ARBEJDSTIDSAFTALE
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN | FOA – FAG OG ARBEJDE |
HK KOMMUNAL | |
DL – PATIENT | ADMINISTRATI- ON | KOMMUNIKATION |
ARBEJDSTIDSAFTALE
2021
**NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale
**NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder i kraft efter afta- lens ikrafttrædelse
**NYT** pr. dato = Nyt efter aftalens ikrafttræden
Indholdsfortegnelse
KAPITEL 2. ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE 5
KAPITEL 3. PLANLÆGNING AF ARBEJDSTIDEN 6
§ 4. NORMPERIODE OG SØGNEHELLIGDAGE 6
KAPITEL 4. ARBEJDE PÅ SÆRLIGE TIDSPUNKTER SAMT OVER- OG MERARBEJDE 11
§ 10. BETALING ELLER AFSPADSERING 11
§ 11. ARBEJDE PÅ SÆRLIGE TIDSPUNKTER 11
§ 13. DELTIDSANSATTES XXXXXXXXXX 00
§ 15. INDDRAGELSE AF FRIDØGN 14
§ 16. FRIVILLIGT EKSTRA ARBEJDE 15
KAPITEL 5. RÅDIGHEDSVAGT OG TILKALD (BORTSET FRA
TELEFONISTER VED SYGEHUSE M.V.) 16
§ 17. RÅDIGHEDSVAGT OG TILKALD UNDER RÅDIGHEDSVAGT 16
§ 19. TILKALD UNDER RÅDIGHEDSVAGT 17
§ 23. ANNULLERING AF AFTALT TJENESTE 19
KAPITEL 7. ØVRIGE BESTEMMELSER 19
§ 24. BEREGNING AF TIMELØNNEN 19
§ 25. PATIENTLEDSAGELSE, UDRYKNING M.V 19
§ 26. FERIE- OG HØJSKOLEOPHOLD MV 20
§ 29. PLUSTID FOR LÆGESEKRETÆRER OG TELEFONISTER 21
§ 30. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE 22
BILAG 1. GRUPPER OMFATTET AF AFTALEN 24
BILAG 2. MODELLER FOR HONORERING FOR ARBEJDE PÅ SÆRLIGE TIDSPUNKTER 25
BILAG 3. MODELLER FOR HONORERING AF TILKALD UDEN FOR PLANLAGT TJENESTE 26
BILAG 4. LOKAL DIALOG OM ARBEJDSPLANLÆGNING 27
Tilrettelæggelse af arbejdstid bør ses i en større sammenhæng, da arbejdstid har betyd- ning i forhold til opgaveløsningen, arbejdsmiljøet og muligheden for at fastholde og re- kruttere medarbejdere.
Arbejdstidsaftalens parter finder det derfor væsentligt, at der på arbejdspladserne finder en drøftelse sted omkring de overordnede principper for arbejdstilrettelæggelsen. I disse drøftelser kan der bl.a. indgå følgende elementer:
• arbejdstidsplanlægning
• planlægning af frihedsperioder (herunder fridøgn)
• anvendelse af tjenestetyper
• anvendelse af afspadsering (herunder planlægning af afspadsering, pålægning af af- spadsering og aflysning af afspadsering)
• anvendelse af tilkald
• afvikling af erstatning for søgnehelligdage
• vagtforhold og vagtdeltagelse/-fordeling
• anvendelse af deltidsbeskæftigede og vikarer
• afløserforhold ved sygdom, barsel og lignende
De lokale parter opfordres endvidere til at optage forhandlinger om indgåelse af lokale arbejdstidsaftaler. Der er i denne aftale peget på områder, som det kan være særligt hen- sigtsmæssigt at optage lokale forhandlinger om.
Lokale aftaler indgås mellem ledelsen og den eller de lokale repræsentanter for de fagli- ge organisationer, der er part i denne aftale.
Det forudsættes, at parterne har sikret sig, at de lokale aftaler kan implementeres teknisk i løn- og vagtplanlægningssystemer mv.
**NYT** med ved virkning fra 1. april 2022
Stk. 1.
Aftalen omfatter personer omfattet af overenskomster og aftaler, hvori der er henvist til denne aftale, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Ansatte, hvis normale tjeneste unddrager sig kontrol eller er uden højeste tjenestetid omfattes ikke af bestemmelserne i §§ 3 - 8, §§ 10-12 og §§ 16 – 20 samt § 29.
Ledende lægesekretærer er omfattet af reglerne om overarbejde, jf. § 12.
BEMÆRKNINGER:
Ledende lægesekretærer, der pr. 1. april 2006 eller senere indplaceres på grundlønstrin 43 + 4.436 kr. (31. marts 2018 niveau) (med virkning fra 1.
april 2022: grundløntrin 43 + 6.936 kr. (31. marts 2018 niveau)) ansættes uden højeste tjenestetid og er derfor omfattet af Aftale om godtgørelse for merarbejde for tjenestemænd uden højeste tjenestetid, jf. overenskomstens § 19, pkt. 17.
Ledende lægesekretærer ansat før den 1. april 2006 på grundløntrin 40 (med virkning fra 1. april 2009, 43 + 4.436 kr. (31. marts 2018 niveau)
(med virkning fra 1. april 2022: 43 + 6.936 kr. (31. marts 2018 niveau)), bevarer ansættelse med højeste tjenestetid som personlig ordning, medmin- dre der for den enkelte lokalt aftales kompensation, for at pågældende er ansat uden højeste tjenestetid.
De for tjenestemænd gældende regler om merarbejdsvederlag finder anvendelse for an- satte uden højeste tjenestetid.
Stk. 3.
Ansatte uden højeste tjenestetid kan deltage i rådighedsvagt (jf. kapitel 5) i begrænset omfang. I sådanne situationer er disse dog omfattet af samme bestemmelser, som gælder for ansatte med højeste tjenestetid.
KAPITEL 2. ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE
Ved tilrettelæggelse af arbejdet er der ud over denne arbejdstidsaftale andre regler, som regulerer arbejdstiden, herunder:
1. Lov om arbejdsmiljø, jf. §§ 50-58 (Regionernes OK-samling 11.10.01).1
1 Regionernes OK-samling benævnes fremover OK.
3. Aftale om hviletid og fridøgn (OK 11.10.10).
5. Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler (OK 11.05.02).
6. Aftale om konvertering af ulempetillæg (OK 11.17.1).
BEMÆRKNINGER:
Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler indebærer bl.a., at der lo- kalt kan indgås aftale om regler for tjenestens og fridøgnenes placering, varsling af overarbejde, merarbejde mv. Sådanne lokale aftaler kan fravige eller supplere bestemmelser i denne aftale.
Ved anvendelse af rammeaftalen kan der lokalt aftales fravigelse af bestem- melsen i aftalens § 3, stk. 2 b, således at den normale ugentlige arbejdstid kan overstige 37 timer i gennemsnit over en periode.
Tjenester kan tilrettelægges som:
• Normaltjeneste, dvs. en forud fastlagt tjeneste med effektivt arbejde.
• Rådighedsvagt fra vagtværelse, hvor den ansatte opholder sig på tjenestestedet, og kan tilkaldes til effektivt arbejde.
• Rådighedsvagt fra bolig, hvor den ansatte kan tilkaldes til effektivt arbejde på tjene- stestedet.
• Rådighedsvagt i et fuldt døgn (døgnvagt) fra vagtværelse eller fra bolig, hvor den ansatte kan tilkaldes til effektivt arbejde.
BEMÆRKNINGER:
Rådighedsvagt kan tilrettelægges umiddelbart før eller efter en normaltjene- ste, eller blot som rådighedsvagt uden forudgående eller efterfølgende nor- maltjeneste, jf. § 18.
KAPITEL 3. PLANLÆGNING AF ARBEJDSTIDEN
§ 4. NORMPERIODE OG SØGNEHELLIGDAGE
Stk. 1.
Normperiodens længde aftales lokalt. Normperioden kan dog ikke være kortere end 4 uger.
Stk. 2.
Kan der ikke opnås enighed om normperiodens længde, er længden 14 uger.
Stk. 3.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid opgjort over en normperiode er 37 timer. Normtimetallet ændres ikke under afvikling af xxxxx.
Normtimetallet for fuldtidsansatte nedsættes med 7,4 timer pr. søgnehelligdag (en hel- ligdag, der ikke falder på en søndag).
BEMÆRKNINGER:
For medarbejdere på deltid nedsættes normtimetallet forholdsmæssigt.
Ifølge Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejds- tiden, § 6, stk. 2, må den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstige 48 timer inkl. overarbejde.
Stk. 4.
Juleaftensdag ligestilles med en søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse.
• For ansatte, der er ansat til fast dag- eller aftentjeneste eller er ansat til skiftende at arbejde i henholdsvis dag-, aften- eller nattjeneste, nedsættes timetallet i normperi- oden med 7,4 time. For ansatte på deltid foretages forholdsmæssig nedsættelse.
• For ansatte, der er ansat til fast nattjeneste, reduceres arbejdstiden ikke.
BEMÆRKNINGER:
”Ansat til fast nattjeneste” betyder ansatte:
der i henhold til deres ansættelsesbrev er ansat til nattjeneste, eller som al- tid efter mødeplanen arbejder i nattjeneste.
For telefonister ved sygehuse m.v. gælder særlige regler, jf. stk. 5.
Stk. 5.
For telefonister ved sygehuse m.v. er juleaftensdag en fridag.
BEMÆRKNINGER:
Såfremt telefonister ved sygehuse m.v. skal arbejde på juleaftensdag, betales timeløn med tillæg på 100 %.
Hvis tjenesten udføres i tidsrummet 17-06 ydes der tillæg i henhold til § 11, stk. 3.
Stk. 6.
Det kan lokalt aftales, hvordan bestemmelserne omkring tjeneste på juleaftensdag skal udformes.
Stk. 7.
Såfremt der planlægges tjeneste eller fridøgn på en søgnehelligdag ydes en anden fridag herfor i den pågældende normperiode (svarende minimum til længden af en kort fridøgnsperiode), medmindre andet aftales lokalt.
Stk. 1.
Den daglige normaltjeneste kan udgøre mellem 5 og 12 timer, jf. dog stk. 2.
For deltidsansatte er der ikke fastsat en nedre grænse, dog har deltidsansatte med 30 ti- mer eller mere samme nedre grænse som fuldtidsansatte.
Stk. 2.
Normaltjenesten kan udgøre mindre end 5 timer i tilslutning til fridøgn og anden frihed, såfremt tjenesten fortrinsvis anvendes til afspadsering.
Stk. 3.
Tjenesten bør tilrettelægges således, at delt tjeneste - hvorved forstås tjeneste adskilt af en pause på 1 time eller mere - undgås. Hvor dette ikke er muligt, f.eks. på grund af an- det personales sygdom, personalemangel, særlige arbejdsopgavers udførelse og lignen- de, betales der for delt tjeneste 43,23 kr. (31. marts 2018 niveau) pr. dag.
BEMÆRKNINGER:
Bestemmelsen finder kun anvendelse for SOSU-personale, der ikke er ansat ved sygehuse samt husassistenter m.fl. og rengøringsassistenter m.fl. ansat på sygehuse og døgninstitutioner og lignende (det døgndækkede område).
Stk. 1.
Den ansatte skal kende tjenestens placering mindst 4 uger forud. Dette gælder dog ikke for afløsningspersonale.
BEMÆRKNINGER:
Det skal fremgå af tjenesteplanen, om der er sket nedskrivning og afvikling af SH – frihed i den bekendtgjorte tjenesteplan, eller om det sker i følgende tjenesteplan inden for normperioden under forudsætning af, at dette er tek- nisk muligt.
Opmærksomheden henledes på Aftale om Trivsel og Sundhed, § 4, stk. 2, hvoraf det fremgår, at ”med henblik på at styrke grundlaget for balance mellem arbejdsliv og familieliv, bør ledelsen så vidt muligt tilgodese med- arbejderens individuelle forhold og ønsker ved planlægningen af arbejdstid.
Stk. 2.
Bestemmelser om varsling af ændringer i den planlagte tjenestes placering aftales lokalt. Kan der ikke opnås enighed gælder bestemmelsen i stk. 3.
Stk. 3.
Ændringer i den planlagte tjenestes placering kan ske efter drøftelse med medarbejderen og kun i ganske særlige tilfælde. Orientering om ændringer i den planlagte tjeneste skal foregå i arbejdstiden med et varsel på mindst 1 døgn.
Hvis 1-døgnsvarslet ikke overholdes, betales der for omlagte timer et tillæg, beregnet pr. påbegyndt halve time, på 39,46 kr. pr. time (31. marts 2018 niveau). Ved omlagt rådig- hedstjeneste udgør tillægget 19,73 kr. (31. marts 2018 niveau) pr. omlagt rådighedstime.
BEMÆRKNINGER:
Ved omlagte timer forstås timer, hvor den ansatte ifølge tjenesteplanen ikke skulle være i tjeneste, men som efter ændringen bliver normaltjeneste eller rådighedsvagt. Overarbejde er ikke omlagt tjeneste.
En tjeneste kan omlægges inden for en 24-timers periode forud for den op- rindelige planlagte vagts sluttidspunkt eller efter dens planlagte starttids- punkt.
Stk. 1.
Den ansatte skal kende fridøgnenes placering mindst 4 uger forud. Dette gælder dog ik- ke for afløsningspersonale.
Stk. 2.
Der gives en ugentlig lang fridøgnsperiode af 55 til 64 timers varighed.
Sammenlægning af flere fridøgnsperioder kan ske ved at forlænge perioden med 24 ti- mer pr. fridøgn.
En lang fridøgnsperiode kan opdeles i 2 korte fridøgnsperioder på mindst 35 timer, dog 32 timer, hvis hviletiden lokalt er aftalt nedsat til 8 timer.
Stk. 1.
Pause af mindre end 1/2 times varighed, hvor den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet/institutionen, medregnes i arbejdstiden.
Andre pauser medregnes ikke.
Stk. 2.
For lægesekretærer og telefonister inkluderer arbejdstiden en ½ times daglig spisepause under forudsætning af, at den daglige beskæftigelse er over 4 timer.
BEMÆRKNINGER TIL STK. 1 OG STK. 2:
Ifølge § 4 i Aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af ar- bejdstiden, skal det sikres, at en ansat kan holde pause, hvis den daglige ar- bejdstid overstiger 6 timer.
Pausen placeres inden for arbejdstiden således, at formålet med pausen til- godeses.
Stk. 1.
Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges: Nytårsaftensdag i tiden fra kl. 12 til kl. 24.
1. maj fra dagtjenestens begyndelse til kl. 24.
Personale, der må udføre effektiv tjeneste i ovennævnte tidsrum, honoreres efter de be- stemmelser, der gælder for tjeneste på søndage.
Normaltjeneste, udført i ovennævnte tidsrum, giver ikke ret til erstatningsfrihed.
Afvikling af ferie og fridage på de nævnte dage giver ikke ret til erstatningsfrihed, lige- som der ikke ydes dobbelt godtgørelse, når de nævnte dage falder sammen med søndage eller søgnehelligdage.
Stk. 2.
For telefonister ved sygehuse mv. er nytårsaftensdag, påskelørdag og 1. maj fridage.
BEMÆRKNINGER:
Såfremt telefonister ved sygehuse m.v. skal arbejde på en af de i stk. 2 nævn- te fridage, betales timeløn med tillæg på 100 %.
Hvis tjenesten udføres i tidsrummet 17-06 ydes der tillæg i henhold til § 11, stk. 3.
Stk. 3.
Det kan lokalt aftales, hvordan bestemmelserne omkring tjeneste på særlige fridage, 1. maj og nytårsaftensdag, skal udformes.
Det kan lokalt for en region også aftales, at grundlovsdag er fridag i stedet for 1. maj.
KAPITEL 4. ARBEJDE PÅ SÆRLIGE TIDSPUNKTER SAMT OVER- OG MERAR- BEJDE
§ 10. BETALING ELLER AFSPADSERING
Stk. 1.
Honorering gives som betaling eller afspadsering.
Stk. 2.
Afspadsering ud over det der fremgår af mødeplanen, skal varsles overfor medarbejde- ren med et varsel på mindst 4 døgn. Xxxxxxx skal gives i arbejdstiden.
Afspadsering gives så vidt muligt i hele dage.
Afspadsering, der skal sikre overholdelse af arbejdsmiljøreglerne kræver ingen varsling.
Stk. 3.
Aflyses afspadsering, jf. stk. 2 med mindre end 4 døgn, honoreres tjenesten efter be- stemmelserne for overarbejde.
Afspadseringskontoen nedskrives som om afspadsering havde fundet sted.
Stk. 4.
Medmindre andet er aftalt lokalt, skal afspadsering være afviklet inden udgangen af den
3. måned, der følger efter den måned, hvori arbejdet er præsteret. Hvis afspadsering ik- ke er afviklet, sker der betaling ved næste lønudbetaling.
§ 11. ARBEJDE PÅ SÆRLIGE TIDSPUNKTER
Stk. 1.
Honorering for arbejde på særlige tidspunkter kan enten:
• betales som et tillæg af timelønnen
• afspadseres eller
• indregnes i beskæftigelsesgraden
Stk. 2.
Det aftales lokalt, hvordan arbejde på særlige tidspunkter honoreres.
BEMÆRKNINGER:
Denne aftales bilag 2 beskriver forskellige mulige modeller for honorering i forbindelse med arbejde på særlige tidspunkter.
Honoreringen kan fastsættes pr. vagt/tjeneste eller som et særligt årligt til- læg pr. ansat, afspadsering eller en kombination heraf. Ud over tidspunktet for arbejdet kan der ved fastsættelse af honoreringen tages hensyn til, hvor belastet vagten er.
Stk. 3.
Kan der ikke opnås enighed om honorering for arbejde på særlige tidspunkter, gælder følgende honoreringer:
For effektiv tjeneste i tidsrummet kl. 17.00 til 23.00 ydes et tillæg, der udgør 29 % af timelønnen eller tilsvarende afspadsering.
For effektiv tjeneste i tidsrummet mellem kl. 23.00 - 06.00 ydes et tillæg, der udgør 32,5
% af timelønnen eller tilsvarende afspadsering. For lægesekretærer og telefonister dog 34,5 % af timelønnen eller tilsvarende afspadsering.
For effektiv tjeneste fra lørdag kl. 06.00 til søndag kl. 24.00 ydes et tillæg, der udgør 42
% af timelønnen eller tilsvarende afspadsering.
For effektiv tjeneste på søgnehelligdage ydes et tillæg der udgør 50 % af timelønnen el- ler tilsvarende afspadsering.
Medmindre andet aftales lokalt udbetales honorering for aften/nattjeneste kl. 17.00 – 06.00.
Xxxxxxxxxx gives pr. time og beregnes pr. påbegyndt halve time.
BEMÆRKNINGER:
Der er 3 muligheder i forhold til, hvordan de arbejdstidsbestemte tillæg til- går medarbejdere:
- Betaling
- Afspadsering
- Indregning i beskæftigelsesgrad
Hvilke af ovennævnte honoreringsmuligheder der vælges, bør drøftes og skal efter anmodning drøftes på arbejdspladsen, jf. de indledende bemærk- ninger til arbejdstidsaftalen. Det er herved forudsat, at den lokale ledelse orienterer om påtænkte skift i honoreringsform. Særligt for så vidt angår til- læg for aften- og nattearbejde er udgangspunktet betaling, men anden hono- reringsform end betaling kan anvendes, hvilket dog her forudsætter en lokal aftale herom.
Stk. 1.
Arbejde ud over den daglige planlagte arbejdstid for fuldtidsansatte er overarbejde.
Stk. 2.
Ansatte, der pålægges at udføre overarbejde, skal orienteres i arbejdstiden senest dagen forud.
For manglende varsel af overarbejde ud over 1 time ydes et tillæg pr. gang på 35,70 kr. (31. marts 2018 niveau).
Stk. 3.
Overarbejde opgøres i påbegyndte halve timer pr. dag og betales med 50 % tillæg til timelønnen eller afspadseres med tillæg af 50 % (1:1,5).
BEMÆRKNINGER:
Hvis der mellem to normaltjenester udføres effektiv tjeneste (overarbejde el- ler tilkald uden for planlagt tjeneste), og der ikke kan opnås den planlagte hviletid på 11 (8) timer, gives medarbejderen tjenestefrihed med løn, indtil der er opnået 8 timers hviletid. Der finder afspadsering sted for øvrige plan- lagte timer. I andre tilfælde finder afspadsering sted.
§ 13. DELTIDSANSATTES MERARBEJDE
Stk. 1.
Ved deltidsansattes merarbejde forstås arbejde,
• som ligger ud over det gennemsnitlige ugentlige timetal ifølge vedkommendes an- sættelseskontrakt, og
• som ligger inden for den gennemsnitlige arbejdstidsnorm for fuldtidsansatte, og
• som i øvrigt ikke betragtes som overarbejde efter § 12 stk. 1 eller som tilkald uden for planlagt tjeneste efter § 14.
Stk. 2.
Deltidsansatte, der pålægges at udføre merarbejde, skal orienteres i arbejdstiden senest dagen forud.
For manglende varsel af merarbejde ud over 1 time gives et tillæg pr. gang (dag) på 35,70 kr. (31. marts 2018 niveau).
Stk. 3.
Deltidsansattes merarbejde betales med timeløn eller afspadseres 1:1. Merarbejdet opgøres i påbegyndte halve timer pr. dag.
Stk. 4.
Der foretages ændring af den aftalte lønkvote, hvis der aftales fast merarbejde ud over en fuld kalendermåned.
Stk. 1.
Ved tilkald uden for planlagt tjeneste forstås tilkald, hvor den ansatte ikke har planlagt tjeneste, og som ikke er i umiddelbar forlængelse af planlagt tjeneste.
BEMÆRKNINGER:
Tilkald uden for planlagt tjeneste dækker således over tilkald på fridøgn, søgnehelligdage, tilkald mellem 2 døgns tjenester, andre frihedsperioder på
24 timer eller mere (arbejdsfri dage) og hele afspadseringsdage (under 4 dages varsel, jf. § 10, stk. 3).
Bestemmelsen om tilkald udenfor planlagt tjeneste gælder således ikke, hvor der er tale om overarbejde i forlængelse af normaltjeneste eller rådigheds- tjeneste, dog forudsat at den korte eller lange fridøgnsperiodes minimums- længde overholdes.
Stk. 2.
Det aftales lokalt, hvordan tilkald udenfor planlagt tjeneste honoreres.
BEMÆRKNINGER:
Denne aftales bilag 3 beskriver forskellige mulige modeller for honorering i forbindelse med tilkald udenfor planlagt tjeneste.
Stk. 3.
Kan der ikke opnås enighed gælder følgende:
Tilkald udenfor planlagt tjeneste honoreres som overarbejde beregnet pr. påbegyndt hal- ve time.
For fuldtidsansatte regnes tilkald på planlagte fridøgn, søgnehelligdage eller fridage af mindst 24 timers varighed altid for mindst 6 timer. Øvrige tilkald regnes for mindst 3 timer. For arbejde ud over 3 timer honoreres pr. påbegyndt time.
For deltidsansatte regnes tilkald på planlagte fridøgn og søgnehelligdage for mindst 6 timer. Øvrige tilkald regnes for mindst 3 timer. For arbejde ud over 3 timer honoreres pr. påbegyndt time.
Stk. 1.
Sker der inddragelse af en fridøgnsperiode, erstattes det mistede fridøgn af en anden fri- hedsperiode.
BEMÆRKNINGER:
En tjeneste, der medfører indskrænkning af en kort fridøgnsperiode til min- dre end 35 timer (eventuelt 32 timer efter lokal aftale), skal ikke honoreres med betaling, men afspadseres, idet afspadseringstimerne skal anvendes til at give den ansatte en kort kompenserende fridøgnsperiode på mindst 35
(32) timer.
Stk. 2.
Der henvises til § 14, herunder betalingsreglen i stk. 3 vedrørende planlagte fridøgn.
For fridøgnsperioder, som inddrages med et kortere varsel end 14 døgn, betales endvi- dere et tillæg pr. gang på 576,73 kr. (31. marts 2018 niveau). For lægesekretærer og tele- fonister er satsen dog 505,14 kr. (31. marts 2018 niveau).
Bestemmelsen gælder ikke for afløsningspersonale.
§ 16. FRIVILLIGT EKSTRA ARBEJDE
Stk. 1.
Honorering af frivilligt ekstra arbejde aftales lokalt.
Stk. 2.
Kan der ikke opnås enighed om honoreringen for frivilligt ekstra arbejde, gælder føl- gende honoreringer:
Timeløn | Fra 1. oktober 2018 (31. marts 2018 niveau) |
Hverdage, dag | 221,21 kr. |
Hverdage, aften, nat | 287,06 kr. |
Weekend, dag | 309,44 kr. |
Weekend aften, nat | 375,30 kr. |
Søgnehelligdage | 441,79 kr. |
For lægesekretærer gælder følgende honorering:
Timeløn | Fra 1. oktober 2018 (31. marts 2018 niveau) |
Hverdage, dag | 249,34 kr. |
Hverdage, aften, nat | 324,14 kr. |
Weekend, dag | 349,08 kr. |
Weekend aften, nat | 423,89 kr. |
Søgnehelligdage | 498,69 kr. |
Der ydes ikke samtidig honorering for arbejde på særlige tidspunkter, jf. § 11.
BEMÆRKNINGER:
Ved frivilligt ekstra arbejde forstås arbejde, der bl.a. ikke kan udføres inden for rammerne af gældende overenskomster og aftaler, herunder reglerne om overar- bejde. Frivilligt ekstra arbejde vil typisk finde sted hvor, der er tale om aktivite- ter, der er planlagte (og ikke akutte) og aktiviteter der er tids- og opgavemæssigt afgrænsede, f.eks. med henblik på at nedbringe ventelister.
Bestemmelsen om honorering af frivilligt ekstra arbejde kan endvidere finde an- vendelse hvor der over en periode skønnes at være ubalance mellem personale- ressourcer og opgaver, f.eks. ved sygefravær af et vist omfang, længerevarende vakancer, ferieafvikling m.m. I disse situationer er der således mulighed for at bruge bestemmelsen i stedet for at tilvejebringe ekstra arbejdskraft gennem vi- karbureauer eller lignende.
Sædvanligt overarbejde og merarbejde kan finde sted som hidtil, eksempelvis i situationer hvor arbejdssituationen gør det nødvendigt at færdigbehandle pati-
enter, hvor kollegaer er fraværende på grund af sygdom, ferie eller barns syg- dom eller lignende.
KAPITEL 5. RÅDIGHEDSVAGT OG TILKALD (BORTSET FRA TELEFONISTER VED SYGEHUSE M.V.)
§ 17. RÅDIGHEDSVAGT OG TILKALD UNDER RÅDIGHEDSVAGT
Det aftales lokalt hvordan rådighedsvagt og tilkald under rådighedsvagt honoreres.
Stk. 1.
Kan der ikke opnås enighed om honorering for rådighedsvagt gælder følgende honore- ringer:
• Rådighedsvagt fra vagtværelse indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med 3/4 time for hver times rådighedsvagt.
• Rådighedsvagt fra bolig indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med 1/3 time for hver times rådighedsvagt.
• Døgnvagter fra bolig honoreres med 14 timer.
• Døgnvagter fra vagtværelse honoreres med 20 timer.
Stk. 2.
En døgnvagt anses for hørende til det kalenderdøgn, hvori de fleste timer falder.
Hvis de fleste af en døgnvagts timer falder i et weekend/søgnehelligdagsdøgn, ydes den i § 11 nævnte honorering for arbejde på søn- og søgnehelligdage for mindst 8 timers normaltjeneste.
Stk. 3.
Hvis en rådighedsvagt ikke afvikles i umiddelbar tilknytning til en normaltjeneste, skal den være mellem 5 og 12 timers varighed og som minimum omregnes til en værdi af 7,4 time.
BEMÆRKNINGER:
Det kan lokalt aftales, at værdien af en rådighedsvagt er mindre end 7,4 time, jf. § 17.
Stk. 4.
Ved tilkald til institutionen i tidsrummet fra kl. 24 til 06 har den ansatte ret til vederlags- fri transport til og fra tjenestestedet. Transporten skal foregå under betryggende forhold.
BEMÆRKNINGER:
I forbindelse med rådighedstjeneste fra bolig vurderer institutionen, om der anvendes for lang tid til transport ved tilkaldelse.
Såfremt dette er tilfældet, må institutionen overveje enten en ændring af vagtarten eller en tilladelse for det vagthavende personale til at anvende en hurtigere transportform (f.eks. godtgørelse for benyttelse af eget befor- dringsmiddel, taxi eller lignende).
Omtalte tilladelse for det vagthavende personale til at anvende en hurtigere transportform forudsættes også at gælde ved tilbagetransport til hjemmet.
§ 19. TILKALD UNDER RÅDIGHEDSVAGT
Stk. 1.
Kan der ikke opnås enighed om honorering ved tilkald gælder følgende honoreringer:
Stk. 2
Effektivt arbejde under en rådighedsvagt honoreres med i alt 1,5 times løn/afspadsering pr. effektiv time. I den tid hvor der udføres effektivt arbejde, modregnes der i honore- ringen for rådighedsvagten (henholdsvis 1/3 time for hver time fra bolig og 3/4 time for hver time fra vagtværelse).
Stk. 3.
Tilkald til effektiv tjeneste under rådighedsvagt opgøres pr. påbegyndt time. Flere til- kald inden for samme time honoreres ikke yderligere.
Stk. 4.
De første 8 timers tilkald til effektiv tjeneste under en døgnvagt er inkluderet i oven- nævnte timetal (14 henholdsvis 20 timer). Tilkald til effektiv tjeneste under døgnvagt afvikles som overarbejde bortset fra de første 8 timers tilkald, som anses for inkluderet i de timetal, der er anført i § 20, stk. 1.
Stk. 5.
Ved tilkald skal den ansatte møde omgående.
BEMÆRKNINGER:
For vagtlag af mindst 16 timers varighed, hvor den lokale repræsentant for organisationerne angiver, at vagtbelastningen i tidsrummet kl. 20.00-08.00 udgør et arbejdsmæssigt problem, skal der på begæring afholdes en lokal forhandling med henblik på initiativer til afdækning, forebyggelse og/eller afhjælpning af problemet. Overenskomstens parter kan inddrages i de loka- le forhandlinger.
Pålægges en ansat ekstra rådighedsvagt, det vil sige en rådighedsvagt, der ikke er inde- holdt i tjenesteplanen, omregnes denne til normaltjeneste og honoreres som overarbejde.
BEMÆRKNINGER:
Ekstra rådighedsvagt afvikles under iagttagelse af bestemmelserne i § 7 om ugentlig frihed.
Følgende bestemmelser finder anvendelse for timelønnede:
Kapitel 1 og 2 | |
§ 4, stk. 3 | Ugentlig arbejdstid |
§ 5 | Daglig arbejdstid |
§ 8 | Pauser |
§ 9 | Særlige fridage |
§ 11 | Honorering |
§ 12 § 16 | Overarbejde Frivilligt ekstra arbejde |
Kapitel 5 | Rådighedsvagt og tilkald |
§ 24, stk. 1 | Beregning af timelønnen |
For timelønnede finder honorering sted i form af betaling for arbejde på særlige tids- punkter (§ 11), overarbejde (§ 12) samt for rådighedsvagter.
Særligt om pension af visse særydelser henvises til § 28.
§ 22. FRIDØGN OG SØGNEHELLIGDAGSHONORERING
Stk. 1.
Timelønnet personale har ret (og pligt) til et fridøgn uden betaling for hver periode på 6 arbejdsdage; dog kan fridøgnene i enkelte tilfælde forskydes af hensyn til tjenesten, f.eks. under aften- og nattjeneste.
Stk. 2.
A) Timelønnede, der har haft beskæftigelse ved institutionen mindre end 6 arbejdsdage umiddelbart forud for en søgnehelligdag, betales for effektiv tjeneste på søgnehel- ligdagen (kl. 00-24) ud over timelønnen et søgnehelligdagstillæg på 100 % af time- lønnen for hver times tjeneste, beregnet pr. påbegyndt halve time.
B) Timelønnede, der har haft beskæftigelse ved samme institution i mindst 6 på hinan- den følgende arbejdsdage (heri indbefattet skemamæssigt fastlagt fridøgn, jf. stk. 1), forud for og i tilslutning til en søgnehelligdag, betales for effektiv tjeneste på søgnehelligdagen (kl. 00-24) ud over timelønnen et søgnehelligdagstillæg på 200 % af timelønnen for hver times tjeneste, beregnet pr. påbegyndt halve time.
Der kan ikke samtidig med søgnehelligdagstillæg gives betaling for arbejde på søn- og helligdage (50 %) efter § 11, stk. 3.
§ 23. ANNULLERING AF AFTALT TJENESTE
Såfremt en aftalt tjeneste for en timelønnet ikke kan udnyttes af institutionen, og såfremt institutionen ikke kan anvise den pågældende anden tjeneste, har den ansatte - medmin- dre tjenesten annulleres med et varsel på 4 timer forud for tjenestens påbegyndelse - ret til løn for det antal timer, der var aftalt for den pågældende dag.
KAPITEL 7. ØVRIGE BESTEMMELSER
Beregning af timelønnen tager udgangspunkt i den samlede faste årsløn herunder (grundløn, funktionsløn, kvalifikationsløn, garantiløn og resultatløn) eksklusiv pensi- onsbidrag. Timelønnen udgør 1/1924 af årslønnen, for en fuldtidsansat.
BEMÆRKNINGER:
For sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere m.fl. er grundløn erstattet af an- ciennitetsbestemte løntrin.
§ 25. PATIENTLEDSAGELSE, UDRYKNING M.V.
Stk. 1.
Rejsetiden medregnes fuldt ud i arbejdstiden.
Strækker rejsetiden sig udover den normale daglige arbejdstid for en fuldtidsansat, ho- noreres de overskydende timer efter bestemmelserne for overarbejde.
Stk. 2.
I forbindelse med patientledsagelse ydes der time- og dagpenge i henhold til statens reg- ler (tjenesterejseaftalen). I stedet for statens regler kan der lokalt aftales anvendelse af de i regionen gældende regler.
Stk. 3.
For ikke tjenestemandsansat personale er det endvidere aftalt, at i de tilfælde, hvor den ansatte tjenstligt deltager i ambulancetransporter (bil, fly eller helikopter), tegnes der rejseforsikring, som giver en dækning på 1 mio. kr. ved død eller ulykke, dog 5 mio. kr. for ansatte på FOA-området omfattet af nærværende arbejdstidsaftale).
Stk. 4.
Ved deltagelse i udrykning (med ambulance eller helikopter) ydes en godtgørelse på 196,09 kr. årligt (31. marts. 2018 niveau).
§ 26. FERIE- OG HØJSKOLEOPHOLD MV.
I tilfælde hvor ansatte frivilligt medvirker ved ledsagelsen af patienter i forbindelse med deltagelse i ferie- og højskoleophold mv. aftales honorering lokalt.
Kan der ikke opnås enighed om honoreringen afvikles forholdene – herunder ydelse af vederlag – efter bestemmelser, der er gældende for personale, der inden for døgninstitu- tionsområdet deltager i børns ophold på feriekolonier.
Stk. 1.
Der aftales lokalt, hvordan der honoreres i forbindelse med manuel ventilation af ånde- drætshæmmede patienter samt i tilfælde, hvor pleje af patienter under nedkølingsbe- handling eller varmebestråling medfører ulemper for personalet.
Stk. 2.
Kan der ikke opnås enighed efter stk. 1 gælder følgende:
Ved medvirken ved manuel ventilation af åndedrætshæmmede patienter samt i tilfælde, hvor pleje af patienter under nedkølingsbehandling eller varmebestråling medfører ulemper for personalet, honoreres hver times tjeneste som 1 1/4 time. Honoreringen be- regnes pr. påbegyndt halve time.
BEMÆRKNINGER:
Bestemmelsen gælder kun for social- og sundhedspersonale.
Ved vurderingen af om arbejdet har medført ulemper for personalet kræves det, at personalet har opholdt sig i rummet mindst 1 time.
Såfremt det ikke er muligt at kompensere for arbejdet ved at forkorte ar- bejdstiden den pågældende dag, gives kompensation i form af afspadsering eller betaling, jf. § 10.
Stk. 1.
Følgende lønafhængige særydelser er pensionsgivende:
• Aftentillægget på 29 % af timelønnen, jf. § 11, stk. 3.
• Nattillægget på 32,5 % af timelønnen, dog 34,5 % for lægesekretærer og telefo- nister, jf. § 11, stk. 3.
Stk. 2.
Det samlede bidrag, hvoraf egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag, udgør 12,6 % af de pensionsgivende løndele i stk. 1. For lægesekretærer og telefonister udgør bidraget 13,46 %.
Stk. 3.
Pensionsbidraget indbetales til den pensionskasse, som der i forvejen indbetales pensi- onsbidrag til.
Hvis den ansatte ikke opfylder betingelserne for at blive omfattet af en pensionsordning efter overenskomsten, indbetales der heller ikke pensionsbidrag efter stk. 1 og 2.
BEMÆRKNINGER:
Der indbetales således ikke pensionsbidrag efter nærværende bestem- melse for timelønnede, der ikke i øvrigt opfylder betingelserne for at væ- re omfattet af en pensionsordning.
§ 29. PLUSTID FOR LÆGESEKRETÆRER OG TELEFONISTER
Stk. 1.
Der kan mellem den enkelte ansatte og arbejdsgiveren aftales en individuel arbejdstid, der er højere end fuldtidsansættelse.
BEMÆRKNINGER:
Der kan først indgås aftale om plustid efter 3 måneders ansættelse, og ord- ningen er frivillig. Tillidsrepræsentanten orienteres om indgåede aftaler.
Stk. 2.
Den individuelt aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kan maksimalt udgøre 42 timer.
Stk. 3.
Lønnen forhøjes forholdsmæssigt på grundlag af det aftalte timetal.
Stk. 4.
For overenskomstansatte indbetales der sædvanligt pensionsbidrag efter de satser og til den pensionskasse, som i øvrigt fremgår af overenskomsten.
Stk. 5.
Den forhøjede løn og pension udbetales under fravær, hvor der er ret til løn, f.eks. under sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage. Ligeledes lægges den forhøjede løn til grund ved beregning af f.eks. efterindtægt.
Stk. 6.
En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som arbejdsgiveren opsiges i henhold til funktionærlovens bestemmelser. For tjenestemænd kan aftalen opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet aftales. Efter varslets ud- løb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før indgåelse af plustidsaftalen.
Stk. 7.
En ansat, der uansøgt afskediges fra sin stilling, har dog altid ret til at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før fratrædelsestidspunktet, hvis vedkom- mende ønsker det.
BEMÆRKNINGER:
Rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler giver de lokale parter mu- lighed for i øvrigt at indgå aftaler, som fraviger gældende centrale aftaler om arbejdstid.
Permanente ledige timer skal tilbydes deltidsansatte i henhold til Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal, før aftale om plustid kan indgås.
Plustid anvendes indenfor rammerne af de gældende arbejdstids- og hvile- tidsbestemmelser.
§ 30. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE
**NYT**
Stk. 1.
Aftalen træder, hvor intet andet er nævnt, i kraft den 1. april 2021.
**NYT**
Stk. 2.
Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2024. Opsigelsen skal ske skriftligt. Hver af parterne kan opsige aftalen selv- stændigt.
Stk. 3.
Indtil der indgås en ny aftale, sker regulering af de i aftalen nævnte særlige ydelser på grundlag af det på aftalens sidste gyldighedsdag gældende regulativ om tjenestemands- lønninger mv.
København, den 19. november 2021
For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN:
Xxxxx X. Xxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
For FOA – FAG OG ARBEJDE:
Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx
/ Xxx Xxxxxxxx
For HK KOMMUNAL:
Xxxx Xxxx
/ Xxxxxxx Xxxxxxxxx
For DL – PATIENT | ADMINISTRATION | KOMMUNIKATION:
Xxxxxxx Xxxx
/ Xxxxx Xxxxxxxx
BILAG 1. GRUPPER OMFATTET AF AFTALEN
• Social- og sundhedspersonale
• Neurofysiologiassistenter
• Tilsynsførende assistenter ved forsorgshjem
• Portører
• Ledende servicepersonale
• Servicemedarbejder/-assistenter ved sygehuse
• Serviceassistenter som har gennemgået erhvervsuddannelsen.
• Lægesekretærer og telefonister på sygehuse mv.
• Oldfrueassistenter, dog bortset fra kapitel 5 om rådighedsvagt og tilkald
• Husassistenter m.fl. og rengøringsassistenter m.fl. ansat på sygehuse og døgn- institutioner og lignende (det døgndækkede område), dog bortset fra bestem- melsen om betalt spisepause (§ 8)
• Audiologiassistenter m.fl. følger de regler, som gælder for lægesekretærer, dog bortset fra bestemmelsen om betalt spisepause i § 8, stk. 2. Her følges i stedet § 8, stk. 1. Og bortset fra bestemmelsen om pension af særydelser jf. arbejdstids- aftalens § 28, stk. 2. For audiologiassistenter m.fl. udgør det samlede pensi- onsbidrag 12,6 % af de pensionsgivende løndele i § 28, stk. 1.
• Ambulanceuddannet personale, hvis regionen ved ansættelsen har truffet be- slutning herom
BILAG 2. MODELLER FOR HONORERING FOR ARBEJDE PÅ SÆRLIGE TIDS- PUNKTER
Honorering for arbejde på særlige tidspunkter (aften/nat/weekend)
En norm for antal vagter i f.eks. natperioden over et kvartal, fastsættes til x vagter. Disse udløser sædvanlig honorering (lokal aftalt udgangshonorering eller tilbagefaldsreglen i denne aftale).
For ansatte, der melder sig til at påtage sig vagter i natperioden herudover:
a) forhøjes honoreringen til y % efter x vagter
b) ydes et årligt tillæg på xx kr., der dækker op til yy vagter i natperioden til sædvanlig takst
Tilsvarende model kan anvendes for så vidt angår arbejde i aftenperioden og i weeken- der.
BILAG 3. MODELLER FOR HONORERING AF TILKALD UDEN FOR PLAN- LAGT TJENESTE
Tilkald uden for planlagte fridage
En norm for antal (x) tilkald/vagter på planlagte fridage den ansatte skal ”tåle” over et kvartal fastsættes lokalt, og udløser sædvanlig honorering (lokal aftalt udgangshonore- ring eller tilbagefaldsreglen i denne aftale). For ansatte, der melder sig som interessere- de i herudover at påtage sig ekstra tilkald på planlagte fridage (inddragne fridøgn mv.):
a) forhøjes honoreringen pr. vagt til y % efter x tilkald
b) ydes et årligt tillæg på xx kr., der dækker op til yy ekstravagter i kvartalet til sæd- vanlig takst
En aftale kunne ligeledes dække tilkald udenfor planlagt tjeneste til andre end den an- sattes egen afdeling med mulighed for særlig honorering herfor.
BILAG 4. LOKAL DIALOG OM ARBEJDSPLANLÆGNING
Arbejdstidsreglerne regulerer, hvordan arbejdstiden planlægges på de regionale arbejds- pladser. De centrale parter har i arbejdstidsreglerne aftalt rammer og betingelser for bl.a. arbejdstidens placering, vagtlængde og typer af vagter. Der er også regler for hviletid, fridøgn og for, hvornår medarbejderne skal kende deres tjenesteplan samt for de situati- oner, hvor der er behov for at ændre det planlagte.
Det er ledelsens ansvar at sikre, at de rette medarbejdere er til stede på rette tid og sted. Det gælder både i forhold til planlagte forløb, men også i situationer, hvor der er behov for at foretage ændringer med kort varsel. Dette skal ske med hensyntagen til medarbej- dernes privatliv
Derfor er planlægning og ændringer i forhold til det planlagte en balancegang mellem hensynet til den rette tilstedeværelse af medarbejdere og hensynet til medarbejdernes mulighed for indflydelse på egen arbejdstid.
Parterne er enige om, at det er vigtigt for trivslen, at medarbejderne har indflydelse på egen arbejdstid. Dette opnås bedst gennem en konstruktiv, åben og resultatorienteret di- alog om arbejdsplanlægning på arbejdspladserne. Det bliver herigennem også muligt at tage hensyn til den enkelte medarbejders tilkendegivelser og på den måde sikre størst muligt præg af frivillighed ved ændringer.
Dialogen om arbejdsplanlægningen skal ske løbende og efter behov, da opgaveløsnin- gen i sundhedsvæsenet hele tiden udvikler sig. Det er vigtigt, at der i arbejdsplanlæg- ningen tages højde for organisationsændringer, ændret udvikling i patientsammensæt- ningen eller ændringer på det teknologiske område, der ændrer opgaveløsningen og dermed arbejdspladsens behov for antal medarbejdere og deres tilstedeværelse. Ligele- des kan der også ske ændringer i personalesammensætningen og i medarbejdernes øn- sker og behov i forhold til arbejdstid.
Inspiration til den gode dialog om arbejdsplanlægning på arbejdspladsen
Formålet med dialogen er at afdække de behov, der er på arbejdspladsen i forhold til at kunne balancere de beskrevne hensyn.
Parterne bag arbejdstidsaftalen vil gerne støtte op om det væsentlige i dialog om ar- bejdstid. Parterne har derfor udarbejdet en række emner/ spørgsmål, der kan indgå i den lokale dialog. Hensigten er, at dette kan inspirere i forhold til, hvordan man på den en- kelte arbejdsplads får en god arbejdsplanlægning – ikke mindst i de situationer, hvor der er behov for at ændre det planlagte.
Fordi arbejdspladserne er forskellige, er det en god ide, at der på arbejdspladsen drøftes de særlige forhold, der gør sig gældende og som også vil have betydning for arbejds- planlægningen:
• Er der tale om et ambulatorium, et sengeafsnit, serviceområdet eller en social in- stitution? Hvor stort et område er der tale om?
• Patienternes behov i forhold til kompetencer og tilstedeværelse?
• Plejetyngden/opgavekompleksiteten?
• Er der sæsonudsving i forhold til opgaverne?
Personalesammensætningen på den enkelte arbejdsplads, kan også have betydning for arbejdsplanlægningen, derfor kan det også være relevant at tale om:
• Hvordan er personalesammensætningen er?
• Xxxxxx kompetencer der er på arbejdspladsen?
• Hvilken betydning det har i forhold til arbejdsplanlægningen?
• Hvilke andre faggrupper er der på afdelingen og hvilken betydning det kan have i forhold til arbejdsplanlægningen?
Hyppigheden af vagter og vagttyper, kan også have betydning for arbejdsplanlægnin- gen:
• Hvordan er vagtbelastningen?
• Er vagtbelastningen altid den samme, eller er der perioder, hvor den er en an- den?
• Hvilken betydning har vagtbelastningen i forhold til arbejdsplanlægningen?
• Kan det have betydning i forhold til, hvor mange vagter man har i træk? Og hvad kan lade sig gøre i forhold til patienternes behov?
• Er der mulighed for, at vagterne fordeles på en anden måde?
• Xxxxxxx vagtfordeling er nødvendig og hvilken vagtfordeling ønsker medarbej- derne?
• I hvilke situationer er der behov for at foretage ændringer i det planlagte? Hvor- dan løser man bedst de situationer?
Man bør i den løbende dialog også være opmærksom på:
• Er der sket ændringer (organisatorisk, opgavemæssigt, personalemæssigt m.v.), som skal indgå i dialogen?
• Er der behov for en dialog om, hvordan og hvornår medarbejderne evt. kan bytte vagter?
• Er der behov for en dialog om, i hvor høj grad, der skal tages individuelle hen- syn? Og hvor ofte skal de hensyn ajourføres? Skal der tages hensyn til medar- bejdernes aktuelle livssituation?
Vagterne skal også dækkes i ferier, på helligdage og særlige fridage m.v.:
• Hvilket behov for tilstedeværelse er der i afdelingen i forbindelse med ferie?
• Og hvordan kan medarbejdernes ønsker om ferie bedst tilgodeses?
• Hvad gør man i de situationer, hvor mange medarbejdere ønsker ferie på samme tidspunkt?
• Hvordan er behovet for bemanding på særlige fridage og helligdage?
• Er der behov for særlig opmærksomhed omkring planlægning af helligdage?
Det er vigtigt for trivslen, at medarbejderne får indflydelse på egen arbejdstid. Spørgs- målene kan hjælpe med at indkredse de situationer, hvor medarbejderne på den enkelte arbejdsplads kan få mulighed for indflydelse:
• Er der behov/mulighed for, at medarbejderne kan tilkendegive, at der er nogle dage/tidspunkter, hvor man helst ikke vil planlægges til, mens man på andre tidspunkter kan være mere fleksibel, hvis der skal ændres i tjenesteplanen?
• Kan det håndteres på en måde, så man fortsat har den rette tilstedeværelse og kompetencer på afdelingen?
• Er der mulighed for, at der i arbejdsplanlægningen løbende tage hensyn til med- arbejdernes individuelle livssituation?
• Er det muligt at tage højde for, at man som medarbejder i nogle perioder er mere fleksibel end i andre?
• Hvordan er det mest hensigtsmæssigt at kontakte medarbejderen, når der opstår situationer, hvor der med kort varsel er behov for at ændre i tjenesteplanen?
• Medarbejderne kan i nogle perioder være meget/mindre fleksible. Giver plan- lægningen mulighed for at medarbejdere i perioder kan tilkendegive, hvis de har mulighed for mindre eller mere fleksibilitet?
• Placering af og ændringer i fastlagte fridøgn, har stor betydning for den enkelte medarbejder, hvorfor dette emne kræver en ekstra opmærksomhed. Hvordan håndteres planlægning af og ændringer i fridøgn?
I forhold til særydelser kan arbejdsgiveren vælge, om honorering skal ske som afspadse- ring eller udbetaling:
• Giver de lokale forhold mulighed for, at medarbejderen kan få indflydelse på, om honoreringen skal ske på den ene eller anden måde?
• Hvordan kan arbejdspladsen sikre en god dialog vedrørende behovet for tilste- deværelse og et eventuelt ønske hos medarbejderne om afspadsering?