Common use of Indledning Clause in Contracts

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen.

Indledning. Operatøren Denne MED-aftale skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage give dig som ansat i Køge Kommune bedst mulig indflydelse på din arbejdsmæssige tilværelse. Aftalen er blevet til i en respektfuld og konstruktiv dialog mellem repræsentanter fra de drifts- faglige organisationer, medarbejderne og byg- ningsmæssige opgaverledelsen. Aftalen skal opfat- tes som vores aftale, altså alle os, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren er ansat i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommeKøge Kommune. MED-aftalen er en ambitiøs aftale. Den skal sikre, at alle medarbejdere enten direkte el- ler gennem en medarbejderrepræsentant har mulighed for medindflydelse og medbestem- melse på egne arbejdsforhold og på rammerne for arbejdet. Den vil udvikle, styrke og effek- tivisere arbejdsmiljøarbejdet og samarbejdet i Køge Kommune. Køge Kommune skal være en arbejdsplads, som anvendes er præget af operatøren til indkvarte- ringhøj trivsel, aktiveringgodt arbejdsmiljø og med en stærk samarbejdskul- tur, undervisning eller lignende (jfså medarbejderne kan løse kerneopgaven i høj faglig kvalitet. bilag 4.1)MED-aftalen bygger på en tillidsbaseret ledel- ses- og samarbejdspraksis. I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift MED-samarbejdet i Køge Kommune er kendetegnet ved åbne og vedligeholdelse af gennemsigtige beslutningsprocesser og en ejendomfæl- les forståelse af, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetat beslutninger bliver bedre med en tidlig og reel medarbejderinddragelse. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger gælder både i forhold til (planen for) byggesa- gendet formelle sam- arbejdssystem og i forbindelse med den daglige fastsættelse af opgaveløsningen. MED-aftalen forpligter såvel medarbejderrepræsentanter som ledere til at indgå konstruktivt i dette sam- arbejde. Med denne MED-aftale har vi i Køge Kommu- ne taget et stort skridt for at sikre et gensidigt forpligtende samarbejde i fremtiden. Et samar- bejde, der skal gøre en positiv forskel for alle medarbejdere ansat i Køge Kommune. • Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse • Aftale om tillidsrepræsentanter • Arbejdsmiljøloven og Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. • Køge Kommunes personalepolitiske grundlag Vi er opmærksomme på, at medindflydelse og medbestemmelse bygger på en række forud- sætninger. Disse er: • Medindflydelse og medbestemmelse skal ske inden for - og i loyalitet over for - de politisk fastlagte rammer - såvel indholdsmæssige som ressourcemæssige. • Der skal sikres de nødvendige kvalifikationer til varetagelse af medindflydelse og medbestemmelse, f.eks. gennem relevante uddannelser, kurser og træning. • Ledelsesfunktioner skal udføres på en sådan måde, at der reelt gives rum for medindflydelse og medbestemmelse. Nøgleordene er mål, rammer, dialog og support. • Der skal afsættes den fornødne tid og de nødvendige ressourcer til medindflydelse Vi samarbejder på en tillidsfuld og anerkendende måde. MED-samarbejdet bygger på åbenhed og gennemsigtighed. Når beslutninger er truffet, er det et fælles ansvar at kommunikere klart og tydeligt til de berørte medarbejdere. MED-samarbejdet bygger på åbenhed og gennemsigtighed. Alle beslutningsprocesser bør derfor kendetegnes ved stor åbenhed for at skabe indsigt for flest mulige. Det gælder for både det faktuelle beslutningsgrundlag og for præmisserne og motiverne for beslutningerne.

Indledning. Operatøren skal efter aftale Kommunerne overtog med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverbekendtgørelsen fra marts 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med bekendtgørelsen fra april 2012 overtog kommunerne desuden ansvaret for koordinering af specialundervisningsområdet, hvilket ligeledes omfatter udarbejdelse af en årlig rammeaftale bestående af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Nærværende styringsaftale for 2015 omfatter således både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet er at styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i sin egen- skab det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Indførelsen af ejer eller lejer styringsaftaler har til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af ejendommeat købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: 🞂 Aftaler om udvikling i taksterne for tilbud omfattet af aftalen 🞂 Aftaler om prisstruktur for de omfattede tilbud 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud 🞂 Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser 🞂 Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud og pladser aftalt i rammeaftaleregi 🞂 Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud 🞂 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner 🞂 Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Denne aftale er baseret på den fælles takstmodel, som anvendes er udviklet af operatøren kommunerne i hovedstadsregionen. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de ”regionsdrevne tilbud” følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overhead-procent. Efterregulering vil ske fuldt ud, da regionen ikke må operere med over- eller underskud på det takstfinansierede driftsområde. Styringsaftalen er et redskab til indkvarte- ringat understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, aktiveringsom skal understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1)som er udgangspunktet for køb og salg af pladser. I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren omforhold til angivelser af, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt tilbud der er ændrede forudsætninger i forhold omfattet af styringsaftalen samt taksterne for disse henvises til (planen for) byggesa- genxxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx.

Indledning. Operatøren Vi oplever en vedvarende og stigende efterspørgsel på ernæringsvejledning til borgere med dysfagi. Behovet for guidning og mere viden gælder ikke kun til borgeren og de pårørende, men især også, til vores kolleger som er en del af det tværfaglige samarbejde omkring borgerne i fritvalgsområdet. Med udgangspunkt i de enkelte borgere, er det en stor og kompleks opgave at kompetenceudvikle, udøve tværfaglighed og implementere nye vaner. Tidspres i en travl hverdag gør det svært for kollegaer, at få prioriteret tiden til at modtage undervisning. Det kræver konstant fokus og vedholdenhed. Dilemmaet imellem de ”varme hænder” og tidsforbruget til kompetenceudvikling er en evig udfordring. Hvis borgere med dysfagi, ikke får det rette madtilbud, er risikoen for lungebetændelse med indlæggelse eller genindlæggelse stor. Tidlig forebyggelse og rette madtilbud, har derfor betydning for rehabiliteringen. En opgave som kræver vedvarende opfølgning. Sammen med ernæringsvejledningen, skal efter aftale der løbende ske en tilpasning af Madservice Kronjyllands tilbud. Dette sker i tæt samarbejde med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommeergoterapeuterne, som anvendes dagligt arbejder med at vurdere madens konsistens til borgere med dysfagi. Presset på og efterspørgslen på ernæringsvejledningen, er de sidste år steget voldsomt, og omfatter nu også flere og flere borgere, som ikke er madservicekunder. Dette er bl.a. borgere med cancer i mund og svælg, som efter hurtig udskrivelse, har behov for hurtig hjælp. Dette gælder også demente og deres pårørende. Mål: • Styrke den tværfaglig ernæringsindsats i fritvalgsområdet • Kontinuerlig tilpasning af operatøren Madservice Kronjyllands tilbud. (Rette mad til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage rette borger) Succeskriterier: • Borgernes livskvalitet forbedres igennem målrettede måltider • Der forebygges med udgangspunkt i den fulde drift enkelte borgers individuelle behov og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættesønsker • Der arbejdes fortsat på, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig fremme et tæt samarbejde imellem Madservice Kronjylland og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger hjemmeplejen • Der arbejdes forebyggende i forhold til (planen for) byggesa- gen.ernæringens betydning for uhensigtsmæssige indlæggelser • At den rehabiliterende indsats understøttes. Handling: • Klæde plejepersonale på, til tidligere at opspore og forebygge dysfagi • Understøtte, at alle udedistrikter udnævner kostambassadører, som et led i den rehabiliterende indsats • Tæt samarbejde med regionshospitalet • Udvikling af opskrifter, retter og menuer til en bred kundegruppe • Løbende optimering af produktionsgange så effektiviteten bevares • Udarbejde informationsmateriale Opfølgning/evaluering: • Alle udedistrikter tilbydes kompetenceudvikling i forhold til dysfagi • Efterspørgslen på dysfagikost følges nøje og der tilrettes løbende • Køkkenets arbejdsgange evalueres løbende med udgangspunkt i en ”lean” tankegang

Indledning. Operatøren Formålet med disse retningslinjer er at sikre, at medarbejderne inddrages og har indflydelse på tilblivelse og udvikling af Kerteminde Kommunes personalepolitikker, herunder ligestilling, kompetenceudvikling og videreuddannelse af medarbejdere. Medinddragelsen på rette MED-niveau skal efter aftale give mulighed for, at idéer og forslag fra medarbejderne kan omsættes til relevant personalepolitik til gavn for hele organisationen. ▪ At sikre attraktive arbejdspladser, hvor dygtige medarbejdere fastholdes og udvikles ▪ At medarbejdernes erfaringer og synspunkter viderebringes gennem MED-systemet og til politisk niveau ▪ At HR-inddrages i samarbejdet omkring personalepolitikker Hovedudvalget gennemfører hvert andet år en strategisk drøftelse, og udarbejder på baggrund heraf en strategiplan for den kommende 2 års periode. Hovedudvalget sikrer, at kommunens personalepolitik – herunder delpolitikker for ligestilling, kompetenceudvikling og videreuddannelse af medarbejdere – efterses med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- passende mellemrum, og byg- ningsmæssige opgaverat eftersyn af konkrete delpolitikker indarbejdes i strategiplanen. Inden Hovedudvalgets strategiske drøftelse har alle medarbejdere mulighed for - gennem MED- systemet - at indsende forslag til ændringer i arbejdet med personalepolitikken og delpolitikker. I processen med eftersyn af eksisterende delpolitikker eller udarbejdelse af nye, udarbejder Hovedudvalget en køreplan, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren sikrer inddragelse i sin egen- skab hele MED-organisationen og evt. det politiske niveau, inden politikken vedtages. Personalepolitikken, herunder ligestilling og kompetenceudvikling, skal også drøftes i Fælles MED- udvalg og lokale MED-udvalg. Udvalgene fastsætter selv, hvor ofte drøftelserne skal finde sted. FællesMED, lokale MED-udvalg samt personalemøder med MED-status skal sikre inddragelse af ejer medarbejderne i udarbejdelse eller lejer justeringer af ejendommelokale delpolitikker. Dagsorden og referat udarbejdes i fællesskab af leder og en medarbejderrepræsentant, som anvendes er valgt af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende medarbejderne (jf. bilag 4.1som udgangspunkt en TR). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse Fordelingen af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger uddannelsesbudgettet i forhold til (planen for) byggesa- genindividuelle og kollektive uddannelsesforløb samt implementeringen af nye kompetencer, herunder fastlæggelse af succeskriterier med jobudvikling, skal drøftes. Drøftelserne skal finde sted på oplyst grundlag, således at fx tidsforbrug, opgave- og eksamenskrav, ECTS-point mv. indgår. Derudover skal der hvert andet år drøftes hvilke lokale tiltag der kan bidrage til den overordnede personalepolitik.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at det er nødvendigt at nytænke førtidspensions- og fleksjobområdet, så flere får mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af fællesskabet. Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor at reformere de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverto ordninger for at sikre, at der også i fremtiden er ordentlige levevilkår for de mennesker, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab ikke kan arbejde, og et rummeligt arbejdsmarked med bedre muligheder for et aktivt arbejdsliv for menne- sker med en begrænset arbejdsevne. Forudsætningerne for den reform af ejer eller lejer af ejendommeførtidspension og fleksjob, som anvendes et bredt flertal i Folketinget aftalte tilbage i 2000 med en efterfølgende justering af operatøren til indkvarte- ringfleksjob i 2006, aktivering, undervisning eller lignende (jfhar vist sig ikke at holde. bilag 4.1)Målet med reformen var at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet – helst i ustøt- tet beskæftigelse. Det er ikke lykkedes. I dag er der knap 55.000 flere personer på førtidspension og i fleksjobordningen end forventet, da reformen blev indgået, og samfundet brugte i 2010 over ni milliarder kroner mere end forventet på ordninger- ne. Aftalepartierne er på den baggrund enige om følgende principper for en reform: • Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv. • Udviklingen på området skal vendes, så flere får en tilknytning til arbejdsmar- kedet og dermed adgang til at forsørge sig selv, og færrest muligt ender på va- rig, passiv forsørgelse. • Flest muligt skal ansættes på det omfang operatøren ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte. • Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. • Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges. Formålet er at sikre, at også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen, og at per- soner med en høj indkomst ikke får det højeste tilskud. • Adgangen til førtidspension begrænses, og der indføres ressourceforløb, der skal varetage sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats. Forløbene kan vare fra et til fem år. Nogle skal vare i et år, nogle i tre år og andre i fem år. Det er afgørende, at de i form, indhold og varighed tilpasses den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren enkeltes behov. Aftalepartierne er enige om, hvilke forpligtelser at aftalen ikke får konsekvenser for de personer, der relaterer i dag er på førtidspension, medmindre de fremover flytter uden for EU/EØS. Aftalepartierne forpligter sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre nå de økonomiske forudsætninger i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faseraftalen, her- under særligt et provenu på 1,9 mia. kr. i 2020. Såfremt reformens forudsætninger viser sig ikke at holde, er aftalepartierne forpligtet til at genforhandle aftalen. Forligspartier- ne vil derfor følge udviklingen indgående. Regeringen vil årligt udarbejde en sta- tusredegørelse for udviklingen på området fra og med 2014. Forligspartierne er enige om, at provenuet på 1,9 mia. kr. i 2020 anvendes til medfinansiering af udgif- ter forbundet med realiseringen af regeringens uddannelses- og forskningsmålsæt- ninger. Regeringen medregner provenuet i sin målsætning om en offentlig for- brugsvækst på 0,8 pct. årligt. Forligspartierne vil i efteråret 2012 drøfte den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genvidere udmøntning.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- Rammeaftale 2017 omfatter ni tilbud på henholdsvis børne- og byg- ningsmæssige opgaverungeområdet og voksenområdet, som er defineret som mest specialiserede tilbud, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren har behov for en særlig tværkommunal opmærksomhed. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke kriterier. De seks kriterier samt de ni udvalgte tilbud gennemgås i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommedette bilag. De mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen er underlagt en særlig tværkommunal opmærksomhed, som er formuleret i en tværkommunale samarbejdsmodel defineret som nødbremse-modellen. Modellen omfatter en række fælleskommunale procedurer og tiltag, som skal bidrage til at sikre at disse tilbud får en særlig tværkommunal opmærksomhed, herunder om nødvendigt at sikre de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Samarbejdsmodellen gennemgås nedenfor. Opstillingen af kriterier og udvælgelsen af tilbud tager udgangspunkt i en omfattende kortlægning af de mest specialiserede tilbud foretaget i 2012 og 2013. Afrapporteringen fra kortlægningen kan findes på xxx.xxxxxxxxxxx-x.xx. Derudover foretager den permanente task force årlige revurderinger af de ni tilbud samt de øvrige tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen. Tilbuddene i Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2017 er i forvejen defineret som højt specialiserede tilbud, og er derfor tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af operatøren til indkvarte- ringmange kommuner. De mest specialiserede tilbud skal således betragtes som en delmængde af tilbuddene omfattet af udviklingsstrategien. De lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger betragtes ikke som mest specialiserede tilbud, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1)da disse tilbud er særskilt defineret i bekendtgørelser og i forvejen har særlige vilkår og finansieringsformer. I Rammeaftale 2017 indgår en særlig samarbejdsmodel til understøttelse af tilbud i hovedstadsregionen, der er defineret som mest specialiserede tilbud. Modellen, der betegnes nødbremse-modellen, er nærmere beskrevet i nedenstående oversigt: Nødbremse-modellen - Samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud Grundvilkår 🞂 Tilbud, der karakteriseres som mest specialiseret, får ikke automatisk tildelt særlige vilkår. 🞂 Først når et tilbud er i vanskeligheder, og efter en grundig afdækning af problemstillingerne hos tilbuddet, vil det omfang operatøren ikke blive vurderet om tilbuddet skal varetage tildeles særlige vilkår. Målgruppe 🞂 De tilbud i hovedstadsregionen, der lever op til kriterierne for mest specialiserede tilbud. Udslagsgivende faktor 🞂 Tilbud, der er omfattet af målgruppen, og hvor driftsherre har en særlig bekymring omkring tilbuddets eksistensgrundlag. Handling 🞂 Samarbejdsmodellen giver driftherre mulighed for at indstille tilbuddet til behandling i KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og Specialundervisning. 🞂 Indstillingen skal omfatte en detaljeret beskrivelse af den fulde drift særlige problemstilling, som driftsherre vurderer, at tilbuddet er i, herunder beskrivelser af overordnede økonomiske data, bl.a. udvikling i belægningen m.v. Vurdering 🞂 På baggrund af driftherres indstilling foretages en vurdering af tilbuddet i forhold til efterspørgsel, alternativer inden- og vedligeholdelse af en ejendomuden for regionen, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jftilbuddets karakter m.v. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. 🞂 Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerdriftherre forinden selv har ageret som en økonomisk ansvarlig leverandør, herunder vurderet følgende muligheder for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer, der kan nedbringe omkostninger fx samdrift med andre tilbud, fællesledelse m.m. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation 🞂 Embedsmandsudvalget kan videresende en indstilling til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig den permanente task force, og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet angive særlige fokusområder og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud foropmærksomhedspunkter, som efter, meddelt bevil- lingskal indgå i task forcens grundige afdækning af tilbudets økonomi m.v. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter🞂 Task forcen igangsætter et afdækningsforløb, og der skal ske formel aflevering har som led heri mulighed for at indhente yderligere dokumentation og data om det konkrete tilbud. 🞂 På baggrund af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gangden grundige afdækning vurderer task forcen, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt hvorvidt der er ændrede forudsætninger tale om et tilbud, der fremadrettet skal være til rådighed i hovedstadsregionen for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere, og i givet fald, om der er behov for særlige tiltag. Task forcen indstiller vurderingen til Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. 🞂 Vurderes der at være behov for særlig opmærksomhed, kan task forcen (og Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning) trække på en liste med mulige tiltag, der kan iværksættes i forhold til (planen for) byggesa- gendet konkrete tilbud. 🞂 Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning beslutter, om de vil tilslutte sig task forcens indstilling, herunder forslag til tiltag, eller om udvalget oplever behov for ydereligere afdækning i regi af task forcen. 🞂 Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning indstiller beslutninger om særlige tværkommunale tiltag til KKR Hovedstaden, der træffer den endelig beslutning om handling i forhold til det konkrete tilbud. 🞂 Ved tilbud, hvor Region Hovedstaden er driftsherre, skal Region Hovedstaden indgå i beslutningsprocessen. Særlige tiltag 🞂 Særlige tiltag vurderes invividuelt i forhold til den konkrete sag og driftsherre. 🞂 Inspiration til særlige tiltag kan findes i en værktøjskasse med mulige tiltag, som dog ikke er en udtømmende liste. Der kan derfor komme andre tiltag i spil. Se nedenfor. Følgende aspekter er udgangspunkt for nødbremse-modellen: 🞂 Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk skal være gældende for alle de mest specialiserede tilbud. 🞂 Modellen er dynamisk og skal løbende tilpasses udviklingen på det specialiserede socialområde fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk. 🞂 Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer. 🞂 Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring. Derudover er det ved omlægning og lukning af de mest specialiserede tilbud relevant at indgå tværkommunale aftaler om, hvordan det vurderes om eventuelle faglige kompetencer og specialiseret viden går tabt, samt hvordan denne eventuelle særlige kompetence eller viden kan bevares eksempelvis ved overførelse til andet tilbud. Det centrale i nødbremse-modellen er, at der først, efter en vurdering med afsæt i en grundig afdækning af tilbuddets økonomi m.v., kan bevilliges særlige vilkår til et tilbud, der opfylde kriterierne for mest specialiserede tilbud. Det er således først, når tilbuddet oplever problemer, at der kan indgås særlige aftaler om tværkommunalt samarbejde eller særlige vilkår for pågældende med henblik på at sikre den forsatte eksistens af et tilbud. Dette vurderes desuden at medvirke til, at driftsherrer for de mest specialiserede tilbud fortsat har incitament til at sikre en rentabel drift af tilbuddet – modsat at et tilbud, som er defineret som mest specialiseret, per automatik har særlige fordele.

Indledning. Operatøren I forbindelse anlæg af den faste forbindelse over Femern bælt (kyst – kyst) skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- der udføres en række anlægsarbejder på Lolland. En del ad disse områder ligger inden for områdeklassificeringen udpeget af Lollands Kommune i henhold til § 50 a i lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007. Af hensyn til projektet for anlæggelse af en fast forbindelse over Femern Bælt fremtidige fremdrift planlægges det derfor at gennemføre en forureningsundersøgelse af området. Forureningsundersøgelsen har til formål: At afklare forureningsniveauet i det områdeklassificerede areal på et sådant niveau, at der efterfølgende kan udarbejdes en jordhåndteringsplan uanset hvilke jordarbejder der skal udføres i området. Som udgangspunkt forventes det at der udtages et minimumsprøveantal ved jordflytning. Det vil sige at der udtages en prøve pr. 120 ton fyldjord og byg- ningsmæssige opgaveroverjord, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab potentielt skal flyttes. Figur 1. Principskitse af ejer eller lejer produktionsområde for tunnelelementer ved Rødbyhavn - Lolland Beskrivelse af ejendommeDen faste forbindelse over Femern Bælt - projektet Det vil være nødvendigt med en række anlægsaktiviteter på Lolland, herunder motorvej, jernbane, betalingssted, camp, tunnel elementfabrik(ker) mv. Linjeføringen og produktionsarealerne for anlægsarbejdet af Femern Bælt forbindelsen planlægges at etableres øst for Rødbyhavn på Lolland, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1)vist på figur 1. I alt forventes produktionsarealet for vej- og toganlæggene, betalingsanlæg, portalbygning, tunnelelementfabrik og arbejdshavn at beslaglægge ca. 200 ha. En fordeling over det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift forventede arealforbrug er vist i tabel 1. Tabel 1. Oversigt over midlertidigt arealbehov i ha Tunnelelementfabrik 102 Camp 16 Oplagsområde* 64 Arbejdsarealer ** 18 *Arealet indeholder oplag af havbundsmaterialer, interne adgangsveje, omlagte vandløb og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat pumpestation samt mulighed for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genkontorfaciliteter.

Indledning. Operatøren I denne vejledning orienteres der om de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Nordfyns Kommune samt hvordan der i praksis kan arbejdes inden for arbejdsmiljøområdet. Vejledningen er henvendt til Arbejdsmiljøorganisationen, herunder Arbejdsmiljørepræsentanter og lederrepræsentanter. Arbejdsmiljøorganisationen er en væsentlig funktion i forhold til at sikre en god, sund og attraktiv arbejdsplads i Nordfyns Kommune. I Direktionens Strategi- og udviklingsplan 2014-2016 står der, at: ”Nordfyns Kommune skal efter aftale være en attraktiv arbejdsplads med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- fokus på sundhed og byg- ningsmæssige opgavertrivsel. Det betyder, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren at vi er i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommestand til at tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere, som anvendes er med til at skabe et godt arbejdsmiljø og løse vores opgaver i høj kvalitet.” ”Og så skal arbejdsliv og privatliv hænge sammen”. ”Tilfredse, dygtige og engagerede medarbejdere er en forudsætning for, at vi som kommune kan servicere borgerne bedst muligt med ydelser af operatøren til indkvarte- ringhøj, aktiveringfaglig kvalitet.” Arbejdsmiljøindsatsen indgår som en integreret del af kommunens værdier: • Ordentlighed • Troværdighed • Åbenhed • Synlighed Sundheds- og arbejdsmiljøpolitikken, undervisning eller lignende som er en del af personalepolitikken siger at: • Nordfyns Kommune ønsker at være en sund og attraktiv arbejdsplads, hvor der er fokus på arbejdsglæde, trivsel og tryghed. Der skal derfor gøres en aktiv forebyggende indsats, som sikrer sundheden for flest mulige • Vi har et fælles ansvar for et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som giver en tryg og rummelig arbejdsplads, hvor alle yder en engageret indsats. • Arbejdsmiljøet prioriteres med vægt på den forebyggende indsats, og det er vigtigt, at den enkeltes arbejdsplads vurderes (jf. bilag 4.1APV). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, • Vi ønsker at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapportertage et socialt medansvar, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” tages hensyn til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede medarbejdernes helbredsmæssige og kvalifikationsmæssige forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genog behov.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.13.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen.

Indledning. Operatøren skal efter aftale Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse i forbindelse med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgavertilløb til- eller uheld/ulykker på Orø. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orø, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse Vestsjællands Brandvæsen Beredskabet på Orø består af en ejendomdel af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øen, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren uddannet til at inddrage Udlændingestyrelsen kunne løse forskellige opgaver i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den indledende fasenødvendige personlige udrustning på. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, Materiellet fremføres herefter til adressen og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagningiværksættes personredning og/eller brandslukning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.vUdrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. en detaljeret plan for sagens forventede gangKirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, herunder via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherreoperative ledelse, det nødvendige. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høresVagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der er ændrede forudsætninger indtræffer ændringer i forhold varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til (planen for) byggesa- genvagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Xxx beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer.

Indledning. Operatøren Hovedstadens Letbane I/S (HL) er i gang med at etablere en letbane i Ring 3-kor- ridoren. Anlægsfasen forventes færdig i 2025, hvorefter letbanen går i drift. Me- troselskabet varetager anlægsopgaven på vegne af HL. Ejerne bag HL skal efter aftale nu af- klare, hvordan driftsopgaven bedst varetages og har bedt Metroselskabet og Movia svare på en række spørgsmål. Spørgsmålene vil blive brugt som element i beslutningen om forretningsførerrollen for driftsorganisationen for HL. HL’s ejer- kreds har bedt konsulenthuset FORSKEL gennemføre vurderingen af Movia og Me- troselskabet som forretningsfører. Det er forventningen, at opgavevaretagelsen skal fastlægges ved lovgivning. Dette dokument indeholder Xxxxxx besvarelse af spørgeskemaet fra FORSKEL. Xxxxx har valgt at inddrage sit datterselskab Lokaltog A/S vedrørende besvarel- sen. Besvarelsen af spørgsmålene fra FORSKEL følger spørgeskemaets ni temaer. Hvert tema indledes med Udlændingestyrelsen varetage en samlet beskrivelse af, hvordan Movia under inddra- gelse af Lokaltog vil løse opgaven indenfor temaet og med reference til konkrete erfaringer (de drifts- og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren vigtigste erfaringer har vi også samlet i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommecasebeskrivelser, som anvendes af operatøren fin- des i bilag til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1besvarelsen). Herefter besvares de enkelte spørgsmål under hvert tema. Besvarelsen indledes med en overordnet beskrivelse af vores tilgang til at håndtere opgaven som forretningsfører. I det omfang operatøren ikke skal varetage de tilfælde, at spørgsmålene er så kon- krete og præcise, at de kræver et større kendskab til den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendomhidtidige proces om- kring letbanen, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren omend Movia har adgang til, hvilke forpligtelser der relaterer sig til dennehar vi i besvarelserne lagt vægt på, jf. fordelingsnotat hvordan vi tilegner os den nødvendige viden for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetat kunne løse problemstillingen. Det forudsætteskan oplyses, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret Movias bestyrelse 30. juni 2023 har behandlet anmodningen om regelændringerXxxxxx bidrag til XXXXXXX’x undersøgelse fra HL’s ejerkreds. Udlændingestyrelsen Movias besty- relse er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag positiv overfor, at Movia kan varetage forretningsføreropgaven for Hoved- stadens Letbane, hvis HL ønsker det. Vi håber, at vi får mulighed for at uddybe vores besvarelse for HL’s bestyrelse på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig et møde, og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdetnaturligvis til rådighed for dialog om de foreslående løsninger. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genGod læselyst.

Indledning. Operatøren Kommunerne skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverhvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren beskriver strategi og mål for indsatsen i sin egen- skab jobcenteret det kommende år. Der er ingen formkrav til beskæftigelsesplanen og kommunerne har handlefrihed til selv at sætte rammen for udarbejdelsen af ejer eller lejer af ejendommeplanen. Rebild Kommune ønsker, at beskæftigelsesplanen skal være et strategisk redskab, der sætter rammen og retningen for en målrettet beskæftigelsesindsats, som anvendes sigter mod en høj beskæftigelse og lav ledighed. Arbejdsmarkedsudvalget har i beskæftigelsesplan 2020 valgt at sætte politisk fokus på de tre udmeldte ministermål, med særligt fokus på målet om at sikre virksomhederne den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Målene vurderes relevante for de udfordringer, som opleves lokalt i Rebild og sikrer et fortsat fokus på de vigtigste indsatsområder. Derudover er det besluttet, at de kommunale ungdomsuddannelsesmål ligeledes skal indgå i beskæftigelsesplanen. Ungdomsuddannelsesmålene stammer fra henholdsvis erhvervsuddannelsesreformens klare mål og fra den sammenhængende kommunale ungeindsats. • Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft • Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende • Flere personer med handicap skal i beskæftigelse • Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse ” • Samlet skal flere unge vælge en ungdomsuddannelse De tre udvalgte ministermål danner, sammen med ungdomsuddannelsesmålene, således rammen for beskæftigelsesplan 2020. De udvalgte mål blev efterfølgende drøftet på et fællesseminar med deltagelse af operatøren til indkvarte- ringArbejdsmarkedsudvalget, aktiveringDet Lokal Arbejdsmarkedsråd, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift ledergruppen fra Center arbejdsmarked og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat direktør for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre Derudover deltog repræsentanter fra erhvervsudviklingsrådet i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt drøftelser omkring behov for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gangarbejdskraft, herunder med angivelse af især unge og uddannelse. Der var på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherrefællesseminaret bred enighed om målene og indsatsområderne. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høresArbejdsmarkedsudvalget har efterfølgende vedtaget konkrete lokale mål der kan indikere, såfremt der om det går den rigtige vej. De konkrete mål er ændrede forudsætninger at læse i kapitlet omkring Fokusområder. Der har gennem de seneste år været store forandringer i forhold til store dele af jobcenterets ansvars- og arbejdsområde og 2020 er ingen undtagelse. Den 1. januar 2020 træder den nye Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) i kraft. Xxxxx udmønter den brede politiske aftale fra august 2018 om forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Formålet med den politiske aftale var blandt andet • Færre og mere enkle proceskrav • Ens regler på tværs af målgrupper • Flere digitale løsninger • Fokus på resultater gennem benchmarking Kommunerne får med den nye lov flere frihedsgrader i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen. Dette indebærer både muligheder og udfordringer. Jobcenteret har siden foråret 2019 målrettet arbejdet mod at skabe grundlaget for en implementering af den nye lov, som kan understøtte realiseringen af de bedst mulige resultater. Dertil kommer, at Rebild Kommune deltager i et frikommunenetværk med de øvrige nordjyske kommuner, under temaet: En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også nytænkning af integrationsområdet. Rebild Kommune har under det nævnte tema for frikommuneforsøget vurderet, hvilke områder der har haft størst relevans at deltage i. Fokus har været afbureaukratisering af standardiserede løsninger til gavn for borgere og/eller en bedre ressourceudnyttelse i forhold til jobcenterets kerneopgaver. Det har blandt andet resulteret i, at Rebild Kommune deltager i forsøget ”Formkrav til lovpligtige samtaler”, hvor der er mulighed for at arbejde med ændret form og kadence i samtalerne. I løbet af 2018 blev der herudover igangsat forsøg med psykologbehandling til særlige grupper af de sygemeldte, samt fritagelse for revurdering af sager om ledighedsydelse. Udover ovenstående frikommuneforsøg deltager Jobcenter Rebild ligeledes i et projekt under Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) om en særlig indsats for at få kvinder på integrationsydelse i beskæftigelse, som afsluttes i december 2021. Det vurderes, at forsøg og projekter er i tråd med de beskæftigelsespolitiske mål for 2020. Samtidig vil der løbende være fokus på nye projekter, der kan søges midler til og som kan understøtte opnåelsen af målene i beskæftigelsesplanen. For at sikre at beskæftigelsesplanen kan fungere på et overordnet strategisk niveau og dermed være styrende uanset kommende reformer på beskæftigelsesområdet, vil planen for) byggesa- genbeskrive et overordnet strategisk niveau og mål for indsatsen, mens handleplaner og anden udmøntning vil blive fremlagt til politisk behandling løbende og efter behov.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage I foråret 2020 var virksomhederne hårdt presset på grund af covid-19 og de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverdirekte såvel som indi- rekte konsekvenser, som pandemien medførte. Folketinget vedtog på den baggrund i april 2020 reg- ler, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren bl.a. gav erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler, der sikrede, at virksomhe- derne fik bedre tid til at færdiggøre og indsende deres årsrapport. Bemyndigelsen blev bl.a. udmøntet i sin egen- skab en fristforlængelse på 3 måneder for de ca. 200.000 virksomheder, der har kalenderåret som regn- skabsår. Bemyndigelsen til at forlænge fristen for indsendelse af ejer eller lejer årsrapporter bortfaldt, da loven blev ændret i december 2020. I foråret 2021 har flere af ejendommede største erhvervsorganisationer henvendt sig til erhvervsministeren med en anmodning om 1 måneds fristforlængelse for indsendelse af årsrapporter for virksomheder, der har kalenderåret som regnskabsår. Opfordringen er begrundet i, at en meget stor del af virksomhe- derne og revisorerne står i en situation med et helt ekstraordinært arbejdspres, da mange af virksom- hederne ikke alene skal færdiggøre årsrapporten for 2020, men samtidig har pligt til at udarbejde en slutafregning, der skal indberettes som dokumentation til brug for den kontrol, som anvendes Erhvervsstyrelsen udfører i forbindelse med udbetalte hjælpepakkemidler. Mange virksomheder har behov for revisor til at bistå med udarbejdelse af operatøren og erklæringsafgivelse på årsrapporten, og mange virksomheder har derudover i år også behov for revisors bistand i forbindelse med udarbejdelse af slutafregningen og en evt. revisorerklæring herpå. Fristen for indberetning af kalenderårsregnskaberne for 2020 og fri- sten for indberetning af slutafregningen er sammenfaldende, den 31. maj 2021. Herudover har orga- nisationerne opfordret til, at visse virksomheder, på grund af helt særlige forhold relateret til indkvarte- ringcovid- 19, aktiveringskal kunne få op til 3 måneders fristforlængelse for årsrapporten for kalenderåret for 2020. Erhvervsministeriet vurderer, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I at det omfang operatøren ikke er nødvendigt, men også ansvarligt, at imødekomme erhvervsor- ganisationernes anmodning om en begrænset fristforlængelse for virksomhederne i en ekstraordinært svær tid, hvor virksomheder og revisorer skal varetage den fulde drift ekstra opgaver relateret til covid-19. Med en fristforlængelse på 1 måned for det store flertal og vedligeholdelse af en ejendom3 måneders fristforlængelse for de forventeligt relativt få virksomheder med særlige behov, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig er det muligt at varetage såvel hensynet til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættesvirksomheder og revisorer som hensynet til at sikre, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerregnskaberne ikke forsinkes unødigt til skade for regnskabs- brugerne. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren Ifølge forslaget får erhvervsministeren bemyndigelse til at inddrage Udlændingestyrelsen fastsætte regler om fristudskydelse for indsendelse af årsrapporter for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og C med regnskabsår, der afsluttes i alle bygningsmæssige faserperioden 31. december 2020 til 30. juni 2021 og virksomheder omfattet af regnskabs- klasse D med regnskabsår, her- under særligt der afsluttes i den indledende faseperioden 31. Således januar 2021 til 31. juli 2021. Forslaget inde- holder herudover en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan fastsætte tilsvarende regler for fili- aler af udenlandske virksomheder, der i medfør af årsregnskabsloven, skal problemstillinger indsende en udenlandsk virksomheds årsrapport. Ministeren får herudover bemyndigelse til at fastsætte regler, der muliggør, at virksomheders ledelse kan fravige visse vedtægtsbestemmelser af betydning for indkaldelse eller afholdelse af virksomhedens generalforsamling eller indsendelse af årsrapport. Bemyndigelserne vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, idet der vil blive fastsat regler om fristud- skydelse i overensstemmelse med det, som valg af f.ekser efterspurgt i henvendelsen fra erhvervsorganisatio- nerne. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud Den foreslåede bemyndigelse giver mulighed for, som efterat der i løbet af 2021 kan fastsættes yderli- gere regler om fristudskydelser. Der vil alene blive fastsat yderligere regler herom, meddelt bevil- linghvis det efterspør- ges og i øvrigt vurderes hensigtsmæssigt og forsvarligt. Bemyndigelse giver ikke mulighed for at erhvervsministeren kan fastsætte regler om at udskyde indsendelsesfristen til en dato, der ligger efter den 31. december 2021, da loven ophæves pr. denne dato. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- vil der blive fastsat regler, der gør det muligt for virksomhedernes ledelse at fravige vedtægtsbestemmelser af betydning for indkal- delse eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten afholdelse af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes virksomhedens generalforsamling eller indsendelse af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genårsrapport.

Indledning. Operatøren Sagen angår, om Københavns Kommunes praksis vedrørende omplacering af medarbej- dere i tidsbegrænsede stillinger, som påtænkes afskediget som følge af driftsmæssige for- hold (overtallighed), er i strid med § 4 i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse ind- gået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet (tidligere KTO). Om Københavns Kommunes omplaceringspraksis er oplyst følgende: Enhver forvaltning i kommunen skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverundersøge muligheden for at omplacere en medar- bejder, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren bliver overtallig på grund af arbejdsmangel, til en anden passende stilling i sin egen- skab en af ejer kommunens forvaltninger. Kun hvis det på afskedigelsestidspunktet ikke er muligt at omplacere til en relevant og ledig stilling, vil det være sagligt at træffe beslutning om at afskedige en overtallig medarbejder. Med henblik på at sikre, at der ikke sker usaglig afskedigelse, placeres alle afskedstruede medarbejdere i en central omplaceringspulje. Ingen forvaltning kan opslå eller lejer af ejendommebesætte en opslået ledig stilling, hvis der er en egnet, overtallig medarbejder, som anvendes af operatøren – eventuelt efter en kortere oplæring – skønnes at være i stand til indkvarte- ringat varetage arbejdsopgaverne i den ledige stilling. Omplacering forudsætter, aktiveringat den ledige stilling er indenfor den overenskomst og stilling, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift som medarbejderen er ansat i henhold til og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til dennepåtænkes opsagt fra, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsætteskommunens vejled- ning om genplaceringsportalen og forklaringen fra A. Ved ansatte i faste stillinger foretager kommunen en vurdering af, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen der er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen en anden, ledig tidsubegrænset stilling, som en overtallig medarbejder er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren egnet til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faserbestride, her- under særligt i den indledende faseog som der derfor kan ske omplacering til. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsformVed tidsbegrænset ansatte vurderes det, entreprenørom der er en anden, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud forledig tids- begrænset stilling, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporteren overtallig medarbejder er egnet til at bestride, og som der skal derfor kan ske formel aflevering af ”byggeriet” omplacering til. Der sker ikke omplacering fra en tidsbegrænset stilling til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagningen tidsubegrænset stilling. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt Hvis der er ændrede forudsætninger i forhold til en relevant og ledig stilling at omplacere en overtallig tidsbegrænset ansat (planen forog tilsvarende en overtallig tidsubegrænset ansat) byggesa- gentil, kan det ske uden offentligt opslag.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage Parterne er enige om den overordnede økonomi i budget 2016, herunder fordelingen mellem drift og anlæg. Partier og enkeltmedlemmer kan være uenige i prioriteringen af enkeltprojekter, men parterne konstaterer, at der er flertal både for det samlede anlægsbudget og for de drifts- enkelte projekter. Der er derfor enighed om at foretage følgende ændringer i Budgetforslag 2016-2019: Parterne er enige om at fravige den økonomiske politik, således at: • Kommunen indfrier gæld i 2015, finansieret af kassen, i størrelsesordenen 46 xxx.xx. Herved nedsættes den ikke-disponerede kassebeholdning til et aktuelt niveau på ca. 225 xxx.xx. Det betyder, at afdrag på gælden nedsættes fra et nettoafdrag på 50 xxx.xx. i 2016 til et nettoafdrag på afrundet 34 xxx.xx. • Økonomi- og byg- ningsmæssige opgaverErhvervsudvalget udarbejder derfor forslag til en revideret økonomisk politik. Såfremt kommunen ved finansloven får tilbageført en andel af omprioriteringsbidraget, vil de tildelinger af budgetbeløb, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren fremgår nedenfor, blive revurderet. Der er enighed om, at udgiftsniveauet fra 2017 og fremefter skal tilpasses for at sikre budgetbalance. Økonomi- og Erhvervsudvalget igangsætter i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommeoktober 2015 opgaven med at udarbejde et forslag til at reducere driftsudgifter i overslagsårene 2017-2019. For at sikre budgetbalance, skal der fremkomme et forslag om reduktioner i størrelsesordenen 150 xxx.xx. Ordførende direktør har ansvaret for at koordinere arbejdet med forslag til reduktioner, der fremsættes til drøftelse i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Direktion og koncernledelse tilrettelægger en proces, som anvendes sikrer, at medarbejdere og ledere deltager i udarbejdelsen af operatøren forslag. Der kan hentes ekstern bistand til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende arbejdet. Økonomi- og Erhvervsudvalget lægger et forslag til reduktioner frem på byrådets målseminar i februar 2016. Økonomi- og Erhvervsudvalget beslutter i ”Oplæg til Målaftale” (jf. bilag 4.1rammeudmelding). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denneaf de foreslåede reduktioner, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering indarbejdes i forslag til budget. Sikrer de valgte forslag ikke balance i budgettet, vil Økonomi- og Erhvervsudvalget indarbejde en generel reduktion af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genfagudvalgenes budgetrammer.

Indledning. Operatøren skal efter Lønaftalekataloget på Aarhus Universitet, Science and Technology (ST) omfatter videnskabeligt personale, hvis løn- og ansættelsesvilkår reguleres af Overenskomst for Akademikere i Staten og Stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter. Aftalen omfatter ikke medar- bejdere, som er ansat i henhold til stillingsstrukturen ved diplomingeniør- og eksportingeniør- uddannelsen pga. enhedsaftalen. Aarhus School of Engineering (ASE) er derfor ikke omfattet af denne aftale på nuværende tidspunkt. Herudover omfatter aftalen på nuværende tidspunkt ikke TAP/AC-TAP medarbejdere ud over de i punkt 2.1.4 nævnte AC-TAP medarbejdere. Nærværende lønaftalekatalog genforhandles inden 1. marts 2013, og herefter er det gældende indtil det ændres som følge af indgåelse af en ny aftale eller opsiges med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgavertre måneders varsel af en af parterne. ST ønsker at anvende løn som et strategisk værktøj, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren understøtter rekruttering, motivering og fastholdelse af højt kvalificerede videnskabelige medarbejdere, der bidrager til at indfri målene i sin egen- skab hovedområdets strategi. Kataloget skal som en del af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættesincitamentsstrukturen sikre, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig den lokale løndannelse sker ud fra kendte og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger gennemsigtige kriterier i forhold til tildeling af tillæg. Lønaftalekataloget bygger på principperne ved Ny Løn om øget decentralisering og individuali- sering af den lokale løndannelse. Løn forhandles på de enkelte institutter og baseres på medar- bejderens kompetencer, kvalifikationer og funktioner. Kataloget danner rammen for dialog og forhandling mellem ledelsesrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og de forhandlingsbe- rettigede faglige organisationer. Lønaftalekataloget indeholder kriterier og størrelser for følgende typer af tillæg: • Kvalifikationstillæg ydes på grundlag af faglige, personlige eller kollegiale kvalifikationer. Tillæg tildeles medarbejdere, som ud over de normale forpligtigelser yder en særlig, nærme- re specificeret indsats inden for bl.a. undervisning, rådgivning, forskning, talentudvikling og formidling. • Funktionstillæg tildeles medarbejdere, som varetager en funktion, der efter denne aftale berettiger til et funktionstillæg. Herudover kan medarbejdere ydes et: • Engangsvederlag for en særlig indsats, der bidrager til at opfylde hovedområdets, og dermed de enkelte institutters, strategi og vision. Udbetaling sker som udgangspunkt én gang om året i forbindelse med de årlige lønforhandlinger. Det er vigtigt at bemærke, at beløbsstørrelserne i lønaftalekataloget angiver en ramme, inden for hvilken institutlederen er bemyndiget til at forhandle. Institutlederen kan inden for kriterier og beløbsramme forhandle tillæg. Tildeling af øvrige tillæg, der ikke er nævnt i lønaftalekataloget, kræver dekanens godkendelse. Pr. 31.3.2012 gælder et nyt grundbeløbsniveau. Beløbene i lønaftalekataloget er angivet i det nye 31.3.2012-niveau eksklusiv pension. Bilag 1 viser en omregningstabel fra 31.3.2012-niveau til det hidtidige 1.10.1997-niveau. Bilag 2 viser eksempler på lønsammensætning for hver stillingstype i stillingsstrukturen. Bilag 3 skitserer en ramme for lønforhandlingsprocessen på ST. Bilag 4 består af standard løn vs. lønudvikling (planen for) byggesa- genkvalifikationstrappe). Bilag 5 viser aktuel oversigt over uddannelsesudvalg på ST. Bilag 6 er en oversigt over store og små Ph.d.-programudvalg på ST.

Indledning. Operatøren Formålet med bilaget er at give Leverandøren et billede af, hvordan samarbejdet skal efter aftale forgå mellem Beskæftigelses- og Integrationsforvalt- ningen og Leverandøren i forhold til leverancen af forløb til borgere. Der findes også administrative krav til Leverandøren i bilag H – Kvalitet og Tilsyn. Dette bilag er dynamisk og beskriver arbejdsgange og retningslinjer så vidt muligt, som de ser ud ved kontraktens ikrafttræden. Arbejdsgan- gene og dermed krav til den samlede opgaveleverance kan dog ændre sig løbende, og Leverandøren skal følge de hos Københavns Kommune til enhver tid gældende arbejdsgange og retningslinjer. For det andet er formålet med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- bilaget at beskrive og byg- ningsmæssige opgaversynliggøre krav til den samlede opgaveleverance til Ordregiver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig di- rekte til denneindsatsen (aktivitetstimerne) overfor og sammen med borge- ren, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetLeverandørens tilbudsskabeloner (bilag til kontrakten). Det forudsættesom- handler fx arbejdsopgaver, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringersom procedurer for indmelding af borge- rens fravær, krav til dokumentation og rapportering af borgerens forløb mv. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats omfatter både forsik- rede og ikke-forsikrede ledige borgere og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdetmålrettet arbejdsmarkeds- parate borgere med alene ledighed som problem såvel som ikke-ar- bejdsmarkedsparate borgere med problemer ud over ledighed. Dette medfører Kommunen har i henhold til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lov nr. 1482 af 23. december 2014 med senere ændringer, og lov om en pligt aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), jf. lov nr. 548 af 7. maj 2019 med senere ændringer, ansvaret for operatøren beskæfti- gelsesindsatsen, og har dermed myndighedsopgaven og kompetencen til at inddrage Udlændingestyrelsen vurdere, hvilket tilbud blandt flere som er det mest hensigtsmæs- sige for ledige borgere med henblik på hurtigst muligt at opnå selvfor- sørgelse. I kraft af myndighedsopgaven fungerer Jobcenter København som be- stiller (visitation) og leverandørerne som udfører af indsatsen. Leveran- dører modtager borgere i alle bygningsmæssige fasermålgruppen, her- der er visiteret fra de forskellige jobcentre under særligt Jobcenter København. Leverandørerne skal altid kom- munikere med det bestillende jobcenter omkring den konkrete bestil- ling og borgerens forløb. Det er det konkrete jobcenters opgave at udarbejde og iværksætte bor- gerens job/uddannelsesplan, ligesom det er jobcentrets afgørelse i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsformjob/uddannelsesplanen, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og hvorvidt der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” visiteres til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genbestemt tilbud og hos hvilken leverandør.

Indledning. Operatøren skal efter aftale I efteråret 2013 påbegyndte forretningsområdet Indsats arbejdet med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- at udforme retningslinjer for SKATs samarbejde med andre myndigheder, herunder politi og byg- ningsmæssige opgaveranklagemyndighed. Arbejdet blev igangsat som opfølgning på "Retssikkerhedschefens redegørelse om landsdækkende indsatsprojekter i SKAT" fra januar 2013 og SKATs ”Redegørelse om kontrolsager”, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren blev offentliggjort den 26. juni 2013. Af redegørelsen om kontrolsager fremgik det bl.a. at dokumentationen af samarbejdet mellem den daværende afdeling Økonomisk Kriminalitet i sin egen- skab SKAT og politiet havde været utilstrækkelig, både for så vidt angik indholdet og karakteren af ejer eller lejer samarbejdsaftaler med politiet og SKATs anmodninger om bistand i henhold til skattekontrolloven. Borger- og retssikkerhedschefen var i 2013 i løbende dialog med SKAT om udkast til retningslinjer for myndighedssamarbejde. Da reglerne og rammerne for SKATs samarbejde med andre myndigheder, eksempelvis myndighedernes samarbejde ved fælles kontrolaktioner og udveksling af ejendommeoplysninger mellem myndigheder har stor betydning for borgeres og virksomheders retssikkerhed, som anvendes har Borger- og retssikkerhedschefen haft fokus på udmøntningen af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1)reglerne og retningslinjerne for SKATs samarbejde med andre myndigheder siden 2013. I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift 2014 udarbejdede Borger- og vedligeholdelse retssikkerhedschefen redegørelserne: − Borger- og retssikkerhedschefens evaluering af en ejendomafdelingen Særlig Kontrol og − Borger- og retssikkerhedschefens undersøgelse af afdelingen Visitering og Kontrol Evalueringen af afdelingen Særlig Kontrol havde til formål: 1. At vurdere, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren omom retningslinjerne for fastlæggelsen af, hvilke forpligtelser typer af sager, der relaterer sig til denneskal behandles i hhv. den særlige kontrolafdeling og øvrige indsatsafdelinger er fulgt, 2. At vurdere, jfom retningslinjerne er optimale eller om der bør ske ændringer af disse og 3. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning At være en del af opfølgningen på området. Det forudsættesSKATs redegørelse om kontrolsager fra juni 2013 Borger- og retssikkerhedschefen bemærkede, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret kritikken af dokumentationen af afdelingen Økonomisk Kriminalitets samarbejde med politiet i "Redegørelse om regelændringerkontrolsager", ville blive behandlet i en senere undersøgelse af SKATs generelle samarbejde med politiet og anklagemyndigheden. Udlændingestyrelsen er bygherre Undersøgelsen af afdelingen Visitering og Kontrol omfattede bl.a. myndighedssamarbejdet i nogle udvalgte konkrete indsatsprojekter og samarbejdet med en række andre myndigheder end politiet. Udarbejdelsen af disse to redegørelser har medført, at Borger- og retssikkerhedschefen har fundet det relevant i 2015 at undersøge og udarbejde denne redegørelse om SKATs samarbejde med politi og anklagemyndighed. Af Arbejdsplan for retssikkerhed 2015 fremgår det, at • De eksisterende samarbejdsaftaler mellem SKAT, politi og anklagemyndighed, • Eksempler på samarbejdet i praksis og • En række konkrete sager bl.a. undersøge: • SKATs og politiets roller og hjemler, når der foretages fælles kontroller • Hvilke konsekvenser indholdet af samarbejdet mellem SKAT, politi og anklagemyndighed har for skatteyders retsstilling, herunder i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig overgangen fra kontrolsag til straffesag og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren dermed anvendelsen af retssikkerhedsgarantierne i retssikkerhedsloven og retsplejeloven • En sags overgang i SKAT fra kontrolsag til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen.straffesag"

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommeRegionsrådet har 10 tværpolitiske sigtelinjer, som anvendes af operatøren har til indkvarte- ringformål at øge mulighederne for at realisere regionens mission om at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes muligheder for sundhed, aktivering, undervisning eller lignende (jftrivsel og velstand. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke Sigtelinjerne skal varetage den fulde skabe bæredygtig og langsigtet retning for drift og vedligeholdelse udvikling af en ejendomRegion Midtjylland, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren ombåde for regionens borgere og for de regionale arbejdspladser. Sigtelinjerne skal balancere de politiske ambitioner og visioner med regionens potentiale, hvilke forpligtelser der relaterer sig udfordringer og med de ressourcemæssige realiteter i 2020 såvel som de kommende år. De skal ligeledes give retning til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig prioriteringer og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger beslutninger i forhold til (planen at realisere målbillederne for Region Midtjylland som en region i balance. Prioriteringer og beslutninger tager således udgangspunkt i patientens præmisser og hviler på faglige, etiske og økonomiske hensyn. Forligspartierne har i forbindelse med budgetforlig 2020 haft særligt fokus på sigtelinjerne vedrørende: • Et stærkt universitetshospital i højeste internationale klasse, • En region i balance, • Region Midtjylland går forrest i bæredygtig udvikling og grøn omstilling, og • En arbejdsplads med godt arbejdsmiljø og arbejdsglæde. Med budget 2019 blev der igangsat en transformation af sundhedsvæsnet. Den skal over en årrække sikre de nødvendige forandringer af sundhedsvæsnet for at kunne imødekomme det demografiske pres som følge af flere ældre, øgede behandlingsbehov og behandlingsmuligheder i sundhedsvæsnet. Herudover er transformationen en vigtig brik i at imødegå rekrutteringsudfordringerne på regionens arbejdspladser. Økonomiaftalen 2020 bidrager med et råderum i Region Midtjylland på 301,6 mio. kr. Herudover er der budgettilpasninger på sundhedsområdet på 250,6 mio. kr. Der er således et samlet råderum til prioritering på 552,2 mio. kr. Forligspartierne er på den ene side glade for) byggesa- gen, at der er et økonomisk råderum at prioritere ud fra, men erkender på den anden side, at med de udfordringer, som hospitalerne står overfor, er der tale om et snævert prioriteringsrum. En central del af økonomiaftalen er, at der er afsat midler til at dække det demografiske træk, når der bliver flere ældre borgere, et øget behandlingsbehov, øget medicinbehov og mulighed for et løft af kapaciteten og mere personale. I Region Midtjylland har forligspartierne aftalt, at en del af råderummet, som følger af økonomiaftalen og budgettilpasninger, anvendes til at bidrage til at løse en række udfordringer på regionens hospitaler. Forligspartierne anerkender de enkelte hospitalers individuelle behov og situation og har derfor med forliget prioriteret at fordele en betydelig del af råderummet til hospitalerne. Aarhus Universitetshospital har en række betydelige økonomiske udfordringer relateret til indflytningen og samlingen af hospitalet i Skejby, herunder et effektiviseringskrav på 8 % ved ibrugtagning, regionale og interne sparerunder, konsekvenser af nedsat operationskapacitet samt flytte- og ibrugtagningsudgifter. Det er af afgørende betydning for forligspartierne, at Aarhus Universitetshospital sikres en bæredygtig økonomi. Regionens universitetshospital skal være et 'Fagligt Fyrtårn' med fokus på forskning, faglig udvikling og faglige mål og skal fortsat understøtte de øvrige hospitaler i regionen. Forligspartierne ønsker fortsat at prioritere psykiatrien i regionen. Regionsrådet har med prioritering af midler i 2018 og 2019 igangsat udviklingen af en bedre psykiatri til gavn for borgerne, og denne udvikling ønskes fortsat i 2020. Forligspartierne ønsker fortsat at prioritere indsatsen i det nære sundhedsvæsen. Det er regionens ambition, med afsæt i Sundhedsaftalen og i samarbejde med kommuner og almen praksis, at arbejde for et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Herudover har det også med udgangspunkt i regionens råderum været nødvendigt at prioritere midler til en række vækstområder som eksempelvis hospitalsmedicin. Forligspartierne har endvidere noteret sig, at regeringen i sit forslag til Finanslov for 2020 vil prioritere 300 mio. kroner i 2020 og 600 mio. kroner årligt i 2021-2023 til initiativer på sundhedsområdet, herunder f.eks. at ansætte flere sygeplejersker. Det er forventningen, at det vil gøre det muligt at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker på landsplan. Region Midtjylland er en stor arbejdsplads, hvor medarbejderne hver dag løser vigtige opgaver inden for f.eks. sundhedsområdet, socialområdet samt Regional Udvikling. Forligspartierne vil med budget 2020 bestræbe sig på at sikre, at Region Midtjylland fortsat er en attraktiv arbejdsplads og et attraktivt uddannelsessted med faglige udfordringer, udviklings- og forskningsmuligheder, livslang læring, god ledelse og et godt arbejdsmiljø. På det sociale område vil forligspartierne fortsætte med at udvikle og styrke sin position som en attraktiv samarbejdspartner for kommunerne og arbejde for at forbedre de sociale og socialpsykiatriske tilbud til borgerne. Herudover vil forligspartierne understøtte en grøn og bæredygtig udvikling i regionen. Derfor vil forligspartierne med en række initiativer inden for Regional Udvikling bidrage til den grønne omstilling ved at have fokus på klima og grøn omstilling med initiativer inden for bl.a. bæredygtige hospitaler og bæredygtig mobilitet.

Indledning. Operatøren skal Baggrunden for Den fælles kvalitetsaftale er Strategien for rekruttering og fastholdelse af elever på social- og sundhedsuddannelserne. Strategien er udarbejdet i et samarbejde mellem de seks kommuner og Social & Sundhedsskolen, Midt- og Vestjylland. Ligesom Strategien er Den Fælles Kvalitetsaftale forpligtende, men det vil være forskelligt, hvornår den enkelte kommune når de forskellige dele af aftalen. Der gøres status primo 2023. Formålet er: • At alle elever får gode og lige muligheder i deres oplæringsforløb på tværs af de seks samarbejdende kommuner • At alle oplæringssteder giver alle elever optimale vilkår for at udvikle sig fagligt og personligt • At sikre høj gennemførelse og trivsel • At sikre gode og lige vilkår for alle oplæringsvejledere på tværs af de seks samarbejdende kommuner At være oplæringssted og løfte opgaven med uddannelse af fremtidens medarbejdere kræver en aktiv indsats af alle medarbejdere på arbejdspladsen. Oplæringsstedets leder har en central rolle i at skabe rammerne for elevarbejdet, herunder vilkår for elev og vejleder. Lederen har en stor opgave i at udvikle og sikre det gode arbejds- og læringsmiljø, hvilket gør det attraktivt at være elev og oplæringsvejleder. På den måde er lederen også med til at fastholde eleverne i uddannelsen og faget. Lederne på de enkelte oplæringssteder og kommunens uddannelseskonsulent forestår sammen implementeringen af Den Fælles Kvalitetsaftale. Lærings- og arbejdsmiljøet har indflydelse på hinanden, og de seks samarbejdende kommuner og Social & Sundhedsskolen, Midt- og Vestjylland er derfor af den overbevisning, at når vi skaber gunstige rammer for social- og sundhedselevernes læring i både skole og oplæring, får de lyst til at komme tilbage og arbejde hos os efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage endt uddannelse. Forhåbentlig vil de drifts- endda anbefale os til andre. På den måde understøtter kvalitetsaftalen rekruttering og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommebranding inden for faget. Kvalitetsaftalen danner rammen for de vilkår alle oplæringspladser, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jfminimum skal efterleve. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættesVurderes det, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerlokale løsninger er en forbedring af elevernes vilkår ift. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faserkvalitetsaftalen, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder kan dette aftales med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genkommunens uddannelseskonsulent.

Indledning. Operatøren skal efter Region Sjælland har indgået aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- Mercuri Urval om rekruttering og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse udvælgelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig overlæge (med mulighed for ansættelse af flere) til denne, jfAnæstesiologisk Afdeling på Nykøbing Falster Sygehus. fordelingsnotat Nærværende notat er udarbejdet af Mercuri Urval på baggrund af tilgængeligt skriftligt materiale samt interview med flere i Anæstesiologisk Afdeling. Job- og kravprofilen udgør en fælles forståelsesramme for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre ansættelsesudvalget og Mercuri Urval i relation til alle bygningsmæssige tiltag opgaveområdet og profilen for overlæger og danner således grundlag for udvælgelse af kandidater til samtale og for den endelige stillingtagen til kandidaternes egnethed. Derudover tjener job- og kravprofilen følgende formål: • Profilen kan indgå i besvarelsen af spørgsmål fra ansøgere, der på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig baggrund af annonceringen/rekrutteringsprocessen ønsker supplerende oplysninger • Profilen skaber grundlag for vurdering af kandidaternes personlige og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger faglige kvalifikationer i forhold til (planen for) byggesa- gende formulerede krav og forventninger. Stillingen som overlæge på Anæstesiologisk Afdeling er attraktiv for den udviklingsorienterede og ambitiøse kandidat, der ønsker at blive udfordret både personligt og fagligt. Anæstesiologisk Afdeling har mange muligheder for den fagligt kompetente, ambitiøse og udviklingsorienterede overlæge. Som overlæge refererer du til afdelingsledelsen. Som overlæge på Anæstesiologisk Afdeling får du en høj grad af medindflydelse på dine opgave- og ansvarsområder og din faglige og ledelsesmæssige udvikling. Det betyder, at du – afhængigt af dine kvalifikationer og erfaringer - kan få ansvar for et funktionsområde eller blive specialeansvarlig overlæge. I afdelingen forventes du at bidrage til: • Faglig udvikling og forskning på området • Udvikling af ambulante patientforløb med fokus på forskning, formidling og optimering af arbejdsgange • At uddanne og udvikle afdelingens yngre læger • Bidrage til at skabe et godt arbejdsmiljø • Sygehuset råder over et stort uddannelseslaboratorium i simulationstræning, som den kommende overlæge også forventes at komme med input til inden for problemstillinger hørende til specialet. Som overlæge er du forpligtet til at ajourføre og videreudvikle sine personlige og kliniske kompetencer samt deltage aktivt i relevante udviklingstiltag. Det er et ønske, at du påbegynder enten en master, diplomuddannelse, EDIC- eller SSAI-uddannelse, hvis det ikke allerede er erhvervet. Afdelingen har flere læger i afdelingen, der er i gang med disse forløb og har en god kultur for at benytte disse kompetencer i det daglige arbejde. Du tilbydes en stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdsuge. Det er op til dig, hvorvidt du vil pakke alle dine arbejdstimer på 2,4 eller 5 dage, og hvorvidt du ønsker at være vagtbærende eller ej. Anæstesiologisk Afdeling søger en overlæge, der er motiveret for at forme og udvikle fremtidens sygehus i Nykøbing Falster. Uanset om du bor i København, Aalborg, Hamborg eller Ystad mv., så kan du med stor fleksibilitet tilrettelægge din arbejdsuge. Vi har plads til dem, der gerne vil arbejde alle ugens dage, dem der hellere vil arbejde mange timer i færre dage og også plads til dem, der gerne vil gå i vagt. Og alt ind i mellem. • Autorisation som speciallæge i anæstesiologi • Mindst 5 års erfaring som speciallæge • Bred erfaring inden det anæstesiologiske område ved såvel akutte som elektive indgreb • Gerne interesse for at udøve ledelse • Interesseret i at arbejde bredt blandt sygehusets forskellige afdelinger • Behersker det danske sprog – eller er motiveret for at lære det

Indledning. Operatøren skal efter aftale Formålet med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- aftalen er at skabe mulighed og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af grundlag for at sikre en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger hensigtsmæssig opgavevaretagelse i forhold til (planen for) byggesa- genUC Syddanmarks mission, vision og strategi samt at sikre kvalitet og et højt fagligt niveau i uddannelserne at sikre UC Syddanmarks konkurrenceevne bl.a. ved at uddannelserne har et højt undervisningstimetal at sikre en fleksibel arbejdstilrettelæggelse at skabe rammer for tværgående samarbejde og opgaveløsning at skabe mobilitet mellem UC Syddanmarks forskellige enheder at sikre en effektiv anvendelse af UC Syddanmarks personaleressourcer at knytte udviklingsopgaver løbende til UC Syddanmarks grunduddannelser at sikre en rimelig og hensigtsmæssig delegation af ansvar i løsningen af opgaver, aktiviteter mv. at tilrettelægge arbejdet, således at der etableres den størst mulige ansættelsessikkerhed at kunne imødekomme individuelle behov i videst muligt omfang at sikre udvikling af undervisernes kvalifikationer og professionsorienterede kompetencer at sikre underviserne indflydelse på egen arbejdssituation. En afgørende forudsætning for aftalen er, at der ikke vil forekomme hverken omkostningsforøgelser eller besparelser i forhold til ressourceforbruget til undervisningen i de hidtidige ramme- og lokalaftaler på grunduddannelserne. Dette indebærer, dels at udmøntningen af rammeaftalen sker indenfor den eksisterende økonomiske ramme, dels at der gives mulighed for at anvende ressourcerne på nye måder – i respekt for den afgørende forudsætning om aftalens ressourcemæssige neutralitet. For at kunne realisere ovenstående er det yderligere en forudsætning, at der er mulighed for en fleksibel arbejdsfordeling af undervisningsopgaver og andre opgaver. Rammeaftalen er et supplement til overenskomst mellem CO 10 og Finansministeriet af 25. oktober 2011 og overenskomst mellem AC og Finansministeriet af 16. november 2011 samt den til enhver tid gældende stillingsstrukturaftale, senest Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre mellemlange videregående uddannelser af 30. juni 2003 med tillæg 1 og 2 og Vejledning for lektorkvalificering og lektorbedømmelse ved Centre for Videregående Uddannelser og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelse, oktober 2004, samt andre aftaler.

Indledning. Operatøren I Ballerup har vi de senere år oplevet et stadigt mere tillidsfuldt og frugtbart samarbejde om folke- skolen og dens udvikling. Det er tydeligt for os, at vi arbejder ud fra den højeste fællesnævner og skaber de bedste resultater, når samarbejdet fungerer, og begge parter ser værdien af forpligten- de aftaler. Nærværende lokalaftale indgås med hjemmel i Lov 409’s § 2 og ”Rammeaftale om decentrale ar- bejdstidsaftaler”. Lokalaftalen står desuden på skuldrene af Ballerup Kommunes MED-aftale og arbejdet med social kapital. Det er lokalaftalens hensigt at skabe de bedste betingelser for arbejdet med folkeskolereformen og Ballerup Kommunes folkeskolevision, ’Skole med vilje’ – herunder de 10 pejlemærker for frem- tidens folkeskole. Folkeskolevisionen skal efter aftale styrke den røde tråd i de politiske beslutninger og inspi- rere skolernes arbejde for et højtpræsterende og skabende skolevæsen med Udlændingestyrelsen varetage vedholdende sigte på følgende mål: • Alle børn lærer optimalt i skolen • Alle skaber fællesskaber • Skolen mestrer fornyelse Lokalaftalen skal understøtte Ballerup Skolevæsen som en attraktiv arbejdsplads med engagerede og kompetente lærere og ledere, da det er afgørende for at forløse ambitionerne i ’Skole med vil- je’. Dertil hører skolernes mulighed for at tilpasse skoledagen til lokale behov, ønsker og visioner med fokus på en sammenhængende og varieret skoledag. Udgangspunktet er, at en væsentlig del af opgaverne løses på skolen, da det skaber et godt fun- dament for forpligtende faglige fællesskaber, teamsamarbejde, skoleudvikling, medindflydelse og demokratiske processer, hvor ledelsen har ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse ved blandt andet at sætte mål og retning for medarbejdernes arbejde. De bedste forudsætninger for børn og unges læring, udvikling og trivsel skabes på en skole med et godt og tillidsfuldt samarbejde - mellem medarbejderne og mellem medarbejderne og ledelsen - præget af retfærdige og gennemsigtige processer og et godt arbejdsmiljø med en høj social kapi- tal. Dét understøtter aftalen ved tillidsfuldt at tildele lærerne et professionelt ansvar for at løse den samlede opgave - selvsagt i tæt samarbejde med skoleledelsen og de drifts- øvrige fagprofessionelle. Lokalaftalen muliggør en fleksibel planlægning på skolerne, så arbejdsopgaverne kan tilpasses til de aktuelle behov i skolens undervisnings- og byg- ningsmæssige opgaverfritidsdel. Endvidere prioriteres gode rammer for et tæt og konstruktivt skole/hjem-samarbejde. Målet er at sætte eleverne i centrum og lade det væ- re styrende for de valg, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab foretages vedrørende organisering og tilrettelæggelse af ejer eller lejer af ejendommeskolens sam- lede opgaver. Der er enighed om at fortsætte det tætte, som anvendes af operatøren til indkvarte- ringløbende samarbejde mellem Ballerup Kommune og Bal- lerup Lærerforening og mellem skoleledelserne, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift tillidsrepræsentanterne og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genarbejdsmiljørepræsen- tanterne.

Indledning. Operatøren Ved ændringen i 1993 af lov om styrelsen af DSB blev den depar- tementale funktion udskilt fra DSB og overført til Trafikministeriets departement med det formål at styrke den overordnede trafikpoliti- ske styring og koordination og samtidig danne grundlag for en stør- re frihed til forretningsmæssige dispositioner i DSB. Omstilling af DSB til en mere forretningsmæssig virksomhed forud- sætter, at rammerne for DSB's økonomi fastlægges for de kommen- de år, således at der kan gennemføres en styrkelse af den kollektive trafik med henblik på at opnå forøgede markedsandele samtidig med, at driftstilskuddet til DSB gradvis reduceres i aftaleperioden. Der skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage satses på at udvikle DSB til en moderne og effektiv trans- portvirksomhed, således at udbuddet og kvaliteten af DSB's service- ydelser til stadighed modsvarer borgernes og erhvervslivets voksen- de drifts- krav. DSB skal gennem en forbedret regularitet og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren en fortsat kvalitets- udvikling øge antallet af tilfredse kunder. Dette er den væsentligste forudsætning for at opnå såvel vækst i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommepassager- og godsmængden, som anvendes af operatøren til indkvarte- ringen samlet forbedret kapacitetsudnyttelse og økonomi for DSB. Udviklingen i DSB skal ske i overensstemmelse med Trafikplan 2005, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og hvorefter der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af satses på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger jernbanens stærke sider og rela- tive styrke i forhold til (planen for) byggesa- genandre transportmidler. Dette gælder især de lange godstransporter og for passagertransport i de tætbefolkede bymæssige områder og over mellemlange afstande f.eks. mellem Øst- og Vestdanmark. Der skal endvidere satses på et øget samarbejde med andre kollek- tive trafikvirksomheder ikke mindst på det regionale trafikniveau. Der er enighed om, at forretningsområderne DSB Busser og DSB Rederi snarest overgår til aktieselskabsform med henblik på gennem fri og lige konkurrence at sikre en høj aktivitet og beskæftigelse. DSB's varetagelse af samfundsmæssige transportopgaver vil i afta- leperioden med henblik på en fortsat tilpasning til EU's transport- politik blive nærmere fastlagt i kontrakter mellem trafikministeren og DSB's ledelse. Kontrakterne fastlægger de forpligtelser, DSB på- lægges, og det statslige tilskud hertil.

Indledning. Operatøren skal Det forgangne år er første år, hvor bestyrelsen har arbejdet på en anden måde end tidligere; vi har arbejdet efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- PF´s strategi og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab aktionsplan: PF 2016. Professionaliseringen af ejer eller lejer af ejendomme, vores arbejde er sket både på medlems- og på omverdensniveau. Vi har arbejdet ud fra nedenstående mål. PF´s mål på medlemsniveau har vi defineret som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I følgende: ✓ Reagere hurtigt og professionelt på konkrete sager ✓ Gøre det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat muligt for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning medlemmerne at implementere politikken på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren området ✓ Bidrage til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger klinikkerne bliver fremtidssikret i forhold til (planen ledelse og arbejdsvilkår ✓ Repræsentere 2/3 af klinikkerne inden udgangen af 2016 PF´s mål på omverdensniveau er defineret som følgende: ✓ At knytte personlig kontakt til større organisationer/interessenter ✓ Deltage i flere høringer/debatter ✓ Kommunikere PF´s ”stemme” til Danske Fysioterapeuter og andre aktører ✓ Større indflydelse i Danske Fysioterapeuter og særlig i beslutningsprocessen vedrørende forhold for praktiserende fysioterapeuter Vi mener, at vi løbende kommer i mål med vores opgaver for eksempel kan forsikringsområdet nævnes. Her mener vi, at en hurtig og professionel reaktion har været til gavn for vores medlemmer, idet vi både har meldt en generel holdning og flere aftaler ud. Ikke at forglemme har vi omkring aftalerne været i positiv dialog med Danske Fysioterapeuter. På omverdensniveau kan det overenskomstmæssige område nævnes. Her gør vi, hvad vi kan for at komme med nye ideer, sparre med Udvalg for Privat og Xxxxxxx og sætte et PF-aftryk. Ligeledes har bestyrelsens HB-medlem mulighed for at gøre sin indflydelse gældende omkring praksisrelaterede områder. Den kommende overenskomstforhandling handler om at få endnu bedre fodfæste end tidligere forstået på den måde, at PF mener, at man skal kvalificere de ydelser, som vi allerede har og nok være tilbageholdende med nye ydelser. Penge til kvalitetssikring og kliniske retningslinjer er og bliver vigtigt. I regionerne pågår der i øjeblikket et arbejde med at få Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinjer implementeret. Visitationsretningslinjer lægger sig helt op ad de kliniske retningslinjer og er en rettesnor for) byggesa- gen, hvordan et patientforløb mest optimalt ser ud. Der arbejdes på rygforløb, på knæartroseforløb og indenfor skulderområdet arbejdes der med forløb for impingement og rotator-cuff-skader. I implementeringsøjemed mødes vi mere og mere med pakkeløsninger – en ny måde at blive honoreret på og en ny udfordring for praksissektoren.

Indledning. Operatøren skal efter aftale Skanderborg Kommune søger en ny skoleleder og kontraktholder til Landsbyordningen Ejer Bavnehøj. Som kontraktholder er du øverste leder i hele kontraktområdet, som i en landsbyordning omfatter såvel skole som dagtilbud. Du fungere således også som øverste chef i ledelsesteamet. Det er af mange grunde en meget attraktiv stilling. Her er nogle af grundene: • Landsbyordningen Ejer Bavnehøj er et mindre, overskueligt sted med Udlændingestyrelsen varetage et stort nærvær – et sted, hvor man kommer hinanden ved og kerer sig om hinanden. Det er en landsbyordning med 145 børn fordelt fra vuggestue til 6. klasse – et sted, hvor hverdagen for børnene er tryg, hvor børnene kender hinanden, og hvor de drifts- skift, der er i et børneliv, sker let og byg- ningsmæssige naturligt. • Landsbyordningen Ejer Bavnehøj er ’hjertet’ i lokalsamfundet og kendetegnet ved en stor fællesskabs- og ejerskabsfølelse både hos forældre, børn, øvrige borgere, foreninger og ansatte i Landsbyordningen. Som leder af landsbyordningen har man en nøglerolle i lokalsamfundet, og som kontraktholder i Skanderborg Kommune har man store muligheder for i tæt dialog med forældre, medarbejdere og fagsekretariatet at udvikle den særlige kultur, der er, og udnytte de unikke kompetencer, som Landsbyordningen Ejer Bavnehøj besidder. • Medarbejdergruppen og forældrebestyrelsen har store ambitioner. De ser frem til at få en ny leder med tilsvarende store ambitioner – en lydhør leder, der insisterende, og med tålmodighed sætter en tydelig og ambitiøs retning, og som formår at få ambitionerne ført ud i praksis. Der er et stort potentiale, og det forventes, at den kommende leder i dialog ser og udnytter de muligheder, Landsbyordningen Ejer Bavnehøj har, herunder bl.a. de enestående fysiske rammer, institutionen har med et grønt område på ca. 3 hektar og en fantastisk natur lige uden for døren. • Landsbyordningen Ejer Bavnehøj er en af grundpillerne i lokalområdet Ejer Bjerge, der bl.a. omfatter landsbyerne Tebstrup, Ris, Tåning og Ejer. Området har en enestående natur med bakker, dale, søer og skov – faciliteter, der i endnu højere grad end hidtil kan integreres og udnyttes i Landsbyordningen Ejer Bavnehøjs dagligdag og virke. • Generelt er skoledistriktets forældre ressourcestærke og meget engagerede i både Landsbyordningen og aktiviteterne i lokalområdet. Det giver mulighed for den kommende leder for at medvirke til at skabe stærke samarbejder om udviklingen i lokalsamfundet og om skolen og de øvrige institutioner. Denne job- og personprofil indeholder for det første en beskrivelse af de væsentligste opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab som den nye skoleleder og kontraktholder for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj vil stå over for (læs afsnittet ’Jobprofil’). For det andet indeholder den en beskrivelse af ejer eller lejer af ejendommede kompetencer, som anvendes af operatøren til indkvarte- ringSkanderborg Kommune forventer, aktivering, undervisning eller lignende at den nye skoleleder og kontraktholder har (jf. bilag 4.1læs afsnittet ’Personprofil’). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift Hvis du motiveres af opgaverne, og vedligeholdelse af en ejendomhvis du har kompetencerne, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren omså bør du søge stillingen. Hvis du søger den, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættesså forventer vi, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret du i din ansøgning og i dit CV forholder dig til både jobprofilen og personprofilen. Du kan sidst i profilen læse mere om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporterselve ansættelsesprocessen, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gangdu kan se, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genhvor du kan finde mere information om Skanderborg Kommune og jobbet.

Indledning. Operatøren I henhold til ligestillingslovgivningen skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab forvaltning og har herunder pligt til kønsmainstreaming af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift kommunens interne forhold og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger fremme kønsligestilling i forhold til (planen for) byggesa- genmedarbejderne. Kønsmainstreaming er et redskab til at analyse- re, hvilke konsekvenser en bestemt politik/indsats/aftale har på henholdsvis mænd og kvinder. KL og HK/Kommunal er enige om, at det er vigtigt at arbejde for at sikre reel kønsligestilling i kommunerne. KL og HK/Kommunal har derfor aftalt, at parterne undersøger, hvordan overenskom- stens bestemmelser om løn samt den lokale lønforhandlingsproces i praksis anvendes i forhold til kvinder og mænd. Vi undersøger, om HK/Kommunal og KL’s overenskomst for kontor- og IT-personale har ”blinde vinkler”, der medfører utilsigtede kønsskæve konsekvenser og om den lokale forhandlingsproces utilsigtet modvirker ligestilling mellem kønnene. Vi tilvejebringer dermed en fælles viden om kon- sekvenserne af overenskomsten for henholdsvis mænd og kvinder til gavn for HK/Kommunal, KL og kommunerne. Vores arbejde med kønsmainstreaming af overenskomsten foregår i to dele: En kvantitativ del, der med kønsopdelt statistik danner udgangspunkt for en vurdering af, om overenskomsten har forskel- lig betydning for kvinder og mænd og en kvalitativ del, som undersøger hvilke procedurer, politik- ker og fremgangsmåder, der karakteriserer anvendelsen af overenskomsten lokalt. Dette notat inde- holder den kvantitative del. Den kvantitative del omfatter statistisk materiale om følgende elementer af aflønningen af ansatte inden for HK/Kommunals område: • Bruttoløn og overarbejdsbetaling • Lønindplacering ved ansættelse • Lønregulering efter ansættelse • Pensionsindbetalinger Notatet indeholder først en beskrivelse af det anvendte datagrundlag og de anvendte grupperinger. Derefter følger det statistiske materiale, der er ledsaget af en indholdsbeskrivelse samt en gennem- gang af udvalgte resultater.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverDer er indgået en budgetaftale for budget 2022-2025 i Hørsholm Kommune mellem føl- gende partier: • Konservative • Venstre • Socialdemokraterne • Radikale Venstre • Dansk Folkeparti • SocialKonservative. Aftaleparterne er enige om: • Alle elementer i aftalen. • At hvis der opstår uklarheder om fortolkning af (dele af) aftalen, optages der for- handlinger herom mellem samtlige aftalens parter. • At hvis forudsætningerne for et punkt i aftalen ændrer sig, optages der forhand- linger mellem samtlige aftaleparter om evt. justering af aftalen. • At alle parter, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommehar indgået nærværende budgetforlig, som anvendes af operatøren tilslutter sig alle aftaler, der danner grundlag for dette. Parterne forpligter sig derfor til indkvarte- ringat arbejde positivt for alle elementer, aktivering, undervisning eller lignende (jfder danner grundlag for budgetforliget. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren • Parterne er enige om, hvilke forpligtelser at prioritering og anvendelse eventuelle ekstra midler/nye puljebeløb, der relaterer sig bliver tilført i forbindelse med den kommende finanslov for 2022, tages op i forligskredsen. • Ved eventuel uenighed om fortolkning af aftalen, eller behov for justering af afta- len - efter aftalens indgåelse og underskrift - er enhver af aftaleparterne forpligtet til denne, jfdeltag konstruktivt i de nødvendige drøftelser for at opnå den nødvendige enig- hed om fortolkninger og justeringer. fordelingsnotat Alle aftaleparter er forpligtet til overfor of- fentligheden ikke at undsige hele eller dele af aftalen. Udgangspunktet for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetbudgetaftalen er Kommunalbestyrelsens samlede strategi for udvik- lingen af Hørsholm kommune: Hørsholmstrategien. Det forudsætteser visionen, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret Hørsholm vil be- gejstre ved at være fælles om regelændringerdet gode liv. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der Det skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud ved at fokusere på tre temaer: • Børneliv • Byliv • Bæredygtighed. Det er væsentligt for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud aftaleparterne at prioritere investeringer i børneliv, byliv og bære- dygtighed i budgettet de næste fire år for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genat sikre fremtidens Hørsholm.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- Der vil i projektperioden blive foretaget 3 kvalitetsmålinger i hhv. 2012, 2013 og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren 2014. De første trin på vejen i sin egen- skab forhold til at gøre brug af ejer eller lejer af ejendommekvalitetsmålinger som et refleksivt værktøj, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (kan bruges i en udviklingsmæssig og dokumentationsmæssig kontekst er jf. bilag 4.1). 1, at : I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse følgende vil vi kigge efter tegn herpå: Hvor høj er svarprocenterne for de enkelte undersøgelser Hvordan gør lederne brug af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger kvalitetsmålingerne i forhold til personalegruppe, bestyrelse, forældregruppe og kommune Hvad giver kvalitetsmålingerne anledning til at refleksioner og tiltag i kommunal regi Med udgangspunkt i projektbeskrivelsen, skulle der udvikles en styringsteknologi i form af en kvalitetsmålingsmodel for selvejende daginstitutioner. Formålet med kvalitetsmålingen i projektet er at skabe en fælles linje i tilgangen til kvalitetsmålingerne hos såvel de involverede kommuner som på institutionerne. Den kvantitative kvalitetsmåling skulle følges op og bruges kvalitativt på personalemøder, i bestyrelserne, til dialog med kommunen i forbindelse med tilsyn osv. Kvalitetsmålingsværktøjet anses derfor at genere nogle temperaturmålinger, som skal anspore til nysgerrighed for yderligere at blive klogere på kvalitet og trivsel og derigennem sætte fokus på forandringsprocessen i interaktionen mellem mennesker og den heraf afledte virkelighedsforståelse, identitetsopfattelse og rollefordeling. Det centrale i denne tilgang er, at kvalitetsmålingen anskues som et materiale, der på linje med andre handlinger ”gør” noget i den sociale interaktion, og også selv er et produkt af en social interaktion. Dette ”noget” antager vi hænger uløseligt sammen både med mere generelle institutionelle forhold og helt specifikke kontekstuelle forhold. Vores mål er ikke, at kvalitetsmålingerne skal tjene det formål at kunne udtale sig om en objektiv sandhed (planen for) byggesa- gen.eller falskhed), men den skal kunne antyde fænomeners udbredelse eller kunne sandsynliggøre sammenhænge mellem de forskellige fænomener. Kvalitetsmålingerne er udviklet i et samarbejde med de 3 involverede kommuner, der alle i større eller mindre grad har erfaring hermed. Målet er at gøre kvalitetsmålingerne meningsfyldte for alle parter, selvom mange kommuner og andre relevante interessenter har vidt forskellige holdninger til kvalitetsmålinger på daginstitutionsområdet, hvad der skal spørges til, og hvordan der skal spørges. Der findes da heller ikke noget landsdækkende kvalitetsmålingsværktøj på daginstitutionsområdet, på trods af at KL har gjort et ihærdigt forsøg. Københavns kommune er særlig derved, at den i efteråret 2010 fik en bevilling på ca. 24 xxxx.xx. til udvikling af kvalitetsmålinger, Århus kommune har gennem flere år arbejdet med kvalitetsmålinger – det samme har Svendborg kommune i et vist omfang. De erfaringer og udviklingstiltag, der ligger her, kom til at ligge fundamentet for MDI’s udvikling af kvalitetsmålinger. MDI er således i sin tilgang til kvalitetsmålingernes indhold i samråd med kommunerne inspireret af Københavns kommune: projekt ”Bedre ledelsesrum”, den nye tilgang til tilsynsrapporten i 2011 som et selvregistreringsværktøj, tilgangen i kommunens trivselsundersøgelse 2010, kommunens pilotprojekt om brugerundersøgelse i Valby, Århus kommune: tilgangen ved arbejdet med kvalitetsrapporten og endelig er inspiration hentet fra MDI’s egne procestilgange ved arbejdet med netværksuddannelsen på diplomniveau med UCC KLEO 2011 og inspiration fra EVA og CBS. Det største antal af institutioner som er involveret i projektet er beliggende i Københavns Kommune. Da kommunen oveni tilbød at sætte deres nye store platform gratis til rådighed for projektet, valgte MDI at lade de IT-mæssige værktøjer tage afsæt i Københavns Kommunes arbejde. Det betyder, at værktøjet kun delvist anvendes af Århus institutionerne, da kommunen ved siden af kører egne kvalitetsmålinger på institutionerne, og det er vigtigt for institutionerne også at bevare samarbejdsånden i forhold til Århus kommune og kunne benchmarke sig i denne lokale kontekst. Hvad angår Svendborg har de efterfølgende valgt at lade alle deres kommunale daginstitutioner arbejde efter et kvalitetsmålingsværktøj fra Odense kommune, men anerkender at der frem til projektperiodens udløb, samarbejdes omkring MDI’s værktøj. Kvalitetsmålingsmodellens målepunkter tager afsæt i de 5 dimensioner: HR

Indledning. Operatøren Denne fælles samarbejdsaftale beskriver forløbet og samarbejdet mellem Region Syddanmark og de 22 kommuner, når en borger har fået anlagt en permanent stomi på sygehuset og efterfølgende skal efter leve med stomi. Samarbejdsaftalen er en aftale i regi af Sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen tager udgangspunkt i at sikre det gode sammenhængende patientforløb. En af de centrale værdier i sundhedsaftalen er, at borgeren sættes først og ikke falder mellem to stole. Hvis der opstår tvivl om, hvor ansvaret ligger, er det den part med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverkontakten til borgeren, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren handler. Borgeren skal behandles værdigt og opleve, at kommune og region arbejder sammen som et teammed et tillidsfuldt ogrespektfuldt samarbejde. Samarbejdsaftalen på stomiområdet har til hensigt at skabe bedre kvalitet for borgere med stomi ved at optimere sammenhængende behandlingsforløb. Samarbejdsaftalen skal ud over at skabe ensartethed være med til at lette overgangen mellem hospital og kommune for borgere med stomi. Samarbejdsaftalenskal derudover sikre et velfungerende samarbejde, hvor de faglige kompetencer anvendes mest hensigtsmæssigt, og skabe en effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer til gavn for borgerne. Der er i sin egen- skab tillæg til samarbejdsaftalen udarbejdet: • Skema til ansøgning om stomiprodukter (benyttes på kommunernes selvbetjeningsløsning ved brug af ejer ”trepartsaftale” / alternativt anvendes skemaet som supplement til borgerens ansøgning. Skemaet udfyldes af stomiklinikken og sendes via korrespondancemeddelelse) • Frase ved ansøgning om ændringer af stomiprodukter Ansøgningsskemaet til ansøgning om stomiprodukter skal lægges på kommunernes selvbetjeningsløsninger, og kan tilgås af borger. Hvis borgeren har brug for det, kan stomiklinikken eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage en kommunal medarbejder bistå den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetdigitale ansøgning. Det forudsættesanbefales at kommunerne overvejer mulighedenfor at benytte ”trepartsaftaler”1 til ansøgningen af kropsbårne hjælpemidler, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerda det gør ansøgningsprocessen og sagsbehandlingen enklere, mere ensartet og hurtigere, hvilket kommer borgeren til gavn. Udlændingestyrelsen Stomiklinikkerne i Region Syddanmark er bygherre beliggende i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig Aabenraa, Esbjerg, Vejle, Odense, Svendborg og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genKolding.

Indledning. Operatøren skal Furesø INDUSTRI, Furesø Erhvervsforening og Furesø Kommune ønsker med denne aftale at fortsætte det tætte samarbejde om at udvikle vilkårene for det lokale erhvervsliv og samtidig sikre job og uddannelse til alle. Partnerskabsaftalerne har været et fast omdrejningspunkt for samarbejdet siden 2014 og har været med til at sikre, at Furesø Kommune år efter aftale år har placeret sig i toppen af de årlige undersøgelser fra DI om kommunernes erhvervsklima. Aftalen er indgået i en tid, hvor situationen med Udlændingestyrelsen varetage corona har sat mange virksomheder i en svær situation. Efterspørgsel på virksomhedernes varer kan pludselig forsvinde og dermed også virksomhedens jobs. Det betyder samtidig, at der er endnu mere brug for at samarbejde om, at sikre de drifts- bedste betingelser for beskæftigelse og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren erhvervsliv i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommekommunen. Samtidig besværliggør situationen det tætte samarbejde om konkrete mål for beskæftigelse og jobs, som anvendes virksomhederne forpligter sig til mod en nedsættelse af operatøren til indkvarte- ringdækningsafgiften. Derfor indeholder partnerskabsaftalen ingen konkrete måltal, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse men derimod en udpegning af en ejendomrække områder, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren omhvor kommune og erhvervsliv skal styrke samarbejdet i endnu højere grad de kommende år. Aftalen er toårig, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jfmen evalueres i efteråret 2021. fordelingsnotat Her vil et særligt fokus være på coronaens aktuelle betydning for ejendommenbeskæftigelse og erhvervsliv. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre Løbende vendes aktuelle emner i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen samarbejdet i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver Erhvervskontaktudvalget (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud forEKU), som efter, meddelt bevil- linger et vigtigt samarbejdsforum for at skabe de gode løsninger i fællesskab. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, Den nye partnerskabsaftale sætter fokus på samarbejdet på følgende områder: • Videreudvikle aktivt og stærkt iværksættermiljø • Verdensmål og 2030-mål bliver til Furesø-virkelighed • Rekrutteringssamarbejde styrkes mellem fællesfaciliteter, administration Jobcenter og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, erhvervsliv • Mere synlig erhvervsservice • Lokale indkøb udbredes via digital platform • Skoler og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. erhvervsliv bringes tættere sammen • Flere unge gennemfører en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen.erhvervsuddannelse

Indledning. Operatøren Inklusion fylder aktuelt meget i debatten om folkeskolen; flere børn skal efter aftale inkluderes i folkeskolen og færre skal ekskluderes til specialtilbud. Denne inklusion stiller store krav til børn med Udlændingestyrelsen varetage autisme og de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverskoler, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren skal inkludere dem, da disse børn ofte har svært ved at være sammen med andre børn og voksne og svært ved uro og uforudsete begivenheder. I folkeskolen kan det derfor synes problematisk at arbejde mod øget inklusion af børn med autisme i sin egen- skab folkeskolen. Alligevel har mange børn med autisme haft deres skolegang i folkeskolen og de og deres forældre har høstet mange erfaringer med inklusion. Andre har erfaringer med specialtilbud og nogle med begge former for skoletilbud og de ved, hvornår disse tilbud virker inkluderende - både i løbet af ejer eller lejer skolegangen og bagefter, når den opnåede viden og de opnåede færdigheder skal afprøves ude i samfundet. Jeg ønsker at indsamle, undersøge og analysere nogle af ejendommealle disse erfaringer for at skabe et samlet billede af, hvilke betingelser, der kan være afgørende for, i hvor høj grad børnene oplever sig som inkluderede i skolen og senere i samfundet, når de søger videre uddannelse, et arbejde, et familieliv og at bo for sig selv. Dette vil jeg gøre ved at gennemføre et retrospektivt studie af unge mennesker med diagnosen autismes oplevelser med deres skolegang, hvor jeg, i samarbejde med min medstuderende Xxxx Xxxxxxxxx, vil interviewe seks unge og seks forældre, så hver ung og en af den unges forældre interviewes hver for sig. Det vil være kvalitative, semi-strukturerede interviews, hvor spørgsmålene er inspireret af Xxxxx Xxxxxxxx (1987) livsformsinterviews samt Xxxxx Xxxxxx & Xxxxx Xxxxxxxx (2009) undersøgelse om elevers udbytte af deres skolegang i specialskole. Interviewene vil primært blive gennemført mundtligt og optaget på diktafon til efterfølgende transskribering, men af hensyn til de unges vanskeligheder med social interaktion, vil vi lade det være en mulighed at gennemføre enkelte interviews skriftligt. Disse nedskrevne interviews vil jeg herefter analysere ud fra den kritiske psykologi og social praksis teoris begreber om deltagelse og situeret læring ved først at skabe et samlet grafisk overblik over de unges institutionelle deltagelsesbaner, for at kunne analysere og sammenligne de unges forløb mellem special- og almentilbud. Herudfra vil jeg vælge to forløb, som anvendes jeg analyserer i en betingelses- og betydningsanalyse af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1)personlige deltagerbaner og undervejs sammenligner med de andres forløb. I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift analysen af de forskellige skoleperioder og vedligeholdelse af en ejendomtiden efter skolen vil jeg holde fokus på de unges deltagelsesmuligheder og betingelser for disse, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig hvorefter jeg vil fokusere på deres oplevede læringsudbytte og betingelser for dette. Endelig vil jeg konkludere på analysen og diskutere dette i forhold til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning eksisterende forskning på området. Det forudsættesUndersøgelsen er en del af Center for Autismes projekt om inklusion i folkeskolen (Pedersen & Parlar 2014) og skal munde ud i en række anbefalinger til udformningen af et spørgeskema til en større kvantitativ undersøgelse om samme emne. Formålet med denne undersøgelse er at kvalificere debatten om børn med diagnosen autismes mulige inklusion i folkeskolen, for at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren bidrage til at inddrage Udlændingestyrelsen den kan foregå på den bedst mulige måde for børnene og det danske samfund. Min personlige og faglige motivation for dette emne stammer fra mine ni års arbejde på et botilbud for børn, unge og voksne mennesker med diagnosen infantil autisme og psykisk nedsat funktionsevne, samt Ibens og mine tidligere interviews med unge mennesker med autisme på en ungdomsuddannelse rettet mod unge med Aspergers syndrom, der fortalte om nogle af deres oplevelser med folkeskole og specialskole. Dette, sammenholdt med begreber om deltagelse og situeret læring har ført mig til følgende antagelser; 1) at specialskoler i alle bygningsmæssige faserhøjere grad fremmer elever med autismes sociale kompetencer, her- under særligt deres selvforståelse og sociale handlemuligheder. 2) at et forløb i den indledende fasefolkeskolen byder på flere sociale udfordringer med risiko for eksklusion, men også muligheder for at opnå en højere faglighed og en højere grad af deltagelse i samfundet efter skoletiden, hvis udfordringerne mødes og overkommes. Således skal problemstillinger som valg Disse antagelser vil jeg nu forsøge at lægge til side og med åbent sind udforske emnet om inklusion af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) børn med autisme i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder folkeskolen med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger udgangspunkt i forhold til (planen for) byggesa- genmin problemformulering.

Indledning. Operatøren skal efter aftale I Arbejdstidsaftalen indgået mellem Danske Regioner og Sundhedskartellet ved overens- komstforhandlingerne i 2021, er der fortsat en række muligheder for, at der lokalt kan aftales bedre vilkår end de aftaler, der er indgået ved den centrale forhandling. Som bilag 5 til arbejdstidsaftalen er Aftale om hviletid og fridøgn, hvor der ligeledes er mulighed for indgåelse af lokale aftaler. I 2020 udsendte Kreds Sjælland en vejledning til brug for TR ved de lokale drøftelser og forhandlinger af lokale arbejdstidsaftaler, og vejledningen er her i denne 4. udgave revi- deret og opdateret. Mulighederne er mange for at tilpasse aftalerne, så de passer lige præcis til jeres arbejds- plads med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige forskellige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommevilkår og udfordringer, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1)de enkelte afdelin- ger/afsnit har. I det omfang operatøren denne vejledning er beskrevet overordnende anbefalinger og opstillet spørgsmål til overvejelse og anbefalinger før indgåelse af aftale. Kredsen vil med denne vejledning understøtte, - at TR lokalt grundigt drøfter og overvejer sammen med medlemmer og ledere af- talens forskellige muligheder og ikke skal varetage mindst fordele, ulemper, konsekvenser for patienterne, opgaverne og for medlemmerne, - at TR inddrager AMiR i de arbejdsmiljømæssige aspekter i drøftelserne. Lokalaftalerne skulle gerne understøtte muligheden for et godt arbejdsmiljø. Desuden må aftalerne tage højde for hele arbejdstidstilrettelæggelsen for alle relevante faggrupper i området/distriktet. I denne vejledning gennemgår vi i kapitel 1 de enkelte bestemmelser i Arbejdstidsaftalen, hvor den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættesgiver mulighed for, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerder kan indgås lokalaftaler. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation Inden for hvert område har vi opstillet spørgsmål og bemærkninger som inspiration til alle bygningsmæssige tiltag jeres lokale drøftelser og forhandling. I kan da selv bygge videre på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger disse i forhold til det, der vil være relevant for jer. I kapitel 2 omtaler vi Aftale om hviletid og fridøgn, og i kapitel 3 omtaler vi kort Ramme- aftale om decentrale arbejdstidsaftaler (planen for) byggesa- genDanske Regioner og Sundhedskartellet). Har I brug for sparring i forhold til indgåelse af lokalaftale, er I velkomne til at kontakte en faglig konsulent i kredsen. Vi vil opfodre jer til at kontakte FTR eller kredsen før ende- lig underskrivelse af aftalen.

Indledning. Operatøren For at løse opgaverne bedst muligt skal efter aftale Region Hovedstaden være en spændende og attraktiv arbejdsplads præget af strategisk kompetenceudvikling, høj trivsel med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- fokus på et sundhedsfremmende arbejdsmiljø og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommeen stærk udviklings- og innovationskultur, som anvendes understøtter mål omkring internationalt niveau og vækst- dagsordenen. Region Hovedstaden er en stor, robust og sammenhængende organisation, som har fokus på en helhedsorien- teret indsats overfor patienter, pårørende og borgere. Regionen ønsker at være kendt for et godt samarbejde mellem ansatte og et godt arbejdsmiljø. Et godt samarbejde og arbejdsmiljø er afgørende for at være en vel- fungerende og en udviklingsorienteret arbejdsplads. Der er en god tradition for samarbejde i regionens MED-organisation, hvor samarbejdet er præget af operatøren aner- kendelse og tillid. Ledere og medarbejdere prioriterer og arbejder for at fremme dialogen og respekterer hin- andens synspunkter. MED-systemet skal medinddrages i arbejdet med strategier, politikker og organisationsændringer. Ledelsesprincipperne for Region Hovedstaden fastslår bl.a. følgende om mål og samarbejde: ▪ Alle ledere og medarbejdere i Region Hovedstaden skal fokusere på kvalitet, effektiv ressourceanvendel- se, udvikling og dokumentation, ligesom alle ledere og medarbejdere skal bidrage aktivt til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1)helheden på det lokale niveau og på tværs i regionen. I Region Hovedstaden er samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg lagt sammen i MED-udvalg i en enstrenget struktur på alle niveauer. MED-udvalgene har fælles ansvar for området med det omfang operatøren ikke formål at styrke arbejdsmiljøarbejdet ved at skabe helhed og sammenhæng mellem samarbejds- og arbejdsmiljøområdet – på den enkelte arbejdsplads og på tværs af niveauerne i MED-systemet. Den grundlæggende ramme for arbejdet med medindflydelse og medbestemmelse er aftalt mellem overens- komstparterne i ”rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse.” Denne aftale udfylder rammeaftalen med de elementer, som er særlige for Region Hovedstaden. Region Hovedstadens MED-aftale skal varetage den fulde drift give medarbejdere og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat ledere de bedst mulige rammer for ejendommen. Operatøren medindfly- delse og medbestemmelse og skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren medvirke til at inddrage Udlændingestyrelsen udvikle samspillet mellem ledere og medarbejdere. For at understøtte dette skal der ske en afstemning af forventningerne omkring vilkårene for samarbejdet med særligt fokus på det lokale MED-niveau. MED-organisationen skal drøfte relevante overordnede strategiers betydning for personale- og arbejdsmiljø- forhold på det pågældende niveau i organisationen. MED-organisationen på alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger niveauer har et fælles ansvar for at varetage samtlige områder som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genMED-aftalen omfatter.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverArts ønsker at anvende løn som et middel, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab understøtter rekruttering, anerkendelse, motivering og fastholdelse af ejer eller lejer højt kvalificerede videnskabelige medarbejdere, der på forskellig vis bidrager til at indfri hovedområdets og institutternes visioner og strategiske mål. Løntillægsaftalen skal som en del af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættesincitamentsstrukturen sikre, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig den lokale løndannelse sker ud fra kendte og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger gennemsigtige kriterier i forhold til (planen for) byggesa- gentildeling af tillæg og vederlag. Løntillægsaftalen bygger på principperne i Ny Løn om øget decentralisering og individualisering af den lokale løndannelse. Løn forhandles på de enkelte institutter og centre og baseres på medarbejderens kompetencer, kvalifikationer og funktioner. Aftalen danner rammen for dialog og forhandling mellem ledelsesrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og de forhandlingsberettigede faglige organisationer. Retten til at forhandle inden for løntillægsaftalens rammer ligger på henholdsvis hovedområdeniveau samt institut- og institutlignende centerniveau. Lønaftalen indeholder kriterier og størrelser for følgende typer af tillæg: • Kvalifikationstillæg tildeles medarbejdere, som baseret på erfaring, præstationer og kompetencer yder en konstruktiv og kvalificeret indsats inden for undervisning, forskning, talentudvikling og videnudveksling og derved bidrager til instituttets og hovedområdets udvikling og strategi. • Funktionstillæg tildeles medarbejdere, som varetager en funktion, der i henhold til organisationsstrukturen på Arts og efter aftale indgået med tillidsrepræsentanterne juni 2012 berettiger til et funktionstillæg. Aftalen udelukker ikke genforhandling eller forhandling af nye typer af funktionstillæg. • Engangsvederlag tildeles medarbejdere for en særlig og specifik indsats, der bidrager til at opfylde hovedområdets, og dermed de enkelte institutters, strategi og vision. Udbetaling sker som udgangspunkt én gang om året i forbindelse med de årlige lønforhandlinger. Lønaftalen angiver beløbsstørrelser, inden for hvilke institut- eller centerleder er bemyndiget til at forhandle. Pr.31.3.2012 gælder et nyt grundbeløbsniveau. Beløbene i lønaftalen er angivet i det nye 31.3.2012- niveau eksklusiv pension. Bilag 1 viser en omregningstabel fra 31.3.2012-niveau til det hidtidige 1.10.1997-niveau. Bilag 2 viser eksempler på lønsammensætning for hver stillingsgruppe i stillingsstrukturen. Bilag 3 skitserer en ramme for lønforhandlingsprocessen på Arts. Bilag 4 omfatter grafer, der illustrerer de aktuelle lønniveauer på Arts.

Indledning. Operatøren Formålet med dette kapitel er at afdække de mulige økonomiske konsekvenser af at øremærke en del af retten til barselsdagpenge i forældreorlovsperioden. De øko- nomiske konsekvenser for samfundet, familierne, erhvervslivet og de offentlige finanser afhænger i betydeligt omfang af, hvor kraftigt og hvor hurtigt en adfærds- ændring hos fædre og mødre slår i gennem. Formålet med en øremærkning er at styrke børns adgang til både mor og far, styrke kvinders tilknytning til arbejdsmar- kedet og potentielt reducere forskellen i livsindkomst mellem kønnene. Derfor skal udvalget: • Analysere de potentielle konsekvenser for private og offentlige arbejdsgiveres økonomi og de offentlige finanser ved ændringer i familiernes orlovsmønstre. De økonomiske konsekvenser af at øremærke en del af retten til barselsdagpenge er forbundet med betydelig usikkerhed, fordi de afhænger af adfærdsvirkningerne forbundet med øremærkningen. Det skønnes at ca. 75 procent af kvinder på barselsorlov i større eller mindre om- fang vil blive berørt af en øremærkning af i alt 12 ugers barselsdagpenge til fædre (hvoraf de 2 uger allerede er øremærket via fædreorloven). Ved fuldt gennemslag på mænds barselsafholdelse skønnes det, at mænds andel af den samlede barselsaf- holdelse kan øges med 15 procentpoint til i alt knap 25 procent. Fuldt gennemslag betyder, at alle fædre der er berettigede til barselsdagpenge vil holde samtlige 12 uger, hvis familien udnytter de fulde rettigheder til barselsdagpenge. Det er således den øvre grænse for en mulig adfærdsændring. En øremærkning af i alt 12 ugers barselsdagpenge skønnes højest (dvs. ved fuldt gennemslag) at indebære en svækkelse af den offentlige saldo på i størrelsesorde- nen 200 mio. kr. efter aftale skat og tilbageløb via afgiftssystemet, og en reduktion af det effektive arbejdsudbud med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- i størrelsesordenen 1.000 fuldtidspersoner. Ved mindre ændringer i mænds barselsafholdelse kan en øremærkning samlet set indebære en forbedring af den offentlige saldo, og byg- ningsmæssige opgaveren forøgelse af det effektive arbejdsudbud. Afhængigt af adfærdsvirkningerne kan den samlede barselsafholdelse i den private sektor både falde og stige. Ved fuldt gennemslag kan en øremærkning øge den barsel, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren afholdes af personer beskæftiget i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren den private sektor med op til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættesomkring 10 procent svarende til, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt det effektive arbejdsudbud blandt beskæftigede i den indledende faseprivate sektor reduceres med op til 2.600 helårspersoner. Således skal problemstillinger Øget barselsafholdelse i den private sektor vil være forbundet med en samlet erhvervsbelastning som valg følge af f.eksomkostninger ved øget fravær og udgifter til løn under barsel i henhold til over- enskomstaftaler mv. udbudsformEn øremærkning kan samtidig reducere den samlede barsels- afholdelse blandt personer beskæftiget i den offentlige sektor med i størrelsesorde- nen 10-15 procent, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) svarende til en positiv arbejdsudbudseffekt blandt beskæftigede i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af den offentlige sektor på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genstørrelsesorden 1.600 helårspersoner.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger problemstillinger, som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) ), fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer ændringer, (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse beboelse, forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen. Udlændingestyrelsen tager initiativ til afholdelse af kvartalsvise møder med delta- gelse af indkvarteringsoperatørerne, hvor der sker erfaringsudveksling om ejen- domsdrift- og vedligeholdelse. Operatøren deltager i disse møder og bidrager dermed bl.a. til input til Udlændingestyrelsen mhp. planlægning af større eller tværgående vedligeholdelsesprojekter, fx mht. forsyningsoptimering, skadedyrs- bekæmpelse, forbedring af indeklimaet.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverDet generelle billede af arbejdsmarkedets parters politiske rolle, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren tegnes i sin egen- skab disse år - og som allerede prægede flere af ejer eller lejer bidragene til bogen ’Drivkræfter bag arbejdsmarkedspolitikken’ (Xxxxxxxx & Xxxxxx, 2003) - er en udvikling fra stærk til svag indflydelse. Denne udvikling kommer til udtryk ved, at parterne kun i begrænset omfang inddrages i udform- ningen af ejendommeny reformer og ikke i så høj grad som tidligere spiller en rolle i administration og implementering af lovgivningen. Jeg har argumenteret for, som anvendes af operatøren til indkvarte- ringat billedet nuanceres, aktiveringhvis man sammenligner flere arbejdsmarkeds- og velfærdsrelaterede områder og ser på dem over en længere periode (Mailand, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.12008; Mailand, 2009). Grunden hertil er bl.a., at disse politikker ikke kun skabes på de to arenaer, der oftest fokuseres på: den politisk-administrative arena (Folketing, centraladmi- nistration, kommuner og regioner) og den korporatistiske arena (tre- partsråd, trepartsdrøftelser og trepartsforhandlinger). Politikkerne ska- bes også på partsarenaen, der stort set er identisk med arbejdsmarke- dets parters overenskomstforhandlinger. Her har arbejdsmarkedets par- ter selvsagt stor indflydelse. Men beskæftigelsespolitikken - der her vil forstås som jobformidlingen generelt, aktiveringen af forsikrede og ikke-forsikrede ledige, samt for- sørgelsen af disse - adskiller sig fra snart sagt alle andre arbejdsmar- kedsrelaterede områder (fx efteruddannelse, pension, familie-arbejdsliv og arbejdsmiljø) ved, at partsarenaen spiller en meget begrænset rolle. Så hvordan står det til med parternes indflydelse, hvis der som i tema- nummeret her udelukkende fokuseres på beskæftigelsespolitikken? Spørgsmålene, der skal besvares i artiklen her, er: Hvor stærk har par- ternes indflydelse været på den nuværende regerings beskæftigelsespo- litik og hvordan virker indflydelsen i praksis? Til brug for den analyse vil der blive anvendt en faseopdeling af politi- ske beslutningsprocesser, der er udbredt i studier af politik: ■ ■ ■ Note 1 For en aktuel analyse af denne se Xxxxxxxx Xxxxxxx artikel i dette nummer. Note 2 Af pladsmæssige hensyn er kun de akademiske publikationer at finde i litteraturli- sten. Men de øvrige publikationen skulle kunne identificeres på omtalen inde i teksten. Den første fase er dagsordenfastsættelsen. I dagsordenfastsættelsen arbejder aktørerne hen imod en problemdefinition, der passer til deres respektive strategier. Denne fase kan foregå indirekte via medierne såvel som på de tre arenaer. I politikformuleringen sker den formelle fastsættelse af regler. I beskæftigelsespolitikken sker det omfang operatøren primært i på den politisk-administrative arena, men den korporatistiske arena kan også anvendes. Med politikfastsættelsen forstås den fase, hvor politik- formuleringen omsættes i et egentligt regelsæt. Endelig skal politikken implementeres, men denne fase er ikke skal varetage den fulde drift en del af nærværende analyse.1 Analysen vil fokusere på beslutningsprocesserne i forbindelse med tre reformer under VK-regeringerne: Flere i Arbejde 2001-02, Struktur- reformen 2002-05 og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jfJobcenterreformen 2008-09. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning Hovedvægten vil ligge på områdetde to førstnævnte reformer. Det forudsættesdatamæssige grundlag for artiklen er – hvor andet ikke er anført - 20 interview gennemført 2001- 09 med repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig arbejdsmarkedets parter og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen.KL.2

Indledning. Operatøren Det er Region Nordjyllands vision at arbejde for et sammenhængende Nordjylland. Vi skaber resultater og løsninger i et samspil med borgere, brugere, patienter, samarbejdspartnere, nordjyske kommuner og private aktører. Et velfungerende MED-system er en forudsætning for, at Region Nordjylland som organisation kan skabe disse resultater, tænke nyt og forbedre ydelser og løsninger. MED-systemet er en anerkendelse af, at medarbejdernes vinkler, faglighed og praksiskendskab skaber bedre beslutningsgrundlag. Ledelse og medar- bejdere er hinandens betingelser i udviklingen af arbejdspladsen - rammerne for løsningen af kerneopgaven. Det er erfaringen, at effektivitet, engagement og kvalitetsbevidsthed opnås bedst ved, at medarbejderne deltager i beslutningerne om rammerne for arbejdet. De ansattes ret til medindflydelse og medbestemmelse i spørgsmål om arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold er en integreret del af det daglige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. I Region Nordjylland tror vi på, at en sund, innovativ, faglig og økonomisk bæredygtig organisation er base- ret på dialog, samarbejdskultur og høj social kapital. Denne MED-aftale opstiller rammer og spilleregler for denne kultur. Regionens (personalepolitiske) værdier: indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme (ITOP) udgør baggrundstæppet for samarbejdet. De fire værdier er vores fælles fundament for Region Nordjylland som arbejdsplads. De afspejler, hvor vi gerne vil hen, og de beskriver, hvordan vi sammen arbejder for at skabe en god arbejdsplads, og hvordan vi hjælper hinanden til et stadig bedre arbejdsliv. • Indflydelse: Vi tager fælles ansvar for aktivt samarbejde og en åben dialog • Tillid: Vi har gensidig tillid uanset om samarbejdsrelationerne er op, ned eller til siden • Ordentlighed: Vi udviser gensidig respekt, og er ordentlige i det vi siger og gør • Professionalisme: Vi er professionelle og løser vores opgaver med høj faglighed og kvalitet Samarbejdet i MED-organisationen foregår under forudsætning af, at alle i regionen har som mål, at arbej- det skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage udføres bedst muligt inden for de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverrammer, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren fastlægges af de politiske beslutninger og arbejdets organisering. Virksomhedens sikkerheds– og sundhedsarbejde, kaldet arbejdsmiljøarbejdet, varetages som en integreret del af MED-arbejdet. Tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og valgte medarbejderrepræsentanter samt ledere valgt til MED-udvalg er omdrejningspunktet i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommeMED-samarbejdet og har fælles ansvar for arbejdet. Den grundlæggende ramme for arbejdet med medindflydelse og medbestemmelse er aftalt mellem overens- komstparterne i ”Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse”. Herefter benævnt Rammeaftalen. Region Nordjyllands MED-aftale udfylder rammeaftalen med de elementer, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jfder er særlige for Region Nord- jylland. bilag 4.1)Herefter benævnt MED-aftalen. Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse. Se den her. I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser MED-aftalen er der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger indsat links i forhold til (planen for) byggesa- gende områder, hvor Rammeaftalens bestemmelser står alene, dvs. der hvor de lokale aftaleparter ikke har suppleret eller præciseret Rammeaftalens bestemmelser i MED-afta- len. I disse sammenhænge er det således Rammeaftalen, der regulerer området. Enkelte steder i MED-aftalen er der indsat bokse med Rammeaftalens bestemmelser. Der er også links til supplerende aftaler, love og til regionens personalepolitikker.

Indledning. Operatøren Et af hovedelementerne i KTO-forliget 2008 er, at der kommer øget fokus på de ansattes trivsel, sundhed og tryghed. Parterne har indgået en aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne. Aftalen omhandler bl.a. sundhedsfremme, trivselsmålinger og sygefravær. Fokus i sygefraværssamtalen er fastholdelse af medarbejderen. Som noget nyt bemærkes det, at lederen har en lovmæssig pligt til at afholde en sygefraværssamtale med medarbejderen inden for 4 uger efter 1. fraværsdag. Som et led i bestræbelserne på at nedbringe sygefraværet er der gennemført en række ændringer i sygedagpengeloven. Ændringerne indebærer bl.a. nye regler om afholdelse af sygefraværssamtaler • afskaffelse af den nuværende lægeerklæring om uarbejdsdygtighed og indførelse af ny mulighedserklæring og friattest • nye regler om udarbejdelse af fastholdelsesplaner for sygemeldte medarbejdere • justeringer i adgangen til sygedagpenge og refusion Helsingør Kommunes sygdomspolitik skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgavervære et instrument, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab indebærer, at vi som organisation holder fokus på sygefraværet blandt medarbejderne og dets betydning for arbejdspladserne. Ved løbende at holde fokus på sygefraværet gennem dialog og fastsættelse af ejer eller lejer af ejendommemåltal vil vi opnå, at sygdomsramte medarbejdere hurtigt vender tilbage på arbejdspladsen. Helsingør Kommune ønsker samtidig at være en arbejdsplads, som anvendes af operatøren til indkvarte- ringrummer mulighed for at fastholde medarbejdere, aktiveringsom har fået reduceret arbejdsevnen, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetsærlige ansættelsesvilkår. Det forudsætteser Helsingør Kommunes målsætning at: • Holde fokus på nedbringelse af sygefraværet på arbejdspladserne, og løbende justere midler og indsatsområder for at fastholde dette. • Der kan fastsættes måltal for nedbringelse af sygefraværet i Helsingør Kommune, som bl.a. kan indgå i mål- og resultatkrav. • Sygdomspolitikken medvirker til at sikre, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerlangtidssygemeldte medarbejdere får bedre mulighed for at vende tilbage til arbejdsstedet. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud • Sygdomspolitikken fastsætter retningslinjer for, hvordan konkrete sygdomsforløb håndteres leder og medarbejder imellem. • Der skabes en åben, tryg og tillidsfuld kommunikation og dialog blandt medarbejdere, ledere og tillidsfolk om sygefravær og årsagerne hertil. • Sygdomspolitikken danner grundlag for fastholdelse af medarbejdere på særlige vilkår – primært medarbejdere som efter, meddelt bevil- lingpå grund af sygdom eller arbejdsrelateret årsager har fået reduceret arbejdsevnen. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten • På arbejdsmiljøområdet er der udarbejdet en selvstændig politik med særlige krav om nedbringelse af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration antallet af arbejdsskader og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genarbejdsrelateret fravær.

Indledning. Operatøren I Ballerup har vi de senere år oplevet et stadigt mere tillidsfuldt og frugtbart samarbejde om folkeskolen og dens udvikling. Det er tydeligt for os, at vi arbejder ud fra den højeste fællesnævner og skaber de bedste resultater, når samarbejdet fungerer, og begge parter ser værdien af forpligtende aftaler. Nærværende lokalaftale indgås med hjemmel i Lov 409’s § 2 og ”Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler”. Lokalaftalen står desuden på skuldrene af Ballerup Kommunes MED-aftale og arbejdet med social kapital. Det er lokalaftalens hensigt at skabe de bedste betingelser for arbejdet med folkeskolereformen og Ballerup Kommunes folkeskolevision, ’Skole med vilje’ – herunder de 10 pejlemærker for fremtidens folkeskole. Folkeskolevisionen skal efter aftale styrke den røde tråd i de politiske beslutninger og inspirere skolernes arbejde for et højtpræsterende og skabende skolevæsen med Udlændingestyrelsen varetage vedholdende sigte på følgende mål: • Alle børn lærer optimalt i skolen • Alle skaber fællesskaber • Skolen mestrer fornyelse Lokalaftalen skal understøtte Ballerup Skolevæsen som en attraktiv arbejdsplads med engagerede og kompetente lærere og ledere, da det er afgørende for at forløse ambitionerne i ’Skole med vilje’. Dertil hører skolernes mulighed for at tilpasse skoledagen til lokale behov, ønsker og visioner med fokus på en sammenhængende og varieret skoledag. Udgangspunktet er, at en væsentlig del af opgaverne løses på skolen, da det skaber et godt fundament for forpligtende faglige fællesskaber, teamsamarbejde, skoleudvikling, medindflydelse og demokratiske processer, hvor ledelsen har ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse ved blandt andet at sætte mål og retning for medarbejdernes arbejde. De bedste forudsætninger for børn og unges læring, udvikling og trivsel skabes på en skole med et godt og tillidsfuldt samarbejde - mellem medarbejderne og mellem medarbejderne og ledelsen - præget af retfærdige og gennemsigtige processer og et godt arbejdsmiljø med en høj social kapital. Dét understøtter aftalen ved tillidsfuldt at tildele lærerne et professionelt ansvar for at løse den samlede opgave - selvsagt i tæt samarbejde med skoleledelsen og de drifts- øvrige fagprofessionelle. Lokalaftalen muliggør en fleksibel planlægning på skolerne, så arbejdsopgaverne kan tilpasses til de aktuelle behov i skolens undervisnings- og byg- ningsmæssige opgaverfritidsdel. Endvidere prioriteres gode rammer for et tæt og konstruktivt skole/hjem-samarbejde. Målet er at sætte eleverne i centrum og lade det være styrende for de valg, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab foretages vedrørende organisering og tilrettelæggelse af ejer eller lejer af ejendommeskolens samlede opgaver. Der er enighed om at fortsætte det tætte, som anvendes af operatøren til indkvarte- ringløbende samarbejde mellem Ballerup Kommune og Ballerup Lærerforening og mellem skoleledelserne, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift tillidsrepræsentanterne og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genarbejdsmiljørepræsentanterne.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage Denne pjece indeholder rammerne for det folkeoplysende arbejde i Tønder Kommune og de drifts- og byg- ningsmæssige opgavertilskudsregler, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren er for frivilligt foreningsarbejde i sin egen- skab henhold til Folkeoplysningsloven. Tilskudsreglerne er gældende for år 2021, på baggrund af ejer de nye tilskudsregler der blev gældende pr. 1. januar 2020 og nye vedtagne bestemmelser i år 2020. Der kan løbende søges om tilskud. Dog skal tilskudsregnskab for året forinden sendes ind til Kultur & Fritidsafdelingen via Fritidsportalen, før der kan udbetales tilskud eller lejer af ejendommesøges om lokaler. For nye foreninger i 2021, kontakt Kultur & Fritidsafdelingen. • Der er ændringer i taksterne, både i de tilskud som der er mulighed for at søge og i de gebyrer som foreningerne betaler. • Der er nu mulighed for at søge tilskud til netopkobling, hvis dette betales udover lokale- eller husleje. Det maksimale beløb der kan søges er 3.125 kr., hvor der herefter udregnes tilskud efter bestemmelser om lokaletilskud. Der er lavet et nyt felt på tilskudsregnskabsskemaet til netopkobling. • Der gives ikke tilskud til aktiviteter for voksne over 25 år, som anvendes er i konkurrence med private aktører. • For uddannelser, der ikke er arrangeret af operatøren DGI, DIF og specialforbund, DUF herunder hovedorganisationer samt lands- og distriktsorganisationer, skal der søges forhåndsgodkendelse ved Folkeoplysningsudvalget inden uddannelsen starter. • Skal foreningen lave større renoveringsarbejde eller vedligehold, så skal Kultur & Fritids- afdelingen kontaktes, da tilskud skal søges og behandles af Folkeoplysningsudvalget før arbejdet begyndes. • Har foreningen behov for flere haltimer uden for ansøgningsfristerne skal Kultur & Fritids- afdelingen kontaktes inden opstart af aktiviteten. Folkeoplysende foreninger i Tønder Kommune har mulighed for at låne kommunale lokaler og få tilskud fra kommunen til indkvarte- ringgodkendte folkeoplysende aktiviteter. Der er mulighed for at søge om tilskud til: • Aktivitetsmedlemstilskud for børn og unge under 25 år. • Til nye aktiviteter for voksne eller til familieaktiviteter. • Xxxxxx- og lederuddannelse. • Lokaletilskud. • Udviklingstiltag. • Materialer, aktiveringrenoveringer og anlæg. • Kommunale lokaler. • Bevæg dig for livet-tiltag. • Der skal være bestyrelse og vedtægter, undervisning der opfylder Folkeoplysningslovens krav. • Foreningen skal være demokratisk opbygget, så alle myndige medlemmer har adgang, tale- og stemmeret på generalforsamlingen eller lignende (jflignende. bilag 4.1)Xxxx, der er medlemmer, kan have stemmeret ved deres forældre efter foreningens bestemmelse. I Foreningerne skal i øvrigt være opmærk- somme på, at de i det omfang operatøren ikke daglige arbejde, f.eks. ved medlemsmøder eller lignende, sikrer alle medlemmer reel medindflydelse. • Der skal varetage den fulde drift være vedtægter, hvor formålsparagraffen bygger på forpligtende fællesskab og vedligeholdelse forenin- gens idégrundlag. • Foreningen skal være godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Tønder Kommune. • Foreningen skal give kommunen en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren erklæring om, hvilke forpligtelser at foreningen indhenter børneattester. • Lokaletilskud til nye foreninger og nye udvidelser bliver godkendt af Folkeoplysningsudvalget. • Der er pligt til at aflægge regnskab til kommunen som dokumentation for de tilskud, der relaterer sig er modtaget, se nærmere under afsnittet ”Tilskudsregnskabsskema”. • Foreningen opkræver et medlemskontingent hos aktive medlemmer, som giver medlemmet adgang til denneindflydelse på foreningens generalforsamling eller lignende. Der er ikke noget krav til størrelsen på medlemskontingentet, jfog det kan opkræves uafhængigt af aktiviteten som et årligt engangsbeløb. fordelingsnotat for ejendommenEksempelvis betaler man 50 kr. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdeti medlemskontingent og 20 kr. pr. gang man deltager i holdaktiviteten. Foreninger kan også opkræve begge dele samtidig som sæsonbetaling. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genvalgfrit.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- Mål og byg- ningsmæssige opgaverresultatstyring er den fælles overskrift for en række initiativer, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren de sidste år er taget for at sikre effektiv ledelse i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommestaten. Blandt de centrale redskaber, som indtil nu er anvendt, er virksom- hedsregnskaber, resultatkontrakter, direktørkontrakter og øget brug af resultatløn. Xxxxxx for disse redskaber er, at de bygger på et princip om, at god ledelse kræver, at der opstilles resultatmål samt foretages løbende resultatmålinger. Denne stigende fokusering på mål og resultatstyring er et led i den stigende interesse for kvalitet såvel nationalt som internationalt. Et af de steder, hvor man har taget fat på emnet, er i Undervis- ningsministeriet under overskriften “Kvalitet der kan ses”. Motivationen for dette projekt er, foruden den generelle tendens for kvalitet i såvel det offentlige som i den private sektor, at viden vil spille en afgørende rolle i fremtidens samfund. Derfor er der stor interesse for uddannelse, og stor inte- resse for hvad vi får ud af at uddanne os. Samtidig er der fokus på internationalt sammenlignelige færdighedsundersøgelser. For at øge sammenligneligheden i kvalitetsvurderinger mellem uddan- nelsesområderne har ministeriet udarbejdet et grundlag for en fælles metode. Den foreslåede kva- litetssystematik skal være et redskab til at evaluere og udvikle kvalitet, ligesom den skal videregive informationer, der kan hjælpe til at vurdere, hvor en fremtidig indsats giver bedst kvalitet i forhold til de givne ressourcer. Systemet skal i følge udmeldinger fra Undervisningsministeriet tjene som in- spiration til udvikling og dynamik på den enkelt institution/uddannelse, således at det bidrager til de visioner, der sikre engagement og fremtidssikring. Forskningsministeriet er et andet sted, hvor man har taget fat på emnet i forbindelse med beskri- velsen af de overordnede rammer for arbejdet med udviklingskontrakter. Forskning er en internati- onal aktivitet, der er vanskelig at måle kvantitativt og statistisk, så snart man går udover de traditi- onelle mål i form af penge bevilget til forskning, antal timer/årsværk brugt til forskning og antal pub- likationer. Evalueringer er traditionelt måden, man har vurderet forskningsmiljøers kvalitet på, det være sig i form af interne evalueringer eller som oftest i Danmark i form af eksterne evalueringer med inddragelse af internationale evalueringsudvalg. Indgåelse af kontrakter mellem universiteter og ministeriet/ministerier er noget nyt og uprøvet i Danmark. Forskningsministeriet har derimod etableret en erfaring med indgåelse af udviklingskontrakter med diverse sektorforskningsinstitutter. Forskningsministeriet har i erkendelse heraf i diverse skrivelser til universiteterne henvist til, at der vil være et behov for et udviklingsarbejde før selve arbejdet med at indgå kontrakter med de enkel- te institutioner kan begynde. Udviklingsarbejdet skal ifølge ministeriet især koncentrere sig om følgende: • Hvilke typer mål ønsker ministeriet medtaget i kontrakterne • Hvordan formuleres målene, således at målopfyldelsen kan registreres • Hvilke målemetoder skal udvikles. Dette notat gennemgår forskellige typer af tilgange til at løse de problemer, der knytter sig til de nævnte tre problemstillinger. Evalueringer har været den traditionelle metode til at vurdere kvalitet af forskning, og notatet forholder sig til en række af de kriterier, der har været inddraget i danske og udenlandske evalueringer af forskning; men i forlængelse af den principielle og metodiske di- skussion om kvalitet, mål, udviklingskontrakter og resultatstyring, en diskussion der for tiden fore- går mange andre steder i Europa end i Danmark, finder man i dag ofte begrebet benchmarking. I dette notat er der i de følgende afsnit en gennemgang af benchmarking; hvad dækker begrebet og på hvilken måde er det relevant at inddrage benchmarking i forbindelse med udviklingskontrakter? Benchmarking kan kort beskrives som en metode, der kan anvendes til systematisk at søge efter viden hos sig selv og andre, med det formål at lære nye og bedre måder at løse opgaven på. Den nye viden, der opnås gennem benchmarking, anses for yderst velegnet til at tilføre en organisation nye synspunkter og overvejelser til den stadige udvikling af operatøren den strategiske vision og det fælles fremtidsbillede, der skal være gældende for den enkelte virksomhed, institution eller uddannelses- sted. Benchmarking indeholder to væsentlige procesforløb. Først analyse og systematisk sammenlig- ning af arbejdstilrettelæggelse og resultater, og derefter en refleksion, som bygger på læring og inspiration til indkvarte- ringat indrette arbejdstilrettelæggelsen og ressourceanvendelsen på den mest effektive måde i forhold til de ønskede mål og resultater. Overvejelser over benchmarking kan indgå som et led i arbejdet med at opstille udviklingskontrak- ter, aktiveringligesom principper kendt fra benchmarking kan indgå i arbejdet med at opfylde en udviklings- kontrakt, undervisning eller lignende (jfmen da benchmarking især er praktiseret i private virksomheder, kræver det særlig op- mærksomhed omkring de målsætninger og deraf tilknyttede problemer, som gælder for offentlige virksomheder, herunder universiteter, førend man går i gang med at anvende benchmarking krite- rier i forbindelse med udviklingskontrakter. bilag 4.1)I dette notats første del vil benchmarking blive præsenteret vha. forskellige definitioner. Derefter beskrives eksempler på forskellige anvendelser af benchmarking, hvoraf en del er taget fra det private erhvervsliv. Derefter afgrænses der til at se på anvendelsen af benchmarking i den offentli- ge sektor specielt med fokus på benchmarking af uddannelse og derefter med fokus på forskning & udvikling. Undervejs kombineres de tankegange, som man finder i en række nuværende projek- ter omkring resultatstyring og kvalitet, med anvendelsen af benchmarking. Notatets gennemgang af benchmarking slutter med en sammenfatning af problemer og muligheder ved at anvende en benchmarking-tilgang til udviklingskontrakter. I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse efterfølgende afsnit er der fokuseret på kriterier, der traditionelt indgår i evalueringer af en ejendomforskningsmiljøer. En del af disse kunne umiddelbart tænkes indarbejdet i udviklingskontrakter for universiteter o.l. med respekt for de opgaver, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig som netop er henlagt til denne, jfdenne type af institutioner. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættesDermed kan det hævdes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen man er bygherre nået et skridt længere på vejen i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt besvarelsen af spørgsmålene fra ministeriet:1) hvilke typer af mål, 2) hvordan formuleres målene, således at målopfyldelsen kan registreres, mens punkt 3) hvil- ke målemetoder skal udvikles for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faseropnå det for ministeriet implicitte mål at måle kvalitetsforbed- ringer, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg står tilbage med mindre man vælger at anvende de fra evalueringer kendte metoder med deltagelse af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genevaluatorer.

Indledning. Operatøren Et af hovedelementerne i KTO-forliget 20081 er, at der kommer øget fokus på de ansattes trivsel, sundhed og tryghed. Parterne har indgået en aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne. Aftalen handler blandt andet om sundhedsfremme, trivselsmålinger og sygefravær. Fokus i sygefraværssamtalen er fastholdelse af den ansatte. Som noget nyt bemærkes det, at lederen har en lovmæssig pligt til at holde en sygefraværssamtale med den ansatte inden for 4 uger efter 1. fraværsdag. o afskaffelse af den nuværende lægeerklæring om uarbejdsdygtighed og indførelse af ny mulighedserklæring og friattest o nye regler om udarbejdelse af fastholdelsesplaner for sygemeldte medarbejdere o justeringer i adgangen til sygedagpenge og refusion Helsingør Kommunes sygdomspolitik skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgavervære et instrument, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab indebærer, at vi som organisation holder fokus på sygefraværet blandt medarbejderne og dets betydning for arbejdspladserne. Ved løbende at holde fokus på sygefraværet gennem dialog og fastsættelse af ejer eller lejer af ejendommemåltal vil vi opnå, at sygdomsramte medarbejdere hurtigt vender tilbage på arbejdspladsen. Helsingør Kommune ønsker samtidig at være en arbejdsplads, som anvendes af operatøren til indkvarte- ringrummer mulighed for at fastholde medarbejdere, aktiveringsom har fået reduceret arbejdsevnen, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetsærlige ansættelsesvilkår. Det forudsætteser Helsingør Kommunes målsætning at: • holde fokus på at nedbringe sygefraværet på arbejdspladserne, og løbende justere midler og indsatsområder for at fastholde dette. • der kan fastsættes måltal for at nedbringe sygefraværet i Helsingør Kommune, som bl.a. kan indgå i mål- og resultatkrav. • sygdomspolitikken medvirker til at sikre, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerlangtidssygemeldte medarbejdere får bedre mulighed for at vende tilbage til arbejdsstedet. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud • sygdomspolitikken fastsætter retningslinjer for, hvordan konkrete sygdomsforløb håndteres leder og medarbejder imellem. • der skabes en åben, tryg og tillidsfuld kommunikation og dialog blandt medarbejdere, ledere og tillidsfolk om sygefravær og årsagerne hertil. • sygdomspolitikken danner grundlag for fastholdelse af medarbejdere på særlige vilkår – primært medarbejdere som efter, meddelt bevil- lingpå grund af sygdom eller arbejdsrelaterede årsager har fået reduceret arbejdsevnen. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten På arbejdsmiljøområdet er der udarbejdet en selvstændig politik med særlige krav nedbringe antallet om at af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration arbejdsskader og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genarbejdsrelateret fravær.

Indledning. Operatøren skal efter Sundhed & Omsorg, Aarhus Kommune og VIA University Collage (UC) 1 har besluttet at videreføre den nuvæ- rende samarbejdsaftale fra 2017, som er gældende frem til 10. februar 2020. Den nye aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- vil således gælde fra februar 2020 og byg- ningsmæssige opgavertre år frem. Samarbejdet har fokus på at inddrage relevant faglig viden, relevante meto- der, uddannelsesbehov og samfundsmæssige udviklingstendenser på det sundhedsfaglige område. Den fo- regående aftale omfattede Xxxxxxx & Omsorg og daværende VIA Sundhed. Hvor det er muligt og har rele- vans, ønskes samarbejdet bredt ud i VIA2 samt til Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune. Aarhus Kommune og VIA UC har den 11. august 2015 indgået en rammeaftale, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren er en bred og konstruktiv ramme for realisering af konkrete initiativer, projekter og idéer. Rammeaftalen understøtter således, at Sundhed & Omsorg og VIA UC sammen bidrager til at udvikle et bedre samfund til glæde for alle borgere i sin egen- skab Aarhus Kommune og samskabe løsninger på sundheds- og samfundsmæssige udfordringer med inddragelse af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetrelevante samarbejdspartnere. Det forudsættes, danske samfund er under pres og forandring. Udfordringerne for samfundet imødekommes i disse år blandt andet ved i stigende grad at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren involvere borgerne til at inddrage Udlændingestyrelsen tage magten3 og være medskabere af nye løs- ninger, der giver værdi i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt civilsamfundet og i den indledende faseborgernes hverdag. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, Det stiller krav til professionsuddannelsernes kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger relevans i forhold til (planen for) byggesa- gensamfundets behov for velfærdsydelser. Analyser, blandt andet baseret på dimittendundersøgelser, peger på, at der er brug for et øget fokus på sammenhæng mellem professionsud- dannelsernes teoretiske og praktiske del, da dette fokus er en vigtig forudsætning for at uddanne kompe- tente medarbejdere. I samarbejdet med borgeren er det essentielt, at indsatsen er styret af borgerens egne prioriteringer, mål- sætninger og valg, så indsatsen er tilpasset borgerens ønsker, behov og livsrytme. Ligeledes stiller udviklingen af det nære sundhedsvæsen krav om at styrke den sammenhængende indsats i overgange både inden for hver sektor og på tværs af sektorer. En vigtig forudsætning herfor er, at den enkelte sundhedsprofessionelle - med baggrund i en stærk monofaglighed - er i stand til at være fleksibel og åben overfor nye samarbejds- modeller i samarbejdet på tværs af professioner, funktionsopdelinger og sektorer. Omstillingsprocessen betyder, at både de sundhedsprofessionelles mono- og tværprofessionelle4 kompeten- cer og kommunens opgave som klinisk undervisningssted er i fokus og har høj prioritet i udviklingen af faglig kvalitet i det nære sundhedsvæsen. Heraf fremgår vigtigheden af, at uddannelserne inden for sundhedssek- toren udvikles i et tæt samarbejde mellem Sundhed & Omsorg og VIA UC - og gerne i samarbejde med andre relevante aktører. 1 Fra VIA UC, Campus N deltager følgende uddannelser: Bioanalytikeruddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Sygeplejeuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen, Ernæring- og sundhedsuddannelsen og Psykomotorikuddannelsen i Randers. 2 VIA UC har gennemgået en omorganisering per 1. maj 2019. Udgangspunktet for dette samarbejde er forankret hos ledere og medar- bejdere i det tidligere VIA Sundhed.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage Center for kompetenceudvikling, Vendsyssel (CKUV) er en kommunal institution i Hjørring Kommune. CKUV har omkring 55 ansatte, hvoraf langt størstedelen er frontmedarbejdere, hvis primære opgave er at yde specialundervisning eller arbejdsafklaring til nogle af de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverborgere, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren har det sværest i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, vores samfund. CKUV er på samme måde som anvendes af operatøren mange andre offentlige institutioner underlagt forskellige krav og forventninger. Forventninger til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jfCKUV kan f.eks. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift vise sig gennem krav og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren forventninger om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge at gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger lovgivninger i forhold til kerneopgaverne efterleves, at kvaliteten i arbejdet med kerneopgaverne er høj, at organisationen overholder den økonomi, der er til rådighed, samt at politiske mål og beslutninger implementeres og efterleves. Ifølge Xxxxx Xxxxxxxx (planen 2014) kan det opfattes som et problem i debatten om styring i den offentlige sektor, at der stilles for mange mål, og iværksættes for mange tiltag, der opfattes som uforstående, indgribende og kontrollerende af de styrede. Et centralt problem kan være, at der er for stor afstand fra de styrende til de styrede. Xxxxxxxx (2017) problematiserer den del af den offentlige kontekst, hvor politikerne træffer beslutninger og gennem en hierarkisk styringskæde udøver ledelse på afstand (geografisk, institutionelt og organisatorisk). Problemet opstår når der som følge af den politiske beslutning ønskes kvaliteter, der kun kan blive til virkelighed ved, at lokale aktører skaber dem sammen, samt at samskabelse stiller krav til ejerskab for processen hos de lokale aktører (Majgaard 2017: 14). Afstanden kan betyde, at der ikke skabes sammenhængskraft fra de styrende til de styrede. Den manglende sammenhængskraft kan medføre problemer i forhold til, hvordan der skabes mening hos aktørerne. Svaret på dette problem kan findes ved at sætte fokus på begrebet oversættelse, hvor aktørerne handler ud fra en lokal oversættelse, som får mening i den lokale kontekst (Majgaard 2014). CKUV befinder sig i en travl og udfordrende periode, hvor de problemstillinger, Xxxxx Xxxxxxxx rejser også er aktuelle. F.eks. er der fra politisk side truffet beslutning om en stor sammenflytning, hvor CKUVs 3 afdelinger pr. 1. juli 2017 flytter sammen på samme matrikel. Forinden har de 3 afdelinger været placeret på 3 forskellige matrikler hvorfra de har arbejdet med hver deres kerneopgave. En bagvedliggende årsag til sammenflytningen kan findes i, at sammenflytningen skal frembringe et økonomisk rationale. Et af de områder, der påvirkes mest som følge af sammenflytningen, er køkkendriften på CKUV, hvor personalet skal samarbejde omkring arbejdsafklaring. I afsnittet Organisationen CKUV uddyber jeg betydningen af sammenflytningen på CKUV. Et andet eksempel på politiske beslutninger, der stiller krav til CKUV er, at Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hjørring Kommunes overordnede Mad- og måltidspolitik i forlængelse af Hjørring kommunes Sundhedspolitik for perioden 2015-2018. Mad og måltidspolitikken forpligter kommunale institutioner, skoler, arbejdspladser og haller til at udforme og implementere handleplaner for mad- og måltids-politikken (Hjørring Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018: 7). Kommunalbestyrelsens beslutning om, at CKUV på baggrund af Hjørring kommunes overordnede Mad- og måltidspolitik, skal udarbejde handleplaner for implementering af Mad- og måltidspolitik, har været kendt i organisationen siden foråret 2017. I august 2017 blev processen med at udarbejde handleplaner for implementering af Mad og måltidspolitik på CKUV igangsat. CKUV står dermed som følge af de politiske beslutninger med betydelige udfordringer, der vurderes at have betydning for medarbejdernes muligheder for at arbejde med kerneopgaverne. Politikerne, de styrende, har truffet beslutningerne med hver deres formål, og derfor uden sammenhæng mellem beslutningerne. Modsat gør det sig gældende lokalt på CKUV, der skal implementere begge beslutninger samtidigt, imens de øvrige krav og forventninger om kvalitet i opgaveløsningen mv. fortsat er uændrede. CKUV står altså overfor en omfattende sammenflytning, der skal implementeres, således CKUV fortsat kan levere sine kerneopgaver med høj faglig kvalitet. Derudover skal der udarbejdes handleplaner for- og implementering af en mad- og måltidspolitik. Sammenfaldet hvor sammenflytning og arbejdet med Mad- og måltidspolitik der skal implementeres samtidig, må antages at have betydning for organisationens fokus på opgaven, motivation og ejerskab. Mens sammenflytningen med stor sandsynlighed vil have hele organisationens bevågenhed, kan det antages, at mulighederne for, at der lokalt er motivation og tages ejerskab for opgaven med Mad- og måltidspolitikken, bliver en større udfordring. Jeg finder opgaven med at udarbejde og implementere handleplaner for Mad- og måltidspolitikken på CKUV interessant i forhold til at skabe en proces, der tager afsæt i de lokale forhold og i en samskabende proces. Derudover betragter jeg situationen, hvor der umiddelbart ses et uhensigtsmæssigt sammenfald mellem flere beslutninger, som et godt eksempel på problemstillinger, der er forbundet med at oversætte beslutninger til en lokal kontekst. Udvikling og implementering af processer indgår i arbejdet med organisationsudvikling på CKUV. Siden foråret 2016 har organisationsudviklingen været centreret gennem udarbejdelse af handleplaner. Arbejdet med handleplaner bygger på en model, der er inspireret af empowerment evaluation hos Xxxxx Xxxxxxxxx (2001) byggesa- gensamt kompetenceevaluering ved Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx (2006). Her involveres alle medarbejdere gennem bottom up processer med motivation, deltagelse og ejerskab som centrale parametre i arbejdet. Jeg har introduceret- og stået for implementeringen af den nuværende model for arbejdet med organisationsudvikling på CKUV. Jeg har valgt at indlede arbejdet med at udarbejde handleplaner for implementering af Mad- og måltidspolitik med inspiration fra aktionsforskningens dialogkonferencer. Dette skyldes, at jeg har bemærket en lighed mellem aktionsforskningens dialogkonferencer hos Xxxxxxx & Bager (2012) og den årligt tilbagevendende del af arbejdet med organisationsudvikling på CKUV (kaldet handleplaner), hvor alle medarbejdere i organisationen opstiller nye mål, tiltag der er nødvendige for at opnå målene samt evalueringskriterier. Ligheder og sammenhæng mellem aktionsforskning og den valgte metode for arbejdet med organisationsudvikling på CKUV uddybes og behandles videre i projektet. Ovenstående leder mig til følgende problemformulering som omdrejningspunktet for mit specialearbejde.

Indledning. Operatøren Denne fælles samarbejdsaftale beskriver forløbet og samarbejdet mellem Region Syddanmark og de 22 kommuner, når en borger har fået anlagt en permanent stomi på sygehuset og efterfølgende skal efter leve med stomi. Samarbejdsaftalen er en aftale i regi af Sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen tager udgangspunkt i at sikre det gode sammenhængende patientforløb. En af de centrale værdier i sundhedsaftalen er, at borgeren sættes først og ikke falder mellem to stole. Hvis der opstår tvivl om, hvor ansvaret ligger, er det den part med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverkontakten til borgeren, der påhviler Udlændingestyrelsenhandler. Borgeren skal behandles værdigt og opleve, at kommune og region arbejder sammen som et team med et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde. Samarbejdsaftalen på stomiområdet har til hensigt at skabe bedre kvalitet for borgere med stomi ved at optimere sammenhængende behandlingsforløb. Samarbejdsaftalen skal ud over at skabe ensartethed være med til at lette overgangen mellem hospital og kommune for borgere med stomi. Samarbejdsaftalen skal derudover sikre et velfungerende samarbejde, hvor de faglige kompetencer anvendes mest hensigtsmæssigt, og skabe en effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer til gavn for borgerne. Der er som bilag til samarbejdsaftalen udarbejdet: • ”Ansøgning om bevilling af stomiprodukter/operatøren Ændringer i sin egen- skab stomiprodukter (bilag 2) o Benyttes på kommunernes selvbetjeningsløsning ved brug af ejer ”trepartsaftale”- alternativt anvendes skemaet som supplement til borgerens ansøgning. Skemaet udfyldes af stomiklinikken og sendes via korrespondancemeddelelse • ” Frase til ansøgning ved ændring af stomiprodukter ved permanent stomi” (bilag 3) Ansøgningsskemaet til ansøgning om stomiprodukter skal lægges på kommunernes selvbetjeningsløsninger, og kan tilgås af borger. Hvis borgeren har brug for det, kan stomiklinikken eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage en kommunal medarbejder bistå den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetdigitale ansøgning. Det forudsættesanbefales at kommunerne overvejer muligheden for at benytte ”trepartsaftaler”1 til ansøgningen af kropsbårne hjælpemidler, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringerda det gør ansøgningsprocessen og sagsbehandlingen enklere, mere ensartet og hurtigere, hvilket kommer borgeren til gavn. Udlændingestyrelsen Stomiklinikkerne i Region Syddanmark er bygherre beliggende i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig Aabenraa, Esbjerg, Vejle, Odense, Svendborg og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genKolding.

Indledning. Operatøren skal efter aftale Ved OK 2018 blev parterne enige om at iværksætte et projekt om lønpolitik på den enkelte institution. Projektet tager udgangspunkt i lokale aftaler om løn. Formålet med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- projektet er at få beskrevet mulighederne og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren den gode proces i sin egen- skab forbindelse med udarbejdelse af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1)en lønpolitik og lokale forhandlinger om løn. I det omfang operatøren overenskomsten er der ikke afsat midler til lokale aftaler om løn, men der er mulighed for at indgå lokale aftaler, hvis institutionens økonomi tillader det. Udgangspunktet for gode lønaftaler er en gennemskuelig lønpolitik. Lønpolitikken skal varetage være udtryk for en kobling mellem løn, pædagogiske værdier og praksis samt de ønskede og nødvendige kompetencer i den fulde drift samlede personalegruppe. Kort sagt – hvordan ønsker institutionen at understøtte pædagogiske værdier og vedligeholdelse af praksis med løn og kompetenceudvikling? En lønpolitik kan være med til at skabe et fælles udgangs- punkt og en ejendombedre forhandlingsproces. Viden og dialog om institutionens lønpolitik er således en forudsætning for en god proces. Endvidere skal man huske løbende at evaluere og/eller revidere lønpolitikken. • at bevare institutionen som en attraktiv arbejdsplads • at støtte op om institutionens værdier • at tiltrække, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren udvikle og fastholde velkvalificerede medarbejdere • at videreudvikle og øge den enkelte ansattes kvalifikati- oner til at løse sine opgaver i institutionen/funktionen • at udvikle den enkelte medarbejders evne til hurtigt og effektivt at kunne omstille sig til nye opgaver • Der skal være synlighed om, hvilke forpligtelser kriterier der relaterer sig til dennegives løn for • Lønnen skal være sagligt begrundet og gennemskuelig i sin sammensætning • Der skal være en tydelig kobling mellem løn, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- pædagogi- ske værdier og praksis samt de ønskede og nødvendi- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig kompetencer (se inspiration og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen.idekatalog)

Indledning. Operatøren skal efter aftale Moderniseringsudvalget besluttede på møde den 23. maj 2016 at nedsætte en arbejdsgruppe til at gennemgå alle laboratorieydelserne i overenskomstens kapitel 1. Overenskomstens laboratorieundersøgelser har i mange år ikke været vurderet og tilrettet, så undersøgelserne afspejler behandlingsbehovet hos de patienter, som i dag ses i speciallægepraksis. Flere af laboratorieundersøgelserne er forældede og bør som konsekvens udgå af overenskomsten. Samtidig har udviklingen medført, at andre undersøgelser end de i overenskomsten oplistede, er relevante for den behandling, som i dag foregår i speciallægepraksis. Det er den praktiserende speciallæge, som har ansvaret for at følge op på prøvesvar til patienten, uanset om speciallægen selv udfører parakliniske undersøgelser eller rekvirerer undersøgelser på et laboratorie som led i et igangværende behandlingsforløb. Arbejdsgruppen har gennemgået alle ydelserne i overenskomstens specielle kapitel 1 og fremlægger med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgavernærværende rapport et forslag til reviderede ydelsesbeskrivelser med forslag til såvel nye ydelser som udfasning af ydelser, som ikke længere er relevante. Desuden har arbejdsgruppen i forbindelse med gennemgangen af laboratorieundersøgelserne vurderet, at en række af undersøgelserne bør omfattes af en kvalitetssikringsordning. Arbejdsgruppen har peget på, hvilke laboratorieundersøgelser, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren bør være omfattet af en kvalitetssikringsordning med henblik på at sikre såvel den tekniske som faglige kvalitet af de laboratorieundersøgelser, der udføres i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommespeciallægepraksis. I forlængelse heraf har arbejdsgruppen også peget på, hvilke specialespecifikke laboratorie- undersøgelser, som bør være omfattet af en kvalitetssikringsordning. Arbejdsgruppen anbefaler derfor overenskomstens parter, at der i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger aftales en kvalitetssikringsordning for laboratorieundersøgelser i speciallægepraksis. Arbejdsgruppen har yderligere forholdt sig til den problemstilling, at de ændrede postregler har medført forlængede leveringstider ved forsendelse af prøver via almindelig postkasse. De nye regler påvirker prøveforsendelser fra speciallægepraksis til sygehuslaboratorier grundet prøvernes holdbarhed. Rapporten indeholder en beskrivelse af de regionale forsendelsesordninger, der er eller vil blive oprettet. Denne beskrivelse fremgår af rapportens bilag 1. Endvidere indeholder rapporten et forslag til en forsendelsesydelse, som vil kunne anvendes af operatøren til indkvarte- ringspeciallæger, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse der hverken omfattes af en ejendomafhentningsordning eller får portofri kuverter stillet til rådighed. Afslutningsvis foreslår arbejdsgruppen, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren omat anmærkningen til § 1 stk. 1 udgår, hvilke forpligtelser der relaterer sig idet speciallæger i dermato-venerologi såvel som øjen- og ørelægehjælp i forbindelse med diagnosticering af patienter kan have behov for at få adgang til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetat bruge de generelle laboratorieundersøgelser. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg gælder fx ydelse 7111 ’Prøvetagning: Podning/skrab af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud formateriale fra hud/slimhinde/sår’, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” ikke er en ydelse speciallægerne har adgang til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genvia deres specialespecifikke ydelsessortiment.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage I Herlev Kommune anvendes indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser aktivt som me- tode til at opnå de drifts- og byg- ningsmæssige opgavermålsætninger, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommetil enhver tid er vedtaget politisk og administrativt. Formålet med indkøbs- og udbudsstrategien er, at Herlev Kommune gennem systematisk at arbejde med indkøb og udbud understøtter kommunens virksomhed – dvs. anskaffer de varer, tjenesteydelser, byggerier mv. på det kvalitets- og serviceniveau, som anvendes af operatøren ønskes i kom- munen. Indkøbs- og udbudsstrategien skal således ikke ses som et middel til indkvarte- ringat sætte ramme for hvad kommunen skal indkøbe, aktiveringmen ses som et middel til hvordan de varer og tjenesteydelser kommunen har behov for indkøbes. Indkøbs- og udbudsstrategien beskriver, undervisning eller lignende (jfhvordan Herlev Kommune metodisk arbejder gennemfører indkøb og udbud, der inden for kommunens økonomiske ramme understøt- ter såvel grøn, socialt som kvalitetsmæssig bæredygtige indkøb. bilag 4.1)Derudover beskriver stra- tegien principperne for, hvordan der indgås aftaler, og ansvarsfordelingen mellem de fag- områder, der har behov for indkøb og indkøbsfunktionen. Med Herlev Kommunes bæredygtige indkøbs- og udbudsstrategi 2024 sættes der fokus på, hvordan Herlev Kommune ved at arbejde bæredygtigt i indkøbsprocesserne kan fremme en mere bæredygtig adfærd. Herlev Kommunes Klimahandleplan 2050 – Vejen til et grøn- nere og mere bæredygtigt Herlev står derfor centralt for de principper og retningslinjer der beskrives i strategien. I den ideelle verden ville det omfang operatøren ikke være ønskeligt at omstille Herlev Kommunes indkøb efter- hånden som eksisterende indkøbsaftaler udløber så de bliver bæredygtige med det samme. Forudsætningen for, at den grønne omstilling skal varetage den fulde drift kunne lykkes, er imidlertid at bæredygtige varer og vedligeholdelse af tjenesteydelser rent faktisk findes på markedet – og at de er muligt at indkøbe til en ejendomøkonomi, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren omder understøtter, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på områdetat Herlev Kommune kan løse sine kerneopga- ver i en god kvalitet. Det forudsætteser et mål, som ikke er muligt at opfylde på kort sigt, men som Herlev Kommune med indkøbs- og udbudsstrategien arbejder hen imod. Varer, teknologier og metoder, der for få år siden fremstod som innovative, er i dag irrele- vante. Indkøbs- og Udbudsstrategien viser vejen frem mod, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen Herlev Kommune gradvist kan opnå højere grøn bæredygtighed i takt med, at økonomien er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig realistisk, og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren kommunen har kapacitet til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- genalt det nye.

Indledning. Operatøren skal efter Der er mellem ovennævnte partier indgået én samlet aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- for Køge Kommunes budget 2008-2011. Der er tale om en aftale der er visionær og byg- ningsmæssige opgaverunderstøtter byrådets mod og vilje til at igangsætte og understøtte vækst og udviklingsinitiativer. Samtidig er det en aftale som afspejler og respekterer den ansvarlige økonomiske kurs, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren er fastlagt i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommeKøge Byråds økonomiske politik. Med denne aftale holder parterne fast i en realvækst på 2,2 % og uæn- drede skattesatser. Hermed er der givet udtryk for viljen til at respekte- re regeringsaftalen i en situation, hvor udfordringen med at løse de store vækstopgaver samtidigt skal tages op. Køge Kommune er i vækst og vil opleve en demografisk vækst i 2008, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1)er blandt de højeste i landet. I det omfang operatøren ikke skal varetage lys er aftalens samlede real- vækst i budget 2008-11 på 2,2 % et klart udtryk for, at der er holdt igen og prioriteret hårdt. Aftalen indeholder derfor også betydelige ompriori- teringer og enkelte servicereduktioner. Der er også tale om nogle servi- ceudvidelser som f.eks. brandslukningsopgaven, hvor der arbejdes for en løsning med kortere tider for udrykning. Der igangsættes med dette budget nye initiativer for i alt op mod 9 mio. kr. i 2008 stigende til 13,5 mio. kr. i 2011. En række af initiativerne er omtalt nærmere nedenfor. Anlægsprogrammet til nye serviceanlæg og nødvendigt vedligehold ud- gør 356 mio. kr. i perioden 2008-11, og er udtryk for, at Køge Kommune kan følge med den fulde drift hastige udvikling i befolkningstallet og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren samtidig pas- ser på sine bygninger og anlæg. Herudover er parterne enige om, hvilke forpligtelser at der relaterer kan igangsættes nye anlægsop- gaver for godt 140 mio. kr. i perioden 2008-11, finansieret af det jord- salg, som den hastige udbygning medfører. Parterne udtrykker gennem aftalen en række hensigter og strategiske indsatser, som vil indgå i udmøntningen af aftalen og i det videre ar- bejde parterne imellem. Som vækstkommune har Køge brug for jord til de kommende års by- udvikling. Derfor har parterne besluttet at iværksætte en særlig indsats til sikring af den nødvendige byudviklingsjord og forpligtet sig til denne, jfat have et særligt fokus på udbygning af infrastrukturen. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen Denne strategiske ind- sats er bygherre sammen med øvrige hensigter og indsatser beskrevet nærmere i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gendet følgende.

Indledning. Operatøren skal efter aftale Mål og retning for det specialiserede social- og undervisningsområde Kommunerne og Regionen har ansvaret for at sikre, at der er tilbud til borgere med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- behov inden for det specialiserede social- og byg- ningsmæssige opgaverspecialundervisningsområde, og har derfor også ansvaret for at udarbejde Rammeaftalen. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren skal sikre koordinering af kapacitet, indhold og udvikling på tværs af kommunerne. ⮚ Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i sin egen- skab de omfattede tilbud, fokus på behov for oprettelse af ejer eller lejer nye pladser og tilbud samt på fokusområder. Der skal indgå et samlet skøn for behovet for regulering i antallet af ejendommetilbud, samt områder der skal arbejdes med i det pågældende år ⮚ Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for rammeaftaletilbuddene. Styringsaftalens primære formål er at beskrive principperne for finansiering, takstberegning og betalingsmodeller for kommunale og regionale sociale tilbud i den sjællandske region Følelsen af at være herre vil leve sit liv. At kunne gøre det, man har lyst til og forfølge sine drømme. At stå op hver morgen til en meningsfuld hverdag, hvor man kan bruge sine evner til gavn for andre. For de 17 kommuner i Sjællandsregionen og Region Sjælland er det præcis den filosofi, som anvendes af operatøren til indkvarte- ringskal præge det sociale område. Vi formulerer dette mål fordi den tid er forbi, aktiveringhvor en social tilstand kan betragtes som noget varigt. Fordi der efterhånden er så mange erfaringer der viser, undervisning eller lignende (jfat udvikling er muligt. bilag 4.1)Men først og fremmest fordi, det giver livskvalitet og glæde for de mennesker, som det hele handler om. I april 2017 udsendte KL det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendomsocialpolitiske udspil ”Fælles om fremtidens socialpolitik”, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt som netop tager udgangspunkt i den indledende faseenkeltes ressourcer og mål for livet. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet Med rammeaftalen for 2018 – 2019 tager kommunerne i Sjællandsregionen og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporterRegion Sjælland handsken op, og der begynder at omsætter idéerne til virkelighed. Socialområdet er under konstant forandring. Nye målgrupper vokser mens andre målgrupper bliver mindre – og hele tiden skal ske formel aflevering vi lykkes med at udvikle og matche vores tilbud( og kapacitet) til borgernes behov. Skal vi lykkes med det, og skal vi lykkes med at indfri vores mål, kræver det tæt samarbejde, tæt styring og en fokusering på rehabilitering/recovery. Igennem det seneste år har man i KKR Sjælland gennemført en proces omkring formuleringen af ”byggeriet” Rammeaftalen 2018. Processen havde til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagningformål at skabe ny politisk energi og ejerskab til den kommende rammeaftale gennem tæt inddragelse af politikere, fagpersoner og brugere. Operatøren fremsender forud for opstart Denne proces har skabt et klart billede af et byggeprojekt m.v. behovet og ønsket om: ⮚ Et styrket og mere forpligtigende samarbejde mellem kommunerne samt en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse større videndeling ⮚ En større inddragelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger borgerne – i tilbuddene og i forhold til (planen for) byggesa- genden enkelte indsats ⮚ Et fortsat fokus på styring Processen har også skabt ønsket om at skabe en større kontinuitet i forhold til rammeaftalens fokus- områder, hvorfor rammeaftalen i sit udgangspunkt foreslås to-årig med en midtvejsstatus. Tilbuddene på det specialiserede social og undervisningsområde skal udvikles sammen med brugerne, de pårørende og det omgivende samfund. Det aktive liv leves som en del af sociale fællesskaber, hvor kommunerne kun er én blandt flere spillere. Vi ser frem til samarbejdet i de kommende år.

Indledning. Operatøren JH Dressage, Xxxxxxxx 00, 8620 Kjellerup, ansøger om at få godkendt renovering og indretning af den eksisterende staldbygning til et hestehold. På ejendommen er der i forvejen etableret en hestestald. I ansøgt drift vil der være plads til ca. 20 dressurheste. Hestene skal efter aftale trænes og derfor er der behov for en ridehal. Til det formål udbygges det eksisterende maskinhus og omdannes til en ridehal. Da der primært trænes og sælges heste til udenlandske kunder, er det erhvervsmæssigt nødvendigt med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- en ridehal i internationale mål. Det samlede produktionsareal vil være på 350 kvm. Til håndtering og byg- ningsmæssige opgaveropbevaring af husdyrgødning, etableres der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendommeen støbt plads. På pladsen opstilles der en møddingscontainer, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jftømmes efter behov. bilag 4.1)Pladsen overdækkes med et halvtag. I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af Derudover bliver der opstillet en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat 10 tons fodersilo ved servicebygningen nord for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning Ansøger har oplyst at husdyrbruget ikke er teknisk, forurenings- og driftsmæssigt forbundet med andre husdyrbrug. Silkeborg Kommune har i det nedenstående afsnit 7-12 vurderet miljøpåvirkningen ved etableringen af ansøgt drift på Xxxxxxxx 00. Beskrivelse af forholdene fremgår af ansøgningen og efterfølgende supplerende oplysninger frem til 19. april 2021. Vurderingerne foretages på baggrund af Silkeborg Kommunes oplysninger om natur- og miljøforhold i området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdet. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faser, her- under særligt i den indledende fase. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der ud fra områdets sårbarhed over for påvirkninger fra husdyrbruget. Der er inddraget oplysninger fra kommuneplanen. Afgørelsen fremgår af afsnit 3 og de tilhørende vilkår fremgår af afsnit 4. Silkeborg Kommune skal ske formel aflevering i henhold til bl.a. ‘lov om husdyrbrug og anvendelse af ”byggeriet” gødning m.v.’ vurdere om det ansøgte kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger af miljøet. Nye og eksisterende bygninger med dyrehold, anlæg til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart opbevaring af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der foder og husdyrgødning er ændrede forudsætninger vurderet i forhold til (planen for) byggesa- genbl.a.: • Ammoniakfordampning, lugt, lys, støj og støv fra stalde og opbevaringsanlæg • Opbevaring og bortskaffelse af bl.a. affald og kemikalier • Anvendelse af bedste tilgængelige teknik • Landskabelige og kulturhistoriske forhold Miljøtilladelsen er udarbejdet af Silkeborg Kommune. Dyreholdet blev nedskrevet i forbindelse med fuldt ophør den 27. januar 2021. Ansøgningen og beregningerne er udført i det elektroniske ansøgningssystem på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx, interface version 3 skema nr. 224870.

Indledning. Operatøren skal efter aftale med Udlændingestyrelsen varetage de drifts- og byg- ningsmæssige opgaver, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer Der knytter sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning på området. Det forudsættes, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret om regelændringer. Udlændingestyrelsen er bygherre særlige problemstillinger i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdetøremærkning af en del af retten til barselsdagpenge til familier, hvor forældrene ikke bor sammen, eller kun den ene forælder har ret til barselsdagpenge. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig Derfor skal udvalget: • Analysere og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdetkomme med konkrete input til, hvordan regler om øremærkning af en del af retten til barselsdagpenge i forældreorlovsperioden kan imødekomme de særlige hensyn i denne gruppe af forældre Øremærket barsel angår i denne sammenhæng alene fordelingen af barselsdagpen- ge mellem et barns forældre i forældreorlovsperioden. Dette medfører en pligt for operatøren til at inddrage Udlændingestyrelsen i alle bygningsmæssige faserBarselsdagpenge kan tildeles både lønmodtagere, her- under særligt i den indledende faseselvstændigt erhvervsdrivende og ledige dagpengemodtagere. Således skal problemstillinger som valg af f.eks. udbudsformKun personer, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, mellem fællesfaciliteter, administration og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger registreret som forældre, er berettiget til fravær i forbindelse med et barns fødsel og til barselsdagpenge, når et beskæftigelseskrav er opfyldt. Hvis der kun er registreret én forælder til barnet, får denne forælder ret til alle eventuelle barselsdagpenge. I disse situationer kommer øremærkning af ret til bar- selsdagpenge i forældreorlovsperioden ikke på tale. Forældre af samme køn har samme rettigheder som andre forældre, når de er regi- streret som forældre til et barn. Ved samlivsbrud og i tilfælde af, at forældrene ikke bor sammen, ”har barnet ret til samvær med den forælder, det ikke bor hos, der ikke er bopælsforælder. Bopæls- og samværsforældre har i nogen grad forskellige beføjelser i forhold til (planen for) byggesa- genbarnet, ligesom de økonomiske omstændigheder i udgangspunktet vil være forskellige. Reglerne for samvær og omfanget heraf følger af forældreansvarsloven. Forældre- ne til et barn kan aftale, hvilket samvær barnet skal have med den forælder, som det ikke bor sammen med. Hvis forældrene ikke kan blive enige om samværets omfang, kan de rette henvendelse til statsforvaltningen. Statsforvaltningen tager stilling til, hvilket samvær der er bedst for barnet, og afgørelsen om samværets omfang er uafhængig af forældrenes rettigheder efter barselloven. I relation til en eventuel øremærkning i barsellovens regler er det således vigtigt at slå fast, at en øremærkning ikke vil have indflydelse på fastsættelsen af samvær. Samværet fastsættes i medfør af forældreansvarslovens bestemmelser herom. For- ældreansvarsloven indeholder ikke bestemmelser om forældres muligheder for at holde barsels-, fædre- og forældreorlov. Reglerne om faderskab, moderskab og samvær findes i bilag D til rapporten. Nedenfor vil de situationer, hvor der er behov for at tage stilling til forældrenes fordeling af barselsdagpenge, blive gennemgået. De gældende regler for udbetaling af barselsdagpenge gennemgås i bilag E til rapporten.

Indledning. Operatøren skal efter aftale Inden for rammerne af det europæiske sektordialogudvalg har CER og ETF været aktive siden 2004/2005 med Udlændingestyrelsen varetage henblik på at fremme en bedre repræsentation og integration af kvinder i deres sektor gennem forskellige undersøgelser og fælles anbefalinger. Siden 2012 har arbejdsmarkedsparterne CER og ETF regelmæssigt offentliggjort årlige rapporter (WiR-rapporten) (WiR — Women in Rail), hvori der analyseres 12 indikatorer med henblik på at følge de drifts- og byg- ningsmæssige opgaverfremskridt, der påhviler Udlændingestyrelsen/operatøren i sin egen- skab af ejer eller lejer af ejendomme, som anvendes af operatøren til indkvarte- ring, aktivering, undervisning eller lignende (jf. bilag 4.1). I det omfang operatøren ikke skal varetage den fulde drift og vedligeholdelse af en ejendom, oplyser Udlændingestyrelsen operatøren om, hvilke forpligtelser der relaterer sig til denne, jf. fordelingsnotat for ejendommen. Operatøren skal iagtta- ge gældende lovgivning er gjort på området. Det forudsættesResultaterne af WiR-rapporterne viste, at operatøren selvstændigt holder sig orienteret der er behov for at styrke indsatsen for at øge kvinders tilstedeværelse og ligestilling i jernbanesektoren. Inden for rammerne af deres arbejdsprogram for den sociale dialog 2018/2019 besluttede CER og ETF at indlede forhandlinger om regelændringeren bindende selvstændig aftale i overensstemmelse med artikel 155 i TEUF1 om fremme af ligestilling og kønsdiversitet i jernbanesektoren. Udlændingestyrelsen Denne bindende selvstændige europæiske aftale svarer til Den Europæiske Unions mål og udfordringer. En Union med ligestilling er bygherre i relation til alle bygningsmæssige tiltag på ind- kvarteringsområdet. Udlændingestyrelsen er bevillingsansvarlig og er derfor an- svarlig beslutningstager på hele bygningsområdetsåledes en af Xxxxxx xxx xxx Xxxxx-Kommissionens vigtigste prioriteter. Dette medfører fremhæves i et forslag til en pligt ny lovgivning om ikke-forskelsbehandling og strategien for operatøren ligestilling mellem kønnene for 2020-2025. Denne strategi skitserer en række nøgleaktioner, herunder afskaffelse af kønsbaseret vold (herunder seksuel chikane), sikring af lige deltagelse og lige muligheder på arbejdsmarkedet (herunder ligeløn) og opnåelse af balance mellem kønnene i beslutningsprocessen, f.eks. i bestyrelser i virksomheder. Desuden opfordrer ligestillingsstrategien til konkrete tiltag for at få EU-reglerne om balance mellem arbejdsliv og privatliv for kvinder og mænd til at inddrage Udlændingestyrelsen fungere i praksis — ved at sikre, at medlemsstaterne omsætter og gennemfører reglerne. Endvidere tilsluttede CER og ETF sig til "Kvinder og transport — EU-Platform for forandringer", der blev lanceret af EU's transportkommissær i 2017 med det formål at finde løsninger, der kan øge kvinders beskæftigelse inden for transport. Kønsdiversitet er en kilde til berigelse og bedre resultater. Kønsdiversitet bidrager til bedre arbejdsvilkår for alle bygningsmæssige faserog et respektfuldt klima blandt de ansatte. Det er vigtigt at tiltrække flere kvinder til jernbanesektoren og fastholde dem af forskellige årsager: • Den demografiske udvikling i jernbanesektoren er en udfordring, her- under særligt i den indledende faseog virksomhederne erkender, at de ikke bør forpasse muligheden for at have kvinder som del af arbejdsstyrken, da de udgør halvdelen af befolkningen. Således skal problemstillinger som valg • Xxxxxxx, der arbejder på mandsdominerede arbejdspladser, er mere tilbøjelige til at opleve forskelsbehandling, seksuel chikane og upassende adfærd. En mere kønsafbalanceret virksomhed bidrager til en mere respektfuld virksomhedskultur og arbejdskultur. • Forbedringer af arbejdspladserne set ud fra et kvindeligt perspektiv, f.eks. udbudsform, entreprenør, tidsperspektiv, kvalitet tilvejebringelse af tilstrækkelige og ændringer ved alle stør- re bygningsmæssige opgaver (undtaget helt daglig drift passende sanitære faciliteter for stationært og vedligeholdelse) fore- lægges Udlændingestyrelsen løbende, såvel forud for, som efter, meddelt bevil- ling. Herudover skal eventuelle ændringer (placerings- mobilt personale eller fordelingsmæssigt) i funktionaliteten af lokaler, sundheds- og sikkerhedsforhold på arbejdspladsen samt en bedre balance mellem fællesfaciliteter, administration arbejdsliv og beboelse forud for iværksættelse godkendes af Udlændingestyrelsen. Operatøren skal løbende fremsende byggesagsrapporter, og der skal ske formel aflevering af ”byggeriet” til Udlændingestyrelsen forud for ibrugtagning. Operatøren fremsender forud for opstart af et byggeprojekt m.v. en detaljeret plan for sagens forventede gang, herunder med angivelse af på hvilke stadier Udlæn- dingestyrelsen involveres som bygherre. Udlændingestyrelsen skal herudover altid høres, såfremt der er ændrede forudsætninger i forhold til (planen for) byggesa- gen.privatliv