Økonomiforvaltningen Sagsnr.: 251299
Økonomiforvaltningen Sagsnr.: 251299
Marts 2006 Aftalenr. 1393
Københavns Kommune og FOA - Fag og Arbejde har aftalt fornyelse pr. 1. april 2005 af overenskomsten for tilsynsførende assistenter ved forsorgsinstitu- tioner.
Københavns Kommunes bemærkninger til overenskomstbestemmelserne er anført i tilslutning til de enkelte bestemmelser.
Realitetsændringer er markeret med kursiv.
Opmærksomheden henledes på, at overenskomsten kan findes i personaleba- sen på kknet.
Henvendelse om overenskomsten kan rettes til Økonomiforvaltningens 4. kon- tor, gerne telefonisk på nummer 33 66 22 33, som henviser til rette vedkom- mende.
Med venlig hilsen Økonomiforvaltningen
Indholdsfortegnelse
§ 2. Afgrænsning – månedslønnede og timelønnede 3
§ 7. Personlig løngaranti og overgangstillæg 11
§ 11. Særlig feriegodtgørelse 14
§ 17. Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede) 18
§ 21. Opsigelse, sygdom, frihed mv 31
§ 22. Øvrige ansættelsesvilkår (timelønnede) 31
Kapitel 3. Ikrafttræden og opsigelse 32
§ 23. Ikrafttræden og opsigelse 32
Protokollat nr. 1 Aftale om kompetenceudvikling 33
Protokollat nr. 2 Aftale om vilkår for ansatte i fleksjob 34
Bilag A Vejledende kriterier for funktions- og kvalifikationsløn 36
Stk. 1. Denne overenskomst omfatter tilsynsførende assistenter, der ansættes ved kommunale forsorgsinstitutioner og ved selvejende forsorgsinstitutioner, hvormed Københavns Kommune har indgået driftsoverenskomst, til beskæfti- gelse med klientrettede arbejdsopgaver.
Stk. 2. Tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd fra staten, folkeskolen, folkekirken, kommuner og statsfinansierede eller koncessionerede virksomhe- der og andre, der oppebærer egenpension fra en pensionsordning, hvortil det offentlige har ydet bidrag, er ikke omfattet af nærværende overenskomst.
Stk. 3. Tilsynsassistenter afskediges med udgangen af den måned, hvori de fyl- der 70.
Bemærkning til § 1:
1. Personale med uddannelse som social- og sundhedsas- sistent eller plejer omfattes af bestemmelserne i over- enskomst vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for so- cial- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassisten- ter, hjemmehjælpere, sygehjælpere, beskæftigelsesvej- ledere, plejehjemsassistenter, plejere og elever.
2. Personale med diakonuddannelse omfattes af det under
1) anførte.
FOA-bemærkning:
Overenskomsten gælder også for en række selvejende insti- tutioner mv. som følge af særlige tiltrædelsesaftaler. Ved en tiltrædelsesaftale forstås en skriftlig aftale mellem den selv- ejende institution og FOA om, at institutionen følger den til enhver tid gældende (amts)kommunale overenskomst på området
§ 2. Afgrænsning – månedslønnede og timelønnede
Stk. 1. Tilsynsførende, som
1. har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer og
2. er ansat til mere end 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med månedsløn, jf. kapitel 1.
Bemærkning til § 2, stk. 1:
Mere end 1 måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november 2002 til og med 1. december 2002 eller ansættel- se fra 16. januar 2003 til og med 16. februar 2003.
Stk. 2. Tilsynsførende, som
1. har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på under 8 timer, eller
2. er ansat til højst 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med timeløn, jf. kapitel 2.
Bemærkning til § 2, stk. 2:
Højst en måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. no- vember 2002 til og med 30. november 2002 eller ansættelse fra 16. januar 2003 til og med 15. februar 2003.
FOA-bemærkning:
Overenskomsten er opdelt i 2 afsnit: månedslønnede og timelønnede. De væsentligste forskelle i ansættelsesvilkår mellem månedslønnede og timelønnede er, at timelønnede ikke har fuld løn under sygdom og barsel, og at funktionærlo- vens opsigelsesvarsler ikke gælder for timelønnede.
Kapitel 1. Månedslønnede
§ 3. Løn
Stk. 1. Lønnen består af 4 elementer:
1. Grundløn, jf. § 4,
2. Funktionsløn, jf. § 5,
3. Kvalifikationsløn, jf. § 6 og
4. Resultatløn, jf. § 17, nr. 4.
Stk. 2. Tilsynsførende er omfattet af:
1. Aftale om lokal løndannelse for social- og sundhedspersonale
2. Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse og
3. Aftale om gennemsnitsløngaranti
Bemærkning til § 3, stk.2:
Aftalerne findes i Personalebasen på KKnet.
Aftale om ny løndannelse indgået med Kommunale Tjene- stemænd og Overenskomstansatte er med virkning fra 1. april 2005 erstattet af aftale om lokal løndannelse for soci- al- og sundhedspersonale.
Aftalen indeholder bl.a. bestemmelser om forhandlingssy- stemet, rets- og interessetvister samt om opsigelse og ophør af aftaler om funktionsløn og kvalifikationsløn.
FOA-bemærkning:
Aftale om lokal løndannelse for SOSU-personale, udmønt- ningsgaranti og gennemsnitsløngaranti findes på xxx.xxx.xx
Stk. 3. Lønnen til deltidsbeskæftigede beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen til fuldtidsbeskæftigede.
FOA-bemærkning:
Deltidsansattes løn kan udregnes således:
Månedsløn x ugentlig arbejdstid = månedsløn på deltid
37
Denne beregningsmetode gælder også i forhold til faste tillæg til lønnen (jfr. §§ 4 – 10B), medmindre det lokalt er aftalt, at tillæg ydes med fuldt beløb også til deltidsbeskæftigede.
Fast ekstra arbejde ud over det aftalte (merarbejde) kan ikke pålægges, men kun aftales. Indgås sådan en aftale bør an- sættelsesgraden justeres tilsvarende. Tilfældigt forekommen- de, pålagt merarbejde medfører ikke ændring af ansættel- sesgraden.
Stk. 4. Lønnen udbetales månedsvis bagud.
FOA-bemærkning:
Lønnen skal senest være til rådighed sidste bankåbningsdag inden månedens udgang.
Stk. 5. De ansatte får en specificeret oversigt over den udbetalte løn samt evt. indbetalte pensionsbidrag. Følgende tekst skal stå på specifikationen: ”1/3 af det samlede pensionsbidrag er egetbidraget”.
FOA-bemærkning:
En vejledning om løn/lønsedler findes på xxx.xxx.xx
§ 4. Grundløn
Stk. 1. Grundløn dækker de funktioner, man er i stand til at varetage når man er nyansat.
Grundlønnen er løntrin 12 (med virkning fra 1. april 2006 løntrin 13).
FOA-bemærkning:
Overenskomstens parter har ikke defineret konkret, hvilke opgaver en nyuddannet / nyudnævnt (leder) uden erfaring kan varetage, og dermed hvilke funktioner/kvalifikationer, der dækkes af grundlønnen. Dette vil i praksis bero på even- tuelle lokale aftaler / praksis herom.
Løntrin og de aktuelle tillæg findes i lønmagasinet på xxx.xxx.xx
Stk. 2. Indplacering pr. 1. april 2005 af medarbejdere, der er ansat pr. 31. marts 2005:
Grundlønsforhøjelsen pr. 1. april 2005 sker med fuldt og helt gennemslag, dvs. uden nogen form for modregning på grund af centrale eller lokale aftaler. Såvel centralt som lokalt aftalte trin og/eller tillæg bevares.
Stk. 3. Indplacering pr. 1. april 2006 af medarbejdere, der er ansat pr. 31.
Grundlønsforhøjelsen pr. 1. april 2006 sker med fuldt gennemslag. Alle cen- tralt aftalte trin/tillæg bevares. Alle lokalt aftalte trin/tillæg bevares, medmin- dre der lokalt er aftalt reduktion som følge af centralt aftalte ændringer. Der foretages modregning i udligningstillæg, medmindre andet er aftalt, herunder om der konkret skal tages særlig stilling for den enkelte ansatte.
FOA-bemærkning vedr. stk. 1-3:
Ved ”centralt aftalt” forstås, at aftalen er indgået mellem overenskomstens parter, dvs. FOA og Københavns Kommune. Alt hvad der står i overenskomsten er således centralt aftalt. Ved ”lokalt aftalt” forstås, at aftalen er indgået mellem de lo- kale parter i en (amts)kommune, fx mellem TR eller lokalaf- delingen og arbejdsgiveren i kommunen/institutionen. Typi- ske eksempler herpå er lokale ny løn aftaler, herunder lokale forhåndsaftaler.
Formuleringen af de lokale aftaler er afgørende for, om den centralt aftalte lønstigning pr. 1.4.2006 slår fuldt igennem, jf. stk. 3. Er det fx bestemt i en lokal lønaftale, at der skal ske en modregning i det lokalt aftalte, hvis der gennemføres be- stemte centralt aftalte lønforhøjelser, vil den enkeltes løn ik- ke stige så meget.
Den lønstigning, der er aftalt pr. 1.4.2005, jf stk.2, skal imid- lertid gennemføres uanset evt. formuleringer om modregning i de lokale aftaler.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 medfører, at alle stiger ét trin pr. 1.4.2005, dog stiger dem, der aflønnes med løntrin 9 pr. 31.3.2005, med to trin.
§ 5. Funktionsløn
Stk. 1. Funktionsløn ydes ud over grundlønnen. Funktionsløn baseres på de funktioner, der er knyttet til jobbet som tilsynsførende assistent og begrundes i arbejds- og ansvarsområder, herunder arbejdstilrettelæggelsen. Funktionsløn gives bl.a. for særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forud- sættes varetaget for gruppens grundløn.
Stk. 2. Tilsynsførende assistenter ydes et pensionsgivende tillæg på kr. 2.900,- kr. årligt (31. marts 2000-niveau).
Stk. 3. Funktionsløn aftales i øvrigt lokalt på grundlag af de funktioner, den ansatte varetager. Funktionsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin.
Funktionsløn, som ydes i form af tillæg, er indtil 31. maj 2002 pensionsgiven- de, medmindre andet aftales. Fra 1. juni 2002 er funktionstillæg altid pensi- onsgivende. Hvis et funktionstillæg aftales 1. juni eller senere med ikrafttræ- den fra 1. april til 31. maj 2002, er dette tillæg også pensionsgivende.
Tidligere aftaler om ikke-pensionsgivende tillæg berøres ikke af nævnte æn- dring, medmindre andet aftales.
Funktionsløn kan også anvendes til at honorere for elementer, der traditionelt har været honoreret med arbejdstidsbestemte ydelser eller arbejdsbestemte tillæg eller lignende, jf. aftale om konvertering af ulempetillæg.
Bemærkning til § 5, stk. 3:
Vejledende kriterier for funktionsløn fremgår af bilag A.
FOA-bemærkning:
De aktuelle tillæg findes i lønmagasinet på xxx.xxx.xx
Det kan være fastlagt i lokale aftaler mellem arbejdsgiver og Tillidsrepræsentant/lokalafdeling (forhåndsaftaler), hvilke funktioner der udløser hvilke tillæg. I så fald omfatter aftalen alle der varetager funktionen uanset om der er sket en kon- kret forhandling herom.
Stk. 1. Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer (uddan- nelse, erfaring mv.) erhvervet før og under ansættelsen.
Stk. 2. Tilsynsførende assistenter ved forsorgshjem, der har opnået 8 års be- skæftigelse, indplaceres på løntrin 17 (med virkning fra 1. april 2006 løntrin 18). Efter 10 års sammenlagt beskæftigelse indplaceres medarbejderen på løn- trin 20 (med virkning fra 1. april 2006 løntrin 21).
Stk. 3. Kvalifikationsløn aftales i øvrigt lokalt på grundlag af medarbejderens kvalifikationer. Kvalifikationsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin.
Kvalifikationsløn, som ydes i form af tillæg, er indtil 31. maj 2002 pensionsgi- vende, medmindre andet aftales. Fra 1. juni 2002 er kvalifikationstillæg altid pensionsgivende. Hvis et kvalifikationstillæg aftales 1. juni eller senere med ikrafttræden fra 1. april til 31. maj 2002, er dette tillæg også pensionsgivende.
Tidligere aftaler om ikke-pensionsgivende tillæg berøres ikke af denne æn- dring, medmindre andet aftales.
Bemærkning til § 6:
Vejledende kriterier for kvalifikationsløn fremgår af bilag A.
FOA-bemærkning:
De aktuelle tillæg findes i lønmagasinet på xxx.xxx.xx. Det kan være fastlagt i lokale aftaler mellem arbejdsgiver og Til- lidsrepræsentant/lokalafdeling (forhåndsaftaler), hvilke funk- tioner der udløser hvilke tillæg. I så fald omfatter aftalen alle der varetager funktionen uanset om der er sket en konkret forhandling herom.
§ 7. Personlig løngaranti og overgangstillæg
Stk. 1. Ansatte efter denne overenskomst, som var ansat den 31. marts 2000 i forbindelse med gruppens overgang til ny løndannelse, bevarede i denne for-
bindelse som minimum deres hidtidige samlede faste løn inklusiv tillæg, her- under fx tillæg af decentral løn. (Personlig løngaranti)
Denne personlige løngaranti gælder så længe pågældende er ansat i samme stilling, som de var ansat i ved overgangen til ny løndannelse.
Ændres beskæftigelsesgraden reguleres den personlige løngaranti tilsvarende.
FOA-bemærkning:
Læg mærke til, at den personlige løngaranti kun gælder ved fortsat ansættelse i samme stilling. Ved ansættelse i nyt job (i samme stillingskategori) bør det aftales, at medlemmet sikres mindst samme løn som hidtil. Kontakt tillidsrepræsen- tanten eller lokal afdelingen for hjælp til forhandling af aftale.
§ 8. Funktionærlov
For tilsynsførende assistenter gælder vilkår svarende til Funktionærlovens bestemmelser, medmindre der er aftalt afvigelser herfra, jf. § 16. Opsigelse og
§ 17. Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede).
Bemærkning til § 8:
Ansatte, som ikke er omfattet af Funktionærlovens anven- delsesområde, er tillagt funktionærstatus ved aftale. Be- stemmelsen betyder eksempelvis, at alle månedslønnede ansatte har ret til løn under fravær på grund af sygdom, (jf. Funktionærlovens § 5), fratrædelsesgodtgørelse (jf. Funkti- onærlovens § 2a) samt efterløn (jf. Funktionærlovens § 8).
Hvor der i Funktionærloven anvendes begrebet ”uafbrudt beskæftigelse” og ”ansættelsestid”, beregnes denne som hidtidig opsigelsesanciennitet.
FOA-bemærkning:
Se § 16 Opsigelse, hvor der som FOA-bemærkning er rede- gjort for funktionærlovens opsigelsesvarsler. Disse varsler anvendes – ud over ved egentlig opsigelse – hvis arbejdsgi- ver vil gennemføre ændringer i ansættelsesvilkår, som inde- bærer væsentlige forringelser for den ansatte (f.eks. lønned- gang, ændring af mødetid fra f.eks. fast dagvagt til aften-
/nat vagt).
§ 9. Pension
Stk. 1. For tilsynsførende oprettes pensionsordning med virkning fra ansættel- sen i Pen-Sam Gruppen.
Det samlede pensionsbidrag udgør 12,5% (med virkning fra 1. april 2006: 13,5%) af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag.
Stk. 2. Der tilkommer ud over de i stk. 1 nævnte pensionsbidrag ikke den an- satte nogen ret til pension eller understøttelse fra arbejdsgiveren.
Stk. 3. For deltidsbeskæftigede, som er berettiget til pension, er betalt merar- bejde pensionsgivende. Pensionen beregnes af de pensionsgivende løndele.
§ 10. ATP
Stk. 1. For ansatte under 67 år gælder følgende ATP-satser:
Xxxxx timer pr. måned | A-sats | |
Egetbidrag pr. måned | Arbejdsgiverbidrag pr. måned | |
≥ 117 timer | 74,55 kr. | 149,10 kr. |
≥ 78 timer og < 117 timer | 49,70 kr. | 99,40 kr. |
≥ 39 timer og < 78 timer | 24,85 kr. | 49,70 kr. |
Stk. 2. Med virkning fra 1. januar 2006 forhøjes ATP-satserne til:
Xxxxx timer pr. måned | A-sats | |
Egetbidrag pr. måned | Arbejdsgiverbidrag pr. måned |
81,30 kr. | 162,60 kr. | |
≥ 78 timer og < 117 timer | 54,20 kr. | 108,40 kr. |
≥ 39 timer og < 78 timer | 27,10 kr. | 54,20 kr. |
Bemærkning til § 10:
Hvis lovgivningen om ATP ændres udsendes rettelsesblad.
§ 11. Særlig feriegodtgørelse
I henhold til aftale om ferie for (amts)kommunalt ansat personale har den ansatte ret til særlig feriegodtgørelse på 1,5%.
For ansatte efter denne overenskomst udgør den særlige feriegodtgørelse 1,6% med virkning fra 1. april 2006.
Bemærkning til § 11:
Den forhøjede særlige feriegodtgørelse har virkning for optjeningsåret 2005 og udbetales første gang 1. maj 2006.
For så vidt angår spørgsmålet om hvilke løndele, der ind- går i beregningen, henvises til bestemmelsen om særlig fe- riegodtgørelse i aftale om ferie for ansatte i kommuner og amter.
§ 12. Arbejdstøj
Når arbejdstøj efter arbejdets beskaffenhed er nødvendigt, stilles det til rådig- hed for den ansatte efter institutionens skøn.
§ 13. Arbejdstid
Arbejdstidsregler for pædagogisk personale på døgninstitutioner mv. gælder for det af denne overenskomst omfattede personale.
FOA-bemærkning:
Arbejdstidsaftalen kan findes på xxx.xxx.xx
§ 14. Barns 1. sygedag
Stk. 1. Den ansatte har efter anmodning i det enkelte tilfælde adgang til hel eller delvis tjenestefrihed på et barns første sygedag, når følgende betingelser er opfyldt:
1. barnet er under 18 år og har ophold hos den ansatte,
2. fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
3. tjenestefrihed er forenelig med forholdene på tjenestestedet.
Bemærkninger til § 14, stk. 1:
I vurderingen af, om anmodning om tjenestefrihed skal imødekommes, indgår en afvejning af barnets alder og syg- dommens karakter.
Tjenestefriheden regnes ikke som sygefravær, men fra- værslisten suppleres med oplysninger om fraværet på grund af barns 1. sygedag.
FOA-bemærkning:
Udgangspunktet ved anvendelsen af denne regel er barnets tarv og hvorvidt barnet faktisk har ophold hos den ansatte. Det er hensynet til barnet, der er afgørende for, om man har ret til at være fraværende. Folkeregisteradressen kan ikke alene anvendes som grundlag, idet f.eks. skilsmissebørn kun kan have folkeregisteradresse hos en af parterne. Retten kan heller ikke alene tillægges biologiske forældre. Har et barn ophold hos en ansat, f.eks. hos såkaldte ”papforældre”, kan man som udgangspunkt benytte sig af muligheden. Her er det dog normalt en forudsætning, at arbejdsgiver ved at et barn har ophold hos den ansatte.
Stk. 2. Under tjenestefrihed efter stk. 1 har den ansatte ret til løn. (Der udbeta-
les ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg).
Stk. 3. Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.
§ 15. Tjenestefrihed
Stk. 1. Der kan gives adgang til ekstraordinær tjenestefrihed uden løn i tilfæl- de, hvor det er foreneligt med tjenestens tarv.
Stk. 2. Tjenestefrihed kan gives i indtil 5 år. Ansættelsesmyndigheden har an- svaret for, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.
FOA-bemærkning:
Denne bestemmelse giver ret til tilbagekomst til en tilsvaren- de stilling, men ikke nødvendigvis til den samme stilling som tidligere. Dette kan eventuelt aftales lokalt som led i bevilling af tjenestefrihed uden løn (orlov).
§ 16. Opsigelse
Stk. 1. Funktionærlovens opsigelsesvarsler anvendes, når en ansat opsiges eller siger sin stilling op. Bestemmelsen i lovens § 5, stk. 2 om afskedigelse med forkortet opsigelsesvarsel (120-dages reglen) finder ikke anvendelse.
FOA-bemærkning:
Opsigelsesvarsler er følgende, bortset fra i forbindelse med prøvetid:
Opsigelsesvarslet fra den ansattes side udgør en måned.
Følgende opsigelsesvarsler er gældende fra ansættelsesmyn- dighedens side:
Ansættelsestid: | Opsigelsesvarsel: |
Fra 0 til 5 måneder | = 1 måned |
Fra 6 måneder til og med 2 år og 9 måneder | = 3 måneder |
Fra 2 år og 10 måneder til | = 4 måneder |
og med 5 år og 8 måneder
Fra 5 år og 9 måneder til og med 8 år og 7 måneder | = 5 måneder |
Fra 8 år og 8 måneder og opefter | = 6 måneder |
Stk. 2. Meddelelse om uansøgt afsked fremsendes til den ansatte. Der vedlæg- ges en kopi af meddelelsen som den ansatte kan udlevere til forbundet ved dennes eventuelle inddragelse i sagen.
Stk. 3. Når den ansatte meddeles uansøgt afskedigelse, jf. stk. 2, underrettes forbundet skriftligt herom. Underretningen skal indeholde sådanne oplysnin- ger, at det fornødne grundlag for vurdering af afskedigelsen er tilstede, med- mindre dette strider mod den tavshedspligt, som følger af henholdsvis Forvalt- ningsloven eller Straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personli- ge forhold.
Tilbageholder den afskedigende myndighed tavshedsbelagte oplysninger, ori- enteres forbundet herom i forbindelse med underretningen. Samtidig orienteres om, at den ansatte har fået kopi af meddelelsen om afsked med henblik på eventuel udlevering til forbundet. Den nævnte underretning sendes til:
FOA - Fag og Arbejde Staunings Plads 1-3
1790 København V
Stk. 4. Forbundet kan kræve sagen forhandlet med afskedigelsesmyndigheden, hvis forbundet skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den ansattes eller institutionens forhold. Forbundet kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 1måned efter afsendelsen af den i stk. 3 nævnte meddelelse.
Stk. 5. Hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget i kommunen i mindst 8 måneder på det tidspunkt, hvor opsigelsen meddeles, kan forbundet kræve sagen indbragt for et afskedigelsesnævn, hvis der ikke opnås enighed ved en forhandling efter stk. 4. Et sådant krav skal fremsættes overfor kommunen inden for 1 måned efter forhandlingen med kopi til vedkommende kommunale arbejdsgiverpart.
Stk. 6. Et afskedigelsesnævn består af 4 medlemmer og en opmand. 2 med-
lemmer udpeges af forbundet og 2 medlemmer udpeges af de kommunale for- handlingsorganer. De 4 medlemmer udpeger i fællesskab en opmand. Hvis de 4 medlemmer ikke kan enes om at udpege en opmand, anmoder de Arbejdsret- tens formand om at foretage udpegningen.
Stk. 7. Afskedigelsesnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. For nævnet kan afhøres parter og vidner. Nævnet afsiger en motiveret kendelse. Hvis næv- net finder, at opsigelsen ikke er rimeligt begrundet i den ansattes eller kommu- nens forhold, kan det pålægges kommunen at afbøde virkningerne af opsigel- sen ved fastsættelse af en godtgørelse. Hvis ikke både den ansatte og kommu- nen ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, kan nævnet bestemme, at kommu- nen skal betale den ansatte en godtgørelse. Størrelsen af godtgørelsen fastsæt- tes af nævnet, som skal tage hensyn til sagens omstændigheder og til, hvor længe ansættelsesforholdet har varet. Godtgørelsen kan maksimalt fastsættes til sædvanlig løn for en periode svarende til det dobbelte af arbejdsgiverens opsigelsesvarsel over for den ansatte. Nævntes omkostninger i forbindelse med sagen fastsættes af nævnet. Omkostningerne fordeles mellem parterne eller pålægges den tabende part.
§ 17. Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede)
FOA-bemærkning:
Udover denne overenskomst, er man som ansat omfattet af en række andre aftaler, der også gælder for en række andre personalegrupper på det kommunale område. Disse aftaler er oplistet i denne paragraf. Det er under omtalen af de en- kelte aftaler anført, hvor man kan finde hele aftalen.
Selve protokollatet om generelle ansættelsesvilkår kan fin- des på xxx.xxx.xx
Følgende aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår gælder:
1. Ansættelsesbreve
FOA-bemærkning:
2. Xxxxxxxxx
FOA-bemærkning:
Den lønaftale, der henvises til her, beskriver opbygningen af det lønsystem, som stort set alle løntrinslønnede i det kom- munale område er omfattet af. De grundlæggende elementer heri er et system med i alt 55 løntrin. Det er disse løntrin, der henvises til i de enkelte overenskomsters lønbestemmelser. I aftalen beskrives også reguleringsordningen, som medfører, at lønudviklingen på det kommunale område i overenskomst- perioden er i balance med lønudviklingen på det private ar- bejdsmarked.
4. Resultatløn
FOA-bemærkning:
Resultatløn kan anvendes som et yderligere incitament for såvel medarbejdere som ledelse til at arbejde for en effekti- visering og udvikling af deres arbejdsplads.
En aftale om resultatløn skal ses som et supplement til medarbejderens løn og anvendes til at opnå nogle præcist afgrænsede mål. Hvis man ønsker flere oplysninger om re- sultatløn kan man tale med tillidsrepræsentanten om indgå- else og indhold i en eventuel aftale om resultatløn. Aftalen om resultatløn findes på xxx.xxx.xx
5. Beskæftigelsesanciennitet
FOA-bemærkning:
I nogle lønsystemer tillægges erfaring fra tidligere beskæfti- gelse betydning i form af tillæg til grundlønnen eller place- ring på et højere løntrin. Aftalen om beskæftigelsesancienni- tet indeholder bestemmelser om opgørelse og optjening af beskæftigelsesanciennitet samt krav til dokumentation for ansættelse. Aftalen findes på xxx.xxx.xx
6. Midlertidig tjeneste i højere stilling (funktion)
FOA-bemærkning:
7. Lønberegning/lønfradrag
FOA-bemærkning:
Aftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet perso- nale indeholder bestemmelser om lønberegning i forbindelse med ansættelse på andre dage end den 1. i måneden og fratræden på andre dage end den sidste i måneden samt bestemmelsen om lønfradrag i forbindelse med fravær, ferie og tjenestefri. Aftalen om Lønberegning og lønfradrag findes på xxx.xxx.xx
9. Supplerende pension
FOA-bemærkning:
Rammeaftalen om supplerende pension muliggør etablering af supplerende pensionsordninger for visse tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte (fx reglementsansatte), men også for visse øvrige ansatte. Sigtet med rammeafta- len er at supplere pensionen, herunder tjenestemandspen- sionen, ved alder, sygdom og død. Rammeaftalen om sup- plerende pension findes på xxx.xxx.xx
10. Opsamlingsordningen
FOA-bemærkning:
Omfatter ikke medarbejdere ansat efter denne overenskomst, da der er indgået en særlig aftale om pension for de grupper aftalen ellers ville dække se § 10A & 10B. Til fortolkning af hvilke personer der er omfattet af pensionsordningen anven- des opsamlingsordningens bestemmelser. Aftalen findes på xxx.xxx.xx
12. Tilrettelæggelse af arbejdstid
FOA-bemærkning:
13. Decentrale arbejdstidsaftaler
FOA-bemærkning:
Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler indeholder be- stemmelser om, at der lokalt kan indgå aftaler om arbejds- tidstilrettelæggelse, som fraviger visse centrale aftaler om arbejdstid. Aftalen er grundlaget for indgåelse af de lokale arbejdstidsaftaler og bør indeholde en række grundprincipper om blandt andet arbejdsmiljø og sammenhæng mellem ar- bejdsliv og familieliv/privatliv for de decentrale aftaler om ar- bejdstid. Aftalen findes på xxx.xxx.xx
14. Deltidsarbejde
FOA-bemærkning:
15. Tidsbegrænset ansættelse
FOA-bemærkning:
Formålet med rammeaftalen er at fjerne forskelsbehandling af tids-
begrænsede ansatte i forhold til fastansatte samt fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug i relation til forlængelser af tidsbegræn- sede ansættelsesforhold. Aftalen findes på xxx.xxx.xx
17. Konvertering af ulempetillæg
FOA-bemærkning:
19. Ferie
FOA-bemærkning:
Ferieaftalen indgået mellem KTO og de kommunale arbejds- giverparter indeholder regler for ansatte i kommuner og am- ter om ferie (planlægning, afvikling, betaling m.v.) Fuldtidsbeskæftigede optjener 18,5 ferietime pr. måned, hvil- ket svarer til 6 ugers ferie pr. år (optjeningsår er fra 1. janu- ar til 31. december og ferieåret løber fra 1. maj til 30. april ). Optjening og afholdelse af ferie sker altid i forhold til den an- sattes aktuelle beskæftigelsesgrad.
Fastlæggelse af ferieafholdelsen sker som hovedregel efter drøftelse mellem den ansatte og arbejdsgiveren. 3 af ferie- ugerne (hovedferien) skal som udgangspunkt holdes samlet i perioden 1. maj – 30. september (ferieperioden). Med mindre andet er aftalt skal arbejdsgiveren varsle afholdelse af hoved- ferien med 3 måneders varsel. Herudover skal arbejdsgiveren varsle afholdelse af restferien (2 uger) med 1 måneds varsel til afholdelse i perioden 1. oktober – 30. april. Den sidste fe-
rieuge afholdes eller udbetales efter den ansattes ønske, med mindre arbejdets udførelse hindrer dette.
Månedslønnede holder som hovedregel optjent ferie med den sædvanlige løn på ferietidspunktet. Månedslønnede får her- udover hvert år omkring den 1. maj udbetalt en særlig ferie- godtgørelse.
Som timelønnet har man ikke ret til at holde ferie med løn, men oppebærer i stedet for en feriegodtgørelse på 12½ pct. Ferieaftalen findes på xxx.xxx.xx
20. Barsel mv.
FOA-bemærkning:
Regler om graviditet og barsel indgår i Aftale om fravær af familiemæssige årsager. Denne aftale indeholder også regler om fravær, orlov og løn i forbindelse med adoption og tjene- stefrihed af tvingende familiemæssige årsager.
De gældende regler om barsel indebærer, at der før fødslen gælder en lang række særlige varsler for, hvornår der skal gives arbejdsgiveren besked om, på hvilken måde og i hvilket omfang moderen og/eller faderen ønsker at udøve sine ret- tigheder i henhold til gældende regler om barsel. Den ansat- te skal give arbejdsgiveren meddelelse om graviditeten se- nest 3 måneder før forventet fødsel. Samtidig skal den kvin- delige meddele, om hun agter at udnytte retten til fravær før fødslen, samt hvornår hun forventer at påbegynde sin orlov. En moder der anvender sin ret til fravær i indtil 14 uger efter fødslen, skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin ar- bejdsgiver om, hvornår hun genoptager arbejdet.
En ansat der er gravid har ret til løn under fravær til gravidi- tetsundersøgelser, når fraværet er foreneligt med forholdene på arbejdspladsen.
Før fødslen har den gravide ansat ret til fravær med sædvan- lig løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uge til fødslen.
Efter fødslen har kvinden ret til 14 ugers orlov. Kvinden kan fortsætte orloven i yderligere 10 uger, således at hendes samlede orlov efter fødslen bliver på i alt 24 uger med sæd- vanlig løn.
Faderen har ret til at holde 2 ugers orlov samtidig med mo- deren indtil de første 14 uger efter fødslen. Derudover er der med virkning fra 1. april 1998 indført en ret til 2 ugers udvi-
det fædreorlov efter fødslen. Det er kun faderen, der har denne ret - den kan ikke overføres til moderen. Benytter fa- deren den udvidet fædreorlov fraregnes det i retten til orlov på dagpenge.
Efter de 24 ugers barsels – og forældreorlov med fuld løn har forældrene ret til yderligere 22 ugers orlov med dagpenge.
Forældrene kan også vælge at dele orloven, hvis de har lyst/mulighed for det, således at orloven i alt bliver op til 84 uger. Dog har forældrene ikke ret til dagpenge i de sidste 32 uger. Ved adoption er de forældre, der adopterer, stort set omfattet af de samme regler, som gælder under barselor- lov. Kontakt derfor din tillidsrepræsentant eller lokal afdeling for yderligere spørgsmål i forbindelse med adoption.
Aftalen om fravær af familiemæssige årsager findes på xxx.xxx.xx.
21. Tjenestefrihed uden løn
FOA-bemærkning:
Aftale om tjenestefrihed til nærmere afgrænsede formål giver ret til tjenestefrihed uden løn til ansatte, der udsendes eller ansættes under visse nærmere betingelser i udlandet eller i Grønlands hjemmestyre/kommuner m.v. En ansat, hvis æg- tefælle eller samlever udsendes eller ansættes under visse særlige betingelser i udlandet eller i Grønlands hjemmesty- re/kommuner m.v., har ret til tjenestefrihed uden løn. Be- stemmelser om tjenestefrihed til andre formål findes i over- enskomsterne og lovgivningen. Aftalen om tjenestefrihed uden løn findes på xxx.xxx.xx
22. Seniorpolitik
FOA-bemærkning:
Rammeaftale om seniorpolitik kan indgå som et led i perso- nalepolitikken og giver mulighed for dels at fastholde ældre medarbejdere og dels at give ældre medarbejdere mulighed for gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Aftalen in- deholder bestemmelser om personkreds og indhold af senior- stillinger og generationsskifteaftaler samt bestemmelser om
fratrædelsesgodtgørelse. Aftalen er grundlaget for aftale om vilkårene for de konkrete ordninger, som aftales mellem de lokale parter. Aftalen om seniorpolitik findes på xxx.xxx.xx
23A. Tjenesterejser, herunder befordringsgodtgørelse (KBH Kommune)
24. Kompetenceudvikling
Tilsynsførende er omfattet af supplerende aftale om kompetenceudvik- ling, jf. protokollat nr. 1
FOA-bemærkning:
Aftale om kompetenceudvikling har som formål at forpligte ledelse og medarbejdere til at prioritere en øget kompeten- ceudvikling, der sikrer såvel arbejdspladsens behov som medarbejderens individuelle og faglige udvikling. Aftalen in- deholder en definition af kompetenceudvikling, bestemmelser om opstilling af og opfølgning på udviklingsmål for den enkel- te medarbejder eller for grupper af medarbejdere, og be- stemmelser om hovedudvalgets og SU/MED-udvalgets rolle. Der er på enkelte overenskomstområder aftalt yderligere be- stemmelser om kompetenceudvikling. Aftalen om kompeten- ceudvikling findes på xxx.xxx.xx
25. Socialt kapitel
Tilsynsførende er omfattet af supplerende aftale om socialt kapitel, jf. protokollat nr. 2
FOA-bemærkning:
Rammeaftale om socialt kapitel. (Forebyggelse samt fastholdelse og integration af personer med nedsat arbejdsevne og ledige i: Aftale- baserede job på særlige vilkår, fleksjob og jobtræning mv.) indehol- der bestemmelser om medarbejderinddragelse og personalepolitiske tiltag for forebyggelse, fastholdelse og integration mm., ligesom aftalen indeholder bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for personer med nedsat arbejdsevne og ledige. Aftalen omfatter både allerede ansatte og udefra kommende personer. I henhold til proto- kollat 3 kan personer, som ved ansættelse i fleksjob allerede er om- fattet af en pensionsordning, der er oprettet som led i et ansættel- sesforhold, få pensionsbidrag indbetalt til den pensionsordning, der sidst er foretaget indbetaling til. Aftalen om socialt kapital findes på xxx.xxx.xx
26. Virksomhedsoverenskomster
FOA-bemærkning:
Rammeaftale om virksomhedsoverenskomster giver mulighed for, at de lokale parter kan aftale at etablere en lokalt tilpas- set overenskomst for en sektor, en institution eller et områ- de. Desuden er formålet at skabe attraktive arbejdsplader ved at tilpasse overenskomstbestemmelser mv. til persona- lets og arbejdspladsernes ønsker og behov. Aftalen indehol- der bestemmelser om de elementer, virksomhedsoverens- komsten skal indeholde, bestemmelser om hvilke af de cen- trale aftaler, der helt eller delvist kan fraviges samt hvilke centrale aftaler, der ikke kan fraviges. Aftalen om virksom- hedsoverenskomster findes på xxx.xxx.xx
27. Retstvistaftalen
FOA-bemærkning:
Retstvistaftalen mellem de (amts-)kommunale arbejdsgivere og KTO indeholder regler for behandling af uenigheder om forståelsen af indgåede aftaler. Retstvistaftalen findes på xxx.xxx.xx
28. SU og tillidsrepræsentanter
FOA-bemærkning:
Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejds- udvalg anvendes, sålænge der ikke er indgået en lokal MED- aftale, jf. neden for pkt. 29. Aftalen indeholder bestemmelser om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg. Aftalen indeholder regler om valg af tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og suppleanter, tillidsrepræsen- tantens virksomhed, tidsforbrug, frihed til deltagelse i kurser m.v., særlige afskedigelsesbetingelser, oprettelse af og opga- ver i samarbejdsudvalg, sammensætning af samarbejdsud- valget og samarbejdsudvalgets arbejdsform samt koordinati- onsudvalg.
Der er indgået en aftale for ansatte under KL og Amtsråds- foreningens forhandlingsområde og en aftale for ansatte i Københavns Kommune. Der er efter nærmere fastsatte regler mulighed for at fravige hovedparten af de centrale TR-
bestemmelser gennem indgåelse af en lokal TR-aftale. Afta- len findes på xxx.xxx.xx
29. MED og tillidsrepræsentanter
FOA-bemærkning:
Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse giver mulighed for indgåelse af en lokal MED-aftale. Rammeaftalen og den lokale MED-aftale erstatter aftalen om til- lidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg. Afta- len indeholder bestemmelser om tillidsrepræsentanter sva- rende til TR/SU-aftalen. Rammeaftalen giver i relation til medindflydelse og medbestemmelse mulighed for at fastlæg- ge formål, indhold og struktur, så det passer til de mål (amts)kommunen har fastlagt for serviceydelserne og ar- bejdsformen. Rammeaftalen skal skabe grundlag for forbed- ring og udvikling af samarbejdet mellem ledelse og medar- bejdere. Der er efter nærmere fastsatte regler mulighed for at fravige hovedparten af de centrale TR-bestemmelser gen- nem indgåelse af en lokal TR-aftale. Aftalen findes på xxx.xxx.xx
Der er udarbejdet en MED-håndbog, der findes på xxx.xxx.xx
30. Sammenhængende personalepolitisk drøftelse
FOA-bemærkning:
De centrale overenskomstparter har indgået en række ram- meaftaler, som giver de lokale parter en række muligheder for på det personalepolitiske område at indgå aftaler tilpasset de lokale forhold.
Det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesorgan skal årligt gennemføre en drøftelse af følgende personalepolitiske emner:
- Socialt kapitel, jf. pkt. 25
- Kompetenceudvikling, jf. pkt. 24
Det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesorgan kan endvidere i drøftelsen inddrage øvrige emner, for eksempel med udgangspunkt i følgende aftaler:
- Rammeaftale om seniorpolitik, jf. pkt. 22
- Rammeaftale om tele- og hjemmearbejde, jf. pkt.
18
- Aftale om resultatløn, jf. pkt. 4
- Der henvises endvidere til Rammeaftale om perso- nalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne.
Aftalerne findes på xxx.xxx.xx
31. Aftale om midlertidige tværgående samarbejdsudvalg
FOA-bemærkning:
Formålet med aftalen om midlertidig tværgående samar- bejdsudvalg (MTSU aftalen) er, at samarbejdssystemerne til- passes omstillingsprocessen frem til 1.januar 2007, hvor kommunalreformen træder i kraft. Aftalen supplerer de gæl- dende SU/MEDregler. Aftalen regulerer samarbejdet på tværs af kommuner og på tværs af amter samt amter og H:S. Iføl- ge aftale om udligning af udgifter til barsels- og adoptionsor- lov skal udformningen af kommunens udligningsordning drøf- tes i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesud- valg, inden ordningen træder i kraft den 1. januar 2007. For kommuner, der lægges sammen, skal drøftelsen ske i det midlertidige tværgående hovedsamarbejdsudvalg. Desuden skal væsentlige ændringer drøftes på ny. Aftalen findes på xxx.xxx.xx. Nærmere information om kommunalreformen findes på xxx.xxx.xx.
32. Statistikgrundlag for de lokale forhandlinger
FOA-bemærkning:
På (amts)kommuneplan skal der til brug for de lokalelønfor- handlinger fremlægges det nødvendige lønstatistiske mate- riale mindst en gang om året. Det Fælleskommunale Lønda- takontor udarbejder de landsdækkende lønstatistikker mindst en gang om året. Aftalen findes på xxx.xxx.xx
Bemærkning til § 17:
Aftalerne findes i Personalebasen på KKnet.
Kapitel 2. Timelønnede
Bemærkning til kapitel 2:
Afgrænsning af timelønnede fremgår af § 2, stk. 2.
§ 18. Løn
Stk. 1. Timelønnen beregnes i dagtjeneste som 1/1924 og i aften-/natperioden som 1/1768 af den til den pågældendes årsløn efter §§ 4-6.
Stk. 2. Timelønnede har - hvor ingen anden afregningsform er fastsat - ret til ugentlig afregning. Kan udbetaling ikke finde sted inden for eller i umiddelbar tilslutning til den ansattes arbejdstid, kan pågældende efter anmodning få be- løbet tilsendt.
Stk. 3. De ansatte får en specificeret oversigt over den udbetalte løn samt evt. indbetalte pensionsbidrag. Følgende tekst skal stå på specifikationen: ”1/3 af det samlede pensionsbidrag er egetbidraget”.
§ 19. Pension
Stk. 1. Der oprettes pensionsordning i Pen-Sam Gruppen. for
1. tilsynsførende assistenter, som
a) er fyldt 21 år, og
b) har været beskæftiget i mindst 8 timers tjeneste i gennemsnit pr. uge i 52 uger inden for de seneste 8 år regnet fra 1. juni 2002, og/eller
2. Tilsynsførende assistenter, som allerede har opnået ret til pension i hen- hold til § 9 ved tidligere kommunal/amtskommunal beskæftigelse, omfat- tes straks af pensionsordningen.
Det samlede pensionsbidrag udgør 12,5% (med virkning fra 1. april 2006: 13,5%) af de pensionsgivende løndele.
Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag.
Pensionsordningen oprettes med virkning fra det tidspunkt, hvor alle betingel- ser er opfyldt.
Når pensionsretten er opnået, indbetales pensionsbidrag uanset timetal.
Bemærkning til § 19, stk. 1:
For optjening af karensperioden se § 17, nr. 10 (Opsam- lingsordningen med tilhørende fortolkningsbidrag).
Stk. 2. Kommunen indbetaler pensionsbidraget til Pen-Sam Gruppen i tilknyt- ning til lønudbetalingen.
FOA-bemærkning:
Pensionsbidraget beregnes ikke af hele lønnen idet visse gamle tillæg, der er nu er indarbejdet i lønnen ikke er pensi- onsberettiget. Derfor kan man ikke ”bare” udregne pensions- bidraget som f.eks. 13,5 % af den aktuelle løn. Der henvises til FOA´s lønmagasin på xxx.xxx.xx
§ 20. Arbejdstid mv.
Stk. 1. Følgende bestemmelser i ”Arbejdstidsregler for pædagogisk personale på døgninstitutioner mv.” finder tilsvarende anvendelse for timelønnede til- synsførende assistenter:
§ 5. Delt tjeneste
§ 8. Daglig arbejdstid
§ 10. Aften- og nattjeneste
§ 11. Søn- og helligdagstjeneste
§ 12. Lørdags-/mandagstjeneste
§ 13. Tjeneste mellem kl. 17 og 06
§ 15. Overarbejde
§ 17. Rådighedstjeneste fra vagtværelse
§ 18. Rådighedstjeneste fra bolig
Bemærkning til § 20, stk. 1:
Henvisningerne til arbejdstidsaftalen relaterer sig til ar- bejdstidsaftale gældende fra 1. april 2005.
Stk. 2. Timelønnede, der har haft beskæftigelse i mindst 6 på hinanden følgen- de arbejdsdage (heri indbefattet skemamæssigt fastlagte fridøgn, jf. stk. 4) for- ud for og i tilslutning til en søgnehelligdag, oppebærer for tjeneste på søgne- helligdagen dels almindelig timeløn for de præsterede arbejdstimer dels en godtgørelse pr. time beregnet på grundlag af den for månedslønnede fastsatte godtgørelse for mistede fridøgn.
Timelønnede, der har haft beskæftigelse mindre end 6 arbejdsdage umiddel- bart forud for søgnehelligdagen, oppebærer for tjeneste - herunder overarbejde
- på søgnehelligdagen alene forannævnte godtgørelse pr. time.
Stk. 3. Såfremt en aftalt tjeneste for en timelønnet ikke kan udnyttes af institu- tionen, og såfremt institutionen ikke kan anvise den pågældende anden tjene- ste, har den ansatte - medmindre tjenesten annulleres med et varsel på 4 timer forud for tjenestens påbegyndelse - ret til løn for det antal timer, der var aftalt for den pågældende dag.
Stk. 4. Timelønnede har ret (og pligt) til et fridøgn uden betaling for hver peri- ode på 6 arbejdsdage; dog kan fridøgnene i enkelte tilfælde forskydes af hen- syn til tjenesten, fx under aften- og nattjeneste.
§ 21. Opsigelse, sygdom, frihed mv.
Stk. 1. For timelønnede kan tjenesteforholdet ophæves med dags varsel. Ved sygdom betragtes timelønnedes ansættelsesforhold som ophævet.
Stk. 2. Timelønnede oppebærer i sygdomstilfælde dagpenge efter reglerne i dagpengeloven.
§ 22. Øvrige ansættelsesvilkår (timelønnede)
Timelønnede tilsynsførende assistenter er i øvrigt omfattet af følgende:
§ 10 ATP
§ 17 Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede), nr. 1, 2, 4, 5, 9, 10, 11, 12,
13, 14, 15, 17, 19, 23A, 25, 26, 28, 29, 30, 31 og 32
Kapitel 3. Ikrafttræden og opsigelse
§ 23. Ikrafttræden og opsigelse
Stk. 1. Overenskomsten har - hvor intet andet er anført - virkning fra 1. april
2005.
Stk. 2. Overenskomsten kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2008.
Stk. 3. Indtil der indgås en ny overenskomst, fastsættes aflønningen efter Af- tale om lønninger til kommunalt ansatte, der gælder den dag, til hvilken over- enskomsten bliver opsagt.
København, den 23. januar 2006 For Københavns Kommune:
Xxxxx Xxxxxx
/ Xxxxx Xxxxxxxxxx
For FOA - Fag og Arbejde:
Xxxxxx Xxxxxxxxxx
/ Xxxxx Xxxxx
Protokollat nr. 1
Aftale om kompetenceudvikling
Aftale om kompetenceudvikling indgået mellem KTO og de (amts)kommunale arbejdsgivere er gældende for ansatte omfattet af denne overenskomst.
I tilknytning til aftalen er aftalt følgende for tilsynsførende:
Som led i den almindelige tillidsrepræsentantvirksomhed kan tillidsrepræsen- tanten for FOA – Fag og Arbejde med lederen på arbejdspladsen drøfte spørgsmål om gennemførelsen af kompetenceudviklingsindsatsen for de på- gældende personalegrupper, jf. Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg § 2, stk. 2.
Hvis tillidsrepræsentanten finder, at arbejdsgiveren ikke efterlever Aftalen om kompetenceudvikling, kan den lokale afdeling anmode om en fornyet lokal drøftelse.
Hvis der ikke efter lokale drøftelser er opnået et for begge parter tilfredsstil- lende resultat, og en af parterne finder, at årsagen er, at den anden part ikke efterlever aftalen, kan hver af parterne anmode overenskomstparterne om at bistå ved fornyet lokal drøftelse.
København den 23. janaur 2006 For Københavns Kommune:
Xxxxx Xxxxxx
/ Xxxxx Xxxxxxxxxx
For FOA - Fag og Arbejde:
Xxxxxx Xxxxxxxxxx
/ Xxxxx Xxxxx
Protokollat nr. 2
Aftale om vilkår for ansatte i fleksjob
Med virkning fra udsendelsen af nærværende overenskomst er der enighed om følgende:
Stk. 1. For ansatte i fleksjob henledes opmærksomheden på de gældende an- sættelsesvilkår og forudsætninger for oprettelse af fleksjob i rammeaftalen om socialt kapitel, herunder at forholdet mellem antallet af ordinært ansatte og ekstraordinært ansatte har været drøftet i det øverste medindflydelsesorgan. Denne drøftelse kan også finde sted i andre medindflydelsesorganer efter be- gæring fra de ansatte.
Stk. 2. Parterne er enige om, at ansatte i fleksjob, som i forhold til deres be- skæftigelseskvote opfylder de arbejdsmæssige forudsætninger for aflønning i tilsvarende job på normale vilkår, forudsættes at indgå i de årlige lønforhand- linger og ikke alene være aflønnet på grundløn længere tid.
Stk. 3. Hvis en af de lokale parter vægrer sig ved at indgå i reelle forhandlin- ger om løn- og ansættelsesvilkår, herunder forhandling om funktions- og kvali- fik-tionsløn, samt eventuelle lokale forhåndsaftaler, kan den anden part begæ- re, at de centrale overenskomstparter bistår i en fornyet lokal afhandling.
Der forudsættes, at der foreligger et uenighedsreferat som grundlag for de centrale parters deltagelse. I uenighedsreferatet skal hver af parterne redegø- re for deres synspunkter på, hvorfor en ansat opfylder eller ikke opfylder de arbejdsmæssige forudsætninger for aflønning i tilsvarende job på normale vilkår.
København den 23. januar 2006 For Københavns Kommune:
Xxxxx Xxxxxx
/ Xxxxx Xxxxxxxxxx
For FOA - Fag og Arbejde:
Xxxxxx Xxxxxxxxxx
/ Xxxxx Xxxxx
Bilag A
Vejledende kriterier for funktions- og kvalifikationsløn
Som eksempler på funktioner og arbejdsområder, der lokalt kan anvendes som kriterier for aftaler om funktionsløn, kan nævnes:
− kontaktperson for en gruppe brugere
− funktion som støtte/kontaktperson for brugere, der fra-flytter institutioner- ne enten til egen bolig eller til bofællesskaber.
− ansvarshavende i aften- og nattevagten samt i weekends
− arbejde i selvstyrende boenheder
− deltagelse i brugeraktiverende foranstaltninger
− vejledende og rådgivende funktioner i forhold til kolleger og elever
− deltagelse i udarbejdelse af handleplaner samt forestå ADL-træning
− varetage særlige opgaver for personer med blandingsmisbrug/psykiske problemer.
Der kan decentralt aftales kvalifikationsløn på grundlag af den erfaring og kompetence, som den tilsynsførende assistent har erhvervet sig gennem arbej- det samt på grundlag af gennemførte relevante kursus og uddannelsesaktivite- ter. Som eksempler på kriterier for aftaler om kvalifikationsløn kan nævnes:
− erfaring fra tilsvarende eller lignende områder
− erfaring erhvervet i nuværende stilling
− relevant efter- og videreuddannelse i øvrigt
− specialviden af betydning for udførelsen af jobbet.