Overenskomst
Overenskomst
2021-2024
Denne overenskomst med Danske Regioner dækker perioden 1. april 2021 til 31. marts 2024 og er resul- tatet af overenskomstforhandlingerne i 2021 også kaldet OK 21.
I overenskomsten kan du se, hvad der er aftalt for yng- re læger vedrørende løn, pension, arbejdstid, opsigel- sesregler og andre forhold.
Lønstigninger
Ved OK 21 blev der aftalt generelle lønstigninger på ca. 4,5 pct. over de næste tre år. Heraf er de 1,1 pct. udbetalt i 2021 henholdsvis 1. april og 1. oktober 2021. I 2022 forventes lønstigninger på ca. 1,7 pct. i 2022 og på 1,72 pct. i 2023.
Beløbene i overenskomsten er angivet i grundbeløb, dvs. beløbene i 31. marts 2018-niveau. Hvis du skal finde det aktuelle lønniveau, skal du gange grundbe- løbet i overenskomsten med reguleringsprocenten.
Du finder alle de aktuelle lønninger og den aktuelle reguleringsprocent i løntabellerne på xx.xx.
Mere i pension
Pr. 1. april 2022 bliver pensionsbidraget øget for alle yngre læger. Pensionsbidraget for afdelingslæger forhøjes fra 18,56 pct. til 18,96 pct. For øvrige yngre læger forhøjes det fra 16,85 pct. til 17,25 pct.
Forskere
Med virkning fra 1. april 2021 skal yngre læger, der starter et ph.d.-forløb, ansættes for en treårig peri- ode. Den ph.d.-studerende får samtidig ret til forlæn- gelse ved fravær pga. barsels- eller adoptionsorlov.
Afdelingslæger
Reglerne om de 10 efteruddannelsesdage er blevet gjort mere forpligtende. Fremover skal der laves en gensidig, forpligtende efteruddannelsesplan i forbin- delse med MUS, og der skal følges op på planen for at sikre, at den bliver fulgt, herunder på antallet af dage afsat til efteruddannelse.
Speciallæger, der bliver ansat som led i subspeciali- sering, skal ansættes i en tidsubegrænset stilling som afdelingslæge. Ansættelsen kan være tidsbegræn- set, hvis speciallægen som led i subspecialiseringen får orlov fra en fast ansættelse som afdelingslæge og overlæge.
Nye navne
Titlerne reservelæge og 1. reservelæge ophører og bli- ver erstattet af henholdsvis læge (trin 1) og læge (trin 2). Der er alene tale om en navneændring som en del af en modernisering af overenskomsten.
Brug xx.xx og Min side
På xx.xx finder du masser af information og værktø- jer både om overenskomsten og om andre forhold, der er relevante for dig som tillidsrepræsentant. På Min side (xxxxxxx.xxxxxx.xx) i det særlige område for tillidsrepræsentanter kan du se, hvem du er tillidsre- præsentant for og finde andre tillidsrepræsentanter. Det er også på Min side, du finder de lokale lønafta- ler og TR-aftaler.
Kontakt Yngre Læger
Hvis du har spørgsmål eller problemer, er du natur- ligvis altid velkommen til at kontakte Xxxxx Læger.
Yngre Læges bestyrelse
Marts 2022
Overenskomst
Kapitel 1. Overenskomstens område m.v.
§ 10. Forhandlingsprocedure 11
§ 11. Opsigelse og ophør af aftaler om funktionsløn, kvalifikationsløn og
§ 12. Rets- og interessetvister 14
§ 15. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag 16
§ 16. Funktion i højere stilling 16
Kapitel 3. Arbejdstid, vagt, fridage, udetjeneste m.v.
§ 17. Arbejdstilrettelæggelse 16
§ 19. Normaltjeneste på tjenestestedet 17
§ 20. Vagt på tjenestestedet 18
§ 21. Tjeneste med efterfølgende vagt
§ 22. Øvrige arbejdstilrettelæggelsesforhold 19
§ 23. Ekstraordinær tjeneste i tilslutning til planlagt tjeneste 20
§ 24. Ekstraordinære tilkald 20
§ 26. Overarbejde 20
§ 28. Frihed og erstatningsfrihed 21
Kapitel 4. Øvrige ansættelsesvilkår
§ 32. Tjenestefrihed og efteruddannelse 23
§ 34. Bibeskæftigelse - oplysningspligt 24
§ 37. Forsikring ved ambulancetransporter 24
§ 39. Fravær ved graviditet, barsel, adoption, omsorg og andre familiemæssige årsager. 25
§ 40. Barns første og anden sygedag 26
§ 44. Opsigelse og afskedigelse 27
§ 45. Øvrige ansættelsesvilkår 29
Kapitel 5. Overenskomstens ikrafttræden og opsigelse
§ 46. Ikrafttræden og opsigelse 29
Protokollater, bilag m.v. til overenskomsten
Aftale om boligforhold for læger 30
Protokollat vedrørende § 1, stk. 4-Boliger 33
Bilag 1. Betegnelser på den ansattes lønseddel for grundløn og centralt
aftalte tillæg 35
Bilag 2. Vejledende kriterier for
funktionsløn og kvalifikationsløn 35
Bilag 3. Resultatløn 37
Bilag 4. Det lokale økonomiske råderum 38
Protokollat nr. 1. Om aftaler om nedgang i kontantløn ved indgåelse af lokale aftaler om personalegoder. Ikke medtaget her. Kan ses på xx.xx
Protokollat nr. 2. Løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte afdelingslæger.
Ikke medtaget her. Kan ses på xx.xx
Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger 41
(Danske Regioners cirkulære nr. 629
af november 2008 jf. overenskomstens § 32) 43
Løn under sygdom (Amtsrådsforeningens cirkulære nr. 125
jf. overenskomstens § 38 og 39) 44
Overenskomst
Kapitel 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE M.V.
§ 1. OVERENSKOMSTENS OMRÅDE
Stk. 1. Overenskomsten omfatter personer, der ansæt- tes som læge (trin 1), læge (trin 2), introduktionsama- nuensis i almen praksis, praksisamanuensis (fase 1), læge (trin 2) i speciallægepraksis, klinisk assistent eller afdelingslæge.
Stk. 2. Overenskomsten gælder for personale i regi- onal tjeneste.
Stk. 3. Overenskomsten gælder endvidere for under- ordnede læger ved selvejende institutioner, med hvilke regioner indgår driftsaftaler med henblik på opfyldel- sen af dem i lovgivningen pålagte forpligtelser.
Hvis der på institutionen er aftalt andet overens- komstgrundlag, fortsætter dette dog i stedet for, med- mindre der indgås anden aftale mellem nærværende overenskomsts parter.
BEMÆRKNINGER:
Det forudsættes, at regionerne oplyser Yngre Læger om, med hvilke institutioner der indgås driftsaftale omfat tet af ovenstående, og over for hvilke institutioner drifts aftalen opsiges.
Stk. 4. Overenskomsten omfatter ikke
1) Tjenestemænd,
2) Pensionerede tjenestemænd fra
a) staten, folkeskolen og folkekirken,
b) regioner, kommuner eller tidligere amter,
c) offentligt finansierede eller koncessionerede virksomheder,
3) Ansatte, der får egenpension fra en pensions- ordning, som en offentlig arbejdsgiver har bidra- get til.
Ansatte på delpension betragtes ikke som pensione- rede i relation til ovenstående og er derfor omfattet af overenskomsten.
§ 2. ANSÆTTELSE
Ansættelse finder sted ved en region med tjeneste ind- til videre ved en sygehusafdeling/et område/et syge- hus eller lignende sygdomsbehandlende institution.
§ 3. ARBEJDSOMRÅDE
Stk. 1. Lægen er forpligtet til at udføre det lægearbej- de, som er henlagt til den sygehusafdeling/det områ- de/det sygehus eller lignende sygdomsbehandlende institution, hvor den pågældende læge er ansat, og som hører under den ledende overlæges ansvarsom- råde, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Tjeneste/vagt ved flere afdelinger kan efter forudgående lokal drøftelse planlægges, når dette er hensigtsmæssigt i forhold til patientbehandlingen eller af drifts- eller uddannelsesmæssige hensyn. Refe- rencelinje og ansvarsforhold skal være afklarede. Det sikres, at de involverede læger har modtaget relevant oplæring og besidder de nødvendige kompetencer.
BEMÆRKNINGER:
Det forudsættes, at uddannelsesprogrammerne for de uddannelsesklassificerede stillinger kan gennemføres uden forringelse. I tvivlstilfælde kan der indhentes vej ledende udtalelse fra Sundhedsstyrelsen/det regionale videreuddannelsesråd.
Stk. 3. Et ansættelsesforhold kan omfatte flere tjene- stesteder. De til ansættelsesforholdet knyttede tje- nestesteder angives i ansættelsesbeviset.
Hvor et ansættelsesforhold omfatter flere tjene- stesteder, angives et hovedtjenestested. Hovedtje- nestestedet er det sted, hvor lægen forretter tjeneste i hovedparten af arbejdstiden.
Omfanget af arbejdet ved flere tjenestesteder samt de faglige og ledelsesmæssige referencelinjer fast- lægges i stillingsbeskrivelsen.
Ved ændringer i stillingsbeskrivelsen vedrøren- de flere tjenestesteder gives et varsel på 3 måneder.
Læger kan indgå i vagt på andre tjenestesteder end hovedtjenestestedet.
Stk. 4. For læger ansat efter § 4, stk. 3 a) og b) Såfremt lægen pålægges vagt på et tjenestested, hvor den pågældende ikke forretter normal-/dagtjeneste, aftales det lokalt, hvordan vagten varetages.
For læger, som har vagt med fremmødepligt i for- hold til flere tjenestesteder, aftales det lokalt, hvor- dan fremmødepligten varetages.
BEMÆRKNINGER:
I drøftelserne kan bl.a. indgå:
• Hvilke instrukser, procedurer og vejledninger, der er på de implicerede tjenestesteder, herunder mulighed for at overføre patienten.
• Behov for introduktion til og/eller yderligere informa tion om de implicerede tjenestesteder.
• Sikring af adgang til relevant patientinformation, prø vesvar m.v.
• Vurdering af behov for supplerende vagtordning.
• Evt. forøget fremmødefrist ved tilkald.
Stk. 5. For læger ansat efter § 4, stk. 1 eller § 4, stk. 2 Læger kan have vagt på andet tjenestested end hoved- tjenestestedet, såfremt det er et tjenestested, hvor lægen også forretter normal-/dagtjeneste.
Vagt uden for tjenestestedet kan varetages i for- hold til flere tjenestesteder samtidig, såfremt der til vagtordningen er tilknyttet supplerende vagtordning, således at den enkelte læge ikke forpligtes til at give fremmøde samtidig på to forskellige adresser.
Overenskomstens bestemmelser vedr. tilkaldetid kan kun gøres gældende for vagt i forhold til hoved- tjenestestedet.
BEMÆRKNINGER til stk. 4 og 5:
Bestemmelserne tager ikke sigte på at regulere arbejds forholdene for læger:
• hvor det er naturligt også at varetage opgaver uden for hovedtjenestestedet i form af hjemmebesøg eller opsøgende arbejde f.eks. palliative teams, udgående psykoseteams, hvor lægen udfører tilsynsvirksomhed på f.eks. ikkelægebemandede laboratorieenheder,
• hvor en afdeling yder akut hjælp i enkeltstående situ ationer, eksempelvis akut karkirurgi m.v.,
• hvor der er tale om arbejdsopgaver uden for sygehus området, som er aftalt, f.eks. tilsyn af handikappede på sociale institutioner,
• hvor tjeneste uden for hovedtjenestestedet sker som fokuserede ophold, der er et led i uddannelsesforlø bet. Fokuserede ophold er korterevarende ophold på en anden afdeling. Opholdet er planlagt og beskrevet i uddannelsesprogrammet for den enkelte læge. Den
uddannelsessøgende læge er under opholdet sur nummerær, dvs. lægen indgår ikke i den almindelige normering.
Stk. 6. Befordringsgodtgørelse i forbindelse med stk. 3 – 5 ydes efter de for regionen gældende regler. Den eventuelt forøgede rejsetid indregnes i arbejdsti- den. I stedet for indregning kan der lokalt aftales betaling herfor. Betalingen udgør pr. time et beløb beregnet som 1/1924 af lægens samlede faste (netto-)årsløn (grund- løn, funktionsløn og kvalifikationsløn) med tillæg af 50 %.
BEMÆRKNINGER:
Forøget rejsetid er forskellen mellem rejsetiden til et andet tjenestested end hovedtjenestestedet og den rejsetid, der normalt anvendes til befordring mellem bopæl og hoved tjenestested. Tjeneste ved andet tjenestested end hoved tjenestedet, inkl. forøget transporttid, skal tilrettelægges under hensyntagen til gældende regler vedrørende hvile tid. Tjeneste ved andet tjenestested end hovedtjeneste stedet kan ikke uden særskilt aftale medføre overnatning.
Stk. 7. Arbejdet tilrettelægges under iagttagelse af arbejdsstedets behov, således at den enkelte læge under hensyn til sin forudgående og løbende uddan- nelse får adgang til at deltage i alt forefaldende læge- arbejde, herunder klinisk videnskabeligt arbejde, som ikke ifølge opslag er knyttet til specielle stillinger. Læger bør kun pålægges arbejde, som normalt udføres af læger, og ikke arbejde, som normalt udføres af ikke- lægeligt personale.
Stk. 8. Læger er som del af det normale lægearbej- de forpligtet til at undervise ved uddannelse af andre personalegrupper. Undervisningen, inklusive forbere- delsestid, jf. Finansministeriets cirkulære om timeløn- net undervisning, medregnes i arbejdstiden. Der kan ikke pålægges undervisningsmæssige opgaver, som ikke kræver lægelig viden.
Stk. 9. Læger, der som led i uddannelsen til speciallæ- ge udstationeres hos en praktiserende læge/praktise- rende speciallæge, er forpligtet til efter bestemmelse af den praktiserende læge/praktiserende speciallæ- ge at udføre lægearbejde inden for den praktiseren- de læges/praktiserende speciallæges arbejdsområde.
Stk. 10. Kliniske assistenter på sygehusafdelinger vare- tager primært forskningsopgaver under vejledning af afdelingens overlæge (en af afdelingens overlæger) eller den til afdelingen eventuelt knyttede kliniske profes-
sor eller anden dertil af overlægen (overlægerne) eller professoren udpeget kvalificeret person.
§ 4. STILLINGERNES ART
Stk. 1. Læger under uddannelse efter 2018-bekendtgørelsen
Læger, der er under uddannelse til speciallæge, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 96 af 2. febru- ar 2018, ansættes således:
a) Læger i klinisk basisuddannelse ansættes som læge (trin 1).
Ansættelse i klinisk basisuddannelse sker i ét og samme ansættelsesforhold.
b) Læger i introduktionsforløb ansættes som læge (trin 1) (i almen medicin: introduktionsamanuen- sis).
Ansættelsens varighed svarer til kravene i uddannelsesbestemmelserne.
c) Læger i hoveduddannelsesforløb (bortset fra læger i almen medicin) ansættes som læge (trin 1) de første 2½ år af uddannelsesforløbet, hvorefter den videre ansættelse sker som læge (trin 2).
Læger i hoveduddannelsesforløb i almen medi- cin ansættes som læge (trin 1) de første 3 år
af uddannelsesforløbet, hvorefter den videre ansættelse sker som læge (trin 2).
Ansættelse i hoveduddannelsesforløb sker i ét og samme ansættelsesforhold.
Ansættelsens varighed svarer til kravene i uddannelsesbestemmelserne.
Ansættelsen kan efter ansøgning forlænges i op til 6 måneder.
BEMÆRKNINGER:
Ansættelse i hoveduddannelsesforløbet i almen medicin sker i ét og samme ansættelsesforhold. De sidste dele af uddannelsesforløbet, hvor lægen er ansat som praksisama nuensis (fase 2 og 3) hos en alment praktiserende læge, er uddannelseslægen ikke omfattet af denne overenskomst.
Stk. 2. Ikke-uddannelsesklassificerede stillinger Ansættelse af læger i ikke-uddannelsesklassificerede stillinger sker som:
a) Læge (trin 1).
Ansættelse sker for 1 år. Ansættelse kan efter ansøgning forlænges yderligere i indtil 2 år uden opslag til i alt 3 år.
b) Læge (trin 2). Ansættelse sker for 5 år.
c) Klinisk assistent.
Ansættelse sker for 1 år med adgang til forlæn- gelse i 1 år ad gangen i indtil 4 år.
For kliniske assistenter, som ansættes med hen- blik på at gennemføre ph.d.-uddannelsen, sva- rer ansættelsens varighed til kravene i gældende bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved uni- versiteterne.
BEMÆRKNINGER:
Hvis den kliniske assistent forinden ansættelsen har påbegyndt indskrivningen som ph.d.studerende ved et universitet, kan ansættelsesperioden dog ikke overstige den periode, der resterer af indskrivningsperioden inklu siv evt. forlængelse af denne.
For kliniske assistenter, som ansættes med henblik på at gennemføre ph.d.uddannelsen, er ansættelsesmyn digheden forpligtet til efter ansøgning fra medarbejde ren ved fravær som følge af barsels eller adoptionsorlov efter § 39 at forlænge ansættelsesperioden svarende til fraværsperiodens længde.
Stk. 3. Faste stillinger
a) Afdelingslæger.
Ansættelsen er tidsubegrænset.
Som afdelingslæge kan ansættes læger, der af Styrelsen for Patientsikkerhed har fået med- delt tilladelse til at betegne sig som speciallæge, jf. Xxxxxxx- og Ældreministeriets bekendtgørel- se nr. 95 af 2. februar 2018. Det er en forudsæt- ning, at der på afdelingen er ansat en overlæge i samme speciale.
I ganske særlige tilfælde kan der efter høring af Styrelsen for Patientsikkerhed ansættes afde- lingslæger, der ikke opfylder ovenstående krav. Denne høring forelægges Styrelsen for Patient- sikkerhed gennem Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ved ansættelse af speciallæger med henblik på subspecialisering sker ansættelsen som afde- lingslæge. Såfremt speciallægen har orlov fra sin faste varige stilling, kan ansættelsen ske tids- begrænset.
b) Speciallæger i almen medicin samt læger for hvem opnåelse af speciallægeanerkendelse ikke skønnes mulig kan ansættes tidsubegrænset som læge (trin 2) i ikke-uddannelsesklassificere- de stillinger efter aftale mellem regionen og Yng- re Læger.
Stk. 4. Andre forhold. Maksimal funktionstid ved samme afdeling
a) For læger, der søger hoveduddannelse, fastsæt- tes en maksimal funktionsperiode på to år for funktion ved samme afdeling, hvor afdelingen indgår som en del af ansættelsen i hoveduddan- nelsesforløbet. Reglen om maksimal funkti- onsperiode ved samme afdeling vedrører alene perioden mellem gennemført klinisk basisud- dannelse eller turnusuddannelse og påbegyndel- sen af hoveduddannelsesforløbet. Perioder med fravær pga. graviditet, barsel, adoption, længe- revarende sygdom eller værnepligt og ren forsk- ningsansættelse medregnes ikke. Ansættelse på deltid medfører forholdsvis forlængelse af toårs- perioden.
Ved opstået tvivl om opgørelsen af funktions- tiden ved samme afdeling, herunder tvivl i for- bindelse med afdelinger der sammenlægges og fusioneres, forelægges sagen til afgørelse mel- lem overenskomstens parter efter indstilling fra den konkrete ansættelsesmyndighed.
Evt. dispensation fra reglerne om maksimal funktionsperiode aftales mellem overenskom-
Kapitel 2. LØN M.V.
§ 5. LØNDANNELSE
Stk. 1. Lønnen består af fire elementer: Grundløn, jf.
§ 6, funktionsløn, jf. § 7, kvalifikationsløn, jf. § 8, og resultatløn, jf. § 9. Grundlønnen og enkelte centralt fastsatte tillæg er fastsat i denne overenskomst. Herudover aftales lønnen lokalt i de enkelte regioner efter reglerne i § 10.
Betegnelser på den ansattes lønseddel for grundløn og centralt aftalte tillæg i henhold til denne overenskomst fremgår af bilag 1. (Se side 35)
Lønbestemmelser for tjenestemandsansatte afde- lingslæger fremgår af protokollat 2. (Ikke medtaget her,
kan ses på xx.xx).
Lønnen til deltidsbeskæftigede beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen til fuldtidsbeskæftigede.
Stk. 2. Underordnede læger er omfattet af Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannel- se (Regionernes OK-samling 11.20.03)1.
§ 6. GRUNDLØN
Stk. 1. Underordnede læger - bortset fra læger (trin 2) og afdelingslæger - følger nedenstående skala og ind- placeres i nedenstående lønforløb, jf. stk. 2, og i for- hold til deres anciennitet, jf. stk. 6.
stens parter.
BEMÆRKNINGER:
Løntrins- Det årlige grundbeløb (nettoløn) forløb (31. marts 2018 niveau) udgør:
For læger, der tidligere var omfattet af § 10 i 2018 bekendt gørelsen (den såkaldte seksårsfrist) medregnes ansættel ser påbegyndt før den 31. marts 2021 ikke i funktionstiden.
b) For læger ansat efter stk. 2 (ikke-uddannelses- klassificerede stillinger).
Den samlede funktionstid ved samme afdeling kan for læger (trin 1) ikke overstige 3 år og for læger (trin 2) ikke overstige 5 år.
Genansættelse i samme stilling, jf. stk. 2a) og b), efter udløb af den maksimale funktionstid kan kun finde sted, såfremt stillingen ikke efter behørigt opslag kan besættes på normal måde og i så fald kun for 1 år.
Xxxxxxxxxx med ansættelse på andre vilkår kan
1 376.349 kr.
2 411.296 kr.
Til læger (trin 1), der har anciennitet den 1. april 1992 eller før (bortset fra læger (trin 1), der er kandidat fra sommeren 1981 eller tidligere), ydes et årligt tillæg på (netto) 43.415 kr. (31. marts 2018 niveau).
Til læger (trin 1), der er kandidat fra sommeren 1981 eller tidligere, ydes et årligt tillæg på (netto) 70.834 kr. (31. marts 2018 niveau).
aftales mellem overenskomstens parter.
1) Regionernes OK-samling benævnes fremover OK.
Stk. 2. Læger (trin 1) indplaceres i løntrinsforløbet 1
til 2. Læger (trin 1) indplaceres på løntrin 2 efter 5 års anciennitet, jf. stk. 6.
Stk. 3. For læger (trin 2) er grundlønnen (nettoløn) 474.738 kr. (31. marts 2018 niveau).
Til læger (trin 2), der har anciennitet den 1. april 1992 eller før (bortset fra læger (trin 2), der er kandi- dat fra sommeren 1981 eller tidligere), ydes et årligt tillæg på (netto) 39.651 kr. (31. marts 2018 niveau).
Til læger (trin 2), der er kandidat fra sommeren 1981 eller tidligere, ydes et årligt tillæg på (netto) 66.936 kr. (31. marts 2018 niveau).
Stk. 4. For afdelingslæger er grundlønnen (nettoløn)
653.369 kr. (31. marts 2018 niveau).
Stk. 5. Ansatte pr. 31. marts 2000, der overgik til nye lønformer pr. 1. april 2000, bevarer som minimum deres hidtidige samlede faste løn inklusiv tillæg, her- under f.eks. tillæg af lokal løn. Dette forudsætter bevarelse af hidtidig stillingsindplacering med hid- tidig beskæftigelsesgrad ved pågældende sygehus.
Aftaler om lønforbedringer af lokal løn oprethol- des kun i det omfang, der er tale om varige ordninger for den enkelte ansatte. I modsat fald forholdes der efter den lokale aftales ordlyd.
Stk. 6. Anciennitet regnes normalt efter det antal år, den pågældende efter bestået eksamen - i eller uden for regionens tjeneste - har været beskæftiget med lægeligt arbejde (herunder normale ferier), eventuel værnepligtstjeneste, sygdom under 6 måneder og barselsorlov/omsorg.
Ancienniteten afrundes opad til et helt antal måne- der, dog således at den tidligst beregnes fra udgan- gen af den måned, hvori den pågældende har bestået eksamen.
En uddannelse anses for afsluttet, når samtlige karakterer er afgivet, og der foreligger dokumentati- on herfor i form af eksamensbevis eller anden erklæ- ring fra uddannelsesinstitutionen.
I tilfælde, hvor en uddannelse afsluttes med en skriftlig afhandling, er det dog tilstrækkeligt, at der foreligger en forhåndsgodkendelse, det vil sige en erklæring underskrevet af vejleder og censor, om, at afhandlingen vil blive godkendt.
For kandidater, der har opnået ph.d.-graden ved fuld- førelse af det 3-årige ph.d.-forløb, medregnes de 3 år i ancienniteten ved ansættelse efter overenskomsten.
For ph.d.-studerende, der ikke gennemfører uddannel- sesforløbet, medregnes kun den periode, der af insti- tutionen er godkendt i forbindelse med studieforløbet. Såfremt ansættelsesperioden som ph.d.-studerende som følge af barsel eller adoption er blevet forlænget, medregnes denne i ancienniteten.
Ansatte optjener fuld anciennitet uanset timetal.
§ 7. FUNKTIONSLØN
Stk. 1. Funktionsløn ydes ud over grundlønnen og eventuel kvalifikationsløn. Funktionsløn baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområder, herun- der arbejdstilrettelæggelsen), der er knyttet til den enkelte stilling. Funktionsløn gives bl.a. for særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der for- udsættes varetaget for lægens grundløn.
Stk. 2. Funktionsløn aftales decentralt på grundlag af de funktioner, lægen varetager.
Fastsættelsen af funktionsløn kan bl.a. tage ud- gangspunkt i de eksempler, der er anført i bilag 2. (Se side 35)
BEMÆRKNINGER:
Stk. 3. Funktionsløn ydes, medmindre andet er aftalt, som pensionsgivende tillæg.
§ 8. KVALIFIKATIONSLØN
Stk. 1. Kvalifikationsløn ydes ud over grundlønnen og eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn base- res på den enkelte ansattes eller gruppe af ansattes kvalifikationer. Kriterierne for kvalifikationerne tager udgangspunkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring.
Stk. 2. Der er centralt aftalt følgende:
a. Til læger med Styrelsen for Patientsikkerheds til- ladelse til selvstændigt virke ydes et årligt pensi- onsgivende tillæg på (netto) 40.861 kr. (31. marts 2018 niveau).
Tillægget ydes fra udgangen af den måned, lægen opfylder kravene for tilladelsen og doku- menteres ved fremvisning af tilladelsen.
Tillægget ydes senest på det tidspunkt, hvor lægen har opnået 2 års lægelig anciennitet, jf.
§ 6, stk. 6.
b. Til læger, der har haft 1 års ansættelse i stillinger, der er klassificeret til speciallægeuddannelsen, ydes et årligt pensionsgivende tillæg på (netto)
61.157 kr. (31. marts 2018 niveau). Ansættelsen(erne) dokumenteres ved kopi af ansættelsesbrev(e).
c. Til læger med Styrelsen for Patientsikkerheds speciallægeanerkendelse ydes et årligt pensi- onsgivende tillæg på (netto) 76.748 kr. (31. marts 2018 niveau).
Tillægget ydes fra udgangen af den måned lægen i følge Styrelsen for Patientsikkerhed opfylder kravene til at blive speciallæge og dokumenteres ved fremvisning af speciallægeanerkendelsen.
Der kan ikke samtidig ydes mere end ét tillæg efter litra a - c.
Der ydes ikke tillæg efter litra a - c til afdelingslæger.
Stk. 3. Kvalifikationsløn aftales i øvrigt decentralt. Fast- sættelsen af kvalifikationsløn kan bl.a. tage udgangs- punkt i de eksempler, der er anført i bilag 2. (Se side 35)
Stk. 4. Kvalifikationsløn ydes, medmindre andet er aftalt, som pensionsgivende tillæg.
§ 9. RESULTATLØN
Stk. 1. Resultatløn ydes ud over grundlønnen og even- tuel funktionsløn og/eller kvalifikationsløn. Resultat- løn baseres på opfyldelse af fastsatte mål enten af kvantitativ eller kvalitativ karakter.
Resultatløn aftales lokalt. Resultatløn kan anvendes til grupper af underordnede læger og enkelte læger.
Stk. 2. Resultatløn kan udmøntes i form af:
• Varige lønforbedringer
• Midlertidige lønforbedringer
• Engangsbeløb
• Supplerende pensionsordninger
• Omskolings-, efter- eller videreuddannelse
• Fratrædelsesløn eller forlænget opsigelsesvarsel.
Engangsbeløb og tillæg er ikke-pensionsgivende, med- mindre andet er bestemt i aftalen.
BEMÆRKNINGER:
Der henvises endvidere til bilag 3 om resultatløn. (Se side 37)
§ 10. FORHANDLINGSPROCEDURE
Stk. 1. Aftaleret
Lokal aftale om ydelse af tillæg indgås mellem regi- onen og (lokale) repræsentanter for Yngre Læger.
BEMÆRKNINGER:
Forslag om ydelse af tillæg efter principperne i denne aftale kan ikke afvises med henvisning til, at den ansatte ikke er medlem af Yngre Læger (den forhandlingsberetti gede organisation).
Stk. 2. Individuelle forhandlinger for afdelingslæger Som en forsøgsordning er der mulighed for lokalt med tillidsrepræsentanten at indgå aftale om individuel forhandling mellem den lokale ledelse og den enkelte afdelingslæge om personlige tillæg – i form af varige og midlertidige funktions- og kvalifikationstillæg samt engangsvederlag. En aftale om andre forhandlings- regler sendes til Yngre Læger, der inden for 10 hver- dage kan gøre indsigelser mod aftalen.
Det er hensigten, at aftalen indgås mellem afde- lingslægen og dennes leder.
Aftalen, indgået mellem afdelingslægen og dennes leder, sendes til Xxxxx Xxxxx, som inden for en frist af 10 hverdage fra modtagelsen af resultatet kan kræ- ve optaget forhandling med ledelsen. I modsat fald anses resultatet for tiltrådt.
Ledelsen og den regionale fællestillidsrepræsentant evaluerer én gang årligt forsøget med de individuelle forhandlinger. Bestemmelsen om de individuelle for- handlinger er et forsøg, der bortfalder med udgangen af overenskomstperioden. Parterne evaluerer forsøge- ne i passende tid inden overenskomstforhandlingerne.
Stk. 3. Forhåndsaftaler
Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslin- jer, hvori kriterierne og formen for lønændringerne er fastlagt. Aftalerne udmøntes på det tidspunkt, hvor én eller flere medarbejdere opfylder de aftalte kriterier.
BEMÆRKNINGER:
Der vil således ikke skulle indgås en konkret aftale hver gang en eller flere medarbejdere udfører en af forhånds aftalen omfattet funktion/opgave m.v., erhverver kvalifi kationer eller indtræder i stedet for den eller de ansatte, der hidtil har udført funktionen/opgaven.
Forhåndsaftaler kan indgås for hele eller dele af regionen.
For at imødegå de særlige udfordringer for anvendelse af lokal løndannelse, som skyldes, at underordnede læger som led i deres videreuddannelsesforløb ofte har stillings skift, forudsætter overenskomstens parter, at udmøntnin gen af lokal løndannelse for denne gruppe fortrinsvis sker i form af forhåndsaftaler.
Stk. 4. Lønpolitisk drøftelse
Regionen kan fremlægge sin overordnede lønpolitik med henblik på en årlig drøftelse i det øverste med- indflydelses- og medbestemmelsesudvalg.
Stk. 5. Procedure lokalt
Der forhandles som udgangspunkt en gang årligt, medmindre andet aftales lokalt. Hvis ingen af par- terne fremsætter krav om forhandling, tages ikke initiativ til afholdelse af en forhandling.
Som led i de årlige lønforhandlinger føres endvide- re lønpolitiske drøftelser med de (lokale) repræsen- tanter for Yngre Læger.
Forslag, der ønskes drøftet, skal normalt fremsæt- tes skriftligt over for modparten.
Hvis andet ikke er aftalt, afholdes forhandling senest 6 uger efter modtagelse af en forhandlingsbegæring, medmindre andet aftales.
BEMÆRKNINGER:
Opmærksomheden henledes på, at sager om nyansæt telser og væsentlige stillingsændringer søges fremmet mest muligt.
Såvel regionen som (lokale) repræsentanter for Yngre Læger har pligt til at forhandle løn efter denne aftale.
Stk. 6. Forhandlingsret i forbindelse med nyansæt- telser, stillingsændringer m.v.
Ovennævnte ændrer ikke ved Yngre Lægers forhand- lingsret i forbindelse med nyansættelser, væsentlige stillingsændringer og ved andre omstruktureringer og arbejdsomlægninger, som medfører et væsent- ligt ændret stillingsindhold.
Forhandlingsretten i forbindelse med nyansættel- se finder ikke anvendelse ved ansættelse i den klini- ske basisuddannelse.
For individuelle kvalifikationstillæg, der er aftalt efter OK-11-overenskomstens fremsendelse til regi- onerne, er følgende gældende for læger i hovedud- dannelsesforløb:
Retten til forhandling fastsættes til to tidspunkter, der indtræder ved første ansættelse i det samlede
hoveduddannelsesforløb og efter 2½ års ansættelse i hoveduddannelsesforløbet.
Individuelt forhandlede kvalifikationstillæg til ansat- te i hoveduddannelsesforløb til speciallæge videreføres ved ansættelse i stillinger, der er led i hoveduddan- nelsesforløbet til speciallæge, uanset et eventuelt skifte til anden region.
Tillæg, der er ydet som rekrutteringstillæg, vide- reføres ikke, medmindre det er omfattet af allerede eksisterende regler om videreførelse af kvalifika- tionstillæg inden for samme region. Det forudsæt- tes derfor, at såfremt der ydes rekrutteringstillæg, adskilles rekrutteringstillæg fra kvalifikationstillæg, og rekrutteringstillæg bortfalder ved stillingsskift til anden region.
I hoveduddannelsesforløbet kan der ikke med sam- me begrundelse ydes flere kvalifikationstillæg, det være sig kvalifikationstillæg, ydet som individuelt forhandlede tillæg, eller tillæg, ydet i henhold til for- håndsaftale. Det forudsættes, at lægen ikke stilles ringere end i den situation, hvor der ydes tillæg efter forhåndsaftalen, subsidiært at lægen bevarer et tid- ligere aftalt individuelt kvalifikationstillæg.
Stk. 7. Indholdet af lokale aftaler
I aftaler om anvendelse af funktionsløn, kvalifikations- løn og resultatløn angives de kriterier, der har dannet grundlag for aftalen. Kriterierne bør fremtræde med en synlig sammenhæng mellem opgavevaretagelsen og betalingen derfor.
BEMÆRKNINGER:
Stk. 8. Lønstatistik
Til brug for de lokale lønforhandlinger foranlediger regionen, at der fremlægges det nødvendige lønsta- tistiske materiale, jf. aftalen om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger (OK 11.20.04). (Se side 41)
(Fælles-)Tillidsrepræsentanten skal have mulig- hed for at få alle relevante oplysninger om løn- og ansættelsesforhold for de personer, som pågælden- de repræsenterer, herunder en liste over de ansatte.
BEMÆRKNINGER:
Relevante oplysninger kan eksempelvis være de opgørel ser/oversigter over de udbetalte lokale løntillæg til under ordnede læger, den lokale arbejdsgiver er i besiddelse af.
Såfremt de relevante oplysninger ikke automatisk tilgår tillidsrepræsentanten, skal oplysningerne udleveres på tillidsrepræsentantens begæring.
Stk. 9. Råderum til lokal løndannelse
Der er i hele perioden midler til rådighed til lokal løn- dannelse, jf. bilag 4 (råderumspapiret). (Se side 38)
BEMÆRKNINGER:
Afsættelsen af midler til løn sker i budgetfasen. Der tages dermed i budgetfasen stilling til størrelsen af midlerne til løn, som kan aftales anvendt lokalt. Der er ikke centralt fastsat et loft for anvendelse af midler til lokal løndannelse.
Den samlede virkning af de enkelte regioners dispositioner omkring lokal løndannelse er helt afgørende for størrelsen af de generelle lønstigninger, der udmøntes pr. automa tik over reguleringsordningen, eller om midlerne er brugt mere ’aktivt’ i overensstemmelse med intentionerne bag lokal løndannelse.
Stk. 10. Gennemsnitsløngaranti
Aftale om gennemsnitsløngaranti (OK 11.20.05) gæl- der for underordnede læger bortset fra afdelingslæger.
BEMÆRKNINGER:
Den enkelte garantilønsgruppe sikres på landsplan gen nemsnitslønnen (ekskl. overarbejdsbetaling) med udgangs punkt i lønniveauet opgjort for november 2004.
Gennemsnitslønnen reguleres med de aftalte generelle lønstigninger, evt. udmøntning fra reguleringsordningen, de gruppevise omklassificeringer og 72 % af evt. finan siering af lokal løndannelse. Reguleringen kan dog ikke være mindre end de generelle satsændringer. Hvis udvik lingen i den faktiske gennemsnitsløn for gruppen kon stateres at være mindre end garantilønnen, skal der ved aftale mellem overenskomstens parter afklares, om eller i hvilken grad forholdet kan tilskrives en ændret ancienni tetssammensætning blandt gruppen samt korrigere her for i garantilønnen.
§ 11. OPSIGELSE OG OPHØR AF AFTALER OM FUNKTIONSLØN, KVALIFIKATIONSLØN OG RESULTATLØN
Funktionsløn
Stk. 1. Lokale aftaler om funktionsbestemte lønfor- bedringer kan opsiges i overensstemmelse med den lokale aftale eller ændres ved enighed mellem afta- lens parter.
BEMÆRKNINGER:
Denne bestemmelse dækker såvel kollektive lokale afta ler (f.eks. forhåndsaftaler) som aftaler, der kun dækker en enkelt ansat. Opsigelse over for en enkelt ansat skal ske med den pågældendes opsigelsesvarsel.
Stk. 2. Funktionsbestemte lønforbedringer med hjem- mel i lokale eller centrale aftaler kan ophøre i de til- fælde, hvor funktionen bortfalder for den pågældende, og forudsætningen for lønforbedringen var knyttet til varetagelsen af den bestemte funktion. Lokalt aftalte lønforbedringer kan desuden ophøre i overensstem- melse med bestemmelser herom i den lokale aftale, herunder forhåndsaftaler.
BEMÆRKNINGER:
Opmærksomheden henledes på, at ophør af lønforbedrin ger kan medføre vilkårsændringer for den enkelte ansatte, som skal behandles efter overenskomstens bestemmelser.
Kvalifikationsløn
Stk. 3. Lokale kollektive aftaler om kvalifikationsbe- stemte lønforbedringer kan opsiges i overensstem- melse med den lokale aftale eller ændres ved enighed mellem aftalens parter.
BEMÆRKNINGER:
De ansatte omfattet af den hidtidige aftale vil i den situ ation beholde deres kvalifikationsbestemte lønforbed ring som en personlig ordning, medmindre andet aftales.
Stk. 4. Lokale aftaler om kvalifikationsbestemte lønfor- bedringer for den enkelte ansatte kan i øvrigt ændres ved enighed mellem aftalens parter.
BEMÆRKNINGER:
Et eksempel kan være stillingsskift inden for regionen til en stilling, hvor den erhvervede kvalifikation ikke er relevant.
Stk. 5. For afdelingslæger bortfalder lokalt aftalt kva- lifikationsløn ved ansøgt stillingsskift inden for regio- nen, medmindre andet aftales.
Resultatløn
Stk. 6. De lokale parter fastsætter bestemmelser om den enkelte aftales varighed.
Lokale aftaler om resultatløn kan opsiges i over- ensstemmelse med den enkelte aftales bestemmelser herom eller ændres ved enighed mellem aftalens parter.
§ 12. RETS- OG INTERESSETVISTER
Stk. 1. Retstvister
Brud på eller uenighed om forståelsen af lokale afta- ler indgået i henhold til §§ 7 - 9 behandles efter reg- lerne i vedkommende hovedaftale.
Stk. 2. Interessetvister
a. I den region, hvor interessetvisten er opstå-
et, føres der hurtigst muligt mellem regionen og (lokale) repræsentanter for Yngre Læger en for- handling med henblik på at bilægge tvisten.
BEMÆRKNINGER:
Uenigheder opstået i midtvejsforhandlinger omfattes også af tvisteløsningssystemet.
b. Bilægges interessetvisten ikke, kan organisa- tionsrepræsentanter fra begge parter tilkaldes med henblik på medvirken i en lokal forhandling mellem regionen og (lokale) repræsentanter for Yngre Læger. En af parterne kan kræve den loka- le forhandling afholdt inden for en frist af 3 uger efter forhandlingen i litra a.
c. Bilægges interessetvisten ikke lokalt, oversen- des sagen af en af parterne inden for en frist af 14 dage efter den lokale forhandling til centrale forhandlinger mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Yngre Læger. Den centrale for- handling kan kræves afholdt senest 3 uger efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen. De centrale parters løsning af tvisten er bindende for de lokale parter.
BEMÆRKNINGER:
Parterne er enige om, at der udfoldes store bestræbel ser på at finde løsninger lokalt (niveau 1 og 2). Hvis dette ikke lykkes, er parterne enige om, at der i niveau 3 så vidt muligt skal findes en løsning.
d. Kan der ikke indgås aftale i henhold til litra a-c, kan sagen senest 6 uger efter den afsluttede forhandling under litra c forelægges et paritetisk nævn bestående af 4 medlemmer – 2 udpeget af Yngre Læger og 2 udpeget af Regionernes Løn- nings- og Takstnævn.
Hvis sagen drejer sig om en af arbejdsgiveren fastsat acontoløn, og der ikke har kunnet opnås enighed i det paritetiske nævn, kan hver af par- terne anmode en uvildig person om at tiltræde nævnet.
Hvis der ikke kan opnås enighed om at pege på en bestemt person, anmodes Forligsinstitutio- nens formand om at udpege denne.
Den pågældende kan mægle mellem parterne og træffer endelig afgørelse i sagen, hvis den ikke kan løses på anden måde.
§ 13. PENSION
Stk. 1. Der indbetales pensionsbidrag til Lægernes Pensionskasse.
Stk. 2. Det samlede pensionsbidrag udgør for under- ordnede læger – bortset fra afdelingslæger – 16,85 %
- med virkning fra 1. april 2022: 17,25 % - af de pensi- onsgivende løndele.
For afdelingslæger udgør det samlede pensions- bidrag 18,56 % - med virkning fra den 1. april 2022: 18,96 % - af de pensionsgivende løndele.
Særydelser efter §§ 23 og 24 er pensionsgivende med en pensionsprocent på 12 %.
Egetbidraget udgør 1/3 del af det samlede pensi- onsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplys- ninger herom.
Stk. 3. Hvor en ansat afholder xxxxx med feriegodtgø- relse fra en tidligere arbejdsgiver eller afholder ferie uden ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, ind- betales sædvanlige pensionsbidrag, som om der var afholdt ferie med løn.
Stk. 4. For ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gældende pensionsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt på en pensionsordning eller anvendt til køb af frihed. Ønske om indbetaling på en pensionsordning eller anvendelse til køb af frihed rettes til ansættelsesmyn-
digheden og kan tidligst ændres efter et år.
Ved udbetaling som løn gælder følgende:
• Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet.
• Beløbet er ikke pensionsgivende.
• Beløbet indgår ikke ved beregning af overar- bejdsbetaling.
Stk. 5. Hvis en ansat ønsker en større indbetaling til sin pensionsordning ved samtidig at få sin løn redu- ceret tilsvarende, har ansættelsesmyndigheden pligt til at imødekomme et sådant ønske.
Den ansatte skal oplyse ansættelsesmyndighe- den skriftligt om:
1. størrelsen af den forhøjede indbetaling enten i form af et fast kronebeløb eller med en procent af lønnen
2. perioden forhøjelsen skal indbetales i.
Med henblik på lettest mulig administration af frivillige pensionsindbetalinger kan ansættelsesmyndigheden fastsætte procedurer for disse, som f.eks. tidspunkt for fremsættelse af anmodninger og ændringer af indbetalinger mv.
Stk. 6. Ændringer i regulativer/vedtægter for Læger- nes Pensionskasse skal godkendes af overenskom- stens parter.
Stk. 7. Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbe- givenhedens indtræden kan ikke finde sted for bidrag, der indbetales efter den 1. april 1995. For bidrag ind- betalt inden denne dato gælder de hidtidige regler.
Tilbagekøb kan dog finde sted for så vidt angår pen- sionsbidrag, der er indbetalt for udenlandske stats- borgere, i forbindelse med at de tager bopæl uden for Danmark.
Stk. 8. Udenlandske læger i forskerstillinger eller sær- ligt specialiserede stillinger, som er ansat tidsbegræn- set i stillinger omfattet af § 4, stk. 2, kan vælge at få udbetalt det samlede pensionsbidrag som løn.
Det er en betingelse, at ansættelsen sker for en periode på højst 5 år.
Ansættelsesmyndigheden udbetaler det samlede pensionsbidrag som løn til den ansatte med fradrag af præmie til gruppeliv i stedet for at indbetale pen-
sionsbidrag til den pensionsordning, der er angivet i overenskomsten.
Den ansatte er under ansættelsen omfattet af gruppelivsordningen. Ansættelsesmyndigheden ind- betaler den til enhver tid gældende præmie til grup- pelivsforsikringen.
Ved udbetaling af løn gælder følgende:
• Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet.
• Beløbet er ikke pensionsgivende.
• Beløbet indgår ikke ved beregning af overar- bejdsbetaling.
BEMÆRKNINGER:
Ved ”Udenlandske læger” forstås læger uden dansk stats borgerskab, der er rekrutteret i udlandet og ansættes i tidsbegrænsede stillinger.
Hvis en ansættelse forlænges, finder bestemmelsen fort sat anvendelse. Den samlede ansættelsestid omfattet af bestemmelsen kan dog ikke overstige 5 år. Ved fortsat ansættelse ud over 5 år, ved stillingsskift, ved skift fra en region til en anden, eller ved overgang til tidsubegrænset ansættelse indbetales herefter fuldt pensionsbidrag i hen hold til overenskomsten.
Bestemmelsen finder alene anvendelse, hvis den ansat te anmoder om at få det samlede pensionsbidrag (både arbejdsgiver og egetbidraget) udbetalt som løn under ansættelsen. Den ansatte kan også senere i løbet af ansæt telsen vælge at få udbetalt pensionsbidraget, forudsat de almindelige betingelser i bestemmelsen er opfyldt. I så fald udbetales pensionsbidraget fra førstkommende mulige lønudbetaling. Allerede indbetalte pensionsbidrag kan ikke tilbageføres med henblik på udbetaling til den ansatte.
En ansat, der hidtil har fået pensionsbidrag udbetalt som løn, kan vælge at træde ud af ordningen, hvorefter der for den resterende del af ansættelsen skal ske indbeta ling af pensionsbidrag efter de almindelige regler. Indbe taling af pensionsbidrag sker fra først kommende mulige lønudbetaling.
Allerede ansatte, der ved bestemmelsens ikrafttræden opfylder betingelserne for at få pensionsbidraget udbetalt som løn, kan vælge at blive omfattet af bestemmelsen for den resterende del af ansættelsen, dog ikke for længere tid end 5 år fra ansættelsens starttidspunkt.
Det henstilles, at ansættelsesmyndigheden i forbindelse med ansættelsen gør ansøgeren opmærksom på mulig- heden for at få udbetalt pensionsbidraget som løn, såle- des at ansøgeren allerede fra starten af ansættelsen kan få mulighed herfor.
Den ansatte er under ansættelsen omfattet af Aftale om gruppelivsforsikring for tjenestemænd og visse andre ansat- te. Ansættelsesmyndigheden indbetaler den til enhver tid gældende præmie til Forenede Gruppeliv.
§ 14. ATP-BIDRAG
Underordnede læger er omfattet af ATP-ordningens A-sats, jf. Generel orientering om Arbejdsmarkedets Tillægspension og bidrag OK 11.33.1.
Når en ansat afholder ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver, indbetales der sædvan- ligt ATP-bidrag, som om der var afholdt ferie med løn.
§ 15. UDBETALING AF LØN OG INDBETALING AF PENSIONSBIDRAG
Lønnen udbetales månedsvis bagud, og der tilstilles lægen en specificeret oversigt over det udbetalte beløb. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler regio- nen pensionsbidraget til Lægernes Pensionskasse.
§ 16. FUNKTION I HØJERE STILLING
Læger, som er ansat i undervisningsstilling, bør fri- tages for funktion i højere stilling, bortset fra kort- varige perioder.
Kapitel 3.
ARBEJDSTID, XXXX, FRIDAGE, UDETJENESTE M.V.
§ 17. ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE
Stk. 1. Arbejdet kan tilrettelægges på følgende måder:
a) normaltjeneste,
b) vagt på tjenestestedet og
c) tjeneste som a) eller b) med efterfølgende vagt uden for tjenestestedet.
Arbejdstidens fordeling på ugens dage sker efter for- udgående drøftelser med afdelingens læger og fast- sættes af den afdeling eller lignende, der er bemyndiget hertil, under hensyntagen til arbejdsgangen.
Der skal foreligge en plan over normaltjenester, vagt på tjenestestedet, vagt uden for tjenestestedet og ugentlige fridage mindst 4 uger forud.
Ændring af den enkelte tjenestes beliggenhed inden for en 4-ugers periode forud for tjenestens afvikling kan kun finde sted i ganske særlige tilfælde (f.eks. sygdom). Det forudsættes, at lægen orienteres for- ud for ændringen.
Stk. 2. Senest 48 timer før påbegyndelsen af afspad- sering skal lægen være oplyst om afspadseringen. Afspadsering, som afvikles for at overholde hvile- tidsforhold i henhold til arbejdsmiljøloven m.v., er ikke omfattet af bestemmelsen.
Stk. 3. Ved ændring i vagtformen gives et varsel på 3 måneder.
Stk. 4. For læger i klinisk basisuddannelse i almen praksis tilrettelægges arbejdet efter bestemmelse af den alment praktiserende læge i form af konsul- tation, sygebesøg og vagtarbejde m.v.
Den væsentligste del af lægens arbejdstid lægges inden for det tidsrum, der i overenskomsten om almen lægegerning mellem Regionernes Lønnings- og Takst- nævn og Praktiserende Lægers Organisation betrag- tes som dagarbejdstid, herunder aftenkonsultationer. Lægen skal så vidt muligt deltage i vagtarbejde.
Lægen kan deltage i op til 10 vagter i alt, idet der højst kan være 4 vagter på 1 måned.
Vagterne placeres fortrinsvis på ugens 5 første hverdage.
Stk. 5. For introduktionsamanuenser i almen praksis, praksisamanuenser (fase 1) og læge (trin 2) i special- lægepraksis gælder de i stk. 4 fastsatte bestemmelser.
§ 18. ARBEJDSTID
Stk. 1. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid opgjort over en normperiode er 37 timer.
Stk. 2. Normperioden er 14 uger, men kan ved lokal- aftale fastsættes til en anden længde, dog minimalt 4 uger og maksimalt 26 uger (eller måneder svaren- de hertil).
Normtimetallet for en normperiode på 14 uger er 518 timer.
Ved søgnehelligdage samt ved afholdelse af ferie- timer, der er optjent op til 15,42 timer pr. måned (svarende til 5 ugers ferie pr. år), kan en af følgende opgørelsesmåder anvendes:
– Under ferie nedsættes normtimetallet med 37 timer pr. ferieuge/7,4 timer pr. feriedag. På til- svarende vis nedsættes normtimetallet med 7,4 timer pr. søgnehelligdag (bortset fra lørdage og søndage).
Eller:
– Normtimetallet ændres ikke under xxxxx og søg- nehelligdage. I stedet indregnes ferien i timeop- gørelsen over præsterede timer med 37 timer pr. ferieuge/7,4 timer pr. feriedag. Søgnehelligda- ge (bortset fra lørdage og søndage) indregnes i timeopgørelsen med 7,4 timer pr. dag.
Ved afholdelse af ferietimer, der er optjent ud over 15,42 timer pr. måned, kan en af følgende opgørel- sesmåder anvendes:
– Normtimetallet nedsættes svarende til antallet af afviklede ferietimer.
Eller:
– Normtimetallet ændres ikke. I stedet indregnes ferietimer i timeopgørelse over præsterede timer med antallet af afviklede ferietimer.
Stk. 3. Arbejdstiden opgøres på følgende måde:
a) Normaltjeneste i forholdet 1:1.
b) Vagt på tjenestestedet i forholdet 1:1 for samt- lige timer, hvor lægen opholder sig på tjeneste- stedet.
c) Det effektive arbejde under vagt uden for tjene- stestedet efter bestemmelserne i § 21, stk. 6-10, i forholdet 1:1. Eventuel indregning af vagt uden for tjenestestedet i forholdet 3:1.
d) Arbejde i forlængelse af en planlagt tjeneste af under ½ times varighed rundes op til ½ time, og mellem ½ og 1 times varighed rundes opad til 1 time.
e) Ekstraordinære tilkald i forholdet 1:1, dog mini- mum 6 timer.
Stk. 4. Opgørelse over det præsterede antal timer fore- tages senest ved normperioden afslutning.
Stk. 5. Der er ret til en betalt spisepause af mindre end ½ times varighed, som indregnes i arbejdstiden, hvor den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdspladsen/institutionen.
BEMÆRKNINGER:
Retten til betalt spisepause forudsætter, at den ansatte står til rådighed i pausen.
Der er ikke med denne bestemmelse tilsigtet nogen ændring af hidtidig praksis i forhold til arbejdsplanlægningen, lige- som bestemmelsen ikke har betydning for praktiseringen af eksisterende arbejdstidsregler.
Retten til betalt spisepause bortfalder ikke, selvom arbejds- giver forlænger pausens varighed eller giver afkald på den ansattes rådighedspligt.
§ 19. NORMALTJENESTE PÅ TJENESTESTEDET
Normaltjeneste på tjenestestedet er en forud fastlagt periode med effektivt arbejde af 6 til 13 timers varighed. Normaltjeneste kan tilrettelægges alle ugens dage. Normaltjeneste og vagt på tjenestestedet efter kl.
18.00 kan normalt højst pålægges hvert 6. døgn som et gennemsnit over en normperiode.
Hvor arbejdsmiljøbestemmelserne ikke forhindrer det, begyndes dagarbejdet på samme tid for læger.
Dagarbejdstiden kan dog efter lokal drøftelse påbe- gyndes forskelligt for den enkelte læge inden for tids- rummet kl. 6.00 til kl. 12.00, hvis der på afdelingen er
særlige vilkår, der gør det mere hensigtsmæssigt, og såfremt de uddannelsesmæssige hensyn ikke der- med tilsidesættes.
§ 20. VAGT PÅ TJENESTESTEDET
Stk. 1. Vagt på tjenestestedet er en tjeneste, hvor lægen opholder sig på sygehuset og kan tilkaldes til effektivt arbejde.
Tjenesten kan indeholde forud fastlagte perioder med effektivt arbejde.
Tjenesten kan tilrettelægges alle ugens dage. Normaltjeneste og vagt på tjenestestedet efter kl.
18.00 kan normalt højst pålægges hvert 6. døgn som et gennemsnit over en normperiode, jf. dog stk. 2.
Tjenesten skal have en længde af 6 til 24 timers varighed.
Den samlede tjeneste kan dog efter lokal aftale fastlægges til 25 timer i døgn, som går forud for en lørdag, søndag eller søgnehelligdag.
Stk. 2. Det effektive arbejde under tjenesten må maksi- malt udgøre i alt 13 timer eksklusiv ”overlap”. Ved lokal- aftale kan grænsen hæves fra 13 til 16 timer. Såfremt vagt på tjenestestedet tilrettelægges som 2-skiftet tjeneste, tilrettelægges 2. skiftet således, at lægen i tidsrummet 20-08 maksimalt er belastet 3/4 af tiden.
Ved opgørelsen af det effektive arbejde under vagt på tjenestestedet anvendes reglerne i § 21, stk. 6-10, om effektivt arbejde under vagttjeneste.
BEMÆRKNINGER:
Hvis en af parterne mener, at belastningen i vagten over- stiger 3/4 i tidsrummet 20-08, kan der iværksættes opgø- relse af det effektive arbejde under vagten, og parterne indleder drøftelser, jf. § 22, stk. 5, med henblik på nedbrin- gelse af belastningen. Hvis belastningen fortsat oversti- ger 3/4 i tidsrummet 20-08, kan arbejdet tilrettelægges som anført under stk. 3.
Stk. 3. Tjenesten kan tilrettelægges som 2-skiftet tje- neste. Det enkelte skift har en varighed på op til 13 timer inklusiv overlap. Tjeneste efter kl. 21 kan nor- malt højest pålægges hvert 6. døgn som et gennem- snit over en normperiode. Bestemmelsen i § 19 og § 20, stk. 1, om, at normaltjeneste og vagt på tjene- stestedet efter kl. 18.00 normalt højst kan pålægges hvert 6. døgn som et gennemsnit over en normperi- ode, finder således ikke anvendelse for 1. skiftet i en døgndækkende vagt af denne type, ligesom belast- ningsgrænsen i tidsrummet 20-08 efter stk. 2 ikke finder anvendelse. Det forudsættes i sådanne til-
fælde, at 1. og 2. skifte, som et gennemsnit over en normperiode, fordeles ligeligt mellem de læger, der indgår i vagtlaget.
I det omfang, der er læger, som alene varetager
1. skiftet, vil de være omfattet af vagthyppigheden efter § 20, stk. 1.
BEMÆRKNINGER:
Hensigten med bestemmelsen er at muliggøre en arbejds- tilrettelæggelse, hvor belastningen ikke gennem anden arbejdstilrettelæggelse eller lignende, inden for de eksi- sterende ressourcer, kan nedbringes til under 3/4 i tids- rummet 20-08. Det henstilles, at parterne lokalt drøfter, hvordan arbejdet kan tilrettelægges, så hensynet til arbejds- miljøet tilgodeses, jf. § 22, stk. 5. På dage, hvor lægen ikke indgår i enten 1. eller 2. skiftet, tilrettelægges arbejdet så vidt muligt i dagtiden.
Stk. 4. De i stk. 1 og stk. 2 nævnte belastningsgræn- ser er ekskl. "overlap", f.eks. ved morgenkonference.
§ 21. TJENESTE MED EFTERFØLGENDE VAGT UDEN FOR TJENESTESTEDET
A. Tjeneste og vagttilrettelæggelse
Stk. 1. Tjeneste med efterfølgende vagt uden for tje- nestestedet er en tjeneste, som begynder med nor- maltjeneste eller vagt på tjenestestedet og efterfølges af en periode med vagt uden for tjenestestedet, hvor lægen kan tilkaldes til effektivt arbejde.
Tjeneste med efterfølgende vagt uden for tjene- stestedet kan tilrettelægges alle ugens dage og kan normalt højst pålægges hvert 3. døgn som et gen- nemsnit over en normperiode.
Den indledende normaltjeneste/vagt på tjeneste- stedet skal have en længde af mindst 6 timer.
Den samlede tjeneste, fra lægen starter på tje- nestestedet og indtil vagten uden for tjenesteste- det slutter, kan højst udgøre 24 timer. Dog kan den samlede tjeneste efter lokalaftale fastlægges til 25 timer i døgn, som går forud for en lørdag, søndag eller søgnehelligdag.
Stk. 2. Det effektive arbejde under tjenesten, inklusive det effektive arbejde under vagten uden for tjeneste- stedet, må maksimalt udgøre 13 henholdsvis 16 timer.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte belastningsgrænser er ekskl. "overlap", f.eks. ved morgenkonference.
Stk. 4. Vagt uden for tjenestestedet indebærer, at lægen skal kunne møde omgående, dog normalt senest 30 minutter efter tilkald.
Stk. 5. Ved tilkald under vagt uden for tjenestestedet i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 06 transporteres lægen vederlagsfrit til og fra tjenestestedet.
B. Effektivt arbejde under vagttjenesten
Stk. 6. Det effektive arbejde under vagt uden for tje- nestestedet opgøres og indregnes i arbejdstiden som den gennemsnitlige værdi af arbejdet.
Det effektive arbejde ved tilkald uden for tjene- stestedet regnes fra tilkaldelsen til afslutningen af arbejdet. Det effektive arbejde under vagten opgø- res pr. påbegyndt time, hvor yderligere arbejde inden for samme time ikke medregnes. Telefonopkald under vagten opgøres og indregnes dog svarende til den faktiske belastning.
Ved vurderingen af den gennemsnitlige belastning af telefonopkald i et vagtlag tages der udgangspunkt i telefonopkaldenes længde, tidspunkter på døgnet, antal og afledte aktiviteter.
Der er således ikke nødvendigvis tale om en minut- for-minut-opgørelse eller en opgørelse, hvor et tele- fonopkald tæller en time uanset længde.
Stk. 7. Det gennemsnitlige antal effektive timer under vagttjenesten fastlægges efter lokal forhandling for hvert enkelt vagtlag.
Med henblik på betaling af ulempetillæg, jf. § 25, fastlægges den gennemsnitlige fordeling af de effekti- ve timer ved vagt uden for tjenestestedet på henholds- vis før og efter kl. 20 samt på henholdsvis hverdage, lørdage, søndage og søgnehelligdage.
Stk. 8. Hvis parterne ikke kan blive enige, foretages en opgørelse af det effektive arbejde under vagten i en 3-måneders periode.
Opgørelsesperioden kan være månederne sep- tember, oktober, november eller månederne januar, februar, marts. Hvis parterne kan blive enige, kan en anden periode anvendes.
På baggrund af opgørelsen fastlægges herefter den gennemsnitlige værdi af det effektive arbejde under vagten.
Stk. 9. I de tilfælde, hvor man efter en opgørelse ikke kan blive enige om en gennemsnitlig vagtbelastning, skal det effektive arbejde løbende registreres og indgå i opgørelsen af den enkelte læges arbejdstid.
Stk. 10. En lokalaftale om gennemsnitsopgørelser kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel.
Når aftalen opsiges, indledes forhandlinger om en ny aftale.
Er der ikke opnået enighed om en ny aftale, når den gamle udløber, skal det effektive arbejde løbende regi- streres og indgå i opgørelsen af den enkelte læges arbejdstid, indtil en ny aftale træder i kraft.
C. Vagtbetaling/indregning af vagt uden for tjeneste- stedet
Stk. 11. For hver times vagt uden for tjenestestedet (såvel belastet som ubelastet) betales 1/3 timeløn, dvs. 1/1924 af lægens samlede faste (netto-)årsløn (grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn).
I funktions- og kvalifikationsløn indgår såvel cen- tralt fastsatte som lokalt aftalte tillæg.
Stk. 12. I stedet for betaling af vagtarbejdet i henhold til stk. 11 kan ansættelsesmyndigheden bestemme, at vagt uden for tjenestestedet (såvel belastet som ubelastet) indregnes med 1/3 time pr. time i den gen- nemsnitlige ugentlige arbejdstid.
Stk. 13. Til læger, der deltager i vagtlag med lav belast- ning, hvor der enten udelukkende efterspørges tele- fonisk konsultation, eller hvor fremmøde er sjældent, men hvor tilkaldstiden oftest er væsentligt over 30 minutter, kan der i stedet ydes et tillæg pr. vagt. Til- lægget fastsættes af overenskomstens parter efter lokal forhandling for hvert enkelt vagtlag.
Tillægget procentreguleres i henhold til punkt 2 i
§ 45 om øvrige ansættelsesvilkår.
Tillægget træder i stedet for betaling for vagt uden for tjenestestedet i henhold til stk. 11.
§ 22. ØVRIGE ARBEJDSTILRETTE- LÆGGELSESFORHOLD
Stk. 1. Hvis arbejdet tilrettelægges som en kombina- tion af normaltjeneste/vagt på tjenestestedet og vagt uden for tjenestestedet, kan normaltjeneste efter kl. 18, vagt på tjenestestedet efter kl. 18 og vagt uden for tjenestestedet normalt højst pålægges hvert 5. døgn.
Stk. 2. Vagthyppighedsreglerne skal sikre, at læger- ne har en vis del af deres arbejdstid i dagarbejdstiden, og at lægerne ikke har en urimelig vagtbelastning.
Af samme grund skal vagtarbejdet normalt forde- les ligeligt mellem vagtlagets læger.
Vagtarbejdet kan dog i en periode være fordelt på anden vis mellem vagtlagets læger, f.eks. af uddan- nelses- og oplæringsmæssige årsager.
Hvis der konkret er behov for det, er bestemmelsen ikke til hinder for lokalt at aftale en anden tilrettelæg- gelse af normaltjenesten. For eksempel kan der være brug for en anden tilrettelæggelse af normaltjenesten ved ambulatorietjeneste om aftenen.
Stk. 3. Læger kan kun i ekstraordinære situationer inden for en normperiode pålægges normaltjeneste eller vagt på tjenestestedet efter kl. 18 oftere end hvert 6. døgn, jf. § 19 og § 20, stk. 1, eller efter kl. 21
for 2. skiftet, jf. § 20, stk. 3, eller hvert 5. døgn, jf. stk. 1. I de tilfælde indgår de efter kl. 18 overskydende norm- timer samt det ekstra effektive arbejde under vagt uden for tjenestestedet ikke i beregning af arbejds- tiden men udbetales som overarbejde.
En ekstraordinær situation er f.eks., hvor arbejds- giveren kan dokumentere, at der ikke er ansøgere til opslåede stillinger.
Mellem den (lokale) repræsentant for Yngre Læger og ledelsen kan andre ordninger aftales.
Stk. 4. Indeholder arbejdstilrettelæggelsen normal- tjeneste eller vagt på tjenestestedet efter kl. 23, skal der stilles vagtværelse til rådighed for lægen.
Stk. 5. Hvor (den lokale repræsentant for) Yngre Læger angiver, at arbejdets tilrettelæggelse udgør et arbejdsmiljømæssigt problem, skal der på begæ- ring afholdes en lokal forhandling og tages initiativer til afdækning, forebyggelse og afhjælpning af proble- met. Hvis en af parterne anmoder om det, inddrages overenskomstens parter.
§ 23. EKSTRAORDINÆR TJENESTE I TILSLUTNING TIL PLANLAGT TJENESTE
Hvor en læge i tilslutning til en planlagt tjeneste eks- traordinært (f.eks. som følge af anden læges sygdom) udfører en normaltjeneste, vagt på tjenestestedet, vagt uden for tjenestestedet eller anden tjeneste af mere end 3 timers varighed med mindre end 72 timers varsel, ydes et tillæg på 988,80 kr. – pr. gang (31. marts 2018 niveau). Tillægget er pensionsgivende, og det samlede pensionsbidrag udgør 12%.
§ 24. EKSTRAORDINÆRE TILKALD
Stk. 1. Ved ekstraordinært tilkald forstås tilkald, hvor lægen i følge tjenesteplanen ikke er pålagt tjeneste, og som ikke er i umiddelbar tilslutning til planlagt tjeneste.
Stk. 2. Ved ekstraordinært tilkald indgår de præ- sterede timer, dog mindst 6 timer, i timeopgørelsen.
Stk. 3. Ved ekstraordinære tilkald med mindre end 72 timers varsel ydes et tillæg på 1.867,39 kr. pr. gang (31. marts 2018 niveau). Tillægget er pensionsgivende, og det samlede pensionsbidrag udgør 12 %.
§ 25. ULEMPETILLÆG
Stk. 1. Ulempetillæg ydes ved følgende tjeneste:
– normaltjeneste,
– vagt på tjenestestedet,
– effektiv tjeneste ved vagt uden for tjeneste- stedet,
– arbejde i forlængelse af planlagt tjeneste og
– ekstraordinære tilkald.
Der ydes et ulempetillægget på 58,93 kr. (31. marts 2018 niveau) pr. time (med virkning fra 1. april 2022: 63,73 kr. pr. time (31. marts 2018 niveau) i følgen- de tidsrum:
– Mandage til fredage fra kl. 20 til kl. 08.
Fredage fra kl. 20 til kl. 24.
– Xxxxxxx, søndage og søgnehelligdage fra kl. 08 til kl. 20.
Der ydes et ulempetillægget på 98,72 kr. (31. marts 2018 niveau) pr. time i følgende tidsrum:
– Xxxxxxx, søndage og søgnehelligdage fra kl. 00 til kl. 08 og fra kl. 20 til kl. 24.
– Mandage samt dage efter en søgnehelligdag fra kl. 00 til kl. 08.
Der udbetales ikke ulempetillæg for dagarbejde på hverdage før kl. 8.00.
Stk. 2. Der ydes for deltagelse i tjeneste, tilrettelagt som 2-skiftet tjeneste efter bestemmelserne i § 20, stk. 3, følgende:
Til afdelingslæger et tillæg på 537,64 kr. (31. marts 2018 niveau) pr. skift.
Til øvrige læger et tillæg på 369,63 kr. (31. marts 2018 niveau) pr. skift.
§ 26. OVERARBEJDE
Stk. 1. Overarbejde er arbejde ud over det for norm- perioden fastsatte normtimetal, jf. § 18, stk. 2.
Stk. 2. Overarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspadseret, når arbejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger det. Dette sker under fornø-
den hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den (lokale) repræsentant for Yngre Læger og ledelsen om beho- vet for afregning ved betaling.
Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, f.eks. på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselsorlov, og skønner ledelsen, at fraværet vil give anledning til overarbejde af betyde- ligt omfang, henstilles det at ansætte vikar, frem for at yde godtgørelse for overarbejde.
Stk. 3. Ved overarbejde, der afvikles med frihed, til- lægges 50 %, og oprunding til hele timer foretages.
Såfremt erstatning med frihed ikke er givet ved udgangen af kalendermåneden efter normperiodens afslutning, udbetales det med et beløb pr. overar- bejdstime beregnet som 1/1924 af lægens samlede faste (netto)årsløn (grundløn, funktionsløn og kvali- fikationsløn) med tillæg af 50 %. Overarbejde afreg- nes i hele og halve timer.
I beregningsgrundlaget for overarbejdsbetaling indgår såvel centralt fastsatte som decentralt aftal- te funktions- og kvalifikationstillæg.
Stk. 4. Der kan ved aftale mellem den (lokale) repræ- sentant for Yngre Læger og ledelsen for den enkel- te læge aftales en længere periode end en måned for afspadsering af overarbejde, ligesom der kan aftales en tidligere udbetaling af overarbejde.
§ 27. DELTIDSANSATTE
Arbejde ud over det aftalte gennemsnitlige ugentlige timetal skal i videst mulige omfang søges undgået for deltidsansatte. Eventuelle arbejdstimer ud over det aftalte og op til 37 timer pr. uge i gennemsnit over en normperiode honoreres med normaltimeløn, og der indbetales pensionsbidrag for de præsterede mer- timer. I stedet for betaling kan mertimer afspadse- res i forholdet 1:1.
Arbejde ud over 37 timer pr. uge i gennemsnit over en normperiode honoreres som overarbejde, jf. § 26. Normtimetallet for deltidsansatte følger bestem- melserne i § 18 justeret i forhold til den nedsatte tje-
nestetid.
For deltidsansatte nedsættes vagthyppigheden, jf.
§ 20, stk. 1, § 21, stk. 1, og § 22, svarende til den ned- satte tjenestetid.
BEMÆRKNINGER:
Der henvises i øvrigt til § 45, punkt 14, om ansættelse på deltid.
§ 28. FRIHED OG ERSTATNINGSFRIHED
Stk. 1. Læger har normalt fri på lørdage, søndage og søgnehelligdage. Der vil kun i helt ekstraordinære situationer kunne pålægges tjeneste på lørdage og søndage oftere end hver anden weekend.
Stk. 2. Såfremt en læge har været pålagt tjeneste på en lørdag, søndag eller søgnehelligdag, ydes en anden fridag herfor, for søndagens vedkommende inden for den følgende uge.
Stk. 3. Der ydes en ugentlig fridøgnsperiode af 55 til 64 timers samlet varighed.
Opdeles fridøgnsperioden, skal hver periode udgøre mindst 35 timer. Disse kan hver nedsættes med ind- til 3 timer, såfremt der, jf. § 29, er indgået aftale om nedsættelse af hviletiden.
Sammenlægning af flere fridøgnsperioder sker ved at forlænge perioden med 24 timer pr. fridøgn.
§ 29. HVILETID OG FRIDØGN
Med henblik på en fortsat opretholdelse af et rimeligt beredskab inden for sygehus- og institutionsområdet
m.v. er der i henhold til kapitel 5 i Beskæftigelsesmi- nisteriets bekendtgørelse nr. 611 af den 25. juni 2003 om hvileperiode og fridøgn m.v. (OK 11.10.02) mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn aftalt følgende supplerende bestemmelser om daglig hviletid og ugentligt fridøgn til de i arbejdsmiljølovens kapitel 9 og ovennævnte bekendtgørelses kapitel 2 og 4 omtalte regler:
1. Vagt bortset fra effektiv tjeneste er hviletid.
2. Reglerne i ovennævnte bekendtgørelses § 16, stk. 3, hvorefter nedsættelse eller udskydel-
se af hvileperioden højst kan ske i 10 døgn i hver kalendermåned og i højst 45 døgn i et kalenderår, finder ikke anvendelse.
3. Tilrettelægges tjenesten som 2-skiftet tjeneste kan den læge, der varetager 2. skift, ikke i tilslut- ning hertil pålægges normaltjeneste eller vagt på tjenestestedet.
Ligeledes kan den læge, der varetager en aften- tjeneste med efterfølgende vagt på eller uden for tjenestestedet, ikke i tilslutning hertil pålægges normaltjeneste eller vagt på tjenestestedet.
4. Under vagt på eller uden for tjenestestedet bevirker telefonopkald, der ikke medfører aktivi- tet, ingen afbrydelse af hviletiden, dog således at der i tidsrummet kl. 23-07 kun kan indgå indtil 3 opkald (uden aktivitet), før hviletiden afbrydes.
5. Ved skriftlig aftale mellem det enkelte sygehus/ institution og Yngre Læger kan det fastsættes, at nedsættelse af hviletiden mellem to døgns hovedarbejder til 8 timer kan finde sted.
6. Ved skriftlig aftale mellem det enkelte sygehus/ institution og Yngre Læger kan det fastsættes, at der kan tilrettelægges tjeneste således, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn.
7. Hvor det ikke umiddelbart er muligt at foretage arbejdstilrettelæggelse i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser, træffes der aftale mellem overenskomstens parter om særlige løs- ninger, der skal tilstræbe overholdelse af foran- stående bestemmelser og arbejdsmiljølovens og bekendtgørelsens bestemmelser i videst muligt omfang. Aftalen skal forelægges Arbejdstilsynet til godkendelse.
Kapitel 4.
ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR
§ 30. ATTESTUDSTEDELSE
Indtil ændrede bestemmelser måtte blive fastsat ved forhandling mellem Regionernes Lønnings- og Takst- nævn og Lægeforeningen gælder følgende:
1. Det påhviler læger uden særligt vederlag at udfærdige eller medvirke ved udfærdigelsen af attester om de foretagne lægelige undersøgelser og behandlinger samt om disses resultat og om patienternes tilstand, for så vidt den pågælden- de attest vedrører den sygdom, som patienten behandles eller har været behandlet for på syge- huset, eller attesten vedrører sådanne oplysnin- ger, som sygehuset må ligge inde med, og som i øvrigt ikke eller ikke uden særlig vanskelighed vil kunne tilvejebringes.
Uden særligt vederlag påhviler det herefter lægerne at udstede:
– Dødsattester, herunder kopier, medikolegale lig- synsattester og attester vedrørende transport af lig, indstillings- og optagelsesattester til helbre- delsesinstitutioner, plejehjem, alderdomshjem o.l., simple syge og raskmeldinger samt udtalel- ser, der kan ligestilles med lægebreve og journal- udskrifter, herunder sådanne politiattester, hvis indhold svarer til vidneudsagn.
2. Læger kan kræve særskilte honorarer for udstedel- se af følgende attester, for så vidt honorar efter tidligere anerkendt praksis har kunnet kræves:
– Attester til pensions- og forsikringsselskaber samt attester til ankenævn, ankestyrelsen og arbejdsskadestyrelsen,
– attester til sikringsstyrelsen i det omfang, hvor takster er fastsat i henhold til gældende lov,
– speciallægeerklæringer og sådanne erklæringer, der efter deres form og indhold må sidestilles hermed samt
– politierklæringer og erklæringer til retsligt brug, indeholdende nærmere motiveret skøn.
3. Den tid, der medgår til udfærdigelsen af de attester, for hvilke særskilt honorar kan kræves, kan ikke medregnes i arbejdstiden.
§ 31. FERIE
For læger gælder aftale om ferie for personale ansat i regioner (OK 11.04.1), bortset fra aftalens kapitel 7 om løn under ferie og særlig feriegodtgørelse. I ste- det for ferieaftalens kapitel 7 gælder de i ferieafta- lens bilag 1 anførte særbestemmelser om ferie for underordnede læger.
For læger gælder herudover Aftale om 6. ferieuge mv. (OK 11.04.3), bortset fra aftalens kapitel 4, §§ 32 og 33, samt § 37. I stedet herfor gælder de i aftalens bilag 1 anførte særbestemmelser.
Under afholdelse af ferie foretages lønfradrag efter aftalen om lønberegning/lønfradrag for månedsløn- net personale (OK 11.12.1) samt indbetales pensions- bidrag, jf. overenskomstens § 13, stk. 2.
Under afholdelse af ferietimer, der er optjent op til 15,42 timer pr. måned (svarende til 5 ugers ferie pr. år), foretages lønfradrag for 7,4 timer pr. feriedag (37 timer pr. ferieuge).
Ved afholdelse af ferietimer, der er optjent ud over 15,42 timer pr, måned, foretages lønfradrag svarende til antallet af afviklede ferietimer (den efter tjenestepla- nen fastsatte arbejdstid for den pågældende feriedag).
BEMÆRKNINGER:
Lønfradraget pr. time beregnes som 1/1924 af den pågæl- dende læges bruttoårsløn (grundløn, funktionsløn og kvalifikationsløn), inkl. eget pensionsbidrag. I funktions- og kvalifikationsløn indgår såvel centralt fastsatte som decentralt fastsatte tillæg.
§ 32. TJENESTEFRIHED OG EFTER- UDDANNELSE
Stk. 1. Regionen kan give en læge tjenestefrihed i indtil 5 år. Tjenestefriheden kan gives uden løn, eller med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag.
Stk. 2. Regionen og Yngre Læger kan aftale, at regi- onen indbetaler 2/3 af pensionsbidraget af den pensi- onsgivende løn, mod at den ansatte selv indbetaler 1/3 af pensionsbidraget af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensi- onsalderen for tjenestemænd.
Stk. 3. Læger (trin 1) og læger (trin 2) kan deltage i obligatoriske og godkendte kurser i speciallægeud- dannelsen på de i Regionernes Lønnings- og Takst- nævns cirkulære nr. C629 angivne vilkår. (Se side 43)
Stk. 4. For at sikre, at den enkelte afdelingslæge er opdateret i forhold til patientbehandling og faglig
udvikling, har lægen ret og pligt til efteruddannelse i minimum 10 dage årligt.
Der indgås, i forbindelse med afholdelse af den årli- ge MUS, aftale om en gensidigt forpligtende efterud- dannelsesplan. Efteruddannelsesplanen kan have et flerårigt sigte.
Der følges minimum én gang årligt op på, i hvilket omfang efteruddannelsesplanen er fulgt, og om de aftalte aktiviteter, herunder antallet af dage, i efter- uddannelsesplanen er opfyldt. Det aftales på MUS, hvordan og hvornår dette sker.
Hvis efteruddannelsesplanen ikke er fulgt, afta- les eventuelle justeringer under hensyntagen til et flerårigt sigte.
Efteruddannelse tilrettelægges under hensyn til både den enkelte afdelingslæges ønsker og afdelin- gens behov og drift.
§ 33. VIKARIATER
Stk. 1. Vikarer oppebærer løn, og der indbetales pen- sionsbidrag, som hvis pågældende var ordinær ansat i stillingen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Xxxxxxx, der ud over vikariatet er fuldtidsan- sat med lægeligt arbejde i anden ansættelse, betales pr. times tjeneste (normaltjeneste, vagt på tjeneste- stedet og effektiv tjeneste under vagt uden for tje- nestestedet) en timeløn, der svarer til 1/1924 af den (netto-)årsløn (grundløn, funktionsløn og kvalifikati- onsløn), lægen ville oppebære ved ordinær ansættel- se i stillingen. I funktions- og kvalifikationsløn indgår såvel centralt fastsatte som decentralt aftalte tillæg. Til timelønnen ydes et tillæg på 50 %.
Der ydes ulempetillæg efter bestemmelserne i § 25. Vagt uden for tjenestestedet honoreres som normal- tjeneste/vagt på tjenestestedet, hvis vikaren udfører tjenesten ved et sygehus, der er geografisk adskilt fra lægens hovedarbejdssted. Forud for vagten kan den enkelte læge og sygehuset skriftligt aftale andre vilkår.
Der indbetales ikke bidrag til pensionsordning.
Stk. 3. Til vikarer ydes rejsegodtgørelse i henhold til § 45, pkt. 25, ved påbegyndelsen (udrejsen) og afslut- ningen (hjemrejsen) af et vikariat. Rejsegodtgørelse ydes dog ikke ved vikariater, der er bestemt til at vare mere end 4 måneder, og som varer mindst dette tids- rum. Dersom vikaren afbryder et tjenesteforhold, der er bestemt til at vare mere end 4 måneder, opnår den pågældende ikke herved adgang til rejsegodtgørelse.
Stk. 4. For vikariater på ubestemt tid, der ikke varer ud over 1 måned, betragtes ansættelsesforholdet som ophørt, når vikaren ikke længere gør tjeneste i vikariatet. For alle øvrige vikariater gælder de opsigel- sesbestemmelser, der er gældende for læger ansat i henhold til § 4, stk. 1 eller § 4, stk. 2
§ 34. BIBESKÆFTIGELSE - OPLYSNINGSPLIGT
Afdelingslæger er omfattet af Aftale om oplysnings- pligt ved bibeskæftigelse (OK 22.04.4).
§ 35. VAGTVÆRELSE
Et vagtværelse skal være forsynet med sove-, læse- og skriveplads, samt skabsplads efter tidssvarende standard. Desuden skal vagtværelset være forsynet med telefon. Vagtværelset må ikke om dagen benyt- tes til andre formål, og værelset samt skabe skal være aflåselige. Toilet skal være let tilgængeligt, og der skal gives lægen lettest mulig adgang til bad på sygehuset. Vagtværelser projekteret efter den 1. oktober 1971 skal være mindst 12m², og der skal være direkte adgang fra vagtværelser til toilet og bad. På sygehuse, hvor der er 5 læger eller flere i vagt på tjenestestedet, skal
der være adgang til eget (egne) opholdsrum.
§ 36. NATURALYDELSER
Sygehuset er forpligtet til at tilrettelægge kostfor- plejningen for de læger, der har tjeneste i aften- og nattimerne, således at de mod betaling kan få de nor- male måltider uanset forskydninger i deres tjeneste.
§ 37. FORSIKRING VED AMBULANCE- TRANSPORTER
I tilfælde, hvor læger tjenstligt deltager i ambulance- transporter med bil eller flyvemaskiner, tegnes der en rejseforsikring med en dækningssum på 5.000.000 kr. ved død eller ulykke.
§ 38. LØN UNDER SYGDOM
Stk. 1. Læger, der har tiltrådt en af de i § 4 omhandle- de stillinger eller et vikariat, har ret til løn fra regionen (ansættelsesmyndigheden) under sygdomsfravær.
I grundlaget for beregning af løn under sygdom ind- går fast påregnelige særydelser, jf. cirkulære nr. C125 (OK 11.03). (Se side 44)
Stk. 2. Læger, som er ansat efter § 4, stk. 1 eller § 4, stk. 2, der er syge på tiltrædelsestidspunktet, oppe- bærer løn fra ansættelsesmyndigheden. Betaling af løn under sygdom i disse tilfælde er endvidere betin-
get af, at løn under sygdom ikke tidligere inden for de senest forløbne 12 måneder er udbetalt i et sådant omfang, at sygeløn i medfør af reglen i stk. 3 ikke vil blive udbetalt.
BEMÆRKNINGER:
Bestemmelserne i stk. 2 er ikke gældende for vikarer, der ud over vikariatet er fuldtidsansat i anden ansættelse, jf.
§ 33, stk. 2.
Stk. 3. Læger, hvis (vikar)ansættelse efter § 4, stk. 1 eller § 4, stk. 2, er ophørt, har ret til løn under sygdom fra den ansættelsesmyndighed, hvor den pågælden- de har været ansat længst tid inden for de seneste 12 måneder inden den seneste ansættelses ophør. Hvis længste ansættelsesforhold er to ansættelses- forhold af samme længde, betales løn under sygdom af den af de to ansættelsesmyndigheder, hvor lægen har været ansat senest.
For ydelse af løn under sygdom skal følgende betin- gelser være opfyldt, jf. endvidere stk. 6 og 7:
a) Sygdommen er indtrådt inden for 9 måneder efter seneste ansættelses ophør, og
b) lægen har inden for de sidste 6 måneder før seneste ansættelses ophør haft (vikar)ansæt- telser efter § 4, stk. 1 eller § 4, stk. 2, i denne overenskomst med højst 1 måneds afbrydelse mellem ansættelserne.
BEMÆRKNING:
Eventuelle ansættelser i 9-månedersperioden, jf. litra a, som ikke opfylder betingelserne i litra b, omfattes ikke af begrebet ”seneste ansættelse”.
Udbetaling af løn under sygdom foretages for tiden fra sygdommens indtræden indtil raskmelding, dog længst indtil udgangen af den 5. måned efter måneden, hvor sygdommen indtrådte. Såfremt der inden for de forud for sygdommens indtræden liggende 12 måne- der er udbetalt løn under sygdom fra en region, afkor- tes det tidsrum, hvor der ydes sygeløn tilsvarende.
I grundlaget for beregning af løn under sygdom indgår lægens grundløn samt den centralt fastsat- te og lokalt aftalte funktions- og kvalifikationsløn, som lægen ville have oppebåret ved fortsat ansæt- telse i det seneste ansættelsesforhold2 før sygdom- mens indtræden.
2) Ansættelsesforhold omfatter alene (vikar)ansættelser efter § 4, stk. 1 og 2 i denne overenskomst.
Arbejdstidsbestemte tillæg indgår ikke i beregnin- gen af løn under sygdom. Hvis sygdommen er indtrådt forud for eller inden for en måned efter ophør i en ansættelse efter § 4, stk. 1a og 1c, beregnes lønnen under sygdom dog inkl. de fast påregnelige arbejds- tidsbestemte tillæg, der var knyttet til ansættelsen.
Stk. 4. Nyuddannede læger, der er meddelt ansættel- se i den kliniske basisuddannelse, men endnu ikke er tiltrådt stillingen, har ret til løn under sygdom, jf. dog stk. 6 og 7. Løn under sygdom kan tidligst oppebæres fra den 1. i måneden efter bestået embedseksamen. Udbetaling af løn under sygdom foretages for tiden for sygdommens indtræden indtil raskmelding, dog længst indtil udgangen af den 5. måned efter måne- den, hvor sygdommen indtrådte. Lønnen under syg- dom betales af ansættelsesmyndigheden i den kliniske basisuddannelse.
Beregningsgrundlaget for løn under sygdom er den pensionsgivende grundløn i henhold til § 6.
Stk. 5. Ved betaling af løn under sygdom efter stk. 3 eller 4 ydes for dagpengeberettigede alene forskel- len mellem løn under sygdom og dagpengeydelse. Som udgangspunkt udbetales alene forskelsbeløbet. Lægen skal selv dokumentere, hvis vedkommende ikke er dagpengeberettiget.
Ved løn under sygdom indbetales pensionsbidrag til Lægernes Pensionskasse, jf. § 13.
Læger, der modtager løn under sygdom efter stk. 3 eller 4, optjener ret til ferie med feriegodtgørelse og udbetaling af 6. ferieuge efter bestemmelserne herom i aftalen om ferie for personale ansat i regioner (OK 11.04.1.A) og aftalen om 6. ferieuge mv. (OK 11.04.3). Der beregnes samlet 12,95 % i feriegodtgørelse af den ferieberettigede sygeløn (inkl. de af kommunen udbetalte sygedagpengeydelser). Ved udstedelse af feriekort afregnes med en kontant godtgørelse for optjente ferietimer ud over 15,42 timer pr. måned efter bestemmelserne i § 22 i aftale om 6. ferieuge mv. (OK 11.04.3).
Stk. 6. For læger, der er berettiget til løn under syg- dom efter bestemmelserne i stk. 3 og 4, skal medde- lelse om sygdom og raskmelding skriftligt meddeles ansættelsesmyndigheden (”tro og love-erklæring”). Lægen er pligtig til på begæring at afgive varigheds- erklæring fra pågældendes egen læge. Lægeerklærin- gen betales af ansættelsesmyndigheden.
Stk. 7. Læger, der i henhold til anden beskæftigelse har ret til løn under sygdom, har ikke ret til løn under sygdom efter bestemmelserne i stk. 3 og 4 i sam- me periode.
§ 39. FRAVÆR VED GRAVIDITET, BARSEL, ADOPTION, OMSORG OG ANDRE FAMILIEMÆSSIGE ÅRSAGER
Stk. 1. Aftale om fravær af familiemæssige årsager gælder (OK 11.09.2).
Stk. 2. Læger, hvis (vikar)ansættelse efter § 4, stk. 1 eller § 4, stk. 2, er ophørt, har ret til løn og indbetaling af pensionsbidrag under graviditet, barsel og adop- tion i samme periode som den i stk. 1 nævnte aftale fra den ansættelsesmyndighed, hvor den pågælden- de har været ansat længst tid inden for de seneste 12 måneder inden den seneste ansættelses ophør. Hvis længste ansættelsesforhold er to ansættelsesforhold af samme længde, betales løn under graviditet, bar- sel og adoption af den af de to ansættelsesmyndig- heder, hvor lægen har været ansat senest.
For ydelse af løn under graviditet, barsel og adop- tion skal følgende betingelser være opfyldt, jf. end- videre stk. 6:
a) Der må højst gå 9 måneder fra seneste ansæt- telses ophør til tidspunktet for forventet fødsel
- ved adoption: den adoptionssøgendes modta- gelse af barnet -, og
b) lægen har inden for de sidste 6 måneder før seneste ansættelses ophør haft (vikar)ansæt- telser efter § 4, stk. 1 eller § 4, stk. 2, i denne overenskomst med højst 1 måneds afbrydelse mellem ansættelserne.
BEMÆRKNING:
Eventuelle ansættelser i 9-månedersperioden, jf. litra a, som ikke opfylder betingelserne i litra b, omfattes ikke af begrebet ”seneste ansættelse”.
I grundlaget for beregning af løn under gravidi- tet, barsel og adoption indgår lægens grundløn samt den centralt fastsatte og lokalt aftalte funktions- og kvalifikationsløn, som lægen ville have oppebåret ved fortsat ansættelse i det seneste, forudgående ansættelsesforhold3.
3) Ansættelsesforhold omfatter alene (vikar)ansættelser efter § 4, stk. 1 og 2 i denne overenskomst.
Arbejdstidsbestemte tillæg indgår ikke i beregnin- gen af løn under graviditet, barsel og adoption. Hvis tidspunktet for forventet fødsel – ved adoption: den adoptionssøgendes modtagelse af barnet – ligger for- ud for eller inden for de 3 første måneder efter ophør i en ansættelse efter § 4, stk. 1a og 1c, beregnes løn- nen under graviditet, barsel og adoption dog inkl. de fast påregnelige arbejdstidsbestemte tillæg, der var knyttet til ansættelsen.
Stk. 3. Nyuddannede læger, der er meddelt ansættel- se i den kliniske basisuddannelse men endnu ikke til- trådt, har ret til løn under graviditet, barsel og adoption i op til i alt 14 uger, jf. dog stk. 6. Løn under graviditet, barsel og adoption kan tidligst oppebæres fra den 1. i måneden efter bestået embedseksamen. Lønnen under graviditet, barsel og adoption betales af ansæt- telsesmyndigheden i den kliniske basisuddannelse.
For kvinder kan de 14 uger placeres fra 8 uger før forventet fødsel til 26 uger efter fødslen. Adgangen til at vælge løn under barsel efter den 20. uge efter fødslen er begrænset af, om faderen afholder orlov med løn efter § 10, stk. 5, 2. afsnit, i aftalen om fra- vær af familiemæssige årsager (OK 11.09.2). Mode- rens periode med løn under xxxxxx efter den 20. xxx og faderens orlov med løn ud over 2 + 7 uger kan til- sammen højst udgøre 6 uger.
Til mænd ydes løn under 2 ugers fædreorlov samt under 7 ugers udvidet fædreorlov. Faderen kan der- udover vælge at få løn i op til yderligere 6 ugers orlov. Faderens adgang til at vælge at få løn i de op til yder- ligere 6 uger (ud over de 2 + 7 uger) er begrænset af, om moderen afholder orlov med løn efter § 10, stk. 5,
2. afsnit, i aftalen om fravær af familiemæssige årsa- ger (OK 11.09.2). Faderens periode med løn ud over de 2 + 7 uger og moderens periode med løn under barsel efter den 20. uge kan tilsammen højst udgøre 6 uger. Fædreorloven på 2 uger skal placeres inden for de første 14 uger efter fødslen. De resterende uger skal
placeres fra den 3. til den 46. uge efter fødslen. Beregningsgrundlaget for løn under graviditet,
barsel og adoption er den pensionsgivende grund- løn i henhold til § 6.
Stk. 4. Ved betaling af løn efter stk. 2 eller 3 ydes for dagpengeberettigede alene forskellen mellem løn under graviditet, barsel og adoption og dagpengeydel- se. Som udgangspunkt udbetales alene forskelsbelø- bet. Lægen skal selv dokumentere, hvis vedkommende ikke er dagpengeberettiget.
Pensionsbidrag indbetales til Lægernes Pensions- kasse, jf. § 13.
Læger, der modtager løn under graviditet, barsel og adoption efter stk. 2 eller 3, optjener ret til ferie med feriegodtgørelse og udbetaling af 6. ferieuge efter bestemmelserne herom i aftalen om ferie for personale ansat i regioner (OK 11.04.1.A) og aftalen om 6. ferieuge mv. (OK 11.04.3). Der beregnes sam- let 12,95 % i feriegodtgørelse af den ferieberettigede løn (inkl. de af kommunen udbetalte dagpengeydel- ser). Ved udstedelse af feriekort afregnes med en kontant godtgørelse for optjente ferietimer ud over 15,42 timer pr. måned efter bestemmelserne i § 22 i aftale om 6. ferieuge mv. (OK 11.04.3).
Stk. 5. Perioden med løn og indbetaling af pensi- onsbidrag under graviditet, barsel og adoption efter bestemmelserne i stk. 2 - 3 kan i fortsættelse af peri- oden forlænges med indtil 2 omsorgsdage med løn. Omsorgsdagene kan kun holdes som hele dage i til- slutning til orlov ved fødsel eller adoption. Ved udbe- taling af løn for omsorgsdage foretages ikke fradrag for dagpengeydelser.
Stk. 6. Læger, der i henhold til anden ansættelse har ret til løn under graviditet, barsel og adoption, har ikke ret til løn efter bestemmelserne i stk. 2 - 5 i samme periode.
§ 40. BARNS FØRSTE OG ANDEN SYGEDAG
Stk. 1. Ansatte har efter anmodning i det enkelte til- fælde adgang til hel eller delvis tjenestefrihed på et barns første og anden sygedag, når følgende betin- gelser er opfyldt:
1) barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte,
2) fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
3) det er foreneligt med forholdene på tjeneste- stedet.
BEMÆRKNINGER:
I vurderingen af, om der skal gives tjenestefrihed, indgår en afvejning af barnets alder og sygdommens karakter. Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær, men fraværs- listen suppleres med oplysninger om fraværet på grund af barnets første og anden sygedag.
Stk. 2. Under tjenestefrihed efter stk. 1 har den ansat- te ret til løn. Der udbetales ikke arbejdsbestemte eller arbejdstidsbestemte tillæg.
Stk. 3. Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.
§ 41. BOLIGFORHOLD
Læger, der er ansat i stilling i medfør af § 4, stk. 1 eller § 4, stk. 2, er omfattet af den mellem Regioner- nes Lønnings- og Takstnævn og Yngre Læger indgå- ede aftale om boligforhold (OK 33.06.2). (Se side 30)
§ 42. VÆRNEPLIGT
A. Bolig
Stk. 1. Læger, der er ansat efter § 4, stk. 1 eller § 4, stk. 2, og som i medfør af aftalen i § 41 har bolig på sygehuset, kan normalt bevare deres boliger under indkaldelse til aftjening af værnepligt.
Såfremt det efter sygehusets skøn ikke er muligt at lade lægen beholde den, skal sygehuset bestræbe sig for at sørge for anden bolig til lægens husstand (hustru og/eller børn) ved at stille en anden lejlighed eller værelse til rådighed på eller eventuelt uden for sygehuset. Læger, der i henhold til ovenstående har adgang til bolig under aftjening af værnepligt, er pligtig snarest muligt efter at have modtaget indkaldelses- ordre at gøre sig klart, om de ønsker at benytte sig af den forannævnte adgang til at bevare boligen og her- efter omgående give sygehuset meddelelse herom.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte adgang til bolig under aftjening af værnepligt består så længe, den pågæl- dende er ansat.
Stk. 3. Læger, som under aftjening af værnepligt har bolig i henhold til foranstående regler, betaler herfor i overensstemmelse med reglerne i den i § 41 omtal- te aftale om boligforhold.
B. Genoptagelse af sygehustjenesten
Stk. 4. Læger har ret og pligt til efter endt aftjening af værnepligt at fortsætte tjenesten i den eventuel tilbageværende del af ansættelsestiden ved syge- huset, medmindre de senest 1 måned før afslutnin- gen af værnepligtens aftjening meddeler sygehuset, at de ikke ønsker at fortsætte.
C. Aflønningsforhold under aftjening af værnepligt Stk. 5. Læger omfattes af de for tjenestemænd gæl- dende regler under aftjening af værnepligt, herunder genindkaldelse.
Stk. 6. Under genindkaldelse, jf. stk. 5, oppebæres løn fra regionen, som indbetaler normalt pensionsbidrag til pensionskassen.
§ 43. EFTERLØN
Ved dødsfald ydes efterløn i henhold til reglerne i funk- tionærlovens § 8. Ved beregning af efterløn betrag- tes lægens samlede kontinuerlige ansættelsestid ved sygehuse som én ansættelse.
§ 44. OPSIGELSE OG AFSKEDIGELSE
Stk. 1a. Læger ansat i henhold til § 4, stk. 1 eller
§ 4, stk. 2.
For læger ansat i henhold til § 4, stk. 1 eller § 4, stk. 2, gælder funktionærlovens regler om opsigelse. Ansæt- telsesforholdet kan dog tidligst bringes til ophør til den 1. i en måned med 1 måneds varsel fra lægens side og med 3 måneders varsel fra regionens side. Ansættelse på prøve med forkortet opsigelsesvarsel kan ikke finde sted. Bestemmelsen i lovens § 5, stk. 2, om afskedigelse med forkortet varsel (”120-dages reglen”) finder ikke anvendelse.
Stk. 1b. Læger ansat i henhold til § 4, stk. 3.
For læger ansat i henhold til § 4, stk. 3, gælder funk- tionærlovens regler om opsigelse (bortset fra § 2, stk. 26, og § 2a samt § 5, stk. 2).
Opsigelse fra regionens side skal ske med mindst 6 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang.
Opsigelse fra lægens side skal ske med 3 måneders varsel til ophør ved en måneds udgang.
Såfremt en læge, der har været uafbrudt beskæf- tiget ved samme region/amt i 9 år eller herudover, opsiges, skal regionen ved lægens fratræden udre- de et beløb svarende til 3 måneders løn.
Fratrædelsesgodtgørelsen ydes ikke, såfremt lægen ved fratræden oppebærer pension fra regionen eller folkepension.
Stk. 2. Meddelelse om uansøgt afsked fremsendes til den ansatte. Fremsendes meddelelsen digitalt, orien- teres den ansatte om, at meddelelsen kan videresen- des til Yngre Læger ved dennes eventuelle inddragelse i sagen. Hvis meddelelsen fremsendes pr. brev, ved- lægges en kopi af meddelelsen, som den ansatte kan udlevere til Xxxxx Læger ved dennes eventuelle ind- dragelse i sagen.
Stk. 3. Når den ansatte meddeles uansøgt afskedigel- se, jf. stk. 2, underrettes Yngre Læger skriftligt herom. Underretningen skal indeholde sådanne oplysninger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigel- sen er til stede, medmindre oplysningerne strider mod den tavshedspligt, som følger af lovgivningen, herun- der tavshedspligt med hensyn til personlige forhold. Tilbageholder den afskedigende myndighed tavs- hedsbelagte oplysninger, orienteres Yngre Læger herom i forbindelse med underretningen. Samtidig underrettes om, at den ansatte er orienteret om, at meddelelsen kan videresendes/kopien af brevet kan
udleveres til Yngre Læger.
BEMÆRKNINGER:
Underretningen til organisationen sker digitalt.
Yngre Læger
CVR nummer 22766015 eller sikker e-mail: xx@xxxx.xx.
Underretningen til Yngre Læger indeholder som hidtil oplysninger, der gør det muligt at identificere den ansatte.
Stk. 4. Yngre Læger kan kræve sagen forhandlet med afskedigelsesmyndigheden, hvis organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den ansattes eller institutionens forhold. Organisationen kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 1 måned efter afsendelsen af den i stk. 3 nævnte meddelelse.
Stk. 5. Hvis den ansatte har været uafbrudt beskæfti- get i sygehusvæsenet i mindst 8 måneder på det tids- punkt, hvor opsigelsen meddeles, kan Yngre Læger kræve sagen indbragt for et afskedigelsesnævn, hvis der ikke opnås enighed ved en forhandling efter stk.
4. Et sådant krav skal fremsættes over for regionen inden for 1 måned efter forhandlingen med kopi til Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Stk. 6. Et afskedigelsesnævn består af tre medlem- mer, hvoraf en vælges af Yngre Læger og en af Regi- onernes Lønnings- og Takstnævn, hvorefter disse i forening peger på en opmand. Parterne retter her- efter henvendelse til Arbejdsrettens formand med anmodning om udpegning af opmanden. Kan enighed om indstilling ikke opnås, anmoder parterne Arbejds- rettens formand om at udpege en opmand. Opman- den fungerer som nævnets formand.
BEMÆRKNINGER:
Udpegning af opmand finder i øvrigt sted i henhold til bestemmelserne i lov om Arbejdsretten og faglige vold- giftsretter, kap. 2.
Stk. 7. Afskedigelsesnævnet fastsætter selv sin forret- ningsorden. For nævnet kan afhøres parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis nævnet finder, at opsigelsen ikke er rimeligt begrundet i den ansattes eller regionens forhold, kan det pålægges regionen at afbøde virkningerne af opsigelsen. Det kan herved pålægges regionen, såfremt den pågæl- dende og regionen ikke begge ønsker ansættelses- forholdet opretholdt, da at betale den pågældende en godtgørelse. Godtgørelsens størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af sagens omstæn- digheder og pågældendes anciennitet ved regionen. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen fast- sættes af nævnet. Omkostningerne fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.
Stk. 8. Ansatte, som opsiges af årsager, som er begrun- det i ansættelsesmyndighedens forhold, f.eks. bespa- relser eller omstruktureringer, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i vedkommen- des a-kasse/fagforening. Friheden placeres i videst muligt omfang under hensyn til arbejdspladsens drift.
§ 45. ØVRIGE ANSÆTTELSESVILKÅR
Følgende aftaler i Protokollat om generelle ansæt- telsesvilkår (OK 11.32.1) gælder:
1. Ansættelsesbreve (OK 11.21.1).
2. Xxxxxxxxx (OK 21.03.1).
4. Løngaranti for ansatte omfattet af opgave- og strukturreformen (OK 11.20.22).
6. Midlertidig tjeneste i højere stilling (funktion) (OK 21.07.1).
Læger, som er ansat i KBU eller i hoveduddan- nelsesforløb, bør fritages for funktion i højere stilling, bortset fra kortvarige perioder.
7. Lønberegning/lønfradrag (OK 11.12.1).
8. Åremålsansættelse (OK 21.15.1).
9. Supplerende pension (OK 11.25.1).
12. Tilrettelæggelse af arbejdstid (OK 11.05.0).
13. Decentrale arbejdstidsaftaler (OK 11.05.02).
14. Deltidsarbejde (OK 11.28.1).
Speciallæger samt læger, der ansættes efter § 4, stk. 3b, kan på frivillig basis ansættes på deltid. Læger ansat i stillinger i henhold til § 4, stk. 1 eller § 4, stk. 2, kan ansættes på deltid efter konkret aftale mellem regionen og Yngre Læger.
15. Deltidsansattes adgang til højere timetal (OK 11.28.2).
16. Tidsbegrænset ansættelse (OK 11.27.1).
18. Konvertering af ulempetillæg (OK 11.17.1).
19. Tele- og hjemmearbejde (OK 11.26.1). 20. Ferie (OK 11.04.1).
Der henvises endvidere til bestemmelserne i overenskomstens § 31.
21. Barsel mv. (OK 11.09.2).
Der henvises endvidere til bestemmelserne i overenskomstens § 39.
22. Tjenestefrihed uden løn (OK 11.30.1).
23. Seniorpolitik (OK 11.22.1).
25. Befordringsgodtgørelse (OK 21.14.1).
Udgifter ved tjenesterejser godtgøres efter de regler, der gælder i regionen.
26. Kompetenceudvikling (OK 11.16.2).
27. Socialt kapitel (OK 11.08.1).
28. Trivsel og sundhed (OK 11.35.1).
29. Kontrolforanstaltninger (OK 11.16.4).
30. Virksomhedsoverenskomster (OK 11.24.1).
31. Retstvistaftalen (OK 21.04.2).
33. SU og tillidsrepræsentanter (OK 11.06.1).
34. MED og tillidsrepræsentanter (OK 11.06.2).
36. Statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger (OK 11.20.04).
Kapitel 5. OVERENSKOMSTENS
IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE
§ 46. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE
Stk. 1. Overenskomstens bestemmelser har – hvor intet andet er nævnt – virkning fra den 1. april 2021.
Stk. 2. Overenskomsten kan af såvel Regionernes Lønnings- og Takstnævn som Yngre Læger opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2024.
Opsigelsen skal ske skriftligt.
København, den 8. februar 2022
FOR REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN:
Xxxxx X. Xxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
FOR YNGRE LÆGER:
Xxxxx Xxxxxxx
/ Xxxx Xxxxxxxxx
Aftale om boligforhold for læger
§ 1. BOLIGFORHOLD
Stk. 1. Sygehusmyndighederne uden for Storkøben- havn er forpligtet til at fastholde det pr. 1. april 1981 bestående antal lægeboliger, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Aftalen omfatter læger, der er ansat i henhold til overenskomsten for underordnede læger. Lægerne har ret til de i stk. 1 nævnte boliger.
Undtaget er læger ansat i medfør af § 4, stk. 4.
Stk. 3. Såfremt boliger af den i stk. 1 nævnte art i en længere periode ikke er blevet benyttet af de i stk. 2 omhandlede læger, er vedkommende sygehusmyn- dighed berettiget til at nedlægge sådanne boliger, som herefter udgår af det antal, der i henhold til stk. 1 skal fastholdes som lægeboliger.
Det er forudsat, at den længere periode, hvor boliger for at kunne nedlægges skal have været ubenyttede af lægerne, skal være af 1 års varighed, og at årsa- gerne hertil ikke er ombygninger, vedligeholdelse eller ind og udflytninger. Det forudsættes i øvrigt, at det er de ringeste eller mest uhensigtsmæssige boliger, der nedlægges først. I tilfælde af nedsættelse af boli- gantallet skal Yngre Læger have underretning herom.
Stk. 4. I tilfælde, hvor det i stk. 1 nævnte antal boli- ger ved et sygehus eller i et område med fælles bolig- pulje er fuldt udnyttet, og der herudover er behov for boliger til de af stk. 2 omfattede læger, er ved- kommende sygehusmyndighed forpligtet til at være lægerne behjælpelig med tilvejebringelsen af boliger. For boliger af denne art må lægerne betale udgifter- ne. Der henvises til vedlagte protokollat vedrørende
§ 1, stk. 4 boliger.
Stk. 5. Xxxxxxxxxx, jf. stk. 2, til hvilke der ikke hører bolig af den i stk. 1 nævnte art, skal opslås med anmærk- ning herom.
Stk. 6. Lægeboliger af den i stk. 1 nævnte art stilles til rådighed for den samlede lægestab omfattet af stk. 2. Ved tildeling af lægebolig til den enkelte læge, bør der tages videst muligt hensyn til dennes fami- liemæssige boligbehov.
Stk. 7. Det årlige boligfradrag også for lægeboliger, der måtte findes ved sygehuse og hospitaler i Stor- københavn fastsættes for boliger af den i stk. 1 nævn- te art således:
a. For lægeboliger hidtil betegnet som type I og type II udgør boligfradraget følgende grundbeløb (2015=100), der reguleres i overensstemmelse med stk. 8: (se skema A på næste side).
b. For lægeboliger hidtil betegnet som type III, type IV og type V udgør boligfradraget følgende grundbeløb (2015=100), der reguleres i overens-
stemmelse med stk. 8: (se skema B på næste side).
ad a og b
Skråareal betragtes primært som tillægsareal og beta- les kun med halvdelen af tillægsbeløbet. Er en del af minimumsarealet skråareal, ydes der halvt fradrag for dette. Tillægsbeløbet kan ikke overstige en tred- jedel af grundbeløbet.
c. For boliger, der lejes af sygehuset, kan boligfra- draget ikke overstige den leje, som sygehuset betaler.
d. Garage betales særskilt med et beløb, som fast- sættes af sygehuset. Beløbet kan dog ikke over- stige, hvad sygehuset betaler i leje for garagen
SKEMA A (LÆGEBOLIGER TYPE I OG II)
Antal op- holdsrum | Det samlede areal af opholdsrum | Årligt boligfradrag med | Boligfradrag reguleres, dersom opholdsrummenes samlede areal er | ||
betjent centralvarme- anlæg, kr. | ubetjent centralvarme- anlæg, kr. | mindre end | større end | ||
4 | under 56 m² | 35.828,73 | 31.600,90 | 50 m² | |
4 | fra 56 m² til 72 m² | 41.682,72 | 37.238,07 | ||
4 | over 72 m² | 48.295,58 | 42.658,42 | 92 m² | |
5 | 79 m² og derunder | 45.368,56 | 40.056,64 | 62 m² | |
5 | over 79 m² | 51.547,79 | 46.127,43 | 100 m ² | |
6 og flere | 51.547,79 | 46.127,43 | 80 m² | 100 m² | |
Tillægsbetaling for overskydende eller nedsættelse af boligfradrag for manglende areal udgør for boliger (2015=100)
– med betjent centralvarmeanlæg 339,88 kr. pr. m² netto opholdsareal
– med ubetjent centralvarmeanlæg 297,05 xx.xx. m² netto opholdsareal.
SKEMA B (LÆGEBOLIGER TYPE III, IV OG V)
Antal op- holdsrum | Det samlede areal af opholdsrum | Årligt boligfradrag med | Boligfradrag reguleres, dersom opholdsrummenes samlede areal er | ||
betjent centralvarme- anlæg, kr. | ubetjent centralvarme- anlæg, kr. | mindre end | større end | ||
3 | 54 m² og derunder | 25.963,74 | 22.819,92 | 42 m² | |
3 | over 54 m² | 30.625,21 | 27.264,62 | 69 m² | |
4 | under 56 m² | 28.457,06 | 25.096,47 | 50 m² | |
4 | fra 56 m² til 72 m² | 33.335,41 | 29.541,14 | ||
4 | over 72 m² | 38.647,32 | 33.985,84 | 92 m ² | |
5 | 79 m² og derunder | 36.154,00 | 32.034,52 | 62 m² | |
5 | over 79 m² | 41.249,10 | 36.587,62 | 100 m² | |
6 og flere | 41.249,10 | 36.587,62 | 80 m² | 100 m² | |
Tillægsbetaling for overskydende eller nedsættelse af boligfradrag for manglende areal udgør for boliger (2015=100)
– med betjent centralvarmeanlæg 271,82 xx.xx. m² netto opholdsareal
– med ubetjent centralvarmeanlæg 237,76 xx.xx. m² netto opholdsareal.
Stk. 8. Samtlige i foranstående bestemmelser omtal- te boligfradrag m.v. bortset fra fradrag for garager reguleres hver 1. april, således at beløbene forhø- jes eller nedsættes med den af Danmarks Statistik offentliggjorte procentvise ændring for det sidste år for undergruppen ”04.1.1/2.1 Husleje, helårsbolig” under hovedgruppen "04. Bolig".
Stk. 9. Gas og elektricitet betales efter måler. Hvor måler ikke findes fastsættes betalingen efter det til enhver tid i Finansministeriet udsendte cirkulære om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser, jf. Aftale af den 21. april 2004 mellem Finansmini- steriet og Statsansattes Kartel m.fl. om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser (Regionernes OK-samling 21.12.1).
Stk. 10. Varme (inkl. varmt vand) kan betales efter måler opsat i den enkelte lægebolig. I betalingen kan indgå faste bidrag. Udgift til opsætning af målere afholdes af sygehusmyndigheden. Det forudsættes, at sygehusmyndigheden kan godtgøre, at boligens isolerings- og vedligeholdelsestilstand er tidssvaren- de under hensyntagen til ejendommens opførelsesår. Hvor der ikke betales efter måler fastsættes betalin- gen efter det til enhver tid i Finansministeriet udsendte cirkulære om fradrag i tjenestemænds løn for natural- ydelser, jf. Aftale af den 21. april 2004 mellem Finans- ministeriet og Statsansattes Kartel m.fl. om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser (OK 21.12.1).
Stk. 11.
a. Vand betales efter måler opsat i den enkelte lægebolig. I betalingen kan indgå faste bidrag.
b. Hvor måler ikke findes fastsættes betalingen efter det skønnede forbrug.
c. Betaling efter litra a og b omfatter lovhjemlede bidrag og afgifter i forbindelse med levering af vand og afledning af spildevand.
§ 2. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE
Aftalen er gældende fra den 1. april 2015.
Aftalen opsiges samtidig med opsigelsen af overens- komsten for underordnede læger.
København, den 9. maj 2016
For REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN:
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
/ Xxx Xxxx Xxxxxx
For YNGRE LÆGER:
Xxxxxxx Xxxxxxx
/ Xxxx Xxxxxxxxx
Protokollat:
Vedrørende § 1, stk. 4-boliger
Det følger af bestemmelserne i § 1, stk. 4, i aftale om boligforhold for læger, at sygehusmyndigheden, hvor kvoten af »stk. 1« boliger er opbrugt, er forpligtet til efter anmodning at yde bistand ved fremskaffelse af bolig, herunder
– orientere ansøgere om boligforholdene på stedet og
– ved ansættelsesforholdets etablering: at formid- le kontakt til boligselskaber eller andre udleje- re, hos hvem lægen har udsigt til umiddelbart at kunne leje bolig.
Ønsker lægen bolig anvist ved sygehusvæsenets for- anstaltning, tilbydes lejebolig på funktionærboligvil- kår, således at sygehusmyndigheden kan kræve, at lejligheden skal fraflyttes samtidig med, at ansæt- telsesforholdet ophører.
Det beror på regionsrådets afgørelse, om lejebo- liger som de heromhandlede skal tilbydes i en regi- on tilhørende ejendom eller gennem fremlejemål af lejlighed, hvortil regionen har sikret sig fremlejeret.
Der er i denne forbindelse mellem aftalens parter enighed om følgende:
1) Lægen skal ved ansættelsesaftalens indgåel- se med bindende virkning tilkendegive, om han ved sin tiltrædelse ønsker en bolig, om han ude-
lukkende ønsker bolig af den i aftalens § 1, stk. 1, nævnte art, eller om han vil acceptere lejebolig på funktionærboligvilkår, jf. om disse nærmere nedenfor under 3.
2) Kan bolig i henhold til aftalens § 1, stk. 1, anvi- ses til overtagelse på tiltrædelsestidspunktet, er sygehuset frigjort for yderligere forpligtelser.
3) Når lejebolig tilbydes på funktionærboligvilkår, gælder følgende:
a. Lejemålet (fremlejemålet) er omfattet af bestemmelserne i lejelovens § 83, litra d. om funktionærboliger.
b. Lejekontrakten gøres tidsbegrænset i forhold til den aktuelle stillings funktionstid, og der ind- rømmes lægen adgang til at opsige lejemå-
let med 1 måneds varsel og sygehuset adgang til at opsige lejemålet med 3 måneders varsel, såfremt lægen opsiges fra sin stilling.
c. Boligen skal så vidt muligt stå klar ved stillin- gens tiltrædelse. Hvis dette undtagelsesvis ikke er muligt, skal boligen være til rådighed inden 1 måned efter stillingens tiltrædelse.
d. Boligen skal være af tidssvarende standard, og der bør tages videst muligt hensyn til lægens familiemæssige boligbehov og ønsker.
e. Lejeren betaler udgiften ved boligen.
Parterne er i den forbindelse enige om følgende præciseringer:
1°) Lejlighederne skal være passende, bedømt efter almindelig boligstandard, så lejen ikke oversti- ger, hvad der ud fra denne forudsætning ud fra forholdene på stedet må anses for rimelig.
2°) Fastsættelse af leje for boliger, der ikke tidligere har været udlejet.
I områder med huslejenævn fastsættes mar- kedslejen for ikke tidligere vurderede boliger af huslejenævnet.
I områder uden huslejenævn fastsættes mar- kedslejen af en repræsentant fra den instituti- on, hvorunder boligen hører, en repræsentant for Yngre Læger samt en med vurdering af fast ejendom særlig sagkyndig. Sidstnævnte udpe- ges efter den pågældende institutions anmod- ning af den byret, i hvis retskreds ejendommen er beliggende, jf. § 4, stk. 4, i Finansministeriets cirkulære af 10-03-1981 om boligbidrag for og vedligeholdelse af statens lejeboliger.
3°) Fremlejemål
I fremlejesituationen betales eventuelt indskud én gang for alle af fremlejer (regionen), hvilket ikke påvirker størrelsen af den leje, lægen beta- ler for boligen.
Vedrørende løbende vedligeholdelse.
1. Hvor lægens husleje er fastsat som anført i lejelovens § 22, stk. 1, dækkes de løben- de vedligeholdelsesudgifter gennem dette bidrag, jf. lejelovens § 23.
2. Hvor den fastsatte betaling for sygehusets leje af boligen ikke indeholder beløb til løben- de vedligeholdelse, indføjes en bestemmelse i lejekontrakten mellem lægen og sygehuset om, at den fastsatte husleje (for sygehuset) forhøjes med et beløb som anført i lejelovens
§ 22, stk. 1, og vedligeholdelse foretages som anført i § 23.
Vedrørende istandsættelse ved ind/fraflytning.
Lejligheden modtages i almindelig, god stand og efterlades i samme altså uden anden forringel- se end den, der følger af almindelig slid og ælde.
Vedrørende totalistandsættelse, hvor regionens lejemål ophører.
Udgifterne hertil er lægen uvedkommende.
4°) Fælles bestemmelser.
Overflytning til »stk. 1« lægeboliger.
For boliger omfattet af boligaftalens § 1, stk. 1, oprettes en venteliste for læger, der ikke har opnået en sådan bolig.
Der er mellem parterne enighed om, at syge- husmyndighedens forpligtelse til at fremskaffe bolig efter de ovenfor anførte regler ikke gælder for læger, der ansættes i korttidsvikariater.
Bilag 1.
Betegnelser på den ansattes lønseddel for grundløn og centralt aftalte tillæg
Nedenstående oversigt angiver betegnelser på den ansattes lønseddel for grundløn og centralt aftalte tillæg i henhold til denne overenskomst.
Paragraf Betegnelse
§ 6, stk. 1 Grundløn
§ 6, stk. 1 Anc. før 1.4. 1992
§ 6, stk. 1 Anc. før 1981
§ 6, stk. 3 Grundløn
Bilag 2.
§ 6, stk. 3 Anc. før 1.4. 1992
§ 6, stk. 3 Anc. før 1981
§ 6, stk. 4 Grundløn
§ 8. stk. 2 a) Selvstændigt virke
§ 8, stk. 2 b) 1 år anc. i speciallægeudd.
§ 8, stk. 2 c) Speciallægeanerkendelse
Protokollat 2 Grundløn
Protokollat 2 Ikke-pensionsgivende tillæg
Vejledende kriterier for funktionsløn og kvalifikationsløn
A. Funktionsløn
Som eksempler på funktioner og arbejdsområder, der decentralt kan anvendes som eventuelle kriterier for aftaler om funktionsløn/tillæg kan nævnes:
• Uddannelses-, forsknings- og undervisnings- opgaver (Eksempelvis: Uddannelsestutor, klinisk vejleder, uddannelseskoordinator, forsknings- vejleder samt undervisning og vejledning af andre faggrupper)
• Konsulent- og specialistfunktioner
• Arbejde ved geografisk adskilte enheder
• Særligt belastet arbejde/arbejdsvilkår (Eksempelvis: svære arbejdsforhold, fællesvagt, intensitet i vagt, vagtbelastning, skadestue, vakance, stud. med. i forvagt)
• Læger (trin 1) i bagvagt
• Frivillig udvidet arbejdstid
• Særlig aftalt assistance på eller for andre afdelinger/afsnit/eksterne parter
• Patienttransport
• Deltagelse i udrykningstjeneste med læge- ambulance
• Præhospitalsbehandling
• Katastrofeberedskab
• Deltagelse i obligatoriske kurser i forbindelse med videreuddannelsen (udgiftsdækning ved rej- se, ophold og undervisningsmidler)
• Deltagelse i tværfaglige teams
• Særlige administrative opgaver
(Eksempelvis: vagtplanlægning, deltagelse i sær- lige udvalg, varetagelse af visitationsopgaver)
• Formidlings-/informationsopgaver
• Forskningsopgaver
• Projektarbejde
• Evalueringsopgaver
• Kvalitetssikring
B. Kvalifikationsløn
Som eksempler på elementer, der kan indgå ved fast- sættelse af kvalifikationsløn kan nævnes:
• Relevant videre- og efteruddannelse af betyd- ning for arbejdet (Fagspecifikke kurser og uddannelse)
• Forskningsmæssige kvalifikationer (Eksempelvis: projekter, licentiat, ph.d., xx.xxx.)
• Pædagogiske kvalifikationer (Eksempelvis: undervisningserfaring, pædagogisk uddannelse/efteruddannelse)
• Ledelsesmæssige og administrative kvalifikatio- ner (Eksempelvis: ledelseserfaring, lederuddan- nelse, master)
• Erfaring fra tidligere eller nuværende beskæfti- gelse af betydning for arbejdet (Herunder: læger, der på grund af kapaciteten i videreuddannelsen bruger relativ lang tid på at opnå de centrale kva- lifikationstillæg, eksempelvis: speciallægeuddan- nelsen i intern medicin og kirurgi)
• Lokalkendskab
• Rekruttering eller fastholdelse
• Kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen
• Xxxxxx personlige kvalifikationer
C. Kompetenceudvikling
Yngre lægers kvalifikations- og kompetenceudvik- ling omfatter den obligatoriske videreuddannelse, efteruddannelse samt uddannelse i kommunikation, pædagogik, ledelse og samarbejde samt forsknings- metodologi.
Som led i den lægelige videreuddannelse udarbej- des uddannelsesplan i alle uddannelsesstillinger, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompetenceudvikling på længere og kortere sigt og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det er en del af yngre lægers evalueringssystem, at vide- reuddannelse og kompetenceudvikling er en gensi- dig forpligtigelse.
Elementer i den lægelige videreuddannelse
• Introduktionskurser
• Færdighedskurser for yngre læger (1-dagskurser)
• Faglige kurser godkendt og afholdt af videnska- belige speciallægeselskaber og/eller Lægefor- eningen, herunder obligatoriske kurser som led i speciallægeuddannelsen
• Litteraturstudier
• Projektarbejde
• Træning i færdighedslaboratorier
• Uddannelsesdage
• Forskningsmetodologi
Elementer i den lægelige efteruddannelse
• Faglige kurser godkendt og afholdt af videnska- belige speciallægeselskaber og/eller Lægefor- eningen
• Litteraturstudier
• Projektarbejde
Øvrige kompetenceudviklingskurser
• Kommunikation
• Ledelse og samarbejde
• Pædagogik og læring.
Bilag 3. Resultatløn
Resultatløn kan etableres i følgende former:
a) Kvantitativ effektivisering: Hvor mængden af et produkt/en serviceydelse målt i forhold til res- sourceindsats er kriterium for udmøntningen af resultatlønnen. Hermed forstås øget produktion eller mere service, uden at der sker en tilsvaren- de forøgelse af ressourceindsatsen.
Det forudsættes herved, at lægen ved sin ind- sats har haft betydning for effektiviseringen. En kvantitativ effektivisering skal være målelig.
b) Kvalitativ effektivisering: Hvor kvaliteten af opgaveløsningen målt i forhold til ressourceind- sats er kriterium for udmøntningen af resultat- lønnen. Hermed forstås højere produktkvalitet eller højere serviceniveau, uden at der sker en til- svarende forøgelse af ressourceindsatsen.
Det forudsættes herved, at lægen ved sin ind- sats har haft betydning for effektiviseringen. En kvalitativ effektivisering skal være konstaterbar.
c) Målbaserede aftaler: Hvor opfyldelsen af bestemte målsætninger er kriterium for udmøntning af resultatløn. Hermed forstås f.eks. forbedret indsats på prioriterede arbejdsområ- der eller indførelse af nye arbejdsmetoder. Krite- rium for udmøntningen af lønforbedringer kan i sådanne aftaler også være selve opstillingen af målsætninger.
Det forudsættes herved, at lægen ved sin ind- sats har haft betydning for opstillingen/opfyl- delsen af bestemte målsætninger. Det er ikke en forudsætning, at der foreligger en konstaterbar eller målelig effektivisering.
d) Ikke-planlagte effektiviseringer: I særlige til- fælde kan der tillige aftales honorering af ikke- planlagte effektiviseringer, under samme forudsætninger som i a) og b).
Bemærkninger:
Det bemærkes, at en aftale om resultatløn kan bestå af et eller flere af de i a)-d) beskrevne elementer.
Bilag 4.
Det lokale økonomiske råderum
Indledning
Lokal løndannelse er en del af løndannelsen i regi- onerne.
Lokal løndannelse giver mulighed for de lokale par- ter til at indgå aftaler om løn, som passer til konkrete behov, arbejdspladser og arbejdsopgaver både for de enkelte ansatte og grupper af ansatte.
Der følger hermed et ansvar for aktivt at anvende og udvikle den lokale løndannelse, herunder at rette fokus mod de muligheder, der er i det lokale økono- miske råderum. Det lokale økonomiske råderum er de midler (varige og midlertidige), der er til rådighed til de lokale forhandlinger.
Lokal løndannelse kan bidrage til at skabe og styrke loka- le løsninger
Lokal løndannelse kan bidrage til at understøtte stra- tegiske indsatsområder, f.eks. ved at understøtte kva- liteten i opgaveløsningen, større omstillingsprocesser, udvikling, mål og resultater, mere effektive arbejds- metoder og øget produktivitet.
Den kan endvidere understøtte rekruttering og fastholdelse af ansatte samt understøtte de ansat- tes engagement og udvikling af kompetencer.
Lokal løndannelse bør være vedkommende og gennemsigtig Effektive og gode lokale forhandlingsprocesser base- ret på dialog, åbenhed og fælles viden om prioriterin- ger af den lokale løndannelse er afgørende for, at lokal løndannelse fungerer godt.
Der bør være sammenhæng mellem løn- og per- sonalepolitikken samt en synlig forbindelse mellem gruppens/den enkelte ansattes løn og opgaveløs- ning/kvalifikationer.
De lokale parter, herunder TR, har ansvar for at sik- re effektive og gode forhandlingsprocesser samt for, at lokal løndannelse kan understøtte udvikling og ind- satsområder lokalt.
Lokal løndannelse i tilbageblik
Ved indførelsen af lokal løndannelse – dengang kaldet ny løn – aftalte overenskomstparterne bl.a. at afkorte eller fjerne hidtidige anciennitetsbaserede lønforløb i de gamle overenskomster. De derved frigjorte midler udgjorde en »startkapital« til lokal løndannelse. De
variationer, der er i dag i andelen af lokal løndannelse mellem personalegrupperne, afspejler bl.a. forskelle i den oprindelige startkapital.
Ud over startkapitalen, har overenskomstparterne i perioden 1997-2010 centralt aftalt at afsætte midler til lokal løndannelse som en del af overenskomstre- sultatet – den såkaldte forlodsfinansiering. I perioden 2006-2010 var den centralt aftalte forlodsfinansie- ring forskellig mellem personalegrupperne. De lokale aftaleparter anvendte den centralt aftalte forlodsfi- nansiering til at indgå konkrete lønaftaler for enkelte ansatte/grupper af ansatte.
Som led i overenskomstforhandlingerne i 2005 og 2008 var regionerne forpligtet til, jf. aftalen om udmøntningsgaranti, at dokumentere over for de fag- lige organisationer, at der var indgået lokale lønaftaler svarende til minimum den aftalte forlodsfinansiering. Efter 2010 har overenskomstparterne ikke centralt afsat nye midler til lokal løndannelse, og bestemmel- serne i udmøntningsgarantiaftalen har derfor ikke
været relevante siden.
Selvom der således ikke aktuelt er aftalt en central forlodsfinansiering af lokal løndannelse i overenskom- sterne er der midler til rådighed til lokal løndannelse i regionerne – det såkaldte lokale økonomiske råderum.
Budgettets konsekvenser
Det lokale økonomiske råderum påvirkes af det politisk fastlagte budget og den valgte budgetmodel i regi- onen og på arbejdspladsen. Fastlæggelsen af midler til løn sker i budgetfasen i regionen.
Det lokale økonomiske råderum påvirkes af, hvor- dan budgetfremskrivningen sker, hvilke budgetfor- udsætninger som ligger til grund for budgettet, og om budgettet er baseret på lønsum eller normeringer. Åbenhed om budgettets rammer og forudsætnin- ger bidrager til at synliggøre forhandlingsrummet til
lokal løndannelse.
MED og lokal lønstatistik
MED-udvalgene kan i forbindelse med drøftelse af budgettet i MED f.eks. beslutte at drøfte budgettets og budgetmodellens konsekvenser for råderummet til lokal løndannelse, herunder regionens prioritering af midler til lokal løndannelse.
De lokale parter anvender regionale lønstatistikker i forbindelse med forhandlingerne om lokal løndan- nelse, jf. Aftale om statistikgrundlag for de lokale for- handlinger. Regionen foranlediger, at disse udarbejdes og udveksles i god tid forud for forhandlingerne om lokal løndannelse. Lønstatistikken viser f.eks. størrel- sen, andelen og udviklingen af lokal løn som helhed og på personale- og stillingskategorier på institutions- niveau, regionsniveau og landsniveau.
Det lokale økonomiske råderum
Den lokale løndannelse sker i dag inden for rammer- ne af regionernes økonomi.
Overenskomstparterne har ikke fastsat minimums- eller maksimumsgrænser for, hvor mange midler regi- onerne kan anvende til lokal løndannelse. Det er ikke centralt aftalt, at en bestemt andel af lønsummen skal anvendes til lokal løndannelse. Det er dog ikke mål- sætningen med lokal løndannelse at opnå besparel- ser på lønbudgettet.
Der er allerede midler til lokal løndannelse, som kommer fra startkapitalen ved overgangen til ny løn, forlodsfinansieringer samt yderligere midler, regio- nerne har anvendt til lokal løndannelse. Nye midler til lokal løndannelse må findes på budgettet, f.eks. gennem prioriterede bevillinger, besparelser eller effektiviseringer.
Det er et ledelsesansvar at prioritere, at der er mid- ler til rådighed til lokal løndannelse.
Hvor mange midler, der er til rådighed til lokal løn- dannelse, påvirkes af en række forhold. Der kan ske ændringer i centrale overenskomster og aftaler, lokale forhåndsaftaler og konkrete lønaftaler i regionen og på arbejdspladsen, der kan bevirke, at der løbende bliver flere eller færre penge til rådighed til lokal løndannel- se. F.eks. kan der ved overenskomstforhandlingerne centralt være anvendt midler til forventede lokale afledte lønaftaler for resten af en personalegruppe. Det lokale økonomiske råderum er således en dyna- misk størrelse. Nedenstående forhold kan sammen med allerede aftalte midler til lokal løndannelse i regi- onen anvendes som pejlemærke for, hvad der kan for- handles om ved forhandlingerne om lokal løndannelse.
Dialog og åbenhed herom er vigtigt i den gode lokale forhandlingsproces.
De ændringer, som kan øge eller mindske det lokale økonomiske råderum ved forhandlingerne om lokal løn- dannelse, kan overordnet opdeles i to hovedgrupper:
A) Ændringer i personale og overenskomster/ aftaler
1. Personaleomsætning, eksempelvis hvor ansatte med et langt anciennitetsforløb/erfa- ring og høj løn erstattes med ansatte uden eller med et kortere anciennitetsforløb/erfa- ring og lavere løn eller omvendt
2. Personalesammensætning, eksempelvis hvor ansatte med en korterevarende uddan- nelse, der kan være lavere lønnet, erstattes med en medarbejder med en længerevarende uddannelse, der kan være højere lønnet, eller omvendt
3. Forhåndsaftaler og funktionsløn, eksempel- vis ved indgåelse, ændring af eller opsigelse/ bortfald af en aftale eller funktion
4. Overgangstillæg eller garantilønstillæg, der bortfalder, eksempelvis, hvor en ansat, som i forbindelse med overgang til lokal løn fik aftalt et overgangstillæg, erstattes af ny
medarbejder. Tilsvarende sker ved erstatning af en medarbejder, der ydes en individuel løn- garanti, som følge af f.eks. kommunalrefor- men
5. Bestemmelser i den centrale overenskomst, hvorefter der f.eks. for en uddannelse eller en særlig funktion skal indgås lokal lønaftale
6. Vakancesituationer og andre fraværssituatio- ner, f.eks. barsel, sygdom, orlov, eksempelvis hvis en stilling, som følge af en fratrådt med- arbejder, står vakant i en periode
7. Central finansiering af afledte lokale effekter1
B) Budgetmodel og effektiviseringer
8. Øvrige driftsmidler (»ikke-lønkroner«) kon- verteres til lønkroner, hvis det er muligt efter den lokalt valgte budgetmodel, eller omvendt, eksempelvis hvor der viser sig mulighed for at opnå besparelser på driften, vil en del af disse kunne anvendes til lokal løndannelse
9. Mulighed for eventuel overførsel af overskud henholdsvis underskud for et budgetår til det efterfølgende budgetår
1) Ved indgåelse af centrale aftaler i de enkelte overenskomster for en del af en personalegruppe kan der være anvendt midler til for- ventede lokale afledte lønaftaler for resten af personalegruppen.
10. Øget indtjening, hvis den lokale økonomisty- ringsmodel tillader, at den bruges helt eller delvist til løn, eksempelvis hvor der er mulig- hed for at anvende et ekstra provenu f.eks. ved et større antal brugere eller omvendt
11. Puljer, som lokalt er afsat for at kunne anven- des, hvor der er særligt behov, eksempel hvor der centralt i regionen er afsat lønmidler til særlige indsatser mv.
12. Effektivisering/ændret arbejdstilrettelæg- gelse, eventuelt udmøntet som resultatløn, eksempelvis hvor arbejdet effektiviseres ved, at en ledig stilling ikke genbesættes.
De omtalte ændringer er de vigtigste faktorer, der påvirker det lokale økonomiske råderum. Listen er dog ikke udtømmende. De lokale parter skal være opmærk- som på, at nogle af ændringerne giver mulighed for indgåelse af aftaler om varige tillæg, mens andre, f.eks. vakancer, giver mulighed for engangsbeløb.
Betydningen af reguleringsordningen mv. Overenskomstparterne har i en årrække ved hver enkelt overenskomstforhandling aftalt at videreføre den såkaldte reguleringsordning i den efterfølgende overenskomstperiode. Reguleringsordningen bevirker,
at lønudviklingen i den regionale sektor nogenlunde følger lønudviklingen i den private sektor. Hvis løn- udviklingen i regionerne er lavere end lønudviklingen i den private sektor – f.eks. som følge af, at andelen af lokal løndannelse er faldet – betyder regulerings- ordningen, at lønnen alligevel vil stige, men udmøntet som generelle lønstigninger frem for lokal løndannelse. Den samlede virkning af, hvor aktivt den enkel- te region anvender lokal løndannelse, er derfor helt afgørende for, om lønforbedringer sker som lokal løn- dannelse i de enkelte regioner eller efterfølgende som centrale lønreguleringer på landsplan. Alle parter har en fælles interesse i, at det lokale økonomiske råde- rum til lokal løndannelse anvendes aktivt i de enkelte regioner i overensstemmelse med intentionerne bag
lokal løndannelse.
Desuden har Regionernes Lønnings- og Takstnævn og en række organisationer aftalt en gennemsnitsløn- garanti2, der lægger en bund for, hvor lav lønudviklin- gen for den enkelte personalegruppe kan være. Den samlede virkning af de lokale parters anvendelse og fordeling af lokal løndannelse på personalegrupper, vil således kunne få betydning i forhold til den følgende overenskomstforhandling, hvor garantien i givet fald udløses for de personalegrupper, hvor lønudviklingen i overenskomstperioden har ligget for lavt.
2) Den enkelte personalegruppe er omfattet af en garantilønsgrup- pe, som typisk omfatter ét eller flere overenskomstområder.
Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger
Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger
Kapitel 1. Aftalens område
§ 1. OMRÅDE
Stk. 1. Aftalen gælder for regioner i Regionernes Løn- nings- og Takstnævns forhandlingsområde.
Stk. 2. Aftalen gælder endvidere for selvejende insti- tutioner, med hvilke regioner indgår driftsaftaler med henblik på opfyldelsen af dem i lovgivningen pålag- te forpligtelser.
Hvis der på institutionen er aftalt andet over- enskomst/-aftalegrundlag fortsætter dette dog i stedet for, medmindre der indgås anden aftale mel- lem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og den for- handlingsberettigede organisation.
Kapitel 2. Lønstatistik
§ 2. FORHANDLERSTATISTIK
Stk. 1. Til brug for de lokale forhandlinger foranlediger regionen, at der udarbejdes og udveksles forhandler- statistik i god tid forud for den årlige lønforhandling på det forhandlingsniveau, hvor forhandlingen gennem- føres (eksempelvis på afdelingsniveau). Statistikken leveres elektronisk i regnearksformat til repræsen- tanten for den forhandlingsberettigede organisation, medmindre repræsentanten ikke kan modtage stati- stikken elektronisk.
Forhandlerstatistikken udarbejdes for personale- og stillingskategorier på det relevante forhandlingsni- veau suppleret med personale- og stillingskategorier på (evt. centerniveau), institutionsniveau, regionsni- veau og landsniveau.
Statistikken på afdelingsniveau, (evt. centerniveau), institutionsniveau og regionsniveau udarbejdes af regi- onen. For så vidt angår landsniveau henvises der til § 3. Statistikken på institutionsniveau og regionsniveau udarbejdes for alle personale- og stillingskategorier. Statistikken på (evt. centerniveau) / afdelingsniveau
udarbejdes for den enkelte personale-/stillingskategori. Det forudsættes, at den enkelte kategori udgør mindst 3 fuldtidsstillinger i hver statistik, før løntallet offent- liggøres.
Forhandlerstatistikken skal opdeles på:
• Alle ansatte
• Alle ansatte eksklusiv ekstraordinært ansatte
• Ansatte begge år i samme stilling
Forhandlerstatistikken skal indeholde oplysninger om gennemsnitsløn og lønudvikling fordelt på føl- gende løndele:
• Grundløn
• Tillæg (fordelt på lokalt og centralt aftalte)
• Genetillæg
• Feriegodtgørelse
• Pension
Forhandlerstatistikken skal indeholde en angivelse af lokalt aftalte tillæg i procent af nettolønnen.
Forhandlerstatistikken skal endvidere være opdelt på køn.
Bemærkninger:
Tillæg omfatter: Funktionsløn, kvalifikationsløn, resultat- løn, udligningstillæg, løn ej færdigforhandlet, andre tillæg og overgangstillæg. Tillæg omfatter såvel trin som tillæg.
Pension omfatter: Betalte pensionsbidrag, ATP og sup- plerende pension og beregnet pensionsbidrag for tjene- stemænd.
Nettoløn omfatter: Grundløn og tillæg (centralt og lokalt aftalte).
Stk. 2. Hvis en part ønsker at lade anden statistik ind- gå i de lokale forhandlinger, skal en kopi af denne i god tid udleveres til forhandlingsmodparten.
Stk. 3. Via lønsystemet tilvejebringes tillige oplysnin- ger om den enkeltes aktuelle lønsammensætning for ansatte omfattet af den lokale forhandling.
Aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger
§ 3. LØNSTATISTIK PÅ LANDSNIVEAU
Stk. 1. Der udarbejdes af Kommunernes og Regioner- nes Løndatakontor (KRL) mindst én gang om året en opgørelse over de enkelte personale-/stillingskatego- riers lønudvikling på landsniveau og regionalt niveau.
Stk. 2. Der udarbejdes af Kommunernes og Regio- nernes Løndatakontor (KRL) mindst én gang om året landsdækkende regionsorienterede lønstatistikker.
Stk. 3. Den samlede lønudvikling gøres op på lands- plan for arbejdsgiverområder og hovedorganisatio- ner en gang om året.
Bemærkninger:
De i stk. 1-3 omhandlende statistikker har samme spe- cifikationer som i § 2, stk. 1, dog opgøres de i stk. 1-3 omhandlende statistikker ikke på afdelingsniveau, evt. centerniveau eller institutionsniveau.
Endvidere henvises til KRL’s hjemmeside, hvor der løbende offentliggøres lønstatistikker på regionalt niveau (SIRKA). Oplysninger om kobling mellem f.eks. lønklasser og regi- strering i statistikkernes stillingskategorier fremgår ligele- des af KRL’s hjemmeside. Den enkelte regions forpligtigelse til at oplyse en lønmodtager tilsvarende kode i forbindel- se med indberetning af lønoplysninger, er opfyldt ved at koblingen fremgår af KRL’s hjemmeside.
Kapitel 3.
Tvister, ikrafttræden og opsigelse
§ 4. TVISTER
Såfremt der opstår en tvist, der drejer sig om brud på eller forståelse af denne aftale, retter den forhand- lingsberettigede organisation/regionen henvendelse til Forhandlingsfællesskabet/Regionernes Lønnings- og Takstnævn med henblik på afholdelse af mæglings- møde/forhandling mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Forhandlingsfællesskabet og følger i øvrigt Rets-tvisteaftalens bestemmelser.
§ 5. IKRAFTRÆDEN OG OPSIGELSE
Stk. 1. Aftalen har virkning fra den 1. april 2015.
Aftalen erstatter aftale om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger af 26. august 2013 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Akademi- kerne og FOA – Fag Og Arbejde, samt aftale om stati- stikgrundlag for de lokale lønforhandlinger af 28. juni 2013 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet.
Stk. 2. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel, dog tidligst til den 31. marts 2018.
København, den 28. september 2015.
FOR REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN:
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx
/Xxx Xxxx Xxxxxx
FOR FORHANDLINGSFÆLLESSKABET:
Xxxxxx X. Xxxxxxxxxxx
/Xxxxx Xxxxx
Lønforhold i kursustid
Regionernes Lønnings- og Takstnævns cirkulære nr. 629 af november 2008
Lønforholdene i kursustiden for underordnede læger, der gennemgår teoretisk kursus som led i uddannel- sen til speciallæge (herunder speciallæge i almen medicin)
1. Uddannelse til speciallæge
Underordnede læger har, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelser nr. 654 af 3. juli 1996, nr. 660 af
10. juli 2003 og nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger, ret til deltagelse i de for opnåelse af speciallægeanerkendelse obligatoriske teoretiske kurser.
Under fornøden hensyntagen til afdelingens drift har underordnede læger – uden ansøgning – ret til tjenestefrihed med løn til sådan kursusdeltagelse. Ansøgning om ansættelse af vikar for den omhand- lede periode vil normalt ikke blive imødekommet.
I forbindelse med deltagelse i ovennævnte kur- ser ændres tjenestelisten for kursusdeltageren, således at der planlægges dagtjeneste i kursuspe- rioden.
Da kurserne betragtes som pålagte, skal timer- ne medregnes i normtimeopgørelsen med 7,4 nor- maltimer pr. kursusdag, maksimalt 37 timer pr. uge (mandag-fredag).
Det bemærkes, at der under kursusfravær ikke sker ændring i den underordnede læges eventuelle tilgo- dehavende for overarbejde.
2. Anden kursusdeltagelse
Vedrørende frihed til deltagelse i andre end de under pkt. 1 nævnte kurser henvises til bestemmelserne om tjenestefrihed og efteruddannelse i overenskomsten mellem Yngre Læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn vedrørende underordnede læger.
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx / Xxxxxxxx Xxxxxxxxx
Løn under sygdom
Amtsrådsforeningens cirkulære nr. 125 af juni 1977
Udbetaling af visse særlige ydelser til personer med ansættelse på funktionærvilkår
Vedlagt fremsendes Finansministeriets cirkulære af
25. maj 1977 om Vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser til personer med ansættelse på funk- tionærvilkår. Cirkulæret indeholder vejledning om, hvorledes udbetaling af visse særlige ydelser foreta- ges til personer med ansættelse på funktionærvilkår, eller som uden at være funktionærer ifølge overens- komst eller på kontraktligt grundlag er berettigede til løn efter funktionærlovens regler, efter at det ved dom afsagt af højesteret den 11. maj 1976 er statue- ret, at en overenskomstansat sygeplejerske, der ifølge ansættelsesbevis var antaget som aften- og natsy- geplejerske og til stadighed under ansættelsen hav- de udført tjeneste som sådan, var berettiget til under xxxxxxxxxxxx at oppebære løn beregnet på grundlag ikke blot af grundlønnen, men også af tillæg herud- over for aften- og nattjeneste mv., som hun fast havde kunnet regne med i sin månedlige indtægt.
Denne afgørelse indebærer, at højesteret har under- kendt den lønberegningspraksis, som hidtil har været anvendt over for personale, der i tilfælde af lovligt for- fald efter funktionærloven har været berettiget til at oppebære løn under fravær fra tjenesten.
Idet der i øvrigt henvises til indholdet i Finansmi- nisteriets cirkulære, skal det, for så vidt angår pkt. 3, bemærkes, at for personale inden for sygehus- og ple- jehjemsområdet (sygeplejerske-, hospitalslaborant-, fysio- og ergoterapeutpersonalet m.fl.) skal følgende ydelser medtages ved lønberegningen, såfremt betin- gelserne under pkt. 1 er opfyldt:
• Godtgørelse for tjeneste på søndage
• Godtgørelse for aften- og nattjeneste
• Tillæg for tjeneste mellem kl. 17 og 6
• Tillæg for delt tjeneste
• Tillæg for tjeneste på lørdage og mandage samt
• Godtgørelse for vagt (rådighedstjeneste) (eksklusive honorering for opkald).
Bestemmelserne i cirkulæret har virkning fra 1. april 1977, idet sygeplejerskepersonale, som i tiden fra 11.
maj 1976 til 31. marts 1977 har været fraværende fra tjenesten på grund af svangerskab og fødsel, også vil være omfattet af cirkulærets bestemmelser.
Tvivlstilfælde vedrørende anvendelse af de angivne retningslinjer bedes forelagt Amtsrådsforeningen.
Xxxx X. Xxxxxxx
Lønudvalgsformand /Xxxxx Xxxxxx
Bilag til cirkulære nr. 125 af juni 1977
Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977
Vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser til personer med ansættelse på funktionærvilkår Ved dom afsagt af højesteret den 11. maj 1976, (refe- reret i U.f.R. 1976, side 528 ff), er det statueret, at en overenskomstansat sygeplejerske, der ifølge ansæt- telsesbevis var antaget som aften/natsygeplejerske og til stadighed under ansættelsen havde udført tje- neste som sådan, var berettiget i medfør af funktio- nærlovens § 7, stk. 2, til under barselorlov at oppebære løn beregnet på grundlag ikke blot af grundlønnen, men også af tillæg herudover for aften- og nattjene- ste m.v., som hun fast havde kunnet regne med i sin månedlige indtægt.
Denne afgørelse indebærer, at højesteret har under- kendt hidtidig praksis med hensyn til lønberegning i tilfælde, hvor en person, – der under ansættelse i statstjenesten er beskæftiget i et arbejdsforhold af lignende karakter som det i dommen omhandlede, – i medfør af funktionærloven oppebærer løn under fra- vær fra tjenesten.
I den anledning skal man anmode om, at der frem- tidig på dette område forholdes efter følgende ret- ningslinier, der finder anvendelse for personer, hvis ansættelsesforhold i statens tjeneste er omfattet af
Lønforhold under sygdom
funktionærloven, eller som uden at være funktionæ- rer ifølge overenskomst eller på kontraktligt grundlag er berettigede til løn efter funktionærlovens regler:
1. Ved opgørelse af lønkrav medregnes som løn sådan- ne ydelser, der tilkommer den ansatte som vederlag ud over stillingens grundløn (skalaløn) for tjeneste, der udføres på andre tider end inden for normal arbejds- tid – f.eks. aften- og nattjeneste, tjeneste på søn- og helligdage – eller som i øvrigt medfører særlige ulemper – eksempelvis arbejde i skiftende turnus – når den ansatte ifølge ansættelsesbevis er antaget til tjeneste af denne art og faktisk udfører tjeneste i overensstemmelse xxxxxx.
Særlige ydelser af den nævnte karakter medreg- nes endvidere som løn i tilfælde, hvor det i øvrigt godtgøres, at den ansatte har udført en sådan form for tjeneste regelmæssigt gennem længere tid, og har oppebåret vederlag herfor som et fast påregne- ligt løntillæg. Som vejledende udgangspunkt vil det kunne lægges til grund, at forudsætningerne for at foretage medregning som anført i almindelighed må anses for at være til stede, når det godtgøres, at tje- nesten i arbejdsforhold af den omhandlede karak- ter er udført gennem det senest forløbne halve år og med en sådan bestandighed, at den ansatte har kun- net regne med vederlag herfor som en fast bestand- del af arbejdsindtægten.
Det påhviler styrelserne i hvert enkelt tilfælde over for den lønanvisende myndighed at tilvejebringe oplys- ninger om længden af det tidsrum, i hvilket tjeneste af den omhandlede art er udført, og om den tilrettelæg- gelse, efter hvilken tjenesten er afviklet. For ansatte, der ifølge et ansættelsesbevis er antaget til tjeneste af den nævnte karakter, må der tilvejebringes doku- mentation for, at tjenesten faktisk er afviklet i over- ensstemmelse hermed.
2. Særlige ydelser som nævnt under punkt 1 medregnes ved opgørelsen af lønkrav, hvor den ansatte i tilfælde af lovligt forfald efter funktionærloven er berettiget til at oppebære løn under fravær fra tjenesten.
Dette gælder ifølge lovens § 5, hvor funktionæren på grund af sygdom er ude af stand til at udføre sit arbejde, efter § 6, stk. 2, under indkaldelse til militær- tjeneste efter 1. indkaldelse til aftjening af værnepligt og efter § 7, stk. 2, i tilfælde af fravær, der skyldes arbejdsudygtighed som følge af graviditet.
Krav på løn under lovligt forfald opgøres på grund- lag af de regler, der ifølge overenskomst, kontrakt
eller med anden hjemmel er gældende for det enkel- te ansættelsesforhold. Dette gælder, uanset om den ansatte ifølge ansættelsesgrundlaget er omfattet af bestemmelser om løn under fravær fra tjenesten på grund af svangerskab og fødsel, som afviger fra reg- lerne i funktionærlovens § 7.
Særlige ydelser af den i dette cirkulære omhand- lede beskaffenhed medregnes desuden ved opgørel- se af sådanne af et funktionæransættelsesforhold afledede betalingskrav, som ifølge funktionærloven afstemmes i forhold til lønnen forud for ansættelses- forholdets ophør. Disse betalingskrav omfatter krav på fratrædelsesgodtgørelse i henhold til lovens § 2 a og krav på efterløn i henhold til lovens § 8.
3. Ved lønberegning efter de angivne retningslinjer medtages sådanne tillæg, der ydes i form af kontant godtgørelse, som har til formål at give den ansatte en indtægt – f.eks. tillæg i form af kontant godtgø- relse for aften- og nattjeneste eller for tjeneste på søn- og helligdage.
Er der tale om ydelser af den under punkt 1 nævn- te beskaffenhed, der normalt gives i form af frihed – f.eks. indtjent frihed som godtgørelse for aften- og nattjeneste – er den ansatte, som under lovligt for- fald er forhindret i at indtjene sådan ydelse, berettiget til frihed på et forud aftalt tidspunkt, som om denne frihed var optjent gennem udført tjeneste. – Opspa- ret frihed, der skulle have været afviklet i en periode, hvor den ansatte under lovligt forfald er fraværende fra tjenesten, erstattes ikke.
Ydelser, der udelukkende tjener til dækning af mer- udgifter – f.eks. befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge – medregnes ikke ved opgørelse af den ansattes lønkrav.
4. Dette cirkulære har virkning fra 1. april 1977. Tvivlstilfælde vedrørende anvendelse af de i cirku-
læret angivne retningslinier forudsættes forelagt for Finansministeriets lønnings- og pensionsdepartement.
Finansministeriet, den 25. maj 1977. P.M.V.
E.B.
P.H. Matson
Yngre Læger Kristianiagde 12
2100 København Ø
Tlf. 00 00 00 00
xx@xxxx.xx xx.xx