Arbejdstilrettelæggelse. Der planlægges for den enkelte medarbejder med en daglig arbejdstid på 9 1/4 time.
Arbejdstilrettelæggelse. Den længste daglige arbejdstid må ikke overstige 9 timer. Med tilslutning fra de berørte medarbejdere kan den længste arbejdstid i et døgn dog gå op til 10 timer.
Arbejdstilrettelæggelse. Regionerne skal sikre god varetagelse af de regionale opgaver. Det kræver, at de rette kompetencer er til stede, når borger og patient har behov for det. Arbejdstilrettelæggelsen er en balance mellem hensynet til dels tilstedeværelse af medarbejdere med de rette kompetencer, dels medarbejdernes mulighed for indflydelse på egen arbejdstid. Ligesom det er en balance mellem hensynet til den enkelte medarbejders ønsker, f.eks. i et livsfaseperspektiv, samt medarbejdergruppen som helhed. God arbejdstilrettelæggelse forener medarbejderens og regionens ønsker om fleksibilitet. Arbejdstilrettelæggelsen er på alle regionale arbejdspladser en proces med gensidighed. Både gensidighed ift. hensyn til den enkelte medarbejder og opgavevaretagelsen og gensidighed i forhold til den enkelte og helheden. Regionerne er i vidt omfang 24/7 arbejdspladser, hvor vagter og arbejde foregår hele døgnet. Det er derfor en hovedprioritet at sikre, at medarbejdere med de rette kompetencer er til stede på rette tid og sted. Det gælder både i forhold til det planlagte, og når der er behov for ændringer. Dette skal ske med hensyntagen til medarbejdernes ønsker, f.eks. i et livsfaseperspektiv. Vagtplanlægning skal så vidt muligt tage hensyn til borgernes og patienternes behov og medarbejdernes ønsker, f.eks. i et livsfaseperspektiv. Vagtplanlægning i god tid, forudsigelighed og mulighed for at påvirke egne arbejdstider er vigtige elementer. God vagtplanlægning spiller derfor også en central rolle i forhold til at sikre et godt arbejdsmiljø, gode arbejdsformer og god anvendelse af de økonomiske ressourcer. Vi vil som parter, både centralt og lokalt, derfor arbejde med følgende indsatsområder: • Dialog om arbejdstilrettelæggelse skal ske løbende og efter behov. • Arbejdstilrettelæggelsen sker, så de rette medarbejdere og kompetencer er til stede på rette tid og sted. • Arbejdstilrettelæggelsen sker i dialog med medarbejderne og på en måde, hvor medarbejderne har indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen. • Der arbejdes med at skabe fleksible arbejdsrammer, herunder i et livsfaseperspektiv. • Der arbejdes med at sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer, gennem kompetenceudvikling, herunder introduktion. • Der arbejdes med fordeling af vagtarbejdet, herunder fastlæggelse af mål og principper for fordelingen. • Fordelingen af vagtarbejder skal ske under hensyntagen til faglige, arbejdsmiljømæssige og helbredsmæssige hensyn. • Vagter uden for dagarbejdstid skal fordeles blandt flest muligt...
Arbejdstilrettelæggelse. For at understøtte det regionale/lokale arbejde inden for indsatsområdet Arbejdstilrettelæggelse vil der blive etableret et projekt bl.a. orienteret mod at yde støtte til ekspertbistand eller lignende i forbindelse med gennemførelse af konkrete forsøgs- og udviklingsaktiviteter samt understøtte videndeling og spredning af regionale erfaringer med konkrete forsøgs- og udviklingsaktiviteter og nytænkning inden for de nævnte indsatsområder.
Arbejdstilrettelæggelse. Medarbejdere søges så vidt muligt fuldtidsbeskæftiget i det omfang, det er mu- ligt under hensyntagen til optimal driftstilrettelæggelse.
Arbejdstilrettelæggelse. 2. GÆLDENDE REGLER
1. Lov om arbejdsmiljø, jf. §§ 50-58
2. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af den 23-05-2002 om hvileperioder og fridøgn m.v.
3. Aftale om hviletid og fridøgn
4. Aftale af den 15. juni 1995 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden
5. Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler
6. Aftale om konvertering til årligt ulempetillæg Aftale om hviletid og fridøgn er indgået pr. 1.4.2003 og er fortsat gældende. Aftalen fornyes ikke løbende i lighed med overenskomsterne. Aftalen er indgået med hjemmel i Bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn og er, da der er tale om arbejdsmiljøbestemmelser, godkendt af Arbejdstilsynet. Organisationerne har udarbejdet en kommenteret udgave af Hviletidsaftalen. Se Bilag 5
Arbejdstilrettelæggelse. 2. GÆLDENDE REGLER Ved tilrettelæggelse af arbejdet er der ud over denne arbejdstidsaftale andre regler, som regulerer arbejdstiden, herunder:
1. Lov om arbejdsmiljø, jf. §§ 50-58 (Regionernes OK-samling 11.10.01).1 1 Regionernes OK-samling benævnes fremover OK.
2. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af den 23-05-2002 om hvileperi- oder og fridøgn mv. (OK 11.10.02).
3. Aftale om hviletid og fridøgn (OK 11.10.10).
4. Aftale af den 15. juni 1995 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (OK 11.05.0).
5. Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler (OK 11.05.02).
6. Aftale om konvertering af ulempetillæg (OK 11.17.1).
Arbejdstilrettelæggelse. Skolens ledelse fastsætter efter drøftelse med lærerne og tillidsrepræsentan- ten(erne) principper for arbejdstilrettelæggelsen, jf. bilag B om retningslinier for principper om arbejdstilrettelæggelse.
Arbejdstilrettelæggelse. Stk. 1. Arbejdet kan tilrettelægges på følgende måder:
a) normaltjeneste,
b) vagt på tjenestestedet og
c) tjeneste som a) eller b) med efterfølgende vagt uden for tjenestestedet. Arbejdstidens fordeling på ugens dage sker efter forudgående drøftelser med afdelingens læger og fastsættes af den afdeling eller lignende, der er bemyndiget hertil, under hensyntagen til arbejdsgangen. Der skal foreligge en plan over normaltjenester, vagt på tjenestestedet, vagt uden for tjenestestedet og ugentlige fridage mindst 4 uger forud. Ændring af den enkelte tjenestes beliggenhed inden for en 4-ugers periode forud for tjenestens afvikling kan kun finde sted i ganske særlige tilfælde (f.eks. sygdom). Det forudsættes, at lægen orienteres forud for ændringen.
Stk. 2. Orientering om afspadsering skal gives senest 48 timer før påbegyndelsen af sidste tjeneste inden afspadseringen. Afspadsering, som afvikles for at overholde hviletidsforhold i henhold til Lagtingslov om ”arbeiðsumhvørvi” nr. 18 fra 8. mai 2008, er ikke omfattet af bestemmelsen.
Stk. 3. Ved ændring i vagtformen gives et varsel på 3 måneder.
Stk. 4. Praksisreservelægens arbejde tilrettelægges efter bestemmelse af den alment praktiserende læge i form af konsultation, sygebesøg og vagtarbejde m.v. Den væsentligste del af praksisreservelægens arbejdstid lægges inden for det tidsrum, der i sygekasseoverenskomsten betragtes som dagarbejdstid, herunder aftenkonsultationer. Praksisreservelægen skal så vidt muligt deltage i vagtarbejde. Praksisreservelægen kan deltage i op til 10 vagter i alt, idet der højst kan være 4 vagter på 1 måned. Vagterne placeres fortrinsvis på ugens 5 første hverdage.
Arbejdstilrettelæggelse. 2. GÆLDENDE AFTALER Ved tilrettelæggelse af arbejdet er der ud over denne arbejdstidsaftale andre regler, som regulerer arbejdstiden, herunder:
1. Lov om arbejdsmiljø, jf. §§ 50-58 (OK 11.10.01)
2. Beskæftigelsesministerens bekendtgørelse nr. 324 af den 23-05-2002 som ændret ved bekendtgørelse nr. 611 af den 25-06-2003 om hvileperioder og fridøgn mv. (OK 11.10.02)
3. Aftale af den 01-07-1981 om hviletid og fridøgn (OK 11.10.11.)
4. Aftale af den 15-06-1995 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (OK 11.05.0)
5. Rammeaftale om decentrale arbejdstidsregler (OK 11.05.02)