Common use of Indledning Clause in Contracts

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank er en offentlig investeringsbank oprettet i 1975, der ejes af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketinget

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Denne aftale er en offentlig investeringsbank oprettet i 1975revision af samarbejdsaftalen Vilkår for Frederiksberg Kommu- nens økonomiske bidrag til Frederiksberg Experience af 2. oktober 2012. Omfanget af arrangementer, der ejes forventes afholdt er uændret i forhold til den hidtidige afta- le, men der er ændringer i forhold til bemandingen af Danmarkopgaveløsningen samt i for- hold til hyppigheden af evalueringsmøderne samt muligheden for at opsige aftalen. Med indgåelse af denne aftale bortfalder samarbejdsaftalen af 2. oktober 2012 og dermed også Aftale om udlån af medarbejder til løsning af opgaver vedrørende en række arrangementer på Frederiksberg af 23. oktober 2012, Norgehvor en kommunalt ansat deltidsmedarbejder hidtil er blevet udlånt til Frederiksberg Handels- og Er- hvervsforening (tidligere Frederiksberg Experience) for at forestå det praktiske ar- bejde i forbindelse med foreningens løsning af opgaverne i aftalen. Formålet med aftalen er at styrke og udvikle samarbejdet og dialogen med det lo- kale erhvervsliv gennem Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme involveringen af de private virksomheder i en række større arrangementer på Frederiksberg, Sverigebl.a. ved at lade Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening stå for arrangementerne mod et samlet økonomisk bidrag fra kommunen. Forventningen er, Finlandat Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening med sin tætte kontakt til virksomhederne kan udvikle nye måder at inddrage erhvervslivet i ar- rangementerne. Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening har siden år 1900 været byen Frede- riksbergs handels- og erhvervsforening, Islandog har p.t. ca. 175 medlemmer. Forenin- gen deltager i adskillige samarbejder med Frederiksberg Kommune – den er bl.a. repræsenteret i Frederiksberg Erhvervsråd og i Logo Frederiksberg. Foreningens arbejde bygger på en frivillig indsats fra især bestyrelsens side, Estland, Letland men også fra ud- valgte ildsjæle blandt medlemmerne. På baggrund af nedennævnte vilkår yder kommunen med denne aftale et samlet bidrag til Frederiksberg Handels- og Litauen i fællesskabErhvervsforening på 697.000 kr. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån årligt fra og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet med 2014. I 2013 ydes 553.000 kr. Beløbet tager udgangspunkt i de nordiske faktiske udgif- ter Frederiksberg Kommune hidtil har haft til f.eks. afspærringer og baltiske landedrift til de på- gældende aktiviteter, som Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening så har over- taget med den tidligere aftale, og lønudgiften til den hidtidige udlånte medarbejder. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev Som en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005kommunens samlede økonomiske bidrag jf. Udvidelsen denne aftale, indgår fi- nansieringen af ejerkredsen medførte i 2004 en deltidsstilling, med henblik på at varetage de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””opgaver, der blev vedtaget er nævnt i Folketingetdenne aftale. Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening har det fulde ansvar for ansættelsen af medarbejderen. Handels- og Erhvervsforeningen kan og- så vælge at indgå en aftale med en ekstern leverandør i stedet for at ansætte en deltidsmedarbejder. Ved både en ansættelse eller en aftale med en ekstern leve- randør skal der dog være en kort opsigelsesvarsel, således at både Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening og Frederiksberg Kommune har mulig for at opsige samarbejdsaftalen uden unødige udgifter, jf. nedenfor i denne aftale. Aftalen træder i kraft fra tidspunktet for underskrivelse. Bidraget fra Frederiksberg Kommune ydes ud fra følgende vilkår og forudsætnin- ger: • At Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening har ansvaret for at afholde et julemarked på Frederiksberg i minimum samme omfang som det hidtidige på Rådhuspladsen: − Tilrettelæggelse, information og koordinering omkring udlejning af de 25 stadepladser − Booke underholdning til scenen og aktører til juleværkstedet − Udarbejde markedsføringsmateriale, hjemmeside, plakater mv. − Bestille op- og nedtagning af telt, leje af messestande, scene m.v. − Sørge for dekoration både ude og inde − Bestille sceneteknik, lys, lyd og strøm hos rådhusservice − Bestille samarit vagt (i åbningstid) samt nattevagt I beregningen af julemarkedsopgaven er der taget udgangspunkt i kommu- nens hidtidige udgifter til at afholde julemarkedet på Rådhuspladsen. Det står således Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening frit, såfremt foreningen ønsker at afholde en anden form for julearrangement i byens rum, blot ambitionsniveauet svarer til det hidtidige julemarked på Rådhus- pladsen. Handels- og Erhvervsforening forventes tillige som i andre år at medvirke i samme omfang som hidtil ved juletræstændingen på Rådhus- pladsen. • At Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening har ansvaret for juleudsmyk- ningen på de vigtigste handelsveje og alléer på Frederiksberg i minimum samme omfang som hidtil. Dog forudsætter det en tilstrækkelig egenbeta- ling fra forretningerne og virksomhederne på de enkelte veje. Frederiksberg Kommune betaler fortsat særskilt for strømforbruget. Guirlanderne ejes af Frederiksberg Kommune, men udlånes permanent til Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening, som også varetager drift og vedligehold af lyskæderne og lyskilder. Lyskæder og lyskilder overdrages til Handelsforeningen, når de er afskrevet efter ca. 8 år. Beskrivelse af opgaven: − Opbevaring af juleguirlander − Opsætning og nedtagning af guirlanderne − Løbende vedligeholdelse af guirlanderne • At Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening modtager 5.000 kr. årligt fra det lokale bybranding netværk Logo Frederiksberg til den løbende drift af hjemmesiden/portalen for projektet Gourmet Frederiksberg. Opbygning af hjemmeside/portal er allerede blevet finansieret i 2012 i den oprindelige af- tale. Beløbet er inkluderet i det samlede bidrag, dog er der her ikke tale om en kommunal opgave, men er en del af Logo Frederiksbergs indsatser. • At Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening har ansvar for et antal mobi- le pavilloner, som skal bruges som mobile stadepladser mindst tre gange om året ved særlige lejligheder for byens handelsliv i de forskellige gadezoner – f.eks. foran den nyrenoverede kirkegårdsmur på Frederiksberg Allé og andre centrale pladser i byen. Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening udlejer de mobile stadepladser på markedsvilkår. Frederiksberg Kommune har med den oprindelige aftale allerede finansieret anskaffelsen af pavillonerne i 2012. • At Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening har ansvaret for aktiviteter under Frederiksberg Dagene, der vedrører erhvervslivet på Frederiksberg, herunder inddragelsen og rekrutteringen af de private virksomheder i arran- gementer, facilitering af fælles erhvervsarrangementer (bl.a. ved hjælp af gadezonerne) mv. Markedsføringen overfor virksomhederne skal anvende de fælles visuelle udtryk for Frederiksberg Dagene – f.eks. Frederiksberg Dage plakaten, evt. i en tilpasset form. Beregningsforudsætninger for opgaven: − Tilrettelæggelse, information og mødevirksomhed med de forretningsdri- vende − Bestille vejafspærring, skiltning i forbindelse med afspærringen, byggetil- ladelser til scener mv. − Bestille scener, tekniker, lys og lyd − Etablering af strøm − Søge tilladelser iht. lovgivningen − Markedsføring af begivenheder Frederiksberg Kommune vil fortsat stå for en lang række kulturelle arrange- menter og generel markedsføring af Frederiksberg Dagene. Deltagelse i ovennævnte arrangementer skal tilbydes alle relevante virksomheder uafhængig af evt. medlemskab af Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening. Brugen af Logo Frederiksberg indgår som en naturlig del af markedsføringen af ar- rangementerne. Det understreges, at Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening har metodefrihed ved løsninger af ovennævnte opgaver samt frihed til at fortage indsamlinger, op- kræve et relevant deltagergebyr samt søge fonde, sponsering mv. til (med)finansiering af aktiviteterne.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Radio24Syv og Forfatternes Forvaltningsselskab (FFS) har indgået en aftale som omfatter offentlig fremførelse af litterære værker som indgår i Radio24Syvs programmer. Forfatternes Forvaltningsselskab (FFS) blev stiftet i 2014. Vi arbejder for tekstautorer, og har i den forbindelse indgået aftaler om offentlig fremførelse af litterære værker med en række aktører, herunder Radio24Syv. Når vi har fået dækket vores administrationsomkostninger (pt. 20%), sender vi resten af pengene videre til de tekstautorer hvis værker er en offentlig investeringsbank oprettet blevet anvendt. Bag FFS står organisationer som repræsenterer tekstautorer i 1975, der ejes af Danmark, Norgedvs. Dansk Forfatterforening, SverigeOversætterforbundet, FinlandDanske Skønlitterære Forfattere, IslandDanske Dramatikere, EstlandJournalistforbundet, Letland AC v. UBVA, DJBFA og Litauen DPA. Aftalen med Radio24Syv omfatter både selve udsendelsen i fællesskabradioen (uanset hvilken teknik der bruges hertil), samt at udsendelsen kan tilgås on demand via Radio24Syvs hjemmeside. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter Aftalen er godkendt af Kulturministeriet og har aftalelicensvirkning. Det betyder at Radio24Syv, med få begrænsninger, frit kan vælge hvilke litterære værker de ønsker at anvende i form deres programmer, mod at svare vederlag til tekstautorer via FFS. Vi udbetaler vederlag både til tekstautorer som er organiseret i en af lån organisationerne, samt til dem som har valgt at stå udenfor en organisation. Vederlaget deles lige mellem medlemmer og garantierikke-medlemmer. Størrelsen af det vederlag den enkelte rettighedshaver vil modtage, vil variere fra år til år, og vil afhænge af hvor meget litteratur der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske landebruges, samt hvor mange rettighedshavere der skal dele puljen: FFS modtager et stort set fast beløb som nogle år skal deles af mange, andre år af få. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold Nedenfor beskrives hvordan vederlaget fordeles blandt rettighedshavere til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren litterære værker som er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbankdenne aftale, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingetsamt på hvilket grundlag.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Fra 1. januar 2017 blev det gældende, at et selskab lovligt kan yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere og ledelsesmedlemmer, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Dette skete som følge af, at Folketinget d. 1. december 2016 vedtog lovforslag nr. 23 om ændringen af SL § 210 med begrundelse om at skabe et enkelt regelsæt, som gør det mere konkurrencedygtigt og fleksibelt at drive selskab i Danmark. Dermed opnår de danske selskabsejere et selskabsretligt grundlag for at kunne yde kapitalejerlån, som sammenlignet med andre EU-lande har været til stede i mange år.1 Kapitalejerlån dækker over udlån af likvider, sikkerhedsstillelse eller anden rådighed over midler stillet fra et kapitalselskab til en offentlig investeringsbank oprettet aktionær/anpartshaver eller et ledelsesmedlem. Kapitalejerlån vil som udgangspunkt forekomme, når selskabet afholder private udgifter for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet eller ved bogføringsposteringer på mellemregningskontoen mellem selskabet og kapitalejeren, hvormed der opstår et tilgodehavende. Blot en negativ mellemregningskonto kan derfor resultere i, at der opstår et kapitalejerlån, hvilket gør det nødvendigt for henholdsvis låntagere, långivere og rådgivere at kunne navigere i 1975de selskabsretlige og skatteretlige regler herfor. I en analyse fra 2015 foretaget af FSR fandt man 6.529 ulovlige kapitalejerlån i 2014- regnskaberne baseret på supplerende oplysninger fra revisorer. Baseret på en stikprøve fandt man endvidere, at der gennemsnitligt er tale om lån for 217.534 kr., hvilket svarer til samlet ulovlige lån for 1,4 mia. kr. Udviklingen i kapitalejerlån viser dog et betydeligt fald siden 2011, hvilket, ifølge FSR, kan forklares med stigningen i selskaber, der ejes fravælger revision og for disse selskaber anslår FSR, at der foreligger en stigning i antallet af Danmarkkapitalejerlån.2 På trods af faldet i kapitalejerlån, Norgeestimerer FSR således, Sverigeat kapitalejerlån til stadighed eksisterer. Det er med lovændringen imidlertid nødvendigt at understrege, Finlandat der udelukkende er tale om et selskabsretligt grundlag, Islandidet de skatteretlige regler fastholdes. Ses der dermed på samspillet mellem de to regelsæt, Estlandbliver reglerne som udgangspunkt ikke forenklet, Letland og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter men nærmere vanskeligere at gennemskue for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingetalmene kapitalejer.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Sønderjyllands Amtsråd har på mødet den 19. juni 2006 endeligt vedtaget Tillæg nr. 21 til Regionplan 2005 - 2016 med VVM-redegørelse for en udvi- delse af husdyrproduktionen på Xxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxx, xxxx.xx. 4 Bjerndrup, Kliplev. VVM-redegørelsen (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) har til formål at beskrive de miljømæssige konsekvenser ved udvidelse af husdyrproduktio- nen, samt redegøre for, hvorledes negative kon- sekvenser kan undgås eller afhjælpes. Redegørelsen danner baggrund for, at Amtsrådet ud fra et helhedssyn kan tage stilling til, om der skal gives tilladelse til udvidelsen og på hvilke be- tingelser, og for at offentligheden kan forholde sig til produktionsudvidelsen og dens konsekvenser. VVM-redegørelsen er en offentlig investeringsbank oprettet udarbejdet af ansøgers konsulent, et resumé af redegørelsen indgår i 1975, der ejes af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskabre- gionplantillægget. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter øvrige del af regionplantil- lægget er udarbejdet af Sønderjyllands Amt. I marts 2004 modtog Sønderjyllands Amt ansøg- ning om udarbejdelse af regionplantillæg med VVM for udvidelse af husdyrproduktionen på Xxx- xxxxxxx 0 x Xxxxxxxx xxxxxxx. Produktionen ønskes udvidet fra 247,2 (DE) til 425 (DE). Produktionsudvidelsen medfører, at der skal laves en udvidelse på ca. 1000 m2 i form forlæn- gelse af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske landeden eksisterende kostald mod øst. Den Nordiske Investeringsbank styres nuværende lade på 1130 m2 indrettes til kostald. Produktionsudvidelsen kræver udarbejdelse af regionplantillæg med VVM, da projektet er omfat- tet af bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (sam- lebekendtgørelsen), §3, stk. 1. Af bekendtgørelsen fremgår det, at etablering af husdyrproduktion med en kapacitet på 250 DE eller derover er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, punkt 17 og er derfor VVM-pligtig. Sønderjyllands Amtsråd vedtog den 6. marts 2006 at udsende et forslag til regionplantillæg nr. 21 i henhold offentlig høring i perioden 8. marts til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank3. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert maj 2006. Resume af de otte lande indkomne forslag og amtets svar herpå kan ses på sidste side i ejerkredsenregionplantillægget. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske InvesteringsbankEr der yderligere spørgsmål til tillægget, kan der rettes henvendelse til Sønderjyllands Amt, Planaf- delingen, Xxxxx Xxxxxxx, tlf. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i nr. 00000000 Ændringer til Regionplan 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketinget-2016

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Nærværende udbud vedrører anskaffelse af Diabetesprodukter til Aalborg, Brønderslev og Læsø Kommuner (herefter benævnt Ordregiver). Formålet er en offentlig investeringsbank oprettet i 1975, der ejes at danne et visitationsgrundlag for kommunernes bevilling af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres tilskud til diabetesprodukter i henhold til Servicelovens § 112 stk. 3 sidste punkt, samt at sikre borgerne muligheden for at indkøbe diabetesprodukter til en ejeraftale (overenskomst) pris, der ligger inden for den tildelte bevilling. Jf. § 41 kan der også være tale om dækning af merudgifter specielt til børn. Kommunerne skal også jf. §9 i hjælpemiddelbekendtgørelsen, ”Særlige bestemmelser om støtte til visse hjælpemidler” yde støtte til injektions- og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbanktestmaterialer. De tre estiske lande blev tilsluttede kommuner har en del klar forventning om at indgå en rammeaftale med et sortiment, som dækker Ordregivers behov (både kendte og nye innovative og fremtidssikrede produkter) til gavn for den enkelte borger, som har krav på det bedst egnede og billigste produkt. Bevilling ydes til anskaffelse af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbankdet bedst egnede og billigste hjælpemiddel, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””det alene Ordregiver i samråd med borgeren, der blev vedtaget afgør produktvalg ud fra borgerens samlede hjælpebehov som følge af funktionsnedsættelsen. Ønsker borgeren et andet og dyrere produkt end det bevilligede, skal borgeren selv betale differencen som egenbetaling. Det er Tilbudsgivers ansvar hurtigst muligt at give besked til Ordregiver, hvis der opleves unormalt højt forbrug eller at der foretages en usædvanlig bestilling fra en borger. Samtidig præciseres, at der ikke må udleveres større mængde til den enkelte borger end der er udstedt bevilling til. Såfremt der er behov for en øget bevilling til den enkelte boger, skal der rettes henvendelse herom til den enkelte kommune. Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud i Folketingethenhold til LOV nr. 1564 af 15/12/2015 (udbudsloven). Der er tale om udbud af en rammeaftale med én leverandør, jf. udbudslovens § 97.

Indledning. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 31. juli 2013 en anmel- delse af en fusion mellem PFA Pension Forsikringsaktieselskab og Møl- holm Forsikring A/S, jf. konkurrencelovens § 12 b. Anmeldelsen blev erklæret fuldstændig samme dato. PFA Pension Forsikringsaktieselskab betegnes herefter ”PFA Pension” og Mølholm Forsikring A/S betegnes herefter ”Mølholm” (herefter sam- let ”parterne”). Parterne indgik en aktieoverdragelsesaftale den 24. juni 2013. Den Nordiske Investeringsbank er en offentlig investeringsbank oprettet plan- lagte fusion indebærer, at PFA Pension overtager 100 pct. af aktierne i 1975Mølholm Holding A/S, der ejes ejer 100 pct. af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen aktierne i fællesskabMølholm. Efter fu- sionens gennemførelse vil Mølholm Holding A/S være underlagt enekon- trol af PFA Pension. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form anmeldte fusion medfører et kontrolskifte og udgør dermed en fusi- on, jf. konkurrencelovens § 12a, stk. 1, nr. 2. Det er Konkurrence- Forbrugerstyrelsens vurdering, at den samlede virk- ning af lån fusionen mellem PFA Pension og garantierMølholm ikke vil indebære, der forbedrer konkurrenceevnen at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt. Konkurrence- og miljøet i de nordiske og baltiske landeForbrugerstyrelsen har derfor godkendt PFA Pensions erhvervelse af Mølholm, jf. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbankkonkurrencelovens § 12 c, stk. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører2, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen1. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbankpunktum, jf. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005stk. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketinget1.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Nordjyske Jernbaner blev stiftet i 2001, som en sammenlægning af selskaberne Skagensbanen A/S og Hjørring Privatbaner A/S. Selskabet er i dag en offentlig investeringsbank oprettet i 1975koncern bestående af følgende selskaber: • NJ Holding Nordjylland A/S ”NJ Holding” (CVR-Nr. 261 393 25) | selskabet primære formål er at eje og udleje jernbaneinfrastruktur. Det gælder specifikt jernbaneinfrastrukturen på strækningen mellem Hirtshals og Hjørring (”Hirtshalsbanen”) og mellem Skagen og Frederikshavn (”Skagensbanen”). • Nordjyske Jernbaner A/S ”Nordjyske Jernbaner” (CVR-Nr. 298 18 983) | selskabets primære formål er som drifts- og operatørselskab. Selskabet udfører således opgaven med drift af Hirtshalsbanen, der ejes af DanmarkSkagensbanen og regionaltogsstrækningen mellem Frederikshavn og Skørping (”Regionaltogsstrækningen”), Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til kontrakt med Nordjyllands Trafikselskab (”NT”). Selskabet forestår desuden driften af infrastrukturen på Hirtshalsbanen og Skagensbanen på vegne af NJ Holding. • Nordjyske Jernbaner Invest III A/S ”Invest III” (CVR-Nr. 369 46 253) | selskabets primære aktivitet består i leasing af togmateriel til Nordjyske Jernbaner. • Nordjyske Jernbaner Invest IV A/S ”Invest IV” (CVR-Nr. 407 95 928) | selskabets primære aktivitet består i leasing af togmateriel til Nordjyske Jernbaner. I nærværende ejerstrategi vil gruppen af selskaber gå under fællesbetegnelsen ”NJ”. Ved etableringen af NJ tilbage i 2001 overtog amtskommunen statens ejerandele i privatbanerne (Hirtshalsbanen og Skagensbanen). I forbindelse med vedtagelsen af Lov om Trafikselskaber i 2007, blev de amtskommunale funktioner i forhold til privatbanerne overdraget til de nyetablerede trafikselskaber, herunder NT. I samme forbindelse overtog de nyetablerede regioner retten til privatbanernes pensions-, drifts- og investeringstilskud, som nu udbetales direkte fra staten til regionerne. Med en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernørerejerandel på 89 %, én fra hvert af de otte lande er NT i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbankdag således hovedaktionær i NJ. De øvrige aktionærer er Hjørring Kommune (1 %), Frederikshavn Kommune (9 %), Aalborg Kommune (<1 %) samt en række mindre private aktionærer. Ejerandelen fra de tre estiske lande blev kommuner og de private aktionærer er historisk betinget i sammenlægningen af Hjørring Privatbaner A/S og Skagensbanen A/S. Region Nordjylland yder i dag, som den eneste af NT’s ejere, tilskud til NJ’s drifts- og anlægsaktiviteter. Tilskuddet forventes i 2020 at udgøre 119,5 mio. kr. (114,2 mio. kr. i 2019). Med overtagelsen af Regionaltogsstrækningen i efteråret 2017, er Region Nordjylland i dag trafikbestiller af såvel den lokale som den regionale togtrafik i Nordjylland, mens NT er trafikkøber af togtrafikken, på vegne af Region Nordjylland. Med udgangspunkt i det væsentlige tilskud til togtrafikken i Nordjylland, som udført af NJ, har Region Nordjylland en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds naturlig interesse i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske InvesteringsbankNJ’s drift, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge udvikling og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingetresultater.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank er Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2013/S 011-013892 af 11. januar 2013 ud- bød Region Midtjylland efter reglerne om konkurrencepræget dialog efter direktiv 2004/18/EF (udbudsdirektivet) en offentlig investeringsbank oprettet opgave om ”OPP-kontrakt vedr. etableringen af Nyt Psykiatrisk Center i 1975Skejby”. Efter en dialogfase modtog Region Midtjylland to rettidige tilbud fra hen- holdsvis TEAM KPC og TEAM OPP. Ved e-mail af 25. juni 2014 meddelte Region Midtjylland TEAM OPP, at regionen havde besluttet at tildele kon- trakten til TEAM KPC. Klagenævnet modtog den 1. juli 2014 en klage fra TEAM OPP over udbuddet. Klagenævnets formand har i medfør af lov om håndhævelse af udbudsreg- lerne m.v. (nu lov om Klagenævnet for Udbud) § 10, stk. 4, besluttet, at sa- gen skal behandles af to formænd og to sagkyndige. Klagenævnet ved de to formænd afsagde den 29. juli 2014 delkendelse om ikke at tillægge klagen opsættende virkning, idet betingelsen om uopsætte- lighed ikke var opfyldt. Klagenævnet fandt, at betingelsen om ”fumus boni juris” var opfyldt, idet der ejes var udsigt til, at TEAM OPP ville få medhold i påstand 1 om, at regionen ”har handlet i strid med principperne om ligebe- handling og gennemsigtighed, jf. udbudsdirektivets artikel 2, ved ikke at have evalueret de indkomne tilbud efter underkriteriet ”Pris – nutidsværdien af Danmarkde samlede betalinger over OPP-kontraktens løbetid” i overensstemmelse med det anførte i udbudsbetingelserne, Norgesom ændret ved besvarelsen af spørgsmål 5 i rettelsesblad nr. 6 af 20. marts 2014”. Klagenævnet fandt endvidere, Sverigeat der var udsigt til, Finlandat påstand 3 om annullation af tildelingsbe- slutningen ville blive taget til følge. Region Midtjylland meddelte ved brev af 25. september 2014 klagenævnet og TEAM OPP, Islandat regionen fortsat ag- tede at indgå kontrakt med TEAM KPC. Kontrakt blev herefter indgået, Estlandjf. regionens offentliggjorte meddelelse af 27. november 2014. Klagenævnet afsagde den 27. februar 2015 kendelse i en tvist om omfanget af TEAM OPP’s aktindsigt. Klagenævnet afsagde den 17. august 2015 delkendelse om, Letland at der ikke var grundlag for at afvise klagen som følge af ændringer i TEAM OPP’s identi- tet under udbudsprocessen og Litauen klagesagen. Det blev ved denne kendelse lagt til grund, at X. Xxxxxxxx A/S var udtrådt af klagerkonsortiet, og at klager- konsortiet herefter bestod af DEAS A/S, PensionDanmark Pensionsforsik- ringsselskab, Sampension KP Livsforsikring a/s og Bricks A/S. Efter møde i fællesskabsagen den 12. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter januar 2016 afsagde klagenævnet den 9. februar 2016 kendelse om realiteten. Resultatet lød: ”Påstand 1 Region Midtjylland har handlet i form strid med principperne om ligebehand- ling og gennemsigtighed, jf. udbudsdirektivets artikel 2, ved i udbuds- betingelserne, som endeligt fastsat ved besvarelsen af lån spørgsmål 5 i ret- telsesblad nr. 6 af 20. marts 2014, at have fastsat og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen anvendt uklare og miljøet indbyrdes modstridende kriterier for evalueringen de indkomne tilbud efter underkriteriet ”Pris – nutidsværdien af de samlede betalinger over OPP-kontraktens løbetid”. Påstand 3 Region Midtjyllands beslutning af 25. juni 2014 om at tildele kontrak- ten til KPC Herning A/S i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale konsortium med Pensionskassernes Admini- stration (overenskomstPKA) og et sæt vedtægter for Den Nordiske InvesteringsbankLærernes Pension Ejendomsselskab (Lærernes Pensi- on) annulleres. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består Påstand 2 og 4 tages ikke til følge. Region Midtjylland skal inden 14 dage betale 200.000 kr. i sagsomkost- ninger til TEAM OPP (bestående af otte guvernørerDEAS A/S, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande PensionDanmark Pen- sionsforsikringsaktieselskab, Sampension A/S (identisk med Sampensi- on KP Livsforsikring a/s og Sampension KP) og Bricks A/S) v/Bricks A/S.” Påstand 5, hvorefter Region Midtjylland skulle tilpligtes at anerkende at skulle betale TEAM OPP erstatning, således at TEAM OPP blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingetstillet som om:

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank er en offentlig investeringsbank oprettet i 1975Kolding Kommune skal hermed vende tilbage med svar på Statsforvaltningens skri- velser af 4. juli og 22. november 2016, der ejes også henviser tilbage til Statsforvaltnin- gens oprindelige udtalelse af Danmark10. april 2012. I det følgende vil Kolding Kommune dels redegøre for, Norgehvad kommunen har gjort for at imødekomme Statsforvaltningens henstillinger i ovennævnte udtalelser, Sverigedels vil kommunen fremkomme med en redegørelse for de øvrige forhold, Finlandsom Statsfor- valtningen nærmere har spurgt ind til. Statsforvaltningen udtalte i skrivelse af 4. juli 2016, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form at der efter Statsforvaltningens opfattelse ved KIF Håndbolds vederlagsfri videreoverdragelse af lån og garantierkommunale værdi- er til KIF Elite indirekte var ydet ulovlig støtte til en eliteidrætsklub, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet drives på kommercielle vilkår. Statsforvaltningen anmodede Kolding Kommune om ”at søge forholdet lovliggjort ved snarest at påbegynde de fornødne forhandlinger med henblik på at søge ak- tieporteføljen tilbageført.” Kolding Kommune har derfor undersøgt mulighederne for, at aktieporteføljen blev tilbageført til KIF Håndbold. Nedenfor i de nordiske og baltiske landeafsnit 3.2 gennemgås kortfattet kommunens nærmere undersøgelser herom, der mundede ud i, at KIF Håndbold ikke har mulig- hed for at generhverve det formelle ejerskab til aktieporteføljen. Den Nordiske Investeringsbank styres Med afsæt i henhold ovenstående har Statsforvaltningen herefter i skrivelsen af 22. november 2016 noteret sig dette forhold, samt anmodet Kolding Kommune om at bekræfte, at det ikke har været kommunens hensigt at yde ulovlig støtte til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””eliteidrætsklub, der blev vedtaget drives på kommercielle vilkår. Kolding Kommune skal derfor indledningsvis bekræfte, at det ikke har været kom- munens hensigt at yde ulovlig støtte til en eliteidrætsklub, der drives på kommerciel- le vilkår. Herunder har Statsforvaltningen anmodet Kolding Kommune om en udtalelse om, hvilke overvejelser kommunen har gjort sig i Folketingetforbindelse med aktieoverdragelsen til KIF Håndbold, samt spurgt ind til, i hvilket omfang KIF Håndbold Invest A/S i dag er bundet af kommunens overdragelsesforudsætninger. Nedenfor i afsnit 3 redegør Kolding Kommune derfor for sine overvejelser i forbin- delse med aktieoverdragelsen samt det efterfølgende forløb mv.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank er Frederiksberg Kommune ønsker at styrke og udvikle samarbejdet og dialogen med det lokale erhvervsliv gennem Frederiksberg Experience. Kommunen ønsker at fremme in- volveringen af de private virksomheder i en offentlig investeringsbank oprettet række større arrangementer på Frederiks- berg, bl.a. ved at lade Frederiksberg Experience stå for arrangementerne mod et samlet tilskud fra kommunen. Forventningen er, at Frederiksberg Experience med sin tætte kontakt til virksomhederne kan udvikle nye måder at inddrage erhvervslivet i 1975arrangementerne. På baggrund af nedennævnte vilkår yder kommunen et samlet bidrag til Frederiksberg Experience på 409.000 kr. årligt fra og med 2013. I 2012 ydes 348.000 kr. Beløbet ta- ger udgangspunkt i de faktiske udgifter Frederiksberg Kommune hidtil har haft til f.eks. afspærringer og drift til de pågældende aktiviteter, som Frederiksberg Experience så overtager med denne aftale. Dertil kommer, at Frederiksberg Kommune udlåner en kommunalt ansat medarbejder, svarende til ca. 0,65 af en fuldtidsmedarbejder, til Frederiksberg Experience med hen- blik på at varetage de opgaver, der overgår fra Frederiksberg Kommune til Frederiks- berg Experience. Der indgås en særlig udlånsaftale herom. I det den udlånte medarbejder fysisk flyttes til Frederiksberg Experience, indgår det almindelige overhead til kontorhold, kurser mv. pr. administrativ medarbejder i Frede- riksberg Kommune (22.000 kr. årligt) i ovennævnte beløb. I 2012 indgår det halve af overheaden i det samlede tilskud. Frederiksberg Experience har siden år 1900 været byen Frederiksbergs handels- og erhvervsforening, og har p.t. ca. 175 medlemmer. Foreningen deltager i adskillige sam- arbejder med Frederiksberg Kommune – den er bl.a. repræsenteret i Frederiksberg Er- hvervsråd og i Logo Frederiksberg. Foreningens arbejde bygger på en frivillig indsats fra især bestyrelsens side, men også fra udvalgte ildsjæle blandt medlemmerne. Aftalen træder i kraft fra tidspunktet for underskrivelse. Bidraget fra kommunen ydes ud fra følgende vilkår og forudsætninger: • At Frederiksberg Experience fra og med 2012 overtager ansvaret for at afholde et julemarked på Frederiksberg i minimum samme omfang som det hidtidige på Rådhuspladsen: − Tilrettelæggelse, information og koordinering omkring udlejning af de 25 sta- depladser − Booke underholdning til scenen og aktører til juleværkstedet − Udarbejde markedsføringsmateriale, hjemmeside, plakater mv. − Bestille op- og nedtagning af telt, leje af messestande, scene m.v. − Sørge for dekoration både ude og inde − Bestille sceneteknik, lys, lyd og strøm hos rådhusservice − Bestille samarit vagt (i åbningstid) samt nattevagt I beregningen af julemarkedsopgaven er der taget udgangspunkt i kommunens udgifter til at afholde julemarkedet på Rådhuspladsen. Det står således Frederiksberg Experience frit, såfremt foreningen ønsker at af- holde en anden form for julearrangement i byens rum, blot ambitionsniveauet svarer til det hidtidige julemarked på Rådhuspladsen og Experience som i andre år medvirker i samme omfang som hidtil ved juletræstændingen på Rådhusplad- sen. • At Frederiksberg Experience fra og med 2012 har ansvaret for juleudsmykningen på de vigtigste handelsveje og alléer på Frederiksberg i minimum samme om- fang som hidtil. Dog forudsætter det en tilstrækkelig egenbetaling fra forretnin- gerne og virksomhederne på de enkelte veje. Frederiksberg Kommune betaler fortsat særskilt for strømforbruget. Guirlanderne ejes af DanmarkFrederiksberg Kommune, Norgemen udlånes permanent til Frede- riksberg Experience, Sverigesom også varetager drift og vedligehold af lyskæderne og lyskilder. Lyskæder og lyskilder overdrages til FEX, Finlandnår de er afskrevet efter ca. 8 år. Beskrivelse af opgaven: − Opbevaring af juleguirlander − Opsætning og nedtagning af guirlanderne − Løbende vedligeholdelse af guirlanderne • At Frederiksberg Experience modtager fra det lokale bybranding netværk Logo Frederiksberg 15.000 kr. i 2012 til opbygning af hjemmeside/portal for projektet Gourmet Frederiksberg samt 5.000 kr. årligt fra og med 2013 til den løbende drift af hjemmesiden/portalen. Dette projekt er ikke en kommunal opgave, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren men er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds Logo Frederiksbergs indsatser. • At Frederiksberg Experience anskaffer og får ansvar for et antal mobile pavillo- ner, som skal bruges som mobile stadepladser mindst tre gange om året ved særlige lejligheder for byens handelsliv i 2005de forskellige gadezoner – f.eks. Udvidelsen foran den nyrenoverede kirkegårdsmur på Frederiksberg Allé og andre centrale plad- ser i byen. Frederiksberg Experience udlejer de mobile stadepladser på mar- kedsvilkår. Frederiksberg Kommune finansierer i 2012 anskaffelsen af ejerkredsen medførte pavillo- nerne indenfor en engangsramme på 40.000 kr. Dette beløb indgår i 2004 bidraget for 2012. Baggrunden for dette engangstilskud på 40.000 kr. er at Frederiksberg Ex- perience overtager ansvaret for de seneste ændringer af ejerskabsaftalen i aftalen nævnte arrangementer og at Frederiksberg Experience ikke har de fornødne fysiske rammer til bl.a. jule- markedet mv. • At Frederiksberg Experience fra og med 2013 har ansvaret for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””aktiviteter under Frederiksberg Dagene, der blev vedtaget vedrører erhvervslivet på Frederiksberg, herunder inddragelsen og rekrutteringen af de private virksomheder i Folketingetarrangementer, faci- litering af fælles erhvervsarrangementer (bl.a. ved hjælp af gadezonerne) mv. Markedsføringen overfor virksomhederne skal anvende de fælles visuelle udtryk for Frederiksberg Dagene – f.eks. Frederiksberg Dage plakaten, evt. i en tilpas- set form. Beregningsforudsætninger for opgaven: − Tilrettelæggelse, information og mødevirksomhed med de forretningsdrivende − Bestille vejafspærring, skiltning i forbindelse med afspærringen, byggetilla- delser til scener mv. − Bestille scener, tekniker, lys og lyd − Etablering af strøm − Søge tilladelser iht. lovgivningen − Markedsføring af begivenheder Kommunen vil fortsat stå for en lang række kulturelle arrangementer og generel markedsføring af Frederiksberg Dagene. Deltagelse i ovennævnte arrangementer skal tilbydes alle relevante virksomheder uaf- hængig af evt. medlemskab af Frederiksberg Experience. Brugen af bylogoet indgår som en naturlig del af markedsføringen af arrangementerne. Det understreges, at Frederiksberg Experience har metodefrihed ved løsninger af oven- nævnte opgaver samt frihed til at fortage indsamlinger, opkræve et relevant deltager- gebyr samt søge fonde, sponsering mv. til (med)finansiering af aktiviteterne.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Denne resultatkontrakt er en offentlig investeringsbank oprettet aftale mellem de 11 nordjyske kommuner i 1975KKR Nordjylland og Erhvervshus Nordjylland om samarbejdsrelationer, mål og aktiviteter for Erhvervshus Nordjylland i 2022. Resultatkontrakten aftales inden for rammerne af Aftale om etablering af tværkommunale Erhvervshuse og Aftale om rammerne for Erhvervshuse 2021-2023, der ejes af Danmarkbl.a. beskriver Erhvervshusenes formål, Norgemålgrupper, Sverigeopgaver og nationale mål for Erhvervshusene. Ud over de syv forpligtende, Finlandnationale mål for Erhvervshusene er der i resultatkontrakten yderligere 4 regionalt aftalte mål med fokus på Nordjylland. De regionalt aftalte mål for Erhvervshus Nordjylland tager udgangspunkt i tværkommunale erhvervsforhold, Islandvirksomhedernes behov og tværkommunale prioriteringer på erhvervsfremmeområdet i Nordjylland. Fælles for alle mål for Erhvervshus Nordjylland er, Estlandat de skal understøtte Erhvervshusets formål og være rettet mod virksomhedernes behov. Målet med denne aftale er dels at tilvejebringe de bedste udviklingsmuligheder for alle virksomheder i Nordjylland via adgang til specialiserede erhvervsserviceydelser, Letland dels at sikre nordjyske erhvervsmæssige styrkepositioner og Litauen interesser de bedste forudsætninger for videre udvikling og vækst via bidrag til den samlede strategi for decentral erhvervsfremme 2020-2023 og samspil med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Erhvervshus Nordjylland indgår i fællesskabet krydsfelt mellem flere forskellige offentlige aktører. Dels som regionalt/lokalt bindeled til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse - og som bidragsyder i forhold til den nationale erhvervsfremmestrategi. Dels som led i det samlede arbejde på regionalt plan for at udvikle det nordjyske erhvervsliv – i samarbejde med BRN, KKR, kommunerne og de lokale erhvervsserviceenheder. Arbejdsdelingen i det nordjyske erhvervsfremmesystem skal sikre, at indsatserne mellem de forskellige aktører opleves som koordineret og sammenhængende for virksomhederne. Erhvervshus Nordjylland er fysisk placeret i Aalborg med en filial på Mors. Erhvervshuset og de 11 nordjyske kommuner udgør - sammen med den digitale erhvervsfremmeplatform - kernen i den decentrale erhvervsservice. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter overordnede opgave i form dette er at bidrage til at øge bæredygtig vækst, produktivitet og konkurrenceevne i erhvervslivet i Nordjylland. Opgaven omfatter både vækstvirksomheder og den store brede gruppe af lån og garantierøvrige virksomheder med behov for specialiseret erhvervsservice. Et effektivt nordjysk erhvervsfremmesystem bygger på, at en række specialiserede opgaver varetages tværkommunalt af Erhvervshuset. Erhvervshuset er et stærkt kompetencecenter med specialiserede ydelser, der forbedrer konkurrenceevnen adskiller sig fra den brede generelle problemafklaring og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernørererhvervsfremme, én fra hvert der varetages på lokalt niveau af de otte lande 11 lokale erhvervskontorer. Erhvervshus Nordjyllands fire nedenstående hovedopgaver er nærmere beskrevet i ejerkredsenkapitel 4 i rammeaftalen for 2021-2023: • Specialiseret og målrettet vejledning til alle typer af virksomheder • Knudepunkt i erhvervsfremmesystemet og samarbejde med innovationsfremmeaktører • Operatør på erhvervsfremmeprojekter • Strategisk sparringspartner for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Erhvervshuset har mulighed for at være operatør på større programmer og projekter. Erhvervsministeren er den danske guvernør I 2022 har Erhvervshus Nordjylland en programportefølje på xx mio. kr. for Den Nordiske Investeringsbankeksisterende rammeprogrammer. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””Dertil kommer andre programmer, der blev vedtaget ikke er rammeprogrammer samt nye programmer. Basisbevillingen er på 17,291 mio. kr.1 Projektmidlerne er afgørende for målenes succes, da de medvirker til at geare aktiviteterne for virksomhederne i Folketingetden specialiserede vejledning og skabe sammenhængende udviklingsforløb.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank er I marts 2017 blev Aftale om Bandepakke III – Bander bag tremmer indgået mellem Regeringen (Ven- stre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Et af initiativerne i Bandepakke III består i, at Justitsministeriets Forskningskontor for det første skal gen- nemføre en offentlig investeringsbank oprettet i 1975undersøgelse af de personer, der ejes af Danmarkindgår i rocker- og bandegrupperinger, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland herunder deres etnicitet og Litauen i fællesskabstatsborgerskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantierFor det andet en undersøgelse, der forbedrer konkurrenceevnen belyser de samfundsøkonomiske om- kostninger, der inden for udvalgte områder følger af rocker- og miljøet bandekriminaliteten (Justitsministeriets Forskningskontor 2018). Rapporten om samfundsøkonomiske omkostninger for- bundet med rocker- og bandekriminalitet blev udgivet i de nordiske og baltiske landejuni 2018. Den Nordiske Investeringsbank styres Nu følger denne undersøgelse, der skal bidrage til øget viden om personer i henhold til en ejeraftale kriminelle grupperinger. Undersøgelsen udgøres af tre de- lundersøgelser. I alle tre delundersøgelser udgøres datamaterialet af personer, der er registreret i Politiets Efterforsk- ningsstøtte Database (overenskomstPED) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev som værende en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds en kriminel gruppering. Første del af undersøgelsen (kapitel 2) har til formål at give en karakteristik af de personer, der er registreret i 2005PED som en del af en kriminel gruppering ved årsskiftet 2016/2017. Udvidelsen Analyserne bidrager med et øjebliksbillede af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbanksocioøkonomiske og andre karakteristika, herunder etnicitet, statsborger- skab, familieforhold, uddannelse, økonomi, tilknytning til arbejdsmarkedet og kriminalitet. Tidligere undersøgelser har vist, at der er stor variation i, hvor også vedtægterne blev ændretlænge de enkelte PED-registrerede er medlemmer af deres respektive grupperinger (Klement & Kyvsgaard 2014; Xxxxxxxx & Ribe 2016; Øland Ribe 2017). Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation På den baggrund belyses i anden del af ”Overenskomst mellem Danmarkundersøgelsen (kapitel 3), Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””hvad der ken- detegner en gruppe af personer, der blev vedtaget er registreret i FolketingetPED som tilhørende en kriminel gruppering i kort tid over for en gruppe af personer, der er registreret i lang tid. Analyserne bidrager med viden om, hvorvidt der findes særlige faktorer, der, allerede inden medlemskabet påbegyndes, øger risikoen for, at medlemskabet bliver langvarigt. I undersøgelsens tredje del (kapitel 4) belyses, om der er hændelser eller forhold, som under en regi- strering øger sandsynligheden for, at den enkelte forlader sin gruppering.

Indledning. De gældende overenskomster mellem Dansk Skuespillerforbund (DSF) og Amtsrådsforeningen i Danmark binder de implicerede teatre – landsdelsscenerne, teatre under Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab, Det Danske Teater, Den Nordiske Investeringsbank er en offentlig investeringsbank oprettet i 1975Jyske Opera m.fl. – med hensyn til løn- og andre ansættelsesvilkår, når der beskæftiges skuespillere, operasangere og dansere på disse teatre. Andre personalegrupper, der ejes medvirker i forestillinger på disse teatre, er derimod ikke omfattet af DanmarkDSF’s overenskomster. Det gælder f.eks. korsangere og statister. Sådanne gruppers forhold kan være eller blive reguleret af andre overenskomster. Afgrænsning mellem f.eks. korsangeres og statisters arbejdsopgaver falder uden for denne beskrivelse. Det er arbejdet som skuespiller, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantieroperasanger eller danser, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert er dækket af de otte lande i ejerkredsenkollektive overenskomster. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske InvesteringsbankUdfører f.eks. De tre estiske lande blev en del operasanger kortjeneste på et af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””teatre, der blev vedtaget er omfattet af DSF’s overenskomster, er dette arbejde ikke omfattet af den pågældende overenskomst. Det bemærkes, at DSF’s overenskomster dækker både solodans og korpsdans. Det er derimod i Folketingetdenne forbindelse uden betydning, om skuespilleren, operasangeren eller dansere ud fra bestemte kriterier betragtes som uddannet eller ej. Det kan derimod i f.eks. lønmæssig henseende have betydning (se: løn- og anciennitetsbestemmelserne i overenskomsten for teatre tilknyttet Det Storkøbenhavnsk Teaterfællesskab). Med mellemrum opstår uoverensstemmelser, om en given medvirken i en forestilling skal betragtes som omfattet af DSF’s overenskomster og derfor aflønnes efter en af disse, d.v.s. at der er tale om arbejde som skuespiller, operasanger eller mere typisk som danser, eller om der er tale om f.eks. stafagetjeneste, der falder uden for DSF’s overenskomster. DSF’s overenskomster med Amtsrådsforeningen indeholder ikke direkte definitioner på arbejdets karakter. På den baggrund har DSF med Amtsrådsforeningen aftalt, at man udarbejder nærmere retningslinjer for afgrænsning mellem statistarbejde og arbejde, der er omfattet af DSF’s overenskomster.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank er en offentlig investeringsbank oprettet i 1975I august 2013 rettede 3F henvendelse til Solesi S.p.A., der ejes er hjemmehørende i Italien, med anmodning om at etablere kontakt med henblik på at aftale tid for en overenskomstforhand- ling. Baggrunden var, at fagforbundet havde konstateret, at virksomheden udførte arbejder på en byggeplads i Fredericia, der hørte under 3F’s overenskomstområde, uden at virksomheden var omfattet af Danmarken kollektiv overenskomst. Der blev herefter afholdt møder mellem de to par- ter. 3F afgav i november 2013 konfliktvarsel, Norgeog parterne indgik den 6. december 2013 med virkning fra den 3. december overenskomst (tiltrædelsesoverenskomst, Sverigeder var en såkaldt Laval-overenskomst). Efter bevisførelsen lægger Arbejdsretten til grund, Finlandat der ikke blev etableret konflikt, Islandda konfliktvarslet i overensstemmelse med normal praksis blev suspenderet, Estlandså længe der blev forhandlet. Det kan endvidere lægges til grund, Letland at Solesi først og Litauen fremmest følte sig under pres fra DONG, der var bygherre og i fællesskabsine kontrakter havde krav om overholdelse af danske overenskomster, og fra CB&I, der var hovedentreprenør. Solesi underskrev først overens- komsten, efter at CB&I havde lovet Solesi økonomisk kompensation. Under et ”48 timers” møde den 25. marts 2014 anerkendte Xxxxxx at være forpligtet til at ind- berette 28,55 % af medarbejdernes bruttoløn og tilkendegav også ville gøre det fremover. I perioden fra den 6. februar til den 2. maj 2014 indbetalte Solesi i alt 1.418.547,86 kr. til 3F’s Feriekasse uden angivelse af fordeling på de enkelte medarbejdere. Beløbet vedrører Solesis beregning af opsat løn for de ansatte medarbejdere for december, januar og februar. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter 31. august 2014 afsagde en faglig voldgift kendelse (FV2014.90) i form af lån og garantieren tvist mellem parterne om, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske landehvorvidt Solesi havde betalt sine italienske ansatte løn mv. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (den indgåede overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af Voldgiftsretten pålagde Solesi at efterbetale 400.000 kr. til otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””ansatte, der blev vedtaget var medlemmer af forbundet. En række spørgsmål, herunder bod og efterbeta- lingskrav fra de uorganiserede ansatte, fandtes at høre under Arbejdsrettens kompetence. Xxxxxx gjorde efter det oplyste gældende, at overenskomstens § 3 om opsat løn var i Folketingetstrid med grundlæggende EU-retlige principper. Efter forgæves forligsmøde indledte 3F herefter denne sag ved klageskrift af 25. marts 2015.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank er Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2015-2018. Aftalen omfatter en offentlig investeringsbank oprettet i 1975Politisk Sundhedsaftale med en fælles politisk fire overordnede pejlemærker, der ejes skal bidrage til visionen. Aftalen omfatter desuden Den Administrative Sundhedsaftale, der konkretiserer de politiske mål gennem konkrete indsatser i forhold til fem tværgående temaer samt fire obligatoriske indsatsområder. Tidligere aftalte sundhedsaftaler, hvor der er fuld kommunal tilslutning til, er samlet i den 3. del af DanmarkSundhedsaftalen – Den Tværsektorielle Grundaftale. Alle tre dele kan findes på xxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx0000. Her findes også en nærmere beskrivelse af Sundhedsaftalens administrative og politiske organisering. Denne supplerende sundhedsaftale er et supplement til Sundhedsaftalen 2015-2018, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskabomfatter aftaler indgået mellem Region Nordjylland og Rebild Kommune. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter supplerende aftale gælder fra 01. januar 2015 – 31. december 2017. Dog kan der være særlige aftaler i form af lån forhold til de konkrete indsatser. Region Nordjyllands supplerende aftaler med de nordjyske kommuner kan også findes på xxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxxxxx0000. Supplerende aftaler mellem Rebild Kommune og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter Region Nordjylland Supplerende aftale om Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige Muskel- skelet Rebild Kommune har indgået aftale om Den Nordiske Investeringsbank””sygdomsspecifikke sundhedsaftale på Muskel-skeletområdet, som omhandler borgere med smerter i lænderyggen. Aftalen beskriver alene det initiale forløb i primærsektoren, når en borger henvender sig til egen læge eller en kiropraktor med lændesmerter, og har fokus på hurtig udredning og igangsætning af behandling. Hvis borgeren i løbet af en periode på ca. 8 uger ikke har en bedring i sin situation, så skal vedkommende henvises til sekundærsektoren. Der er ikke beskrevet en sundhedsfaglig indsats i kommunerne indenfor de første 8 uger, men der blev vedtaget er lagt op til, at der i Folketingetkommunerne fokuseres på den arbejdsmarkeds relaterede indsats. Link til aftalen: Se aftalen Patientforløb i primærsektoren - for patienter med lænderygsmerter Se den politisk godkendte aftale her Udskrivnings- og Med henblik på at styrke samarbejdet om udskrivning af Rebild forløbskoordination - Aftale Kommunes borgere, er det er aftalt, at kommunens om lokale på Aalborg udskrivningskoordinator har en kontorplads til rådighed to formiddage om

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Annoncering af koncessionsaftaler på udlejning af kanoer og kajakker langs Gudenåen. Koncessionerne i indeværende annoncering har tidligere været udbudt - der er en offentlig investeringsbank oprettet dermed tale om et genudbud i 1975indeværende koncessionsperiode (udløber 31.12.2016). Der er i alt 56 ledige koncessionsaftaler 1. Opgaven er annonceret på xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx. 3 af disse koncessioner er tilknyttet strækningen Tørring-Klostermølle (kaldet Gudenåens strækning 1), og tilbud herpå skal være udbyder i hænde senest 15. april 2015, kl. 12. Der kan løbende gives tilbud på de resterende 53 koncessioner (gældende på Gudenåens strækning 2 fra Mossø- Randers). Se nærmere herom i punkt 6 (annonceringsprocessen). Nærværende koncessionsaftale er underlagt Regler for udlejningsvirksomhed af fartøjer på Gudenåsystemet (se bilag af samme navn), der ejes af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland har forrang ved eventuelle uoverensstemmelser mellem koncessionsmaterialet og Litauen i fællesskabregelsættet. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantierDelaftale I: For tilbudsgivere, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet afgiver tilbud på mindst 25 koncessioner i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””alt.2 Delaftale II: For tilbudsgivere, der blev vedtaget afgiver tilbud højest 24 koncessioner i Folketingetalt.3 Begge delaftaler omfatter kun langturssejlads, ikke timesejlads. Langturssejlads defineres som sejlads, der ikke er omfattet af definitionen på timesejlads. Udnyttelsen af 2 langturskoncessionerne må dog omfatte timesejlads i overensstemmelse med definitionerne af timesejlads jf. Regler for udlejningsvirksomhed af fartøjer på Gudenåsystemet § 9, stk. 2. I Regler for udlejningsvirksomhed af fartøjer på Gudenåsystemets § 3 findes, at definitionen af timesejlads er: ”På strækningen Tørring – Tangeværket defineres timesejlads, som sejlads med start og stop samme sted, samme dag. På søerne Vestbirksøerne, Skanderborg Sø, Mossø, Gudensø, Knudsø, Vessø, Xxxxxx, Xxxxxx, Julsø, Borre Sø, Brassø og Silkeborg Langsø er det dog tilladt at starte og stoppe forskellige steder inden for samme kommune, samme dag. På strækningen Tangeværket – Randers defineres timesejlads som sejlads med start og stop i samme kommune, samme dag”. Det er politisk vedtaget, at kommunerne og Gudenåkomitéens sekretariats arbejde i forbindelse med administration af sejladsbekendtgørelsens bestemmelser skal medfinansieres af Gudenåens brugere. Der er derfor fastsat en pris på kr. 300,00 pr. koncession pr. år.4

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank KKR Syddanmark og Erhvervshus Sydjylland indgår for 2022 denne resultatkontrakt inden for rammerne af Aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse af 25. oktober 2018 og Aftale om rammerne for erhvervshuse 2021-2023 indgået mellem KL og Erhvervsministeriet. Resultatkontrakten indgås for en 1-årig periode og skal fastsætte målsætninger for arbejdet i Erhvervshus Sydjylland. Det er en offentlig investeringsbank oprettet aftalt, at aftalen kan forlænges med 1 år ad gangen med de eventuelle justeringer, som parterne ønsker. I resultatkontrakten udmøntes de nationale mål for Erhvervshusene, som fremgår af rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2021-2023. Derudover konkretiseres Erhvervshus Sydjyllands rolle som knudepunkt for regionalt samarbejde. Resultatkontrakten mellem KKR Syddanmark og Erhvervshus Sydjylland indeholder de nationalt fastsatte mål, som følger af rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2021-2023, samt yderligere lokale mål med fokus på de regionale styrkepositioner, som gælder for Sydjylland samt Middelfart. Fælles for alle mål for Erhvervshusene er, at de skal understøtte Erhvervshusenes formål og være rettet mod virksomhedernes behov. Derudover skal Erhvervshus Sydjylland understøtte kommunernes arbejde med DK2020 ved blandt andet at styrke vidensgrundlaget for grøn omstilling og bæredygtighed. Om Erhvervshus Sydjylland Erhvervshus Sydjylland blev i 1975lighed med de øvrige 5 erhvervshuse etableret i forbindelse med det nye forenklede erhvervsfremmesystem, der ejes af Danmarktrådte i kraft 1. januar 2019. Erhvervshus Sydjylland dækker de 13 sydjyske kommuner (inkl. Middelfart). Erhvervshus Sydjylland har hjemadresse i Vojens, Norgemen husets 34 medarbejdere (per 1. januar 2021) arbejder både ud fra kontoret i Vojens, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen men også i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet høj grad hos de lokale erhvervskontorer i de nordiske 13 kommuner. Erhvervshusenes overordnede opgave er at bidrage til at øge vækst, produktivitet og baltiske landekonkurrenceevne i erhvervslivet i Danmark. Den Nordiske Investeringsbank styres Det indebærer bl.a., at Erhvervshusene skal tilbyde specialiseret vejledning til alle virksomheder i henhold hele landet. Det kan f.eks. være specialiseret vejledning i forhold til digitalisering og implementering af avanceret teknologi, innovative produkter og services, kapital, internationalisering, nye forretningsmodeller, samfundsansvar (CSR), grøn omstilling, krisehåndtering, ledelses- og organisationsudvikling, herunder forberedelse af ejerskifte eller salg mv. Erhvervshusenes fire nedenstående hovedopgaver er nærmere beskrevet i kapitel 4 i rammeaftalen for 2021-2023: KKR Syddanmark varetager en ejeraftale (overenskomst) styrende rolle for Erhvervshus Sydjylland, herunder indgåelse af en årlig resultatkontrakt med Erhvervshus Sydjylland. Erhvervshusets bestyrelse skal sikre, at KKR inddrages i erhvervshusets bidrag til erhvervsfremmestrategien. Erhvervshusets formand orienterer desuden løbende KKR om bestyrelsens samarbejde med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. KKR Syddanmark varetager i hver funktionsperiode endvidere den samlede proces for udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Erhvervshus Sydjylland, herunder beslutter de indstillingsberettigede erhvervsorganisationer og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbankvideninstitutioner, jf. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning lov om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingeterhvervsfremme.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank er Med en offentlig investeringsbank oprettet i 1975rammeaftale for perioden 2021-2024 samt supplerende støtte fra henholdsvis Københavns Kommune, der ejes Nordea-fonden og Frederiksberg Kommune kan CJF Fonden fortsat producere og videreudvikle to af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskablandets mest respekterede musikfestivaler – Vinterjazz & Copenhagen Jazz Festival. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter Og med den øgede bevilling kan vi tilføje ny dimension af landsdækkende helårsaktivitet i form af lån CPHJAZZ EXTENDED. Med et samlet, årligt budget på ca. 10 mio. kr. producerer CJF Fonden to fuldblods-musikfestivaler i henholdsvis februar og garantierjuli med et samlet, estimeret publikumstal på mere end 250.000. Derudover formidler vi året rundt jazzscenen i København via vores velbesøgte platforme: 391.000 unikke brugere på xxx.xxxx.xx - og mere end 70.000 følgere på de sociale medier. I perioden 2014-2019 har CJF - sideløbende med de to festivaler og på en særlig fondsbevilling - produceret en lang række af jazzrelaterede helårsaktiviteter, bl.a. Jazz for Kids On Tour, Jazzaholic, JazzCamp for Piger, Jazz Remixed samt enkeltstående koncerter med både danske og internationale navne. I perioden 2021-2024 vil vi agere ”flyvende arrangør” og producere landsdækkende helårsaktivitet via CPHJAZZ EXTENDED. I nye partnerskaber med spillesteder over hele landet vil vi arrangere og kommunikere publikumsopdyrkende mini-turneer, børnejazz- arrangementer, enkeltstående koncerter, landsdækkende helårsformidling samt andre initiativer hele året rundt. Københavns Kommune vil i årene fremover fortsat støtte med ca. 1 mio. årligt, og der forbedrer konkurrenceevnen er ligeledes udsigt til fortsat støtte fra Frederiksberg Kommune med 400.000 kr. årligt. Sidstnævnte støtter udelukkende jazzaktiviteter på Frederiksberg under Copenhagen Jazz Festival, men ikke Vinterjazz. Idet Københavns Kommune også kun støtter sommerfestivalen, så er den fortsatte støtte fra henholdsvis Statens Kunstfond og miljøet i de nordiske og baltiske landeNordea-fonden helt afgørende for Vinterjazz. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold nuværende bevilling fra Nordea-fonden løb oprindeligt fra 2020-2022, men er netop blevet forlænget til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbankudgangen af 2023. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketinget-

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Koordinatoren i nærværende udbud er Silkeborg Kommune, der udbyder Headset på vegne af ”12-BY-GRUPPENS INDKØBSCENTRAL” (efterfølgende kaldt udbyder). Der ønskes en rammeaftale gældende fra den 1. januar 2008. ”12-BY-GRUPPENS INDKØBSCENTRAL” er et samarbejde mellem en række jyske og fynske kommuner. De enkelte kommuner vil foretage EU-udbud på vegne af Indkøbscentralens medlemmer. Udbuddene vil blive udformet, således at Indkøbscentralens medlemmer har følgende muligheder: • medlemmet kan deltage fra aftalens start. • medlemmet kan deltage i aftalen fra en senere fastsat dato • medlemmet kan deltage med option • medlemmet kan undlade at deltage i aftalen. Samtlige aftaler Indkøbscentralen indgår, vil være obligatoriske* og dermed bindende for de kommuner der på forhånd har tilmeldt sig udbuddet. De øvrige medlemskommuner af ”12 by gruppens Indkøbscentral” er ikke forpligtet i forhold hertil. *Ved en obligatorisk aftale forstås: en aftale, som alle kommunens indkøbere er forpligtet til at anvende. Indkøbskontoret vil aktivt medvirke til, at aftalen anvendes i størst muligt omfang, herunder en markedsføring af aftalen. Leverandøren kan dog under ingen omstændigheder kræve erstatning eller lignende, eller opsige aftalen såfremt aftalen ikke udnyttes 100 % af kommunens institutioner – men indkøbskontoret vil af egen drift eller på opfordring medvirke til at undersøge, hvorfor aftalen eventuelt ikke anvendes 100 %. Hver kommune er en offentlig investeringsbank oprettet selvstændig juridisk myndighed, hvilket medfører, at der skal indgås særskilt aftale/kontrakt med hver enkelt kommune. Det er Indkøbskontorerne i 1975hver af de deltagende kommuner, der ejes har ansvaret for implementerin- gen af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskabaftalen (nævnt som ”Indkøbskontoret”). Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren Følgende kommuner er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation medlem af ”Overenskomst mellem Danmark12-BY-GRUPPENS INDKØBSCENTRAL”: Esbjerg Kommune Fredericia Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune (Lemvig og Struer kommuner deltager i et indkøbssamarbejde) Ikast Kommune Kolding Kommune Middelfart Kommune Odense Kommune Randers Kommune Sønderborg Kommune Silkeborg Kommune Svendborg Kommune Vejle Kommune Århus Kommune Følgende deltager i aftalen pr. 1. januar 2008: Fredericia Kommune Holstebro Kommune Ikast Kommune Middelfart Kommune Odense Kommune Silkeborg Kommune Svendborg Kommune Vejle Kommune Følgende er med på option Herning Kommune Det samlede køb af Headset for de deltagende kommuner udgør på årsbasis ca. 1.505.000 kr. ekskl. moms (køb i 2006). Køb pr. kommune der deltager i udbud- det fra start: Køb i kr. Fredericia Kommune 150.000 Holstebro Kommune 150.000 Ikast Kommune 100.000 Middelfart Kommune 75.000 Odense Kommune 300.000 Silkeborg Kommune 150.000 Svendborg Kommune 150.000 Vejle Kommune 300.000 Køb i kr. Køb pr. kommune der deltager med option: Herning kommune 130.000 Nævnte årsforbrug kan kun betragtes som vejledende, Estlandog det forventes at være stigende i aftaleforløbet. Det skal accep- teres, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, at der blev vedtaget kan være udsving i Folketingetdet årlige forbrug. Maks. 1 leverandør (= eneleverandør) Valg af leverandør er ikke afsluttet før kontrakt er underskrevet af begge parter.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Svendborg Vand A/S tog primo 2019 kontakt til Svendborg Kommune og Naturstyrelsen Fyn for at undersøge muligheden for sammen at etablere en fælles bynær og grundvandsbeskyttende skov. Et sådant skovrejsningsprojekt, gennemført ved opkøb af jorder, etablering af skovebevoksning og lysåbne arealer og med mulighed for friluftsliv, vil kunne bidrage med mange samfundsmæssige goder. Svendborg Xxxx X/S initiativ var begrundet med at en stor del af vandforsyningen til Svendborgs borgere kommer fra et område nordøst for Svendborg by. Drikkevandsforsyningen i Svendborg Kommune er truet af forurening med pesticider og nedbrydningsprodukter. Svendborg Vand A/S ønsker derfor at iværksætte en offentlig investeringsbank oprettet langsigtet, aktiv indsats for at beskytte indvindingsområdet. Svendborg Kommune ejer 290 ha skov fordelt på 21 skove, hvoraf de fleste er mindre skove beliggende mellem byens bydele. Der er et stort pres på de kommunale skove fra mange forskellige brugere. Der er ingen bynære statslige skove i 1975, Svendborg Kommune. Svendborg Kommune har i en årrække ønsket mere skov ved Svendborg. Skovrejsning indgår desuden i kommunens reviderede klimapolitik og understøtter kommunens mål for rent grundvand og øget biodiversitet. Derfor har der ejes af de seneste år været afsat en årlig bevilling til skovrejsning. Naturstyrelsen har i 30 år arbejdet med skovrejsning og har etableret over 100 bynære og grundvandsbeskyttende skove i Danmark, Norgeherunder adskillige på Fyn. Det er bl.a. sket i samarbejde med kommuner og vandforsyninger. Svendborg er Fyns 2. største by med 27.000 indbyggere. Derfor giver det god mening også at arbejde for en større bynær rekreativ skov tæt på borgerne i Svendborg. Alle partnere har således interesse i et fælles skovrejsningsprojekt. Ved at samarbejde med de øvrige partnere vil der i fællesskab kunne skabes synergi mellem interesser og en større skovrejsning. På baggrund af den fælles interesse for et grundvandsbeskyttende og bynært skovrejsningsprojekt ved Svendborg, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen gennemførte partnerne i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter 2019 en screening af et potentielt projektområde for skovrejsningsprojektet i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold forhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert hver af de otte lande 3 partneres interesser, herunder grundvandsbeskyttelse og bynær skov, og i ejerkredsenforhold til planlægningsmæssige bindinger, potentialer m.v. Erhvervsministeren Screeningsrapporten har været beslutningsgrundlag for en geografisk projektafgrænsning og projektets skala. På baggrund heraf er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbankder udarbejdet et forslag til samarbejdsaftale om grundvandsbeskyttende fredskov ved Svendborg. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation samarbejdsaftalen er godkendt af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, projektets partnere i 2019. Forud for underskrift af samarbejdsaftalen er der blev vedtaget i Folketingetnu gennemført en miljøvurdering af selve aftalen.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank er A indgik i februar 2010 en offentlig investeringsbank oprettet i 1975, der ejes af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser om en ejeraftale elevplads på Stenhus Gymnasium & HF som IT-supporter. Elevtiden løb fra den 1. februar 2010 til den 31. januar 2012. Efter endt uddannelse blev A med virkning fra den 1. februar 2012 fastansat på Stenhus Gymnasium & HF. Ansættelsen skete uden, at stillingen forinden havde været slået op. Det fremgår af ansættelsesaftalen, at han blev ansat som IT-medarbejder, og at ansættelsen skete i henhold til fællesoverenskomst af 25. oktober 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen (overenskomstLC/CO10 – fællesoverenskomsten) og et sæt vedtægter samt organisationsaftale af 10. november 2011 for Den Nordiske InvesteringsbankIT- medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører30. januar 2012 rettede Dansk Metal Nordvest Sjælland første gang henvendelse til indklagede vedrørende spørgsmålet om, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””hvilken overenskomst, der blev vedtaget var gældende for A's stilling, idet Dansk Metal gjorde gældende, at stillingen er omfattet af Organisationsaftalen for Håndværkere. Under den efterfølgende korrespondance mellem parterne har indklagede fastholdt, at stillingen er omfattet af Organisationsaftalen for it-medarbejdere med PROSA. Under korrespondancen med Dansk Metal skrev Stenhus Gymnasium & HF ved brev af 14. maj 2012 til K , Dansk Metal, bl.a.: ”Xxxxxxx Gymnasium & HF stiller sig uforstående overfor dine gentagne henvendelser. Godkendelse som praktikvirksomhed for it-support-elevers sker gennem Industriens Uddannelser, hvorefter elever ansættes efter cirkulære om organisationsaftale for Håndværkere xxxxx.xx. 014-11. Der gælder dog andre regler for færdiguddannede it- supportere. Det fremgår tydeligt, at it-supportere ansættes som it-medarbejdere i Folketingetstaten, jf. cirkulære om organisationsaftaler for IT-medarbejdere i staten, jævnfør Cirkulære om organisationsaftaler for IT-medarbejdere i statens tjeneste, xxxxx.xx. 058-11, jf. aftalens bilag 1 og ikke, som du anfører, som håndværker i staten, xxxxx.xx. 014-11. Du citerer i din seneste henvendelse cirkulærebemærkningerne til denne aftales § 1. jeg skal henlede din opmærksomhed på selve § 1, hvoraf det fremgår ” Organisationsaftalen omfatter håndværkere, ansat i stillinger som håndværker på overenskomstvilkår ved statsinstitutioner samt selvejende institutioner”. It- supportere er ansat som it-medarbejdere og ikke som håndværkere. …” Det er oplyst, at A på skolens hjemmeside oprindeligt var anført som it-supporter. Dette er nu ændret til it-medarbejder.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank er Fredningsnævnet for Nordsjælland har den 1. oktober 2018 truffet afgørelse om at gennemføre en offentlig investeringsbank oprettet fredning af Keldsø-området i 1975, der Gribskov Kommune og Helsingør Kommune. Fredningsnævnet har samtidig i anledning af fredningen truffet afgørelse om erstatning i en separat afgørelse af 1. oktober 2018. Fredningssagen blev rejst den 1. juli 2016 af Danmarks Naturfredningsforening. Fredningsområdet omfatter arealer på ca. 308 ha. Størstedelen af arealet ejes af Danmark24 private lodsejere, Norgemens mindre arealer på i alt ca. 0,2 ha ejes af kommunerne. Formålet med fredningen er navnlig at sikre og forbedre det nuværende egnskarakteristiske åbne landskab ved Keldsø-området med enge, Sverigemoser, Finlandoverdrev og småsøer, Islandat sikre den biologiske mangfoldighed i området og forbedre levevilkårene for et rigt dyre- og planteliv, Estlandat beskytte de geologiske terrænformer, Letland at sikre områdets kulturspor samt at forbedre adgangen til offentlig færdsel ad stier. Fredningsnævnets afgørelse i medfør af naturbeskyttelseslovens § 40 er af et antal lodsejere, jf. § 43, stk. 2, nr. 1, og Litauen i fællesskabDanmarks Naturfredningsforening, jf. § 43, stk. 2, nr. 4, påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 43, stk. 1. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter samlede erstatning og godtgørelse overstiger 500.000 kr. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal derfor efterprøve fredningsnævnets afgørelser i form deres helhed, jf. naturbeskyttelseslovens § 42. Fredningsnævnet har endvidere den 14. juli 2019 efter miljøvurderingslovens § 10, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, og nr. 2, jf. stk. 1, truffet afgørelse om, at der ikke er pligt til at udarbejde en miljøvurdering i forbindelse med behandlingen af lån forslaget om fredning af Keldsø-området. Afgørelsen blev påklaget til Miljø- og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet Fødevareklagenævnet af to lodsejere i de nordiske og baltiske landefredningsområdet. Den Nordiske Investeringsbank styres Nævnet traf den 16. juni 2020 afgørelse om ikke at give medhold i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingetklagerne.3

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank VandCenter Syd, Odense Kommune og Naturstyrelsen Fyn gik i 2017 i gang med at undersøge muligheden for sammen at etablere en fælles bynær og grundvandsbeskyttende skov vest for Højby og Lindved. Et sådant skovrejsningsprojekt, gennemført ved opkøb af jorder, plantning af træer og naturlig tilgroning, etablering af lysåbne arealer og med mulighed for friluftsliv, vil kunne bidrage med mange samfundsmæssige goder. Baggrunden for VandCenter Syds interesse for skovrejsning i området vest for Højby er, at dette område er opland til én af VandCenter Syds største kildepladser: Lindved Kildeplads. Kildepladsen er truet af forurening af grundvandet med pesticider, og der er derfor behov for at iværksætte en langsigtet indsats for at beskytte grundvandet. Odense Kommune har en ambition om at blive Danmarks Grønneste Storby. For at nå den ambition, er et af målene at fordoble skov- og naturarealet i Odense Kommune. Der er også et mål om at etablere et sammenhængende skov- og naturområde rundt om Odense. En skov ved Højby og Lindved er et første skridt. Odense Kommune har derfor bevilliget 13 mio. kr. til etablering af skoven ved Højby og Lindved. I forbindelse med Klimaaftalen ’Klimaneutral 2030’ som blev vedtaget af Odense Byråd i sommeren 2020 er en offentlig investeringsbank oprettet af hovedretningerne et grønnere Odense, med en kraftig intensiveret skovrejsning i 1975, der ejes Odense. I forlængelse af Folketingets beslutning i 1989 om fordobling af skovarealet i Danmark har Naturstyrelsen i mere end 30 år arbejdet med skovrejsning og har etableret over 100 bynære og grundvands-beskyttende skove i Danmark, Norgeherunder adskillige på Fyn, Sverigebl.a. Xxxxxxxx Xxxx vest for Odense. Det er bl.a. sket i samarbejde med kommuner og vandforsyninger. Odense er Fyns største by med omkring 200.000 indbyggere og Danmarks 3. største by. Derfor giver det god mening at arbejde for endnu en større bynær rekreativ skov tæt på borgerne i Odense. Alle partnere har således interesse i et fælles skovrejsningsprojekt. Ved at samarbejde med de øvrige partnere vil der i fællesskab kunne skabes synergi mellem interesser og en større skovrejsning. På baggrund af den fælles interesse for et grundvandsbeskyttende og bynært skovrejsningsprojekt ved Odense, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen gennemførte parterne i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter 2017 en screening af et potentielt projektområde for skovrejsnings- projektet i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold forhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert hver af de otte lande 3 partneres interesser, herunder grundvandsbeskyttelse og bynær skov, og i ejerkredsenforhold til planlægningsmæssige bindinger, potentialer m.v. Erhvervsministeren Screeningsrapporten har bidraget til beslutningen om en geografisk projektafgrænsning og projektets skala. Der er den danske guvernør udarbejdet et forslag til samarbejdsaftale om grundvandsbeskyttende fredskov ved Højby og Lindved. Forud for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev underskrift af samarbejdsaftalen er der nu gennemført en del miljøvurdering af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingetselve aftalen.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank De lokale forsyningsselskaber står, bistået af Rambøll, for indkøb af halm til de halmfyrede kraftvarmeværker på Sjælland. Det er således Vordingborg Kraftvarme A/S, SK Varme A/S, Ringsted Fjernvarme A/S og Haslev Fjernvarme A.m.b.a. (i det følgende kaldet ”forsyningsselskaberne”) der står for indkøb af halm til Vordingborg Kraftvarmeværk, Slagelse Kraftvarmeværk, Halmvarmeværket Stop 39 (Slagelse), Halsskov Halmvarmeværk, Ringsted Halmvarmeværk og Haslev Fjernvarme. Disse udbudsbetingelser gælder for køb af halm til ovennævnte værker. Primo 2023 efterspørger de halmfyrede værker følgende kvaliteter og typer af halm til levering i fyringssæsonen 2023-24, startende 01.08.2023: Vordingborg Kraftvarmeværk: Kornhalm, frøgræshalm (KUN i midi) Slagelse Kraftvarmeværk: Kornhalm, frøgræshalm, rughalm og rapshalm Halmvarmeværket Stop 39: Kornhalm, frøgræshalm, rughalm og rapshalm Halsskov Halmvarmeværk: Kornhalm, frøgræshalm, rughalm og rapshalm Ringsted Halmvarmeværk: Kornhalm, frøgræshalm, rughalm og rapshalm Haslev Fjernvarme: Kornhalm, frøgræshalm, rughalm og rapshalm Der skal gøres opmærksom på at Hesston-ballerne til Haslev Fjernvarme maksimalt må veje 600 kg og have en offentlig investeringsbank oprettet densitet på 160 kg/m3. Forsyningsselskaberne prioriterer kortstrået halm over langstrået halm. Tilbudsgiver kan vælge at afgive tilbud på halm afhentet på sin adresse, det vil sige ”ab gård”, eller vælge selv at levere halmen på et af de halmfyrede værker, det vil sige levering ”an værk”. Som udgangspunkt skal der i 1975alle tilfælde gives en pris på halm leveret ab gård. Såfremt tilbudsgiver ønsker selv at sørge for transporten, der ejes skal denne tillige anføre en tilbudspris for transport til et eller flere af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskabværkerne. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form samme mængde halm kan naturligvis ikke tilbydes flere gange. Når en tilbudsgiver afgiver flere forskellige tilbud m.h.t. pris og mængde, må tilbudsgiver derfor sikre sig, at den samlede tilbudte mængde ikke overstiger tilbudsgivers kapacitet for levering af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingethalm.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Borgerrepræsentationen godkendte på mødet den 14. december 2006, indgåelsen af en aftale mellem Københavns Kommune og Boligsel- skabernes Landsforening, 1. kreds, om nye udlejningsmodeller og ændrede anvisningsregler for kommunens almene familieboliger. Det overordnede formål med aftalen var at sikre en bred beboersammen- sætning med social sammenhængskraft i kommunens almene bolig- områder. Aftalen skulle modvirke, at der opstår en koncentration af personer på overførselsindkomst i bestemte boligområder og samtidig sikre, at kommunen fortsat kan løse sine boligsociale forpligtelser. De almene boliger skulle fortsat være generelt tilgængelige for alle sam- fundsgrupper. Aftalen er evalueret både i 2008 og 2009. Denne endelige evaluering danner grundlag for den indstilling om indgåelse af en offentlig investeringsbank oprettet ny aftale med Boligselskabernes Landsforening, 1. kreds om rammer for udlejning af almene boliger i 1975perioden 2011 – 2014 som forelægges udvalg og Borgerrepræsentation i forlængelse af evalueringen. Der er i forbindelse med BL-aftalen oplistet en række målepunkter, som gennemgås nedenfor. Det er lykkedes at undgå en direkte stigning i andelen/antallet af over- førselsindkomstmodtagere i risikoområderne1, der ejes i aftaleperioden har været tilgængelige for denne gruppe via boligsocial anvisning og ven- telisteudlejning. Kun i de neutrale områder1 ses en svag stigning. 1 Se ordforklaring bagest i Bilag 2 (bilag 10) 19-10-2010 Sagsnr. 2010-10151 Dokumentnr. 2010-419063 Kontoret for Integrationspolitik Xxxxxxxxxxxxxxx 00, 0. vær. 170 1592 København V Telefon 0000 0000 Telefax 3317 3763 E-mail X000@xxx.xx.xx EAN nummer 0000000000000 xxx.xx.xx Når der fokuseres på de boliger, hvor ingen af Danmarkde oprindelige beboere er tilbage ved periodens slutning, Norgeviser evalueringen, Sverigeat indflytningen har bidraget til at nedbringe antallet af personer på overførselsind- komst i afdelinger, Finlandhvor disse grupper i udgangssituationen var over- repræsenterede. I udsatte områder og 40 plus afdelinger er andelen af overførselsindkomstmodtagere således reduceret med 9-14 %-point. Det positive resultat skyldes bl.a., Islandat den boligsociale anvisning i disse afdelinger har været suspenderet, Estlandog at der har været en høj andel af fleksibel udlejning. I neutral- og risikoområder er andelen af overfør- selsindkomstmodtagere omvendt steget med 7-8 %-point. Væsentligt er det også, Letland og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form at antallet af lån og garantierpersoner, der forbedrer konkurrenceevnen afventer et boligtil- bud via boligsocial anvisning, ikke er steget i aftaleperioden. For en mere uddybende gennemgang af resultaterne henvises til Tek- nik- og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold Miljøforvaltningens evaluering vedlagt som bilag 2 til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingetindstil- lingen.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank er A indgik i februar 2010 en offentlig investeringsbank oprettet i 1975, der ejes af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser om en ejeraftale elevplads på Stenhus Gymnasium & HF som IT-supporter. Elevtiden løb fra den 1. februar 2010 til den 31. januar 2012. Efter endt uddannelse blev A med virkning fra den 1. februar 2012 fastansat på Stenhus Gymnasium & HF. Ansættelsen skete uden, at stillingen forinden havde været slået op. Det fremgår af ansættelsesaftalen, at han blev ansat som IT-medarbejder, og at ansættelsen skete i henhold til fællesoverenskomst af 25. oktober 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen (overenskomstLC/CO10 – fællesoverenskomsten) og et sæt vedtægter samt organisationsaftale af 10. november 2011 for Den Nordiske InvesteringsbankIT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører30. januar 2012 rettede Dansk Metal Nordvest Sjælland første gang henvendelse til indklagede vedrørende spørgsmålet om, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””hvilken overenskomst, der blev vedtaget var gældende for A’s stilling, idet Dansk Metal gjorde gældende, at stillingen er omfattet af Organisationsaftalen for Håndværkere. Under den efterfølgende korrespondance mellem parterne har indklagede fastholdt, at stillingen er omfattet af Organisationsaftalen for it-medarbejdere med PROSA. Under korrespondancen med Dansk Metal skrev Stenhus Gymnasium & HF ved brev af 14. maj 2012 til Xxxx Xxxxxx, Dansk Metal, bl.a.: ”Xxxxxxx Gymnasium & HF stiller sig uforstående overfor dine gentagne henvendelser. Godkendelse som praktikvirksomhed for it-support-elevers sker gennem Industriens Uddannelser, hvorefter elever ansættes efter cirkulære om organisationsaftale for Håndværkere xxxxx.xx. 014-11. Der gælder dog andre regler for færdiguddannede it- supportere. Det fremgår tydeligt, at it-supportere ansættes som it-medarbejdere i Folketingetstaten, jf. cirkulære om organisationsaftaler for IT-medarbejdere i staten, jævnfør Cirkulære om organisationsaftaler for IT-medarbejdere i statens tjeneste, xxxxx.xx. 058-11, jf. aftalens bilag 1 og ikke, som du anfører, som håndværker i staten, xxxxx.xx. 014-11. Du citerer i din seneste henvendelse cirkulærebemærkningerne til denne aftales § 1. jeg skal henlede din opmærksomhed på selve § 1, hvoraf det fremgår ” Organisationsaftalen omfatter håndværkere, ansat i stillinger som håndværker på overenskomstvilkår ved statsinstitutioner samt selvejende institutioner”. It- supportere er ansat som it-medarbejdere og ikke som håndværkere. …” Det er oplyst, at A på skolens hjemmeside oprindeligt var anført som it-supporter. Dette er nu ændret til it-medarbejder.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank 10. oktober 2014 indgik parterne en entreprisekontrakt om opførelsen af Nordfløjen som en udvidelse af Rigshospitalet på adressen Xxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx X. Udvidelsen er på ca. 54.000 m2 og består af en offentlig investeringsbank oprettet behandlingsbygning med over 230 senge, med 33 operationsstuer, intensivafsnit, ambulatorier, billeddiagnostisk funktion samt muligheder for forskning. Nordfløjen er inddelt i 19757 syv længer, L1 – L7, der ejes er vinklede mod hinanden i en zigzag-struktur. L1 – L2 består af Danmarkto lave bygninger mod Blegdamsvej, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantierL3 – L4, der forbedrer konkurrenceevnen er placeret i midten af bebyggelsen, af bygninger med stigende etagehøjder, og miljøet L5 – L7 med syv etager høje bygninger er beliggende længst væk fra Blegdamsvej. Nordfløjen ses på nedenstående fotografi: Længerne er beliggende som vist på nedenstående skitse: Byggeriet blev udbudt i de nordiske syv storentrepriser omfattende: S0 Byggeplads, S1 Råhus, S2 Facader, S3 Aptering, S4 Teknik, VVS, S5 Teknik, el og baltiske landeS6 Landskab og terræn. Den Nordiske Investeringsbank styres NCCs entreprise af relevans for denne sag omfattede storentreprise S1 Råhus, som var inddelt i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved hovedområderne ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank”Jord/kælder”, der blev vedtaget ”Råhus” og ”Tag”. Arbejderne for det samlede projekt skulle påbegyndes den 1. december 2014 og være afsluttet den 23. januar 2018. NCC skulle starte på pladsen den 19. januar 2015 og afslutte entreprisen S1 den 13. september 2016. NCC startede på byggepladsen den 19. januar 2015 med forberedende arbejder og den 2. februar 2015 med ”Jord/kælder” i FolketingetL3 – L4. Fra udgangen af januar 2015 krævede NCC tidsfristforlængelse under henvisning til, at arbejderne var blevet forsinket som følge af uklarheder i betonelementprojektet, hindringer i jorden, uklarheder i kloakprojektet, problemer med kranopstillinger m.v. Efter yderligere forsinkelser færdigmeldte NCC arbejderne på L3 – L4 den 30. august 2016 og på L1 – L7 den 27. september 2016. Efter afholdte afleveringsforretninger afviste Rigshospitalet at modtage arbejderne. RH accepterede aflevering af arbejderne på L1 – L7 den 28. juni 2017.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Herlev Kommune udbyder ejendommen xxxx.xx. 19ai, Herlev, beliggende Xxxxxx Xxxxxx 00, 0000 Xxxxxx (”Ejendommen”), i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme (”Grundsalgsbekendtgørelsen”), med betingelse om opførelse af boligbebyggelse med eventuelt tilhørende erhverv. Ejendommen, som udgør det nuværende Herlev Rådhus, vil efter nedrivning stå tom og rummer derfor po- tentielle udviklingsmuligheder. Køberen af Ejendommen skal senest, én måned efter byggetilladelsen er gi- vet, forestå nedrivning af den eksisterende bebyggelse og bortskaffelse/genbrug/deponering af jord og byg- gematerialer i overensstemmelse med gældende miljølovgivning og det i købsaftalen, pkt. 3.2, beskrevne. Herlev Kommune ønsker, at ejendommen udvikles i overensstemmelse med Herlev Kommunes visioner, mål og retningslinjer for byens udvikling. Udviklingen skal tage udgangspunkt i Herlev Kommunes Forslag til kom- muneplan 2023. Ejendommen har en central placering i Herlev for enden af Herlev Bygade. Rådhusgrunden skal udvikles: • Som en naturlig afslutning på Herlev Hovedgade og forbindelse til Bymidtens dynamik og funktio- ner. • Med bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet, som fortolker stedets egenart, og hvor arven fra Saxbo kan ses og mærkes. • Som et varieret og levende boligområde, med bygninger og byrum, der understøtter fællesskab og mødesteder på tværs af generationer. • Til et bæredygtigt byområde, der integrerer bynatur, regnvandshåndtering og energivenlige løsnin- ger, og med et byggeri der skal kunne bæredygtighedscertificeres til DGNB guld Der henvises i det hele til projektbeskrivelsen samt skitseprojektet vedlagt som købsaftalens bilag 8.1(1) og 8.1(2) (udbudsbilag 1). Skitseprogrammet er en offentlig investeringsbank oprettet i 1975uddybning af det Ideoplæg, der ejes af Danmarkvandt konkurrencen for råd- husgrunden i januar 2023. Ejendommens tinglyste areal udgør 15.423 m2, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingetheraf vej 0 m2.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Movia udbyder Flex Variabel kørsel som beskrevet i afsnit 2 (Udbuddets omfang). Udbuddet foretages som offentligt udbud i henhold til EU’s Forsyningsvirksomhedsdirektiv (direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014.) Trafikselskabet Movia (i det følgende benævnt Movia) er en offentlig investeringsbank oprettet i 1975, der ejes henhold til lovbekendtgørelse nr. 412 af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen 11. april 2010 (Trafikselskabsloven) som et fælleskommunalt selskab (omfattet af § 60 i fællesskablov om kommunernes styrelse). Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter Movia skal bl.a. varetage offentlig servicetrafik i form af lån almindelig rutekørsel samt individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede. Hertil kan Movia efter aftale med en kommune eller en region varetage opgaver vedrørende indkøb af trafik, som kommunen eller regionen skal varetage efter anden lovgivning. Movia Flextrafik (i det følgende benævnt Flextrafik) administrerer i dag følgende 5 kørselsordninger: • Flexhandicap Kørsel med medlemmer i den lovpligtige individuelle handicapkørsel. • Flextur Kørsel med betalende passagerer. • Flexkommune Kørsel for kommuner, f.eks. kørsler til dagcentre, transport af folkeskoleelever, kørsler efter sundhedsloven, ”visiterede brugere”. • Flexpatient Kørsel for regioner (patientbefordring). • Flexrute Flextrafik Rute, specialkørsel af børn, unge og garantierøvrige brugere. Movia tilstræber at koordinere turene i disse kørselsordninger i størst muligt omfang på tværs af kørselsordningerne, hvorfor de enkelte operatører skal udføre flere former for kørsel. Omfanget af ovennævnte kørsel for kommuner og regioner forventes at blive øget i kontraktperioden. For at kunne udvikle og optimere Flextrafikproduktet forbeholder Movia sig ret til at gennemføre forsøg. Det vil f.eks. kunne være forsøg med alternative brændstoffer, nye køretøjstyper, dataopsamling, statistik og lignende Kørslen foretages på hele Sjælland, Møn og Lolland-Falster, og der kan forekomme ture til det øvrige Danmark. Kørsel for kunder, der forbedrer konkurrenceevnen er omfattet af lignende kørselsordninger fra det øvrige Danmark og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernørerfra Region Skåne, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev kan blive en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds kørselsopgaven og der kan derfor forekomme enkelte ture til Fyn, Jylland, ikke brofaste øer og Sverige. I de tilfælde hvor der skal betales broafgift eller færgebillet, vil Movia refundere disse udgifter. Kørslen tilbydes døgnet rundt, og med undtagelse af kørsel i 2005Flextur og Flextrafik Rute bringes kunderne til og fra entrédøren. Udvidelsen Til bestilling af ejerkredsen medførte ture er der oprettet flere bestillingskontorer. Turene samordnes og koordineres løbende ved hjælp af IT-systemet Planet, jf. afsnit 5. Kørsel under Planetsystemet. Alle de i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget udbudsmaterialet omhandlede ydelser skal udføres i Folketingetoverensstemmelse med dansk lovgivning.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Folketinget vedtog den 13. marts 2011 en ændring af lovgrundlaget for rammeaftalerne på det sociale område. Ændringen betyder, at kommunerne med virkning for rammeaftalen for 2012 har overtaget koordineringsansvaret fra regionerne. I region Sjælland har kommunerne besluttet at lægge koordineringen af rammeaftalen på servicelovens område i Næstved Kommune. Region Sjælland skal bidrage til dette arbejde for så vidt angår de regionale tilbud. På specialundervisningsområdet er en offentlig investeringsbank oprettet i 1975lovgivningen ikke ændret. Det er således fortsat regionsrådene, der ejes er ansvarlige for rammeaftalerne og koordineringen på dette område. Det vil sige, at der ingen ændringer er, for så vidt angår kravene til kommunalbestyrelsens årlige redegørelser til regionsrådet og indholdet af Danmarkden årlige rammeaftale på specialundervisningsområdet. Specialundervisningsområdet omfatter 2 typer tilbud: CSU Holbæk CSU Roskilde CSU Slagelse (voksne) 1 Synscentralen i Vordingborg Taleinstituttet i Guldborgsund VISP i Næstved og Vordingborg Børneskolen Filadelfia: Specialundervisning for børn og unge indlagt på Epilepsihospitalet Filadelfia samt specialundervisning til børn og unge med ADHD fra de omkringliggende kommuner. Synscenter Refsnæs: Landsdækkende center for blinde og svagsynede børn og unge. Herunder specialundervisning, NorgeSTU, Sverigebotilbud, Finlandfritidstilbud til hjemmeboende elever, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantiermaterialelaboratorium samt rådgivningsenhed, der forbedrer konkurrenceevnen tilbyder kurser, udredning m.m. Reglerne om rammeaftaler m.m. på specialundervisningstilbud er fastlagt i bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og miljøet rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i de nordiske og baltiske landeregionen på specialundervisningsområdet. Den Nordiske Investeringsbank styres i I henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren bekendtgørelsens § 1 er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingetbekendtgørelsens anvendelsesområde:

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Xxxxxx, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler er en offentlig investeringsbank oprettet i 1975, der ejes omfattet af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskabCirkulære om aftale om frivillig fratræden af 21. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter december 2021. Cirkulæret giver skolen mulighed for at etablere frivillige fratrædelsesordninger i form af lån fratrædelsesbeløb, tilkøb af op til 4 års ekstraordinær pensionsalder/indbetaling af op til 4 års ekstraordinært pensionsbidrag eller løn i en tjenestefrihedsperiode forud for fratrædelse. Fordelingssekretariatet yder tilskud til tilkøb af op til 2 års ekstraordinær pensionsalder/indbetaling af op til 2 års ekstraordinært pensionsbidrag. Tilskuddet omfatter øverste leder, øvrige ledere i grundskolen, kostafdelingsledere, lærere og garantierbørnehaveklasseledere. For medlemmer af P25/Efterlønskassen yder Fordelingssekretariatet tilskud til tilkøb af 1 eller 2 års ekstraordinær pensionsalder. (Aftalens §9, hvor der forbedrer konkurrenceevnen henvises til §5). For medlemmer af Lærernes Pension yder Fordelingssekretariatet tilskud til indbetaling af op til 2 års ekstraordinært pensionsbidrag. (Aftalens §8). For kombinationsansatte lærere (for eksempel lærere på kombinerede fri‐ og miljøet efterskoler), hvor den samlede beskæftigelse er grundlag for den ekstraordinære pension, opgøres Fordelingssekretariatets tilskud på baggrund af, hvor meget beskæftigelsen i de nordiske og baltiske landeden frie grundskole udgør af den samlede beskæftigelse på fratrædelsestidspunktet. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert Opgørelsen foretages på baggrund af de otte lande beskæftigelsesgrader, som skolen har indtastet i ejerkredsenFordelingssekretariatets ansættelsesregister. Erhvervsministeren For ledere på kombinerede skoler med ledelsesansvar for den samlede institution – dvs. forstandere og viceforstandere på kombinerede fri‐ og efterskoler og rektorer og vicerektorer på gymnasier med grundskoleafdeling – kan der ydes tilskud, hvis der ikke er ansat en daglig leder af den danske guvernør frie grundskole. Tilskuddet opgøres som for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingetkombinationsansatte lærere.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank er Med denne publikation har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ønsket at tilvejebringe en offentlig investeringsbank oprettet i 1975samlet oversigt over de centrale politiske aftaler, der ejes samlet ligger bag kommunalreformen. I juni 2004 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti en aftale om gennemførelsen af Danmarken kommunalre- form bestående af tre hovedelementer: Et nyt kommunalt danmarks- kort, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland en ny opgavefordeling og Litauen i fællesskaben finansierings- og udligningsreform. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantieroverordnede aftale om kommunalreformen fra juni 2004, der forbedrer konkurrenceevnen in- deholdt en beskrivelse af den nye opgavefordeling blev i september samme år suppleret af en udmøntningsplan indeholdende bl.a. et nyt regionskort, hvoraf afgrænsningen af regionerne fremgår og miljøet en over- sigt over placeringen af lokale statslige arbejdspladser i forbindelse med reformen. I marts 2005 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkepar- ti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre en aftale om den fremtidige kommunale inddeling. Endelig indgik rege- ringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i februar 2006 en aftale om en kommunal finan- sieringsreform. Ovennævnte aftaler om kommunalreformen er alle at finde i nærvæ- rende publikation. Formålet med her at publicere de nordiske fire politiske afta- ler om kommunalreformen er at give læseren mulighed for at danne sig et samlet overblik over de politiske visioner og baltiske landeaftaler om kommu- nalreformen. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold Opmærksomheden skal henledes på, at KL og Indenrigs- og Sund- hedsministeriet samtidig med nærværende publikation udgiver publi- kationerne [”Kommunalreformens gennemførelse – en status”] og [”Det kommunale selvstyre – på tærskelen til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernørerny struktur”] Aftale om strukturreform, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingetjuni 2004

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Ankenævnet for Forsikring er en offentlig investeringsbank oprettet stiftet af Forbrugerrådet Tænk og Forsikring & Pen- sion den 1. september 1975. Ankenævnet for Forsikring er den 28/1 2016 af Er- hvervs- og Vækstministeriet godkendt i 1975medfør af § 6 i lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager. Godkendelsen har virkning frem til den 31/1 2019. Godkendelsen er sket på grundlag af Vedtægter – 11, som de stiftende organisatio- ner har vedtaget. Ifølge § 2 i vedtægterne behandler nævnet klager fra forbrugere over tvister, der ejes udspringer af en forsikringsaftale eller en pensionsaftale indgået mellem forbrugeren og et forsikrings- eller pensionsselskab, som er etableret i Danmark. Nævnet kan behandle klager over et udenlandsk forsikrings- eller pensionsselskab, Norgehvis sagen har større tilknytning til Danmark end til det land, Sverigehvor forsikrings- eller pensionsselska- bet er etableret. Nævnets afgørelse er ikke bindende for parterne, Finlandog begge parter kan indbringe sagen for domstolene. For forsikringsselskaberne er det dog en betingelse, Islandat de inden 30 dage efter modtagelsen af nævnets afgørelse har meddelt nævnet, Estland, Letland at de ikke ønsker at være bundet af afgørelsen – en såkaldt anfægtelse. Nævnet består af en formand og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantieret antal næstformænd, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) udgør nævnets for- mandskab, og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbankantal nævnsmedlemmer i øvrigt. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske InvesteringsbankFormand og næstformænd skal være dommere eller pensionerede dommere. De tre estiske lande blev en del stiftende organisationer udpe- ger formand, næstformænd og nævnets medlemmer. Ved udgangen af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 20052017 er nævnets formand højesteretsdommer Xxxxxxxx Xxx- xxxxx Xxxxxxxx. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge Landsdommer Xxxxx Xxxxx Xxxxxx og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingetlandsdommer Xxxxx Xxxx- nings er næstformænd.

Indledning. KKR Syddanmark og Erhvervshus Sydjylland indgår for 2019 denne resultatkontrakt inden for rammerne af KL's og Erhvervsministeriets aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse af 25. oktober 2018, og aftale om rammerne for erhvervshuse 2019-2020 af 25. februar 2019. Resultatkontrakten indgås for en 1-årig periode og skal fastsætte målsætninger for arbejdet i Erhvervshus Sydjylland. I resultatkontrakten udmøntes de nationale mål for erhvervshusene, som fremgår af rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2019-2020. Derudover konkretiseres samarbejdet mellem Erhvervshus Sydjylland og kommunerne og den lokale erhvervsservice, KKRs inddragelse i Erhvervshus Sydjylland bidrag til erhvervsfremmestrategien, ligesom resultatkontrakten adresserer rammerne for Erhvervshusets opsøgende virksomhedsindsats. Resultatkontrakten mellem KKR Syddanmark og Erhvervshus Sydjylland indeholder udover de 3 nationale mål samt 4 fælles indsatsmål for alle erhvervshusene, som følger af rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet 2019-2020, yderligere lokale mål med fokus på Sydjylland samt Middelfart. Fælles for alle mål for erhvervshusene er, at de skal understøtte erhvervshusenes formål og være rettet mod virksomhedernes behov. Om Erhvervshus Sydjylland Den Nordiske Investeringsbank 1. januar 2019 trådte et nyt, forenklet erhvervsfremmesystem i Danmark i kraft med kommunerne og staten som de centrale aktører. Med omstillingen af erhvervsfremmeindsatsen i Danmark er en offentlig investeringsbank oprettet der etableret 6 nye, tværkommunale erhvervshuse med særskilte bestyrelser og 6 filialer. Erhvervshusene erstattede de tidligere fem regionale væksthuse. Erhvervshusenes overordnede opgave er at bidrage til at øge vækst, produktivitet og konkurrenceevne i 1975erhvervslivet i Danmark. Erhvervshus Sydjylland er etableret med hovedsæde i Vojens. Erhvervshusene skal tilbyde specialiseret vejledning til alle virksomheder i hele landet. Det kan f.eks. være specialiseret vejledning i forhold til automatisering, der ejes digitalisering, generationsskifte, ny teknologi, innovation, eksport, finansiering og nye forretningsmodeller. Erhvervshuset er også bindeled til de statslige tilbud. Erhvervshusenes kerneopgaver er samlet i fire hovedformål som angivet i rammeaftalen mellem KL og regeringen for 2019-2020. • Erhvervshusene skal tilbyde specialiseret og målrettet 1:1 vejledning til alle typer af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland virksomheder og Litauen iværksættere. • Erhvervshuse skal fungere som knudepunkter i fællesskaberhvervsfremmesystemet. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter • Erhvervshusene skal bidrage i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert formuleringen af de otte lande regionale kapitler i ejerkredsenstrategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Erhvervsministeren er • Erhvervshusene kan være operatører på projekter inden for rammerne af erhvervsfremmestrategien, hvis det ligger i forlængelse af deres formål. KKR Syddanmark varetager en styrende rolle for Erhvervshus Sydjylland og – udover at indgå en årlig resultatkontrakt med Erhvervshus Sydjylland om konkrete mål og indsatser – skal KKR Syddanmark inddrages i udarbejdelsen af Erhvervshus Sydjyllands bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsens strategi for den danske guvernør decentrale erhvervsfremmeindsats. KKR Syddanmark varetager i hver funktionsperiode endvidere den samlede proces for Den Nordiske Investeringsbankudpegning til bestyrelsen for Erhvervshus Syddanmark, herunder beslutter de indstillingsberettigede erhvervsorganisationer og videns institutioner, jf. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning lov om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingeterhvervsfremme.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Nordsjællands Park og Vej er et tværkommunalt fællesskab mellem Fredensborg og Helsingør Kommuner og er som sådant underlagt samme lovgivning som ejerkommunerne, herunder kommunestyrelsesloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven samt udbudsloven og tilbudsloven. Nordsjællands Park og Vej reguleres af en offentlig investeringsbank oprettet i 1975samarbejdsaftale mellem de to kommuner. Af samarbejdsaftalens bilag 1A fremgår, hvilke opgaver der er overdraget til Nordsjællands Park & Vej. Opgaver der jf. samarbejdsaftalen er overdraget til Nordsjællands Park & Vej, er overdraget til fuld og hel varetagelse, hvilket medfører, at det er Nordsjællands Park & Vej, der ejes afgør om en opgave løses af Danmarkegen driftsorganisation eller om opgaven løse af eksterne leverandører. Opgaverne jf. samarbejdsaftalens bilag 1 A udføres som udgangspunkt af fællesskabet (Nordsjællands Park & Vej) indenfor eksisterende kapacitet. Der kan dog være specialopgaver, Norgesom fællesskabet ikke er konkurrencedygtige på, Sverigeeksempelvis på grund af behov for særligt og dyrt materiel eller på grund af store spidsbelastninger, Finlandsom medfører større kapacitetsbelastninger flere gange om året. Det kan også være opgaver, Islandsom kræver særlige kompetencer, Estlandsom Nordsjællands Park & Vej ikke besidder eller hvor det med det pågældende volumen ikke kan betale sig at besidde kompetencen. Derudover kan der strategisk være områder, Letland som Nordsjællands Park & Vej ønsker at konkurrenceudsætte grundet ønske om at benchmarke og Litauen professionalisere driften. I sådanne tilfælde foretager Nordsjællands Park & Vej et udbud af opgaven til eksterne parter og styrer eller fører tilsyn med udførelsen efterfølgende. Nordsjællands Park & Vejs koncept for anlægsarbejder omfatter bl.a., at Nordsjællands Park & Vej ved visse arbejder er hovedentreprenør og opdeler arbejdet i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbankmindre fagentrepriser, hvor også vedtægterne blev ændretaf nogle løses af eksterne leverandører og nogle løses af Nordsjællands Park & Vej egne ressourcer. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge Dette giver mindre entreprenører mulighed for at byde på kommunale arbejder og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget styrker professionaliteten i FolketingetNordsjællands Park & Vej gennem samarbejde med private entreprenører.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank KKR Syddanmark og Erhvervshus Sydjylland indgår for 2023 denne resultatkontrakt inden for rammerne af Aftale om etablering af tværkommunale erhvervshuse af 25. oktober 2018 og Aftale om rammerne for erhvervshuse 2021-2023 indgået mellem KL og Erhvervsministeriet. Resultatkontrakten indgås for en 1-årig periode og skal fastsætte målsætninger for arbejdet i Erhvervshus Sydjylland. Det er en offentlig investeringsbank oprettet aftalt, at aftalen kan forlænges med 1 år ad gangen med de eventuelle justeringer, som parterne ønsker. I resultatkontrakten udmøntes de nationale mål for Erhvervshusene, som fremgår af rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2021-2023. Derudover konkretiseres Erhvervshus Sydjyllands rolle som knudepunkt for regionalt samarbejde. Resultatkontrakten mellem KKR Syddanmark og Erhvervshus Sydjylland indeholder de nationalt fastsatte mål, som følger af rammeaftalen mellem KL og Erhvervsministeriet for 2021-2023, samt yderligere lokale mål med fokus på de regionale styrkepositioner, som gælder for Sydjylland samt Middelfart. Fælles for alle mål for Erhvervshusene er, at de skal understøtte Erhvervshusenes formål og være rettet mod virksomhedernes behov. Derudover skal Erhvervshus Sydjylland understøtte kommunernes arbejde med DK2020 ved blandt andet at styrke vidensgrundlaget for grøn omstilling og bæredygtighed. Om Erhvervshus Sydjylland Erhvervshus Sydjylland blev i 1975lighed med de øvrige 5 erhvervshuse etableret i forbindelse med det nye forenklede erhvervsfremmesystem, der ejes af Danmarktrådte i kraft 1. januar 2019. Erhvervshus Sydjylland dækker de 13 sydjyske kommuner (inkl. Middelfart). Erhvervshus Sydjylland har hjemadresse i Vojens, Norgemen husets 35 medarbejdere (per 30.09.2022) arbejder både ud fra kontoret i Vojens, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen men også i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet høj grad hos de lokale erhvervskontorer i de nordiske 13 kommuner. Erhvervshusenes overordnede opgave er at bidrage til at øge vækst, produktivitet og baltiske landekonkurrenceevne i erhvervslivet i Danmark. Den Nordiske Investeringsbank styres Det indebærer bl.a., at Erhvervshusene skal tilbyde specialiseret vejledning til alle virksomheder i henhold hele landet. Det kan f.eks. være specialiseret vejledning i forhold til digitalisering og implementering af avanceret teknologi, innovative produkter og services, kapital, internationalisering, nye forretningsmodeller, samfundsansvar (CSR), grøn omstilling, krisehåndtering, ledelses- og organisationsudvikling, herunder forberedelse af ejerskifte eller salg mv. Erhvervshusenes fire nedenstående hovedopgaver er nærmere beskrevet i kapitel 4 i rammeaftalen for 2021-2023: – Specialiseret og målrettet vejledning til alle typer af virksomheder og før-startere – Knudepunkt i erhvervsfremmesystemet og samarbejde med innovationsfremmeaktører – Operatør på erhvervsfremmeprojekter – Strategisk sparringspartner for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse KKR Syddanmark varetager en ejeraftale (overenskomst) styrende rolle for Erhvervshus Sydjylland, herunder indgåelse af en årlig resultatkontrakt med Erhvervshus Sydjylland. Erhvervshusets bestyrelse skal sikre, at KKR inddrages i erhvervshusets bidrag til erhvervsfremmestrategien. Erhvervshusets formand orienterer desuden løbende KKR om bestyrelsens samarbejde med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. KKR Syddanmark varetager i hver funktionsperiode endvidere den samlede proces for udpegning af medlemmer til bestyrelsen for Erhvervshus Sydjylland, herunder beslutter de indstillingsberettigede erhvervsorganisationer og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbankvideninstitutioner, jf. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning lov om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingeterhvervsfremme.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank er I november 1994 indgik Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti den nugældende aftale om DSB’s rammer for perioden 1995-1998. I aftalen tilkendegives en offentlig investeringsbank oprettet målsætning om “at udvikle DSB til en moderne og effektiv transportvirksomhed således, at udbuddet og kvaliteten af DSB’s service- ydelser til stadighed modsvarer borgernes og erhvervslivets voksende krav”. I rammeaftalen forudsættes en udskillelse af DSB-rederi og DSB-busser i 1975selvstændige aktieselskaber. Af langsigtede problemstillinger omtales bl.a. DSB’s betaling til A/S Storebælt, etablering af kontraktstyring af opera- tørdelen af DSB fra slutningen af rammeaftaleperioden, samt igangsættelse af en række større anlægsprojekter. I relation til anlægsprojekterne anføres følgende i aftaleteksten: “Der iværksættes snarest et analysearbejde vedrørende opgradering herun- der ejes elektrificering, af DanmarkDSB’s hovedstrækninger i Jylland. Når resultaterne heraf foreligger, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland optages der forhandlinger med henblik på at påbegynde en opgradering af hovedstrækninger og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form en videreførelse af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres elektrificeringen i henhold til lov nr. 206 af 23. maj 1979. I aftaleperioden gennemføres også undersøgelser af udbygningsbehov og - muligheder for strækningen København-Ringsted. Når resultatet af disse undersøgelser foreligger, optages der forhandlinger herom”. Med henblik på ajourføring af den gældende DSB rammeaftale og for at sik- re en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består fortsat udvikling af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning jernbanesektor er parterne enige om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingetat supplere DSB rammeaftalen vedrørende nedenstående punkter:

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Som et led i finanslovsaftalen om trafik af 26. november 1999 mellem Regeringen, SF og Enhedslisten er der aftalt fłlgende: Privatbanerne, herunder banernes infrastruktur, forhandles med amterne med henblik p en mulig overdragelse. Amternes samlede kompensation udm les efter de almindelige DUT-regler. Amternes kompensation vil i en overgangsperiode blive differentieret efter udgifterne til privatbanedrift i det enkelte amt. I overgangsperioden błr amterne opretholde et passende omfang af kollektiv trafik. Der gives l neadgang til materielanskaffelser og banerenovering. Regeringen og henholdsvis Amtsr dsforeningen og Hovedstadens Udviklingsr d (herefter ben vnt amterne) er enige om, at privatbanerne overdrages til amterne. Amterne overtager ansvaret for s vel drift som infrastruktur, jf. afsnit 1. Ved overdragelsen tilfłres amterne de nuv rende statstilskud til privatbanerne, og der gives l neadgang udenfor de almindelige l nerammer til finansiering af investeringer. Det er en offentlig investeringsbank oprettet i 1975foruds tning, at de kommunale drifts- og investeringstilskud til privatbanerne overfłres til amterne. Herved f r amterne mulighed for at viderefłre driften og samtidig give den kollektive trafik et lłft gennem en markant fornyelse af det rullende materiel og infrastrukturen ved privatbanerne. Der er aftalt en overgangsperiode p 15 r for investeringstilskuddet svarende til perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2015. For driftstilskuddene er aftalt en overgangsperiode p 4 r svarende til perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2004. I overgangsperioderne tilfłres tils kuddene de amter, der ejes af Danmarkhar privatbanedrift. Efter overgangsperiodernes udlłb indg r midlerne i den almindelige DUT-ordning, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland jf. afsnit 2 og Litauen i fællesskab3. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån Med de forudsatte investeringstilskud og garantier, l nefinansieringsmuligheden kan der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske landegennemfłres investeringer p 1,1 mia. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbankkr. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingetp privatbaneomr det.

Indledning. Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Næstved Bibliotek & Borgerservice og Kulturudvalget og Center for Kultur og Borgerservice for 2013. Aftalen fremlægges til politisk godkendelse senest med udgangen af februar 2013. Den Nordiske Investeringsbank er herefter gældende for begge parter. Selvforvaltningsaftalen er udgangspunktet for dialogen mellem politikere, direktion, center og virksomhederne. I aftalen præciseres mål og resultatkrav samt rammevilkårene for virksomheden – herunder de økonomiske vilkår. Styring i Næstved Kommune bygger på et princip om ”decentral ledelse – central styring”. Virksomhederne har i forhold til økonomi, personale samt tilrettelæggelse og udvikling af det faglige arbejde et betydeligt råderum under hensyntagen til de økonomiske rammer og de politiske mål. De politiske mål skaber derved fokus og retning på opgaveløsningen. Ved indgåelse af aftalen forpligter aftaleparterne sig til at arbejde målrettet for at opfylde aftalens indhold. Virksomheden forpligter sig dermed til at opfylde de aftalte mål indenfor den tildelte budgetrammen. Næstved Bibliotek & Borgerservice har følgende kerneydelser: Drift og udvikling af Næstved Kommunes folkebiblioteker, jf. Lov om Biblioteker Ansvar for varetagelse af den almene borgerservicefunktion i Næstved Kommune, herunder ansvar for folkeregisteropgaver samt den kommunale telefonomstilling. Der er biblioteks- og borgerservicebetjening på Næstved Hovedbibliotek og på lokalbibliotekerne i Fensmark, Fuglebjerg, Glumsø og Korskilde Bibliotek i Tappernøje- Brøderup (integreret bibliotek på Korskildeskolen). Der er biblioteksbetjening på en offentlig investeringsbank oprettet by-filial: Sct. Xxxxxxx Xxxxxxxxx. Der er borgersevicebetjening i 1975Rådmandshaven, hvor også Omstillingen befinder sig. Der er afhentnings- og afleveringsmulighed (biblioteksservicepunkt) i Mogenstrup Dagli’Brugs. Der er særlige børnehavebiblioteker på 3 daginstitutioner. Øvrige børneinstitutioner får bragt bogdepoter ud flere gange årligt. Biblioteket tilbyder hjemmelånerordning til borgere, der ejes på grund af Danmarkhandicap eller alder ikke selv kan komme på biblioteket, Norgeligesom biblioteket har ansvar for at der ugentligt udgives en lydavis til blinde og svagtseende med lokalt nyhedsstof. Der afholdes kulturelle arrangementer og særlige it-introduktioner til pc-uvante borgere på alle bibliotekerne. Der er indgået aftale om bibliotekarisk betjening af Næstved Arrest og Næstved Gymnasium & HF. Næstved Bibliotek & Borgerservice drifter it-bibliotekssystem for Næstved Gymnasium & HF samt for folkeskolerne i Næstved Kommune. Udgangspunktet for formulering af selvforvaltningsmål er enten de politisk godkendte mål for 2013, SverigeStrategiplan og resultataftaler eller andre forhold på den enkelte virksomhed, Finlandsom virksomheden ønsker at inddrage i selvforvaltningsaftalen. I 2013 er der vedtaget 14 byrådsmål, Island3 tværgående indsatsområder samt fagudvalgsmål for næsten alle fagudvalg. Herudover forventes Direktionen den 18. december 2012, Estlandat godkende resultataftaler mellem den enkelte Direktør og centerchef. Sidst i dette afsnit er der link til de godkendte politiske mål, Letland mens de godkendte resultataftaler og Litauen fremsendes af centerchefen til den enkelte virksomhed, når de er godkendt. Når virksomheden tager udgangspunkt i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter de godkendte mål, så sker det på forskellig vis: Byrådsmål: Virksomheden kan i form formuleringen af lån og garantierselvforvaltningsmål lade sig inspirere af byrådsmålene, idet disse mål viser, hvilke områder, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske landepolitisk har den højest prioritet. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og Virksomheden kan lave sådanne selvforvaltningsmål. De tværgående indsatsområder: Der skal for hvert indsatsområde som udgangspunkt udarbejdes et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbankselvforvaltningsmål. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra Det er beskrevet under hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 tværgående indsatsområder, hvordan virksomheden skal forholde sig til de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingettværgående indsatsområder.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Borgerrepræsentationen godkendte på mødet den 14. december 2006, indgåelsen af en aftale mellem Københavns Kommune og Boligselskabernes Landsforening, 1. kreds, om nye udlejningsmodeller og ændrede anvisningsregler for kommunens almene familieboliger. Det overordnede formål med aftalen var at sikre en bred beboersammensætning med social sammenhængskraft i kommunens almene boligområder. Aftalen skulle modvirke, at der opstår en koncentration af personer på overførselsindkomst i bestemte boligområder og samtidig sikre, at kommunen fortsat kan løse sine boligsociale forpligtelser. De almene boliger skulle fortsat være generelt tilgængelige for alle samfundsgrupper. Aftalen er evalueret både i 2008 og 2009. Denne endelige evaluering danner grundlag for den indstilling om indgåelse af en offentlig investeringsbank oprettet ny aftale med 19-10-2010 Sagsnr. 2010-10151 Dokumentnr. 2010-419063 Xxxxxxxxxxxxxxx 00, 0. vær. 170 1592 København V Telefon 0000 0000 Telefax 3317 3763 E-mail X000@xxx.xx.xx EAN nummer 0000000000000 xxx.xx.xx Boligselskabernes Landsforening, 1. kreds om rammer for udlejning af almene boliger i 1975perioden 2011 – 2014 som forelægges udvalg og Borgerrepræsentation i forlængelse af evalueringen. Der er i forbindelse med BL-aftalen oplistet en række målepunkter, som gennemgås nedenfor. Det er lykkedes at undgå en direkte stigning i andelen/antallet af overførselsindkomstmodtagere i risikoområderne1, der ejes i aftaleperioden har været tilgængelige for denne gruppe via boligsocial anvisning og ventelisteudlejning. Kun i de neutrale områder1 ses en svag stigning. Når der fokuseres på de boliger, hvor ingen af Danmarkde oprindelige beboere er tilbage ved periodens slutning, Norgeviser evalueringen, Sverigeat indflytningen har bidraget til at nedbringe antallet af personer på overførselsindkomst i afdelinger, Finlandhvor disse grupper i udgangssituationen var overrepræsenterede. I udsatte områder og 40 plus afdelinger er andelen af overførselsindkomstmodtagere således reduceret med 9-14 %-point. Det positive resultat skyldes bl.a., Islandat den boligsociale anvisning i disse afdelinger har været suspenderet, Estlandog at der har været en høj andel af fleksibel udlejning. I neutral- og risikoområder er andelen af overførselsindkomstmodtagere omvendt steget med 7-8 %-point. Væsentligt er det også, Letland og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form at antallet af lån og garantierpersoner, der forbedrer konkurrenceevnen afventer et boligtilbud via boligsocial anvisning, ikke er steget i aftaleperioden. For en mere uddybende gennemgang af resultaterne henvises til Teknik- og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold Miljøforvaltningens evaluering vedlagt som bilag 2 til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingetindstillingen.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Indsatsområderne er en offentlig investeringsbank oprettet kategoriseret inden for tre ”aktørniveauer”: KL (overenskomster/aftaler indgået i 1975regi KL), KK (tværgående aftaler på forvaltningsniveau) og Lokalt niveau (aftaler på forvaltnings-/institutionsniveau), som følger: Aktører Tværgående aftale, dvs. aftale, der ejes omfatter mere end 1 forvaltning (jf. afsnit I nedenfor) Forvaltningsspecifik aftale (jf. afsnit II nedenfor) KL Regelsæt om arbejdstid og ulempetillæg på døgnområdet Ændring af Danmarkjournalistoverenskomsten Procedureaftaler om lokalløn Frihed på eksamensdage Driftsassistenter til specialarbejderoverenskomst KK Nedbringelse af antallet af aftaler/ harmonisering af aftalekomplekset, Norgeherunder Bestemmelser vedr. TR/AMR Honorering af praktikvejledning Honorering af specifikke uddannelser Lokalt niveau Udbredelse af best practice ift. arbejdstilrettelæggelse/arbejdstidsplanlæg- ning Brandmændenes arbejdstid Lokalaftaler vedr. bibliotekarer Lokalaftaler på medborgerhuse Ændring af lokalaftaler ved Center for Renhold TMF-lokalaftaler Vinterafspadsering på det pædagogiske område Omstruktureringstillæg på pædagogområdet Det bemærkes, Sverigeat spørgsmålet om særlige københavnerregler for lærere ved heldagsskoler er drøftet. BUF oplyser imidlertid, Finlandat forsøget med heldagsskoler er afsluttet, Islandat driften af heldagsskolerne dermed er almengjort, Estlandog at der er indgået aftaler med de faglige organisationer om dette. Alle særlige tillæg er opsagt med forsøgsordningens ophør pr. 31. juli 2012, Letland og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres gives nu tillæg i henhold til en ejeraftale overenskomsten. De er ens for de almene skoler og heldagsskolerne. Emnet er derfor ikke behandlet yderligere. De enkelte indsatsområder er neden for nærmere uddybet med anbefalinger om tiltag. Indsatsområderne har vidt forskellig karakter. Tidshorisonten for løsningen af den enkelte opgave vil derfor være forskellig, ligesom ressourcetrækket for løsningen af opgaven vil være det. Afsnit I: Tværgående aftale, dvs. aftale, der omfatter mere end 1 forvaltning I Københavns Kommune (overenskomstSUF og SOF) er der ca. 6.500 fuldtidsansatte omfattet af overenskomst for social- og et sæt vedtægter sundhedspersonale, og dermed af arbejdstidsreglerne for Den Nordiske Investeringsbanksundhedspersonale og for SOSU-personale. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert I alt er ca. 8.400 omfattet af de otte lande i ejerkredsenpågældende arbejdstidsregler. Erhvervsministeren Det er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbankuklart, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation mange af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””disse, der blev vedtaget arbejder i Folketingetdøgnvagter/ har skæve arbejdstider.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Børne- og Undervisningsministeriets erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser omfatter blandt andet erhvervsuddannelser for voksne over 25 år (euv). Med en euv får den voksne en erhvervsuddannelse med samme indhold og niveau som en erhvervsuddannelse for unge, men tilrettelæggelsen af uddannelsen og uddannelsesvejen er en offentlig investeringsbank oprettet i 1975anden. Uddannelsens sammensætning, længde og indhold er afhængig af elevens eventuelle erfaring fra tidligere arbejde og uddannelse, hvilket medfører, at dele af en erhvervsuddannelse, herunder praktikken, ofte er kortere for en voksenelev end for de yngre elever. Beskæftigelsesministeriets voksenlærlingeordning indebærer, at jobcentrene efter nærmere bestemmelser kan give et tilskud til arbejdsgivere, der ejes af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantierindgår uddannelsesaftale med voksne, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet er fyldt 25 år, i forbindelse med en euv. Tilskuddet gives til arbejdsgiveren – når betingelserne er opfyldte - i de nordiske og baltiske landeperioder, hvor eleven er i praktik hos arbejdsgiveren. Den Nordiske Investeringsbank styres I de perioder, hvor eleven er på skoleophold, kan arbejdsgiveren søge om lønrefusion efter reglerne i henhold til lov om Arbejdsgiverne Uddannelsesbidrag (AUB). Voksenlærlingeordningen er reguleret i lov om en ejeraftale aktiv beskæftigelsesindsats §§ 154-1620 (overenskomstlov nr. 548 af 07/05/2019lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022) (LAB) og i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB) kapitel 16 (bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023). Ordningen er ikke et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbankaktiveringstilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én og dDer findes ikke hjemmel til at dispensere fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””voksenlærlingeregler, der blev vedtaget gælder for virksomheder beliggende i FolketingetDanmark. I det følgende redegøres for ordningens gældende hovedprincipper for så vidt angår målgrupper, arbejdsgivertilskud, opgørelse af ledighedsperioder m.v. Vejledningen er bygget op omkring de enkelte bestemmelser i loven med hovedpunkterne 1-10. Hvor intet andet er anført i denne vejledning, henviser paragrafangivelser til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank Herlev Kommune udbyder xxxx.xx. 3a og 3z, Hjortespring, beliggende Gammel Klausdalsbrovej 416 og 424, 2730 Herlev (herefter samlet: ”Ejendommen”), i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme (”Grundsalgsbe- kendtgørelsen”), med betingelse om opførelse af boligbebyggelse og rekreative områder. Ejendommen består af to matrikler, der adskilles af en offentlig sti. Stien skal fortsat være placeret samme sted, når området er færdigudviklet. Ejendommen vest for stien bliver i dag brugt som en slags forlængelse af parken omkring Gammelgård og har i tidens løb rummet forskellige udstillinger i tilknytning til Gammelgård. Ejendommen øst for stien er en offentlig investeringsbank oprettet naturgrund, hvor der ligger en sø (en § 3-sø i 1975medfør af naturbeskyttelseslo- ven). Området består af vildt voksende vegetation. Området er et åndehul i byen, og der er stier omkring søen, hvor der bliver gået ture og luftet hunde. Herlev Kommune ønsker, at Ejendommen udvikles i overensstemmelse med Herlev Kommunes visioner for byens udvikling. Udviklingen skal tage udgangspunkt i Herlev Kommunes Planstrategi 2019. Ejendommen er placeret således, at den udgør det første rigtige møde med Herlev og Hjortespring, ved indkørsel fra Hillerød Motorvejen. Områdets offentlige sti forbinder Hjortespring med det nordlige Herlev. Bebyggelsen ønskes opført med inspiration fra større byggerier i Herlev Kommune samt andre arkitektteg- nede boligbebyggelser beliggende i Region Hovedstaden, der ejes af Danmarktillader at de grønne områder og de naturlige omgivelser som kendetegner Hjortespring, Norgevidereføres i byggeriet. Projektet skal designes således, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland at det forener de grønne områder med bebyggelsen og Litauen danner rammerne for lokale fællesskaber og mødesteder i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold byens rum til en ejeraftale (overenskomst) bred målgruppe. Udviklingen af området skal under- støtte Herlev Kommunes ønske om, at der kommer flere borgere, samtidigt med at området videreudvikles på en positiv måde for alle borgere i Herlev Kommune. Udendørsarealerne skal fremme biodiversiteten og forene den eksisterende sø og natur med et sæt vedtægter fælles byrum via stiforløb og siddepladser, som inviterer til ophold på fællesarealerne. Projektet skal udarbejdes i respekt for Den Nordiske Investeringsbankmiljøet og de grønne områder, som er kendetegnet ved Hjortespring. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består Derudover skal projektet indtænke relationen til nabomatrikler, så området fremstår som en naturlig helhed med fokus på det grønne. Området omkring søen skal være offentligt tilgængeligt, således at det kan bruges af otte guvernøreralle, én fra hvert af de otte lande både beboere og naboer i ejerkredsenområdet, men også byens borgere i øvrigt. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds Visionen i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte projektet er, at byggeriet skal forskønne både byrummet i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge Herlev Kommune og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””, der blev vedtaget i Folketingetsærdeleshed forskønne Hjortespring.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank er Som en offentlig investeringsbank oprettet del af reformen af danskuddannelserne fra 2017 blev der indført krav om, at kommunalbestyrelserne indgår regionale rammeaftaler om danskuddannelse i 1975, der ejes hver region i regi af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen KKR mindst hvert 4. år. Kommunerne i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres KKR Sjælland indgår denne 4-årige rammeaftale i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter forpligtigelsen i § 19 a, stk. 1, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Rammeaftalen for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af kommunerne i KKR Sjælland beskriver de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning tilbud om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””danskuddannelse, der gives inden for regionen og den forventede udvikling, herunder udvikling i kursistgrundlaget. Herudover behandles 3 temaer angivet af Udlændinge- og Integrationsministeren: Virksomhedsrettet danskuddannelse, det pædagogiske tilsyn og udbud af danskuddannelse. Denne første regionale rammeaftale indsendes til Styrelsen for International Rekruttering og Integration senest den 1. juli 2021. Rammeaftalen vil blive offentliggjort på styrelsens hjemmeside. Hensigten med rammeaftalen er, at kommunerne i hvert KKR koordinerer og samarbejder om at tilbyde danskuddannelse til voksne udlændinge af høj kvalitet, herunder styrker det tværkommunale samarbejde om danskuddannelsestilbud med det formål at opnå et tilstrækkelig kursistgrundlag samt bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet i tilbuddet. Som grundlag for arbejdet med den regionale rammeaftale om danskuddannelse til voksne udlændinge, har kommunerne besvaret en række spørgsmål via en spørgeskemaundersøgelse. Spørgsmålene danner videngrundlag for arbejdet og vedrører forskellige aspekter af kommunernes danskuddannelsesopgave til voksne udlændinge. Spørgeskemaundersøgelsen blev vedtaget gennemført i Folketingetperioden december 2020-januar 2021, og alle kommuner i KKR Sjælland har svaret. Herudover har det tværkommunale samarbejdsforum Jobforum tidligere i denne valgperiode drøftet tilbuddene på danskuddannelsesområdet og samarbejde på tværs.

Indledning. Den Nordiske Investeringsbank er Parterne bag aftalerne om en offentlig investeringsbank oprettet grøn transportpolitik fra 2009 og september 2010, regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance har indgået aftale om udmøntning af en række puljer samt det videre arbejde med en række større anlægsprojekter. Aftalen indgås som led i 1975, der ejes af Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Letland og Litauen i fællesskab. Den Nordiske Investeringsbank finansierer projekter i form af lån og garantier, der forbedrer konkurrenceevnen og miljøet i den rullende planlægning med at udmønte de nordiske og baltiske lande. Den Nordiske Investeringsbank styres i henhold til en ejeraftale (overenskomst) og et sæt vedtægter for Den Nordiske Investeringsbank. Den Nordiske Investeringsbanks øverste ledelse består af otte guvernører, én fra hvert af de otte lande i ejerkredsen. Erhvervsministeren er den danske guvernør for Den Nordiske Investeringsbank. De tre estiske lande blev en del af Den Nordiske Investeringsbanks ejerkreds i 2005. Udvidelsen af ejerkredsen medførte i 2004 de seneste ændringer af ejerskabsaftalen for Den Nordiske Investeringsbank, hvor også vedtægterne blev ændret. Ændringerne blev forelagt Folketinget ved ”B 5 Forslag til folke- tingsbeslutning om Danmarks ratifikation af ”Overenskomst mellem Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige om Den Nordiske Investeringsbank””overordnede principper, der blev vedtaget fastlagt med aftale om en grøn transportpolitik den 29. januar 2009. Aftalen omfatter således en række nye initiativer til at videreudvikle transportsy- stemet, styrke cykeltrafikken, forbedre trafiksikkerheden, udvikle bustrafikken, re- ducere trafikstøjen og forbedre danskernes mobilitet. Endvidere sættes fokus på en målrettet indsats mod trafikale flaskehalse, herunder ved udbygning af kapaciteten i Folketingetforbindelse med en række tilslutningsanlæg til mo- torvejene og styrkelse af stationskapaciteten. I alt udmøntes med aftalen midler i transportpuljerne for 1.3 mia. kr. Med aftalen tages også hul på at løse en række nye udfordringer, der trænger sig på. En særlig indsats omfatter havnene. Efter Havnepakke I, der blev aftalt af forligs- kredsen med aftalen af 29. januar 2009, hvor der blev afsat godt 1 mia. kr. til bedre forbindelser til havnene, etableres en ny Havnepakke II med målrettede initiativer til at styrke havnene i udkantsområder. Havnepakke II skal skabe bedre mulighed for vækst i områderne og styrke havnenes rolle i transportsystemet. Havnepakke II omfatter initiativer for 0,2 xxx.xx. Med aftalen sikrer forligspartierne endvidere gennemførelsen af en række vigtige projekter, som det med tidligere aftaler er besluttet at prioritere, når der kunne til- vejebringes ledige midler i Infrastrukturfonden. Gennem billiggørelser af tidligere besluttede anlægsprojekter og omprioritering af midler i Infrastrukturfonden er således tilvejebragt 309 mio. kr. til at sikre udbyg- ning af den trængselsplagede Motorring 4 mellem Taastrup og Frederikssundsmo- torvejen i hovedstadsområdet samt yderligere 100 mio. kr. til stationsmodernise- ringer.