Common use of Indledning Clause in Contracts

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker på Orø. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orø, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer.

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygningRegeringen (Socialdemokraterne, samt overordnede anvendelse Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at det er nødvendigt at nytænke førtidspensions- og fleksjobområdet, så flere får mulighed for at realisere deres potentiale i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker på Orø. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orø, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af et aktivt arbejdsliv og være en del af øens beboerefællesskabet. Brandfogeden Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor at reformere de to ordninger for at sikre, at der også i fremtiden er ordentlige levevilkår for de mennesker, der ikke kan arbejde, og et rummeligt arbejdsmarked med bedre muligheder for et aktivt arbejdsliv for menne- sker med en begrænset arbejdsevne. Forudsætningerne for den daglige ansvarlige person reform af førtidspension og fleksjob, som et bredt flertal i Folketinget aftalte tilbage i 2000 med en efterfølgende justering af fleksjob i 2006, har vist sig ikke at holde. Målet med reformen var at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet – helst i ustøt- tet beskæftigelse. Det er ikke lykkedes. I dag er der knap 55.000 flere personer på førtidspension og i fleksjobordningen end forventet, da reformen blev indgået, og samfundet brugte i 2010 over ni milliarder kroner mere end forventet på ordninger- ne. Aftalepartierne er på den baggrund enige om følgende principper for beredskabeten reform: • Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. Brandfogeden refererer direkte • Udviklingen på området skal vendes, så flere får en tilknytning til arbejdsmar- kedet og dermed adgang til at forsørge sig selv, og færrest muligt ender på va- rig, passiv forsørgelse. • Flest muligt skal ansættes på det ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte. • Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus på den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsenenkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem• Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges. Brand- Formålet er at sikre, at også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen, og beredskabsassistenterne som at per- soner med en høj indkomst ikke får det højeste tilskud. • Adgangen til førtidspension begrænses, og der indføres ressourceforløb, der skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats. Forløbene kan vare fra et til fem år. Nogle skal vare i et år, nogle i tre år og andre i fem år. Det er ansat afgørende, at de i beredskabet form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes behov. Aftalepartierne er enige om, at aftalen ikke får konsekvenser for de personer, der i dag er på øenførtidspension, medmindre de fremover flytter uden for EU/EØS. Aftalepartierne forpligter sig til at nå de økonomiske forudsætninger i aftalen, her- under et provenu på 1,9 mia. kr. i 2020. Såfremt reformens forudsætninger viser sig ikke at holde, er uddannet aftalepartierne forpligtet til at kunne løse forskellige opgaver genforhandle aftalen. Forligspartier- ne vil derfor følge udviklingen indgående. Regeringen vil årligt udarbejde en sta- tusredegørelse for udviklingen på området fra og med 2014. Forligspartierne er enige om, at provenuet på 1,9 mia. kr. i forbindelse 2020 anvendes til medfinansiering af udgif- ter forbundet med uheld eller ulykker realiseringen af regeringens uddannelses- og brande forskningsmålsæt- ninger. Regeringen medregner provenuet i sin målsætning om en offentlig for- brugsvækst på Orø0,8 pct. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra listeårligt. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager Forligspartierne vil i efteråret 2012 drøfte den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcervidere udmøntning.

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygningHovedstadens Letbane I/S (HL) er i gang med at etablere en letbane i Ring 3-kor- ridoren. Anlægsfasen forventes færdig i 2025, samt overordnede anvendelse hvorefter letbanen går i forbindelse drift. Me- troselskabet varetager anlægsopgaven på vegne af HL. Ejerne bag HL skal nu af- klare, hvordan driftsopgaven bedst varetages og har bedt Metroselskabet og Movia svare på en række spørgsmål. Spørgsmålene vil blive brugt som element i beslutningen om forretningsførerrollen for driftsorganisationen for HL. HL’s ejer- kreds har bedt konsulenthuset FORSKEL gennemføre vurderingen af Movia og Me- troselskabet som forretningsfører. Det er forventningen, at opgavevaretagelsen skal fastlægges ved lovgivning. Dette dokument indeholder Xxxxxx besvarelse af spørgeskemaet fra FORSKEL. Xxxxx har valgt at inddrage sit datterselskab Lokaltog A/S vedrørende besvarel- sen. Besvarelsen af spørgsmålene fra FORSKEL følger spørgeskemaets ni temaer. Hvert tema indledes med tilløb til- eller uheld/ulykker på Orøen samlet beskrivelse af, hvordan Movia under inddra- gelse af Lokaltog vil løse opgaven indenfor temaet og med reference til konkrete erfaringer (de vigtigste erfaringer har vi også samlet i casebeskrivelser, som fin- des i bilag til besvarelsen). Planen Herefter besvares de enkelte spørgsmål under hvert tema. Besvarelsen indledes med en overordnet beskrivelse af vores tilgang til at håndtere opgaven som forretningsfører. I de tilfælde, at spørgsmålene er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orøså kon- krete og præcise, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte at de kræver et større kendskab til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat hidtidige proces om- kring letbanen, end Movia har adgang til, har vi i beredskabet på øenbesvarelserne lagt vægt på, er uddannet til hvordan vi tilegner os den nødvendige viden for at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker problemstillingen. Det kan oplyses, at Movias bestyrelse 30. juni 2023 har behandlet anmodningen om Xxxxxx bidrag til XXXXXXX’x undersøgelse fra HL’s ejerkreds. Movias besty- relse er positiv overfor, at Movia kan varetage forretningsføreropgaven for Hoved- stadens Letbane, hvis HL ønsker det. Vi håber, at vi får mulighed for at uddybe vores besvarelse for HL’s bestyrelse på et møde, og brande på Orøer naturligvis til rådighed for dialog om de foreslående løsninger. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcerGod læselyst.

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygningI Ballerup har vi de senere år oplevet et stadigt mere tillidsfuldt og frugtbart samarbejde om folkeskolen og dens udvikling. Det er tydeligt for os, samt overordnede anvendelse at vi arbejder ud fra den højeste fællesnævner og skaber de bedste resultater, når samarbejdet fungerer, og begge parter ser værdien af forpligtende aftaler. Nærværende lokalaftale indgås med hjemmel i forbindelse Lov 409’s § 2 og ”Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler”. Lokalaftalen står desuden på skuldrene af Ballerup Kommunes MED-aftale og arbejdet med tilløb til- eller uheld/ulykker social kapital. Det er lokalaftalens hensigt at skabe de bedste betingelser for arbejdet med folkeskolereformen og Ballerup Kommunes folkeskolevision, ’Skole med vilje’ – herunder de 10 pejlemærker for fremtidens folkeskole. Folkeskolevisionen skal styrke den røde tråd i de politiske beslutninger og inspirere skolernes arbejde for et højtpræsterende og skabende skolevæsen med vedholdende sigte på Orøfølgende mål: • Alle børn lærer optimalt i skolen • Alle skaber fællesskaber • Skolen mestrer fornyelse Lokalaftalen skal understøtte Ballerup Skolevæsen som en attraktiv arbejdsplads med engagerede og kompetente lærere og ledere, da det er afgørende for at forløse ambitionerne i ’Skole med vilje’. Planen er udarbejdet i forbindelse Dertil hører skolernes mulighed for at tilpasse skoledagen til lokale behov, ønsker og visioner med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet fokus på Orøen sammenhængende og varieret skoledag. Udgangspunktet er, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af at en væsentlig del af øens beboereopgaverne løses på skolen, da det skaber et godt fundament for forpligtende faglige fællesskaber, teamsamarbejde, skoleudvikling, medindflydelse og demokratiske processer, hvor ledelsen har ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse ved blandt andet at sætte mål og retning for medarbejdernes arbejde. Brandfogeden er De bedste forudsætninger for børn og unges læring, udvikling og trivsel skabes på en skole med et godt og tillidsfuldt samarbejde - mellem medarbejderne og mellem medarbejderne og ledelsen - præget af retfærdige og gennemsigtige processer og et godt arbejdsmiljø med en høj social kapital. Dét understøtter aftalen ved tillidsfuldt at tildele lærerne et professionelt ansvar for at løse den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat samlede opgave - selvsagt i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i tæt samarbejde med operative ledelseskoleledelsen og de øvrige fagprofessionelle. Lokalaftalen muliggør en fleksibel planlægning på skolerne, så arbejdsopgaverne kan tilpasses til de aktuelle behov i skolens undervisnings- og fritidsdel. Endvidere prioriteres gode rammer for et tæt og konstruktivt skole/hjem-samarbejde. Målet er at sætte eleverne i centrum og lade det nødvendigevære styrende for de valg, der foretages vedrørende organisering og tilrettelæggelse af skolens samlede opgaver. Vagtcentralen orienterer Orø beredskabDer er enighed om at fortsætte det tætte, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontaktenløbende samarbejde mellem Ballerup Kommune og Ballerup Lærerforening og mellem skoleledelserne, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø tillidsrepræsentanterne og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcerarbejdsmiljørepræsentanterne.

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygningFra d. 1. juli 2015 skal alle jobcentre og alle a-kasser holde fællessamtaler med de ledige, som har mindst 4 og højest 6 måneders sammenlagt ledighed bag sig samt overordnede anvendelse i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker på Orø. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orø, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne de ledige som er ansat ved at have 16 måneders sammenlagt ledighed bag sig (herefter benævnt 2. og 3. fælles jobsamtale). Det er afgørende for en god implementering af beskæftigelsesreformens samtaledel, at der sker en praktisk tilrettelæggelse af samtalerne, som sikrer, at der bliver holdt fælles jobsamtaler som led i beredskabet et individuelt kontaktforløb med alle ledige, og at ressourcerne bruges optimalt i jobcentre og a- kasser. Dette forudsætter, at der indgås aftaler om den praktiske samtaletilrettelæggelse, som er koordineret på øentværs. Med andre ord: Den enkelte aftale mellem ét enkelt jobcenter og én a-kasse om samtalelogistikken skal være koordineret med andre aftaler, så det sikres, at der ikke er jobcentre og a-kasser, der ikke kan få tilrettelagt og afholdt fælles jobsamtaler – eller skal bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer herpå. De aftaler, der indgås om den praktiske tilrettelæggelse af samtalerne, vil tage afsæt i forskellige forhold fra jobcenter til jobcenter og fra a-kasse til a-kasse. Generelt er billedet dét, at det enkelte jobcenter har mange samtaler med forholdsvis få a-kasser og relativt få samtaler med mange a-kasser. Særligt for de a-kasser – hvor samtalevolumen i forhold til det enkelte jobcenter er lille, er uddannet det helt afgørende, at samtaletiderne koordineres på tværs, og at der udvises fleksibilitet, hvor det er muligt. Set fra det enkelte jobcenter, kan det virke uproblematisk at få indkaldt ledige til en fælles jobsamtale – uanset hvor mange a-kasser, der er involveret. Det er først, når jobcentret møder ønsker om omrokeringer fra a-kassens side på grund af samtaleindkaldelser til samme dag andet steds, at problemerne opstår. Tilsvarende vil det være så godt som umuligt for en a-kasse at imødekomme indkaldelser fra jobcentre over hele landet uden koordinering. Der er derfor behov for, at jobcentre og a-kasser koordinerer aftalerne på tværs og får fordelt samtaletider, så det bliver praktisk muligt at afholde fælles jobsamtaler i alle jobcentre med alle a- kasser. Vi vil opfordre til, at aftalerne koordineres regionsvist. Med regionsvist menes med afsæt i opdelingen i forhold til de regionale arbejdsmarkedsråd. Hermed reduceres mængden af aftaler, der skal koordineres fra 94 jobcentre til mellem ca. 10-12 jobcentre i hver region (dog 20 jobcentre i hovedstadsregionen, som må forventes at dele sig) og alle landets a-kasser, dvs. også de a-kasser, der ikke har afdelinger i regionen. Det forudsætter, at hver a-kasse organiserer sig efter regioner, enten ved at være til stede i regionen eller ved at have dedikeret medarbejdere til at kunne løse forskellige opgaver indgå aftaler i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralenhver region. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politietder er mere end én a-kasseafdeling i regionen, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via listeskal det stå klart for jobcentrene, hvilken a-kasseafdeling de skal holde de fælles jobsamtaler med. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø Som nævnt er antallet af samtaler mellem jobcentre og melder tilbage om resultatet de 25 a-kasser fordelt sådan, at det typisk vil være nogle enkelte a-kasser, der står for størstedelen af SKTMsamtalerne i de enkelte jobcentre hver måned, mens de resterende a-kasser kun vil have få samtaler spredt over hele året. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer.Det lægger op til to spor i aftalerne:

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygningI Ballerup har vi de senere år oplevet et stadigt mere tillidsfuldt og frugtbart samarbejde om folke- skolen og dens udvikling. Det er tydeligt for os, samt overordnede anvendelse at vi arbejder ud fra den højeste fællesnævner og skaber de bedste resultater, når samarbejdet fungerer, og begge parter ser værdien af forpligten- de aftaler. Nærværende lokalaftale indgås med hjemmel i forbindelse Lov 409’s § 2 og ”Rammeaftale om decentrale ar- bejdstidsaftaler”. Lokalaftalen står desuden på skuldrene af Ballerup Kommunes MED-aftale og arbejdet med tilløb til- eller uheld/ulykker social kapital. Det er lokalaftalens hensigt at skabe de bedste betingelser for arbejdet med folkeskolereformen og Ballerup Kommunes folkeskolevision, ’Skole med vilje’ – herunder de 10 pejlemærker for frem- tidens folkeskole. Folkeskolevisionen skal styrke den røde tråd i de politiske beslutninger og inspi- rere skolernes arbejde for et højtpræsterende og skabende skolevæsen med vedholdende sigte på Orøfølgende mål: • Alle børn lærer optimalt i skolen • Alle skaber fællesskaber • Skolen mestrer fornyelse Lokalaftalen skal understøtte Ballerup Skolevæsen som en attraktiv arbejdsplads med engagerede og kompetente lærere og ledere, da det er afgørende for at forløse ambitionerne i ’Skole med vil- je’. Planen er udarbejdet i forbindelse Dertil hører skolernes mulighed for at tilpasse skoledagen til lokale behov, ønsker og visioner med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet fokus på Orøen sammenhængende og varieret skoledag. Udgangspunktet er, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af at en væsentlig del af øens beboereopgaverne løses på skolen, da det skaber et godt fun- dament for forpligtende faglige fællesskaber, teamsamarbejde, skoleudvikling, medindflydelse og demokratiske processer, hvor ledelsen har ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse ved blandt andet at sætte mål og retning for medarbejdernes arbejde. Brandfogeden er De bedste forudsætninger for børn og unges læring, udvikling og trivsel skabes på en skole med et godt og tillidsfuldt samarbejde - mellem medarbejderne og mellem medarbejderne og ledelsen - præget af retfærdige og gennemsigtige processer og et godt arbejdsmiljø med en høj social kapi- tal. Dét understøtter aftalen ved tillidsfuldt at tildele lærerne et professionelt ansvar for at løse den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat samlede opgave - selvsagt i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i tæt samarbejde med operative ledelseskoleledelsen og de øvrige fagprofessionelle. Lokalaftalen muliggør en fleksibel planlægning på skolerne, så arbejdsopgaverne kan tilpasses til de aktuelle behov i skolens undervisnings- og fritidsdel. Endvidere prioriteres gode rammer for et tæt og konstruktivt skole/hjem-samarbejde. Målet er at sætte eleverne i centrum og lade det nødvendigevæ- re styrende for de valg, der foretages vedrørende organisering og tilrettelæggelse af skolens sam- lede opgaver. Vagtcentralen orienterer Orø beredskabDer er enighed om at fortsætte det tætte, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontaktenløbende samarbejde mellem Ballerup Kommune og Bal- lerup Lærerforening og mellem skoleledelserne, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø tillidsrepræsentanterne og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcerarbejdsmiljørepræsen- tanterne.

Indledning. Beredskabsplanen I sommeren 2001 udløste en kartelaftale mellem flyselskaberne SAS og Mærsk Air en meget intensiv mediestorm, som varede flere uger og satte de involve- rede virksomheder under stort pres. Efter afsløringen af en hemmelig aftale mellem virksomhederne om opdelingen af det nordiske marked blev avisernes for-, erhvervs-, politik- og debatsider dagligt oversvømmet af artikler og indlæg med oplysninger, anklager og udspil, der fokuserede på de to virksomheders handlinger, afkrævede svar og reaktioner fra de involverede parter, og stillede spørgsmålstegn ved virksomhedsledernes kompetence og etik. I denne artikel vil vi med udgangspunkt i kartelsagen se på, hvordan me- diernes erhvervsdækning er med til at definere og politisere virksomheder. Erhvervsnyheder er i de seneste årtier blevet en vigtig del af virksomhedernes omgivelser og en vigtig del af den offentlige meningsdannelse generelt. Der er sket en institutionalisering af erhvervsnyhederne, både forstået som at me- dierne opleves som en given del af virksomhedernes eksistensvilkår, som noget man er nødt til at tage hensyn til – og forstået således, at erhvervsdækningen er blevet selvstændiggjort i forhold til virksomhederne og er styret af egne relevanskriterier (Kjær & Langer 2004). Et resultat af institutionaliseringen af erhvervsnyheder er, at dækningen af virksomheder og erhvervsliv synes at være blevet mere konfliktorienteret end tidligere. Det er derfor også fristende at relatere denne udvikling til den ændrede samfundsmæssige rolle, erhvervs- livet tilsyneladende har fået. Koncepter som “virksomhedens sociale ansvar”, “den politiske forbruger” eller “den politiske virksomhed” beskriver beredskabets opbygningalle en udvikling i retning af mere politiserede virksomheder, samt overordnede anvendelse hvad enten der er tale om at virksomheden gøres til genstand for politisk opmærksomhed eller gøres til politisk aktør (Xxxxxxxx 1994; Xxxxxxxxx 1996). Spørgsmålet er, hvordan erhvervsdækningen bidrager til denne udvikling. Der eksisterer kun få empiriske studier, der tematiserer relationen mel- lem medier og erhvervsliv ud fra et politiseringsperspektiv (se dog Grolin 1999, Tsoukas 1999, og til dels Hedaa 1997). Dette til trods for, at vi kan rejse adskillige principielle spørgsmål i forhold til mediedækningen af erhvervsliv VIRKSOMHED OG POLITIK I EN MEDIESTORM · 29 og virksomheder: For det første: Bidrager mediernes relevanskriterier mv. til en særlig forståelse af virksomhedens samfundsmæssige rolle? Her er impli- kationen at medierne ikke blot afspejler men medkonstruerer virksomheders placering og rolle i samfundet på en måde, der udtrykker særlige massemediale betydningsstrukturer og standarder. For det andet: Kan der sættes lighedstegn mellem konfliktorientering i erhvervsnyheder og politisering af virksomheden? Her er implikationen, at erhvervsdækningen har særlige effekter, idet den er med til at politisere virksomheden ved at tematisere konflikt i nyhedsdæk- ningen, hvilket gør virksomheden politisk interessant, øger muligheden for at konflikter får en offentlig karakter, og eventuelt fremprovokerer politiske interventioner og mod-interventioner. Og for det tredje: Hvordan er medierne med til at koble virksomhed og samfund? Her er implikationen at journalistik- ken i sin konstruktion af nyheder og sager sætter virksomheden i relation til “samfund” på bestemte måder, og derved spiller en politisk rolle. Vi forholder os til disse spørgsmål ved at se på, hvordan virksomhed og samfund italesættes i erhvervsdækningen i en sag, som hinsides enhver tvivl er konfliktpræget. SAS-Mærsk-sagen er således ikke repræsentativ for hele spektret af erhvervsnyheder, men må karakteriseres som en mediestorm eller en medieorkan (Xxxxxxxxx og Xxxxxxxxx 2001: 58; Xxxxxxxx et al. 2000: kap. 6 & 7), dvs. et forløb hvor en afslørende nyhed resulterer i en meget intens og konfliktorienteret medieeksponering over en længere tidsperiode på en måde, der inkluderer adskillige stemmer og aktører med interesse i konflikten, hvor mediedækningen i høj grad handler om at placere ansvar, afkræve handlinger og løsninger, og hvor medierne dermed kan være med til at placere en sag på den politiske dagsorden.1 Fordi kartelsagen er en ekstrem case, er den et oplagt valg til en analyse af virksomhedens politisering i medierne, men analysen vil netop derfor også have en eksplorativ karakter og først og fremmest tjene som en første mulighed for at udvikle og afprøve forskellige analytiske perspekti- ver.2 SAS-Mærsk-mediestormen gør det muligt at iagttage forholdet mellem virksomhed og samfund og mediernes rolle i den sammenhæng både i et teks- tuelt og i et samfundsdiagnostisk perspektiv. I vores analyse af forløbet vil vi først fokusere på medieteksternes gradvise konstruktion af sagen, teksternes problemudpegninger, ansvarsstilskrivelser osv. Med udgangspunkt i forskellige samfundsdiagnostiske perspektiver vil vi dernæst iagttage erhvervsjournalistik- kens politiske rolle. Analysen er således baseret på en “indefra-ud læsning” og en “udefra-ind læsning” af casen: Først foretager vi en analyse af mediernes italesættelse af virksomhed og samfund i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker kartelsagen (indefra- ud) med udgangspunkt i mediedækningen af kartelsagen fra juli til september 2001 i fire danske dagblade. Dernæst foretager vi en samfundsdiagnostisk tolk- 30 · VIRKSOMHED OG POLITIK I EN MEDIESTORM ning af sagen (udefra-ind) baseret på Orøanalytiske perspektiver, der tematiserer forandringer i forholdet mellem virksomheder, politik og medier. Planen Analysen af mediedækningen bygger på et diskursanalytisk perspektiv. Mange medieforskere ser diskursanalysen som et redskab til at undersøge medieindhold og -processer, der kan kompensere for ulemperne ved traditio- nelle kvantitative medieindholdsanalyser.3 Diskursanalysen ser medietekster som dele af en selvstændig betydningsdannende praksis – og ikke blot som en repræsentation af bestemte begivenheder, magtforhold, intentioner mv. Mediediskursen analyseres således som et særligt og ikke-reducerbart vi- denssystem, hvor der forekommer en flerhed af stemmer og intertekstuelle forbindelser mellem diskursens enkelte fragmenter. Som indgang til den konkrete mediediskursanalyse er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision vi inspireret af den risikobarede Dimensionering tyske diskursanalytiker Jägers tilgang. Valget af beredskabet Jäger som diskursanalytisk tilgang hænger sammen med mediestormens særlige anatomi. Mediestormen er et komplekst, mangestemmigt og delvist kaotisk procesforløb, som sjældent kan reduceres til én enkelt meningsstruktur eller aflæses i en eller et begrænset antal medietekster.4 Jägers egne empiriske undersøgelser af racistiske diskurser (1993), samt analyser af nationalistiske diskurser (fx Langer 1997 og 2000b) og analyser af politisk ledelse (fx Xxxxxx, Xxxxxx & Salskov-Iversen 2001) med udgangspunkt i denne diskursforståelse har dokumenteret, at tilgangen er specielt egnet til at iagttage konstruktionen af identiteter, roller og images på Orøen måde, der er følsom både for processuelle forskydninger og for komplek- siteten i konstruktionerne. Modsat andre tekstnære diskursanalytiske tilgange (fx Fairclough 1995, Xxxxx et al. 1999, Xxxxx & Xxxxx 2001) muliggør Jägers tilgang en systematisk iagttagelse af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet diskursens processuelle forløb over læn- gere tid ved at fremhæve diskursers flerstemmede og dynamiske forløb. Xxxxx definerer diskurs som “en flod af tekst og tale gennem tiden” og gør – med henvisning til Xxxxxxxxx vidensarkæologi – den fortløbende reaktualisering og modificering af tidligere betydningsdannende elementer i form af inter- tekstuelle forbindelser til et centralt omdrejningspunkt i det diskursanalytiske arbejde. Det er de konkrete og skiftende betydninger – eller semantikker – i diskursforløbet, der gøres til diskursanalysens fokuspunkt. Vores analyse af SAS-Mærsk-kartelsagen i de danske medier fokuserer på Orø består diskursens betydningsdannelse i forhold til koblingen mellem virksomhed og samfund. Analysen bygger på følgende undersøgelsestrin: (1) analyse af mediediskursens forhistorie, (2) analyse af diskursforløbet med særlig fokus på temaer og diskursstemmer, (3) analyse af narrative karakteristika og roller i den diskursive konstruktion af de i kartelsagen involverede virksomheder og deres omgivelser, (4) en fortolkning af diskursens grundlæggende semantikker, og især hvordan disse semantikker kobler virksomhed og samfund. VIRKSOMHED OG POLITIK I EN MEDIESTORM · 31 I analysen af konstruktionen af roller har vi benyttet os af en del narrativ model udviklet af øens beboereXxxxxxxxx og Xxxxxxxxx (2001: 79). Brandfogeden er den daglige ansvarlige person Ifølge denne model kan aktører i mediestorme kategoriseres i fire typer rollepositioner: subjekter, modstandere, hjælpere og medskyldige. I mediestorme definerer journalister og andre tekstproducenter subjekter og deres modstandere i konflikter. Mens subjekter udpeger problemer og kræver løsninger for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øenet givent problem, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning af- viser modstandere eksistensen af problemet og/eller brandslukningløsningsforslagene for et problem. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår Hjælperne støtter subjekterne ved at præsentere nye informationer om og perspektiver på alle meldinger de af subjekterne udpegede problemer og foreslåede problemløsninger. Medskyldige støtter modstandere i deres forsøg på at afvise eksistensen af et problem eller konkrete løsninger for et givent problem. Diskursanalysens resultater bliver efterfølgende fortolket i lyset af tre del- vist komplementære samfundsanalytiske perspektiver, der søger at beskrive de kontekstuelle betingelser for den analyserede mediestorm. Her er ambitionen at rejse spørgsmålet om forholdet mellem medier og politisering på en måde, der ikke blot definitorisk tilskriver medierne en politiserende funktion, men som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralengiver et mere samfundsanalytisk og historisk bud på, hvad mediernes funktion kan være blevet til i dag. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen at introducere et samfundsdiagnostisk blik vil vi overveje, hvilken samfundsorganisering der kan have muliggjort de diskursive praktikker, der iagttages i tekstanalysen, og hvilken rolle medierne dermed synes at have fået i denne sammenhæng. De tre samfundsdiagnoser, der bringes på fastlandet Orø beredskabbanen, via beredskabstelefonlistener et kritisk offentlighedsteoretisk perspektiv (Habermas 1971), et forhandlingsøkonomisk perspektiv (Xxxxxxxx, Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxx og Elberg 1992) og et funktionsdifferentieringsperspektiv (Xxxxxxx 2000). Beredskabet Valget af netop disse tre diagnoser begrundes med vores intention om at belyse relationen mellem medier og erhvervsliv ud fra et politiseringsperspek- tiv og at udsige noget om, hvordan virksomheder indlejres i samfundet. Den kritiske offentlighedsteori fokuserer på Orø vurderer situationen mediernes samfundsmæssige funktion og iværksætter rolle og antyder, at offentligheden er blevet en medieoffentlighed, således at medierne får en særlig status i samarbejde med operative ledelseden offentlige meningsdannelse. Den forhand- lingsøkonomiske tilgang tilbyder en diagnose, der stiller skarpt på forholdet mellem virksomheder og det nødvendigeomgivende samfund, og beskriver hvordan der gennem en lang historie er sket en diskursiv og institutionel rekonfigurering af grundlæggende ansvarskategorier og grænsedragninger. Vagtcentralen orienterer Orø beredskabEndelig giver dif- ferentieringsperspektivet et blik for, såfremt der indtræffer ændringer i varslingernehvordan medierne er del af en verden af samtidige kommunikationsprocesser, som de både iagttager og kobler. KontaktenVi vil nu præsentere caseanalysen, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igenførst ved kort at opridse baggrunden for kartelsagen, dernæst ved at analysere caseforløbets diskursive karakteristika, og endelig ved at læse forløbet samfundsdiagnostisk. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer.32 · VIRKSOMHED OG POLITIK I EN MEDIESTORM

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker og brande på OrøSejerø. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på OrøSejerø, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø Sejerø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på OrøSejerø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø Sejerø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke HyllingeEfter aftale med vagtcentralen og ISL, sendes udrykningsenheder via vagtcentralen til færgen i Havnsø. Færgen tilkaldes via vagtcentralenkontaktes og sejler imod Havnsø. Færgen af alarmers ligeledes, hvis behovet frafalder. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø Sejerø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø Sejerø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med den operative ledelse, det nødvendigenødvendige her og nu. Vagtcentralen orienterer Orø Sejerø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen operativafdeling opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening Sejerø. Ved olieforurening på kystnære områder på Orø Sejerø, alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx Xxxxxx beredskab via listealarmering procedure. Orø Sejerø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø Sejerø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer. Udvendig slukning, og begrænsning af brandudbredelsen indtil evt. stor slukningshjælp er fremme.

Indledning. Beredskabsplanen Denne fælles samarbejdsaftale beskriver beredskabets opbygningforløbet og samarbejdet mellem Region Syddanmark og de 22 kommuner, samt overordnede anvendelse når en borger har fået anlagt en permanent stomi på sygehuset og efterfølgende skal leve med stomi. Samarbejdsaftalen er en aftale i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker på Orøregi af Sundhedsaftalen. Planen er udarbejdet Sundhedsaftalen tager udgangspunkt i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision at sikre det gode sammenhængende patientforløb. En af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orøde centrale værdier i sundhedsaftalen er, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af en del af øens beboereat borgeren sættes først og ikke falder mellem to stole. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øenHvis der opstår tvivl om, hvor ansvaret ligger, er uddannet det den part med kontakten til borgeren, der handler. Borgeren skal behandles værdigt og opleve, at kommune og region arbejder sammen som et teammed et tillidsfuldt ogrespektfuldt samarbejde. Samarbejdsaftalen på stomiområdet har til hensigt at skabe bedre kvalitet for borgere med stomi ved at optimere sammenhængende behandlingsforløb. Samarbejdsaftalen skal ud over at skabe ensartethed være med til at kunne løse forskellige opgaver lette overgangen mellem hospital og kommune for borgere med stomi. Samarbejdsaftalenskal derudover sikre et velfungerende samarbejde, hvor de faglige kompetencer anvendes mest hensigtsmæssigt, og skabe en effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer til gavn for borgerne. Der er i forbindelse med uheld eller ulykker tillæg til samarbejdsaftalen udarbejdet: • Skema til ansøgning om stomiprodukter (benyttes på kommunernes selvbetjeningsløsning ved brug af ”trepartsaftale” / alternativt anvendes skemaet som supplement til borgerens ansøgning. Skemaet udfyldes af stomiklinikken og brande sendes via korrespondancemeddelelse) • Frase ved ansøgning om ændringer af stomiprodukter Ansøgningsskemaet til ansøgning om stomiprodukter skal lægges på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen kommunernes selvbetjeningsløsninger, og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralenkan tilgås af borger. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politietborgeren har brug for det, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via listekan stomiklinikken eller en kommunal medarbejder bistå den digitale ansøgning. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø Det anbefales at kommunerne overvejer mulighedenfor at benytte ”trepartsaftaler”1 til ansøgningen af kropsbårne hjælpemidler, da det gør ansøgningsprocessen og melder tilbage om resultatet af SKTMsagsbehandlingen enklere, mere ensartet og hurtigere, hvilket kommer borgeren til gavn. Brandfoged Stomiklinikkerne i Region Syddanmark er beliggende i Aabenraa, Esbjerg, Vejle, Odense, Svendborg og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcerKolding.

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygningInteressen for tele-/hjemmearbejde - og for udbredelsen heraf - er gennem de seneste år skærpet som følge af den teknologiske udvikling og den tiltagende opmærksomhed på fordelene ved - og den stigende nødvendighed af - indførelse af muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. Interessen deles blandt andre af regerin- gen, samt overordnede anvendelse arbejdsgiver- og lønmodtagerorgani- sationer såvel på det private som på det offentlige arbejdsmarked. Også i EU-regi beskæftiger man sig med tele-/hjemmearbejde, hvis vide udbredelse man anser som et sandsynligt fremtidsscenarium. Således har man tidligere forudsat, at antallet af "distancearbejdere" i hele EU i år 2000 når op på ca. 10 mio. Senest har Kommissionen i sin grønbog "Partnerskab om en ny tilrettelæggelse af arbejdet" udtalt, at arbejdsmarkedets parter på lokalt, sektor-, nationalt og europæisk niveau også i denne forbindelse spiller en afgørende rolle for udviklingen af nye måder at organisere arbejdet på. I forbindelse med overenskomstfornyelsen pr. 1. april 1997 blev der mellem parterne på det (amts)kommunale arbejdsmarked opnået enighed om at indgå en ramme- aftale om tele-/hjemmearbejde og om ud- færdigelsen af en tilhørende fælles vej- ledning. Rammeaftalen indeholder bl.a. bestem- melser om, at tele-/hjemmearbejdsord- ninger følger sædvanlige overenskomst - og aftalevilkår, om hvilke - og hvordan - overenskomstvilkår mv. eventuelt kan fraviges i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker på Orøindgåelse af aftaler om tele-/hjemmearbejde, hvordan - og af hvem - aftalerne indgås, og under hvilke betingelser opsigelse og genfor- handling finder sted. Planen er udarbejdet For KTO har et væsentligt formål med indgåelsen af rammeaftalen været at de ansatte, der selv ønsker at indgå i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision en tele-/hjemmear- bejdsordning, ved etableringen af den risikobarede Dimensionering ordnin- gen kender vilkår og betingelser herfor, herunder også muligheden for at komme ud af beredskabet på Orø, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø ordningen igen. Vejledningen består af tre dele. En del, der uddyber og præciserer aftaleteksten på en række centrale punkter, en, der opregner og redegør for en mængde lov- regulerede spørgsmål af relevans for tele- /hjemmearbejde, og endelig en del, der vejleder om aftalens anvendelse ved op- regning af elementer, der indgår i hen- holdsvis den lokale og den individuelle aftale om tele-/hjemmearbejde. Den del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- vejledningen, der uddyber og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øenpræciserer aftaleteksten, er uddannet særlig vigtig for fortolkningen af aftalen. For KTO har det været en væsentlig forudsætning, at der ved aftalens indgåelse var enighed med de (amts)kommunale arbejdsgivere om en udfyldende vejledning, der direkte knytter sig til aftaleteksten. Det anbe- fales derfor, at kunne løse forskellige opgaver denne del af vejledningen læses i forbindelse sammenhæng med uheld eller ulykker aftalen og brande på OrøKTO’s kommentarer. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen I nærværende pjece er aftalen gengivet i venstre spalte og opkald fra listeKTO’s kommentarer i højre udfor de relevante bestemmelser. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcerVejledningen er optrykt umiddelbart efter aftalen.

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygningDenne pjece indeholder rammerne for det folkeoplysende arbejde i Tønder Kommune og de tilskudsregler, samt overordnede anvendelse der er for frivilligt foreningsarbejde i forbindelse med tilløb til- henhold til Folkeoplysningsloven. Tilskudsreglerne er gældende for år 2021, på baggrund af de nye tilskudsregler der blev gældende pr. 1. januar 2020 og nye vedtagne bestemmelser i år 2020. Der kan løbende søges om tilskud. Dog skal tilskudsregnskab for året forinden sendes ind til Kultur & Fritidsafdelingen via Fritidsportalen, før der kan udbetales tilskud eller uheld/ulykker søges om lokaler. For nye foreninger i 2021, kontakt Kultur & Fritidsafdelingen. • Der er ændringer i taksterne, både i de tilskud som der er mulighed for at søge og i de gebyrer som foreningerne betaler. • Der er nu mulighed for at søge tilskud til netopkobling, hvis dette betales udover lokale- eller husleje. Det maksimale beløb der kan søges er 3.125 kr., hvor der herefter udregnes tilskud efter bestemmelser om lokaletilskud. Der er lavet et nyt felt på Orøtilskudsregnskabsskemaet til netopkobling. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orø• Der gives ikke tilskud til aktiviteter for voksne over 25 år, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet konkurrence med private aktører. • For uddannelser, der ikke er arrangeret af DGI, DIF og specialforbund, DUF herunder hovedorganisationer samt lands- og distriktsorganisationer, skal der søges forhåndsgodkendelse ved Folkeoplysningsudvalget inden uddannelsen starter. • Skal foreningen lave større renoveringsarbejde eller vedligehold, så skal Kultur & Fritids- afdelingen kontaktes, da tilskud skal søges og behandles af Folkeoplysningsudvalget før arbejdet begyndes. • Har foreningen behov for flere haltimer uden for ansøgningsfristerne skal Kultur & Fritids- afdelingen kontaktes inden opstart af aktiviteten. Folkeoplysende foreninger i Tønder Kommune har mulighed for at låne kommunale lokaler og få tilskud fra kommunen til godkendte folkeoplysende aktiviteter. Der er mulighed for at søge om tilskud til: • Aktivitetsmedlemstilskud for børn og unge under 25 år. • Til nye aktiviteter for voksne eller til familieaktiviteter. • Xxxxxx- og lederuddannelse. • Lokaletilskud. • Udviklingstiltag. • Materialer, renoveringer og anlæg. • Kommunale lokaler. • Bevæg dig for livet-tiltag. • Der skal være bestyrelse og vedtægter, der opfylder Folkeoplysningslovens krav. • Foreningen skal være demokratisk opbygget, så alle myndige medlemmer har adgang, tale- og stemmeret på øengeneralforsamlingen eller lignende. Xxxx, der er uddannet medlemmer, kan have stemmeret ved deres forældre efter foreningens bestemmelse. Foreningerne skal i øvrigt være opmærk- somme på, at de i det daglige arbejde, f.eks. ved medlemsmøder eller lignende, sikrer alle medlemmer reel medindflydelse. • Der skal være vedtægter, hvor formålsparagraffen bygger på forpligtende fællesskab og forenin- gens idégrundlag. • Foreningen skal være godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Tønder Kommune. • Foreningen skal give kommunen en erklæring om, at foreningen indhenter børneattester. • Lokaletilskud til nye foreninger og nye udvidelser bliver godkendt af Folkeoplysningsudvalget. • Der er pligt til at kunne løse forskellige opgaver aflægge regnskab til kommunen som dokumentation for de tilskud, der er modtaget, se nærmere under afsnittet ”Tilskudsregnskabsskema”. • Foreningen opkræver et medlemskontingent hos aktive medlemmer, som giver medlemmet adgang til indflydelse på foreningens generalforsamling eller lignende. Der er ikke noget krav til størrelsen på medlemskontingentet, og det kan opkræves uafhængigt af aktiviteten som et årligt engangsbeløb. Eksempelvis betaler man 50 kr. i forbindelse med uheld eller ulykker medlemskontingent og brande på Orø20 kr. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra listepr. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning pågang man deltager i holdaktiviteten. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukningForeninger kan også opkræve begge dele samtidig som sæsonbetaling. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcerDet er valgfrit.

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygningDet generelle billede af arbejdsmarkedets parters politiske rolle, der tegnes i disse år - og som allerede prægede flere af bidragene til bogen ’Drivkræfter bag arbejdsmarkedspolitikken’ (Xxxxxxxx & Xxxxxx, 2003) - er en udvikling fra stærk til svag indflydelse. Denne udvikling kommer til udtryk ved, at parterne kun i begrænset omfang inddrages i udform- ningen af ny reformer og ikke i så høj grad som tidligere spiller en rolle i administration og implementering af lovgivningen. Jeg har argumenteret for, at billedet nuanceres, hvis man sammenligner flere arbejdsmarkeds- og velfærdsrelaterede områder og ser på dem over en længere periode (Mailand, 2008; Mailand, 2009). Grunden hertil er bl.a., at disse politikker ikke kun skabes på de to arenaer, der oftest fokuseres på: den politisk-administrative arena (Folketing, centraladmi- nistration, kommuner og regioner) og den korporatistiske arena (tre- partsråd, trepartsdrøftelser og trepartsforhandlinger). Politikkerne ska- bes også på partsarenaen, der stort set er identisk med arbejdsmarke- dets parters overenskomstforhandlinger. Her har arbejdsmarkedets par- ter selvsagt stor indflydelse. Men beskæftigelsespolitikken - der her vil forstås som jobformidlingen generelt, aktiveringen af forsikrede og ikke-forsikrede ledige, samt overordnede anvendelse for- sørgelsen af disse - adskiller sig fra snart sagt alle andre arbejdsmar- kedsrelaterede områder (fx efteruddannelse, pension, familie-arbejdsliv og arbejdsmiljø) ved, at partsarenaen spiller en meget begrænset rolle. Så hvordan står det til med parternes indflydelse, hvis der som i tema- nummeret her udelukkende fokuseres på beskæftigelsespolitikken? Spørgsmålene, der skal besvares i artiklen her, er: Hvor stærk har par- ternes indflydelse været på den nuværende regerings beskæftigelsespo- litik og hvordan virker indflydelsen i praksis? Til brug for den analyse vil der blive anvendt en faseopdeling af politi- ske beslutningsprocesser, der er udbredt i studier af politik: ■ ■ ■ Note 1 For en aktuel analyse af denne se Xxxxxxxx Xxxxxxx artikel i dette nummer. Note 2 Af pladsmæssige hensyn er kun de akademiske publikationer at finde i litteraturli- sten. Men de øvrige publikationen skulle kunne identificeres på omtalen inde i teksten. Den første fase er dagsordenfastsættelsen. I dagsordenfastsættelsen arbejder aktørerne hen imod en problemdefinition, der passer til deres respektive strategier. Denne fase kan foregå indirekte via medierne såvel som på de tre arenaer. I politikformuleringen sker den formelle fastsættelse af regler. I beskæftigelsespolitikken sker det primært i på den politisk-administrative arena, men den korporatistiske arena kan også anvendes. Med politikfastsættelsen forstås den fase, hvor politik- formuleringen omsættes i et egentligt regelsæt. Endelig skal politikken implementeres, men denne fase er ikke en del af nærværende analyse.1 Analysen vil fokusere på beslutningsprocesserne i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker tre reformer under VK-regeringerne: Flere i Arbejde 2001-02, Struktur- reformen 2002-05 og Jobcenterreformen 2008-09. Hovedvægten vil ligge på Orøde to førstnævnte reformer. Planen Det datamæssige grundlag for artiklen er udarbejdet i forbindelse – hvor andet ikke er anført - 20 interview gennemført 2001- 09 med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orørepræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- arbejdsmarkedets parter og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer.KL.2

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygningDen 8. maj 2014 blev det første møde i Dansk Fjernvarmes arbejdsgruppe for købsaftaler for overskudsvarme afholdt. Baggrunden for etableringen af overskudsvarmegruppen var et behov for at arbejde med en fælles referenceramme til en kontrakt om overskudsvarmekøb, samt overordnede anvendelse for at kunne drage nytte af de erfaringer, som hver enkelt overskudsvarmekøber har fået fra egne kontraktforhandlinger. Det er erfaringen, at der kan gå lang tid fra første kontakt mellem en virksomhed og fjernvarmeværket (Varmeaftageren), til at der indgås en aftale, og overskudsvarmen leveres. Det beror på, at der skal gøres et betydeligt arbejde undervejs. Dette dokument ”Aftalepunkter ved indgåelse af aftale om køb af overskudsvarme” skal ses som et inspirationskatalog og et opslagsværk. Det anbefales derfor at anvende de afsnit, der er relevante for det projekt eller den opgave, der arbejdes med. Dokumentets tekst dækker ikke alle forhold og er ikke relateret til bestemte overskudsvarmeaftaler. Der vil være tekniske og juridiske forhold, som skal afdækkes yderligere i forbindelse de enkelte projekter. I afsnittet ”Grundlag for aftale” gennemgås de væsentligste forhold, der skal kortlægges for virksomheder, der sælger overskudsvarme, og for køberen af overskudsvarme. I afsnittet ”Juridiske forhold – varmeforsyningslovens prisbestemmelser” gennemgås maksimalprisbestemmelserne i varmeforsyningsloven (substitutionsprisen/omkostningsbestemt pris), idet disse regler lægger en øvre grænse på, hvor høj den aftalte overskudsvarmepris kan blive. Reglerne er lavet for at beskytte forbrugerne imod for høje varmepriser. Ved overskudsvarmeaftaler med tilløb til- eller uheld/ulykker på Orøsmå leverandører (supermarkeder mv.) er der måske kun behov for en forholdsvis kort og enkel aftale om køb af overskudsvarme, hvorimod der med store leverandører med komplekse produktionsforhold og store investeringer er behov for mere detaljerede købsaftaler. Planen Aftaleeksemplerne er udarbejdet med afsæt i, at de skal være overskuelige og brugbare som inspiration i forbindelse både større og mindre projekter. Særligt i større komplekse projekter vil der dog være behov for yderligere regulering. I noterne til aftaleeksempel 1 er nævnt nogle af de forhold, som bør overvejes. Det anbefales at læse aftaleeksempel 1 med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orønoter, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af selvom parterne ønsker en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere meget kort aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat vist i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralenaftaleeksempel 2. Hvis vagtcentralen parterne vil grave dybere ned i, hvilke formuleringer der kan anvendes i en aftale om køb af overskudsvarme, kan der hentes inspiration i Dansk Fjernvarmes ”Aftalepunkter ved indgåelse af kontrakt om varmekøb”, som kan downloades fra Dansk Fjernvarmes hjemmeside. Dokumentet findes på fastlandet modtager alarm hjemmesidens medlemsdel under ”Værktøjskasse”. Aftaleeksemplet om køb af overskudsvarme kan tillige anvendes, hvis varmeleverancen fra politietvirksomheden er en kombination af overskudsvarme og varme fremstillet med primære energikilder (damp, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via listekondensat) eller varmepumper. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø Forslag til ændringer og melder tilbage om resultatet tilføjelser kan gives til Dansk Fjernvarmes sekretariat, der vil forestå ajourføring af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourceraftalepunkterne.

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygningEt af hovedelementerne i KTO-forliget 20081 er, samt overordnede anvendelse at der kommer øget fokus på de ansattes trivsel, sundhed og tryghed. Parterne har indgået en aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne. Aftalen handler blandt andet om sundhedsfremme, trivselsmålinger og sygefravær. Fokus i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker på Orøsygefraværssamtalen er fastholdelse af den ansatte. Planen er udarbejdet i forbindelse Som noget nyt bemærkes det, at lederen har en lovmæssig pligt til at holde en sygefraværssamtale med den lovpligtige ansatte inden for 4 årlige revision uger efter 1. fraværsdag. o afskaffelse af den risikobarede Dimensionering nuværende lægeerklæring om uarbejdsdygtighed og indførelse af beredskabet ny mulighedserklæring og friattest o nye regler om udarbejdelse af fastholdelsesplaner for sygemeldte medarbejdere o justeringer i adgangen til sygedagpenge og refusion Helsingør Kommunes sygdomspolitik skal være et instrument, der indebærer, at vi som organisation holder fokus på Orøsygefraværet blandt medarbejderne og dets betydning for arbejdspladserne. Ved løbende at holde fokus på sygefraværet gennem dialog og fastsættelse af måltal vil vi opnå, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet at sygdomsramte medarbejdere hurtigt vender tilbage på Orø består af arbejdspladsen. Helsingør Kommune ønsker samtidig at være en del af øens beboerearbejdsplads, som rummer mulighed for at fastholde medarbejdere, som har fået reduceret arbejdsevnen, på særlige ansættelsesvilkår. Brandfogeden Det er den daglige ansvarlige person Helsingør Kommunes målsætning at: • holde fokus på at nedbringe sygefraværet på arbejdspladserne, og løbende justere midler og indsatsområder for beredskabetat fastholde dette. Brandfogeden refererer direkte • der kan fastsættes måltal for at nedbringe sygefraværet i Helsingør Kommune, som bl.a. kan indgå i mål- og resultatkrav. • sygdomspolitikken medvirker til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsenat sikre, at langtidssygemeldte medarbejdere får bedre mulighed for at vende tilbage til arbejdsstedet. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem • sygdomspolitikken fastsætter retningslinjer for, hvordan konkrete sygdomsforløb håndteres leder og medarbejder imellem. Brand- • der skabes en åben, tryg og beredskabsassistenterne tillidsfuld kommunikation og dialog blandt medarbejdere, ledere og tillidsfolk om sygefravær og årsagerne hertil. • sygdomspolitikken danner grundlag for fastholdelse af medarbejdere på særlige vilkår – primært medarbejdere som på grund af sygdom eller arbejdsrelaterede årsager har fået reduceret arbejdsevnen. På arbejdsmiljøområdet er ansat i beredskabet på øen, er uddannet til der udarbejdet en selvstændig politik med særlige krav nedbringe antallet om at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker af arbejdsskader og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcerarbejdsrelateret fravær.

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker og brande på OrøSejerø. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på OrøSejerø, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø Sejerø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på OrøSejerø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø Sejerø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke HyllingeEfter aftale med vagtcentralen og ISL, sendes udrykningsenheder via vagtcentralen til færgen i Havnsø. Færgen tilkaldes via vagtcentralenkontaktes og sejler imod Havnsø. Færgen af alarmers ligeledes, hvis behovet frafalder. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø Sejerø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø Sejerø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med den operative ledelse, det nødvendigenødvendige her og nu. Vagtcentralen orienterer Orø Sejerø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen operativafdeling opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening Sejerø. Ved olieforurening på kystnære områder på Orø Sejerø, alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx Xxxxxx beredskab via listealarmering procedure. Orø Sejerø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø Sejerø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer.

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse Social dumping har længe været et velkendt begreb i den europæiske debat. Særligt i forbindelse med tilløb til- de tilbagevendende EU-udvidelser har været frygt for og diskussioner om social dumping; om det så var portugisere, grækere eller uheld/ulykker som senest østeuropæere, der var anledningen. Det er dog først i optakten til OK-2010 at begrebet for alvor kom ind i den danske debat. Anledningen var først og fremmest den forholdsvis store gruppe af østeuropæere, der kom ind på Orødet danske arbejdsmarked fra 2004 og frem, og de sager om brud på og omgåel- se af kollektive overenskomster, der fulgte efter. Planen I løbet af 2009 er udarbejdet emnet givet- vis også blevet presset frem på fagbevægelsens dagsorden af den stigende le- dighed og af medlemmernes stigende opmærksomhed på de østeuropæere, der forsat arbejder i Danmark. Formand i 3F’s Byggegruppe Xxxx Xxxxxx, udtalte op til starten af OK-2010, at emnet fyldte meget blandt medlemmerne, og at det også var ’lidt overraskende for ham’. Xxxxxxxxx udtalte formand for 3F’s Trans- portgruppe, Xxx Xxxxxxxxx, at medlemmerne havde givet emnet topprioritet ved overenskomstforhandlingerne2. Formålet med dette forskningsnotat er at beskrive og skabe et overblik over de aftaler der er indgået vedrørende social dumping i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision overens- komstfornyelsen 2010. Fokus vil være på transportområdet og byggeriet, da det særligt var her, at social dumping blev et forhandlingstema. Da det samtidig og- så er tydeligt, at indsatsen mod social dumping på flere måder spiller sammen med lovregulering, vil relevante love blive inddraget, og særligt lovområder hvor nye initiativer er taget. Det er ikke entydigt hvad begrebet ’social dumping’ omhandler. Det har længe været del af den risikobarede Dimensionering europæiske debat, men heller ikke her finder vi en fælles forståelse af beredskabet begrebet endsige en definition. Men generelt betegner social dum- ping den situation, at sociale vilkår på Orøet (arbejds-)marked udsættes for pres fra et marked, hvor der hersker lavere sociale standarder. Et tidligt eksempel fra de europæiske diskussioner går tilbage 1993 og flytningen af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af xxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxx fra Frankrig til Skotland, og hvor flytningen var begrundet i de lavere skotske lønninger3. Samme år publicerede Kommissionen et Green Paper om social policy (COM(93) 551), hvor social dumping blev set som en del af øens beboererisiko knyt- tet til det indre marked, og hvor man anbefalede at imødegå udfordringen gen- nem harmonisering og administrativt samarbejde mellem medlemslandene4. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i I forbindelse med uheld eller ulykker EU-udvidelser med nye lande, hvor lønniveauet generelt har ligget lavere end i de gamle EU-stater - som Grækenland, Spanien og brande på Orø. Øens borgere alarmeres Portugal og senere landene i Øst- og Centraleuropa - er forståelsen af social dumping ud- videt og ændret til udrykning via sms i højere grad at bestå i social konkurrence fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer.grænseover-

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse Der knytter sig særlige problemstillinger i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker på Orø. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orø, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består relation til øremærkning af en del af øens beboereretten til barselsdagpenge til familier, hvor forældrene ikke bor sammen, eller kun den ene forælder har ret til barselsdagpenge. Brandfogeden Derfor skal udvalget: • Analysere og komme med konkrete input til, hvordan regler om øremærkning af en del af retten til barselsdagpenge i forældreorlovsperioden kan imødekomme de særlige hensyn i denne gruppe af forældre Øremærket barsel angår i denne sammenhæng alene fordelingen af barselsdagpen- ge mellem et barns forældre i forældreorlovsperioden. Barselsdagpenge kan tildeles både lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og ledige dagpengemodtagere. Kun personer, der er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne registreret som er ansat i beredskabet på øenforældre, er uddannet berettiget til at kunne løse forskellige opgaver fravær i forbindelse med uheld eller ulykker et barns fødsel og brande til barselsdagpenge, når et beskæftigelseskrav er opfyldt. Hvis der kun er registreret én forælder til barnet, får denne forælder ret til alle eventuelle barselsdagpenge. I disse situationer kommer øremærkning af ret til bar- selsdagpenge i forældreorlovsperioden ikke på Orøtale. Øens borgere alarmeres Forældre af samme køn har samme rettigheder som andre forældre, når de er regi- streret som forældre til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralenet barn. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskabsamlivsbrud og i tilfælde af, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde at forældrene ikke bor sammen, ”har barnet ret til samvær med operative ledelseden forælder, det nødvendigeikke bor hos, der ikke er bopælsforælder. Vagtcentralen orienterer Orø beredskabBopæls- og samværsforældre har i nogen grad forskellige beføjelser i forhold til barnet, såfremt der indtræffer ændringer ligesom de økonomiske omstændigheder i varslingerneudgangspunktet vil være forskellige. KontaktenReglerne for samvær og omfanget heraf følger af forældreansvarsloven. Forældre- ne til et barn kan aftale, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralenhvilket samvær barnet skal have med den forælder, som det ikke bor sammen med. Hvis vagtcentralen forældrene ikke kan blive enige om samværets omfang, kan de rette henvendelse til statsforvaltningen. Statsforvaltningen tager stilling til, hvilket samvær der er bedst for barnet, og afgørelsen om samværets omfang er uafhængig af forældrenes rettigheder efter barselloven. I relation til en eventuel øremærkning i barsellovens regler er det således vigtigt at slå fast, at en øremærkning ikke vil have indflydelse på fastlandet modtager alarm fra politietfastsættelsen af samvær. Samværet fastsættes i medfør af forældreansvarslovens bestemmelser herom. For- ældreansvarsloven indeholder ikke bestemmelser om forældres muligheder for at holde barsels-, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via listefædre- og forældreorlov. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø Reglerne om faderskab, moderskab og melder tilbage om resultatet samvær findes i bilag D til rapporten. Nedenfor vil de situationer, hvor der er behov for at tage stilling til forældrenes fordeling af SKTMbarselsdagpenge, blive gennemgået. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcerDe gældende regler for udbetaling af barselsdagpenge gennemgås i bilag E til rapporten.

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygningDen øgede globalisering bevæger sig i stigende grad ind i bygge- og an- lægssektoren og en stadig større del af dansk byggeri udføres på tværs af landegrænser på grundlag af internationale standardkontrakter. Blandt dis- se indtager den række af standardvilkår, samt overordnede anvendelse i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker på Orø. Planen der er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision udstedt af den risikobarede Dimensionering internatio- nale sammenslutning af beredskabet rådgivende ingeniører, FIDIC, en særlig rolle. FI- DIC har gennem de sidste 50 år udgivet en lang række standardvilkår, alle med deres specifikke anvendelsesområde for øje, og dét med stor succes og accept af både bygherrer, entreprenører og internationale finansielle or- ganisationer verden over. Ændringer under et entrepriseprojekt er ofte mere reglen end undtagelsen, og de er akilleshælen i enhver entreprise, hvor det hurtigt bliver meget omkostningsfuldt. I 1999 udgiver FIDIC den senest opdaterede større sam- ling standardvilkår, hvor den enslydende bestemmelse i Red, Yellow og Sil- ver Book pkt. 20.1 indeholder en 28-dages reklamations- og præklusions- frist for entreprenørens fremsættelse af krav på Orø, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning tidsfristforlængelse og/eller brandslukningekstrabetaling. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt stDenne reklamations- og præklusionsfrist er et om- råde indenfor FIDIC´s standardvilkår, hvor der hersker størst retsusikker- hed, og hvor det for praktikere følgelig er vanskeligt at opstille klare ret- ningslinjer for, hvornår reklamationsfristerne er overskredet med den virk- ning at præklusion indtræder. Kirke HyllingeIngen dansk domstol har til dato taget stil- ling til den for entreprenøren særdeles byrdefulde bestemmelse og virknin- gerne af pkt. Færgen tilkaldes via vagtcentralen20.1 er i dag endnu uprøvet. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlistenDet er specialeafhandlingens formål at belyse baggrunden for og virkningen af 28-dages reklamationsfri- sten i pkt. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged 20.1 og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcerdertil knyttede præklusion af entreprenørens krav. Enhver kontrakt fortolkes i lyset af det lands lovgivning, som parterne har vedtaget ved deres lovvalg, og en FIDIC-baseret entreprisekontrakt, hvor lovvalget er dansk ret, vil, hvis det kommer til en tvist mellem parterne, skulle afgøres efter dansk retstradition. Mødet mellem FIDIC´s standardvil- kår og de danske domstole eller voldgiftsretter er også mødet mellem to grundlæggende set forskellige retstraditioner. Hvor FIDIC´s standardvilkår har udviklet sig fra de engelske standardkontrakter med grundlag i com- mon law, er retstraditionen herhjemme baseret på civil law. Det centrale spørgsmål er; hvorledes vil de danske domstole håndtere en eventuelt fremtidig sag, hvor FIDIC´s standardvilkår er aftalt mellem parterne, og vil den danske retstradition vinde over en mere common law baseret tilgang? Vil de danske domstole tilsidesætte pkt. 20.1 som ugyldig, fortolke be- stemmelsen som en regel uden præklusiv virkning eller opretholde den af FIDIC tilsigtede præklusion? Som verden ser ud i dag interagerer vi med andre lande i stadig større grad, og entreprisekontrakter bliver i stigende omfang indgået på tværs af landegrænser. Vil man som dansk bygherre have flest mulige entreprenører at vælge imellem til et givent projekt, og vil man som entreprenør have indflydelse på den udvikling som det er, når udenlandske bygherrer hen- vender sig med internationale byggeprojekter og profiterer fra den, må man have øje for de positive virkninger og den genkendelighed der er i, at præsentere sine udenlandske samarbejdsrelationer for standardvilkår, som er internationale og almindeligt kendt i branchen.

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygningSelskabslovens § 139 indeholder følgende bestemmelse: ”§ 139. Inden et aktieselskab, samt der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, indgår en konkret aftale om incitamentsaflønning af et medlem af selskabets ledelse, skal kapitalselskabets øverste ledelsesorgan have fastsat overordnede anvendelse retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af kapitalselskabets ledelse. Retningslinjerne skal være behandlet og godkendt på kapitalselskabets generalforsamling. Økonomi- og erhvervsministeren opfordrede i tilknytning til 17. juni 2013 (Oprindeligt udsendt den 14. januar 2008) Xxxxxxxxxx Xxxx 00 2100 København Ø Xx-xxxxxx@xxxx.xx 2007, Komitéen for god Selskabsledelse til at udarbejde en vejledning, Tlf. 00 00 00 00 som børsnoterede selskaber kan anvende ved udformningen af retningslinjer for incitamentsaflønning af selskabets ledelse. Komitéen CVR-nr 10 15 08 17 har på baggrund heraf udarbejdet denne vejledning. Vejledningen er ikke en del af anbefalingerne. Vejledningen til beskrivelse af overordnede retningslinjer er suppleret med et bilag, som eksemplificerer særlige forhold, der kan have betydning i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker på Orøoptionsaflønning. Planen Det er udarbejdet komitéens opgave at sikre, at anbefalingerne for god selskabsledelse er hensigtsmæssige for danske børsnoterede selskaber og i overensstemmelse med dansk selskabslovgivning. Vejledningens afsnit 2 indeholder forslag til generelle overvejelser, som bestyrelsen bør foretage ved indførelse af incitamentsaflønning, dvs. før de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning udarbejdes og forelægges for generalforsamlingen. Afsnit 3 indeholder komitéens forslag til indholdet af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, en gennemgang af lovkravene og udsnit af bemærkningerne til disse samt forslag til, hvordan selskaberne kan leve op til lovgivningen. Afsnit 4 indeholder en kort beskrivelse af de mest brugte incitamentsprogrammer og en kort forklaring af begreber, der bruges i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision incitamentsaflønning. Der er tale om et område, der er under stadig udvikling, og som i høj grad er under international påvirkning. Afsnit 5 indeholder en skitse til brug for fastlæggelse af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orø, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte retningslinjer til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcergeneralforsamlingens godkendelse.

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygningDenne MED-aftale skal give dig som ansat i Køge Kommune bedst mulig indflydelse på din arbejdsmæssige tilværelse. Aftalen er blevet til i en respektfuld og konstruktiv dialog mellem repræsentanter fra de faglige organisationer, samt overordnede anvendelse medarbejderne og ledelsen. Aftalen skal opfat- tes som vores aftale, altså alle os, der er ansat i forbindelse Køge Kommune. MED-aftalen er en ambitiøs aftale. Den skal sikre, at alle medarbejdere enten direkte el- ler gennem en medarbejderrepræsentant har mulighed for medindflydelse og medbestem- melse på egne arbejdsforhold og på rammerne for arbejdet. Den vil udvikle, styrke og effek- tivisere arbejdsmiljøarbejdet og samarbejdet i Køge Kommune. Køge Kommune skal være en arbejdsplads, som er præget af høj trivsel, godt arbejdsmiljø og med tilløb til- eller uheld/ulykker en stærk samarbejdskul- tur, så medarbejderne kan løse kerneopgaven i høj faglig kvalitet. MED-aftalen bygger på Orøen tillidsbaseret ledel- ses- og samarbejdspraksis. Planen MED-samarbejdet i Køge Kommune er udarbejdet kendetegnet ved åbne og gennemsigtige beslutningsprocesser og en fæl- les forståelse af, at beslutninger bliver bedre med en tidlig og reel medarbejderinddragelse. Det gælder både i forhold til det formelle sam- arbejdssystem og i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision daglige fastsættelse af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orøopgaveløsningen. MED-aftalen forpligter såvel medarbejderrepræsentanter som ledere til at indgå konstruktivt i dette sam- arbejde. Med denne MED-aftale har vi i Køge Kommu- ne taget et stort skridt for at sikre et gensidigt forpligtende samarbejde i fremtiden. Et samar- bejde, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af der skal gøre en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person positiv forskel for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er alle medarbejdere ansat i beredskabet Køge Kommune. • Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse • Aftale om tillidsrepræsentanter • Arbejdsmiljøloven og Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. • Køge Kommunes personalepolitiske grundlag Vi er opmærksomme på, at medindflydelse og medbestemmelse bygger på øenen række forud- sætninger. Disse er: • Medindflydelse og medbestemmelse skal ske inden for - og i loyalitet over for - de politisk fastlagte rammer - såvel indholdsmæssige som ressourcemæssige. • Der skal sikres de nødvendige kvalifikationer til varetagelse af medindflydelse og medbestemmelse, f.eks. gennem relevante uddannelser, kurser og træning. • Ledelsesfunktioner skal udføres på en sådan måde, at der reelt gives rum for medindflydelse og medbestemmelse. Nøgleordene er mål, rammer, dialog og support. • Der skal afsættes den fornødne tid og de nødvendige ressourcer til medindflydelse Vi samarbejder på en tillidsfuld og anerkendende måde. MED-samarbejdet bygger på åbenhed og gennemsigtighed. Når beslutninger er truffet, er uddannet det et fælles ansvar at kommunikere klart og tydeligt til de berørte medarbejdere. MED-samarbejdet bygger på åbenhed og gennemsigtighed. Alle beslutningsprocesser bør derfor kendetegnes ved stor åbenhed for at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker skabe indsigt for flest mulige. Det gælder for både det faktuelle beslutningsgrundlag og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen for præmisserne og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcermotiverne for beslutningerne.

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse i forbindelse Formålet med tilløb til- eller uheld/ulykker på Orø. Planen dette kapitel er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision at afdække de mulige økonomiske konsekvenser af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orø, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af at øremærke en del af øens beboereretten til barselsdagpenge i forældreorlovsperioden. Brandfogeden De øko- nomiske konsekvenser for samfundet, familierne, erhvervslivet og de offentlige finanser afhænger i betydeligt omfang af, hvor kraftigt og hvor hurtigt en adfærds- ændring hos fædre og mødre slår i gennem. Formålet med en øremærkning er den daglige ansvarlige person at styrke børns adgang til både mor og far, styrke kvinders tilknytning til arbejdsmar- kedet og potentielt reducere forskellen i livsindkomst mellem kønnene. Derfor skal udvalget: • Analysere de potentielle konsekvenser for beredskabetprivate og offentlige arbejdsgiveres økonomi og de offentlige finanser ved ændringer i familiernes orlovsmønstre. Brandfogeden refererer direkte De økonomiske konsekvenser af at øremærke en del af retten til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsenbarselsdagpenge er forbundet med betydelig usikkerhed, fordi de afhænger af adfærdsvirkningerne forbundet med øremærkningen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellemDet skønnes at ca. Brand- og beredskabsassistenterne som 75 procent af kvinder på barselsorlov i større eller mindre om- fang vil blive berørt af en øremærkning af i alt 12 ugers barselsdagpenge til fædre (hvoraf de 2 uger allerede er ansat i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning øremærket via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralenfædreorloven). Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen fuldt gennemslag på fastlandet Orø beredskabmænds barselsafholdelse skønnes det, at mænds andel af den samlede barselsaf- holdelse kan øges med 15 procentpoint til i alt knap 25 procent. Fuldt gennemslag betyder, at alle fædre der er berettigede til barselsdagpenge vil holde samtlige 12 uger, hvis familien udnytter de fulde rettigheder til barselsdagpenge. Det er således den øvre grænse for en mulig adfærdsændring. En øremærkning af i alt 12 ugers barselsdagpenge skønnes højest (dvs. ved fuldt gennemslag) at indebære en svækkelse af den offentlige saldo på i størrelsesorde- nen 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb via beredskabstelefonlistenafgiftssystemet, og en reduktion af det effektive arbejdsudbud med i størrelsesordenen 1.000 fuldtidspersoner. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer Ved mindre ændringer i varslingernemænds barselsafholdelse kan en øremærkning samlet set indebære en forbedring af den offentlige saldo, og en forøgelse af det effektive arbejdsudbud. KontaktenAfhængigt af adfærdsvirkningerne kan den samlede barselsafholdelse i den private sektor både falde og stige. Ved fuldt gennemslag kan en øremærkning øge den barsel, herunder tilbagemelding der afholdes af personer beskæftiget i den private sektor med op til vagtcentralen opretholdes omkring 10 procent svarende til, at det effektive arbejdsudbud blandt beskæftigede i den private sektor reduceres med op til afvarslet igen2.600 helårspersoner. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten Øget barselsafholdelse i den private sektor vil være forbundet med en samlet erhvervsbelastning som følge af omkostninger ved øget fravær og udgifter til løn under barsel i henhold til over- enskomstaftaler mv. En øremærkning kan samtidig reducere den samlede barsels- afholdelse blandt personer beskæftiget i den offentlige sektor med i størrelsesorde- nen 10-15 procent, svarende til en positiv arbejdsudbudseffekt blandt beskæftigede i den offentlige sektor på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourceri størrelsesorden 1.600 helårspersoner.

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse i forbindelse med tilløb til- eller uheldDet samlede aftalegrundlag mellem TÅRNBYFORSYNING Køl A/ulykker på Orø. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orø, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø S og KUNDEN består af en del følgende: • Almindelige bestemmelser for levering af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person fjernkøling fra TÅRNBYFORSYNING Køl A/S • Tekniske bestemmelser for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte levering af fjernkøling fra TÅRNBYFORSYNING Køl A/S • Priser for levering af fjernkøling • Aftale om levering af fjernkøling fra TÅRNBYFORSYNING Køl A/S Indledning 2 ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR FJERNKØLEVERING 5 Gyldighedsområde og definitioner mv 5 TÅRNBYFORSYNING og KUNDEN 5 Direkte kundeforhold 5 ETABLERING/ÆNDRING AF FJERNKØLEFORSYNING 5 Etablering af fjernkøleforsyning 5 Anmodning om tilslutning 5 Plads og adgang til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- de tekniske installationer 5 Ændring af de tekniske installationer 6 Forsyning af ejendomme 6 Tilslutningsbidrag 6 Ændringer af betydning for tilslutningsbidraget 7 Stikledning/stikledningsbidrag 7 Afslutning af stikledningen 7 Etablering af fælles stikledning 7 Byggemodningsbidrag 7 Ændringer af bygninger og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet terræn 8 Forøget kølebehov 8 Reparation af ledningsnettet 8 Ejerskifte 8 Lejerskifte 8 Leveringsbestemmelser 9 Opsigelsesfrister 9 Opsigelsesvilkår 9 Selskabets formue 10 Ledningsnettet kan blive liggende 10 Midlertidigt ophør af køleaftag 10 DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE AF ANLÆG 10 Fjernkølelevering 10 Brug af fjernkølevand 10 Køleinstallationen 10 Køleinstallationens stand 11 Autoriseret VVS-installatør 11 Opretholdelse af forsyningen 11 Force majeure 11 Adgang til køleanlæg 11 Ved store ejendomme skal EJEREN oplyse kontaktoplysninger på øenpersonale, er uddannet der kan kontaktes for adgang til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer.xxxxxxxxxxxxxxxxxx 00

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygningLønaftalekataloget på Aarhus Universitet, samt overordnede anvendelse Science and Technology (ST) omfatter videnskabeligt personale, hvis løn- og ansættelsesvilkår reguleres af Overenskomst for Akademikere i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker på OrøStaten og Stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på OrøAftalen omfatter ikke medar- bejdere, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet henhold til stillingsstrukturen ved diplomingeniør- og eksportingeniør- uddannelsen pga. enhedsaftalen. Aarhus School of Engineering (ASE) er derfor ikke omfattet af denne aftale på øennuværende tidspunkt. Herudover omfatter aftalen på nuværende tidspunkt ikke TAP/AC-TAP medarbejdere ud over de i punkt 2.1.4 nævnte AC-TAP medarbejdere. Nærværende lønaftalekatalog genforhandles inden 1. marts 2013, og herefter er uddannet det gældende indtil det ændres som følge af indgåelse af en ny aftale eller opsiges med tre måneders varsel af en af parterne. ST ønsker at anvende løn som et strategisk værktøj, der understøtter rekruttering, motivering og fastholdelse af højt kvalificerede videnskabelige medarbejdere, der bidrager til at kunne løse forskellige opgaver indfri målene i hovedområdets strategi. Kataloget skal som en del af incitamentsstrukturen sikre, at den lokale løndannelse sker ud fra kendte og gennemsigtige kriterier i forhold til tildeling af tillæg. Lønaftalekataloget bygger på principperne ved Ny Løn om øget decentralisering og individuali- sering af den lokale løndannelse. Løn forhandles på de enkelte institutter og baseres på medar- bejderens kompetencer, kvalifikationer og funktioner. Kataloget danner rammen for dialog og forhandling mellem ledelsesrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og de forhandlingsbe- rettigede faglige organisationer. Lønaftalekataloget indeholder kriterier og størrelser for følgende typer af tillæg: • Kvalifikationstillæg ydes på grundlag af faglige, personlige eller kollegiale kvalifikationer. Tillæg tildeles medarbejdere, som ud over de normale forpligtigelser yder en særlig, nærme- re specificeret indsats inden for bl.a. undervisning, rådgivning, forskning, talentudvikling og formidling. • Funktionstillæg tildeles medarbejdere, som varetager en funktion, der efter denne aftale berettiger til et funktionstillæg. Herudover kan medarbejdere ydes et: • Engangsvederlag for en særlig indsats, der bidrager til at opfylde hovedområdets, og dermed de enkelte institutters, strategi og vision. Udbetaling sker som udgangspunkt én gang om året i forbindelse med uheld eller ulykker de årlige lønforhandlinger. Det er vigtigt at bemærke, at beløbsstørrelserne i lønaftalekataloget angiver en ramme, inden for hvilken institutlederen er bemyndiget til at forhandle. Institutlederen kan inden for kriterier og brande beløbsramme forhandle tillæg. Tildeling af øvrige tillæg, der ikke er nævnt i lønaftalekataloget, kræver dekanens godkendelse. Pr. 31.3.2012 gælder et nyt grundbeløbsniveau. Beløbene i lønaftalekataloget er angivet i det nye 31.3.2012-niveau eksklusiv pension. Bilag 1 viser en omregningstabel fra 31.3.2012-niveau til det hidtidige 1.10.1997-niveau. Bilag 2 viser eksempler på Orølønsammensætning for hver stillingstype i stillingsstrukturen. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen Bilag 3 skitserer en ramme for lønforhandlingsprocessen på ST. Bilag 4 består af standard løn vs. lønudvikling (kvalifikationstrappe). Bilag 5 viser aktuel oversigt over uddannelsesudvalg på ST. Bilag 6 er en oversigt over store og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind små Ph.d.-programudvalg på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcerST.

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygningFor at sikre en hensigtsmæssig opfyldelse af Kontrakten, skal parterne etablere en samarbejdsorganisation med deltagelse af repræsentanter fra Leverandøren og Ordregiver. Formålet med dette afsnit er at skitsere forskellige niveauer i samarbejdsorganisationen, herunder ansvar for beslutninger, ledelse, styring, mødestruktur og andre redskaber og me- toder i samarbejdet på de forskellige niveauer i samarbejdsorganisatio- nen. Figur 1 viser strukturen og de forskelle niveauer i samarbejdsorganisati- onen (”Samarbejdsdiamanten”) samt overordnede anvendelse ”løsningstrappe”. Dette uddybes i forbindelse de efterfølgende afsnit. Samarbejdsmodellen i den skitserede samarbejdsorganisation skal bi- drage med tilløb til- eller uheld/ulykker god contract management via mere ensartet planlægning, styring og gennemførelse af Kontrakten således, at Kontrakten giver værdi og nytte for borgerne og for Parterne i samarbejdet. Det er Ordregivers opfattelse, at effekten (udbyttet) af indsatsen til bor- gerne blandt andet opstår som et resultat af kvaliteten i det relationelle ”ansigt-til-ansigt” arbejde i ”kvalitetscirklen”, ikke mindst via Leverandø- rens forskellige aktiviteter, redskaber og metoder i det enkelte forløb og via et tæt understøttende samarbejde mellem Parterne på Orøforskellige niveauer i samarbejdsdiamanten. Planen Trepartssamarbejdet mellem borger, Ordregiver og Leverandørens medarbejder er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orø, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af dog også en væsentlig del af øens beboeredette. Brandfogeden Dette er den daglige ansvarlige person illustreret i figur 2. Figur 3 illustrerer et eksempel på samarbejdet på driftsniveauet om- kring indsatsen for beredskabetborgerne. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands BrandvæsenOrdregiver definerer effekten af Leverandørens indsatser og metoder, som alle de positive forandringer i borgerens uddannelses- og jobpa- rathed, herunder stabilisering eller positiv udvikling i borgerens (syg- doms)symptomer, funktionsevne og adfærd, som med rimelig sand- synlighed kan tilskrives eller delvis tilskrives Leverandørens forløb. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellemEt vellykket output af Leverandørens forløb kan også være en veldoku- menteret beskrivelse og vurdering af borgerens arbejdsevne, så borge- ren hurtigere kan nærme sig en afklaring om mulig tilkendelse af fleks- job eller førtidspension. Brand- Mangel på progression (positive forandringer) anser Ordregiver som et udtryk for en lavere kvalitet, selvom der kan være flere non-specifikke faktorer, som påvirker borgerens progression i Leverandørens indsats. Såfremt Leverandøren anvender underleverandører, skal Leverandøren sikre, at Leverandøren og beredskabsassistenterne som underleverandøren ligeledes opbygger en tæt og tillidsfuld samarbejdsrelation og at underleverandøren (og underle- verandørens synspunkter) indgår i denne samarbejdsorganisation på det niveau, der er ansat i beredskabet passende. Repræsentant for underleverandøren kan derfor fx deltage på øenstyre- gruppemøder (det mellemste ledelsesniveau) når det er relevant (eller når Ordregiver kræver det), er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger men som udgangspunkt stforegår den lø- bende kontakt / samarbejdsdialog (om en underleverandørs ind- sats/del-ydelse) – mellem Ordregiver og Leverandøren. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen Leverandøren er i henhold til Kontrakten, ansvarlig for, at Leverandørens eventuelle underleverandører og øvrige aftalepartnere omkring udførelsen af ind- satsen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcersamme vis som Leverandøren overholder Kontrakten.

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse i forbindelse med tilløb til- eller uheldDet samlede aftalegrundlag mellem TÅRNBYFORSYNING Varme A/ulykker på Orø. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orø, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø S og KUNDEN består af følgende: • Almindelige bestemmelser for fjernvarmelevering (dette dokument) • Tekniske bestemmelser for fjernvarmelevering • Takstblad • Ansøgning om fjernvarme fra TÅRNBYFORSYNING Varme A/S • Aftale om levering af fjernvarme fra TÅRNBYFORSYNING Varme A/S Indledning 2 ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING 6 Gyldighedsområde og definitioner mv 6 TÅRNBYFORSYNING og KUNDEN 6 Direkte kundeforhold 6 Det retlige forhold mellem TÅRNBYFORSYNING og KUNDEN 6 ETABLERING/ÆNDRING AF FJERNVARMEFORSYNING 6 Etablering af fjernvarmeforsyning 6 Anmodning om tilslutning 7 Plads og adgang til de tekniske installationer 7 Ændring af de tekniske installationer 7 Forsyning af ejendomme 7 Tilslutningsbidrag 8 Investeringsbidrag 8 Ændringer af betydning for investeringsbidraget 8 Stikledning/stikledningsbidrag 8 Afslutning af stikledningen 9 Etablering af fælles stikledning 9 Byggemodningsbidrag 9 Ændringer af bygninger og terræn 9 Forøget varmebehov 9 Reparation af ledningsnettet 9 Ejerskifte 10 Lejerskifte 10 Leveringsbestemmelser 10 Udtrædelsesfrister 10 Udtrædelsesvilkår 10 Selskabets formue 11 Ledningsnettet kan blive liggende 11 Midlertidigt ophør af varmeaftag 11 DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE AF ANLÆG 11 Varmelevering 12 Brug af fjernvarmevand 12 Varmeinstallationen 12 Varmeinstallationens stand 12 Autoriseret VVS-installatør 12 Opretholdelse af forsyningen 12 Force majeure 13 Adgang til varmeanlæg 13 Ved store ejendomme skal EJEREN oplyse kontaktoplysninger på personale, der kan kontaktes for adgang til varmeinstallationen 13 Beskadigelse af forsyningens ejendom 13 Ændring af leveringskonditioner 13 Takster 13 Meddelelse af ændringer 14 Takstbladet 14 Betaling for levering af spædevand vil skulle ske i henhold til gældende takstblad. Betalingen for spædevand vil dække spædevandets produktionspris og indhold af varme. Forbruget opgøres en del gang om året 14 MÅLING AF FJERNVARMEFORBRUG, HERUNDER ANVENDELSE AF FJERNAFLÆSNING .............................................................................................................................. 14 Levering og placering af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person måleudstyr 14 Ejerforhold 14 Flytning af hovedmålere 14 Bimåler 15 Aflæsning af målere 15 Aflæsning 15 Manglende selvaflæsning 15 Betaling for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede aflæsning 15 Beskadigelse af måler 15 Afprøvning af måler 15 Hovedmålerens maksimale afvigelse 16 Fejl ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet hovedmåler skal meldes 16 Tyveri 16 BETALING MV 16 Betalingspligt 16 Årsafregning 16 Afregning af fjernvarmeforbrug 16 Betalingsfrist 17 Rykker for betaling 17 Inkasso 17 Afbrydelse af varmeforsyningen 18 Genoptagelse af varmeforsyning 18 Ejerskifte/lejerskifte 18 Sikkerhedsstillelse 18 Renter 18 Standardgebyrer 19 TILSYNS – OG KLAGEMYNDIGHED MV 19 Ankenævnet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer Energiområdet – Det alternative tvistløsningsorgan 19 Energitilsynet 19 Energiklagenævnet 19 EU’s klageportal 20 IKRAFTTRÆDEN OG ÆNDRING AF BESTEMMELSERNE 20 Ikrafttræden 20 Ændringer 20 Meddelelse om ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer.20 ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR FJERNVARMELEVERING

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse i forbindelse Region Sjælland har indgået aftale med tilløb til- eller uheld/ulykker Mercuri Urval om rekruttering og udvælgelse af en overlæge (med mulighed for ansættelse af flere) til Anæstesiologisk Afdeling på OrøNykøbing Falster Sygehus. Planen Nærværende notat er udarbejdet af Mercuri Urval på baggrund af tilgængeligt skriftligt materiale samt interview med flere i forbindelse Anæstesiologisk Afdeling. Job- og kravprofilen udgør en fælles forståelsesramme for ansættelsesudvalget og Mercuri Urval i relation til opgaveområdet og profilen for overlæger og danner således grundlag for udvælgelse af kandidater til samtale og for den endelige stillingtagen til kandidaternes egnethed. Derudover tjener job- og kravprofilen følgende formål: • Profilen kan indgå i besvarelsen af spørgsmål fra ansøgere, der på baggrund af annonceringen/rekrutteringsprocessen ønsker supplerende oplysninger • Profilen skaber grundlag for vurdering af kandidaternes personlige og faglige kvalifikationer i forhold til de formulerede krav og forventninger. Stillingen som overlæge på Anæstesiologisk Afdeling er attraktiv for den udviklingsorienterede og ambitiøse kandidat, der ønsker at blive udfordret både personligt og fagligt. Anæstesiologisk Afdeling har mange muligheder for den fagligt kompetente, ambitiøse og udviklingsorienterede overlæge. Som overlæge refererer du til afdelingsledelsen. Som overlæge på Anæstesiologisk Afdeling får du en høj grad af medindflydelse på dine opgave- og ansvarsområder og din faglige og ledelsesmæssige udvikling. Det betyder, at du – afhængigt af dine kvalifikationer og erfaringer - kan få ansvar for et funktionsområde eller blive specialeansvarlig overlæge. I afdelingen forventes du at bidrage til: • Faglig udvikling og forskning på området • Udvikling af ambulante patientforløb med den lovpligtige 4 årlige revision fokus på forskning, formidling og optimering af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orø, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- arbejdsgange • At uddanne og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øen, er uddannet udvikle afdelingens yngre læger • Bidrage til at kunne løse skabe et godt arbejdsmiljø • Sygehuset råder over et stort uddannelseslaboratorium i simulationstræning, som den kommende overlæge også forventes at komme med input til inden for problemstillinger hørende til specialet. Som overlæge er du forpligtet til at ajourføre og videreudvikle sine personlige og kliniske kompetencer samt deltage aktivt i relevante udviklingstiltag. Det er et ønske, at du påbegynder enten en master, diplomuddannelse, EDIC- eller SSAI-uddannelse, hvis det ikke allerede er erhvervet. Afdelingen har flere læger i afdelingen, der er i gang med disse forløb og har en god kultur for at benytte disse kompetencer i det daglige arbejde. Du tilbydes en stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdsuge. Det er op til dig, hvorvidt du vil pakke alle dine arbejdstimer på 2,4 eller 5 dage, og hvorvidt du ønsker at være vagtbærende eller ej. Anæstesiologisk Afdeling søger en overlæge, der er motiveret for at forme og udvikle fremtidens sygehus i Nykøbing Falster. Uanset om du bor i København, Aalborg, Hamborg eller Ystad mv., så kan du med stor fleksibilitet tilrettelægge din arbejdsuge. Vi har plads til dem, der gerne vil arbejde alle ugens dage, dem der hellere vil arbejde mange timer i færre dage og også plads til dem, der gerne vil gå i vagt. Og alt ind i mellem. • Autorisation som speciallæge i anæstesiologi • Mindst 5 års erfaring som speciallæge • Bred erfaring inden det anæstesiologiske område ved såvel akutte som elektive indgreb • Gerne interesse for at udøve ledelse • Interesseret i at arbejde bredt blandt sygehusets forskellige opgaver i forbindelse med uheld afdelinger • Behersker det danske sprog – eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer.er motiveret for at lære det

Indledning. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygningBestyrelsen for Investeringsforeningen SEBinvest (herefter benævnt ”Foreningen”) har på et bestyrelsesmøde den 4. marts 2020 truffet beslutning om at fremsætte følgende forslag om med henholdsvis Afdeling EUROPA HØJT UDBYTTE AKL og Afdeling US HIGH YIELD BONDS (Columbia) AKL som de fortsættende afdelinger (herefter hver især benævnt henholdsvis ”Europa Højt Udbytte” og ”US High Yield Bonds (Columbia)” og samlet set benævnt de ”Fortsættende Afdelinger”) og Afdeling EUROPA INDEKS AKL og Afdeling GLOBAL TACTICAL CREDIT (MUZINICH) AKL som de ophørende afdelinger (herefter hver især benævnt henholdsvis ”Europa Indeks” og ”Global Tactical Credit (Muzinich” og samlet set benævnt de ”Ophørende Afdelinger”). Forslag 1 og 2 (samlet set benævnt ”Fusionerne”) vil blive fremsat på Foreningens ordinære generalforsamling den 22. april 2020 (herefter ”Generalforsamlingsdatoen”) som to af hinanden uafhængige forslag, samt overordnede anvendelse således at beslutning om Fusion af Europa Indeks med Europa Højt Udbytte alene kan træffes af investorerne i forbindelse Europa Indeks, mens beslutning om Fusion af Global Tactical Credit (Muzinich) med tilløb til- eller uheld/ulykker US High Yield Bonds (Columbia) alene kan træffes af investorerne i Global Tactical Credit (Muzinich). For de Fortsættende Afdelingers vedkommende skal Fusionerne vedtages af Foreningens bestyrelse. Bestyrelsen har på Orøbestyrelsesmødet d.d. Planen er udarbejdet samtidig med udarbejdelsen af nærværende fusionsplan og fusionsredegørelse vedtaget Fusionerne under forudsætning af, at de hver især vedtages af investorerne i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision de Ophørende Afdelingers andelsklasser på Generalforsamlingsdatoen i henhold til vedtægternes bestemmelser herom. Bestyrelsens begrundelse for forslagene fremgår af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orøafsnittet ” Baggrund for Fusionerne”, af Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af som udgør en del af øens beboerefusionsredegørelsen nedenfor. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden Begge de Fortsættende Afdelinger beholder deres respektive navne efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øenFusionernes gennemførelse, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer vil ikke ske ændringer i varslingernede Fortsættende Afdelingers investeringspolitik som følge af fusionsforslaget. KontaktenForskellene i investeringspolitikken og omkostningsniveauet mellem de Ophørende Afdelinger og de Fortsættende Afdelinger er ligeledes beskrevet særskilt i bestyrelsens fusionsredegørelse nedenfor. Fusionerne gennemføres efter ovennævnte regler, herunder tilbagemelding således at Europa Indeks og Global Tactical Credit (Muzinich) opløses uden likvidation ved overdragelse af deres respektive aktiver og forpligtelser som helhed til vagtcentralen opretholdes henholdsvis Europa Højt Udbytte og US High Yield Bonds (Columbia) mod vederlag til afvarslet igeninvestorerne i de Ophørende Afdelingers andelsklasser i form af andele udstedt i en relevant andelsklasse i de Fortsættende Afdelinger, jf. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten i øvrigt afsnittet ”Vederlag til investorerne og ombytning”. Eventuelle overskydende kontantbeløb vil blive udbetalt til investorerne. De nærmere forhold omkring vederlag og ombytning er ligeledes beskrevet i afsnittet ”Vederlag til investorerne og ombytning”. Såvel Fusionen mellem Europa Indeks og Europa Højt Udbytte som Fusionen mellem Global Tactical Credit (Muzinich) og US High Yield Bonds (Columbia) foreslås gennemført som skattefrie fusioner med skattemæssig virkning pr.1. januar 2020 og regnskabsmæssig virkning pr. ombytningsdagen. Selve ombytningen af beviser vil finde sted efter opnåelse af Finanstilsynets godkendelse af Fusionerne. De skattemæssige konsekvenser af Fusionerne er nærmere beskrevet i afsnittet ”Fusionernes gennemførelse og beskatningsforhold”. Efter Fusionerne vil Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S, CVR-nr. 20 86 22 38, fortsat være de Fortsættende Afdelingers investeringsforvaltningsselskab, ligesom Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, filial af Skandinaviska Enskilda Banken AB (publ), CVR-nr. 19 95 60 75, fortsat vil fungere som de Fortsættende Afdelingers depotselskab. I anledning af ovennævnte har bestyrelsen oprettet og udarbejdet denne fusionsplan i henhold til lov om investeringsforeninger m.v. § 119, stk. 1, samt bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 681 af 17. juni 2014 om fusion og spaltning af danske UCITS (herefter ”Fusionsbekendtgørelsen”). Bestyrelsen har derudover som supplement til fusionsplanen i henhold til Fusionsbekendtgørelsens § 4 udarbejdet en fusionsredegørelse, der følger i umiddelbar forlængelse af fusionsplanen, indeholdende en redegørelse for baggrunden for Fusionerne. Endelig har Revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som uvildige og sagkyndige vurderingsmænd i henhold til bestemmelserne i § 5 i Fusionsbekendtgørelsen afgivet de som Bilag vedhæftede erklæringer om kreditorernes stilling, hvorved det bekræftes, at kreditorerne i de Ophørende Afdelinger må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter Fusionerne. Nærværende fusionsplan vil sammen med i) bestyrelsens fusionsredegørelse, ii) de uvildige og sagkyndige vurderingsmænds kreditorerklæringer til de Ophørende Afdelingers kreditorer, iii) udkast til nye vedtægter for Foreningen samt iv) bestyrelsesgodkendt årsrapport for 2019 for Foreningen (tilsammen ”Fusionsdokumenterne”) i medfør af bestemmelserne i Fusionsbekendtgørelsens § 6 fra og med den 9. marts 2020 blive fremlagt på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres de Ophørende Afdelingers kontor og hjemmeside til øens Brandfoged via listeeftersyn for investorerne. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politietFusionsdokumenterne, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø som tillige fremgår af bilagslisten til sidst i nærværende fusionsplan og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer.fusionsredegørelse, kan endvidere rekvireres vederlagsfrit ved henvendelse til Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S, Xxxxxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx X.