Sammenhængskraft og medborgerskab. Problemkompleks for indsatsområdet
Sammenhængskraft og medborgerskab. Problemkompleks for indsatsområdet Boligafdelingerne i helhedsplanen har en høj andel af udsatte voksne, der har brug for hjælp og støtte for at kunne bo selv, fx beboere med udfordringer som misbrug, psykisk sygdom, ensomhed og generel mistrivsel. Disse beboere deltager ikke i lokalområdets eller afdelingernes aktiviteter og er ofte i konflikt med naboer eller myndigheder. 22% af beboere fra Beboerprojekt Bispebjerg og 28% fra Beboerprojekt Puls angiver at være utrygge ved disse naboer, mod 18% i alle 66 helhedsplaner (VIVE 2018). Sundhedsprofil 2017 viser, at Bispebjerg ligger langt over KK-snit ift. risikofaktorer. Der er flest med højt stressniveau, dårlig mental sundhed og 23% har svage sociale relationer. Helhedsplanernes sociale viceværter/boligrådgivere havde i 2019 over 300 sager i afdelingerne. Der er et stort behov for en indsats målrettet udsatte voksne, der har brug for støtte for at deltage i samfundet. Hvilket også underbygges af netop det ønske fra bestyrelser og ejendomsfunktionærerne. Tal fra SOF’s Bolig- og beskæftigelsesenhed viser mange sager i området. I 2019 var der 104 rekvisitioner på fogedsager, 126 andre sager hos boligrådgiverne, og yderligere 30 SKP-indsatser. Københavns kommune har anvisningsret til 12 af de 14 afdelinger, og her var var der i 2019 42 boligsociale anvisninger. Registreringer fra boligorganisationerne i 2019 viser over 130 husordenssager og ca. 40 restanceudsættelser i helhedsplanens afdelinger. Lokalt engagement fx i beboerdemokrati, områdefornyelsens arbejdsgrupper, valg og lokalområdets andre muligheder for indflydelse er udfordret, særligt blandt indvandrere og efterkommere og blandt unge. Disse beboere deltager kun i meget lille omfang i afdelingsmøder og valg. Opstillingskredsens valgdeltagelse ved folketingsvalget 2019 var den næstlaveste i Danmark (tal fra DST). Beboerne bruger i højere grad fritidstilbud i og udenfor boligområdet end i andre områder omfattet af en helhedsplan, men samtidig er meget få aktive i frivilligt arbejde. Dette kan hænge sammen med, at kun 42 % (Beboerprojekt Bispebjerg) og 37% (Beboerprojekt Puls) af beboerne oplever, at boligområdet giver en følelse af fællesskab, mod 49% i alle områder omfattet af HHP (VIVE 2018). Undersøgelsen fra VIVE viser, at tilliden til at andre beboere i området vil reagere, hvis børn og unge har grænseoverskridende adfærd, er mindre end i andre områder. Den lave grad af tillid til naboerne og et ønske om at flytte fra hele 59% af beboerne understrege...
Sammenhængskraft og medborgerskab. Problemkompleks for indsatsområdet Løvvangen er et mangfoldigt område, med ca. 35 forskellige etniciteter i afd. 12. 72 % af beboerne svarer, at de har det godt sammen med øvrige beboere af samme etniske baggrund som deres egen – og 65 % svarer at have det godt med beboere af forskellig etnisk baggrund end deres egen, hvilket er hhv. 2 og 5 % højere i sammenligning med gennemsnittet for andre områder med boligsociale helhedsplaner52. Ydermere svarer 89%, at de er tilfredse med at bo i boligområdet, hvilket er 14 % flere end gennemsnittet for andre områder med boligsociale helhedsplaner53. Dette udgangspunkt søger denne indsats at bygge videre på. Dette med et mål om, i endnu højere grad at understøtte diversitet og mangfoldighed i Løvvangen - og at anvende denne som en force i både den interne og den eksterne fortælling om Løvvangen – dvs. en styrkelse af boligområdets selvfortælling og sammenhængskraft, lokale relationer og rum for forskellighed. Målet er videre at sikre, at flere beboere i afd. 12 bliver en del af det brede fællesskab, får styrket sin samfundsmæssige deltagelseskompetence og at flere således bliver aktivt deltagende i samfundet. Stemmedeltagelse i Løvvangen, ved seneste kommunalvalg i 2017, ligger ca. 13 pct. lavere (54,6 %) end i Aalborg Kommune (67,7%) og knap 3 pct. lavere end andre boligområder med helhedsplaner (57,5%). Sammen tendens gør sig gældende for seneste Folketingsvalg i 2019 hvor stemmedeltagelsen var godt 10 pct. lavere i Løvvangen (71,5 %) end på kommuneniveau (82,3%) og 3 pct. lavere end i andre boligområder med helhedsplaner (74,7%) – og seneste Europaparlamentsvalg var stemmedeltagelsen i Løvvangen (45,1 %) knap 17 pct. lavere end på kommuneniveau (62,0%) og 6 pct. lavere end i andre områder med helhedsplaner (51,6%). Tendensen ønskes brudt, hvorfor der vil blive iværksat understøttende initiativer ift. at sikre sammenhængskraft i området og der vil blive arbejdet fokuseret med demokratiske processer54. Der vil blive målt på andelen af beboere som er aktive i foreningslivet, både i og udenfor Løvvangen, da aktiv deltagelse er en positiv faktor ift. deltagelse i det samfund man er en del af. Løvvangen ligger i 2018 under niveau af gennemsnittet i andre boligområder med helhedsplaner – dette med 3 % under andre boligområder, når der er tale om aktiv deltagelse i foreninger i boligområdet, og 5 % under gennemsnit, ved aktiv deltagelse i foreninger udenfor boligområdet55. Erfaringer fra tidligere boligsociale indsatser i ...
Sammenhængskraft og medborgerskab. Problemkompleks for indsatsområdet Områderne har en beboersammensætning med relativt store andele af sårbare og udsatte borgere, store andele af beboere med ikkevestlig baggrund, samt stor diversitet i etnicitet. Det giver udfordringer mht. kommunikation på tværs af sprog og kultur, både mellem beboerne, og mellem beboere og det offentlige. Det giver også udfordringer omkring frivillighed og foreningsliv, hvor de kulturelle barrierer er store. Andelen af beboere som føler sig utrygge i relation til psykisk syge personer, og i forhold til personer de ikke kender er relativ høj. Ca. hver femte (18 %) af de adspurgte i forhold til begge målgrupper giver udtryk for dette.1 Andelen af borgere (18-64-årige) med kontakt til lokal- eller regionalpsykiatri (2019) • Løget Høj – 4,9 % • Møllevangen – 6,4 % • Vestbyen – 7,0 % • Nørremarken – 4,3 % • Vejle Kommune (reference) – 3,4 % (Kilde: Vejle Kommunes boligsociale monitoreringsværktøj) Andelen af beboere der er enlige forsørgere (2020): • Løget Høj – 13 % • Møllevangen – 12 % • Vestbyen – 9 % • Nørremarken – 14,3 % • Vejle Kommune (reference) – 5 % (Kilde: Vejle Kommunes boligsociale monitoreringsværktøj) Andelen af enlige uden børn (2021) • Løget Høj – 52,80 % • Møllevangen – 54,46 % 1 Jf. VIVE’s Trygheds- og Trivselssurvey fra 2018, tabel 1.5. • Vestbyen – 67,30 % • Nørremarken – 34,66 % • Vejle Kommune (reference) – 36,78 % (Kilde: LBF Beboerdata) Andelen af enlige forsørgere er højere end gennemsnittet for Vejle Kommune, det samme er gældende for andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund. Der er således behov for et øget fokus på at understøtte denne gruppe af beboere lokalt set. De boligsociale medarbejdere vil blandt andet understøtte borgerne i områderne som bindeleddet mellem boligforeninger og kommunale aktører i områderne. Ser man på andelen af enlige uden børn, er den gruppe markant højere i tre af boligområderne og dermed en gruppe, som også kræver opmærksomhed i den kommende helhedsplan, f.eks. gennem håndholdte sociale indsatser og gennem et tæt samarbejde mellem hjemmeplejen, boligforeningerne og medarbejdere i den boligsociale helhedsplan med henblik på at løfte områderne bredt set fx i regi af den sociale vicevært. Herunder særligt på den delmængde af borgere med kontakt til lokal- eller regionalpsykiatrien. Ser man på tallene ovenfor ligger alle fire områder højere end resten af Vejle Kommune, og særligt i de to nye områder Møllevangen og Vestbyen er målgruppen størst. Den boligsociale vicevær...
Sammenhængskraft og medborgerskab. Projektleder 25 % Andel af fælleslokaler 25 % Andel af kursusudgifter og supervision 25 % Andel af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse Andel af løn til lokal administrativ medarbejder 2055024 1975024 2055024 2115024 818200960 418 96 250 100 150 100 Boligsocial medarbejder 7 - Ansvarlig for tryghedsindsats (21) 707 679 696 714 2.796 1.996 400 400 0 Boligsocial medarbejder 8 - partnerskabsstilling (22) 662 635 651 667 2.615 115 300 300 1.900 Boligsocial medarbejder 9 - partnerskabsstilling (23) 662 635 651 667 2.615 1.083 329 192 1.011 0 0 Aktivietsmidler (24) 100 100 100 100 400 400 0 0 0 0 0 Lokal evaluering (25) 15 15 15 15 60 60 0 0 0 Samlet medfinansiering 12.169 Balance 0 Tværgående_admin.udgifter (Vælg udgiftstype)
Sammenhængskraft og medborgerskab. Problemkompleks for indsatsområdet Værebro Park har en større andel af socialt udsatte beboere end de fleste andre boligområder i Gladsaxe Kommune. Det forventes, at beboere med social udsathed i særlig grad kan blive ramt af uvished, usikkerhed eller utryghed som følge af de forventede store fysiske forandringer i området, herunder flytning/genhusning og nye, evt. midlertidige beboere. De forventede fysiske forandringer, flytning og genhusning mv. antages dog at påvirke alle beboere, og gør det ekstra vigtigt med tydelig information og kommunikation, opsøgende arbejde og understøttelse af områdets fællesskaber. Den boligsociale helhedsplan kommer særligt til, i et tæt samarbejde med den fysiske helhedsplan, at have fokus på følgende problemstillinger: • Utryghed og bekymringer i forbindelse med fysisk udvikling og helhedsplan, herunder genhusning og midlertidige lejere/beboere samt udfordringer med at forstå processerne omkring den fysiske helhedsplan • Udsatte voksne (ensomhed, psykisk sygdom, uhumske lejligheder) • Udfordringer med manglende sammenhold og udfordret naboskab i området pga af stor beboerudskiftning og midlertidige lejemål • Beboere med minoritetsbaggrund, der ikke kender til og forstår det danske samfund og det danske sprog, og derfor har svært ved at begå sig eller deltage i lokalsamfundet. Problemstillingerne uddybes nærmere nedenfor. Det forventes at den fysiske helhedsplan kommer til at medføre, at alle beboere skal genhuses i en længere periode. Planlægningen af dette og samtalerne med beboerne om deres fremtid forventes at begynde kort efter at renoveringen er vedtaget. Den fysiske helhedsplan forventes vedtaget i starten af 2024. I forbindelse med den fysiske helhedsplan står både beboerhuset med cafe og aktivitetslokaler og det nuværende center med butikker, læge, lokalt værtshus, bibliotek, klublokaler mm. til at blive revet ned, såfremt at den fysiske helhedsplan vedtages. Boligorganisationen arbejder sammen med kommunen på at udvikle de kommunale områder og boligorganisationens områder i fællesskab, herunder udviklingen af et fælles kultur- og beboerhus. Samt nye muligheder for dagligvarebutikker. Således står Værebro Park over for store, fysiske forandringer, som kan skabe usikkerhed blandt afdelingens beboere og kræver tydelig kommunikation og inddragelse. Det planlægges dog ikke at rives beboerhuset ned før et ny nyt hus er klar til ibrugtagen. Gladsaxe Kommunes spørgeskemaundersøgelse fra 2021 viser endvidere, at en stor de...
Sammenhængskraft og medborgerskab. Forskelligheden i boligområdernes beboersammensætning udfordrer den sociale kapital, hvorfor formålet med dette indsatsområde er at udvikle aktive medborgere i fællesskaber. Fællesskab skaber sammenhængskraft og ved at øge sammenhængskraften i boligområderne, og stimulere flere beboere til at være aktive medborgere, udvikles robuste og bidragende mennesker. Det giver boligområdernes børn og unge positive rollemodeller, hvori de kan spejle sig og derved selv turde agere som aktive medborgere. Både i boligområderne, men i høj grad også i og med det omkringliggende samfund. Tankegangen trækker tråde ind i visionerne i Nyborg Kommunes Ensomhedsstrategi – Sammen om at fremme fællesskaber4, Ungepolitikken5 og Børn- og ungepolitikken6, hvor målet er at skabe robuste individer blandt andet gennem inddragelse i positive fællesskaber.
Sammenhængskraft og medborgerskab. Delaftalen gælder fra - til: Delaftalens parter:
Sammenhængskraft og medborgerskab. Problemkompleks for indsatsområdet Nye ressourcestærke grupper flytter ind i bydelen, nye mødesteder opstår og særligt i den største af helhedsplanens tre boligafdelinger, Lundtoftegade, har aktive beboere og afdelingsbestyrelsen de seneste par år sat en række nye initiativer i gang, som har styrket naboskabet og de sociale netværk. Men der er fortsat en relativ stor gruppe beboere, som føler sig udenfor fællesskabet og er utrygge ved at bo i området. Fra LBF’s survey ’Tryghed og trivsel’ har vi en række data om beboernes oplevelse specifikt i de tre boligafdelinger i helhedsplanen: • 21 %/16 %3 af de adspurgte beboere angiver, at de grundlæggende føler sig utrygge i deres eget boligområde (67 %/71% føler sig grundlæggende trygge og resten er hverken/eller) • 52 %/52 % mener ikke, at boligområdet giver en følelse af at høre til i et fællesskab • 57 %/63 % er enig i, at folk i boligområdet er villige til at hjælpe naboer • 69 %/74 % er enig i, at folk aktivt vil hjælpe til, at boligområdet bliver bedst muligt at bo i • Stemmeprocenten blandt beboerne i afdelingerne var ved seneste kommunalvalg XX % (afventer data fra LBF) Fra forskningen ved vi, at oplevelsen af utryghed ikke nødvendigvis knytter sig til bestemte begivenheder. Vi ved også, at mennesker, der er i socialt sårbare situationer, eller har svage netværk og ikke er en del af et fællesskab, er særligt udsatte og oftere føler sig utrygge. Det giver derfor god mening, at den boligsociale indsats arbejder på at understøtte netværk og styrke naboskabet i afdelingerne. Det handler især om at gøre
Sammenhængskraft og medborgerskab. Her skrives fx 'Projektleder X%' Her skrives fx 'Andel af fælleslokaler X%' Andel af kursusudgifter 25 % Her skrives fx 'Administrativ medarbejder X%' Andel af projektlederløn Andel af udgifter til leje & drift af lokaler Andel af udgifter til kurser /efteruddannelse Andel af løn til lokal administrativ medarbejder 2304118 2104218 2144518 2214618 875174720 65084 177 90 48 72 0