Retsgrundlaget. Offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013) indeholder i § 33, nr. 3 og 5, og § 34, bl.a. følgende: ”§ 33. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til: …
Retsgrundlaget. Udbuddet foretages som et offentligt udbud i henhold til EU-direktiv 2004/17/EF, jf. bekendtgørelse nr. 936 af 16. september 2004, forsyningsvirksomhedsdirektivet.
Retsgrundlaget. Tilbudslovens § 8, stk. 3, lyder: ”Udbyderen kan forkaste et tilbud, såfremt det findes overvejende sand- synligt, at den bydende er ude af stand til at gennemføre arbejdet i til- fredsstillende kvalitet, på hensigtsmæssig og forsvarlig måde og i rette tid.” I de specielle lovbemærkninger til bestemmelsen står: ”Stk. 3 om den overvejende sandsynlighed for, at tilbudsgiveren ikke kan gennemføre arbejdet i overensstemmelse med sit tilbud, gengiver gæl- dende § 8, stk. 3, i loven. Sidste punktum i gældende stk. 3 om pligten til at begrunde en sådan afgørelse er dog overført til forslagets § 14, stk. 3, jf. bemærkningerne hertil. Bestemmelsen har samme funktion som udbudsdirektivets artikel 55 om unormalt lave bud. Der er tale om en undtagelse fra udgangspunktet om, at ordren skal tildeles det bedste tilbud. Bestemmelsen skal derfor fortol- kes indskrænkende. Bestemmelsen kan ikke bruges til at tage en tidligere foretaget udvælgelse af tilbudsgiverne op til revurdering, uanset om ud- vælgelsen er sket ved direkte henvendelse efter § 6, stk. 3, eller på grund- lag af udvælgelseskriterier/mindstekrav efter § 6, stk. 1 og 2. Den fore- slåede (og gældende) § 8, stk. 3, kan således alene anvendes på forhold, som udbyderen ikke burde have taget stilling til ved udvælgelsen af til- budsgiverne.” Artikel 55 i det tidligere gældende udbudsdirektiv (direktiv 2004/18/EF), som lovbemærkningerne henviser til, lyder således: ”1. Hvis tilbud vedrørende en bestemt kontrakt forekommer at være unor- malt lave i forhold til ydelsen, skal den ordregivende myndighed, inden den kan afvise sådanne tilbud, skriftligt anmode om sådanne oplysninger om de pågældende tilbuds sammensætning, som den anser for relevante. Disse oplysninger kan især omhandle
Retsgrundlaget. Erstatningsansvarslovens § 2 lyder således: ”§ 2. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ydes, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Må det antages, at skadelidte vil lide et er- hvervsevnetab på 15 pct. eller derover, ydes erstatning indtil det tids- punkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over ska- delidtes fremtidige erhvervsevne. Arbejdsskadesikringslovens § 77 lyder således: ”§ 77. Ydelser i henhold til loven kan ikke danne grundlag for regres- krav mod en skadevolder, der har pådraget sig erstatningspligt over for tilskadekomne eller deres efterladte, jf. dog § 10 a. Tilskadekomnes eller de efterladtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes, i det om- fang der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til de pågældende ef- ter denne lov. Krav på erhvervsevnetabserstatning efter erstatnings- ansvarsloven nedsættes dog ikke som følge af, at der er betalt eller er pligt til at betale midlertidig erhvervsevnetabserstatning efter denne lov.” Arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 2, lyder således: ” Stk. 2. Den erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvars- forsikringsselskab har krav på at få godtgjort erstatning og godtgørelse fra arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervs- sikring af bidrag, jf. § 55, når der er udbetalt erstatning eller godtgørelse som følge af arbejdsskaden til tilskadekomne eller dennes efterladte. Kravene fra den erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes an- svarsforsikringsselskab omfatter erstatnings- og godtgørelsesbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarke- det Erhvervssikring har pligt til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.” Den ovenfor citerede bestemmelse i arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 2, blev indført ved § 40, stk. 2, i lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade (arbejdsskadeloven) (arbejdsskadeforsikringsloven) og fik følgen- de ordlyd: ” Stk. 2. Er der som følge af arbejdsskaden udbetalt skadelidte eller dennes efterladte erstatning af en erstatningsansvarlig skadevolder eller dennes forsikringsselskab, har skadevolderen henholdsvis forsikrings- selskabet krav på af arbejdsskadeforsikringsselskabet at få godtgjort det erstatningsbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet har pligt til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.” I det lovforslag, der lå til grund for arbejdsskadeloven fra 1992 (Lovforslag nr. L 168 af 18. december 1991), h...
Retsgrundlaget. 4.1 Sundhedsloven mv.
Retsgrundlaget. Det er i parternes overenskomst bestemt, at en tillidsrepræsentant ikke kan afskediges, ”hvis ikke tvingende grunde taler derfor”, jf. § 1, nr. 18. Lønnedsættelse til et niveau, som ligger over, hvad der kan kræves efter overenskomsten på det pågældende område, og som er driftsmæssigt begrundet, må anses for at ligge inden for arbejds- giverens almindelige ledelses- og dispositionsret, jf. Arbejdsrettens dom af 19. maj 2011 i sag AR2010.0431 (afgjort med udvidet formandskab: Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxx og Xxxx Xxxx Xxxxxx). En opsigelse som følge af, at en ansat ikke ønsker at acceptere en ansættelsesvilkårsændring i form af en lønnedgang til et niveau, som ligger over, hvad der kan kræves efter overenskomsten på det pågældende område, må i almindelighed anses for saglig, hvis den er begrundet i virk- somhedens økonomiske forhold og ikke indebærer vilkårlighed, jf. herved Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse af 3. marts 2015 i sag 2014.1369 (Xxxxxx Xxxxxx), HK Danmark for A mod Grafisk Arbejdsgiverforening for Grafiket A/S. I Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse af 9. juli 2003 i sag 1103/03 (Xxxxxx Xxxxxxxx), HK/Industri for A mod Grafisk Arbejdsgiverforening for V hedder det: ”I den foreliggende sag er A med 24 års anciennitet blevet opsagt efter manglende accept af varslet vilkårsændring. Efter bevisførelsen må det lægges til grund som utvivlsomt, at A overgik til arbejdsopga- ver i bogbinderiet, fordi hans kvalifikationer til at betjene de maskiner, der var i trykkeriet, som følge af udviklingen inden for området var ringere end de øvrige trykkeres. Det må endvidere lægges til grund, at overgangen til bogbinderiet skete med As indforståelse. Henset til at arbejdet i bogbinderiet overenskomstmæssigt er lavere lønnet end arbejdet i trykkeriet, har virksomheden i en situation som den foreliggende – også under hensyn til de andre beskæftigede i bogbinderiet – været berettiget til at varsle lønregulering som sket og til at opsige A, da han ikke ville acceptere vilkårsændringen. Indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.” Om den situation, at en tillidsmand ikke ønsker at efterkomme ”et lovligt varsel om en drifts- mæssig begrundet ændring af stillingen og herefter fratræder i henhold til arbejdsgiverens af- givne ændringsvarsel”, hedder det hos Xxx Xxxxxxxxxxx: Tillidsmandsret og repræsentation (3. udg. 2013) med henvisning til faglig voldgiftspraksis, at en nødvendig ”opsigelse” til ændring ikke kan anfægtes som stridende mod tillids...
Retsgrundlaget. Udbudslovens § 2 og § 24, nr. 37, lyder således:
Retsgrundlaget. For en gennemgang af retsgrundlaget for afgørelsen se bilag 1.
Retsgrundlaget. Retsgrundlaget for behandlingen er EU Databeskyttelsesforord- ningens art. 6, stk. 1, litra b (kontraktforhold) og art. 6, stk. 1, litra c (retlige forpligtelser efter den finansielle lovgivning) samt Databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 1.
Retsgrundlaget. Nærværende regler indskrænker ikke de to organisationers eller deres medlemmers ret til, uden forudgående mægling og voldgift, at deltage i arbejdsstandsning, som er påbudt af Dansk Håndværk.