Implementering og opfølgning eksempelklausuler

Implementering og opfølgning. Sundhedsaftalen er indgået, når den er godkendt af både regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen og indsendt til Sundhedsstyrelsen senest den 1. juli i regionsrådets og kommunalbestyrelsernes valgperiodes andet år. Ikrafttræ- den af aftalen behøver ikke afvente Sundhedsstyrelsens godkendelse. Det skal fremgå af aftalen, hvornår den træder i kraft. Sundhedsaftalen er gældende, ind- til en ny aftale træder i kraft, og varigheden af aftalen er i udgangspunktet fire år fra ikrafttrædelsesdatoen. Sundhedssamarbejdsudvalget skal, i dialog med sundhedsklyngerne, sikre im- plementeringen af samt opfølgningen på sundhedsaftalen, herunder én gang år- ligt vurdere behovet for at revidere dens indhold. Derudover har udvalget an- svaret for udarbejdelse af en midtvejsstatus i midten af aftaleperioden, der se- nest to år inde i perioden, sendes til Sundhedsstyrelsen til orientering, samt en slutstatus, der sendes til Sundhedsstyrelsen til orientering senest et halvt år in- den udløb af sundhedsaftalen. Regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen skal offentliggøre den indgåede sundhedsaftale på deres hjemmesider. Sundhedsstyrelsen offentliggør de godkendte sundhedsaftaler samt styrelsens meddelelser til regionsrådet og kommunalbestyrelserne på styrelsens hjemme- side, hvor også midtvejsstatus og slutstatus offentliggøres, efter sundhedssam- arbejdsudvalgene har indsendt disse til Sundhedsstyrelsen. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne har endvidere ansvaret for at sikre, at aktørerne i egne organisationer samt private leverandører m.m. forpligtes til at efterleve sundhedsaftalen. Sundhedssamarbejdsudvalget bør også have fokus på, at eksempelvis økonomi- forhandlingerne, og andre nationale aftaler, herunder mulige konsekvenser af Sundhedsstrukturkommissionens arbejde, kan medføre behov for revision af sundhedsaftalen. Såfremt der er faglige spørgsmål til ovenstående, kan Xxxxxx Xxxxxxxxx: XXXX@xxx.xx / tlf. 0000 0000 eller Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxxx: XXXX@xxx.xx / tlf. 0000 0000 kontaktes.
Implementering og opfølgning. I henhold til artikel 139 skal denne europæiske rammeaftale implementeres af medlemmerne af UNICE/UEAPME, CEEP og EFS (og kontaktudvalget for EURO- CADRES/CEC) i overensstemmelse med de procedurer og den praksis, arbejds- markedets parter i medlemsstaterne normalt anvender. Denne implementering skal gennemføres inden tre år efter underskrivelsen af denne aftale. Medlemsorganisationerne skal rapportere om implementeringen af denne af- tale til en ad hoc gruppe, der nedsættes af de kontraherende parter, og som er ansvarlig over for udvalget for den sociale dialog. Denne ad hoc gruppe skal udarbejde en fælles rapport om de foranstaltninger, der træffes med henblik på implementering. Rapporten skal udarbejdes inden fire år efter underskrivelsen af denne aftale. Såfremt der skulle opstå spørgsmål vedrørende indholdet af denne aftale, kan de involverede medlemsorganisationer henvende sig til de underskrivende par- ter, enten individuelt eller i fællesskab. De kontraherende parter skal tage denne aftale op til revision fem år efter un- derskrivelsen, såfremt en af de kontraherende parter anmoder herom.
Implementering og opfølgning. I henhold til artikel 139 skal denne europæiske rammeaftale implemente- res af medlemmerne af UNICE/UEAPME, CEEP og EFS (og kontaktudvalget for EUROCADRES/CEC) i overensstemmelse med de procedurer og den praksis, arbejdsmarkedets parter i medlemsstaterne normalt anvender. Denne implementering skal gennemføres inden tre år efter underskrivel- sen af denne aftale. Medlemsorganisationerne skal rapportere om implementeringen af den- ne aftale til en ad hoc gruppe, der nedsættes af de kontraherende parter, og som er ansvarlig over for udvalget for den sociale dialog. Denne ad hoc gruppe skal udarbejde en fælles rapport om de foranstaltninger, der træf- fes med henblik på implementering. Rapporten skal udarbejdes inden fire år efter underskrivelsen af denne aftale. Såfremt der skulle opstå spørgsmål vedrørende indholdet af denne aftale, kan de involverede medlemsorganisationer henvende sig til de underskri- vende parter, enten individuelt eller i fællesskab. De kontraherende parter skal tage denne aftale op til revision fem år efter underskrivelsen, såfremt en af de kontraherende parter anmoder herom. EFS (ETUC), Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (European Trade Union Congres) Medlem: LO, FTF og AC‌‌ Eurocadres, Rådet for Europæiske Akademikere og Ledere Medlem: AC CEC, Confédération Européenne des Cadres Medlem: Ledernes Hovedorgani- sation UNICE, Union of Industrial and Employers Confederations’ of Europe Medlem: DA og DI CEEP, The European Center of Enterprises with Public Participa- tion and of Enterprises of General Economic Interest Medlem: Danske Regioner, Kom- munernes Landsforening, UEAPME, Union européenne de l’artisinat et des pétites et moyen- nes entreprises 91/533 EØF: Arbejdsgivers pligt til at underrette arbejdstager om vilkår for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet. 90/270/EØF: Rådets direktiv af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbin- delse med arbejde ved skærmter- minaler (femte særdirektiv i hen- hold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF). 89/391/EØF: Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under ar- bejdet (“Rammedirektivet”).
Implementering og opfølgning. Aftalen er en ramme for det fælles samarbejde, som forankres i sundhedsklyngerne. Klyngerne aftaler derfor, hvordan man i løbet af 2024 vil udmønte samarbejdsaftalen. Yderligere konkretisering af aftalen vil således indgås i regi af den enkelte klynge. Klyngerne har hver især ansvar for at følge implementering af aftalen med udgangspunkt i en fælles skabelon med fælles indikatorer. Derudover sikrer klyngerne, at der løbende sker vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af klyngerne. 1 xxxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx-xxx-xxxxxxx/xxxxxxxxxxx/xxxxx- praksis/nyheder/meddelelser-generelt/ny-epikrisestandard/ Sundhedssamarbejdsudvalget og Sundhedsstyregruppen følger implementeringen af aftalen. Der udarbejdes en administrativ opfølgning på samarbejdet i 2026, som forelægges Sundhedsstyregruppen og Sundhedssamarbejdsudvalget. Opfølgningen sker med udgangspunkt i en status fra hver klynge. Opfølgningen i øvrigt tilrettelægges, som en agil proces, hvor det løbende vurderes, hvad der er relevant og muligt at igangsætte og følge op på.
Implementering og opfølgning. Sundhedskoordinationsudvalget skal sikre implementeringen af samt opfølgningen på sundhedsaftalen, herunder én gang årligt vurdere behovet for at revidere dens indhold. I den forbindelse bør der være opmærksomhed på, at implementering af initiativerne i sundhedsaftalen forudsætter, at der udarbejdes en række konkrete samarbejdsaftaler mm., som skal gælde alle sundhedsaftalens parter. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne har ansvaret for at sikre, at aktørerne i eg- ne organisationer samt private leverandører m.m. forpligtes til at efterleve sund- hedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget bør også have fokus på, at eksempelvis økonomi- forhandlingerne, andre nationale aftaler eller ny lovgivning kan medføre behov for revision af sundhedsaftalen. Implementering kan endvidere afhænge af praksisplanen for almen praksis. De op- gaver, som almen praksis gennem sundhedsaftalen forpligtes til at udføre, skal be- skrives i praksisplanen for almen praksis og følges op af en underliggende aftale med de praktiserende læger.
Implementering og opfølgning. Formålet med dette afsnit er at tydeliggøre, hvorledes projektet i praksis gennemføres i forhold til an- vendelse af ressourcer og tid, samt hvilke projekt og forretningsmæssige milepæle projektet indeholder.
Implementering og opfølgning. I overensstemmelse med Traktatens artikel 139 forpligter denne selvstændige europæiske rammeaftale medlemmerne af UNICE, UEAPME, CEEP og EFS (og kontaktudvalget for EUROCADRES/CEC) til at implementere aftalen efter de fremgangsmåder og den praksis, som arbejdsmarkedets parter, medlemsstater- ne og EØS-landene normalt anvender. De underskrivende parter opfordrer også deres medlemsorganisationer i ansø- gerlandene til at implementere denne aftale. Implementeringen af aftalen vil blive udført inden for tre år efter underskrivelsen af aftalen. Medlemsorganisationerne vil underrette Udvalget for den Sociale Dialog om im- plementeringen af aftalen. Inden for tre år efter aftalen er underskrevet vil Udval- get for Den Sociale Dialog udfærdige og vedtage en årlig opgørelse, der opsum- merer den igangværende implementering af aftalen. Udvalget for Den Sociale Dialog vil udarbejde en fuld rapport om implementeringstiltagene, som vil blive vedtaget af de europæiske arbejdsmarkedets parter efter 4 år. De underskrivende parter skal på opfordring af parterne evaluere og tage aftalen op til revision fem år efter den er underskrevet. Medlemsorganisationerne kan i fællesskab eller enkeltvis rette spørgsmål angå- ende indholdet af denne aftale til de underskrivende parter, som vil besvare dem enkeltvis eller i samråd. I forbindelse med implementeringen af denne aftale skal medlemmerne af de underskrivende parter undgå at påføre de små og mellemstore virksomheder unødvendige byrder. Implementeringen af denne aftale udgør ikke noget grundlag for at reducere det generelle beskyttelsesniveau for arbejdstagere, der er omfattet af denne aftale. Denne aftale anfægter ikke arbejdsmarkedets parters ret til, på passende niveau, inklusiv på europæisk plan, at indgå aftaler der tilpasser og/eller supplerer denne
Implementering og opfølgning. Indsatsen implementeres af Center for Inklusion og Beskæftigelse. Opfølgningen sker gennem spørgeskemaundersøgelse til chartervirk- somheder og opgørelser fra Danmarks Statistik. Indsatsen monitoreres og afrapporteres gennem Projektbanken.
Implementering og opfølgning. Tovholder for opgaven i drift skal være med til at sikre implementeringen, men også en opfølgning, så vi ved at vi er på rette spor i forhold til formål og udbytte samt får sam- let op på erfaringer til næste tilsvarende projekt, opgave, udbud m.v.

Related to Implementering og opfølgning

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fokus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbruger- nær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produktion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye biomasse- ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produkti- onsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importerede råvarer til dansk føde- vareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Develop- ment Goals). • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder specifikt ifht. økologisk jordbrug, skovland- brug og ”urban farming”. • Løbende opfølgning på udviklingen i erhvervets valg vedr. ikke-produktive elementer og frivillige ordninger i form af eco-schemes og deres effekt samt andre arealspecifikke tiltag med henblik på klima, miljø, landskab og biodiversitet. Herunder også opfølgning i henhold til effekter af udlægning af småbiotoper. • Vidensopbygning om grundlag for vurdering af, i hvilket omfang den landbrugsmæssige anvendelse af et areal er væ- sentlig hæmmet af anden anvendelse mhp. evt. tilladelse af nye tiltag på støtteberettigede arealer.

  • Særlig opsparing 15. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbe- taler virksomheden pr. 1. maj 2020 5%‌ pr. 1. januar 2021 6% pr. 1. marts 2022 7% Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.

  • Hvilke udgifter dækker forsikringen? Forsikringen dækker:

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, når forsikrede ikke kan påbegynde rejsen eller gennemføre formålet med rejsen på grund af:

  • Hvilke skader dækker forsikringen? Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.

  • Tinglysning Hvis forsyningsledninger fremføres over privat grund, skal retten til deres anlæg, benyttelse og vedligeholdelse sikres ved deklaration, der skal tinglyses på de respektive ejendomme. Udgiften til tinglysning afholdes af vandforsyningen.

  • Værneting og lovvalg Tvister vedrørende forsikringsaftalen afgøres efter dansk ret og ved danske domstole.