Common use of Indledning Clause in Contracts

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen.

Indledning. Operatøren Denne MED-aftale skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage give dig som ansat i Køge Kommune bedst mulig indflydelse på din arbejdsmæssige tilværelse. Aftalen er blevet til i en respektfuld og konstruktiv dialog mellem repræsentanter fra de drifts- faglige organisationer, medarbejderne og byg- ningsmæssige opgaverledelsen. Aftalen skal opfat- tes som vores aftale, altså alle os, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren er ansat i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommeKøge Kommune. MED-aftalen er en ambitiøs aftale. Den skal sikre, at alle medarbejdere enten direkte el- ler gennem en medarbejderrepræsentant har mulighed for medindflydelse og medbestem- melse på egne arbejdsforhold og på rammerne for arbejdet. Den vil udvikle, styrke og effek- tivisere arbejdsmiljøarbejdet og samarbejdet i Køge Kommune. Køge Kommune skal være en arbejdsplads, som anvendes er præget af operatøren til indkvarte- ringhøj trivsel, aktiveringgodt arbejdsmiljø og med en stærk samarbejdskul- tur, undervisning eller lignende (jfså medarbejderne kan løse kerneopgaven i høj faglig kvalitet. bilag 4.1)MED-aftalen bygger på en tillidsbaseret ledel- ses- og samarbejdspraksis. I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift MED-samarbejdet i Køge Kommune er kendetegnet ved åbne og vedligeholdelse af gennemsigtige beslutningsprocesser og en ejendomfæl- les forståelse af, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetat beslutninger bliver bedre med en tidlig og reel medarbejderinddragelse. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger gælder både i forhold til (planen for) byggesa- gendet formelle sam- arbejdssystem og i forbindelse med den daglige fastsættelse af opgaveløsningen. MED-aftalen forpligter såvel medarbejderrepræsentanter som ledere til at indgå konstruktivt i dette sam- arbejde. Med denne MED-aftale har vi i Køge Kommu- ne taget et stort skridt for at sikre et gensidigt forpligtende samarbejde i fremtiden. Et samar- bejde, der skal gøre en positiv forskel for alle medarbejdere ansat i Køge Kommune. • Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse • Aftale om tillidsrepræsentanter • Arbejdsmiljøloven og Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. • Køge Kommunes personalepolitiske grundlag Vi er opmærksomme på, at medindflydelse og medbestemmelse bygger på en række forud- sætninger. Disse er: • Medindflydelse og medbestemmelse skal ske inden for - og i loyalitet over for - de politisk fastlagte rammer - såvel indholdsmæssige som ressourcemæssige. • Der skal sikres de nødvendige kvalifikationer til varetagelse af medindflydelse og medbestemmelse, f.eks. gennem relevante uddannelser, kurser og træning. • Ledelsesfunktioner skal udføres på en sådan måde, at der reelt gives rum for medindflydelse og medbestemmelse. Nøgleordene er mål, rammer, dialog og support. • Der skal afsættes den fornødne tid og de nødvendige ressourcer til medindflydelse Vi samarbejder på en tillidsfuld og anerkendende måde. MED-samarbejdet bygger på åbenhed og gennemsigtighed. Når beslutninger er truffet, er det et fælles ansvar at kommunikere klart og tydeligt til de berørte medarbejdere. MED-samarbejdet bygger på åbenhed og gennemsigtighed. Alle beslutningsprocesser bør derfor kendetegnes ved stor åbenhed for at skabe indsigt for flest mulige. Det gælder for både det faktuelle beslutningsgrundlag og for præmisserne og motiverne for beslutningerne.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.13.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen.

Indledning. Operatøren Hovedstadens Letbane I/S (HL) er i gang med at etablere en letbane i Ring 3-kor- ridoren. Anlægsfasen forventes færdig i 2025, hvorefter letbanen går i drift. Me- troselskabet varetager anlægsopgaven på vegne af HL. Ejerne bag HL skal efter aftale nu af- klare, hvordan driftsopgaven bedst varetages og har bedt Metroselskabet og Movia svare på en række spørgsmål. Spørgsmålene vil blive brugt som element i beslutningen om forretningsførerrollen for driftsorganisationen for HL. HL’s ejer- kreds har bedt konsulenthuset FORSKEL gennemføre vurderingen af Movia og Me- troselskabet som forretningsfører. Det er forventningen, at opgavevaretagelsen skal fastlægges ved lovgivning. Dette dokument indeholder Xxxxxx besvarelse af spørgeskemaet fra FORSKEL. Xxxxx har valgt at inddrage sit datterselskab Lokaltog A/S vedrørende besvarel- sen. Besvarelsen af spørgsmålene fra FORSKEL følger spørgeskemaets ni temaer. Hvert tema indledes med Udlændingestyrelsen varetage en samlet beskrivelse af, hvordan Movia under inddra- gelse af Lokaltog vil løse opgaven indenfor temaet og med reference til konkrete erfaringer (de drifts- og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren vigtigste erfaringer har vi også samlet i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommecasebeskrivelser, som anvendes af operatøren fin- des i bilag til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1besvarelsen). Herefter besvares de enkelte spørgsmål under hvert tema. Besvarelsen indledes med en overordnet beskrivelse af vores tilgang til at håndtere opgaven som forretningsfører. I det omfang operatøren ikke skal varetage de tilfælde, at spørgsmålene er så kon- krete og præcise, at de kræver et større kendskab til den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendomhidtidige proces om- kring letbanen, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren omend Movia har adgang til, hvilke forpligtelser der relaterer sig til dennehar vi i besvarelserne lagt vægt på, jf. fordelingsnotat hvordan vi tilegner os den nødvendige viden for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetat kunne løse problemstillingen. Det forudsætteskan oplyses, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret Movias bestyrelse 30. juni 2023 har behandlet anmodningen om regelændringerXxxxxx bidrag til XXXXXXX’x undersøgelse fra HL’s ejerkreds. Udlændingestyrelsen Movias besty- relse er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag positiv overfor, at Movia kan varetage forretningsføreropgaven for Hoved- stadens Letbane, hvis HL ønsker det. Vi håber, at vi får mulighed for at uddybe vores besvarelse for HL’s bestyrelse på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig et møde, og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdetnaturligvis til rådighed for dialog om de foreslående løsninger. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genGod læselyst.

Indledning. Operatøren Kommunerne skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverhvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren beskriver strategi og mål for indsatsen i sin egen- skab jobcenteret det kommende år. Der er ingen formkrav til beskæftigelsesplanen og kommunerne har handlefrihed til selv at sætte rammen for udarbejdelsen af ejer eller lejer af ejendommeplanen. Rebild Kommune ønsker, at beskæftigelsesplanen skal være et strategisk redskab, der sætter rammen og retningen for en målrettet beskæftigelsesindsats, som anvendes sigter mod en høj beskæftigelse og lav ledighed. Arbejdsmarkedsudvalget har i beskæftigelsesplan 2020 valgt at sætte politisk fokus på de tre udmeldte ministermål, med særligt fokus på målet om at sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Målene vurderes relevante for de udfordringer, som opleves lokalt i Rebild og sikrer et fortsat fokus på de vigtigste indsatsområder. Derudover er det besluttet, at de kommunale ungdomsuddannelsesmål ligeledes skal indgå i beskæftigelsesplanen. Ungdomsuddannelsesmålene stammer fra henholdsvis erhvervsuddannelsesreformens klare mål og fra den sammenhængende kommunale ungeindsats. • Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft • Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende • Flere personer med handicap skal i beskæftigelse • Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse ” • Samlet skal flere unge vælge en ungdomsuddannelse De tre udvalgte ministermål danner, sammen med ungdomsuddannelsesmålene, således rammen for beskæftigelsesplan 2020. De udvalgte mål blev efterfølgende drøftet på et fællesseminar med deltagelse af operatøren til indkvarte- ringArbejdsmarkedsudvalget, aktiveringDet Lokal Arbejdsmarkedsråd, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift ledergruppen fra Center arbejdsmarked og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat direktør for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre Derudover deltog repræsentanter fra erhvervsudviklingsrådet i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt drøftelser omkring behov for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gangarbejdskraft, herunder med angivelse af især unge og uddannelse. Der var på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherrefællesseminaret bred enighed om målene og indsatsområderne. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høresArbejdsmarkedsudvalget har efterfølgende vedtaget konkrete lokale mål der kan indikere, såfremt der om det går den rigtige vej. De konkrete mål er ændrede forudsætninger at læse i kapitlet omkring Fokusområder. Der har gennem de seneste år været store forandringer i forhold til store dele af jobcenterets ansvars- og arbejdsområde og 2020 er ingen undtagelse. Den 1. januar 2020 træder den nye Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) i kraft. Xxxxx udmønter den brede politiske aftale fra august 2018 om forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Formålet med den politiske aftale var blandt andet • Færre og mere enkle proceskrav • Ens regler på tværs af målgrupper • Flere digitale løsninger • Fokus på resultater gennem benchmarking Kommunerne får med den nye lov flere frihedsgrader i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen. Dette indebærer både muligheder og udfordringer. Jobcenteret har siden foråret 2019 målrettet arbejdet mod at skabe grundlaget for en implementering af den nye lov, som kan understøtte realiseringen af de bedst mulige resultater. Dertil kommer, at Rebild Kommune deltager i et frikommunenetværk med de øvrige nordjyske kommuner, under temaet: En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet. Rebild Kommune har under det nævnte tema for frikommuneforsøget vurderet, hvilke områder der har haft størst relevans at deltage i. Fokus har været afbureaukratisering af standardiserede løsninger til gavn for borgere og/eller en bedre ressourceudnyttelse i forhold til jobcenterets kerneopgaver. Det har blandt andet resulteret i, at Rebild Kommune deltager i forsøget ”Formkrav til lovpligtige samtaler”, hvor der er mulighed for at arbejde med ændret form og kadence i samtalerne. I løbet af 2018 blev der herudover igangsat forsøg med psykologbehandling til særlige grupper af de sygemeldte, samt fritagelse for revurdering af sager om ledighedsydelse. Udover ovenstående frikommuneforsøg deltager Jobcenter Rebild ligeledes i et projekt under Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) om en særlig indsats for at få kvinder på integrationsydelse i beskæftigelse, som afsluttes i december 2021. Det vurderes, at forsøg og projekter er i tråd med de beskæftigelsespolitiske mål for 2020. Samtidig vil der løbende være fokus på nye projekter, der kan søges midler til og som kan understøtte opnåelsen af målene i beskæftigelsesplanen. For at sikre at beskæftigelsesplanen kan fungere på et overordnet strategisk niveau og dermed være styrende uanset kommende reformer på beskæftigelsesområdet, vil planen for) byggesa- genbeskrive et overordnet strategisk niveau og mål for indsatsen, mens handleplaner og anden udmøntning vil blive fremlagt til politisk behandling løbende og efter behov.

Indledning. Operatøren skal efter aftale Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse i forbindelse med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgavertilløb til- eller uheld/ulykker på Orø. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orø, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af en ejendomdel af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øen, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren uddannet til at inddrage Udlændingestyrelsen kunne løse forskellige opgaver i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den indledende fasenødvendige personlige udrustning på. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, Materiellet fremføres herefter til adressen og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagningiværksættes personredning og/eller brandslukning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.vUdrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. en detaljeret plan for sagens forventede gangKirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, herunder via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherreoperative ledelse, det nødvendige. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høresVagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der er ændrede forudsætninger indtræffer ændringer i forhold varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til (planen for) byggesa- genvagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at det er nødvendigt at nytænke førtidspensions- og fleksjobområdet, så flere får mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af fællesskabet. Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor at reformere de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverto ordninger for at sikre, at der også i fremtiden er ordentlige levevilkår for de mennesker, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab ikke kan arbejde, og et rummeligt arbejdsmarked med bedre muligheder for et aktivt arbejdsliv for menne- sker med en begrænset arbejdsevne. Forudsætningerne for den reform af ejer eller lejer af ejendommeførtidspension og fleksjob, som anvendes et bredt flertal i Folketinget aftalte tilbage i 2000 med en efterfølgende justering af operatøren til indkvarte- ringfleksjob i 2006, aktivering, undervisning eller lignende (jfhar vist sig ikke at holde. bilag 4.1)Målet med reformen var at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet – helst i ustøt- tet beskæftigelse. Det er ikke lykkedes. I dag er der knap 55.000 flere personer på førtidspension og i fleksjobordningen end forventet, da reformen blev indgået, og samfundet brugte i 2010 over ni milliarder kroner mere end forventet på ordninger- ne. Aftalepartierne er på den baggrund enige om følgende principper for en reform: • Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. • Udviklingen på området skal vendes, så flere får en tilknytning til arbejdsmar- kedet og dermed adgang til at forsørge sig selv, og færrest muligt ender på va- rig, passiv forsørgelse. • Flest muligt skal ansættes på det omfang operatøren ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte. • Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. • Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges. Formålet er at sikre, at også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen, og at per- soner med en høj indkomst ikke får det højeste tilskud. • Adgangen til førtidspension begrænses, og der indføres ressourceforløb, der skal varetage sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats. Forløbene kan vare fra et til fem år. Nogle skal vare i et år, nogle i tre år og andre i fem år. Det er afgørende, at de i form, indhold og varighed tilpasses den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren enkeltes behov. Aftalepartierne er enige om, hvilke forpligtelser at aftalen ikke får konsekvenser for de personer, der relaterer i dag er på førtidspension, medmindre de fremover flytter uden for EU/EØS. Aftalepartierne forpligter sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre nå de økonomiske forudsætninger i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faseraftalen, her- under særligt et provenu på 1,9 mia. kr. i 2020. Såfremt reformens forudsætninger viser sig ikke at holde, er aftalepartierne forpligtet til at genforhandle aftalen. Forligspartier- ne vil derfor følge udviklingen indgående. Regeringen vil årligt udarbejde en sta- tusredegørelse for udviklingen på området fra og med 2014. Forligspartierne er enige om, at provenuet på 1,9 mia. kr. i 2020 anvendes til medfinansiering af udgif- ter forbundet med realiseringen af regeringens uddannelses- og forskningsmålsæt- ninger. Regeringen medregner provenuet i sin målsætning om en offentlig for- brugsvækst på 0,8 pct. årligt. Forligspartierne vil i efteråret 2012 drøfte den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genvidere udmøntning.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- Den øgede globalisering bevæger sig i stigende grad ind i bygge- og byg- ningsmæssige opgaveran- lægssektoren og en stadig større del af dansk byggeri udføres på tværs af landegrænser på grundlag af internationale standardkontrakter. Blandt dis- se indtager den række af standardvilkår, der påhviler Udlændingestyrelsener udstedt af den internatio- nale sammenslutning af rådgivende ingeniører, FIDIC, en særlig rolle. FI- DIC har gennem de sidste 50 år udgivet en lang række standardvilkår, alle med deres specifikke anvendelsesområde for øje, og dét med stor succes og accept af både bygherrer, entreprenører og internationale finansielle or- ganisationer verden over. Ændringer under et entrepriseprojekt er ofte mere reglen end undtagelsen, og de er akilleshælen i enhver entreprise, hvor det hurtigt bliver meget omkostningsfuldt. I 1999 udgiver FIDIC den senest opdaterede større sam- ling standardvilkår, hvor den enslydende bestemmelse i Red, Yellow og Sil- ver Book pkt. 20.1 indeholder en 28-dages reklamations- og præklusions- frist for entreprenørens fremsættelse af krav på tidsfristforlængelse og/operatøren eller ekstrabetaling. Denne reklamations- og præklusionsfrist er et om- råde indenfor FIDIC´s standardvilkår, hvor der hersker størst retsusikker- hed, og hvor det for praktikere følgelig er vanskeligt at opstille klare ret- ningslinjer for, hvornår reklamationsfristerne er overskredet med den virk- ning at præklusion indtræder. Ingen dansk domstol har til dato taget stil- ling til den for entreprenøren særdeles byrdefulde bestemmelse og virknin- gerne af pkt. 20.1 er i sin egen- skab dag endnu uprøvet. Det er specialeafhandlingens formål at belyse baggrunden for og virkningen af ejer eller lejer 28-dages reklamationsfri- sten i pkt. 20.1 og den dertil knyttede præklusion af ejendommeentreprenørens krav. Enhver kontrakt fortolkes i lyset af det lands lovgivning, som anvendes af operatøren parterne har vedtaget ved deres lovvalg, og en FIDIC-baseret entreprisekontrakt, hvor lovvalget er dansk ret, vil, hvis det kommer til indkvarte- ringen tvist mellem parterne, aktiveringskulle afgøres efter dansk retstradition. Mødet mellem FIDIC´s standardvil- kår og de danske domstole eller voldgiftsretter er også mødet mellem to grundlæggende set forskellige retstraditioner. Hvor FIDIC´s standardvilkår har udviklet sig fra de engelske standardkontrakter med grundlag i com- mon law, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning er retstraditionen herhjemme baseret på områdetcivil law. Det forudsættescentrale spørgsmål er; hvorledes vil de danske domstole håndtere en eventuelt fremtidig sag, hvor FIDIC´s standardvilkår er aftalt mellem parterne, og vil den danske retstradition vinde over en mere common law baseret tilgang? Vil de danske domstole tilsidesætte pkt. 20.1 som ugyldig, fortolke be- stemmelsen som en regel uden præklusiv virkning eller opretholde den af FIDIC tilsigtede præklusion? Som verden ser ud i dag interagerer vi med andre lande i stadig større grad, og entreprisekontrakter bliver i stigende omfang indgået på tværs af landegrænser. Vil man som dansk bygherre have flest mulige entreprenører at vælge imellem til et givent projekt, og vil man som entreprenør have indflydelse på den udvikling som det er, når udenlandske bygherrer hen- vender sig med internationale byggeprojekter og profiterer fra den, må man have øje for de positive virkninger og den genkendelighed der er i, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt præsentere sine udenlandske samarbejdsrelationer for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud forstandardvilkår, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) er internationale og almindeligt kendt i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genbranchen.

Indledning. Operatøren Et af hovedelementerne i KTO-forliget 20081 er, at der kommer øget fokus på de ansattes trivsel, sundhed og tryghed. Parterne har indgået en aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne. Aftalen handler blandt andet om sundhedsfremme, trivselsmålinger og sygefravær. Fokus i sygefraværssamtalen er fastholdelse af den ansatte. Som noget nyt bemærkes det, at lederen har en lovmæssig pligt til at holde en sygefraværssamtale med den ansatte inden for 4 uger efter 1. fraværsdag. o afskaffelse af den nuværende lægeerklæring om uarbejdsdygtighed og indførelse af ny mulighedserklæring og friattest o nye regler om udarbejdelse af fastholdelsesplaner for sygemeldte medarbejdere o justeringer i adgangen til sygedagpenge og refusion Helsingør Kommunes sygdomspolitik skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgavervære et instrument, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab indebærer, at vi som organisation holder fokus på sygefraværet blandt medarbejderne og dets betydning for arbejdspladserne. Ved løbende at holde fokus på sygefraværet gennem dialog og fastsættelse af ejer eller lejer af ejendommemåltal vil vi opnå, at sygdomsramte medarbejdere hurtigt vender tilbage på arbejdspladsen. Helsingør Kommune ønsker samtidig at være en arbejdsplads, som anvendes af operatøren til indkvarte- ringrummer mulighed for at fastholde medarbejdere, aktiveringsom har fået reduceret arbejdsevnen, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetsærlige ansættelsesvilkår. Det forudsætteser Helsingør Kommunes målsætning at: • holde fokus på at nedbringe sygefraværet på arbejdspladserne, og løbende justere midler og indsatsområder for at fastholde dette. • der kan fastsættes måltal for at nedbringe sygefraværet i Helsingør Kommune, som bl.a. kan indgå i mål- og resultatkrav. • sygdomspolitikken medvirker til at sikre, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerlangtidssygemeldte medarbejdere får bedre mulighed for at vende tilbage til arbejdsstedet. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud • sygdomspolitikken fastsætter retningslinjer for, hvordan konkrete sygdomsforløb håndteres leder og medarbejder imellem. • der skabes en åben, tryg og tillidsfuld kommunikation og dialog blandt medarbejdere, ledere og tillidsfolk om sygefravær og årsagerne hertil. • sygdomspolitikken danner grundlag for fastholdelse af medarbejdere på særlige vilkår – primært medarbejdere som efter, meddelt bevil- lingpå grund af sygdom eller arbejdsrelaterede årsager har fået reduceret arbejdsevnen. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten På arbejdsmiljøområdet er der udarbejdet en selvstændig politik med særlige krav nedbringe antallet om at af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration arbejdsskader og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genarbejdsrelateret fravær.

Indledning. Operatøren skal Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker og brande på Sejerø. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Sejerø, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Sejerø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Sejerø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Sejerø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- vagtcentralen og byg- ningsmæssige opgaverISL, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren sendes udrykningsenheder via vagtcentralen til færgen i sin egen- skab Havnsø. Færgen kontaktes og sejler imod Havnsø. Færgen af ejer eller lejer af ejendommealarmers ligeledes, som anvendes af operatøren til indkvarte- ringhvis behovet frafalder. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Sejerø beredskab, aktiveringvia beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Sejerø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med den operative ledelse, undervisning eller lignende (jfdet nødvendige her og nu. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høresVagtcentralen orienterer Sejerø beredskab, såfremt der er ændrede forudsætninger indtræffer ændringer i forhold varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til (planen for) byggesa- genoperativafdeling opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Sejerø. Ved olieforurening på kystnære områder på Sejerø, alarmeres Brandfogeden eller hans stedfortræder vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxxxxx beredskab via alarmering procedure. Sejerø beredskab rekognoscerer strandområderne på Sejerø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer.

Indledning. Operatøren skal efter Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune og VIA University Collage (UC) 1 har besluttet at videreføre den nuvæ- rende samarbejdsaftale fra 2017, som er gældende frem til 10. februar 2020. Den nye aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- vil således gælde fra februar 2020 og byg- ningsmæssige opgavertre år frem. Samarbejdet har fokus på at inddrage relevant faglig viden, relevante meto- der, uddannelsesbehov og samfundsmæssige udviklingstendenser på det sundhedsfaglige område. Den fo- regående aftale omfattede Xxxxxxx & Omsorg og daværende VIA Sundhed. Hvor det er muligt og har rele- vans, ønskes samarbejdet bredt ud i VIA2 samt til Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune. Aarhus Kommune og VIA UC har den 11. august 2015 indgået en rammeaftale, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren er en bred og konstruktiv ramme for realisering af konkrete initiativer, projekter og idéer. Rammeaftalen understøtter således, at Sundhed & Omsorg og VIA UC sammen bidrager til at udvikle et bedre samfund til glæde for alle borgere i sin egen- skab Aarhus Kommune og samskabe løsninger på sundheds- og samfundsmæssige udfordringer med inddragelse af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetrelevante samarbejdspartnere. Det forudsættes, danske samfund er under pres og forandring. Udfordringerne for samfundet imødekommes i disse år blandt andet ved i stigende grad at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren involvere borgerne til at inddrage Udlændingestyrelsen tage magten3 og være medskabere af nye løs- ninger, der giver værdi i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt civilsamfundet og i den indledende faseborgernes hverdag. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, Det stiller krav til professionsuddannelsernes kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger relevans i forhold til (planen for) byggesa- gensamfundets behov for velfærdsydelser. Analyser, blandt andet baseret på dimittendundersøgelser, peger på, at der er brug for et øget fokus på sammenhæng mellem professionsud- dannelsernes teoretiske og praktiske del, da dette fokus er en vigtig forudsætning for at uddanne kompe- tente medarbejdere. I samarbejdet med borgeren er det essentielt, at indsatsen er styret af borgerens egne prioriteringer, mål- sætninger og valg, så indsatsen er tilpasset borgerens ønsker, behov og livsrytme. Ligeledes stiller udviklingen af det nære sundhedsvæsen krav om at styrke den sammenhængende indsats i overgange både inden for hver sektor og på tværs af sektorer. En vigtig forudsætning herfor er, at den enkelte sundhedsprofessionelle - med baggrund i en stærk monofaglighed - er i stand til at være fleksibel og åben overfor nye samarbejds- modeller i samarbejdet på tværs af professioner, funktionsopdelinger og sektorer. Omstillingsprocessen betyder, at både de sundhedsprofessionelles mono- og tværprofessionelle4 kompeten- cer og kommunens opgave som klinisk undervisningssted er i fokus og har høj prioritet i udviklingen af faglig kvalitet i det nære sundhedsvæsen. Heraf fremgår vigtigheden af, at uddannelserne inden for sundhedssek- toren udvikles i et tæt samarbejde mellem Sundhed & Omsorg og VIA UC - og gerne i samarbejde med andre relevante aktører. 1 Fra VIA UC, Campus N deltager følgende uddannelser: Bioanalytikeruddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Sygeplejeuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen, Ernæring- og sundhedsuddannelsen og Psykomotorikuddannelsen i Randers. 2 VIA UC har gennemgået en omorganisering per 1. maj 2019. Udgangspunktet for dette samarbejde er forankret hos ledere og medar- bejdere i det tidligere VIA Sundhed.

Indledning. Operatøren skal efter aftale Udbuddet vedrører levering af Kropsbårne hjælpemidler til Vestegnens Indkøbsforum (VIF) Kommunerne på Vestegnen har i fællesskab etableret Vestegnens Indkøbsforum, som er et netværk mellem kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk. Dette netværk indebærer et systematisk samarbejde om udbud på forskellige varer og tjenesteydelser. Formålet med Udlændingestyrelsen varetage det fælles samarbejde er at opnå indkøbsmæssige fordele for de drifts- deltagende kommuner. Vestegnens Indkøbsforum udarbejder fælles udbud, hvor udbudsplanens områder fordeles mellem kommunerne. Som udgangspunkt udpeges én kommune, som værende ansvarlig for det enkelte udbud og byg- ningsmæssige opgaverafgør hvilken udbudsform, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommeanvendes. I tilbudsvurderingen samles en arbejdsgruppe, som anvendes er sammensat af operatøren til indkvarte- ringmedarbejdere fra de kommuner, aktivering, undervisning eller lignende der deltager i udbuddet. Kommunerne handler som individuelle VIF. I dette udbud deltager følgende ordregivende myndigheder. • Albertslund Kommune • Brøndby Kommune • Dragør Kommune • Glostrup Kommune • Hvidovre Kommune • Høje-Taastrup Kommune • Ishøj Kommune • Rødovre Kommune • Vallensbæk Kommune • Tårnby Kommune (jf. bilag 4.1herefter kaldet VIF). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denneUdbuddet gennemføres som et offentligt udbud, jf. fordelingsnotat for ejendommenUdbudslovens § 56 (Lov nr. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området1564 af 15. Det forudsættesdecember 2015), hvilket betyder, at operatøren selvstændigt holder enhver der ikke er omfattet af udelukkelsesgrundene, jf. punkt. 6, og opfylder eventuelle mindstekrav, kan afgive tilbud. Udbudsmaterialet består af: • Udbudsbekendtgørelse - 2020/S 000-000000 • Udbudsbetingelser • ESPD – Det fælles europæiske udbudsdokument • Bilag 1 - Rammeaftale o Rammeaftalebilag 1: Spørgsmål og svar o Rammeaftalebilag 2: Kravspecifikation o Rammeaftalebilag 3: Tilbudslisten o Rammeaftalebilag 4: Konsortieerklæring o Rammeaftalebilag 5: Databehandleraftale o Rammeaftalebilag 6: Oversigt - strømpeniveauer Aftale med vindende tilbudsgivere skal indgås på baggrund af den vedlagte rammeaftale – bilag 1. Tilbudsgiver gøres opmærksom på, at der kan foretages ændringer af udbudsmaterialet efter offentliggørelse af dette, herunder ændringer af kravspecifikationen og udbudsbetingelserne. Tilbudsgiver opfordres derfor til løbende at holde sig orienteret om regelændringerudbuddet. Udlændingestyrelsen Udbudsmaterialet er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og offentliggjort via VIF’s elektroniske udbudssystem: EU-Supply Udbudsmaterialet er derfor an- svarlig beslutningstager kun tilgængeligt på hele bygningsområdethjemmesiden Spørgsmål omkring funktionaliteten i udbudssystemet sendes til EU-Supply via: • E-mail: xxxxxxxxx@xx-xxxxxx.xxx • Telefon: +00 00 00 00 00 Ordregiver har offentliggjort en foreudfyldt elektronisk version af ESPD sammen med udbudsmaterialet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen Nærmere oplysning om, hvordan denne version af ESPD anvendes og udfyldes, kan findes i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende faseKonkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning: Det elektroniske ESPD – Sådan virker den. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af Vejledningen findes på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen.følgende hjemmeside: xxxxx://xxxxxxxxxx.xx/xxxxx/xxxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx/XXXX%00-

Indledning. Operatøren Et af hovedelementerne i KTO-forliget 2008 er, at der kommer øget fokus på de ansattes trivsel, sundhed og tryghed. Parterne har indgået en aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne. Aftalen omhandler bl.a. sundhedsfremme, trivselsmålinger og sygefravær. Fokus i sygefraværssamtalen er fastholdelse af medarbejderen. Som noget nyt bemærkes det, at lederen har en lovmæssig pligt til at afholde en sygefraværssamtale med medarbejderen inden for 4 uger efter 1. fraværsdag. Som et led i bestræbelserne på at nedbringe sygefraværet er der gennemført en række ændringer i sygedagpengeloven. Ændringerne indebærer bl.a. nye regler om afholdelse af sygefraværssamtaler • afskaffelse af den nuværende lægeerklæring om uarbejdsdygtighed og indførelse af ny mulighedserklæring og friattest • nye regler om udarbejdelse af fastholdelsesplaner for sygemeldte medarbejdere • justeringer i adgangen til sygedagpenge og refusion Helsingør Kommunes sygdomspolitik skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgavervære et instrument, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab indebærer, at vi som organisation holder fokus på sygefraværet blandt medarbejderne og dets betydning for arbejdspladserne. Ved løbende at holde fokus på sygefraværet gennem dialog og fastsættelse af ejer eller lejer af ejendommemåltal vil vi opnå, at sygdomsramte medarbejdere hurtigt vender tilbage på arbejdspladsen. Helsingør Kommune ønsker samtidig at være en arbejdsplads, som anvendes af operatøren til indkvarte- ringrummer mulighed for at fastholde medarbejdere, aktiveringsom har fået reduceret arbejdsevnen, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetsærlige ansættelsesvilkår. Det forudsætteser Helsingør Kommunes målsætning at: • Holde fokus på nedbringelse af sygefraværet på arbejdspladserne, og løbende justere midler og indsatsområder for at fastholde dette. • Der kan fastsættes måltal for nedbringelse af sygefraværet i Helsingør Kommune, som bl.a. kan indgå i mål- og resultatkrav. • Sygdomspolitikken medvirker til at sikre, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerlangtidssygemeldte medarbejdere får bedre mulighed for at vende tilbage til arbejdsstedet. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud • Sygdomspolitikken fastsætter retningslinjer for, hvordan konkrete sygdomsforløb håndteres leder og medarbejder imellem. • Der skabes en åben, tryg og tillidsfuld kommunikation og dialog blandt medarbejdere, ledere og tillidsfolk om sygefravær og årsagerne hertil. • Sygdomspolitikken danner grundlag for fastholdelse af medarbejdere på særlige vilkår – primært medarbejdere som efter, meddelt bevil- lingpå grund af sygdom eller arbejdsrelateret årsager har fået reduceret arbejdsevnen. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten • På arbejdsmiljøområdet er der udarbejdet en selvstændig politik med særlige krav om nedbringelse af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration antallet af arbejdsskader og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genarbejdsrelateret fravær.

Indledning. Operatøren skal Det forgangne år er første år, hvor bestyrelsen har arbejdet på en anden måde end tidligere; vi har arbejdet efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- PF´s strategi og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab aktionsplan: PF 2016. Professionaliseringen af ejer eller lejer af ejendomme, vores arbejde er sket både på medlems- og på omverdensniveau. Vi har arbejdet ud fra nedenstående mål. PF´s mål på medlemsniveau har vi defineret som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I følgende: ✓ Reagere hurtigt og professionelt på konkrete sager ✓ Gøre det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat muligt for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning medlemmerne at implementere politikken på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren området ✓ Bidrage til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger klinikkerne bliver fremtidssikret i forhold til (planen ledelse og arbejdsvilkår ✓ Repræsentere 2/3 af klinikkerne inden udgangen af 2016 PF´s mål på omverdensniveau er defineret som følgende: ✓ At knytte personlig kontakt til større organisationer/interessenter ✓ Deltage i flere høringer/debatter ✓ Kommunikere PF´s ”stemme” til Danske Fysioterapeuter og andre aktører ✓ Større indflydelse i Danske Fysioterapeuter og særlig i beslutningsprocessen vedrørende forhold for praktiserende fysioterapeuter Vi mener, at vi løbende kommer i mål med vores opgaver for eksempel kan forsikringsområdet nævnes. Her mener vi, at en hurtig og professionel reaktion har været til gavn for vores medlemmer, idet vi både har meldt en generel holdning og flere aftaler ud. Ikke at forglemme har vi omkring aftalerne været i positiv dialog med Danske Fysioterapeuter. På omverdensniveau kan det overenskomstmæssige område nævnes. Her gør vi, hvad vi kan for at komme med nye ideer, sparre med Udvalg for Privat og Xxxxxxx og sætte et PF-aftryk. Ligeledes har bestyrelsens HB-medlem mulighed for at gøre sin indflydelse gældende omkring praksisrelaterede områder. Den kommende overenskomstforhandling handler om at få endnu bedre fodfæste end tidligere forstået på den måde, at PF mener, at man skal kvalificere de ydelser, som vi allerede har og nok være tilbageholdende med nye ydelser. Penge til kvalitetssikring og kliniske retningslinjer er og bliver vigtigt. I regionerne pågår der i øjeblikket et arbejde med at få Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinjer implementeret. Visitationsretningslinjer lægger sig helt op ad de kliniske retningslinjer og er en rettesnor for) byggesa- gen, hvordan et patientforløb mest optimalt ser ud. Der arbejdes på rygforløb, på knæartroseforløb og indenfor skulderområdet arbejdes der med forløb for impingement og rotator-cuff-skader. I implementeringsøjemed mødes vi mere og mere med pakkeløsninger – en ny måde at blive honoreret på og en ny udfordring for praksissektoren.

Indledning. Operatøren Sagen angår, om Københavns Kommunes praksis vedrørende omplacering af medarbej- dere i tidsbegrænsede stillinger, som påtænkes afskediget som følge af driftsmæssige for- hold (overtallighed), er i strid med § 4 i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse ind- gået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet (tidligere KTO). Om Københavns Kommunes omplaceringspraksis er oplyst følgende: Enhver forvaltning i kommunen skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverundersøge muligheden for at omplacere en medar- bejder, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren bliver overtallig på grund af arbejdsmangel, til en anden passende stilling i sin egen- skab en af ejer kommunens forvaltninger. Kun hvis det på afskedigelsestidspunktet ikke er muligt at omplacere til en relevant og ledig stilling, vil det være sagligt at træffe beslutning om at afskedige en overtallig medarbejder. Med henblik på at sikre, at der ikke sker usaglig afskedigelse, placeres alle afskedstruede medarbejdere i en central omplaceringspulje. Ingen forvaltning kan opslå eller lejer af ejendommebesætte en opslået ledig stilling, hvis der er en egnet, overtallig medarbejder, som anvendes af operatøren – eventuelt efter en kortere oplæring – skønnes at være i stand til indkvarte- ringat varetage arbejdsopgaverne i den ledige stilling. Omplacering forudsætter, aktiveringat den ledige stilling er indenfor den overenskomst og stilling, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift som medarbejderen er ansat i henhold til og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til dennepåtænkes opsagt fra, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsætteskommunens vejled- ning om genplaceringsportalen og forklaringen fra A. Ved ansatte i faste stillinger foretager kommunen en vurdering af, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen der er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen en anden, ledig tidsubegrænset stilling, som en overtallig medarbejder er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren egnet til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faserbestride, her- under særligt i den indledende faseog som der derfor kan ske omplacering til. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsformVed tidsbegrænset ansatte vurderes det, entreprenørom der er en anden, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud forledig tids- begrænset stilling, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporteren overtallig medarbejder er egnet til at bestride, og som der skal derfor kan ske formel aflevering af ”byggeriet” omplacering til. Der sker ikke omplacering fra en tidsbegrænset stilling til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagningen tidsubegrænset stilling. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt Hvis der er ændrede forudsætninger i forhold til en relevant og ledig stilling at omplacere en overtallig tidsbegrænset ansat (planen forog tilsvarende en overtallig tidsubegrænset ansat) byggesa- gentil, kan det ske uden offentligt opslag.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverDet generelle billede af arbejdsmarkedets parters politiske rolle, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren tegnes i sin egen- skab disse år - og som allerede prægede flere af ejer eller lejer bidragene til bogen ’Drivkræfter bag arbejdsmarkedspolitikken’ (Xxxxxxxx & Xxxxxx, 2003) - er en udvikling fra stærk til svag indflydelse. Denne udvikling kommer til udtryk ved, at parterne kun i begrænset omfang inddrages i udform- ningen af ejendommeny reformer og ikke i så høj grad som tidligere spiller en rolle i administration og implementering af lovgivningen. Jeg har argumenteret for, som anvendes af operatøren til indkvarte- ringat billedet nuanceres, aktiveringhvis man sammenligner flere arbejdsmarkeds- og velfærdsrelaterede områder og ser på dem over en længere periode (Mailand, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.12008; Mailand, 2009). Grunden hertil er bl.a., at disse politikker ikke kun skabes på de to arenaer, der oftest fokuseres på: den politisk-administrative arena (Folketing, centraladmi- nistration, kommuner og regioner) og den korporatistiske arena (tre- partsråd, trepartsdrøftelser og trepartsforhandlinger). Politikkerne ska- bes også på partsarenaen, der stort set er identisk med arbejdsmarke- dets parters overenskomstforhandlinger. Her har arbejdsmarkedets par- ter selvsagt stor indflydelse. Men beskæftigelsespolitikken - der her vil forstås som jobformidlingen generelt, aktiveringen af forsikrede og ikke-forsikrede ledige, samt for- sørgelsen af disse - adskiller sig fra snart sagt alle andre arbejdsmar- kedsrelaterede områder (fx efteruddannelse, pension, familie-arbejdsliv og arbejdsmiljø) ved, at partsarenaen spiller en meget begrænset rolle. Så hvordan står det til med parternes indflydelse, hvis der som i tema- nummeret her udelukkende fokuseres på beskæftigelsespolitikken? Spørgsmålene, der skal besvares i artiklen her, er: Hvor stærk har par- ternes indflydelse været på den nuværende regerings beskæftigelsespo- litik og hvordan virker indflydelsen i praksis? Til brug for den analyse vil der blive anvendt en faseopdeling af politi- ske beslutningsprocesser, der er udbredt i studier af politik: ■ ■ ■ Note 1 For en aktuel analyse af denne se Xxxxxxxx Xxxxxxx artikel i dette nummer. Note 2 Af pladsmæssige hensyn er kun de akademiske publikationer at finde i litteraturli- sten. Men de øvrige publikationen skulle kunne identificeres på omtalen inde i teksten. Den første fase er dagsordenfastsættelsen. I dagsordenfastsættelsen arbejder aktørerne hen imod en problemdefinition, der passer til deres respektive strategier. Denne fase kan foregå indirekte via medierne såvel som på de tre arenaer. I politikformuleringen sker den formelle fastsættelse af regler. I beskæftigelsespolitikken sker det omfang operatøren primært i på den politisk-administrative arena, men den korporatistiske arena kan også anvendes. Med politikfastsættelsen forstås den fase, hvor politik- formuleringen omsættes i et egentligt regelsæt. Endelig skal politikken implementeres, men denne fase er ikke skal varetage den fulde drift en del af nærværende analyse.1 Analysen vil fokusere på beslutningsprocesserne i forbindelse med tre reformer under VK-regeringerne: Flere i Arbejde 2001-02, Struktur- reformen 2002-05 og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jfJobcenterreformen 2008-09. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning Hovedvægten vil ligge på områdetde to førstnævnte reformer. Det forudsættesdatamæssige grundlag for artiklen er – hvor andet ikke er anført - 20 interview gennemført 2001- 09 med repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig arbejdsmarkedets parter og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen.KL.2

Indledning. Operatøren Denne fælles samarbejdsaftale beskriver forløbet og samarbejdet mellem Region Syddanmark og de 22 kommuner, når en borger har fået anlagt en permanent stomi på sygehuset og efterfølgende skal efter leve med stomi. Samarbejdsaftalen er en aftale i regi af Sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen tager udgangspunkt i at sikre det gode sammenhængende patientforløb. En af de centrale værdier i sundhedsaftalen er, at borgeren sættes først og ikke falder mellem to stole. Hvis der opstår tvivl om, hvor ansvaret ligger, er det den part med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverkontakten til borgeren, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren handler. Borgeren skal behandles værdigt og opleve, at kommune og region arbejder sammen som et teammed et tillidsfuldt ogrespektfuldt samarbejde. Samarbejdsaftalen på stomiområdet har til hensigt at skabe bedre kvalitet for borgere med stomi ved at optimere sammenhængende behandlingsforløb. Samarbejdsaftalen skal ud over at skabe ensartethed være med til at lette overgangen mellem hospital og kommune for borgere med stomi. Samarbejdsaftalenskal derudover sikre et velfungerende samarbejde, hvor de faglige kompetencer anvendes mest hensigtsmæssigt, og skabe en effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer til gavn for borgerne. Der er i sin egen- skab tillæg til samarbejdsaftalen udarbejdet: • Skema til ansøgning om stomiprodukter (benyttes på kommunernes selvbetjeningsløsning ved brug af ejer ”trepartsaftale” / alternativt anvendes skemaet som supplement til borgerens ansøgning. Skemaet udfyldes af stomiklinikken og sendes via korrespondancemeddelelse) • Frase ved ansøgning om ændringer af stomiprodukter Ansøgningsskemaet til ansøgning om stomiprodukter skal lægges på kommunernes selvbetjeningsløsninger, og kan tilgås af borger. Hvis borgeren har brug for det, kan stomiklinikken eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage en kommunal medarbejder bistå den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetdigitale ansøgning. Det forudsættesanbefales at kommunerne overvejer mulighedenfor at benytte ”trepartsaftaler”1 til ansøgningen af kropsbårne hjælpemidler, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerda det gør ansøgningsprocessen og sagsbehandlingen enklere, mere ensartet og hurtigere, hvilket kommer borgeren til gavn. Udlændingestyrelsen Stomiklinikkerne i Region Syddanmark er bygherre beliggende i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig Aabenraa, Esbjerg, Vejle, Odense, Svendborg og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genKolding.

Indledning. Operatøren skal efter Interessen for tele-/hjemmearbejde - og for udbredelsen heraf - er gennem de seneste år skærpet som følge af den teknologiske udvikling og den tiltagende opmærksomhed på fordelene ved - og den stigende nødvendighed af - indførelse af muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. Interessen deles blandt andre af regerin- gen, arbejdsgiver- og lønmodtagerorgani- sationer såvel på det private som på det offentlige arbejdsmarked. Også i EU-regi beskæftiger man sig med tele-/hjemmearbejde, hvis vide udbredelse man anser som et sandsynligt fremtidsscenarium. Således har man tidligere forudsat, at antallet af "distancearbejdere" i hele EU i år 2000 når op på ca. 10 mio. Senest har Kommissionen i sin grønbog "Partnerskab om en ny tilrettelæggelse af arbejdet" udtalt, at arbejdsmarkedets parter på lokalt, sektor-, nationalt og europæisk niveau også i denne forbindelse spiller en afgørende rolle for udviklingen af nye måder at organisere arbejdet på. I forbindelse med overenskomstfornyelsen pr. 1. april 1997 blev der mellem parterne på det (amts)kommunale arbejdsmarked opnået enighed om at indgå en ramme- aftale om tele-/hjemmearbejde og om ud- færdigelsen af en tilhørende fælles vej- ledning. Rammeaftalen indeholder bl.a. bestem- melser om, at tele-/hjemmearbejdsord- ninger følger sædvanlige overenskomst - og aftalevilkår, om hvilke - og hvordan - overenskomstvilkår mv. eventuelt kan fraviges i forbindelse med Udlændingestyrelsen varetage indgåelse af aftaler om tele-/hjemmearbejde, hvordan - og af hvem - aftalerne indgås, og under hvilke betingelser opsigelse og genfor- handling finder sted. For KTO har et væsentligt formål med indgåelsen af rammeaftalen været at de drifts- og byg- ningsmæssige opgaveransatte, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren selv ønsker at indgå i sin egen- skab en tele-/hjemmear- bejdsordning, ved etableringen af ejer eller lejer ordnin- gen kender vilkår og betingelser herfor, herunder også muligheden for at komme ud af ejendommeordningen igen. Vejledningen består af tre dele. En del, som anvendes der uddyber og præciserer aftaleteksten på en række centrale punkter, en, der opregner og redegør for en mængde lov- regulerede spørgsmål af operatøren relevans for tele- /hjemmearbejde, og endelig en del, der vejleder om aftalens anvendelse ved op- regning af elementer, der indgår i hen- holdsvis den lokale og den individuelle aftale om tele-/hjemmearbejde. Den del af vejledningen, der uddyber og præciserer aftaleteksten, er særlig vigtig for fortolkningen af aftalen. For KTO har det været en væsentlig forudsætning, at der ved aftalens indgåelse var enighed med de (amts)kommunale arbejdsgivere om en udfyldende vejledning, der direkte knytter sig til indkvarte- ringaftaleteksten. Det anbe- fales derfor, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1)at denne del af vejledningen læses i sammenhæng med aftalen og KTO’s kommentarer. I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift nærværende pjece er aftalen gengivet i venstre spalte og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jfKTO’s kommentarer i højre udfor de relevante bestemmelser. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen Vejledningen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genoptrykt umiddelbart efter aftalen.

Indledning. Operatøren På nuværende tidspunkt ligger Sorø Kommune i tvist/forhandling med SEAS- NVE, vedrørende drift og ejerskab af Kommunens nuværende belysningsløsning. Tvisten har medført at kommunen har set sig nødsaget til at lade samarbejdet op- høre. Kommunen ønsker derfor at identificere og under kontraktperioden udvikle en ny og mere effektiv model, for drift og ejerskab. Den konkurrenceprægede dia- log vil derfor kunne omhandle en bred vifte af løsninger, både med kommunalt ejerskab og uden. Sorø Kommune er meget fokuserede på, at et bredt udsnit af markedet, herunder særligt små- og mellemstore virksomheder, skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverhave forbedret adgang til konkur- rencen om offentlige kontrakter i kommunen. Dette afspejles således i vilkårene for prækvalifikation, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab giver en flerhed af ejer eller lejer mindre aktører mulighed for anmode om deltagelse. Det bemærkes, at da tvisten stadig er pågående, forbeholder Sorø Kommune sig ret til at annullere udbuddet, alt efter udfaldet af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jftvisten. bilag 4.1)Sorø Kommune koordinerer og forestår udbudsprocessen. I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendomfølgende anvendes begrebet Ordregiver som betegnelse for såvel Sorø Kommune, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetsom deres rådgiver. Det forudsætteser Ordregivers ambition, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre en bredde af markedsaktører, inklusiv lokale små- og mellemstore virksomheder, skal have mulighed for at deltage i relation til alle bygningsmæssige tiltag dialogen, med henblik på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdetat finde den bedste løsning fremadrettet. Dette medfører afspejles i vilkårene for prækvalifikation, der giver en pligt flerhed af aktører mulighed for operatøren anmode om delta- gelse. Ifølge tilgængelige anlægsdata, omfatter Sorø Kommunes belysningsanlæg på nu- værende tidspunkt 5.945 armaturer, 8 trafikanlæg og i alt 5.972 lyskilder, idet nogle armaturer er bestykket med flere lyskilder. Trafikanlæg er ikke en del af udbuddet. Den geografiske fordeling af armaturer og lyskilder er som følger: Sorø Kommune Armaturer Lyskilder Dianalund 1.498 1.500 Sorø 3.659 3.684 Stenlille 788 788 Typerne fordeler sig på nuværende tidspunkt primært i følgende syv grupper: • Kviksølv • Lysstofrør • Kompaktlysstofrør • Øvrige højtryksnatrium • Metalhalogen • Glødelamper • LED 7 % af det samlede antal lyskilder er kviksølvlyskilder (444), mens antallet af lysrør svarer til ca. 2 % (130). Lysstofrør af typen 1-pulver er udfaset i EU fra 2010 og kviksølv lyskilder er ud- faset i 2015 og må ikke længere markedsføres. Det betyder, at armaturer med kvik- sølvlyskilder og 1-pulverrør skal udskiftes inden for en meget kort årrække. Disse typer er ikke særligt energieffektive og har et stort energibesparelsespotentiale. 7 % af armaturerne er bestykket med højtryksnatrium og ca. 18 % med metalhalo- gen. Størstedelen af disse lyskilder har en rimelig eller god energieffektivitet. 52 % af armaturerne er bestykket med kompaktlysstofrør, hvis energieffektivitet er rimelig. Ca. 13 % af armaturerne er bestykket med LED og 1 % er glødelamper. Det er som udgangspunkt Ordregivers opfattelse, at udskiftning kun bør ske, så- fremt det giver økonomisk og/eller miljømæssig mening. Den offentlige procedure gennemføres som en konkurrencepræget dialog i henhold til udbudsloven (lov nr. 1564 af 15. december 2015). Den konkurrenceprægede dialog vil omhandle udbud af drift, udvikling, nyanlæg og evt. ejerskab til vejbelysningsløsningen i Sorø Kommune, efter udbudslovens §§ 67-72 i henhold til udbudsbekendtgørelse nr. 2017/S 198-407512 offentliggjort den 14. oktober 2017 i EU-tidende/TED Databasen. Den valgte udbudsform indebærer, at kun prækvalificerede tilbudsgivere har ret til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faserkomme med dialogoplæg og eventuelt afgive endeligt tilbud. Nærværende dokument samt udkastet til kontrakt med de øvrige tilhørende bilag og appendikser er grundlaget for prækvalifikationen, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg dialogfasen og hermed for udarbejdelse af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud forde løsningsforslag, som efterde prækvalificerede aktører ønsker at præ- sentere og drøfte i dialogfasen. Dette dokument vil gennem den konkurrenceprægede dialog blive suppleret af de notater, meddelt bevil- lingrettelsesblade m.v. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) som udsendes som led i funktionaliteten dialogen med henblik på udar- bejdelsen af lokaleret endeligt udbudsmateriale ved dialogens afslutning. Det bemærkes, at der pågår en tvist mellem fællesfaciliteterSorø Kommune og SEAS-NVE om overtagelsen af det eksisterende vejbelysningsanlæg, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsenherunder anlægssummens størrelse. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporterDet kan derfor være nødvendigt at udsætte ikrafttrædelsestidspunktet. I så fald vil alle aftalte priser bortset fra armaturpriser i kontrakten blive prisregule- ret. Dette aspekt vil indgå i dialogen. Denne tvist kan i øvrigt indbefatte, og at der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” overtages medarbejdere. Dette vil indgå i drøftelserne i dialogfasen. Formålet med nærværende dokument er således som defineret i pkt. 4, at tilveje- bringe grundlaget for dialog med tilbudsgiver, med henblik på at Ordregiver kan få de nødvendige oplysninger til Udlændingestyrelsen forud at kunne tilvejebringe fyldestgørende grundlag for ibrugtagningtilbudsgiverne til at afgive endeligt tilbud. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gangUdbuddet gennemføres i overensstemmelse med EU’s udbudsregler, herunder med angivelse at de grundlæggende principper om gennemsigtighed og ligebehandling respekteres under udbudsprocessen. Sorø Kommune tager forbehold for endelig politisk godkendelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gendet vindende tilbud.

Indledning. Operatøren Det samlede aftalegrundlag mellem TÅRNBYFORSYNING Køl A/S og KUNDEN består af følgende: • Almindelige bestemmelser for levering af fjernkøling fra TÅRNBYFORSYNING Køl A/S • Tekniske bestemmelser for levering af fjernkøling fra TÅRNBYFORSYNING Køl A/S • Priser for levering af fjernkøling • Aftale om levering af fjernkøling fra TÅRNBYFORSYNING Køl A/S Indledning 2 ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR FJERNKØLEVERING 5 Gyldighedsområde og definitioner mv 5 TÅRNBYFORSYNING og KUNDEN 5 Direkte kundeforhold 5 ETABLERING/ÆNDRING AF FJERNKØLEFORSYNING 5 Etablering af fjernkøleforsyning 5 Anmodning om tilslutning 5 Plads og adgang til de tekniske installationer 5 Ændring af de tekniske installationer 6 Forsyning af ejendomme 6 Tilslutningsbidrag 6 Ændringer af betydning for tilslutningsbidraget 7 Stikledning/stikledningsbidrag 7 Afslutning af stikledningen 7 Etablering af fælles stikledning 7 Byggemodningsbidrag 7 Ændringer af bygninger og terræn 8 Forøget kølebehov 8 Reparation af ledningsnettet 8 Ejerskifte 8 Lejerskifte 8 Leveringsbestemmelser 9 Opsigelsesfrister 9 Opsigelsesvilkår 9 Selskabets formue 10 Ledningsnettet kan blive liggende 10 Midlertidigt ophør af køleaftag 10 DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE AF ANLÆG 10 Fjernkølelevering 10 Brug af fjernkølevand 10 Køleinstallationen 10 Køleinstallationens stand 11 Autoriseret VVS-installatør 11 Opretholdelse af forsyningen 11 Force majeure 11 Adgang til køleanlæg 11 Ved store ejendomme skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverEJEREN oplyse kontaktoplysninger på personale, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren kan kontaktes for adgang til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen.xxxxxxxxxxxxxxxxxx 00

Indledning. Operatøren skal efter Lønaftalekataloget på Aarhus Universitet, Science and Technology (ST) omfatter videnskabeligt personale, hvis løn- og ansættelsesvilkår reguleres af Overenskomst for Akademikere i Staten og Stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter. Aftalen omfatter ikke medar- bejdere, som er ansat i henhold til stillingsstrukturen ved diplomingeniør- og eksportingeniør- uddannelsen pga. enhedsaftalen. Aarhus School of Engineering (ASE) er derfor ikke omfattet af denne aftale på nuværende tidspunkt. Herudover omfatter aftalen på nuværende tidspunkt ikke TAP/AC-TAP medarbejdere ud over de i punkt 2.1.4 nævnte AC-TAP medarbejdere. Nærværende lønaftalekatalog genforhandles inden 1. marts 2013, og herefter er det gældende indtil det ændres som følge af indgåelse af en ny aftale eller opsiges med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgavertre måneders varsel af en af parterne. ST ønsker at anvende løn som et strategisk værktøj, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren understøtter rekruttering, motivering og fastholdelse af højt kvalificerede videnskabelige medarbejdere, der bidrager til at indfri målene i sin egen- skab hovedområdets strategi. Kataloget skal som en del af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættesincitamentsstrukturen sikre, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig den lokale løndannelse sker ud fra kendte og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger gennemsigtige kriterier i forhold til tildeling af tillæg. Lønaftalekataloget bygger på principperne ved Ny Løn om øget decentralisering og individuali- sering af den lokale løndannelse. Løn forhandles på de enkelte institutter og baseres på medar- bejderens kompetencer, kvalifikationer og funktioner. Kataloget danner rammen for dialog og forhandling mellem ledelsesrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og de forhandlingsbe- rettigede faglige organisationer. Lønaftalekataloget indeholder kriterier og størrelser for følgende typer af tillæg: • Kvalifikationstillæg ydes på grundlag af faglige, personlige eller kollegiale kvalifikationer. Tillæg tildeles medarbejdere, som ud over de normale forpligtigelser yder en særlig, nærme- re specificeret indsats inden for bl.a. undervisning, rådgivning, forskning, talentudvikling og formidling. • Funktionstillæg tildeles medarbejdere, som varetager en funktion, der efter denne aftale berettiger til et funktionstillæg. Herudover kan medarbejdere ydes et: • Engangsvederlag for en særlig indsats, der bidrager til at opfylde hovedområdets, og dermed de enkelte institutters, strategi og vision. Udbetaling sker som udgangspunkt én gang om året i forbindelse med de årlige lønforhandlinger. Det er vigtigt at bemærke, at beløbsstørrelserne i lønaftalekataloget angiver en ramme, inden for hvilken institutlederen er bemyndiget til at forhandle. Institutlederen kan inden for kriterier og beløbsramme forhandle tillæg. Tildeling af øvrige tillæg, der ikke er nævnt i lønaftalekataloget, kræver dekanens godkendelse. Pr. 31.3.2012 gælder et nyt grundbeløbsniveau. Beløbene i lønaftalekataloget er angivet i det nye 31.3.2012-niveau eksklusiv pension. Bilag 1 viser en omregningstabel fra 31.3.2012-niveau til det hidtidige 1.10.1997-niveau. Bilag 2 viser eksempler på lønsammensætning for hver stillingstype i stillingsstrukturen. Bilag 3 skitserer en ramme for lønforhandlingsprocessen på ST. Bilag 4 består af standard løn vs. lønudvikling (planen for) byggesa- genkvalifikationstrappe). Bilag 5 viser aktuel oversigt over uddannelsesudvalg på ST. Bilag 6 er en oversigt over store og små Ph.d.-programudvalg på ST.

Indledning. Operatøren skal efter aftale I Arbejdstidsaftalen indgået mellem Danske Regioner og Sundhedskartellet ved overens- komstforhandlingerne i 2021, er der fortsat en række muligheder for, at der lokalt kan aftales bedre vilkår end de aftaler, der er indgået ved den centrale forhandling. Som bilag 5 til arbejdstidsaftalen er Aftale om hviletid og fridøgn, hvor der ligeledes er mulighed for indgåelse af lokale aftaler. I 2020 udsendte Kreds Sjælland en vejledning til brug for TR ved de lokale drøftelser og forhandlinger af lokale arbejdstidsaftaler, og vejledningen er her i denne 4. udgave revi- deret og opdateret. Mulighederne er mange for at tilpasse aftalerne, så de passer lige præcis til jeres arbejds- plads med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige forskellige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommevilkår og udfordringer, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1)de enkelte afdelin- ger/afsnit har. I det omfang operatøren denne vejledning er beskrevet overordnende anbefalinger og opstillet spørgsmål til overvejelse og anbefalinger før indgåelse af aftale. Kredsen vil med denne vejledning understøtte, - at TR lokalt grundigt drøfter og overvejer sammen med medlemmer og ledere af- talens forskellige muligheder og ikke skal varetage mindst fordele, ulemper, konsekvenser for patienterne, opgaverne og for medlemmerne, - at TR inddrager AMiR i de arbejdsmiljømæssige aspekter i drøftelserne. Lokalaftalerne skulle gerne understøtte muligheden for et godt arbejdsmiljø. Desuden må aftalerne tage højde for hele arbejdstidstilrettelæggelsen for alle relevante faggrupper i området/distriktet. I denne vejledning gennemgår vi i kapitel 1 de enkelte bestemmelser i Arbejdstidsaftalen, hvor den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættesgiver mulighed for, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerder kan indgås lokalaftaler. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation Inden for hvert område har vi opstillet spørgsmål og bemærkninger som inspiration til alle bygningsmæssige tiltag jeres lokale drøftelser og forhandling. I kan da selv bygge videre på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger disse i forhold til det, der vil være relevant for jer. I kapitel 2 omtaler vi Aftale om hviletid og fridøgn, og i kapitel 3 omtaler vi kort Ramme- aftale om decentrale arbejdstidsaftaler (planen for) byggesa- genDanske Regioner og Sundhedskartellet). Har I brug for sparring i forhold til indgåelse af lokalaftale, er I velkomne til at kontakte en faglig konsulent i kredsen. Vi vil opfodre jer til at kontakte FTR eller kredsen før ende- lig underskrivelse af aftalen.

Indledning. Operatøren Formålet med dette kapitel er at afdække de mulige økonomiske konsekvenser af at øremærke en del af retten til barselsdagpenge i forældreorlovsperioden. De øko- nomiske konsekvenser for samfundet, familierne, erhvervslivet og de offentlige finanser afhænger i betydeligt omfang af, hvor kraftigt og hvor hurtigt en adfærds- ændring hos fædre og mødre slår i gennem. Formålet med en øremærkning er at styrke børns adgang til både mor og far, styrke kvinders tilknytning til arbejdsmar- kedet og potentielt reducere forskellen i livsindkomst mellem kønnene. Derfor skal udvalget: • Analysere de potentielle konsekvenser for private og offentlige arbejdsgiveres økonomi og de offentlige finanser ved ændringer i familiernes orlovsmønstre. De økonomiske konsekvenser af at øremærke en del af retten til barselsdagpenge er forbundet med betydelig usikkerhed, fordi de afhænger af adfærdsvirkningerne forbundet med øremærkningen. Det skønnes at ca. 75 procent af kvinder på barselsorlov i større eller mindre om- fang vil blive berørt af en øremærkning af i alt 12 ugers barselsdagpenge til fædre (hvoraf de 2 uger allerede er øremærket via fædreorloven). Ved fuldt gennemslag på mænds barselsafholdelse skønnes det, at mænds andel af den samlede barselsaf- holdelse kan øges med 15 procentpoint til i alt knap 25 procent. Fuldt gennemslag betyder, at alle fædre der er berettigede til barselsdagpenge vil holde samtlige 12 uger, hvis familien udnytter de fulde rettigheder til barselsdagpenge. Det er således den øvre grænse for en mulig adfærdsændring. En øremærkning af i alt 12 ugers barselsdagpenge skønnes højest (dvs. ved fuldt gennemslag) at indebære en svækkelse af den offentlige saldo på i størrelsesorde- nen 200 mio. kr. efter aftale skat og tilbageløb via afgiftssystemet, og en reduktion af det effektive arbejdsudbud med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- i størrelsesordenen 1.000 fuldtidspersoner. Ved mindre ændringer i mænds barselsafholdelse kan en øremærkning samlet set indebære en forbedring af den offentlige saldo, og byg- ningsmæssige opgaveren forøgelse af det effektive arbejdsudbud. Afhængigt af adfærdsvirkningerne kan den samlede barselsafholdelse i den private sektor både falde og stige. Ved fuldt gennemslag kan en øremærkning øge den barsel, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren afholdes af personer beskæftiget i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren den private sektor med op til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættesomkring 10 procent svarende til, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt det effektive arbejdsudbud blandt beskæftigede i den indledende faseprivate sektor reduceres med op til 2.600 helårspersoner. Således skal problemstillinger Øget barselsafholdelse i den private sektor vil være forbundet med en samlet erhvervsbelastning som valg følge af f.eksomkostninger ved øget fravær og udgifter til løn under barsel i henhold til over- enskomstaftaler mv. udbudsformEn øremærkning kan samtidig reducere den samlede barsels- afholdelse blandt personer beskæftiget i den offentlige sektor med i størrelsesorde- nen 10-15 procent, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) svarende til en positiv arbejdsudbudseffekt blandt beskæftigede i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af den offentlige sektor på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genstørrelsesorden 1.600 helårspersoner.

Indledning. Operatøren I Ballerup har vi de senere år oplevet et stadigt mere tillidsfuldt og frugtbart samarbejde om folkeskolen og dens udvikling. Det er tydeligt for os, at vi arbejder ud fra den højeste fællesnævner og skaber de bedste resultater, når samarbejdet fungerer, og begge parter ser værdien af forpligtende aftaler. Nærværende lokalaftale indgås med hjemmel i Lov 409’s § 2 og ”Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler”. Lokalaftalen står desuden på skuldrene af Ballerup Kommunes MED-aftale og arbejdet med social kapital. Det er lokalaftalens hensigt at skabe de bedste betingelser for arbejdet med folkeskolereformen og Ballerup Kommunes folkeskolevision, ’Skole med vilje’ – herunder de 10 pejlemærker for fremtidens folkeskole. Folkeskolevisionen skal efter aftale styrke den røde tråd i de politiske beslutninger og inspirere skolernes arbejde for et højtpræsterende og skabende skolevæsen med Udlændingestyrelsen varetage vedholdende sigte på følgende mål: • Alle børn lærer optimalt i skolen • Alle skaber fællesskaber • Skolen mestrer fornyelse Lokalaftalen skal understøtte Ballerup Skolevæsen som en attraktiv arbejdsplads med engagerede og kompetente lærere og ledere, da det er afgørende for at forløse ambitionerne i ’Skole med vilje’. Dertil hører skolernes mulighed for at tilpasse skoledagen til lokale behov, ønsker og visioner med fokus på en sammenhængende og varieret skoledag. Udgangspunktet er, at en væsentlig del af opgaverne løses på skolen, da det skaber et godt fundament for forpligtende faglige fællesskaber, teamsamarbejde, skoleudvikling, medindflydelse og demokratiske processer, hvor ledelsen har ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse ved blandt andet at sætte mål og retning for medarbejdernes arbejde. De bedste forudsætninger for børn og unges læring, udvikling og trivsel skabes på en skole med et godt og tillidsfuldt samarbejde - mellem medarbejderne og mellem medarbejderne og ledelsen - præget af retfærdige og gennemsigtige processer og et godt arbejdsmiljø med en høj social kapital. Dét understøtter aftalen ved tillidsfuldt at tildele lærerne et professionelt ansvar for at løse den samlede opgave - selvsagt i tæt samarbejde med skoleledelsen og de drifts- øvrige fagprofessionelle. Lokalaftalen muliggør en fleksibel planlægning på skolerne, så arbejdsopgaverne kan tilpasses til de aktuelle behov i skolens undervisnings- og byg- ningsmæssige opgaverfritidsdel. Endvidere prioriteres gode rammer for et tæt og konstruktivt skole/hjem-samarbejde. Målet er at sætte eleverne i centrum og lade det være styrende for de valg, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab foretages vedrørende organisering og tilrettelæggelse af ejer eller lejer af ejendommeskolens samlede opgaver. Der er enighed om at fortsætte det tætte, som anvendes af operatøren til indkvarte- ringløbende samarbejde mellem Ballerup Kommune og Ballerup Lærerforening og mellem skoleledelserne, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift tillidsrepræsentanterne og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genarbejdsmiljørepræsentanterne.

Indledning. Operatøren Århus Kommune ønsker som bygherre, at det ansvar og de opgaver der knytter sig hertil varetages professionelt. Århus Kommune ønsker dels gennem egen organise- ring dels gennem tilknytning af bygherrerådgiver, at bygherrens ansvar og opgave- løsning varetages bedst muligt. Den interne – se afsnit 2.2 - organisering med inddragelse af forskellige fag- og spidskompetencer fra forskellige dele af den kommunale organisation, opbygning af et Multimediehussekretariat med projektchefer etc. og en klar organisatorisk opbyg- ning med en entydig ansvarsplacering, skal efter aftale medvirke til opfyldelse af ovenstående. Den eksterne bygherrerådgiver skal supplere og komplementere bygherrens organi- sation og dennes kompetencer med Udlændingestyrelsen varetage en række specialiserede ydelser. I udbudsmate- rialet er der søgt beskrevet hvilke forventninger bygherren har til de drifts- og byg- ningsmæssige forskellige ydel- ser fra bygherrerådgiveren, herunder hvorledes samspillet med bygherrens organisa- tion forventes at forløbe. I den forestående proces vil der således være opgaver, hvor bygherre og bygherre- rådgiver vil have forskellige roller i samarbejdet. Dette vil også være tilfælde i de faser, hvor der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren er tilknyttet et rådgiverteam og en entreprenør på i sin egen- skab af ejer processen. Ne- denstående beskriver forskellige kombinationer og eksempler på rollefordeling mel- lem bygherre og bygherrerådgiver. Listen er tænkt som en række eksempler og skal derfor ikke tolkes som fyldestgørende eller lejer af ejendommeudtømmende. 1. Opgaver, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud har hovedansvaret for, fx håndtering af den løbende medarbejderinddragelse og intern kommunikation. 2. Opgaver som efterbygherrerådgiveren varetager på vegne af bygherren, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten fx afkla- ring af lokalerde jordbundstekniske forudsætninger for selve anlægsprojektet, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger sekre- tariatsfunktionen i forhold til projektkonkurrencen, udredning i forhold til par- kering, Grenåbanen og åens udløb. 3. Opgaver, hvor bygherrerådgiveren på baggrund af dialog med bygherre skal udarbejde begrundede beslutningsoplæg til bygherre, fx tidsplaner samt ud- vælgelses- og tildelingskriterier i forbindelse med udbud af rådgiverydelsen (planen arkitekt, ingeniør m.fl.) og entrepriseopgave. 4. Opgaver, hvor bygherrerådgiveren skal levere informationer, som bygherren skal anvende fx i forhold til den politiske proces (problembeskrivelser, bag- grundsnotater etc.). 5. Opgaver, hvor bygherrerådgiveren i samarbejde med bygherrens organisation skal løse en opgave, fx planlægning og gennemførelse af det parallelle opdrag i projektkonkurrencen, inddragelse af eksterne ejere/lejere. 6. Opgaver, hvor bygherrerådgiveren skal fungere som rådgiver og sparrings- partner, fx i forbindelse med kontraktindgåelse med rådgiverteam og entre- prenør. Bygherrerådgiveren skal i sin planlægning tage højde for) byggesa- gen, at Århus Kommune er en kompleks offentlig organisation med adskillige interessenter, der skal inddrages og høres undervejs i processen. Bygherrerådgiveren skal have forståelse for, at rådgivningen ydes til en kommunal bygherre, som er undergivet en række forskelligartede regler og krav.

Indledning. Operatøren skal Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker og brande på Sejerø. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Sejerø, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Sejerø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Sejerø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Sejerø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- vagtcentralen og byg- ningsmæssige opgaverISL, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren sendes udrykningsenheder via vagtcentralen til færgen i sin egen- skab Havnsø. Færgen kontaktes og sejler imod Havnsø. Færgen af ejer eller lejer af ejendommealarmers ligeledes, som anvendes af operatøren til indkvarte- ringhvis behovet frafalder. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Sejerø beredskab, aktiveringvia beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Sejerø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med den operative ledelse, undervisning eller lignende (jfdet nødvendige her og nu. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høresVagtcentralen orienterer Sejerø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til operativafdeling opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Sejerø. Ved olieforurening på kystnære områder på Sejerø, alarmeres Brandfogeden eller hans stedfortræder vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxxxxx beredskab via alarmering procedure. Sejerø beredskab rekognoscerer strandområderne på Sejerø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer. Udvendig slukning, og begrænsning af brandudbredelsen indtil evt. stor slukningshjælp er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genfremme.

Indledning. Operatøren skal efter aftale Det matrikulære arbejde i Danmark omfattende udstykning og andre ændringer i ejendoms- forhold, der forudsætter registrering i matriklen, konstatering af skel mv., udføres af privat- praktiserende landinspektører med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- beskikkelse. De praktiserende landinspektørers virksomheder inden for det matrikulære område er regule- ret i Lov om Landinspektørvirksomhed. Landinspektørbeskikkelsen forpligter indehaveren til at overholde forskrifter for udførelse af matrikulært arbejde og byg- ningsmæssige andre eneretsopgaver, som er fastsat af offentlige myndigheder. I medfør af landinspektørloven er nedsat et landinspektørnævn, der kan skride ind, hvis land- inspektørerne udviser forsømmelighed i forbindelse med matrikulære arbejder og opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren almindeligt og naturligt udføres af landinspektører med beskikkelse. Klage til nævnet kan indgives af personer og offentlige myndigheder, der har en interesse i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til dennesagen, jf. fordelingsnotat for ejendommenbekendtgø- relse om landinspektørnævnet. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetUd over de arbejder, som landinspektørerne i henhold til land- inspektørloven har eneret til at udføre, påtager de praktiserende landinspektører sig mange andre opgaver, som ikke omfattes af beskikkelsen, såsom opmåling og nivellementer, byg- ningsafsætninger, planlægning og projektering. Det forudsættesI tilslutning til de nævnte arbejder udfører landinspektørerne i betydeligt omfang opgaver af mere rådgivningsmæssig art. Ved løsning af disse forskellige opgaver påtager landinspektørerne sig et betydeligt professio- nelt ansvar. Om omfanget af dette professionelle ansvar er med mellemrum opstået tvivl, lige- som der ved afslutningen af konkrete opgaver af og til er opstået uenighed mellem landin- spektøren og dennes klient om, hvorvidt landinspektøren har indfriet de forventninger, som klienten mener at have stillet ved overdragelsen af opgaven. Praktiserende Landinspektørers Forening finder, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerdet er af betydning, at sådanne tvivls- spørgsmål undgås i videst muligt omfang. Udlændingestyrelsen Foreningen har derfor vedtaget nærværende ved- tægt for landinspektørvirksomhed, der giver udtryk for de principper, som efter foreningens opfattelse skal følges af enhver, der driver landinspektørvirksomhed. I tilslutning til vedtægten er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen som bilag anført beskrivelse af de mest almindelige arbejdsopgaver, og landinspektøren er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud ansvarlig for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) at løsning af disse opgaver sker i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høresoverensstemmelse hermed, såfremt der ikke er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gentruffet andre aftaler.

Indledning. Operatøren skal efter aftale GN Store Nord A/S’ (“GN”) vederlagspolitik (“Vederlagspolitikken”) omfatter retningslinjer for vederlag, herunder incitamentsaflønning til medlemmer af GNs registrerede direktion (“Direktionen”) og Direktionens vederlag i GNs helejede datterselskaber GN Audio A/S (“Audio”) og GN Hearing A/S (“Hearing”) samt vederlag til GNs bestyrelse (“Bestyrelsen”). Vederlagspolitikken er udarbejdet i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- afsnit 4 i Anbefalingerne for god Selskabsledelse og byg- ningsmæssige opgaver§§ 139-139 a i selskabsloven. Det overordnede formål med Vederlagspolitikken er, at: • Støtte GNs langsigtede forretningsstrategi om at være et innovationsdrevet, højvækstende selskab, som leverer intelligente lydløsninger med attraktive indtjeningsmarginer. • Levere resultater i overensstemmelse med årlige planer. • Motivere levering af langsigtede forretningsplaner og bæredygtigt langsigtet afkast for GN og GNs aktionærer. • Sikre at GN er i stand til at tiltrække, motivere og fastholde højtkvalificerede medlemmer af GNs Direktion og Bestyrelse. • Ensrette interesserne og niveauet for vederlaget til Direktionen og Bestyrelsen med aktionærernes interesse og markedspraksis. • Tilvejebringe transparens gennem hvilken aktionærerne kan vurdere grundlaget for vederlæggelse af Direktionen og Bestyrelsen i GN. Ved udarbejdelse af Vederlagspolitikken har GN taget løn- og ansættelsesforhold for ansatte indenfor GN koncernen i betragtning. GN har til hensigt at have en ensartet tilgang til aflønning på tværs af GN koncernen i overensstemmelse med markedspraksis, og vederlaget evalueres årligt med henblik på, at alle ansatte aflønnes hensigtsmæssigt, således at deres individuelle kompetencer, erfaring og arbejdsindsats bliver taget i betragtning. Aflønning på tværs af GN koncernen sammenholdes tillige med aflønning i relevante selskaber, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab er sammenlignelige med GN, for at sikre en rimelig aflønning af ejer eller lejer af ejendommehver stilling. Det er GNs vurdering, at vederlaget til Bestyrelsen og Direktionen er på linje med det ansvar, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift Bestyrelsens og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetDirektionens opgaver indebærer sammenlignet med markedspraksis. Det forudsætteser endvidere GNs vurdering, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerstruktureren og niveauet for vederlaget samt ansættelsesforholdene for Direktionen er passende sammenlignet med vederlaget og ansættelsesforholdene for øvrige ansatte i GN koncernen. Udlændingestyrelsen Vederlagskomponenterne for overordnede ledere og ledelsen på tværs af GN koncernen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdetoverensstemmelse med vederlagskomponenterne for Direktionen med undtagelse af tildelingsmuligheder og præstationsmål. Udlændingestyrelsen GN tilstræber at sikre, at ansatte, der er bevillingsansvarlig og ikke er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faserdel af den overordnede ledelse, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud formodtager en lønpakke, som efterreflekterer deres rolle og ansvar, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genmarkedspraksis.

Indledning. Operatøren skal efter aftale Skanderborg Kommune søger en ny skoleleder og kontraktholder til Landsbyordningen Ejer Bavnehøj. Som kontraktholder er du øverste leder i hele kontraktområdet, som i en landsbyordning omfatter såvel skole som dagtilbud. Du fungere således også som øverste chef i ledelsesteamet. Det er af mange grunde en meget attraktiv stilling. Her er nogle af grundene: • Landsbyordningen Ejer Bavnehøj er et mindre, overskueligt sted med Udlændingestyrelsen varetage et stort nærvær – et sted, hvor man kommer hinanden ved og kerer sig om hinanden. Det er en landsbyordning med 145 børn fordelt fra vuggestue til 6. klasse – et sted, hvor hverdagen for børnene er tryg, hvor børnene kender hinanden, og hvor de drifts- skift, der er i et børneliv, sker let og byg- ningsmæssige naturligt. • Landsbyordningen Ejer Bavnehøj er ’hjertet’ i lokalsamfundet og kendetegnet ved en stor fællesskabs- og ejerskabsfølelse både hos forældre, børn, øvrige borgere, foreninger og ansatte i Landsbyordningen. Som leder af landsbyordningen har man en nøglerolle i lokalsamfundet, og som kontraktholder i Skanderborg Kommune har man store muligheder for i tæt dialog med forældre, medarbejdere og fagsekretariatet at udvikle den særlige kultur, der er, og udnytte de unikke kompetencer, som Landsbyordningen Ejer Bavnehøj besidder. • Medarbejdergruppen og forældrebestyrelsen har store ambitioner. De ser frem til at få en ny leder med tilsvarende store ambitioner – en lydhør leder, der insisterende, og med tålmodighed sætter en tydelig og ambitiøs retning, og som formår at få ambitionerne ført ud i praksis. Der er et stort potentiale, og det forventes, at den kommende leder i dialog ser og udnytter de muligheder, Landsbyordningen Ejer Bavnehøj har, herunder bl.a. de enestående fysiske rammer, institutionen har med et grønt område på ca. 3 hektar og en fantastisk natur lige uden for døren. • Landsbyordningen Ejer Bavnehøj er en af grundpillerne i lokalområdet Ejer Bjerge, der bl.a. omfatter landsbyerne Tebstrup, Ris, Tåning og Ejer. Området har en enestående natur med bakker, dale, søer og skov – faciliteter, der i endnu højere grad end hidtil kan integreres og udnyttes i Landsbyordningen Ejer Bavnehøjs dagligdag og virke. • Generelt er skoledistriktets forældre ressourcestærke og meget engagerede i både Landsbyordningen og aktiviteterne i lokalområdet. Det giver mulighed for den kommende leder for at medvirke til at skabe stærke samarbejder om udviklingen i lokalsamfundet og om skolen og de øvrige institutioner. Denne job- og personprofil indeholder for det første en beskrivelse af de væsentligste opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab som den nye skoleleder og kontraktholder for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj vil stå over for (læs afsnittet ’Jobprofil’). For det andet indeholder den en beskrivelse af ejer eller lejer af ejendommede kompetencer, som anvendes af operatøren til indkvarte- ringSkanderborg Kommune forventer, aktivering, undervisning eller lignende at den nye skoleleder og kontraktholder har (jf. bilag 4.1læs afsnittet ’Personprofil’). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift Hvis du motiveres af opgaverne, og vedligeholdelse af en ejendomhvis du har kompetencerne, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren omså bør du søge stillingen. Hvis du søger den, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættesså forventer vi, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret du i din ansøgning og i dit CV forholder dig til både jobprofilen og personprofilen. Du kan sidst i profilen læse mere om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporterselve ansættelsesprocessen, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gangdu kan se, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genhvor du kan finde mere information om Skanderborg Kommune og jobbet.

Indledning. Operatøren skal Sagen angår navnlig, om Google har krænket eller medvirket til at krænke Jobindex' eventuelle rettigheder efter aftale ophavsrets-, varemærke- og/eller markedsføringsloven, når en hjemmesideindehaver vælger at implementere struktureret data på sin hjemmeside med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverhenblik på at få vist et udvidet søgeresultat i Jobs, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren er en funktion i sin egen- skab Google Search, af ejer eller lejer af ejendommeen jobannonce, som anvendes angiveligt er kopieret fra Jobindex' hjemmeside jo- bindex.dk. Jobindex har anført, at det er Google, der kopierer jobannoncer fra jo- bindex.dk og viser dem som udvidede søgeresultater i Jobs, og at Goog- le derfor er direkte ansvarlig for krænkelser af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jfJobindex' eventuelle ret- tigheder. bilag 4.1)Google kopierer imidlertid ikke jobannoncer fra jobindex.dk og er ikke direkte ansvarlig for en eventuel krænkelse af Jobindex' rettigheder. I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse Hvis der i Jobs vises et udvidet søgeresultat af en ejendomjobannonce, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren som er kopieret fra jobindex.dk, er det fordi en hjemmesideindehaver - og ikke Google - på sin hjemmeside vælger at implementere struktureret data med henblik på at få vist en sådan jobannonce som et udvidet søgere- sultat i Jobs. Visningen af et udvidet søgeresultat i Jobs er resultatet af en teknisk og automatiseret proces. Google har dermed ingen kontrol over eller viden om, hvilke forpligtelser hvorvidt en indehaver af en hjemmeside vælger at implementere struktureret data på sin hjemmeside eller ej. Google Search, herunder Jobs, er en søgemaskine, hvis formål er at lo- kalisere indhold på internettet. Et udvidet søgeresultat i Google Search, herunder Jobs, afspejler blot indhold fra den underliggende hjemmesi- de. Google kan ikke fjerne indhold fra hjemmesider, der relaterer udbydes af tredjeparter. Hvis Jobindex mener, at indhold på en hjemmeside kræn- ker Jobindex' rettigheder, burde og bør Jobindex derfor rette henven- delse direkte til indehaveren af hjemmesiden. Hvis indholdet fjernes fra den underliggende hjemmeside, vil det også automatisk medføre, at det ikke bliver vist i Google Search, herunder Jobs, eller i alle andre søge- maskiner. Jobindex har imidlertid end ikke forsøgt at rette henvendelse til inde- haverne af de hjemmesider, som ifølge Jobindex har kopieret jobannon- cer fra jobindex.dk. Hvis en rettighedshaver henvender sig til denneGoogle og beder om at få fjernet et konkret udvidet søgeresultat, jffordi det krænker vedkommen- des rettigheder, vil Google imidlertid gerne tage stilling hertil, hvorefter søgeresultatet kan blive fjernet. fordelingsnotat Den foreliggende sag er derfor en sag om Googles mulige ansvar som mellemmand. Som det vil fremgå af gennemgangen nedenfor, ifalder Google ikke noget ansvar som mellemmand, herunder hverken et indi- rekte ansvar eller ansvar for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre medvirken for tredjemands krænkelser i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdetde seks fremlagte udvidede søgeresultater for jobannoncer. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdetGoogle har heller ikke overtrådt markedsføringsloven. Dette medfører en pligt Jobindex har imidlertid ikke ønsket at gøre brug af muligheden for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud forbede om at få fjernet konkrete udvidede søgeresultater, som eftereventuelt måtte krænke Jobindex' rettigheder. Jobindex har i stedet anmodet ret- ten om at pålægge Google en generel forpligtelse til konstant at overvå- ge Jobs og dels fjerne sådanne udvidede søgeresultater for jobannoncer, meddelt bevil- lingder stammer fra Jobindex, dels hindre, at sådanne udvidede søgeresul- tater bliver vist i Jobs. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration Det er imidlertid ikke muligt og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genkan ikke kræves.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage I de drifts- seneste årtier og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren særligt i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommekølvandet på finanskrisen har ledelsesansvar været samfundsmæssigt højaktuelt. Denne aktualitet stammer især fra flere retssager, som anvendes har været genstand for stor offentlig interesse. Senest har sagen vedrørende Amagerbanken vakt opmærksomhed, fordi det i forbindelse med sagen blev fremhævet, hvor meget det kostede ledelsesmedlemmerne at være sagsøgt i både personlig og økonomisk henseende.1 Det forventes desuden, at ledelsesansvaret vil forblive aktuelt som følge af operatøren til indkvarte- ringudviklingen mod blandt andet øget aktionæraktivisme og udbredelsen af litigation fun- ding.2 Den samfundsmæssige aktualitet har tydeliggjort, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse at besiddelsen af en ejendomledelsespost er forbundet med risiko for ansvar og dermed byrdefulde personlige erstatningskrav. Særligt i forbindelse med konkur- ser, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren omhvor der ikke længere kan rejses krav mod virksomheden. Dette har foranlediget en øget interesse for muligheden for at begrænse og afdække det personlige ledelsesansvar, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denneog dermed skabt en tilsva- rende juridisk aktualitet. På området for begrænsning og afdækning af ledelsesansvar spiller ledelsesansvarsforsikringer en central rolle. Disse kaldes også D&O-forsikringer, jfhvilket stammer fra forsikringens engelske beteg- nelse, Directors & Officers liability insurance. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning Produktet har sin oprindelse i USA og vandt indpas på området. Det forudsættesdet danske marked i 1990’erne, hvor flere internationale forsikringsselskaber lancerede forsikrings- ydelsen i Danmark.3 I nyere tid har efterspørgslen været stigende, og i dag er det en udbredt forsik- ringsydelse.4 Et skøn lyder, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret 95 pct. af danske børsnoterede selskaber i dag har tegnet ledelsesan- svarsforsikring.5 Skønnet er imidlertid behæftet med usikkerhed, eftersom oplysninger om regelændringerforsikrin- gens faktiske udbredelse ikke er offentligt tilgængelige.6 Den stigende efterspørgsel synes især at stamme fra både det individuelle ledelsesmedlem og det private erhvervsliv, da truslen om det 1 Xxxxxxx Xxxxxxxx-Xxxxxxx, Ekspert om dom i sag om Amagerbanken: ”Det er et relativt ekstremt tilfælde”, 26. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen.juni 2019

Indledning. Operatøren skal efter Region Sjælland har indgået aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- Mercuri Urval om rekruttering og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse udvælgelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig overlæge (med mulighed for ansættelse af flere) til denne, jfAnæstesiologisk Afdeling på Nykøbing Falster Sygehus. fordelingsnotat Nærværende notat er udarbejdet af Mercuri Urval på baggrund af tilgængeligt skriftligt materiale samt interview med flere i Anæstesiologisk Afdeling. Job- og kravprofilen udgør en fælles forståelsesramme for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre ansættelsesudvalget og Mercuri Urval i relation til alle bygningsmæssige tiltag opgaveområdet og profilen for overlæger og danner således grundlag for udvælgelse af kandidater til samtale og for den endelige stillingtagen til kandidaternes egnethed. Derudover tjener job- og kravprofilen følgende formål: • Profilen kan indgå i besvarelsen af spørgsmål fra ansøgere, der på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig baggrund af annonceringen/rekrutteringsprocessen ønsker supplerende oplysninger • Profilen skaber grundlag for vurdering af kandidaternes personlige og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger faglige kvalifikationer i forhold til (planen for) byggesa- gende formulerede krav og forventninger. Stillingen som overlæge på Anæstesiologisk Afdeling er attraktiv for den udviklingsorienterede og ambitiøse kandidat, der ønsker at blive udfordret både personligt og fagligt. Anæstesiologisk Afdeling har mange muligheder for den fagligt kompetente, ambitiøse og udviklingsorienterede overlæge. Som overlæge refererer du til afdelingsledelsen. Som overlæge på Anæstesiologisk Afdeling får du en høj grad af medindflydelse på dine opgave- og ansvarsområder og din faglige og ledelsesmæssige udvikling. Det betyder, at du – afhængigt af dine kvalifikationer og erfaringer - kan få ansvar for et funktionsområde eller blive specialeansvarlig overlæge. I afdelingen forventes du at bidrage til: • Faglig udvikling og forskning på området • Udvikling af ambulante patientforløb med fokus på forskning, formidling og optimering af arbejdsgange • At uddanne og udvikle afdelingens yngre læger • Bidrage til at skabe et godt arbejdsmiljø • Sygehuset råder over et stort uddannelseslaboratorium i simulationstræning, som den kommende overlæge også forventes at komme med input til inden for problemstillinger hørende til specialet. Som overlæge er du forpligtet til at ajourføre og videreudvikle sine personlige og kliniske kompetencer samt deltage aktivt i relevante udviklingstiltag. Det er et ønske, at du påbegynder enten en master, diplomuddannelse, EDIC- eller SSAI-uddannelse, hvis det ikke allerede er erhvervet. Afdelingen har flere læger i afdelingen, der er i gang med disse forløb og har en god kultur for at benytte disse kompetencer i det daglige arbejde. Du tilbydes en stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdsuge. Det er op til dig, hvorvidt du vil pakke alle dine arbejdstimer på 2,4 eller 5 dage, og hvorvidt du ønsker at være vagtbærende eller ej. Anæstesiologisk Afdeling søger en overlæge, der er motiveret for at forme og udvikle fremtidens sygehus i Nykøbing Falster. Uanset om du bor i København, Aalborg, Hamborg eller Ystad mv., så kan du med stor fleksibilitet tilrettelægge din arbejdsuge. Vi har plads til dem, der gerne vil arbejde alle ugens dage, dem der hellere vil arbejde mange timer i færre dage og også plads til dem, der gerne vil gå i vagt. Og alt ind i mellem. • Autorisation som speciallæge i anæstesiologi • Mindst 5 års erfaring som speciallæge • Bred erfaring inden det anæstesiologiske område ved såvel akutte som elektive indgreb • Gerne interesse for at udøve ledelse • Interesseret i at arbejde bredt blandt sygehusets forskellige afdelinger • Behersker det danske sprog – eller er motiveret for at lære det

Indledning. Operatøren skal efter I sommeren 2001 udløste en kartelaftale mellem flyselskaberne SAS og Mærsk Air en meget intensiv mediestorm, som varede flere uger og satte de involve- rede virksomheder under stort pres. Efter afsløringen af en hemmelig aftale mellem virksomhederne om opdelingen af det nordiske marked blev avisernes for-, erhvervs-, politik- og debatsider dagligt oversvømmet af artikler og indlæg med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- oplysninger, anklager og byg- ningsmæssige opgaverudspil, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren fokuserede på de to virksomheders handlinger, afkrævede svar og reaktioner fra de involverede parter, og stillede spørgsmålstegn ved virksomhedsledernes kompetence og etik. I denne artikel vil vi med udgangspunkt i kartelsagen se på, hvordan me- diernes erhvervsdækning er med til at definere og politisere virksomheder. Erhvervsnyheder er i de seneste årtier blevet en vigtig del af virksomhedernes omgivelser og en vigtig del af den offentlige meningsdannelse generelt. Der er sket en institutionalisering af erhvervsnyhederne, både forstået som at me- dierne opleves som en given del af virksomhedernes eksistensvilkår, som noget man er nødt til at tage hensyn til – og forstået således, at erhvervsdækningen er blevet selvstændiggjort i forhold til virksomhederne og er styret af egne relevanskriterier (Kjær & Langer 2004). Et resultat af institutionaliseringen af erhvervsnyheder er, at dækningen af virksomheder og erhvervsliv synes at være blevet mere konfliktorienteret end tidligere. Det er derfor også fristende at relatere denne udvikling til den ændrede samfundsmæssige rolle, erhvervs- livet tilsyneladende har fået. Koncepter som “virksomhedens sociale ansvar”, “den politiske forbruger” eller “den politiske virksomhed” beskriver alle en udvikling i retning af mere politiserede virksomheder, hvad enten der er tale om at virksomheden gøres til genstand for politisk opmærksomhed eller gøres til politisk aktør (Xxxxxxxx 1994; Xxxxxxxxx 1996). Spørgsmålet er, hvordan erhvervsdækningen bidrager til denne udvikling. Der eksisterer kun få empiriske studier, der tematiserer relationen mel- lem medier og erhvervsliv ud fra et politiseringsperspektiv (se dog Grolin 1999, Tsoukas 1999, og til dels Hedaa 1997). Dette til trods for, at vi kan rejse adskillige principielle spørgsmål i forhold til mediedækningen af erhvervsliv VIRKSOMHED OG POLITIK I EN MEDIESTORM · 29 og virksomheder: For det første: Bidrager mediernes relevanskriterier mv. til en særlig forståelse af virksomhedens samfundsmæssige rolle? Her er impli- kationen at medierne ikke blot afspejler men medkonstruerer virksomheders placering og rolle i samfundet på en måde, der udtrykker særlige massemediale betydningsstrukturer og standarder. For det andet: Kan der sættes lighedstegn mellem konfliktorientering i erhvervsnyheder og politisering af virksomheden? Her er implikationen, at erhvervsdækningen har særlige effekter, idet den er med til at politisere virksomheden ved at tematisere konflikt i nyhedsdæk- ningen, hvilket gør virksomheden politisk interessant, øger muligheden for at konflikter får en offentlig karakter, og eventuelt fremprovokerer politiske interventioner og mod-interventioner. Og for det tredje: Hvordan er medierne med til at koble virksomhed og samfund? Her er implikationen at journalistik- ken i sin egen- skab konstruktion af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift nyheder og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre sager sætter virksomheden i relation til alle bygningsmæssige tiltag “samfund” på ind- kvarteringsområdetbestemte måder, og derved spiller en politisk rolle. Udlændingestyrelsen Vi forholder os til disse spørgsmål ved at se på, hvordan virksomhed og samfund italesættes i erhvervsdækningen i en sag, som hinsides enhver tvivl er bevillingsansvarlig konfliktpræget. SAS-Mærsk-sagen er således ikke repræsentativ for hele spektret af erhvervsnyheder, men må karakteriseres som en mediestorm eller en medieorkan (Xxxxxxxxx og er derfor an- svarlig beslutningstager Xxxxxxxxx 2001: 58; Xxxxxxxx et al. 2000: kap. 6 & 7), dvs. et forløb hvor en afslørende nyhed resulterer i en meget intens og konfliktorienteret medieeksponering over en længere tidsperiode på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren måde, der inkluderer adskillige stemmer og aktører med interesse i konflikten, hvor mediedækningen i høj grad handler om at placere ansvar, afkræve handlinger og løsninger, og hvor medierne dermed kan være med til at inddrage Udlændingestyrelsen placere en sag på den politiske dagsorden.1 Fordi kartelsagen er en ekstrem case, er den et oplagt valg til en analyse af virksomhedens politisering i alle bygningsmæssige fasermedierne, her- under særligt men analysen vil netop derfor også have en eksplorativ karakter og først og fremmest tjene som en første mulighed for at udvikle og afprøve forskellige analytiske perspekti- ver.2 SAS-Mærsk-mediestormen gør det muligt at iagttage forholdet mellem virksomhed og samfund og mediernes rolle i den indledende fasesammenhæng både i et teks- tuelt og i et samfundsdiagnostisk perspektiv. Således skal problemstillinger I vores analyse af forløbet vil vi først fokusere på medieteksternes gradvise konstruktion af sagen, teksternes problemudpegninger, ansvarsstilskrivelser osv. Med udgangspunkt i forskellige samfundsdiagnostiske perspektiver vil vi dernæst iagttage erhvervsjournalistik- kens politiske rolle. Analysen er således baseret på en “indefra-ud læsning” og en “udefra-ind læsning” af casen: Først foretager vi en analyse af mediernes italesættelse af virksomhed og samfund i forbindelse med kartelsagen (indefra- ud) med udgangspunkt i mediedækningen af kartelsagen fra juli til september 2001 i fire danske dagblade. Dernæst foretager vi en samfundsdiagnostisk tolk- 30 · VIRKSOMHED OG POLITIK I EN MEDIESTORM ning af sagen (udefra-ind) baseret på analytiske perspektiver, der tematiserer forandringer i forholdet mellem virksomheder, politik og medier. Analysen af mediedækningen bygger på et diskursanalytisk perspektiv. Mange medieforskere ser diskursanalysen som valg et redskab til at undersøge medieindhold og -processer, der kan kompensere for ulemperne ved traditio- nelle kvantitative medieindholdsanalyser.3 Diskursanalysen ser medietekster som dele af f.eksen selvstændig betydningsdannende praksis – og ikke blot som en repræsentation af bestemte begivenheder, magtforhold, intentioner mv. udbudsformMediediskursen analyseres således som et særligt og ikke-reducerbart vi- denssystem, entreprenørhvor der forekommer en flerhed af stemmer og intertekstuelle forbindelser mellem diskursens enkelte fragmenter. Som indgang til den konkrete mediediskursanalyse er vi inspireret af den tyske diskursanalytiker Jägers tilgang. Valget af Jäger som diskursanalytisk tilgang hænger sammen med mediestormens særlige anatomi. Mediestormen er et komplekst, tidsperspektiv, kvalitet mangestemmigt og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud fordelvist kaotisk procesforløb, som eftersjældent kan reduceres til én enkelt meningsstruktur eller aflæses i en eller et begrænset antal medietekster.4 Jägers egne empiriske undersøgelser af racistiske diskurser (1993), meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer samt analyser af nationalistiske diskurser (placerings- eller fordelingsmæssigtfx Langer 1997 og 2000b) og analyser af politisk ledelse (fx Xxxxxx, Xxxxxx & Salskov-Iversen 2001) med udgangspunkt i funktionaliteten denne diskursforståelse har dokumenteret, at tilgangen er specielt egnet til at iagttage konstruktionen af lokaleridentiteter, mellem fællesfaciliteterroller og images på en måde, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger følsom både for processuelle forskydninger og for komplek- siteten i konstruktionerne. Modsat andre tekstnære diskursanalytiske tilgange (fx Fairclough 1995, Xxxxx et al. 1999, Xxxxx & Xxxxx 2001) muliggør Jägers tilgang en systematisk iagttagelse af diskursens processuelle forløb over læn- gere tid ved at fremhæve diskursers flerstemmede og dynamiske forløb. Xxxxx definerer diskurs som “en flod af tekst og tale gennem tiden” og gør – med henvisning til Xxxxxxxxx vidensarkæologi – den fortløbende reaktualisering og modificering af tidligere betydningsdannende elementer i form af inter- tekstuelle forbindelser til et centralt omdrejningspunkt i det diskursanalytiske arbejde. Det er de konkrete og skiftende betydninger – eller semantikker – i diskursforløbet, der gøres til diskursanalysens fokuspunkt. Vores analyse af SAS-Mærsk-kartelsagen i de danske medier fokuserer på diskursens betydningsdannelse i forhold til koblingen mellem virksomhed og samfund. Analysen bygger på følgende undersøgelsestrin: (planen 1) analyse af mediediskursens forhistorie, (2) analyse af diskursforløbet med særlig fokus på temaer og diskursstemmer, (3) analyse af narrative karakteristika og roller i den diskursive konstruktion af de i kartelsagen involverede virksomheder og deres omgivelser, (4) en fortolkning af diskursens grundlæggende semantikker, og især hvordan disse semantikker kobler virksomhed og samfund. VIRKSOMHED OG POLITIK I EN MEDIESTORM · 31 I analysen af konstruktionen af roller har vi benyttet os af en narrativ model udviklet af Xxxxxxxxx og Xxxxxxxxx (2001: 79). Ifølge denne model kan aktører i mediestorme kategoriseres i fire typer rollepositioner: subjekter, modstandere, hjælpere og medskyldige. I mediestorme definerer journalister og andre tekstproducenter subjekter og deres modstandere i konflikter. Mens subjekter udpeger problemer og kræver løsninger for et givent problem, af- viser modstandere eksistensen af problemet og/eller løsningsforslagene for et problem. Hjælperne støtter subjekterne ved at præsentere nye informationer om og perspektiver på de af subjekterne udpegede problemer og foreslåede problemløsninger. Medskyldige støtter modstandere i deres forsøg på at afvise eksistensen af et problem eller konkrete løsninger for et givent problem. Diskursanalysens resultater bliver efterfølgende fortolket i lyset af tre del- vist komplementære samfundsanalytiske perspektiver, der søger at beskrive de kontekstuelle betingelser for den analyserede mediestorm. Her er ambitionen at rejse spørgsmålet om forholdet mellem medier og politisering på en måde, der ikke blot definitorisk tilskriver medierne en politiserende funktion, men som giver et mere samfundsanalytisk og historisk bud på, hvad mediernes funktion kan være blevet til i dag. Ved at introducere et samfundsdiagnostisk blik vil vi overveje, hvilken samfundsorganisering der kan have muliggjort de diskursive praktikker, der iagttages i tekstanalysen, og hvilken rolle medierne dermed synes at have fået i denne sammenhæng. De tre samfundsdiagnoser, der bringes på banen, er et kritisk offentlighedsteoretisk perspektiv (Habermas 1971), et forhandlingsøkonomisk perspektiv (Xxxxxxxx, Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxx og Elberg 1992) og et funktionsdifferentieringsperspektiv (Xxxxxxx 2000). Valget af netop disse tre diagnoser begrundes med vores intention om at belyse relationen mellem medier og erhvervsliv ud fra et politiseringsperspek- tiv og at udsige noget om, hvordan virksomheder indlejres i samfundet. Den kritiske offentlighedsteori fokuserer på mediernes samfundsmæssige funktion og rolle og antyder, at offentligheden er blevet en medieoffentlighed, således at medierne får en særlig status i den offentlige meningsdannelse. Den forhand- lingsøkonomiske tilgang tilbyder en diagnose, der stiller skarpt på forholdet mellem virksomheder og det omgivende samfund, og beskriver hvordan der gennem en lang historie er sket en diskursiv og institutionel rekonfigurering af grundlæggende ansvarskategorier og grænsedragninger. Endelig giver dif- ferentieringsperspektivet et blik for) byggesa- gen., hvordan medierne er del af en verden af samtidige kommunikationsprocesser, som de både iagttager og kobler. Vi vil nu præsentere caseanalysen, først ved kort at opridse baggrunden for kartelsagen, dernæst ved at analysere caseforløbets diskursive karakteristika, og endelig ved at læse forløbet samfundsdiagnostisk. 32 · VIRKSOMHED OG POLITIK I EN MEDIESTORM

Indledning. Operatøren Den 8. maj 2014 blev det første møde i Dansk Fjernvarmes arbejdsgruppe for købsaftaler for overskudsvarme afholdt. Baggrunden for etableringen af overskudsvarmegruppen var et behov for at arbejde med en fælles referenceramme til en kontrakt om overskudsvarmekøb, for at kunne drage nytte af de erfaringer, som hver enkelt overskudsvarmekøber har fået fra egne kontraktforhandlinger. Det er erfaringen, at der kan gå lang tid fra første kontakt mellem en virksomhed og fjernvarmeværket (Varmeaftageren), til at der indgås en aftale, og overskudsvarmen leveres. Det beror på, at der skal efter gøres et betydeligt arbejde undervejs. Dette dokument ”Aftalepunkter ved indgåelse af aftale med Udlændingestyrelsen varetage om køb af overskudsvarme” skal ses som et inspirationskatalog og et opslagsværk. Det anbefales derfor at anvende de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverafsnit, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer er relevante for det projekt eller lejer af ejendommeden opgave, der arbejdes med. Dokumentets tekst dækker ikke alle forhold og er ikke relateret til bestemte overskudsvarmeaftaler. Der vil være tekniske og juridiske forhold, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1)skal afdækkes yderligere i de enkelte projekter. I det omfang operatøren ikke afsnittet ”Grundlag for aftale” gennemgås de væsentligste forhold, der skal varetage kortlægges for virksomheder, der sælger overskudsvarme, og for køberen af overskudsvarme. I afsnittet ”Juridiske forhold – varmeforsyningslovens prisbestemmelser” gennemgås maksimalprisbestemmelserne i varmeforsyningsloven (substitutionsprisen/omkostningsbestemt pris), idet disse regler lægger en øvre grænse på, hvor høj den fulde drift aftalte overskudsvarmepris kan blive. Reglerne er lavet for at beskytte forbrugerne imod for høje varmepriser. Ved overskudsvarmeaftaler med små leverandører (supermarkeder mv.) er der måske kun behov for en forholdsvis kort og vedligeholdelse enkel aftale om køb af overskudsvarme, hvorimod der med store leverandører med komplekse produktionsforhold og store investeringer er behov for mere detaljerede købsaftaler. Aftaleeksemplerne er udarbejdet med afsæt i, at de skal være overskuelige og brugbare som inspiration i både større og mindre projekter. Særligt i større komplekse projekter vil der dog være behov for yderligere regulering. I noterne til aftaleeksempel 1 er nævnt nogle af de forhold, som bør overvejes. Det anbefales at læse aftaleeksempel 1 med noter, selvom parterne ønsker en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren ommeget kort aftale som vist i aftaleeksempel 2. Hvis parterne vil grave dybere ned i, hvilke forpligtelser formuleringer der relaterer sig til dennekan anvendes i en aftale om køb af overskudsvarme, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret kan der hentes inspiration i Dansk Fjernvarmes ”Aftalepunkter ved indgåelse af kontrakt om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud forvarmekøb”, som efterkan downloades fra Dansk Fjernvarmes hjemmeside. Dokumentet findes på hjemmesidens medlemsdel under ”Værktøjskasse”. Aftaleeksemplet om køb af overskudsvarme kan tillige anvendes, meddelt bevil- linghvis varmeleverancen fra virksomheden er en kombination af overskudsvarme og varme fremstillet med primære energikilder (damp, kondensat) eller varmepumper. Herudover skal eventuelle Forslag til ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten og tilføjelser kan gives til Dansk Fjernvarmes sekretariat, der vil forestå ajourføring af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genaftalepunkterne.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer Der knytter sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre særlige problemstillinger i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdetøremærkning af en del af retten til barselsdagpenge til familier, hvor forældrene ikke bor sammen, eller kun den ene forælder har ret til barselsdagpenge. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig Derfor skal udvalget: • Analysere og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdetkomme med konkrete input til, hvordan regler om øremærkning af en del af retten til barselsdagpenge i forældreorlovsperioden kan imødekomme de særlige hensyn i denne gruppe af forældre Øremærket barsel angår i denne sammenhæng alene fordelingen af barselsdagpen- ge mellem et barns forældre i forældreorlovsperioden. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faserBarselsdagpenge kan tildeles både lønmodtagere, her- under særligt i den indledende faseselvstændigt erhvervsdrivende og ledige dagpengemodtagere. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsformKun personer, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger registreret som forældre, er berettiget til fravær i forbindelse med et barns fødsel og til barselsdagpenge, når et beskæftigelseskrav er opfyldt. Hvis der kun er registreret én forælder til barnet, får denne forælder ret til alle eventuelle barselsdagpenge. I disse situationer kommer øremærkning af ret til bar- selsdagpenge i forældreorlovsperioden ikke på tale. Forældre af samme køn har samme rettigheder som andre forældre, når de er regi- streret som forældre til et barn. Ved samlivsbrud og i tilfælde af, at forældrene ikke bor sammen, ”har barnet ret til samvær med den forælder, det ikke bor hos, der ikke er bopælsforælder. Bopæls- og samværsforældre har i nogen grad forskellige beføjelser i forhold til (planen for) byggesa- genbarnet, ligesom de økonomiske omstændigheder i udgangspunktet vil være forskellige. Reglerne for samvær og omfanget heraf følger af forældreansvarsloven. Forældre- ne til et barn kan aftale, hvilket samvær barnet skal have med den forælder, som det ikke bor sammen med. Hvis forældrene ikke kan blive enige om samværets omfang, kan de rette henvendelse til statsforvaltningen. Statsforvaltningen tager stilling til, hvilket samvær der er bedst for barnet, og afgørelsen om samværets omfang er uafhængig af forældrenes rettigheder efter barselloven. I relation til en eventuel øremærkning i barsellovens regler er det således vigtigt at slå fast, at en øremærkning ikke vil have indflydelse på fastsættelsen af samvær. Samværet fastsættes i medfør af forældreansvarslovens bestemmelser herom. For- ældreansvarsloven indeholder ikke bestemmelser om forældres muligheder for at holde barsels-, fædre- og forældreorlov. Reglerne om faderskab, moderskab og samvær findes i bilag D til rapporten. Nedenfor vil de situationer, hvor der er behov for at tage stilling til forældrenes fordeling af barselsdagpenge, blive gennemgået. De gældende regler for udbetaling af barselsdagpenge gennemgås i bilag E til rapporten.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger problemstillinger, som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) ), fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer ændringer, (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse beboelse, forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen. Udlændingestyrelsen tager initiativ til afholdelse af kvartalsvise møder med delta- gelse af indkvarteringsoperatørerne, hvor der sker erfaringsudveksling om ejen- domsdrift- og vedligeholdelse. Operatøren deltager i disse møder og bidrager dermed bl.a. til input til Udlændingestyrelsen mhp. planlægning af større eller tværgående vedligeholdelsesprojekter, fx mht. forsyningsoptimering, skadedyrs- bekæmpelse, forbedring af indeklimaet.

Indledning. Operatøren Denne fælles samarbejdsaftale beskriver forløbet og samarbejdet mellem Region Syddanmark og de 22 kommuner, når en borger har fået anlagt en permanent stomi på sygehuset og efterfølgende skal efter leve med stomi. Samarbejdsaftalen er en aftale i regi af Sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen tager udgangspunkt i at sikre det gode sammenhængende patientforløb. En af de centrale værdier i sundhedsaftalen er, at borgeren sættes først og ikke falder mellem to stole. Hvis der opstår tvivl om, hvor ansvaret ligger, er det den part med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverkontakten til borgeren, der påhviler Udlændingestyrelsenhandler. Borgeren skal behandles værdigt og opleve, at kommune og region arbejder sammen som et team med et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde. Samarbejdsaftalen på stomiområdet har til hensigt at skabe bedre kvalitet for borgere med stomi ved at optimere sammenhængende behandlingsforløb. Samarbejdsaftalen skal ud over at skabe ensartethed være med til at lette overgangen mellem hospital og kommune for borgere med stomi. Samarbejdsaftalen skal derudover sikre et velfungerende samarbejde, hvor de faglige kompetencer anvendes mest hensigtsmæssigt, og skabe en effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer til gavn for borgerne. Der er som bilag til samarbejdsaftalen udarbejdet: • ”Ansøgning om bevilling af stomiprodukter/operatøren Ændringer i sin egen- skab stomiprodukter (bilag 2) o Benyttes på kommunernes selvbetjeningsløsning ved brug af ejer ”trepartsaftale”- alternativt anvendes skemaet som supplement til borgerens ansøgning. Skemaet udfyldes af stomiklinikken og sendes via korrespondancemeddelelse • ” Frase til ansøgning ved ændring af stomiprodukter ved permanent stomi” (bilag 3) Ansøgningsskemaet til ansøgning om stomiprodukter skal lægges på kommunernes selvbetjeningsløsninger, og kan tilgås af borger. Hvis borgeren har brug for det, kan stomiklinikken eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage en kommunal medarbejder bistå den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetdigitale ansøgning. Det forudsættesanbefales at kommunerne overvejer muligheden for at benytte ”trepartsaftaler”1 til ansøgningen af kropsbårne hjælpemidler, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerda det gør ansøgningsprocessen og sagsbehandlingen enklere, mere ensartet og hurtigere, hvilket kommer borgeren til gavn. Udlændingestyrelsen Stomiklinikkerne i Region Syddanmark er bygherre beliggende i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig Aabenraa, Esbjerg, Vejle, Odense, Svendborg og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genKolding.

Indledning. Operatøren skal efter aftale Denne rapport er udarbejdet af Rambøll sammen med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- Høje Taastrup Fjernvarme, Gram Fjernvarme og byg- ningsmæssige opgaverLystrup Fjernvarme i fortsættelse af rapporten om ”Smart Energi, barriere og løsningskatalog”, som Rambøll udarbejdede for Energistyrelsen i oktober 2016 [13]. I rapporten blev der set på integrationen imellem el-, gas-, fjernvarme-, fjernkøling-, vand-, spildevand- og affalds- systemerne samt bygningerne, med henblik på at integrere vedvarende energi (VE) på en smartere og mere effektiv måde. Heraf fremgår det, at fjernvarmesystemet har haft en central rolle, og at den bliver styrket som følge af evnen til at bruge og lagre fluktuerende VE-kilder og overskudsenergi på en omkostningseffektiv måde. Interessen for danske udviklingsprojekter er stor i resten af verden. EU har eksempelvis netop udgivet en rapport, som viser 8 gode eksempler på fjernvarme og fjernkøling i Europa, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren umiddelbart kan gennemføres mange andre steder. Det Storkøbenhavnske fjernvarmesystem og Gram Fjernvarme er de to førstnævnte af de 8 udvalgte projekter [18]. De tre deltagende værker har hver bidraget med interessante projekter. Energikommissionen har i sin egen- skab sine anbefalinger til Regering og Folketinget også fokuseret på, hvordan fjernvarmesystemet skal udvikles og yderligere integreres med resten af ejer energisystemet [21]. Kommissionen gør opmærksom på, at udfordringen ikke er, at etablere nok vindmøller, men at udnytte den fluktuerende energi fra vindmøllerne. Kommissionen skriver næsten ordret, at det gælder om at bruge meget el, når prisen er lav og vinden blæser og helt undlade at bruge el i de perioder, hvor prisen er høj og vinden ikke blæser. I Energikommissionens rapport fra april 2017 nævnes følgende om fjernvarmens rolle: • ”Fjernvarmesystemet skal udnytte vedvarende energi og overskudsvarme” • ”Fjernvarmesystemet skal gennem markant øget elektrificering bidrage til øget energieffektivitet og fleksibilitet i fremtidens integrerede energisystem” • ”Fjernvarmesystemet kan udnytte og lagre store mængder varme, der kan produceres til lave omkostninger. Det kan f.eks. være udnyttelse af varme fra andre processer (f.eks. kraftvarme), overskudsvarme fra virksomheder eller lejer varme fra forbrænding af ejendommeaffald og restprodukter” • ”Fjernvarmen skal i den udstrækning, det er samfundsøkonomisk fordelagtigt, udnytte alle affaldsprodukter og varme fra konverteringsprocesser, herunder kraftvarmeværker, industrielle processer, køling, elektrolyse mv., så de termiske tab minimeres. Hertil kommer fjernvarmens og fjernkølingens muligheder for at udveksle varme og kulde med strømmende medier som grundvand, drænvand, spildevand, drikkevand, hav, søer og åløb” • Fjernvarmen kan på den måde blive central i det smarte energisystem. Hvor elnettet skal transportere den fluktuerende el fra vedvarende energi til forbrugerne, kan fjernvarmen være Vi vil med udgangspunkt i gældende lovgivning og eksisterende teknologier vise, hvordan smarte energiløsninger kan udvikles i fjernvarmesystemet. Vi vil gøre brug af konceptstudier med rod i aktuelle projekter og fungerende løsninger, som anvendes umiddelbart kan gentages. Vi skal ikke kun se på kraftvarmepotentialet, som jo udnytter spildvarme, der ellers udledes i havet eller op i luften i Nordeuropa. Vi skal også udnytte spildenergi, som udledes til luften fra især tørkølere. Desuden skal vi etablere fleksible varmepumepeanlæg, som kan drives i tre forskellige tilstande: • Samproduktion, hvor både varme og køl udnyttes • Varmeproduktion med spildkøling, fordi prisen på køl er nul og al kølingen ikke kan lagres • Køleproduktion med spildvarme, fordi prisen på varme er nul og al varmen ikke kan lagres I Kapitel 1 præsenterer vi tankerne omkring det smarte energisystem, som også kaldes det integrerede energisystem. At udvikle smarte energiløsninger handler om, at udnytte de tilgængelige energiressourcer bedre og sammentænke løsningerne med resten af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1)energisystemet. I Kapitel 2 er der en gennemgang af den historiske udvikling af fjernvarme-, fjernkøle-, gas-, og elsystemet med perspektiver til fremtidens udvikling. I Kapitel 3 begynder vi at se nærmere på konkrete tiltag i fjernvarmesystemet, der kan fremme det omfang operatøren ikke skal varetage integrerede vedvarende energisystem. Vi starter med energiinfrastrukturen i bygningerne. I Kapitel 4 fokuserer vi på at integrere vedvarende energi i fjernvarmesystemet. Vi starter med at se på de væsentlige teknologier, der kan gøre fjernvarmesystemets omstilling til vedvarende energi mulig. Blandt andet ved en bedre integration med elsystemet. Herefter undersøger vi i Kapitel 5, hvordan man kan integrere fjernkøling med fjernvarme. Planlægning af fjernkølesystemer er ofte et spørgsmål om timing, idet den fulde drift store fordel ligger i at reducere investeringsomkostningen og vedligeholdelse af en ejendomi mindre grad i at reducere driftsomkostningen. I Kapitel 6 gennemgår vi syv forskellige cases, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren omder blandt andet fokuserer på storskala solvarme, hvilke forpligtelser der varmepumper, elkedler, affaldsvarme og store varmelagre. De enkelte cases relaterer sig hver især til dennefokusområderne, jfder er gennemgået i de foregående kapitler. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættesI Kapitel 7 afrunder vi rapporten med en opsummering af tendenserne vi ser i el-, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig gas-, fjernkøle- og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporterfjernvarmesystemerne, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud koncepterne vi har fokuseret på for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genfjernvarmesystemet.

Indledning. Operatøren I Ballerup har vi de senere år oplevet et stadigt mere tillidsfuldt og frugtbart samarbejde om folke- skolen og dens udvikling. Det er tydeligt for os, at vi arbejder ud fra den højeste fællesnævner og skaber de bedste resultater, når samarbejdet fungerer, og begge parter ser værdien af forpligten- de aftaler. Nærværende lokalaftale indgås med hjemmel i Lov 409’s § 2 og ”Rammeaftale om decentrale ar- bejdstidsaftaler”. Lokalaftalen står desuden på skuldrene af Ballerup Kommunes MED-aftale og arbejdet med social kapital. Det er lokalaftalens hensigt at skabe de bedste betingelser for arbejdet med folkeskolereformen og Ballerup Kommunes folkeskolevision, ’Skole med vilje’ – herunder de 10 pejlemærker for frem- tidens folkeskole. Folkeskolevisionen skal efter aftale styrke den røde tråd i de politiske beslutninger og inspi- rere skolernes arbejde for et højtpræsterende og skabende skolevæsen med Udlændingestyrelsen varetage vedholdende sigte på følgende mål: • Alle børn lærer optimalt i skolen • Alle skaber fællesskaber • Skolen mestrer fornyelse Lokalaftalen skal understøtte Ballerup Skolevæsen som en attraktiv arbejdsplads med engagerede og kompetente lærere og ledere, da det er afgørende for at forløse ambitionerne i ’Skole med vil- je’. Dertil hører skolernes mulighed for at tilpasse skoledagen til lokale behov, ønsker og visioner med fokus på en sammenhængende og varieret skoledag. Udgangspunktet er, at en væsentlig del af opgaverne løses på skolen, da det skaber et godt fun- dament for forpligtende faglige fællesskaber, teamsamarbejde, skoleudvikling, medindflydelse og demokratiske processer, hvor ledelsen har ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse ved blandt andet at sætte mål og retning for medarbejdernes arbejde. De bedste forudsætninger for børn og unges læring, udvikling og trivsel skabes på en skole med et godt og tillidsfuldt samarbejde - mellem medarbejderne og mellem medarbejderne og ledelsen - præget af retfærdige og gennemsigtige processer og et godt arbejdsmiljø med en høj social kapi- tal. Dét understøtter aftalen ved tillidsfuldt at tildele lærerne et professionelt ansvar for at løse den samlede opgave - selvsagt i tæt samarbejde med skoleledelsen og de drifts- øvrige fagprofessionelle. Lokalaftalen muliggør en fleksibel planlægning på skolerne, så arbejdsopgaverne kan tilpasses til de aktuelle behov i skolens undervisnings- og byg- ningsmæssige opgaverfritidsdel. Endvidere prioriteres gode rammer for et tæt og konstruktivt skole/hjem-samarbejde. Målet er at sætte eleverne i centrum og lade det væ- re styrende for de valg, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab foretages vedrørende organisering og tilrettelæggelse af ejer eller lejer af ejendommeskolens sam- lede opgaver. Der er enighed om at fortsætte det tætte, som anvendes af operatøren til indkvarte- ringløbende samarbejde mellem Ballerup Kommune og Bal- lerup Lærerforening og mellem skoleledelserne, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift tillidsrepræsentanterne og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genarbejdsmiljørepræsen- tanterne.