Kompetencefonden eksempelklausuler

Kompetencefonden. Parterne er enige om at oprette en ny fond, hvor der afsættes 172 mio. kr. i overenskomstperi- oden. I fonden kan statens medarbejdere søge midler til individuel kompetencegivende kompe- tenceudvikling. Fondsmidlerne finansieres af overenskomstrammen. Midlerne i fonden underopdeles i fire fondsområder. Et for hver af de fire centralorganisatio- ner: 1) OAO, 2) CO10, 3) LC og 4) AC, hvor der kan søges midler til individuel kompetence- udvikling. Ansøgninger fra flere personer, der søger den samme aktivitet, kan indsendes som en samlet ansøgning. Fondens midler fordeles forholdsmæssigt til fondsområderne efter centralor- ganisationens lønsum. Der defineres en række rammekriterier for ansøgninger til Kompetencefonden, der konkretise- res for det enkelte fondsområde. Midlerne fra fonden tildeles alene ansøgninger, hvor der er en arbejdsgivermedfinansiering, samt en underskrift fra medarbejder og nærmeste personaleleder. Midlerne fra fonden er et supplement til de økonomiske midler, der allerede anvendes af statens arbejdspladser til kompetenceudvikling. Derfor er medarbejderudviklingssamtaler og udvik- lingsplaner det naturlige udgangspunkt for ansøgningerne. Der kan ansøges om støtte til: • Uddannelses- og kursusgebyr (ex moms) • Materialer • Transport og ophold Parterne udarbejder inden udgangen af 2018 en aftale, der uddyber Kompetencefondens virke. Parterne er enige om at omlægge opgavesammensætningen i det partsfælles Kompetencesekre- tariat. Kompetencesekretariatet varetager administrationen af Kompetencefonden samt bistår statens arbejdspladser med rådgivning inden for kompetenceudvikling. Der videreføres årligt en nettoudgiftsbevilling til Kompetencesekretariatet svarende til 19 mio. i 2018. Kompetencesekre- tariatets nettoudgiftsbevilling finansieres af overenskomstrammen. Kompetencesekretariatet har følgende opgaver:
Sample 1Sample 2Sample 3See All (5)
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Kompetencefonden. Parterne er enige om, at der udbydes 1 temadag pr. år, med henblik på at få større fokus på kompetenceudvikling. København, den 25. marts 2014 For Kooperationen: For HK Privat: Xxxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx
Sample 1Sample 2See All (4)
Kompetencefonden. Parterne er enige om, at der i overenskomstperioden etableres en kompetenceudviklingsfond for ansatte under overenskomsterne mellem HK Privat og Færgerederierne (DIS og DAS). Fondens formål er at understøtte udviklingen af medarbejdernes kompetencer for at bevare og styrke disses beskæftigelsesmuligheder. Det er ligeledes fondens formål at yde tilskud til medarbejdernes selvvalgte kompetenceudvikling. I tillæg hertil er det også fondens formål at yde tilskud til aftalt uddannelse, der er fastlagt i en konkret aftale mellem det enkelte rederi og medarbejderen. Parterne er enige om, at indbetaling skal ske til en samlet/fælles kompetenceudviklingsfond i regi af rederiorganisationerne, såfremt en sådan oprettes. Alternativt skal beløbet indbetales til en mellem parterne etableret kompetenceudviklingsfond. Der indbetales et beløb på 520 kr. pr. år pr. fuldtidsansat medarbejder omfattet af parternes overenskomster. Parterne er enige om, at det særlige bidrag pr. arbejdstime (160 timer pr. måned), til den eksisterende Kompetenceudviklingsfond forøges med kr. 0,05 til i alt kr. 0,30 pr. 1. marts 2020, Det særlige bidrag opkræves sammen med det bidrag til Kompetenceudviklingsfonden, der i forvejen betales, men beløbet holdes separat således, at beløbet ved regnskabsårets afslutning kan tilbageføres ligeligt til overenskomstparterne i fald midlerne ikke er forbrugt. For deltidsansatte indbetales pro rata. Der betales ikke bidrag for løsarbejdere/reserver. Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannelsesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtelser eller forpligtelser i øvrigt for overenskomstparterne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfalder nærværende aftale.
Sample 1Sample 2See All (4)
Kompetencefonden. 15. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner § 20. Efterindtægt 39 § 21. Opsigelse 39 § 22. Afskedigelsesprocedure 39 § 23. Flyttegodtgørelse 42 § 24. Funktionærbolig 42 § 25. Praktikantordning 42 § 26. Overgangsordning for allerede ansatte 42 § 27. Særbestemmelser 44 § 28. Hovedaftale 44 § 29. Ikrafttrædelses- og opsigelsesbestemmelser 44
Sample 1
Kompetencefonden. 22. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling i statens institutioner § 16. Efterindtægt 22 § 17. Opsigelse 22 § 18. Afskedigelsesprocedure 23 § 19. Flyttegodtgørelse 26 § 20. Funktionærbolig 26 § 21. Arbejdstøj 26
Sample 1
Kompetencefonden. Parterne er enige om, at der i overenskomstperioden etableres en kompetenceudviklingsfond for ansatte under overenskomsterne mellem HK/PRIVAT og Færgerederierne (DIS og DAS). Fondens formål er at understøtte udviklingen af medarbejdernes kompetencer for at bevare og styrke disses beskæftigelsesmuligheder. Det er ligeledes fondens formål at yde tilskud til medarbejdernes selvvalgte kompetenceudvikling. I tillæg hertil er det også fondens formål at yde tilskud til aftalt uddannelse, der er fastlagt i en konkret aftale mellem det enkelte rederi og medarbejderen. Parterne er enige om, at indbetaling skal ske til en samlet/fælles kompetenceudviklingsfond i regi af rederiorganisationerne, såfremt en sådan oprettes. Alternativt skal beløbet indbetales til en mellem parterne etableret kompetenceudviklingsfond. Der indbetales et beløb på 520 kr. pr. år pr. fuldtidsansat medarbejder omfattet af parternes overenskomster. Parterne er enige om, at det særlige bidrag pr. arbejdstime (160 timer pr. måned), til den eksisterende Kompetenceudviklingsfond forøges med kr. 0,05 til i alt kr. 0,20 pr. 1. marts 2017, og yderligere kr. 0,05 til i alt kr. 0,25 pr. 1. marts 2018. Det særlige bidrag opkræves sammen med det bidrag til Kompetenceudviklingsfonden, der i forvejen betales, men beløbet holdes separat således, at beløbet ved regnskabsårets afslutning kan tilbageføres ligeligt til overenskomstparterne i fald midlerne ikke er forbrugt. For deltidsansatte indbetales pro rata. Der betales ikke bidrag for løsarbejdere/reserver. Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannelsesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtelser eller forpligtelser i øvrigt for overenskomstparterne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfalder nærværende aftale. Ved behandling af uoverensstemmelser mellem parterne vedrørende overenskomstens forståelse henvises til “Norm for regler for behandling af faglig strid”. Se protokollat om behandling af tvistigheder.
Sample 1
Kompetencefonden. BUPL driver sammen med en række andre organisa- tioner og KL Den Kommunale Kompetencefond. Kom- petencefonden kan give økonomisk støtte, hvis du del- tager i fagspecifikke kurser eller i videreuddannelse på akademi-, diplom-, master- og kandidatniveau eller dele heraf på universiteter, professionshøjskoler eller lignen- de. Den økonomiske støtte kan for den enkelte være op til 25.000 kr. pr år. Støtten dækker vikarudgifter og kursusafgifter. Arbejdspladsen skal minimum finansiere, hvad der svarer til 20 procent af det ansøgte beløb. Du beslutter selv, hvilken form for efter- eller videreud- dannelse du ønsker at deltage i. Ansøgningen til kom- petencefonden skal underskrives af dig selv, institutio- nens leder og institutionens tillidsrepræsentant eller en repræsentant for BUPL, hvis der ikke er en tillidsrepræ- sentant på arbejdspladsen.‌‌‌‌ Ansøgning sker elektronisk på denkommunalekompe- xxxxxxxxx.xx. Du kan også læse om kompetencefon- den på xxxx.xx
Sample 1

Related to Kompetencefonden

  • Kompetenceudvikling Kvalifikationer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges. Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og vide- reuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand gennem det daglige arbejde og baseret på et samspil mellem teori og praksis. Job- og kompetence- udvikling relaterer sig til både medarbejdernes nuværende og fremtidige ar- bejdsliv. Kompetenceudviklingen kan tage sigte på udvikling og vedligeholdelse af så- vel specifikke kompetencer som på mere almene kvalifikationer og personlig udvikling. Kompetenceudviklingen bør ske ved brug af et varieret udbud og metoder, herunder interne/eksterne kursus- og uddannelsesaktiviteter og gen- nem læring i jobbet, f.eks. via sidemandsoplæring, supervision, jobbytte/- ro- tation og faglige netværk. Som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdes en skriftlig ud- viklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompeten- ceudvikling og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene. Det anbefales, at der afholdes en medarbejderudviklingssamtale umiddelbart efter en medarbejders tilbagevenden til arbejdspladsen efter længere tids fra- vær f.eks. i forbindelse med barsel. Der kan som hjælp til at udmønte institutionernes kompetencestrategi udar- bejdes udviklingsplaner for afdelinger, teams, medarbejdergrupper eller lig- nende. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gen- nemføres, således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceud- vikling, og medarbejderen arbejder på at nå de beskrevne mål i udviklingspla- nen. Uddannelse og anden uddannelsesaktivitet gennemføres normalt i arbejdsti- den. Omkostninger, der følger af deltagelse i uddannelse, afholdes af arbejds- giveren. Samarbejdsudvalget (SU/MIO) skal med udgangspunkt i en vurdering af ar- bejdspladsens strategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling

  • Kompetence MEDindflydelse og MEDbestemmelse udøves inden for det kompetenceområde, som ledelsen har med hensyn til arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold. Hvis der opstår tvivl om rækkevidden af ledelseskompetencen, skal ledelsen klargøre grænserne herfor.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

  • Underretning om brud på persondatasikkerheden 1. Databehandleren underretter uden unødig forsinkelse den dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den dataansvarlige skal om muligt ske senest 48 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer.

  • Omfang Følgende vilkår og betingelser gælder for alle bestillinger, der afgives via vores onlinebutik.

  • Deltidsbeskæftigelse Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge indgås forud aftale mellem ansættelsesmyndigheden og organisationen.

  • Kontaktpersoner Operatøren skal sikre, at alle beboere tildeles en primær og sekundær kontaktperson.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.

  • Kontanterstatning Vi udbetaler kontanterstatning hvis • reparation af bilen efter vores skøn ikke kan betale sig, • skadens omfang gør, at reparationsudgifterne medfører, at vi skal tilbyde en kontanterstatning jfr. de regler myndighederne har fastsat herfor, • bilen bliver stjålet og den ikke er fundet inden 4 uger efter, at tyveriet er anmeldt til politiet og vi har modtaget skadeanmeldelse. Erstatningen fastsættes til det beløb en bil af samme fabrikat, model, variant (type), årgang og stand samt ekstra udstyr, vil kunne købes for mod en kontant betaling. Vi kan også udbetale kontanterstatning til mindre partielle skader hvis vi vurderer, reservedele ikke kan skaffes eller det vil tage for lang tid at skaffe dem eller skaden er begrænset og ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko. Afmonteret og ikke-fastmonteret tilbehør og udstyr, vinter- og sommerdæk, reservedele samt værktøj, fastsættes efter reglerne i afsnit 8.3. Genlevering Når der er udbetalt kontanterstatning, tilhører bilen os.

  • Generalforsamlingen § 8. § 9. § 10.