Common use of Kompetenceudvikling Clause in Contracts

Kompetenceudvikling. Med et arbejdsmarked i hastig forandring er kompetenceudvikling af statens medarbejdere vigtig for at sikre opgavevaretagelsen på arbejdspladserne, medarbejdernes faglige udvikling og employability. Har statens medarbejdere de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsmarked, giver det medarbejderne de bedst mulige forudsætninger for at lykkes og trives i deres arbejde, og samtidig giver det borgerne de bedst mulige velfærdsløsninger. Parterne er derfor enige om at fortsætte det gode samarbejde om kompetenceudvikling af statens medarbejdere. Lokal forankring er vigtig for at sikre, at kompetenceudviklingen understøtter den enkelte arbejdsplads' kerneopgave samtidig med, at lokal forankring giver mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker til faglig udvikling. For at sikre, at den partsfælles kompetenceindsats understøtter kompetenceudvikling af statens medarbejdere, er parterne enige om at lave en omlægning af den partsfælles kompetenceindsats. Parterne vil fokusere midlerne i den partsfælles kompetenceindsats ved at samle midlerne i en fond, der har fokus på individuel kompetencegivende kompetenceudvikling. I fonden kan statens medarbejdere søge midler til individuel kompetencegivendekompetenceudvikling. Parterne er enige om at overføre midlerne fra FUSA og den eksisterende kompetencefond til den nye karriere- og kompetencefond svarende til 172 mio. kr. i overenskomstperioden. Fonden finansieres af overenskomstrammen. Parterne er enige om, at Kompetencesekretariatet varetager administrationen af Kompetencefonden samt bistår statens arbejdspladser med rådgivning inden for kompetenceudvikling. Der videreføres årligt en nettoudgiftsbevilling til Kompetencesekretariatet svarende til 19 mio. kr. i 2018. Kompetencesekretariatets nettoudgiftsbevilling finansieres af overenskomstrammen. Aftalen om kompetenceudvikling fra 2015 er et godt udgangspunkt for den partsfælles kompetenceindsats, og derfor vil parterne videreføre aftalen med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats. Det betyder, at parterne er enige om at: • Videreføre aftale om Kompetenceudvikling med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats • Ophæve aftale om Kompetencefonden • Ophæve aftale om Fonden til udvikling af statens arbejdspladser (FUSA) • Tilpasse aftale om organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats -• Udarbejde en ny aftale for den nye fond inden udgangen af 2018. Der henvises til Bilag B. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ATP på 14,5 mio. kr. anvendes i 2018 til den nye Kompetencefond. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ophørte projekter på 11,4 mio. kr. anvendes i 2019 eller 2020 til den nye Kompetencefond.

Kompetenceudvikling. Med Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 2 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomheds- lukning eller andre på virksomheden beroende forhold, er efter anmodning herom berettiget til at deltage i et arbejdsmarked for medarbejderen relevant kursus af op til 2 ugers varighed inden for f.eks. AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvor- til der gives offentlig deltagerstøtte på dagpengeniveau, medmindre medarbejde- ren inden for de seneste 2 år har gennemført 2 ugers efter- og videreuddannelse. Deltagergodtgørelsen tilgår virksomheden. Arbejdsgiveren dækker udgifterne ved deltagerbetaling på op til maksimalt kr. 1.500,00. Kursusdeltagelsen skal finde sted i hastig forandring opsigelsesperioden. Disse regler finder dog ikke anvendelse overfor medarbejdere, der er kompetenceudvikling af statens berettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller fra det offentlige. Indtil 30. april 2014 gælder at alle medarbejdere vigtig gives ret til – under fornødent hensyn til virksomhedens forhold – at deltage i individuel kompetenceafklaring (IKA). Der gives ligeledes ret til afklaring af, om de har tilstrækkelige grundlæggende læse-, skrive- eller regnefærdigheder. Det er en betingelse for at sikre opgavevaretagelsen på arbejdspladsernekunne udnytte den ret, medarbejdernes faglige udvikling at kompetenceudviklingsfonden, jf. nedenfor, afholder omkostningerne. Fra 1. maj 2014 gælder at alle medarbejdere gives ret til- under fornødent hen- syn til virksomhedens forhold – at deltage i individuel kompetenceafklaring (IKA). Der gives ligeledes ret til at få fri i op til fire timer til at deltage i vejled- ning og employabilityscreening hos godkendte udbydere af uddannelserne forud for opstart af de nævnte uddannelser. Har statens medarbejdere de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsmarked, giver det medarbejderne de bedst mulige forudsætninger Det er en betingelse for at lykkes og trives i deres arbejde, og samtidig giver det borgerne de bedst mulige velfærdsløsninger. Parterne er derfor enige om at fortsætte det gode samarbejde om kompetenceudvikling af statens medarbejdere. Lokal forankring er vigtig for at sikrekunne udnytte den ret, at kompetenceudviklingen understøtter den enkelte arbejdsplads' kerneopgave samtidig medkompetenceudviklingsfonden, jf. nedenfor, afholder omkostningerne. Medarbejderen udbetales sædvanlig løn. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra kompetenceudviklingsfonden tilgår virksomheden. Medarbejdere med 9 måneders – og fra 1. maj 2014 mindst 6 måneders – uaf- brudt anciennitet i virksomheden har – under fornødent hensyn til virksomhe- dens forhold – ret til 2 ugers frihed (10 arbejdsdage) om året til deltagelse i selv- valgt efter- og videreuddannelse. Under denne uddannelse betaler virksomheden en løntabsgodtgørelse, som med tillæg af evt. offentlig løntabsgodtgørelse mak- simalt kan udgøre 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, såfremt kompe- tenceudviklingsfonden afholder udgifterne forbundet hermed. Det er en forud- sætning for modtagelsen af løntabsgodtgørelse, at lokal forankring giver mulighed uddannelsen er relevant i for- hold til beskæftigelse inden for at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker til faglig udviklingLO/DA-overenskomsternes dækningsområde. For at sikreDer oprettes en kompetenceudviklingsfond. Fondens bestyrelse sammensættes paritetisk af LO og DA. Finansieringen af ordningen sker ved, at den partsfælles kompetenceindsats understøtter kompetenceudvikling af statens medarbejderevirksomheden til fonden indbetaler kr. 260,00 om året pr. fuldtidsmedarbejder. Overenskomstparterne kan i stedet i enighed vælge at oprette egen kompetence- udviklingsfond, er parterne enige om at lave tilslutte sig en omlægning af den partsfælles kompetenceindsats. Parterne vil fokusere midlerne i den partsfælles kompetenceindsats ved at samle midlerne i fælles kompetenceudviklingsfond eller tilslutte sig en fond, der har fokus etableret på individuel kompetencegivende kompetenceudviklinget andet relevant overenskomstområde. I fonden kan statens medarbejdere søge midler til individuel kompetencegivendekompetenceudvikling. Parterne er enige om at overføre midlerne fra FUSA og den eksisterende kompetencefond til den nye karriere- og kompetencefond svarende til 172 mio. kr. Bestemmelserne for en sådan kompetenceudviklingsfond træder i overenskomstperioden. Fonden finansieres af overenskomstrammen. Parterne er enige om, at Kompetencesekretariatet varetager administrationen af Kompetencefonden samt bistår statens arbejdspladser med rådgivning inden stedet for kompetenceudvikling. Der videreføres årligt en nettoudgiftsbevilling til Kompetencesekretariatet svarende til 19 mio. kr. i 2018. Kompetencesekretariatets nettoudgiftsbevilling finansieres af overenskomstrammen. Aftalen om kompetenceudvikling fra 2015 er et godt udgangspunkt for den partsfælles kompetenceindsats, og derfor vil parterne videreføre aftalen med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats. Det betyder, at parterne er enige om at: • Videreføre aftale om Kompetenceudvikling med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats • Ophæve aftale om Kompetencefonden • Ophæve aftale om Fonden til udvikling af statens arbejdspladser (FUSA) • Tilpasse aftale om organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats -• Udarbejde en ny aftale for den nye fond inden udgangen af 2018. Der henvises til Bilag B. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ATP på 14,5 mio. kr. anvendes i 2018 til den nye Kompetencefond. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ophørte projekter på 11,4 mio. kr. anvendes i 2019 eller 2020 til den nye Kompetencefondnær- værende bestemmelse.

Kompetenceudvikling. Med et arbejdsmarked SUNDHEDSKARTELLETS KOMMENTARER § 4. Hovedudvalget Der afholdes en årlig drøftelse i hastig forandring det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg om (amts)kommunens politik på kompetence- udviklingsområdet. Der skal være en årlig drøftelse i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg (hovedudvalget). Hvis der ikke er kompetenceudvikling indgået en lokal MED-aftale, skal den årlige drøftelse finde sted i det centrale hovedsamarbejdsudvalg for hele (amts)kommunen. Udover at medarbejderrepræsentanterne indhenter synspunkter og forslag fra medlemmerne, anbefaler Sundhedskartellet desuden, at medarbejderrepræsentanterne taler sammen på tværs af statens medarbejdere vigtig organisationerne forud for mødet i hovedudvalget. Resultatet af drøftelsen afhænger bl.a. af, hvor godt den er forberedt. Sundhedskartellet anbefaler derfor, at der forud for drøftelsen opnås enighed om, hvilke informationer, der er nødvendige for at sikre opgavevaretagelsen kvalificere drøftelsen, fx uddannelsesbudgetter, planer for særlige aktiviteter, evaluering af sidste års indsats mv. Hovedudvalget beslutter selv, hvilke emner der skal indgå i drøftelsen om (amts)kommunens politik på arbejdspladsernekompetenceudviklingsområdet, medarbejdernes faglige udvikling men det kan fx være: retningslinier for opstilling af udviklingsmål for den enkelte medarbejder eller for grupper af medarbejdere, jf. aftalens § 5 og employabilityretningslinier for drøftelsen på arbejdspladsens-/institutionens MED/SU-udvalg, jf. Har statens medarbejdere de rigtige kompetencer § 6. Derudover anbefaler Sundhedskartellet, at hovedudvalget drøfter kompetenceudviklingsindsatsen i sammenhæng med øvrige personalepolitiske aftaler og i forhold til fremtidens arbejdsmarkedmulighederne for den lokale løndannelse. Sundhedskartellet anbefaler endvidere, giver det medarbejderne de bedst mulige forudsætninger for at lykkes hovedudvalget bør tage stilling til, hvordan der bliver fulgt op og trives informeret om resultatet af drøftelsen, herunder hvordan (amts)kommunen agter at arbejdere videre med kompetence- udviklingsområdet. Såfremt hovedudvalget beslutter ikke at foretage sig yderligere i deres arbejde, og samtidig giver det borgerne de bedst mulige velfærdsløsninger. Parterne er derfor enige om at fortsætte det gode samarbejde forhold til aftalen om kompetenceudvikling af statens medarbejdere. Lokal forankring er vigtig for at sikreanbefaler Sundhedskartellet, at kompetenceudviklingen understøtter den enkelte arbejdsplads' kerneopgave samtidig med, at lokal forankring giver mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker til faglig udvikling. For at sikre, at den partsfælles kompetenceindsats understøtter kompetenceudvikling af statens medarbejdere, er parterne enige medarbejderne informeres om at lave en omlægning af den partsfælles kompetenceindsats. Parterne vil fokusere midlerne i den partsfælles kompetenceindsats ved at samle midlerne i en fond, der har fokus på individuel kompetencegivende kompetenceudvikling. I fonden kan statens medarbejdere søge midler til individuel kompetencegivendekompetenceudvikling. Parterne er enige om at overføre midlerne fra FUSA og den eksisterende kompetencefond til den nye karriere- og kompetencefond svarende til 172 mio. kr. i overenskomstperioden. Fonden finansieres af overenskomstrammen. Parterne er enige om, at Kompetencesekretariatet varetager administrationen af Kompetencefonden samt bistår statens arbejdspladser med rådgivning inden for kompetenceudvikling. Der videreføres årligt en nettoudgiftsbevilling til Kompetencesekretariatet svarende til 19 mio. kr. i 2018. Kompetencesekretariatets nettoudgiftsbevilling finansieres af overenskomstrammen. Aftalen om kompetenceudvikling fra 2015 er et godt udgangspunkt for den partsfælles kompetenceindsats, og derfor vil parterne videreføre aftalen med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats. Det betyder, at parterne er enige om at: • Videreføre aftale om Kompetenceudvikling med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats • Ophæve aftale om Kompetencefonden • Ophæve aftale om Fonden til udvikling af statens arbejdspladser (FUSA) • Tilpasse aftale om organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats -• Udarbejde en ny aftale for den nye fond inden udgangen af 2018. Der henvises til Bilag B. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ATP på 14,5 mio. kr. anvendes i 2018 til den nye Kompetencefond. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ophørte projekter på 11,4 mio. kr. anvendes i 2019 eller 2020 til den nye Kompetencefondbeslutningen.

Kompetenceudvikling. Med et arbejdsmarked Ved OK-99 og OK-02 afviste arbejdsgiverne KTO’s krav om ret til en årlig uddannelsessamtale, en egentlig ret for den enkelte medarbejder til efter- og videreuddannelse og ret til optjening af anciennitet, ferie samt indbetaling af sædvanligt pensionsbidrag/optjening af pensionsalder un- der uddannelsesorlov. Ved OK-02 afviste arbejdsgiverne desuden KTO’s krav om særlig sik- ring af kompetenceudvikling for ledere og ret til frihed til kompetence- udvikling. Arbejdsgiverne afviste endvidere KTO’s krav om, at en udvik- lingsplan for den enkelte medarbejder eller for grupper af medarbejdere skal være skriftlig. I forbindelse med indgåelsen af aftalerne i hastig forandring er kompetenceudvikling 1999 og 2002 blev det aftalt at gennemføre implementerings- og evalueringsaktiviteter i form af statens medarbejdere vigtig for at sikre opgavevaretagelsen regio- nale møder og fælles publikationer vedr. aftalernes indhold og mulighe- der. Der kan på arbejdspladsernenogle overenskomstområder være indgået andre aftaler og særlige aftaler, medarbejdernes faglige udvikling og employabilitysom supplerer denne aftale. Har statens medarbejdere de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsmarked, giver det medarbejderne de bedst mulige forudsætninger for at lykkes og trives i deres arbejde, og samtidig giver det borgerne de bedst mulige velfærdsløsninger. Parterne er derfor enige om at fortsætte det gode samarbejde Aftale om kompetenceudvikling af statens medarbejderepr. Lokal forankring er vigtig for at sikre1.april 2005 (KL, at kompetenceudviklingen understøtter den enkelte arbejdsplads' kerneopgave samtidig medARF, at lokal forankring KBH, FRB og KTO) TTeellee-- oogghhjejemmmmeaerabrebjdeejde s. 67 - 68 Rammeaftalen giver mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker til faglig udviklingindgå frivillige og individuelle afta- ler om at arbejde hjemme med arbejdsopgaver, der normalt varetages fra arbejdspladsen. For at sikreindgå en individuel aftale mellem den enkelte ar- bejdsgiver og ansatte om tele- og hjemmearbejde, skal der forudgående indgås aftale mellem den lokale arbejdsgiver og (lokale) repræsentanter for de(n) forhandlingsberettigede organisation(er). Dermed er der i reali- teten to aftaleniveauer i tilblivelsen af lokale aftaler. Frivilligheden indebærer også, at den partsfælles kompetenceindsats understøtter kompetenceudvikling pågældende person, som har indgå- et aftale om tele- og hjemmearbejde, har mulighed for at udtræde af statens ord- ningen. Tele- og hjemmearbejde kan ikke gøres til en betingelse for an- sættelse af nye medarbejdere, ligesom det ikke kan betinge en viderefø- relse af ansættelsesforholdet for allerede ansatte, at de påtager sig tele- og hjemmearbejde. Tele- og hjemmearbejde er parterne enige om at lave en omlægning defineret som arbejde, der udføres på afstand af den partsfælles kompetenceindsatsnormale arbejdsplads ved hjælp af PC eller lignende, som er stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Parterne vil fokusere midlerne i den partsfælles kompetenceindsats ved Arbejdet skal have en tilbagevendende karakter for at samle midlerne være omfattet af aftalen. Derudover kan tele- og hjemme- arbejde kun finde sted i en fonddel af den aftalte arbejdstid. Tele- og hjem- mearbejde er omfattet af sædvanlige overenskomst- og aftalevilkår. Ansatte, som har indgået aftale om tele- og hjemmearbejde, følger de sædvanlige arbejdstidsregler. Dog er der efter aftale mellem (amts)kom- munen og (lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlings- berettigede organisation mulighed for at fravige, fx regler om flex- og fixtid samt regler for mer- og overarbejde. Den lokale aftale kan erstatte aftalen om tele- og hjemmearbejde. Ved aftaleindgåelsen fastsættes bl.a. opsigelsesbestemmelser, og herun- der evt. den lokale aftales varighed/gyldighedsperiode. Ved aftalens op- hør har fokus på individuel kompetencegivende kompetenceudviklingden ansatte ret til at vende tilbage til samme eller en tilsvarende stilling. I fonden kan statens medarbejdere søge midler tillæg til individuel kompetencegivendekompetenceudviklingrammeaftalen er udformet en vejledning, som bl.a. Parterne er enige om at overføre midlerne fra FUSA og præciserer hvilke elementer den eksisterende kompetencefond til den nye karriere- og kompetencefond svarende til 172 mio. kr. i overenskomstperioden. Fonden finansieres af overenskomstrammen. Parterne er enige om, at Kompetencesekretariatet varetager administrationen af Kompetencefonden samt bistår statens arbejdspladser med rådgivning inden for kompetenceudviklinglokale aftale bør omfatte. Der videreføres årligt en nettoudgiftsbevilling er ikke sket ændringer i rammeaftalen, siden den blev indgået ved OK-97. I henhold til Kompetencesekretariatet svarende til 19 mioprotokollat af 30. kr. november 2005 mellem KL, Amtsrådsfor- eningen og KTO indsættes ny § 3A i 2018. Kompetencesekretariatets nettoudgiftsbevilling finansieres af overenskomstrammen. Aftalen om kompetenceudvikling fra 2015 er et godt udgangspunkt for rammeaftalen, hvorefter den partsfælles kompetenceindsats, og derfor vil parterne videreføre aftalen med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats. Det betyder, at parterne er enige om at: • Videreføre aftale om Kompetenceudvikling med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats • Ophæve aftale om Kompetencefonden • Ophæve aftale om Fonden til udvikling af statens arbejdspladser (FUSA) • Tilpasse aftale om organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats -• Udarbejde en ny aftale for den nye fond inden udgangen af 2018. Der henvises til Bilag B. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ATP på 14,5 mio. kr. anvendes i 2018 til den nye Kompetencefond. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ophørte projekter på 11,4 mio. kr. anvendes i 2019 eller 2020 til den nye Kompetencefond.euro-

Kompetenceudvikling. Med et arbejdsmarked i hastig forandring Kompetencer er kompetenceudvikling af statens medarbejdere vigtig for at sikre opgavevaretagelsen på arbejdspladserne, medarbejdernes faglige udvikling og employability. Har statens medarbejdere de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsmarked, giver det medarbejderne de bedst mulige forudsætninger for at lykkes og trives i deres arbejdeikke statiske, og samtidig giver det borgerne de bedst mulige velfærdsløsninger. Parterne der er derfor enige om at fortsætte det gode samarbejde om kompetenceudvikling af statens medarbejdere. Lokal forankring er vigtig for at sikrei hele ansættelsesforholdet be- hov for, at kompetenceudviklingen understøtter den enkelte arbejdsplads' kerneopgave samtidig med, at lokal forankring giver mulighed for at tage udgangspunkt ansattes kompetencer vedligeholdes og udbygges. Den løbende kompetenceudvikling består af traditionel faglig efter- og videre- uddannelse og af kompetenceudvikling i den enkelte medarbejders ønsker bredere forstand gennem det daglige arbejde og baseret på et samspil mellem teori og praksis. Job- og kompetence- udvikling relaterer sig til faglig udviklingbåde medarbejdernes nuværende og fremtidige ar- bejdsliv. For at sikre, at den partsfælles kompetenceindsats understøtter kompetenceudvikling af statens medarbejdere, er parterne enige styrke kompetenceudviklingsindsatsen for akademikere kan der søges om at lave en omlægning af den partsfælles kompetenceindsats. Parterne vil fokusere midlerne støtte til udviklingsprojekter og indsatser i den partsfælles kompetenceindsats ved at samle midlerne i en fond, der har fokus på individuel kompetencegivende kompetenceudvikling. I fonden kan statens medarbejdere søge midler til individuel kompetencegivendekompetenceudvikling. Parterne er enige om at overføre midlerne fra FUSA og den eksisterende kompetencefond til den nye karriere- og kompetencefond svarende til 172 mio. kr. i overenskomstperioden. Fonden finansieres af overenskomstrammen. Parterne er enige om, at Kompetencesekretariatet varetager administrationen af Kompetencefonden samt bistår statens arbejdspladser med rådgivning inden for kompetenceudvikling. Der videreføres årligt en nettoudgiftsbevilling til Kompetencesekretariatet svarende til 19 mio. kr. i 2018. Kompetencesekretariatets nettoudgiftsbevilling finansieres af overenskomstrammen. Aftalen om kompetenceudvikling fra 2015 er et godt udgangspunkt for den partsfælles kompetenceindsats, og derfor vil parterne videreføre aftalen med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats. Det betyder, at parterne er enige om at: • Videreføre aftale om Kompetenceudvikling med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats • Ophæve aftale om Kompetencefonden • Ophæve aftale om Fonden til udvikling af statens arbejdspladser (FUSA) • Tilpasse aftale om organisering ). Se xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Kompetenceudviklingen kan tage sigte på udvikling og vedligeholdelse af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling så- vel specifikke kompetencer som på mere almene kvalifikationer og personlig udvikling. Kompetenceudvikling bør ske ved brug af et varieret udbud af me- toder, herunder interne/eksterne kursus- og uddannelsesaktiviteter og gennem læring i staten grundet omstruktureringen jobbet, fx via sidemandsoplæring, supervision, jobbytte/-rotation og faglige netværk. Det kan lokalt fastlægges, hvorledes rokering og mobilitet for akademikere kan indgå som del af den partsfælles kompetenceindsats -• Udarbejde systematiske kompetenceudvikling, herunder mulig- hed for tjenestefrihed uden løn i tilknytning til ansættelsen uden for ansættel- sesområdet. Som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdes en ny aftale skriftlig ud- viklingsplan, der indeholder målsætninger for den nye fond inden udgangen af 2018enkelte ansattes kompeten- ceudvikling og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det anbefales, at der afholdes en medarbejderudviklingssamtale umiddelbart efter en medarbejders tilbagevenden til arbejdspladsen efter længere tids fra- vær, fx i forbindelse med barsel. Der henvises kan som hjælp til Bilag B. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne at udmønte institutionernes kompetencestrategi udar- bejdes udviklingsplaner for afdelinger, teams, medarbejdergrupper eller lig- nende. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gen- nemføres, således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceud- vikling og medarbejderen arbejder på at nå de beskrevne mål i 2015 vedrørende ATP på 14,5 mioudviklingspla- nen. krUddannelse og anden udviklingsaktivitet gennemføres normalt i arbejdstiden. anvendes Omkostninger, der følger af deltagelse i 2018 til den nye Kompetencefonduddannelse, afholdes af arbejdsgive- ren. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne Samarbejdsudvalget (SU) skal med udgangspunkt i 2015 vedrørende ophørte projekter på 11,4 mio. kr. anvendes i 2019 eller 2020 til den nye Kompetencefond.en vurdering af arbejds- pladsens strategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling:

Kompetenceudvikling. Med et arbejdsmarked SUNDHEDSKARTELLETS KOMMENTARER Hensigten er at få synliggjort regionens arbejde med kompetenceudvikling for alle medarbejdere, herunder ledere. I henhold til ”Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse” samt ”Afta- le om tillidsrepræsentanter, samarbejde og sam- arbejdsudvalg” skal der – når en af parterne øn- sker det – snarest muligt indledes drøftelser med henblik på fastlæggelse af retningslinjer. I de regi- oner, hvor der er indgået en lokal aftale om med- indflydelse og medbestemmelse, skal der i hastig forandring er kompetenceudvikling hen- hold til denne rammeaftales § 8, stk. 3 aftales retningslinjer for proceduren for drøftelse af statens medarbejdere vigtig bl.a. de overordnede retningslinjer for at sikre opgavevaretagelsen på arbejdspladserneefter- og videre- uddannelse af medarbejdere, medarbejdernes faglige udvikling og employabilityherunder generel uddannelsesplanlægning. Har statens medarbejdere de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsmarkedSådanne retningslinjer kan fx fastlægge, giver det medarbejderne de bedst mulige forudsætninger for at lykkes og trives i deres arbejdehvordan, hvornår, og samtidig giver det borgerne de bedst mulige velfærdsløsningerpå hvilket grundlag en drøftelse skal finde sted, og hvordan der bliver fulgt op på den. Parterne Det øverste medindflydelses- og medbestemmel- sesudvalg skal regelmæssigt evaluere anvendel- sen af medarbejderudviklingssamtaler i regionen, jf. § 5, stk. 3. Udgangspunktet for evalueringen af anvendelsen af MUS i kommunen er derfor enige om at fortsætte det gode samarbejde om kompetenceudvikling af statens medarbejdere. Lokal forankring er vigtig for at sikre, at kompetenceudviklingen understøtter den enkelte arbejdsplads' kerneopgave samtidig medalle medarbej- dere får en årlig MUS. Herudover kan evalueringen fx anvendes til: • at måle tilfredsheden med MUS • at få viden om udviklingsmål og udviklingspla- ner, og• at få viden om opfølgning på MUS.Afhængig af resultaterne af evalueringen anbefa- les det, at lokal forankring giver mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker evalueringen følges op af initiativer, der kan bidrage til faglig udvikling. For at sikre, at alle medarbejdere får en årlig MUS. § 5. Medarbejderudviklingssamtaler og udviklingsmål På den partsfælles kompetenceindsats understøtter enkelte arbejdsplads foretages strategisk forankret og systematisk kompetenceudvikling af statens for alle medarbejdere. Drøftelser om kompetenceudvikling for alle med- arbejdere kan finde sted i arbejdspladsens/institu- tionens SU/MED-udvalg, er parterne enige om at lave en omlægning af den partsfælles kompetenceindsatsjf. Parterne vil fokusere midlerne i den partsfælles kompetenceindsats ved at samle midlerne i en fond, der § 6. Drøftelser kan også sideløbende finde sted på personalemøder eller mellem tillidsrepræsentanten/tillidsrepræ- sentanterne og lederen/ledelsen.Både ledelsen og medarbejderne har fokus på individuel kompetencegivende kompetenceudvikling. I fonden kan statens medarbejdere søge midler til individuel kompetencegivendekompetenceudvikling. Parterne er enige om at overføre midlerne fra FUSA og den eksisterende kompetencefond til den nye karriere- og kompetencefond svarende til 172 mio. kr. i overenskomstperioden. Fonden finansieres af overenskomstrammen. Parterne er enige omet ansvar for, at Kompetencesekretariatet varetager administrationen af Kompetencefonden samt bistår statens arbejdspladser med rådgivning inden der på den enkelte arbejdsplads bliver skabt de fornødne rammer og betingelser for kompetenceudvikling. Der videreføres årligt en nettoudgiftsbevilling til Kompetencesekretariatet svarende til 19 mio. kr. i 2018. Kompetencesekretariatets nettoudgiftsbevilling finansieres af overenskomstrammen. Aftalen om kompetenceudvikling fra 2015 er et godt udgangspunkt for den partsfælles kompetenceindsatskompetence- udvikling, og derfor vil parterne videreføre aftalen med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats. Det betyderat der bliver udviklet et arbejdsmiljø, at parterne er enige om at: • Videreføre aftale om Kompetenceudvikling med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats • Ophæve aftale om Kompetencefonden • Ophæve aftale om Fonden til udvikling af statens arbejdspladser (FUSA) • Tilpasse aftale om organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats -• Udarbejde en ny aftale som fremmer mulighederne for den nye fond inden udgangen af 2018. Der henvises til Bilag B. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ATP på 14,5 mio. kr. anvendes i 2018 til den nye Kompetencefond. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ophørte projekter på 11,4 mio. kr. anvendes i 2019 eller 2020 til den nye Kompetencefondkompetenceud- vikling.

Kompetenceudvikling. Med Akademikerne gik til forhandlingsbordet med et arbejdsmarked ønske om, at midlerne til kompe- tenceudvikling i hastig forandring højere grad bliver an- vendt til udvikling af medarbejdernes in- dividuelle kompetencer. heri er kompetenceudvikling af statens medarbejdere vigtig for ligeledes indeholdt et ønske om at sikre opgavevaretagelsen på arbejdspladserne, medarbejdernes faglige udvikling medarbej- dernes employability og employabilityadgang til kom- petenceudvikling gennem hele arbejdsli- vet. Har statens medarbejdere de rigtige kompetencer Som resultat af forhandlingerne vil der ske en målretning og tilpasning af parternes kompetenceindsats til fremtidens arbejdsmarked, giver det medarbejderne de bedst mulige forudsætninger for at lykkes og trives i deres arbejde, og samtidig giver det borgerne de bedst mulige velfærdsløsningerindivi- duel kompetenceudvikling. Parterne er derfor således enige om at fortsætte det gode samarbejde om kompetenceudvikling af statens medarbejdere. Lokal forankring er vigtig for at sikre, at kompetenceudviklingen understøtter den enkelte arbejdsplads' kerneopgave samtidig med, at lokal forankring giver mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker til faglig udvikling. For at sikre, at den partsfælles kompetenceindsats understøtter kompetenceudvikling af statens medarbejdere, er parterne enige om at lave en større omlægning af den partsfælles kompetenceindsatsindsats for kompetenceudvikling af statens medar- bejdere. Parterne vil fokusere Statens medarbejdere kan frem- adrettet søge om midler fra en nyetable- ret fond (Den Statslige Kompetencefond) til individuel, kompetencegivende kompe- tenceudvikling. Konstruktionen af den ny fond beror på et mål om, at midlerne i den partsfælles kompetenceindsats ved at samle midlerne hø- jere grad kommer ud til medarbejderne. De to hidtidige fonde, Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser (FUSA) og Kompetencefonden nedlægges, og mid- lerne overføres til Den Statslige Kompe- tencefond. Den Statslige Kompetencefond tilføres i en fond, der har fokus på individuel kompetencegivende kompetenceudvikling. I fonden kan statens medarbejdere søge midler til individuel kompetencegivendekompetenceudvikling. Parterne er enige om at overføre midlerne fra FUSA og den eksisterende kompetencefond til den nye karriere- og kompetencefond svarende til alt 172 mio. kr. Midlerne i overenskomstperiodenfonden fordeles på fire fondsområder– et for hver af de fire centralorganisationer opgjort efter lønsum – hvorfra medarbejderne kan søge om midler til kompetenceudvikling. Fonden finansieres af overenskomstrammenMidlerne fordeles som følger: - Akademikerne: 28. mio. pr. år - OAO: 12,4 mio. pr år - CO10: 9,2 mio. pr. år - LC: 7,5 mio. år. år Der kan søges om midler til: - Uddannelses- og kursusgebyr (ex moms) - Materialer - Transport og ophold Midlerne fra fonden tildeles alene ansøg- ninger, hvor der er arbejdsgivermedfi- nansiering samt en underskrift fra medar- bejder og nærmeste personaleleder. Par- terne fastlægger for hvert fondsområde rammekriterier for støtte. Parterne er enige om, at det partsfælles sekretariat Kompetencesekretariatet fort- sat varetager administrationen administration og tildeling af Kompetencefonden midler fra fondene samt bistår understøtter de lokale arbejdspladsers arbejde med ef- fekt af kompetenceudvikling. Herudover vil Kompetencesekretariatets konsulenter fortsat bl.a. varetage følgende opgaver: - Understøtte og rådgive statens ar- bejdspladser om kompetenceud- vikling bl.a. effekt og videndeling - Opsamling og formidling af erfa- ringer om kompetenceudvikling på statens arbejdspladser med rådgivning - Sekretariatsbetjene parternes ev- entuelle særlige indsatser inden for kompetenceudvikling. Der videreføres årligt en nettoudgiftsbevilling til Kompetencesekretariatet svarende til 19 mio. kr. i 2018. Kompetencesekretariatets nettoudgiftsbevilling finansieres eller på tværs af overenskomstrammen. Aftalen om kompetenceudvikling fra 2015 er et godt udgangspunkt for den partsfælles kompetenceindsats, og derfor vil parterne videreføre aftalen med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats. Det betyder, at parterne er enige om at: • Videreføre aftale om Kompetenceudvikling med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats • Ophæve aftale om Kompetencefonden • Ophæve aftale om Fonden til fondsområ- derne fx udvikling af statens arbejdspladser (FUSA) • Tilpasse aftale om organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats -• Udarbejde en ny aftale for den nye fond inden uddannelses- forløb Inden udgangen af 2018. Der henvises til Bilag B. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ATP på 14,5 mio. kr. anvendes i 2018 til den nye Kompetencefond. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ophørte projekter på 11,4 mio. kr. anvendes i 2019 eller 2020 til den nye Kompetencefonduddyber og kon- kretiserer parterne Den Statslige Kompe- tencefonds virke.

Kompetenceudvikling. Med et arbejdsmarked SUNDHEDSKARTELLETS KOMMENTARER Hensigten er at få synliggjort kommunens arbej- de med kompetenceudvikling for alle medarbej- dere, herunder ledere. I henhold til ”Rammeafta- le om medindflydelse og medbestemmelse” samt ”Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg” skal der – når en af parterne ønsker det – snarest muligt indledes drøftelser med henblik på fastlæggelse af retningslinjer. I de kommuner, hvor der er indgået en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse, skal der i hastig forandring er kompetenceudvikling henhold til denne rammeaftales § 8, stk. 3 aftales retningslinjer for proceduren for drøftelse af statens medarbejdere vigtig bl.a. de overordnede retningslinjer for at sikre opgavevaretagelsen på arbejdspladserneefter- og videre- uddannelse af medarbejdere, medarbejdernes faglige udvikling og employabilityherunder generel uddannelsesplanlægning. Har statens medarbejdere de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsmarkedSådanne retningslinjer kan fx fastlægge, giver det medarbejderne de bedst mulige forudsætninger for at lykkes og trives i deres arbejdehvordan, hvornår, og samtidig giver det borgerne de bedst mulige velfærdsløsningerpå hvilket grundlag en drøftelse skal finde sted, og hvordan der bliver fulgt op på den. Parterne Stk. 2Det øverste medindflydelses- og medbestemmel- sesudvalg skal regelmæssigt evaluere anvendel- sen af medarbejderudviklingssamtaler i kommu- nen, jf. § 5, stk. 3. Udgangspunktet for evalueringen af anvendelsen af MUS i kommunen er derfor enige om at fortsætte det gode samarbejde om kompetenceudvikling af statens medarbejdere. Lokal forankring er vigtig for at sikre, at kompetenceudviklingen understøtter den enkelte arbejdsplads' kerneopgave samtidig medalle medarbej- dere får en årlig MUS. Herudover kan evalueringen fx anvendes til • at måle tilfredsheden med MUS • at få viden om udviklingsmål og udviklingspla- ner, og• at få viden om opfølgning på MUS.Afhængig af resultaterne af evalueringen anbefa- les det, at lokal forankring giver mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker evalueringen følges op af initiativer, der kan bidrage til faglig udvikling. For at sikre, at den partsfælles kompetenceindsats understøtter kompetenceudvikling af statens medarbejdere, er parterne enige om at lave alle medarbejdere får en omlægning af den partsfælles kompetenceindsats. Parterne vil fokusere midlerne i den partsfælles kompetenceindsats ved at samle midlerne i en fond, der har fokus på individuel kompetencegivende kompetenceudvikling. I fonden kan statens medarbejdere søge midler til individuel kompetencegivendekompetenceudvikling. Parterne er enige om at overføre midlerne fra FUSA og den eksisterende kompetencefond til den nye karriere- og kompetencefond svarende til 172 mio. kr. i overenskomstperioden. Fonden finansieres af overenskomstrammen. Parterne er enige om, at Kompetencesekretariatet varetager administrationen af Kompetencefonden samt bistår statens arbejdspladser med rådgivning inden for kompetenceudvikling. Der videreføres årligt en nettoudgiftsbevilling til Kompetencesekretariatet svarende til 19 mio. kr. i 2018. Kompetencesekretariatets nettoudgiftsbevilling finansieres af overenskomstrammen. Aftalen om kompetenceudvikling fra 2015 er et godt udgangspunkt for den partsfælles kompetenceindsats, og derfor vil parterne videreføre aftalen med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats. Det betyder, at parterne er enige om at: • Videreføre aftale om Kompetenceudvikling med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats • Ophæve aftale om Kompetencefonden • Ophæve aftale om Fonden til udvikling af statens arbejdspladser (FUSA) • Tilpasse aftale om organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats -• Udarbejde en ny aftale for den nye fond inden udgangen af 2018. Der henvises til Bilag B. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ATP på 14,5 mio. kr. anvendes i 2018 til den nye Kompetencefond. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ophørte projekter på 11,4 mio. kr. anvendes i 2019 eller 2020 til den nye Kompetencefondårlig MUS.

Kompetenceudvikling. Med et arbejdsmarked afsæt i hastig forandring er kompetenceudvikling den løbende dialog om mål og resultater af statens medarbejdere vigtig undervisningen udarbejder leder og den ansatte i samarbejde en individuel efteruddannelsesplan. I drøftelsen af uddannelsesplanen indgår de behov for at sikre opgavevaretagelsen på arbejdspladsernekompetencer og kvalifikationer, medarbejdernes faglige udvikling og employabilityder udspringer af den undervisningsopgave, som den ansatte har ansvaret for, eller som lederen påtænker, den ansatte skal have ansvar for. Har statens medarbejdere de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsmarked, giver det medarbejderne de bedst mulige forudsætninger for at lykkes og trives Uddannelsesplanen kan indgå i deres arbejdeden individuelle Mus-samtale, og samtidig giver det borgerne de bedst mulige velfærdsløsningeruddannelsesplanen kan indgå som en del af referat af Mus-samtalen. Parterne er derfor enige om at fortsætte det gode samarbejde om kompetenceudvikling af statens medarbejdereNedenstående oversigt angiver betegnelser på den ansattes lønseddel for grundløn og centralt aftalte tillæg i henhold til denne overenskomst. Lokal forankring er vigtig for at sikreParagraf Betegnelser på den ansattes lønseddel § 5, at kompetenceudviklingen understøtter den enkelte arbejdsplads' kerneopgave samtidig medstk. 2 og 2a Grundløn § 6, at lokal forankring giver mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker til faglig udviklingstk. For at sikre1 Funktionstillæg § 7, at den partsfælles kompetenceindsats understøtter kompetenceudvikling af statens medarbejdere, er parterne enige om at lave en omlægning af den partsfælles kompetenceindsatsstk. Parterne vil fokusere midlerne i den partsfælles kompetenceindsats ved at samle midlerne i en fond, der har fokus på individuel kompetencegivende kompetenceudvikling2 Kval. Løn 4 år PROTOKOLLAT OM AFTALER OM NEDGANG I fonden kan statens medarbejdere søge midler til individuel kompetencegivendekompetenceudvikling. KONTANTLØN VED INDGÅ- ELSE AF LOKALE AFTALER OM PERSONALEGODER Parterne er enige om om, at overføre midlerne fra FUSA der mellem regionen og (lokale) repræsentanter for den for- handlingsberettigede organisation kan indgås aftale om, at regionen og den eksisterende kompetencefond til ansatte kan indgå aftale om nedgang i kontantløn for at modtage personalegoder. Aftalen kan angå såvel nedgang i de centralt aftalte løndele som nedgang i de lokalt af- talte løndele. Lønafledede ydelser (som fx pension og feriegodtgørelse) beregnes på grundlag af brut- tolønnen, dvs. den nye karriere- enkeltes aflønning forud for det løntræk, der finder sted som følge af aftalen mellem regionen og kompetencefond svarende til 172 mio. kr. i overenskomstperioden. Fonden finansieres af overenskomstrammenden ansatte. Parterne er enige om, at Kompetencesekretariatet varetager administrationen hidtidig regional praksis vedrørende tiltag om trivsel og sund- hed mv. (Aftale om trivsel og sundhed) samt uddannelse og kompetenceudvikling ikke påvirkes af Kompetencefonden samt bistår statens arbejdspladser aftalen, ligesom aftalen ikke ændrer arbejdsgivers praksis for at stille de ar- bejdsredskaber, der er nødvendige for arbejdets udførelse, til rådighed for medarbejde- ren. Krav om indgåelse af individuelle aftaler om nedgang i kontantløn kan ikke gøres til en forudsætning for ansættelsen. Protokollatet træder i kraft ved udsendelsen. Protokollatet kan opsiges skriftligt af hver af parterne med rådgivning inden for kompetenceudvikling. Der videreføres årligt en nettoudgiftsbevilling 3 måneders varsel til Kompetencesekretariatet svarende til 19 mio. krden 1. i 2018en måned. Kompetencesekretariatets nettoudgiftsbevilling finansieres af overenskomstrammen. Aftalen om kompetenceudvikling fra 2015 er et godt udgangspunkt for den partsfælles kompetenceindsatsLokale og individuelle aftaler efter dette protokollat fortsætter efter protokol- latets opsigelse uændret, og derfor vil til de bortfalder eller opsiges i henhold til bestemmelsen herom i de lokale og/eller individuelle aftaler, idet parterne videreføre aftalen med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats. Det betyderforudsætter, at parterne er enige sådanne aftaler in- deholder en bestemmelse om at: • Videreføre aftale om Kompetenceudvikling med tilpasninger grundet omstruktureringen af opsigelse. København, den partsfælles kompetenceindsats • Ophæve aftale om Kompetencefonden • Ophæve aftale om Fonden til udvikling af statens arbejdspladser (FUSA) • Tilpasse aftale om organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats -• Udarbejde en ny aftale for den nye fond inden udgangen af 201817. Der henvises til Bilag B. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ATP på 14,5 mio. kr. anvendes i 2018 til den nye Kompetencefond. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ophørte projekter på 11,4 mio. kr. anvendes i 2019 eller 2020 til den nye Kompetencefond.november 2010 For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx / Xxx Xxxx Xxxxxx For LÆRERNES CENTRALORGANISATION

Kompetenceudvikling. Med et arbejdsmarked i hastig forandring er kompetenceudvikling af statens medarbejdere vigtig for at sikre opgavevaretagelsen på arbejdspladserne, medarbejdernes faglige udvikling og employability. Har statens medarbejdere de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsmarked, giver det medarbejderne de bedst mulige forudsætninger for at lykkes og trives i deres arbejde, og samtidig giver det borgerne de bedst mulige velfærdsløsninger. Parterne er derfor enige om at fortsætte det gode samarbejde om kompetenceudvikling af statens medarbejdere. Lokal forankring er vigtig for at sikre, at kompetenceudviklingen understøtter den enkelte arbejdsplads' ’ kerneopgave samtidig med, at lokal forankring giver mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker til faglig udvikling. For at sikre, at den partsfælles kompetenceindsats understøtter kompetenceudvikling af statens medarbejdere, er parterne enige om at lave en omlægning af den partsfælles kompetenceindsats. Parterne vil fokusere midlerne i den partsfælles kompetenceindsats ved at samle midlerne i en fond, der har fokus på individuel kompetencegivende kompetenceudvikling. I fonden kan statens medarbejdere søge midler til individuel kompetencegivendekompetenceudviklingkompetencegivende kompetenceudvikling. Parterne er enige om at overføre midlerne fra FUSA og den eksisterende kompetencefond til den nye karriere- og kompetencefond svarende til 172 mio. kr. i overenskomstperioden. Fonden finansieres af overenskomstrammen. Parterne er enige om, at Kompetencesekretariatet varetager administrationen af Kompetencefonden samt bistår statens arbejdspladser med rådgivning inden for kompetenceudvikling. Der videreføres årligt en nettoudgiftsbevilling til Kompetencesekretariatet svarende til 19 mio. kr. i 2018. Kompetencesekretariatets nettoudgiftsbevilling finansieres af overenskomstrammen. Aftalen om kompetenceudvikling fra 2015 er et godt udgangspunkt for den partsfælles kompetenceindsats, og derfor vil parterne videreføre aftalen med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats. Det betyder, at parterne er enige om at: • Videreføre aftale om Kompetenceudvikling med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats • Ophæve aftale om Kompetencefonden • Ophæve aftale om Fonden til udvikling af statens arbejdspladser (FUSA) • Tilpasse aftale om organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats -• • Udarbejde en ny aftale for den nye fond inden udgangen af 2018. Der henvises til Bilag B. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ATP på 14,5 mio. kr. anvendes i 2018 til den nye Kompetencefond. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ophørte projekter på 11,4 mio. kr. anvendes i 2019 eller 2020 til den nye Kompetencefond.

Kompetenceudvikling. Med et arbejdsmarked Efter endt hoveduddannelse skal speciallægen i hastig forandring samfundsmedicin mestre en flerhed af roller og egenskaber, som • Medicinsk ekspert • Kommunikator • Sundhedsfremmer • Akademiker • Professionel • Samarbejder • Leder/administrator Kompetenceområder for den samfundsmedicinske hoveduddannelse er kompetenceudvikling anført i målbeskrivelsen med mål, konkretisering af statens medarbejdere vigtig mål, læringsmetoder og evalueringsmetoder. På side 12 er målbeskrivelsens kompetencekrav i hoveduddannelsen i samfundsmedicin omsat til kompetencekrav for at sikre opgavevaretagelsen hoveduddannelsesstilling med 1. samfundsmedicinske ansættelse i Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Sygehus og 2. samfundsmedicinske ansættelse hos Embedslægerne Nordjylland. Kompetenceskemaet på arbejdspladserne, medarbejdernes faglige udvikling og employabilityside 12 danner grundlag for udarbejdelse af den individuelle uddannelsesplan. Har statens medarbejdere Skemaet fungerer endvidere som grundlag for logbogen for aktuelle hoveduddannelsesstilling. Det er også karakteristisk for de rigtige kompetencer til fremtidens arbejdsmarked, giver det medarbejderne de bedst mulige forudsætninger for at lykkes og trives i deres arbejde, og samtidig giver det borgerne de bedst mulige velfærdsløsninger. Parterne er derfor enige om at fortsætte det gode samarbejde om kompetenceudvikling af statens medarbejdere. Lokal forankring er vigtig for at sikrelægelige opgaver på Socialmedicinsk Enhed, at kompetenceudviklingen understøtter den enkelte arbejdsplads' kerneopgave samtidig medlæring bliver en cirkulær proces, hvor uddannelseslægen springer på et sted i cirklen og efterhånden får en forståelse af de mange elementer cirklen – og socialmedicinen - er bygget op af. Med andre ord, så foregår læring inden for det socialmedicinske fagområde ikke som en linær læringsproces, hvor det ene ”håndgreb” er en forudsætning for, at lokal forankring giver mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders ønsker til faglig udviklingdet næste ”håndgreb” kan læres. For at sikre, at den partsfælles kompetenceindsats understøtter kompetenceudvikling af statens medarbejdere, er parterne enige om at lave en omlægning af den partsfælles kompetenceindsats. Parterne vil fokusere midlerne i den partsfælles kompetenceindsats ved at samle midlerne i en fond, der har fokus på individuel kompetencegivende kompetenceudvikling. I fonden kan statens medarbejdere søge midler til individuel kompetencegivendekompetenceudvikling. Parterne er enige om at overføre midlerne fra FUSA og den eksisterende kompetencefond til den nye karriere- og kompetencefond svarende til 172 mio. kr. i overenskomstperioden. Fonden finansieres af overenskomstrammen. Parterne er enige om, at Kompetencesekretariatet varetager administrationen af Kompetencefonden samt bistår statens arbejdspladser med rådgivning inden for kompetenceudvikling. Der videreføres årligt en nettoudgiftsbevilling til Kompetencesekretariatet svarende til 19 mio. kr. i 2018. Kompetencesekretariatets nettoudgiftsbevilling finansieres af overenskomstrammen. Aftalen om kompetenceudvikling fra 2015 er et godt udgangspunkt for den partsfælles kompetenceindsats, og derfor vil parterne videreføre aftalen med tilpasninger grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats. Det Disse forhold betyder, at parterne det ikke giver mening detaljeret at angive i hvilken rækkefølge kompetencerne erhverves. Derimod kan der angives grupper af kompetencer, som uddannelseslægen vil erhverve i løbet af en periode, og det kan angives, om perioden er enige først, midt eller sidst i ansættelsen. Nedenfor angives retningslinier for en sådan gruppering af kompetencerne. Kompetencer som erhverves først: Det drejer sig først og fremmest om atkompetencer inden for rollen som generel samfunds- og socialmedicinsk ekspert med træning i at lave socialmedicinske vurderinger. Dernæst om kompetencer inden for rollen som samarbejder, idet hovedparten af socialmedicinsk arbejde bygger på tværfaglighed. H3, H4, H5, H6, H31, H33, H34, H46, H48, H49, H50. Kompetencer som erhverves midtvejs: • Videreføre aftale om Kompetenceudvikling med tilpasninger grundet omstruktureringen Det vil typisk være kompetencer inden for rollen ”Kommunikator”, ”Leder”, ”Akademiker” og ”Professionel”. Fokus er her gradvis at få indsigt i og reagere på forhold af den partsfælles kompetenceindsats • Ophæve aftale om Kompetencefonden • Ophæve aftale om Fonden til udvikling af statens arbejdspladser (FUSA) • Tilpasse aftale om organisering af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling i staten grundet omstruktureringen af den partsfælles kompetenceindsats -• Udarbejde en ny aftale betydning for den nye fond inden udgangen af 2018sundhed, at kunne formidle social- og samfundsmedicinsk viden, at kunne lede teams eller arbejdsgrupper og at forankre professionel selvledelse. Der henvises til Bilag B. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ATP på 14,5 mio. kr. anvendes i 2018 til den nye Kompetencefond. Engangsbeløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2015 vedrørende ophørte projekter på 11,4 mio. kr. anvendes i 2019 eller 2020 til den nye KompetencefondH32, H45, H51, H52, H53, H66, H67, H68, H69, H70.