Gældende ret. Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret.
Gældende ret. Tilskadekomne eller efterladte kan i nogle situationer være berettiget til erstatning og godtgørelse efter både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven. Det drejer sig om skader, hvor tilskadekomne er sikret efter arbejdsskadeskadesikringsloven, og hvor der samtidig er en ansvarlig skadevolder efter dansk rets almindelige regler om erstatning. Efter § 7, stk. 1, 2. pkt., nedsættes tilskadekomnes eller de efterladtes krav mod den erstatningsansvarlige i det omfang, der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til de pågældende efter arbejdsskadesikringsloven. Bestemmelsen har til formål at udelukke, at tilskadekomne eller de efterladte får dobbelterstatning for samme skade. Samtidig fastslår bestemmelsen princippet om, at arbejdsskadesikringsloven er primær, hvilket indebærer, at tilskadekomne og efterladte skal rejse kravet efter arbejdsskadesikringsloven, før kravet rejses efter anden lovgivning. Erstatning efter arbejdsskadesikringsloven er således for eksempel også primær i forhold til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Patienterstatningen), jf. Ankestyrelsens principmeddelelse U-12-06. Bestemmelsen i § 77, stk. 1, 2. pkt., følges op af bestemmelsen i § 29, stk. 2, hvorefter den erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab har krav på at få godtgjort erstatning og godtgørelse fra arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, når der er udbetalt erstatning eller godtgørelse som følge af arbejdsskaden til tilskadekomne eller dennes efterladte. Kravene fra den erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab omfatter erstatnings- og godtgørelsesbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har pligt til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes. Bestemmelsen omfatter ansvarlige skadevoldere og deres eventuelle ansvarsforsikringsselskaber. Bestemmelsen giver således ikke for eksempel ulykkesforsikringsselskaber adgang til regres. Bestemmelsens primære formål er at sikre, at tilskadekomne og efterladte ikke får kompensation to gange for samme skade i de situationer, hvor den ansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab har betalt erstatning eller godtgørelse til tilskadekomne eller efterladte efter erstatningsansvarsloven eller lovgivning, der knytter sig til erstatningsansvarsloven, før der er tilkendt og betalt erstatning ...
Gældende ret. Efter § 6, stk. 2, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1263 af 2. september 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 878 af 21. juni 2022 og § 2 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om bl.a. personer, der deltager i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang. Reglerne herom er fastsat i § 26 i bekendtgørelse nr. 1091 af 1. juni 2021 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 1484 af 29. juni 2021. Der kan herefter, til personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, ydes sygedagpenge uanset deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse, når uddannelse og erhvervsarbejde før sygefraværet er foregået sideløbende. Der kan endvidere ydes sygedagpenge, hvis en erhvervsmæssig uddannelse påbegyndes under sygefraværet, når der højst er 6 timers undervisning pr. uge, når uddannelsen er forenelig med sygebehandlingen og ikke forhaler helbredelsen, og når uddannelsen ikke udskyder iværksættelse af erhvervsmæssig revalidering. Sker deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 14 som led i kommunens opfølgningsindsats, fastsættes det ugentlige timetal ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag. Efter § 7 i sygedagpengeloven er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. Efter § 27, stk. 1, nr. 6, i sygedagpengeloven træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Efter § 32, stk. 1, i sygedagpengeloven kan en lønmodtager opfylde beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge ved at være i beskæftigelse og have været det en vis periode og med et vist timetal inden sygdommen. Kravet kan f.eks. også opfyldes ved, at en person har ret til arbejdsløshedsdagpenge, eller ved at personen er elev i lønnet praktik. Beskæftigelseskravet kan efter § 34 i sygedagpengeloven også være opfyldt ved, at en person pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Efter § 42 i sygedagpengeloven kan selvstændige opfylde beskæftigelseskravet ved at have udøvet selvstæ...
Gældende ret. Regionsrådet har efter sundhedslovens § 57 ansvar for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner. Efter §§ 59 og 60 yder regionsrådet vederlagsfri behandling til gruppe 1-sikrede personer hos den alment praktiserende læge, som borgeren har valgt. Det følger af sundhedslovens § 227, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for ydelser i praksissektoren, dvs. ydelser hos alment praktiserende læger, speciallæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, tandlæger, tandplejere, psykologer og fodterapeuter. Den altovervejende hovedregel er således, at regionerne opfylder myndighedsforpligtelsen i henhold til sundhedslovens § 60, jf. § 57, om at tilvejebringe tilbud om behandling hos alment praktiserende læger via de overenskomster, som er indgået imellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation om vilkårene for ydelser i praksissektoren. Med en ændring af sundhedsloven i 2012 (lov nr. 164 af 28. februar 2012) [Lovhenvisningen er forkert. Ændringen skete rettelig ved lov nr. 603 af 18. juni 2012 som anført ovenfor] blev der etableret hjemmel til (i § 57, stk. 2), at regionerne, hvis det ikke er muligt at opfylde forpligtelsen til at tilvejebringe tilbud om behandling hos læger i almen praksis, jf. § 60, selv kan etablere og drive klinikker. Der er tale om en undtagelsesbestemmelse, idet hjemlen til at etablere regionsdrevne klinikker alene kan anvendes, hvis det ikke er muligt ved anvendelsen af øvrige bestemmelser i overenskomsten, på en for regionen tilfredsstillende måde, herunder økonomisk tilfredsstillende måde, at etablere tilstrækkelig kapacitet hos f.eks. de praktiserende læger til at sikre lægedækning til alle patienter. Udgangspunktet er således stadig - i overensstemmelse med den hidtidige praksis på området - at regionernes forpligtelse efter §§ 57 og 60 løses via de almindelige bestemmelser i overenskomster, som er indgået imellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og organisationer af sundhedspersoner om vilkårene for ydelser i praksissektoren. Bestemmelserne i sundhedslovens §§ 205 a - 205 c, som indeholder hjemmel til, at regioner og kommuner kan tilvejebringe og på markeds- vilkår udleje lokaler, til brug for virksomhed, der udøves af personer efter overenskomst efter sundhedslovens § 227, blev indsat ved lov nr. 531 af 12. juni 2009. Og for kommunernes vedkommende også udleje til brug for udførelse af regionale, am...
Gældende ret. Ved udførelsen af sine forpligtelser i henhold til Aftalen skal Leverandøren overholde de regler, der gælder for udførelsen af Leverandørens virksomhed, uanset hvor denne udføres, herunder regler om menneskerettighe- der, antikorruption, miljø og persondata. Det anses for overtrædelse bl.a. hvis Leverancen eller arbejde i forbindelse med udførelse af Aftalen ikke opfylder kravene i dette afsnit 4.6, og/eller hvis Leve- randøren ikke tager passende skidt til at afhjælpe det- te, og/eller Leverandøren ikke rettidigt leverer den krævede dokumentation.
Gældende ret. Befordringsaftaler med Condor og disse almindelige forretnings- og befordringsbestemmelser er underlagt tysk lov.
Gældende ret. 3.5.1.1. Ægtefællers råderet og aftaleret (særråden)
3.5.1.2. Ægtefællers gældsansvar (særhæften)
3.5.1.3. Fælles hæftelse (retsvirkningslovens §§ 11 og 12)
3.5.1.4. En ægtefælles ret til at handle på den anden ægtefælles vegne (retsvirkningslovens § 13)
3.5.1.5. Aftaler med tredjemand om erhvervsløsøre
3.5.1.6. Ægtefællers forsørgelsespligt 3.5.1.7. Overførsel af formue mellem ægtefæller
Gældende ret. Den gældende rådsafgørelse om Europol er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1261 af 16. december 2009 om Den Europæiske Politienhed (Europol). Det fremgår af lovens § 1, at rådsafgørelsen om Europol gælder her i lan- det. Efter lovens § 2, stk. 1, er Rigspolitiet den nationale enhed efter rådsafgø- relsen, dvs. det danske Europol-kontaktpunkt. Den nationale enhed er for- bindelsesled mellem Europol og medlemsstaterne og har bl.a. til opgave at meddele de oplysninger og efterretninger, der er nødvendige for udførelsen af Europols opgaver. Den nationale enhed kan endvidere anmode Europol om rådgivning, efterretninger, oplysninger og analyser. Den nationale en- hed har til brug for varetagelse af sine opgaver direkte adgang til at regi- strere oplysninger og foretage søgninger i Europols Informationssystem (EIS). Efter lovens § 2, stk. 2, kan enhver forvaltningsmyndighed videregive op- lysninger til Rigspolitiet til brug for udførelsen af opgaver efter rådsafgø- relsen. Anmoder Rigspolitiet herom, skal de pågældende oplysninger vide- regives. Datatilsynet er i lovens § 3 udpeget som den nationale kontrolinstans ved- rørende databeskyttelse. Datatilsynet har bl.a. til opgave uafhængigt og i overensstemmelse med national ret at overvåge lovligheden af Rigspoli- tiets registrering, søgning og videregivelse af oplysninger til Europol med henblik på at sikre, at den registreredes rettigheder ikke krænkes. Lovens § 4 fastslår, at reglerne i straffelovens §§ 152-152 e (om straf for brud på tavshedspligt) finder tilsvarende anvendelse på den person, som har tavshedspligt efter rådsafgørelsens artikel 41, stk. 2. Efter rådsafgørel- sens artikel 41, stk. 2, gælder tavshedspligten for medlemmerne af Styrel- sesrådet, Europols direktør, vicedirektørerne, Europols personale og for- bindelsesofficererne samt enhver, som udtrykkeligt har fået pålagt tavs- heds- eller fortrolighedspligt, eller som har adgang til klassificerede infor- mationer. Justitsministeren kan efter lovens § 5 fastsætte nærmere regler til gennem- førelse af de aftaler mv., der indgås i medfør af rådsafgørelsens artikel 51. Det drejer sig om aftaler for medlemsstaternes udstationerede forbindelses- officerer og deres familiemedlemmer. Efter lovens § 6 finder straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed og kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste anvendelse, når forholdet er begået af eller mod en Europol-ansat under udførelse af opgaver i Danmark efter rådsafgørelsens arti...
Gældende ret. 3.6.1.1. Grundregler for gaver mellem ægtefæller
3.6.1.1.1. Gaver mellem ægtefæller gives ved ægtepagt
Gældende ret. Befordringsaftaler med HQ og disse almindelige forretnings- og befordringsbestemmelser er underlagt belgisk lov.