Common use of Organisering Clause in Contracts

Organisering. 3 stk.3 i Rammeaftalen (Lokale aftale- muligheder) I den enstrengede MED-struktur, varetager alle MED-udvalg både de personalepolitiske og arbejdsmiljøpolitiske forhold. Dette styrker helheden i løsningerne, specielt omkring det psykiske arbejdsmiljø, og knytter arbejdsmiljøarbejdet tæt på ledelseskompetencen. Styrkelsen og effektiviseringen af arbejdsmiljøet skal desuden ske ved: o at der i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, foretages en evaluering og vurdering af, hvorvidt de metoder og aktiviteter der er anvendt i det seneste år har styrket og effektiviseret arbejdsmiljøarbejdet. Resultaterne lægges til grund for samarbejdet, herunder fokusområder og mål, for det kommende år. o koordinering af arbejdsmiljøopgaver forankres i kommunens HR Afdeling. Arbejdsmiljøkonsulenten i HR Afdelingen skal koordinere arbejdsmiljøopgaver/-indsatsområder på tværs af hele kommunen. Den daglige sikkerhedsleder deltager i MED- Hovedudvalgets møder. o HR Afdelingen understøtter arbejdet i form af koordination og tiltag, bl.a. i forbindelse med uddannelse, arbejdspladsvurderingerne (APV) og andre undersøgelser. o ledelsen udpeger daglige arbejdsmiljøkonsulenter indenfor de enkelte forvaltningsområder, der bl.a. skal afspejle MED- strukturen, og der skal endvidere ved udpegning tages hensyn til forvaltningernes størrelse, geografi m.m. Udgangspunktet er, at der udpeges en arbejdsmiljøkonsulent pr. forvaltningsområde. o Via HR Afdelingen etableres der et mødeforum for kommunens arbejdsmiljøkonsulenter med henblik på erfaringsudveksling og input af ny viden. o arbejdsmiljørepræsentanterne deltager i MED-udvalg på alle niveauer. o Kommunens arbejdsmiljøkonsulenter holder årligt netværksmøder med arbejdsmiljørepræsentanter i egen forvaltning, for at styrke netværket mellem arbejdsmiljørepræsentanterne og give mulighed for erfaringsudveksling. o Arbejdsmiljørepræsentanterne holder sig ajour f.eks. ved at deltage i relevante kurser og temadage.

Organisering. 3 stk.3 i Rammeaftalen (Lokale aftale- muligheder) I Parterne bag den enstrengede MED-strukturstrategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, varetager alle MED-udvalg både de personalepolitiske således at en éntydig og arbejdsmiljøpolitiske forhold. Dette styrker helheden i løsningerne, specielt omkring det psykiske arbejdsmiljø, kompetent ledelse kan sikre koordinering og knytter arbejdsmiljøarbejdet tæt på ledelseskompetencen. Styrkelsen styring af den lokale indsats og effektiviseringen af arbejdsmiljøet skal desuden ske ved: o at der i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, foretages en evaluering og vurdering af, hvorvidt de metoder og aktiviteter der er anvendt i det seneste år har styrket og effektiviseret arbejdsmiljøarbejdet. Resultaterne lægges til grund for samarbejdet, herunder fokusområder og mål, for det kommende år. o koordinering af arbejdsmiljøopgaver forankres i kommunens HR Afdeling. Arbejdsmiljøkonsulenten i HR Afdelingen skal koordinere arbejdsmiljøopgaver/-indsatsområder prioritere på tværs af hele kommunenalle niveauer og organisationer - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets § 6, stk. 6.2. Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/geografiske) følgegrupper. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives i kommissoriet, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Samarbejdspartnerne bag det boligsociale projekt i Værebro Park har valgt at organisere sig med en boligsocial bestyrelse, et projektsekretariat og tre følgegrupper, en for hver af de tre indsatser. Herudover indgår Gladsaxe Kommune og DAB i et fortsat partnerskab omkring Social Balance i Værebro. Partnerskabet er øverste myndighed og træffer principielle og strategiske beslutninger omkring det boligsociale projekts gennemførelse. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for at følge og sikre det boligsociale projekts fremdrift og opfyldelse af de fastsatte mål. Bestyrelsen godkender vigtige nye initiativer og ændringer i projektplanens delaftaler og de tilknyttede milepælsplaner samt aktivitetsskemaer. Bestyrelsen består af ledelsesrepræsentanter fra Gladsaxe Kommune og DAB, samt beboerrepræsentanter fra afdelingen Værebro Park. Formandskabet påhviler DAB. Se organisationsdiagram og medlemmer af bestyrelse og følgegrupper i det særskilte dokument ”Organiseringen i det boligsociale projekt i Værebro Park”. Kommissorium og forretningsorden vedtages på første bestyrelsesmøde, og vil derefter findes på Landsbyggefondens driftstøtteportal. Lokalt netværk Igennem det første år af projektperioden undersøges muligheden og behovet for at iværksætte et lokalt netværk for Værebro Park. Den boligsociale leder er i samarbejde med den kommunale netværkskoordinator ansvarlig og vurderer i samarbejde med medarbejderne, hvilke samarbejdspartnere der inviteres til netværket. Formålet med et lokalt netværk er at samle de mange projekter og indsatser i området, skabe større kendskab og dermed mulighed for samarbejder på tværs, undgå parallelle indsatser og arbejde hen mod en netværksbaseret samarbejdsform. Ledelse af det boligsociale projekt i Værebro Park Der ansættes en boligsocial leder for det boligsociale projekt i Værebro Park. Lederen ansættes i DAB regi. Den boligsociale leder har ansvar for den daglige sikkerhedsleder deltager ledelse, herunder medarbejderledelse af de boligsociale medarbejdere, økonomistyring, faglig prioritering og sikring af fremdrift i MED- Hovedudvalgets møderprojektet. o HR Afdelingen understøtter arbejdet Lederen har desuden ansvaret for den daglige fysiske drift af Beboerhuset og ansvar for at afrapportere til den boligsociale bestyrelse. Gladsaxe Kommune har flere medarbejdere ansat i form af koordination og tiltag, bl.a. i forbindelse med uddannelse, arbejdspladsvurderingerne (APV) og andre undersøgelser. o ledelsen udpeger daglige arbejdsmiljøkonsulenter indenfor de enkelte forvaltningsområderen fremskudt indsats, der bl.aarbejder i Beboerhuset sammen med det boligsociale projekt. skal afspejle MED- strukturenSamarbejdet opbygges og koordineres af et ledelsesteam bestående af den boligsociale leder og den kommunale netværkskoordinator. Under det boligsociale projekt 2016-19 afprøvede Gladsaxe Kommune og DAB en unik organisering med en fælles leder. Denne ledelsesopgave har vist sig svær at løfte, blandt andet fordi opgaveporteføljen dækkede over ansvar for både det lokale boligsociale projekt, en kommunal fremskudt indsats samt kommunale bystrategiske opgaver. Med ansættelse af en kommunal netværkskoordinator og en boligsocial leder forankret i boligselskabet, arbejdes der skal endvidere ved udpegning tages hensyn til forvaltningernes størrelse, geografi m.mud fra en tydeligere ledelses- og opgavefordeling. Udgangspunktet er, Med en ny organisering er der samtidig fokus på at der udpeges en arbejdsmiljøkonsulent pr. forvaltningsområde. o Via HR Afdelingen etableres der opbygge et mødeforum for kommunens arbejdsmiljøkonsulenter med henblik på erfaringsudveksling og input af ny viden. o arbejdsmiljørepræsentanterne deltager bæredygtigt samarbejde mellem de to indsatser i MED-udvalg på alle niveauer. o Kommunens arbejdsmiljøkonsulenter holder årligt netværksmøder med arbejdsmiljørepræsentanter i egen forvaltning, for at styrke netværket mellem arbejdsmiljørepræsentanterne og give mulighed for erfaringsudveksling. o Arbejdsmiljørepræsentanterne holder sig ajour f.eks. ved at deltage i relevante kurser og temadageBeboerhuset.

Organisering. 3 stk.3 i Rammeaftalen (Lokale aftale- muligheder) I den enstrengede struktur (som beskrevet i kapitel 3) er arbejdsmiljøorganisationen sammenfaldende med MED-strukturorganisationen. Det er altså MED-udvalgene på alle niveauer som er forpligtede til at arbejde aktivt med arbejdsmiljøet. Ansvaret og arbejdsmiljøopgaven er nærmere beskrevet for de tre niveauer i kapitel 5-7. For hver arbejdsplads er der desuden en arbejdsmiljøgruppe, som varetager alle de konkrete daglige arbejd s- miljøopgaver. Arbejdsmiljøgruppen består af lederen og arbejdsmiljørepræsentanten. Organisering af arbejdsmiljøarbejdet kan ændres med henblik på at kvalificere indsatsen på området yder- ligere. Hvis arbejdsmiljøarbejdet struktureres anderledes, f.eks. ved sammenlægning af flere arbejdsmil- jøgrupper, skal der foreligge en beskrivelse, der tydeliggør hvordan opgaven organiseres. En omorganise- ring af arbejdsmiljøarbejdet forudsætter enighed i de relevante MED-udvalg både de personalepolitiske og arbejdsmiljøpolitiske forhold. Dette styrker helheden i løsningerne, specielt omkring det psykiske arbejdsmiljø, og knytter arbejdsmiljøarbejdet tæt på ledelseskompetencen. Styrkelsen og effektiviseringen af arbejdsmiljøet skal desuden ske ved: o at der i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, foretages en evaluering og vurdering af, hvorvidt de metoder og aktiviteter der er anvendt forelægges i det seneste år rele- vante fælles-MED inden godkendelse i Hoved-MED. I henhold til ovenstående kan det f.eks. aftales, at flere arbejdspladser deler en arbejdsmiljørepræsentant. Der indgås i givet fald en aftale mellem arbejdspladserne om hvordan der eventuelt kan ske kompensation for de udgifter til timer, kurser mv. som påhviler den arbejdsplads som arbejdsmiljørepræsentanten er ansat på. Arbejdsmiljørepræsentanten vælges blandt alle medarbejdere på det område arbejdsmiljørepræsentanten dækker. Valg af arbejdsmiljørepræsentant foregår adskilt fra valg af tillidsrepræsentant. Da Skive Kom- mune har styrket og effektiviseret arbejdsmiljøarbejdetvalgt at have en enstrenget struktur kan det være hensigtsmæssigt at arbejdsmiljørepræsen- tanten vælges blandt tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen. Resultaterne lægges til grund Arbejdsmiljørepræsentanten vælges for samarbejdet, herunder fokusområder og mål, for det kommende en periode på 2 år. o koordinering Valg af arbejdsmiljøopgaver forankres i kommunens HR Afdeling. Arbejdsmiljøkonsulenten i HR Afdelingen skal koordinere arbejdsmiljøopgaver/-indsatsområder på tværs af hele kommunen. Den daglige sikkerhedsleder deltager i MED- Hovedudvalgets møder. o HR Afdelingen understøtter arbejdet i form af koordination og tiltag, bl.a. i forbindelse med uddannelse, arbejdspladsvurderingerne (APV) og andre undersøgelser. o ledelsen udpeger daglige arbejdsmiljøkonsulenter indenfor de enkelte forvaltningsområder, der bl.a. skal afspejle MED- strukturen, og der skal endvidere ved udpegning tages hensyn til forvaltningernes størrelse, geografi m.m. Udgangspunktet er, at der udpeges en arbejdsmiljøkonsulent pr. forvaltningsområde. o Via HR Afdelingen etableres der et mødeforum for kommunens arbejdsmiljøkonsulenter med henblik på erfaringsudveksling og input af ny viden. o arbejdsmiljørepræsentanterne deltager i MED-udvalg på alle niveauer. o Kommunens arbejdsmiljøkonsulenter holder årligt netværksmøder med arbejdsmiljørepræsentanter i egen forvaltning, for at styrke netværket mellem arbejdsmiljørepræsentanterne og give mulighed for erfaringsudveksling. o Arbejdsmiljørepræsentanterne holder sig ajour f.eks. ved at deltage i relevante kurser og temadagearbejdsmiljørepræsentant meddeles HR.

Organisering. Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats således, at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering og styring af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune. Under bestyrelsen bør der etableres en eller flere (tematiske/geografiske) styre-/ følgegrupper. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal der udarbejdes et kommissorium for bestyrelsen, der også beskriver, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Kommissoriet uploades som bilag på sagen i driftsstøttesystemet. Centralt vil helhedsplanen, som de øvrige københavnske helhedsplaner, indgå i den aftalte samarbejdsstruktur for boligsocialt arbejde i København. Samarbejdsstrukturen består af 3 stk.3 bydelsbestyrelser samt et bydækkende niveau under Samarbejdsforum (SAF), samt lokale styre-følgegrupper Bydelsbestyrelse Nørrebro-Bispebjerg er overordnet ansvarlig for gennemførelse af den boligsociale helhedsplan for Beboerprojekt Nordvest, herunder at sikre en effektiv styring og koordinering. I bydelsbestyrelsen indgår repræsentanter for boligorganisationerne og de kommunale forvaltninger på centralt ledelsesniveau. De boligsociale ledere deltager, når det er relevant. Endvidere er boligorganisationerne og de kommunale forvaltninger repræsenteret i Rammeaftalen SAF. (Organisationsdiagram og kommissorium for bydelsbestyrelsen uploades særskilt i driftsstøtteportalen). Lokale aftale- muligheder) I professionelle følgegrupper Der etableres 3 følgegrupper med fagprofessionelle, som helhedsplanen samarbejder konkret med og/eller arbejder parallelt med om samme målgruppe. De fagprofessionelle kan både være kommunale og civile aktører i området, som har viden om og erfaring med helhedsplanens forskellige målgrupper mht. forebyggende indsatser. Deltagere i følgegrupperne kan være fra forskellige fagforvaltninger, da fokus er på målgruppen snarere end fagligt ophæng. Fra helhedsplanens side kan der, udover projektlederen, være deltagelse af medarbejdere, der arbejder konkret med pågældende målgruppe. Alt afhængigt af behov mødes de fagprofessionelle følgegrupper 2-3 gange årligt. Følgegrupperne kan justere aktiviteter, metoder og samarbejder efter behov og kan koordinere og prioritere ressourcer lokalt. Deltagelse fra kommunal side af i de professionelle følgegrupper sker på frivillig basis. Følgegruppe for udsatte unge vil blive sammensat med deltagelse af medarbejdere fra: • skolerne, ungerådgivning, ungdomsklubber, gadeplansmedarbejdere Følgegruppe for familierettede indsatser vil blive sammensat med deltagelse af medarbejdere fra: • daginstitutioner, familierådgivning, sundhedsplejen Følgegruppe for udsatte voksne vil blive sammensat med deltagelse af medarbejdere fra: • boligrådgivning, familierådgivning, lokale driftspersonale Lokale følgegrupper Da helhedsplanen dækker et stort geografisk område, skal der etableres 2 følgegrupper (en til de nordlige afdelinger, og en til de sydlige afdelinger), der hvert mødes 2 gange årligt. Følgegrupperne kan også være med til at beslutte, at der ellers kan holdes 1 møde i hver følgegruppe i forårshalvåret, suppleret med et større fælles temamøde på tværs af følgegrupper og afdelinger i efterårshalvåret, hvor også øvrige beboere inviteres og bidrager med viden og input til helhedsplanen. Efter et par år kan følgegrupperne evt. beslutte, at de 2 følgegrupper skal slås sammen, hvis dette giver bedring mening ift. en fælles retning for indsatserne. Deltagere i følgegruppemøderne er i udgangspunktet repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne i helhedsplanen, men kan suppleres med særligt interesserede, aktive eller vidende beboere. Det tilstræbes, at der deltager mindst en repræsentant fra hver boligafdeling. Formålet med følgegrupperne er både at formidle viden og erfaringer fra den enstrengede MED-strukturboligsociale helhedsplan, varetager alle MED-udvalg at skabe en arena for lokalt samarbejde og at tilføre konkret viden og erfaring fra beboerdemokraterne til de boligsociale medarbejdere. Mellem følgegruppemøder holder helhedsplanens leder efter behov bilaterale møder med de enkelte afdelingsbestyrelser. Det kan ske som særskilte møder eller som et særligt punkt på et ordinært afdelingsbestyrelsesmøde. Såvel den boligsociale leder som afdelingsbestyrelsen kan tage initiativ til mødet. Lederen for Beboerprojekt Nordvest deltager i både de personalepolitiske lokale professionelle følgegrupper og arbejdsmiljøpolitiske forholdlokale følgegrupper med beboere. Dette styrker helheden i løsningerneer for at sikre sammenhæng omkring udmeldinger og udfordringer, specielt omkring det psykiske arbejdsmiljøsom bliver belyst via følgegruppernes arbejde og vidensdeling. Lederen har også ansvar for at bringe relevante emner fra begge former for følgegrupper videre til bydelsbestyrelsen fx via indstillinger eller de årlige afrapporteringer. Intern organisering For at sikre et godt samspil med den lokale drift, og knytter arbejdsmiljøarbejdet tæt for at skabe stærke relationer til beboerne og beboerdemokratiet i en geografisk stor helhedsplan, vil der blive etableret en eller flere lokale kontor-baser udover hovedkontoret, der fortsat vil have til huse på ledelseskompetencenSmedetoften. Styrkelsen En lokal base fx i Fuglekvarteret vil forhåbentlig kunne etableres i tilknytning til et lokalt ejendomskontor, hvilket vil medvirke til at styrke samarbejdet med driften. De(n) lokale base(r) vil blive bemandet, så der er faste kendte ansigter for beboere og effektiviseringen samarbejdspartnere, men samtidig vil flere boligsociale medarbejdere arbejde på tværs, så det ikke er enkeltpersoner, der alene bærer tilknytningen til lokale beboere, driftsmedarbejdere og andre samarbejdspartner. Koordinerings- og statusmøder Efter behov holder helhedsplanens leder møder med de boligsociale konsulenter fra fsb, AAB og KAB med henblik på at sikre det nødvendige samspil med de enkelte boligorganisationer. For at sikre gode samarbejdsrelationer til den lokale ejendomsdrift holdes regelmæssige statusmøder mellem helhedsplanen og driften i de enkelte områder. Fordeling af arbejdsmiljøet indsatser Helhedsplanen vil ikke arbejde med alle aktiviteter i alle boligområder, men vil tilpasse aktiviteter efter målgrupper og efter de forskellige afdelingers behov og belastningsgrad. Ikke alle aktiviteter vil være i gang hele tiden undervejs i helhedsplanen. Helhedsplanens fokus i de enkelte områder kan skifte over tid, og helhedsplanen kan dynamisk tilpasse sig, hvis virkeligheden ændrer sig. Samarbejde med fysiske renoveringer og helhedsplaner I løbet af helhedsplanens virke vil der være flere store fysiske renoveringer i gang i flere af afdelingerne. Dette skal desuden indgå i planlægningen og prioriteringen af helhedsplanens aktiviteter, og der vil ske ved: o en koordinering med boligorganisationerne ift. bl.a. beboerhåndtering og en deraf afledt opmærksomhed på beboere, der kan have brug for hjælp og rådgivning. Der er vedtaget en forandringsplan for Bispeparken, der er vedtaget fysiske helhedsplaner for Dommerparken og Munkevangen, i Munkevangen vil der være genhusning undervejs. I afdeling 49 er der en stor byggesag i gang, med bl.a. en permanent genhusning af 98 beboere. Genhusningen er i gang, men selve renoveringen starter formentlig først op primo 2022. Afdeling 33 er i opstartsfasen for en renoveringssag, men det er endnu uvist, hvad omfanget af denne vil blive og hvornår den konkret påbegyndes. Det samme kan siges om Sangergården, der har en ansøgning om helhedsplan til behandling hos Landsbyggefonden og forventer svar primo 2022. Derudover vil der være flere større eller mindre renoveringsprojekter i gang i afdelingerne. Den boligsociale helhedsplan vil indgå i dialog med projektlederne og afdelingsbestyrelserne i boligorganisationerne og undersøge, hvorvidt der er basis for at der søge ekstra støtte mht. beboerunderstøttelse i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, foretages en evaluering og vurdering af, hvorvidt de metoder og aktiviteter der er anvendt i det seneste år har styrket og effektiviseret arbejdsmiljøarbejdetrenoveringssagerne (fx beboerstøtte til evt. Resultaterne lægges til grund for samarbejdet, herunder fokusområder og mål, for det kommende årgenhusninger eller ekstra fokus på lærepladser). o koordinering af arbejdsmiljøopgaver forankres i kommunens HR Afdeling. Arbejdsmiljøkonsulenten i HR Afdelingen skal koordinere arbejdsmiljøopgaver/-indsatsområder på tværs af hele kommunen. Den daglige sikkerhedsleder deltager i MED- Hovedudvalgets møder. o HR Afdelingen understøtter arbejdet Dette kunne være i form af koordination en boligsocial- og tiltag, bl.a. i forbindelse med uddannelse, arbejdspladsvurderingerne (APV) og andre undersøgelser. o ledelsen udpeger daglige arbejdsmiljøkonsulenter indenfor de enkelte forvaltningsområderbeboerunderstøttende indsats, der bl.a. skal afspejle MED- strukturen, og der skal endvidere ved udpegning tages hensyn til forvaltningernes størrelse, geografi m.m. Udgangspunktet er, at der udpeges en arbejdsmiljøkonsulent pr. forvaltningsområde. o Via HR Afdelingen etableres der et mødeforum for kommunens arbejdsmiljøkonsulenter med henblik på erfaringsudveksling og input af ny viden. o arbejdsmiljørepræsentanterne deltager vil blive forankret i MED-udvalg på alle niveauer. o Kommunens arbejdsmiljøkonsulenter holder årligt netværksmøder med arbejdsmiljørepræsentanter i egen forvaltning, for at styrke netværket mellem arbejdsmiljørepræsentanterne og give mulighed for erfaringsudveksling. o Arbejdsmiljørepræsentanterne holder sig ajour f.eks. ved at deltage i relevante kurser og temadageBeboerprojekt Nordvest.

Organisering. 3 stk.3 i Rammeaftalen (Lokale aftale- muligheder) I Parterne bag den enstrengede MED-strukturstrategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, varetager alle MED-udvalg både de personalepolitiske således at en éntydig og arbejdsmiljøpolitiske forhold. Dette styrker helheden i løsningerne, specielt omkring det psykiske arbejdsmiljø, og knytter arbejdsmiljøarbejdet tæt på ledelseskompetencen. Styrkelsen og effektiviseringen af arbejdsmiljøet skal desuden ske ved: o at der i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, foretages en evaluering og vurdering af, hvorvidt de metoder og aktiviteter der er anvendt i det seneste år har styrket og effektiviseret arbejdsmiljøarbejdet. Resultaterne lægges til grund for samarbejdet, herunder fokusområder og mål, for det kommende år. o kompetent ledelse kan sikre koordinering af arbejdsmiljøopgaver forankres i kommunens HR Afdeling. Arbejdsmiljøkonsulenten i HR Afdelingen skal koordinere arbejdsmiljøopgaver/-indsatsområder den lokale indsats og prioritere på tværs af hele kommunenalle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. Den daglige sikkerhedsleder deltager regulativets § 6, stk. 6.2. Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre- /følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styregruppe for hvert indsatsområde i MED- Hovedudvalgets møderden boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele. o HR Afdelingen understøtter arbejdet Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Bestyrelsen for Boligsociale Helhedsplaner i form Aarhus Bestyrelsen er ansvarlig for at den boligsociale helhedsplan i Gellerup-Toveshøj gennemføres målrettet, effektivt og i overensstemmelse med den godkendte strategiske samarbejdsaftale. Bestyrelsen består af: • Borgmesterens Afdeling i Aarhus Kommune v. den juridiske chef • Repræsentanter (i udgangspunktet forvaltningschefer) fra alle magistratsafdelinger i Aarhus Kommune med undtagelse af koordination Borgmesterens Afdeling • Formanden for BL’s 5. kreds • Næstformanden for BL’s 5. kreds • Fem direktører for boligorganisationer i Aarhus Kommune, udpeget af BL’s 5. kreds Sekretariatsbetjeningen af bestyrelsen varetages i fællesskab af Det boligsociale fællessekretariat og tiltagBorgmesterens Afdeling i Aarhus Kommune. Lokalstyregruppen Lokalstyregruppen varetager den overordnede koordinering af den boligsociale indsats ved at inddrage lokalområdet, bl.aAarhus Kommune og boligorganisationen i et positivt og aktivt samarbejde omkring gennemførelsen af helhedsplanen, samt koordinere samspillet mellem helhedsplanens arbejde og øvrige projekter i området, inden for de overordnede rammer sat af bestyrelsen. Lokalstyregruppen består af udpegede repræsentanter fra beboerdemokratiet, Brabrand Boligforenings direktør, sekretariatslederen for Det boligsociale fællessekretariat og kommunerepræsentanter på chef- og lederniveau. Lokalstyregruppen består p.t. af nedennævnte medlemmer: • Direktøren for Brabrand Boligforening. • En repræsentant fra Afdeling 4: Gellerupparken. • En repræsentant fra Afdeling 5: Toveshøj. • En repræsentant med mandat på chef- eller lederniveau fra Integration og Bydelsudvikling, Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommune. • Sekretariatslederen fra Det boligsociale fællessekretariat i forbindelse Aarhus. • En repræsentant med uddannelsemandat på chef- eller lederniveau, arbejdspladsvurderingerne (APV) Børn og andre undersøgelserUnge, Aarhus Kommune. o ledelsen udpeger daglige arbejdsmiljøkonsulenter indenfor • En repræsentant med mandat på chef- eller lederniveau fra Beskæftigelsesforvaltningen, Aarhus Kommune. • En repræsentant med mandat på chef- eller lederniveau fra Socialforvaltningen, Aarhus Kommune. Lokalstyregruppen mødes halvårligt og følger op på de enkelte forvaltningsområderaktiviteter i delaftalerne. Lokalstyregruppen har mandat til at godkende justeringer og ændringer helhedsplanens delaftaler som ledelsen foreslår for at udnytte opståede muligheder eller afbøde opståede udfordringer, forudsat at disse understøtter helhedsplanens overordnede mål, som beskrevet i den strategiske samarbejdsaftale. Ved ændringer, der bl.ahar økonomiske konsekvenser og/eller ændrer kvaliteten i indsatsen, f.eks. skal afspejle MED- strukturenved ændret målgruppe, indstiller Lokalstyregruppen ændringerne til Bestyrelsen gennem sekretariatsbetjeningen. Driftorganisering Den boligsociale leder har det overordnede ansvar for helhedsplanens fremdrift, leverancer og mål samt leder helhedsplanens personale. Projektmedarbejderne organiseres i teams omkring hvert indsatsområde. Til hvert indsatsområde knyttes en følgegruppe, der skal endvidere ved udpegning tages hensyn til forvaltningernes størrelse, geografi m.m. Udgangspunktet er, at der udpeges mødes en arbejdsmiljøkonsulent pr. forvaltningsområde. o Via HR Afdelingen etableres der et mødeforum for kommunens arbejdsmiljøkonsulenter gang årligt med henblik på erfaringsudveksling at vurdere indsatsernes kvalitet og input relevans, samt koordinering med andre lokale indsatser. Helhedsplanen understøttes af ny videnen projektkoordinator. o arbejdsmiljørepræsentanterne deltager Koordinerende fora og beredskab Ledelsen af helhedsplanen understøttes af en række koordinerende fora, herunder Samvirket, Gellerupmodellen, Risikostyringsgruppen, programledelsen af den fysiske helhedsplan og Lokalråd Vest (herunder politiet). Det eksisterende beredskab i MEDGellerup-udvalg Toveshøj hviler på alle niveauermange års samarbejde og udvikling. o Kommunens arbejdsmiljøkonsulenter holder årligt netværksmøder med arbejdsmiljørepræsentanter i egen forvaltning, Dette samarbejde fortsættes. Se Bilag 2 for at styrke netværket mellem arbejdsmiljørepræsentanterne og give mulighed for erfaringsudveksling. o Arbejdsmiljørepræsentanterne holder sig ajour f.eks. ved at deltage i relevante kurser og temadageorganisationsdiagram.

Organisering. Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats således, at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering og styring af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune. Under bestyrelsen bør der etableres en eller flere (tematiske/geografiske) styre-/ følgegrupper. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal der udarbejdes et kommissorium for bestyrelsen, der også beskriver, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Kommissoriet uploades som bilag på sagen i driftsstøttesystemet. Den nuværende organisering for den boligsociale helhedsplan vil blive videreført i perioden for 2022-2025, men med justeringer baseret på erfaringerne fra perioden 2018-2021. Bestyrelsen Det overordnede strategiske ansvar for helhedsplanen ligger i bestyrelsen for den boligsociale helhedsplan. Bestyrelsen udgøres af 4 medlemmer fra Svendborg Kommune og 3 stk.3 medlemmer fra boligorganisationerne. Medlemmerne er fortrinsvis repræsenteret på chef- eller direktørniveau med undtagelse af Svendborg Kommunes By- og boligpolitiske udviklingskonsulent på de almene områder. Desuden deltager den boligsociale projektchef i Rammeaftalen møderne. Bestyrelsen træder sammen minimum 3 gange om året. Forretningsudvalget Forretningsudvalget udgøres af bestyrelsens repræsentanter fra Svendborg Andels- Boligforeningen og Boligselskabet Sydfyn, samt chef for bæredygtige indsatser (Lokale aftale- mulighederXxxxx.xx) I og Svendborg Kommunes By- og boligpolitiske udviklingskonsulent. Desuden deltager den enstrengede MED-struktur, varetager alle MED-udvalg både de personalepolitiske og arbejdsmiljøpolitiske forholdboligsociale projektchef. Dette styrker helheden i løsningerne, specielt omkring det psykiske arbejdsmiljø, og knytter arbejdsmiljøarbejdet tæt på ledelseskompetencen. Styrkelsen og effektiviseringen af arbejdsmiljøet skal desuden ske ved: o at der Forretningsudvalget holder formøder i forbindelse med møderne i bestyrelsen, derudover kan Forretningsudvalget træde sammen i forbindelse med kritiske situationer, som ikke kan afvente næstkommende møde i bestyrelsen. Styregrupper På indsatsniveau og taktisk niveau vil der være én styregruppe indsatsområderne Uddannelse og Livschancer og Beskæftigelse, samt én samlet styregruppe for Indsatsområderne: Kriminalitetsforebyggelse og Sammenhængskraft og Medborgerskab. Styregrupperne følger indsatsområderne tæt ift. målopfyldelse, og som bidrager med faglig sparring og inputs, håndtering af udfordringer ift. de enkelte delprojekter mv. I disse styre- grupper er centrale og relevante medarbejdere fra de kommunale afdelinger og boligselskaberne repræsenteret på afdelingslederniveau, chefkonsulentniveau eller tilsvarende. Desuden deltager repræsentanter fra afdelingsbestyrelserne. Styregrupperne træder minimum sammen 2 gange om året. Samarbejdsrådet De 10 afdelingsbestyrelser samles i Samarbejdsrådet, som består af alle medlemmer fra afdelingsbestyrelserne. På disse møder deltager projektchefen fra det boligsociale team og relevante boligsociale medarbejdere. På møderne drøftes resultater og erfaringer i den årlige arbejdsmiljødrøftelseboligsociale indsats samt andre temaer, foretages en evaluering som har relevans og vurdering af, hvorvidt de metoder og aktiviteter der er anvendt i det seneste år har styrket og effektiviseret arbejdsmiljøarbejdet. Resultaterne lægges til grund for samarbejdet, herunder fokusområder og mål, for det kommende år. o koordinering af arbejdsmiljøopgaver forankres i kommunens HR Afdeling. Arbejdsmiljøkonsulenten i HR Afdelingen skal koordinere arbejdsmiljøopgaver/-indsatsområder interesse på tværs af hele kommunenafdelingerne. Den Samarbejdsrådet vælger desuden blandt formændene repræsentanter til styre/følgegrupperne. De respektive organisationsbestyrelser tilbydes en til to pladser i Samarbejdsrådet. Samarbejdsrådet træder sammen minimum 2 gange om året. Aktive Boligområder i Svendborg – det boligsociale team Ansvaret for den daglige sikkerhedsleder deltager koordinering og overordnede projektledelse af den boligsociale helhedsplan vil blive varetaget af den boligsociale projektchef, som har det faglige og personalemæssige ansvar for det boligsociale team samt for drift, evaluering, dokumentation og afrapportering. Derudover er det projektchefens ansvar at planlægge, facilitere og lede møderne i MED- Hovedudvalgets møderstyre/følgegrupperne og samarbejdsrådet. o HR Afdelingen understøtter arbejdet Det boligsociale team er forankret i form Boligselskabet Sydfyn/Xxxxx.xx med reference til chefen for bæredygtige indsatser i Xxxxx.xx. Derudover kan der indgå kommunalt ansatte medarbejde i det boligsociale team. Fysisk er teamet placeret i hhv. Skovparken og Jægermarken. Endvidere råder teamet over en pavillon i Munkevænget. Øvrige fora og møder Alle deltagere i de respektive organer, samt andre relevante medarbejdere og chefer fra såvel kommune som boligselskaber, samles en gang årligt til Boligsocialt årsmøde – Svendborg. På årsmødet præsenteres de samlede resultater på tværs af koordination og tiltag, bl.a. i forbindelse med uddannelse, arbejdspladsvurderingerne (APV) og andre undersøgelser. o ledelsen udpeger daglige arbejdsmiljøkonsulenter indenfor de enkelte forvaltningsområder, der bl.a. skal afspejle MED- strukturenhelhedsplanens indsatsområder, og der skal endvidere ved udpegning tages hensyn vil være faglige oplæg, som yderligere kan være med til forvaltningernes størrelseat kvalificere den samlede indsats i og omkring boligafdelingerne i Svendborg. De kommunale chefgrupper deltager også i det boligsociale årsmøde. Derudover holdes et særskilt møde med chefgruppen én gang årligt/eller i de enkelte chefgrupper. Udover at medlemmerne i organisationsbestyrelserne i Svendborg Andels-Boligforening og Boligselskabet Sydfyn deltager i Samarbejdsrådet, geografi m.m. Udgangspunktet erstyrkes kontakten til disse medlemmer ved, at der udpeges en arbejdsmiljøkonsulent pr. forvaltningsområde. o Via HR Afdelingen etableres der et mødeforum den boligsociale projektchef og chef for kommunens arbejdsmiljøkonsulenter bæredygtige indsatser, Xxxxx.xx, deltager i bestyrelsesmøder minimum én gang årligt med henblik på erfaringsudveksling at orientere om det boligsociale arbejde.. I den kommende helhedsplan er der desuden fokus på, hvordan samarbejdet med driften og input af ny videnadministrationen i begge boligorganisationer yderligere kan styrkes og optimeres i hverdagen. o arbejdsmiljørepræsentanterne deltager i MED-udvalg på alle niveauer. o Kommunens arbejdsmiljøkonsulenter holder årligt netværksmøder med arbejdsmiljørepræsentanter i egen forvaltning, for at styrke netværket mellem arbejdsmiljørepræsentanterne og give mulighed for erfaringsudveksling. o Arbejdsmiljørepræsentanterne holder sig ajour f.eks. ved at deltage i relevante kurser og temadage.Organisationsdiagram 2022 - 2025

Organisering. 3 stk.3 Organiseringsstruktur Aftalen er organiseret i Rammeaftalen (Lokale aftale- muligheder) I tre grupper, med den enstrengede MED-strukturPolitiske Styregruppe som overordnet og øverste gruppe, varetager alle MED-udvalg både de personalepolitiske og arbejdsmiljøpolitiske forhold. Dette styrker helheden i løsningerne, specielt omkring det psykiske arbejdsmiljøProjektgruppen som den anden, og knytter arbejdsmiljøarbejdet tæt Projektorganisation som sidste gruppe. Sideløbende med disse grupper er der en intern Følgegruppe i Aalborg Kommune med repræsentanter fra de forskellige forvaltninger for at sikre en bred organisering og inddragelse i aftalens løbetid. Projektorganisation Politisk Styregruppe Den Politiske Styregruppe sammensættes med politisk deltagelse fra Aalborg Kommune, Folkeoplysningsudvalget, DIF, DGI og DGI Nordjylland. Den Politiske Styregruppe mødes efter behov; dog minimum én gang årligt. På møderne informeres om hvordan der arbejdes med de valgte handleplaner, herunder hvilke justeringer der er foretaget. I forhold til justeringer kan styregruppen tage stilling til, om disse evt. kræver ny politisk behandling for de involverede parter. Rådmanden i Sundheds- og Kulturforvaltningen (formand for styregruppen) er ansvarlig for at sikre den nødvendige koordination politisk. Direktøren i Sundheds- og Kulturforvaltningen repræsenterer den samlede direktørgruppe i Aalborg Kommune og sikre koordinering med denne. Gruppen er dynamisk sammensat og agerer på ledelseskompetencenet politisk niveau. Styrkelsen og effektiviseringen af arbejdsmiljøet Derudover skal desuden ske ved: o at der i forbindelse aftaleperioden minimum én gang om året, orienteres om status på 'Bevæg Dig For Livet' i Sundheds- og Kulturudvalget i Aalborg kommune. Udover ovenstående er der for parterne en intention om én gang årligt at afholde et fælles politisk møde, hvor borgmester, relevante rådmænd og formændene for DGI og DIF deltager. Her vil arbejdet med visionsaftalen være en central del af mødets dagsorden sammen med andre relevante emner for parterne. Aalborg Kommune Rådmand i Sundheds- og Kulturforvaltningen (formand for styregruppen) Formand for Folkeoplysningsudvalget Direktør i Sundheds- og Kulturforvaltningen Afdelingschef for Sundhed, Fritid og Landdistrikter DIF Næstformand DGI Næstformand DGI Nordjylland Formand Direktør Den Kommunale enhed for DIF og DGI Projektleder, Visionskommuner Projektleder (Sekretær) Projektleder, DIF, DGI og Aalborg Kommune Projektgruppe Projektgruppen består af medarbejderrepræsentanter fra relevante afdelinger i kommunen og den årlige arbejdsmiljødrøftelselokale DGI-landsforening. Projektgruppen indkaldes løbende til møder af den nedsatte projektorganisation. Gruppen er dynamisk sammensat og agerer på operationelt niveau. Repræsentant fra DGI Nordjylland Projektleder, foretages DIF, DGI og Aalborg Kommune (Sekretær) Desuden består gruppen af: Repræsentanter fra de øvrige forvaltninger, der inddrages løbende ift. de konkrete indsatsområder og handleplaner. Følgegruppe Sideløbende med de to grupper er der en evaluering dynamisk Følgegruppe i Aalborg Kommune med repræsentanter fra de forskellige forvaltninger. Formålet for følgegruppen er at sikre en bred intern organisering og vurdering afinddragelse i aftalens løbetid. Denne gruppe indkaldes ad hoc, hvorvidt dog minimum én gang om året i form af et tema-møde. Gruppen agerer på et strategisk niveau. Skoleforvaltningen Xxxxx Xxxxxxxxxxxx Skolechef Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Xxxxxx Xxxxxxx Centerleder for Tværfaglig Forebyggelse By- og Landsskabsforvaltningen Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxxx Ældre- og Handicapforvaltningen Xxx Xxxxxxx Xxxxxx Myndighedschef Sundheds- og Kulturforvaltningen Xxxx Xxxxxxxxxx Afdelingschef, Sundhed, Fritid og Landdistrikter Projektleder (Sekretær) Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxx Projektkonsulent, DIF, DGI og Aalborg Kommune Den Kommunale enhed for DIF og DGI Xxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx Projektleder, Visionskommuner Projektorganisation Projektorganisationen har ansvaret for at de metoder konkrete initiativer og aktiviteter der er anvendt i det seneste år har styrket ledes af en fælles projektleder for DIF/DGI og effektiviseret arbejdsmiljøarbejdet. Resultaterne lægges til grund for samarbejdet, herunder fokusområder og mål, for det kommende år. o koordinering af arbejdsmiljøopgaver forankres i kommunens HR Afdeling. Arbejdsmiljøkonsulenten i HR Afdelingen skal koordinere arbejdsmiljøopgaver/-indsatsområder på tværs af hele kommunen. Den daglige sikkerhedsleder deltager i MED- Hovedudvalgets møder. o HR Afdelingen understøtter arbejdet i form af koordination overordnede projektleder har følgende opgaver og tiltagansvarsområder: • Sikre et optimalt samspil mellem Aalborg Kommune og DIF/DGI og sikre og koordinere igangsættelse, bl.a. i forbindelse med uddannelse, arbejdspladsvurderingerne (APV) implementering og andre undersøgelser. o ledelsen udpeger daglige arbejdsmiljøkonsulenter indenfor opfølgning på de enkelte forvaltningsområderindsatser, der bl.aindgår i visionsaftalen - med primær fokus på de aftalte indsatsområder og handleplaner. skal afspejle MED- strukturen, • Sikre ejerskab bredt i såvel Aalborg Kommune som DIF/DGI - og der skal endvidere ved udpegning tages hensyn sikre alle kompetencer i kommune og organisationer bringes i spil. • Skabe synergi til forvaltningernes størrelse, geografi m.m. Udgangspunktet er, at der udpeges en arbejdsmiljøkonsulent pr. forvaltningsområde. o Via HR Afdelingen etableres der et mødeforum for kommunens arbejdsmiljøkonsulenter eksisterende projekter og udviklingstiltag i Aalborg Kommune med fokus på motion og bevægelse - med henblik på erfaringsudveksling at få alle gode kræfter og input ildsjæle til at fremme visionsaftalen. • Tænde og motivere ildsjæle, foreninger og andre grupper i lokalområderne. • Afholdelse af ny viden. o arbejdsmiljørepræsentanterne deltager opstartsmøder/konferencer centralt og decentralt i MED-udvalg på alle niveauer. o Kommunens arbejdsmiljøkonsulenter holder årligt netværksmøder med arbejdsmiljørepræsentanter i egen forvaltning, for at styrke netværket Aalborg Kommune og etablering af netværk mellem arbejdsmiljørepræsentanterne foreninger og give mulighed for erfaringsudveksling. o Arbejdsmiljørepræsentanterne holder sig ajour f.eks. ved at deltage i relevante kurser og temadageorganisationer.

Organisering. 3 stk.3 Politisk opfølgning: Der udarbejdes halvårlige afrapporteringer til de politiske udvalg: Sundheds- og omsorgsudvalget, Børne- og Skoleudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget. Der holdes i Rammeaftalen (Lokale aftale- muligheder) samar- bejdsperioden et årligt politisk styregruppemøde med henblik på orientering, drøftelser og idéudveksling på politisk plan. Her deltager Borgmesteren, udvalgsformændene samt formanden og et menigt bestyrelsesmedlem fra DGI Storkøbenhavn. DGI Storkøbenhavn understøtter den politiske følgegruppe administrativt. • Der nedsættes en styregruppe med forvaltningschefen for Børne- og Kulturforvaltningen, Skole- chefen, chefen for Ungecenter Tårnby, Daginstitutionschefen, Sundhedschefen, Kultur- og Fri- tidschefen, en repræsentant for KTIS og en repræsentant fra DGI Storkøbenhavn. DGI Storkø- benhavn varetager sekretariatsfunktionen. • Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Skoleafdelingen, Sundhedscentret, Kultur- og Fritidsafdelingen, Ungecenter Tårnby, Daginstitutionsafdelingen, de driftsansvarlige på området fra Teknisk Forvaltning. Arbejdsgruppen mødes løbende for at initiere og koordi- nere de forskellige initiativer i partnerskabsaftalen. I den enstrengede MED-struktur, varetager alle MED-udvalg både de personalepolitiske og arbejdsmiljøpolitiske forhold. Dette styrker helheden i løsningerne, specielt omkring det psykiske arbejdsmiljø, og knytter arbejdsmiljøarbejdet tæt på ledelseskompetencen. Styrkelsen og effektiviseringen af arbejdsmiljøet skal desuden ske ved: o at der i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, foretages en evaluering og vurdering af, hvorvidt de metoder og aktiviteter der er anvendt i det seneste år har styrket og effektiviseret arbejdsmiljøarbejdet. Resultaterne lægges til grund for samarbejdet, herunder fokusområder og mål, for det kommende år. o koordinering af arbejdsmiljøopgaver forankres i kommunens HR Afdeling. Arbejdsmiljøkonsulenten i HR Afdelingen skal koordinere arbejdsmiljøopgaver/-indsatsområder på tværs af hele kommunen. Den daglige sikkerhedsleder deltager i MED- Hovedudvalgets møder. o HR Afdelingen understøtter arbejdet praksis organiserer arbejdsgruppen sit ar- bejde i form af koordination og tiltag, bl.a. i forbindelse med uddannelse, arbejdspladsvurderingerne (APV) og andre undersøgelser. o ledelsen udpeger daglige arbejdsmiljøkonsulenter indenfor en række underarbejdsgrupper relateret til de enkelte forvaltningsområder, indsatsområder. I disse underarbejdsgrupper vil der bl.a. skal afspejle MED- strukturen, være relevante repræsentanter fra foreninger og der skal endvidere ved udpegning tages hensyn til forvaltningernes størrelse, geografi m.m. Udgangspunktet er, at der udpeges en arbejdsmiljøkonsulent pr. forvaltningsområde. o Via HR Afdelingen etableres der et mødeforum for kommunens arbejdsmiljøkonsulenter med henblik på erfaringsudveksling og input af ny viden. o arbejdsmiljørepræsentanterne deltager i MED-udvalg på alle niveauer. o Kommunens arbejdsmiljøkonsulenter holder årligt netværksmøder med arbejdsmiljørepræsentanter i egen forvaltning, for at styrke netværket mellem arbejdsmiljørepræsentanterne og give mulighed for erfaringsudveksling. o Arbejdsmiljørepræsentanterne holder sig ajour f.eks. ved at deltage i relevante kurser og temadageinstitutioner m.v.

Organisering. 3 stk.3 i Rammeaftalen (Lokale aftale- muligheder) I den enstrengede MED-struktur, varetager alle MED-udvalg både de personalepolitiske og arbejdsmiljøpolitiske forholdMiljøministeren er igangsætter af sektorsamarbejdet. Dette styrker helheden i løsningerne, specielt omkring det psykiske arbejdsmiljø, og knytter arbejdsmiljøarbejdet tæt på ledelseskompetencen. Styrkelsen og effektiviseringen af arbejdsmiljøet skal desuden ske ved: o at der i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, foretages en evaluering og vurdering af, hvorvidt de metoder og aktiviteter der er anvendt i det seneste år har styrket og effektiviseret arbejdsmiljøarbejdet. Resultaterne lægges til grund for samarbejdet, herunder fokusområder og mål, for det kommende år. o koordinering af arbejdsmiljøopgaver forankres i kommunens HR Afdeling. Arbejdsmiljøkonsulenten i HR Afdelingen skal koordinere arbejdsmiljøopgaver/-indsatsområder på tværs af hele kommunen. Den daglige sikkerhedsleder Miljøstyrelsen deltager i MED- Hovedudvalgets mødermøderne i sektorsamarbejdet og støtter sekretariatet finansielt. o HR Afdelingen understøtter arbejdet Miljøstyrelsen/Det Nationale Plastikcenter bidrager med juridisk og miljøfaglig viden til sektorsamarbejdet. Dansk Erhverv er sekretariat for sektorsamarbejdet. Miljøministeriet nedsætter en styregruppe for sektorsamarbejdet og en formand for styregruppen. Såfremt det vurderes nødvendigt kan formanden i form samarbejde med Miljøministeriet udpege en næstformand. Styregruppen skal bestå af koordination virksomheder med tilknytning til detailsektoren og tiltagværdikæden inden for produktion, bl.a. i forbindelse med uddannelsebrug, arbejdspladsvurderingerne (APV) indsamling og andre undersøgelser. o ledelsen udpeger daglige arbejdsmiljøkonsulenter indenfor de enkelte forvaltningsområder, der bl.a. skal afspejle MED- strukturen, og der skal endvidere ved udpegning tages hensyn til forvaltningernes størrelse, geografi m.m. Udgangspunktet er, at der udpeges en arbejdsmiljøkonsulent pr. forvaltningsområde. o Via HR Afdelingen etableres der et mødeforum for kommunens arbejdsmiljøkonsulenter med henblik på erfaringsudveksling og input behandling af ny viden. o arbejdsmiljørepræsentanterne deltager i MED-udvalg på alle niveauer. o Kommunens arbejdsmiljøkonsulenter holder årligt netværksmøder med arbejdsmiljørepræsentanter i egen forvaltningplastik, for at styrke netværket mellem arbejdsmiljørepræsentanterne sikre en markedsnær og give mulighed målrettet gennemførsel af sektorsamarbejdet. Styregruppen nedsætter temagrupper, som understøtter sektorsamarbejdets udpegede initiativer. Styregruppen udarbejder delmål og beslutter hvordan de kan indfries i samarbejde med Miljøstyrelsen, eventuelt igangsætter nye initiativer, som samlet støtter op om at opnå de overordnede mål for erfaringsudvekslingsektorsamarbejdet. o Arbejdsmiljørepræsentanterne holder sig ajour f.eksStyregruppen skal løbende tage stilling til, om ambitionen i plastikpartnerskabet kan skærpes. ved Alle relevante virksomhedsrepræsentanter og organisationer kan deltage i temagrupperne. Der inviteres eksperter for at tilføre viden til temagruppernes arbejde. Styregruppen drøfter og kommenterer de konkrete løsninger for initiativerne, som temagrupperne anbefaler. Miljøstyrelsen/Det Nationale Plastikcenter, sekretariatet og styregruppen er alle medansvarlige for udarbejdelsen af en baseline. Baseline tager udgangspunkt i data fra år 2018. Baseline skal som udgangspunkt være baseret på eksisterende data for mængden af plastik i detailsektoren, herunder data fra Affaldsdatasystemet og relevante miljøprojekter. Styregruppen i sektorsamarbejdet vil være ansvarlige for godkendelsen af baseline. Miljøstyrelsen er ansvarlig for kvalitetssikring af relevante data for at monitorere målene for sektorsamarbejdet, herunder også for indsamling af data fra deltagerne ifm. årsindberetningen. Miljøstyrelsen fremlægger anonymiseret data for styregruppen for en kommentering. Beslutning om og indsamling af yderlige data vil ske i et samarbejde med styregruppen i sektorsamarbejdet. Sektorsamarbejdets deltagere, anbefalinger og resultater får sin egen side på Det Nationale Plastcenters hjemmeside. Det er den enkelte deltagene virksomheds ansvar at indlevere årlig rapportering af relevant data, deltage i relevante kurser møder og temadagebidrage aktivt i tema-grupperne, så mål og indsatser kan følges og opnås bedst muligt.

Organisering. 3 stk.3 i Rammeaftalen (Lokale aftale- muligheder) I Parterne bag den enstrengede MED-strukturstrategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats således, varetager alle MED-udvalg både de personalepolitiske at en éntydig og arbejdsmiljøpolitiske forhold. Dette styrker helheden i løsningerne, specielt omkring det psykiske arbejdsmiljø, kompetent ledelse kan sikre koordinering og knytter arbejdsmiljøarbejdet tæt på ledelseskompetencen. Styrkelsen styring af den lokale indsats og effektiviseringen af arbejdsmiljøet skal desuden ske ved: o at der i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, foretages en evaluering og vurdering af, hvorvidt de metoder og aktiviteter der er anvendt i det seneste år har styrket og effektiviseret arbejdsmiljøarbejdet. Resultaterne lægges til grund for samarbejdet, herunder fokusområder og mål, for det kommende år. o koordinering af arbejdsmiljøopgaver forankres i kommunens HR Afdeling. Arbejdsmiljøkonsulenten i HR Afdelingen skal koordinere arbejdsmiljøopgaver/-indsatsområder prioritere på tværs af hele kommunenalle niveauer og organisationer - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune. Den daglige sikkerhedsleder deltager Under bestyrelsen bør der etableres en eller flere (tematiske/geografiske) styre-/ følgegrupper. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal der udarbejdes et kommissorium for bestyrelsen, der også beskriver, hvordan 1 Rammeaftale om udlejning (1. juli 2019-1. juli 2023), 2019-0079285 sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Kommissoriet uploades som bilag på sagen i MED- Hovedudvalgets møderdriftsstøttesystemet. o HR Afdelingen understøtter arbejdet Centralt vil helhedsplanen, som de øvrige københavnske helhedsplaner, indgå i form den aftalte samarbejdsstruktur for boligsocialt arbejde i København. Samarbejdsstrukturen, der forventes godkendt august 2020, består af koordination 3 bydelsbestyrelser samt et bydækkende niveau under Samarbejdsforum (SAF). Bydelsbestyrelse Tingbjerg-Husum er overordnet ansvarlig for gennemførelse af den boligsociale helhedsplan for Tingbjerg-Utterslevhuse, herunder at sikre en effektiv styring og tiltaglokal koordinering. I bydelsbestyrelsen indgår repræsentanter for boligorganisationerne og de kommunale forvaltninger på centralt ledelsesniveau. De boligsociale ledere for helhedsplanerne deltager, bl.anår det er relevant. Endvidere er boligorganisationerne og de kommunale forvaltninger repræsenteret i forbindelse med uddannelseSAF (organisationsdiagram, arbejdspladsvurderingerne beskrivelse af den boligsociale organisering i København samt kommissorie for bydelsbestyrelsen er uploadet i driftsstøttesystemet). I bydelen etableres en følgegruppe for professionelle (APVet fagligt netværks- koordineringsforum), hvor lokale, kommunale ledere (fra BUF, SOF, KFF og evt. BIF), samt lederne af bydelens to boligsociale helhedsplaner mødes, som udgangspunkt 3-4 gange årligt. Formålet er at styrke det lokale boligsociale og tværfaglige samarbejde og netværk, sikre fremdrift og koordinere indsatser, aktiviteter mv., herunder sikre implementering af delaftalerne. Er der væsentlige barrierer løftes de op til bydelsbestyrelsen. Lokalt for helhedsplanen vil den etablerede politiske følgegruppe fortsætte som hidtil. Deltagerne er repræsentanter fra de tre afdelingsbestyrelser, den lokale drift, boligsocial leder samt centralt fra KAB og fsb. Her søger helhedsplanen at koordinere, hente inspiration til samt aftale rammerne for udførelse af konkrete aktiviteter. Som supplement hertil tilbyder helhedsplanen at deltage på afdelingsbestyrelsernes møder efter behov. Udover den etablerede samarbejdsstruktur arbejder de to boligsociale helhedsplaner for hhv. Husum Nord og Tingbjerg-Utterslevhuse tæt sammen både ift. planlægning og afholdelse af aktiviteter. Der er løbende en tæt koordinering på både ledelses- og medarbejderniveau ift. udvikling af helhedsplanerne, ligesom helhedsplanerne indgår i netværkssamarbejde i fsb, i Boligsocialnet, og i København i øvrigt, herunder særligt i regi af Tryghedspartnerskabet for Husum og Tingbjerg, hvor både boligorganisationer centralt, de to helhedsplaner samt Københavns Politi, SSP København og de kommunale forvaltninger er repræsenteret. I tilfælde af uoverensstemmelse og konflikter i relation til samarbejdet mellem helhedsplanen og fx en lokal, kommunal samarbejdspart, følges en model, hvor uoverensstemmelser løses tættest på de involverede som muligt. Det betyder, at uoverensstemmelsen i første omgang forsøges løst via dialog lokalt mellem parterne. Hvis der er behov for yderligere konflikthåndtering, inddrages parternes ledelse (fx boligsocial chef) og andre undersøgelserrespektive bydelsbestyrelsesmedlemmer. o ledelsen udpeger daglige arbejdsmiljøkonsulenter indenfor de enkelte forvaltningsområder, der bl.a. skal afspejle MED- strukturen, og der skal endvidere ved udpegning tages hensyn til forvaltningernes størrelse, geografi m.m. Udgangspunktet er, at der udpeges Opstår en arbejdsmiljøkonsulent pr. forvaltningsområde. o Via HR Afdelingen etableres der et mødeforum for kommunens arbejdsmiljøkonsulenter med henblik på erfaringsudveksling og input af ny viden. o arbejdsmiljørepræsentanterne deltager i MED-udvalg på alle niveauer. o Kommunens arbejdsmiljøkonsulenter holder årligt netværksmøder med arbejdsmiljørepræsentanter i egen forvaltning, for at styrke netværket mellem arbejdsmiljørepræsentanterne og give mulighed for erfaringsudveksling. o Arbejdsmiljørepræsentanterne holder sig ajour f.eks. ved at deltage i relevante kurser og temadageuløselig konflikt orienteres bydelsbestyrelsen.

Organisering. 3 stk.3 Miljøministeren er igangsætter af sektorsamarbejdet. Miljøstyrelsen delta- ger i Rammeaftalen (Lokale aftale- muligheder) I den enstrengede MED-strukturmøderne i sektorsamarbejdet og støtter sekretariatet finansielt. Miljø- styrelsen/Det Nationale Plastikcenter bidrager med juridisk og miljøfaglig viden til sektorsamarbejdet. Dansk Erhverv er sekretariat for sektorsamar- bejdet. Miljøministeriet nedsætter en styregruppe for sektorsamarbejdet og en for- mand for styregruppen. Såfremt det vurderes nødvendigt kan formanden i samarbejde med Miljøministeriet udpege en næstformand. Styregruppen skal bestå af virksomheder med tilknytning til detailsektoren og værdikæden inden for produktion, varetager alle MED-udvalg både de personalepolitiske brug, indsamling og arbejdsmiljøpolitiske forhold. Dette styrker helheden i løsningerne, specielt omkring det psykiske arbejdsmiljø, og knytter arbejdsmiljøarbejdet tæt på ledelseskompetencen. Styrkelsen og effektiviseringen behandling af arbejdsmiljøet skal desuden ske ved: o at der i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, foretages en evaluering og vurdering af, hvorvidt de metoder og aktiviteter der er anvendt i det seneste år har styrket og effektiviseret arbejdsmiljøarbejdet. Resultaterne lægges til grund for samarbejdet, herunder fokusområder og mål, for det kommende år. o koordinering af arbejdsmiljøopgaver forankres i kommunens HR Afdeling. Arbejdsmiljøkonsulenten i HR Afdelingen skal koordinere arbejdsmiljøopgaver/-indsatsområder på tværs af hele kommunen. Den daglige sikkerhedsleder deltager i MED- Hovedudvalgets møder. o HR Afdelingen understøtter arbejdet i form af koordination og tiltag, bl.a. i forbindelse med uddannelse, arbejdspladsvurderingerne (APV) og andre undersøgelser. o ledelsen udpeger daglige arbejdsmiljøkonsulenter indenfor de enkelte forvaltningsområder, der bl.a. skal afspejle MED- strukturen, og der skal endvidere ved udpegning tages hensyn til forvaltningernes størrelse, geografi m.m. Udgangspunktet er, at der udpeges en arbejdsmiljøkonsulent pr. forvaltningsområde. o Via HR Afdelingen etableres der et mødeforum for kommunens arbejdsmiljøkonsulenter med henblik på erfaringsudveksling og input af ny viden. o arbejdsmiljørepræsentanterne deltager i MED-udvalg på alle niveauer. o Kommunens arbejdsmiljøkonsulenter holder årligt netværksmøder med arbejdsmiljørepræsentanter i egen forvaltningplastik, for at styrke netværket mellem arbejdsmiljørepræsentanterne sikre en markedsnær og give mulighed målrettet gennemførsel af sektorsamarbejdet. Styregruppen nedsætter temagrupper, som understøtter sektorsamarbej- dets udpegede initiativer. Styregruppen udarbejder delmål og beslutter hvordan de kan indfries i samarbejde med Miljøstyrelsen, eventuelt igang- sætter nye initiativer, som samlet støtter op om at opnå de overordnede mål for erfaringsudvekslingsektorsamarbejdet. o Arbejdsmiljørepræsentanterne holder sig ajour f.eksStyregruppen skal løbende tage stilling til, om ambi- tionen i plastikpartnerskabet kan skærpes. ved Alle relevante virksomhedsre- præsentanter og organisationer kan deltage i temagrupperne. Der inviteres eksperter for at tilføre viden til temagruppernes arbejde. Styregruppen drøf- ter og kommenterer de konkrete løsninger for initiativerne, som temagrup- perne anbefaler. Miljøstyrelsen/Det Nationale Plastikcenter, sekretariatet og styregruppen er alle medansvarlige for udarbejdelsen af en baseline. Baseline tager ud- gangspunkt i data fra år 2018. Baseline skal som udgangspunkt være ba- seret på eksisterende data for mængden af plastik i detailsektoren, herun- der data fra Affaldsdatasystemet og relevante miljøprojekter. Styregruppen i sektorsamarbejdet vil være ansvarlige for godkendelsen af baseline. Miljøstyrelsen er ansvarlig for kvalitetssikring af relevante data for at moni- tere målene for sektorsamarbejdet, herunder også for indsamling af data fra deltagerne ifm. årsindberetningen. Miljøstyrelsen fremlægger anonymiseret data for styregruppen for en kommentering. Beslutning om og indsamling af yderlige data vil ske i et samarbejde med styregruppen i sektorsamarbejdet. Sektorsamarbejdets deltagere, anbefalinger og resultater får sin egen side på Det Nationale Plastcenters hjemmeside. Det er den enkelte deltagene virksomheds ansvar at indlevere årlig rappor- tering af relevant data, deltage i relevante kurser møder og temadage.bidrage aktivt i tema- grupperne, så mål og indsatser kan følges og opnås bedst muligt. Miljøminister, Xxx Xxxxxxxx Dato

Organisering. 3 stk.3 i Rammeaftalen (Lokale aftale- muligheder) I Parterne bag den enstrengede MED-strukturstrategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, varetager alle MED-udvalg både de personalepolitiske således at en éntydig og arbejdsmiljøpolitiske forhold. Dette styrker helheden i løsningerne, specielt omkring det psykiske arbejdsmiljø, og knytter arbejdsmiljøarbejdet tæt på ledelseskompetencen. Styrkelsen og effektiviseringen af arbejdsmiljøet skal desuden ske ved: o at der i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, foretages en evaluering og vurdering af, hvorvidt de metoder og aktiviteter der er anvendt i det seneste år har styrket og effektiviseret arbejdsmiljøarbejdet. Resultaterne lægges til grund for samarbejdet, herunder fokusområder og mål, for det kommende år. o kompetent ledelse kan sikre koordinering af arbejdsmiljøopgaver forankres i kommunens HR Afdeling. Arbejdsmiljøkonsulenten i HR Afdelingen skal koordinere arbejdsmiljøopgaver/-indsatsområder den lokale indsats og prioritere på tværs af hele kommunenalle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. Den daglige sikkerhedsleder deltager regulativets § 6, stk. 6.2. Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styregruppe for hvert indsatsområde i MED- Hovedudvalgets møder. o HR Afdelingen understøtter arbejdet den boligsociale indsats, medens det i form af koordination mindre og tiltag, bl.a. i forbindelse små indsatser ofte er tilstrækkeligt med uddannelse, arbejdspladsvurderingerne (APV) og andre undersøgelser. o ledelsen udpeger daglige arbejdsmiljøkonsulenter indenfor de enkelte forvaltningsområderén styregruppe, der bl.adækker det hele. Beskrivelsen af organiseringen skal afspejle MED- strukturensuppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. De boligsociale helhedsplaner BoligSocialt Hus, Risingplanen, Skt. Klemensparken, Korsløkken og Stærmosegården skal på sigt blive til én samlet helhedsplan. Første del af sammenlægningen er denne helhedsplan gældende for BoligSocialt Hus, Risingplanen og Skt. Klemensparken for perioden 1/6 2017 til 31/5 2021. Når Korsløkken og Stærmosegården stopper henholdsvis ved udgangen af 2018 og april 2019, vil der blive udarbejdet forslag til en helhedsplan for de to områder, såfremt det giver mening på det tidspunkt. De nye områder vil da blive synkroniseret med den eksisterende plan og organisationen justeres derefter. (Korsløkken afdeling 34+35+37 samt Ejerslykke afdeling 320 indgår i BoligSocialt Hus pr. 1/3 2019. Stærmosegården udgår pr. 30/4 2019) Organiseringen for BoligSocialt Hus består af følgende: - Bestyrelse - Leder - Medarbejdere - Lokale styregrupper Bestyrelse I januar 2016 blev der etableret en fælles bestyrelse for BoligSocialt Hus, som dækker helhedsplanerne i Rising, Skt. Klemensparken, Korsløkkeparken og Stærmosegården. Pr. 1/3 2019 omfatter bestyrelsen også Ejerslykke. Lederen af BoligSocialt Xxx er sekretær for bestyrelsen. I bestyrelsen er der repræsentanter fra Civica, Fyns Almennyttige Boligselskab, Arbejdernes Boligforening Odense, Odense Boligselskab, Fyns Politi og Odense Kommune. Boligorganisationerne (ved Civica) har det overordnede økonomiske og juridiske ansvar for helhedsplanen. Pr. 1/3 2019 vil bestyrelsen fortsat være repræsenteret af de ovenstående boligorganisationer og samarbejdspartnere. Odense Boligselskabs afdeling Stærmosegården udgår pr. 30/4 2019, men boligorganisationen har fortsat afdeling 2-Smedeløkken i Rising. Bestyrelsen har det overordnede strategiske ansvar for den samlede helhedsplan. Bestyrelsen mødes fire gange årligt. Leder af BoligSocialt Hus Lederen skal sikre fremdrift i helhedsplanen, opfyldelse af succeskriterier og entydig ledelse. Lederen af BoligSocialt Xxx har det overordnede ledelsesansvar for alle medarbejdere i helhedsplanen og refererer til bestyrelsen. Medarbejdere Pr. 1. marts 2019 Med lederen af BoligSocialt Xxx forventes der at være ni medarbejdere i helhedsplanen: - Leder af BoligSocialt Hus - Projektleder 1 - Projektleder 2 - Medarbejder 1 - Medarbejder 2 - Medarbejder 3 - Medarbejder 4 - Medarbejder 5 - Medarbejder 6 Leder af BoligSocialt Hus: Har det overordnede ledelsesansvar for samtlige medarbejdere, ansvar for at sikre fremdrift i helhedsplanen og for at sikre samarbejdet med Odense Kommune og øvrige samarbejdspartnere, sekretær for bestyrelsen. Ydermere har lederen ansvar for ad hoc projekter finansieret med eksterne midler, men som understøtter den boligsociale kerneopgave. Projektledere: Ansvar for igangsætning og drift af aktiviteter, kontakt til lokale samarbejdspartnere om konkrete aktiviteter. Projektlederne arbejder ligeledes direkte i indsatserne med konkrete aktiviteter Medarbejdere: Fem medarbejdere arbejder dedikeret med indsatsområderne Forebyggelse og Forældreansvar, Uddannelse og Beskæftigelse, Tryghed og Trivsel og Kriminalpræventiv indsats. Én medarbejder arbejder dels med analyse og kommunikation og indgår dels i arbejdet med indsatsområderne. Lokale styregrupper Tre lokale styregrupper bestående af kommunale parter, boligorganisationer og beboere følger aktiviteterne i indsatsområderne. Styregrupperne er geografisk organiseret i hhv. Rising, Skt. Klemensparken og Korsløkkeparken/Ejerslykke. Styregruppen skal sikre, at relevante parter indgår i samarbejdet som aftalt, og der den skal endvidere ved udpegning tages hensyn løbende drøfte og evt. anbefale nye aktiviteter til forvaltningernes størrelsebestyrelsen, geografi m.mså aktiviteterne på bedste vis imødekommer de udfordringer, som er i boligområdet. Udgangspunktet er, at der udpeges en arbejdsmiljøkonsulent pr. forvaltningsområde. o Via HR Afdelingen etableres der et mødeforum for kommunens arbejdsmiljøkonsulenter med henblik på erfaringsudveksling og input af ny viden. o arbejdsmiljørepræsentanterne deltager i MED-udvalg på alle niveauer. o Kommunens arbejdsmiljøkonsulenter holder årligt netværksmøder med arbejdsmiljørepræsentanter i egen forvaltning, for at styrke netværket mellem arbejdsmiljørepræsentanterne og give mulighed for erfaringsudveksling. o Arbejdsmiljørepræsentanterne holder sig ajour f.eks. ved at deltage i relevante kurser og temadageStyregrupperne mødes fire gange årligt.

Organisering. 3 stk.3 På Landsplan • Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Miljømi- nisteriet har en løbende dialog, som har til formål at sikre aftalens forløb og iværksætte partnerskabsaktiviteter, som understøtter den lokale indsats. • Der oprettes en hjemmeside med information om aftalen og dens muligheder, herunder oplysninger om, hvordan der kan søges midler til realisering af projekterne. Hjemmesiden skal virke med eksempler til inspiration for andre. På kommuneplan: • Den lokale indsats drøftes i Rammeaftalen eksisterende lokale fora (Lokale aftale- mulighederkommunale grønne råd eller lignende) I den enstrengede MED-struktur, varetager eller der kan etableres nye fora i kommunalt regi (lokale partnerskabssgrupper). • De fire parter kan alle MED-udvalg både have repræsentanter i de personalepolitiske og arbejdsmiljøpolitiske forholdlokale partnerskabsgrupper. Dette styrker helheden i løsningerne, specielt omkring det psykiske arbejdsmiljø, og knytter arbejdsmiljøarbejdet tæt på ledelseskompetencen. Styrkelsen og effektiviseringen Parterne afta- ler lokalt organiseringen af arbejdsmiljøet skal desuden ske ved: o at der i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, foretages en evaluering og vurdering af, hvorvidt de metoder og aktiviteter der er anvendt i det seneste år har styrket og effektiviseret arbejdsmiljøarbejdet. Resultaterne lægges til grund for samarbejdet, herunder fokusområder inddragelse af andre lokale borgergrup- per, virksomheder, institutioner og mål, for det kommende år. o koordinering af arbejdsmiljøopgaver forankres i kommunens HR Afdeling. Arbejdsmiljøkonsulenten i HR Afdelingen skal koordinere arbejdsmiljøopgaver/-indsatsområder på tværs af hele kommunenforeninger m.v • Den lokale partnerskabssgruppe rådgiver og vejleder om projekter. Den daglige sikkerhedsleder deltager kan aftale særlige fokusområder for fremtidige projekter, udveksle information og formidle erfaringer fra gen- nemførte projekter. • Partnerne bidrager til at inspirere lokale til at fremkomme med projekter, f.eks. på hjemme- sider, i MED- Hovedudvalgets lokalaviser, offentlige møder, netværk m.v. o HR Afdelingen understøtter arbejdet i form Der informeres offentligt om de lokale partnerskabsgruppers møder og aktiviteter, så nye projektforslag, ideer m.v. kan fremsen- des til gruppen. • Projektfinansieringen aftales af koordination og tiltagdet enkelte projekts parter, bl.aherunder hvem der skal ansø- ges. i forbindelse med uddannelse, arbejdspladsvurderingerne (APV) og andre undersøgelser. o ledelsen udpeger daglige arbejdsmiljøkonsulenter indenfor de enkelte forvaltningsområder, der bl.a. Ansøgningsproceduren skal afspejle MED- strukturenvære enkel, og der skal endvidere ved udpegning tages hensyn ubureaukratisk, jf. vejledningen på den anførte hjemmeside. Lokale borgergrupper, virksomheder, institutioner og foreninger m.v. kan søge om midler til forvaltningernes størrelse, geografi m.mprojekter. Udgangspunktet er, at der udpeges en arbejdsmiljøkonsulent pr• Miljøministeriet bidrager årligt med minimum 00- 00 xxxx. forvaltningsområdexx. o Via HR Afdelingen etableres der et mødeforum • Kommunerne kan medfinansiere projekter. • Tips- og Lottomidler til friluftslivet kan søges gennem Friluftsrådet. • Foreninger og private kan bidrage med midler og ressourcer. • De bidragende partnere bærer selv det bevillingsmæssige ansvar for kommunens arbejdsmiljøkonsulenter med henblik på erfaringsudveksling og input af ny viden. o arbejdsmiljørepræsentanterne deltager i MED-udvalg på alle niveauer. o Kommunens arbejdsmiljøkonsulenter holder årligt netværksmøder med arbejdsmiljørepræsentanter i egen forvaltning, for at styrke netværket mellem arbejdsmiljørepræsentanterne og give mulighed for erfaringsudveksling. o Arbejdsmiljørepræsentanterne holder sig ajour f.eks. ved at deltage i relevante kurser og temadagebidraget.

Organisering. 3 stk.3 Bestyrelsen for Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og post- graduat uddannelse (Kiropraktorfonden) har det overordnede ansvar for den systematiske efteruddannelse, mens NIKKB har til opgave at udmønte ordningen og udbyde en stor del af efteruddannelsesaktivi- teterne. Den systematiske efteruddannelse udgøres af de efteruddannelses- aktiviteter, der udbydes af Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), samt efteruddannelse udbudt af andre aktører, som opfylder retningslinjer for systematisk efteruddannelse. Tema- erne for den systematiske efteruddannelse skal tage udgangspunkt i Rammeaftalen (Lokale aftale- muligheder) I de fem kerneområder foreslået i afrapporteringen fra Projekt Syste- matisk Efteruddannelse: Kommunikation, Diagnostik, Patientforløb, Behandling og Ny viden. Kiropraktorfonden godkender overordnede retningslinjer for, hvornår efteruddannelsesaktivitet kan godkendes som systematisk efterud- dannelse. Retningslinjerne skal også omfatte efteruddannelsesaktivi- teter, der ikke afholdes af NIKKB. Retningslinjerne forelægges Kiropraktorfondens bestyrelse til god- kendelse på møde i efteråret 2017 og revideres efterfølgende i Kiro- praktorfondens bestyrelse ved behov. Ved mødet skal fonden samti- dig tage stilling til øvrige spørgsmål vedrørende udmøntning af mo- dellen for den enstrengede MED-struktursystematiske efteruddannelse, varetager alle MED-udvalg både herunder valg af temaer for de personalepolitiske og arbejdsmiljøpolitiske forholdkommende års efteruddannelse samt omfanget af udbud af ef- teruddannelsesstiltag i regi af XXXXX. Dette styrker helheden i løsningerne, specielt omkring det psykiske arbejdsmiljø, og knytter arbejdsmiljøarbejdet tæt på ledelseskompetencenXXXXX har herefter til opgave at administrere ordningen efter de af Kiropraktorfondens bestyrelse vedtagne retningslinjer. Styrkelsen og effektiviseringen af arbejdsmiljøet skal desuden ske ved: o at der i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, foretages Kiropraktorfonden forelægges årligt en evaluering og vurdering af, hvorvidt de metoder og aktiviteter der er anvendt i det seneste år har styrket og effektiviseret arbejdsmiljøarbejdetaf den systemati- ske efteruddannelse. Resultaterne lægges til grund for samarbejdet, herunder fokusområder og mål, for det kommende år. o koordinering af arbejdsmiljøopgaver forankres i kommunens HR Afdeling. Arbejdsmiljøkonsulenten i HR Afdelingen Evalueringen skal koordinere arbejdsmiljøopgaver/-indsatsområder på tværs af hele kommunen. Den daglige sikkerhedsleder deltager i MED- Hovedudvalgets møder. o HR Afdelingen understøtter arbejdet i form af koordination og tiltag, bl.a. indeholde oplysninger om antallet af kiropraktorer, der har deltaget i forbindelse med den systematiske efter- uddannelse, arbejdspladsvurderingerne (APV) samt varighed og andre undersøgelserfagligt indhold af efteruddannelsesak- tiviteterne. o ledelsen udpeger daglige arbejdsmiljøkonsulenter indenfor de enkelte forvaltningsområder, der bl.a. Evaluering skal afspejle MED- strukturen, og der skal endvidere ved udpegning tages hensyn til forvaltningernes størrelse, geografi m.m. Udgangspunktet er, at der udpeges en arbejdsmiljøkonsulent pr. forvaltningsområde. o Via HR Afdelingen etableres der et mødeforum for kommunens arbejdsmiljøkonsulenter med henblik på erfaringsudveksling og input af ny viden. o arbejdsmiljørepræsentanterne deltager forelægges første gang i MED-udvalg på alle niveauer. o Kommunens arbejdsmiljøkonsulenter holder årligt netværksmøder med arbejdsmiljørepræsentanter i egen forvaltning, for at styrke netværket mellem arbejdsmiljørepræsentanterne og give mulighed for erfaringsudveksling. o Arbejdsmiljørepræsentanterne holder sig ajour f.eks. ved at deltage i relevante kurser og temadageforåret 2019.

Organisering. 3 stk.3 Bestyrelsen for Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse (Kiropraktorfonden) har det overordnede ansvar for den systematiske efteruddannelse, mens KVC (tidl. NIKKB) har til opgave at udmønte ordningen og udbyde en stor del af efteruddannelsesaktiviteterne. Den systematiske efteruddannelse udgøres af de efteruddannelsesaktiviteter, der udbydes af KVC samt efteruddannelse udbudt af andre aktører, som opfylder retningslinjer for systematisk efteruddannelse. Temaerne for den systematiske efteruddannelse skal tage udgangspunkt i Rammeaftalen (Lokale aftale- muligheder) I de fem kerneområder foreslået i afrapporteringen fra Projekt Systematisk Efteruddannelse: Kommunikation, Diagnostik, Patientforløb, Behandling og Ny viden. Kiropraktorfonden godkender overordnede retningslinjer for, hvornår efteruddannelsesaktivitet kan godkendes som systematisk efteruddannelse. Retningslinjerne skal også omfatte efteruddannelsesaktiviteter, der ikke afholdes af KVC. Retningslinjerne har været forelagt Kiropraktorfondens bestyrelse til godkendelse i 2017 og revideres herefter i Kiropraktorfondens bestyrelse ved behov. Fondens bestyrelse tager stilling til øvrige spørgsmål vedrørende udmøntning af modellen for den enstrengede MED-struktursystematiske efteruddannelse, varetager alle MED-udvalg både herunder valg af temaer for de personalepolitiske og arbejdsmiljøpolitiske forholdkommende års efteruddannelse samt omfanget af udbud af efteruddannelsesstiltag i regi af KVC. Dette styrker helheden i løsningerne, specielt omkring det psykiske arbejdsmiljø, og knytter arbejdsmiljøarbejdet tæt på ledelseskompetencenKVC har til opgave at administrere ordningen efter de af Kiropraktorfondens bestyrelse vedtagne retningslinjer. Styrkelsen og effektiviseringen af arbejdsmiljøet skal desuden ske ved: o at der i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, foretages Kiropraktorfonden forelægges årligt en evaluering og vurdering af, hvorvidt de metoder og aktiviteter der er anvendt i det seneste år har styrket og effektiviseret arbejdsmiljøarbejdetaf den systematiske efteruddannelse. Resultaterne lægges til grund for samarbejdet, herunder fokusområder og mål, for det kommende år. o koordinering af arbejdsmiljøopgaver forankres i kommunens HR Afdeling. Arbejdsmiljøkonsulenten i HR Afdelingen Evalueringen skal koordinere arbejdsmiljøopgaver/-indsatsområder på tværs af hele kommunen. Den daglige sikkerhedsleder deltager i MED- Hovedudvalgets møder. o HR Afdelingen understøtter arbejdet i form af koordination og tiltag, bl.a. i forbindelse med uddannelse, arbejdspladsvurderingerne (APV) og andre undersøgelser. o ledelsen udpeger daglige arbejdsmiljøkonsulenter indenfor de enkelte forvaltningsområderindeholde oplysninger om antallet af kiropraktorer, der bl.a. skal afspejle MED- strukturenhar deltaget i den systematiske efteruddannelse, samt varighed og der skal endvidere ved udpegning tages hensyn til forvaltningernes størrelse, geografi m.m. Udgangspunktet er, at der udpeges en arbejdsmiljøkonsulent pr. forvaltningsområde. o Via HR Afdelingen etableres der et mødeforum for kommunens arbejdsmiljøkonsulenter med henblik på erfaringsudveksling og input fagligt indhold af ny viden. o arbejdsmiljørepræsentanterne deltager i MED-udvalg på alle niveauer. o Kommunens arbejdsmiljøkonsulenter holder årligt netværksmøder med arbejdsmiljørepræsentanter i egen forvaltning, for at styrke netværket mellem arbejdsmiljørepræsentanterne og give mulighed for erfaringsudveksling. o Arbejdsmiljørepræsentanterne holder sig ajour f.eks. ved at deltage i relevante kurser og temadageefteruddannelsesaktiviteterne.