• Ekstraordinær løbende egenbetaling af AMP
• Udbetaling på andre tidspunkter i forbindelse med frihed
Beslutning om hvor stor en procentdel, der skal anvendes til løbende pen- sionsindbetaling, aftales med arbejdsgiveren senest den 30. november for det følgende år.
Arbejdsgiver kan ikke varsle en medarbejder til at afholde feriefridage, såfremt der ikke er midler hertil på kontoen. Se i øvrigt § 15.
Hvis ikke medarbejderen disponerer over indestående på kontoen, jfr. ovenfor, eller anden aftale indgås, udbetales indeståendet 2 gange årligt, henholdsvis sidste lønperiode i juni eller sidste lønperiode i december, el- ler det aftales indbetalt på medarbejderens feriekonto. Indestående ved fratræden udbetales med sidste lønudbetaling.
Kontoen må ikke udvise underskud.
Når medarbejderen holder fri i forbindelse med ferie, søgnehelligdage, fe- riefridage eller overenskomstmæssige fridage, barns 2. hele sygedag, bør- neomsorgsdage eller ved børns lægebesøg, kan medarbejderen vælge at få udbetalt et beløb fra sin fritvalgskonto.
Stk. 4
Udbetaling fra fritvalgskontoen finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) og 1. maj, 5. juni (Grundlovs- dag) samt 24. december (juleaftensdag) falder. I tilfælde, hvor ferie eller lukning forhindrer udbetaling på dette tidspunkt, finder udbetaling sted på nærmest følgende lønudbetalingsdag.
Stk. 5
De lokale parter kan indgå aftaler om udbetaling, herunder aftale at der udbetales beløb, uden at medarbejderen holder fri.
Stk. 6
Restopsparing på fritvalgskontoen:
Såfremt der er lokal enighed herom, kan det indestående på fritvalgskon- toen ved kalenderårets afslutning overføres til næste kalenderår.
Stk. 7
I tilfælde af dødsfald tilfalder det indestående på fritvalgskontoen afdødes bo.
§ 31 Pension
Mellem parterne er der indgået aftale om oprettelse af en pensionsordning i Industriens Pension for ansatte i medlemsvirksomheder under Låse- smede Foreningen.
Stk. 1: Alders- og anciennitetskrav
Der skal betales pensionsbidrag for medarbejdere, der er fyldt 18 år, og som har 2 måneders anciennitet. I de to måneders anciennitet indgår anci- ennitet fra tidligere ansættelser inden for de sidste 2 år, hvor medarbejde- ren har arbejdet under en overenskomst, som giver ret og pligt til med- lemskab af Industriens Pension.
Såfremt medarbejderen på ansættelsestidspunktet er omfattet af Industri- ens Pension eller anden arbejdsmarkedspension fra en tidligere ansættelse
– herunder tjenestemandspension eller tilsvarende lignende ordning – skal der betales pensionsbidrag fra ansættelsens start.
Medarbejderen dokumenterer på virksomhedens opfordring tidligere an- ciennitet/anden arbejdsmarkedspension ved ansættelsestidspunktet.
Stk. 2: Bidrag til Industriens Pension
Arbejdsgiverbi- drag | Arbejdstager bi- drag | Nyt bidrag | |
8 pct. | 4 pct. | 12 pct. | |
Pr. 1. juni 2023 | 10 pct. | 2 pct. | 12 pct. |
Bidraget ydes som procentsats af arbejdstagernes skattepligtige løn.
Under de 14 ugers orlov (gældende for børn født, eller modtaget, til og med 30 juni 2023) og 10 ugers orlov (gældende for børn født, eller mod- taget, den 1. juli 2023, eller senere) efter § 35, stk. 1, indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det for- ventede fødsels- eller modtagelsestidspunkt.
Det forhøjede pensionsbidrag udgør:
Arbejdsgiver bidrag Kr. pr. time/må- ned | Arbejdstager bidrag Kr. pr. time/må- ned | Samlet bidrag Kr. pr. time/måned | |
For børn født eller modtaget til og med den 30. juni 2023: | 8,50/1.360,00 | 4,25/680 | 12,75/2.040,00 |
For børn født eller modtaget den 1. juli 2023 eller se- nere: | 18,45/2.957 | 3,69/592 | 22,14/3.549 |
Til deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag.
Arbejdsgiveren tilbageholder arbejdstagerbidraget og indbetaler dette sammen med eget bidrag til Industriens Pension.
Der er på den enkelte virksomhed aftalefrihed med hensyn til at aftale hø- jere pensionsbidrag og/eller en anden fordeling mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag. Arbejdsgiveren skal dog altid som minimum udrede det ovenfor fastsatte mindste arbejdsgiverbidrag.
Anmærkning:
Se i øvrigt Vejledning om indberetning og indbetaling til Industriens Pension.
Stk. 3: Pension og fratrædelsesalder
Følgende gælder for medarbejdere, der når folkepensionsalderen 1. maj 2020 eller senere:
Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter at have nået folke- pensionsalderen, kan medarbejderen vælge, om opsparing til pension skal fortsætte (såfremt det er muligt), eller om pensionsbidraget løbende skal udbetales som løn.
Forsikringsdækningerne ophører, når medarbejderen når folkepensionsal- deren.
Stk. 4: Pension af sygeferiepenge
Der beregnes pension af sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er be- rettiget til pension jf. overenskomstens § 31. Både arbejdsgiverens bidrag og medarbejderens eget bidrag beregnes af sygeferiegodtgørelsen og ind- betales til pensionsselskabet.
Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren ud over sygeferiepen- gene. Medarbejderens andel fradrages i feriegodtgørelsen inden endelig afregning af denne.
Stk. 5: Afregning af pension af feriegodtgørelse ved fratrædelse
Der beregnes pension af feriegodtgørelsen, når en medarbejder, der har haft ferie med løn, fratræder.
Både arbejdsgiverens bidrag og medarbejderens eget bidrag beregnes af den feriegodtgørelse, der skal tilfalde medarbejderen, og indbetales til pensionsselskabet i forbindelse med afregning af sidste løn. Arbejdsgive- rens andel udredes af arbejdsgiveren ud over løn og feriegodtgørelse. Par- terne er enige om, at medarbejderens andel kan fradrages i feriegodtgørel- sen inden endelig afregning af denne. Overenskomstparterne er enige om at anbefale denne løsning.
Stk. 6: Pension til medarbejdere i flexjob
Medarbejdere, der som følge af nedsat arbejdsevne/erhvervsevne beskæf- tiges i et tilskudsberettiget flexjob, og som på ansættelsestidspunktet er omfattet af/medlem af en eller flere pensionsordninger etableret ved kol- lektiv overenskomst, skal have pensionsbidraget, jf. nærværende overens- komst, indbetalt til den pensionsordning, hvortil der senest er indbetalt bi- drag.
Hvis der ikke tidligere er indbetalt pensionsbidrag fra medarbejderen, skal pensionsbidraget indbetales til den pensionsordning, der omfattes af nærværende overenskomst. Pensionsordningen skal i det tilfælde have særskilt besked om ansættelsesforholdet for medarbejderen.
Det er en forudsætning for aftalens ikrafttræden, at der mellem Industri- ens Pension og de øvrige relevante pensionsinstitutter træffes nødvendige gensidige aftaler, der muliggør fravigelser af overenskomstens pensions- bestemmelser.
Stk. 7: Karenstid for omfattelse af pensionsbestemmelserne
Nyoptagne medlemmer af Låsesmede Foreningen, der forinden indmel- delsen for medarbejdere har etableret en firmapensionsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indmeldelses- tidspunktet ansatte medarbejdere træder i stedet for indbetaling til Indu- striens Pension.
Firmapensionsordningens videreførelse skal senest 2 måneder efter ind- meldelsen protokolleres mellem Låsesmede foreningen og forbundene ef- ter begæring fra Låsesmede Foreningen, eventuelt i forbindelse med til- pasningsforhandlinger.
Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overenskomstmæssige bidrag til Industriens Pension.
Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der an- sættes efter virksomhedens indmeldelse i Låsesmede Foreningen.
For disse medarbejdere foretages indbetaling af de overenskomstmæssige pensionsbidrag til Industriens Pension.
Det er en forudsætning for videreførelse af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud for Låsesmede Foreningens meddelelse til forbundene om virksomhedens optagelse i Låsesmede Foreningen.
Stk. 8: Nyoptagne medlemmer af Låsesmede Foreningen uden pensi- onsordning
Nyoptagne medlemmer af Låsesmede Foreningen, der forinden indmel- delsen i Låsesmede Foreningen ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for nærværende overens- komst, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med la- vere pensionsbidrag, kan kræve, at pensionsbidraget fastsættes således:
• Senest fra tidspunktet for Låsesmede Foreningens meddelelse til for- bundene om virksomhedens optagelse i Låsesmede Foreningen skal ar- bejdsgiverbidraget henholdsvis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 20 pct. af de overenskomstmæssige bidrag.
• Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 40 pct. af de overens- komstmæssige bidrag.
• Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 60 pct. af de overens- komstmæssige bidrag.
• Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst 80 pct. af de overens- komstmæssige bidrag.
• Senest 4 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæs- sigt bidrag.
Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mel- lem Låsesmede Foreningen og forbundene efter begæring fra Låsesmede Foreningen, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.
Hvis pensionsbidragene på virksomheden er højere end 20 pct. Af det overenskomstmæssige bidrag ved optagelsen, forbliver bidragssatserne uforandret, indtil de indhentes af optrapningsordningens satser ovenfor, hvorefter de følger ovennævnte optrapningsordning.
Nuværende medarbejdere fortsætter med de aftalte pensionsbidrag, dog mindst sammen niveau som optrapningsordningen. Medarbejdere, som ansættes efter indmeldelsestidspunktet, har krav på de samme pensionsbi- drag som de medarbejdere, der var ansat forud for indmeldelsen, til en- hver tid har krav på.
En optrapningsordning for medarbejdere forudsætter, at pågældende med- arbejdere er tilmeldt Industriens Pension.
Stk. 9: Erhvervsevnetabserstatning og præmiefritagelse
En firmapensionsordning indgået efter overenskomstens § 31 kan inde- holde vilkår om, at erstatningsydelser for tab af erhvervsevne skal tilfalde arbejdsgiveren, så længe den skadelidte er ansat hos den pågældende ar- bejdsgiver, og/eller præmiefritagelse for virksomheden.
Erhvervsevnetabserstatning
Det er en betingelse for, at virksomheden kan modtage erstatning fra pensions- ordningen, at medarbejderen fortsat modtager fuld løn under sygdom fra virk- somheden. Hvis medarbejderen fratræder, og lønnen dermed bortfalder, tilfal- der erstatningen herefter medarbejderen.
Præmiefritagelse
Ved præmiefritagelse tilfalder lønmodtagerbidraget den ansatte, og ar- bejdsgiverbidraget tilfalder virksomheden.
Hvis det samlede bidrag er udbetalt fra pensionsselskabet til virksomhe- den, efterbetaler virksomheden lønmodtagerandelen til medarbejderen.
Det er en betingelse for, at virksomheden kan modtage tilbagebetaling/fri- tages for indbetaling af pensionsbidrag, at den forsikringsmæssige til- skrivning, som medarbejderens pensionsopsparing modtager, mindst sva- rer til, hvad der ville blive tilført pensionsordningen, såfremt der var ble- vet indbetalt almindelige pensionsbidrag til ordningen på grundlag af den udbetalt løn. Såfremt medarbejderen dokumenterer, at dette ikke er tilfæl- det, skal virksomheden indbetale det manglende beløb til pensionsordnin- gen. Parterne opfordrer pensionsselskaberne til i givet fald at være be- hjælpelige med dette, og virksomheden skal, i det omfang det er muligt, medvirke ved at fremkomme med oplysninger, fx lønsedler og beregnin- ger.
Overførsel af pensionsdepot
Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at når en arbejdsmar- kedspensionsordning eller en firmapensionsordning bliver overført til en anden pensionsordning ved jobskifte, kan der kun ske overførsel til en an- den obligatorisk pensionsordning, fx overenskomstbaserede eller firma- pensionsordninger, der ikke er oprettet individuelt af den enkelte person, og hvor pensionsordningen normalt ikke kan tilbagekøbes, så midlerne bliver i en pensionsordning.
Der kan dog ske overførsel til en privat ordning, hvis medlemmet er ble- vet selvstændig erhvervsdrivende og de sidste 12 måneder forud for over- førslen ikke har haft arbejdsmarkedsbidragspligtig lønmodtagerindtægt på mere end 60.000 kr.
Betaling ved ventetid og hjemsendelse mv.
Såfremt en medarbejder i arbejdstiden uden egen skyld pålægges ventetid som følge af maskinstandsning, ovnstop, vejrforhold, materialemangel el. lign., eller på grund af uantagelig lav værkstedstemperatur, betales med- arbejderen såvel ved timelønsarbejde som i akkord og timelønsfortjeneste med sin gennemsnitsfortjeneste ved akkord og timelønsarbejde tilsammen i det forudgående kvartal, såfremt vedkommende ikke sættes til andet ar- bejde, for hvilket en anden betaling er fastsat. Bestående ordninger kan dog ikke ved denne bestemmelse forringes.
Stk. 1: Forgæves fremmøde
Når en i virksomheden tilknyttet medarbejder møder på arbejde og af en af medarbejderen utilregnelig grund hjemsendes uden at komme i ar- bejde, modtager vedkommende som betaling for det forgæves fremmøde 4 timers betaling som for normalt timelønsarbejde.
Såfremt hjemsendelsen skyldes andre medarbejderes arbejdsstandsning, bortfalder virksomhedens betalingspligt, idet dog hjemsendte medarbej- dere, der af virksomheden anmodes om at give møde under en strejke og dokumenterer at være fremmødt uden at komme i arbejde, er berettiget til betaling efter 1. afsnit.
Stk. 2: Vejrlig
Medarbejdere kan hjemsendes uden løn, når vejrforholdene ved udendørs arbejde gør, at det ikke er muligt at udføre arbejdet.
Medarbejdere, som er hjemsendt, skal genoptage arbejdet, når de vejrmæssige hindringer ikke længere er til stede.
Stk. 1
Til medarbejdere med 6 måneders anciennitet på virksomheden, yder ar- bejdsgiveren i indtil 5 uger fra første hele fraværsdag, ved rettidig an- meldt og dokumenteret sygdom, en betaling svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt.*
Efter 5 ugers sygdom yder arbejdsgiveren i yderligere maksimalt 9 uger fuld løn, ekskl. genetillæg.
Beløbene indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpen- gesats.
Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommu- nen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven.
I de tilfælde hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedag- penge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophø- ret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn.
Stk. 2
Ved tilskadekomst på arbejdspladsen, hvor den pågældende medarbejder efter forudgående aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, yder arbejdsgiveren i indtil 5 uger fra første hele fraværsdag en betaling sva- rende til det indtægtstab, den pågældende har lidt.*
Efter 5 ugers fravær yder arbejdsgiveren i yderligere maksimalt 9 uger fuld løn, ekskl. genetillæg.
Beløbene indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpen- gesats.
Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommu- nen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven.
I de tilfælde hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedag- penge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophø- ret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn
* Anmærkning:
Det lidte tab opgøres, som det vedkommende ville have oppebåret den pågældende periode. Det vil sige personlig løn plus fast påregnelige tillæg, fx forskudttidstillæg, holddriftstillæg, pensionstillæg, bonusordninger og øvrige systematisk forekommende tillæg. For medarbejdere, hvor det aktuelle tab ikke umiddelbart kan opgøres – fx ved enkeltmandsakkorder – kan der ved beregningen af sygelønnen tages udgangspunkt i gennemsnitsfortjenesten i sidst afsluttede kvartal.
Gennemsnitsfortjeneste = gennemsnitsfortjeneste af akkord og timeløn tilsammen tillagt sy- stematisk forekommende genetillæg.
Stk. 3
Ved sygdom, hvor den pågældende medarbejder efter forudgående aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, ydes der for de manglende ti- mer den pågældende dag en betaling svarende til det indtægtstab, ved- kommende har lidt.
For personer, der ikke har 6 måneders anciennitet på virksomheden, beta- les alene løn svarende til sygedagpengesatsen.
Stk. 4
Personer, der har indgået en godkendt aftale i henhold til dagpengelovens
§ 56 (kronisk syge) eller personer ansat i flexjob, er undtaget fra syge- lønsordningen, for så vidt den sygdom aftalen vedrører.
Stk. 5
For personer, der skal indgå i arbejdsfordeling, betales fuld løn, såfremt sygemelding er sket inden den dag, hvor meddelelse om iværksættelse af arbejdsfordeling sker.
Stk. 6
Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i den første fraværspe- riode.
Stk. 7
Hvor arbejdsgiveren udbetaler fuld løn under sygdom, barsel (jf. § 35) el- ler tilskadekomst, beregnes feriegodtgørelse og opsparing til fritvalgs- konto af den samlede udbetalte løn.
For medarbejdere, der ikke modtager fuld løn, beregnes feriegodtgørelse og opsparing til fritvalgskonto i henhold til § 41, stk. 5, pkt. 3, samt § 30, stk. 2.
§ 35 Barselsordning
Reglerne for børn født eller modtaget til og med 30. juni 2023 findes i bi- lag 6.
For børn født eller modtaget 1. juli 2023 eller senere gælder følgende:
Stk. 1
Det er en betingelse for retten til løn under xxxxx, at medarbejderen har 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Arbejdsgiveren betaler til medarbejderen løn under fravær på grund af graviditet i op til 4 uger før forventet fødselstidspunkt (før: graviditetsor- lov). Endvidere betales til samme medarbejder løn under fravær i indtil 10 uger efter fødslen (før: barselsorlov).
Til adoptanter udbetales løn under xxxxx i op til 10 uger fra barnets mod- tagelse.
Stk. 2
Under samme betingelse som i stk. 1 betales der løn til den anden foræl- der i op til 2 uger i forbindelse med fødslen (før: fædreorlov).
Stk. 3
Under samme betingelse som i stk. 1 betaler arbejdsgiveren herudover fuld løn under orlov i indtil 24 uger (før: forældreorlov).
Af disse 24 uger har den forælder, der afholder orlov efter stk. 1, ret til at holde 9 uger, og den anden forælder har ret til at holde 10 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder, ikke, bortfalder betalingen.
De resterende 5 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder el- ler deles mellem dem.
De 24 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Hver af foræl- drenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Stk. 4
Lønnen efter stk. 1, 2 og 3 svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, jf. anmærkningen efter § 34 stk. 2. Beløbet indehol- der den ved lovgivning fastsatte maksimale dagpengesats.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
Medmindre andet aftales, skal orlov med løn efter stk. 1, 2 og 3 varsles med 3 uger.
Hvis barselslovens frister for varsling af orlov ikke overholdes, kan den ønskede orlov først påbegyndes ved udløbet af de angivne frister regnet fra varslingens afgivelse, medmindre andet aftales.
Stk. 5
Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved bar- sel kan opsiges til bortfald efter reglerne i § 8, stk. 1.
Stk. 6
Udgifterne til barsel i den enkelte virksomhed udlignes via Xxxxxx.xx, idet Låsesmede Foreningen ikke har en etableret barselsfond.
Stk. 7
Under de 10 ugers orlov efter stk. 1 ydes forhøjet pensionsbidrag, jf. § 31.
Dør en medarbejder i ansættelsestiden som følge af en arbejdsulykke i virksomheden, tilkommer der medarbejderens ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem medarbejderen har forsørgelsespligt, 4, 8 eller 12 ugers løn, når medarbejderen ved dødsfaldet har haft ansættelse i virk- somheden i henholdsvis 1, 2 eller 3 år.
Ansættelse og afskedigelse af medarbej- dere
§ 37 Ansættelse og afskedigelse
Stk. 1: Ansættelser
Ved ansættelsen præciseres det i ansættelsesaftalen, hvilket arbejdsom- råde den ansatte tilhører. Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 må- ned med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal der ud- arbejdes en ansættelsesaftale. Denne udleveres senest 1 måned efter an- sættelsesforholdets påbegyndelse. Ansættelsesaftalen skal indeholde
mindst samme oplysninger, som fremhævet i aftalen, optrykt som bilag 25.
Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen i forbin- delse med udløbet af de i § 37, stk. 1, anførte tidsfrister, kan arbejdsgive- ren pålægges at udrede en bod.
Overtrædelse skal påtales over for arbejdsgiveren. Er det påtalte forhold ikke bragt i orden inden 5 arbejdsdage, skal der herefter skriftligt rejses sag over for Låsesmede Foreningen. Hvis mangler ved ansættelsesaftalen er rettet inden 5 arbejdsdage fra modtagelsen i Låsesmede Foreningen, kan arbejdsgiveren ikke pålægges at udrede en bod, medmindre der fore- ligger systematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesaftaler.
Arbejdstageren skal i alle tilfælde have udleveret ovennævnte oplysninger om ansættelsesforholdet senest 15 dage efter, at kravet er rejst af arbejds- tageren.
Anmærkning 1:
Såfremt der indgås en optrapningsordning vedr. fritvalg, skal der udstedes et tillæg til medarbejdernes ansættelsesaftale, som beskriver optrapningsordningens indvirkning på lønnen. Dette gælder ligeledes for optrapningsordning vedr. pension.
Dobbeltbeskæftigelse
Overenskomstparterne er enige om, at ansatte efter denne overenskomst, der er fuldtidsbeskæftiget, ikke samtidig bør have anden væsentlig lønnet beskæftigelse.
Stk. 2: Opsigelsesvarsler
1. Inden for de første 6 måneder er ingen af parterne forpligtede til at af- give noget varsel i forbindelse med en afbrydelse af ansættelsesforhol- det.
2. For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end de i pkt. 4 nævnte har været beskæftiget på samme virksomhed i de nedenfor anførte tidsrum
– idet dog læretid tæller med – gælder følgende opsigelsesvarsel:
a. Fra arbejdsgiverens side:
Efter 6 måneders beskæftigelse 14 dage
Efter 9 måneders beskæftigelse 21 dage
Efter 2 års beskæftigelse 28 dage
Efter 3 års beskæftigelse 56 dage
Efter 6 års beskæftigelse 70 dage
Medarbejdere, der er fyldt 50 år:
Efter 9 års beskæftigelse 90 dage
Efter 12 års beskæftigelse 120 dage
b. Fra medarbejderens side:
Efter 6 måneders beskæftigelse 7 dage
Efter 3 års beskæftigelse 14 dage
Efter 6 års beskæftigelse 21 dage
Efter 9 års beskæftigelse 28 dage
Det er ancienniteten på opsigelsestidspunktet, der er afgørende for de under a. og b. anførte opsigelsesvarsler.
3. Ved opsigelsesvarsler regnes altid med løbende dage, mens erstatning for manglende varsel (se stk. 6, pkt. 1) kun beregnes for mistede ar- bejdsdage.
Opsigelsen skal være meddelt senest dagen før, varslet skal begynde at løbe.
4. Som afbrydelse regnes ikke:
• Sygdom, der uden ugrundet ophold anmeldes til arbejdsgiveren.
• Indkaldelse til militærtjeneste.
• Graviditets-, barsels-, fædre- og forældreorlov.
• Afbrydelse af arbejdet hidrørende fra maskinstandsning, materiale- mangel eller lign., såfremt medarbejderen genoptager arbejdet, når dette tilbydes denne.
5. Vedvarer en fraværsperiode, der skyldes militærtjeneste, ud over 3 måneder, tæller kun de første 3 måneder med i anciennitetsberegnin- gen.
Ved graviditets-, barsels-, fædre- og forældreorlov tæller hele fravæ- ret.
Ved sygdom ud over 4 mdr. tæller kun de første 4 mdr. med i ancien- nitetsberegningen.
6. Medarbejdere, der er faste medlemmer af samarbejdsudvalg og ar- bejdsstudieudvalg, og som ikke i forvejen nyder beskyttelse som til- lidsrepræsentanter eller arbejdsmiljørepræsentanter, har ved afskedi- gelse fra virksomheden krav på 1 måneds opsigelsesvarsel ud over det i nærværende stykkes pkt. 2 anførte. Dette særlige opsigelsesvarsel bortfalder efter samme regler, som gælder for tillidsrepræsentanter.
7. Varsling mv. i forbindelse med afskedigelse i større omfang – jf. bilag 9.
Stk. 3: Opsigelse under sygdom og ferie
1. Medarbejdere med 9 måneders anciennitet på virksomheden kan ikke opsiges inden for de første 4 måneder af den periode, hvori de er uar- bejdsdygtige på grund af dokumenteret sygdom.
2. Skyldes uarbejdsdygtigheden uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for virksomheden, kan medarbejderen ikke opsiges inden for de første 6 måneder af den periode, hvori vedkommende er dokumenteret uar- bejdsdygtig på grund af tilskadekomst.
3. Ved opgørelsen af henholdsvis 4 og 6 måneders uarbejdsdygtighed i pkt. 1 og 2 medregnes såvel fravær på fuld tid som delvist fravær.
4. For medarbejdere med 9 måneders anciennitet på virksomheden kan en opsigelse ikke fra nogen af siderne finde sted under ferie.
Er der forud for afskedigelsen fastlagt samlet ferie af mindst 10 ferie- dages varighed (2 uger), skal opsigelsesvarslet være af en sådan længde, at der til søgning af nyt arbejde, henholdsvis ny arbejdskraft, bliver i alt 21 dage (3 uger) til rådighed uden for ferien. Denne rådig- hedsperiode kan dog ikke være længere end den pågældendes opsigel- sesvarsel. Ferie-, fri- og søgnehelligdage kan indgå i varslet, jf. stk. 2, pkt. 3.
Stk. 4: Bortfald af opsigelsesvarsler
1. Opsigelsesvarslet bortfalder:
• ved antagelse af nærmere angivne skibsreparationsarbejder, hvis varighed højst andrager 35 dage,
• ved arbejdsledighed som følge af andre medarbejderes arbejds- standsning, samt
• ved indtræden af maskinstandsning, materialemangel og anden force majeure*, som standser driften helt eller delvist.
2. For medarbejdere, der er antaget til at udføre et bestemt bygningsar- bejde uden for virksomhedens område, gælder ingen opsigelsesvarsler. Dette meddeles medarbejderen skriftligt ved ansættelsen.
* Under force majeure henregnes uforudsete ændringer i tidspunktet for ankomsten og afgangen af skibe til reparation.
Stk. 5: Generhvervelse af ancienniteten
1. Medarbejdere, som afskediges med 14 dages varsel eller mere i hen- hold til stk. 2, og medarbejdere uden opsigelsesvarsel, som afbrydes i arbejdet på grund af arbejdsmangel eller en af de i stk. 2, pkt. 4, nævnte grunde, men genoptager arbejdet, når dette tilbydes dem inden for et tidsrum af 9 måneder, genindtræder i tidligere på virksomheden opnået anciennitet. Ancienniteten akkumuleres.
2. Medarbejdere, som er fratrådt virksomheden med det i stk. 2 gældende varsel, kan dog efter varselsperiodens udløb tilbydes genansættelse af kortere varighed end det opnåede opsigelsesvarsel, når der i hvert en- kelt tilfælde er givet skriftlig meddelelse herom ved arbejdets begyn- delse.
Stk. 6: Erstatning for manglende varsel
1. Såfremt en medarbejder, som ifølge foranstående har krav på opsigel- sesvarsel, afskediges af en af medarbejderen utilregnelig grund uden vedkommendes tilkommende varsel, betaler virksomheden en erstat- ning svarende til medarbejderens normale løn ved timelønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen andrager.
Såfremt en medarbejder forlader virksomheden uden at give mindst det overenskomstmæssige varsel, skal vedkommende erlægge et beløb til modparten svarende til den for den pågældende medarbejder nor- male løn ved timelønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen andrager.
2. Såfremt en medarbejder, der har modtaget eller betalt erstatning for manglende varsel ved afskedigelse eller opsigelse, genantages inden for opsigelsesvarslets løbetid, har den part, der har betalt erstatning, ret til at kræve den del af erstatningen, der modsvarer den resterende del af opsigelsesperioden, tilbagebetalt.
3. Uanset medarbejderens pligt til at give opsigelsesvarsel bør arbejdsgi- veren ikke vægre sig ved at træffe aftale om, at medarbejderen straks kan fratræde arbejdet, hvis medarbejderen beviser, at der er tilbudt en fast plads eller lignende, hvis tiltrædelse ikke gør det muligt at over- holde opsigelsesvarslet.
Stk. 7: Uddannelse i forbindelse med afskedigelse
1. Medarbejdere, som afskediges med opsigelsesvarsel efter stk. 2, pkt. 2, litra a, på grund af virksomhedens forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen, under
fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.
2. Medarbejdere, der har været ubrudt ansat i virksomheden i mindst tre år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, er berettiget til at deltage i et relevant kursus.
Kursets varighed kan højst andrage 2 uger, og udgifterne ved kursus- deltagelse og eventuelt løntab i kursusperioden dækkes af arbejdsgive- ren i det omfang, udgifterne ikke dækkes af det offentlige eller fra an- den side.
Såfremt kursusdeltagelsen ikke kan finde sted i opsigelsesperioden, er den pågældende på tilsvarende vilkår berettiget til kursusdeltagelse in- den for 56 dage efter fratrædelse, hvis den pågældende fortsat er ar- bejdssøgende. Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medar- bejdere, der ved tidligere fratræden fra samme virksomhed har været omfattet af denne bestemmelse, er berettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller fra det offentlige.
3. Herudover har medarbejdere, som afskediges af ovennævnte årsager (pkt. 2), og som har mindst 6 måneders anciennitet i virksomheden, ret til en uges frihed i opsigelsesperioden med tilskud efter reglerne i bi- lag 1.
Medarbejderen har endvidere ret til efter samme bestemmelse at be- nytte ikke-forbrugt frihed med støtte fra SEK-fondens konto i op til to uger.
4. Nedenstående træder i kraft under forudsætning af, at der lovgivnings- mæssigt etableres rammer, der gør det muligt at yde støtte fra en kom- petenceudviklingskonto til uddannelse efter udløbet af opsigelsesvars- let for opsagte medarbejdere på tilsvarende vis, som medarbejderens uddannelse støttes i beskæftigelsesperioden.
Rettighederne efter overenskomstens § 37, stk. 7, pkt. 2 og 3, bortset fra retten til løn fra virksomheden, kan anvendes indtil 3 måneder ef- ter udløbet af opsigelsesvarslet på betingelse af, at
• Kursusdeltagelsen i videst muligt omfang er forsøgt afholdt i opsi- gelsesperioden, hvilket såvel medarbejder som virksomheden skal medvirke til. SEK-fonden kan kræve dokumentation fra begge par- ter.
• Medarbejderen har søgt og modtaget tilsagn fra SEK-fonden om støtte til konkret, tidsfastsat kursus inden udløbet af opsigelsesvars- let. Der kan være tale om et eller flere kurser.
• Den pågældende fortsat er arbejdssøgende og til rådighed for ar- bejde, idet kursus med støtte fra SEK-fonden viger for tilbudt ar- bejde, også efter kurset måtte være påbegyndt.
Tilskud ydes inden for de økonomiske rammer af den af parterne nedsatte efteruddannelseskonto med forskellen mellem 85 pct. af lønnen og offent- lig uddannelsesgodtgørelse.
Stk. 8: Fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere med længere anci- ennitet
1. Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal ar- bejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 el- ler 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der beregnes efter pkt. 2.
Anmærkning:
Ved fratrædelse i forbindelse med plejelov betragtes det som ”uden egen skyld”.
2. Den særlige fratrædelsesgodtgørelse udgør et beløb svarende til forskellen mellem det til enhver tid gældende dagpengebeløb pr. måned og lønnen tillagt fritvalgsbidrag med fradrag af 15 pct. I fastsættelsen af dagpengebeløbet medregnes ikke det særlige be- skæftigelsestillæg, medarbejderen måtte have krav på i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 48, stk. 8.
Fratrædelsesgodtgørelsen kan minimum udgøre kr. 2.500 pr. måned og maksimum kr. 15.000 pr. måned. Lønnen opgøres pr. måned på baggrund af den løn, medarbejderen ville have oppebåret under syg- dom, jf. § 34, stk. 1, 1. afsnit. Pensionsbidraget indgår ikke i bereg- ningsgrundlaget., og der beregnes ikke pension af fratrædelsesgodtgø- relsen.
3. Bestemmelsen i pkt. 1 finder ikke anvendelse, såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgø- relsen ikke, hvis medarbejderen er funktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigelsesvar- sel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.
4. En medarbejder, der overgår fra almindelig timelønsansættelse til flexjob, er undtaget for kravet om at kunne oppebære dagpenge for at kunne være berettiget til fratrædelsesgodtgørelse.
5. Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til pkt. 1 og i for- bindelse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, op- når først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i pkt. 1 er opfyldte i relation til den nye ansættelse.
6. Lærlinge, der efter uddannelsens afslutning uden afbrydelse fortsætter i et tidsbegrænset ansættelsesforhold i virksomheden i en periode, der som minimum har en varighed, der gør, at der opnås ret til arbejdsløs- hedsdagpenge, er undtaget af bestemmelserne om fratrædelsesgodtgø- relse, førend den krævede anciennitet er opnået efter uddannelsens af- slutning.
Anmærkning:
Såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er en anden end 37 timer, fx på deltid ændres forholdstallet tilsvarende.
Parterne er enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i forbindelse med hjem- sendelse. Dette gælder, uanset hvilken terminologi, der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet, der efter sin karakter er midlerti- dig. Såfremt en afbrydelse, der først var midlertidig, senere måtte vise sig at være per- manent, aktualiseres arbejdsgiverens forpligtelse efter bestemmelsen.
§ 38 Ophævelse af arbejdsforhold under akkord
Enkelt-akkord
Stk. 1
En medarbejder, der står i enkelt-akkord*, må ikke afskediges af medar- bejderen utilregnelige grunde, medmindre tvingende omstændigheder, fx arbejdets afbestilling eller en af den pågældende arbejdsgiverorganisati- ons hovedledelse anerkendt arbejdsstandsning, foranlediger det, ligesom medarbejderen ikke uden aftale med arbejdsgiveren må forlade værkste- det, forinden den pågældende akkord er færdig, medmindre tvingende omstændigheder, fx sygdom, militærtjeneste eller en af den pågældende arbejderorganisations hovedledelse anerkendt arbejdsstandsning, foranle- diger det.
* Ved begrebet "enkelt-akkord" forstås en akkord, der er afsluttet med en enkelt med- arbejder om udførelsen af et bestemt arbejde. En sådan akkord vedbliver at være en- kelt-akkord for den oprindelige akkordhaver, selv om der senere sættes flere medar- bejdere til at arbejde på den, fx for at få den hurtigere færdig.
Stk. 2: Afskedigelse af en af medarbejderen tilregnelig grund
Når en medarbejder, der står i enkelt-akkord, får afsked af en af medar- bejderen tilregnelig grund, fortabes retten til overskud på den akkord, medarbejderen arbejder på, i det øjeblik vedkommende afskediges, men beholder retten til overskud på andre påbegyndte akkorder, der opgøres i forhold til det udførte arbejde, dog ikke før akkorden er afsluttet og op- gjort.
Stk. 3: Afskedigelse af en af medarbejderen utilregnelig grund
1. Når en medarbejder, der står i enkelt-akkord, får afsked af en af med- arbejderen utilregnelig grund, og uden at tvingende omstændigheder foranlediger det, har vedkommende krav på udbetaling af hele akkord- summen på samtlige påbegyndte akkorder.
2. Når en medarbejder, der står i enkelt-akkord, får afsked af en af med- arbejderen utilregnelige grunde, idet tvingende omstændigheder foran- lediger det, beholder vedkommende retten til overskud på alle påbe- gyndte akkorder, der udbetales i forhold til det udførte arbejde, når ak- korden er afsluttet og opgjort, hvilket bør ske hurtigst muligt.
Stk. 4: Medarbejderen forlader akkorden
1. Når en medarbejder, der står i enkelt-akkord, forlader værkstedet uden aftale med arbejdsgiveren, og uden at tvingende omstændigheder for- anlediger det, fortaber medarbejderen sin eventuelt resterende løn og ret til overskud på samtlige påbegyndte akkorder.
2. Når en medarbejder, der står i enkelt-akkord, forlader værkstedet efter aftale med arbejdsgiveren, beholder medarbejderen retten til overskud på alle påbegyndte akkorder, der udbetales vedkommende i forhold til det udførte arbejde, dog ikke før akkorden er afsluttet og opgjort.
Anmærkning:
Overgangen til anvendelse af lønningsperioder på 2 uger eller mere medfører ikke, at en medarbejder, der i henhold til stk. 4, pkt. 1, mister tilgodehavende løn, kan miste et sådant tilgodehavende, såfremt det i tilfælde af, at lønnen var blevet udbetalt ugevis, ville være kommet til udbetaling på den foranliggende ugentlige normale lønudbeta- lingsdag.
Fælles-akkord
Stk. 5: Afskedigelse af en af medarbejderen tilregnelig grund
Når en medarbejder, der står i fælles-akkord, får afsked af en af medar- bejderen tilregnelig grund, fortaber han retten til overskud på den akkord,
medarbejderen arbejder på i det øjeblik, vedkommende afskediges, og dette tilfalder de øvrige deltagere i akkorden, dog beholdes retten til over- skud på andre påbegyndte akkorder, der opgøres i forhold til det udførte arbejde, dog ikke før akkorden er afsluttet og opgjort.
Stk. 6: Afskedigelse af en af medarbejderen utilregnelig grund
Når en medarbejder, der står i fælles-akkord, får afsked af en af medar- bejderen utilregnelig grund, beholder vedkommende retten til overskud på alle påbegyndte akkorder, der udbetales i forhold til det udførte ar- bejde, dog ikke før akkorden er afsluttet og opgjort.
Stk. 7: Medarbejderen forlader fælles-akkorden
1. Når en medarbejder, der står i fælles-akkord, forlader værkstedet uden aftale med vedkommende arbejdsgiver eller uden at have givet mindst 2 dages opsigelse, fortaber vedkommende sin ret til overskud på samt- lige påbegyndte akkorder, og dette tilfalder de øvrige deltagere i disse.
2. Når en medarbejder, der står i fælles-akkord, forlader værkstedet efter overenskomst med vedkommende arbejdsgiver eller efter at have givet 2 dages opsigelse, beholder vedkommende retten til overskud på alle påbegyndte akkorder, der udbetales i forhold til det udførte arbejde, dog ikke før akkorden er afsluttet og opgjort.
Anmærkning:
Hvis en medarbejder ønsker at forlade sin akkord og beviser, at dette sker, fordi der er tilbudt vedkommende en fast plads eller lignende, bør arbejdsgiveren ikke vægre sig ved at træffe aftale med medarbejderen.
§ 39 Tilbagetrækning af opsigelser
En afskedigelse henholdsvis en opsigelse kan trækkes tilbage, så længe arbejdsforholdet ikke er endeligt afbrudt, med den virkning, at erstat- ningsansvar i henhold til §§ 37 og 38 ikke kan gøres gældende, selv om tilbuddet om arbejdsforholdets fortsættelse ikke modtages.
§ 40 Genantagelse af medarbejdere
Når en medarbejder genantages til samme arbejde inden for samme afde- ling i den virksomhed, hvor vedkommende tidligere har været
beskæftiget, og der ikke siden afskedigelsen er forløbet 9 måneder, afløn- nes vedkommende med sin sidst oppebårne timeløn, dog under hensyn til eventuelle i mellemtiden foretagne generelle lønændringer.
Betaling for feriedage
§ 41 Ferie
Stk. 1: Feriens placering
1. Ferien kan af de enkelte virksomheder iværksættes enten ved lukning af virksomheden eller ved, at der successivt gives medarbejderne ferie.
Vælges den sidstnævnte fremgangsmåde, fremlægger virksomheden senest den 1. februar en tegningsliste, hvorpå den enkelte medarbejder kan angive det tidspunkt, på hvilket sommerferie ønskes.
2. I virksomheder, hvor ferien iværksættes successivt, kan en medarbej- der, som ikke har optjent tilstrækkelig ferie, kræve feriedagene nedsat i forhold til den mindre feriebetaling.
3. Den del af ferien, der er omtalt i ferielovens § 14, stk. 1 (indtil 1. sep- tember 2020: § 8, stk. 2) (hovedferien), kan, såfremt der lokalt træffes aftale herom – evt. mellem den enkelte medarbejder og arbejdsgive- ren – lægges uden for perioden 1. maj til 30. september (ferieperio- den).
Stk. 2: Ferie i hele uger
Såfremt ferie afvikles i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.
Stk. 3: Ferie i timer
Der kan træffes skriftlig lokalaftale om, at ferie afholdes i timer.
Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejds- fri dage, der ikke er erstatningsfridage, og arbejdsdage indgår forholds- mæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger.
Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.
Stk. 4: Udbetaling
1. Feriegodtgørelse svarende til feriens længde udbetales ved førstkom- mende lønudbetaling, efter virksomheden har modtaget medarbejde- rens anmodning om udbetaling fra Feriepengeinfo, dog tidligst en må- ned før ferien holdes.
2. Xxxxxxxxxxx, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fratræden i det omfang, der er udbetalt ferietillæg for ikke-afholdt fe- rie.
Stk. 5: Beregningsgrundlag
1. Ved beregning af feriegodtgørelse ses bort fra sådanne tillæg til løn- nen eller lønandele, som ikke er indkomstskattepligtige.
2. Hvor arbejdsgiveren i medfør af ferielovens § 10, stk. 2, og § 20 (ind- til 1. september 2020: § 17, stk. 2, og § 25) er forpligtet til at betale løn eller sygeferiegodtgørelse, beregnes lønnen på grundlag af medarbej- derens indtjening i det sidste kvartal før fraværet.
3. Sygeferiepenge for perioden, hvor arbejdsgiveren betaler fuld løn, be- regnes af den samlede udbetalte løn, jf. § 34.
4. Ferielovens § 20 (indtil 1. september 2020: § 25) har bestemmelser om sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der ikke har ret til fuld løn un- der sygdom.
5. Reklamationer vedrørende arbejdsgiverens beregning af feriegodtgø- relse må ske ved fremvisning af lønsedler eller andre lønopgørelser.
Stk. 6: Overførsel af ferie
1. Medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at optjente og ikke-afviklede feriedage ud over 20 dage kan overføres til den følgende ferieafholdel- sesperiode.
2. Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage.
3. Medarbejder og arbejdsgiver skal skriftligt indgå en aftale inden den
31. december (indtil 1. januar 2021: inden 30. september efter ferie- årets udløb). Parterne anbefaler, at den som bilag 20 optrykte aftale an- vendes.
4. Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder, inden al overført ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for resterende overførte fe- riedage.
5. Ved overførsel af ferie skal arbejdsgiveren inden den 31. december (indtil 1. januar 2021: inden 30. september efter ferieårets udløb) skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres.
6. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i et opsigelsesvarsel, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden
Stk. 7: Raskmelding i forbindelse med kollektiv ferielukning
Såfremt en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, rask- melder sig under kollektiv ferielukning, genoptager medarbejderen arbej- det og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perioden, betragtes ferien som påbegyndt på tidspunktet for raskmeldingen.
Den ferie, som pågældende medarbejder har været forhindret i at afholde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede fe- rie, medmindre andet aftales.
Stk. 8: Brudte feriedage
Hvor ferien udgør en halv dag eller mere, gives en hel dags frihed, dog kun med den indtjente feriebetaling. Hvor ferieretten udgør mindre end en halv dag, bortfalder selve friheden, mens pengene udbetales.
Stk. 9: Brudte måneder
Når medarbejdere, der modtager løn under ferie, men ikke har optjent løn/feriepenge, er fraværende på grund af ferie, beregnes lønnen ved, at der i medarbejderens månedsløn fradrages et beløb svarende til 1/160,33 af månedslønnen ved fuld tid (svarende til 37 timers ugentlig arbejdstid) pr. faktiske fraværstime.
Såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er en anden end 37 ti- mer, ændres forholdstallet tilsvarende.
Stk. 10: FerieKonto
FerieKonto benyttes til overførsel af feriegodtgørelse.
Stk. 11: Tvister om ferie
Feriebetalingen er en del af vedkommende medarbejders løn og kan i mangel af ydelse – på samme måde som arbejdsløn – inddrives ved rets- forfølgning over for den pågældende arbejdsgiver. Tvistløsning i det fag- retlige system omhandler alene de i overenskomsten aftalte fravigelser fra ferieloven.
Stk. 12: Lokale ordninger
Hidtil bestående ferieordninger må ikke gennem denne ordning forringes.
Lønudbetaling
§ 42 Lønudbetaling
Stk. 1
Lønningsperioden er 2 uger og regnes fra en kalenderuges begyndelse.
Lønudbetalingen finder sted den første torsdag efter lønningsperiodens afslutning.
Såfremt det af lønadministrative grunde findes hensigtsmæssigt med læn- gere respit mellem lønningsperiodens afslutning og lønningsdagen, er der adgang til lokalt at træffe aftale om lønudbetaling om fredagen.
Stk. 2
Lønnen kan omlægges til månedsvis lønudbetaling. Overgangen til må- nedsløn skal varsles skriftligt med mindst 2 måneders varsel.
Der udbetales et acontobeløb svarende til en 14 dages løn på det tids- punkt, 14-dageslønnen første gang ikke kommer til udbetaling i fuldt om- fang. Beløbet tilbagebetales ved løntræk over de følgende 12 måneder med 1/12 af acontobeløbet pr. måned, medmindre andet aftales. Dog trækkes det resterende beløb i sidste løn, hvis medarbejderen fratræder.
Medmindre andet aftales opgøres timer, tillægsydelser mv. til og med den lønningsuge, hvori den 20. i hver måned indgår, således at udbetaling kan finde sted som ovenfor anført.
Medarbejderen oplyses skriftligt om periodisering for lønberegningen. Lønnen er til medarbejderens rådighed senest sidste bankdag i måneden. Arbejdsgiveren leverer en let forståelig lønspecifikation.
Stk. 3
På virksomheder, hvor flertallet af medarbejderne er omfattet af en anden overenskomst end nærværende, følger de af nærværende overenskomst omfattede medarbejdere de regler for lønningsperiode og lønudbetaling, som er gældende for flertallet af beskæftigede.
Stk. 4
Falder lønningsdagen på en helligdag, udbetales lønnen to dage før.
Virksomhederne har dog ret til at afvikle lønudbetalingen gennem et for- skud to dage før søgnehelligdagen og en restudbetaling ved næste nor- male lønudbetaling.
Stk. 5
Afgåede medarbejdere har krav på at få lønnen tilsendt til første normale lønudbetalingsdag efter afgangen.
Stk. 6
Lønnen udbetales efter virksomhedens valg i kontanter eller ved indsæt- ning i bank eller sparekasse, dog således at den enkelte medarbejder har ret til selv at bestemme pengeinstitut og kontoform. Der udleveres en løn- specifikation til medarbejderen.
Stk. 7
Lønudbetaling i forbindelse med sommerferie afvikles i overensstem- melse med de i bilag 4 angivne retningslinjer.
Andre aftaler
§ 43 Udenlandske medarbejdere
Benytter virksomheden udenlandske underleverandører til udførsel af ar- bejde på virksomhedens lokationer i Danmark, henvises der til Industri- og VVSoverenskomstens bilag 14, Udenlandske medarbejdere, hvor re- gelsættet finder anvendelse på Låsesmedeoverenskomsten.
§ 44 Faglig videreuddannelse
Stk. 1
Organisationerne er enige om i samarbejde at virke for, at virksomheder- nes medarbejdere får den fornødne efter- og videreuddannelse for heri- gennem at styrke brancherne inden for overenskomsten.
Det anbefales, at der gennemføres en systematisk uddannelsesplanlæg- ning for virksomhedens medarbejdere. Såfremt en af parterne lokalt øn- sker det, skal der optages drøftelse om systematisk uddannelsesplanlæg- ning og dens gennemførelse.
Organisationerne er derfor enige om, at medarbejderne under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold kan opnå den fornødne fri- hed til deltagelse i efteruddannelseskurser og anden faglig videreuddan- nelse.
Stk. 2
Hvor en medarbejder med mindst 9 måneders beskæftigelse deltager i kurser af relevant fagligt indhold, hvortil der ydes løntabsgodtgørelse, får medarbejderen sin normale løn uden tillæg i 2 uger om året.
Løntabsgodtgørelsen tilgår virksomheden. Bestemmelsen bortfalder, så- fremt det nuværende løntabsgodtgørelsesniveau reduceres.
Stk. 3
Den enkelte medarbejder har dog ret til 2 ugers frihed om året – placeret under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til efter- eller videreuddannelse, der er relevant for beskæftigelse under dæknings- områderne for Låsesmede Foreningen og beslægtede områder, forudsat at der efter bilag 1 er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen, hvis med- arbejderen har 6 måneders anciennitet, regnet efter § 37.
Stk. 4
Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse, jf. stk. 3, fra de forudgående to kalenderår. De ældste uger forbruges først.
Det gælder dog ikke, hvis medarbejderen er i opsagt stilling, medmindre virksomhed og medarbejder før opsigelsen har aftalt perioden for uddan- nelsen.
§ 45 Nyoptagne virksomheder
Stk. 1
Virksomheder, som ved deres optagelse i Låsesmede Foreningen, har overenskomst med et eller flere fagforbund inden for overenskomstområ- det, hvad enten overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelses- overenskomst eller en lokalaftale, omfattes uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst af denne overenskomst fra tidspunktet for optagel- sen.
Stk. 2
Der optages snarest efter virksomhedens optagelse i Låsesmede Forenin- gen tilpasningsforhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikke forryk- kes som helhed.
Lokalaftalerne vil efter overenskomstperiodens udløb være omfattet af § 8, stk. 1.
Stk. 3
1. Nyoptagne medlemmer af Låsesmede Foreningen, der forinden indmel- delsen ikke har etableret en fritvalgskonto eller tilsvarende ordning, el- ler som har en fritvalgskonto eller tilsvarende ordning med lavere bi- drag, kan indtræde i overenskomstens fritvalgskonto efter nedenstående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en fritvalgskonto eller tilsvarende ordning med samme bidrag som § 30, stk. 2, er ikke omfattet af nedenstående pkt. 2-4.
2. Virksomhederne kan i lønnen jf. § 27 fradrage det på indmeldelsestids- punktet gældende bidrag til fritvalgskontoen § 30, stk. 2, fraregnet 4,0 procentpoint (fra 1. marts 2024 6,0 procentpoint).
3. Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til fritvalgskontoen efter § 30, stk. 2, fraregnet 4,0 procentpoint (fra 1. marts 2024 6,0 procentpoint), samt bidrag efter nedenstående optrap- ningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bidrag efter § 30, stk. 2.
4. For så vidt angår de 4,0 procentpoint (fra 1. marts 2024 6,0 procentpo- int) kan nyoptagne medlemmer af Låsesmede Foreningen kræve op- trapning som følger:
• Senest fra tidspunktet for Låsesmede Foreningens meddelelse til Forbundet om virksomhedens optagelse i Låsesmede Foreningen skal virksomheden indbetale 1,0 pct. (fra 1. marts 2024 1,5 pct.) i bidrag til fritvalgskontoen.
• Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 2,0 pct. (fra 1. marts 2024 3,0 pct.) i bidrag til fritvalgskontoen
• Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 3,0 pct. (fra 1. marts 2024 4,5 pct.) i bidrag til fritvalgskontoen
• Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale 4,0 pct. (fra 1. marts 2024 6,0 pct.) i bidrag til fritvalgskontoen
Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem Låsesmede Foreningen, Dansk Metal og 3F efter begæring fra Låsesmede Foreningen, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger
5. En eventuel fritvalgskonto eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldelsestidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens fritvalgskonto.
Anmærkning:
For så vidt angår medarbejderens anciennitet i nyoptagne virksomheder, er det den enkelte medarbejders ansættelsesdato i virksomheden, der er gældende for beregning af anciennitet i forhold til bl.a. opsigelsesvarsler.
§ 46 Behandling af uoverensstemmelser
Regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter
A - Lokale forhandlinger
1. Uoverensstemmelser af faglig karakter søges løst ved forhandling mel- lem parterne på virksomheden. Sådanne forhandlinger skal påbegyndes hurtigst muligt og afsluttes inden 10 dage.
2. Såfremt tillidsrepræsentanten har behov herfor, eller der ikke er valgt tillidsrepræsentant på virksomheden, kan en repræsentant fra den/de lo- kale afdeling(er) efter aftale med virksomhedens ledelse tilkaldes til den lokale forhandling.
3. Repræsentanterne for de lokale parter skal være bemyndiget til at indgå bindende aftaler.
4. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.
5. Såfremt der opstår en faglig uoverensstemmelse af individuel karakter på virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan den medarbejder, uoverensstemmelsen vedrører, anmode en repræsentant fra den lokale afdeling/kreds om at bistå sig under den lokale forhand- ling.
B - Mæglingsmøde
1. Kan der ikke opnås enighed ved den lokale forhandling, kan de respek- tive organisationer begære mægling i sagen.
2. Mæglingsbegæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskri- velse af uoverensstemmelsen, således at temaet på mæglingsmødet klart fremgår af begæringen.
Referatet fra den lokale forhandling skal vedlægges.
Organisationerne er enige om, at denne regel kun under særlige omstæn- digheder vil kunne fraviges.
3. For så vidt mæglingsmødet er begæret i medfør af bestemmelserne i overenskomstens § 8 vedrørende opsigelse af lokale aftaler, kutymer eller reglementer, skal begæringen om mæglingsmødets afholdelse være den modstående organisation i hænde inden for de i § 8 angivne opsigelsesfrister, det vil sige senest den sidste hverdag i måneden.
4. Mæglingsmøde skal så vidt muligt holdes på den virksomhed, hvor uoverensstemmelsen er opstået.
5. Mæglingsmødet skal afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation.
Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.
I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 5 ar- bejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående or- ganisation, medmindre andet aftales.
Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæglings- mødet, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved en faglig vold- gift.
I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig voldgift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde og/eller et
forhandlingsmøde, såfremt afholdelse heraf er mulig uden omberammelse af den faglige voldgift.
6. Ved mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand af orga- nisationernes mæglingsrepræsentanter, der herefter ved direkte indbyr- des forhandlinger søger at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmel- sen.
7. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.
C - Organisationsmøde
1. Er der ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive or- ganisationer begære sagen videreført ved et organisationsmøde.
2. Skriftlig begæring herom skal meddeles den modstående organisation senest 10 arbejdsdage efter mæglingsmødets afholdelse.
3. Organisationsmøderne afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejds- dage efter begæringens modtagelse i den modstående organisation.
4. Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.
5. På organisationsmødet deltager mindst to repræsentanter fra hver af parterne, hvoraf den ene leder forhandlingerne for sin organisation.
Mæglingsrepræsentanterne i den pågældende sag kan normalt ikke lede forhandlingerne.
De i sagen direkte implicerede parter har pligt til at deltage i organisati- onsmøde, medmindre ganske særlige omstændigheder foreligger.
Plenarmøde skal afholdes, såfremt en af parterne anmoder herom. Der ud- arbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.
D - Faglig voldgift
1. Opnås der ikke ved mæglingsmødet/organisationsmødet en løsning af uoverensstemmelsen, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst eller aftale, kan en af organisationerne begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.
2. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 arbejds- dage efter mæglingsmødets/organisationsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.
3. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer: 1 formand/opmand og 2 repræ- sentanter fra hver af parterne.
4. Organisationerne anmoder i fællesskab en opmand uden for deres kreds om at påtage sig hvervet som formand for voldgiftsretten.
Opnås der ikke mellem organisationerne enighed om en formand/op- mand, skal de snarest anmode Arbejdsretten om at udpege en sådan.
I henvendelsen skal det oplyses, hvilke personer der ved forhandlingerne mellem organisationerne har været bragt i forslag.
5. Retsmøde skal afholdes snarest. Tidspunktet for mødet fastsættes ved forhandling mellem retsformanden og organisationerne.
6. Klager fremsender til modparten og retsformanden et klageskrift bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Klageskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00 25 arbejdsdage før retsmødet.
7. Svarskrift fremsendes af den modstående organisation til den klagende organisation og retsformanden bilagt kopi af de akter, der ønskes frem- lagt. Svarskriftet anses for rettidigt modtaget, såfremt det er den kla- gende organisation i hænde senest kl. 16.00 15 arbejdsdage før retsmø- det.
Replik fremsendes til den indklagede organisation og retsformanden og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående orga- nisation i hænde senest kl. 16.00 10 arbejdsdage før retsmødet.
Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og retsformanden i hænde senest kl. 16.00 7 arbejdsdage før retsmødet.
Hvis en af organisationerne ønsker at foretage afhøringer, skal det fremgå af processkrifterne, hvem der ønskes afhørt.
Er klageskrift ikke modtaget rettidigt, betragtes sagen som afsluttet og kan ikke rejses igen.
Dog kan sagen genoptages, såfremt klagerne senest kl. 16.00, 3 arbejds- dage efter fristens udløb, til den modstående organisation fremsender kla- geskrift og tillige tilkendegiver at være villig til at betale den i overens- komsten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000,00.
Fristen for aflevering af svarskrift er herefter senest kl. 16.00 11 arbejds- dage før retsmødet. Replik fremsendes til den indklagede organisation og retsformanden og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00 7 arbejdsdage før rets- mødet. Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget,
såfremt den er den modstående organisation og retsformanden i hænde senest kl. 16.00 3 arbejdsdage før retsmødet.
Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de oplysninger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behandling.
Dog kan sagen genoptages, såfremt indklagede senest kl. 16.00, 3 ar- bejdsdage efter fristens udløb, til den modstående organisation fremsen- der svarskrift og tillige tilkendegiver at være villig til at betale den i over- enskomsten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000,00.
Fristen for aflevering af replik er herefter senest kl. 16.00 7 arbejdsdage før retsmødet. Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og retsformanden i hænde senest kl. 16.00 3 arbejdsdage før retsmødet.
8. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræ- sentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.
9. Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende forretningsgang og forretningsorden, som ikke fremgår af nærværende regler.
I afstemning herom deltager formanden, og alle spørgsmål afgøres ved simpelt flertal.
10.Opnås der ikke under voteringen flertal for en afgørelse, skal retsfor- manden som opmand alene afgøre sagen i en motiveret kendelse, i hvil- ken om nødvendigt også spørgsmålet om rettens kompetence afgøres.
Opmanden er i sin kendelse begrænset til at træffe en afgørelse, der ligger inden for de nedlagte påstande og inden for de øvrige retsmedlemmers votering.
E - Forhandlingsmøde
Såfremt en uoverensstemmelse rettidigt er begæret videreført til faglig voldgift eller til Afskedigelsesnævnet i henhold til hovedaftalens § 4, kan der, når det begæres af den ene part, afholdes et forhandlingsmøde mel- lem overenskomstparterne. Den part, der begærer forhandlingsmøde, skal samtidig angive, om de lokale parter deltager.
Ved uoverensstemmelser, der har udløst beslutning om udstedelse af strejke- eller lockoutvarsel, skal et begæret forhandlingsmøde afholdes.
Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.
F - Organisationsudvalgsmøde
1. Uoverensstemmelser af principiel karakter mellem organisationerne vedrørende forståelse af overenskomsten og dermed ligestillede aftaler kan direkte forhandles.
Organisationsudvalgsmøde kan begæres af en af overenskomstparterne.
2. Såfremt en af overenskomstparterne skønner, at en afgørelse i en lokal uoverensstemmelse vil kunne få principiel betydning for hele overens- komstområdet, kan uoverensstemmelsen begæres behandlet ved et or- ganisationsudvalgsmøde.
Hvis begæringen ikke kan tiltrædes, betragtes henvendelsen som en mæg- lingsbegæring.
3. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.
G - Valg af forum (urimelig afskedigelse)
I sager, hvor der fra forbundets side nedlægges påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse efter reglerne i overenskomsten (overenskom- sternes implementering af EU-direktiver), og hvor rette forum for sagens afgørelse efter denne påstand er faglig voldgift, er parterne enige om, at den faglige voldgift tillige skal være forum for afgørelse af eventuelle på- stande i samme sag om urimelig afskedigelse rejst efter reglerne i hoved- aftalens § 4, stk. 3, og/eller funktionærlovens § 2b.
Parterne er enige om, at der for disse sager altid skal afholdes et forhand- lingsmøde efter de i overenskomsten sædvanligt gældende regler.
Parterne bekræfter desuden, at skriftsvekslingen for disse sager følger de i overenskomsten sædvanligt gældende regler for gennemførelse af faglig voldgift.
Anmærkning 1:
Ved organisationer forstås de organisationer, der har underskrevet denne overens- komst.
Anmærkning 2:
Parterne er enige om – uanset de i overenskomsterne valgte formuleringer – at fristens første dag er arbejdsdagen efter den begivenhed, der udløser fristen, fx modtagelsen af en begæring.
Arbejdsdage er ikke i denne forståelse lørdage, søndage, søgnehelligdage eller over- enskomstmæssige fridage (1. maj, 5. juni (Grundlovsdag) og 24. december (juleaf- tensdag)).
Alle øvrige dage tælles som arbejdsdage, uanset organisationernes åbningsdage.
H - Fleksibilitetsmøde
Parterne er enige om, at de lokale parter i enighed kan anmode organisati- onerne om bistand til lokale drøftelser af fleksibilitet, herunder anvendel- sen af vikarer, etablering af varierende ugentlig arbejdstid, indgåelse af overenskomstfravigende aftaler mv.
Når sådanne begæringer fremsættes, aftaler organisationerne konkret det mest hensigtsmæssige forløb alt efter opgavens/forholdets karakter.
§ 47 Overenskomstens varighed
1. Denne overenskomst, der træder i kraft den 1. marts 2023, er bindende for undertegnede organisationer, indtil den af en af parterne i henhold til de til enhver tid gældende regler opsiges til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2025.
2. Så længe denne overenskomst står ved magt, må ingen af de underteg- nede organisationer eller disses medlemmer forsøge med noget som helst middel at modarbejde overenskomstens bestemmelser eller frem- tvinge forandringer deri.
3. Efterfølgende bilag nr. 1 til og med 25 er gældende for nærværende overenskomst.
4. Ændringer i overenskomsten, herunder satsændringer, har virkning fra begyndelsen af den lønningsperiode, hvori den aftalte ikrafttrædelses- dato indgår.
København, marts 2023.
For Låsesmede Foreningen: Xxxx Xxxxxxxxx
For Dansk Metal:
Xxxxx Xxxxx
For 3F:
Xxxx Xxxxxx
Bilag 1
Uddannelsesfonde og optrapning
Stk. 1: Formål
Den Særlige Efteruddannelsesfond og Den Særlige Kompetenceudvik- lingskonto (SEK-fonden) har bl.a. til formål at sikre udvikling af medar- bejdernes kompetencer med henblik på at bevare og styrke virksomheder- nes konkurrencekraft i en globaliseret økonomi. Det er ligeledes SEK- fondens formål at understøtte udvikling af medarbejdernes kompetencer for at bevare og styrke disses beskæftigelsesmuligheder inden for Låse- smede Foreningens overenskomst og beslægtede områder.
Med henblik på en yderligere styrkelse af indsatsen på dette felt etableres en konto benævnt SEK-fonden, som har til formål at yde tilskud til med- arbejdernes deltagelse i selvvalgt kompetenceudvikling.
Parterne ønsker med denne aftale at skabe et dynamisk grundlag for an- vendelse og administration af midler, som parterne aftaler. Det er målet, at midlerne anvendes til gavn for medarbejdernes beskæftigelsesmulighe- der, såvel på kortere som på længere sigt. Samme ret kan gives til en fler- hed af medarbejderne på samme virksomhed. Samtidig skal virksomhe- dernes konkurrenceevne bedst muligt tilgodeses.
Stk. 2: Frihed til uddannelse
Overenskomsternes nuværende rettigheder til frihed til uddannelse ud- bygges, så der gives ret til frihed til selvvalgt uddannelse, som er relevant for den enkeltes beskæftigelsesmulighed. Det er en betingelse for at have ret til frihed til uddannelse, som ikke af virksomheden vurderes som rele- vant for virksomheden, at medarbejderen kan opnå tilskud til denne ud- dannelse efter nedenstående regler om kompetenceudviklingsstøtte.
Medarbejdere med minimum 6 måneders anciennitet gives årligt ret til op til 2 ugers frihed til selvvalgt uddannelse, der er relevant i forhold til at styrke medarbejdernes beskæftigelsesmuligheder.
Friheden kan eksempelvis bruges til uddannelse på såvel grundlæggende som videregående niveau, almen såvel som faglig efter- og videreuddan- nelse samt til deltagelse i realkompetencevurdering i offentlig regi og re- levante private tilbud.
Lærlinge har efter 6 måneders beskæftigelse i samme virksomhed (inkl. eventuelle skoleophold) ret til at søge om støtte fra SEK-fonden. Støtten ydes til deltagelse i fritidsuddannelse i samme omfang og på samme
vilkår som øvrige medarbejdere under overenskomsten. Lærlinge betrag- tes ikke som opsagt, selv om uddannelsesaftalen er tidsbegrænset.
Stk. 3: Administration af fonde
Formål
Denne samarbejdsaftale fastlægger vilkårene for administration af føl- gende fonde:
• Den særlige efteruddannelsesfond
• Den særlige kompetenceudviklingsfond
• DA/LO-Udviklingsfond
I det følgende kaldet Fondene.
Aftaleparter
Aftalen er indgået mellem Låsesmede Foreningen, Dansk Metal og 3F.
Virksomheder omfattet af aftalen
Virksomheder, som er medlem af Låsesmede Foreningen. Låsesmede Foreningen informerer Industriens Pensions Service (IPS) om, hvilke virksomheder det omfatter.
Opgavebeskrivelse
IPS opkræver de overenskomstaftalte bidrag til ovennævnte fonde fælles, med den opkrævning IPS foretager til SEK-fonden.
IPS øremærker indbetalingen til SEK-fonden til Låsesmede Foreningen.
Administrationsydelse og aftaleperiode
Denne samarbejdsaftale omfatter følgende administrative ydelser:
Der foretages to årlige opkrævninger med 6 måneders mellemrum. IPS varetager, for SEK-fonden, den løbende administration af bidrags-
pligten, herunder opkrævning af de overenskomstaftalte bidrag, rykker- procedurer med to rykkere, hvorefter IPS overleverer sagen til Låsesmede Foreningen med samtidig information til Dansk Metal.
IPS indhenter oplysninger om de pensionsgivende lønsummer for virk- somheder fra Industriens Pension (IP).
Den enkelte virksomheds bidrag til fondene indbetales til bankkonti i pengeinstitut efter IPS´ valg, og IPS´ navn og CVR-nr., efter anvisning fra Låsesmede Foreningen, Dansk Metal og 3F og på fondenes ansvar. IPS er bl.a. ikke ansvarlig for eventuelle tab, hvis banken, hvor bidragene er placeret, misligholder sine forpligtelser. Øvrige retningslinjer for op- krævning af bidrag fastlægges af aftaleparterne.
Halvårligt overføres de indbetalte bidrag fra virksomhederne til DA/LO- Udviklingsfondens opkrævningskontor.
Rapportering
De årlige regnskabsrapporter indgår i den samlede indrapportering for SEK-fonden, således at det heraf fremgår, hvor stort et beløb der er ind- betalt af Låsesmede Foreningens medlemmer. Låsesmede Foreningen får tilsendt disse rapporter, således at foreningen er orienteret om fondenes midler.
Overenskomstaftalte bidrag Bidrag i opkrævningsperioden:
• Den særlige kompetenceudviklingsfond: Årligt 520,00 kr. per medarbejder.
• Den særlige Efteruddannelsesfond:
20 øre per præsteret arbejdstime til finansiering af vederlag til TR.
30 øre per præsteret arbejdstime (stigende til 40 øre per 1. juli 2023) til ”styrkelse af den danske model”.
• DA/LO-Udviklingsfond:
47 øre per time til videreuddannelse af tillidsrepræsentanter, kontakt- mænd og arbejdsmiljørepræsentanter mv.
Alle bidragene omregnes til en procentdel af den pensionsgivende løn- sum, som DI og CO-industri oplyser til Industriens Pension Service (IPS).
Administrationshonorar
Honorar til IPS for leverede administrationsydelser bliver trukket halvår- ligt af Fondens midler, som en del af det administrationsbidrag, der træk- kes for hele SEK-fonden.
Udbetaling af midler fra fonden
Anmodning om udbetalinger fra Fondens midler, foretages af Låsesmede Foreningen til Dansk Metal, som forestår den administrative udbetaling.
Behandling af personhenførbare oplysninger
For dette punkt henvises til samarbejdsaftalen for SEK-fonden.
Stk. 4: Ansøgninger og anvendelse Ansøgninger
Fondens midler kan søges af medarbejdere, som er ansat på en virksom- hed under overenskomsten.
Ansøgninger fremsendes gennem virksomheden til Låsesmede Forenin- gen, som over for Dansk Metal attesterer, at ansættelsen er omfattet af overenskomsten og oplyser samtidig, hvad medarbejderens løn udgør.
Anvendelse
SEK-fonden kan inden for dennes økonomiske muligheder yde tilskud til medarbejderes uddannelsesaktiviteter, som er omhandlet i bilag 1. Det er en betingelse for at være tilskudsberettiget, at virksomheden ikke helt el- ler delvist betaler løn under uddannelsen. Midlerne kan anvendes til:
• Tilskud til eksterne udgifter ved uddannelse (kursusgebyr, kursusma- terialer, evt. transportudgifter mv.).
• Tilskud til delvis dækning af medarbejdernes løntab ved uddannelsen, dog højest et beløb, som med tillæg af evt. offentlig løntabsgodtgø- relse udgør 100 pct. af lønnen beregnet, jf. § 34, stk. 1. Ændringen fra 85 pct. til 100 pct. træder i kraft for uddannelsesforløb, der tildeles støtte og gennemføres efter den 1. september 2023.
Der skal ved tildelingen af støtte tilstræbes en rimelig balance mellem de forskellige faggrupper under overenskomsten i forhold til indbetalingerne for disse.
Stk. 5: Overenskomstbestemmelser
Er der en uoverensstemmelse mellem indholdet af overenskomsten og nærværende aftale, er det sidstnævnte, der gælder.
Stk. 6: Støtte fra SEK-fonden i forbindelse med arbejdsfordeling
I forbindelse med arbejdsfordeling kan virksomheden søge støtte fra SEK-fonden, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1. Uddannelsesaktiviteterne skal fastlægges ved lokal enighed. Aktivite- ternes indhold skal beskrives. Hvis der allerede er formuleret uddan- nelsesplaner, skal disse inddrages i forhandlingen. Det anbefales at bruge den af organisationerne udarbejdede blanket.
2. Der kan søges støtte til uddannelsesaktiviteter i højst halvdelen af ar- bejdsfordelingsperioden. Mindst halvdelen af uddannelsesaktiviteterne skal ligge på ledighedsdagene.
3. Det er en betingelse, at uddannelsesaktiviteten er berettiget til offent- ligt tilskud. Uddannelsen kan være såvel alment kvalificerende som faglig, herunder rettet mod virksomhedens drift.
4. Virksomheden betaler løn efter overenskomstens § 44, stk. 2, under uddannelsesaktiviteten.
5. Virksomheden kan søge støtte efter reglen i stk. 4. Der kan således gi- ves støtte til kursusgebyr mv. og 85 pct. af betalingen efter stk. 4 med fradrag af offentlig løntabsgodtgørelse, som tilfalder virksomheden.
6. Uddannelsesaktiviteterne kan omfatte andre af virksomhedens medar- bejdere, som ikke er omfattet af arbejdsfordelingen. Overenskomst- dækkede medarbejdere kan dog kun deltage ved lokal enighed. Der kan i givet fald kun ydes støtte fra fonden til overenskomstdækkede medarbejdere.
7. Det overlades til bestyrelsen for SEK-fonden at fastlægge/justere de mere præcise rammer for tildeling af støtte, herunder hvor mange mid- ler, som skal afsættes til dette formål.
Stk. 7 Optrapning af fondsbidrag
Nyoptagne medlemmer af Låsesmede Foreningen kan kræve, at bidra- gene til overenskomstens uddannelsesfonde, jf. bilag 1:
Senest fra tidspunktet for Låsesmede Foreningens meddelelse til forbun- det om virksomhedens optagelse i Låsesmede Foreningen skal virksom- heden indbetale 25 pct. af de overenskomstmæssige bidrag.
Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 50 pct. af de overenskomst- mæssige bidrag.
Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 75 pct. af de overenskomst- mæssige bidrag.
Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt overenskomst- mæssigt bidrag.
Optrapningsordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokol- leres mellem Låsesmede Foreningen og forbundet efter begæring fra Lå- sesmede Foreningen, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlin- ger.
Stk. 8 Udmeldte virksomheder
Tilsvarende er gældende for virksomheder, der er udmeldt af Låsesmede Foreningen, og som ikke har meldt sig ind i en anden DA-arbejdsgiver- forening og derved bliver omfattet af anden uddannelses- og/eller kompe- tencefond.
Disse virksomheder vil fra udmeldelsestidspunktet være omfattet af Den Særlige Efteruddannelsesfond og Den Særlige Kompetenceudviklings- konto, der er etableret og administreret af forbundene.
Bilag 2
Organisationsaftale - Fælles forståelse af bestemmelsen om fratrædelsesgodtgørelse til timelønnede jf. Låsesmedeover- enskomstens § 37, stk. 8
Overenskomstparterne har drøftet forståelsen og fortolkningen af bestem- melsen i Låsesmedeoverenskomstens § 37, stk. 8.
Parterne har på denne baggrund opnået enighed om følgende fælles for- ståelse:
Medarbejdere, der ikke på fratrædelsestidspunktet oppebærer dagpenge som anført i Låsesmedeoverenskomstens § 37, stk. 8, har ret til fratrædel- sesgodtgørelse, når følgende situationer foreligger:
Afsnit A
1. Medarbejderen opfylder betingelserne i § 37, stk. 8, bortset fra, at ved- kommende ikke de facto oppebærer dagpenge på fratrædelsestidspunk- tet.
2. Baggrunden for, at medarbejderen ikke oppebærer dagpenge er, at denne på fratrædelsestidspunktet er
a. sygemeldt eller
b. afvikler ferie eller
c. er på plejeorlov bevilget efter servicelovens § 118 eller
d. deltager i et kursus omfattet af overenskomstens § 37, stk. 7, el- ler deltager i efteruddannelse og i den forbindelse modtager VEU- godtgørelse.
Medarbejderen opfylder samtlige betingelser i § 37, stk. 8, når sygefravæ- ret, ferien eller kursusdeltagelsen er afsluttet
Afsnit B
Medarbejdere, der har fast bopæl uden for Danmark, kan være berettiget til fratrædelsesgodtgørelse i henhold til § 37, stk. 8, selvom de ikke oppe- bærer dagpenge.
Betingelsen om, at medarbejdere skal oppebære dagpenge for at være be- rettiget til fratrædelsesgodtgørelse, fraviges i følgende tilfælde:
Medarbejderen er på grund af gældende regler afskåret fra at være med- lem af en dansk A-kasse og dermed ikke omfattet af de danske dagpenge- regler.
Medarbejderen er eller har været medlem af en dansk A-kasse og ville på fratrædelsestidspunktet have oppebåret dagpenge, hvis medarbejderen fortsat var bosat i Danmark og stod til rådighed for det danske arbejds- marked, men medarbejderen oppebærer ikke dagpenge, alene fordi med- arbejderen er vendt tilbage til sin bopæl uden for Danmark.
Medarbejderen har under ansættelsen ikke været medlem af en dansk A- kasse, men har under ansættelsen i Danmark været omfattet af en A-kasse eller en tilsvarende forsikringsordning i et andet EU-land og oppebærer forsikring svarende til danske dagpenge (A-kasse) i bopælslandet efter endt beskæftigelse i Danmark.
Medarbejderen skal opfylde de øvrige betingelser i § 37, stk. 8, for at modtage fratrædelsesgodtgørelsen.
Fratrædelsesgodtgørelsen beregnes med den dagpengesats, som medar- bejderen ville have modtaget i Danmark.
Bilag 3
Hvileperiode og fridøgn
§ 50
Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
Stk. 2
Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved
1. holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er mu- ligt at holde den daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, og
2. landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår.
Stk. 3
Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsmedarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1 og 2. Be- skæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om en mindste hvile- periode, inden de pågældende ansatte atter beskæftiges efter udført over- arbejde.
§ 51
Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.
Stk. 2
Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri.
Stk. 3
Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter samt ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn
udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når det er nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 52
§§ 50 og 51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder for- styrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravi- gelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation.
§ 53
For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om
1. den daglige hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvi- leperiodes længde til 8 timer og om hvileperiodens beliggenhed, og
2. det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.
§ 54
I tilfælde af fravigelse efter §§ 50-55 skal der ydes tilsvarende kompense- rende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes passende beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i overordnede stillinger.
Bilag 4
Lønudbetaling i forbindelse med sommerferien
På virksomheder, der holder samlet ferielukning i 3 uger, kan der opstå det problem, at feriens placering afskærer medarbejderne fra lønudbeta- ling i en uacceptabel lang periode. Dette problem er der enighed om at løse ved, at virksomhederne altid lønafregner første torsdag eller fredag efter ferien i henhold til følgende retningslinjer:
1. Såfremt en 14-dages periode afsluttes umiddelbart før sommerferiens begyndelse, udbetales (overføres) lønnen for denne periode på først- kommende torsdag/fredag efter sommerferiens afslutning.
Den halve 14-dages periode indtjent lige efter ferien udbetales (overføres) den anden torsdag/fredag efter sommerferiens afslutning.
Derefter tages den faste turnus for 14-dages perioder i anvendelse.
2. Såfremt ferieperioden falder således, at lønnen for en halv 14-dages periode står tilbage før sommerferien, udbetales (overføres) denne førstkommende torsdag/fredag efter sommerferien.
Det henstilles dog til virksomhederne i den under pkt. 1 omhandlede situ- ation at se med velvilje på enkelte medarbejderes ønske om at måtte mod- tage et kontant acontobeløb svarende til en uges gennemsnitsfortjeneste til udbetaling torsdag/fredag umiddelbart inden ferien. Dette acontobeløb fratrækkes ved første lønudbetaling efter ferien.
Efter ferien overgås til de faste 14-dages perioder.
Med ovennævnte regler i tilknytning til sommerferien skulle man dels kunne undgå at holde lønkontorerne åbne i virksomheder med total fa- briksferie, dels opnå, at der altid første torsdag/fredag efter sommerferien bliver udbetalt løn til medarbejderne.
Bilag 5
Uddannelsesrepræsentant
Ved lokal enighed mellem ledelse og tillidsrepræsentanten (-erne) kan tillidsre- præsentanten (-erne) udpege en fælles uddannelsesrepræsentant på virksomhe- den.
Uddannelsesrepræsentanten kan bistå virksomhed og medarbejdere med uddan- nelse efter overenskomsternes bestemmelser, og herunder være sparringspart- ner for virksomheden, og medarbejdere. Herudover kan uddannelsesrepræsen- tanten bistå virksomheden i at skabe overblik over, hvor der kan uddannes lær- linge til at dække virksomhedens kompetencebehov
Bilag 6
Barselsordning
For børn født eller modtaget til og med 30. juni 2023 gælder følgende:
Stk. 1
Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødsels- tidspunkt har 9 måneders anciennitet, løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditetsorlov/barselsorlov).
Stk. 2
Til adoptanter udbetales løn under barsel i 14 uger fra barnets modta- gelse.
Stk. 3
Lønnen nævnt i stk. 1 og 2 svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, jf. anmærkningen efter § 34, stk. 2.
Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpenge- sats.
Stk. 4
Under samme betingelser som nævnt i stk. 1 betales der indtil 2 uger løn under ”fædreorlov”.
Stk. 5
Arbejdsgiveren yder endvidere løn under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder, ikke, bortfalder betalingen.
De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder. De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.