Entreprenørarbejde
Entreprenørarbejde
2024-2025
Overenskomstregler ved entreprenørarbejde
2024 - 2025
Entreprenørarbejde
Regler om løn- og arbejdsvilkår for maskinstationer ved udførelse af entreprenørarbejde, arbejde inden for bygge- og anlægsoverenskomstens gyldighedsområde, jf. Jordbrugs- overenskomstens § 2 om entreprenørarbejde.
1. marts 2024
INDHOLDSFORTEGNELSE:
KAPITEL 1 OVERENSKOMSTENS GYLDIGHEDSOMRÅDE 5
§ 4. Ansættelse på funktionærlignende vilkår 5
§ 11. Lønudbetaling og lønperiode 16
KAPITEL 5 OVERARBEJDE, FORSKUDT TID, HOLDDRIFT MV. 16
KAPITEL 6 SØGNEHELLIGDAGS- OG FRIDAGSKONTO SAMT FRITVALGS- KONTO 18
§ 16. Søgnehelligdags- og fridagskonto (SH-konto) 18
KAPITEL 7 FERIEFRIDAGE OG FERIE 20
§ 19. Overenskomstfastsatte fridage 21
§ 20. Ferie og feriegodtgørelse 21
KAPITEL 8 ARBEJDSMARKEDSPENSION 23
§ 21. Arbejdsmarkedspension og sundhedsordning 23
§ 22. Sygdom og tilskadekomst 24
§ 24. Børns hospitalsindlæggelse 25
§ 26. Pasning af alvorligt syge 26
KAPITEL 11 OPSIGELSESREGLER 28
§ 30. Fratrædelsesgodtgørelse 30
§ 31. Frihed til vejledning ved opsigelse 31
KAPITEL 12 TILLIDS- OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER 32
§ 32. Tillidsrepræsentanter 32
§ 33. Arbejdsmiljørepræsentanter 34
§ 34. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 35
§ 35. Lærlinge under erhvervsuddannelse 35
KAPITEL 14 EFTERUDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING 35
§ 36. Efteruddannelse og kompetenceudvikling 35
§ 37. Overenskomstfravigende lokalaftaler 38
§ 38. Kontrol af overenskomstens overholdelse 38
KAPITEL 17 UNDERLEVERANDØRER OG VIKARER 39
KAPITEL 18 ØVRIGE BESTEMMELSER 42
§ 42. Velfærdsforanstaltninger – ikke-permanente arbejdspladser 42
§ 43. Helbredskontrol for natarbejdere 43
§ 45. FIU uddannelsesfonden 44
§ 46. Jordbrugets Uddannelsesfond 44
§ 47. Jordbrugets Kompetenceudviklingsfond 44
§ 48. Fonden for Uddannelse, Arbejdsmiljø og Samarbejde 45
KAPITEL 20 AFTALER, FAGRETLIGE REGLER OG GYLDIGHEDSPERIODE 45
§ 52. Regler for behandling af faglig strid 45
§ 53. Overenskomstens varighed 46
Protokollat om arbejdsmarkedspension og pensionsindfasning 47
Protokollat om konvertering og optrapning af fritvalgskonto 50
Protokollat om funktionærlignende ansættelse 50
Protokollat om kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere 52
Protokollat om pligten til at afgive oplysninger om underleverandører 53
Protokollat om samarbejde på virksomheder om grøn omstilling m.v 53
Protokollat om fravigelse af ferielovens §§ 7 og 15 54
Protokollat om alternativ arbejdstidsplanlægning 55
Protokollat om forebyggende tiltag ved natarbejde 57
Aftale om ansættelse på særlige vilkår for medarbejdere med nedsat arbejdsevne 58
FORORD
Denne samling af overenskomstregler vedrører maskinstationers udførelse af arbejde in- den for bygge- og anlægsområdet (entreprenørarbejde) jf. Jordbrugsoverenskomstens § 2.
Denne samling af overenskomstregler er udarbejdet af GLS-A, og er alene tænkt som en vejledning. Formålet er, at overenskomstens brugere kan læse reglerne ét sted fremfor at skulle læse i både Jordbrugsoverenskomsten og Bygge- og anlægsoverenskomsten.
De juridisk bindende regler fremgår af hhv. Jordbrugsoverenskomsten mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe og de relevante dele af Bygge- og anlægsoverenskomsten mel- lem DI og 3F Fagligt Fælles Forbund.
Opmærksomheden henledes på, at Bygge- og Anlægsoverenskomsten er gældende for perioden 1. marts 2023 til 28. februar 2025. Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx er gældende for
perioden 1. marts 2024 til 28. februar 2026.
For så vidt angår grønt anlægsgartnerarbejde henvises til jordbrugsoverenskomstens § 3. Revideret maj 2024.
KAPITEL 1 OVERENSKOMSTENS GYLDIGHEDSOMRÅDE
Overenskomsten omfatter maskinstationers udførelse af arbejde indenfor bygge- og an- lægsområdet (entreprenørarbejde).
Stk. 2 Optagelse af virksomheder uden overenskomst
Virksomheder, som ved deres optagelse i GLS-A ingen overenskomst eller lokalaftaler har med 3F, omfattes af nærværende overenskomst fra optagelsestidspunktet.
Arbejdsgiveren har pligt til at udlevere skriftlige oplysninger om ansættelsesforholdet til medarbejderen, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 16. maj 2023 med senere ændringer.
Såfremt ansættelsesbevis ikke er udleveret til medarbejderen i overensstemmelse med de gældende tidsfrister, kan bod eller godtgørelse ikke pålægges en arbejdsgiver, der, senest 15 dage efter at medarbejderen eller dennes organisation har rejst krav om mang- lende ansættelsesbevis, efterkommer kravet, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesbeviser.
§ 4. Ansættelse på funktionærlignende vilkår
Der kan indgås aftale om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Der henvises til proto- kollatet i kapitel 21.
Stk. 1 Ugentlig arbejdstid
Den normale effektive arbejdstid er indtil 37 timer ugentlig.
Stk. 2 Deltidsbeskæftigelse
a. Aftale om deltidsbeskæftigelse
Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse under forudsætning af, at de pågældende ikke i forvejen har beskæf- tigelse på fuld tid i den pågældende eller en anden virksomhed, medmindre særlige hen- syn taler for en kortere arbejdstid end den normale.
b. Mindst 15 timer
Den ugentlige arbejdstid for de deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 15 timer. Arbejds- tiden for deltidsbeskæftigelse aftales skriftligt ved ansættelsen, idet den daglige arbejdstid for de deltidsbeskæftigede ikke bør overstige arbejdstiden for de øvrige på virksomheden beskæftigede medarbejdere.
Virksomheden må ikke reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i forbin- delse med etablering af deltidsbeskæftigede, for så vidt der er tale om medarbejdere med samme kvalifikationer.
Undtaget fra minimumsbegrænsningen på 15 timer er:
- Skoleelever og studerende
- Efterlønsmodtagere
- Folkepensionister
- Medarbejdere, der modtager førtidspension
- Medarbejdere, der modtager alderspension
- Lignende medarbejdergrupper
c. Aflønning
Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gældende overens- komstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de beskæftigede nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.
d. Arbejde uden for tidsrummet kl. 6.00 – 18.00
For den del af den daglige arbejdstid, der for deltidsbeskæftigede medarbejdere ligger uden for tidsrummet fra kl. 6.00 til kl. 18.00, ydes en tillægsbetaling svarende til den, der ydes ved arbejde på forskudt tid.
e. Forringet arbejdsevne
For medarbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, svagelighed eller tilska- dekomst, kan der træffes aftale om en forkortet arbejdstid.
Organisationerne har påtaleret for misbrug af denne bestemmelse i henhold til Xxxxxx for behandling af faglig strid.
Stk. 1 Arbejdstidens lægning
Den daglige arbejdstid lægges mandag til lørdag, mellem kl. 6.00 og kl. 18.00.
Stk. 2 Aftale om 40 timers arbejdsuge
Hvor der er lokal enighed herom, kan der etableres 40-timers arbejdsuge i indtil 18 uger pr. år.
Det er en betingelse, at der forud for etableringen aftales en skriftlig plan for den ugentlige arbejdstid samt for afspadseringen af de i perioden opsparede overskydende timer.
Begge parter har krav på 8 dages varsel.
I forbindelse med afskedigelse skal overskydende timer være afspadseret, inden fratræ- delsen finder sted.
Det kan lokalt aftales, at lønnen for de opsparede timer hensættes til udbetaling i forbin- delse med afspadsering.
Stk. 3 Aftale om varierende ugentlig arbejdstid
Arbejdstiden kan under forudsætning af lokal enighed tilrettelægges med varierende ugentlige arbejdstider inden for en periode på højst 26 uger. Arbejdstiden skal fremgå af en arbejdsplan, som løbende skal strække sig over mindst 3 uger.
Arbejdstiden placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt under hensyntagen til medarbejdere med hjemmeboende børn.
Såfremt arbejdstiden i perioden er tilrettelagt således, at den i en eller flere uger overstiger 45 timer, vil timer ud over 45 pr. uge skulle betales med overarbejdstillæg, selvom den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnorm for perioden ikke er overskredet.
Aftalen om varierende ugentlig arbejdstid indgås med tillidsrepræsentanten. På virksom- heder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, har medarbejderne mulighed for at ind- drage forbundets lokale afdeling. Manglende enighed kan gøres til genstand for en drøf- telse mellem organisationerne.
Stk. 4 Flekstid
Under forudsætning af lokal enighed er der adgang til at træffe aftale om flekstid.
Aftaler om flekstid indgås med tillidsrepræsentanten. På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, har medarbejderne mulighed for at inddrage den lokale 3F- afdeling.
Ved indførelse af flekstid fastsættes en fikstid og en flekstid. Flekstiden kan lægges inden for arbejdstidsrammen i overenskomsten.
Der kan maksimalt oparbejdes et overskud på flekstidskontoen på 74 timer og et under- skud på 37 timer, medmindre der lokalt træffes anden aftale.
Der foretages en løbende registrering af arbejdstiden.
Beordret overarbejde udløser overtidsbetaling efter overenskomstens regler herom. Flekstidsaftalen indgås og opsiges efter reglerne for lokalaftaler.
Begæring om indførelse af flekstid kan ikke gøres til genstand for fagretlig behandling.
Stk. 5 Alternativ arbejdstidsplanlægning
Arbejdstiden kan for hele eller dele af virksomheden planlægges efter reglerne for alterna- tiv arbejdstidsplanlægning. Der henvises til protokollatet i kapitel 21.
Stk. 6 Overenskomstfravigende lokalaftaler om arbejdstid
Der er adgang til ved lokalaftale mellem virksomheden og den lokale 3F-afdeling at sup- plere og fravige arbejdstidsbestemmelserne efter retningslinjerne i § 37.
Mindstebetalingssatsen til voksne medarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsperiode, hvori indgår:
1. januar 2024 kr. 142,65
Stk. 2 Chauffører og asfaltarbejdere
Mindstebetalingssatsen til chauffører og asfaltarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. januar 2024 .................................................................................................... kr. 147,75
Ved chauffører forstås medarbejdere, som fortrinsvis arbejder som tromleførere, lastbils- chauffører med stort kørekort, førere af traktorer med læsse- eller jordbearbejdningsred- skaber, førere af blokvogne og lastbiler med påhængsvogn, hvortil der kræves særligt fø- rerbevis, og førere af gravemaskiner, svært jordmateriel, mobilkraner og byggekraner.
Ved asfaltarbejdere forstås medarbejdere, som fortrinsvis er beskæftiget ved transport og fremstilling af asfalterede vejmaterialer (herunder også rengøring og reparation).
Mindstebetalingssatsen til tagarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af denne lønning- suge, hvori indgår:
1. januar 2024 .................................................................................................... kr. 152,10
Denne lønform omfatter al reparation, små tag- og strygearbejder, udearbejder, opskæring af buler, optørring, snerydning mv., som ikke udføres i forbindelse med akkord. Satsen ud- gør mindstebetalingssatsen for voksne medarbejdere jf. stk. 1 med fradrag af 2,75 kr. + 9%.
Faglærte gartnere må ikke stilles lønmæssigt ringere end efter overenskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og Landsforeningen Danske Anlægsgartnere.
For så vidt angår medarbejdere, som hovedsagelig er beskæftiget med grønt anlægs-gart- nerarbejde henvises til Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx bestemmelser for anlægs-gartnerar- bejde.
Stk. 5 Nyansatte uden brancheerfaring
Mindstebetalingssatsen til nyansatte uden brancheerfaring udgør de første 3 måneder pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
1. januar 2024 kr. 137,15
Mindstebetalingssatsen for ungarbejdere (på maskinstationer) udgør:
17-årige:
1. marts 2024...................................................................................................... kr. 114,75
16-årige:
1. marts 2024........................................................................................................ kr. 99,45
Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra over- enskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale om et ”bevægeligt” lønsystem, og at der er en vis lønspredning i den enkelte virksomhed.
Der skal således tages hensyn til medarbejderes dygtighed, erfaring, uddannelse, indsats i produktionen, lige som lønnen må påvirkes af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til akkord eller andre præstationsbestemte aflønningsformer. Endvidere skal der tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med udførelsen af arbejdet.
Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem virksomheden og med- arbejderen uden indblanding fra organisationernes side. Tillidsrepræsentanten kan tilkal- des som bisidder ved forhandlingerne. Der udarbejdes efter ønske et referat over forhand- lingerne.
Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages én gang pr. overenskomst- år.
Hvor de lokale parter ønsker at forhandle lønnen kollektivt, kan der lokalt træffes aftale herom. Hvis der er valgt en tillidsrepræsentant, forestår tillidsrepræsentanten forhandlin- gerne.
Hvis der er tale om særligt smudsigt arbejde, har medarbejderne adgang til at rejse krav om et tillæg til lønnen, hvis der ikke allerede er taget hensyn hertil ved fastsættelsen af lønnen. Hvis der ikke opnås enighed, kan uoverensstemmelsen behandles efter reglerne om behandling af faglig strid.
Organisationerne har påtaleret i henhold til regler for faglig strid i de tilfælde, hvor misfor- hold som helhed skønnes at være til stede.
Parterne er enige om, at en betingelse for, at der overhovedet kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkelte virksomheds lønniveau er væsentligt lavere end lønniveauet på sammenlignelige virksomheder i branchen. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den generelle gennemsnitsløn inden for branchen. Det er en forudsætning, at der er tale om sammenlignelige virksomheder inden for samme branche og geografi.
Stk. 4 Behandling af uoverensstemmelser
Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fag- retlige regler (med ligefrem bevisbyrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på bag- grund af forholdene på en igangværende byggeplads.
Under organisationsmødet søger parterne at nå til enighed om, hvorvidt der er tale om et misforhold og et eventuelt niveau herfor. Hvis parterne når til enighed, kan sagen afsluttes.
Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om mis- forhold, kan sagen videreføres for en faglig voldgift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold – og i det omfang det aftales – et eventuelt niveau over misforholdet.
Et konstateret misforhold skal på begæring herom efterfølgende gøres til genstand for lo- kal forhandling.
Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig forhandling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet kan bringes til ophør. En eventuel uenighed om lønfast- sættelse kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.
Stk. 1 Akkordtidsfortegnelse, ”Vejledende Tider” og priskurant
Virksomheder, der var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SiD og Dan- ske Entreprenører før 1. marts 2004, er fortsat omfattet af Akkordtidsfortegnelserne og Vejledende Tider og øvrige priskuranter indenfor overenskomstens område.
Virksomheder, der var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SiD og BYG før 1. marts 2004, er fortsat omfattet af Priskurant for bygge- og anlægsarbejde i Provin- sen samt Nordsjællands 1. og 2. zone inklusiv Københavns amt mellem forbundet og BYG.
Herudover respekterer partnerne de overenskomster, der er indgået mellem organisatio- nerne under Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark for så vidt an- går forekommende arbejder, der ikke er nævnt i omtalte priskuranter.
Virksomheder, som er blevet medlem af Dansk Byggeri efter 1. marts 2004 aftaler lokalt, hvilke af de nævnte priskuranter, parterne ønsker at anvende. Såfremt parterne ikke lokalt kan opnå enighed, afgøres uoverensstemmelsen i henhold til Regler for behandling af fag- lig strid.
Stk. 2 Regler for akkordarbejde
Arbejder, som er omfattet af priskuranter, akkordtidsfortegnelserne og Vejledende Tider
(i det følgende benævnte priskuranter og datablade) udføres i akkord til de i disse fastsatte tider og priser, medmindre akkorden fastsættes på basis af arbejdsstudier, eller der træf- fes anden aftale mellem virksomheden og de pågældende medarbejdere.
Timelønnen jf. § 7, stk. 1 er ikke garanteret for det arbejde, der udføres i akkord.
Organisationerne kan til enhver tid forlange akkordfortegnelsernes fastsatte tidsmæssige akkordgrundlag revideret ved hjælp af arbejdsstudier i den udstrækning, der er ledig ar- bejdsstudiekapacitet, ligesom grundlaget kan behandles i akkordtidsudvalget.
Deltagerne i akkordhold må ikke nægte at udføre tilfældigt arbejde til overenskomstmæs- sig betaling, der står i direkte forbindelse med pågældende akkordarbejder på samme ar- bejdsplads, ligesom de ikke må nægte at udføre enkelte, tilfældige mindre arbejder, når der ikke er andre medarbejdere til stede.
Medarbejderne er pligtige til mod ekstrabetaling at afgive hjælp til afløsning af materia- lerne.
Virksomheden har under ansvar ret til at afregne akkorden, såfremt denne har sandsynlig- gjort, at medarbejderne har arbejdet sig i underskud. Alternativt kan der indgås anden af- tale mellem parterne. Medarbejderne betragtes som værende i underskud, når deres ind- tjening i gennemsnit er under mindstebetalingssatsen, jf. § 7, stk. 1.
Hvis en besked til et arbejdshold om arbejdsforholdene gives til medarbejdernes repræ- sentant, er denne forpligtet til at meddele dette til arbejdsholdet. Beskeden betragtes der- med som bragt til arbejdsholdets kundskab.
Stk. 3 Én forhandling pr. overenskomst år
Der kan højst ske én forhandling af betalingsgrundlaget pr. overenskomst år ved akkorder, bonusordninger, produktionstillægsordninger og produktivitetsfremmende lønsystemer.
Stk. 4 Lærlinges deltagelse i akkord
Voksne medarbejdere må ikke nægte lærlinges deltagelse i akkorden.
Hvor lærlinge deltager i voksne medarbejderes akkord, træffes der lokalt aftale mellem ar- bejdsgiveren og de voksne medarbejdere om, med hvilket beløb lærlingen indgår i disse akkorder.
Stk. 5 Akkordfastsættelser efter ”Vejledende Tider”
Ved arbejde, der er omfattet af de af organisationerne udgivne ”Vejledende Tider”, kan da- tabladene kræves anvendt ved forhandling om akkordfastsættelse.
De ”Vejledende Tider” kan ligeledes kræves anvendt ved arbejde, der udføres på ikke-per- manente arbejdspladser med anvendelse af maskinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forudsat i akkordtidsfortegnelsen, og hvor gennemførelsen af lokale arbejdsstudier ikke er hensigtsmæssig eller ønskes af begge parter.
Hvis der forekommer afvigelser i forhold til databladenes forudsætninger ved det pågæl- dende arbejde, der er anført i databladene, skal der optages forhandling om fradrag eller tillæg til de i databladene fastsatte tider.
Såfremt der ikke opnås enighed herom, kan hver af parterne kræve tillæg eller fradrag fastsat i henhold til Regler for behandling af faglig Strid.
De ved fagretlig behandling (eventuelt faglig voldgift) fastsatte fradrag eller tillæg kan opta- ges til revision ved en ny voldgift, hvis en af organisationerne kræver det.
Organisationerne er enige om at udbygge betalingsgrundlaget for arbejde, der egner sig for akkord, ved udarbejdelse af datablade i hensigtsmæssigt omfang.
Stk. 6 Akkordfastsættelse ved arbejdsstudier
Ved arbejdsstudier med henblik på at fastsætte en akkord og ved akkordfastsættelse på et grundlag, der er tilvejebragt ved arbejdsstudier, skal de i overenskomsten ved arbejdsstu- dier fastsatte regler og minutfaktorer benyttes.
Organisationerne tilstræber, at arbejde, som egner sig for akkord, og som ligger uden for priskuranter og datablade udføres i akkord.
Priskuranter og datablade skal her være vejledende ved aftalen om akkordvilkårene, som aftales mellem virksomheden og de pågældende medarbejdere.
Ved indgåelse af en akkord, der ligger uden for priskuranter og datablade, skal alle aftaler og særlige betingelser for at udføre arbejdet forud skrives ned og forsynes med parternes eller deres repræsentanters underskrift og kan ikke omstødes af senere i arbejdet kom- mende medarbejdere.
Såfremt der ikke opnås enighed om akkordvilkårene udføres arbejdet i timeløn i henhold til tidlønsbestemmelserne.
Uoverensstemmelser om akkordvilkårene kan behandles efter Regler for behandling af faglig Strid, dog ikke ved faglig voldgift medmindre organisationerne er enige herom.
Uenighed om arbejdets udførelse i akkord må ikke give anledning til arbejdsstandsning.
a. Minutfaktorer
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2024 indgår, udgør satserne eksklusiv det faste timetillæg:
I København og Nordsjællands 1. og 2. zone 267,75 øre
I provinsen 254,10 øre
Fast timetillæg
Alle akkordtimer tillægges 25,50 kr., medmindre andet er aftalt.
b. Særbestemmelser for tagdækning
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2024 indgår
udgør satsen inklusiv fast timetillæg 304,68 øre
Hovedstaden
Minutfaktoren for arbejde udført i hovedstaden, dvs. inden for det område der begrænses af en cirkel med centrum i Rådhuspladsen og en radius på 27 km. udgør den til enhver tid gældende minutfaktor i provinsen + 6,4 øre/minut.
I minutfaktorerne er indeholdt det faste akkordtimetillæg på kr. 25,50.
Ved akkordarbejde
Ved akkordarbejde udbetales forskudsvis mindstebetalingssatsen for voksne medarbej- dere jf. § 7, stk. 1.
På arbejde af længere varighed kan medarbejderne hver 4. uge kræve udbetalt et forskud, der inklusiv udbetaling udgør 90 % af akkordsummen for det udførte arbejde.
Forlanger virksomheden under arbejdets gang et endeligt akkordregnskab for en del af en akkord, skal dette regnskab kritiseres efter bestemmelserne i stk. 11, hvorefter der udbeta- les forskud indtil 90 %.
Ved arbejdsstuderede akkorder
Når der foretages arbejdsstudier til brug ved fastsættelse af akkordtider, der skal benyttes som afregningsrundlag for medarbejderne ved det pågældende arbejde, udbetales som forskud den til enhver tid mellem organisationerne aftale minutfaktor minus 10%.
Når akkordtidsberegningen er afsluttet, foretages udbetaling efter foranstående regler. Følgende procenttillæg skal tages i betragtning ved forskudsberegningen:
Er der udført 15 % eller mindre af det forudsatte antal
enheder tillægges basistiden for det udførte antal 40 %
Er der udført over 15 %, men under 25 % 30 %
Er der udført over 25 %, men under 35 % 25 %
Er der udført over 35 %, men under 45 % 20 %
Er der udført over 45 %, men under 55 % 15 %
Er der udført over 55 %, men under 65 % 10 %
Er der udført over 65 %, men under 75 % 5 %
Krav om betaling for ydelser, der ikke er indbefattet i akkordtider og akkordpriser eller in- deholdt i priskuranter og datablade, skal fremsættes snarest muligt under arbejdets gang.
Når en repræsentant for medarbejderne over for virksomheden eller dennes repræsentant skriftligt fremsætter akkorderingskrav, skal virksomheden svare skriftligt herpå inden 6 ar- bejdsdage. Når virksomheden har afgivet sit tilbud, skal medarbejderne svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage.
Modtagelsesdagen tæller ikke med i ovennævnte tidsfrister.
Såfremt de anførte frister ikke overholdes, betragtes de fremsatte krav, respektive tilbud, som godkendt.
Fristerne anses for overholdt, såfremt krav, respektive tilbud, er afgivet til anbefalet post- besørgelse inden for de angivne tidsfrister eller beviseligt er kommet modparten i hænde inden de angivne frister.
Uenighed mellem virksomheden og repræsentanter for medarbejderne om de fremsatte krav, respektive tilbud, kan behandles efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid.
Virksomheden og medarbejderne måler arbejdet op i fællesskab, når arbejdet er fuldført. Begge parter kan lade en fuldmægtig møde for sig.
Akkordregnskabet skal være virksomheden i hænde senest 4 uger efter, at det tydeligt er meddelt medarbejderne, at den pågældende akkord er afsluttet.
I modsat fald er medarbejdernes krav på eventuelt overskud bortfaldet.
Hvis virksomheden udarbejder ugesedler, forelægges de til underskrift for en holdformand eller en anden repræsentant for medarbejderne. I modsat fald lægges den af medarbej- derne førte skurbog til grund for udbetalingerne – dog kun såfremt det ikke skyldes repræ- sentanten for medarbejderne, at underskriften mangler.
Er der uenighed mellem virksomheden og repræsentanten for medarbejderne om uge- sedlernes indhold, skal repræsentanten for medarbejderne underskrive disse – men med forbehold.
Medmindre andet aftales, betragtes ugesedlerne som godkendte, når der ikke senest uge- dagen efter udbetalingen er gjort indsigelse imod dem.
Eventuel kritik af indleveret regnskab skal af virksomheden tilstilles medarbejderne skrift- ligt inden 6 arbejdsdage efter regnskabet er modtaget, dog tidligst 10 arbejdsdage efter ar- bejdet er afsluttet.
Modtagelsesdagen tæller ikke med i ovennævnte tidsfrister. Lørdage medregnes ikke i en 5-dages arbejdsuge.
Kritikfristen anses for overholdt, såfremt kritikken er afgivet til anbefalet postbesørgelse in- den for de anførte frister.
I tilfælde hvor regnskabet bevisligt er fremsendt af den stedlige opmålervirksomhed, kan kritikken tilstilles denne i stedet for medarbejderne.
Kritikken skal angive de punkter og beløb, der ikke kan godkendes. Såfremt de anførte kri- tikfrister ikke overholdes, betragtes regnskabet som godkendt.
Hvis en virksomhed eller arbejdstager har bekendtgjort samlet ferie, forlænges fristerne med feriens længde.
Behandling af uoverensstemmelser
Senest 2 uger efter virksomhedens kritikfrist er udløbet, optages der forhandling mellem medarbejderne og virksomheden om eventuelt omstridte beløb.
Opnås der ikke herved enighed kan uoverensstemmelserne behandles efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid.
Skriftlig begæring om mæglingsmøde skal dog være fremsat inden 6 uger efter kritikfri- stens udløb. I modsat fald er den omstridte del af fordringen bortfaldet.
Hvis en af virksomheden antaget holdformand arbejder med i akkorden, medregnes hans eventuelle tillæg til den almindelige timeløn ikke som udbetalt timeløn, når akkorden skal gøres op.
Hvis virksomheden pålægger holdformanden ekstraarbejde ud over ledelsen af akkordhol- det og det i akkorden fastsatte arbejde, skal virksomheden holde akkordholdet skadesløs.
Hvor akkorden er fastsat efter akkordtidsstudier og medarbejderne på virksomhedens for- anledning udfører færre eller flere enheder (gentagelser) end forudsat, foretages en regu- lering af den fastsatte basistid, når akkorden skal gøres op, efter reglerne i ”Vejledende Ti- der”.
Uoverensstemmelser om regulering af basistiden som følge af afvigelser fra disse forud- sætninger kan behandles efter Regler for behandling af faglig Strid.
Hvis arbejdet skal standses ud over 3 uger, er medarbejderne berettiget til at få akkorden afregnet senest 10 dage derefter.
Tillæg til timelønnen for overarbejde, natarbejde, søn- og helligdagsarbejde medregnes ikke som udbetalt timeløn ved opgørelse af akkorden.
Stk. 12 Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider
Arbejdsstudier som retvisende grundlag
Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået aftale om at anvende arbejdsstu- dier.
Aftalen har til formål at medvirke til forbedring af produktiviteten. En stigning i produktivite- ten kan opnås ved at finde frem til:
- Den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode under de givne forhold.
- Et retvisende tidsmæssigt grundlag for akkordfastsættelse. Der er enighed om, at arbejdsstudier er et nødvendigt hjælpemiddel hertil.
Organisationerne tilsiger ved aftalen gensidig støtte til såvel organisationernes som de en- kelte firmaers bestræbelser for anvendelse af arbejdsstudier.
Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået aftale om at udarbejde datablade vedrørende vejledende tider for afgrænsede og almindeligt forekommende arbejdsområ- der med anvendelsen af maskinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forudsat i akkord- tidsfortegnelserne.
Aftalerne kan fås gennem organisationerne.
Der er adgang til indgåelse af frivillige og individuelle aftaler om fast løn. Ved fast løn for- stås aftaler, hvor lønnen indeholder betaling for normal arbejdstid, overarbejde og eventu- elt arbejde på forskudt tid, holddrift og/eller weekender.
Fastlønsaftaler kan kun indgås med medarbejdere, der arbejder på fuld tid og i tidsube- grænsede stillinger. Fastlønsaftaler er ikke egnede til lønfastsættelse for medarbejdere an- sat til sæsonarbejde.
Fastlønsaftaler skal indgås skriftligt, og der skal være et rimeligt forhold mellem den aftalte løn og den tid, der forventes anvendt til arbejdet.
Aftalen skal godkendes af tillidsrepræsentanten eller den lokale 3F-afdeling.
En medarbejder på fast løn har til enhver tid ret til at opsige fastlønsaftalen. Aftalen kan opsiges til bortfald med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Ved aftalens bortfald reduceres lønnen, således at lønnen svarer til lønnen for den normale arbejdstid uden til- læg for overarbejde, forskudt tid, holddrift og/eller weekender.
Uoverensstemmelser om fast løn kan behandles fagretligt. Overenskomstparterne er enige om, at fastlønsaftaler aldrig må være udtryk for underbetaling.
§ 11. Lønudbetaling og lønperiode
Lønnen udbetales ved overførsel til medarbejderens konto i et pengeinstitut.
Lønningsperioden er normalt to uger.
Arbejdsgiveren kan efter lokal drøftelse bestemme, at lønningsperioden skal være en, tre eller flere uger, dog maksimalt en måned, og at lønningsugen skal omlægges til kalender- ugen.
Stk. 3 Lønudbetalingstidspunkt
Hvor lønnen udbetales ugevis, skal udbetaling finde sted senest på 7. dagen efter løn- ningsperiodens afslutning. Hvor lønnen udbetales månedsvis, udbetales lønnen senest på den sidste hverdag i måneden.
Stk. 4 Elektroniske dokumenter
Virksomhederne kan med frigørende virkning aflevere lønsedler og eventuelle andre doku- menter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elek- troniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks eller via e-mail.
Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågæl- dende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
KAPITEL 5 OVERARBEJDE, FORSKUDT TID, HOLDDRIFT MV.
Stk. 1 Udførelse af overarbejde
Overarbejde kan forlanges udført i den udstrækning, som hensynet til arbejdets tarv kræ- ver.
Virksomhederne kan etablere overarbejde på indtil 8 timer pr. uge, forudsat at der lokalt er enighed herom.
Herudover har virksomhederne i henhold til 1. punktum og arbejdsretlig praksis mulighed for at anvende overarbejde på normal måde.
Stk. 2 Opgørelse af overarbejde
Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør indbefattet ½ times spisepause straks efter dagarbejdstidens ophør. Spisetiden bortfalder, hvor overarbejdets varighed kun om- fatter 1 time.
Natarbejde regnes fra og med 4. time efter den normale arbejdstids ophør og til den nor- male arbejdstids begyndelse med ½ times spisetid hver 4. time.
Stk. 4 Over-, søn- og helligdagsbetaling
Overarbejde betales i de 3 første timer efter normal arbejdstids ophør med et tillæg til timelønnen af 50 % (kr. 71,35).
Af nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal arbejdstids begyndelse, dog ikke før kl. 6.00.
Overarbejde herudover (natarbejde) indtil normal arbejdstids begyndelse betales med et tillæg til timelønnen af 100 % (kr. 142,65).
Søn- og helligdagsarbejde betales med tillæg til timelønnen af 100% (kr. 142,65).
Forannævnte procenttillæg beregnes af mindstebetalingssatsen, jf. § 7, stk. 1 (voksne medarbejdere).
Ved arbejde på arbejdsfrie hverdage regnes overarbejde fra normal arbejdstids begyn- delse.
I betaling for over-, (nat-), samt søn- og helligdagsarbejde fradrages ikke for spisetiderne.
Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 6.00-18.00.
Stk. 2 Varsling af forskudt arbejdstid
Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 3 gange 24 timers varsel. Såfremt varsel ikke er givet, betales indtil varslets udløb overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.
Stk. 3 Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid
Når en medarbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fort- sætte arbejdet på forskudt arbejdstid ud over en uge, betales medarbejderen med overar- bejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.
Stk. 4 Betaling for arbejde på forskudt arbejdstid
Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl. 6.00 og kl. 18.00, for så vidt bestemmelserne i stk. 2 og 3, er opfyldte.
Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00, betales fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. januar 2024 indgår følgende tillæg pr. time:
Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 kr. 29,55
Fra kl. 22.00 til 6.00 ............................................................................................. kr. 50,00
Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter,
betales indtil kl. 6.00 morgen................................................................................ kr. 60,80
Stk. 5 Overarbejde ved forskudt arbejdstid
Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, betales der under sådant arbejde – foruden ovennævnte tillæg – de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den forskudte arbejdstids ophør.
Overenskomstaftalen ”Arbejde i Holddrift” mellem GLS-A og 3F er gældende for nærvæ- rende overenskomst.
Aftaler om rådighed for tilkald indgås mellem arbejdsgiveren og de enkelte involverede medarbejdere.
KAPITEL 6 SØGNEHELLIGDAGS- OG FRIDAGSKONTO SAMT FRIT- VALGSKONTO
§ 16. Søgnehelligdags- og fridagskonto (SH-konto)
Der opspares søgnehelligdagsbetaling og betaling for 5 feriefridage, jf. § 18, pr. år samt for overenskomstfastsatte fridage, jf. § 19, på en særlig SH-konto.
Søgnehelligdagsbetalingen udgør 6,75 % af medarbejderens ferieberettigede løn samt af løn under sygdom/tilskadekomst.
Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og fridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.
Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i forbindelse med den en- kelte søgnehelligdag, feriefridag eller overenskomstfastsatte fridag og dels som en restbe- taling.
Forskudsbeløbene udgør medarbejderens sædvanlige løn. Medarbejderen har dog ikke krav på udbetaling af større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældendes SH- konto. Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb.
Sædvanlig løn udgør den timeløn, inkl. faste tillæg men ekskl. genetillæg, som medarbej- deren ville have oppebåret, hvis vedkommende var på arbejde den pågældende dag.
Forskudsbeløbene udbetales på nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pin- sedag, Kr. Himmelfartsdag samt 1. og 2. juledag.
Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage m.v., der falder på hverdage, hvor med- arbejderen skulle have været på arbejde, og hvor den ugentlige normale arbejdstid afkor- tes som følge heraf.
Endvidere udbetales forskudsbeløbene ved afvikling af de overenskomstfastsatte fridage og feriefridage. På Grundlovsdag udbetales halvt forskudsbeløb.
Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller fridagen(e) ligger. Hvis ferie eller lukning hindrer udbeta- ling på dette tidspunkt, udbetales forskudsbeløbene på nærmest følgende lønudbetalings- dag.
SH-kontoen opgøres hvert år ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nær- mest 31. december.
Et eventuelt overskud på SH-kontoen udbetales sammen med sidste lønudbetaling i de- cember og senest sammen med første lønudbetaling i januar.
Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til SH-kontoen for det foregående kalenderår.
Ved fratrædelse fra virksomheden afregnes eventuelt overskud på SH-kontoen. I forbin- delse med et ansættelsesforholds ophør, kan et eventuelt underskud på SH-kontoen mod- regnes i tilgodehavende løn.
Stk. 7 Arbejde på en søgnehelligdag
Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb samt overenskomstmæssig betaling for arbejde på en søgnehelligdag.
Stk. 8 Medarbejdere ansat på månedsløn eller på funktionærlignende vilkår
Hvis der ikke fradrages i løn på søgnehelligdage og fridage – f.eks. for medarbejdere på månedsløn eller medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår – bortfalder opsparin- gen til SH-kontoen.
Ved dødsfald tilfalder den opsparede SH-konto afdødes bo.
Stk. 10 Uge- og månedslønnede lærlinge
Lærlinge, der modtager uge- eller månedsløn, omfattes ikke af ovenstående regler. Disse lærlinge modtager i stedet sædvanlig uge- eller månedsløn i lønperioder med optjente fri- dage og søgnehelligdage m.v.
Medarbejderne opsparer bidrag til en fritvalgskonto af den ferieberettigede løn. Bidraget udgør:
pr. 1. marts 2024 7 %
Feriegodtgørelse er indeholdt i opsparingen.
Under ansættelsesforholdet kan opsparingen på fritvalgskontoen anvendes til:
− indbetaling på medarbejderens pensionsordning,
− børneomsorgsdage,
− børns 2. sygedag,
− lægebesøg med børn,
− seniorfridage eller
− kontant udbetaling
Såfremt medarbejderen ønsker at få hele eller en del af beløbet indbetalt på sin pensions- ordning, skal medarbejderen senest 1. december give arbejdsgiveren skriftlig besked herom.
Tillidsrepræsentanten kan lokalt aftale andre fritvalgselementer, herunder betalt frihed til yderligere fravær og omsorgsforhold, end hvad der udtrykkeligt er beskrevet i overens- komsten.
Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at det samlede bidrag til fritvalgskontoen ud- betales løbende sammen med lønnen. Det er en forudsætning herfor, at virksomheden kan dokumentere, at medarbejderen er blevet opfordret til at træffe et valg.
Ved løbende udbetaling skal det udbetalte beløb fremgå separat af lønsedlen.
Fritvalgskontoen opgøres hvert år ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nærmest 31. december. Et eventuelt overskud på fritvalgskontoen udbetales sammen med sidste lønudbetaling i december og senest sammen med første lønudbetaling i januar.
Stk. 5 Ansættelsesforholdets ophør
Ved ansættelsesforholdets ophør afregnes eventuelt overskud på fritvalgskontoen.
KAPITEL 7 FERIEFRIDAGE OG FERIE
Der optjenes ret til en fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse (svarende til 0,7115 ti- mer pr. uges beskæftigelse for fuldtidsansatte).
Der ydes betaling fra søgnehelligdags- og fridagskontoen, jf. § 16.
Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte medarbejders ønske.
Der kan lokalt træffes aftale om, at feriefridage kan afvikles i timer.
Fridagen skal afholdes senest 1 år efter optjening. Fridagene skal afholdes inden for afvik- lingsperioden og senest inden fratrædelse sker. Frihed, der ikke kan opgøres til hele dage, kan udbetales i forbindelse med fratrædelse.
Hvis friheden – begrundet i sygdom, fødsel, overgang til selvstændig erhvervsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller anden tvangsanbrin- gelse, aftjening af værnepligt eller anden tilsvarende omstændighed - ikke afholdes, kan den optjente løn for fridagene udbetales.
Opsparede fridage kan ikke afvikles i opsigelsesperioden.
§ 19. Overenskomstfastsatte fridage
Stk. 1 Overenskomstfastsatte fridage
Ud over de ved lovgivningen fastsatte søgnehelligdage samt de i § 18 optjente feriefridage er der følgende overenskomstfastsatte fridage:
Grundlovsdag er fridag fra kl. 12.00 For arbejde efter kl. 12.00 betales som for arbejde på en søgnehelligdag.
Den 24. december er fridag hele dagen. For arbejde den 24. december betales som for ar- bejde på en søgnehelligdag.
Betaling på overenskomstfastsatte fridage ydes fra søgnehelligdags- og fridagskontoen, jf.
§ 16.
Under forudsætning af lokal enighed kan frihed på overenskomstfastsatte fridage udsky- des med 4 ugers varsel og erstattes af senere frihed. Senere frihed placeres under hen- syntagen til medarbejderens ønsker og skal være afviklet inden 3 måneder fra den oprin- delige fridag.
§ 20. Ferie og feriegodtgørelse
Stk. 1 Ferie og feriegodtgørelse
Xxxxx og feriegodtgørelse ydes i henhold til ferieloven. Feriegodtgørelsen andrager 12,5 %, og der optjenes ret til 2,08 dages ferie for hver måneds beskæftigelse. (Ved 6 dages ar- bejdsuge optjenes 2,5 dage pr. måned).
Stk. 2 Indberetning og udbetaling af feriepenge
Overenskomst af 7. juli 1980 om brug af feriekort er gældende med følgende ændringer:
Arbejdsgiveren indberetter i forbindelse med hver lønudbetaling feriepenge til eIndkomst. Herfra bliver oplysninger om feriepenge automatisk videresendt til Feriepengeinfo, der samler alle oplysninger om feriepenge.
Feriepengeinfo sender et brev om digital post til lønmodtageren med oplysninger om, hvor mange feriedage lønmodtageren har til gode og hos hvilke arbejdsgivere.
Lønmodtageren skal søge om udbetaling af feriepenge på xxxxxx.xx. Herefter sender Fe- riepengeinfo ansøgningen til rette feriepengeudbetaler (optjeningsvirksomhed).
Når en lønmodtager søger om at få sine feriepenge udbetalt, sender Feriepengeinfo be- skeden videre til den feriepengeudbetaler (optjeningsvirksomhed), der skal udbetale ferie- penge direkte til lønmodtageren. Udbetaling af feriepenge sker ved overførsel til lønmodta- gerens Nemkonto.
Lønmodtageren har ret til at få feriepengene udbetalt én måned før ferien påbegyndes.
GLS-A garanterer i tilfælde af betalingsstandsning for sine medlemmers udbetaling af skyl- dig feriegodtgørelse, og 3F er forpligtet til i sådanne tilfælde at medvirke til, at dets med- lemmer overdrager deres krav på feriegodtgørelse til GLS-A, jf. § 8 i LBK nr. 686 af 20/06/2011 om lønmodtagernes garantifond.
GLS-A kan til enhver tid med 14 kalenderdages varsel frigøre sig for sin garanti i henhold til denne paragrafs stk. 3 for et eller flere af sine medlemmer. Når meddelelse herom, der ikke kan have tilbagevirkende kraft, er afgivet, finder Feriekonto-systemet anvendelse på den eller de virksomheder, som meddelelsen omfatter.
Stk. 5 Pension af feriepenge omfattet af feriegarantiordningen
Der beregnes pension af feriegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til pension, jf. overenskomsternes bestemmelser om arbejdsmarkedspension.
Pension af feriegodtgørelse omfattet af feriegarantiordningen beregnes i takt med, at ferie- godtgørelsen optjenes. Det er således uden betydning, at feriegodtgørelsen først beskat- tes, når den udbetales til medarbejderen.
Medarbejderen og arbejdsgiveren kan indgå aftale om at optjente og ikke afviklede ferie- dage ud over 20 dage overføres til den følgende ferieafholdelsesperiode på følgende vil- kår:
- Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage.
- Senest i anden ferieafholdelsesperiode efter, at ferie overføres, skal al ferie afhol- des.
- Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftale inden den 31. de- cember. Parterne anbefaler, at organisationernes blanket for overførsel af ferie an- vendes.
Stk. 7 Afholdelse af ferie i timer
Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om, at ferie afholdes i timer.
Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke afholdes i færre timer end det planlagte an- tal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstatningsfridage, og ar- bejdsdage, indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger.
Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.
KAPITEL 8 ARBEJDSMARKEDSPENSION
§ 21. Arbejdsmarkedspension og sundhedsordning
Stk. 1 Obligatorisk pensionsordning
Virksomheden betaler pension for medarbejdere, som er fyldt 18 år, og som i mindst 3 må- neder har arbejdet under en overenskomst mellem GLS-A og 3F. Dog er medarbejdere, der kan dokumentere, at de i forbindelse med deres hidtidige ansættelsesforhold har væ- ret omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, omfattet af pensionsordningen fra an- sættelsestidspunktet.
Lærlinge under erhvervsuddannelse, som er fyldt 18 år, og som har 3 måneders ancienni- tet i uddannelsen er omfattet af pensionsordningen.
Pensionsbidraget udgør 12,99 % af den ferieberettigede løn plus ferie og søgnehelligdags- betaling samt fritvalgskonto. Arbejdsgiveren betaler 8,66 % og medarbejderen 4,33 %.
Med virkning fra 1. juni 2024 gælder følgende:
Pensionsbidraget udgør 12,99 % af den ferieberettigede løn plus ferie og søgnehelligdags- betaling samt fritvalgskonto. Arbejdsgiveren betaler 10,66 % og medarbejderen 2,33 %.
Der er for medarbejderen mulighed for at forhøje egetbidraget til pensionsordningen.
Pensionsbidraget til erhvervsuddannelseslærlinge fremgår af bestemmelsen om erhvervs- uddannelseslærlinge.
Stk. 3 Indbetaling af pensionsbidrag
Pensionsbidraget indbetales månedsvis til PensionDanmark efter vejledning fra Pensi- onDanmark.
Stk. 4 Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
Under de 10 ugers barselsorlov og mors 4 ugers øremærkede forældreorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør pr. time kr. 12,75. Heraf betaler arbejdsgiver kr. 8,50 pr. time og lønmodtageren betaler kr. 4,25 pr. time.
Med virkning fra 1. juli 2024 gælder følgende:
Under de 10 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør pr. time kr. 22,14. Heraf betaler arbejdsgiver kr. 18,45 pr. time og lønmodtager betaler kr. 3,69 pr. time.
Medarbejderne er omfattet af en sundhedsordning gennem PensionDanmark. Ordningen er finansieret gennem pensionsbidraget.
Se i øvrigt Kapitel 21: Protokollat om arbejdsmarkedspension og pensionsindfasning.
I tilfælde af uarbejdsdygtighed på grund af sygdom eller ulykkestilfælde gælder reglerne i sygedagpengeloven.
Stk. 2 Sygdom, der opstår i arbejdstiden
Såfremt en medarbejder bliver syg i arbejdstiden og efter aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, betales der sædvanlig løn for den dag sygdommen indtræffer.
Til medarbejdere med 9 måneders beskæftigelse i virksomheden inden for de sidste 24 måneder yder arbejdsgiveren normal løn (overenskomstmæssig timeløn inkl. generelt funktionstillæg samt eventuelt anciennitetstillæg og tillæg til faglærte/medarbejdere side- stillet hermed) i indtil 10 uger ved rettidig anmeldt dokumenteret sygdom. Beløbet indehol- der den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Det er en forudsætning, at den pågældende medarbejder under fraværsperioden er beret- tiget til sygedagpenge.
Ovennævnte gælder ikke for sygdomstilfælde, der er omfattet af en mellem arbejdsgiveren og medarbejderen indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarigt syge (sygedagpengelovens § 56).
Stk. 4 Løn ved tilskadekomst på arbejdspladsen
Ved tilskadekomst på arbejdspladsen, hvor den pågældende medarbejder efter forudgå- ende aftale med arbejdsgiveren må forlade sit arbejde, betales vedkommende i indtil 10 uger med normal løn (overenskomstmæssig timeløn inkl. generelt funktionstillæg samt eventuelt anciennitetstillæg og tillæg til faglærte/medarbejdere sidestillet hermed).
Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage efter den foregå- ende fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra første fraværs- dag i første fraværsperiode.
Feriegodtgørelse beregnes i henhold til reglerne i ferielovens § 20.
Stk. 1 Ret til fravær ved barnets sygdom
Medarbejdere med 6 måneders anciennitet i virksomheden har ret til frihed efter stk. 2-5 ved barns sygdom og lægebesøg.
Stk. 2 Barnets sygdom i løbet af arbejdsdagen
Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der ret til frihed med sædvanlig løn de resterende ar- bejdstimer den pågældende dag.
Stk. 3 Barnets første hele sygedag
Medarbejderen har ret til frihed med betaling, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn/børn under 12 år. Xxxxxx gives til den ene af barnets forældre, og kun indtil anden pasningsmulighed er etableret. Frihed kan højst omfatte barnets første sygedag.
Betalingen udgør pr. time sygedagpengesatsen med tillæg af kr.18,50 (pr. 1. marts 2024)
Fravær på grund af børns sygdom skal anmeldes som egen sygdom, og virksomheden kan kræve dokumentation, f.eks. i form af tro- og loveerklæring/sygemeldingsblanket.
Såfremt barnet fortsat er sygt efter første hele sygedag har medarbejderen ret til yderligere en fridag. Denne fridag afholdes uden løn. Medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgskonto svarende til sædvanlig løn.
Medarbejdere, der ønsker at holde fri ved barnets anden sygedag, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.
Stk. 5 Lægebesøg sammen med børn
Medarbejderen har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet.
Frihed til lægebesøg afholdes uden løn. Medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin frit- valgskonto svarende til sædvanlig løn for det faktiske fravær.
Medarbejdere, der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.
§ 24. Børns hospitalsindlæggelse
Til medarbejdere og til ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nød- vendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, når barnet er un- der 14 år. Dette gælder også, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksi- malt ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
Medarbejderen skal på opfordring kunne fremlægge dokumentation for hospitalsindlæg- gelsen.
Der ydes betaling med samme sats som ved egen sygdom.
Medarbejdere med ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. år. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. år, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Retten vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgskontoen.
§ 26. Pasning af alvorligt syge
I tilknytning til reglerne i serviceloven om hjælp i forbindelse med pasning af alvorligt syge i hjemmet m.v. er parterne enige om, at anmodninger om orlov imødekommes over for medarbejdere, der ønsker at pleje nærtstående i eget hjem.
Arbejdsgiveren betaler til medarbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders be- skæftigelse inden for de sidste 24 måneder, løn under fravær fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og under indtil 10 ugers barselsorlov efter fødsel samt 4 ugers øremærket forældreorlov.
Lønnen svarer til normal løn (overenskomstmæssig timeløn inkl. generelt funktionstillæg samt eventuelt anciennitetstillæg og tillæg til faglærte/medarbejdere sidestillet hermed), dog maks. kr. 162,50 pr. time. Beløbet indeholder den i lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under orlov til den anden forælder. Med virkning for børn født eller modtaget 1. juli 2024 eller senere gælder:
Arbejdsgiveren betaler til medarbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders be- skæftigelse inden for de sidste 24 måneder, løn under fravær fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og under indtil 10 ugers barselsorlov efter fødsel.
Lønnen svarer til normal løn (overenskomstmæssig timeløn inkl. generelt funktionstillæg samt eventuelt anciennitetstillæg og tillæg til faglærte/medarbejdere sidestillet hermed), dog maks. kr. 162,50 pr. time. Beløbet indeholder den i lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. (Maksimumsatsen hæves pr. 1. marts 2025 til kr. 167,00.)
Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under orlov til den anden forælder.
Stk. 2 Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
Der henvises til § 21, stk. 4.
Stk. 3 Løn under forældreorlov
Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 16 uger. Betalingen i disse 16 uger svarer til sædvanlig løn.
Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger og den anden forælder har ret til at holde 8 uger. Holdes orloven, der er reserveret denne for- ælder, ikke, bortfalder betalingen. De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forælder.
De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales skal de 16 uger varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Med virkning for børn født eller modtaget 1. juli 2024 eller senere gælder: Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 24 uger. Betalingen i disse 24 uger svarer til sædvanlig løn.
Af disse 24 uger har hver forælder ret til at holde 9 uger. Holdes orloven, der er øremærket denne forælder ikke, bortfalder betalingen. De resterende 6 ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forælder.
De 24 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 24 uger varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen i henhold til stk. 1-3, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være min- dre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.
Adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder, har ret til løn under fravær i forbindelse med en adoption.
Adoptanter, der opholder sig i udlandet for at modtage et barn, har ret til løn under orlov i 4 uger før modtagelsen af barnet. Retten til fravær med løn forlænges i op til 4 uger, hvis ophold i udlandet før modtagelsen af barnet bliver længere end 4 uger af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.
Barnet anses for modtaget, når de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er op- fyldt.
Adoptanter, der modtager et adoptivbarn i Danmark, har ret til løn under xxxxx i op til 1 uge før modtagelse af barnet, såfremt barnet ikke allerede har ophold i adoptanternes hjem.
Det er en forudsætning, at adoptanterne af hensyn til barnet opholder sig på det sted, hvor barnet befinder sig, inden modtagelsen. Retten til løn forlænges i op til 1 uge, hvis ophol- det bliver længere end 1 uge af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.
I de første 10 uger efter modtagelse af barnet har en af de adopterende forældre ad gan- gen ret til xxxxx med løn, herunder ret til samtidig orlov med løn i 2 sammenhængende uger.
Aflønningen følger betalingssatsen som forældre på barselsorlov. Herudover yder arbejds- giver betaling under orlov, jf. stk. 3.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til en refusion sva- rende til den maksimale dagpengesats.
Medlemmer af GLS-A kan søge refusion i GLS-A Barselsudligning.
Stk. 1 Fastansatte medarbejdere
For fastansatte medarbejdere samt medarbejdere med tjenestebolig gælder en gensidig opsigelsesfrist på 3 måneder til den 1. i en måned.
Ved fastansatte medarbejdere forstås sådanne, der i henhold til skriftlig kontrakt er ansat som fastansatte.
For ikke fastansatte medarbejdere gælder efter 1 års uafbrudt beskæftigelse en gensidig opsigelsesfrist på 2 uger.
Note: Medarbejdere, hvis ansættelsesforhold er bekræftet ved brug af organisationernes standardansættel- sesbevis, betragtes som ikke fastansatte.
For medarbejdere ansat på mindre end fuld tid, jf. § 5, stk. 2, gælder følgende opsigelses- varsel:
- Inden for de første 4 ugers uafbrudt beskæftigelse er der et gensidigt opsigelsesvarsel fra dag til dag.
- Efter 4 ugers uafbrudt beskæftigelse er der et opsigelsesvarsel på 1 uge fra arbejdsgi- verside og 3 arbejdsdage fra medarbejderside.
- Efter 1 års uafbrudt beskæftigelse er opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverside 1 måned og 14 dage fra medarbejderside.
- Efter 5 års uafbrudt beskæftigelse er opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverside 2 måneder og 14 dage fra medarbejderside.
Medarbejdere med 3 års anciennitet på virksomheden, som har ret til løn under sygdom i en afgrænset periode, gives opsigelsesbeskyttelse i perioden med ret til løn under syg- dom, dog maksimalt 70 dage. Beskyttelsen mod opsigelse under sygdom gælder alene, såfremt medarbejderen er uden egen skyld i den påtænkte opsigelse.
Opsigelse under sygdom kan finde sted ved afskedigelser i større omfang. Det er ikke en forudsætning, at afskedigelserne er omfattet af lov om varsling mv. i forbindelse med af- skedigelser i større omfang.
Stk. 5 Bortfald af opsigelsesvarsel
Opsigelsesvarsel bortfalder ved arbejdsledighed som følge af andre medarbejderes ar- bejdsstandsning. For så vidt angår fastansatte medarbejdere samt medarbejdere med tje- nestebolig må fortrædigelse ikke finde sted.
Ved produktionsstop, arbejdsmangel eller force majeure bortfalder opsigelsesvarsel i hen- hold til stk. 2 og stk. 3.
Stk. 6 Frivillig aftale om arbejdsforholdets ophør
Den i stk. 1 nævnte opsigelsesfrist forhindrer ikke, at parterne, ved gensidig overens- komst, aftaler, at fratrædelse sker med et kortere varsel.
Stk. 7 Erstatning for manglende varsel
Den part, som ikke giver varsel i henhold til denne paragrafs stk. 1, 2 eller 3, skal til mod- parten betale et beløb svarende til aflønningen for det antal arbejdsdage, som overtrædel- sen andrager.
Stk. 8 Regler vedrørende afskedigelse
Ved udøvelsen af retten til at foretage enkeltmandsafskedigelser, må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan derfor behandles efter Ho- vedaftalens § 4, stk. 3.
Stk. 9 Overenskomstfravigende lokalaftaler om opsigelsesvarsler
Der er adgang til at indgå lokalaftaler mellem virksomheden og den lokale 3F-afdeling for at supplere og fravige bestemmelserne vedrørende opsigelse for så vidt angår afbrydelser af ansættelsesforhold af midlertidig karakter. Der henvises til § 37.
Stk. 10 Uddannelse i forbindelse med opsigelse
Medarbejdere, som afskediges på grund af omstrukturering, nedskæringer, virksomheds- lukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til nedennævnte rettigheder, afhængig af anciennitet.
Hvis medarbejderen ikke allerede har gennemført en realkompetencevurdering på opsi- gelsesdatoen, har medarbejderen, der har mindst 1 års uafbrudt anciennitet i virksom- heden, ret til at gennemføre en kompetencevurdering efter § 36, stk. 4 (realkompeten- cevurdering).
Medarbejderen har ret til frihed med løn i op til én arbejdsdag, inkl. de i § 31 (frihed til vejledning ved opsigelse) nævnte to timer, hvis det er nødvendigt for at gennemføre denne kompetencevurdering.
b. Uddannelse i opsigelsesperioden
Medarbejdere, der har mindst 1 års uafbrudt anciennitet i virksomheden, har ret til at deltage i uddannelse efter eget valg i op til 2 uger i den periode, der ligger mellem opsi- gelse og fratrædelse. Det er en forudsætning:
− at medarbejderen vælger AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig løntabsgodtgørelse, og
− at kursusdeltagelsen finder sted i opsigelsesperioden.
c. Uddannelse i forlængelse af opsigelsesperioden
Medarbejderne har desuden under samme forudsætninger ret til at deltage i op til 2 ugers uddannelse i umiddelbar forlængelse af den oprindelige opsigelsesperiode.
I den forbindelse kan medarbejderens opsigelsesvarsel forlænges med kursus-perio- den, dog højst 2 uger, såfremt medarbejderen dokumenterer, at kursusdeltagelsen ikke kan gennemføres i det oprindelige opsigelsesvarsel. Medarbejderen skal som en betin- gelse for denne ret hurtigst muligt og senest inden for den første uge efter opsigelsen skriftligt meddele virksomheden, om retten til disse op til 2 ugers uddannelse ønskes benyttet.
Virksomheden skal ikke afgive fornyet opsigelsesvarsel ved udskydelsen af fratrædelsen.
Retten til uddannelse efter denne bestemmelse gælder ikke for medarbejdere, der selv har opsagt deres stilling.
Kursusdeltagelsen placeres efter aftale med virksomheden under hensyn til virksomhe- dens tarv.
Det er en forudsætning for uddannelse efter denne bestemmelse, at virksomheden modta- ger tilskud fra kompetencefonden, når medarbejderen deltager i kompetence-afklaring og uddannelse i opsigelsesperioden/i forlængelse af opsigelsesperioden.
Stk. 1 Uafbrudt beskæftigelse
Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræ- delse betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der udgør kr. 5.000,-.
Stk. 2 Bortfald af godtgørelse
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsager ikke oppebærer ledighedsdagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen er funktio- nærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigel- sesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.
Stk. 3 Genindtræden i anciennitet
Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til stk. 1, og i forbindelse med genan- sættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i hen- hold til denne bestemmelse, når betingelserne i stk. 1 er opfyldte i relation til denne nye ansættelse.
Stk. 4 Deltidsansatte
Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt.
Stk. 5 Midlertidig afbrydelse
Bestemmelsen finder ikke anvendelse i forbindelse med hjemsendelse. Dette gælder uan- set hvilken terminologi, der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydelse, der først var midlertidig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres arbejdsgiverens for- pligtelse efter bestemmelsen.
Stk. 6 Fratrædelsesgodtgørelse til medarbejdere på plejeorlov
En medarbejder, der ikke på fratrædelsestidspunktet oppebærer dagpenge som anført i stk. 2, har ret til fratrædelsesgodtgørelse, når årsagen hertil er, at medarbejderen er på plejeorlov bevilliget efter servicelovens § 118.
Stk. 7 Fratrædelsesgodtgørelse til grænsegængere
Medarbejdere, der har fast bopæl uden for Danmark, kan være berettiget til fratrædelses- godtgørelse, selvom de ikke oppebærer ledighedsdagpenge.
Betingelsen om, at medarbejdere skal oppebære ledighedsdagpenge for at være beretti- get til fratrædelsesgodtgørelse, fraviges i følgende tilfælde:
- Medarbejderen er på grund af gældende regler afskåret fra at være medlem af en dansk a-kasse og dermed ikke omfattet af de danske dagpengeregler.
- Medarbejderen er eller har været medlem af en dansk a-kasse og ville på fratrædel- sestidspunktet have oppebåret dagpenge, hvis medarbejderen fortsat var bosat i Danmark og stod til rådighed for det danske arbejdsmarked, men medarbejderen oppebærer ikke dagpenge, alene fordi medarbejderen er vendt tilbage til sin bopæl uden for Danmark.
- Medarbejderen har under ansættelsen ikke været medlem af en dansk a-kasse, men har under ansættelsen i Danmark været omfattet af en a-kasse eller en tilsva- rende forsikringsordning i et andet EU-land og oppebærer forsikring svarende til danske ledighedsdagpenge (a-kasse) i bopælslandet efter endt beskæftigelse i Danmark.
Medarbejderen skal opfylde de øvrige betingelser for fratrædelsesgodtgørelse for at mod- tage fratrædelsesgodtgørelsen.
§ 31. Frihed til vejledning ved opsigelse
Medarbejdere, som opsiges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomheds- lukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen. Samtalen placeres hurtigst muligt ef- ter opsigelsen under fornødent hensyn til virksomhedens driftsmæssige forhold.
Det kan lokalt aftales, at den lokale 3F-afdeling kan afholde vejledningssamtaler på virk- somhedens adresse ved afskedigelse.
KAPITEL 12 TILLIDS- OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER
Stk. 1 Valg
På enhver virksomhed, hvor der er beskæftiget mindst 4 medarbejdere, har medarbej- derne ret til at vælge en tillidsrepræsentant. Denne skal vælges af medarbejderne og skal være godkendt af den stedlige 3F-afdeling. Valget skal omgående meddeles arbejdsgive- ren, der har ret til begrundet indsigelse.
Valget af en tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget i virksomheden, dog ikke vikarer fra vikarbureauer, sikres mulighed for at kunne deltage i valget, der i øvrigt kun er gyldigt, når flere end en tredjedel af de der be- skæftigede medarbejdere har stemt for vedkommende.
Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere, der så vidt muligt har arbejdet på arbejdsstedet, i virksomheden eller virksomhedsafdelingen det sid- ste år.
Valg af tillidsrepræsentant foregår i arbejdstiden. De nærmere omstændigheder for valg- handlingen aftales lokalt mellem ledelsen og medarbejderne.
Efter tiltrædelse som tillidsrepræsentant skal denne snarest muligt have lejlighed til at komme på kursus.
Stk. 2 Fællestillidsrepræsentant
På virksomheder, hvor der er valgt 3 eller flere tillidsrepræsentanter inden for overenskom- sten, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lignende, kan være samtlige medarbejderes repræsentant over for ledelsen. Ledelsen orienteres skriftligt om valg af en fællestillidsrepræsentant.
Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmål vedrørende de en- kelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentanter ønsker det.
På virksomheder med flere afdelinger, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsrepræsentant til at repræsentere samtlige afdelinger.
Stk. 3 Ret og pligt
Tillidsrepræsentanten har ret og pligt til uden indtægtstab at påse, at overenskomstens be- stemmelser overholdes og skal træde i forhandling med arbejdsgiveren om alle opståede uoverensstemmelser på arbejdspladsen.
Såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på virksomheden at fremme et roligt og godt samarbejde, og ikke lægge hindringer i vejen for virksomhedens og medarbejdernes organisering.
Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsre- præsentant.
Tillidsrepræsentanten skal have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af:
- Jordbrugets regler for behandling af faglig strid
- Hovedaftalen
- Arbejdsretsloven
Friheden til deltagelse i møder omfatter mæglingsmøder, organisationsmøder, faglig vold- gift, fællesmøder, hovedforhandling i Arbejdsretten, forberedende møder i afskedigelses- nævnet samt møder i afskedigelsesnævnet.
Denne frihed medfører også aflønning, forudsat at sagen omhandler en af de medarbej- dere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt repræsenterer.
Nyansatte medarbejdere har ret til at mødes med tillidsrepræsentanter i arbejdstiden, og tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med nyansatte medarbej- dere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsrepræsentantens samarbejde med virk- somheden og muligheden for medlemskab af 3F. Et møde kan f.eks. etableres i forbin- delse med en introduktionsdag for nye medarbejdere i virksomheden, når en virksomhed har ansat et vist antal nye medarbejdere eller med en fast frekvens.
Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nødvendige adgang til IT-faci- liteter, herunder internet.
Stk. 4 Afskedigelse
En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og arbejdsgive- ren er pligtig at give tillidsrepræsentanten et opsigelsesvarsel på i alt 4 måneder, og efter 2 års funktion som tillidsrepræsentant i pågældende virksomhed er opsigelsesvarslet på i alt 6 måneder, dog således at gældende varselsregler ikke kan forringes. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten.
Stk. 5 Fagretlig behandling
Tillidsrepræsentantens arbejdsforhold kan ikke afbrydes inden for varselsperioden, og for- inden dennes organisation har haft mulighed for at få afskedigelsens berettigelse gjort til genstand for fagretlig behandling. Det bør tilstræbes, at sagens fagretlige behandling frem- mes mest muligt, således at afgørelsen kan foreligge inden varselsperiodens udløb.
Stk. 6 Forlænget opsigelsesvarsel for ophørte tillidsrepræsentanter
En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som så- dan i mindst 1 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har krav på 4 ugers op- sigelsesvarsel ud over medarbejderens individuelle varsel, hvis medarbejderen opsiges inden for 3 måneder efter ophøret af tillidsrepræsentanthvervet. Det forlængede varsel gælder alene for ophørte tillidsrepræsentanter.
Stk. 7 Faglig opdatering af ophørte tillidsrepræsentanter
En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som så- dan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virk- somheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig
opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsen- tanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.
Medarbejderen modtager løn under den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virk- somheden.
Stk. 8 Informationsmøder
Tillidsrepræsentanten har ret til efter forudgående aftale med arbejdsgiveren at afholde et informationsmøde af indtil en times varighed pr. kvartal – i særlige tilfælde af indtil 2 timers varighed – dog maksimalt 6 timer pr. år. Møderne afholdes uden løntab i tilknytning til fro- kostpausen eller i forbindelse med arbejdstids ophør.
§ 33. Arbejdsmiljørepræsentanter
Stk. 1 Valg, afskedigelse mv.
For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valgbarhedsbetingelser, valgprocedurer, aflønnings- og afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter.
Herudover henvises i øvrigt til lov om arbejdsmiljø med tilhørende bekendtgørelser.
Stk. 2 Adgang til IT
Arbejdsmiljørepræsentanter skal til udførelse af hvervet have den samme adgang til IT-fa- ciliteter som tillidsrepræsentanter.
Stk. 3 Deltagelse i forbundets relevante arbejdsmiljøkurser Arbejdsmiljørepræsentanten kan efter aftale med arbejdsgiveren få den nødvendige frihed til deltagelse i forbundets relevante arbejdsmiljøkurser.
Adgangen til deltagelse i forbundets arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivning fastsatte arbejdsmiljøuddannelse. Deltagelse i forbun- dets frivillige arbejdsmiljøkurser udløser ikke betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.
Stk. 4 Arbejdsmiljørepræsentantens rolle og opgaver
Arbejdsmiljørepræsentantens rolle og opgaver fremgår af arbejdsmiljølovens bestemmel- ser.
Parterne er enige om, at arbejdsmiljørepræsentantens rolle er afgørende i samarbejdet for at sikre et godt arbejdsmiljø og produktive virksomheder.
Den senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet øger behovet for kontinuerligt at skabe de bedste rammer omkring et godt arbejdsmiljø. Parterne er enige om, at arbejdsmiljø- repræsentanten er en del af det systematiske arbejdsmiljøarbejde, herunder blandt andet arbejdet med fastsættelse af mål, APV, sygefravær og ulykkesforebyggelse.
Arbejdsmiljørepræsentanten skal medvirke til at sætte fokus på alle aspekter af arbejds- miljøet.
Arbejdsmiljørepræsentanten skal i samarbejde med ledelse og tillidsrepræsentanten holde fast i, at de strategiske opgaver løses i regi af arbejdsmiljøorganisationen.
Arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages i forebyggelse af ulykker gennem analyser og læring.
I alle virksomheder, uanset størrelse, skal systematisk arbejdsmiljøarbejde varetages gen- nem samarbejde mellem arbejdsgiveren, øvrige ansatte, evt. tillidsvalgte og arbejdsledere.
I det daglige foregår samarbejdet ved løbende og direkte kontakt og dialog mellem ar- bejdsgiveren, de ansatte, evt. tillidsvalgte og arbejdsledere i henhold til arbejdsmiljølo- vens bestemmelser herom.
Stk. 5 Tid til opgaver
Arbejdsmiljørepræsentanten skal have den tid til rådighed til at varetage sine pligter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikkerheds- og sundheds- mæssige standard. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for vedkommendes produktive arbejde.
Det betyder, at arbejdsmiljørepræsentanten skal have frihed til at opfylde sine pligter efter arbejdsmiljøreglerne, herunder deltagelse i møder og uddannelse.
§ 34. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
For de af medarbejderne valgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter gælder samme af- skedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter, jf. selskabsloven.
§ 35. Lærlinge under erhvervsuddannelse
Der henvises til reglerne på de respektive uddannelsesområder.
KAPITEL 14 EFTERUDDANNELSE OG KOMPETENCEUDVIKLING
§ 36. Efteruddannelse og kompetenceudvikling
Stk. 1 Forbedring af medarbejdernes kompetencer og virksomhedernes konkurrenceevne
Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhederne med henblik på at forbedre medarbejdernes kompetencer og virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor ønsker parterne at styrke, at medarbejderne ud fra egen tilskyndelse får mulighed for at opnå en forbedring af uddannelsesniveauet.
Parterne er også enige om, at det er en forudsætning for virksomhedernes konkurrence- evne og den fortsatte beskæftigelsesvækst i Danmark at hæve medarbejdernes kompe- tenceniveau.
Medarbejdere uden en erhvervsuddannelse får med overenskomsten øgede muligheder for at blive opkvalificeret til faglært niveau og kompetenceafklaret således, at det bliver ty- deligt, hvad medarbejderen mangler for at blive faglært. Det indebærer samtidig en styr- kelse af uddannelsesplanlægningen i virksomheden.
Et uddannelsesløft kan bedst fremmes, hvis medarbejderne, også mens de er i beskæfti- gelse, får afklaret, hvilke kompetencer de har, og hvordan de bedst kan løftes.
Stk. 2 Uddannelsesplanlægning
Det anbefales, at der gennemføres kontinuerlig og systematisk uddannelsesplanlægning for virksomhedens medarbejdere. Uddannelsesplanlægningen bør rumme udarbejdelse af en kompetence-/uddannelsesplan for den enkelte medarbejder.
For at understøtte uddannelsesdialogen er parterne enige om at stille sig til rådighed, såle- des at samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræsentant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsulenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialogen. Besøget kan rekvireres, når en af parterne ønsker det.
Stk. 3 Individuel kompetenceafklaring m.v.
Alle medarbejdere har ret til - under fornødent hensyn til virksomhedens forhold - at del- tage i individuel kompetenceafklaring (IKA). Der gives ligeledes ret til afklaring af, om de har tilstrækkelige grundlæggende læse-, skrive- eller regnefærdigheder.
Der gives ret til deltagelse i relevante læse-, skrive- eller regneuddannelsesforløb. Det er en betingelse for udnyttelse af denne ret, at kompetenceudviklingsfonden afholder omkost- ningerne. Medarbejderen udbetales sædvanlig løn. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra kompetenceudviklingsfonden tilgår virksomheden.
Stk. 4 Realkompetencevurdering
Alle medarbejdere har ret til at få fri - med sædvanlig overenskomstmæssig løn - til at del- tage i realkompetencevurdering i forhold til en relevant erhvervsuddannelse. Real-kompe- tencevurderingen gennemføres på en erhvervsskole.
Medarbejderen har ret til at gennemføre en realkompetencevurdering senest 6 måneder efter ønsket er fremsat skriftligt over for virksomheden.
Udgifterne til realkompetencevurderingen dækkes gennem støtte fra kompetencefonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse).
Stk. 5 Aftalt uddannelse
Medarbejdere, der ved uddannelsens start har 2 måneders anciennitet i virksomheden, har ret til frihed - med sædvanlig overenskomstmæssig løn samt deltagerbetaling betalt - til deltagelse i erhvervsrettet kompetenceudvikling, der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen.
På baggrund af en erhvervsuddannelsesplan udarbejdet af den relevante erhvervsskole, skal den ikke-erhvervsuddannede medarbejder tilbydes opkvalificering til faglært niveau inden for det relevante erhvervsrettet område.
Uddannelsesplanen for den ikke-erhvervsuddannede medarbejder udarbejdes på bag- grund af realkompetencevurderingen, jf. stk. 4.
Under opkvalificeringen til faglært modtager medarbejderen sædvanlig løn fra virksomhe- den (dog højst svarende til lønmaksimum fastsat af kompetencefonden). Det forudsættes,
at der er offentligt tilskud og tilskud fra kompetencefonden, og at dette tilfalder virksomhe- den.
Stk. 6 Selvvalgt efter- og videreuddannelse
Medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden har - under fornødent hensyn til virksomhedens forhold — ret til 2 ugers frihed (10 arbejdsdage) om året til deltagelse i selvvalgt efter- og videreuddannelse. Under denne uddannelse betaler virksomheden løn efter regler fastsat af kompetencefondens bestyrelse.
Det er en forudsætning, at virksomheden er berettiget til et tilskud, som er fastsat af kom- petencefondens bestyrelse. Kompetencefondens bestyrelse fastlægger en fælles positivli- ste over kursus- og efter- og videreuddannelsesmulighederne, der er dækkende for over- enskomstområderne.
Stk. 7 Uddannelsesambassadører
Parterne er desuden enige om at anbefale, at hver virksomhed uddanner en medarbejder på 3F’s uddannelsesambassadørkursus til at understøtte uddannelsesdialogen på ar- bejdspladsen.
Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejderen i forbin- delse med udviklingen af dennes kompetence-/uddannelsesplan. Har virksomheden en uddannelsesambassadør, som er uddannet på 3F's uddannelsesambassadørkursus, ind- drages denne.
Hvis der ikke er valgt en tillidsrepræsentant eller en uddannelsesambassadør, har med- arbejderne ret til at blive bistået af den lokale 3F-afdeling.
Stk. 8 Efteruddannelse i forbindelse med hjemsendelse
Medarbejderen kan – under forudsætning af at medarbejderen under hjemsendelsen del- tager i efteruddannelse – hjemsendes på grund af vejrlig.
Efteruddannelsen skal være aftalt med tillidsrepræsentanten. Hvor der ikke findes en til- lidsrepræsentant, aftales hjemsendelsen med den lokale 3F-afdeling. Tilmelding til efterud- dannelse skal være foretaget, inden medarbejderen er blevet hjemsendt. Der skal være tale om efteruddannelse, hvor deltagerne er berettiget til VEU-godtgørelse.
Under hjemsendelsen modtager medarbejderen sædvanlig løn efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen for Kompetenceudviklingsfonden.
Efter kursusdeltagelsen fortsætter medarbejderen sin ansættelse i virksomheden. Hjem- sendelsen betragtes ikke som en afbrydelse af ansættelsesforholdet.
Stk. 9 Førerkort til den digitale takograf
Virksomheden afholder, under forudsætning af, at udgiften kan søges refunderet i parter- nes kompetenceudviklingsfond, omkostningerne ved chaufførens erhvervelse/generhver- velse af førerkort.
§ 37. Overenskomstfravigende lokalaftaler
Overenskomstparterne erklærer sig positivt indstillede overfor, at der på virksomhederne kan være lokale forhold som er egnede for, at der kan indgås særlige lokale aftaler.
Der er derfor på virksomheden adgang til ved lokal aftale og inden for rammerne af ar- bejdsløshedsforsikringssystemet at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomsten vedrørende arbejdstid samt vedrørende opsigelse for så vidt angår afbrydelser af ansæt- telsesforholdet af midlertidig karakter.
Overenskomstfravigende lokale aftaler skal være skriftlige og skal indgås med 3F’s sted- lige lokale afdeling.
Overenskomstfravigende lokale aftaler kan opsiges med 2 måneders varsel til bortfald til udgangen af en måned.
§ 38. Kontrol af overenskomstens overholdelse
Organisationerne har – efter forudgående henvendelse til arbejdsgiveren – ret til ved deres repræsentanter at lade foretage kontrol på arbejdspladserne med henblik på overenskom- stens overholdelse, samt medvirken til afholdelse af informationsmøder. Ved kontrolbesøg skal medlemsvirksomheden oplyse navne på alle personer, der er ansat i virksomheden, og som udfører arbejde inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde.
For så vidt angår de ansatte i virksomheden kan forbundet stikprøvevis få forevist ansæt- telsesbeviser, sidste lønseddel og arbejdssedler i det omfang sådanne forefindes. Såfremt det konstateres, at der er fejl, kan der foretages yderligere stikprøver for det seneste år.
Herefter aftales konkret i hvilket omfang yderligere oplysninger skal fremlægges.
Vedrørende vikarer (personer, der ikke er ansat i den pågældende medlemsvirksomhed, men som udfører arbejde under medlemsvirksomhedens instruktionsbeføjelse og inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde) er parterne enige om, at medlemsvirksomhe- den har pligt til at udlevere navn, adresse og CVR-nummer på det anvendte vikarbureau samt den timepris, der er aftalt med vikarbureauet og antal vikarer på kontroltidspunktet og en måned bagud.
Virksomhederne skal i deres entreprisekontrakter med underentreprenører altid sikre sig, at underentreprenøren har kendskab til de for brugervirksomheden gældende overens- komst- og aftaleforhold.
Medlemsvirksomheden skal på opfordring fra den lokale 3F-afdeling/forbundet hurtigst mu- ligt, dog maksimalt 72 timer, give tilstrækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-num- mer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed.
(Se kapitel 21: Protokollat om pligten til at afgive oplysninger om underleverandører).
Såfremt en af overenskomstparterne ønsker en nærmere drøftelse vedrørende en konkret entrepriseaftale, herunder hvis der er formodning for, at underentreprenørens medarbej- dere ikke har overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår, kan sagen behandles ved et organisationsmøde, hvis afholdelse fremmes mest muligt.
Afgivelse af manglende/fejlagtige oplysninger kan gøres til genstand for fagretlig behand- ling.
KAPITEL 17 UNDERLEVERANDØRER OG VIKARER
Stk. 1 Arbejde, der udføres af underleverandører
Denne bestemmelse omhandler arbejde inden for overenskomsten, der udføres af under- leverandører (underentreprenører), som hverken direkte eller i kraft af medlemskab af GLS-A er dækket af en overenskomst.
Parterne er enige om at modvirke omgåelse af overenskomsten. Spørgsmålet om omgåel- sen kan som hidtil behandles fagretligt. De af overenskomsten omfattede virksomheder hæfter ikke for underleverandørens eventuelle forringede lønvilkår mv.
Stk. 2 Formål
Formålet er at sikre branchen lige vilkår, således at de af overenskomsten omfattede gode og velrenommerede virksomheder ikke får forringet deres konkurrenceevne på grund af underbydende virksomheder, herunder virksomheder, der forringer løn- og ansættelsesvil- kår på området gennem brug af underleverandører.
Endvidere skal bestemmelsen tilsikre, at der skabes rammer for dialog organisationerne imellem og derved afværge eventuelle konflikter.
Stk. 3 Møde
Såfremt 3F får kendskab til forringelser af branchens overenskomstmæssige forhold, tager 3F kontakt til GLS-A for at drøfte, hvorledes der kan skabes lige vilkår i branchen. Så- danne henvendelser skal resultere i et møde hurtigst muligt mellem overenskomstens par- ter.
Stk. 4 Oplysninger
Medlemsvirksomheden skal på opfordring fra den lokale 3F-afdeling/forbundet hurtigst mu- ligt, dog maksimalt 72 timer, give tilstrækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-num- mer og entreprisen for den pågældende entreprisevirksomhed.
Stk. 5 Fortrolighed
Alle oplysninger skal behandles fortroligt, og ingen af de udleverede oplysninger kan vide- regives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse.
Offentliggørelse af navne på konkrete af overenskomsten omfattede virksomheder, forud- sætter afholdelse af det i stk. 3 nævnte møde. Forbundene er ikke herved afskåret fra på sædvanlig vis at iværksætte arbejdsstandsning med henblik på indgåelse af overenskomst over for virksomheder, der ikke er omfattet af overenskomsten.
Stk. 6 Forbundenes overenskomstindgåelse
Forbundene forpligter sig til ikke at afslutte overenskomst med virksomheder, der ikke er omfattede af overenskomsten, på lempeligere vilkår end det i overenskomsten fastsatte. Forbundet skal – på opfordring af GLS-A – to gange årligt fremsende en oversigt over ind- gåede tiltrædelsesoverenskomster.
De af overenskomsten omfattede virksomheder skal i deres aftale med underleverandører sikre sig, at underleverandørerne har kendskab til overenskomsten.
Stk. 7 Løbende drøftelser
Parterne er som led i samarbejdet enige om løbende i overenskomstperioden at drøfte ef- fekten af denne aftale.
Stk. 8 Sympatikonflikt
Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en GLS-A medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan 3F rette henvendelse til GLS-A med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. Mødet afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale med organisationerne. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan GLS-A rette hen- vendelse til forbundet. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller til- sendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.
Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirksomheden kan optages i GLS-A og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.
Stk. 1 Optagelse af vikarbureauer
GLS-A optager virksomheder, der er vikarbureauer.
Stk. 2 Omfattet af gældende overenskomster
Ansættelse af vikarer på GLS-A´s overenskomstområder er omfattet af gældende over- enskomster mellem parterne. Det omfatter også de for arbejdet bestående lokalaftaler og kutymer.
Ikke medlem af GLS-A
Stk. 3 Områdeoverenskomst
Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte organisationer er område- overenskomster. Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for overens- komsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overenskomsterne, hvis det udføres af en medarbejder eller anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelses- ret, f.eks. en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en underentrepre- nør og undergivet dennes ledelsesret.
Stk. 4 Medlemskab af en DA-organisation
GLS-A tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendelse for de medarbejdere, der ud- sendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed inden for overenskom- stens faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over. Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbureau, der via medlemskabet af
en DA-organisation er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhand- lende arbejde. Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikar- bureauet har det fornødne kendskab til de gældende overenskomster og aftaleforhold.
Øvrige forhold Stk. 5 Anciennitet
Så længe en vikar er ansat hos et vikarbureau, optjener vikaren alene anciennitet hos vi-
karbureauet, og ikke hos brugervirksomheden.
Såfremt vikarbureauvikaren imidlertid har arbejdet hos brugervirksomheden i mindst 3 må- neder uden afbrydelse, overføres ancienniteten fra vikarbureauet til brugervirksomheden, på vikarens anmodning, i følgende tilfælde:
- vikararbejdet på brugervirksomheden ophører på grund af arbejdsmangel på bru- gervirksomheden, og inden 10 arbejdsdage efter ophør bliver vikaren fastansat på brugervirksomheden eller
- vikarbureauvikaren ansættes på brugervirksomheden i direkte forlængelse af vikar- arbejdet.
Det er alene anciennitet fra det seneste arbejdsforhold i brugervirksomheden der overfø- res.
Stk. 6 Afklaring af om en udefrakommende virksomhed udfører vikararbejde
Med henblik på hurtig afklaring af, om der i konkrete tilfælde er tale om vikararbejde, kan tillidsrepræsentanten eller forbundet anmode brugervirksomheden om at få oplysninger om udefrakommende virksomheder, der udfører arbejde for brugervirksomheden, som el- lers naturligt kunne udføres af brugervirksomhedens ansatte medarbejdere.
Anmodningen skal ske i tilknytning til en eller flere udefrakommende virksomheders ar- bejde for brugervirksomheden.
Hvis der efter den lokale informationsudveksling og drøftelse fortsat er uenighed om, hvor- vidt der er tale om vikararbejde, kan forbundet begære et afklarende møde over for GLS-
A. Referat af de lokale drøftelser fremsendes sammen med mødebegæringen.
Et afklarende møde skal afholdes hurtigst muligt og senest 7 arbejdsdage efter modta- gelse af begæringen hos GLS-A. Mødet afholdes hos GLS-A, medmindre andet aftales imellem parterne.
På mødet skal der som minimum oplyses om følgende:
- Den udefrakommende virksomheds navn og CVR-nummer (P-nummer) eller RUT- nummer.
- Navnet på brugervirksomhedens kontaktperson hos den udefrakommende virksom- hed.
- Beskrivelse af den udefrakommende virksomheds opgaver i brugervirksomheden og den forventede tidsplan for deres løsning.
- Beskrivelse af ledelses- og instruktionsbeføjelserne over for den udefrakommende virksomheds medarbejdere.
Oplysningerne vil kunne fremlægges mundtligt på det afklarende møde. Der skrives et re- ferat af mødet.
KAPITEL 18 ØVRIGE BESTEMMELSER
Arbejdsgiveren tillægger en kedeldragt eller lignende pr. år til medarbejdere med 1 års an- ciennitet i virksomheden.
§ 42. Velfærdsforanstaltninger – ikke-permanente arbejdspladser
Stk. 1 Gældende regler
Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til den til enhver tid gældende bekendt- gørelse, som indgår i overenskomstens bestemmelser, for tiden ”Arbejdstilsynets bekendt- gørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om indretning af byggepladser og lignende ar- bejdssteder”.
Hvis medarbejderne ikke finder, at velfærdsforanstaltningerne opfylder gældende regler, kan sagen rejses gennem deres organisation.
Stk. 2 Orienteringsmøde
Der afholdes herefter et orienteringsmøde på arbejdspladsen med deltagelse af parterne og repræsentanter for organisationerne inden 5 dage, medmindre forholdene inden da er bragt i orden. Se dog stk. 4.
På orienteringsmødet skal der tages stilling til, om reglerne er opfyldt eller ej, samt om eventuelle mangler må antages at medføre en væsentlig forringelse af betydning for brugsværdien.
Opnås der på orienteringsmødet enighed om, at der ikke er mangler, der medfører en væ- sentlig forringelse af brugsværdien, er sagen slut.
Stk. 3 Mangler
Hvis det konstateres, at der er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugs- værdien, betales skurpengesats 1 fra den dag forholdet er påtalt skriftligt, og indtil forhol- det er bragt i orden.
Opnås der på orienteringsmødet ikke enighed, kan sagen af begge parter videreføres i det fagretlige system. Der udarbejdes skriftligt referat fra mødet med angivelse af, hvad der er uenighed om.
Stk. 4 Åbenlyse mangler
Hvis manglen har en sådan karakter, at det vil være åbenlyst grundløst at holde oriente- ringsmøde, f.eks. hvis der helt mangler et skur, hvor et sådant efter reglerne er påkrævet, kan de ansatte kræve skurpengesats 2 fra den dag, kravet er påtalt skriftligt, og indtil for- holdet er bragt i orden.
Uoverensstemmelser jf. dette stk. behandles efter reglerne for behandling af faglig strid.
Stk. 5 Udbedring af mangler
Eventuelle mangler jf. stk. 3 og 4 skal af arbejdsgiveren rettes inden 5 arbejdsdage efter orienteringsmødet henholdsvis kravet er rejst skriftligt overfor arbejdsgiveren. I modsat fald kan sagen eventuelt videreføres i det arbejdsretlige system.
Såfremt arbejdets varighed er max. 3 arbejdsdage eller 6 manddage og arbejdsgiveren ikke stiller passende toilet- og spisefaciliteter til rådighed, kan de ansatte kræve skurpen- gesats 1.
Stk. 6 Skurpenge
Skurpengesats 1 udgør pr. mand pr. dag kr. 57,50. Skurpengesats 2 udgør pr. mand pr. dag kr. 90,00.
§ 43. Helbredskontrol for natarbejdere
Medarbejdere beskæftiget som natarbejdere skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder beskæftigelse som natarbejder og inden for regelmæssige tidsrum på højst 2 år, jf. i øvrigt gældende lovbestemmelser.
Såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejders arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor.
Det er ikke noget krav, at det er en læge, som udfører helbredskontrollen. Dog skal der være en læge, som virker superviserende for undersøgelsen og som kan spørges til råds i forbindelse med helbredskontrollen. Helbredskontrollen skal udføres af en person med ar- bejdsmedicinske kompetencer.
Virksomheden har pligt til årligt at afholde en seniorsamtale med medarbejdere på 58 år eller derover. Seniorsamtalen kan være en del af medarbejderudviklingssamtalen.
Medarbejderen og virksomheden kan aftale en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder for medarbejderen.
I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til fritvalgskontoen til finansiering af seniorfridage.
Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere hele eller en del af pensionsbidraget til seniorfridage. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostningerne fortsat dækkes. Det konverterede pensionsbidrag indsæt- tes på medarbejderens fritvalgskonto.
Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige be- regningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden. Det konverterede pensionsbidrag er ikke feriepengeberettiget. Det er ikke muligt for den enkelte medarbej- der at kombinere konvertering af pensionsmidler med anvendelse af egne midler.
Der kan maksimalt afholdes 32 seniorfridage pr. kalenderår, uanset om finansieringen sker via fritvalgskontoen, eller via konvertering af pensionsbidrag. Seniorfridage afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgs- kontoen.
Medarbejderen skal senest 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvor- vidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en del af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår. Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepen- sionsalder.
Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage.
Den øgede fleksibilitet skal være omkostningsneutral for virksomheden.
Til Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU) betales et bidrag på 18,5 øre pr. præsteret arbejdstime. Beløbet opkræves i henhold til særskilt aftale herom og fordeles med ¾ til FH og ¼ til GLS-A.
§ 46. Jordbrugets Uddannelsesfond
Til Jordbrugets Uddannelsesfond indbetales 10 øre pr. præsteret arbejdstime for de på virksomheden ansatte medarbejdere.
For virksomheder, der har tiltrådt de mellem GLS-A og 3F indgåede overenskomster, og som ikke er medlem af GLS-A, indbetales til fonden et bidrag på 40 øre pr. time til Jordbru- gets Uddannelsesfond for de på virksomheden ansatte medarbejdere.
Midlerne i Jordbrugets Uddannelsesfond bruges til at finansiere driften af Det faglige ud- dannelsesudvalg for Jordbrug. Fondens tilgang af de opkrævede midler må ikke overstige 75 % af driftsomkostningerne til Det faglige uddannelsesudvalg for Xxxxxxxx (defineret som lønomkostninger, sekretariatsudgifter m.v.).
§ 47. Jordbrugets Kompetenceudviklingsfond
Der er oprettet en kompetenceudviklingsfond (Jordbrugets Kompetenceudviklingsfond). Fondens bestyrelse er sammensat paritetisk af 3F og GLS-A. 3F udpeger formanden for bestyrelsen. Kompetencefonden har sekretariat hos GLS-A.
Finansieringen af ordningen sker ved, at virksomhederne indbetaler 862 kr. om året pr. fuldtidsansat medarbejder.
§ 48. Fonden for Uddannelse, Arbejdsmiljø og Samarbejde
Virksomheden afsætter 45 øre pr. præsteret arbejdstime til udvikling af uddannelses-, ar- bejdsmiljø- og samarbejdsforhold, herunder tillidsrepræsentantinstitutionen inden for over- enskomstens område.
Bidraget forhøjes pr. 1. april 2024 til 55 øre pr. præsteret arbejdstime.
Midlerne opkræves og indbetales til GLS-A – 3F kompetenceudviklingsfonden. De nær- mere regler for anvendelse af midlerne fastsættes af kompetenceudviklingsfondens besty- relse.
Nyoptagne medlemmer af GLS-A kan kræve, at bidraget til Fonden for Uddannelse, Ar- bejdsmiljø og Samarbejde bortfalder de første 2 år af medlemskabet af GLS-A. Herefter betales normalt bidrag.
KAPITEL 20 AFTALER, FAGRETLIGE REGLER OG GYLDIGHEDSPERI- ODE
Hovedaftalen mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) er gældende for nærværende overenskomst.
Samarbejdsaftalen mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) er gældende for nærværende overens- komst.
Mellem parterne er endvidere indgået organisationsaftaler, der blandt andet omfatter EU- direktiver, regler for behandling af faglig strid samt aftaler om kontrolforanstaltninger, lige- løn, dyrevelfærd ved arbejdskonflikter, samarbejdsforum mv. Jordbrugets Organisationsaf- taler forefindes på xxx.xxx-x.xx og xxx.0x.xx.
§ 52. Regler for behandling af faglig strid
Vedrørende regler for behandling af faglig strid henvises til Jordbrugets Organisationsafta- ler.
§ 53. Overenskomstens varighed
Nærværende overenskomst er gældende, indtil den i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler opsiges til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2026.
København, den 29. februar 2024
For GLS-A For Fagligt Fælles Forbund (3F)
Xxxxx Xxxxxx-Xxxxx Xxxxx Xxxx
Der er adgang til modregning i ikke overenskomstmæssige tillæg, personlige tillæg og lig- nende.
Protokollat om arbejdsmarkedspension og pensionsindfasning
Stk. 1 Obligatorisk pensionsordning
Arbejdsmarkedspension er obligatorisk for medarbejdere omfattet af kollektiv overens- komst indgået mellem parterne. Hensigten med ordningen er at sikre den enkelte – og dennes eventuelle efterladte i tilfælde af invaliditet, alderspensionering eller død.
Parterne er enige om, at ordningens midler skal investeres på en sådan måde, at de giver det størst mulige afkast under hensyntagen til betryggende sikkerhed og bevarelse af mid- lernes realværdi. Investeringerne skal være bestemt af saglige, forretningsmæssige hen- syn.
PensionDanmark administrerer pensionsordningen.
Ordningen er obligatorisk og omfatter alle medarbejdere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået mellem parterne, som er fyldt 18 år og som i mindst 3 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem aftaleparterne. Dog er medarbejdere, der kan do- kumentere, at de i forbindelse med deres hidtidige ansættelsesforhold har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, omfattet af nærværende ordning fra ansættelses- tidspunktet.
Pensionsbidraget udgør 12,99 % af den ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehellig- dagsbetaling samt fritvalgskonto.
Bidragene fordeler sig således:
Arbejdsgiverbidrag | Medarbejderbidrag | I alt |
8,66 % | 4,33 % | 12,99 % |
Med virkning fra 1. juni 2024 fordeler bidragene sig således:
Arbejdsgiverbidrag | Medarbejderbidrag | I alt |
10,66 % | 2,33 % | 12,99 % |
Pensionsbidraget indbetales månedsvis til PensionDanmark.
Der afregnes til og med sidste lønudbetaling i måneden. Der er for medarbejderen adgang til at øge egetbidraget til pensionsordningen.
I forbindelse med indtrædelse i ordningen kræves ikke helbredsoplysninger.
Stk. 4 Lærlinge under erhvervsuddannelse
Lærlinge, som er fyldt 18 år, og som har 3 måneders anciennitet i uddannelsen, er omfat- tet af en arbejdsmarkedspension i PensionDanmark.
Pensionsbidraget udgør:
Lærlingens alder | Arbejdsgiver | Lærling | I alt |
18 – 19 år | 8,00 % | 4,00 % | 12,00 % |
Fyldt 20 år | 8,66 % | 4,33 % | 12,99 % |
Pensionsbidraget udgør pr. 1. juni 2024:
Lærlingens alder | Arbejdsgiver | Lærling | I alt |
18 – 19 år | 10,00 % | 2,00 % | 12,00 % |
Fyldt 20 år | 10,66 % | 2,33 % | 12,99 % |
Lærlinge under 18 år, der ikke er omfattet af overenskomstens pensionsordning, samt lær- linge over 18 år, som ikke har opnået ret til pension, er omfattet af en arbejdsgiverbetalt lærlingeforsikringsordning hos PensionDanmark. Lærlingeforsikringen bortfalder, når lær- lingen overgår til pension.
Lærlinge under erhvervsuddannelse, der får løn som voksne, er omfattet af pensionsord- ningen på samme vilkår som øvrige voksne medarbejdere.
Stk. 5 Efterløn, folkepension mv.
Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter den til enhver tid gældende folke- pensionsalder, er virksomheden forpligtet til at udrede et beløb svarende til virksomhedens pensionsbidrag, indtil medarbejderen fratræder.
Det aftales mellem medarbejderen og virksomheden, om beløbet skal udbetales til medar- bejderen som løn, eller om beløbet fortsat skal indbetales til pensionsordningen som pen- sionsbidrag.
Samme regel finder anvendelse for medarbejdere, som af andre grunde modtager pensi- onsudbetalinger fra PensionDanmark, f.eks. efterlønnere og medarbejdere, der modtager supplerende førtidspension fra PensionDanmark.
Organisationerne anbefaler, at medarbejdere, som bliver omfattet af ovenstående bestem- melse, kontakter PensionDanmark for at få vejledning.
Medarbejderne er omfattet af en sundhedsordning gennem PensionDanmark. Ordningen er finansieret gennem pensionsbidraget.
Stk. 7 Indfasning af pension
Nyoptagne medlemmer af GLS-A, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en pensi- onsordning for medarbejdere eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til PensionDanmark skal fastsættes så- ledes:
- Fra tidspunktet fra virksomhedens indmeldelse i arbejdsgiverforeningen, betales 25
% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.
- Senest 1 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen forhøjes pensionsbidraget til 50 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.
- 2 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen forhøjes pensionsbidraget til 75 % af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.
- 3 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen forhøjes pensionsbidraget til det i overenskomsten aftalte aktuelle pensionsbidrag.
Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den oven for nævnte andel af de overens- komstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.
Stk. 8 Firmapensionsordning
Nyoptagne medlemmer af GLS-A, der forinden indmeldelsen har etableret en firmapensi- onsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indmeldelses- tidspunktet ansatte medarbejdere træder i stedet for indbetaling til PensionDanmark.
Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overenskomst- mæssige bidrag til PensionDanmark.
Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes efter virk- somhedens indmeldelse i GLS-A. For disse medarbejdere foretages indbetaling af de overenskomstmæssige pensionsbidrag til PensionDanmark.
Det er en forudsætning for videreførelsen af en firmapensionsordning, at den har eksiste- ret i 3 år forud for virksomhedens optagelse i GLS-A. Der udarbejdes navneliste over de berørte medarbejdere, der tilgår forbundet straks efter optagelsen i GLS-A. Disse medar- bejdere kan frit vælge at lade det eksisterende depot stå og påbegynde ny opsparing i PensionDanmark eller at overføre sit depot til PensionDanmark og fortsætte pensionsind- betalingen til sit nye depot i PensionDanmark, eller fortsætte med indbetaling i eksiste- rende depot, medarbejderne skal have orientering om forskelle i pensionsordningerne i de 2 ordninger.
Medarbejderne kan til enhver tid gå fra indbetaling til den tidligere ordning og til indbetaling til PensionDanmark.
Stk. 9 Overførsel af pensionsdepot fra PensionDanmark
Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at når en arbejdsmarkedspensionsord- ning eller en firmapensionsordning bliver overført til en anden pensionsordning ved job- skifte, kan der kun ske overførsel til en anden obligatorisk pensionsordning, f.eks. over- enskomstbaserede eller firmapensionsordninger, der ikke er oprettet individuelt af den en- kelte person, og hvor pensionsordningen normalt ikke kan tilbagekøbes, så midlerne bliver i en pensionsordning.
Der kan dog ske overførsel til en privat ordning, hvis medlemmet er blevet selvstændig er- hvervsdrivende og de sidste 12 måneder forud for overførslen ikke har haft arbejdsmar- kedsbidragspligtig lønmodtagerindtægt på mere end 60.000 kr.
Protokollat om konvertering og optrapning af fritvalgskonto
Nyoptagne medlemsvirksomheder, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en frit- valgskonto eller tilsvarende ordning, eller som har en fritvalgskonto eller tilsvarende ord- ning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens fritvalgskonto efter nedenstå- ende regler.
Virksomhederne kan i medarbejderens løn fradrage det på indmeldelsestidspunktet gæl- dende bidrag, fraregnet 4,0 %. Dog vil virksomheden ikke kunne aflønne med timeløn un- der normallønssatsen.
Virksomhederne er fra indmeldelsen forpligtede til at betale bidrag til fritvalgskontoen fra- regnet 4,0 %, samt bidrag efter nedenstående optrapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrapning, betales det fulde bidrag.
For så vidt angår de 4,0 % (fra 1. marts 2025 6,0 %) kan nyoptagne medlemmer af GLS-A kræve optrapning som følger:
− Senest fra indmeldelsen skal virksomheden indbetale 1,0 % (fra 1. marts 2025 1,5
%) i bidrag til fritvalgskontoen.
− Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 2,0 % (fra 1. marts 2025 3,0 %) i bi- drag.
− Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 3,0 % (fra 1. marts 2025 4,5 %) i bi- drag.
− Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale 4,0 % (fra 1. marts 2025 6 %) i bi- drag.
Optrapningsordningen skal snarest efter indmeldelsen protokolleres mellem GLS-A og 3F efter begæring fra GLS-A, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.
Optrapningsordningen kan ikke anvendes til at reducere bestående bidrag.
En eventuel fritvalgskonto eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldelsestids-punk- tet, ophører og erstattes af overenskomstens fritvalgskonto.
Protokollat om funktionærlignende ansættelse
Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse medarbejdere med mere end 9 måneders anciennitet ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, for- trinsvis gør det efter de retningslinjer, der er anført i nærværende protokollat. Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår kan fag- retligt behandles, dog kun til et forhandlingsmøde.
Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med medarbejdere, der ud- fører særligt betroet/kvalificeret arbejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vil- kår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.
Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bruges ved aftaler om an- sættelse på funktionærlignende vilkår. Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til den respektive organisation.
Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed.
En gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og eventuel regulering. Re- guleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden. Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles ef- ter overenskomstens regler.
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Lønnen udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer.
Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den 1. i den måned, hvor aftalen træder i kraft.
I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter efter reglerne i funktionærlovens § 2.
Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i hen- hold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.
Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med 1 måneds var- sel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betin- get af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.
Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt tid tillige med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller ferie med ferie- godtgørelse, jf. ferielovens § 16.
SH dage
Der gives fuld løn på SH dage og andre arbejdsfri dage.
Virksomheden betaler fuld løn under sygdom.
Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af følgende bestemmelser i funktionærloven:
- 2a - Fratrædelsesgodtgørelse
- 2b - Regler om urimelig opsigelse
- 16 - Frihed til pladssøgning
- 17a - Tantieme
Hvor intet andet er nævnt i nærværende protokollat eller i den mellem parterne udarbej- dede ansættelsesaftale, er medarbejderen omfattet af reglerne i overenskomsten.
Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for behandling af fag- lig strid.
Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den enkelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske for det med den pågældende medarbejder gældende opsigelsesvarsel.
Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af den gældende overenskomst.
Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter nærværende retningslinjer.
Protokollat om kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere
Mellem overenskomstparterne er der enighed om, at det for udenlandske medarbejdere kan være hensigtsmæssigt, at virksomheden sørger for bolig, transport m.v. for medarbej- dere under opholdet i Danmark.
Overenskomstparterne er samtidig enige om, at det skal være frivilligt for medarbejdere at indgå en aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsterne indgået mellem GLS-A og 3F at betinge ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.
I forlængelse heraf er parterne enige om, at medarbejderne efter indgåelsen af en frivillig aftale med virksomheden om køb af serviceydelser skal have mulighed for at opsige afta- len med en måneds varsel til udgangen af en måned, medmindre et kortere varsel er af- talt.
Såfremt GLS-A’s medlemsvirksomheder indgår sådanne frivillige aftaler med sine uden- landske medarbejdere, er der enighed mellem overenskomstparterne om det naturlige i, at betalingen for ydelserne kan fratrækkes i forbindelse med lønudbetalingen.
Protokollat om pligten til at afgive oplysninger om underleverandører
Ifølge overenskomsterne mellem 3F og GLS-A skal GLS-A’s medlemsvirksomheder på op- fordring fra den lokale 3F-afdeling eller forbundet hurtigst muligt, og maksimalt 72 timer give tilstrækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den på- gældende entreprisevirksomhed.
Parterne er enige om nedenstående forståelse af tidsfrist m.m. i denne bestemmelse:
Den lokale 3F-afdeling eller forbundet kan på et hvilket som helst tidspunkt anmode om de nævnte oplysninger vedrørende entreprisevirksomheder.
Begæringen om oplysninger bør fremsættes skriftligt pr. brev, e-mail eller lignende, såle- des at rekvirenten kan dokumentere, at anmodningen er fremsat.
Fristen for afgivelse af oplysninger om entreprisevirksomheder på 72 timer regnes fra det tidspunkt, hvor anmodningen er fremkommet.
Såfremt en anmodning er fremkommet efter kl. 15.00, regnes fristen på 72 timer fra den førstkommende hverdag kl. 8.00.
Alle ugens dage medregnes, når fristen på 72 timer skal opgøres, dog bortset fra perioder med søgnehelligdage, hvor der er mindre end 72 timer mellem to hverdage (mandag til fredag). I så fald er fristen 24 timer regnet fra kl. 8.00 på første hverdag efter fristens ud- løb.
Anmodning om oplysninger vedrørende entreprisevirksomheder skal baseres på et sagligt grundlag og må ikke have et chikanøst formål. Påstand om chikane har ikke opsættende virkning i forhold til oplysningspligten.
Protokollat om samarbejde på virksomheder om grøn omstilling m.v.
Parterne anerkender, at virksomhederne står over for gennemgribende forandringer i for- bindelse med den grønne omstilling, med et arbejdsmarked i forandring, med indførelse af ny teknologi og med senere tilbagetrækning.
De mange nye udfordringer øger behovet for samarbejde på alle niveauer mellem ledere og medarbejdere og på alle former for virksomheder. Parterne er enige om det hensigts- mæssige i, at medarbejderne inddrages i at fastholde og udvikle virksomhedernes tilpas- nings- og innovationsevne, herunder blandt andet ved drøftelse af behovet for nye kompe- tencer og løbende opkvalificering. Indførelse af ny teknologi medfører øget fokus på efter- uddannelse og omstillingsparathed.
For at virksomhederne kan stå godt rustet til også at udnytte mulighederne i den grønne omstilling, herunder de potentialer, den grønne omstilling rummer i et globalt marked, øges behovet for, at virksomhedens medarbejdere kontinuerligt er på forkant med de ud- fordringer, som nye arbejdsopgaver indeholder. Ambitiøse klimamål forudsætter anven- delse og udvikling af ny teknologi, som er afgørende for virksomhedens konkurrenceevne, beskæftigelse, samt arbejdsmiljø og arbejdstilfredshed.
I alle typer af virksomheder, med eller uden valgte medarbejderrepræsentanter og samar- bejdsorganer, vil det være naturligt at sikre en dialog og idéudveksling om disse udfordrin- ger mellem ledelse og medarbejdere og i forlængelse heraf fastlægge, hvordan samarbej- det herom skal foregå fremadrettet.
Protokollat om fravigelse af ferielovens §§ 7 og 15
Der er adgang til ved lokalaftale at fravige ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princip- pet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på afholdelsestidspunktet. En sådan lokalaftale skal være skriftlig og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler. På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, skal aftalen indgås med den lokale 3F-afdeling.
Det kan således aftales, at:
Medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den 1. september. Medarbej- dere, der tiltræder i løbet af ferieåret, tildeles antal feriedage forholdsmæssigt.
Virksomheden kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er op- tjent (varsle “ferie på forskud”). Virksomheden kan ikke varsle mere ferie, end medarbejde- ren kan nå at optjene inden ferieårets udløb.
Fratræder en medarbejder i løbet af ferieåret, og har medarbejderen på fratrædelsestids- punktet brugt mere ferie end optjent, kan virksomheden modregne i medarbejderens krav på løn og feriepenge.
Hvor fratrædelsen skyldes virksomhedens opsigelse, kan virksomheden ikke modregne for mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden dennes fratræden, medmindre op- sigelsen skyldes medarbejderens væsentlige misligholdelse.
Hvor medarbejderen ophæver eller opsiger sit ansættelsesforhold på grund af virksomhe- dens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske modregning.
Virksomheden skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til medarbejderen, hvis medar- bejderen har fået udbetalt mindre feriegodtgørelse, end medarbejderen ville have fået, hvis medarbejderen ikke havde holdt “ferie på forskud”.
For medarbejdere, der har ferie med løn, laves der feriedifferenceberegning, jf. ferielovens
§ 17, stk. 2, såfremt en ændring af arbejdstiden medfører, at den enkelte medarbejder har fået for lidt i løn under sin ferie på forskud. Dette er relevant for funktionærlignende ansæt- telsesforhold.
Protokollat om alternativ arbejdstidsplanlægning
I stedet for overenskomstens arbejdstidsregler i kapitel 3 kan arbejdstiden – for hele eller dele af virksomheden – planlægges efter denne bestemmelse:
Stk. 1 Den normale arbejdstid
Den normale ugentlige arbejdstid på 37 timer kan placeres på op til 5 ugentlige arbejds- dage. Arbejdstiden kan placeres på alle ugens dage, samt på søgnehelligdage og over- enskomstmæssige fridage i tidsrummet fra kl. 6.00 - 18.00. Der skal sikres to sammen- hængende fridage om ugen. Hver 4. uge skal fridagene placeres lørdag og søndag.
Ingen arbejdsdag kan være under 6 timer eller over 9,25 timer.
Medarbejdere, der arbejder efter denne bestemmelse, modtager et fleksibilitetstillæg, der udgør kr. 4,10 pr. time samt særligt tillæg for arbejde på lørdage, søndage, søgnehellig- dage og overenskomstmæssige fridage, jf. stk. 4.
Stk. 2 Fastlæggelse af arbejdstiden
Arbejdstiden skal fremgå af en arbejdstidsplan, der minimum er gældende for en periode på 4 uger. Arbejdstidsplanen skal foreligge senest 14 dage før den første dag i planen. Af arbejdstidsplanen skal det fremgå, hvilke dage der er arbejdsdage, arbejdstidens start- og sluttidspunkt, samt hvilke dage der er fridage.
Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage:
Virksomheden skal både reducere medarbejderens samlede arbejdstid og antallet af ar- bejdsdage i arbejdstidsplanen, når der falder en søgnehelligdag eller overenskomstmæs- sig fridag på en af ugens første fem hverdage, i den periode arbejdstidsplanen er gæl- dende for. For fuldtidsansatte skal arbejdstiden reduceres med 7,4 timer for hver søgne- helligdag og overenskomstmæssige fridag. Antallet af arbejdsdage i arbejdstidsplanen re- duceres ved at placere et antal fridage – ud over de to ugentlige fridage, jf. stk. 1 – i ar- bejdstidsplanen, der svarer til antallet af søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fri- dage, der falder på en af ugens første fem hverdage, i den periode arbejdstidsplanen er gældende for.
Fridagen kan enten placeres på selve søgnehelligdagen eller på den overenskomstmæs- sige fridag eller på anden arbejdsdag i arbejdstidsplanen.
Reduktionen af den samlede arbejdstid i arbejdstidsplanen foretages i den uge, hvor frida- gen placeres, således at den samlede arbejdstid i ugen reduceres med 7,4 timer pr. fridag.
For deltidstidsansatte skal arbejdstiden reduceres med 1/5 af medarbejderens aftalte ugentlige arbejdstid for hver søgnehelligdag og overenskomstmæssig fridag, der falder på en af ugens første 5 hverdage, i arbejdstidsplanen. Reduktionen foretages alene som ti- mer i den deltidsansattes samlede antal arbejdstimer i arbejdstidsplanen.
Hvis den deltidsansattes arbejdstid normalt er placeret på 5 dage, skal antallet af arbejds- dage endvidere reduceres på samme måde som for fuldtidsansatte.
Stk. 3 Ændring af den planlagte arbejdstid
Arbejdsgiveren kan alene ændre en allerede fastlagt arbejdstidsplan, når driftsmæssige forhold, herunder medarbejderes sygdom, udeblivelse og andre former for arbejdsgiver uforudsigelige forhold, taler herfor. Arbejdsgiveren skal til enhver tid iagttage et varsel på minimum 5 x 24 timer til en kalenderuges udgang. Såfremt arbejdstiden ændres med et kortere varsel, betales et tillæg for den ændrede arbejdstid, svarende til overenskomstens bestemmelser om overtidsbetaling.
Stk. 4 Særlig honorering for arbejde på lørdage, søndage, søgnehelligdage og over- enskomstmæssige fridage
Udover det i stk. 1 anførte fleksibilitetstillæg honoreres medarbejderen for de timer, hvor medarbejderen arbejder på lørdage, søndage, søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage. Medarbejderen kan vælge mellem en af følgende to modeller:
a. Arbejde på lørdage, søndage, søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage betales med et tillæg på kr. 80,10 pr. time.
b. For hver time medarbejderen arbejder på lørdage, søndage, søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage, opspares der 30 minutters frihed i en timebank.
Opsparede timer kan afholdes i hele dage eller som timer. Afholdelsen af timer op- sparet i timebanken aftales mellem den enkelte medarbejder og virksomheden.
Såfremt medarbejderen forgæves har forsøgt at aftale afholdelse af opsparede ti- mer med virksomheden, kan medarbejderen varsle afholdelse af opsparede timer. Medarbejderen skal i den forbindelse iagttage et varsel på mindst 14 kalenderdage. Ved fratrædelse opgøres saldoen og eventuelt overskud udbetales. Opsparede ti- mer kan ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode, når opsigelsen sker fra virksomhedens side.
Placeres arbejdstiden således, at arbejdsdagen helt eller delvist starter eller slutter uden for tidsrummet kl. 6.00 - 18.00 betales herudover tillæg i henhold til overenskomstens be- stemmelse om forskudt arbejdstid.
Stk. 5 Generelle bestemmelser
Etablering af og overgang til arbejde efter denne bestemmelse skal af arbejdsgiveren vars- les med mindst 14 dage til en kalenderuges begyndelse, medmindre andet aftales. Xxxxxxx skal ikke gives til nyansatte medarbejdere, der ansættes til arbejde efter denne bestem- melse.
Ved overgang til anden arbejdstidstilrettelæggelse, skal medarbejderen have et varsel på 14 dage til en kalenderuges begyndelse, medmindre andet aftales.
Denne bestemmelse gælder også for medarbejdere, der er ansat på deltid efter overens- komsten.
Overenskomstparterne finder det naturligt, at der optages lokale drøftelser om arbejdstid og arbejdstidsplanlægning, således at arbejdstiden placeres mest hensigtsmæssigt i rela- tion til de lokale forhold.
Såfremt en medarbejder måtte ønske fritagelse for at arbejde i weekenden, kan medarbej- deren anmode arbejdsgiveren om en drøftelse herom. Medarbejderen kan kræve, at tillids- repræsentanten deltager i mødet.
Det påhviler virksomheden at udlevere et bilag til lønsedlen, der oplyser om arbejdstidens begyndelse og afslutning, de enkelte dage i lønperioden, antallet af normaltimer og overti- mer samt overenskomstmæssige tillæg i forbindelse med indtjeningen.
Virksomheden skal i forbindelse med medarbejderens fratrædelse opgøre arbejdstiden i arbejdstidsplanen. Eventuelle underskudstimer betales med almindelig timeløn. Eventuelle overskudstimer betales med timeløn inkl. sædvanlig overtidsbetaling.
Protokollat om forebyggende tiltag ved natarbejde
Med virkning fra 1. marts 2025 gælder følgende:
Parterne har implementeret NFA’s anbefalinger om natarbejde:
- Højst tre nattevagter i træk
- Højst 9 timer ad gangen
- Mindst 11 timer mellem to vagter
- Gravide normalt arbejder maksimalt en nattevagt om ugen for at mindske risiko for abort og andre graviditetskomplikationer.
Virksomheder, der har natarbejdere, skal derfor gennemføre følgende tiltag:
De lokale parter skal, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen, drøfte, om man lever op til NFA ‘s anbefalinger i de områder af virksomheden, hvor der udføres natar- bejde.
Drøftelsen skal:
a. gennemføres ved iværksættelse af natarbejde og derefter løbende en gang om året
b. dokumenteres ved udfyldelse af et af parterne udarbejdet skema som indeholder en gennem gang af anbefalingerne
Hvis de lokale parter, eventuelt i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen, vurderer, at NFA‘s anbefalinger følges, anvendes almindelige regler i overenskomsten uændret, herun- der reglerne om helbredskontrol for natarbejdere. Hvis de lokale parter, eventuelt i samar- bejde med arbejdsmiljøorganisationen, vurderer, at NFA’s anbefalinger ikke følges, sættes følgende særlige aktiviteter i værk for medarbejdere, hvis normale arbejdstid om natten ikke er tilrettelagt i overensstemmelse med NFA’s anbefalinger:
a. Virksomheden skal tilbyde årlig helbredskontrol til natarbejderne
i. Det er obligatorisk for natarbejderen at gennemføre helbredskontrollen hvert an- det år
ii. For de natarbejdere, der er fyldt 50 år, anvendes en udvidet helbredskontro
b. Gennemførelse af en årlig særlig APV rettet mod natarbejde
i. Identifikation og kortlægning af risici ved natarbejde
ii. Vurdering af risici ved natarbejde
iii. Prioritering og udarbejdelse af handlingsplan
iv. Opfølgning på handlingsplan
GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe er enige om, at bestemmelser i overenskomster og den sagsbehandling, der knytter sig hertil, skal fortolkes og behandles i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679), der finder anvendelse i Danmark fra den 25. maj 2018.
GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe er enige om, at det ved gennemførelsen af Databeskyt- telsesforordningen skal sikres, at den nuværende praksis for indsamling, opbevaring, be- handling og udlevering af personoplysninger i henhold til de ansættelses- og arbejdsretlige forpligtelser kan fortsætte.
Aftale om ansættelse på særlige vilkår for medarbejdere med nedsat arbejdsevne
For medarbejdere, der har vanskeligt ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og som enten varigt eller midlertidigt, har en nedsat arbejdsevne, er der mulighed for lokalt på den enkelte arbejdsplads at aftale arbejdsvilkår, herunder nedsat arbejdstid og/eller lavere løn, som fraviger hvad der i øvrigt fremgår af denne overenskomsts gældende bestemmelser.
Aftale om ansættelse på særlige vilkår indgås mellem virksomheden, medarbejderen og den lokale 3F-afdeling.
Adoptanter 27
Akkordarbejde 10
Akkordtidsfortegnelse 10
Alternativ arbejdstidsplanlægning 8; 55
Anciennitetstillæg 24; 26
Ansættelsesbevis 5; 38
Arbejdsmarkedspension 22; 23; 47; 48
Arbejdsmiljørepræsentanter 34
Arbejdsstudier 10; 12; 15
Arbejdstid 5; 6; 51; 55; 56
Arbejdstøj 42
Barns sygdom 25
Barsel 23; 26
Barselsudligning 28
Børneomsorgsdage 20; 26
Chauffører 8
Databeskyttelse 58
Deltidsbeskæftigelse 6
Efteruddannelse 35; 37
Fastlønsaftaler 15
Feriefridage 18; 20
Feriegarantiordning 22
Feriegodtgørelse 18; 20; 21; 24; 54
Feriekort 22
Firmapensionsordning 49
Flekstid 7
Fonde 44
Forskudt arbejdstid 17; 56
Forældreorlov 27
Fratrædelsesgodtgørelse 30; 52
Fravigelse af ferieloven 54
Fritvalgskonto 20; 23; 25; 47; 50
Funktionærlignende 5; 19; 50; 54
Fællestillidsrepræsentant 32
Xxxxxxxxxxxxx 00
Grøn omstilling 53
Gyldighedsområde 5
Holddriftsarbejde 18
Hovedaftalen 29; 33; 45
Indfasning 24
Indfasning af pension 48
IT-faciliteter 33; 34
Kodeks for aftaler med udenlandske arbejdere 52
Kompetenceafklaring 36
Kompetenceudvikling 35
Kontrol 38; 43; 45; 57
Lokalaftaler 7; 8; 29; 38; 40
Lægning af arbejdstid 6
Lærlinge 19; 23; 35; 48
Lønningsperioden 16
Medarbejdere med nedsat arbejdsevne 58
Modregning 47
Natarbejde 57
Natarbejdere 43
Nyansatte uden brancheerfaring 9
Nyoptagne virksomheder 5
Oplysninger om underleverandører 53
Opsigelsesvarsler 28; 51
Organisationsaftaler 45
Overarbejde 7; 16
Overenskomstens varighed 46
Overenskomstfastsatte fridage 21
Overførsel af ferie 22; 23
Pension 22; 23; 43; 47
Pensionsbidrag 23; 26; 43; 47; 48
Pensionsdepot 49
Pensionsindfasning 24; 47
Regler for behandling af faglig strid 33; 45
Resultatløn 10
Rådighedsvagt 18
Samarbejdsaftalen 45
Seniorfridage 20; 43
Seniorsamtaler 43
SH-konto 18
Xxxxxxxxx 00
Xxxxxxxx xxxxxxx 0
Sundhedsordning 24; 43
Sygdom 21; 24; 28; 51
Sympatikonflikt 40
Særoverenskomst 5
Søgnehelligdags- og fridagskonto 18; 21
Tagdækning 8
Takograf 37
Tillidsrepræsentanter 32
Tilskadekomst 6; 24
Timeløn 8
Tjenestebolig 28
Uddannelse i forbindelse med opsigelse 29
Uddannelsesambassadør 37
Uddannelsesplanlægning 36
Underleverandører 39; 53
Varierende ugentlig arbejdstid 7
Vejledning ved opsigelse 31
Velfærdsforhold 42
Videreuddannelse 37
Vikarer 32; 39; 40
Entreprenørarbejde
2024-2025
GLS-A
Agro Food Park 00 0000 Xxxxxx X
8740 3400