Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Beskæftigelsesministeriet finder den nuværende retsstilling uhensigtsmæssig, da tilskadekomne kan være i en situation, hvor pågældende i nogle situationer må vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven, og i andre situationer kan få kompensation for samme indtægtstab to gange. Hertil kommer, at det kan forudses, at forslagene i lovforslaget med hensyn til uddannelsesgodtgørelse og voldsskadeforsikringsordning, vil indebære nye situationer med samspil. Det foreslås derfor at præcisere, at tilskadekomne alene skal kunne opnå kompensation for et indtægtstab én gang. Forslaget har til formål at ændre den nuværende uhensigtsmæssige praksis og at sikre, at tilskadekomne ikke kommer til at vente unødigt længe på sin erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarsloven. Forslaget indebærer således, at al erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven anses for erstatning af samme art som erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 17 og 17 a, herunder midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne, og som uddannelsesgodtgørelse efter forslaget til § 18 d i arbejdsskadesikringsloven. Det samme gælder for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales af et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a. Dette forsikringsselskab kan således udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til tilskadekomne eller efterladte, uden at afvente Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Det bliver dermed muligt for ansvarsforsikringsselskaberne og forsikringsselskaber, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, også at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tab af erhvervsevne efter §§ 2, 5 og 8 i erstatningsansvarsloven, uanset der verserer en arbejdsskadesag – uden at risikere at skulle kompensere et indtægtstab, som også dækkes efter arbejdsskadesikringsloven. Endvidere sikrer ændringen, at tilskadekomne får den erstatning, som pågældende er berettiget til efter lovgivningen, og ikke mere. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. må som efter gældende praksis underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller arbejdsulykkesforsikringsselskabet om, at der verserer en ansvarssag eller anden sag, der kan danne grundlag for refusion. Ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. får dermed dækket den udbet...
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil EU-/EØS-statsborgere, der har opnået ret til sygedagpen- ge i Danmark, ikke længere i medfør af reglerne i forordning 883/2004/EF kunne medtage sygedagpenge fra Danmark under ophold i Det Forenede Kongerige. Det vil betyde, at en person, der f.eks. har fået til- kendt danske sygedagpenge, og som har taget ophold i Det Forenede Kongerige, hvor personen er i gang med et behandlingsforløb, vil miste retten til sygedagpenge, medmindre personen afbryder sit behandlings- forløb og vender tilbage til Danmark. Det foreslås, at for statsborgere i Det Forenede Kongerige, danske statsborgere og EU-/EØS-statsborgere, der på udtrædelsestidspunktet opholder sig i Det Forenede Kongerige, samt for statsborgere i Det Forene- de Kongerige, der på udtrædelsestidspunktet opholder sig i et andet EU-/EØS-land end Danmark, og som på dette tidspunkt har ret til sygedagpenge, kan sygedagpenge udbetales indtil afslutningen af den igangvæ- rende sygefraværsperiode. Herved undgås, at f.eks. personer, der er taget til Det Forenede Kongerige med ret til danske sygedagpenge inden eller senest på tidspunktet for Det Forenede Kongerige udtræden af EU, tvinges til at rejse tilbage til Danmark, for at bevare retten til sygedagpenge. Forslaget vil således beskytte personer, der har indrettet sig efter de gældende regler, og som er taget til Det Forenede Kongerige med sygedagpenge, f.eks. fordi de er statsborgere i Det Forenede Kongerige med familie i Det Forenede Kongerige, eller fordi de er i et be- handlingsforløb i Det Forenede Kongerige. Tilsvarende gælder for en statsborger i Det Forenede Kongerige, der er taget til et andet EU-/EØS-land end Danmark, og måske er i gang med et behandlingsforløb dér. Så- danne borgere skal kunne blive i Det Forenede Kongerige eller det andet EU-/EØS-land end Danmark med ret til sygedagpenge, så længe de i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge efter lov om sygedagpenge.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Det foreslås, at arbejdsskadesikringslovens bestemmelse om tabsbegrænsningspligt præciseres, så ordlyden kommer til at være den samme som i erstatningsansvarslovens § 5, stk. 2, som vedrører den almindelige erstatningsretlige tabsbegrænsningspligt. Formålet med ændringen er at styrke arbejdsskademyndigheders fokus på vurderingen af tabsbegrænsningspligten ved at tydeliggøre, at de almindelige erstatningsretlige principper for tabsbegrænsningspligt gælder for sager om erhvervsevnetab i henhold til arbejdsskadesikringsloven. Der er ikke tale om en indholdsmæssig ændring af bestemmelsen, men alene en præcisering med det formål at tydeliggøre, at det som hidtil er den almindelige erstatningsretlige tabsbegrænsningspligt, der gælder i forhold til sager, som behandles efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsskademyndighedernes vurdering af, hvorvidt tilskadekomne har overholdt tabsbegrænsningspligten, vil fortsat skulle ske ud fra oplysninger om skadernes art og omfang samt tilskadekomnes mulighed for at begrænse tabet som følge af skaden, herunder i forhold til pågældendes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og genoptræning eller lignende. Vurderingen vil skulle bygge på en samlet vurdering af alle sagens oplysninger, hvor det vil være afgørende, om der kan fastslås en manglende vilje fra tilskadekomne til at begrænse tabet, mens manglende evne til at begrænse tabet ikke vil påvirke udmålingen af erstatningen. Hvis arbejdsskademyndighederne vurderer, at tilskadekomne ikke har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt, vil det afspejle sig i udmålingen af erstatningen for tab af erhvervsevne. I afgørelser, hvor tabsbegrænsningspligten påvirker udmålingen af erstatningens størrelse, skal arbejdsskademyndighedernes vurdering altid være konkret og afvejes i forhold til, at der ikke stilles krav til den tilskadekomne, som den tilskadekomne efter arbejdsskaden ikke kan leve op til. I sager, hvor arbejdsskademyndighederne har taget stilling til, om tabsbegrænsningspligten har haft indvirkning på fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocentens størrelse, skal det fremgå af afgørelsens begrundelse i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler om begrundelse. For at styrke incitamentet til, at personer, som er visiteret til fleksjob, udnytte deres resterhvervsevne bedst muligt og derved begrænse deres tab, foreslås det, at en kommunes afgørelse om en sanktion i ledighedsydelsen, jf. § 76, § 77 a, stk. 3-4 eller § 77 b, stk. 1, jf. d...
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale af 12. november 2017 at give mulighed for at medarbejderaktieprogrammer kan etableres uden de begrænsninger, der gælder i dag ved at ændre affattelsen af lovens § 4 og ophæve § 5. Herved opnås det, som er tilsigtet med den politiske aftales pkt. 1.4., idet restriktionerne omkring, hvad der kan aftales om retsstillingen i relation til købe- og tegningsrettigheder til aktier mv. ved ophør af ansættelsesforholdet, afskaffes, og det fastsættes, at der kan indgås aftaler om, at arbejdsgiver kan tilbagekøbe aktier til markedspris ved fratræden. De foreslåede ændringer har ikke betydning for lovens øvrige bestemmelser. Lovens § 3 om pligten til at oplyse overfor lønmodtageren berøres eksempelvis ikke, og lovens § 8 om, at loven alene kan fraviges til gunst for lønmodtageren, er fortsat gældende. Dette betyder blandt andet, at det ikke med vedtagelsen af de foreslåede ændringer bliver muligt at indgå aftale eller etablere ordninger, hvorefter arbejdsgiveren kan tilbagekøbe aktier under markedsprisen ved fratræden. Det vil ligeledes heller ikke være muligt på forhånd i en ordning eller aftale omfattet af § 1 bindende at fastsætte et bestemt kronebeløb, som arbejdsgiver kan tilbagekøbe aktier for, hvorimod der godt vil kunne indgås aftale om en højere pris end markedsprisen. Det kan f.eks. være det dobbelte af markedsprisen ved tilbagekøb ved lønmodtagerens fratræden. At der skal være tale om tilbagekøb indebærer, at lønmodtagerens ret med hensyn til de pågældende aktier eller anparter skal udspringe af en ordning eller aftale omfattet af lovens § 1, idet det ikke med nærværende lovforslag er hensigten at regulere forhold ud over ordninger og aftaler, der er beskrevet i lovens § 1. I forhold til forslaget om, at det skal være muligt at aftale tilbagekøb af aktier og anparter til markedspris i en ordning eller aftale omfattet af § 1, bemærkes i øvrigt, at tilbagekøb i overensstemmelse med en sådan aftale forudsætter, at der er grundlag for at fastlægge markedsprisen for de pågældende aktier eller anparter på tilbagekøbstidspunktet. Dette grundlag vil eventuelt kunne fastlægges i forbindelse med, at der indgås aftale om tilbagekøb til markedspris ved fratræden. Er der derimod tale om aktier eller anparter, der i henhold til ordningen slet ikke er omsættelige på det åbne marked, vil en klausul om tilbagekøb til markedspris ikke kunne effektueres. I en sådan ordning vil et eventuelt tilbagekøb i forbindelse med en...
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Aftalepartierne er enige om at indføre større intervaller ved fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten. Det skal bidrage til en forenklet sagsbehandling. I stedet for 5 procentpoint mellem hvert interval skal fastsættelsen af tilskadekomnes erhvervsevnetab fremover ske inden for intervaller med 10 procentpoint mellem hver. Samtidig fastholdes den nedre grænse for et erhvervsevnetab på 15 pct., så intervallerne fremadrettet bliver 15 pct., 20 pct., 30 pct., 40 pct. og så videre op til 100 pct. Dermed vil den gældende praksis, hvor tabet af erhvervsevne fastsættes i spring af 5 pct. blive ændret. Den nuværende lovfastsatte grænse for tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne på 15 pct. foreslås opretholdt. Forslaget har til formål at forenkle administrationen af sager om vurdering af tabet af erhvervsevne. Forslaget indebærer, at tabet ikke bliver så præcist som efter gældende regler, og at nogle tilskadekomne vil opleve at få en højere erstatning end efter gældende regler, mens andre tilskadekomne vil opleve at få en lavere erstatning end efter gældende regler. Forslaget indebærer, at det beregnede tab af erhvervsevne skal afrundes til den nærmeste erhvervsevnetabsprocent. Det foreslås, at afrundingen ligesom i dag sker efter almindelige afrundingsregler. Tabet vil således for eksempel blive fastsat til 30 pct., når det vurderes, at tabet ligger på mindst 25 og under 35, det vil sige i niveauet 25-34 pct.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Partierne bag aftalen om arbejdsskadeområdet er enige om, at grænsen for aldersnedsættelse for størrelsen på méngodtgørelsen skal øges med ét år ved næstkommende hævelse af pensionsalderen. Aftalepartierne er derfor enige om at hæve tidspunktet for nedskrivningen af méngodtgørelsen som følge af alder med et år fra 1. juli 2035. Det foreslås derfor, at fra 1. juli 2035 vil aldersnedsættelsen ske med 1 pct. for personer, der er ældre end 40 år ved arbejdsskadens indtræden, og med yderligere 1 pct. for personer, der er ældre end 60 år ved arbejdsskadens indtræden. Det foreslås tilsvarende, at grænsen for, hvornår godtgørelsen ikke nedsættes yderligere, hæves med et år fra det 69. år til det 70. år.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Det foreslås, at de gældende regler om ret til 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede videreføres indholdsmæssigt, men sammenskrives og deles i flere bestemmelser. Det foreslås således, at dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede har ret til at deltage i op til i alt 6 ugers jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de mulige erhvervsgrupper fremgår af en landsdækkende positivliste. Formålet er at give den ledige mulighed for at kombinere relevante AMU-kurser fra en positivliste individuelt, men inden for en bestemt erhvervsgruppe. Det er ikke muligt at skifte erhvervsgruppe undervejs. Den ledige kan tilmelde sig de relevante kurser inden for den valgte erhvervsgruppe løbende – kurserne kan samlet set have en varighed på op til 6 uger og skal gennemføres inden for den gældende referenceperiode for 6 ugers jobrettet uddannelse. En person kan således løbende sammensætte kurser inden for en erhvervsgruppe, som personen selv vælger fra positivlisten. Det er dermed fx muligt for en person at vælge et kursus på erhvervsakademiniveau og derefter et eller flere kurser på AMU-niveau inden for erhvervsgruppen i op til i alt 6 uger. En erhvervsgruppe kan fx være Bygge og anlæg. Kurser indenfor erhvervsgrupperne fremgår af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse. Det foreslås, at det er muligt at vælge enkeltfagskurser på erhvervsuddannelserne, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, når der ikke findes et tilsvarende AMU-kursus, og kurset i øvrigt lever op til kriterierne om relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Erhvervsuddannelsesfagene skal fremgå af positivlisten. Det foreslås, at retten til 6 ugers jobrettet uddannelse er målrettet dem, der har størst behov, og ordningen gælder derfor kun for ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede samt dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede med korte videregående uddannelser (KVU'ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Det foreslås, at retten til 6 ugers jobrettet uddannelse kan benyttes efter 5 ugers ledighed, medmindre personen har påbegyndt en uddannelse i opsigelsesperioden og ved ledighedens indtræden ønsker at fortsætte med uddannelsen som jobrettet uddannelse. I denne situation kan vedkommende fortsætte med et påbegyndt kursus eller uddannelsesforløb ind i ledighedsperioden fra første ledighedsdag. Det er en betingelse, at kurset el...
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Med Det Forenede Kongeriges udtræden vil retten til boligydelse for folkepensionister og boligstøtte til førtidspensionister ikke længere omfatte tilsvarende udenlandsk pension udbetalt fra Det Forenede Konge- rige, da forordning 883/2004/EF ikke længere finder anvendelse for disse. Personer, der alene får udbetalt pension fra Det Forenede Kongerige, og som bor i Danmark, vil således alene kunne få boligsikring, og ikke boligsikring og boligydelse efter de gunstigere regler for førtidspensionister eller folkepensionister. Det foreslås derfor, at for danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere, statsborgere i Det Forenede Konge- rige samt deres familiemedlemmer, der har bopæl i Danmark, betragtes pension svarende til folke- eller førtidspension, der udbetales fra Det Forenede Kongerige, som omfattet af EU-retten ved vurderingen af ret til boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte som folkepensionist eller førtidspensionist. Det vil be- tyde, at personer, der ikke har ret til dansk folkepension eller førtidspension i Danmark, men som får udbe- talt tilsvarende pension fra Det Forenede Kongerige, også efter udtræden i overgangsperioden, vil få ret til boligstøtte efter de gunstigere regler for folkepensionister og førtidspensionister, hvis de har bopæl i Dan- mark og i øvrigt opfylder betingelserne for ret til boligstøtte. Der skal være tale om en tilsvarende pension udbetalt fra Det Forenede Kongerige, det vil sige svarende til folkepension (alderspension) eller svarende til førtidspension. Med forslaget videreføres den gældende retstilstand således.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Hvis Det Forenede Kongerige træder ud af EU uden en aftale betyder det, at Det Forenede Kongerige vil blive anset som et tredjeland. Det betyder i relation til fleksydelse, at fleksydelsesmodtagere ikke vil kunne opholde sig i Det Forenede Kongerige i mere end tre måneder pr. kalenderår. Har fleksydelsesmodtageren taget fast bopæl i Det Forenede Kongerige, vil der ikke kunne udbetales fleksydelse fra det tidspunkt, hvor Det Forenede Kongerige træder ud af EU. Det foreslås, at personer, der opfylder betingelserne for ret til fleksydelse efter lov om fleksydelse, får samme muligheder som personer i efterlønsordningen. Det betyder, at danske statsborgere, EU-/EØS- statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige, samt familiemedlemmer til disse persongrupper, som opfylder betingelserne for ret til fleksydelse efter lov om fleksydelse, har ret til fleksydelse som om Det Forenede Kongerige er et EU-/EØS-land, og EU-retten finder anvendelse. Det betyder også, at statsborgere i Det Forenede Kongerige, der opholder sig i et andet EU-/EØS-land end Danmark, og som har optjent ret til fleksydelse efter lov om fleksydelse, kan overgå til og få udbetalt fleks- ydelse. Der vil i de administrativt fastsatte regler blive fastsat bestemmelse om, at en person kan modtage fleks- ydelse under ophold i Det Forenede Kongerige, indtil retten til fleksydelse ophører efter § 22, stk. 2, i lov om fleksydelse. Der vil også blive fastsat bestemmelse om, at der kan udbetales fleksydelse til en person, der arbejder i Det Forenede Kongerige.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil forordning 883/2004/EF og Europa-Parlamentets og Rå- dets forordning 987/2009/EF af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning 883/2004/EF (forordning 2009/987/EF) ikke længere finde anvendelse for personer (danske statsborgere, EU-/EØS-statsborgere og statsborgere i Det Forenede Kongerige), der normalt udfører arbejde i Danmark, og som i en midlertidig periode udfører arbejde i Det Forenede Kongerige, og for personer (statsborgere i Det Forenede Kongerige), der normalt udfører arbejde i Det Forenede Kongerige, og som i en midlertidig periode udfører arbejde i Danmark. For at sikre, at den gældende retstilstand opretholdes for personer, der normalt udfører arbejde i Danmark, og som på tidspunktet for Det Forenede Kongeriges udtræden af EU (i en midlertidig periode) udfører ar- bejde i Det Forenede Kongerige, foreslås det, at disse personer bevarer retten til at være omfattet af social sikring i Danmark. Det foreslås endvidere, at personer, der normalt udfører arbejde i Det Forenede Kongerige, og som på tids- punktet for Det Forenede Kongeriges udtræden af EU (i en midlertidig periode) udfører arbejde i Danmark, først omfattes af dansk lovgivning om social sikring ved udløbet af den periode, hvor de er omfattet af lov- givning om social sikring i Det Forenede Kongerige. Der foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler, som skal sikre, at udstationerede borgere i den periode, hvor de er udstationerede, enten er omfat- tet af lovgivningen i Det Forenede Kongerige eller i Danmark, og at udstationerede borgere ikke bliver om- fattet af lovgivningen i både Danmark og Det Forenede Kongerige for samme periode.