OVERENSKOMST

Stk. 1. Denne overenskomst dækker præhospitalt arbejde, herunder ambulance- kørsel, liggende sygetransport, paramedicinsk behandling og andre opgaver, som udføres af ambulanceassistenter, ambulancebehandlere og paramedicinere – og som naturligt hører til 3F’s faglige gyldighedsområde – blandt andet i henhold til udbud og gældende lovgivning.

Stk. 2. Nye arbejdsområder forhandles mellem overenskomstparterne for fastsæt- telse af løn- og arbejdsvilkår.

Stk. 3. Beskæftigelsen i PreMed A/S indebærer, at der under katastrofer eller ka- tastrofelignende forhold, ved særlige eller uventede begivenheders indtræden el- ler ved krav om hurtig indgriben i situationer, hvorunder mennesker er truede, periodevis kan blive stillet ekstraordinære krav til personalet med hensyn til ar- bejdets art og varighed eller de forhold, hvorunder det må udføres. I så henseende forpligter PreMed A/S sig til i videst mulig udstrækning og under iagttagelse af reglerne i Lov om arbejdsmiljø, og de for sikkerhedsudvalgene gældende bestem- melser gennem materiel og personel tilpasning, køretøjernes bemanding og an- vendelse af hjælpemandskab, at træffe foranstaltninger til imødegåelse og udlig- ning af de af kravene afledte ulemper for personalet. Påtaleret har vedkommende tillidsrepræsentant, eventuelt gennem sin organisation.

Stk. 4. Medarbejderen forpligter sig til at varetage arbejdet i PreMed A/S på samvittighedsfuld måde med tilbørlig hensyntagen til arbejdets art og de forhold, hvorunder den må udøves. Fuldtidsbeskæftigelse i PreMed A/S er uforenelig med anden erhvervsmæssig kørsel.

§ 2. Ansættelsesformer

‌

Stk. 1. Ansættelse kan ske på fuldtid eller deltid.

Stk. 2. Medarbejdere ansat på fuldtid eller deltid er omfattet af Funktionærloven,

§§ 2 og 2a og holder ferie med løn eller optjener feriegodtgørelse i henhold til Xxxxxxxxxxx regler.

Stk. 3. Timelønsansættelse

‌

Medarbejdere ansat på timeløn ansættes efter behov som afløsere på enkelte vag- ter eller i perioder som afløsning for fastansatte medarbejdere.

Lønnen beregnes pr. time som 1/160,33 af den i § 13 angivne månedsløn. Denne timeløn tillægges 6,75% (godtgørelse for SH-dage, feriefridage og overenskomst- mæssige fridage). Anciennitetstillæg beregnes forholdsmæssigt og indgår i pulje- ordning, jf. Bilag 13.

Ved beskæftigelse afregnes for mindst 4 timer.

I vagtplanudvalget drøfter man løbende brugen af, anvendelsen af, ansættelsen af og uddannelsen af timelønsansatte. Tillidsrepræsentanten har påtaleret.

Overenskomstparterne skal have oplysninger om omfanget af timelønsansættelser og har påtaleret.

Timelønsansatte må anvendes i driften i spidsbelastningsperioder, og må kun ind- gå i den faste vagtplanlægning, hvis det er aftalt i vagtplanudvalget.

§ 3. Ugentlig arbejdstid og årsnorm

‌

Stk. 1. For fuldtidsansatte medarbejdere udgør den normale, effektive, gennem- snitlige ugentlige arbejdstid 37 timer svarende til 160,33 timer pr. måned.

Den ugentlige arbejdstid opgøres til en årlig arbejdstidsnorm (årsnorm) i henhold til de mellem parterne aftalte principper.

Årsnormen udgør 1.855 timer (efter fradrag af lørdage/søndage, søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage).

Årsnormen følger ferieåret og beregnes derfor i perioden fra 1. september til 31. august. Ved ansættelse og opsigelse i virksomheden i perioden, beregnes årsnor- men forholdsmæssigt ud fra årets resterende dage i forhold til 365 dage (antal resterende dage/365 gange 1855 timer).

I perioden fra 1. maj 2020 til 31. august 2021 udgør bruttoårsnormen således

2.473,33 timer.

Udgangspunktet for planlægningen af vagter er at ramme redderens årsnorm i henhold til overenskomsten. Planlægningen kan fraviges med 15 timer i såvel

opad- som nedadgående retning. Denne fravigelse fra normperioden tillægges el- ler fratrækkes den næstfølgende årsnormperiode.

Timer, der ligger under årsnormperioden med fradrag af 15 timer, anses for af- skrevet.

Timer, der ligger over årsnormperioden med plus 15 timer, udbetales med gæl- dende løn tillagt 80 % af timelønnen pr. time.

Stk. 2. For deltidsansatte medarbejdere aftaler medarbejderen og virksomheden i hvert enkelt tilfælde den normale, effektive, gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på et timetal under 37. Den således aftalte ugentlige arbejdstid opgøres til en årlig, individuel arbejdstidsnorm (årsnorm) for den enkelte medarbejder i henhold til de mellem parterne aftalte principper.

Stk. 3. Medarbejdere ansat på timeløn har i sagens natur ingen årsnorm.

§ 4. Arbejdstidens placering/vagtformer

‌

Stk. 1. Arbejdstiden kan placeres på alle årets dage i alle døgnets 24 timer, i hen- hold til nedenstående vagtformer.

Normalvagter

Som normalvagter anses vagter med en længde mellem minimum 6 timer og mak- simum 12,5 time (inkl. pauser), medmindre et lavere timetal aftales mellem virk- somheden og medarbejderen.

Døgnvagter

Som døgnvagter anses vagter på 24 timer der påbegyndes kl. 07.00 plus/minus 1 time til kl. 07.00 plus/minus 1 time den følgende dag, jf. § 6.

Stk. 2. Vagtformerne kan kombineres, således at forskellige vagter – såvel nor- mal- som døgnvagter – kan indgå i den enkelte medarbejders vagtplan, herunder også i den enkelte arbejdsuge.

§ 5. Vagtplaner

‌

Stk. 1. Virksomheden udarbejder en vagtplan, der meddeles til medarbejderen senest 4 uger forud for dens ikrafttræden. Vagtplanen skal angive vagter for 8 uger frem og kan for denne periode ikke ændres, medmindre andet aftales mellem virk- somheden og den enkelte medarbejder.

Stk. 2. Såfremt kursusafvikling kræver ændring i den allerede meddelte vagtplan, kan dette ske med et varsel på 1 måned, medmindre andet er aftalt mellem virk- somhed og medarbejder. Såfremt kortere varsel ikke er aftalt, ydes overtid. Der kan planlægges kursusafvikling på fridage. Der ydes sædvanlig overtidsbetaling herfor.

Stk. 3. Der kan i øvrigt indgås lokal aftale om medarbejderafstemt vagtplanering. Aftalen skal indgås i overensstemmelse med § 26.

§ 6. Døgnvagter

‌

Døgnvagtsordningen er en beredskabsvagt. Der skal stilles passende hvile- og op- holdsfaciliteter til rådighed i tjenestetiden, således at der sikres mulighed for hvile i inaktiv tid.

Døgnvagtspersonalet har pligt til i tjenestetiden at deltage i de udrykninger og det arbejde, hvortil beredskabet rekvireres, dog under iagttagelse af § 1, stk. 3.

I det enkelte døgn kan der udføres alle de for forretningsområdet relevante opga- ver, som den enkelte er kvalificeret til, således at den samlede rapportregistrerede effektive beskæftigelse ikke overstiger 13 timer. Klargøring er fastsat til 15 mi- nutters effektiv beskæftigelse, som indgår i opgørelsen af de 13 timer.

Døgnvagtens administration og belastning i det enkelte døgn følges tæt i en dialog mellem overenskomstens parter. Den aftalte opgavetid og minutgrænser er en in- tegreret del af døgnvagtsordningen, som har til formål at beskytte døgnvagterne mest muligt.

1. Beskyttelsesforanstaltninger

Har den enkelte medarbejder udført effektiv beskæftigelse i 13 timer (effektiv op- gavetid) i det enkelte døgn, og medarbejderen vurderer, at denne har behov for afløsning, kontakter medarbejderen virksomheden for afløsning.

Såfremt medarbejderen har udført mere end 12 timers effektiv beskæftigelse i det enkelte døgn, og medarbejderen kan forudse, at den igangværende opgaves ka- rakter og varighed vil gøre, at de 13 timers effektive beskæftigelse vil blive over- skredet, kan medarbejderen endvidere kontakte virksomheden for afløsning. Med- arbejderen har pligt til at fortsætte udførelse af de kørsler og det arbejde, hvortil beredskabet rekvireres, indtil afløsning er gennemført.

For at sikre mulighed for afløsning er der indgået aftale om rådighedstjeneste fra bopæl gældende for ambulancetjenesten. Virksomheden aktiverer rådighedsvag- ten eller anden afløsning og meddeler medarbejderen, når afløsning er etableret, hvornår og hvor afløsningen vil foregå. Når medarbejderen er afløst, logges af beredskabet, og medarbejderen går til hvile på sin fremmødestation. Medarbejde- ren fratræder vagten ved normal arbejdstids ophør.

Medarbejderen kan kun afbrydes i sin hvile i de i § 1, stk. 3 nævnte tilfælde. Af- vigelse herfra kan blive genstand for fagretlig behandling.

Parterne følger rådighedstjenestens administration og niveau i forhold til behovet for rådighedsberedskaber og følger den gennemsnitlige anvendelse både på be- redskabs- og det individuelle niveau.

Parterne følger antallet af situationer, hvor der udføres mere end 13 timers effektiv beskæftigelse i et døgn. Vagtplanudvalget indkaldes, såfremt disse tilfælde udgør mere end 5% af de samlede kørsler på stationen. Vagtplanudvalget skal i så fald tage initiativ til at nedbringe procenten. Organisationerne har påtaleret.

2. 1. fridøgn

De hidtidige regler om kørsel i 1. fridøgn er fortsat gældende.

I særlige situationer er det aftalt, at der frivilligt kan gives fremmøde op til 2 timer før arbejdsdøgnets planlagte påbegyndelsestidspunkt. Tilkaldet sker typisk i de situationer, hvor det er nødvendigt at afløse det afgående døgnvagtshold før tid grundet arbejdets karakter, f.eks. i tilfælde af særligt vejrlig, større ulykker og katastrofer.

3. Vagtrytme

Følgende vagtrytme gælder når der ikke afvikles ferie:

m t o t f l s	m t o t f l s	m t o t	f	l	s	m t o t f l s
x - - - x - -	- x - - - x -	- - x -	-	-	x	- - - x - - -

Når der afvikles ferie, gælder følgende vagtrytme:

m t o t f l s	m t o t f l s	m t o t	f	l	s
x - - x - - x	- - x - - x -	- x - -	x	-	-

osv.

Vagtordningens turnus periode, når der ikke afvikles ferie: 4 uger Vagtordningens turnusperiode, når der afvikles ferie: 3 uger

Teknisk kræves til dækning af en hel turnusperiode: 4 medarbejdere Der kan i vagtplanudvalget aftales andre rytmer.

Alt efter døgnvagtstypen skal der planlægges et antal flexvagter, jf. punkt 9.

4. Arbejdstid

‌

a) Generelt

Døgnvagtstjenesten påbegyndes kl. 07.30 og slutter den følgende morgen kl. 07.30.

Forskydning af mødetiden kan ske i overensstemmelse med overenskomstens reg- ler. Mødetiderne kan derudover ændres af ledelsen, hvis det skyldes dokumente- rede kundekrav.

Døgnvagten består af en garantiperiode på 16 timer og en beredskabsperiode på 8 timer. Garantiperioden starter ved arbejdstids begyndelse og slutter 16 timer efter. Derefter starter beredskabsperioden, som varer resten af vagten.

For den enkelte døgnvagtstype er der en fastlagt opgavetid i døgnet, jf. punkt 5, litra c. Opgavetiden fordeles mellem garantiperiode (garantitid) og beredskabspe- riode (beredskabsminutter) i forholdet 70:30.

Vagtplanudvalget skal følge udviklingen i den effektive opgavetid i døgnet med henblik på at vurdere, om fordelingen mellem garantitid og beredskabsminutter er hensigtsmæssig. Vagtplanudvalget kan aftale en forskydning mellem garantitid og beredskabsminutter på +/- 5 procentpoint. For Døgnvagt 13 kan der dog aftales en forskydning mellem garantitid og beredskabsminutter på +/- 10 procentpoint.

Opgavetid (effektiv beskæftigelse med alle for forretningsområdet relevante op- gaver, som den enkelte er kvalificeret til), opgøres som rapportregistreret tid. Klargøring er fastsat til 15 minutters effektiv beskæftigelse, som indgår i opgø- relsen af garantitid, jf. punkt 5, litra c.

Overstiger den sammenlagte opgavetid i garantitiden den fastlagte opgavetid i ga- rantitiden indgår de overskydende minutter i minutopgørelsen, jf. punkt 5, litra d.

Alt andet effektivt arbejde, som ikke er omfattet af ovenstående, kan kun fore- komme i tidsrummet fra arbejdstidsstart og 8 timer frem, dog senest kl. 16.00, medmindre andet aftales med den enkelte. Dette arbejde skal løbende registreres af virksomheden og indgår dermed i den samlede opgavetid, der er tilgængelig på den pågældende døgnvagtstype.

Skift af døgnvagtstype følger de almindelige regler for skift af vagtordning.

b) Arbejde før normal mødetid

Der skal gives en døgnvagt 8 timers hvile efter afslutning af en arbejdsopgave førend arbejdsdøgnets påbegyndelsestidspunkt.

Gives der imidlertid fremmøde op til 2 timer før arbejdsdøgnets planlagte påbe- gyndelsestidspunkt, fortsætter redderen arbejdsdøgnet og afslutter dette til plan- lagt arbejdstids ophør.

Medarbejderen møder endvidere til planlagt arbejdstids begyndelse, når der har været tilkald til ambulanceudrykningskørsel. Der kan kun foretages tilkald en gang i tidsrummet kl. 23.30 til kl. 05.30. Tilkaldet honoreres med minimum 4 overarbejdstimer. Tiden indgår ikke i opgavetiden i døgnet. For rådighedsvagter gælder endvidere særlige vilkår, jf. Bilag 18.

c) Døgnvagtstyper

‌

Følgende døgnvagtstyper kan anvendes:

Døgnvagt 9:

Opgavetid i døgnet: 9.15 timer

Garantiperiode: 6.30 timers garantitid Beredskabsperiode: 165 beredskabsminutter

Døgnvagt 10:

Opgavetid i døgnet: 10 timer

Garantiperiode: 7 timers garantitid Beredskabsperiode: 180 beredskabsminutter

Døgnvagt 11:

Opgavetid i døgnet: 11 timer

Garantiperiode: 7.45 timers garantitid Beredskabsperiode: 195 beredskabsminutter

Døgnvagt 12:

Opgavetid i døgnet: 12 timer

Garantiperiode: 8.30 timers garantitid Beredskabsperiode: 210 beredskabsminutter

Døgnvagt 13:

Opgavetid i døgnet: 13 timer

Garantiperiode: 9 timers garantitid Beredskabsperiode: 240 beredskabsminutter

d) Garantitid og beredskabsminutter

‌

Præsteret garantitid og præsterede beredskabsminutter opgøres hver for sig. Så- fremt summen af overskydende garantitid og præsterede beredskabsminutter sam- let set overstiger de i døgnvagtstypen fastsatte beredskabsminutter, afregnes de overskydende minutter i forholdet 1:4.

e) Arbejde i 1. fridøgn

Kørsel ind i 1. fridøgn

‌

Som hovedregel kan der ikke udføres arbejde ind i 1. fridøgn.

Undtaget herfra er kørsel 1 (udrykningskørsel af enhver art) og akutte eller ha- stende kørsler rekvireret af 112-centralen eller en læge.

I tilfælde, hvor sådanne kørsler varer mere end 1 time ind i 1. fridøgn, skal virk- somheden hurtigst muligt sikre en afløsning, medmindre det indebærer en risiko for patienten.

For kørte minutter ind i 1. fridøgn afregnes minutterne i forholdet 1:4. Disse mi- nutter indgår ikke opgørelsen over minutter i de i punkt 5, litra d nævnte minutter.

I overensstemmelse med hidtidig praksis indføres kørsler ind i 1. fridøgn i tilsyns- bogen, når de forekommer. Den enkelte redder kan maksimalt påbegynde en kør- sel 1 i 1. fridøgn 8 gange pr. år.

Tilkald i 1. fridøgn

Rådighedstjeneste i 1.fridøgn vil i øvrigt ikke kunne finde sted. Tilkald og tilsi- gelse i døgnvagtens 1. fridøgn kan dog præsteres efter minimum 22 timers hvile.

5. Udstationering

Der kan ske udstationering af døgnvagter på andre lokaliteter ved akut opstået sygdom eller andet akut opstået afløsningsbehov samt hvor det følger af kunde- krav. Ved udstationering på steder med passende sove-, spise- og opholdsmulig- heder, indgår tiden på udstationeringsstedet ikke som arbejdstid i hverken garan- tiperioden eller beredskabsperioden. Arbejdstiden afsluttes det sted, hvor man er mødt ind ved arbejdstids begyndelse, medmindre andet aftales med den enkelte.

Udstationeringsstedet betragtes som hjemstation i forhold til afholdelse af spise- pauser.

6. Fravær

‌

Såfremt en døgnvagt har haft fravær i de første 12 timer af vagten, opgøres og afregnes beredskabsminutter, jf. punkt 5, litra d forholdsmæssigt.

7. Værdisætning gældende for et vagtdøgn og ved afspadsering

‌

DV9 DV10 DV11 DV12 DV13

Døgnvagter 15.20 15.50 16.30 17.15 18.03

8. Xxxxx vagtdøgn, ferie/fridøgn mv.

‌

Sommerferie: 3 uger i perioden 1. maj til og med 30. september Vinterferie: 2 uger i perioden 1. oktober til og med 30. april

Der skal gives meddelelse om sommerferiens placering senest 3 måneder før fe- riens afholdelse. Der skal gives meddelelse om vinterferiens placering senest l måned før feriens afholdelse, alt i henhold til Xxxxxxxxxxx bestemmelser.

	DV9	DV10	DV11	DV12	DV13
Xxxxx vagtdøgn på årsbasis	122	122	122	122	122
Ferie	12	12	12	12	12
Arbejdstidsforkortelse	4	4	4	4	4
Friuge	3	3	3	3	3
Plan 22	11	11	11	11	11
Grundplan	92	92	92	92	92
Flexvagter	11	8	4	0	-4
Vagtdøgn pr. år	103	100	96	92	88

Arbejdstidsforkortelsen sidestilles og planlægges som ferie.

Flexvagterne planlægges med 1 måneds varsel, medmindre andet aftales med den enkelte.

De angivne flexvagter kan, udover at indgå i den daglige driftsafvikling, planlæg- ges afviklet i forbindelse med vedligeholdelsesuddannelse eller anden kursusak- tivitet.

Beregningen i forhold til den enkelte medarbejders antal af flexvagter tager ud- gangspunkt i perioden 1. maj til 30. april. Såfremt antallet af flexvagter ikke er præsteret eller planlagt inden 30. april, betragtes de som afskrevet medmindre an- det aftales med den enkelte. Ved hhv. tiltræden eller fratræden i løbet af perioden laves en forholdsmæssig beregning for at finde antallet af flexvagter, den enkelte medarbejder skal afvikle frem til 30. april.

I forhold til normtimeberegning konverteres flexvagter til normtimer med den i punkt 8 angivne faktor.

§ 7. Multivagtsuger

‌

Stk. 1. Virksomheden kan lade såkaldte multivagtsuger indgå i vagtplanen.

Der kan for hver enkelt medarbejder i hver 8 ugers vagtplan højst indgå 2 multi- vagtsuger og højst 10 om året, medmindre andet aftales mellem virksomheden og medarbejderen.

Stk. 2. I multivagtsuger er medarbejderen ikke vagtplaneret til faste vagter eller alene vagtplaneret til få vagter.

Medarbejderen må i multivagtsuger påregne at blive pålagt ændret vagtplan og/- eller arbejdssted.

Medarbejderen skal senest kl. 19.00 dagen før have meddelelse om ændringer af arbejdstiden og/eller arbejdsstedet i det efterfølgende døgn. Ændring af arbejds- sted kan dog ske frem til påbegyndelsen af en vagt. Hvis der sker ændring af ar- bejdsstedet i arbejdstiden, indgår transporttid heri.

Stk. 3. I multivagtsuger kan den samlede, effektive arbejdstid ikke overstige 48 timer eller 3 døgnvagter.

Stk. 4. Medarbejderen er garanteret et timetal på 23 timer. Hvis det faktiske time- tal for udførte vagter i en multivagtsuge er lavere end det garanterede timetal, indgår ugen med 23 timer i opgørelsen af årsnormen.

Stk. 5. Medarbejderen aflønnes i øvrigt i henhold til de faktisk udførte vagter.

§ 8. Pauser

‌

Stk. 1. Ved arbejde på vagter, der varer minimum 4,5 time og maksimum 10 timer (inkl. pause), har medarbejderen ret til en pause på 30 minutter. Ved vagter på mere end 10 timer har medarbejderen ret til 2 pauser på hver 30 minutter.

Såfremt medarbejderen står til rådighed for virksomheden i en pause, indgår hver pause af 30 minutters varighed med 15 minutter i opgørelsen af årsnormen.

Stk. 2. Ved normalvagter med 1 pause afholdes denne inden for et interval på plus/minus 1,5 time fra midten af vagten. Ved normalvagter med 2 pauser lægges den første pause inden for et interval på plus/minus 1,5 time fra de første 4 timer af vagten og den anden pause inden for et interval på plus/minus 1,5 time fra de første 9 timer af vagten. Der skal dog altid være 2 timer mellem pauserne.

Ved døgnvagter afholdes første pause i intervallet kl. 10.30 til kl. 13.30 og anden pause i intervallet kl. 17.30 til kl. 20.30, medmindre andet aftales mellem virk- somhed og den enkelte medarbejder.

Medarbejderen skal senest ved vagtens begyndelse være bekendt med pauseinter- vallet på vagten.

Stk. 3. Virksomheden er berettiget til at tilrettelægge pauserne således, at disse afholdes inden for rammerne af overenskomsten og således, at virksomheden kan meddele, hvilke medarbejdere der afholder spisepauser på hvilke steder og på hvilke tidspunkter, når blot disse er afholdt inden for overenskomstens bestem- melser.

Stk. 4. Såfremt virksomheden ønsker at spisepausen skal afholdes på et andet sted, end der hvor medarbejderen er mødt ved vagtstart, skal der i køretøjet være mon- teret køleboks.

Stk. 5. Der kan mellem virksomhed og medarbejder træffes aftale om, at medar- bejderen afholder pause på en lokation, hvor der ikke er mulighed for at købe mad, eller hvor der ikke er køleboks i køretøjet.

Stk. 6. Hvis en medarbejder bliver afbrudt i sin spisepause, ydes der sædvanlig overarbejdsbetaling herfor, men adgangen til at indtage et måltid bortfalder dog ikke af den grund.

Afbrydelse af en spisepause kan alene ske i tilfælde af kørsel 1 og 2.

Ved betaling i henhold til denne bestemmelse, yder der ikke samtidig betaling i henhold til stk. 7.

Stk. 7. Hvis en medarbejder ikke har afholdt pause inden de i stk. 2 anførte inter- valler, ydes der sædvanlig overarbejdsbetaling herfor, men adgangen til at indtage et måltid bortfalder dog ikke af den grund.

Ved betaling i henhold til denne bestemmelse, yder der ikke samtidig betaling i henhold til stk. 6.

Stk. 8. Såfremt medarbejderen er blevet afbrudt i sin spisepause eller ikke har afholdt spisepause inden for det i stk. 2 anførte interval, skal der gives medarbej- deren adgang til at indtage et måltid mad. Indtagelse af et måltid mad skal påbe- gyndes senest ved spisepauseintervallets afslutning, under forudsætning af at den igangværende tur er afsluttet. Anden aftale kan indgås med den enkelte medarbej- der. Indtagelse af et måltid mad kan finde sted uafhængigt af bestemmelserne i

stk. 6 og stk. 7 og uden yderligere honorering. Afvikling af udrykningskørsel har altid forrang fremfor indtagelse af et måltid mad.

§ 9. Forskudt tid

‌

Stk. 1. Placeres arbejdstiden således, at den indledes inden kl. 07.00 eller afsluttes efter kl. 18.00, betales følgende tillæg pr. time:

Tidsrum	1. marts 2023	1.marts 2024
Dag, kl. 07.00 til kl. 18.00	kr. 00,00	kr. 00,00
Aften, 18.00 til kl. 24.00	kr. 22,73	kr. 23,53
Nat, 24.00 til kl. 07.00	kr. 41,65	kr. 43,11
Weekend Lørdag kl. 07.00 til mandag kl. 07.00	kr. 60,56	kr. 62,68
Skæve helligdage og øvrige helligdage	kr. 52,12	kr. 53,94

På døgnvagter betales tillæggene ud fra en forholdsmæssig beregning.

Stk. 2. Skæve helligdage defineres som Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 2. Påskedag, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag, 2. Pinsedag, 1. Juledag og 2. Jule- dag.

Tillægget ydes til de medarbejdere, der er planlagt til en vagt, som starter i tids- rummet kl. 00.00 til kl. 23.59 på helligdagen.

Øvrige overenskomstmæssige fridage defineres som 1. maj, Grundlovsdag, Jule- aftensdag og Nytårsaftensdag.

Tillægget ydes til de medarbejdere, der er planlagt til en vagt, som starter i tids- rummet kl. 00.00 til kl. 23.59 på helligdagen, idet betaling dog først udløses fra kl. 12.00.

Stk. 3. Forskudstidstillægget kan honoreres som et fast månedligt tillæg eller efter præsterede timer.

Tillægget skal honoreres ved ferieafvikling. Såfremt der sker opgørelse på bag- grund af præsterede timer i stedet for månedligt tillæg, skal tillægget udgøre en gennemsnitsbetaling over en periode på 26 uger (6 afsluttede lønperioder).

§ 10. Fremmøde på andre lokationer end hovedansættelsesstedet i

multivagtsuger eller efter aftale

‌

Stk. 1. Ved ændring af arbejdssted i multivagtsuger, betales der et løntillæg på kr. 2,20 pr. kilometer der måtte ligge ud over afstanden mellem bopæl ved ansættel- sesforholdets begyndelse og sædvanligt hovedarbejdssted. Tilsvarende ydes der kørepenge efter Statens takst A. De nævnte tillæg gælder dog ikke for de første 20 ekstrakilometer (10 kilometer hver vej). Ved beregningen lægges korteste di- rekte vej til grund.

Tilsvarende betaling kan finde anvendelse ved aftale om andet arbejdssted uden- for multivagtsugen.

Stk. 2. Medmindre andet aftales mellem virksomheden og medarbejderen, kan der alene pålægges en medarbejder en øget, samlet transportafstand på i alt 100 kilometer (50 kilometer hver vej) ud over afstanden mellem bopæl ved ansættel- sesforholdets begyndelse og sædvanligt hovedarbejdssted.

§ 11. Overarbejde faste medarbejdere

‌

Stk. 1. Overarbejde udenfor planlagt vagt

En medarbejder, der udfører overarbejde, honoreres med gældende løn for den vagtordning medarbejderen indtræder i, med et tillæg på 100%, dog undtaget vag- ter i tidsrummet mandag til fredag kl. 06.00 til kl. 18.00, hvor tillægget er 60% af timelønnen.

Der afregnes pr. påbegyndt halve time.

Der betales for den effektive vagt, dog for mindst 4 timer.

Stk. 2. Overarbejde i forbindelse med vagt

‌

For beskæftigelse af medarbejdere på effektive vagtordninger uden for de i de enkelte vagtordninger indeholdte, faste arbejdstider ydes pr. time den til enhver tid gældende timeløn, jf. § 13 plus 100%. Der afregnes pr. påbegyndt halve time.

Til deltidsansatte ydes der overtidsbetaling, når den faktiske arbejdstid overstiger den vagtplanlagte arbejdstid. Der udløses dog kun overarbejdsbetaling for den del af den samlede, effektive arbejdstid, der overstiger 7,5 time pr. vagt.

§ 12. Afspadsering

‌

Stk. 1. Præsteret mer- og overarbejde indgår i den enkelte medarbejders afspad- seringspulje, herunder overarbejdstillægget, kompensation for ikke afholdte eller afbrudte spisepauser, tilkald, minutter mv., jf. de overenskomstmæssige bestem- melser.

Der kan individuelt træffes aftale om, at overarbejdstillægget og/eller kompensa- tion for ikke afholdte eller afbrudte spisepauser løbende udbetales.

Stk. 2. Når der henstår 37 timer i afspadseringspuljen, udbetales overskydende timer ved den følgende måneds lønudbetaling. Aftalte afspadseringstimer fratræk- kes inden udbetaling.

Der kan mellem virksomheden og den enkelte medarbejder indgås aftale om en højere grænse for timer i afspadseringspuljen, inden der sker udbetaling eller af- tale om, at alle timer skal afspadseres.

Individuelle aftaler kan af medarbejderen ændres med 1 måneds varsel til udgan- gen af en måned. Individuelle aftaler kan af ledelsen opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.

Stk. 3. For medarbejdere, der ønsker alle timer afspadseret, opgøres afspadse- ringspuljen hvert kvartal, og timer ud over 37 timer planlægges til afspadsering i de næstfølgende 2 kvartaler.

Ønske om afspadsering fremsættes og afklares i forbindelse med vagtplanlægnin- gen.

Afspadsering kan i øvrigt aftales løbende. Medarbejderen skal have svar inden 8 dage efter modtagelsen af en anmodning om afspadsering.

Stk. 4. Afspadsering af en planlagt vagt sker ved nedskrivning af afspadserings- saldoen, jf. pågældende vagts arbejdstidsnorm.

Virksomheden kan i forbindelse med vagtplanlægningen reducere den enkelte medarbejders afspadseringspulje mod en tilsvarende reduktion i den resterende årsnorm, således at medarbejderen får reduceret den erlagte arbejdstid i planperi- oden.

Såfremt medarbejderen fratræder, skal timer i afspadseringspuljen som udgangs- punkt afspadseres i opsigelsesperioden. Ikke-afspadserede timer udbetales ved fratræden.

Ved tab af ordrer og nedgang i efterspørgslen kan ledelsen og fællestillidsrepræ- sentanten indgå en generel afspadseringsaftale, der tilsidesætter adgangen til ud- betaling fra afspadseringssaldoen.

§ 13. Løn

‌

Stk. 1. Grundlønnen for fuldtidsansatte udgør pr. måned

1. marts 2023 1. marts 2024

Ambulanceassistenter Kvalifikationstillæg Reddertillæg Særligt tillæg	kr. 27.429,93 kr. 1.033,87 kr. 792,00 kr. 112,00		kr. 28.351,83 kr. 1.033,87 kr. 792,00 kr. 112,00
I alt	kr. 29.367,80		kr. 30.289,70
Timeløn	kr.	183,17	kr.	188,92
Ambulancebehandlere	kr.	27.429,93	kr.	28.351,83
Kvalifikationstillæg	kr.	2.023,94	kr.	2.023,94
Reddertillæg	kr.	792,00	kr.	792,00
Særligt tillæg	kr.	112,00	kr.	112,00
I alt	kr.	30.357,87	kr.	31.279,77
Timeløn	kr.	189,35	kr.	195,10
Paramedicinere	kr.	27.429,93	kr.	28.351,83
Kvalifikationstillæg	kr.	2.453,65	kr.	2.453,65
Reddertillæg	kr.	792,00	kr.	792,00
Særligt tillæg	kr.	112,00	kr.	112,00
I alt	kr.	30.787,58	kr.	31.709,48
Timeløn	kr.	192,03	kr.	197,78

Stk. 2. Det fremgår af medarbejderens ansættelsesbevis, hvilken kategori ved- kommende er ansat som.

Lønnen kan ændres med det individuelle varsel, hvis medarbejderen selv ønsker at overgå til anden stillingskategori, eller såfremt der i henhold til udbud sker væ- sentlige ændringer i behovet for de forskellige behandleruddannelser, eller der er disciplinære årsager hertil. Sidstnævnte kan dog altid behandles i det fagretlige system.

Stk. 3. Medarbejdere, der indgår i multivagtsuger, aflønnes med kr. 255,00 pr. udført multivagtsuge.

Stk. 4. Lokalløn ‌

a. Timeløn med lokalløn

‌

Der kan på virksomheden indgås aftaler om lokalløn efter nærværende bestem- melse.

Lokalløn kan pr. time udgøre op til kr. 2,50.

På virksomheder, hvor der er etableret lokalløn reduceres normaltimelønnen efter stk. 1 tilsvarende. Beregningsgrundlaget for overarbejde er fortsat den normale timeløn efter stk. 1.

Lokalløn kan inden for overenskomstens område etableres for alle medarbejdere, grupper af medarbejdere eller enkelte medarbejdere.

Aftaler om lokalløn indgås med en tillidsrepræsentant eller den lokale afdeling af 3F.

b. Årlig opgørelse og udbetaling

Ved udgangen af overenskomståret eller ved aftalens ophør udarbejder virksom- heden en opgørelse over lokallønnens størrelse og den samlede udbetalte lokalløn for de medarbejdere, som i løbet af overenskomståret har været omfattet af lokal- lønnen.

Såfremt lokallønnen på opgørelsestidspunktet ikke er fuldt udbetalt, fordeles det resterende beløb mellem de pr. 1. marts ansatte medarbejdere i ordningen. Forde- lingen sker forholdsmæssigt på baggrund af de individuelt præsterede løntimer i det forgangne overenskomstår, medmindre andet aftales lokalt. Udbetaling af et eventuelt resterende beløb sker i forbindelse med førstkommende lønningsperiode efter 1. marts, medmindre andet aftales lokalt.

Såfremt tillidsrepræsentanten anmoder virksomheden om dokumentation for, at lokallønnen er udbetalt som aftalt, skal virksomheden fremlægge den fornødne dokumentation herfor.

c. Opsigelse af lokallønsordning

Lokalaftalen kan opsiges med minimum 6 måneders varsel til udgangen af en løn- ningsperiode.

Note: Stk. 4. Lokalløn er en del af en organisationsaftale, jf. Bilag 22. Organisa- tionsaftale om forsøgsordning.

§ 14. Særlig opsparing

‌

Medarbejdere omfattet af overenskomsten opsparer

1. marts 2023 1. marts 2024

7,0% 9,0%

af den ferieberettigede løn som særlig opsparing. I beløbet er indeholdt feriegodt- gørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsopsparing.

Medarbejderen kan disponere over midler på særlig opsparing til fravær.

Midler, som medarbejdere ikke har disponeret over, udbetales af virksomheden på følgende måder:

• Midler på særlig opsparing ud over 4% udbetales løbende sammen med med- arbejderens løn.

• For så vidt angår de 4% på særlig opsparing, opgøres saldoen og vil blive ud- betalt ved udgangen af juni måned og ved kalenderårets udløb samt ved fra- træden.

Overenskomstparterne opfordrer til, at virksomheden tager initiativ til en dialog med medarbejderne om mulighederne med særlig opsparing.

Den enkelte medarbejder og virksomheden kan aftale, at det samlede bidrag til særlig opsparing udbetales løbende sammen med lønnen eller to gange om året ved udgangen af juni og ved kalenderårets udløb.

Det kan aftales, at særlig opsparing tilgår pensionsindbetalingerne til PensionDan- mark. Aftalen skal være skriftlig.

§ 15. Ferie og feriegodtgørelse

‌

Stk. 1. Xxxxx gives og holdes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende ferielov samt den til enhver tid mellem overenskomstens parter aftalte ferieord- ning.

Ferietillægget udgør 2,5% af den optjente ferieberettigede løn i ferieåret. Ferietil- lægget udbetales sammen med lønnen i overensstemmelse med ferielovens regler.

Stk. 2. Medarbejder og virksomhed kan aftale, at optjente og ikke afviklede ferie- dage ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår. Aftalen skal indgås skriftlig i overensstemmelse med bestemmelserne i Bilag 9 (inkl. Bilag A).

Ferie kan afholdes i timer.

Stk. 3. Fravigelse af ferielovens § 7, samt princippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie

Der er adgang til ved lokalaftale at fravige ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på af- holdelsestidspunktet. En sådan lokalaftale skal være skriftlig og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende reg- ler. Det kan således aftales, at:

Medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den 1. september. Medarbejdere, der tiltræder i løbet af ferieåret, tildeles antal feriedage forholds- mæssigt. Virksomheden kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor ferien endnu ikke er optjent (varsle ”ferie på forskud”). Virksomheden kan ikke varsle mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden ferieårets udløb.

Fratræder en medarbejder i løbet af ferieåret, og har medarbejderen på fratrædel- sestidspunktet brugt mere ferie end optjent, kan virksomheden modregne i med- arbejderens krav på løn og feriepenge.

Hvor fratrædelsen skyldes virksomhedens opsigelse, kan virksomheden ikke modregne for mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene inden dennes fra- træden, medmindre opsigelsen skyldes medarbejderens væsentlige mislighol- delse.

Hvor medarbejderen ophæver eller opsiger sit ansættelsesforhold på grund af virksomhedens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske modregning.

Virksomheden skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til medarbejderen, hvis medarbejderen har fået udbetalt mindre feriegodtgørelse, end medarbejderen ville have fået, hvis medarbejderen ikke havde holdt ”ferie på forskud”.

For medarbejdere, der har ferie med løn, laves der feriedifferenceberegning, jf. ferielovens § 17, stk. 2, såfremt en ændring af arbejdstiden medfører, at den en- kelte medarbejder har fået for lidt i løn under sin ferie på forskud.

§ 16. Feriefridage

‌

Stk. 1. Den 1. maj 2020 har medarbejdere, ansat på fuld tid eller deltid, ret til 6,67 feriefridage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 til 31. august 2021.

Stk. 2. Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie i peri- oden fra 1. maj 2020 til 31. august 2021. Feriefridage kan dog ikke varsles til af- holdelse i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbejderen.

Ferielovens regler om risikoovergang i tilfælde af sygdom er gældende. Ved syg- dom, der anmeldes over for arbejdsgiveren efter normal arbejdstids begyndelse på den første af flere sammenhængende feriefridage, anses feriefridagene for afviklet.

Såfremt medarbejderen ikke er beskæftiget hele perioden, beregnes feriefridagene forholdsmæssigt, hvor 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders beskæftigelse.

Stk. 3. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for perioden 1. maj 2020 til 31. august 2021.

Stk. 4. Ved fratræden skal der for ikke afholdte feriefridage/-timer udbetales fuld løn jf. § 20, stk. 3.

Stk. 5. Medarbejdere ansat på timeløn har ikke ret til feriefridage.

C. Feriefridage

gældende fra 1. september 2021

Stk. 1. Medarbejdere ansat på fuld tid eller deltid har ret til 5 feriefridage pr. ferieår.

Stk. 2. Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie i peri- oden fra 1. september til 31. august. Feriefridage kan dog ikke varsles til afholdelse i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse af medarbejderen.

Såfremt medarbejderen ikke er beskæftiget hele året, beregnes feriefridagene for- holdsmæssigt, hvor 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders beskæftigelse.

Stk. 3. Feriefridagene omregnes til og afvikles som timer inden for ferieåret.

Stk. 4. Ved fratræden skal der for ikke afholdte feriefridage/-timer udbetales fuld løn jf. § 20, stk. 3.

Stk. 5. Medarbejdere ansat på timeløn har ikke ret til feriefridage.

§ 17. Pension

‌

Ansatte, der er fyldt 18 år, og som i forvejen er optaget i PensionDanmark eller anden tilsvarende arbejdsmarkedspensionsordning fra et tidligere ansættelsesfor- hold, eller i mindst 2 måneder inden for de sidste 2 år har arbejdet under en lands- dækkende overenskomst med 3F’s Transportgruppe som part, er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning i PensionDanmark.

Bidraget udgør i alt 12% af den A-skattepligtige indkomst. Lønmodtageren beta- ler 4% af bidraget, arbejdsgiveren 8%.

Ændring pr. den 1. juni 2023:

Bidraget udgør i alt 12% af den A-skattepligtige løn. Lønmodtageren betaler 2% af bidraget, arbejdsgiveren 10%. Hvor der er indgået aftale om bidrag til en sund- hedsordning, er bidraget til en sådan ordning indeholdt i det samlede pensionsbi- drag.

Arbejdsgiveren tilbageholder lønmodtagerbidraget og indbetaler dette sammen med arbejdsgiverbidraget.

Hvor PensionDanmark har meddelt arbejdsgiveren, at pensionsselskabet har på- begyndt udbetaling af alderspension til en medarbejder, kan arbejdsgiveren her- efter ophøre med at indbetale pension for den pågældende medarbejder. I stedet skal virksomhedens pensionsbidrag løbende udbetales sammen med den indtjente løn.

Pensionsbetaling til medarbejdere over folkepensionsalderen

Såfremt en medarbejder, der når folkepensionsalderen 1. maj 2020 eller senere og fortsat er i beskæftigelse, kan vedkommende vælge, om opsparing til pension skal fortsætte (såfremt dette er muligt), eller om pensionsbidraget løbende skal udbe- tales som løn. Træffer medarbejderen ikke valg om udbetaling, fortsætter virk- somheden med at indbetale til pensionsordningen.

Det således udbetalte pensionsbidrag er ikke feriepengeberettiget, idet der dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse.

Ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordning

Medarbejdere kan anmode om, at arbejdsgiveren løbende foretager indbetaling af et ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordningen. Anmodningen, herunder an- modning om ophør/ændring af ekstra indbetaling af lønmodtagerbidrag, kan ske en gang årligt med virkning fra 1. december. Ekstra lønmodtagerbidrag skal være et fast kronebeløb.

Evt. administrative omkostninger i forbindelse hermed er medarbejderen uved- kommende. Den ekstra indbetaling anvendes alene til forøgelse af opsparingen.

Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov

Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbej- dere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt. Pensionsbi- draget udgør

Pr. time Pr. måned

Arbejdsgiverbidrag	kr.	8,50	kr.	360,00
Arbejdstagerbidrag	kr.	4,25	kr.	680,00
Samlet bidrag	kr.	12,75	kr.	2.040,00

Til deltidsansatte indbetales et bidrag svarende til den aftalte arbejdstid.

For børn født eller modtaget den 1. juli 2023 eller senere gælder følgende: Under de 10 ugers orlov efter § 23, indbetales et ekstra pensionsbidrag til medar- bejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt. Pensions- bidraget udgør:

Pr. time Pr. måned

Arbejdsgiverbidrag	kr.	18,45	kr.	2.957,00
Arbejdstagerbidrag	kr.	3,69	kr.	592,00
Samlet bidrag	kr.	22,14	kr.	3.549,00

Overførsel af pensionsdepot fra Pension Danmark

Der er mellem overenskomstparterne enighed om, at når en arbejdsmarkedspen- sionsordning eller en firmapensionsordning bliver overført til en anden pensions- ordning ved jobskifte, kan der kun ske overførsel til en anden obligatorisk pensi- onsordning, fx overenskomstbaserede eller firmapensionsordninger, der ikke er oprettet individuelt af den enkelte person, og hvor pensionsordningen normalt ikke kan tilbagekøbes, så midlerne bliver i en pensionsordning.

Der kan dog ske overførsel til en privat ordning, hvis medlemmet er blevet selv- stændig erhvervsdrivende og de sidste 12 måneder forud for overførslen ikke har haft arbejdsmarkedsbidragspligtig lønmodtagerindtægt på mere end 60.000 kr.

§ 18. Seniorordning

‌

Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. I seniorordningen kan medarbejderen vælge at an- vende indbetalingen til særlig opsparing til finansiering af seniorfridage.

Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at kon- vertere hele eller dele af pensionsbidraget, jf. § 17, til seniorfridage. Der kan mak- simalt konverteres så stor en del af pensionsbidraget, at forsikringsordningen, bi- drag til sundhedsordning og administrationsomkostningerne fortsat dækkes.

Det konverterede pensionsbidrag overføres til medarbejderens særlige opsparing.

Medarbejderens indtræden i en seniorordning ændrer ikke på bestående overens- komstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virk- somheden.

Medarbejderen skal senest 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget vedkommende øn- sker at konvertere. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at afholde i det følgende kalenderår. Disse valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår med- mindre andet aftales. Konverteringen sker fra og med den måned, hvori medar- bejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

Ved afholdelse af seniorfridage afkortes medarbejderne i månedslønnen inklusive alle faste løndele samt genetillæg for den vagt, friheden vedrører, og betales i stedet et beløb fra særlig opsparing. For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. Ved vagter med en længere varighed, foretages en forholdsmæssig beregning.

Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 16.

Ved kalenderårets udløb opgøres saldoen på særlig opsparing og et eventuelt rest- beløb indbetales til medarbejderens pensionsordning som et ekstra egetbidrag, jf.

§ 17.

Ved fratræden udbetales eventuelt restbeløb på særlig opsparing.

Der kan maksimalt afholdes 32 seniorfridage a 7,4 timer pr. kalenderår – for skif- tevagter et forholdsmæssigt antal. Den øgede fleksibilitet i ordningen skal være omkostningsneutral for virksomheden.

Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for frihed/feriefridage i øvrigt, jf. § 16.

Dansk Erhverv Arbejdsgiver garanterer for beløbenes udbetaling.

§ 19. Tryghed

‌

Medarbejderne er dækket af den af virksomhedens tegnede kollektive ulykkesfor- sikring.

§ 20. Løn og dagpenge under sygdom og tilskadekomst

‌

I sygdomstilfælde gælder reglerne i Sygedagpengeloven med senere ændringer. Endvidere gælder følgende:

Stk. 1. Arbejdsgiveren betaler løn under sygdom og tilskadekomst til ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 6 måneder.

Stk. 2. Sygeløn til ansatte ydes af arbejdsgiveren i indtil 6 måneder, regnet fra første hele fraværsdag.

Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med første arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgi- verens betalingsperiode fra første fraværsdag i den første fraværsperiode.

Stk. 3. Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til fuld løn.

Fuld løn udgør sædvanlig løn inklusive fast påregnelige tillæg. I fuld løn indgår bl.a. følgende tillæg, i det omfang de er fast påregnelige:

• Arbejdsbestemte tillæg

• Virksomhedstillæg

• Kvalifikationstillæg

• Personlige tillæg

• Forskudttidstillæg

• Holddriftstillæg

• Tillæg i henhold til produktionstillægsaftale, medmindre andet er aftalt i pro- duktionstillægsaftalen. Er P-lønsaftalen berosat skal det midlertidige faste tillæg udbetales, idet det er at betragte som et fast påregneligt tillæg.

Fuld løn omfatter ikke overarbejde.

Beregningsgrundlaget for sygelønnen er den ansattes forventede indtjeningstab pr. arbejdstime, inkl. systematisk forekommende genetillæg i sygdomsperioden. Hvis dette ikke kendes, er beregningsgrundlaget den ansattes indtjening pr. ar- bejdstime i de sidste 6 afsluttede lønperioder forud for fraværet, inkl. systematisk forekommende genetillæg og eksklusive uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer. Såfremt det præsterede antal ar- bejdstimer i de sidste 6 afsluttede lønperioder forud for fraværet ikke er kendt, beregnes timetallet efter reglerne i Sygedagpengeloven (ATP-reglerne), og syge- løn for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal ganget med medarbejderens fulde løn, jf. ovenfor.

Definitionen af fuld løn berører ikke medarbejderens ret til sygedagpenge efter Sygedagpengeloven.

Feriegodtgørelse af sygeløn beregnes i henhold til Xxxxxxxxxx, § 25, medmindre andet er aftalt i overenskomsten.

Stk. 4. Hvor der er indgået en aftale i henhold til Sygedagpengeloven, § 56, beta- ler arbejdsgiveren alene sygedagpenge i henhold til regler herom i Sygedagpen- geloven, medmindre fraværet skyldes anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.

Stk. 5. Medarbejdere, der bliver syge inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted, har ikke pligt til at afspadsere. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på efterfølgende afspadseringsdage.

Det er en forudsætning, at medarbejderen anmelder sygdommen i overensstem- melse med virksomhedens regler.

Note: Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af Sygedagpengeloven.

I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn.

§ 21. Børns sygdom og børneomsorgsdage

‌

Stk. 1. Børns sygdom

Til medarbejdere gives der frihed med fuld løn, jf. § 20, stk. 3, når dette er nød- vendigt af hensyn til pasning af vedkommendes syge, mindreårige, hjemmevæ- rende barn under 14 år. Dette vilkår omfatter alene barnets første hele sygedag.

Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejde- ren må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed uden løn- afkortning de resterende arbejdstimer den pågældende dag. Medarbejderen må dog først forlade arbejdet, når en evt. igangværende opgave er afsluttet.

Såfremt barnet fortsat er sygt efter første hele sygedag har medarbejderen ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra særlig opsparing svarende til det faktiske fravær.

Der kan ikke udbetales et større beløb end det indestående på den enkelte medar- bejders konto for særlige opsparing. Der kan dog – begrundet i en aftale mellem virksomheden og den ansatte – udbetales et beløb, selv der ikke er dækning for det på kontoen for særlig opsparing. Eventuelt underskud på kontoen for særlig opsparing som følge heraf kan modregnes i medarbejderens løntilgodehavende ved fratræden eller kalenderårets udløb.

Stk. 2. Lægebesøg

Fra 1. maj 2020 har medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sam- men med barnet. Medarbejdere, der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.

Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra særlig opsparing svarende til det faktiske fravær.

Stk. 3. Børneomsorgsdage ‌

Medarbejdere som har mindst 9 måneders anciennitet, og som har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. kalenderår.

Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. kalenderår , uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hen- syntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb svarende til 7,4 normaltimer fra særlig opsparing, jf. § 14.

§ 22. Børns hospitalsindlæggelse

‌

Til medarbejdere indrømmes frihed med fuld løn, jf. § 20, stk. 3 når det er nød- vendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med vedkommendes syge barn under 14 år. Dette gælder også, når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over bar- net, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæg- gelsen.

Eventuel refusion fra kommunen tilfalder virksomheden.

§ 23. Xxxxxxx- og forældreorlov

‌

Stk. 1. Virksomheden udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødsels- tidspunkt har 9 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden, fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsor- lov) og indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov).

Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.

Om begrebet fuld løn se § 20, stk. 3.

Stk. 2. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger fuld løn under ”fædre- orlov”.

Stk. 3. Arbejdsgiveren yder endvidere fuld løn under forældreorlov i indtil 16 uger. Betalingen i disse 16 uger svarer til den løn, den pågældende ville have op- pebåret i perioden.

Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger og den anden forælder ret til at holde 8 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder.

De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 16 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.

Anmærkning: Under de 14 ugers barselsorlov ydes forhøjet pensionsbidrag jf.

§17.

For forældre til børn født eller modtaget den 1. juli 2023 eller senere gælder følgende:

Stk. 4. Det er en betingelse for retten til løn under xxxxx, at medarbejderen har 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Arbejdsgiveren betaler til medarbejderen løn under fravær på grund af graviditet i op til 4 uger før forventet fødselstidspunkt (før: graviditetsorlov). Endvidere be- tales til samme medarbejder løn under fravær i indtil 10 uger efter fødslen (før: barselsorlov).

Til adoptanter udbetales løn under orlov i op til 10 uger fra barnets modtagelse.

Stk. 5. Under samme betingelser som i stk. 5 betales der løn til den anden forælder i op til 2 uger i forbindelse med fødslen (før: fædreorlov).

Stk. 6. Under samme betingelser som i stk. 5 betaler arbejdsgiveren herudover fuld løn under orlov i indtil 24 uger (før: forældreorlov).

Af disse 24 uger har den forælder, der afholder orlov efter stk. 5, ret til at holde 9 uger, og den anden forælder har ret til at holde 10 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder, ikke, bortfalder betalingen.

De resterende 5 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder eller deles mellem dem.

De 24 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Anmærkning: Under de 10 ugers orlov efter stk. 5 ydes forhøjet pensionsbidrag i henhold til § 17.

Stk. 7. Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden.

Medmindre andet aftales, skal orlov med løn efter stk. 4, 5 og 6 varsles med 3 uger.

Stk. 8. Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald efter reglerne i § 26, stk. 3.

§ 24. Opsigelse

‌

Stk. 1. For fastansatte medarbejdere er Funktionærloven, § 2 og § 2a om opsigelse og fratrædelse gældende.

Funktionærloven, § 5, stk. 2, omkring anvendelse af 120-dages reglen er gælden- de.

120-dages reglen finder ikke anvendelse ved sygdom, der skyldes smitte eller til- skadekomst under arbejdet for virksomheden.

Stk. 2. For timelønsansatte medarbejdere med mindre end 9 måneders tilknytning til virksomheden, er der intet opsigelsesvarsel.

Opsigelsesvarsel for	Arbejdsgiver	Medarbejder
• Efter 9 måneders tilknytning	7 dage	14 dage
• Efter 2 års tilknytning	28 dage	14 dage
• Efter 5 års tilknytning	56 dage	14 dage

Stk. 3. Medarbejdere, som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskærin- ger, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til nedennævnte rettigheder, afhængig af anciennitet.

Alle medarbejdere har ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produkti- onsforhold – til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.

Hvis medarbejderen ikke allerede har gennemført en realkompetencevurdering på opsigelsesdatoen, har medarbejderen, der har mindst et års uafbrudt anciennitet i virksomheden, ret til at gennemføre en kompetencevurdering efter § 29, stk. 3. Medarbejderen har ret til frihed med løn i op til en arbejdsdag, inkl. ovennævnte to timer, hvis det er nødvendigt for at gennemføre denne kompetencevurdering.

a. Medarbejdere, der har mindst et års uafbrudt anciennitet i virksomheden, har ret til at deltage i uddannelse efter eget valg i op til 2 uger i den periode, der ligger mellem opsigelse og fratrædelse. Det er en forudsætning,

• at medarbejderne vælger AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvor- til der gives offentlig løntabsgodtgørelse, og

• at kursusdeltagelsen finder sted i opsigelsesperioden.

b. Medarbejderne har desuden under samme forudsætninger ret til at deltage i op til to ugers uddannelse i umiddelbar forlængelse af den oprindelige opsigelsespe- riode. I den forbindelse kan deres opsigelsesvarsel forlænges med kursusperioden, dog højst to uger, såfremt de dokumenterer, at kursusdeltagelsen ikke kan gen- nemføres i det oprindelige opsigelsesvarsel. Medarbejderne skal som en betin- gelse for denne ret hurtigst muligt og senest inden for den første uge efter opsi- gelsen skriftligt meddele virksomheden, om retten til disse op til to ugers uddan- nelse ønskes benyttet.

Virksomheden skal ikke afgive fornyet opsigelsesvarsel ved udskydelsen af fra- trædelsen.

§ 25. Holddrift

‌

Arbejde i holddrift kan etableres efter reglerne i den mellem Dansk Erhverv Ar- bejdsgiver og 3F’s Transportgruppe indgåede holddriftsaftale.

Se i øvrigt Bilag 6. Protokollat om natarbejde og helbredskontrol.

§ 26. Lokalaftaler

‌

Stk. 1. Der kan på virksomheden indgås lokale aftaler gældende for en eller flere lokationer. Lokale aftaler indgås mellem tillidsrepræsentanten og ledelsen. Er der ikke valgt en tillidsrepræsentant, kan lokale aftaler i stedet indgås med den lokale afdeling af 3F.

Der er adgang til ved lokale aftaler at supplere og fravige bestemmelserne i over- enskomsten.

Overenskomstfravigende aftaler skal være skriftlige. Sådanne lokale aftaler skal sendes til organisationerne til godkendelse.

Lokale aftaler kan af begge de lokale parter opsiges med 3 måneders varsel til den første i en måned, medmindre der er truffet aftale om længere varsel.

I tilfælde af opsigelse skal den opsigende part foranledige lokal forhandling her- om. For så vidt der ikke opnås enighed, behandles sagen ved et mæglingsmøde.

De lokale parter er ikke løst fra den opsagte aftale, før de i afsnit 5 anførte regler er iagttaget.

Stk. 2.

a. Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige § 3, stk. 1, afsnit 1. Ved indgåelse af aftale om varierende ugentlig arbejdstid, kan den gennemsnitlige arbejdstid på 37 normaltimer pr. uge og den maksimale arbejdstid på 44 nor- maltimer pr. uge ikke fraviges. I aftaler som fraviger § 3, stk. 1, afsnit 1 kan der tilsvarende indgås aftaler om aflønning som fraviger § 11.

Overenskomstfravigende aftaler skal være skriftlige. Sådanne lokale aftaler skal sendes til organisationerne til orientering umiddelbart efter deres indgåel- se.

b. Der er adgang til at indgå lokalaftaler om lokalløn jf. § 13, stk. 4. Aftaler om lokalløn skal være skriftlige og skal sendes til organisationerne til orientering umiddelbart efter deres indgåelse.

Stk. 3. Lokale aftaler, i henhold til stk. 1 og stk. 2 a, kan af begge de lokale parter opsiges med 2 måneders varsel til den første i en måned, medmindre der er truffet aftale om andet varsel.

Lokalaftaler i henhold til stk. 2 b, kan opsiges med 6 måneders varsel til udgangen af en måned eller for 14-dages lønnede til udgangen af en lønningsperiode.

Note: Nogle af de ovenstående bestemmelser er en del af en organisationsaftale, jf. Bilag 22. Organisationsaftale om forsøgsordning.

§ 27. Tillidsrepræsentanter

‌

Stk. 1. Hvor vælges en tillidsrepræsentant

‌

På hver station vælger de der beskæftigede medarbejdere af deres midte en med- arbejder til at være tillidsrepræsentant over for ledelsen eller dennes repræsentant.

Valg af tillidsrepræsentanter kan foregå i arbejdstiden. De nærmere omstændig- heder for valghandlingen aftales lokalt mellem ledelsen og medarbejderne.

Stk. 2. Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant

‌

Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige organiserede ar- bejdere, der har arbejdet mindst 1 år i PreMed A/S.

Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst fem, suppleres dette tal blandt de arbejdere, der har arbejdet der længst.

Anmærkning: En tillidsrepræsentant, der indgår uddannelsesaftale med virk- somheden efter Erhvervsuddannelsesloven, kan fortsætte med at være tillidsre- præsentant. Det er dog en forudsætning, at vedkommende i eventuelle praktikpe- rioder arbejder sammen med sit valggrundlag.

Stk. 3. Valg af tillidsrepræsentant

Valget af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle organiserede arbejdere, som er beskæftiget på stationen på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget, der kun er gyldigt, når mindst en tredjedel af de der beskæftigede organiserede medarbejdere har stemt for vedkommende.

Valget er i øvrigt ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af 3F’s Transportgruppe og meddelt PreMed A/S og Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der dog er berettiget til at gøre indsigelse mod valget over for 3F’s Transportgruppe.

3F’s Transportgruppe giver tilsagn om, at medarbejdere, der vælges til tillidsre- præsentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et kursus for tillidsre- præsentanter, hurtigst muligt efter valget gennemgår en sådan uddannelse. Fra Dansk Erhverv Arbejdsgivers side giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræsentant får den fornødne frihed til at deltage i kurset.

Stk. 4. Stedfortræder for tillidsrepræsentant

‌

Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med arbejdsgiveren udpeges en stedfor- træder for tillidsrepræsentanten. En således udpeget stedfortræder har i den peri- ode, hvori vedkommende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillids- repræsentant, såfremt vedkommende opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræsentant i henhold til stk. 2.

Stk. 5. Fællestillidsrepræsentant

‌

I hver af de 5 regioner kan de valgte tillidsrepræsentanter af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der kan repræsentere medarbejderne i regionen.

Fællestidsrepræsentanten kan indgå aftaler, der omfatter mere end én station.

Fællestillidsrepræsentantens arbejdsopgaver er at koordinere de faglige spørgs- mål fra tillidsrepræsentanterne, og bistå dem i sager af faglig interesse. Det kan eksempelvis være faglige sager vedrørende, lokalaftaler, velfærdsforhold, større afskedigelser og lønsystemer. Ligeledes kan ledelsen anmode fællestillidsrepræ- sentanten om at koordinere spørgsmål af samme karakter, rejst af ledelsen.

Valget af fællestillidsrepræsentant meddeles skriftligt til ledelsen.

Stk. 6. Andre muligheder for valg

‌

Ved lokal enighed kan der aftales andre muligheder for valg af tillidsrepræsen- tant/tillidsrepræsentanter end i de i stk. 1, 3, 4 og 5.

Stk. 7. Samarbejde og opgaver

‌

Det er tillidsrepræsentantens – såvel som arbejdsgiverens og dennes repræsen- tants – pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdsstedet, og ikke lægge hindringer i vejen for virksomhedens eller med- arbejdernes organisering.

Tillidsrepræsentanten repræsenterer samtlige medarbejdere på stationen, som er omfattet af overenskomstens dækningsområde. Ved lokale forhandlinger og ved indgåelse af lokalaftaler jf. § 26, stk. 2, skal såvel tillidsrepræsentanten som le- delsen være bemyndiget til at indgå bindende aftaler for samtlige medarbejdere.

Tillidsrepræsentanten forelægger alene forslag, henstillinger og klager fra med- lemmer af 3F for ledelsen.

Opnås der ikke ved tillidsrepræsentantens henvendelse til ledelsen en tilfredsstil- lende ordning, kan denne frit anmode 3F om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsættes uforstyrret og afvente resultatet af organisationernes behandling af sagen.

Stk. 8. Xxxxxxxx

‌

På virksomheder med holddriftsarbejde, jf. § 25, kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor vedkommende ikke arbejder, og som omfatter mindst fire medarbejde- re, udpege en talsmand til på sine vegne at søge eventuelle uoverensstemmelser oplyst og ordnet eller, såfremt omstændighederne stiller sig hindrende for en ord- ning, bringe sagen videre til tillidsrepræsentanten.

Stk. 9. Funktion i arbejdstiden

‌

A. Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsrepræsentant. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for ved- kommendes produktive arbejde.

”Den nødvendige tid” betyder at tillidsrepræsentanten bl.a. skal have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af:

• Reglerne for behandling af faglig strid

• Hovedaftalen

• Arbejdsretsloven

Denne frihed medfører også aflønning, forudsat at sagen omhandler en af de med- arbejdere, som vedkommende er valgt af eller i øvrigt repræsenterer.

Dersom det er nødvendigt, at vedkommende for at opfylde sine forpligtelser som tillidsrepræsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal denne forud herfor underrette arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.

B. Efter forudgående henvendelse kan en repræsentant fra den lokale afdeling komme på virksomheden og drøfte lokale forhold med ledelsen.

C. Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansættelser og afskedigelser bedst muligt holdes orienteret herom og har i øvrigt påtaleret i henhold til regler for behandling af faglig strid, ved eventuelt forekommende urimeligheder ved ansæt- telser og afskedigelser.

Hvis arbejdsgiveren efter anmodning orienterer tillidsrepræsentanten om en gen- nemført ansættelse eller afskedigelse, kan arbejdsgiveren ikke pålægges at udrede en bod, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen.

Tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med nyansatte medarbejdere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsrepræsentantens sam- arbejde med virksomheden og muligheden for medlemskab af 3F. På virksomhe- der med skiftende arbejdssteder eller mobile medarbejdere tilstræbes det, at nye medarbejdere får lejlighed til at møde tillidsrepræsentanten. Kan dette ikke lade sig gøre, kan mødet afholdes digitalt. Der kan træffes lokalaftale om andre ord- ninger.

Mødet planlægges i øvrigt under hensyn til virksomhedens driftsmæssige forhold.

D. Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nødvendige ad- gang til IT-faciliteter, herunder internet.

Stk. 10. Aflønning og vederlag ‌

A. Aflønning

‌

Når underretning i henhold til stk. 9A er sket, eller hvis der på ledelsens foranled- ning i øvrigt lægges beslag på tillidsrepræsentanten i arbejdstiden i spørgsmål, som angår virksomheden og arbejderne, skal vedkommende for den tid, der med- går hertil, aflønnes med sin gennemsnitsfortjeneste for det sidste kalenderkvartal.

Ved møder uden for arbejdstiden på virksomhedens foranledning betales som for overarbejde for den tid, der måtte ligge ud over den pågældendes daglige arbejds- tid.

Ved samarbejdsudvalgsmøder følges Samarbejdsnævnets retningslinjer.

B. Vederlag

‌

Tillidsrepræsentanter valgt under overenskomsten modtager et årligt vederlag, som udbetales med 50% pr. halvår. Vederlaget udbetales som kompensation for dennes varetagelse af sit hverv uden for dennes arbejdstid. Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepengeberettigende.

Valggrundlaget opgøres ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efterfølgende én gang årligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet bortfalder vederlaget.

Det er en forudsætning for udbetaling af vederlag, at tillidsrepræsentanten har gennemført 3F’s Transportgruppes grunduddannelse, som pt. er af 4 ugers varig- hed.

Vederlaget udgør

• med et valggrundlag op til og med 49 personer kr. 9.000 pr. år,

• med et valggrundlag mellem 50 og 99 personer kr. 16.500 pr. år,

• med et valggrundlag på 100 personer eller derover kr. 33.000 pr. år.

For fællestillidsrepræsentanter opgøres antallet som summen af de repræsentere- de.

Stk. 11. Klubformand

Hvis medarbejderne på en station, slutter sig sammen en faglig klub eller lignen- de, skal tillidsrepræsentanten være formand.

Stk. 12. Afskedigelse af tillidsrepræsentant

‌

En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledel- sen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt 5 måneder. Så- fremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende perio- de på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel.

Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne bestemmelse.

Anmærkning: En tillidsrepræsentant kan aldrig opsiges med kortere varsel end dennes individuelle opsigelsesvarsel.

Stk. 13. Fremgangsmåde ved afskedigelse

‌

Hvis virksomheden finder, at der foreligger tvingende årsager efter stk. 12, afsnit 1, til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i stk. 1 til 3, skal denne rette henvendelse til Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der derefter kan rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for behandling af faglig strid.

Mæglingsmøde skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglingsbe- gæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.

En tillidsrepræsentants arbejdsforhold kan normalt ikke afbrydes i varselsperio- den, før 3F’s Transportgruppe har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens beret- tigelse ved fagretlig behandling.

Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarslet som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst.

Stk. 14. Opsigelsesvarsel efter ophør

‌

En tillidsrepræsentant, der ophører med hvervet efter at have virket som sådan mindst 1 år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden for 1 år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virksomheden krav på 8 ugers opsigelsesvarsel udover varslet i henhold til § 23.

For funktionærlignende ansættelser, forlænges det individuelle opsigelsesvarsel med 8 uger. Med dette forlængede opsigelsesvarsel fraviges Funktionærlovens § 2 om, at funktionæren fratræder ved en måneds udgang, og at dette er til gunst for medarbejderen.

Denne regel gælder alene fratrådte tillidsrepræsentanter.

Stk. 15. Faglig opdatering af ophørte tillidsrepræsentanter

‌

En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er be- skæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medar- bejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranled- ning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig op- datering, og hvordan denne opdatering skal finde sted. Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammen- hængende hverv som tillidsrepræsentant har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.

Medarbejderen modtager fuld løn under den faglige opdatering. Det er en forud- sætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse) til uddannelsen. Løntabsgodtgørelse tilfalder virksomheden.

Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra Reddernes Kompetencefond som ved aftalt uddannelse.

Stk. 16. Arbejdsmiljørepræsentanter

‌

A. Beskyttelse

For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme beskyttelse som for tillidsrepræ- sentanter.

B. Opgaver

Arbejdsmiljørepræsentanten skal medvirke til at skærpe kollegernes og ledelsens fokus på alle aspekter af arbejdsmiljøet.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal i samarbejde med ledelse og tillidsrepræsentan- ten holde fast i, at de strategiske opgaver løses i regi af arbejdsmiljøorganisationen alternativt et særligt samarbejdsfora.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal være omdrejningspunktet for det systematiske arbejdsmiljøarbejde i udviklingen af arbejdspladsvurderingen (APV). Der er et fælles ansvar for, at sygefravær indgår i APV-arbejdet. Arbejdsmiljørepræsentan- ten skal herunder drøfte arbejdsmiljøet på baggrund af eksisterende, relevant sta- tistisk materiale.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages i forebyggelse af ulykker gennem analyser og læring.

Arbejdsmiljørepræsentanten er desuden ambassadør for medarbejdernes inddra- gelse i den gennemgribende omstilling i at nå målet på nye ambitiøse klimamål.

C. Deltagelse i relevante arbejdsmiljøkurser

Fra 1. juni 2020 kan arbejdsmiljørepræsentanten efter aftale med arbejdsgiveren få den nødvendige frihed til deltagelse i forbundenes relevante arbejdsmiljøkur- ser.

Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken ret- tigheder eller pligter i forhold til den i lovgivning fastsatte arbejdsmiljøuddan- nelse.

Deltagelse i forbundenes frivillige arbejdsmiljøkurser udløser ikke betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.

3F’s Transportgruppe giver tilsagn om, at arbejdere, der vælges til arbejdsmiljø- repræsentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et kursus for ar- bejdsmiljørepræsentanter, hurtigst muligt efter valget gennemgår en sådan uddan- nelse. Fra Dansk Erhverv Arbejdsgivers side giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte arbejdsmiljørepræsentant får den fornødne frihed til deltagelse i kurset.

D. Adgang til it-faciliteter

Fra 1. juni 2020 skal arbejdsmiljørepræsentanten til udførelse af sit hverv have samme adgang til it-faciliteter som tillidsrepræsentanterne i henhold til § 27, stk. 9, litra X.

X. Xxx til opgaver

Arbejdsmiljørepræsentanten skal have den tid til rådighed til at varetage sine plig- ter, der er rimelig i forhold til den pågældende virksomheds art og dens sikker- heds- og sundhedsmæssige standard. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for vedkommendes produktive arbejde.

Dette betyder, at arbejdsmiljørepræsentanten skal have frihed til at opfylde sine pligter efter arbejdsmiljøreglerne, herunder deltagelse i møder og uddannelse.

Stk. 17. Europæiske samarbejdsudvalg

For medlemmer af europæiske samarbejdsudvalg gælder samme beskyttelse som for tillidsrepræsentanter.

§ 28. Fonde ‌

Stk. 1. Uddannelsesfonde

Til Reddernes Uddannelsesfond betaler PreMed A/S kr. 10,00 pr. måned pr. an- sat.

Desuden indbetales til Reddernes Kompetencefond kr. 780,00 pr. år pr. ansat.

Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannel- sesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtelser eller forpligtelser i øvrigt for overenskomstparterne, virksomheden og/eller medarbejderne, bortfalder af- snit 2.

Stk. 2. DA/LO Udviklingsfonden

Til DA/LO Udviklingsfonden betaler virksomheden det til enhver tid fastsatte be- løb mellem DA/LO.

Stk. 3. Udviklings- og Samarbejdsfond for ambulance- og redderområdet Parterne har oprettet en Udviklings- og Samarbejdsfond for ambulance- og red- derområdet. Fonden har til formål at styrke aktiviteter der udvikler og styrker am- bulance- og redderområdet i det danske samfund – herunder aktiviteter der styrker‌

og udvider det organiserede arbejdsmarked. Begge parter har et ansvar for at un- derstøtte dette arbejde.

Dette kan eksempelvis ske ved at:

• Styrke det lokale samarbejde mellem virksomhederne og tillidsrepræsentanter.

• Belyse de af fonden omfattede erhvervs betydning for samfundsudviklingen.

• Højne uddannelsesniveau og aktiviteter på Dansk Erhverv Arbejdsgivers med- lemsvirksomheder, herunder bl.a. gennem lokale aktiviteter for eksempel at opnå:

o Flere praktikpladser

o Øget indsats for at kvalifikationer og kompetencer vedligeholdes og udbyg- ges

o Øget efter- og videreuddannelse af medarbejdere

o Yde støtte til samarbejds- og udviklingsaktiviteter på ambulance- og redder- området

Til fonden indbetales i alt 0,49 kr. pr. præsteret arbejdstime. Fra 2. kvartal 2023 tilføres kr. 0,59 pr. præsteret arbejdstime.

Fonden ledes af en bestyrelse, der er paritetisk sammensat og som består af 4 medlemmer.

Stk. 4. Reddernes Udviklings Sekretariat (RUS)

Bidrag til Reddernes Udviklings Sekretariat udgør årligt kr. 0,48 pr. præsteret ar- bejdstime.

§ 29. Almen kvalificering på grundlæggende niveau og screening

‌

Stk. 1. Alle medarbejdere har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæs- sig løn, jf. § 9 og § 13 – til at deltage i almen kvalificering på grundlæggende niveau i form af forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning og dansk for indvandrere.

Herudover har medarbejderne ret til at få fri i op til fire timer til at deltage i vej- ledning og screening hos godkendte udbydere af uddannelserne forud for opstart af de nævnte uddannelser. Der betales sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. § 9 og § 13.

Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra Red- dernes Kompetencefond og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. SVU), jf. Lager- overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F’s Transportgruppe,

§ 36, stk. 6.

Stk. 2. Det anbefales, at der gennemføres en kontinuerlig og systematisk uddan- nelsesplanlægning for virksomhedens medarbejdere. Uddannelsesplanlægningen bør rumme udarbejdelse af en kompetence-/uddannelsessplan for den enkelte medarbejder.

Samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræsentant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsulenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialo- gen.

Den enkelte medarbejders personlige uddannelsesplan kan indskrives på Pensi- onDanmarks hjemmeside og på medarbejderens foranledning deles mellem med- arbejder og virksomhed.

Uddannelsesplanen danner baggrund for ansøgning om støtte fra fonden.

Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejderen i forbindelse med udviklingen af dennes kompetence-/uddannelsesplan.

Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant, har medarbejderen ret til at blive bistået af den lokale 3F-afdeling.

Stk. 3. Alle medarbejdere gives ret til at få fri – under fornødent hensyn til virk- somhedens forhold – til at deltage i realkompetencevurdering ift. En relevant er- hvervsuddannelse. Kompetencevurderingen skal afklare, hvilke kurser medarbej- deren mangler for en nå en relevant erhvervsuddannelse. For den ikke ehvervsud- dannede medarbejder er det en forudsætning for støtte fra Reddernes kompeten- cefond, at uddannelsesaktiviteten indgår på virksomhedsuddannelsesplanen. Virksomhedsuddannelsesplanen for den ikke-erhvervsuddannede medarbejder udarbejdes på baggrund af en realkomptencevurdering, jf. litra a eller b, jf. neden- for. Kompetencevurderingen skal afklare, hvilke kurser medarbejderen mangler for at nå en relevant erhvervsuddannelse. Kompetencevurderingen fører til en plan, der viser vejen til de kurser/uddannelsesaktiviteter, der skal gennemføres for at nå frem til faglært niveau. Denne kan anvendes både af medarbejderen selv i forbindelse med en selvvalgt uddannelse og af virksomheden/medarbejderen ved udarbejdelse af en virksomhedsuddannelsesplan.

Kompetencevurderingen samt virksomhedsuddannelsesplanen skal registreres hos PreMed.

Realkompetencevurderingen kan gennemføres på en af følgende måder:

a. Realkompetencevurdering på en erhvervsskole

b. Vejledende realkompetencevurdering gennemført på PensionDanmarks hjem- meside

Medarbejderen har ret til at få gennemført en realkompetencevurdering efter pkt. a, senest seks måneder efter ønsket er fremsat skriftligt over for virksomheden.

Det er en betingelse for at kunne udnytte denne ret, at Reddernes Kompetencefond afholder omkostningerne forbundet hermed, herunder eventuelle omkostninger til PensionDanmark.

Medarbejderen udbetales løn svarende til den løn, som medarbejderen ville have optjent, hvis der have været tale om arbejde på samme tid og af samme varighed, som den pågældende uddannelse. Eventuel offentlig støtte samt støtte fra Redder- nes Kompetencefond tilgår virksomheden.

§ 30. Regler for behandling af faglig strid

‌

Som regler for behandling af faglig strid gælder bestemmelserne i Bilag 1. Regler for behandling af faglig strid mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F.

§ 31. Overenskomstens varighed

‌‌

Stk. 1. Overenskomsten kan tidligst opsiges til 1. marts 2025. Opsigelsesfristen er 3 måneder, medmindre andet er aftalt mellem hovedorganisationerne.

Stk. 2. Selvom overenskomsten er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, el- ler arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i Hovedaftalen af 31. oktober 1973 med senere ændringer.

København, den 11. marts 2023

Dansk Erhverv Arbejdsgiver 3F Fagligt Fælles Forbund,

Xxxx Xxxxxxxxx Transportgruppen

Xxxxxxxx Xxxxxxxxx

PreMed A/S Xxxxxx Xxxxx

Tillægsaftale vedrørende liggende og siddende sygetrans-

port

‌

§ 1. Gyldighedsområde mv.

‌

Stk. 1. I forbindelse med overenskomstfornyelsen pr. 1. marts 2017 aftalte parter- ne inden for de eksisterende økonomiske rammer at sammenskrive relevante be- stemmelser fra Redderoverenskomst i Provinsen mellem Dansk Erhverv Arbejds- giver og 3F’s Transportgruppe til et nyt fælles aftalegrundlag, som dækker sid- dende og liggende sygetransport i hele landet.

Denne sammenskrivning fra Redderoverenskomsten er med nedenstående tilpas- set overenskomsten for PreMed A/S.

Responce anerkender de indgåede lokalaftaler inden for liggende sygetransport i de enkelte regioner under de intentioner, de er indgået.

Stk. 2. Parterne kan ved enighed efter drøftelse aftale en udvidelse af gyldigheds- området.

Stk. 3. Liggende sygetransport reddere, som er ansat før 1. januar 2018, bevarer deres nuværende lønvilkår, herunder at de er omfattet af § 3, stk. 8, litra b (særlig opsparing) og § 3, stk. 9, litra b (ferietillæg).

§ 2. Arbejdstid

‌

Stk. 1. Arbejdstid

Ansættelse kan ske på fuldtid eller deltid.

Den normale gennemsnitlige effektive arbejdstid for fuldtidsansatte er 37 timer pr. uge opgjort ekskl. spisepauser.

Stk. 2. Beredskabsforpligtelse i spisepauser

Der kan lokalt mellem tillidsrepræsentant og stationsleder indgås aftale om, at én eller flere medarbejdere pålægges beredskabsforpligtelse i spisepauserne. Ved af- tale om beredskab i en spisepause, nedsættes arbejdstiden med halvdelen af spi- sepausernes samlede varighed.

Stk. 3. Arbejdstidsplanlægning mv. for liggende sygetransportreddere Arbejdstiden planlægges i overensstemmelse med de vagter, som er fastsat i ud- budsmaterialet eller som senere måtte blive fastsat i kontraktperioden. Der gælder en planlægningsperiode på 13 uger, og arbejdstiden opgøres samlet over denne periode.‌

Ansættelsen sker i et delområde med de mødesteder, som er fastlagt i udbudsma- terialet, eller som senere måtte blive fastlagt i kontraktperioden.

Den enkelte medarbejder har et primært ansættelsessted i det delområde, som an- sættelsen er knyttet til. Minimum 65% af arbejdstiden planlægges til afvikling på det primære ansættelsessted, mens de resterende op til 35% af arbejdstiden kan planlægges på øvrige mødesteder i delområdet.

Ved kørsel i egen bil til andre mødesteder end det primære ansættelsessted, ydes transportgodtgørelse efter statens takster for differencen for kørsel fra eget hjem til det primære ansættelsessted, ansættelsen er knyttet til, og kørsel fra eget hjem til mødestedet.

Normperioden andrager for fuldtidsansatte 13 uger x 37 timer = i alt 481 timer ekskl. spisepauser. Udgangspunktet for planlægningen er normperiodens timetal, der dog kan fraviges med 7.30 timer i såvel opad- som nedadgående retning. Denne fravigelse fra normperioden tillægges eller fratrækkes den næstfølgende normperi- ode.

Timer, der ligger under normperioden med fradrag af 7.30 timer (dvs. under 481 timer), anses for afskrevet.

Planlægningsperioden er 13 uger, og der er på årsplan fire 13-ugers perioder. 13- ugers vagtplaner tilgår medarbejderen senest 1 måned før påbegyndelse af en 13- ugers periode.

Spisepauser

For planlagte vagter med varighed på mellem 6 timer og til og med 9 timer, indlæg- ges 1 spisepause på 0.30 time til afholdelse i et interval på 3 timer.

For planlagte vagter, som er på mere end 9 timer, indlægges 2 spisepauser (spise- pause 1 og spisepause 2) på hver 0.30 time til afholdelse i hvert sit interval på 3 timer. Der skal minimum være 1 time mellem de 2 intervaller.

Intervallerne kan ikke placeres de første 2 timer eller de 2 sidste timer på vagten. Hvis der på en vagt er 2 intervaller, og vagtlængden er under 11 timer, kan intervallet vedrørende spisepause 2 dog godt lægges tættere på planlagt vagtophør end 2 timer.

Såfremt spisepausen ikke afholdes, betales der 0.30 overtime.

Stk. 4. Arbejdstidsplanlægning mv. for siddende sygetransportreddere Vagtplanlægningen sker individuelt og fleksibelt på basis af en planlægningspe- riode på 13 uger, og arbejdstiden opgøres samlet over denne periode.‌

Normperioden andrager for fuldtid 13 uger x 37 timer = i alt 481 timer. Udgangs- punktet for planlægningen er normperiodens timetal, der dog kan fraviges med 7.30 timer i såvel opad- som nedadgående retning. Denne fravigelse fra normperioden tillægges eller fratrækkes den næstfølgende normperiode.

Timer, der ligger under normperioden med fradrag af 7.30 timer (dvs. under 481 timer), anses for afskrevet.

Planlægningsperioden er 13 uger, og der er på årsplan fire 13-ugers perioder. 13- ugers vagtplaner tilgår medarbejderen senest 1 måned før påbegyndelse af en 13- ugers periode.

Selve vagtplanlægningen kan foretages fleksibelt, idet der variabelt og efterspørg- selsstyret kan placeres vagter alle ugens 7 dage. Varsling i forbindelse med udvi- delse af arbejdstiden kan ske senest dagen før kl. 19.00. En vagtbelagt dag kan have en varighed på mellem 4 og 12 timer. Den daglige arbejdstid kan udvides med op til 1 time før planlagt arbejdstids påbegyndelse og/eller udvides med op til 1 time efter planlagt arbejdstids afslutning.

Ændring i 13-ugers planen skal meddeles medarbejderen med 1 uges varsel, med- mindre andet aftales med den enkelte medarbejder.

For så vidt angår ændring af 13-ugers planen i forbindelse med tilskadekomst og pludselig opstået sygdom, skal medarbejderen have besked om den endelige plan- lagte arbejdstid senest dagen før kl. 19.00. Medarbejderen vil dog ikke kunne på- lægges sådan tjeneste, såfremt det efterfølgende døgn er en planlagt fridag.

Lør-/søndagsfri

Lør-/søndagsfri defineres som én sammenhængende weekendfrihed med start ved normal arbejdstids ophør fredag, dog senest kl. 20.00. Medarbejderen må maksi- malt arbejde 2 weekender i træk, medmindre andet aftales med den enkelte.

Spisepauser

For planlagte vagter med en varighed på mellem 4 og 9 timer afholdes der spise- pause af en varighed på 0.30 time, når det driftsmæssigt er muligt. Ved planlagte vagter af mere end 9 timers varighed, afholdes der endnu en spisepause af en va- righed på 0.30 time, når det driftsmæssigt er muligt. Spisepause 1 placeres i den

midterste del af vagten, og spisepause 2 påbegyndes senest 1.30 time før planlagt vagtophør.

Såfremt der disponeres over spisepausen, betales der 0.30 overtime.

§ 3. Lønbestemmelse

‌

Stk. 1. Grundløn

‌

a. Grundlønnen for fuldtidsansatte liggende sygetransportreddere udgør pr. må- ned

1. marts 2023 1. marts 2024

kr. 27.230,21 kr. 28.152,11

b. Grundlønnen for fuldtidsansatte siddende sygetransportreddere udgør pr. må- ned

1. marts 2023 1. marts 2024

kr. 26.930,21 kr. 27.852,11

Stk. 2. Kvalifikationsløn

a. Kvalifikationslønnen for fuldtidsansatte liggende sygetransportreddere udgør pr. måned kr. 680,00.

b. Kvalifikationslønnen for fuldtidsansatte siddende sygetransportreddere udgør pr. måned kr. 278,64.

Stk. 3. Reddertillæg og særligt tillæg

Liggende sygetransportreddere oppebærer som fuldtidsansatte følgende tillæg pr. måned:

• Reddertillæg kr. 792,00

• Særligt tillæg kr. 112,00

Stk. 4. Genetillæg

1. marts 2023 1. marts 2024

Hverdage: Dag – kl. 07.00 til kl. 18.00	kr.	0,00	kr.	0,00
Aften – kl. 18.00 til kl. 24.00	kr.	22,73	kr.	23,53
Nat – kl. 24.00 til kl. 07.00	kr.	41,65	kr.	43,11
Weekend: Lørdag kl. 07.00 til mandag kl. 07.00	kr.	60,56	kr.	62,68

Skæve helligdag og øvrige helligdage kr. 52,12 kr. 53,94

Skæve helligdage defineres som Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 2. påske- dag, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag. Til- lægget ydes til de medarbejdere, der er planlagt til en vagt, som starter i tidsrum- met kl. 00.00 til kl. 23.59 på helligdagen.

Øvrige helligdage defineres som 1. maj, Grundlovsdag, Juleaftensdag og Nytårs- aftensdag. Tillægget ydes til de medarbejdere, der er planlagt til en vagt, som starter i tidsrummet kl. 00.00 til kl. 23.59 på helligdagen, idet betaling dog først udløses fra kl. 12.00.

For de faste vagter omregnes genetillægget til et fast månedligt tillæg.

Stk. 5. Anciennitetstillæg

‌

Til reddere, der uafbrudt har været beskæftiget i virksomheden, betales ancienni- tetstillæg pr. måned for fuldtidsansatte:

Liggende sygetransportreddere

• Efter 1 år	kr.	753,56
• Efter 3 år	kr.	833,72
• Efter 5 år	kr.	921,91

Siddende sygetransportreddere

• Efter 3 år kr. 250,00

• Efter 5 år kr. 650,00

For medarbejdere, der ansættes 1. marts 2017 eller senere medregnes branchean- ciennitet optjent hos andre virksomheder i branchen i medarbejderens virke med liggende eller siddende sygetransport. Medarbejderen skal forelægge behørig do- kumentation for relevant brancheanciennitet.

Medarbejdere, som fratræder virksomheden efter 1. marts 2012, indtræder ved genansættelse på det anciennitetstrin, som var gældende på fratrædelsestidspunk- tet.

Stk. 6. Deltidsbeskæftigede

Deltidsbeskæftigede aflønnes i forhold til deres ansættelsesbrøk.

Stk. 7. Timeløn

Timelønnen findes ved at dividere grundlønnen med 160,33.

Stk. 8. Særlig opsparing

Der opspares særlig opsparing af den ferieberettigede løn som følger:

1. marts 2023 1. marts 2024

a. Liggende sygetransportreddere

6,0%

8,0%

b. Siddende sygetransportreddere

I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse og ferietillæg.

7,0%

9,0%

Medarbejderen kan disponere over midler på særlig opsparing til fravær.

Midler, som medarbejderen ikke har disponeret over, udbetales af virksomheden på følgende måder:

• Midler på særlig opsparing ud over 4% udbetales løbende sammen med med- arbejderens løn.

• For så vidt angår de 4% på særlig opsparing, opgøres saldoen og vil blive ud- betalt ved udgangen af juni måned og ved kalenderårets udløb samt ved fratræ- den.

Overenskomstparterne opfordrer til, at virksomheden tager initiativ til en dialog med medarbejderne om mulighederne med særlig opsparing.

Det kan aftales, at særlig opsparing tilgår pensionsindbetalingerne til Pension Danmark. Aftalen skal være skriftlig.

Stk. 9. Ferietillæg

‌

Der ydes ferie med løn, jf. Ferieloven og indgået ferieoverenskomst. Ferietillægget udgør følgende:

a. Liggende sygetransportreddere 1,0%

b. Siddende sygetransportreddere 2,5%

Stk. 10. Timelønsansættelse

Siddende sygetransportreddere

‌‌‌

For timelønnede beregnes lønnen pr. time som 1/160,33 af grundlønnen + kvali-

fikationsløn + genetillæg med et tillæg på 6,75%.

Når den timelønnede udfører liggende sygetransport, ydes et tillæg som svarer til forskellen mellem grundlønnen for siddende sygetransport og liggende sygetrans- port, jf. § 3, stk. 1.

Liggende sygetransportreddere

For timelønnede beregnes lønnen pr. time som 1/160,33 af grundlønnen + kvali- fikationsløn + reddertillæg + særligt tillæg + genetillæg med et tillæg på 6,75%.

Såfremt den timelønnede ved ansættelsens start er berettiget til anciennitetstillæg, indgår den aktuelle sats i timelønsberegningen. Ved beskæftigelse afregnes mindst for 4 timer.

I de regionale vagtplanudvalg drøfter man løbende brugen af, anvendelsen af, an- sættelsen af og uddannelsen af timelønsansatte. Tillidsrepræsentanten har påtale- ret.

Overenskomstparterne skal have oplysninger om omfanget af timelønsansættelser og har påtaleret.

§ 4. Ekstraordinære tillæg

‌

Stk. 1. Ligtransport

Når virksomheden rekvireres til ligtransport, ydes for sådan transport i special- vogn pr. medarbejder pr. transport kr. 25,18.

Dette tillæg kan også anvendes, hvis transporten sker med andet køretøj og med anvendelse af ligpose.

§ 5. Overarbejde, herunder afspadsering

‌

Stk. 1. Liggende sygetransportreddere

‌

For beskæftigelse af medarbejdere på effektive vagtordninger uden for de i de enkelte vagtordninger indeholdte, faste arbejdstider ydes pr. time den til enhver tid gældende dagvagttimeløn, jf. § 3, stk. 1, + 60%. Der afregnes pr. påbegyndt halve time. Dog betales for det første kvarter efter normal arbejdstids ophør den til enhver tid gældende dagvagttimeløn, jf. § 3, stk. 1, + 25%.

Til deltidsansatte ydes der overtidsbetaling, når den faktiske arbejdstid overstiger den planlagte daglige arbejdstid. Såfremt den planlagte daglige arbejdstid er under

7.30 timer, udløses der dog kun normaltimer for den præsterede mertid indtil denne tidsgrænse.

I det omfang udkald foretages af 3. part eller via nyt udkaldesystem hos AMK- vagtcentralen (systemmæssige forhold) har parterne aftalt følgende vedrørende overarbejde i forlængelse af normal arbejdstid for medarbejdere på effektiv vagt i ambulancetjenesten, når den pågældende opgave falder ind under kørselsform A, B, C eller D:

Såfremt medarbejderen ikke kan afslutte sin vagt inden normal arbejdstids ophør, afregnes arbejdstiden efter normal arbejdstids ophør som overarbejde, idet over- arbejdstillægget dog er 100%.

Tidligere faglige voldgiftskendelser om samtykke ved overskridelse af daglig ar- bejdstid er således ikke længere gældende for de pågældende opgavetyper.

Ved tilkaldelse skal der ydes overarbejdsbetaling for mindst 2 timer, og i forbin- delse med denne mindstebetaling skelnes mellem tilkaldelse og tilsigelse. En til- kaldelse har relation til det akutte og dermed øjeblikkelige fremmøde, og mind- stebetalingen skal bøde på de ulemper, som et sådant øjeblikkeligt fremmøde kan være forbundet med.

En tilsigelse er adviseret i god tid i forvejen, og den vil derfor ikke give de samme ulemper som en tilkaldelse. Ved tilsigelse afregnes der således efter de alminde- lige regler for afregning af overarbejde, nemlig for den faktiske tid. En undtagelse heraf gøres der i forbindelse med tilsigelser om tidligt fremmøde den efterfølgen- de morgen, såfremt denne tilsigelse først gives efter kl. 22.00 aftenen forud for fremmødet. I sådanne situationer afregnes der efter ulempereglerne med en mind- stebetaling for 2 timer.

Opholder medarbejderen sig imidlertid på stationen og bliver tilsagt til kørsel i op til 0.30 time før normal arbejdstids påbegyndelse, honoreres der dog kun med 0.30 overarbejdstime.

Medarbejdere, der frivilligt tilkaldes eller tilsiges, honoreres med gældende dag- vagtstimeløn, jf. § 3 stk. 1, + 100% for de timer, der ligger i intervallet mandag til fredag kl. 18.00 til kl. 06.00, lørdag til mandag kl. 06.00 til kl. 06.00 samt skæve helligdage kl. 00.00 til kl. 23.59 og øvrige helligdage kl. 12.00 til kl. 23.59.

Stk. 2. Siddende sygetransportreddere

‌

For beskæftigelse af medarbejdere udenfor faste arbejdstider ydes pr. time den til enhver tid gældende timeløn, jf. § 3, stk. 1, + 60 %. Der afregnes pr. påbegyndt halve time.

Til deltidsansatte ydes der overtidsbetaling, når den faktiske arbejdstid overstiger den planlagte daglige arbejdstid. Såfremt den planlagte daglige arbejdstid er under

7.30 timer udløses der dog kun normaltimer for den præsterede mertid indtil denne tidsgrænse.

Såfremt arbejdstiden udvides jf. § 2, stk. 4, ydes overtidsbetaling svarende til den enhver tid gældende timeløn, jf. § 3, stk. 1, + 60%. Der afregnes pr. påbegyndt halve time.

Medarbejdere, der frivilligt tilkaldes på en ikke-vagtbelagt dag, honoreres med gældende timeløn, jf. § 3, stk. 1, + 100%, for de timer, der ligger i intervallet mandag til fredag kl. 18.00 til kl. 06.00, lørdag til mandag kl. 06.00 til kl. 06.00 samt skæve helligdage kl. 00.00 til kl. 23.59 og øvrige helligdage kl. 12.00 til kl. 23.59.

Stk. 3. Præsteret overarbejde indgår i den enkelte medarbejders afspadseringspul- je, herunder 60%-tillægget, spisepauser, tilkald, minutter mv., jf. de overens- komstmæssige bestemmelser.

Der kan individuelt træffes aftale om, at 60%-tillægget og/eller spisepauserne lø- bende udbetales.

Stk. 4. Når der henstår 15 timer i afspadseringspuljen, udbetales overskydende timer ved den følgende måneds lønudbetaling. Aftalte afspadseringstimer fratræk- kes inden udbetaling.

Der kan mellem ledelsen og den enkelte medarbejder indgås aftale om en højere grænse for timer i afspadseringspuljen, inden der sker udbetaling eller aftale om, at alle timer skal afspadseres.

Individuelle aftaler kan af medarbejderen ændres med 1 måneds varsel til udgan- gen af en måned. Individuelle aftaler kan af ledelsen opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.

Stk. 5. For medarbejdere, der ønsker alle timer afspadseret, opgøres afspadse- ringspuljen hvert kvartal, og timer ud over 15 timer planlægges til afspadsering i de næstfølgende 2 kvartaler.

Såfremt medarbejderen afholder afspadsering, sker dette time for time. Ønske om afspadsering skal fremsættes senest 5 uger før afspadseringen. Medarbejderen skal have svar inden 8 dage efter anmodningens modtagelse.

Afspadsering kan i øvrigt aftales løbende uden varsel.

Stk. 6. Såfremt medarbejderen fratræder, skal timer i afspadseringspuljen som udgangspunkt afspadseres i opsigelsesperioden. Ikke-afspadserede timer udbeta- les ved fratræden.

Ved tab af ordrer og nedgang i efterspørgslen, kan planlægningschef og fællestil- lidsrepræsentant indgå en generel afspadseringsaftale, der tilsidesætter adgangen til udbetaling fra afspadseringssaldoen.

Stk. 7. Medarbejdere, der bliver syge inden for normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted, har ikke pligt til at afspadsere. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på efterfølgende afspadseringsdage.

Det er en forudsætning, at medarbejderen anmelder sygdommen i overensstem- melse med virksomhedens regler.

Tillægsaftale vedrørende Redderelever (EUD og EUV)

‌

§ 1. Grundlag

‌

Stk. 1. Medmindre der specifikt er nævnt EUD eller EUV, gælder bestemmelser- ne begge elevformer.

Stk. 2. På PreMed A/S’ stationer kan der uddannes elever efter uddannelsesbe- kendtgørelse og brancheudvalgets (TUR) retningslinjer.

Stk. 3. Antallet af uddannelsespladser aftales mellem PreMed A/S og 3F’s Trans- portgruppe.

Stk. 4. 3F’s repræsentant i brancheudvalget eller en af denne udpeget udvælger sammen med XxxXxx A/S de nye elever, som ansættes.

Stk. 5. I relation til ansøgeres egnethed følges den af PreMed A/S fastsatte pro- cedure for udvælgelse af ansøgere til redderjob.

§ 2. Uddannelsesaftale

‌

Stk. 1. For hver elev oprettes der en uddannelsesaftale i henhold til Lov om er- hvervsuddannelse og Bekendtgørelse om redderuddannelse.

Stk. 2. Ifølge lovgivningen har eleven 3 måneders effektiv prøvetid på stationen regnet fra 1. praktikperiodes begyndelse. Inden for prøvetiden kan eleven opsiges med 7 dages varsel.

Stk. 3. For allerede ansatte, der indgår i uddannelsen, gælder tilsvarende 3 måne- ders effektiv prøvetid, inden for hvilken såvel eleven som korpset kan opsige ud- dannelsesaftalen med 1 måneds varsel.

§ 3. Administration af praktikperioderne

‌

Stk. 1. Der oprettes et regionalt uddannelsesudvalg (RUU) i hver af regionerne i PreMed A/S. Sammensætningen af udvalget fremgår af ”Kommissorium for Re- gionaluddannelsesudvalg (RUU) for teknisk tjeneste”.

Planlægningschefen og fællestillidsrepræsentanten har i alle henseender og i fæl- lesskab ansvaret for, at RUU udfører de i stk. 3 nævnte opgaver.

Stk. 2. Med baggrund i brancheudvalgets (TUR) retningslinjer for afvikling af praktikperioderne betegnes den station, hvor eleven er ansat, som uddannelsessta- tion, og de stationer, hvor eleven er i delvis praktik, som specialstationer.

Stk. 3. XXX’x opgaver er beskrevet i Kommissorium for RUU.

Stk. 4. Arbejdet på de enkelte uddannelses- og specialstationer vedrørende red- derelevuddannelsen skal foregå efter følgende retningslinjer:

I hvert stationsområde, hvor der uddannes elever, skal stationslederen eller en af denne udpeget, 1 tillidsrepræsentant, 1 arbejdsmiljørepræsentant og 1 uddannel- sesredder i fællesskab udføre følgende opgaver:

a. I samarbejde med Driftplanlægningscentret planlægge elevens praktikperioder på uddannelsesstation og på specialstationer, således at eleverne den første dag, de møder på stationen, får meddelelse om, på hvilke tidspunkter og hvilke spe- cialstationer de skal på i de enkelte praktikperioder. Alle ekstra transportudgif- ter i forbindelse med udstationering på specialstation afholdes af PreMed A/S.

b. Information til specialstationer.

c. Sikre at afviklingen og planlægningen af de enkelte praktikperioder sker efter de af brancheudvalget (TUR) og overenskomsten fastsatte retningslinjer.

d. Der skal forud for selvstændig kørsel ske en individuel vurdering af hver enkelt elev for hver praktikperiode. Uenighed kan rejses til afgørelse til RUU’s for- mandskab.

e. Stationslederen og tillidsrepræsentanten har i alle henseender og i fællesskab ansvaret for, over for RUU, at stationen udfører de i litra a, b, c og d ovenfor nævnte opgaver.

§ 4. Arbejde og vagttjeneste

‌

Stk. 1. Elever kan, jf. § 3, stk. 4, litra d, alene og selvstændigt udføre arbejdsop- gaver, inden for hvilke de har modtaget undervisning på forudgående skoleperio- de, eller inden for hvilke de som følge af gyldige certifikater, tidligere beskæfti- gelse eller gennemførte branchekurser har modtaget merit, eller de med baggrund i lokal uddannelse i øvrigt er kvalificeret til.

Stk. 2. Elever med forudgående ansættelse i teknisk tjeneste kan i praktikperio- derne fortsat udføre de opgaver, de varetog inden uddannelsesaftalens ikrafttræ- den.

Stk. 3. Elever kan beskæftiges på alle vagtordninger.

§ 5. Løn- og anciennitetstillæg

‌

EUV-elever (voksenelever)

‌

Stk. 1. EUV-elever aflønnes månedsvis bagud med den i overenskomsten for red- dere gældende grundløn med tillæg af evt. anciennitetstillæg og genetillæg. Beta- ling af anciennitetstillæg gælder dog ikke for elever ansat med tiltrædelse 1. juli 2017 eller senere.

EUV-elever der ansættes med tiltrædelse 1. juli eller senere, aflønnes månedsvis bagud med den i overenskomsten for reddere gældende grundløn. For EUV3-ele- ver (voksenelever) kan det aftales med den lokale 3F-afdeling, at der kan aflønnes efter stk. 5.

Stk. 2. Xxxxxxxxx aflønnes med grundløn i skoleperioder.

Stk. 3. Allerede ansatte reddere, der indgår uddannelsesaftale, medtager hidtidig anciennitet.

Stk. 4. Regler om overarbejde er gældende, jf. Overenskomst for ambulancekør- sel og liggende sygetransport, § 11.

EUD-elever

‌

Stk. 5. Eleven aflønnes månedsvis bagud med følgende grundlønninger:

1. marts 2023 1. marts 2024

1. praktikår (12 måneder) kr. 14.582,31 kr. 15.092,69

2. praktikår (12 måneder) kr. 17.134,20 kr. 17.733,89

3. praktikår (12 måneder) kr. 20.050,66 kr. 20.752,43

4. praktikår kr. 21.873,44 kr. 22.639,01

Derudover beregnes der genetillæg med følgende procentdele:

1. praktikår (12 måneder) 53%

2. praktikår (12 måneder) 63%

3. praktikår (12 måneder) 73%

4. praktikår 80%

Stk. 6. Regler om overarbejde er gældende, jf. Overenskomst for ambulancekør- sel og liggende sygetransport, § 11.

Ved overarbejde beregnes overarbejdsbetalingen med de i stk. 5 nævnte procent- dele, beregnet af den for redderne gældende betaling for overarbejde.

For elever der ansættes med tiltrædelse 1. juli 2017 eller senere, beregnes overar- bejdsbetalingen af den i stk. 5 nævnte grundløn for elever ansat med tiltrædelse 1. juli 2017 eller senere, plus 60%. Der optjenes ikke anciennitet i elevtiden for ele- ver ansat med tiltrædelse 1. juli 2017 eller senere.

Ved tilkald oppebærer EUD-elever dog den fulde overtidsbetaling i henhold til Overenskomst for ambulancekørsel og liggende sygetransport. Det samme gælder ved overarbejde i forlængelse af normal arbejdstid, medmindre der er tale om, at EUD-eleven på eget initiativ og efter forudgående accept fra ledelsen, frivilligt ønsker at udføre det pågældende overarbejde.

Stk. 7. For alle elever gælder det, at variable tillæg, herunder overtidsbetaling, udbetales.

Stk. 8. Elever har ret til en årlig lønforhandling. Lønforhandlingen gennemføres i første uge af marts.

Såfremt der er en valgt tillidsrepræsentant på virksomheden, har eleven ret til dennes bistand i forbindelse med forhandlingen. Uenighed om lønfastsættelsen kan ikke behandles fagretligt.

§ 6. Genetillæg til elever

‌

Stk. 1. Der oppebæres ikke genetillæg i skoleperioder.

Stk. 2. Elever får genetillæg som variabel betaling i henhold til de vagter, som de præsterer. Dog medregnes de planlagte vagter i tilfælde af sygdom.

Stk. 3. Genetillægsbetaling til EUD-elever ydes med de i § 5, stk. 4 nævnte pro- centdele, beregnet af den for redderne gældende genetillægsbetaling.

§ 7. Ferie

‌

Stk. 1. Ferieloven er gældende. Der ydes eleven fuld løn under ferie.

Stk. 2. Eleven har ret til ferie med fuld løn i 25 feriedage, jf. Xxxxxxxxxx, i det

ferieafholdelsesår, uddannelsen påbegyndes på betingelse af, at ansættelsesfor- holdet er påbegyndt inden 1. november.

Stk. 3. Er der optjent feriepenge i tidligere beskæftigelse modregnes dette i den løn, der udbetales under ferieafholdelse.

Stk. 4. EUD-elever, der tiltræder i perioden mellem den 1. november og 30. juni, har ret til 3 ugers betalt hovedferie i hovedferieperioden. Derudover har EUD- elever ret til 5 dages betalt ferie under eventuel virksomhedslukning før hovedfe- rien.

§ 8. Diverse

‌

Stk. 1. PreMed A/S forpligter sig til at ansætte eleverne efter endt uddannelse for så vidt, uddannelsen er afsluttet med tilfredsstillende resultat, og eleverne opfyl- der de i PreMed A/S almindelige ansættelsesbetingelser.

Forpligtelsen til at ansætte elever efter endt uddannelse anses for opfyldt, hvis ansættelse finder sted senest 3 måneder efter uddannelsens afslutning. Hvis eleven påbegynder aftjening af værnepligt i løbet af den første 3-måneders periode efter uddannelsens afslutning, anses forpligtelsen for opfyldt, hvis ansættelse sker se- nest 3 måneder efter hjemsendelse.

Eleven skal senest 3 måneder før hjemsendelse give XxxXxx A/S underretning om, hvorvidt ansættelse ønskes.

Stk. 2. Ansættes en elev efter de i stk. 1 nævnte retningslinjer, er PreMed A/S forpligtet til at søge eleven ansat først i den region, uddannelsen har fundet sted, og derefter i hele landet. Ved fastansættelse af nyuddannede elever, skal eleverne senest 2 måneder før ansættelse have meddelelse om ansættelsessted.

Stk. 3. Indtræder en elev i et ansættelsesforhold efter endt uddannelse, er eleven at betragte som fastansat.

Stk. 4. Ved ansættelse inden 3 måneder efter uddannelsens afslutning, jf. stk. 1, medregnes uddannelsesancienniteten i redderancienniteten. Dette finder ikke an- vendelse for elever ansat med tiltrædelse 1. juli 2017 eller senere.

Stk. 5. Transportgodtgørelse afregnes efter de offentlige regler for elevers rejse til og fra erhvervsskole. PreMed A/S betaler transportomkostninger, som ikke dækkes af ovenstående regler i forbindelse med hjemrejse hver weekend.

Kommissorium for uddannelsesudvalg for teknisk tjeneste

Opgaver

Det er RUU’s hovedopgave at sikre, at den i forretningsområde Redning vedtagne uddannelsespolitik efterleves i regionen.

I forbindelse hermed skal RUU konkret varetage følgende opgaver:

Elevuddannelser (EUD og EUV)

RUU’s opgave er at sikre, at de i Tillægsaftale vedrørende Redderelever (EUD og EUV) aftalte retningslinjer efterleves i regionen.

I forbindelse hermed skal RUU bl.a. sikre udarbejdelse af konkret plan for den enkelte elevs praktikperioder og løbende foretage opfølgning heraf.

Lokaluddannelse og vedligeholdelsesuddannelse

Det er RUU’s opgave at sikre, at der mindst 1 gang om året finder en opgørelse sted af behovet for lokaluddannelse i regionen og i forbindelse hermed at udar- bejde oplæg til konkrete planer for lokaluddannelsens afvikling og fremsende denne til uddannelsesafdelingen.

Øvrige uddannelser

Det er RUU’s opgave at sikre, at der mindst 1 gang om året finder en opgørelse sted af regionens samlede uddannelsesbehov til allerede ansatte medarbejdere i teknisk tjeneste og fremsende denne til uddannelsesafdelingen.

I forbindelse hermed er det bl.a. RUU’s opgave at bistå ved udarbejdelse af planer for uddannelsens afvikling, som muliggør såvel gennemførelsen af uddannelsen som en hensigtsmæssig driftsafvikling.

Det er endvidere RUU’s opgave at sikre, at der i regionen til stadighed er et højt vidensniveau vedrørende uddannelsesmuligheder og vedrørende regionens kon- krete uddannelsesmæssige status, samt løbende at vurdere kvaliteten af gennem- førte uddannelser.

Sammensætning

RUU’s sammensætning er som følger: Består af ledelsen og fællestillidsrepræ- sentanterne.

• Regionens planlægningschef (formand)

• Fællestillidsrepræsentant (næstformand)

Herudover deltager:

• Regionens redningschef og/eller et antal af ham udpeget ledere

• Et antal fællestillidsrepræsentanter fra regionen eller én af dem udpeget til- lidsrepræsentant med den fornødne kompetence. En af de deltagende med- arbejderrepræsentanter skal være fællessikkerhedsrepræsentant

• 1 repræsentant fra uddannelsesafdelingen

Deltagerantallet i de enkelte regioners udvalg:

7 deltagere:

• Formand: Planlægningschef

• Næstformand: En fællestillidsrepræsentant

• 2 A-repræsentanter: Redningschef og/eller en af ham udpeget leder

• 2 B-repræsentanter: Fællestillidsrepræsentant og/eller en af dem udpeget, herunder 1 fællessikkerhedsrepræsentant

• Repræsentant fra Uddannelsesafdelingen

Det bør tilstræbes, at en uddannelseskoordinator udpeges til en af ledelsesplad- serne i de enkelte udvalg.

RUU kan nedsætte underudvalg til varetagelse af særlige opgaver.

Møder

RUU holder møder kvartalsvis.

Forretningsorden

Der udfærdiges forretningsorden for afholdelse af møder indeholdende retnings- linjer for:

• Mødeindkaldelse

• Referat

• Dagsorden

• Formand/næstformands kompetence til sagsbehandling mellem møderne

Bilag

‌

Bilag 1. Behandling af faglig strid

‌

1. Lokal forhandling

‌

Opstår der på en virksomhed en retstvist, skal uoverensstemmelsen søges bilagt ved lokal forhandling mellem parterne på virksomheden. Forhandlingerne gen- nemføres hurtigst muligt.

Opnås der ved forhandling på virksomheden ikke enighed, fortsætter forhandlin- gerne under medvirken af den lokale afdeling af 3F samt en repræsentant for Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Forhandlingerne gennemføres så vidt muligt senest 3 uger efter at en af parterne har anmodet om møde.

Der udarbejdes et referat af forhandlingerne, som skal indeholde følgende oplys- ninger:

• Virksomhedens navn, således at den klart kan identificeres.

• Navnene på de personer, der deltager i forhandlingen, med angivelse af, om disse repræsenterer de ansatte eller virksomheden.

• Beskrivelse af uoverensstemmelsens indhold og karakter.

• Beskrivelse af den forhandlingsløsning, der opnås – eller en angivelse af hver parts hovedsynspunkter.

• Referatet dateres og underskrives af tillidsrepræsentanten (hvor en sådan er valgt og har deltaget), den lokale 3F-afdelings repræsentant, repræsentanten for virksomhedens ledelse samt hvor Dansk Erhverv Arbejdsgiver har delta- get af repræsentanten herfra.

Er parterne enige, kan mægling efter nedenstående punkt 2 iværksættes uden for- udgående lokal forhandling.

2. Mæglingsmøde

‌

Opnås der ikke enighed ved den lokale forhandling, kan de respektive organisati- oner – Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F’s Transportgruppe – begære mægling i sagen. Mæglingsbegæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen, således at temaet på mæglingsmødet klart fremgår af be- gæringen.

Har der været lokale forhandlinger, jf. punkt 1, skal referatet vedlægges.

Mæglingsmøde skal, såfremt en af parterne kræver dette, eller såfremt det er af betydning for sagens afklaring, holdes på den virksomhed, hvor uoverensstem- melsen er opstået.

Mæglingsmødet skal afholdes hurtigst muligt og senest 3 uger efter mæglingsbe- gæringens modtagelse i den modstående organisation.

Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.

I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation, medmin- dre andet aftales.

På mæglingsmødet ledes forhandlingerne af organisationernes mæglingsmænd, der søger at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen.

Mæglingsmændene udarbejder et referat af forhandlingerne, og dette underskri- ves med bindende virkning for parterne og de respektive organisationer af mæg- lingsmændene.

3. Faglig voldgift

Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst eller af- tale, kan den, medmindre der i Hovedaftalen eller andetsteds er fastsat andre reg- ler, henvises til afgørelse ved faglig voldgift, såfremt en af organisationerne frem- sætter begæring herom.

Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal, inden 14 arbejdsdage efter at forhandlingerne er endt uden enighed, skriftligt begære afholdelse af faglig vold- gift over for den modstående organisation.

Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.

Senest 25 hele arbejdsdage efter, der er begæret faglig voldgift, fremsender klager til modparten et klageskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Samtidig med fremsendelsen af klageskrift sendes meddelelse til Arbejdsretten vedrørende udpegning af opmand i overensstemmelse med afsnittene nedenfor.

Den indklagede organisation skal snarest og senest 15 hele arbejdsdage efter mod- tagelse af klageskrift til den klagende organisation fremsende svarskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt.

Voldgiftsretten består af 5 medlemmer:

1 formand og 2 repræsentanter fra hver af parterne.

Organisationerne anmoder i fællesskab en opmand uden for deres kreds om at påtage sig hvervet som formand for voldgiftsretten.

Opnås der ikke mellem organisationerne enighed om en opmand, skal de snarest anmode Arbejdsretten om at udpege en sådan. I henvendelsen skal det oplyses, hvilke personer der ved forhandlingerne mellem organisationerne har været bragt i forslag.

Retsmøde skal afholdes snarest. Tidspunktet for mødet fastsættes ved forhandling mellem opmanden og organisationerne.

Senest 25 hele arbejdsdage før retsmødet fremsender klageren til opmanden med kopi til modparten et klageskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt.

Klageskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde inden kl. 16.00 senest 24 hele arbejdsdage før retsmødet.

Den indklagede organisation skal snarest og senest 15 hele arbejdsdage før rets- mødet til opmanden fremsende sit svarskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Kopi sendes samtidig til den klagende organisation.

Svarskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde inden kl. 16.00 senest 14 hele arbejdsdage før retsmødet.

Replik fremsendes til den indklagede organisation og opmanden og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation i hænde kl.

16.00 senest 9 hele arbejdsdage før retsmødet.

Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og opmanden i hænde kl. 16.00 senest 6 hele arbejdsda- ge før retsmødet.

Hvis en af organisationerne ønsker at foretage afhøringer, skal det fremgå af pro- cesskrifterne, hvem der ønskes afhørt.

Er klageskriftet ikke modtaget, betragtes sagen som afsluttet og kan ikke rejses igen.

Påberåber en organisation sig forsinkelse med klageskriftet i en faglig voldgift, skal dette meddeles modparten snarest muligt og senest kl. 12.00 arbejdsdagen før retsmødet.

Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de oplysnin- ger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behandling.

Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.

Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende forretningsgang og forret- ningsorden, som ikke fremgår af nærværende regler.

I afstemning herom deltager opmanden, og alle spørgsmål afgøres ved simpelt flertal.

Opnås der ikke under voteringen flertal for en afgørelse, skal opmanden alene afgøre sagen i en motiveret kendelse, i hvilken om nødvendigt også spørgsmålet om rettens kompetence afgøres.

Opmandens kendelse bør så vidt muligt foreligge 14 arbejdsdage efter retsmødet og så vidt muligt elektronisk.

4. Organisationsudvalg

Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F’s Transportgruppe nedsætter et stående ud- valg, hvor de nedenfor under punkterne 1 til 3 anførte spørgsmål af hver af orga- nisationerne kan begæres behandlet:

• Uoverensstemmelser af principiel karakter vedrørende forståelse af overens- komster og dermed ligestillede aftaler indgået mellem organisationerne (Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F’s Transportgruppe).

• Sager i en lokal uoverensstemmelse, hvor afgørelsen skønnes at kunne få betydning for flere overenskomstområder.

• Sager hvor organisationerne har til hensigt at gøre organisationsansvar gæl- dende. Den organisation, der har til hensigt at gøre organisationsansvar gæl- dende, har pligt til at ind bringe sagen for udvalget. Gøres organisationsan- svar gældende i et fællesmøde, skal den klagende organisation forinden be- gære afholdt et plenummøde under fællesmødet. En eventuel videreførelse af en organisationsansvarspåstand i et klageskrift forudsætter, at sagen for- inden har været behandlet i organisationsudvalget. Såfremt tidsfristen ved Arbejdsretten hindrer dette, skal sagen behandles i organisationsudvalget, inden sagen domsforhandles.

I udvalget deltager 2 faste medlemmer – 1 fra hver side. De to faste medlemmer kan suppleres af 1 eller eventuelt flere fra hver side.

Såfremt der ikke ved organisationsudvalgsmødet opnås enighed, videreføres sa- gen ved fortsat mægling.

Bilag 2. Adgang til lønoplysninger

‌

Stk. 1. Bestemmelsen tager sigte på at modvirke løndumping. Bestemmelsen kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet eller generel belysning af lønforholdene i virksomheden, herunder til generel af- dækning af muligheder for at rejse fagretlige sager mod virksomheden.

Stk. 2. I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant på tro og love erklærer at have oplysninger, der giver anledning til at formode, at der finder løndumping sted i relation til en enkelt ansat eller en konkret afgrænset gruppe af ansatte på virk- somheden, har tillidsrepræsentanten ret til at få udleveret de oplysninger, der er fornødne for at vurdere, om der forekommer løndumping, jf. dog stk. 4.

Tillidsrepræsentanten skal forinden fremsættelse af kravet selv forgæves have for- søgt at tilvejebringe lønoplysningerne.

3F’s Transportgruppe kan under samme betingelser som tillidsrepræsentanten kræve lønoplysningerne udleveret.

Stk. 3. Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af lønoplysninger den ansattes samtykke.

Når kravet om udlevering af lønsedler vedrører en medarbejdergruppe, udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.

Stk. 4. Er der på en medlemsvirksomhed ikke enighed om udlevering af oplys- ningerne, eller har 3F’s Transportgruppe rejst krav om udlevering af oplysninger overfor Dansk Erhverv Arbejdsgiver, skal der på 3F’s Transportgruppes begæring omgående afholdes møde mellem organisationerne med henblik på at drøfte sa- gen, herunder hvilke oplysninger der skal fremskaffes.

Når oplysningerne er tilvejebragt fra virksomheden, træder organisationerne på ny sammen, og hvis det her konstateres, at overenskomstens bestemmelser er overholdt, er sagen slut.

Konstateres det, at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, skal Dansk Erhverv Arbejdsgiver på 3F’s Transportgruppes begæring rette henvendelse til virksomheden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene. Dansk Erhverv Arbejdsgiver sender en kopi af denne henvendelse til 3F’s Trans- portgruppe. Hvis forholdene ikke snarest bringes i orden kan 3F’s Transportgrup- pe videreføre sagen.

Hvis der under forhandlingerne ikke kan opnås enighed om, hvorvidt overens- komsten er overholdt, kan 3F’s Transportgruppe videreføre sagen direkte til faglig voldgift eller fællesmøde.

Stk. 5. De udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og kan alene an- vendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om løndumping og må ikke gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, medmindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller Arbejdsretten.

Stk. 6. Parterne drøfter løbende i overenskomstperioden effekten af denne aftale.

Bilag 3. Underleverandør og vikarer

‌

Stk. 1. Ikke-overenskomstdækkede virksomheder

‌

På anmodning fra deres tillidsrepræsentant eller 3F’s Transportgruppe skal virk- somheden oplyse, hvilke underleverandører, der udfører opgaver for virksomhe- den indenfor overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som underleverandøren har oplyst til virk- somheden. Ingen af de udleverede oplysninger om underleverandører kan videre- gives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse.

Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleverandør for en Dansk Erhverv Arbejdsgiver-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overens- komst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan 3F’s Transportgruppe rette henvendelse til Dansk Erhverv Arbejdsgiver med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan Dansk Erhverv Arbejds- giver rette henvendelse til 3F’s Transportgruppe. Alle relevante baggrundsoplys- ninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.

Stk. 2. Optagelse i Dansk Erhverv Arbejdsgiver

Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirksomheden kan optages i Dansk Erhverv Arbejdsgiver og overenskomstdækkes, selvom en kon- flikt er varslet eller iværksat.

Stk. 3. Vikarer fra vikarbureauer

‌

På anmodning fra deres tillidsrepræsentant eller 3F’s Transportgruppe skal virk- somheden oplyse, hvilke vikarbureauer der udfører opgaver på virksomheden in- denfor overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som vikarbureauet har oplyst til virksomheden.

Hvis et vikarbureau, der udlejer vikarer til en Dansk Erhverv Arbejdsgiver med- lemsvirksomhed, er ramt af en lovligt varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan hver af overenskomstparterne begære et møde svarende til det, som er beskrevet i stk. 1.

På mødet søges tilvejebragt en forhandlingsmæssig løsning for at undgå, at kol- lektive kampskridt iværksættes. I sådanne situationer kan vikarbureauet optages i Dansk Erhverv Arbejdsgiver og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er vars- let eller iværksat.

Bilag 4. Vikarer fra overenskomstdækkede vikarbureauer

‌

Hvor en fagretlig sag om vikarbureauvikarer er indledt imod et vikarbureau, som er omfattet af en kollektiv overenskomst, skal brugervirksomheden, som vikaren har været udsendt til, på anmodning fra en af overenskomstparterne informere om relevante lokalaftaler og kutymer angående løn og arbejdstid, som virksomheden har meddelt, at vikarbureauet skal overholde for de arbejdsfunktioner, vikarerne udfører på virksomheden.

Bestemmelsen ændrer ikke på, at alene vikarbureauet er ansvarligt for vikarernes ansættelsesforhold. Brugervirksomheden kan ikke drages til ansvar for vikarbu- reauets eventuelle overtrædelser af disse.

Bilag 5. Implementering af Ligelønsloven mv.

‌

Overenskomstparterne er enige om at følge de til enhver tid gældende regler her- om i Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F’s Transportgruppes overenskomster.

Bilag 6. Natarbejde og helbredskontrol

‌

Stk. 1. Forebyggende tiltag ved natarbejde

Parterne har implementeret NFA’s anbefalinger om natarbejde:

• Højst tre nattevagter i træk

• Højst 9 timer ad gangen

• Mindst 11 timer mellem to vagter

• Gravide normalt arbejder maksimalt 1 nattevagt om ugen for at mindske ri- siko for abort og andre graviditetskomplikationer.

Virksomheder, der har natarbejdere, skal derfor gennemføre følgende tiltag:

De lokale parter – vagtplanudvalget – skal, eventuelt i samarbejde med arbejds- miljøorganisationen, drøfte, om man lever op til NFA’s anbefalinger i de områder af virksomheden, hvor der udføres natarbejde.

Drøftelsen skal:

a. gennemføres ved iværksættelse af natarbejde og derefter løbende en gang om året

b. dokumenteres ved udfyldelse af et af parterne udarbejdet skema som inde- holder en gennemgang af anbefalingerne

Hvis de lokale parter – vagtplanudvalget – eventuelt i samarbejde med arbejds- miljøorganisationen, vurderer, at NFA’s anbefalinger følges, anvendes alminde- lige regler i overenskomsten uændret, herunder reglerne om helbredskontrol i stk. 3 - 6.

Hvis de lokale parter – vagtplanudvalget – eventuelt i samarbejde med arbejds- miljøorganisationen, vurderer, at NFA’s anbefalinger ikke følges, sættes føl- gende særlige aktiviteter i værk for medarbejdere, hvis normale arbejdstid om natten ikke er tilrettelagt i overensstemmelse med NFA’s anbefalinger:

a. Virksomheden skal tilbyde årlig helbredskontrol til natarbejderne

i. Det er obligatorisk for natarbejderen at gennemføre helbredskontrollen hvert andet år

ii. For de natarbejdere, der er fyldt 50 år, anvendes en udvidet helbredskon- trol.

b. Gennemførelse af en årlig særlig risikovurdering rettet mod natarbejde, evt. i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen,

i. Identifikation og kortlægning af risici ved natarbejde

ii. Vurdering af risici ved natarbejde

iii. Prioritering og udarbejdelse af handlingsplan

iv. Opfølgning på handlingsplan

Stk. 2. Gravides natarbejde

Nedenstående gælder fra 1. marts 2024 under følgende forudsætninger:

- At Arbejdstilsynet indarbejder NFA’s anbefalinger om gravides natarbejde i f.eks. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 8, jf. bilag 2.

- At natarbejde udover 1 nattevagt om ugen bliver omfattet af Barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2, og at der således vil være adgang til refusion.

Når virksomheden er underrettet om eller på anden måde bliver bekendt med, at en medarbejder er gravid, skal virksomheden hurtigst muligt og senest 2 uger efter til en uges udgang omlægge medarbejderens arbejdstid eller overføre medarbej- deren til andre arbejdsopgaver, så pågældende højst arbejder en nattevagt om ugen.

Hvis det ikke er muligt for arbejdsgiveren at omlægge arbejdstiden, så pågæl- dende medarbejder højst arbejder 1 nattevagt om ugen, eller overføre medarbej- deren til andre arbejdsopgaver, har medarbejderen ret til fravær for øvrige natte- vagter ud over 1 om ugen. For fraværet ydes medarbejderen betaling som ved graviditetsorlov efter bestemmelserne i overenskomstens § 23. Der er udeluk- kende tale om en betalingsregel, som gælder uanset medarbejderens anciennitet, og uanset antallet af uger medarbejderen har fravær for øvrige nattevagter ud over 1 om ugen.

Stk. 3. Natarbejde

Natarbejder er medarbejdere, der inden for natperioden kl. 22.00 til kl. 05.00

• normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden, eller

• udfører mindst 300 timer af sin årlige arbejdstid i natperioden.

Stk. 4. Hyppighed

Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder beskæfti- gelse som natarbejder.

Medarbejdere, der bliver klassificeret som natarbejdere, skal tilbydes helbreds- kontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest 2 år.

Stk. 5. Hvornår skal helbredskontrollen foregå

Såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejders ar- bejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor.

Stk. 6. Model for helbredskontrollens gennemførelse

Helbredskontrollen skal forestås af en læge, der besidder viden om sammenhæn- gen mellem natarbejde og helbredsproblemer.

Helbredskontrollen foretages på følgende måde:

• Medarbejderen gennemgår en fysisk helbredsundersøgelse.

• På baggrund af helbredsundersøgelsen samt en dialog med medarbejderen udarbejder lægen en samlet konklusion til medarbejderen.

• De oplysninger, der fremkommer i forbindelse med helbredskontrollen er fortrolige og tilhører alene medarbejderen. Oplysningerne kan først komme til arbejdsgiverens kendskab i det tilfælde, at medarbejderen selv tager initi- ativ hertil.

Stk. 7. Dokumentation for at medarbejderen tilbydes helbredskontrol

Der skal udarbejdes en årligt tilbagevendende statistik over omfanget af natar- bejde, samt i hvor høj grad virksomheder med natarbejdere tilbyder helbredskon- trol, jf. de eksisterende principper for natarbejde og helbredskontrol samt de prin- cipper, der eventuelt aftales i overenskomstperioden.

Bilag 7. Ansættelsesbeviser

‌

Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F’s Transportgruppe er enige om, at den til dette protokollat vedhæftede ansættelsesaftale opfylder EF-direktiv (91/533/EØF) om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelses- forholdet.

Nye ansættelsesforhold:

For nye ansættelsesforhold skal arbejdsgiveren senest på ansættelsesdagen udle- vere ansættelsesbeviset.

Parterne er enige om, at eventuelle uoverensstemmelser om oplysningspligt og ansættelsesaftaler behandles efter de fagretlige regler, der gælder mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F’s Transportgruppe.

Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen i overensstemmel- se med de gældende tidsfrister, kan bod ikke pålægges en arbejdsgiver, der senest 5 arbejdsdage efter, at medarbejderen eller dennes organisation har rejst krav om

manglende ansættelsesbevis, efterkommer kravet, medmindre der foreligger sy- stematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesaftaler.

Medarbejderen skal i forbindelse med modtagelsen af ansættelsesaftalen kvittere for modtagelsen.

Bilag 8. Pension for personer ansat i fleksjob

‌

Mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F’s Transportgruppe er der enighed om følgende gældende for ansættelsesforhold omfattet af overenskomster mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F’s Transportgruppe.

Parterne er enige om at fravige overenskomsternes obligatoriske bestemmelser om tilknytning til en bestemt pensionsordning for personer, der som følge af ned- sat arbejdsevne/erhvervsevne beskæftiges i et tilskudsberettiget fleksjob på føl- gende måde.

Medarbejdere, der er beskæftiget i et tilskudsberettiget fleksjob, og som på ansæt- telsestidspunktet er omfattet af/medlem af en eller flere pensionsordninger etab- leret ved kollektiv overenskomst, skal have pensionsbidraget indbetalt til den pen- sionsordning, hvortil der senest er indbetalt bidrag.

Det er en forudsætning for ovennævnte punkts ikrafttræden, at der mellem Pensi- onDanmark og det/de andre relevante pensionsinstitutter træffes nærmere aftale herom.

Vedrørende pensionsbidragets størrelse henvises til den overenskomst, der er gæl- dende for ansættelsesforholdet.

Hvis der ikke tidligere er indbetalt pensionsbidrag for medarbejderen, skal pensi- onsbidraget indbetales til den pensionsordning, der er anført i den for ansættelses- forholdet gældende overenskomst. Pensionsordningen skal det tilfælde have sær- skilt besked om ansættelsesforholdet for medarbejderen.

Bilag 9. Ferie

‌

§ 1. Ny ferielov – fravigelser

For ansættelsesforhold omfattet af overenskomster mellem Dansk Erhverv Ar- bejdsgiver og 3F’s Transportgruppe gælder nedenstående fravigelser fra Ferielo- ven.

§ 2. Fagretlig behandling

Tvistigheder, som måtte opstå som følge af denne aftale behandles fagretligt. Sa- ger om brud på aftalen behandles efter de herfor gældende regler, herunder i Ar- bejdsretten.

I forbindelse med Xxxxxxxxxx er det aftalt, at tvistløsning i det fagretlige system alene omhandler de aftalte fravigelser fra Xxxxxxxxxx.

§ 3. Overførsel af ferie

‌

Medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage kan overføres til den følgende ferieafholdelsesperiode.

Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage.

Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftale om overførsel af ferie inden 31. december ved ferieafholdelsesperiodens udløb.

Parterne anbefaler, at den som Bilag A optrykte aftale anvendes. Såfremt den op- trykte aftale ikke anvendes (f.eks. hvis virksomheden ønsker at bruge samme blanket for alle medarbejdergrupper), skal aftalen mindst indeholde samme punk- ter som den optrykte aftale, som er godkendt af organisationerne.

Ferie i et omfang svarende til overført ferie, kan ikke pålægges afviklet i et opsi- gelsesvarsel, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afhol- delse inden for varslingsperioden.

§ 4. Ferie i hele uger

Såfremt ferie afvikles i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyn- delse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.

§ 5. Raskmelding i forbindelse med kollektiv ferielukning

Såfremt en medarbejder, der er sygemeldt, inden ferien begynder, raskmelder sig under kollektiv ferielukning, og medarbejderen ønsker at genoptage arbejdet, kan han hvis muligt genoptage arbejdet og har så krav på at få ferien placeret på et

andet tidspunkt. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i peri- oden med den kollektive ferielukning, betragtes ferien som påbegyndt på tids- punktet for raskmeldingen. Den ferie, som pågældende medarbejder har været forhindret i at afholde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprinde- ligt varslede ferie, medmindre andet aftales.

Note: Parterne er enige om, at bestemmelsen ikke er relevant på nærværende område.

§ 6. Udbetaling af ferietillæg

Xxxxxxxxxxx, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales før ferien holdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fratræden, i det omfang der er udbetalt ferietillæg for ikke afholdt ferie.

§ 7. Garanti

Dansk Erhverv Arbejdsgiver garanterer for al optjent feriegodtgørelse, herunder for overført ferie.

Bilag A. Aftale om ferieoverførsel

‌

gældende for ansættelsesforhold omfattet af overenskomster mellem Dansk Er- hverv Arbejdsgiver og 3F’s Transportgruppe.

Arbejdsgiver Medarbejder

1. Overført ferie

Parterne har i overensstemmelse med nedenstående regler aftalt, at fe- riedage overføres til næste ferieafholdelsesperiode.

Der kan maksimalt overføres 10 feriedage. Feriedage, som medarbejderen er for- hindret i at afvikle på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, kan overføres uanset denne begrænsning.

2. Aftaler om afvikling

For den overførte ferie er følgende i øvrigt aftalt (sæt 1 kryds):

2.1 🞏 Det er aftalt, at ferien skal afholdes i forbindelse med hovedferien i ferie- året 20 .

2.2 🞏 Det er aftalt, at den overførte ferie skal afholdes i følgende periode(r): Fra og med den / 20 til og med den / 20 .

Fra og med den / 20 til og med den / 20 .

2.3 🞏 Anden eller supplerende aftale:

3. Øvrige bestemmelser

3.1. Aftaler om ferieoverførsel skal indgås inden 31. december (indtil 1. januar 2021: inden 30. september efter ferieårets udløb. Aftaler om ferieoverførsel skal indgås inden ferieårets udløb).

3.2. Er eller bliver der ikke senere indgået aftale om feriens afholdelse, placeres ferien som restferie.

3.3. Er der indgået en aftale om afvikling af den overførte ferie, kan en sådan aftale kun ændres ved en ny aftale.

3.4. Arbejdsgiveren har pligt til inden 30. december (indtil 1. januar 2021: inden 20 september efter ferieårets udløb) skriftligt at underrette den, der skal ud- betale feriegodtgørelsen for den overførte ferie, om at ferien er overført. Dette kan evt. ske ved fremsendelse af kopi af denne aftale.

Dato:

Virksomhedens underskrift Medarbejderens underskrift

Bilag B. Eksempler på overførsel af feriedage

Ferieafholdelsesperiode 1

Medarbejder har 25 feriedage. Medarbejder holder 20 feriedage i ferieafholdel- sesperioden. Medarbejder overfører 5 feriedage til næste ferieafholdelsesperiode.

Ferieafholdelsesperiode 2

Medarbejder har 25 feriedage plus 5 overførte feriedage fra tidligere ferieafhol- delsesperiode, i alt 30 feriedage. Medarbejder holder 20 feriedage. Medarbejder har 10 feriedage til gode, som kan overføres til næste ferieafholdelsesperiode.

Ferieafholdelsesperiode 3

Medarbejder har 25 feriedage plus 10 overførte feriedage fra tidligere ferieafhol- delsesperioder, i alt 35 feriedage. Medarbejder holder 26 feriedage. Medarbejder har 9 feriedage til gode, som kan overføres til næste ferieafholdelsesperiode.

Ferieafholdelsesperiode 4

Medarbejder har 25 feriedage plus 9 overførte feriedage fra tidligere ferieafhol- delsesperioder, i alt 34 feriedage. Medarbejder holder 24 feriedage. Medarbejde- ren har igen 10 feriedage til gode, som kan overføres til næste ferieafholdelsespe- riode.

Ferieafholdelsesperiode 5

Medarbejder har 25 feriedage plus 10 overførte feriedage fra tidligere ferieafhol- delsesperioder, i alt 35 feriedage. Medarbejder skal holde mindst 25 feriedage, da der maksimalt kan akkumuleres 10 overførte feriedage. Medarbejderen bliver fe- riehindret som følge af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov i 2 dage op til ferieafholdelsesperiodens udløb og afhol- der kun 23 feriedage. Medarbejderen kan derfor overføre 12 feriedage til næste ferieafholdelsesperiode.

Ferieafholdelsesperiode 6

Medarbejder har 25 feriedage plus 12 feriedage overført fra tidligere ferieafhol- delsesperiode, fordi medarbejderen har været feriehindret som følge af egen syg- dom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov i 2 ar- bejdsdage op til ferieafholdelsesperiodens udløb, i alt 37 feriedage. Medarbejder skal afholde mindst 27 feriedage, da der maksimalt kan akkumuleres 10 overførte feriedage.

Bilag 10. Organisationsaftale om feriegarantiordning

‌

Denne organisationsaftale træder i kraft 1. september 2020 og erstatter organisa- tionsaftalen fra 2008, indgået mellem 3F’s Transportgruppe og Dansk Erhverv Arbejdsgiver.

Idet Ferieloven samt øvrige administrative bestemmelser knyttet hertil i øvrigt er gældende er parterne enige om, at nedenstående regler træder i stedet for de i loven givne bestemmelser om feriekonto.

Stk. 1. Nærværende ferieordning er gældende for arbejdere beskæftiget på Dansk Erhverv Arbejdsgivers medlemsvirksomheder.

Stk. 2. Medarbejderen vil både under ansættelsen og ved skift af arbejdssted kunne finde informationer om tilgodehavende feriegodtgørelse hos Feriepenge- info.

Stk. 3. Løsarbejdere eller arbejdere med flere korterevarende ansættelser hos samme arbejdsgiver omfattes af stk. 4 og 5.

Stk. 4. Ferieretten udgør 1 feriedag for hver 67 timers ansættelse, dog højst 25 feriedage. Har det udførte arbejde været af kortere varighed, sættes ferieretten i forhold til beskæftigelsens længde. Ved beregning af feriens længde regnes med halve dage, således at afrunding sker til nærmeste halve feriedag.

Stk. 5. Medarbejderen har ret til feriegodtgørelse under fravær på grund af syg- dom, jf. stk. 9, hvis denne kan dokumentere mindst 1.864 timers arbejde inden for de sidste 24 måneder hos pågældende arbejdsgiver.

Stk. 6. Feriegodtgørelse beregnes efter Ferielovens almindelige regler, dog såle- des at feriegodtgørelse under fravær på grund af sygdom eller tilskadekomst til medarbejdere over 18 år fastsættes på grundlag af en indtjening på kr. 1.078,18, fra 1. marts 2021 kr. 1.101,86 og fra 1. marts 2022 kr. 1.125,17. beløbet udbetales uanset aflønningsforholdet og aflønningsformen og underkastes sædvanlig regu- lering også med hensyn til generelle ændringer af lønnen i op- eller nedadgående retning.

For medarbejdere under 18 år er beregningsgrundlaget følgende:

• 17-årige 80%

• Andre 60% af ovennævnte sats.

Stk. 7. Feriegodtgørelse svarende til ferien længde udbetales ved førstkommende lønudbetaling, efter virksomheden har modtaget medarbejderens anmodning om udbetaling fra feriepengeinfo, dog tidligst en måned før ferie holdes.

Stk. 8. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af den ferieafholdel- sesperiode, i hvilken ferien skulle have været afholdt, tilfalder Feriefonden for Dansk Erhverv Arbejdsgiver og indbetales til:

Feriefonden for Dansk Erhverv Arbejdsgiver Børsen

1217 København K

Jyske Bank Kt. nr. 5078-101 660-0

Undtaget herfra er dog feriepenge, som er knyttet til den 5. ferieuge, og xxxxxxxxx- gørelse som er knyttet til feriedage, som er aftalt udskudt til afholdelse efter fe- rieafholdelsesperiodens udløb.

For lønmodtagere, som ikke er omfattet af en feriekortordning i henhold til en kollektiv overenskomst mellem nærværende parter, indbetales uhævet feriegodt- gørelse til:

Arbejdsmarkedets Feriefond Xxxx Xxxxxxxx Xxxx 0

1571 København V

medmindre andet fremgår af en anden kollektiv overenskomst.

Stk. 9. Dansk Erhverv Arbejdsgiver garanterer ved sin underskrift på nærværende aftale for beløbenes udbetaling.

Stk. 10. Tvistigheder, der måtte opstå som følge af foranstående regler, kan be- handles efter de gældende regler for behandling af faglig strid.

Bilag 11. Elektroniske dokumenter

‌

Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende an- sættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-boks, eller via e-mail.

Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

Bilag 12. Nødberedskab

‌

Mellem 3F og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for PreMed A/S er indgået følgende aftale om nødberedskab:

1. Såfremt der fra 3F eller Dansk Erhverv Arbejdsgivers side varsles en lovlig konflikt, er parterne enige om at etablere et nødberedskab, hvis omfang og ind- hold nærmere skal aftales.

2. De medarbejdere, som deltager i nødberedskabet, vil i konfliktperioden mod- tage sædvanlig betaling efter den overenskomst, som er udløbet. Virksomheden angiver antallet, og tillidsrepræsentanten udpeger medarbejderne.

3. Når der er indgået en ny overenskomst, vil der for de medarbejdere, der har deltaget i nødberedskabsperioden, blive foretaget efterregulering således, at de nødberedskabsperioden oppebærer betaling i henhold til den fornyede overens- komst.

4. Uanset opsigelse eller frigørelse af de mellem parterne indgåede overenskom- ster mv. fortsætter nærværende aftale med at være i kraft.

5. Der kan optages drøftelser om eventuelle ændringer i aftalen inden 6 måneder efter overenskomstens fornyelse. Opnås enighed ikke, kan aftalen opsiges med 6 måneders varsel.

Bilag 13. Anciennitetstillæg og produktivitetsfremmende lønsyste-

mer

‌

Tillæg, der ydes på baggrund af den enkelte fuldtidsansatte medarbejders bran- cheanciennitet, opgøres således:

Anciennitetstillæg pr. måned for fuldtidsansatte

Nyansatte	(trin 1)	kr.	0,00
Efter 1 års tjeneste	(trin 2)	kr.	0,00
Efter 2 års tjeneste	(trin 3)	kr.	1.052,15
Efter 3 års tjeneste	(trin 4)	kr.	1.104,90
Efter 4 års tjeneste	(trin 5)	kr.	1.104,90
Efter 5 års tjeneste	(trin 6)	kr.	1.210,40
Efter 6 års tjeneste	(trin 7)	kr.	1.210,40
Efter 7 års tjeneste	(trin 8)	kr.	1.268,43
Efter 8 års tjeneste	(trin 9)	kr.	1.268,43
Efter 9 års tjeneste	(trin 10)	kr.	1.326,45
Efter 10 års tjeneste	(trin 11)	kr.	1.326,45
Efter 11 års tjeneste	(trin 12)	kr.	1.379,20
Efter 12 års tjeneste	(trin 13)	kr.	1.379,20
Efter 13 års tjeneste	(trin 14)	kr.	1.442,50

Ovennævnte tillæg indbetales til en samlet pulje, der skal anvendes til produkti- vitetsfremmende løn til de af overenskomsten omfattede medarbejdere efter nogle af parterne nærmere aftalte vilkår og kriterier. Disse vilkår og kriterier fastsættes på baggrund af objektive kvalitetsmål for arbejdets udførelse. Vilkårene skal af- tales inden virksomheden påbegynder drift med ambulancekørsel. Der søges løs- ninger, hvor der sker månedsvis udbetaling. Organisationernes lønkonsulenter kan inddrages.

Der er enighed om, at ovennævnte tillæg – såfremt overenskomsten omfattes af uenighedsafsnittet i et af Forligsmanden fremsat mæglingsforslag – ved en even- tuel regulering heraf i mæglingsforslaget, reguleres på samme måde, som mæg- lingsforslaget måtte regulere eventuelle øvrige anciennitetstillæg.

Bilag 14. Afvikling af kurser udenfor hovedansættelsesstedet

‌

Kursustidens placering under kursusafholdelse fastlægges af ledelsen indenfor dagarbejdstiden (kl. 07.00 til kl. 18.00). Særlige forhold kan dog betinge, at kurset skal finde sted på et andet tidspunkt.

Såfremt kursusafviklingen kræver ændring i den allerede planlagte arbejdstid, kan dette ske med et varsel på en måned. Såfremt kortere varsel ikke er aftalt mellem ledelsen og medarbejderen, ydes overtid.

Internatkurser

Ved internatkurser afregnes den daglige undervisningstid og transporttiden som arbejdstid. Ved internatkurser forudsættes det, at kursisten som hovedregel over- natter på kursusstedet.

Ved kurser af flere dages varighed kan medarbejderen efter forudgående aftale med PreMed A/S dagligt vælge transport mellem kursusstedet og egen bolig.

Transporttid

‌

Transporttid defineres som den tid, hvor medarbejderen er under transport til og fra kursusstedet. Transporttid honoreres, jf. § 10 om fremmøde på andre lokatio- ner end hovedarbejdsstedet.

Transporteres medarbejderen med offentlige transportmidler, betaler virksomhe- den ikke kørepenge men afholder de faktiske omkostninger.

Skattefri rejsegodtgørelse

For kursusdeltagelse krævet af virksomheden, hvori der indgår overnatning uden- for hjemmet, udbetales der skattefri godtgørelse jf. SKATs regler om kostgodtgø- relse.

AMU-kurser

Virksomheden dækker nødvendige transportomkostninger, som ikke dækkes af stat eller A-kasse.

Elever

Denne aftale gælder ikke elever.

Bilag 15. Virksomhedsoverdragelse

‌

Parterne er enige om, at nærværende overenskomst for så vidt angår løn og an- sættelsesvilkår må anses for at være på samme niveau som øvrige af 3F’s Trans- portgruppe for dækningsområdet indgåede overenskomster.

Parterne er derfor også enige om, at såfremt PreMed A/S – ved en virksomheds- overdragelse omfattet af Virksomhedsoverdragelsesloven eller hvor en tilsvaren- de retsstilling måtte gælde som følge af udbudsvilkår eller lignende – overtager medarbejdere, der hidtil har været omfattet af anden kollektiv overenskomst med 3F’s Transportgruppe indenfor nærværende overenskomsts dækningsområde, vil disse medarbejdere såvel kollektivt som individuelt skulle overgå til at blive om- fattet af nærværende overenskomst umiddelbart i forbindelse med skift af arbejds- giver.

Bilag 16. Erhvervskort

‌

Virksomheden betaler for fornyelsen af medarbejderens erhvervskort.

Bilag 17. Sommertid

‌

I henhold til aftale af 12. februar 2002 mellem LO og DA gælder, at der i forbin- delse med overgangen til sommertid i marts måned, ydes betaling for den i øvrigt gældende fulde normale arbejdstid, hvor den effektive arbejdstid på grund af over- gangen til sommertid bliver en time mindre. Denne time betales med sædvanlig betaling for timelønsarbejde.

Ved ophævelse af sommertiden i oktober måned gælder, at der for samtlige effek- tive timer ydes normal betaling for arbejdet, idet der dog ikke ydes overarbejds- tillæg i de tilfælde, hvor arbejdstiden på grund af den ændrede tidsregning bliver en time længere end den normale arbejdstid.

Arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser og den hertil knyttede bekendtgørelse får ikke konsekvenser i forbindelse med indførelse og ophævelse af sommertiden.

Bilag 18. Rådighedstjeneste fra bopæl for reddere i ambulancetje-

nesten

‌

§ 1. Rådighedstjeneste

‌

Stk. 1. Med henblik på at kunne etablere mulighed for at iværksætte beskyttelses- foranstaltninger i forhold til afdækning af døgnvagter, der har behov for afløsning, og til akutopståede driftsmæssige behov i ambulancetjenesten, f.eks. ved behov for afløsning ved akut opstået sygdom eller ved barns sygdom, har parterne aftalt nedenstående mulighed for rådighedstjeneste fra bopæl for med kort varsel at kun- ne indkalde de nødvendige ressourcer. Anden lokation end bopæl kan aftales med den enkelte.

Stk. 2. Medarbejdere kan frivilligt melde sig til udførelse af rådighedstjenester å 12 timers varighed.

Stk. 3. Da fremmøde med kort varsel er en nødvendig del af rådighedstjenesten, skal der med den enkelte medarbejder indgås aftale om, hvilke stationer der indgår i rådighedstjenesten samt andet for rådighedstjenesten relevante forhold.

Stk. 4. I en rådighedstjeneste kan der højst udføres 12 timers effektiv tjeneste.

Stk. 5. Der betales pr. rådighedstjeneste
Hverdag	1. marts	2023	1. marts 2024
Dag, 12 timer	kr.	237,66	kr. 245,98
Aften/nat, 12 timer	kr.	326,21	kr. 337,63
Weekend Dag, 12 timer	kr.	326,21	kr. 337,63
Aften/nat, 12 timer	kr.	407,76	kr. 422,03

§ 2. Tilkald under rådighedstjeneste

‌

Stk. 1. Fra det tidspunkt, hvor der mødes ind, ydes sædvanlig overtidsbetaling. De præsterede timer indgår ikke i opgørelsen af arbejdstiden. Tilkald under rådig- hedstjeneste honoreres dog med mindst 1 overtime.

Stk. 2. Tilkald under rådighedstjeneste sker via SMS, APP eller andet kommuni- kationsudstyr.

Stk. 3. Ved tilkald under rådighedstjenesten skal medarbejderen straks møde ind og indgå i vagten.

§ 3. Administration

Administration af rådighedsvagten følges i Vagtplanudvalget.

Bilag 19. Fremtidens kompetencebehov

‌

En virksomhed med et højt fagligt niveau inden for ambulancedrift vil stå stærkt i konkurrencen om ordrer og medarbejdere nu og i fremtiden.

Det er derfor afgørende, at medarbejdere omfattet af overenskomsten også frem- over vil have et højt fagligt niveau. Dette er tilsvarende en forudsætning for PreMed A/S for fortsat at kunne være konkurrencedygtig inden for overenskom- stens faglige områder.

Den stadigt stigende digitalisering og automatisering medfører, at der er behov for en løbende tilpasning af den enkelte medarbejders kompetencebehov. Dette kommer eksempelvis til udtryk i forhold til krav til medarbejdernes behandling af data, digital kommunikation eller håndtering af mere avancerede køretøjer og grej, ligesom der på flere områder er stigende myndighedskrav til den enkelte medarbejders opgaveløsning.

Faglige tekniske kompetencer er fortsat efterspurgte, men krav til IT-kompetencer og kundekrav bliver stadigt mere afgørende.

I regi af Reddernes Kompetencefond, iværksættes et udvalgsarbejde, hvor det af- dækkes, hvordan man i regi af fonden i endnu højere grad kan understøtte den ønskede kompetenceudvikling af medarbejderne på overenskomstområdet.

Udvalgsarbejdet skal samtidig ses i sammenhæng med parternes aftaler om at styrke tillidsrepræsentanternes rolle. Den styrkede rolle kan indebære, at tillidsre- præsentanten inddrages yderligere i virksomhedens uddannelsesplanlægning, så- vel i bistanden til den enkelte kollega som i dialogen med virksomheden.

Bilag 20. Organisationsaftale om databeskyttelse ‌

Bestemmelser i overenskomster og den sagsbehandling, der knytter sig hertil, skal fortolkes og behandles i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679), der finder anvendelse i Danmark fra den 25. maj 2018.

Ved gennemførelsen af Databeskyttelsesforordningen skal det sikres, at den nu- værende praksis for indsamling, opbevaring, behandling og udlevering af person- oplysninger i henhold til de ansættelses- og arbejdsretlige forpligtelser kan fort- sætte.

Organisationsaftalen gælder for alle overenskomster mellem Dansk Erhverv Ar- bejdsgiver og 3F’s Transportgruppe.

Bilag 21. Vagtplanudvalg

‌

Vagtplanudvalget består af fællestillidsrepræsentanten fra hver af driftsområderne i PreMed A/S samt to repræsentanter fra ledelsen i PreMed A/S.

Udvalget vil påse implementering og anvendelse af den nye døgnvagts ordning, som parterne har aftalt i forbindelse med overenskomstfornyelse i 2017.

Udvalget vil følge driftsmønsteret og påse, at døgnvagtsordningens beskyttelses- hensyn tilgodeses.

Parterne vil dog påse, at vagtplanerne understøtter en optimal drift.

Vagtplanudvalget kan, såfremt det vurderes relevant, samles og drøfte vagtplaner og andre vagtplanrelaterede spørgsmål.

Bilag 22. Organisationsaftale om forsøgsordning

‌

Nedenstående protokollater vedrørende forsøgsordningen, som blev indgået ved overenskomstfornyelsen i 2017, gøres permanente ved overenskomstfornyelsen i 2020.

Protokollat 6 om tillidsrepræsentanter for så vidt angår § 27 i Overenskomst for ambulancekørsel og liggende sygetransport:

• Stk. 5

• Stk. 6

• Stk. 7, afsnit 2 og 3

• Stk. 9, litra A, afsnit 2 og 3

• I stk. 9, litra A, afsnit 4 udskiftes ordet ”træffe aftale” med ”underrette”

• Stk. 9, litra B, C og D

• I stk. 10, litra A, afsnit 1 udskiftes ordet ”aftale” med ”underretningen”

• Stk. 10, litra B om TR-vederlag

• Stk. 15

• Protokollat 7 om lokale aftaler

• Protokollat 8 om lokalløn

• Protokollat 20 om finansiering af vederlag til tillidsrepræsentanter

Bilag 23. Fagretlig behandling af sager om chikane, mobning og andre krænkende handlinger ‌

Parterne har en fælles interesse i, at sager om chikane, mobning og andre kræn- kende handlinger behandles så hurtigt og hensynsfuldt for de involverede lokale parter som muligt.

Parterne er derfor enige om at nedsætte et udvalg i overenskomstperioden, der skal se på den eksisterende fagretlige håndtering og eventuelt anvise nye konflikt- løsningstiltag i sager af denne karakter.

Udvalget vil i dets arbejde inddrage de erfaringer, der allerede er opnået fra andre overenskomster inden for DA’s medlemsorganisationer.

Bilag 24. Afdækning af udviklingen i transportbranchen vedrø- rende forskellige ansættelsesformer og arbejdstid ‌

Parterne har i flere sammenhænge drøftet udbredelsen af arbejdsformer, der ad- skiller sig fra normalt fuldtidsarbejde. Tilsvarende har parterne i en række sam- menhænge drøftet mulighederne for en øget arbejdstidsfleksibilitet i forhold til overenskomstrammerne i dag. Emnerne er væsentlige for såvel virksomheder som medarbejdere.

Parterne er enige om, at der i overenskomstperioden igangsættes fælles udvalgs- arbejder, på de respektive overenskomstområder, som har til formål at afdække udviklingen i forskellige arbejdsformer og virksomhedernes og medarbejdernes oplevelse af arbejdstidsregler.

Der nedsættes derfor senest pr. 1. september 2020 et udvalg på Response-over- enskomsten. Udvalget kan suppleres af virksomhedsrepræsentanter samt tillids- repræsentanter fra branchen. Der udarbejdes et kommissorium for udvalgsarbej- det, som har til formål at afdække vilkår og udbredelse af forskellige ansættelses- former. Udvalget har samtidig til opgave at anvise konkrete initiativer, der kan

imødekomme såvel behovet for tryghed i ansættelsen, som virksomhedernes be- hov for at kunne tilrettelægge arbejdet i de markeder, man opererer i.

Parterne kan, hvis det skønnes nødvendigt, involvere eksterne samarbejdspartnere i afdækningen, ligesom der er enighed om, at der kan søges om støtte til sådanne projekter i Reddernes Kompetencefond.

Udvalget skal have færdiggjort arbejdet senest 31. december 2021 med henblik på, at udredningsarbejdet kan drøftes i Dansk Erhverv Arbejdsgiver, landsklubber og parternes organisationsudvalg forinden overenskomstfornyelsen 2023.

Bilag 25. Samarbejde på virksomheder af alle størrelser ‌

Parterne anerkender, at virksomhederne står over for gennemgribende forandrin- ger i forbindelse med den grønne omstilling, et arbejdsmarked i forandring med indførelse af blandt andet ny teknologi, fra selvkørende lastbiler til automatisering af lagre, og med senere tilbagetrækning.

De mange nye udfordringer øger behovet for samarbejde på alle niveauer mellem ledere og medarbejdere og på alle former for virksomheder. Parterne er enige om det hensigtsmæssige i, at medarbejderne inddrages i at fastholde og udvikle virk- somhedernes tilpasnings- og innovationsevne, herunder blandt andet ved drøftelse af behovet for nye kompetencer og løbende opkvalificering. Indførelse af ny tek- nologi medfører øget fokus på efteruddannelse og omstillingsparathed.

Arbejdsmiljørepræsentanternes rolle bliver i fremtiden mere og mere afgørende i samarbejdet for at sikre et godt arbejdsmiljø og produktive virksomheder. Parter- ne er enige om, at arbejdsmiljørepræsentanten skal være omdrejningspunktet for det systematiske arbejdsmiljøarbejde, herunder blandt andet arbejdet med fastsæt- telse af mål, APV og ulykkesforebyggelse.

Arbejdsmiljørepræsentanten skal blandt andet medvirke til at skærpe kollegernes og ledelsens fokus på alle aspekter af arbejdsmiljøet. Det er centralt, at arbejds- miljørepræsentanter i samarbejde med ledelse og tillidsrepræsentanter holder sær- ligt fokus på de strategiske opgaver, som skal løses i regi af arbejdsmiljøorgani- sationen, samarbejdsudvalg eller andre samarbejdsfora.

Den senere tilbagetrækning øger behovet for kontinuerligt at skabe de bedste ram- mer omkring et godt arbejdsmiljø, hvilket bør ske med inddragelse af arbejdsmil- jørepræsentanten. Parterne er enige om, at et godt arbejdsmiljø medvirker til god produktivitet og en sund økonomi.

For at virksomhederne kan stå godt rustet til også at udnytte mulighederne i den grønne omstilling, herunder de potentialer den grønne omstilling rummer i et glo- balt marked, øges behovet for, at virksomhedens medarbejdere kontinuerligt er på forkant med de arbejdsmiljømæssige udfordringer, som nye arbejdsopgaver inde- holder. Anvendelse og udvikling af ny teknologi er afgørende for virksomheder- nes konkurrenceevne, beskæftigelse, samt arbejdsmiljø og arbejdstilfredshed. Ar- bejdsmiljørepræsentanten er derfor en vigtig ambassadør for medarbejdernes ind- dragelse i blandt andet den gennemgribende omstilling i at opnå nye ambitiøse klimamål.

I mindre virksomheder uden valgte medarbejderrepræsentanter i form af arbejds- miljørepræsentanter eller tillidsrepræsentanter vil det være naturligt at anvende den årlige arbejdsmiljødrøftelse mellem ledelse og medarbejdere til blandt andet at inddrage de nævnte arbejdsmiljømæssige udfordringer og i forlængelse heraf fastlægge, hvordan samarbejdet herom skal foregå i det kommende år.

I virksomheder med valgte medarbejderrepræsentanter i form af arbejdsmiljøre- præsentanter eller tillidsrepræsentanter, men uden arbejdsmiljøudvalg og samar- bejdsudvalg, vil det være naturligt, at der sker drøftelser mellem ledelse og med- arbejderrepræsentanterne ved dedikerede møder, ligesom der kan nedsættes ud- valg eller arbejdsgrupper om særlige temaer.

Parterne er på baggrund af overenskomstområdets særlige arbejdsformer enige om, som forsøgsordning i overenskomstperioden, at anbefale, at der på virksom- heder med arbejdsmiljørepræsentanter eller tillidsrepræsentanter, men uden ar- bejdsmiljøudvalg og samarbejdsudvalg, etableres egentlige fora for dialog med deltagelse af ledelse, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter. Virk- somheder, der ønsker hjælp til at oprette et sådan forum for dialog, kan få bistand hertil i organisationerne.

I virksomheder med arbejdsmiljøudvalg eller samarbejdsudvalg vil det være na- turligt, at ledelse og medarbejderrepræsentanterne jævnligt drøfter grundlaget for et godt arbejdsmiljø, herunder i forbindelse med den grønne omstilling, nye tek- nogier og senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Parterne er enige om, at det er centralt at inddrage arbejdsmiljørepræsentanterne i spørgsmål herom.

Bilag 26. Arbejdstid ‌

Parterne er enige om i overenskomstperioden at nedsætte et udvalg, der har til formål at drøfte overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Udvalgsarbejdet påbegyndes sit arbejde snarest muligt og senest 1. september 2020 og skal afsluttes om muligt ved årets udgang.

Bilag 27. Basekørsel og forkantsdisponering ‌

Parterne er enige om at nedsætte et udvalg for at kigge på konsekvenser for ar- bejdsmiljøet i forbindelse med basekørsel samt forkantsdisponering.

Hensigten med udvalgsarbejdet er identificere tiltag der kan nedbringe antallet af basekørsler for døgnvagter.

Parterne er enige om, at der i udvalget indgår en arbejdsmiljørepræsentant.

Udvalgsarbejdet opstartes senest d. 1. maj 2020 og skal senest være afsluttet d. 1. januar 2021.

Bilag 28. Praktikvejledere ‌

Parterne er enige om behovet for praktikvejledere til elever, som er nået til den sidste del af deres erfaringsgivende praktikperiode. Ligeledes har det stor betyd- ning, at eleven primært kører med som 2. mand, jf. uddannelsesbekendtgørelse.

Der er derfor aftalt mulighed for at oprette et antal stillinger som praktikvejledere til uddannede ambulancebehandlere og paramedicinere. Funktionen som praktik- vejledere besættes efter faglige og personlige kvalifikationer. Der ydes et funkti- onstillæg på kr. 1.250,00 pr. måned, så længe funktionen, som praktikvejleder udføres.

Parterne er enige om, at funktionstillægget dækker over arbejdsopgaver, som hid- rører fra elevens uddannelse imens eleven kører fast med praktikvejlederen. Funk- tionstillægget omfatter merarbejde udover den almindelige opgaveløsning (eva- luering i forbindelse med opgaveløsning, undervisning på vagtsætningen, møde- aktivitet i mindre omfang m.v.). Der udarbejdes funktionsbeskrivelse for praktik- vejledere.

Med baggrund i indførelse af praktikvejledere er parterne enige om, at håndtering af elevernes drift sker i samarbejde mellem Driftchef/planlægning og fællestil- lidsrepræsentanten. Såfremt enighed mellem Driftchef/planlægning og fællestil- lidsrepræsentant ikke kan opnås, bortfalder muligheden for at indføre praktikvej- ledere.

Bilag 29. Aftale om uddannelsesrepræsentant ‌

Ved lokal enighed mellem ledelse og tillidsrepræsentanten (-erne) kan tillidsre- præsentanten (-erne) udpege en fælles uddannelsesrepræsentant på virksomheden.

Uddannelsesrepræsentanten kan bistå virksomhed og medarbejdere med uddan- nelse efter overenskomsternes bestemmelser, og herunder være sparringspartner for virksomheden, medarbejdere. Herudover kan uddannelsesrepræsentanten bi- stå virksomheden i at skabe overblik over, hvor der kan uddannes lærlinge og elever til at dække virksomhedens kompetencebehov.

Bilag 30. Implementering af arbejdsvilkårsdirektivet ‌

§1 Anvendelsesområde og genstand (arbejdsvilkårsdirektivets artikel 1)

Stk. 1. Formålet med aftalen er at forbedre arbejdsvilkårene ved at fremme en mere gennemsigtig og forudsigelig ansættelse samtidig med, at arbejdsmarkedets tilpasningsevne sikres.

Stk. 2. Aftalen omfatter alle medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten, og som har et ansættel- sesforhold, hvor deres forudbestemte og faktiske arbejdstid udgør mindre end gennemsnitligt 3 timer pr. uge i en referenceperiode på 4 på hinanden følgende uger, er ikke omfattet af aftalen. Arbejdstid hos alle arbejdsgivere, der udgør eller tilhører samme virksomhed, koncern eller enhed, medregnes i nævnte 3 timers gennemsnit.

Stk. 4. Undtagelsen i aftalens § 1, stk. 3, finder ikke anvendelse for ansættelses- forhold, hvor der ikke før ansættelsesforholdets start er fastsat en garanteret mængde betalt arbejde.

§ 2 Definitioner af begreber i denne aftale (arbejdsvilkårsdirektivets artikel 2)

a) ”Tidsplan for arbejdet”

Plan for fastlæggelse af, på hvilke klokkeslæt og dage arbejdet begynder og slutter.

b) ”Referencetimer og referencedage”

Tidsintervaller på bestemte dage, hvor arbejdet kan finde sted efter anmod- ning fra arbejdsgiveren.

c) ”Arbejdsmønster”

Måden, hvorpå arbejdstiden og dens fordeling tilrettelægges efter et be- stemt mønster, som fastlægges af arbejdsgiveren.

§ 3 Udlevering af oplysninger (arbejdsvilkårsdirektivets artikel 3) Arbejdsgiveren skal give den enkelte medarbejder de oplysninger, der kræves ef- ter denne aftale, skriftligt. Oplysningerne udleveres eller sendes til medarbejderen i et eller flere dokumenter, eventuelt i elektronisk form.

Hvis oplysninger afgives i elektronisk form, skal medarbejderen kunne gemme og udskrive oplysningerne, og arbejdsgiveren skal opbevare dokumentation for fremsendelse og modtagelse.

§ 4 Oplysningspligt (arbejdsvilkårsdirektivets artikel 4)

Arbejdsgiver skal give medarbejderen oplysning om de væsentligste vilkår i an- sættelsesforholdet. Oplysningerne skal mindst omfatte følgende oplysninger og gives inden for følgende frister:

Litra	Oplysning	Hvordan gives oplysningen?	Frist
A	Arbejdsgiveren og lønmodtage- rens navn og adresse	Individuelt	7 kalender- dage
B	Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet ho- vedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er be- skæftiget på forskellige steder eller frit kan bestemme sit ar- bejdssted, samt om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.	Individuelt	7 kalender- dage
C	Titel eller jobbeskrivelse	Individuelt	7 kalender- dage

D	Ansættelsesforholdets begyndel- sestidspunkt.	Individuelt	7 kalender- dage
E	Ansættelsesforholdets forven- tede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.	Individuelt	7 kalender- dage
F	Vikaransatte: brugervirksomhe- dernes identitet, når og så snart denne er kendt.	Individuelt	1 måned
G	Varigheden af og vilkårene for en eventuel prøvetid.	Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	7 kalender- dage
H	Den ret til uddannelse, som ar- bejdsgiveren eventuelt tilbyder.	Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	1 måned
I	Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie eller andet fravær med løn.	Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	1 måned
J	Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelses- varsler eller reglerne herom.	Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	1 måned
K	Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbe- gyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens ud- betalingsterminer.	Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	7 kalender- dage
L	Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid og eventu- elle ordninger for overarbejde og betaling herfor og, hvor det er relevant, ordninger for vagt- ændringer.	Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	7 kalender- dage
M	Hvis arbejdsmønstret er helt el- ler overvejende uforudsigeligt, skal arbejdsgiveren underrette lønmodtageren om:	Individuelt	7 kalender- dage

1) det princip, at tidsplanen for arbejdet er variabel, antallet af garanterede betalte arbejdstimer og betaling for arbejde, som ud- føres ud over disse garanterede timer,

2) de referencetimer og -dage, hvor lønmodtageren kan pålæg- ges at arbejde, og

3) den minimumsvarslingsperi- ode, som lønmodtageren er be- rettiget til, før en arbejdsopgave påbegyndes, samt en eventuel

frist for annullering af arbejds- opgaven.

Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem par-

terne er i den pågældende over- enskomst.

Individuelt

1 måned

Hvor det er arbejdsgiverens an- svar: Identitet af sociale sik- ringsordninger, som modtager de sociale bidrag, der er knyttet til ansættelsesforholdet, og en- hver beskyttelse i forbindelse med social sikring fra arbejdsgi-

verens side.

Xxx gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.

1 måned

§ 5 Frister og oplysningernes form (arbejdsvilkårsdirektivets artikel 5)

Arbejdsgiver skal give oplysningerne i § 4 til medarbejderen i form af et eller flere dokumenter, jf. § 3, og i overensstemmelse med de i § 4 fastsatte frister.

§ 6 Ændring af ansættelsesforholdet (arbejdsvilkårsdirektivet artikel 6)

Arbejdsgiver skal informere skriftligt om ændringer i oplysninger efter § 4 og § 7 hurtigst muligt og senest på dagen, hvor ændringen træder i kraft. Dette gælder

dog ikke ændringer, der blot afspejler en ændring i love, administrative eller ved- tægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, som ansættelsesaf- talen henviser til.

§ 7 Yderligere oplysninger til arbejdstagere, der sendes til en anden med- lemsstat eller et tredjeland (arbejdsvilkårsdirektivet artikel 7)

Stk.1. Hvis medarbejderen skal udføre sit arbejde i et eller flere andre lande end det, hvor medarbejderen normalt arbejder, og arbejdets varighed overstiger fire på hinanden følgende uger, skal medarbejderen have følgende oplysninger i tillæg til de oplysninger, medarbejderen skal have efter § 4:

Litra	Oplysning	Hvordan gives oplysningen?	Frist
A	Det land eller de lande, i hvilket eller hvilke arbejdet i udlandet skal udføres, og arbejdets for- ventede varighed.	Individuelt	Inden afrejse
B	Den valuta, som lønnen udbeta- les i	Kan gives ved henvisning til lov, kollektiv aftale mv.	Inden afrejse
C	Eventuelle ydelser i kontanter eller naturalier vedrørende ar- bejdsopgaverne	Individuelt	Inden afrejse
D	Oplysninger om, hvorvidt om- kostningerne i forbindelse med medarbejderens tilbagevenden til hjemlandet godtgøres, og i bekræftende fald vilkårene for medarbejderens tilbagevenden til hjemlandet.	Individuelt	Inden afrejse

Stk. 2. Udstationerede medarbejdere, der er omfattet af direktiv 96/71/EF, skal desuden have følgende oplysninger:

Litr a

Oplysning

Hvordan gives oplys- ningen?

Frist

Den løn, som arbejdstageren er berettiget til i overensstemmelse med gældende ret i værtsmed- lemsstaten.

Kan gives ved henvis- ning til lov, kollektiv aftale, udstatione- ringslandets officielle

nationale websted mv.

Inden af- rejse

Hvor det er relevant, eventuelle ydelser, der specifikt vedrører udstationeringen, og eventuelle ordninger for godtgørelse af ud-

gifter til rejse, kost og logi.

Individuelt

Inden af- rejse

Linket til det centrale officielle nationale websted, der er etable- ret af værtsmedlemssta- ten/værtsmedlemsstaterne i hen- hold til artikel 5, stk. 2 i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2014/67/EU.

Individuelt

Inden af- rejse

§ 8 Beskyttelse og bevisbyrde (arbejdsvilkårsdirektivets artikel 15-17)

Stk. 1. Såfremt oplysningerne ikke er blevet udleveret eller sendt elektronisk til medarbejderen rettidigt, kan bod ikke pålægges en arbejdsgiver, der senest 15 dage efter, at medarbejderen eller dennes organisation har rejst krav om mang- lende oplysninger, efterkommer kravet, medmindre der foreligger systematisk brud på oplysningspligten.

Stk. 2. Parterne er enige om, at medarbejderens mulighed for at indgive klage til et kompetent organ, modtage passende oprejsning på rettidig og effektiv vis samt beskyttelse imod ugunstig behandling, jf. arbejdsvilkårsdirektivets artikel 15, 16 og 17, er sikret ved, at tvister, herunder angående ansættelsesbeviser, kan behand- les i det fagretlige system i henhold til overenskomstens regler herom.

Parterne er enige om, at tvister angående opsigelse af medarbejdere omfattet af stk. 2 behandles efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, i Afskedigelsesnævnet.

§ 9 Beskyttelse mod afskedigelse og bevisbyrde (arbejdsvilkårsdirektivet ar- tikel 18)

Stk. 1. Medarbejdere, der mener, at de er blevet afskediget eller har været udsat for foranstaltninger med tilsvarende virkning på det grundlag, at de har udøvet deres rettigheder efter denne aftale, kan anmode arbejdsgiveren om at give en be- hørig begrundelse for afskedigelsen eller de tilsvarende foranstaltninger. Arbejds- giveren skal give denne begrundelse skriftligt.

Stk. 2. Hvis en medarbejder påviser faktiske omstændigheder, som giver anled- ning til at formode, at der er sket en afskedigelse eller tilsvarende foranstaltning, fordi medarbejderen udøvede sine rettigheder efter denne aftale, jf. stk. 2, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen er begrundet i andre forhold.

§ 10 Sanktioner (arbejdsvilkårsdirektivet artikel 19)

I forhold til sanktioner for overtrædelse af denne aftale er parterne enige om, at der ikke er tiltænkt nogen ændringer i de hidtidige niveauer for bod for mangel- fulde ansættelsesbeviser. Der er heller ikke tiltænkt nogen ændring i de hidtidige niveauer for godtgørelse for usaglige afskedigelser.

§ 11 Ikrafttræden

Dette protokollat træder i kraft samme dato som den danske lovgivning, der im- plementerer arbejdsvilkårsdirektivet. Til medarbejdere, der allerede er ansat forud for protokollatets ikrafttræden, skal arbejdsgiver kun udlevere eller supplere do- kumenter, der er omhandlet af §§ 4 og 7 på anmodning fra medarbejderen. Ar- bejdsgiveren skal udlevere de nødvendige dokumenter senest 8 uger efter, anmod- ningen er modtaget.

Såfremt en kommende implementeringslov afgørende ændrer ved forudsætnin- gerne for eller opstiller krav eller kriterier, der afviger fra tilsvarende bestemmel- ser i nærværende aftale, drøfter Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F Transport kon- sekvenserne heraf med henblik på, at det oprindelige aftaleforhold genoprettes i det omfang, det er teknisk og lovmæssigt muligt.

I tilfælde af opsigelse af overenskomsten er parterne forpligtede til at overholde bestemmelserne vedrørende implementering af arbejdsvilkårsdirektivet (EU-di- rektiv 2019/1152 af 20. juni 2019), indtil anden overenskomst træder i stedet, eller direktivet ændres.

Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktadgang i forbindelse med dette protokollat. Det er i denne forbindelse underordnet, om forhandlings- teksten placeres i selve overenskomsten eller i en særskilt kollektiv aftale. Æn- dringerne kan dog forhandles på normal vis, men kan aldrig forringe direktivets minimumsforskrifter.

Bilag 31. Fravigelse af 48-timers reglen ‌

Stk. 1. Det er muligt at indgå en individuel aftale mellem arbejdsgiver og medar- bejder om fravigelse af ”Bekendtgørelse af lov om gennemførelse af dele af ar- bejdstidsdirektivet” § 4, således at medarbejderens arbejdstid kan overstige 48 ti- mer (inkl. overarbejde) over en 4 måneders periode. En sådan individuel aftale

Document Metadata

Table of Contents

OVERENSKOMST

Document Metadata