Arbejdsstandsning eksempelklausuler

Arbejdsstandsning. Stk. 1. Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsninger efter nedenstå- ende regler. Stk. 2. Retten til at iværksætte arbejdsstandsninger tilkommer parterne og/eller deres organisationer. Stk. 3. Ingen arbejdsstandsning kan iværksættes, med mindre den er vedtaget af de involverede parter og behørigt varslet i overensstemmelse med reglerne i stk. 4. Undtaget herfra er arbejdsstands- ninger i de i ”Normens” § 5, stk. 2 nævnte tilfælde. Stk. 4. Beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den anden part ved særlig og an- befalet skrivelse med et varsel på mindst 1 måned til udgangen af en måned før arbejdsstands- ningen efter forslaget agtes iværksat. Stk. 5. Arbejdsstandsningen kan ikke omfatte ledende medarbejdere, elever samt ansatte, der undtages ved aftale mellem parterne. Parterne er enige om, at ansatte kan være beskæftiget med arbejdsfunktioner, der bør friholdes ved lovlig arbejdsstandsning. Der kan alene kræves friholdelse af konkrete funktioner under lovlig arbejdsstandsning, hvor PLA kan godtgøre, at manglende friholdelse kan vise sig helbredstruende for patienter. Som følge heraf skal der optages forhandlinger mellem parterne om eventuel friholdelse af så- danne arbejdsfunktioner senest 5 hverdage efter, at et strejkevarsel er kommet frem til PLA I mangel af enighed om grundlaget for og eller omfanget af friholdelse, kan PLA etablere fagret- lig behandling af tvisten. Denne fagretlige behandling skal være afgjort inden arbejdsstandsnin- gen iværksættes, jf. stk. 4. Det er en betingelse, at klageskrift afsendes af PLA til den anden part senest 3 dage efter at forhandlinger om friholdelse er afsluttet uden enighed. Stk. 6. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot. Stk. 7. Ved arbejdsstandsningens ophør genoptager de ansatte uden unødigt ophold deres arbejde på de tjenestesteder, hvor de var ansat. Der må ikke fra nogen af parternes side finde fortrædigelse sted i anledning af arbejdsstandsningen.

Arbejdsstandsning. Forinden den i nærværende regler fastslåede behandling af et mellem organisationerne eller deres medlemmer opstået stridsspørgsmål har fundet sted, må der ikke fra nogen af siderne foranlediges arbejdsstandsning af nogen art (blokade, lockout eller strejke). Nærværende regler indskrænker ikke organisationernes eller deres medlemmers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at deltage i en efter § 2 i Hovedaftalen mellem DA og LO lovligt etableret sympatistrejke eller sympatilockout. Det samme gælder retten til sådan arbejdsstandsning, der omhandles i Norm for Behandling af faglig Strid, § 5, 2. stk.

Arbejdsstandsning. Nærværende regler indskrænker ikke organisationernes eller deres medlemmers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at del- tage i arbejdsstandsninger med hjemmel i ”Norm for behandling af faglig strid” eller i ”Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1987og 1. oktober 1992 mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark”. § 56 Overenskomststridige konflikter‌ 1. Hvis en virksomhed eller medarbejderne skønner, at der er risiko for overenskomststridige konflikter, skal der på begæring fra en af parterne omgående indledes drøftelser mellem overenskomstpar- terne og de lokale parter for at vurdere baggrunden for uoverens- stemmelsen. 2. Hvis overenskomstparterne efterfølgende finder det formålstjenligt, skal der hurtigst muligt, dog senest 5 arbejdsdage efter begæring herom, holdes et opfølgningsmøde – så vidt muligt på virksomhe- den. 3. Bestemmelserne ændrer ikke på de almindelige regler vedrørende behandling af overenskomststridige konflikter, jf. Hovedaftalens regler herom. Kapitel 14 Ligelønsnævn‌‌ Overenskomstparterne har etableret et ligelønsnævn efter følgende reg- ler:

Arbejdsstandsning. Nærværende regler indskrænker ikke organisationerne eller deres medlemmers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at del- tage i arbejdsstandsninger med hjemmel i "Norm for regler for be- handling af faglig strid" eller i Hovedaftalen mellem Dansk Arbejds- giverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation”. Kapitel 16 Ligelønsnævn‌‌ Overenskomstparterne har etableret et ligelønsnævn efter følgende reg- ler:

Arbejdsstandsning. Hvis arbejdet skal standses ud over 3 uger, er medarbejderne berettiget til at få akkorden afregnet senest 10 dage derefter. Tillæg til timelønnen for overarbejde, natarbejde, søn- og helligdagsarbejde medregnes ikke som udbetalt timeløn ved opgørelse af akkorden.

Arbejdsstandsning. Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler.

Arbejdsstandsning. Fra Post Danmarks side varsles arbejdsstandsning af Post Danmark A/S, medens den på medarbejderside varsles af den enkelte Akademiker-medlemsorganisation for så vidt angår de respektive organisationers medlemmer.

Arbejdsstandsning. Stk. 1. Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsninger efter nedenstående regler. Stk. 2. Retten til at iværksætte arbejdsstandsninger tilkommer vedkommende organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Stk. 3. Beslutning om iværksættelse af arbejdsstandsning tilkendegives vedkommende part ved anbefalet brev, der skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang, mindst 4 uger før den iværksættes. Stk. 4. Arbejdsstandsning kan ikke omfatte: • lederstillinger • ansatte, der undtages ved aftale mellem parterne Der skal som minimum indgås en aftale, der sikrer et nødvendigt beredskab inden for de områder, som vil blive berørt af en arbejdsstandsning. Stk. 5. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot. Stk. 6. Ved arbejdsstandsningens ophør genoptager de ansatte uden unødigt ophold deres arbej- de på de tjenestesteder, hvor de var ansat. Der må ikke fra nogen af parternes side finde fortrædigelse sted i anledning af arbejdsstandsningen.

Arbejdsstandsning. Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler. For LC’s og CO10’s vedkommende tilkommer ret- ten de enkelte medlemsorganisationer.