Kompetencefonden eksempelklausuler

Kompetencefonden. Parterne er enige om at oprette en ny fond, hvor der afsættes 172 mio. kr. i overenskomstperi- oden. I fonden kan statens medarbejdere søge midler til individuel kompetencegivende kompe- tenceudvikling. Fondsmidlerne finansieres af overenskomstrammen. Midlerne i fonden underopdeles i fire fondsområder. Et for hver af de fire centralorganisatio- ner: 1) OAO, 2) CO10, 3) LC og 4) AC, hvor der kan søges midler til individuel kompetence- udvikling. Ansøgninger fra flere personer, der søger den samme aktivitet, kan indsendes som en samlet ansøgning. Fondens midler fordeles forholdsmæssigt til fondsområderne efter centralor- ganisationens lønsum. Der defineres en række rammekriterier for ansøgninger til Kompetencefonden, der konkretise- res for det enkelte fondsområde. Midlerne fra fonden tildeles alene ansøgninger, hvor der er en arbejdsgivermedfinansiering, samt en underskrift fra medarbejder og nærmeste personaleleder. Midlerne fra fonden er et supplement til de økonomiske midler, der allerede anvendes af statens arbejdspladser til kompetenceudvikling. Derfor er medarbejderudviklingssamtaler og udvik- lingsplaner det naturlige udgangspunkt for ansøgningerne. Der kan ansøges om støtte til: • Uddannelses- og kursusgebyr (ex moms) • Materialer • Transport og ophold Parterne udarbejder inden udgangen af 2018 en aftale, der uddyber Kompetencefondens virke. Parterne er enige om at omlægge opgavesammensætningen i det partsfælles Kompetencesekre- tariat. Kompetencesekretariatet varetager administrationen af Kompetencefonden samt bistår statens arbejdspladser med rådgivning inden for kompetenceudvikling. Der videreføres årligt en nettoudgiftsbevilling til Kompetencesekretariatet svarende til 19 mio. i 2018. Kompetencesekre- tariatets nettoudgiftsbevilling finansieres af overenskomstrammen. Kompetencesekretariatet har følgende opgaver:
Sample 1Sample 2Sample 3See All (7)
Kompetencefonden. Parterne er enige om, at der udbydes 1 temadag pr. år, med henblik på at få større fokus på kompetenceudvikling. København, den 25. marts 2014 For Kooperationen: For HK Privat: Xxxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx
Sample 1Sample 2See All (4)
Kompetencefonden. Fondens formål er at understøtte udviklingen af medarbejdernes kompetencer for at beva- re og styrke disses beskæftigelsesmuligheder. Det er ligeledes fondens formål at yde tilskud til medarbejdernes selvvalgte kompetence- udvikling. I tillæg hertil er det også fondens formål at yde tilskud til aftalt uddannelse, der er fastlagt i en konkret aftale mellem det enkelte rederi og medarbejderen. Parterne er enige om, at indbetaling skal ske til en samlet/fælles kompetenceudviklings- fond i regi af rederiorganisationerne, såfremt en sådan oprettes. Alternativt skal beløbet indbetales til en mellem parterne etableret kompetenceudviklingsfond. Parterne er enige om, at bidraget til den mellem parterne etablerede kompetenceudvik- lingsfond udgør kr. 520 kr. pr. år pr. fuldtidsansat medarbejder omfattet af parternes over- enskomst. Parterne er enige om, at det særlige bidrag pr. arbejdstime (160 timer pr måned) til den eksisterende Kompetenceudviklingsfond forøges med kr. 0,05 til i alt kr. 0,20 pr. 1. marts 2017, og yderligere kr. 0,05 til i alt kr. 0,25 pr. 1. marts 2018. Det særlige bidrag opkræves sammen med det bidrag til kompetenceudviklingsfonden, der i forvejen betales, men beløbet holdes separat således, at beløbet ved regnskabsårets afslutning kan tilbageføres ligeligt til overenskomstparterne i fald midlerne ikke er for- brugt. For deltidsansatte indbetales pro rata. Der betales ikke bidrag for løsarbejdere/reserver. Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannelsesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtelser eller forpligtelser i øvrigt for overenskomstpar- terne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfalder nærværende aftale.
Sample 1
Kompetencefonden. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner § 20. Efterindtægt 39 § 21. Opsigelse 39 § 22. Afskedigelsesprocedure 39 § 23. Flyttegodtgørelse 42 § 24. Funktionærbolig 42 § 25. Praktikantordning 42 § 26. Overgangsordning for allerede ansatte 42 § 27. Særbestemmelser 44 § 28. Hovedaftale 44 § 29. Ikrafttrædelses- og opsigelsesbestemmelser 44
Sample 1
Kompetencefonden. 2014 Generelle bemærkninger 5 Ikrafttræden 5 § 1. Indledning 7 § 2. Økonomisk ramme 7 § 3. Formål 7 § 4. Anvendelsesområde 7 § 5. Udvalg 8 § 6. Ikrafttræden og opsigelse 8 Finansministeriet har til brug for statens arbejdspladser udarbejdet vedlagte aftale, hvor ændringerne er indarbejdet i den hidtil gældende aftales tekst eller omtalt i cirkulærebemærkningerne.
Sample 1
Kompetencefonden. BUPL driver sammen med en række andre organisa- tioner og KL Den Kommunale Kompetencefond. Kom- petencefonden kan give økonomisk støtte, hvis du del- tager i fagspecifikke kurser eller i videreuddannelse på akademi-, diplom-, master- og kandidatniveau eller dele heraf på universiteter, professionshøjskoler eller lignen- de. Den økonomiske støtte kan for den enkelte være op til 25.000 kr. pr år. Støtten dækker vikarudgifter og kursusafgifter. Arbejdspladsen skal minimum finansiere, hvad der svarer til 20 procent af det ansøgte beløb. Du beslutter selv, hvilken form for efter- eller videreud- dannelse du ønsker at deltage i. Ansøgningen til kom- petencefonden skal underskrives af dig selv, institutio- nens leder og institutionens tillidsrepræsentant eller en repræsentant for BUPL, hvis der ikke er en tillidsrepræ- sentant på arbejdspladsen.‌‌‌‌ Ansøgning sker elektronisk på denkommunalekompe- xxxxxxxxx.xx. Du kan også læse om kompetencefon- den på xxxx.xx
Sample 1
Kompetencefonden. De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og centralorganisa- tionerne om Kompetencefonden, for tiden Fmst. Cirk. 8/6 2011 (Xxxxx.xx. 025-11).
Sample 1
Kompetencefonden. Det er aftalt at der afsættes midler kompetencefonden.
Sample 1

Related to Kompetencefonden

  • Kompetenceudvikling Kvalifikationer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges. Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og vide- reuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand gennem det daglige arbejde og baseret på et samspil mellem teori og praksis. Job- og kompetence- udvikling relaterer sig til både medarbejdernes nuværende og fremtidige ar- bejdsliv. Kompetenceudviklingen kan tage sigte på udvikling og vedligeholdelse af så- vel specifikke kompetencer som på mere almene kvalifikationer og personlig udvikling. Kompetenceudviklingen bør ske ved brug af et varieret udbud og metoder, herunder interne/eksterne kursus- og uddannelsesaktiviteter og gen- nem læring i jobbet, f.eks. via sidemandsoplæring, supervision, jobbytte/- ro- tation og faglige netværk. Som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdes en skriftlig ud- viklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompeten- ceudvikling og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det anbefales, at der afholdes en medarbejderudviklingssamtale umiddelbart efter en medarbejders tilbagevenden til arbejdspladsen efter længere tids fra- vær f.eks. i forbindelse med barsel. Der kan som hjælp til at udmønte institutionernes kompetencestrategi udar- bejdes udviklingsplaner for afdelinger, teams, medarbejdergrupper eller lig- nende. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gen- nemføres, således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceud- vikling, og medarbejderen arbejder på at nå de beskrevne mål i udviklingspla- nen. Uddannelse og anden uddannelsesaktivitet gennemføres normalt i arbejdsti- den. Omkostninger, der følger af deltagelse i uddannelse, afholdes af arbejds- giveren. Samarbejdsudvalget (SU/MIO) skal med udgangspunkt i en vurdering af ar- bejdspladsens strategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling

  • Kompetence Bestemmelserne i denne paragraf kan ikke fraviges.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Aarhus Universitet gennemfører med finansiering fra eksterne midler, herunder fra MFVMs Miljøstøtte til Arktis, og i samarbejde med andre universiteter en række arktiske overvågnings-, moniterings-, og rapporteringsopgaver inkl. den relaterede metodeudvikling. Disse aktiviteter kan være finansielt understøttet af rammeaftalens pulje til forskningsunderstøttelse. En stor del af dataindsamlingen er knyttet til forskningsstationerne i Zackenberg (Nordøstgrønland), Nuuk (Vestgrønland) og Villum Research Station (Nordøstgrønland) og de overvågningspro- grammer, som gennemføres i regi af Arktisk Råd, dvs. AMAP og CAFF/CBMP. Aarhus Universitet gennemfører forskning, som sikrer den nødvendige viden til at kunne råd- give MFVM om miljø- og naturforhold i den danske del af Arktis, herunder også viden som understøtter Aarhus Universitets opgaver for Grønlands Selvstyre relateret til råstofsektoren. Forskningen omfatter bl.a.: • Videnopbygning indenfor arktiske terrestriske habitater og økosystemer (inklusiv viden om migrerende dyrearter, rødlistearter, invasive arter og biodiversitet generelt) • Videnopbygning indenfor marine habitater og økosystemer, inklusiv makroalger (samfund, høst og dyrkning) og bunddyr samt marint affald) • Identifikation af særligt vigtige områder og deres sårbarhed overfor specifikke aktiviteter og forureninger • Metodeudvikling til natur- og miljøovervågning i såvel det marine som det terrestriske miljø i Arktis. • Videnopbygning i relation til skæbne og effekter af miljøfarlige stoffer (tungmetaller (kvik- sølv), POP’er, sod samt emerging contaminants m.m.), i de arktiske fødekæder og økosy- stemer, herunder videnopbygning og modellering ift. transport og afsætning (deposition) Mange af ovenstående aktiviteter danner et grundlag for videnopbygning relateret til klimaæn- dringer (samspillet mellem klimatiske faktorer og fysiske, kemiske og biologiske processer herunder påvirkning af niveauer, lagring, frigørelse, transport m.v. af forurenende stoffer) – se indsatsområdet ”Arktisk klima”.

  • Dækningsomfang Selskabet samtykker til at betale forsikrede person de ydelser, der er nævnt i forsikringsbeviset (nærmere angivet i forsikringsvilk˚arene), i tilfælde af at den forsikrede person: 1. dør inden for tolv (12) m˚aneder efter og som resultat af en ulykke. Hvis der er en dødsfaldsdækning fremg˚ar beløbet i policen. 2. invalideres efter og som resultat af en ulykke Hvis ulykken er direkte ˚arsag til den forsikredes død inden for et ˚ar efter ulykkesdagen betales dødsfalds- dækningen med fradrag af eventuelt udbetalt invaliditetserstatning. Invaliditetserstatningen betales ud fra den aftalte invaliditetssum, og udbetales altid i form af en engangsydelse. Forsikringssummen og m´engraden danner grundlag for beregningen af invaliditetserstatningen. Dækningen starter fra den m´engrad som er fastlagt i forsikringsbeviset.

  • Indberetning til kreditoplysningsbureau Hvis der er afsagt dom over kortholder/kontoholder for manglende betaling, eller første fogedrets møde har været afholdt, kan kortholders/kontoholders navn og adresse blive indberettet til Experian Information Solutions (tidligere RKI – Ribers Kreditinformation) og evt. andre kreditoplysningsbureauer.

  • Underretning om brud på persondatasikkerheden 1. Databehandleren underretter uden unødig forsinkelse den dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den dataansvarlige skal om muligt ske senest 24 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer. 2. I overensstemmelse med denne aftales afsnit 10.2., litra b, skal databehandleren - under hensynstagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for denne – bistå den dataansvarlige med at foretage anmeldelse af bruddet til tilsynsmyndigheden. Det kan betyde, at databehandleren bl.a. skal hjælpe med at tilvejebringe nedenstående oplysninger, som efter databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 3, skal fremgå af den dataansvarliges anmeldelse til tilsynsmyndigheden: a. Karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder, hvis det er muligt, kategorierne og det omtrentlige antal berørte registrerede samt kategorierne og det omtrentlige antal berørte registreringer af personoplysninger b. Sandsynlige konsekvenser af bruddet på persondatasikkerheden c. Foranstaltninger, som er truffet eller foreslås truffet for at håndtere bruddet på persondatasikkerheden, herunder hvis det er relevant, foranstaltninger for at begrænse dets mulige skadevirkninger

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 11. marts 2019.

  • Omfang Følgende vilkår og betingelser gælder for alle bestillinger, der afgives via vores onlinebutik.

  • Deltidsbeskæftigelse Stk. 1 Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse. Stk. 2 Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en aftalt gennemsnitlig arbejdstid på mindre end 37 timer/uge ved alminde- ligt dagarbejde, forskudt arbejdstid og skifteholdenes dagarbejde (34 timer/uge ved skifteholdenes aften- og natarbejde), i øvrigt følges bestemmelsen i § 9, stk. 1. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 8 timer. For personer, hvor deltidsarbejdet er underordnet den pågældendes hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lig- nende, er der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Stk. 3 Virksomhederne kan ikke afskedige fuldtidsbeskæftigede og i stedet for disse medarbejdere ansætte deltidsbeskæftigede. Det betragtes i øvrigt som usagligt, såfremt en medarbejder afskediges, fordi denne har afslået at arbejde på deltid, eller fordi medarbejde- ren har anmodet om at arbejde på deltid. Stk. 4 Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de alminde- ligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de deltidsbeskæftigede nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale. Stk. 5 Reglerne i § 9, stk. 2, § 12, § 14 og § 15 anvendes ved fastlæggelse af varierende ugentlig arbejdstid, flextid, forskudt arbejdstid og skiftehold. Stk. 6 Parterne er enige om det naturlige i, at de deltidsbeskæftigede medarbejdere er medlemmer af samme faglige organisation som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere. Stk. 7 Parterne er endvidere enige om, at overarbejde i forbindelse med deltidsbeskæftigelse kun undtagelsesvis bør finde sted. Stk. 8 Parterne er omfattet af organisationsaftale af 22. januar 2000 om implementering af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået mel- lem UNICE, CEEP og EFS.

  • Kontaktpersoner Operatøren skal sikre, at alle beboere tildeles en primær og sekundær kontaktperson.