Seniorfridage eksempelklausuler
Seniorfridage. I det kalenderår, medarbejderen fylder 50 år, opnås ret til 2 fridage. I det kalenderår, medarbejderen fylder 58 år, opnås ret til yderligere 1 fridag. I det kalenderår, medarbejderen fylder 60 år, opnås ret til yderligere 4 fridage. Retten til de yderligere fridage for de 58 og 60-årige, gælder kun, såfremt medarbejderen ikke har benyttet sig af mulighederne i § 11 til at få nedsat arbejdstiden. Seniorfridagene indsættes som timer på medarbejderens konto i time- banken, jf. afsnit 2, § 30. Deltidsansatte tildeles seniorfridage i forhold til deres arbejdstidsprocent. For medarbejdere, der ikke er omfattet af timebanken, eller i perioden indtil selskabet har etableret timebank, afholdes seniorfridagene i det kalenderår, hvor medarbejderen har opnået eller opnår den ovenfor angivne alder. De anførte fridage gælder ud over den i ferieloven fastsatte ferie.
Stk. 1. Opsiges en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i mindst 12 år i selskabet og på fratrædelsestidspunktet er fyldt 50 år, henholdsvis 55 år, skal selskabet betale 12, henholdsvis 18 måneders selskabspensionsbidrag. Beløbet indbetales på medarbejderens hidtidige pensionsordning eller til anden pensionsordning.
Stk. 2. Udover pensionsbidraget efter stk. 1 betaler selskabet en særlig godtgørelse til medarbejdere, der på fratrædelsestidspunktet har været uafbrudt beskæftiget i selskabet i 12 år og er fyldt 40 år. Den særlige godtgørelse udgør: 1 månedsløn for medarbejdere, der er fyldt 40 år 2 måneders løn for medarbejdere, der er fyldt 45 år 4 måneders løn for medarbejdere, der er fyldt 50 år. Den særlige godtgørelse er ekskl. pension. Den særlige godtgørelse kommer til udbetaling, medmindre medarbej- deren på fratrædelsestidspunktet overgår til pension fra virksomheden eller kan gå på folkepension. Forflyttelser, der nødvendiggør boligskift, skal ske med et rimeligt var- sel. I det tilfælde, hvor forflyttelsen sker på foranledning af selskabet, bør omkostningerne ved flytning af bohavet betales af selskabet.
Seniorfridage. Medarbejderen og virksomheden kan aftale en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder for medarbejderen. I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til fritvalgskontoen til finansiering af seniorfridage. Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere hele eller en del af pensionsbidraget til seniorfridage. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostningerne fortsat dækkes. Det konverterede pensionsbidrag indsættes på medarbejderens fritvalgskonto. Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden. Det konverterede pensionsbidrag er ikke feriepengeberettiget. Det er ikke muligt for den enkelte medarbejder at kombinere konvertering af pensionsmidler med anvendelse af egne midler. Der kan maksimalt afholdes 32 seniorfridage pr. kalenderår, uanset om finansieringen sker via fritvalgskontoen, eller via konvertering af pensionsbidrag. Seniorfridage afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til sædvanlig løn fra fritvalgskontoen. Medarbejderen skal senest 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en del af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår. Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage. Den øgede fleksibilitet skal være omkostningsneutral for virksomheden.
Seniorfridage. Som følge af overgangen til nyt ferieår ændres reglerne for valg vedrørende seniorordning. Det antal seniorfridage, som medarbejderen skal træffe valg om senest den 1. april 2020, kan afholdes i perioden fra 1. maj 2020 til 31. december 2021. Medarbejderen skal træffe et nyt valg om senior- fridage senest den 1. august 2021 med virkning fra for den ferieafholdelsesperiode, der begynder den 1. september 2021.
Seniorfridage. Omfattede medarbejdere har ret til 5 seniorfridage om året. For deltidsansatte beregnes antallet af fridage på samme måde som i ferieloven. Seniorfridage tillægges hvert år pr. 01.01. til afholdelse i det kommende kalenderår. Fridagene afholdes i hele dage. Ikke afholdte seniorfridage bortfalder ved kalenderårets udgang. Kun i særlige tilfælde, hvor en medarbejder har været lovligt forhindret i at afholde fridagene, kan der udbetales et beløb svarende til ikke afholdte seniorfridage. Det samme gælder medarbejdere, der fratræder deres stilling uden at have afholdt deres seniorfridage. Ved indtræden i ordningen beregnes seniorfridagene således: Indtræden den 01.01. giver ret til 5 fridage Indtræden i perioden 02.01.-31.03. giver ret til 3 fridage Indtræden i perioden 01.04.-30.06. giver ret til 2 fridage Indtræden i perioden 01.07.-30.09. giver ret til 1 fridag Ved udtræden af ordningen beregnes seniorfridagene således i sidste ansættelsesår: Udtræden i perioden 01.01.-31.03. giver ret til 2 fridage Udtræden i perioden 01.04.-30.06. giver ret til 3 fridage Udtræden i perioden 01.07.-30.09. giver ret til 4 fridage Udtræden i perioden 01.10.-31.12. giver ret til 5 fridage Hvis en medarbejder, der fratræder, efter denne beregning har brugt for mange fridage, skal medarbejderen tilbagebetale et beløb svarende til de for meget afholdte fridage.
Seniorfridage. Til medarbejdere, der er fyldt 60 år, gives en seniorfridag med fuld løn pr. år. Til medarbejdere, der er fyldt 63 år, gives yderligere en seniorfridag med fuld løn pr. år.
Seniorfridage. Som et seniorpolitisk værktøj har medarbejdere under denne overenskomst ekstra fri- dage med løn i forhold til følgende:
a) Fyldt 60 år = I alt 1 ekstra fridag med løn pr. år
b) Fyldt 61 år = I alt 2 ekstra fridage med løn pr. år
c) Fyldt 62 år = I alt 3 ekstra fridage med løn pr. år
d) Fyldt 63 år = I alt 4 ekstra fridage med løn pr. år
e) Fyldt 64 år = I alt 5 ekstra fridage med løn pr. år Disse ekstra fridage kan ikke konverteres til løn, de kan ikke overføres fra kalenderår til kalenderår og de skal holdes som enkeltdage, der ikke placeres i tilknytning til anden frihed med løn, eller i tilknytning til ferie. Disse fridage kan ikke kombineres med andre seniorpolitiske ordninger og aftaler med omkostningsmæssige konsekvenser for Coop.
Seniorfridage. Det er aftalt, at medarbejderne ønsker at afholde (max. 32) seniorfridage.
Seniorfridage. Månedslønnede ansatte får ret til seniorfridage med sædvanlig løn fra og med det kalenderår, hvor de fylder 55 år. Dagene kan afvikles som halve eller hele fridage, og kan aftales overført til næste kalenderår. Retten er uafhængig af, hvornår den enkelte er ansat i institutionen. Dagene fordeler sig således: De kalenderår, hvor den ansatte fylder 55, 56 og 57 år: ret til 5 seniorfridage. Det kalenderår, hvor den ansatte fylder 58 år: ret til i alt 7 seniorfridage. Det kalenderår, hvor den ansatte fylder 59 år: ret til i alt 8 seniorfridage. Fra og med det kalenderår, hvor den ansatte fylder 60 år: ret til i alt 9 seniorfridage. Ikke-afholdte seniorfridage udbetales ved ansættelsesforholdets ophør.
Seniorfridage. Medarbejdere, der d. 31. marts 2013 er fyldt 58 år, har ret til 5 seniordage årligt. Medarbejderen skal så tidligt som muligt varsle, hvornår vedkommende ønsker at afholde sine seniordage, og arbejdsgiveren skal imødekomme tidspunktet, bortset fra de særlige tilfælde, hvor fraværet vil være uforeneligt med arbejdet. Ikke afholdte seniorfridage bortfalder ved kalenderårets udgang. Medarbejdere, der fylder 58 år d. 1. april 2013 eller senere, har fra det fyldte 60. år ret til 5 seni- ordage årligt.
Seniorfridage. Som et seniorpolitisk værktøj har medarbejdere under denne overenskomst ekstra fridage med løn i forhold til følgende: Fyldt 60 år pr. 1.1. I alt 1 ekstra fridag med løn pr. kalenderår Fyldt 61 år pr. 1.1. I alt 2 ekstra fridage med løn pr. kalenderår Fyldt 62 år pr. 1.1. I alt 3 ekstra fridage med løn pr. kalenderår Fyldt 63 år pr. 1.1. I alt 4 ekstra fridage med løn pr. kalenderår Fyldt 64 år pr. 1.1. I alt 5 ekstra fridage med løn pr. kalenderår Disse ekstra fridage kan ikke konverteres til løn, de kan ikke overføres fra kalenderår til kalenderår og de skal holdes som enkeltdage, der ikke placeres i tilknytning til anden frihed med løn, eller i tilknytning til ferie. Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere løbende pen- sionsbidrag fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Det skal dog sikres, at der til enhver tid indbetales til pensionsordningen, så omkostninger og forsikrin- ger er dækket ind. Det konverterede pensionsbidrag opgøres efter nærmere, i Coop administrativt fastsatte regler. DLO/BF-gruppen orienteres forinden ikrafttrædelse af disse regler om deres indhold.
