Høring. Fordringer, hvis stamdata ser umiddelbart fejlagtige ud og derfor ikke består frasorteringsreglerne i NyMF, vil blive midlertidigt placeret til høring i NyMF og gennemgå en høringsproces, hvor fordringen underkastes en nærmere undersøgelse i samarbejde med Fordringshaver. En placering til høring indebærer, at den oversendte fordring afviger i et eller andet omfang fra normal- billedet for den konkrete fordringstype, og filteret i NyMF har derfor markeret den til afklaring. En sådan afklaring vil ske gennem en nærmere dialog mellem RIM og Fordringshaver for at kortlægge årsagerne til, at fordringen blev frasorteret i første omgang. Placering i høringsportalen vil typisk finde sted for fordringer med værdier, der ligger markant uden for normalbilledet for fordringstypen, hvor normalbilledet er baseret på Fordringshavers oplysninger om sæd- vanlige værdier og praksis for håndteringen af den konkrete fordringstype. Såfremt dialogen i høringsfasen med Fordringshaver afklarer problemstillingen, vil fordringen videresen- des til PSRM til inddrivelse på normal vis. Medfører høringsfasen ikke en afklaring af problemet med den manglende information om den oversendte fordring inden for en nærmere aftalt tidsfrist, vil fordringen blive afvist, jf. pkt. 9.1.
Høring. Sagen har været i høring på høringsportalen, i § 2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg. Landbrug & Fødevarer hilser Kommissionens forslag til ny forordning om nye planteforædlingsteknikker velkommen og anbefaler, at Danmark arbejder for forslagets vedtagelse. Landbrug & Fødevarer finder det hensigtsmæssigt, at der med forslaget lægges op til at undtage planter og produkter herfra fra den generelle regulering af genmodificerede organismer, når de er forædlet ved hjælp af visse nye genteknologier i kategorien NGT 1. Særligt de målrettede mutagenese-teknikker er vigtige redskaber til at udvikle afgrøderne og dermed imødegå de massive udfordringer i forhold til klima, bæredygtighed m.v., som landbruget og fødevareproduktionen står overfor. Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens fokus på at fremme europæiske landbrugeres og fødevareindustris globale konkurrenceevne rigtig og nødvendig, da mange tredjelande allerede tillader anvendelsen af NGT-metoder. Landbrug & Fødevarer finder det særdeles uheldigt, at der lægges op til at forbyde alle planter forædlet med de nye forædlingsteknikker i økologien, og anbefaler derfor, at Danmark arbejder for, at afgrøder fremavlet med målrettede mutagenese-teknikker, hvor der ikke indsættes genmateriale (SDN-1), undtages fra dette forbud. Det er vigtigt i forhold til at sikre økologernes adgang til nye forbedrede plantesorter. I forslaget er der lagt op til, at der er fuld gennemsigtighed i, hvilke metoder der er anvendt i forædlingen af nye sorter; derfor bør økologisektoren selv kunne vælge de sorter, som fremmer denne produktionsmetode. På den baggrund mener Landbrug & Fødevarer, at spørgsmålet om anvendelse af NGT i økologien burde reguleres i økologiforordningen og ikke i dette forslag. Landbrug & Fødevarer kan støtte forslaget om, at afgrøder udviklet med disse teknikker ikke skal være omfattet af de geografiske dyrkningsundtagelser i henhold til udsætningsdirektivets artikel 26b. Landbrug & Fødevarer kan ligeledes støtte, at planter og produkter herfra, som ikke opfylder de objektive kriterier for at være en NGT 1-kategori, fortsat skal være omfattet af den gældende GMO- regulering, og at der derfor skal søges om tilladelse til forsøgsudsætning og markedsføring. Det er dog meget positivt, at der lægges op til at justere på de krav, der stilles til vurderingen af disse NGT 2- afgrøder. Det er endvidere særdeles positivt, at Kommissionens forslag på hensigtsmæssig måde adresserer de ud...
Høring. Sagens faktiske omstændigheder har i forbindelse med et udkast til afgørelse været sendt i høring hos Coop. Selskabets høringssvar har givet anledning til følgende bemærkninger: Coop anfører for det første: ”Finanstilsynet har tilsyneladende misforstået den omlægning de selvstændige brugsforeninger foretog ved indgangen til 2010, da man overførte den afgrænsede pulje fra Topdanmark til brugsforeningerne selv. Omlægningen indebar, at brugsforeningerne etablerede en selvfinansierende lukket ordning, hvori alene brugsforeninger, som er medlemmer af Coop amba, kan deltage, at ordningen alene omfatter ejendomsskader og visse ansvarsskader, og at medlemmerne ikke har retskrav på dækning udover de midler, der til enhver tid måtte være til stede i puljen. Ordningen minder i alle relevante henseender om selvforsikringsordningen kendt som ”Miljøforeningen af 1992”…” Hertil bemærker Finanstilsynet, at det af forsikringssamarbejdsaftalen mellem brugsforeningerne og Coop Danmark A/S fremgår, at: ”Omfattet af aftalen er Brugsforeninger (Brf.) med franchiseaftale med Coop Danmark A/S (Coop). Udmeldte Brf. kan deltage efter accept fra forsikringsudvalget.” Brugsforeninger, som ikke er medlemmer af Coop amba, kan således også deltage i ordningen. Det fremgår endvidere af forsikringssamarbejdsaftalen og af mail af 21. maj 2014, at ordningen for de selvstændige brugsforeninger omfatter følgende dækninger: all risks forsikring/propertyforsikring, erhvervs- og produktansvar, arbejdsskadeforsikring, motorkøretøjsforsikring for person- og varebil, transportforsikring, entrepriseforsikring, rejseforsikring for alle ansatte, kollektiv heltidsulykkesforsikring for bestyrelsesmedlemmer i brugsforeningerne, direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring, kriminalitetsdækning og hacker/cyber-risk. Der er således tale om forsikringsprodukter af enhver art, som dermed ikke er begrænset til skader af speciel karakter. Xxxx fremfører i høringssvaret for det andet, at: ”Hverken Coop amba, Coop Danmark eller andre selskaber i Coop koncernen har på noget tidspunkt dækket skader hos brugsforeningerne eller givet brugsforeningerne risikoafdækning for sådanne skader eller modtaget vederlag fra brugsforeningerne for noget sådant. Coop Danmark A/S har i tiden efter brugsforeningernes omlægning af deres forsikringsforhold alene i sin egenskab af administrator modtaget et kostprisbaseret administrationshonorar for håndtering og forvaltning af puljen efter instruks for brugsforeningerne, som ved omlægn...
Høring. Aftaleudkastet har været i høring hos Ældrerådene, som generelt er positive overfor, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har fokus på at nedbringe antallet af ledige ældreboliger, og som udtrykker tilfredshed med de seneste initiativer, herunder markedsføringen overfor de studerende i forbindelse med studiestart. Et enkelt ældreråd udtrykker bekymring for huslejeniveauet ved en eventuel sammenlægning af boliger til større familieboliger og deraf følgende problemer med udlejning. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal understrege, at aftalen ikke vil påvirke de kommunale visitationskriterier for tildeling af ældreboliger, som forbliver uændrede. Alle +65-årige, som er visiteret til en ældrebolig, vil fortsat kunne få en ældrebolig. Hensigten med udlejningsaftalen er at afprøve i hvilket omfang, de ledige ældreboliger kan udlejes til andre målgrupper uden ombygning og/eller huslejenedsættelse og dermed mindske stigningen i tomgangshuslejeudgifter. Høringssvarene i deres fulde længde er vedlagt i bilag 2. Boligselskabernes Landsforening, 1. kreds, behandler aftaleudkastet sideløbende, og der tages derfor forbehold for eventuelle ændringsforslag til aftaleteksten, som kræver fornyet politisk behandling. Det skal bemærkes, at ældreboligerne indgår som et tema i den kommende hovedaftale mellem de almene boligorganisationer og Københavns Kommune. Udlejningsaftalen vedrørende ældreboligerne vil ikke påvirke denne hovedaftale. Hovedaftalen vil særskilt blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Høring. Sagen har ikke været sendt i høring.
Høring. Sagen har været i høring § 5-udvalget (fiskeri).
Høring. Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje), og repræsentanter fra turbådene er blevet hørt. DFPO anbefaler for torsk, at kvoterne for 2024 fastsættes på samme niveau som i 2023 (489 tons i vestlig Østersø og 595 tons i østlig Østersø), og at reglen om, at torsk kun må fanges som bifangst, fjer- nes. DFPO anfører, at ICES beskriver en fremgang for begge torskebestande, og konstaterer, at selv om bestandene endnu er noget mindre end ønsket, så har fiskeritrykket ikke været så stort, at væksten er forhindret. DFPO opfordrer desuden til, at systemet med lukkede områder og perioder undergår et ser- viceeftersyn, så fiskerne får mulighed for at fiske i områder og perioder, hvor bifangsten af torsk er lille. Det er vigtigt, at man giver fiskerne så gode muligheder som muligt for at opretholde et fiskeri. For rødspætte ønsker DFPO kvoten sat i overensstemmelse med ICES' vurdering af bestandens størrelse til 17.947 tons. De argumenterer for at ændre restriktionerne vedrørende landingsforpligtelse for små rød- spætter. Med hensyn til laks ønsker DFPO en genoptagelse af et kommercielt dansk laksefiskeri i Øster- søen. Der henvises til, det ikke er fiskeriet, der har reduceret produktionen af laks – det er ødelæggelsen af deres naturlige gydeområder i elvene. For vestsild anbefaler DFPO en kvote baseret på EU's forvalt- ningsplan på 27.346 tons. Fordeles denne mængde med 50 pct. til 22-24 og 50 pct. til 3a, vil det give en kvote til Østersøen på 13.673 tons. For central sild foreslås kvoten fastsat efter den seneste rådgivning, selv om DFPO deler den udbredte skepsis i forhold til validiteten af ICES nye model. DFPO finder såle- des, at kvoten således bør derfor sættes til mindst 52.549 tons, og samtidig skal forslaget om kun at måtte fange mængden som bifangst fjernes. For brisling anbefales kvoten fastsat baseret på den biolo- giske rådgivning og forvaltningsplanen, idet man bør undlade at begrænse brislingfiskeri af hensyn til sildens situation. Med hensyn til sperling vil DFPO komme med bemærkninger, når den nye rådgivning foreligger. Med hensyn til laks finder DFPO, at man fra dansk side har historiske rettigheder til fiskeri af laks, men at disse blev tilsidesat, da man på et rådsmøde for et par år siden med henvisning til ICES besluttede at ændre forvaltningen af laksefiskeriet. DFPO ønsker, at man fra dansk side nu stiller sig kritisk over for den ændring af forvaltningen der blev sat...
Høring. 69, stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes afgørelse om ændret samvær samt afgørelse om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted, indhente udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen.
Høring. Forsyningstilsynet har gennemført offentlig høring af den anmeldte standardiseret vej- ledning som denne forelå den 29. januar 2021. Den offentlige høring er gennemført fra den 3. februar 2021 til og med den 16. februar 2021. Forsyningstilsynet har modtaget høringssvar fra Better Energy A/S, EuroWind Project A/S, Wind Denmark samt samlet høringssvar fra European Energy, Be Green og Nor- dic Solar.
Høring. Lovforslaget har været sendt til høring hos Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Land- brugets Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Akademikernes Centralorganisa- tion, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, KL, Danske Regioner, Kriste- lig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, IT-Branchen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Advokatrådet, Personalestyrelsen og Dommerfor- eningen.