Common use of Indledning Clause in Contracts

Indledning. Fra 1. januar 2017 blev det gældende, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejer.

Indledning. Fra 1Denne aftale er en revision af samarbejdsaftalen Vilkår for Frederiksberg Kommu- nens økonomiske bidrag til Frederiksberg Experience af 2. januar 2017 blev oktober 2012. Omfanget af arrangementer, der forventes afholdt er uændret i forhold til den hidtidige afta- le, men der er ændringer i forhold til bemandingen af opgaveløsningen samt i for- hold til hyppigheden af evalueringsmøderne samt muligheden for at opsige aftalen. Med indgåelse af denne aftale bortfalder samarbejdsaftalen af 2. oktober 2012 og dermed også Aftale om udlån af medarbejder til løsning af opgaver vedrørende en række arrangementer på Frederiksberg af 23. oktober 2012, hvor en kommunalt ansat deltidsmedarbejder hidtil er blevet udlånt til Frederiksberg Handels- og Er- hvervsforening (tidligere Frederiksberg Experience) for at forestå det gældendepraktiske ar- bejde i forbindelse med foreningens løsning af opgaverne i aftalen. Formålet med aftalen er at styrke og udvikle samarbejdet og dialogen med det lo- kale erhvervsliv gennem Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme involveringen af de private virksomheder i en række større arrangementer på Frederiksberg, bl.a. ved at lade Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening stå for arrangementerne mod et samlet økonomisk bidrag fra kommunen. Forventningen er, at Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening med sin tætte kontakt til virksomhederne kan udvikle nye måder at inddrage erhvervslivet i ar- rangementerne. Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening har siden år 1900 været byen Frede- riksbergs handels- og erhvervsforening, og har p.t. ca. 175 medlemmer. Forenin- gen deltager i adskillige samarbejder med Frederiksberg Kommune – den er bl.a. repræsenteret i Frederiksberg Erhvervsråd og i Logo Frederiksberg. Foreningens arbejde bygger på en frivillig indsats fra især bestyrelsens side, men også fra ud- valgte ildsjæle blandt medlemmerne. På baggrund af nedennævnte vilkår yder kommunen med denne aftale et selskab lovligt samlet bidrag til Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening på 697.000 kr. årligt fra og med 2014. I 2013 ydes 553.000 kr. Beløbet tager udgangspunkt i de faktiske udgif- ter Frederiksberg Kommune hidtil har haft til f.eks. afspærringer og drift til de på- gældende aktiviteter, som Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening så har over- taget med den tidligere aftale, og lønudgiften til den hidtidige udlånte medarbejder. Som en del af kommunens samlede økonomiske bidrag jf. denne aftale, indgår fi- nansieringen af en deltidsstilling, med henblik på at varetage de opgaver, der er nævnt i denne aftale. Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening har det fulde ansvar for ansættelsen af medarbejderen. Handels- og Erhvervsforeningen kan yde lån og- så vælge at indgå en aftale med en ekstern leverandør i stedet for at ansætte en deltidsmedarbejder. Ved både en ansættelse eller stille sikkerhed en aftale med en ekstern leve- randør skal der dog være en kort opsigelsesvarsel, således at både Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening og Frederiksberg Kommune har mulig for kapitalejere at opsige samarbejdsaftalen uden unødige udgifter, jf. nedenfor i denne aftale. Aftalen træder i kraft fra tidspunktet for underskrivelse. Bidraget fra Frederiksberg Kommune ydes ud fra følgende vilkår og ledelsesmedlemmerforudsætnin- ger: • At Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening har ansvaret for at afholde et julemarked på Frederiksberg i minimum samme omfang som det hidtidige på Rådhuspladsen: − Tilrettelæggelse, information og koordinering omkring udlejning af de 25 stadepladser − Booke underholdning til scenen og aktører til juleværkstedet − Udarbejde markedsføringsmateriale, hjemmeside, plakater mv. − Bestille op- og nedtagning af telt, leje af messestande, scene m.v. − Sørge for dekoration både ude og inde − Bestille sceneteknik, lys, lyd og strøm hos rådhusservice − Bestille samarit vagt (i åbningstid) samt nattevagt I beregningen af julemarkedsopgaven er der taget udgangspunkt i kommu- nens hidtidige udgifter til at afholde julemarkedet på Rådhuspladsen. Det står således Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening frit, såfremt betingelserne herfor foreningen ønsker at afholde en anden form for julearrangement i byens rum, blot ambitionsniveauet svarer til det hidtidige julemarked på Rådhus- pladsen. Handels- og Erhvervsforening forventes tillige som i andre år at medvirke i samme omfang som hidtil ved juletræstændingen på Rådhus- pladsen. • At Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening har ansvaret for juleudsmyk- ningen på de vigtigste handelsveje og alléer på Frederiksberg i minimum samme omfang som hidtil. Dog forudsætter det en tilstrækkelig egenbeta- ling fra forretningerne og virksomhederne på de enkelte veje. Frederiksberg Kommune betaler fortsat særskilt for strømforbruget. Guirlanderne ejes af Frederiksberg Kommune, men udlånes permanent til Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening, som også varetager drift og vedligehold af lyskæderne og lyskilder. Lyskæder og lyskilder overdrages til Handelsforeningen, når de er opfyldtafskrevet efter ca. Dette skete 8 år. Beskrivelse af opgaven: − Opbevaring af juleguirlander − Opsætning og nedtagning af guirlanderne − Løbende vedligeholdelse af guirlanderne • At Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening modtager 5.000 kr. årligt fra det lokale bybranding netværk Logo Frederiksberg til den løbende drift af hjemmesiden/portalen for projektet Gourmet Frederiksberg. Opbygning af hjemmeside/portal er allerede blevet finansieret i 2012 i den oprindelige af- tale. Beløbet er inkluderet i det samlede bidrag, dog er der her ikke tale om en kommunal opgave, men er en del af Logo Frederiksbergs indsatser. • At Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening har ansvar for et antal mobi- le pavilloner, som følge afskal bruges som mobile stadepladser mindst tre gange om året ved særlige lejligheder for byens handelsliv i de forskellige gadezoner – f.eks. foran den nyrenoverede kirkegårdsmur på Frederiksberg Allé og andre centrale pladser i byen. Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening udlejer de mobile stadepladser på markedsvilkår. Frederiksberg Kommune har med den oprindelige aftale allerede finansieret anskaffelsen af pavillonerne i 2012. • At Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening har ansvaret for aktiviteter under Frederiksberg Dagene, der vedrører erhvervslivet på Frederiksberg, herunder inddragelsen og rekrutteringen af de private virksomheder i arran- gementer, facilitering af fælles erhvervsarrangementer (bl.a. ved hjælp af gadezonerne) mv. Markedsføringen overfor virksomhederne skal anvende de fælles visuelle udtryk for Frederiksberg Dagene – f.eks. Frederiksberg Dage plakaten, evt. i en tilpasset form. Beregningsforudsætninger for opgaven: − Tilrettelæggelse, information og mødevirksomhed med de forretningsdri- vende − Bestille vejafspærring, skiltning i forbindelse med afspærringen, byggetil- ladelser til scener mv. − Bestille scener, tekniker, lys og lyd − Etablering af strøm − Søge tilladelser iht. lovgivningen − Markedsføring af begivenheder Frederiksberg Kommune vil fortsat stå for en lang række kulturelle arrange- menter og generel markedsføring af Frederiksberg Dagene. Deltagelse i ovennævnte arrangementer skal tilbydes alle relevante virksomheder uafhængig af evt. medlemskab af Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening. Brugen af Logo Frederiksberg indgår som en naturlig del af markedsføringen af ar- rangementerne. Det understreges, at Folketinget d. 1Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening har metodefrihed ved løsninger af ovennævnte opgaver samt frihed til at fortage indsamlinger, op- kræve et relevant deltagergebyr samt søge fonde, sponsering mv. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen til (med)finansiering af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kraktiviteterne., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejer.

Indledning. Fra 1Med denne publikation har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsket at tilvejebringe en samlet oversigt over de centrale politiske aftaler, der samlet ligger bag kommunalreformen. januar 2017 I juni 2004 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti en aftale om gennemførelsen af en kommunalre- form bestående af tre hovedelementer: Et nyt kommunalt danmarks- kort, en ny opgavefordeling og en finansierings- og udligningsreform. Den overordnede aftale om kommunalreformen fra juni 2004, der in- deholdt en beskrivelse af den nye opgavefordeling blev det gældendei september samme år suppleret af en udmøntningsplan indeholdende bl.a. et nyt regionskort, hvoraf afgrænsningen af regionerne fremgår og en over- sigt over placeringen af lokale statslige arbejdspladser i forbindelse med reformen. I marts 2005 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkepar- ti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en aftale om den fremtidige kommunale inddeling. Endelig indgik rege- ringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i februar 2006 en aftale om en kommunal finan- sieringsreform. Ovennævnte aftaler om kommunalreformen er alle at finde i nærvæ- rende publikation. Formålet med her at publicere de fire politiske afta- ler om kommunalreformen er at give læseren mulighed for at danne sig et samlet overblik over de politiske visioner og aftaler om kommu- nalreformen. Opmærksomheden skal henledes på, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere KL og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 Indenrigs- og Sund- hedsministeriet samtidig med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt nærværende publikation udgiver publi- kationerne [”Kommunalreformens gennemførelse – en status”] og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab [”Det kommunale selvstyre – på tærskelen til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekommeny struktur”] Aftale om strukturreform, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejer.juni 2004

Indledning. Fra 1Kolding Kommune skal hermed vende tilbage med svar på Statsforvaltningens skri- velser af 4. januar 2017 blev juli og 22. november 2016, der også henviser tilbage til Statsforvaltnin- gens oprindelige udtalelse af 10. april 2012. I det gældendefølgende vil Kolding Kommune dels redegøre for, hvad kommunen har gjort for at imødekomme Statsforvaltningens henstillinger i ovennævnte udtalelser, dels vil kommunen fremkomme med en redegørelse for de øvrige forhold, som Statsfor- valtningen nærmere har spurgt ind til. Statsforvaltningen udtalte i skrivelse af 4. juli 2016, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere og ledelsesmedlemmerder efter Statsforvaltningens opfattelse ved KIF Håndbolds vederlagsfri videreoverdragelse af kommunale værdi- er til KIF Elite indirekte var ydet ulovlig støtte til en eliteidrætsklub, såfremt betingelserne herfor er opfyldtder drives på kommercielle vilkår. Dette skete som følge afStatsforvaltningen anmodede Kolding Kommune om ”at søge forholdet lovliggjort ved snarest at påbegynde de fornødne forhandlinger med henblik på at søge ak- tieporteføljen tilbageført.” Kolding Kommune har derfor undersøgt mulighederne for, at Folketinget d. 1aktieporteføljen blev tilbageført til KIF Håndbold. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsætNedenfor i afsnit 3.2 gennemgås kortfattet kommunens nærmere undersøgelser herom, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere mundede ud i, at der opstår et kapitalejerlånKIF Håndbold ikke har mulig- hed for at generhverve det formelle ejerskab til aktieporteføljen. Med afsæt i ovenstående har Statsforvaltningen herefter i skrivelsen af 22. november 2016 noteret sig dette forhold, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere samt anmodet Kolding Kommune om at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endviderebekræfte, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr., hvilket svarer det ikke har været kommunens hensigt at yde ulovlig støtte til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaberen eliteidrætsklub, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSRdrives på kommercielle vilkår. Kolding Kommune skal derfor indledningsvis bekræfte, at det ikke har været kom- munens hensigt at yde ulovlig støtte til en eliteidrætsklub, der foreligger drives på kommerciel- le vilkår. Herunder har Statsforvaltningen anmodet Kolding Kommune om en stigning udtalelse om, hvilke overvejelser kommunen har gjort sig i antallet forbindelse med aktieoverdragelsen til KIF Håndbold, samt spurgt ind til, i hvilket omfang KIF Håndbold Invest A/S i dag er bundet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet kommunens overdragelsesforudsætninger. Nedenfor i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er afsnit 3 redegør Kolding Kommune derfor for sine overvejelser i forbin- delse med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejeraktieoverdragelsen samt det efterfølgende forløb mv.

Indledning. Fra 1I august 2013 rettede 3F henvendelse til Solesi S.p.A., der er hjemmehørende i Italien, med anmodning om at etablere kontakt med henblik på at aftale tid for en overenskomstforhand- ling. Baggrunden var, at fagforbundet havde konstateret, at virksomheden udførte arbejder på en byggeplads i Fredericia, der hørte under 3F’s overenskomstområde, uden at virksomheden var omfattet af en kollektiv overenskomst. Der blev herefter afholdt møder mellem de to par- ter. 3F afgav i november 2013 konfliktvarsel, og parterne indgik den 6. december 2013 med virkning fra den 3. december overenskomst (tiltrædelsesoverenskomst, der var en såkaldt Laval-overenskomst). Efter bevisførelsen lægger Arbejdsretten til grund, at der ikke blev etableret konflikt, da konfliktvarslet i overensstemmelse med normal praksis blev suspenderet, så længe der blev forhandlet. Det kan endvidere lægges til grund, at Solesi først og fremmest følte sig under pres fra DONG, der var bygherre og i sine kontrakter havde krav om overholdelse af danske overenskomster, og fra CB&I, der var hovedentreprenør. Solesi underskrev først overens- komsten, efter at CB&I havde lovet Solesi økonomisk kompensation. Under et ”48 timers” møde den 25. marts 2014 anerkendte Xxxxxx at være forpligtet til at ind- berette 28,55 % af medarbejdernes bruttoløn og tilkendegav også ville gøre det fremover. I perioden fra den 6. februar til den 2. maj 2014 indbetalte Solesi i alt 1.418.547,86 kr. til 3F’s Feriekasse uden angivelse af fordeling på de enkelte medarbejdere. Beløbet vedrører Solesis beregning af opsat løn for de ansatte medarbejdere for december, januar 2017 blev og februar. Den 31. august 2014 afsagde en faglig voldgift kendelse (FV2014.90) i en tvist mellem parterne om, hvorvidt Solesi havde betalt sine italienske ansatte løn mv. i henhold til den indgåede overenskomst. Voldgiftsretten pålagde Solesi at efterbetale 400.000 kr. til otte ansatte, der var medlemmer af forbundet. En række spørgsmål, herunder bod og efterbeta- lingskrav fra de uorganiserede ansatte, fandtes at høre under Arbejdsrettens kompetence. Xxxxxx gjorde efter det oplyste gældende, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 overenskomstens § 3 om ændringen af SL § 210 opsat løn var i strid med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre grundlæggende EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån retlige principper. Efter forgæves forligsmøde indledte 3F herefter denne sag ved klageskrift af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem25. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 krmarts 2015., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejer.

Indledning. Fra 1I november 1994 indgik Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti den nugældende aftale om DSB’s rammer for perioden 1995-1998. januar 2017 blev det gældende, I aftalen tilkendegives en målsætning om “at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab udvikle DSB til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet moderne og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR effektiv transportvirksomhed således, at kapitalejerlån udbuddet og kvaliteten af DSB’s service- ydelser til stadighed eksisterermodsvarer borgernes og erhvervslivets voksende krav”. Det I rammeaftalen forudsættes en udskillelse af DSB-rederi og DSB-busser i selvstændige aktieselskaber. Af langsigtede problemstillinger omtales bl.a. DSB’s betaling til A/S Storebælt, etablering af kontraktstyring af opera- tørdelen af DSB fra slutningen af rammeaftaleperioden, samt igangsættelse af en række større anlægsprojekter. I relation til anlægsprojekterne anføres følgende i aftaleteksten: “Der iværksættes snarest et analysearbejde vedrørende opgradering herun- der elektrificering, af DSB’s hovedstrækninger i Jylland. Når resultaterne heraf foreligger, optages der forhandlinger med henblik på at påbegynde en opgradering af hovedstrækninger og en videreførelse af elektrificeringen i henhold til lov nr. 206 af 23. maj 1979. I aftaleperioden gennemføres også undersøgelser af udbygningsbehov og - muligheder for strækningen København-Ringsted. Når resultatet af disse undersøgelser foreligger, optages der forhandlinger herom”. Med henblik på ajourføring af den gældende DSB rammeaftale og for at sik- re en fortsat udvikling af den danske jernbanesektor er med lovændringen imidlertid nødvendigt parterne enige om at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejer.supplere DSB rammeaftalen vedrørende nedenstående punkter:

Indledning. Fra 1Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Næstved Bibliotek & Borgerservice og Kulturudvalget og Center for Kultur og Borgerservice for 2013. januar 2017 blev Aftalen fremlægges til politisk godkendelse senest med udgangen af februar 2013. Den er herefter gældende for begge parter. Selvforvaltningsaftalen er udgangspunktet for dialogen mellem politikere, direktion, center og virksomhederne. I aftalen præciseres mål og resultatkrav samt rammevilkårene for virksomheden – herunder de økonomiske vilkår. Styring i Næstved Kommune bygger på et princip om ”decentral ledelse – central styring”. Virksomhederne har i forhold til økonomi, personale samt tilrettelæggelse og udvikling af det gældendefaglige arbejde et betydeligt råderum under hensyntagen til de økonomiske rammer og de politiske mål. De politiske mål skaber derved fokus og retning på opgaveløsningen. Ved indgåelse af aftalen forpligter aftaleparterne sig til at arbejde målrettet for at opfylde aftalens indhold. Virksomheden forpligter sig dermed til at opfylde de aftalte mål indenfor den tildelte budgetrammen. Næstved Bibliotek & Borgerservice har følgende kerneydelser: Drift og udvikling af Næstved Kommunes folkebiblioteker, jf. Lov om Biblioteker Ansvar for varetagelse af den almene borgerservicefunktion i Næstved Kommune, herunder ansvar for folkeregisteropgaver samt den kommunale telefonomstilling. Der er biblioteks- og borgerservicebetjening på Næstved Hovedbibliotek og på lokalbibliotekerne i Fensmark, Fuglebjerg, Glumsø og Korskilde Bibliotek i Tappernøje- Brøderup (integreret bibliotek på Korskildeskolen). Der er biblioteksbetjening på en by-filial: Sct. Xxxxxxx Xxxxxxxxx. Der er borgersevicebetjening i Rådmandshaven, hvor også Omstillingen befinder sig. Der er afhentnings- og afleveringsmulighed (biblioteksservicepunkt) i Mogenstrup Dagli’Brugs. Der er særlige børnehavebiblioteker på 3 daginstitutioner. Øvrige børneinstitutioner får bragt bogdepoter ud flere gange årligt. Biblioteket tilbyder hjemmelånerordning til borgere, der på grund af handicap eller alder ikke selv kan komme på biblioteket, ligesom biblioteket har ansvar for at der ugentligt udgives en lydavis til blinde og svagtseende med lokalt nyhedsstof. Der afholdes kulturelle arrangementer og særlige it-introduktioner til pc-uvante borgere på alle bibliotekerne. Der er indgået aftale om bibliotekarisk betjening af Næstved Arrest og Næstved Gymnasium & HF. Næstved Bibliotek & Borgerservice drifter it-bibliotekssystem for Næstved Gymnasium & HF samt for folkeskolerne i Næstved Kommune. Udgangspunktet for formulering af selvforvaltningsmål er enten de politisk godkendte mål for 2013, Strategiplan og resultataftaler eller andre forhold på den enkelte virksomhed, som virksomheden ønsker at inddrage i selvforvaltningsaftalen. I 2013 er der vedtaget 14 byrådsmål, 3 tværgående indsatsområder samt fagudvalgsmål for næsten alle fagudvalg. Herudover forventes Direktionen den 18. december 2012, at et selskab lovligt godkende resultataftaler mellem den enkelte Direktør og centerchef. Sidst i dette afsnit er der link til de godkendte politiske mål, mens de godkendte resultataftaler og fremsendes af centerchefen til den enkelte virksomhed, når de er godkendt. Når virksomheden tager udgangspunkt i de godkendte mål, så sker det på forskellig vis: Byrådsmål: Virksomheden kan yde lån eller stille sikkerhed i formuleringen af selvforvaltningsmål lade sig inspirere af byrådsmålene, idet disse mål viser, hvilke områder, der politisk har den højest prioritet. Virksomheden kan lave sådanne selvforvaltningsmål. De tværgående indsatsområder: Der skal for kapitalejere og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil hvert indsatsområde som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår udarbejdes et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksistererselvforvaltningsmål. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understregebeskrevet under hvert af de tværgående indsatsområder, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet hvordan virksomheden skal forholde sig til de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejertværgående indsatsområder.

Indledning. Fra 1. januar 2017 Nordjyske Jernbaner blev det gældende, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsætstiftet i 2001, som gør det mere konkurrencedygtigt en sammenlægning af selskaberne Skagensbanen A/S og fleksibelt Hjørring Privatbaner A/S. Selskabet er i dag en koncern bestående af følgende selskaber: • NJ Holding Nordjylland A/S ”NJ Holding” (CVR-Nr. 261 393 25) | selskabet primære formål er at drive selskab eje og udleje jernbaneinfrastruktur. Det gælder specifikt jernbaneinfrastrukturen på strækningen mellem Hirtshals og Hjørring (”Hirtshalsbanen”) og mellem Skagen og Frederikshavn (”Skagensbanen”). • Nordjyske Jernbaner A/S ”Nordjyske Jernbaner” (CVR-Nr. 298 18 983) | selskabets primære formål er som drifts- og operatørselskab. Selskabet udfører således opgaven med drift af Hirtshalsbanen, Skagensbanen og regionaltogsstrækningen mellem Frederikshavn og Skørping (”Regionaltogsstrækningen”), i Danmarkhenhold til kontrakt med Nordjyllands Trafikselskab (”NT”). Dermed opnår Selskabet forestår desuden driften af infrastrukturen på Hirtshalsbanen og Skagensbanen på vegne af NJ Holding. • Nordjyske Jernbaner Invest III A/S ”Invest III” (CVR-Nr. 369 46 253) | selskabets primære aktivitet består i leasing af togmateriel til Nordjyske Jernbaner. • Nordjyske Jernbaner Invest IV A/S ”Invest IV” (CVR-Nr. 407 95 928) | selskabets primære aktivitet består i leasing af togmateriel til Nordjyske Jernbaner. I nærværende ejerstrategi vil gruppen af selskaber gå under fællesbetegnelsen ”NJ”. Ved etableringen af NJ tilbage i 2001 overtog amtskommunen statens ejerandele i privatbanerne (Hirtshalsbanen og Skagensbanen). I forbindelse med vedtagelsen af Lov om Trafikselskaber i 2007, blev de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlånamtskommunale funktioner i forhold til privatbanerne overdraget til de nyetablerede trafikselskaber, herunder NT. I samme forbindelse overtog de nyetablerede regioner retten til privatbanernes pensions-, drifts- og investeringstilskud, som sammenlignet med andre EU-lande har været nu udbetales direkte fra staten til stede regionerne. Med en ejerandel på 89 %, er NT i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån dag således hovedaktionær i NJ. De øvrige aktionærer er Hjørring Kommune (1 %), Frederikshavn Kommune (9 %), Aalborg Kommune (<1 %) samt en række mindre private aktionærer. Ejerandelen fra de tre kommuner og de private aktionærer er historisk betinget i sammenlægningen af likviderHjørring Privatbaner A/S og Skagensbanen A/S. Region Nordjylland yder i dag, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab som den eneste af NT’s ejere, tilskud til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlemNJ’s drifts- og anlægsaktiviteter. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, Tilskuddet forventes i 2020 at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 miaudgøre 119,5 mio. kr. Udviklingen (114,2 mio. kr. i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 20112019). Med overtagelsen af Regionaltogsstrækningen i efteråret 2017, hvilketer Region Nordjylland i dag trafikbestiller af såvel den lokale som den regionale togtrafik i Nordjylland, ifølge FSRmens NT er trafikkøber af togtrafikken, kan forklares med stigningen på vegne af Region Nordjylland. Med udgangspunkt i selskaberdet væsentlige tilskud til togtrafikken i Nordjylland, der fravælger revision som udført af NJ, har Region Nordjylland en naturlig interesse i NJ’s drift, udvikling og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejerresultater.

Indledning. Fra 1. januar I marts 2017 blev det gældendeAftale om Bandepakke III – Bander bag tremmer indgået mellem Regeringen (Ven- stre, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere Liberal Alliance og ledelsesmedlemmerDet Konservative Folkeparti), såfremt betingelserne herfor er opfyldtSocialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen Et af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab initiativerne i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere Bandepakke III består i, at Justitsministeriets Forskningskontor for det første skal gen- nemføre en undersøgelse af de personer, der opstår et kapitalejerlånindgår i rocker- og bandegrupperinger, hvilket gør herunder deres etnicitet og statsborgerskab. For det nødvendigt andet en undersøgelse, der belyser de samfundsøkonomiske om- kostninger, der inden for henholdsvis låntagereudvalgte områder følger af rocker- og bandekriminaliteten (Justitsministeriets Forskningskontor 2018). Rapporten om samfundsøkonomiske omkostninger for- bundet med rocker- og bandekriminalitet blev udgivet i juni 2018. Nu følger denne undersøgelse, långivere og rådgivere at kunne navigere der skal bidrage til øget viden om personer i de selskabsretlige og skatteretlige regler herforkriminelle grupperinger. Undersøgelsen udgøres af tre de- lundersøgelser. I alle tre delundersøgelser udgøres datamaterialet af personer, der er registreret i Politiets Efterforsk- ningsstøtte Database (PED) som værende en analyse fra 2015 foretaget del af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån en kriminel gruppering. Første del af undersøgelsen (kapitel 2) har til formål at give en karakteristik af de personer, der er registreret i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorerPED som en del af en kriminel gruppering ved årsskiftet 2016/2017. Baseret på en stikprøve fandt man endvidereAnalyserne bidrager med et øjebliksbillede af socioøkonomiske og andre karakteristika, herunder etnicitet, statsborger- skab, familieforhold, uddannelse, økonomi, tilknytning til arbejdsmarkedet og kriminalitet. Tidligere undersøgelser har vist, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr.stor variation i, hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 miahvor længe de enkelte PED-registrerede er medlemmer af deres respektive grupperinger (Klement & Kyvsgaard 2014; Xxxxxxxx & Ribe 2016; Øland Ribe 2017). kr. Udviklingen På den baggrund belyses i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011anden del af undersøgelsen (kapitel 3), hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaberhvad der ken- detegner en gruppe af personer, der fravælger revision og er registreret i PED som tilhørende en kriminel gruppering i kort tid over for disse selskaber anslår FSRen gruppe af personer, der er registreret i lang tid. Analyserne bidrager med viden om, hvorvidt der findes særlige faktorer, der, allerede inden medlemskabet påbegyndes, øger risikoen for, at medlemskabet bliver langvarigt. I undersøgelsens tredje del (kapitel 4) belyses, om der foreligger er hændelser eller forhold, som under en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR såledesregi- strering øger sandsynligheden for, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejerenkelte forlader sin gruppering.

Indledning. Fra 1Nordsjællands Park og Vej er et tværkommunalt fællesskab mellem Fredensborg og Helsingør Kommuner og er som sådant underlagt samme lovgivning som ejerkommunerne, herunder kommunestyrelsesloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven samt udbudsloven og tilbudsloven. januar 2017 blev det gældende, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere Nordsjællands Park og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen Vej reguleres af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet samarbejdsaftale mellem de to regelsætkommuner. Af samarbejdsaftalens bilag 1A fremgår, bliver reglerne hvilke opgaver der er overdraget til Nordsjællands Park & Vej. Opgaver der jf. samarbejdsaftalen er overdraget til Nordsjællands Park & Vej, er overdraget til fuld og hel varetagelse, hvilket medfører, at det er Nordsjællands Park & Vej, der afgør om en opgave løses af egen driftsorganisation eller om opgaven løse af eksterne leverandører. Opgaverne jf. samarbejdsaftalens bilag 1 A udføres som udgangspunkt af fællesskabet (Nordsjællands Park & Vej) indenfor eksisterende kapacitet. Der kan dog være specialopgaver, som fællesskabet ikke forenkleter konkurrencedygtige på, men nærmere vanskeligere eksempelvis på grund af behov for særligt og dyrt materiel eller på grund af store spidsbelastninger, som medfører større kapacitetsbelastninger flere gange om året. Det kan også være opgaver, som kræver særlige kompetencer, som Nordsjællands Park & Vej ikke besidder eller hvor det med det pågældende volumen ikke kan betale sig at gennemskue besidde kompetencen. Derudover kan der strategisk være områder, som Nordsjællands Park & Vej ønsker at konkurrenceudsætte grundet ønske om at benchmarke og professionalisere driften. I sådanne tilfælde foretager Nordsjællands Park & Vej et udbud af opgaven til eksterne parter og styrer eller fører tilsyn med udførelsen efterfølgende. Nordsjællands Park & Vejs koncept for den almene kapitalejeranlægsarbejder omfatter bl.a., at Nordsjællands Park & Vej ved visse arbejder er hovedentreprenør og opdeler arbejdet i mindre fagentrepriser, hvor af nogle løses af eksterne leverandører og nogle løses af Nordsjællands Park & Vej egne ressourcer. Dette giver mindre entreprenører mulighed for at byde på kommunale arbejder og styrker professionaliteten i Nordsjællands Park & Vej gennem samarbejde med private entreprenører.

Indledning. Fra 1De gældende overenskomster mellem Dansk Skuespillerforbund (DSF) og Amtsrådsforeningen i Danmark binder de implicerede teatre – landsdelsscenerne, teatre under Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab, Det Danske Teater, Den Jyske Opera m.fl. januar 2017 blev det gældende– med hensyn til løn- og andre ansættelsesvilkår, når der beskæftiges skuespillere, operasangere og dansere på disse teatre. Andre personalegrupper, der medvirker i forestillinger på disse teatre, er derimod ikke omfattet af DSF’s overenskomster. Det gælder f.eks. korsangere og statister. Sådanne gruppers forhold kan være eller blive reguleret af andre overenskomster. Afgrænsning mellem f.eks. korsangeres og statisters arbejdsopgaver falder uden for denne beskrivelse. Det er arbejdet som skuespiller, operasanger eller danser, der er dækket af de kollektive overenskomster. Udfører f.eks. en operasanger kortjeneste på et af de teatre, der er omfattet af DSF’s overenskomster, er dette arbejde ikke omfattet af den pågældende overenskomst. Det bemærkes, at et selskab lovligt DSF’s overenskomster dækker både solodans og korpsdans. Det er derimod i denne forbindelse uden betydning, om skuespilleren, operasangeren eller dansere ud fra bestemte kriterier betragtes som uddannet eller ej. Det kan yde lån eller stille sikkerhed derimod i f.eks. lønmæssig henseende have betydning (se: løn- og anciennitetsbestemmelserne i overenskomsten for kapitalejere teatre tilknyttet Det Storkøbenhavnsk Teaterfællesskab). Med mellemrum opstår uoverensstemmelser, om en given medvirken i en forestilling skal betragtes som omfattet af DSF’s overenskomster og ledelsesmedlemmerderfor aflønnes efter en af disse, såfremt betingelserne herfor er opfyldtd.v.s. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr.arbejde som skuespiller, hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011operasanger eller mere typisk som danser, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, eller om der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlagf.eks. stafagetjeneste, idet de skatteretlige regler fastholdesder falder uden for DSF’s overenskomster. Ses DSF’s overenskomster med Amtsrådsforeningen indeholder ikke direkte definitioner på arbejdets karakter. På den baggrund har DSF med Amtsrådsforeningen aftalt, at man udarbejder nærmere retningslinjer for afgrænsning mellem statistarbejde og arbejde, der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejerer omfattet af DSF’s overenskomster.

Indledning. Fra 1Herlev Kommune udbyder xxxx.xx. januar 2017 blev det gældende3a og 3z, Hjortespring, beliggende Gammel Klausdalsbrovej 416 og 424, 2730 Herlev (herefter samlet: ”Ejendommen”), i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme (”Grundsalgsbe- kendtgørelsen”), med betingelse om opførelse af boligbebyggelse og rekreative områder. Ejendommen består af to matrikler, der adskilles af en offentlig sti. Stien skal fortsat være placeret samme sted, når området er færdigudviklet. Ejendommen vest for stien bliver i dag brugt som en slags forlængelse af parken omkring Gammelgård og har i tidens løb rummet forskellige udstillinger i tilknytning til Gammelgård. Ejendommen øst for stien er en naturgrund, hvor der ligger en sø (en § 3-sø i medfør af naturbeskyttelseslo- ven). Området består af vildt voksende vegetation. Området er et åndehul i byen, og der er stier omkring søen, hvor der bliver gået ture og luftet hunde. Herlev Kommune ønsker, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed Ejendommen udvikles i overensstemmelse med Herlev Kommunes visioner for kapitalejere og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor byens udvikling. Udviklingen skal tage udgangspunkt i Herlev Kommunes Planstrategi 2019. Ejendommen er opfyldt. Dette skete som følge afplaceret således, at Folketinget d. 1den udgør det første rigtige møde med Herlev og Hjortespring, ved indkørsel fra Hillerød Motorvejen. december 2016 vedtog lovforslag nrOmrådets offentlige sti forbinder Hjortespring med det nordlige Herlev. 23 om ændringen af SL § 210 Bebyggelsen ønskes opført med begrundelse om inspiration fra større byggerier i Herlev Kommune samt andre arkitektteg- nede boligbebyggelser beliggende i Region Hovedstaden, der tillader at skabe et enkelt regelsætde grønne områder og de naturlige omgivelser som kendetegner Hjortespring, som gør videreføres i byggeriet. Projektet skal designes således, at det mere konkurrencedygtigt forener de grønne områder med bebyggelsen og fleksibelt at drive selskab danner rammerne for lokale fællesskaber og mødesteder i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab byens rum til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlembred målgruppe. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere iUdviklingen af området skal under- støtte Herlev Kommunes ønske om, at der opstår et kapitalejerlånkommer flere borgere, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere samtidigt med at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret området videreudvikles på en stikprøve fandt man endviderepositiv måde for alle borgere i Herlev Kommune. Udendørsarealerne skal fremme biodiversiteten og forene den eksisterende sø og natur med et fælles byrum via stiforløb og siddepladser, som inviterer til ophold på fællesarealerne. Projektet skal udarbejdes i respekt for miljøet og de grønne områder, som er kendetegnet ved Hjortespring. Derudover skal projektet indtænke relationen til nabomatrikler, så området fremstår som en naturlig helhed med fokus på det grønne. Området omkring søen skal være offentligt tilgængeligt, således at det kan bruges af alle, både beboere og naboer i området, men også byens borgere i øvrigt. Visionen i projektet er, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 krbyggeriet skal forskønne både byrummet i Herlev Kommune og i særdeleshed forskønne Hjortespring., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejer.

Indledning. Fra Ankenævnet for Forsikring er stiftet af Forbrugerrådet Tænk og Forsikring & Pen- sion den 1. januar 2017 blev det gældende, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed september 1975. Ankenævnet for kapitalejere Forsikring er den 28/1 2016 af Er- hvervs- og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor Vækstministeriet godkendt i medfør af § 6 i lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager. Godkendelsen har virkning frem til den 31/1 2019. Godkendelsen er opfyldt. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen sket på grundlag af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsætVedtægter – 11, som gør det mere konkurrencedygtigt de stiftende organisatio- ner har vedtaget. Ifølge § 2 i vedtægterne behandler nævnet klager fra forbrugere over tvister, der udspringer af en forsikringsaftale eller en pensionsaftale indgået mellem forbrugeren og fleksibelt at drive selskab et forsikrings- eller pensionsselskab, som er etableret i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere Nævnet kan behandle klager over et selskabsretligt grundlag udenlandsk forsikrings- eller pensionsselskab, hvis sagen har større tilknytning til Danmark end til det land, hvor forsikrings- eller pensionsselska- bet er etableret. Nævnets afgørelse er ikke bindende for at kunne yde kapitalejerlånparterne, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til og begge parter kan indbringe sagen for domstolene. For forsikringsselskaberne er det dog en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere ibetingelse, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget inden 30 dage efter modtagelsen af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endviderenævnets afgørelse har meddelt nævnet, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 miade ikke ønsker at være bundet af afgørelsen – en såkaldt anfægtelse. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog Nævnet består af en formand og et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaberantal næstformænd, der fravælger revision udgør nævnets for- mandskab, og for disse selskaber anslår FSRet antal nævnsmedlemmer i øvrigt. Formand og næstformænd skal være dommere eller pensionerede dommere. De stiftende organisationer udpe- ger formand, at der foreligger en stigning i antallet næstformænd og nævnets medlemmer. Ved udgangen af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer2017 er nævnets formand højesteretsdommer Xxxxxxxx Xxx- xxxxx Xxxxxxxx. Det Landsdommer Xxxxx Xxxxx Xxxxxx og landsdommer Xxxxx Xxxx- nings er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejernæstformænd.

Indledning. Fra A indgik i februar 2010 en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser om en elevplads på Stenhus Gymnasium & HF som IT-supporter. Elevtiden løb fra den 1. februar 2010 til den 31. januar 2017 2012. Efter endt uddannelse blev det A med virkning fra den 1. februar 2012 fastansat på Stenhus Gymnasium & HF. Ansættelsen skete uden, at stillingen forinden havde været slået op. Det fremgår af ansættelsesaftalen, at han blev ansat som IT-medarbejder, og at ansættelsen skete i henhold til fællesoverenskomst af 25. oktober 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen (LC/CO10 – fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale af 10. november 2011 for IT- medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste. Den 30. januar 2012 rettede Dansk Metal Nordvest Sjælland første gang henvendelse til indklagede vedrørende spørgsmålet om, hvilken overenskomst, der var gældende for A's stilling, idet Dansk Metal gjorde gældende, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed stillingen er omfattet af Organisationsaftalen for kapitalejere Håndværkere. Under den efterfølgende korrespondance mellem parterne har indklagede fastholdt, at stillingen er omfattet af Organisationsaftalen for it-medarbejdere med PROSA. Under korrespondancen med Dansk Metal skrev Stenhus Gymnasium & HF ved brev af 14. maj 2012 til K , Dansk Metal, bl.a.: ”Xxxxxxx Gymnasium & HF stiller sig uforstående overfor dine gentagne henvendelser. Godkendelse som praktikvirksomhed for it-support-elevers sker gennem Industriens Uddannelser, hvorefter elever ansættes efter cirkulære om organisationsaftale for Håndværkere xxxxx.xx. 014-11. Der gælder dog andre regler for færdiguddannede it- supportere. Det fremgår tydeligt, at it-supportere ansættes som it-medarbejdere i staten, jf. cirkulære om organisationsaftaler for IT-medarbejdere i staten, jævnfør Cirkulære om organisationsaftaler for IT-medarbejdere i statens tjeneste, xxxxx.xx. 058-11, jf. aftalens bilag 1 og ledelsesmedlemmerikke, såfremt betingelserne herfor som du anfører, som håndværker i staten, xxxxx.xx. 014-11. Du citerer i din seneste henvendelse cirkulærebemærkningerne til denne aftales § 1. jeg skal henlede din opmærksomhed på selve § 1, hvoraf det fremgår ” Organisationsaftalen omfatter håndværkere, ansat i stillinger som håndværker på overenskomstvilkår ved statsinstitutioner samt selvejende institutioner”. It- supportere er opfyldtansat som it-medarbejdere og ikke som håndværkere. …” Det er oplyst, at A på skolens hjemmeside oprindeligt var anført som it-supporter. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EUer nu ændret til it-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 krmedarbejder., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejer.

Indledning. Fra 1Movia udbyder Flex Variabel kørsel som beskrevet i afsnit 2 (Udbuddets omfang). januar 2017 blev Udbuddet foretages som offentligt udbud i henhold til EU’s Forsyningsvirksomhedsdirektiv (direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014.) Trafikselskabet Movia (i det gældende, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor følgende benævnt Movia) er opfyldt. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag oprettet i henhold til lovbekendtgørelse nr. 23 412 af 11. april 2010 (Trafikselskabsloven) som et fælleskommunalt selskab (omfattet af § 60 i lov om ændringen kommunernes styrelse). Movia skal bl.a. varetage offentlig servicetrafik i form af SL § 210 almindelig rutekørsel samt individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede. Hertil kan Movia efter aftale med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæten kommune eller en region varetage opgaver vedrørende indkøb af trafik, som gør kommunen eller regionen skal varetage efter anden lovgivning. Movia Flextrafik (i det mere konkurrencedygtigt følgende benævnt Flextrafik) administrerer i dag følgende 5 kørselsordninger: • Flexhandicap Kørsel med medlemmer i den lovpligtige individuelle handicapkørsel. • Flextur Kørsel med betalende passagerer. • Flexkommune Kørsel for kommuner, f.eks. kørsler til dagcentre, transport af folkeskoleelever, kørsler efter sundhedsloven, ”visiterede brugere”. • Flexpatient Kørsel for regioner (patientbefordring). • Flexrute Flextrafik Rute, specialkørsel af børn, unge og fleksibelt øvrige brugere. Movia tilstræber at drive selskab koordinere turene i disse kørselsordninger i størst muligt omfang på tværs af kørselsordningerne, hvorfor de enkelte operatører skal udføre flere former for kørsel. Omfanget af ovennævnte kørsel for kommuner og regioner forventes at blive øget i kontraktperioden. For at kunne udvikle og optimere Flextrafikproduktet forbeholder Movia sig ret til at gennemføre forsøg. Det vil f.eks. kunne være forsøg med alternative brændstoffer, nye køretøjstyper, dataopsamling, statistik og lignende Kørslen foretages på hele Sjælland, Møn og Lolland-Falster, og der kan forekomme ture til det øvrige Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag Kørsel for at kunne yde kapitalejerlånkunder, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån der er omfattet af likviderlignende kørselsordninger fra det øvrige Danmark og fra Region Skåne, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til kan blive en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet del af kørselsopgaven og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere iforekomme enkelte ture til Fyn, at der opstår et kapitalejerlånJylland, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere ikke brofaste øer og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herforSverige. I en analyse de tilfælde hvor der skal betales broafgift eller færgebillet, vil Movia refundere disse udgifter. Kørslen tilbydes døgnet rundt, og med undtagelse af kørsel i Flextur og Flextrafik Rute bringes kunderne til og fra 2015 foretaget entrédøren. Til bestilling af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån ture er der oprettet flere bestillingskontorer. Turene samordnes og koordineres løbende ved hjælp af IT-systemet Planet, jf. afsnit 5. Kørsel under Planetsystemet. Alle de i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 krudbudsmaterialet omhandlede ydelser skal udføres i overensstemmelse med dansk lovgivning., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejer.

Indledning. Fra 1Indsatsområderne er kategoriseret inden for tre ”aktørniveauer”: KL (overenskomster/aftaler indgået i regi KL), KK (tværgående aftaler på forvaltningsniveau) og Lokalt niveau (aftaler på forvaltnings-/institutionsniveau), som følger: Aktører Tværgående aftale, dvs. januar 2017 blev aftale, der omfatter mere end 1 forvaltning (jf. afsnit I nedenfor) Forvaltningsspecifik aftale (jf. afsnit II nedenfor) KL Regelsæt om arbejdstid og ulempetillæg på døgnområdet Ændring af journalistoverenskomsten Procedureaftaler om lokalløn Frihed på eksamensdage Driftsassistenter til specialarbejderoverenskomst KK Nedbringelse af antallet af aftaler/ harmonisering af aftalekomplekset, herunder Bestemmelser vedr. TR/AMR Honorering af praktikvejledning Honorering af specifikke uddannelser Lokalt niveau Udbredelse af best practice ift. arbejdstilrettelæggelse/arbejdstidsplanlæg- ning Brandmændenes arbejdstid Lokalaftaler vedr. bibliotekarer Lokalaftaler på medborgerhuse Ændring af lokalaftaler ved Center for Renhold TMF-lokalaftaler Vinterafspadsering på det gældendepædagogiske område Omstruktureringstillæg på pædagogområdet Det bemærkes, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed spørgsmålet om særlige københavnerregler for kapitalejere og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor lærere ved heldagsskoler er opfyldtdrøftet. Dette skete som følge afBUF oplyser imidlertid, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 forsøget med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere iheldagsskoler er afsluttet, at driften af heldagsskolerne dermed er almengjort, og at der opstår et kapitalejerlåner indgået aftaler med de faglige organisationer om dette. Alle særlige tillæg er opsagt med forsøgsordningens ophør pr. 31. juli 2012, hvilket gør det nødvendigt og der gives nu tillæg i henhold til overenskomsten. De er ens for henholdsvis låntagerede almene skoler og heldagsskolerne. Emnet er derfor ikke behandlet yderligere. De enkelte indsatsområder er neden for nærmere uddybet med anbefalinger om tiltag. Indsatsområderne har vidt forskellig karakter. Tidshorisonten for løsningen af den enkelte opgave vil derfor være forskellig, långivere ligesom ressourcetrækket for løsningen af opgaven vil være det. Afsnit I: Tværgående aftale, dvs. aftale, der omfatter mere end 1 forvaltning I Københavns Kommune (SUF og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige SOF) er der ca. 6.500 fuldtidsansatte omfattet af overenskomst for social- og skatteretlige regler herforsundhedspersonale, og dermed af arbejdstidsreglerne for sundhedspersonale og for SOSU-personale. I en analyse fra 2015 foretaget alt er ca. 8.400 omfattet af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksistererde pågældende arbejdstidsregler. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understregeuklart, at hvor mange af disse, der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejerarbejder i døgnvagter/ har skæve arbejdstider.

Indledning. Fra Koordinatoren i nærværende udbud er Silkeborg Kommune, der udbyder Headset på vegne af ”12-BY-GRUPPENS INDKØBSCENTRAL” (efterfølgende kaldt udbyder). Der ønskes en rammeaftale gældende fra den 1. januar 2017 blev det gældende2008. ”12-BY-GRUPPENS INDKØBSCENTRAL” er et samarbejde mellem en række jyske og fynske kommuner. De enkelte kommuner vil foretage EU-udbud på vegne af Indkøbscentralens medlemmer. Udbuddene vil blive udformet, således at Indkøbscentralens medlemmer har følgende muligheder: • medlemmet kan deltage fra aftalens start. • medlemmet kan deltage i aftalen fra en senere fastsat dato • medlemmet kan deltage med option • medlemmet kan undlade at deltage i aftalen. Samtlige aftaler Indkøbscentralen indgår, vil være obligatoriske* og dermed bindende for de kommuner der på forhånd har tilmeldt sig udbuddet. De øvrige medlemskommuner af ”12 by gruppens Indkøbscentral” er ikke forpligtet i forhold hertil. *Ved en obligatorisk aftale forstås: en aftale, som alle kommunens indkøbere er forpligtet til at anvende. Indkøbskontoret vil aktivt medvirke til, at et selskab lovligt aftalen anvendes i størst muligt omfang, herunder en markedsføring af aftalen. Leverandøren kan yde lån dog under ingen omstændigheder kræve erstatning eller stille sikkerhed for kapitalejere og ledelsesmedlemmerlignende, eller opsige aftalen såfremt betingelserne herfor aftalen ikke udnyttes 100 % af kommunens institutioner – men indkøbskontoret vil af egen drift eller på opfordring medvirke til at undersøge, hvorfor aftalen eventuelt ikke anvendes 100 %. Hver kommune er opfyldt. Dette skete som følge afen selvstændig juridisk myndighed, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere ihvilket medfører, at der opstår skal indgås særskilt aftale/kontrakt med hver enkelt kommune. Det er Indkøbskontorerne i hver af de deltagende kommuner, der har ansvaret for implementerin- gen af aftalen (nævnt som ”Indkøbskontoret”). Følgende kommuner er medlem af ”12-BY-GRUPPENS INDKØBSCENTRAL”: Esbjerg Kommune Fredericia Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune (Lemvig og Struer kommuner deltager i et kapitalejerlånindkøbssamarbejde) Ikast Kommune Kolding Kommune Middelfart Kommune Odense Kommune Randers Kommune Sønderborg Kommune Silkeborg Kommune Svendborg Kommune Vejle Kommune Århus Kommune Følgende deltager i aftalen pr. 1. januar 2008: Fredericia Kommune Holstebro Kommune Ikast Kommune Middelfart Kommune Odense Kommune Silkeborg Kommune Svendborg Kommune Vejle Kommune Følgende er med på option Herning Kommune Det samlede køb af Headset for de deltagende kommuner udgør på årsbasis ca. 1.505.000 kr. ekskl. moms (køb i 2006). Køb pr. kommune der deltager i udbud- det fra start: Køb i kr. Fredericia Kommune 150.000 Holstebro Kommune 150.000 Ikast Kommune 100.000 Middelfart Kommune 75.000 Odense Kommune 300.000 Silkeborg Kommune 150.000 Svendborg Kommune 150.000 Vejle Kommune 300.000 Køb i kr. Køb pr. kommune der deltager med option: Herning kommune 130.000 Nævnte årsforbrug kan kun betragtes som vejledende, hvilket gør og det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere forventes at kunne navigere være stigende i de selskabsretlige og skatteretlige regler herforaftaleforløbet. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidereDet skal accep- teres, at der gennemsnitligt kan være udsving i det årlige forbrug. Maks. 1 leverandør (= eneleverandør) Valg af leverandør er tale om lån for 217.534 krikke afsluttet før kontrakt er underskrevet af begge parter., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejer.

Indledning. Fra 1Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2015-2018. Aftalen omfatter en Politisk Sundhedsaftale med en fælles politisk fire overordnede pejlemærker, der skal bidrage til visionen. Aftalen omfatter desuden Den Administrative Sundhedsaftale, der konkretiserer de politiske mål gennem konkrete indsatser i forhold til fem tværgående temaer samt fire obligatoriske indsatsområder. Tidligere aftalte sundhedsaftaler, hvor der er fuld kommunal tilslutning til, er samlet i den 3. del af Sundhedsaftalen – Den Tværsektorielle Grundaftale. Alle tre dele kan findes på xxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx0000. Her findes også en nærmere beskrivelse af Sundhedsaftalens administrative og politiske organisering. Denne supplerende sundhedsaftale er et supplement til Sundhedsaftalen 2015-2018, og omfatter aftaler indgået mellem Region Nordjylland og Rebild Kommune. Den supplerende aftale gælder fra 01. januar 2017 blev det gældende, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 12015 – 31. december 2016 vedtog lovforslag nr2017. 23 Dog kan der være særlige aftaler i forhold til de konkrete indsatser. Region Nordjyllands supplerende aftaler med de nordjyske kommuner kan også findes på xxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx0000. Supplerende aftaler mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Supplerende aftale om ændringen af SL § 210 med begrundelse Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Muskel- skelet Rebild Kommune har indgået aftale om at skabe et enkelt regelsætDen sygdomsspecifikke sundhedsaftale på Muskel-skeletområdet, som gør omhandler borgere med smerter i lænderyggen. Aftalen beskriver alene det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab initiale forløb i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekommeprimærsektoren, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren en borger henvender sig til egen læge eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer en kiropraktor med lændesmerter, og har fokus på mellemregningskontoen mellem selskabet hurtig udredning og kapitalejerenigangsætning af behandling. Hvis borgeren i løbet af en periode på ca. 8 uger ikke har en bedring i sin situation, hvormed så skal vedkommende henvises til sekundærsektoren. Der er ikke beskrevet en sundhedsfaglig indsats i kommunerne indenfor de første 8 uger, men der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere ier lagt op til, at der opstår et kapitalejerlåni kommunerne fokuseres på den arbejdsmarkeds relaterede indsats. Link til aftalen: Se aftalen Patientforløb i primærsektoren - for patienter med lænderygsmerter Se den politisk godkendte aftale her Udskrivnings- og Med henblik på at styrke samarbejdet om udskrivning af Rebild forløbskoordination - Aftale Kommunes borgere, hvilket gør er det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidereer aftalt, at der gennemsnitligt er tale kommunens om lån for 217.534 kr., hvilket svarer lokale på Aalborg udskrivningskoordinator har en kontorplads til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de rådighed to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejer.formiddage om

Indledning. Fra 1Radio24Syv og Forfatternes Forvaltningsselskab (FFS) har indgået en aftale som omfatter offentlig fremførelse af litterære værker som indgår i Radio24Syvs programmer. januar 2017 Forfatternes Forvaltningsselskab (FFS) blev det gældendestiftet i 2014. Vi arbejder for tekstautorer, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere og ledelsesmedlemmerhar i den forbindelse indgået aftaler om offentlig fremførelse af litterære værker med en række aktører, såfremt betingelserne herfor herunder Radio24Syv. Når vi har fået dækket vores administrationsomkostninger (pt. 20%), sender vi resten af pengene videre til de tekstautorer hvis værker er opfyldtblevet anvendt. Dette skete Bag FFS står organisationer som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab repræsenterer tekstautorer i Danmark, dvs. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for Dansk Forfatterforening, Oversætterforbundet, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Dramatikere, Journalistforbundet, AC v. UBVA, DJBFA og DPA. Aftalen med Radio24Syv omfatter både selve udsendelsen i radioen (uanset hvilken teknik der bruges hertil), samt at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande udsendelsen kan tilgås on demand via Radio24Syvs hjemmeside. Aftalen er godkendt af Kulturministeriet og har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksistereraftalelicensvirkning. Det betyder at Radio24Syv, med få begrænsninger, frit kan vælge hvilke litterære værker de ønsker at anvende i deres programmer, mod at svare vederlag til tekstautorer via FFS. Vi udbetaler vederlag både til tekstautorer som er med lovændringen imidlertid nødvendigt organiseret i en af organisationerne, samt til dem som har valgt at understregestå udenfor en organisation. Vederlaget deles lige mellem medlemmer og ikke-medlemmer. Størrelsen af det vederlag den enkelte rettighedshaver vil modtage, at vil variere fra år til år, og vil afhænge af hvor meget litteratur der udelukkende bruges, samt hvor mange rettighedshavere der skal dele puljen: FFS modtager et stort set fast beløb som nogle år skal deles af mange, andre år af få. Nedenfor beskrives hvordan vederlaget fordeles blandt rettighedshavere til litterære værker som er tale om et selskabsretligt en del af denne aftale, samt på hvilket grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejer.

Indledning. Fra 1VandCenter Syd, Odense Kommune og Naturstyrelsen Fyn gik i 2017 i gang med at undersøge muligheden for sammen at etablere en fælles bynær og grundvandsbeskyttende skov vest for Højby og Lindved. januar 2017 blev det gældendeEt sådant skovrejsningsprojekt, gennemført ved opkøb af jorder, plantning af træer og naturlig tilgroning, etablering af lysåbne arealer og med mulighed for friluftsliv, vil kunne bidrage med mange samfundsmæssige goder. Baggrunden for VandCenter Syds interesse for skovrejsning i området vest for Højby er, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed dette område er opland til én af VandCenter Syds største kildepladser: Lindved Kildeplads. Kildepladsen er truet af forurening af grundvandet med pesticider, og der er derfor behov for kapitalejere og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor er opfyldtat iværksætte en langsigtet indsats for at beskytte grundvandet. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse Odense Kommune har en ambition om at skabe blive Danmarks Grønneste Storby. For at nå den ambition, er et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt af målene at fordoble skov- og fleksibelt naturarealet i Odense Kommune. Der er også et mål om at drive selskab i Danmarketablere et sammenhængende skov- og naturområde rundt om Odense. Dermed opnår de danske selskabsejere En skov ved Højby og Lindved er et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande første skridt. Odense Kommune har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 miabevilliget 13 mio. kr. Udviklingen til etablering af skoven ved Højby og Lindved. I forbindelse med Klimaaftalen ’Klimaneutral 2030’ som blev vedtaget af Odense Byråd i kapitalejerlån viser dog sommeren 2020 er en af hovedretningerne et betydeligt fald siden 2011grønnere Odense, hvilketmed en kraftig intensiveret skovrejsning i Odense. I forlængelse af Folketingets beslutning i 1989 om fordobling af skovarealet i Danmark har Naturstyrelsen i mere end 30 år arbejdet med skovrejsning og har etableret over 100 bynære og grundvands-beskyttende skove i Danmark, ifølge FSRherunder adskillige på Fyn, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og bl.a. Xxxxxxxx Xxxx vest for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksistererOdense. Det er bl.a. sket i samarbejde med lovændringen imidlertid nødvendigt kommuner og vandforsyninger. Odense er Fyns største by med omkring 200.000 indbyggere og Danmarks 3. største by. Derfor giver det god mening at understregearbejde for endnu en større bynær rekreativ skov tæt på borgerne i Odense. Alle partnere har således interesse i et fælles skovrejsningsprojekt. Ved at samarbejde med de øvrige partnere vil der i fællesskab kunne skabes synergi mellem interesser og en større skovrejsning. På baggrund af den fælles interesse for et grundvandsbeskyttende og bynært skovrejsningsprojekt ved Odense, at gennemførte parterne i 2017 en screening af et potentielt projektområde for skovrejsnings- projektet i forhold til hver af de 3 partneres interesser, herunder grundvandsbeskyttelse og bynær skov, og i forhold til planlægningsmæssige bindinger, potentialer m.v. Screeningsrapporten har bidraget til beslutningen om en geografisk projektafgrænsning og projektets skala. Der er udarbejdet et forslag til samarbejdsaftale om grundvandsbeskyttende fredskov ved Højby og Lindved. Forud for underskrift af samarbejdsaftalen er der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejernu gennemført en miljøvurdering af selve aftalen.

Indledning. Fra Borgerrepræsentationen godkendte på mødet den 14. december 2006, indgåelsen af en aftale mellem Københavns Kommune og Boligsel- skabernes Landsforening, 1. januar 2017 blev det gældendekreds, om nye udlejningsmodeller og ændrede anvisningsregler for kommunens almene familieboliger. Det overordnede formål med aftalen var at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor er opfyldtsikre en bred beboersammen- sætning med social sammenhængskraft i kommunens almene bolig- områder. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere iAftalen skulle modvirke, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere en koncentration af personer på overførselsindkomst i bestemte boligområder og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvideresamtidig sikre, at der gennemsnitligt kommunen fortsat kan løse sine boligsociale forpligtelser. De almene boliger skulle fortsat være generelt tilgængelige for alle sam- fundsgrupper. Aftalen er tale evalueret både i 2008 og 2009. Denne endelige evaluering danner grundlag for den indstilling om lån indgåelse af en ny aftale med Boligselskabernes Landsforening, 1. kreds om rammer for 217.534 kr.udlejning af almene boliger i perioden 2011 – 2014 som forelægges udvalg og Borgerrepræsentation i forlængelse af evalueringen. Der er i forbindelse med BL-aftalen oplistet en række målepunkter, hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterersom gennemgås nedenfor. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt lykkedes at understregeundgå en direkte stigning i andelen/antallet af over- førselsindkomstmodtagere i risikoområderne1, der i aftaleperioden har været tilgængelige for denne gruppe via boligsocial anvisning og ven- telisteudlejning. Kun i de neutrale områder1 ses en svag stigning. 1 Se ordforklaring bagest i Bilag 2 (bilag 10) 19-10-2010 Sagsnr. 2010-10151 Dokumentnr. 2010-419063 Kontoret for Integrationspolitik Xxxxxxxxxxxxxxx 00, 0. vær. 170 1592 København V Telefon 0000 0000 Telefax 3317 3763 E-mail X000@xxx.xx.xx EAN nummer 0000000000000 xxx.xx.xx Når der fokuseres på de boliger, hvor ingen af de oprindelige beboere er tilbage ved periodens slutning, viser evalueringen, at indflytningen har bidraget til at nedbringe antallet af personer på overførselsind- komst i afdelinger, hvor disse grupper i udgangssituationen var over- repræsenterede. I udsatte områder og 40 plus afdelinger er andelen af overførselsindkomstmodtagere således reduceret med 9-14 %-point. Det positive resultat skyldes bl.a., at den boligsociale anvisning i disse afdelinger har været suspenderet, og at der udelukkende har været en høj andel af fleksibel udlejning. I neutral- og risikoområder er tale om andelen af overfør- selsindkomstmodtagere omvendt steget med 7-8 %-point. Væsentligt er det også, at antallet af personer, der afventer et selskabsretligt grundlagboligtil- bud via boligsocial anvisning, idet de skatteretlige regler fastholdesikke er steget i aftaleperioden. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne For en mere uddybende gennemgang af resultaterne henvises til Tek- nik- og Miljøforvaltningens evaluering vedlagt som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejerbilag 2 til indstil- lingen.

Indledning. Fra 1Svendborg Vand A/S tog primo 2019 kontakt til Svendborg Kommune og Naturstyrelsen Fyn for at undersøge muligheden for sammen at etablere en fælles bynær og grundvandsbeskyttende skov. januar 2017 blev det gældendeEt sådant skovrejsningsprojekt, gennemført ved opkøb af jorder, etablering af skovebevoksning og lysåbne arealer og med mulighed for friluftsliv, vil kunne bidrage med mange samfundsmæssige goder. Svendborg Xxxx X/S initiativ var begrundet med at en stor del af vandforsyningen til Svendborgs borgere kommer fra et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed område nordøst for kapitalejere Svendborg by. Drikkevandsforsyningen i Svendborg Kommune er truet af forurening med pesticider og ledelsesmedlemmernedbrydningsprodukter. Svendborg Vand A/S ønsker derfor at iværksætte en langsigtet, såfremt betingelserne herfor aktiv indsats for at beskytte indvindingsområdet. Svendborg Kommune ejer 290 ha skov fordelt på 21 skove, hvoraf de fleste er opfyldtmindre skove beliggende mellem byens bydele. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1Der er et stort pres på de kommunale skove fra mange forskellige brugere. december 2016 vedtog lovforslag nrDer er ingen bynære statslige skove i Svendborg Kommune. 23 om ændringen af SL § 210 Svendborg Kommune har i en årrække ønsket mere skov ved Svendborg. Skovrejsning indgår desuden i kommunens reviderede klimapolitik og understøtter kommunens mål for rent grundvand og øget biodiversitet. Derfor har der de seneste år været afsat en årlig bevilling til skovrejsning. Naturstyrelsen har i 30 år arbejdet med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt skovrejsning og fleksibelt at drive selskab har etableret over 100 bynære og grundvandsbeskyttende skove i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer herunder adskillige på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksistererFyn. Det er bl.a. sket i samarbejde med lovændringen imidlertid nødvendigt kommuner og vandforsyninger. Svendborg er Fyns 2. største by med 27.000 indbyggere. Derfor giver det god mening også at understregearbejde for en større bynær rekreativ skov tæt på borgerne i Svendborg. Alle partnere har således interesse i et fælles skovrejsningsprojekt. Ved at samarbejde med de øvrige partnere vil der i fællesskab kunne skabes synergi mellem interesser og en større skovrejsning. På baggrund af den fælles interesse for et grundvandsbeskyttende og bynært skovrejsningsprojekt ved Svendborg, at gennemførte partnerne i 2019 en screening af et potentielt projektområde for skovrejsningsprojektet i forhold til hver af de 3 partneres interesser, herunder grundvandsbeskyttelse og bynær skov, og i forhold til planlægningsmæssige bindinger, potentialer m.v. Screeningsrapporten har været beslutningsgrundlag for en geografisk projektafgrænsning og projektets skala. På baggrund heraf er der udelukkende udarbejdet et forslag til samarbejdsaftale om grundvandsbeskyttende fredskov ved Svendborg. Forslag til samarbejdsaftalen er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdesgodkendt af projektets partnere i 2019. Ses Forud for underskrift af samarbejdsaftalen er der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejernu gennemført en miljøvurdering af selve aftalen.

Indledning. Fra Rammeaftalen er pr. 27-04-2004 justeret og tilpasset i forhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv., som blev vedtaget den 4. juni 2003. Med loven samles bestemmelserne om tilbud til forsikrede ledige og tilbud til personer, der modtager hjælp efter lov om en aktiv so- cialpolitik, i én lov. Desuden er der i et vist omfang sket en harmo- nisering af bestemmelserne. I loven er der endvidere bl.a. indført en ny fælles redskabsvifte for kommunerne og Arbejdsformidlingen bestående af 3 redskaber: Rammeaftalen om socialt kapitel danner rammerne for medarbej- derinddragelse ved beskæftigelse af ledige og personer med ned- sat arbejdsevne. Det gælder både overordnede drøftelser i amts)kommunens øverste medindflydelses- og medbe- stemmelsesudvalg af den samlede indsats i (amts)kommunen, på arbejdspladsniveau og konkrete bestemmelser om forhandling og aftaleindgåelse ved oprettelsen af job til personer med nedsat ar- bejdsevne og ledige. I lovgivningen er der fastlagt bestemmelser for medarbejderind- dragelse i forbindelse med etablering af løntilskudsjob, virksom- hedspraktik og fleksjob. I rammeaftalen er der fastlagt bestem- melser om medarbejderinddragelse mv. ved etablering af løn- tilskudsjob for dagpengeberettigede ledige, personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension samt for revalidender. Ved etablering af løntilskudsjob for øvrige mål- grupper – fx kontanthjælpsmodtagere er bestemmelserne om medarbejderinddragelse mv. alene fastlagt i lovgivning. I ramme- aftalen er der desuden fastlagt bestemmelser om medarbejder- inddragelse ved etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger, samt ved ansættelse af personer i fleksjob. For at give de lokale parter et overblik over de forskellige ordnin- ger og målgrupper, herunder bestemmelser om medarbejderind- dragelse, løn- og ansættelsesforhold, merbeskæftigelseskrav mv., samt for at give inspiration til fastlæggelse af retningslinier i sam- arbejdsorganer mv. er der til rammeaftalen udarbejdet en række bilag. Ved overenskomstfornyelsen pr. 1. januar 2017 april 2002 blev det gældendeaftalen om so- cialt kapitel endvidere bl.a. ændret på følgende områder: § 2, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere stk. 1 a). § 6, stk. 3 og ledelsesmedlemmer§ 10, såfremt betingelserne herfor er opfyldtstk. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr6., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejer.

Indledning. Fra 1Frederiksberg Kommune ønsker at styrke og udvikle samarbejdet og dialogen med det lokale erhvervsliv gennem Frederiksberg Experience. januar 2017 blev det gældendeKommunen ønsker at fremme in- volveringen af de private virksomheder i en række større arrangementer på Frederiks- berg, bl.a. ved at lade Frederiksberg Experience stå for arrangementerne mod et samlet tilskud fra kommunen. Forventningen er, at Frederiksberg Experience med sin tætte kontakt til virksomhederne kan udvikle nye måder at inddrage erhvervslivet i arrangementerne. På baggrund af nedennævnte vilkår yder kommunen et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed samlet bidrag til Frederiksberg Experience på 409.000 kr. årligt fra og med 2013. I 2012 ydes 348.000 kr. Beløbet ta- ger udgangspunkt i de faktiske udgifter Frederiksberg Kommune hidtil har haft til f.eks. afspærringer og drift til de pågældende aktiviteter, som Frederiksberg Experience så overtager med denne aftale. Dertil kommer, at Frederiksberg Kommune udlåner en kommunalt ansat medarbejder, svarende til ca. 0,65 af en fuldtidsmedarbejder, til Frederiksberg Experience med hen- blik på at varetage de opgaver, der overgår fra Frederiksberg Kommune til Frederiks- berg Experience. Der indgås en særlig udlånsaftale herom. I det den udlånte medarbejder fysisk flyttes til Frederiksberg Experience, indgår det almindelige overhead til kontorhold, kurser mv. pr. administrativ medarbejder i Frede- riksberg Kommune (22.000 kr. årligt) i ovennævnte beløb. I 2012 indgår det halve af overheaden i det samlede tilskud. Frederiksberg Experience har siden år 1900 været byen Frederiksbergs handels- og erhvervsforening, og har p.t. ca. 175 medlemmer. Foreningen deltager i adskillige sam- arbejder med Frederiksberg Kommune – den er bl.a. repræsenteret i Frederiksberg Er- hvervsråd og i Logo Frederiksberg. Foreningens arbejde bygger på en frivillig indsats fra især bestyrelsens side, men også fra udvalgte ildsjæle blandt medlemmerne. Aftalen træder i kraft fra tidspunktet for kapitalejere underskrivelse. Bidraget fra kommunen ydes ud fra følgende vilkår og ledelsesmedlemmerforudsætninger: • At Frederiksberg Experience fra og med 2012 overtager ansvaret for at afholde et julemarked på Frederiksberg i minimum samme omfang som det hidtidige på Rådhuspladsen: − Tilrettelæggelse, information og koordinering omkring udlejning af de 25 sta- depladser − Booke underholdning til scenen og aktører til juleværkstedet − Udarbejde markedsføringsmateriale, hjemmeside, plakater mv. − Bestille op- og nedtagning af telt, leje af messestande, scene m.v. − Sørge for dekoration både ude og inde − Bestille sceneteknik, lys, lyd og strøm hos rådhusservice − Bestille samarit vagt (i åbningstid) samt nattevagt I beregningen af julemarkedsopgaven er der taget udgangspunkt i kommunens udgifter til at afholde julemarkedet på Rådhuspladsen. Det står således Frederiksberg Experience frit, såfremt betingelserne herfor foreningen ønsker at af- holde en anden form for julearrangement i byens rum, blot ambitionsniveauet svarer til det hidtidige julemarked på Rådhuspladsen og Experience som i andre år medvirker i samme omfang som hidtil ved juletræstændingen på Rådhusplad- sen. • At Frederiksberg Experience fra og med 2012 har ansvaret for juleudsmykningen på de vigtigste handelsveje og alléer på Frederiksberg i minimum samme om- fang som hidtil. Dog forudsætter det en tilstrækkelig egenbetaling fra forretnin- gerne og virksomhederne på de enkelte veje. Frederiksberg Kommune betaler fortsat særskilt for strømforbruget. Guirlanderne ejes af Frederiksberg Kommune, men udlånes permanent til Frede- riksberg Experience, som også varetager drift og vedligehold af lyskæderne og lyskilder. Lyskæder og lyskilder overdrages til FEX, når de er opfyldtafskrevet efter ca. 8 år. Beskrivelse af opgaven: − Opbevaring af juleguirlander − Opsætning og nedtagning af guirlanderne − Løbende vedligeholdelse af guirlanderne • At Frederiksberg Experience modtager fra det lokale bybranding netværk Logo Frederiksberg 15.000 kr. i 2012 til opbygning af hjemmeside/portal for projektet Gourmet Frederiksberg samt 5.000 kr. årligt fra og med 2013 til den løbende drift af hjemmesiden/portalen. Dette skete projekt er ikke en kommunal opgave, men er en del af Logo Frederiksbergs indsatser. • At Frederiksberg Experience anskaffer og får ansvar for et antal mobile pavillo- ner, som følge afskal bruges som mobile stadepladser mindst tre gange om året ved særlige lejligheder for byens handelsliv i de forskellige gadezoner – f.eks. foran den nyrenoverede kirkegårdsmur på Frederiksberg Allé og andre centrale plad- ser i byen. Frederiksberg Experience udlejer de mobile stadepladser på mar- kedsvilkår. Frederiksberg Kommune finansierer i 2012 anskaffelsen af pavillo- nerne indenfor en engangsramme på 40.000 kr. Dette beløb indgår i bidraget for 2012. Baggrunden for dette engangstilskud på 40.000 kr. er at Frederiksberg Ex- perience overtager ansvaret for de i aftalen nævnte arrangementer og at Frederiksberg Experience ikke har de fornødne fysiske rammer til bl.a. jule- markedet mv. • At Frederiksberg Experience fra og med 2013 har ansvaret for aktiviteter under Frederiksberg Dagene, der vedrører erhvervslivet på Frederiksberg, herunder inddragelsen og rekrutteringen af de private virksomheder i arrangementer, faci- litering af fælles erhvervsarrangementer (bl.a. ved hjælp af gadezonerne) mv. Markedsføringen overfor virksomhederne skal anvende de fælles visuelle udtryk for Frederiksberg Dagene – f.eks. Frederiksberg Dage plakaten, evt. i en tilpas- set form. Beregningsforudsætninger for opgaven: − Tilrettelæggelse, information og mødevirksomhed med de forretningsdrivende − Bestille vejafspærring, skiltning i forbindelse med afspærringen, byggetilla- delser til scener mv. − Bestille scener, tekniker, lys og lyd − Etablering af strøm − Søge tilladelser iht. lovgivningen − Markedsføring af begivenheder Kommunen vil fortsat stå for en lang række kulturelle arrangementer og generel markedsføring af Frederiksberg Dagene. Deltagelse i ovennævnte arrangementer skal tilbydes alle relevante virksomheder uaf- hængig af evt. medlemskab af Frederiksberg Experience. Brugen af bylogoet indgår som en naturlig del af markedsføringen af arrangementerne. Det understreges, at Folketinget d. 1Frederiksberg Experience har metodefrihed ved løsninger af oven- nævnte opgaver samt frihed til at fortage indsamlinger, opkræve et relevant deltager- gebyr samt søge fonde, sponsering mv. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen til (med)finansiering af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kraktiviteterne., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejer.

Indledning. Fra 1Med en rammeaftale for perioden 2021-2024 samt supplerende støtte fra henholdsvis Københavns Kommune, Nordea-fonden og Frederiksberg Kommune kan CJF Fonden fortsat producere og videreudvikle to af landets mest respekterede musikfestivaler – Vinterjazz & Copenhagen Jazz Festival. januar 2017 blev det gældendeOg med den øgede bevilling kan vi tilføje ny dimension af landsdækkende helårsaktivitet i form af CPHJAZZ EXTENDED. Med et samlet, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor er opfyldtårligt budget på ca. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia10 mio. kr. Udviklingen producerer CJF Fonden to fuldblods-musikfestivaler i kapitalejerlån viser dog henholdsvis februar og juli med et betydeligt fald siden 2011samlet, hvilket, ifølge FSR, kan forklares estimeret publikumstal på mere end 250.000. Derudover formidler vi året rundt jazzscenen i København via vores velbesøgte platforme: 391.000 unikke brugere på xxx.xxxx.xx - og mere end 70.000 følgere på de sociale medier. I perioden 2014-2019 har CJF - sideløbende med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsætfestivaler og på en særlig fondsbevilling - produceret en lang række af jazzrelaterede helårsaktiviteter, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenkletbl.a. Jazz for Kids On Tour, Jazzaholic, JazzCamp for Piger, Jazz Remixed samt enkeltstående koncerter med både danske og internationale navne. I perioden 2021-2024 vil vi agere ”flyvende arrangør” og producere landsdækkende helårsaktivitet via CPHJAZZ EXTENDED. I nye partnerskaber med spillesteder over hele landet vil vi arrangere og kommunikere publikumsopdyrkende mini-turneer, børnejazz- arrangementer, enkeltstående koncerter, landsdækkende helårsformidling samt andre initiativer hele året rundt. Københavns Kommune vil i årene fremover fortsat støtte med ca. 1 mio. årligt, og der er ligeledes udsigt til fortsat støtte fra Frederiksberg Kommune med 400.000 kr. årligt. Sidstnævnte støtter udelukkende jazzaktiviteter på Frederiksberg under Copenhagen Jazz Festival, men nærmere vanskeligere at gennemskue ikke Vinterjazz. Idet Københavns Kommune også kun støtter sommerfestivalen, så er den fortsatte støtte fra henholdsvis Statens Kunstfond og Nordea-fonden helt afgørende for den almene kapitalejer.Vinterjazz. Den nuværende bevilling fra Nordea-fonden løb oprindeligt fra 2020-2022, men er netop blevet forlænget til udgangen af 2023. -

Indledning. Fra 1Parterne bag aftalerne om en grøn transportpolitik fra 2009 og september 2010, regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance har indgået aftale om udmøntning af en række puljer samt det videre arbejde med en række større anlægsprojekter. Aftalen indgås som led i den rullende planlægning med at udmønte de overordnede principper, der blev fastlagt med aftale om en grøn transportpolitik den 29. januar 2017 blev det gældende2009. Aftalen omfatter således en række nye initiativer til at videreudvikle transportsy- stemet, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere styrke cykeltrafikken, forbedre trafiksikkerheden, udvikle bustrafikken, re- ducere trafikstøjen og ledelsesmedlemmerforbedre danskernes mobilitet. Endvidere sættes fokus på en målrettet indsats mod trafikale flaskehalse, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen herunder ved udbygning af SL § 210 kapaciteten i forbindelse med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt en række tilslutningsanlæg til mo- torvejene og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån styrkelse af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herforstationskapaciteten. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån alt udmøntes med aftalen midler i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån transportpuljerne for 217.534 kr., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 1.3 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaberMed aftalen tages også hul på at løse en række nye udfordringer, der fravælger revision trænger sig på. En særlig indsats omfatter havnene. Efter Havnepakke I, der blev aftalt af forligs- kredsen med aftalen af 29. januar 2009, hvor der blev afsat godt 1 mia. kr. til bedre forbindelser til havnene, etableres en ny Havnepakke II med målrettede initiativer til at styrke havnene i udkantsområder. Havnepakke II skal skabe bedre mulighed for vækst i områderne og styrke havnenes rolle i transportsystemet. Havnepakke II omfatter initiativer for disse selskaber anslår FSR0,2 xxx.xx. Med aftalen sikrer forligspartierne endvidere gennemførelsen af en række vigtige projekter, som det med tidligere aftaler er besluttet at prioritere, når der foreligger en stigning kunne til- vejebringes ledige midler i antallet Infrastrukturfonden. Gennem billiggørelser af kapitalejerlån.2 På trods tidligere besluttede anlægsprojekter og omprioritering af faldet midler i kapitalejerlån, estimerer FSR således, Infrastrukturfonden er således tilvejebragt 309 mio. kr. til at kapitalejerlån sikre udbyg- ning af den trængselsplagede Motorring 4 mellem Taastrup og Frederikssundsmo- torvejen i hovedstadsområdet samt yderligere 100 mio. kr. til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejerstationsmodernise- ringer.

Indledning. Fra 1Den 10. januar 2017 oktober 2014 indgik parterne en entreprisekontrakt om opførelsen af Nordfløjen som en udvidelse af Rigshospitalet på adressen Xxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx X. Udvidelsen er på ca. 54.000 m2 og består af en behandlingsbygning med over 230 senge, med 33 operationsstuer, intensivafsnit, ambulatorier, billeddiagnostisk funktion samt muligheder for forskning. Nordfløjen er inddelt i 7 syv længer, L1 – L7, der er vinklede mod hinanden i en zigzag-struktur. L1 – L2 består af to lave bygninger mod Blegdamsvej, L3 – L4, der er placeret i midten af bebyggelsen, af bygninger med stigende etagehøjder, og L5 – L7 med syv etager høje bygninger er beliggende længst væk fra Blegdamsvej. Nordfløjen ses på nedenstående fotografi: Længerne er beliggende som vist på nedenstående skitse: Byggeriet blev udbudt i syv storentrepriser omfattende: S0 Byggeplads, S1 Råhus, S2 Facader, S3 Aptering, S4 Teknik, VVS, S5 Teknik, el og S6 Landskab og terræn. NCCs entreprise af relevans for denne sag omfattede storentreprise S1 Råhus, som var inddelt i hovedområderne ”Jord/kælder”, ”Råhus” og ”Tag”. Arbejderne for det gældende, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Dette skete som følge af, at Folketinget d. samlede projekt skulle påbegyndes den 1. december 2016 vedtog lovforslag nr2014 og være afsluttet den 23. 23 om ændringen januar 2018. NCC skulle starte på pladsen den 19. januar 2015 og afslutte entreprisen S1 den 13. september 2016. NCC startede på byggepladsen den 19. januar 2015 med forberedende arbejder og den 2. februar 2015 med ”Jord/kælder” i L3 – L4. Fra udgangen af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere ijanuar 2015 krævede NCC tidsfristforlængelse under henvisning til, at der opstår et kapitalejerlånarbejderne var blevet forsinket som følge af uklarheder i betonelementprojektet, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagerehindringer i jorden, långivere uklarheder i kloakprojektet, problemer med kranopstillinger m.v. Efter yderligere forsinkelser færdigmeldte NCC arbejderne på L3 – L4 den 30. august 2016 og rådgivere på L1 – L7 den 27. september 2016. Efter afholdte afleveringsforretninger afviste Rigshospitalet at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herformodtage arbejderne. I en analyse fra 2015 foretaget RH accepterede aflevering af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret arbejderne på supplerende oplysninger fra revisorerL1 – L7 den 28. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 krjuni 2017., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejer.

Indledning. Fra 1. januar 2017 blev det gældende, Formålet med at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor indgå Arbejdstidsaftale 08 i Allerød kommune er opfyldt. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse om at skabe gode rammer for folkeskolens udvikling og understøtte folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads. Målet er at give personalet nogle hensigtsmæssige værktøjer og styrke muligheden for et enkelt regelsætbedre arbejdsmiljø på skolerne. Aftalen er indgået i en ånd af samarbejde, som gør der bygger på gensidig tillid, tryghed og respekt for parternes arbejdsopgaver. Aftalen er forhandlet med afsæt i det mere konkurrencedygtigt kommunalt vedtagne ressourceforbrug i budgetaftalen for 2011- 2014 og fleksibelt den fordeling af ressourcerne, der er gældende i skoleåret 2010/2011. Udgangspunktet har været at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag sikre lederes og læreres muligheder for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været leve op til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterervedtaget kommunalt aktivitetsniveau. Det er sket ved at reducere niveauet eller fjerne nogle opgaver og ved at bevare opgaveniveauet og dermed tildelingerne på andre opgaver. Fra skoleåret 2012/2013 er der udmeldt en yderligere besparelse i lærernes arbejdstid. Besparelsen findes ved en afkortning af lærernes tilstedeværelse på skolen med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege5 minutter pr. dag. Afkortningen aftales på den enkelte skole, men 1. lektion starter kl. 8.15 og 5. lektion slutter på normalskoleområdet kl. 13. Afkortningen betyder, at der udelukkende faktoren for opgaver i tilknytning til undervisningen sænkes med 0,02 for alle lærere. Det er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem lærerens professionelle ansvars- og råderum og en kvalificeret ledelsesopfølgning, der er omdrejningspunktet for sikring og udvikling af undervisningen. Aftalen bygger på en gensidig anerkendelse af roller og kompetencer og på en tillid til, at begge parter udfører deres opgaver kompetent og professionelt. Denne aftale sikrer planlægningsmuligheder, så lærerne i fællesskab kan drøfte og beslutte det professionelle niveau for opgavernes løsning under ansvar for skolens ledelse og de to regelsætpædagogiske beslutninger. Ledelsen og lærerne skal løbende være i dialog om mål og resultater i undervisningen. Lærere og børnehaveklasseledere tillægges det professionelle ansvar for at tilrettelægge undervisningen og for at nå de pædagogiske mål. Lærerne/teamene har plads til selvstændigt - under ansvar for mål og rammer - at udøve deres virke og skabe den optimale undervisning for eleverne. Det enkelte team udarbejder en plan for teamets arbejde i forhold til teamets mål, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenkletevaluering og samarbejde samt fastlægger teamets mødevirksomhed. De enkelte team sammensættes, men nærmere vanskeligere så de nødvendige kompetencer er til rådighed for løsning af den stillede opgave. Ved tilrettelæggelsen af opgaver i tilknytning til undervisningen tages behørigt hensyn til det antal timer, den enkelte har til rådighed. Skolens ledelse har det overordnede ansvar for kvaliteten af skolens arbejde, herunder ansvaret for at gennemskue for skabe en velfungerende skole i det kommunale fællesskab. Ledelsen sætter klare konkrete mål og visioner og følger disse op, samtidig med at der sikres balance mellem krav og ressourcetildeling. Xxxxxxxx skal inddrage og samarbejde med lærerne om skolens udvikling. Det er skolens ledelse, der leder og fordeler arbejdet. Samarbejdet mellem skolens ledelse og lærerne/børnehaveklasselederne er beskrevet i bilag 1 til den almene kapitalejercentrale aftale om arbejdstid.

Indledning. Fra 1Sønderjyllands Amtsråd har på mødet den 19. januar 2017 blev det gældendejuni 2006 endeligt vedtaget Tillæg nr. 21 til Regionplan 2005 - 2016 med VVM-redegørelse for en udvi- delse af husdyrproduktionen på Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx, xxxx.xx. 4 Bjerndrup, Kliplev. VVM-redegørelsen (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) har til formål at beskrive de miljømæssige konsekvenser ved udvidelse af husdyrproduktio- nen, samt redegøre for, hvorledes negative kon- sekvenser kan undgås eller afhjælpes. Redegørelsen danner baggrund for, at Amtsrådet ud fra et selskab lovligt helhedssyn kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere tage stilling til, om der skal gives tilladelse til udvidelsen og ledelsesmedlemmerpå hvilke be- tingelser, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlånoffentligheden kan forholde sig til produktionsudvidelsen og dens konsekvenser. VVM-redegørelsen er udarbejdet af ansøgers konsulent, som sammenlignet et resumé af redegørelsen indgår i re- gionplantillægget. Den øvrige del af regionplantil- lægget er udarbejdet af Sønderjyllands Amt. I marts 2004 modtog Sønderjyllands Amt ansøg- ning om udarbejdelse af regionplantillæg med andre EU-lande har været VVM for udvidelse af husdyrproduktionen på Xxx- xxxxxxx 0 x Xxxxxxxx xxxxxxx. Produktionen ønskes udvidet fra 247,2 (DE) til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem425 (DE). Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere iProduktionsudvidelsen medfører, at der opstår et kapitalejerlånskal laves en udvidelse på ca. 1000 m2 i forlæn- gelse af den eksisterende kostald mod øst. Den nuværende lade på 1130 m2 indrettes til kostald. Produktionsudvidelsen kræver udarbejdelse af regionplantillæg med VVM, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagereda projektet er omfat- tet af bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (sam- lebekendtgørelsen), långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor§3, stk. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer1. Baseret på en stikprøve fandt man endvidereAf bekendtgørelsen fremgår det, at etablering af husdyrproduktion med en kapacitet på 250 DE eller derover er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, punkt 17 og er derfor VVM-pligtig. Sønderjyllands Amtsråd vedtog den 6. marts 2006 at udsende et forslag til regionplantillæg nr. 21 i offentlig høring i perioden 8. marts til 3. maj 2006. Resume af de indkomne forslag og amtets svar herpå kan ses på sidste side i regionplantillægget. Er der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr., hvilket svarer yderligere spørgsmål til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSRtillægget, kan forklares med stigningen i selskaberder rettes henvendelse til Sønderjyllands Amt, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSRPlanaf- delingen, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlånXxxxx Xxxxxxx, estimerer FSR således, at kapitalejerlån tlf. nr. 00000000 Ændringer til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejer.Regionplan 2005-2016

Indledning. Fra 1Nærværende udbud vedrører anskaffelse af Diabetesprodukter til Aalborg, Brønderslev og Læsø Kommuner (herefter benævnt Ordregiver). januar 2017 blev Formålet er at danne et visitationsgrundlag for kommunernes bevilling af tilskud til diabetesprodukter i henhold til Servicelovens § 112 stk. 3 sidste punkt, samt at sikre borgerne muligheden for at indkøbe diabetesprodukter til en pris, der ligger inden for den tildelte bevilling. Jf. § 41 kan der også være tale om dækning af merudgifter specielt til børn. Kommunerne skal også jf. §9 i hjælpemiddelbekendtgørelsen, ”Særlige bestemmelser om støtte til visse hjælpemidler” yde støtte til injektions- og testmaterialer. De tilsluttede kommuner har en klar forventning om at indgå en rammeaftale med et sortiment, som dækker Ordregivers behov (både kendte og nye innovative og fremtidssikrede produkter) til gavn for den enkelte borger, som har krav på det gældendebedst egnede og billigste produkt. Bevilling ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere og ledelsesmedlemmerhvor det alene Ordregiver i samråd med borgeren, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Dette skete der afgør produktvalg ud fra borgerens samlede hjælpebehov som følge afaf funktionsnedsættelsen. Ønsker borgeren et andet og dyrere produkt end det bevilligede, skal borgeren selv betale differencen som egenbetaling. Det er Tilbudsgivers ansvar hurtigst muligt at Folketinget d. 1give besked til Ordregiver, hvis der opleves unormalt højt forbrug eller at der foretages en usædvanlig bestilling fra en borger. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere iSamtidig præciseres, at der opstår ikke må udleveres større mængde til den enkelte borger end der er udstedt bevilling til. Såfremt der er behov for en øget bevilling til den enkelte boger, skal der rettes henvendelse herom til den enkelte kommune. Udbuddet gennemføres som et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere offentligt udbud i de selskabsretlige og skatteretlige regler herforhenhold til LOV nr. I en analyse fra 2015 foretaget 1564 af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer15/12/2015 (udbudsloven). Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt Der er tale om lån for 217.534 krudbud af en rammeaftale med én leverandør, jf. udbudslovens § 97., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejer.

Indledning. Fra KKR Syddanmark og Erhvervshus Sydjylland indgår for 2022 denne resultatkontrakt inden for rammerne af Aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse af 25. oktober 2018 og Aftale om rammerne for erhvervshuse 2021-2023 indgået mellem KL og Erhvervsministeriet. Resultatkontrakten indgås for en 1-årig periode og skal fastsætte målsætninger for arbejdet i Erhvervshus Sydjylland. Det er aftalt, at aftalen kan forlænges med 1 år ad gangen med de eventuelle justeringer, som parterne ønsker. I resultatkontrakten udmøntes de nationale mål for Erhvervshusene, som fremgår af rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2021-2023. Derudover konkretiseres Erhvervshus Sydjyllands rolle som knudepunkt for regionalt samarbejde. Resultatkontrakten mellem KKR Syddanmark og Erhvervshus Sydjylland indeholder de nationalt fastsatte mål, som følger af rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2021-2023, samt yderligere lokale mål med fokus på de regionale styrkepositioner, som gælder for Sydjylland samt Middelfart. Fælles for alle mål for Erhvervshusene er, at de skal understøtte Erhvervshusenes formål og være rettet mod virksomhedernes behov. Derudover skal Erhvervshus Sydjylland understøtte kommunernes arbejde med DK2020 ved blandt andet at styrke vidensgrundlaget for grøn omstilling og bæredygtighed. Om Erhvervshus Sydjylland Erhvervshus Sydjylland blev i lighed med de øvrige 5 erhvervshuse etableret i forbindelse med det nye forenklede erhvervsfremmesystem, der trådte i kraft 1. januar 2017 blev det gældende2019. Erhvervshus Sydjylland dækker de 13 sydjyske kommuner (inkl. Middelfart). Erhvervshus Sydjylland har hjemadresse i Vojens, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Dette skete som følge af, at Folketinget d. men husets 34 medarbejdere (per 1. december 2016 vedtog lovforslag nrjanuar 2021) arbejder både ud fra kontoret i Vojens, men også i høj grad hos de lokale erhvervskontorer i de 13 kommuner. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse om Erhvervshusenes overordnede opgave er at skabe et enkelt regelsætbidrage til at øge vækst, som gør det mere konkurrencedygtigt produktivitet og fleksibelt at drive selskab konkurrenceevne i erhvervslivet i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere iDet indebærer bl.a., at der opstår et kapitalejerlånErhvervshusene skal tilbyde specialiseret vejledning til alle virksomheder i hele landet. Det kan f.eks. være specialiseret vejledning i forhold til digitalisering og implementering af avanceret teknologi, hvilket gør det nødvendigt innovative produkter og services, kapital, internationalisering, nye forretningsmodeller, samfundsansvar (CSR), grøn omstilling, krisehåndtering, ledelses- og organisationsudvikling, herunder forberedelse af ejerskifte eller salg mv. Erhvervshusenes fire nedenstående hovedopgaver er nærmere beskrevet i kapitel 4 i rammeaftalen for henholdsvis låntagere2021-2023: KKR Syddanmark varetager en styrende rolle for Erhvervshus Sydjylland, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herforherunder indgåelse af en årlig resultatkontrakt med Erhvervshus Sydjylland. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidereErhvervshusets bestyrelse skal sikre, at der gennemsnitligt er tale KKR inddrages i erhvervshusets bidrag til erhvervsfremmestrategien. Erhvervshusets formand orienterer desuden løbende KKR om lån bestyrelsens samarbejde med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. KKR Syddanmark varetager i hver funktionsperiode endvidere den samlede proces for 217.534 krudpegning af medlemmer til bestyrelsen for Erhvervshus Sydjylland, herunder beslutter de indstillingsberettigede erhvervsorganisationer og videninstitutioner, jf. lov om erhvervsfremme., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejer.

Indledning. Fra 1Den Nordiske Investeringsbank er en offentlig investeringsbank oprettet i 1975, der ejes af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskab. januar 2017 blev det gældendeDen Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantier, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere der forbedrer konkurrenceevnen og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor er opfyldtmiljøet i de nordiske og baltiske lande. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab Den Nordiske Investeringsbank styres i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab henhold til en aktionær/anpartshaver eller ejeraftale (overenskomst) og et ledelsesmedlemsæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekommeDen Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, når selskabet afholder private udgifter én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem selskabet Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale Sverige om lån for 217.534 kr., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaberDen Nordiske Investeringsbank””, der fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning blev vedtaget i antallet af kapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, estimerer FSR således, at kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, at der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, idet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, bliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, men nærmere vanskeligere at gennemskue for den almene kapitalejer.Folketinget