Fuldtid/deltid eksempelklausuler

Fuldtid/deltid a. Fuldtidsansatte, herunder elever og praktikanter, tæller helt. b. Deltidsbeskæftigede medregnes således: Under 15 timer ugentlig: Medregnes ikke. Fra 15 timer og indtil 30 timer ugentlig: Medregnes halvt. 30 timer ugentligt eller derover: Medregnes helt. c. Ved delt arbejdsområde, det vil sige i tilfælde, hvor det drejer sig om ansatte, der arbejder dels inden for overenskomstens område, dels med andet arbejde i firmaet, medregnes det arbejde, der udføres under overenskomstens område, efter reglerne for deltidsbeskæftigelse.
Fuldtid/deltid a. Fuldtidsansatte, herunder elever og lærlinge, tæller helt. b. Deltidsbeskæftigede medregnes således: c. Ved delt arbejdsområde, det vil sige i tilfælde, hvor det drejer sig om ansatte, der arbejder dels inden for overenskomstens område, dels med andet arbejde i fir- maet, medregnes det arbejde, der udføres under overenskomstens område, efter reglerne for deltidsbeskæftigelse.
Fuldtid/deltid. Fuldtidsansatte, herunder elever og lærlinge, tæller helt. Deltidsbeskæftigede medregnes således: Under 15 timer ugentligt: medregnes ikke Fra 15 timer og indtil 30 timer ugentlig: medregnes halvt 30 timer ugentlig eller derover: medregnes helt Ved delt arbejdsområde, det vil sige i tilfælde, hvor det drejer sig om ansatte, der arbejder dels inden for overenskomstens område, dels med andet arbejde i firmaet, medregnes det arbejde, der udføres under overenskomstens område, efter reglerne for deltidsbeskæftigelse. 1. Landsoverenskomsten eller særoverenskomst a. Dersom HK opfylder vilkårene i foranstående § 20 for at kunne rejse krav om overenskomst, er begge parter pligtige at respektere overenskomsten, medmindre den pågældende virksomhed udøves i henhold til en af offentlig myndighed udfærdiget koncession eller under forhold, der kan sidestilles hermed. b. Overenskomstparterne kan rejse krav om særbestemmelser, hvis der i en virksomhed er tale om arbejdsforhold eller arbejdsfunktioner, der ikke er dækket af overenskomstens bestemmelser.
Fuldtid/deltid. A. Fuldtidsansatte, herunder elever, tæller helt. B. Deltidsansatte medregnes således: Under 15 timer ugentlig: medregnes ikke Fra 15 timer og indtil 30 timer ugentlig: medregnes halvt 30 timer ugentlig eller derover: medregnes helt C. Ved delt arbejdsområde, hvor en medarbejder både arbejder inden for og uden for overenskomstens område, medregnes det arbejde, der udføres inden for overenskomstens område, efter reglerne for deltidsansatte. IT-OMRÅDET Aftale om særlige bestemmelser for it-området Bestemmelserne supplerer overenskomsten og er gældende for samtlige medarbejdere inden for it-området med undtagelse af de medarbejdere, der falder ind under overenskomstens præambel, litra f.
Fuldtid/deltid. A. Fuldtidsansatte, herunder elever, tæller helt. B. Deltidsansatte medregnes således: C. Ved delt arbejdsområde, hvor en medarbejder både arbejder inden for og uden for overenskomstens område, medregnes det arbejde, der udføres inden for overenskomstens område, efter reglerne for deltidsansatte. IT-OMRÅDET Aftale om særlige bestemmelser for it-området
Fuldtid/deltid. Fuldtidsansatte, herunder elever og lærlinge, tæller helt.
Fuldtid/deltid a. Fuldtidsansatte, herunder elever og prak- tikanter, tæller helt. b. Deltidsbeskæftigede medregnes såldes: under 15 timer ugentlig: medregnes ikke Fra 15 timer og indtil 30 timer ugentlig: med- regnes halvt, 30 timer ugentlig eller derover: medregnes helt. c. Ved delt arbejdsområde, det vil sige i tilfæl- de, hvor det drejer sig om ansatte, der arbej- der dels inden for overenskomstens område, dels med andet arbejde i firmaet, medregnes det arbejde, der udføres under overenskom- stens område, efter reglerne for deltidsbe- skæftigelse. Under henvisning til tidligere protokollat fra 1967 vil Dansk Industri ikke kræve 50 pct.-reglen opfyldt i tilfælde, hvor en arbejdsgiver selv øn- sker overenskomsten oprettet for sit handels- og kontorpersonale, såfremt det i øvrigt i det konkre- te tilfælde findes rimeligt, at en overenskomst indgås.
Fuldtid/deltid. Fuldtidsansatte, herunder elever, tæller helt.
Fuldtid/deltid a. Fuldtidsansatte, herunder elever og lærlinge, tæller helt. b. Deltidsbeskæftigede medregnes således: Under 15 timer ugentlig: medregnes ikke. Fra 15 timer og indtil 30 timer ugentlig: medregnes halvt. 30 timer ugentlig eller derover: medregnes helt. Ved delt arbejdsområde, det vil sige i tilfælde, hvor det drejer sig om ansatte, der arbejder dels inden for over- enskomstens område, dels med andet arbejde i firmaet, medregnes det arbejde, der udføres under overenskom- stens område, efter reglerne for deltidsbeskæftigelse. A. Omfattet af overgangsordningen er: 1. Nuværende medlemmer af EOF, hvor overenskomsten på grund af 50%-reglen ikke finder anvendelse, samt 2. Kommende medlemmer af EOF, som senest tre må- neder efter indmeldelsen har tilsluttet sig nærværende overgangsordning. Undtaget fra overgangsordningen er dog virksomheder, overfor hvilke HK inden indmeldelsen i EOF har rejst krav om overenskomst. 3. De under litra a anførte medlemsvirksomheder i EOF kan, uanset at 50%-reglen ikke er opfyldt, vælge at tiltræde overenskomsten, bortset fra dennes bestemmelser om pensionsbidrag, hvor følgende er aftalt jf. litra c. B. Pensionsordningen indfases således: 1. Senest tre måneder efter indmeldelsen i EOF, dog med virkning fra den første i en måned, betales 25% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag. 2. 1 år efter indmeldelsen i EOF forhøjes pensionsbidraget til 50% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbi- drag. 3. 2 år efter indmeldelsen i EOF forhøjes pensionsbidraget til 75% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbi- drag. 4. 3 år efter indmeldelsen i EOF forhøjes pensionsbidraget til det i overenskomsten aftalte aktuelle pensionsbidrag. a. Det præciseres i hvert enkelt tilfælde i protokollatet, der underskrives ved tiltrædelse af overenskomsten, hvorle- des indfasningen finder sted. b. Parterne er enige om, at overenskomstens pensionspro- tokollat er gældende. c. Parterne er enige om at evaluere overgangsordningen ved overenskomstperiodens udløb. I løbet af perioden vil parterne samle erfaringer med ind- fasningsordningen med henblik på eventuelt at udvide ordningen til at gælde for medlemmer af EOF, der har været medlem mere end 3 måneder. Som regler for behandling af faglig strid gælder den mel- lem hovedorganisationerne senest vedtagne norm.

Related to Fuldtid/deltid

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.

  • Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbage- kaldes. I visse situationer har du dog mulighed for at få tilbageført en betaling, jf. nedenfor. Hvis du ikke kendte det endelige beløb, da du god- kendte betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket på din konto er væsentligt højere end, hvad der med rimelighed kunne forventes, kan du have krav på tilbageførsel af betalingen. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med billeje eller check-ud fra hotel, hvor du har godkendt, at forretningen efterfølg- ende kan trække for fx påfyldning af benzin eller forbrug fra minibaren. Du skal henvende dig til dit pengeinstitut senest 8 uger efter, at beløbet er trukket på din konto, hvis du mener at have krav på at få tilbageført en betaling, hvor du ikke har godkendt det endelige beløb. Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjeneste- ydelser på en af følgende måder: - køb på internettet, eller - køb ved post- eller telefonordre, eller - andre situationer, hvor kortet ikke aflæses, men hvor kortdata (kortnummer mv.) og den personlige sikkerhedsforanstaltning er brugt til gennemførelse transaktionen, eller - køb i selvbetjente automater uden personlig sikkerhedsforanstaltning kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis: - forretningen har trukket et højere beløb end aftalt, eller - den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret eller - du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt for- trydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen. Du skal først søge at løse problemet med forretningen, inden du henvender dig i dit pengeinstitut. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte forretningen. Det er en betingelse, at du henvender dig og gør indsig- else til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er eller burde være blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på din konto. Du skal så vidt muligt gøre indsigelse til dit pengeinstitut senest 14 dage efter, du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav. Ved vurdering af om du har fremsat indsigelse rettidigt til dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten. Du vil i nogle konkrete situationer kunne få tilbageført en betaling med kortet. Du kan få information herom ved henvendelse til dit pengeinstitut.

  • Regnskab og revision 1. Foreningens regnskab følger kalenderåret. 2. Det påhviler kassereren at udarbejde et årligt driftsregnskab ledsaget af en statusopgørelse opgjort under hensyntagen til de tilstedeværende værdier og forpligtelser. 3. Årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og være i overensstemmelse med den foretagne bogføring og tilstedeværende bilag. Bestyrelsen kan bestemme, at årsregnskabet skal udarbejdes af eksterne revisorer. 4. Generalforsamlingen vælger 2 interne revisorer for 2 år, og en revisorsuppleant for 1 år, medmindre bestyrelsen har valgt ekstern revision. Det påhviler de valgte revisorer at revidere foreningens årsregnskab samt at føre protokol med de bemærkninger, revisionsarbejdet måtte give anledning til. 5. Et bestyrelsesmedlem kan ikke være revisor eller revisorsuppleant. 6. Kasserer og formand eller næstformand skal være til stede ved revisionen. 7. Ved nyvalg af kasserer skal der altid ske revision af regnskabet, inden den nye kasserer overtager dette.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Aarhus Universitet gennemfører med finansiering fra eksterne midler, herunder fra MFVMs Miljøstøtte til Arktis, og i samarbejde med andre universiteter en række arktiske overvågnings-, moniterings-, og rapporteringsopgaver inkl. den relaterede metodeudvikling. Disse aktiviteter kan være finansielt understøttet af rammeaftalens pulje til forskningsunderstøttelse. En stor del af dataindsamlingen er knyttet til forskningsstationerne i Zackenberg (Nordøstgrønland), Nuuk (Vestgrønland) og Villum Research Station (Nordøstgrønland) og de overvågningspro- grammer, som gennemføres i regi af Arktisk Råd, dvs. AMAP og CAFF/CBMP. Aarhus Universitet gennemfører forskning, som sikrer den nødvendige viden til at kunne råd- give MFVM om miljø- og naturforhold i den danske del af Arktis, herunder også viden som understøtter Aarhus Universitets opgaver for Grønlands Selvstyre relateret til råstofsektoren. Forskningen omfatter bl.a.: • Videnopbygning indenfor arktiske terrestriske habitater og økosystemer (inklusiv viden om migrerende dyrearter, rødlistearter, invasive arter og biodiversitet generelt) • Videnopbygning indenfor marine habitater og økosystemer, inklusiv makroalger (samfund, høst og dyrkning) og bunddyr samt marint affald) • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter og forureninger • Metodeudvikling til natur- og miljøovervågning i såvel det marine som det terrestriske miljø i Arktis. • Videnopbygning i relation til skæbne og effekter af miljøfarlige stoffer (tungmetaller (kvik- sølv), POP’er, sod samt emerging contaminants m.m.), i de arktiske fødekæder og økosy- stemer, herunder videnopbygning og modellering ift. transport og afsætning (deposition) Mange af ovenstående aktiviteter danner et grundlag for videnopbygning relateret til klimaæn- dringer (samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske, kemiske og biologiske processer herunder påvirkning af niveauer, lagring, frigørelse, transport m.v. af forurenende stoffer) – se indsatsområdet ”Arktisk klima”.

  • Dit ansvar ved misbrug af kortet 2.10.1 I tilfælde af at kortet har været misbrugt af en anden person, vil Fynske Bank dække tabet, medmindre tabet er om- fattet af punkt 2.10.2 - 2.10.6. Det er Fynske Bank, der skal bevise, at tabet er omfattet af punkt 2.10.2 - 2.10.6. 2.10.2 Hvis kortet og den personlige sikkerhedsforanstaltning er blevet misbrugt af en anden person, skal du dække tab op til 375 kr. Du skal højst betale 375 kr. i alt, hvis flere af dine kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning (f.eks. pinkode) bliver misbrugt i forbindelse med den samme hændelse. Det forudsætter dog, at alle kort er spærret samtidigt. 2.10.3 Du skal dække tab op til 8.000 kr., i tilfælde af at kortet har været misbrugt af en anden person og der har været an- vendt en personlig sikkerhedsforanstaltning, og - du har undladt at underrette Fynske Bank snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet, eller at uberettigede har fået kendskab til koden, - du med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede an- vendelse, uden at du indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug eller - du ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse. Du skal højst betale 8.000 kr. i alt, hvis flere af dine kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning er blevet misbrugt i forbindelse med samme hændelse. Det forudsætter dog, at alle kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning spærres samtidigt. 2.10.4 Du hæfter for det fulde tab, hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt i forbindelse med mis- bruget under følgende betingelser: - Du med forsæt selv har overgivet sikkerhedsforanstaltningen til den som har misbrugt kortet, og du indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug. 2.10.5 Du hæfter endvidere for det fulde tab, hvis du har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde dine for- pligtelser i henhold til reglerne, herunder til at opbevare kortet, den personlige sikkerhedsforanstaltning og mobiltelefonen til Mastercard ID Check forsvarligt, jf. punkt 2.3 om at beskytte pinkoden, jf. punkt 2.4, eller spærre kortet, jf. punkt 2.9. 2.10.6 Hvis du har flere kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning, gælder den ubegrænsede hæftelse for hvert kort, der er misbrugt. Du er ikke ansvarlig for tab, der opstår, efter at Fynske Bank har fået besked om, at kortet skal spærres. Du hæfter heller ikke for tab, hvis du ikke har haft mulighed for at spærre dit kort på grund af forhold hos Fynske Bank. Du hæfter heller ikke, hvis tabet, tyveriet eller den uberettigede tilegnelse af den personlige sikkerhedsforanstaltning ikke kunne opdages af dig forud for den uberettigede anvendelse. Herudover hæfter du ikke for uberettiget anvendelse af kortet, når det er forårsaget af handlinger, der er foretaget af Fynske Banks ansatte, agenter eller filialer eller af en enhed, hvortil Fynske Banks aktiviteter er outsourcet eller disses passivitet.

  • Omregningskurs ved brug i udlandet Køb og hævning i udlandet omregnes til danske kroner, jf. prislisten. Beløbet vil altid blive trukket i danske kroner på din konto. Ændringer i den i prislisten anførte referencekurs vil træde i kraft uden varsel. Ved omregning anvendes de i prislisten beskrevne metoder, jf. prislistens punkt "referencekurs". Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til beløbet er trukket på din konto. På samme måde kan der i visse lande fortrinsvis uden for Europa være tale om flere officielle kurser, alt efter hvor kursen bliver indhentet.

  • Valg af tillidsrepræsentant Stk. 1 For hver virksomhed – for større virksomheders vedkommende normalt inden for hver afdeling – vælger de der beskæftigede med- arbejdere af deres midte en tillidsrepræsentant. Stk. 2 Valg af tillidsrepræsentant foretages ved skriftlig afstemning af og blandt de medarbejdere, der på valgtidspunktet er beskæftiget i virksomheden eller den pågældende afdeling. Valget betragtes kun som gyldigt, når over halvdelen af medarbej- derne har stemt på den pågældende. Stk. 3 Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere, som er fyldt 18 år, som er omfattet af nærværende overenskomst, og som har arbejdet mindst 9 måneder i de sidste 2 år på den pågældende virksomhed. Ved en virksomhed forstås i denne forbindelse en geografisk afgrænset enhed. Hvor sådanne medarbejdere ikke findes i et antal af mere end 4, suppleres der med de medlemmer, der har arbejdet længst på virksomheden. En tillidsrepræsentant, der indgår uddannelsesaftale med virk- somheden efter Erhvervsuddannelsesloven (voksenlærling), kan fortsætte med at være tillidsrepræsentant. Det er dog en forudsæt- ning, at tillidsrepræsentanten i eventuelle praktikperioder arbejder sammen med sit valggrundlag. Lærlinge kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Lærlinge herunder voksenlærlinge har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afde- ling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet. Stk. 4 Ved lokal enighed kan der aftales andre muligheder for valg af tillidsrepræsentant end de i stk. 1, 2, 3 og 5 anførte. En sådan lokalaftale indgås i henhold til § 8, stk. 1. Sådanne lokalaftaler kan omfatte såvel Industriens Funktionær- overenskomst som Industriens Overenskomst. Hvor medarbejdere repræsenterende flere forbund under CO- industri har udnyttet ovennævnte regel til i fællesskab at vælge en tillidsrepræsentant, kan medlemmerne af hvert forbund under CO-industri med 6 måneders varsel til den 1. i en måned opsige aftalen og efterfølgende selv vælge en tillidsrepræsentant, hvis betingelserne herfor er opfyldt. 1. Når der på en virksomhed er beskæftiget medlemmer af for- bund under CO-industri, men ingen af disse forbund er repræ- senteret med mere end 5 medlemmer, kan de i fællesskab vælge en tillidsrepræsentant efter de i stk. 1, 2 og 3 opstillede retningslinjer, hvis der tilsammen er beskæftiget mere end 5 medlemmer af de pågældende forbund. 2. Hvis en eller flere faggrupper har valgt tillidsrepræsentant, kan faggrupper med færre end 6 medarbejdere vælge at indgå i en anden faggruppe ved valg af tillidsrepræsentant, hvis der er enighed mellem faggrupperne. 3. Hvis der er enighed om fælles valg af tillidsrepræsentant blandt faggrupper med mere end 5 medlemmer, forudsætter dette forbundenes godkendelse. 4. Hvis der ikke er enighed om fælles valg af tillidsrepræsentant blandt faggrupper med mere end 5 medlemmer, kan sådan- ne faggrupper vælge – dog uden stemmeret – at lade sig repræ- sentere af en af de valgte tillidsrepræsentanter i en anden fag- gruppe. Stk. 6 Valget er først gyldigt, når det er godkendt af forbundet og meddelt til DIO I. Tillidsrepræsentantbeskyttelsen indtræder, når valget har fundet sted, dog under forudsætning af, at virksomheden senest dagen efter valget modtager skriftlig meddelelse om, hvem der er valgt. Modtages den skriftlige meddelelse senere, indtræder beskyttelsen først på dette tidspunkt. Stk. 7 Hvis særlige forhold gør det uhensigtsmæssigt, at der vælges tillids- repræsentanter for hver enkelt afdeling eller for hvert enkelt for- bund, kan DIO I kræve fagretlig behandling med det formål at forenkle og dermed effektivisere de lokale forhandlinger og søge eventuelt generende faggrænser fjernet. Stk. 8 Hvis DIO I måtte anse et tillidsrepræsentantvalg for at være fore- taget i strid med overenskomsten, har DIO I ret til at påtale valget over for forbundet. DIO I skal senest 15 arbejdsdage efter at have modtaget meddelelse fra forbundet om valget benytte sin påtaleret. I så fald betragtes sagen først som afgjort, når den fagretlige behandling er afsluttet. Den fagretlige behandling skal ske inden for fristerne i § 49. Nyoptagne virksomheder skal oplyse DIO I om valgte tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Disse oplysninger videregives til forbundene. Stk. 9 Hvis medarbejderne slutter sig sammen i en klub, skal tillids- repræsentanten være formand. Stk. 10 På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan medarbejderne ved afgivelse af fuldmagt bemyndige en kolle- ga (talsrepræsentant) til i konkrete anliggender at indgå og opsige lokalaftaler med ledelsen. Talsrepræsentanten skal være medlem af et forbund under CO- industri og have modtaget fuldmagt fra over halvdelen af de med- arbejdere, der udgør valggrundlaget. Hvor der ikke er valgt en talsrepræsentant, jf. ovenfor, kan lokal- aftaler dog indgås eller opsiges, således som det hidtil har været praktiseret mellem virksomheden og medarbejderne. Stk. 1 På virksomheder, hvor der er valgt flere tillidsrepræsentanter inden for CO-overenskomsterne, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgs- mål, f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lignende, kan være samtlige medarbejderes repræsentant over for ledelsen. Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant. Stk. 2 Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgs- mål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funk- tioner inden for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentanter ønsker det. Stk. 3 På virksomheder med flere afdelinger i samme by, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fælles- tillidsrepræsentant til at repræsentere samtlige afdelinger.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Funktionstillæg Funktionstillæg ydes ud over basislønnen. Funktionstillæg baseres på de funktioner (arbejds- og ansvarsområde), der er knyttet til den enkelte stilling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget inden for basislønnen. Funktionstillæg kan aftales for funktioner, der direkte eller indirekte understøtter elevernes læ- ring. Ydelse af funktionstillægget skal desuden ses i sammenhæng med skolens egenart. Funkti- onstillæg kan endvidere aftales for funktioner, som kræver særlig faglig eller pædagogisk viden. Dette kan f.eks. være: - Varetagelse af særlige funktioner, f.eks. skolebiblioteksfunktion - Skolevejledning, klasselærerfunktioner - Arbejdsopgaver i forbindelse med særligt omsorgs- og indsatskrævende børn/elever - Arbejdsopgaver i forbindelse med børns/elevers særlige indlæringsvanskeligheder - Særlige funktioner i forbindelse med udviklingsopgaver/projekter - Supervision i forhold til faggrupper - Udvikling af de enkelte fag - Særlige koordinerende funktioner - Mødeledelse i pædagogisk råd/medarbejderråd/lærerråd/det rådgivende organ - Medarbejderrepræsentation i skolens bestyrelse