FÆLLES- OVERENSKOMST

Stk. 4. Arbejdsgiveren fastsætter efter aftale med medarbejderne tidspunkt for arbejdstidens begyndelse og ophør inden for de nævnte klokkeslæt, om fornø- dent under organisationernes medvirken.

Stk. 5. Når lager-, plads-, pakhus- og andre arbejdere arbejder i forbindelse med losnings- og lastningsarbejde, følger de havnearbejdernes arbejdstid, jf. i øvrigt lokal praksis herom.

§ 2. Frihed/feriefridage*)

Stk. 1. Friheden

Medarbejderne har ret til frihed 1. maj og Grundlovsdag fra kl. 12.00, Juleaf- tensdag, Nytårsaftensdag, søgnehelligdage og 5 feriefridage pr. kalenderår.‌‌

Stk. 2. Betaling til medarbejdere på fuldlønsordning

Medarbejdere ansat på fuldlønsordning holder fri uden afkortning i uge- eller månedslønnen.

Stk. 3. Betaling til medarbejdere ansat på timeløn

Til medarbejdere ansat på timeløn henlægger arbejdsgiveren 6,75% af den ferie- berettigede løn til dækning af frihed de nævnte dage. I dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse. For hver hele fridag udbetales à conto et beløb svarende til 7,4 normaltimer. For 1. maj og Grundlovsdag foretages en forholdsmæssig bereg-‌‌

ning. Der kan ikke udbetales større beløb à conto end det indestående på den en- kelte medarbejders frihedskonto.

Ved sygdom henlægges 6,75% af den daglønssats der fremgår af § 24, stk. 3 og som under sygdom udgør hele den ferieberettigede løn.

Der kan dog – begrundet i en aftale mellem virksomheden og den ansatte – ud- betales et á conto beløb, selvom der ikke er dækning for det på frihedskontoen. Eventuelt underskud på kontoen som følge heraf kan modregnes i medarbejde- rens løntilgodehavende ved fratræden eller kalenderårets udløb.

Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på frihedskontoen, og restbeløbet udbetales. Forskudsbeløbet for 1. januar fradrages dog i alle til- fælde frihedskontoen for det foregående kalenderår.

DIO II garanterer for beløbenes udbetaling.

Stk. 4. 1. maj og Grundlovsdag

Presserende arbejde kan dog udføres 1. maj og Grundlovsdag efter kl. 12.00 og betales da med højeste overtidssats. Såfremt der er fastlagt en middagspause u- middelbart forud for dette klokkeslæt arbejdes igennem i middagspausen uden særligt vederlag.

Stk. 5. Juleaftensdag og Nytårsaftensdag

Friheden regnes fra kl. 06.00 morgen eller normal arbejdstids begyndelse til samme tidspunkt næste dag. Det er en betingelse for betalingen, at der er lidt et indtægtstab. Såfremt der arbejdes på disse dage betales der med højeste over- tidssats.

Stk. 6. Feriefridage

Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. Ferie- lovens bestemmelser. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperio- de efter virksomhedens opsigelse af medarbejderen.

Ferielovens regler om risikoovergang i tilfælde af sygdom er gældende. Ved sygdom, der anmeldes over for arbejdsgiveren efter normal arbejdstids begyn- delse på den første af flere sammenhængende feriefridage, anses feriefridagene for afviklet.

Såfremt medarbejderen ikke er beskæftiget hele året, beregnes feriefridagene forholdsmæssigt, hvor 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders beskæfti- gelse.

For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en feriefridag 7,4 time pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning.

Hvis feriefridagene – begrundet i en aftale mellem virksomheden og den ansatte

– ikke afholdes, har medarbejdere ansat i henhold til fuldlønsordning ret til at få udbetalt 7,4 normaltime pr. ikke afholdt feriefridag. Tilsvarende gælder hvis fe- riefridagene ikke afholdes som følge af sygdom, tilskadekomst, barsel eller medarbejderens fratræden. Har disse medarbejdere afholdt flere feriefridage end beskæftigelsesperioden berettiger til, kan arbejdsgiveren modregne 7,4 normal- time pr. dag i medarbejderens løntilgodehavende.

*) Gælder også for havnearbejdere, der daglig uden mønstring møder til arbej- de.

§ 3. Seniorordning

Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget, jf. § 23, til seniorfridage.

Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsik- ringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsomkostningerne fortsat dækkes.

Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medarbejdere på medarbejderens frihedskonto. Er medarbejderen fuldlønnet og ønsker at indgå i en seniorordning oprettes en seniorfrihedskonto, med mindre andet aftales lo- kalt. Seniorfrihedskontoen administreres efter samme regler som frihedskontoen for virksomhedens timelønnede medarbejdere, jf. § 2, stk. 3.

Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæs- sige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.

Medarbejderen skal senest 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.

Indenfor rammerne af den nugældende seniorordning, kan der mellem virksom- heden og den enkelte medarbejder indgås skriftlig aftale om fravigelse af over- enskomstens seniorordning på følgende punkter:

• Finansieringen af det ønskede antal seniorfridage kan ske ved anvendelse af egne midler. I den situation holder medarbejdere på timeløn fri på de aftalte seniorfridage uden løn, mens medarbejdere på fuldlønsordningen trækkes 7,4 normaltime pr. afholdt seniorfridag, svarende til det der gælder for feriefrida- ge.

• Fristen for at indgå i/udtræde af ordningen kan fraviges.

Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningspe- riode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensi- onsalder.

Overenskomstparterne er enige om, at der for en fuldtidsmedarbejder maksimalt kan afholdes 22 seniorfridage pr. kalenderår, hvad enten finansieringen sker via konvertering af pensionsmidler eller via anvendelse af egne midler, at det ikke er muligt for den enkelte medarbejder, at kombinere konvertering af pensions- midler med anvendelse af egne midler, samt at den øgede fleksibilitet i ordnin- gen skal være omkostningsneutral for virksomhederne.

Parterne er tillige enige om, at PensionDanmark kun skal informeres, når der sker konvertering af pensionsmidler.

Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 2, stk. 6.

For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reglerne for feriefridage, jf. § 2, stk. 3 og stk. 6.

Ved afholdelse af seniorfridage afkortes fuldlønnede medarbejdere i uge- eller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfrihedskontoen. For fuldtids- beskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling sva- rende til 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på seniorfrihedskon- toen og restbeløbet udbetales.

Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for frihed/feriefridage i øvrigt, jf. § 2.

Parterne er endelig enige om, at der er mulighed for at aftale fravigelser i videre omfang under forudsætning af, at der er indgået en lokalaftale herom.

DI garanterer for beløbenes udbetaling

§ 4. Særlig opsparing

Medarbejdere omfattet af overenskomsten opsparer

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
1,3%	1,7%	2,0%

af den ferieberettigede løn som særlig opsparing. I beløbet er indeholdt ferie- godtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsopsparing.

Ved udgangen af juni måned og ved kalenderårets udløb samt ved fratræden op- gøres saldoen og beløbet udbetales.

§ 5. Forskudt tid*)

Stk. 1. Forskudt arbejdstid kan etableres helt eller delvis uden for rammerne for dagarbejdstidens lægning.

Stk. 2. Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, som ligger mellem kl. 06.00 og kl. 18.00, for så vidt bestemmelserne i stk. 3 og 4 er op- fyldt.‌

Forskydes arbejdstiden således, at den indledes inden kl. 06.00 eller afsluttes ef- ter kl. 18.00, betales følgende tillæg pr. time:

	1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
• Kl. 18.00 til kl. 21.00:	kr. 33,10	kr. 33,60	kr. 34,20
• Kl. 21.00 til kl. 04.00:	kr. 75,15	kr. 76,35	kr. 77,65
• Kl. 04.00 til kl. 06.00:	kr. 38,95	kr. 39,55	kr. 40,20

*) Gælder for lagerarbejdere og chauffører.

Stk. 3. Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 3 gange 24 timers varsel.

Såfremt varsel ikke er givet, betales indtil varslets udløb overarbejdstillæg efter gældende regler for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagar- bejdstid.

Stk. 4. Når en arbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hin- dres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid, betales han, for så vidt arbejdet ikke strækker sig over mindst en uge, med gældende overarbejdstillæg for arbej- de uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.

Stk. 5. Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, betales der foruden forskudttidstillæg også overarbejdstillæg, regnet ud fra den forskud- te arbejdstid, jf. stk. 2.

§ 6. Normallønninger

Stk. 1. Den normale timeløn er ‌‌‌

1. marts 2014 ‌	1. marts 2015	1. marts 2016
kr. 115,25	kr. 117,50	kr. 119,90

De nævnte lønsatser er gældende fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts falder.

Stk. 2. Til ovennævnte normale timeløn ydes tillægsbetalinger, jf. de særlige be- stemmelser for henholdsvis lagerarbejdere, chauffører og havnearbejdere.

Stk. 3. Hvor der anvendes fuldløn, beregnes denne som 37 gange timelønssatsen pr. uge.

Stk. 4. Der afregnes for mindst halve timer, herunder også ved overarbejde.

§ 7. Faglært tillæg

Medarbejdere, der er i besiddelse af erhvervsuddannelsesbevis (”svendebrev”), får et tillæg på kr. 4,00.

Erhvervsuddannelsen skal være en relevant transport- eller logistikuddannelse for den pågældende medarbejders beskæftigelsesområde (f.eks. lageruddannelse på lagerområdet).

Disse medarbejdere får anciennitetstillæg udbetalt fra første ansættelsesdag.

§ 8. Timelønnede medarbejdere og medarbejdere på fuldløns- ordning

Stk. 1. Timelønnede medarbejdere

Ved timelønnede medarbejdere forstås medarbejdere, som afregnes pr. præsteret arbejdstime. Til timelønnede medarbejdere ydes betaling på f.eks. søgnehellig- dage med en opsparingsordning, hvor der af arbejdsgiveren henlægges 6,75% af den ferieberettigede løn til dækning af indtægtstab på fridage.

Stk. 2. Medarbejdere ansat i henhold til fuldlønsordning

Ved medarbejdere ansat i henhold til fuldlønsordning forstås medarbejdere, som afregnes pr. præsteret arbejdsuge eller måned, og som holder fri på f.eks. søgne- helligdage uden afkortning af uge- eller månedslønnen. Ofte bruges betegnelsen ugelønsansættelse om fuldlønsordning, men i nærværende overenskomst anven- des konsekvent betegnelsen fuldlønsordning.

Stk. 3. Overgang mellem timelønsordning og fuldlønsordning

Såfremt andet ikke er aftalt, sker ansættelse på timeløn.

Efter lokal drøftelse mellem tillidsrepræsentanten for virksomheden og virksom- hedens ledelse fastsætter arbejdsgiveren, at der kan ske overgang fra timeløns- ordning til fuldlønsordning, eller fra fuldlønsordning til timelønsordning. Er der ikke valgt en tillidsrepræsentant, skal drøftelsen foregå med den lokale afdeling af 3F. Overgang skal ske ved et kalenderårs udgang, og skal varsles senest 1. no- vember.

3F har påtaleret ved misbrug.

Stk. 4. Lønningsperiode

Lønningsperioden er det interval, hvormed lønnen opgøres og udbetales til med- arbejderen. Lønningsperioden kan være 2 uger, 4 uger, halvmåneds- eller helmå- nedsafregning og har ikke betydning for, om medarbejderen er ansat på timeløn eller i henhold til fuldlønsordning. Vedrørende omregningsfaktor se § 13.

§ 9. Definition af fuld løn

Stk. 1. Nedenstående definition af fuld løn anvendes i Fællesoverenskomsten ved

• løn under sygdom, jf. § 18,

• barns første sygedag, jf. § 19,

• børns hospitalsindlæggelse, jf. § 20,

• barsels- og fædreorlov, jf. § 21,

• samt for medarbejdere på fuldlønsordning, der holder fri i henhold til § 2.

Stk. 2. Fuld løn bruges i overenskomsten således til at angive det indtægtstab, en medarbejder har, når medarbejderen i ovenstående situationer ikke udfører ar- bejde.

Fuld løn udgør sædvanlig løn inklusive fast påregnelige tillæg. I fuld løn indgår bl.a. følgende tillæg, i det omfang de er fast påregnelige:

• Arbejdsbestemte tillæg,

• virksomhedstillæg,

• kvalifikationstillæg,

• personlige tillæg,

• forskudttidstillæg,

• holddriftstillæg,

• tillæg i henhold til produktionstillægsaftale, medmindre andet er aftalt i pro- duktionstillægsaftalen. Er P-lønsaftalen berosat skal det midlertidige faste til- læg udbetales, idet det er at betragte som et fast påregneligt tillæg.

Fuld løn omfatter ikke overarbejde.

§ 10. Produktivitetsfremmende lønsystemer

Stk. 1. Parterne er enige om at anbefale indførelse af produktivitetsfremmende lønsystemer i form af bonusordninger, jobvurderingsordninger og lignende. Ud- bredelsen af sådanne lønsystemer kan ske med teknisk bistand fra organisatio- nerne.‌

Stk. 2. Betalingsfaktoren i de produktivitetsfremmende lønsystemer udgør kr. 41,00.

Stk. 3. Bestemmelsen kan suppleres og fraviges ved lokalaftale jf. § 14.

§ 11. Rejse- og befordringstid

Stk. 1. Rejsetid

Medmindre andet er aftalt, betales rejsetid såvel inden for som uden for normal arbejdstid med den pågældendes gennemsnitsløn i de forudgående 4 lønnings- uger.

Stk. 2. Befordringstid

Fra 1. maj 2014 betales der alene for den del af befordringstiden, som overstiger medarbejderens normale befordringstid fra bopæl til virksomheden og retur.

Hvis eget køretøj benyttes efter aftale med medarbejderen, betales der fra 1. maj 2014 alene kilometergodtgørelse i henhold til statens takster for kørselsgodtgø- relse, hvis afstandenfra medarbejderens bopæl til udearbejdsstedet og retur er længere end afstanden fra medarbejderens bopæl til virksomheden og retur. Der betales – ud over lønnen jf. stk. 1 – alene kilometergodtgørelse for merafstan- den.

Stk. 3. Bestemmelsen kan suppleres og fraviges ved lokalaftale jf. § 14.

§ 12. Ungarbejdere

Lønnen for arbejdere under 18 år fastsættes til følgende procentdel af de til en- hver tid gældende normallønssatser for voksne arbejdere:

• 17-årige 80%

• Andre 60%

De anførte procentsatser anvendes som aflønningsgrundlag ved overenskomst- fastsatte tillæg samt ved gældende produktionstillægsordninger og lignende.

§ 13. Lønningsperiode – lønudbetaling

Hvor det findes hensigtsmæssigt, kan arbejdsgiveren udstrække lønningsperio- den til 2 uger, 4 uger, halvmåneds- eller helmånedsafregning. Såfremt der an- vendes hel- respektive halvmånedsafregning, anvendes en omregningsfaktor på henholdsvis 4,35 og 2,18. For helmånedsafregning svarer 4,35 til 160,95 timer pr. måned.

Lønudbetalingen finder sted snarest muligt efter lønperiodens udløb.

Hvor der indføres helmånedsvis afregning, skal der på begæring udbetales et acontobeløb midt i måneden svarende til den overenskomstmæssige, normale løn for arbejdstiden i første halvdel af måneden.

Der er adgang til at udskyde afregningen for overarbejde, holddriftstillæg og an- dre varierende tillægsbetalinger til den efterfølgende lønningsperiode.

Lønudbetalingen kan foregå kontant, pr. check eller gennem pengeinstitut.

Den enkelte lønmodtager kan frit bestemme, hvilket pengeinstitut lønnen skal overføres til.

Ved overgang til månedsvis lønafregning udbetaler virksomheden til de af ord- ningen omfattede arbejdere et beløb en gang for alle på kr. 150,00 pr. mand.

Det anbefales, at lønsedlerne for medarbejdere ansat på timeløn udformes såle- des, at saldoen på feriefridagskontoen fremgår.

Bestemmelsen kan suppleres og fraviges ved lokalaftale jf. § 14. Se Bilag 20. Elektroniske dokumenter.

§ 14. Lokale aftaler

Stk. 1. Der kan på virksomheden indgås lokale aftaler. Lokale aftaler indgås med tillidsrepræsentanten.‌‌

Der er adgang til ved lokale aftaler at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomstens §§ 10, 11 og 13.

Overenskomstfravigende aftaler skal være skriftlige. Sådanne lokale aftaler skal sendes til organisationerne til orientering.

Stk. 2. Lokale aftaler kan af begge parter opsiges med 2 måneders varsel til den første i en måned, medmindre der er truffet aftale om længere varsel.

I tilfælde af opsigelse skal den opsigende part foranledige lokal forhandling her- om. For så vidt der ikke opnås enighed, behandles sagen ved et mæglingsmøde.

Stk. 3. Parterne er ikke løst fra den opsagte aftale, før de i stk. 2, andet afsnit an- førte regler er iagttaget.

§ 15. Arbejde i holddrift

Fællesordning for arbejde i holddrift aftalt mellem DIO II og 3F’s Transport- gruppe er en del af overenskomsten. Se særlig aftale om arbejde i holddrift.

Se i øvrigt Bilag 23. Natarbejde.

§ 16. Opsigelsesregler*)

Stk. 1. For arbejdere, der uden anden afbrydelse end nedenfor anført har været beskæftiget uafbrudt på samme virksomhed i nedennævnte tidsrum, gælder føl- gende opsigelsesfrister:

Fra arbejdsgiverside:

• Efter 1 års anciennitet 14 kalenderdages opsigelse

• Efter 2 års anciennitet 28 kalenderdages opsigelse

• Efter 5 års anciennitet 56 kalenderdages opsigelse

Fra arbejderside:

• Efter 1 års anciennitet 7 kalenderdages opsigelse

• Efter 2 års anciennitet 14 kalenderdages opsigelse

• Efter 5 års anciennitet 14 kalenderdages opsigelse

Stk. 2. For arbejdere på fuldlønsordning gælder efter 4 ugers uafbrudt beskæfti- gelse hos vedkommende arbejdsgiver 7 dages opsigelsesvarsel, indtil 1 års anci- ennitet er opnået.

Denne opsigelse løber til en lønningsuges udgang og, hvor der ikke er en løn- ningsuge, til kalenderugens udgang.

Stk. 3. Som afbrydelse af ancienniteten regnes ikke fravær på grund af sygdom eller tilskadekomst, såfremt denne er meddelt virksomheden uden ugrundet op- hold, samt indkaldelse til militærtjeneste, såfremt arbejderen umiddelbart efter hjemsendelsen bliver genansat på virksomheden.

Stk. 4. Opsigelsesvarsel bortfalder ved arbejdsledighed forårsaget af andre ar- bejderes arbejdsstandsning, ved indtræden af maskinstandsning, materialeman- gel og enhver force majeure.

For uberettiget ophævelse af arbejdsforholdet ifalder den pågældende arbejder en bod svarende til en uges løn. 3F forpligter sig til at medvirke til, at sådanne beløb indkasseres.

Stk. 5. Medarbejdere med 9 måneders anciennitet på virksomheden kan ikke op- siges inden for de første 2 måneder, hvori de er dokumenteret uarbejdsdygtige på grund af uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for virksomheden.

Stk. 6. Fra 1. maj 2014 har medarbejdere, som afskediges på grund af omstruk- tureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden be-

roende forhold, ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsfor- hold – til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.

*) Opsigelsesreglerne gælder også for havnearbejdere, der daglig uden møn- string møder til arbejde og i øvrigt opfylder det i stk. 1 fastsatte anciennitets- krav.

§ 17. Fratrædelsesgodtgørelse

Stk. 1. Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der udgør kr. 5.000,00.‌‌

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre år- sager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis med- arbejderen er funktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelses- godtgørelse, forlænget opsigelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.

Stk. 3. Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til stk. 1, og i forbin- delse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i stk. 1 er opfyldte i relation til den nye ansættelse.‌

Stk. 4. Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt.

Anmærkning: Parterne er enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i forbindelse med hjemsendelse. Dette gælder uanset, hvilken terminologi, der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydelse, der først var midler- tidig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres arbejdsgiverens for- pligtelse efter bestemmelsen.

§ 18. Løn og dagpenge under sygdom og tilskadekomst

I sygdomstilfælde gælder reglerne i Lov nr. 247 af 23. marts 2010 om dagpenge ved sygdom eller fødsel med senere ændringer. Endvidere gælder følgende:

Stk. 1. Arbejdsgiveren betaler løn under sygdom og tilskadekomst til ansatte, der har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 6 må- neder. Den ansatte skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra ar- bejdsgiveren i medfør af Sygedagpengelovens regler.

Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under

• sygdom (i op til 3 måneder),

• indkaldelse til militærtjeneste (i op til 3 måneder),

• orlov i forbindelse med graviditet og barsel, og

• afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materialemangel eller lignende, såfremt lønmodtageren genoptager arbejdet, når dette tilbydes den- ne.

På ikke permanente arbejdspladser er det en betingelse, at den ansatte sammen- lagt har mindst 6 måneders anciennitet i virksomheden inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 2. Sygeløn til ansatte ydes af arbejdsgiveren i indtil 56 kalenderdage, regnet fra første hele fraværsdag.

Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med første arbejdsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, regnes ar- bejdsgiverens betalingsperiode fra første fraværsdag i den første fraværsperiode.

Stk. 3. Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til fuld løn, jf. § 9.

Beregningsgrundlaget for sygelønnen er den ansattes forventede indtjeningstab pr. arbejdstime, inkl. systematisk forekommende genetillæg i sygdomsperioden. Hvis dette ikke kendes, er beregningsgrundlaget den ansattes indtjening pr. ar- bejdstime i de sidste 4 uger før fraværet, inkl. systematisk forekommende gene- tillæg og eksklusive uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i peri- oden udførte arbejdstimer. Såfremt det præsterede antal arbejdstimer i den for- udgående 4 ugers periode ikke er kendt, beregnes timetallet efter reglerne i Sy- gedagpengeloven (ATP-reglerne), og sygeløn for indtil 37 timer om ugen bereg- nes som det opgjorte timetal ganget med medarbejderens fulde løn, jf. ovenfor.

Definitionen af fuld løn, jf. § 9, berører ikke medarbejderens ret til sygedagpen- ge efter Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Feriegodtgørelse af sygeløn beregnes i henhold til Xxxxxxxxxx, § 25, medmindre andet er aftalt i overenskomsten.

Stk. 4. Hvor der er indgået en aftale i henhold til Sygedagpengeloven, § 56, be- taler arbejdsgiveren alene sygedagpenge i henhold til regler herom i Sygedag- pengeloven, medmindre fraværet skyldes anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.

Note: Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommu- nen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af Sygedagpengeloven.

I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modreg- ne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn.

§ 19. Barns første sygedag

Til medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet indrømmes der frihed med fuld løn, jf. § 9, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af vedkommendes syge, mindreårige, hjemmeværende barn under 14 år. Dette vilkår omfatter alene barnets første sygedag.‌

§ 20. Børns hospitalsindlæggelse

Til medarbejdere indrømmes frihed med fuld løn, jf. § 9, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med vedkommendes syge barn under 14 år.‌‌

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over bar- net, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsind- læggelsen. Eventuel refusion fra kommunen tilfalder virksomheden.

§ 21. Barsels-, fædre- og forældreorlov

Stk. 1. Barselsorlov

Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstids- punkt har 9 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden, jf. § 18, stk. 1,

fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov) og indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov).

Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.

Om begrebet fuld løn se § 9.

Stk. 2. Fædreorlov

Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger fuld løn under “fædreorlov”.

Stk. 3. Forældreorlov

Arbejdsgiveren yder betaling under forældreorlov i indtil 11 uger. Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalin- gen.

Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller anden forælder. Betalingen i disse 11 uger svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 140,00 pr. time. De 11 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen.

Medmindre andet aftales, skal de 11 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være min- dre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.

Stk. 3 a. For medarbejdere der påbegynder forældreorlov 1. juli 2014 eller sene- re erstattes ovennævnte stk. 3 af følgende:

Arbejdsgiveren yder betaling under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalin- gen.

Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder. Betalingen i disse 13 uger svarer tilfuld løn, dog maksimalt kr. 145,00 pr. time. De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen.

Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Anmærkning: Under de 14 ugers barselsorlov ydes forhøjet pensionsbidrag, jf.

§ 23.

Stk. 4. Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved bar- sel kan opsiges til bortfald.

§ 22. Arbejdsmarkedets Tillægspension

Vedrørende tillægspension henvises til den til enhver tid gældende lovgivning om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 23. Pension

Ansatte, der er fyldt 18 år, og som i forvejen er optaget i PensionDanmark eller anden tilsvarende arbejdsmarkedspensionsordning fra et tidligere ansættelses- forhold, eller i mindst 2 måneder inden for de sidste 2 år har arbejdet under en overenskomst mellem på den ene side 3F og på den anden side DIO II eller DIO I (ATL Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, AKT Arbejdsgiver- foreningen for Kollektiv Trafik, ATV Arbejdsgiverforeningen for Turistvogn- mænd eller JA Jernbanernes Arbejdsgiverforening) er omfattet af en arbejds- markedspensionsordning i PensionDanmark.‌

Bidraget udgør i alt 12% af lønnen. Lønmodtageren betaler 4% af bidraget, ar- bejdsgiveren 8%.

Hvor der er indgået aftale om bidrag til en sundhedsordning, er bidraget til en sådan ordning indeholdt i det samlede pensionsbidrag.

Arbejdsgiveren tilbageholder lønmodtagerbidraget og indbetaler dette sammen med arbejdsgiverbidraget.

Ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordning

Medarbejdere kan anmode om, at arbejdsgiveren løbende foretager indbetaling af et ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordningen. Anmodningen, herunder anmodning om ophør/ændring af ekstra indbetaling af lønmodtagerbidrag kan ske én gang årligt med virkning fra 1. december. Ekstra lønmodtagerbidrag skal være et fast kronebeløb.

Evt. administrative omkostninger i forbindelse hermed er medarbejderen uved- kommende. Den ekstra indbetaling anvendes alene til forøgelse af opsparingen.

Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov

Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbej- dere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt. Pensions- bidraget udgør

Pr. time Pr. måned

Arbejdsgiverbidrag	kr.	7,00	kr.	1.120,00
Arbejdstagerbidrag	kr.	3,50	kr.	560,00
Samlet bidrag	kr.	10,50	kr.	1.680,00

1. juli 2014 forhøjes pensionsbidraget til

Pr. time Pr. måned

Arbejdsgiverbidrag	kr.	8,50	kr.	1.360,00
Arbejdstagerbidrag	kr.	4,25	kr.	680,00
Samlet bidrag	kr.	12,75	kr.	2.040,00

Til deltidsansatte indbetales et bidrag svarende til den aftalte arbejdstid. Se Bilag 10. Nyoptagne virksomheder og pension.

§ 24. Ferie og feriegodtgørelse

Stk. 1. Xxxxx gives og holdes i overensstemmelse med den til enhver tid gælden- de ferielov samt den til enhver tid mellem overenskomstens parter aftalte ferie- ordning.

Stk. 2. Medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at optjente og ikke afviklede fe- riedage ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår. Aftalen skal ind- gås skriftlig i overensstemmelse med bestemmelserne i aftale af januar 2002 mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe.

Stk. 3. Ved beregning af feriegodtgørelse under sygdom og tilskadekomst an- vendes uanset aflønningsforhold og aflønningsform en daglønsats, der udgør kr. 964,59, således at feriegodtgørelsen pr. dag udgør kr. 120,57 og beregnes for 5 dage pr. uges fravær. 1. marts 2015 udgør satserne kr. 981,24 og kr. 122,66 og 1.

marts 2016 kr. 999,00 og kr. 124,88. Se Bilag 11. Ferie.

Se Bilag 20. Elektroniske dokumenter.

§ 25. Regler for behandling af faglig strid

Som regler for behandling af faglig strid gælder den mellem DIO II og 3F Transportgruppe bestående aftale.

Se Bilag 7. Behandling af faglig strid.

§ 26. Tillidsrepræsentanter

Stk. 1. Hvor vælges en tillidsrepræsentant

I enhver virksomhed - eller for større virksomheders vedkommende i enhver af- deling af denne – med 5 arbejdere eller derover, vælger de dér beskæftigede ar- bejdere af deres midte en arbejder til at være tillidsrepræsentant over for xxxxx- xxx eller dennes repræsentant. I virksomheder eller afdelinger med under 5 ar- bejdere vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det.‌‌

Stk. 2. Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant

Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbejdere, der har arbejdet mindst 1 år på den pågældende virksomhed.

Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst fem, suppleres dette tal blandt de arbejdere, der har arbejdet der længst.

Ved en virksomhed forstås i denne forbindelse en geografisk afgrænset enhed.

Stk. 3. Valg af tillidsrepræsentant

Valget af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle arbejdere, som er beskæftiget i virksomheden eller afdelingen på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget, der kun er gyldigt, når mindst en tredie- del af de dér beskæftigede arbejdere har stemt for vedkommende.

Valget er i øvrigt ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af 3F’s Transportgrup- pe og meddelt DIO II for de pågældende virksomheder, der dog er berettiget til at gøre indsigelse mod valget over for 3F’s Transportgruppe.

3F’s Transportgruppe giver tilsagn om, at arbejdere, der vælges til tillidsrepræ- sentanter, og som ikke forud for valget har gennemgået et kursus for tillidsre- præsentanter, hurtigst muligt efter valget gennemgår en sådan uddannelse. Fra XXX XX'x side giver man tilsagn om at medvirke til, at den nyvalgte tillidsrepræ- sentant får den fornødne frihed til at deltage i kurset.

Stk. 4. Stedfortræder for tillidsrepræsentant

Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med arbejdsgiveren udpeges en sted- fortræder for tillidsrepræsentanten. En således udpeget stedfortræder har i den periode, hvori han fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræ- sentant, såfremt han opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræsen- tant i henhold til stk. 2.

Stk. 5. Samarbejde og opgaver

Det er tillidsrepræsentantens – såvel som arbejdsgiverens og dennes repræsen- tants – pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdsstedet.

Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medarbejdere, der udgør valggrundlaget. Ved lokale forhandlinger skal såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen være be- myndiget til at indgå bindende aftaler for samtlige medarbejdere.

Opnås der ikke ved tillidsrepræsentantens henvendelse til ledelsen en tilfredsstil- lende ordning, kan tillidsrepræsentanten frit anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsættes uforstyrret og afvente resultatet af or- ganisationernes behandling af sagen.

Stk. 6. Xxxxxxxx

På virksomheder med holddriftsarbejde kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor han ikke arbejder, og som omfatter mindst fire arbejdere, udpege en tals- mand til på sine vegne at søge eventuelle uoverensstemmelser oplyst og ordnet eller, såfremt omstændighederne stiller sig hindrende for en ordning, bringe sa- gen videre til tillidsrepræsentanten.

Stk. 7. Funktion i arbejdstiden

Tillidsrepræsentanten skal have den nødvendige tid til at varetage sit arbejde som tillidsrepræsentant. Det skal dog ske, så det er til mindst mulig gene for hans produktive arbejde.

”Den nødvendige tid” betyder at tillidsrepræsentanten bl.a. skal have frihed til deltagelse i møder, der er en følge af:

• Reglerne for behandling af faglig strid

• Hovedaftalen

• Arbejdsretsloven

Denne frihed medfører også aflønning, forudsat at sagen omhandler en af de medarbejdere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt repræsenterer.

Dersom det er nødvendigt, at han for at opfylde sine forpligtelser som tillidsre- præsentant på virksomheden må forlade sit arbejde i arbejdstiden, skal han forud herfor træffe aftale med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant.

Stk. 8. Aflønning

Hvis aftale i henhold til stk. 7, afsnit 4 er truffet, eller hvis der på ledelsens for- anledning i øvrigt lægges beslag på tillidsrepræsentanten i arbejdstiden i spørgs- mål, som angår virksomheden og arbejderne, skal han for den tid, der medgår hertil, aflønnes med sin gennemsnitsfortjeneste for det sidste kalenderkvartal.

Ved møder uden for arbejdstiden på arbejdsgivers foranledning betales som for overarbejde for den tid, der måtte ligge ud over den pågældendes daglige ar- bejdstid.

Ved samarbejdsudvalgsmøder følges Samarbejdsnævnets retningslinier.

Stk. 9. Klubformand

Hvis arbejderne på en virksomhed, henholdsvis en afdeling heraf, slutter sig sammen i en faglig klub eller lignende, skal tillidsrepræsentanten være formand.

Stk. 10. Afskedigelse af tillidsrepræsentant

En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og le- delsen har pligt til at give ham et opsigelsesvarsel på i alt 5 måneder. Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har han dog krav på 6 måneders varsel.

Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne bestemmelse.

Stk. 11. Fremgangsmåde ved afskedigelse

Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter stk. 10, af- snit 1, til at opsige en tillidsrepræsentant, der er valgt efter reglerne i stk. 1 til 3, skal han rette henvendelse til DIO II, der derefter kan rejse spørgsmålet i hen- hold til reglerne for behandling af faglig strid.‌

Mæglingsmøde skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglingsbe- gæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.

En tillidsrepræsentants arbejdsforhold kan normalt ikke afbrydes i varselsperio- den, før hans organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens beretti- gelse ved fagretlig behandling.

Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til afskedigelse af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarslet som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst.

Stk. 12. Opsigelsesvarsel efter ophør

En tillidsrepræsentant, der ophører med hvervet efter at have virket som sådan mindst 1 år, og som fortsat beskæftiges på virksomheden, har inden for 1 år efter fratræden som tillidsrepræsentant ved afskedigelse fra virksomheden krav på 8 ugers opsigelsesvarsel udover varslet i henhold til § 16. Denne regel gælder ale- ne fratrådte tillidsrepræsentanter.

Note: Tillidsrepræsentantsreglerne gælder også for virksomheder, der beskæfti- ger havnearbejdere, der dagligt uden mønstring møder til arbejde og i øvrigt opfylder de i denne paragraf fastsatte betingelser.

§ 27. Arbejdsmiljørepræsentanter

For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valg-, aflønnings- og opsigelses- regler som for tillidsrepræsentanter.

§ 28. Europæisk samarbejdsudvalg

For medlemmer af europæisk samarbejdsudvalg gælder samme regler som er gældende for tillidsrepræsentanter.

§ 29. Adgang til lønoplysninger

Stk. 1. Formål

Bestemmelsen tager sigte på at modvirke løndumping. Bestemmelsen kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet el- ler generel belysning af lønforholdene i virksomheden, herunder til generel af- dækning af muligheder for at rejse fagretlige sager mod virksomheden.

Stk. 2. Udlevering af lønoplysninger

I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant på tro og love erklærer at have op- lysninger, der giver anledning til at formode, at der finder løndumping sted i re- lation til en enkelt ansat eller en konkret afgrænset gruppe af ansatte på virk- somheden, har tillidsrepræsentanten ret til at få udleveret de oplysninger, der er fornødne for at vurdere, om der forekommer løndumping, jf. dog stk. 4.

Tillidsrepræsentanten skal forinden fremsættelse af kravet selv forgæves have forsøgt at tilvejebringe lønoplysningerne.

3F’s Transportgruppe kan under samme betingelser som tillidsrepræsentanten kræve lønoplysningerne udleveret.

Stk. 3. Enkelt ansat eller medarbejdergruppe

Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af lønoplysninger den an- sattes samtykke.

Når kravet om udlevering af lønsedler vedrører en medarbejdergruppe, udleve- res disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.

Anmærkning: Der er mellem parterne enighed om, at den anonymisering, der omtales i stykket, ikke må forhindre, at bestemmelsen opfylder sit formål; at modvirke løndumping. En anonymisering må således ikke forhindre tillidsrepræ- sentanten og/eller 3F’s Transportgruppe i at sammenholde ansættelseskontrak- ten med køresedler, lønsedler og andre bilag med henblik på at konstatere, om overenskomsten er overholdt.

Stk. 4. Indragelse af organisationerne

Er der på en medlemsvirksomhed ikke enighed om udlevering af oplysningerne, eller har 3F’s Transportgruppe rejst krav om udlevering af oplysninger overfor DI, skal der på 3F’s Transportgruppes begæring afholdes møde mellem organi- sationerne med henblik på at drøfte sagen, herunder hvilke oplysninger der skal fremskaffes. Mødet skal afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens mod- tagelse. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.

Når oplysningerne er tilvejebragt fra virksomheden, træder organisationerne på ny sammen, og hvis det her konstateres, at overenskomstens bestemmelser er overholdt, er sagen slut.

Konstateres det, at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, skal orga- nisationerne søge at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen. I den for- bindelse påhviler det arbejdsgiver at godtgøre, at den konstaterede overtrædelse alene angår de medarbejdere, der er fremlagt oplysninger om, og ikke øvrige til- svarende medarbejdere i den konkret afgrænsede gruppe. Kan der ikke tilveje- bringes en løsning, kan 3F’s Transportgruppe videreføre sagen.

Hvis der under forhandlingerne ikke kan opnås enighed om, hvorvidt overens- komsten er overholdt, kan 3F’s Transportgruppe videreføre sagen direkte til fag- lig voldgift eller fællesmøde.

Stk. 5. Fortrolighed

De udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og kan alene anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om løndumping og må ikke gø- res til genstand for nogen form for offentliggørelse, medmindre sagen er afslut- tet ved faglig voldgift eller Arbejdsretten.

Anmærkning: Parterne anerkender, at der kan være et behov for at synliggøre, at der rejses sager med udgangspunkt i bestemmelsen om løndumping. Parterne er tillige enige om, at det er et legitimt formål og at det ikke må forhindres med henvisning til fortrolighedsbestemmelsen.

Der er derfor mellem parterne enighed om, at forstå fortrolighedsbestemmelsen således, at den ikke er til hinder for, at der informeres i generelle vendinger om verserende eller afsluttede sager, når oplysningerne har karakter af statistik o.l. og ikke angår konkrete lønoplysninger på en konkret virksomhed. Oplysninger om, at der er indledt en række sager med mistanke om løndumping i et geogra- fisk afgrænset område, eller at en række sager har resulteret i efterbetaling af x kr. som følge af, at der er konstateret løndumping, vil heller ikke være i strid med fortrolighedsbestemmelsen.

Stk. 6. Evaluering

Parterne er enige om løbende i overenskomstperioden at drøfte effekten af denne aftale.

Se Bilag 21. Løndumping vedrørende cabotage, politisk samarbejde om dum- ping og skærpet kontrol med godskørselstilladelser.

§ 30. Underleverandører og vikarer

Stk. 1. Ikke-overenskomstdækkede virksomheder

Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleveran- dør for en DI-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat ho- vedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan 3F’s Transportgrup- pe rette henvendelse til DI med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen.

Mødet afholdes senest 7 arbejdsdage efter begæringens modtagelse. Denne tids- frist kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. På mødet kan bl.a. drøf- tes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan DI rette henven- delse til 3F’s Transportgruppe. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som mu- ligt.

Stk. 2. Optagelse i DI

Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirksomheden kan optages i DI og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværk- sat.

Stk. 3. Vikarer fra vikarbureauer

På anmodning fra deres tillidsrepræsentant eller 3F’s Transportgruppe skal virk- somheden oplyse, hvilke vikarbureauer der udfører opgaver på virksomheden indenfor overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet og adressen, som vikarbureauet har oplyst til virksomheden.

Hvis et vikarbureau, der udlejer vikarer til en DI-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovligt varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om over- enskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksom- hed, kan hver af overenskomstparterne begære et møde svarende til det, som er beskrevet i stk. 1.

På mødet søges tilvejebragt en forhandlingsmæssig løsning for at undgå, at kol- lektive kampskridt iværksættes. I sådanne situationer kan vikarbureauet optages i DI og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.

Se Bilag 21. Løndumping vedrørende cabotage, politisk samarbejde om dum- ping og skærpet kontrol med godskørselstilladelser.

§ 31. Vikarer fra overenskomstdækkede vikarbureauer

Hvor en fagretlig sag om vikarbureauvikarer er indledt imod et vikarbureau, som er omfattet af en kollektiv overenskomst, skal brugervirksomheden, som vikaren har været udsendt til, på anmodning fra en af overenskomstparterne informere om relevante lokalaftaler og kutymer angående løn og arbejdstid, som virksom- heden har meddelt, at vikarbureauet skal overholde for de arbejdsfunktioner, vi- karerne udfører på virksomheden.

Bestemmelsen ændrer ikke på, at alene vikarbureauet er ansvarligt for vikarer- nes ansættelsesforhold. Brugervirksomheden kan ikke drages til ansvar for vi- karbureauets eventuelle overtrædelser af disse.

Note: Gælder for sager rejst efter 1. marts 2014.

§ 32. Kompetenceudvikling og uddannelse

Stk. 1. Styrkelse af uddannelsesarbejdet i virksomheden

Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhederne med henblik på at forbedre såvel medarbejdernes kompetencer som virksomhedernes konkurrencekraft. En styrket og mere systematisk dialog om kompetenceudvik- ling vil være et element i at sikre større opmærksomhed om behovet for til sta- dighed at være i stand til at møde de udfordringer, som opstår for medarbejdere og virksomheder i branchen.

For at understøtte dette samarbejde har parterne oprettet Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond (HTSK-fonden).

HTSK-fonden støtter uddannelsesaktiviteter i henhold til denne overenskomst. Fondens bestyrelse fastlægger de nærmere retningslinjer for dens virke.

Virksomheder omfattet af denne overenskomst betaler et årligt bidrag til fonden på kr. 780,00 pr. fuldtidsansat medarbejder.

Stk. 2. Det lokale samarbejde

Det anbefales, at der gennemføres en kontinuerlig og systematisk uddannelses- planlægning for virksomhedens medarbejdere. Uddannelsesplanlægningen bør rumme udarbejdelse af en kompetence-/uddannelsesplan for den enkelte medar- bejder.‌

Samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræsentant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsulenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialo- gen. Besøget kan rekvireres, når en af parterne ønsker det.

Den enkelte medarbejders personlige uddannelsesplan kan indskrives i en for- mular, som udarbejdes af bestyrelsen for HTSK-fonden. Formularen kan være IT-baseret og skal benyttes i det omfang, uddannelsesplanen danner baggrund for ansøgning om støtte i HTSK-fonden.

Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejderen i forbindelse med udviklingen af dennes kompetence-/uddannelsesplan.

Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant, har medarbejderen ret til at blive bi- stået af den lokale 3F-afdeling.

Stk. 3. Definition af sædvanlig overenskomstmæssig løn

I stk. 4 beskrives hvornår medarbejderen har ret til at få fri med sædvanlig over- enskomstmæssig løn. I stk. 4, punkt D dog kun med op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn.‌‌‌‌‌‌‌‌‌

“Sædvanlig overenskomstmæssig løn” betyder i denne forbindelse den løn, som medarbejderen ville have optjent, hvis der havde været tale om arbejde på sam- me tid, og af samme varighed som den pågældende uddannelse. I “sædvanlig overenskomstmæssig løn” medregnes personlige tillæg, men ikke tillæg for ge- ner og overtid.

For medarbejdere på forskudt tid, jf. § 5 og på skiftehold efter Fællesordning for arbejde i holddrift medregnes desuden, fra 1. januar 2015, tillægget jf. efter hen- holdsvis Fællesoverenskomstens, § 5, stk. 2 og Fællesordningen for arbejde i holddrift, § 3, stk. 1 pr. fraværstime med henholdsvis forskudttidstillæg og skif- teholdstillæg, efter nærmere retningslinjer, som fastlægges af bestyrelsen.

Stk. 4. Medarbejdernes rettigheder og pligter vedrørende uddannelse

A. Individuel kompetencevurdering

Alle medarbejdere har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 – til at deltage i individuel kompetencevurdering.‌‌‌‌

Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra HTSK-fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse), jf. stk. 6.

B. Almen kvalificering på grundlæggende niveau og screening

Alle medarbejdere har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 – til at deltage i almen kvalificering på grundlæggende niveau i form af forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning og dansk for indvandrere.

Herudover har medarbejderne fra 1. maj 2014 ret til at få fri i op til fire timer til at deltage i vejledning og screening hos godkendte udbydere af uddannelserne forud for opstart af de nævnte uddannelser. Der betales sædvanlig overens- komstmæssig løn, jf. stk. 3.

Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra HTSK-fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. SVU), jf. stk. 6.

C. Erhvervsrettet efteruddannelse der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen

Bemærkning: For ansøgninger der indgives før 1. januar 2015 gælder følgen- de:

Medarbejdere, der ved uddannelsens start har mindst 9 måneders – og fra 1. maj 2014 mindst 6 måneders – uafbrudt anciennitet i virksomheden, har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 samt deltagerbetaling betalt – til deltagelse i erhvervsrettet efteruddannelse, der er aftalt mellem virk- somheden og medarbejderen.‌‌

Det er en forudsætning, at de pågældende kurser er optaget på den af HTSK- fondens bestyrelse udarbejdede ”Positivliste A over aftalt uddannelse”. Desuden skal de pågældende kurser være omfattet af en uddannelsesplan, der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen, jf. stk. 2.

Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra HTSK-fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse), jf. stk. 6.

Denne betingelse kan ikke gøres gældende, når det drejer sig om den lovpligtige efteruddannelse for erhvervschauffører, som er nødvendig for, at medarbejderen kan varetage sin jobfunktion. HTSK-fonden yder ligeledes tilskud til dækning af gebyr for udstedelse af chaufføruddannelsesbeviset.

Uddannelsesaktiviteten efter dette punkt kan maksimalt udgøre 2 uger pr. år.

Bemærkning: For ansøgninger der indgives efter 1. januar 2015 gælder neden- stående.

Medarbejdere, der ved uddannelsens start har mindst 6 måneders uafbrudt an- ciennitet i virksomheden, har ret til at få fri – med sædvanlig overenskomstmæs- sig løn, jf. stk. 3 samt deltagerbetaling betalt – til deltagelse i erhvervsrettet ef- teruddannelse, der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen.

Det er en forudsætning, at de pågældende kurser er omfattet af en virksomheds- uddannelsesplan aftalt mellem virksomhed og medarbejder, jf. stk. 2. Det er desuden en betingelse, at kurserne er optaget på den af HTSK-fondens bestyrel- se udarbejdede "Positivliste A over aftalt uddannelse". Sidstnævnte betingelse kan fraviges, såfremt der er tale om kurser, der indgår på en uddannelsesplan som led i at opnå en relevant erhvervsuddannelse, jf. afsnit 3.

For den ikke-erhvervsuddannede medarbejder er det en forudsætning for even- tuel støtte fra HTSK-fonden, at uddannelsesaktiviteten indgår på virksomheds- uddannelsesplanen. Virksomhedsuddannelsesplanen for den ikke-erhvervsud- dannede medarbejder udarbejdes på baggrund af en individuel kompetencevur- dering, jf. punkt A. Kompetencevurderingen skal afklare, hvillee kurser medar- bejderen mangler for at nå en relevant erhvervsuddannelse. Erhvervsskolens kompetencevurdering fører til en plan, der viser vejen til de kurser/uddannelses aktiviteter, der skal gennemføres for at nå frem til faglært niveau. Denne kan anvendes både af medarbejderen selv i forbindelse med selvvalgt uddannelse, og af virksomheden/medarbejderen ved udarbejdelse af en virksomhedsuddannel- sesplan. Kompetencevurderingen/erhvervsskolens plan samt virksomhedsuddan- nelsesplanen skal registreres hos HTSK-administrator som forudsætning for be- villing af støtte fra HTSK-fonden.

For den erhvervsuddannede medarbejder er det en forudsætning for eventuel støtte fra HTSK-fonden, at uddannelsesaktiviteten indgår på virksomhedsuddan- nelsesplanen, som beskriver relevante kurser for medarbejderens varetagelse af sin funktion i virksomheden. Registrering af virksomhedsuddannelsesplanen skal ske hos HTSK-administrator.

Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra HTSK-fonden og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. VEU-godtgørelse), jf. stk. 6.

Uddannelsesaktiviteten efter dette punkt kan maksimalt udgøre 2 uger pr. år.

D. Uddannelse på medarbejdernes foranledning (selvvalgt uddannelse) Medarbejdere, der har mindst 9 måneders – og fra 1. maj 2014 mindst 6 måne- ders – uafbrudt anciennitet i virksomheden, har ret til at deltage i uddannelse ef- ter eget valg (selvvalgt uddannelse) i op til 2 uger om året. Ved fortsat beskæfti- gelse i samme virksomhed har medarbejderen ret til at akkumulere denne ret. Dog kan der maksimalt opsamles 6 uger over 3 år. De først optjente uddannel- sesuger forbruges først.‌

Det er en forudsætning

• at der tages fornødent hensyn til virksomhedens forhold,

• at de pågældende kurser er optaget på den af HTSK-fondens bestyrelse udar- bejdede ”Positivliste B over selvvalgt uddannelse”, og

• at virksomheden ikke supplerer den støtte, som opnås gennem fonden og VEU-godtgørelsen/SVU.

Hvis virksomheden har mulighed for at hjemtage støtte fra fonden, jf. stk. 6, be- tales op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3 til medarbejde- ren, idet betalingen til medarbejderen dækkes gennem tilskud fra HTSK-fonden og eventuel løntabsgodtgørelse.‌

Retten til uddannelse efter dette punkt gælder ikke for medarbejdere, der er i op- sagt stilling. Disse medarbejderes rettigheder følger af punkt E.

E. Uddannelse i forbindelse med afskedigelse

Medarbejdere, der har mindst et års uafbrudt anciennitet i virksomheden, har ret til at deltage i uddannelse efter eget valg i op til 2 uger i den periode, der ligger mellem opsigelse og fratrædelse.

Det er en forudsætning

• at de pågældende afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold,

• at medarbejderne vælger AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig løntabsgodtgørelse, og

• at kursusdeltagelsen finder sted i opsigelsesperioden.

Medarbejderne har herudover under samme forudsætninger ret til at deltage i yderligere to ugers uddannelse. I den forbindelse kan deres opsigelsesvarsel for- længes med to uger, såfremt de dokumenterer, at de gennemfører i alt 4 ugers kursus inden for det forlængede opsigelsesvarsel. Medarbejderne skal, som en betingelse for denne ret, hurtigst muligt, og senest inden for den første uge efter opsigelsen, skriftligt meddele virksomheden, om retten til disse yderligere to ugers uddannelse ønskes benyttet.

Virksomheden skal ikke afgive fornyet opsigelsesvarsel ved udskydelsen af fra- trædelsen.

Stk. 5. Uddannelsesaktiviteter på virksomhedens foranledning

Såfremt virksomheden pålægger en medarbejder at deltage i uddannelse, der ik- ke er omfattet af bestemmelserne i stk. 4, punkt A, B og C, modtager medarbej- deren sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3. Fra 1. januar 2015 dog uden eventuelt tillæg efter henholdsvis § 5, stk. 2 og "Fællesordningen for ar- bejde i holddrift", § 3, stk. 1.‌

Deltager medarbejderen i lovpligtig efteruddannelse for erhvervschauffører som en nødvendighed for at kunne varetage sin jobfunktion, modtager medarbejderen sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 4, punkt C.

Stk. 6. Støtte til virksomheder, hvor medarbejderne deltager i uddannelse Når virksomheden udbetaler sædvanlig overenskomstmæssig løn, eller op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, til medarbejdere, der deltager i ud- dannelse, jf. stk. 4 og 5, hjemtager virksomheden eventuel VEU-godtgørelse, Statens Voksenuddannelsesstøtte og lignende deltagergodtgørelse, som den på- gældende uddannelse berettiger til.‌‌‌‌

Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt A, B og E, modtager virksomheden en refusion fra fonden, der sammen med den hjemtagne deltager- godtgørelse modsvarer udgiften til at udbetale sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3.‌

Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt C, modtager virksom- heden refusion fra fonden, der sammen med den hjemtagne deltagergodtgørelse modsvarer udgiften til at udbetale op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3. Dette desuagtet har medarbejderen ret til sædvanlig overenskomst- mæssig løn, jf. dog stk. 4, punkt C. Det er endvidere en forudsætning, at der fo- religger en uddannelsesplan, jf. stk. 2, der omfatter den pågældende uddannelse.‌‌‌

Når medarbejderne deltager i uddannelse, jf. stk. 4, punkt D, modtager virksom- heden refusion fra fonden, der sammen med den hjemtagne deltagergodtgørelse

modsvarer udgiften til at udbetale op til 85% af sædvanlig overenskomstmæssig løn, jf. stk. 3.

Der kan ikke udbetales støtte fra fonden, medmindre fonden har midler hertil. Se i øvrigt de supplerende bestemmelser i Bilag 14. Kompetenceudviklingsfond.

§ 33. Udviklingsfonde

Stk. 1. DA/LO Udviklingsfonden

Parterne er enige om, at bidraget til den af hovedorganisationerne (DA og LO) etablerede udviklingsfond er kr. 0,40 pr. præsteret arbejdstime. Med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 2015 udgør bidraget kr. 0,42 pr. præ- steret arbejdstime.

Stk. 2. Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond Parterne har oprettet Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samar- bejdsfond (HTUS). Fonden har til formål at styrke aktiviteter der udvikler og styrker handels- og transportbranchen i det danske samfund – herunder aktivite- ter der styrker og udvider det organiserede arbejdsmarked. Begge parter har et fælles ansvar for at understøtte dette arbejde.

Dette kan eksempelvis ske ved at:

• Xxxxxx samarbejdet mellem ledelserne i DI’s medlemsvirksomheder og 3F’s tillidsrepræsentanter.

• Understøtte uddannelsesaktiviteter på DI’s medlemsvirksomheder, eksem- pelvis lokale aktiviteter om praktikpladser for unge, efter- og videreuddan- nelse af ufaglærte medarbejdere og en øget indsats for, at medarbejdere kan opnå faglært status og for vedligeholdelse af kompetencer og kvalifikationer.

• Bidrage til aktiviteter, som belyser infrastrukturens og transportbranchens be- tydning for den samfundsøkonomiske udvikling.

Bidrag til fonden

Fonden tilføres fra 2. kvartal 2014 kr. 0,10 pr. præsteret arbejdstime. Med virk- ning fra 2015 tilføres kr. 0,15 pr. præsteret arbejdstime. I 2016 tilføres kr. 0,20 pr. præsteret arbejdstime. Fra 2017 tilføres fonden kr. 0,20 pr. præsteret arbejds- time.

Herudover henvises til Bilag 25. Grundkapital til Handels- og Transportbran- chens Udviklings- og Samarbejdsfond og til Bilag 26. Bidrag til Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond.

§ 34. Nyoptagne virksomheder

Stk. 1. Foreninger og enkeltvirksomheder, som ved deres optagelse i DIO II har overenskomst med 3F eller en af 3F’s afdelinger, hvad enten overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokalaftale, omfattes, uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst, af DIO II’s overenskomst fra tidspunktet for optagelsen.

Stk. 2. Der optages snarest, efter virksomhedens optagelse i DIO II, tilpasnings- forhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed. Sådanne forhandlinger sker på DIO II’s foranledning.

Stk. 3. Foreninger og enkeltvirksomheder, som ved deres optagelse i DIO II in- gen overenskomst eller lokalaftale har med 3F eller en af 3F’s afdelinger, omfat- tes af denne overenskomst fra optagelsestidspunktet.

Stk. 4. Uden for denne bestemmelse falder virksomheder, hvis struktur, produk- tion og arbejdsform på væsentlige punkter adskiller sig fra de øvrige af overens- komsten omfattede virksomheder.

§ 35. Overenskomstfravigende forsøgsordninger

Overenskomstens parter er enige om, at der er mulighed for, at der – under for- udsætning af lokal enighed – kan gennemføres forsøg, som fraviger overenkom- stens bestemmelser.

Forsøgsordninger forudsætter overenskomstparternes godkendelse.

Se Bilag 16. Generelle retningslinjer for etablering af forsøgsordninger.

§ 36. Overenskomstens varighed

Stk. 1. Fællesoverenskomsten kan tidligst opsiges til 1. marts 2017. Opsigelses- fristen er 3 måneder, medmindre andet er aftalt mellem hovedorganisationerne.

Stk. 2. Selv om overenskomsten er opsagt eller udløbet, er parterne dog forplig- tet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i Hovedaf- talen af 31. oktober 1973 med senere ændringer.

København, den 26. februar 2014

3F Fagligt Fælles Forbund, DI Overenskomst II Transportgruppen v/DI

XxxXxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx Xxx Xxxxxxxxx

Xxxxxxx Xxxxxxxxxx

Særlige bestemmelser for lagerarbejdere

§ 1. Gyldighedsområde

De særlige bestemmelser er gældende for lagerarbejdere samt medarbejdere, der naturligt henhører under Fællesoverenskomstens faglige gyldighedsområde. Undtaget er de medarbejdere, der henhører under de særlige bestemmelser for hhv. chauffører og havnearbejdere.

§ 2. Tillægsbetalinger

Stk. 1. Anciennitetstillæg

Til de overenskomstmæssige lønninger ydes efter 6 måneders uafbrudt beskæf- tigelse i virksomheden kr. 8,15 pr. time.

Hvor der ydes personlige tillæg, er der adgang til modregning heri.

Som afbrydelse af ancienniteten regnes ikke fravær på grund af sygdom eller til- skadekomst, såfremt dette er meddelt virksomheden uden ugrundet ophold, samt indkaldelse til militærtjeneste, såfremt arbejderen umiddelbart efter hjemsendel- sen bliver genansat på virksomheden.

Hvis en arbejder fratræder efter egen opsigelse, fortabes den opnåede ancienni- tet.

I tilfælde, hvor en arbejder afskediges, men genansættes efter en periode, der ik- ke overstiger 12 måneder, bevarer han dog den på afskedigelsestidspunktet op- nåede anciennitet.

Ved afskedigelse, der har en uafbrudt varighed på over 12 måneder, bortfalder den tidligere opnåede anciennitet.

Stk. 2. Lagertillæg

Der ydes et lagertillæg på kr. 9,65 pr. time.

Der udbetales ikke lagertillæg til medarbejdere, der 1. marts 2007 var omfattet af en eksisterende produktionstillægsordning.

De aftalte stigninger i lagertillægget i perioden 2007 til 2010 på ialt kr. 4,95 pr. time, udbetales dog til alle medarbejdere, uanset om de er omfattet af en eksiste- rende produktionstillægsordning.

I forbindelse med nye produktionstillægsordninger henholdsvis revision af eksi- sterende ordninger skal der tages højde for, at lagertillægget herefter udbetales.

Stk. 3. Arbejdsbestemte tillæg

Der ydes et tillæg på kr. 3,50 pr. time til arbejdere, der ikke omfattes af en pro- duktionstillægsordning eller jobvurderingsordning.

Dette tillæg forhøjes til kr. 5,50 pr. time for arbejdere, der uden yderligere til- lægsbetalinger alene aflønnes med den overenskomstmæssige løn.

Til arbejdere, der ikke omfattes af en produktionstillægsordning eller jobvurde- ring, betales et tillæg for føring af mobilkran på kr. 4,65 pr. time.

Stk. 4. Andre tillæg

I nedennævnte tilfælde betales et tillæg på kr. 2,32 pr. time.

Hvor der efter arbejdsmiljølovgivningen, herunder de i henhold hertil udstedte regulativer, udkræves særlige sikkerhedsforanstaltninger ved behandling af far- lige stoffer, så som handsker eller maske, hvis anvendelse er forbundet med sær- lige gener. Tillæg betales for den tid, beskyttelsesforanstaltningen er i brug.

§ 3. Overarbejde

Stk. 1. Satser for overarbejde

For overarbejde betales følgende tillæg:

• De 3 første timer efter normal arbejdstids ophør 50%

• Timen før normal arbejdstids begyndelse 50%

• Alt arbejde derudover samt søn- og helligdage 100%

Når der således har været arbejdet om morgenen, afregnes i tilfælde af fortsat overarbejde samme dag de første 2 overarbejdstimer efter normal arbejdstids op- hør med et tillæg på 50% og herefter følgende timer med et tillæg på 100%.

For arbejde i spisepauser ydes et tillæg på 50%, medmindre anden aftale fore- ligger.

Ved overarbejde om lørdagen, som påbegyndes på det klokkeslæt, der på andre hverdage gælder for den normale arbejdstids begyndelse, starter man med de la- veste procenter. Ved senere påbegyndelse af arbejdet anvendes de for overarbej- de i øvrigt gældende regler.

Stk. 2. Lastning og losning

Når der arbejdes i forbindelse med lastning og losning, lægges tidspunktet for havnens normale arbejdstids ophør til grund for beregning af de i stk. 1 anførte procenttillæg.

Stk. 3. Beregningsgrundlag

Overarbejdsprocenterne beregnes for såvel timelønnede som arbejdere på fuld- lønsordning af den normale timeløn, jf. Fællesoverenskomstens almindelige be- stemmelser, § 6, stk. 1. Ved akkordarbejde beregnes overtidstillæg af akkordfor- tjenesten.

Stk. 4. Varsling

Såfremt der skal etableres overarbejde, skal dette meddeles arbejderne senest 4 timer efter arbejdets påbegyndelse. I modsat fald ydes en godtgørelse svarende til en overarbejdstime.

Det samme gælder, såfremt varselspligtigt overarbejde annulleres, såfremt af- varsling finder sted senere end 4 timer efter, at arbejdet er påbegyndt.

Bestemmelsen kommer dog ikke til anvendelse for overarbejde indtil 1 times va- righed og for så vidt angår losning og lastning og arbejde i forbindelse hermed, heller ikke, såfremt det pågældende skibs losning eller lastning påbegyndes efter middagspausen.

Tillægsoverenskomst vedrørende de under DIO II hørende kølehuse og isværker

Fællesoverenskomsten er gældende for disse arbejdsforhold med følgende tilfø- jelser og ændringer:

1. Nærværende tillægsoverenskomst omfatter alt i de pågældende virksomheder forefaldende arbejde (kølehusarbejde), idet aflønningen*) er den samme uden hensyn til om der anvendes gaffeltrucks o.lign.

2. Ud over den i Fællesoverenskomstens almindelige bestemmelser, § 6 anførte løn ydes til såvel timelønnede som arbejdere på fuldlønsordning et kølehus- tillæg på kr. 8,55 pr. time.

3. Fællesordning for arbejde i holddrift er gældende, dog således at arbejde i holddrift kan udføres uden iagttagelse af aftalens varslings- og varighedsbe- stemmelser.

*) Det i Særlige bestemmelser vedrørende lagerarbejdere, § 2, stk. 3, anførte til- læg finder således ikke anvendelse inden for det af nærværende tillægsoverens- komst omfattede område, jf. i øvrigt pkt. 2.

Særlige bestemmelser for chauffører

§ 1. Tillægsbetalinger

Stk. 1. Anciennitetstillæg*)

Til de overenskomstmæssige lønninger ydes efter 6 måneders uafbrudt beskæf- tigelse i virksomheden kr. 8,15 pr. time.

Hvor der ydes personlige tillæg, er der adgang til modregning heri.

Hvis en arbejder fratræder efter egen opsigelse, fortabes den opnåede ancienni- tet.

I tilfælde, hvor en arbejder afskediges, men genansættes efter en periode, der ik- ke overstiger 12 måneder, bevarer han dog den på afskedigelsestidspunktet op- nåede anciennitet.

Ved afskedigelse, der har en uafbrudt varighed på over 12 måneder, bortfalder den tidligere opnåede anciennitet.

*) Medarbejdere, der er i besiddelse af kursusbevis for chaufføruddannelse, får anciennitetstillæg udbetalt fra første ansættelsesdag.

Stk. 2. Chaufførtillæg

Chaufførtillægget (tidligere benævnt Afløsningtillægget af 1965, der bl.a. kom- penserer for bortfald af fejltællingspenge), er kr. 13,45 pr. time.

Stk. 3. Lastbiler med påhængsvogne

For kørsel med lastbiler med påhængsvogne, herunder også sættevogne, ydes et tillæg på kr. 3,00 pr. time. For så vidt der er mere end en mand på vognen, ydes tillægget kun til den, der kører vognen.

Stk. 4. Påmonteret kran

Der betales et tillæg på kr. 2,00 pr. time for kørsel med vogne med påmonteret kran. Forudsætningen for tillægget er, at chaufføren skal være i besiddelse af

krancertifikat samt, at kranen benyttes. Hvor kranen benyttes, betales tillægget for samtlige præsterede timer den pågældende dag.

Stk. 5. Tærepenge

For landture, der ikke er tilendebragt til kl. 13.00, betales i tærepenge kr. 23,95. Såfremt hjemkomsten efter en sådan tur finder sted senere end 3 timer efter normal arbejdstids ophør, betales dog kr. 30,28.

Såfremt en chauffør efter middagspausen bliver sendt på en landtur, og hjem- komsten efter denne finder sted senere end 3 timer efter normal arbejdstids op- hør, betales tærepenge kr. 23,95.

Stk. 6. Særligt tillæg

Der ydes et tillæg på kr. 3,50 pr. time til chauffører, der ikke omfattes af en pro- duktionstillægsordning eller jobvurderingsordning.

Dette tillæg forhøjes til kr. 5,50 pr. time for chauffører, der uden yderligere til- lægsbetalinger alene aflønnes med den overenskomstmæssige løn.

§ 2. Overarbejde

Stk. 1. Satser for overarbejde

For overarbejde betales følgende tillæg:

• De 3 første timer efter normal arbejdstids ophør 50%

• Timen før normal arbejdstids begyndelse 50%

• Alt arbejde derudover samt søn- og helligdage 100%

Ved arbejde et kvarter før og et kvarter efter den normale arbejdstid kan afreg- nes for et kvarter med tillæg af 25%.

Arbejdes der ud over et kvarter, gælder de almindelige overarbejdsregler også for dette kvarter.

Når der har været arbejdet om morgenen, afregnes i tilfælde af fortsat overarbej- de samme dag de første 2 overarbejdstimer efter normal arbejdstids ophør med et tillæg på 50% og herefter følgende timer med et tillæg på 100%.

Stk. 2. Beregningsgrundlag

Overarbejdsprocenter beregnes for såvel timelønnede som arbejdere på fuld- lønsordning af den normale timeløn, jf. Fællesoverenskomstens almindelige be- stemmelser, § 6, stk. 1.

§ 3. Af- og pålæsning

Chaufførerne er ikke pligtige at deltage i af- og pålæsning, hvor dette arbejde udføres i akkord eller i forbindelse med losning og lastning, men de skal dog være behjælpelig med varens rette anbringelse på vognen. Ved læsning skal de modtage varen på vognen og ved aflæsning aflevere varen fra vognen.

I tilfælde af, at en chauffør ikke er beskæftiget med kørsel, rengøring eller tilsyn af vognen, er han pligtig at deltage i andet forefaldende arbejdsmandsarbejde.

Særlige bestemmelser for havnearbejdere

§ 1. Frihed/feriefridage for løsarbejdere (havnearbejdere)

Stk. 1. Friheden

Løsarbejderne har ret til frihed 1. maj fra kl. 12.00, Grundlovsdag fra kl. 12.00, Juleaftensdag, Nytårsaftensdag, søgnehelligdage og efter optjening indtil 5 ferie- fridage pr. kalenderår.

Stk. 2. Optjening af feriefridage

Retten til feriefridage baseres på en løbende optjening, hvor der fra hvert kalen- derårs begyndelse optjenes en feriefridag for hver 324 timers beskæftigelse. Ef- ter 1.620 timers beskæftigelse opnås således ret til i alt 5 feriefridage pr. kalen- derår.

En feriefridag udgør 7,4 timer.

Stk. 3. Administration og placering af feriefridage

Den stedlige a-kasse, hvor løsarbejderen er forsikret, varetager administrationen vedrørende beregning af antal optjente feriefridage. Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. Ferieloven.

Timer i beskæftigelse anføres af arbejdsgiveren på løsarbejderens lønseddel.

Efter anmodning skal arbejdsgiveren orientere den stedlige a-kasse om antallet af timer i beskæftigelse til brug for a-kassens administration af ordningen.

Stk. 4. Betaling

Til løsarbejderne henlægger arbejdsgiveren 6,75% af den ferieberettigede løn til dækning af frihed de nævnte dage. I dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse.

Saldoen på frihedskontoen gøres op ved kalenderårets udløb og udbetales i to terminer i det følgende kalenderår.

Udbetalingen finder sted med 2/3 til påsken og 1/3 til julen.

Viser det sig ved opgørelsen, at der på frihedskontoen er opsparet et beløb, som er mindre end kr. 120,00, udbetales beløbet sammen med feriegodtgørelsen.

DIO II garanterer for beløbenes udbetaling.

Stk. 5. 1. maj og Grundlovsdag

Presserende arbejde kan dog udføres 1. maj efter kl. 12.00 og Grundlovsdag ef- ter kl. 12.00 og betales da med højeste overtidssats. Såfremt der er fastlagt en middagspause umiddelbart forud for dette klokkeslæt, arbejdes igennem i mid- dagspausen uden særligt vederlag.

Stk. 6. Juleaftensdag og Nytårsaftensdag

Friheden regnes fra kl. 06.00 morgen eller normal arbejdstids begyndelse til samme tidspunkt næste dag. Såfremt der arbejdes på disse dage, betales der med højeste overtidssats.

§ 2. Tillægsbetalinger eller forhøjet timeløn

Stk. 1. Forklifts, bobcats m.m.

For kørsel med forklifts, bobcats o.lign. mekaniske hjælpemidler, ydes et tillæg på kr. 6,90 pr. time.

Tillægsbetalingen ydes ikke, såfremt arbejderen oppebærer akkord eller deltager i produktionstillægsordninger.

Der ydes ikke overarbejdsprocenter af tillægsbetalingen.

Anmærkning: Da det er oplyst, at der flere steder er indført den ordning, at der aflønnes med samme timefortjeneste, som er oparbejdet af akkordarbejdere, vil undertegnede organisationer (DIO II og 3F’s Transportgruppe) ikke modsætte sig, at der andre steder forhandles lokalt om indførelse af en tilsvarende ord- ning.

Stk. 2. Lempning til kran m.m.

Ved lempning i skib til kran, sugeanlæg eller elevator ydes et tillæg til den nor- male timeløn, jf. Fællesoverenskomstens almindelige bestemmelser, § 6, stk. 1, på kr. 20,00.

Tillægsbetalingen ydes kun, hvor sådant arbejde udføres på timeløn, og der der- til ikke ydes produktionstillæg.

Stk. 3. Mobilkran

For føring af mobilkran ydes et tillæg på kr. 9,75 pr. time. Tillægsbetalingen ydes kun, hvor sådant arbejde udføres på timeløn, og der til denne ikke ydes produktionstillæg.

§ 3. Overarbejde

Stk. 1. Satser for overarbejde

For overarbejde betales følgende tillæg:

• De 3 første timer efter normal arbejdstids ophør 50%

• Timen før normal arbejdstids begyndelse 50%

• Alt arbejde derudover samt søn- og helligdage 100%

Stk. 2. Beregningsgrundlag

Overarbejdsprocenterne beregnes ved timelønsarbejde af den normale timeløn (ved arbejde på forhøjet timeløn, f.eks. ved lempning til kran, med tillæg af den særlige betaling for dette arbejde).

Ved akkordarbejde beregnes overtidstillæg af akkordfortjenesten.

Stk. 3. Varsling

Såfremt der skal etableres overarbejde ved et skib, skal dette meddeles arbejder- ne inden kl. 12.00 middag. I modsat fald ydes en godtgørelse svarende til en overarbejdstime. Det samme gælder, såfremt varselspligtigt overarbejde annulle- res, medmindre afvarsling har fundet sted inden kl. 12.00.

Bestemmelsen kommer ikke til anvendelse for overarbejde indtil en halv times varighed og – for så vidt angår losning og lastning og arbejde i forbindelse her- med – heller ikke, såfremt det pågældende skibs losning eller lastning påbegyn- des efter middagspausen.

Stk. 4. Aflysning

Såfremt arbejdere på akkord i fortsættelse af dagarbejdet efter endt spisepause møder til overarbejde, og dette bliver aflyst umiddelbart efter spisetiden, betales for 2 overarbejdstimer.

Hvis det pågældende arbejde bliver genoptaget umiddelbart efter spisepausen og senere aflyst, inden skibet eller lugen er færdiggjort, skal der mindst afregnes

med betaling for 2 overarbejdstimer, medmindre overarbejdet er varslet til ophør på et tidligere tidspunkt.

§ 4. Antagelse af arbejdskraft

Stk. 1. Mønstring finder sted som lokalt fastlagt ved sædvane eller overens- komstmæssige regler.‌

Senest i sidste mønstringstid kan der mønstres til:

• Arbejde dagtiden ud samme dag,

• arbejde samme dag fra normal arbejdstids ophør,

• arbejde fra normal arbejdstids begyndelse eller tidligere næste dag og

• arbejde på lørdage og/eller søn- og helligdage.

Efter et arbejdes tilendebringelse kan den pågældende arbejdsgiver overføre ar- bejderne til andet arbejde samme dag eller næste dag.

Stk. 2. Såfremt ledig arbejdskraft ikke er til stede ved de fastsatte mønstringsti- der, kan der antages arbejdskraft uden for mønstringstiderne.

Såfremt enkelte arbejdere udebliver eller under arbejdet bliver uarbejdsdygtige, er de øvrige arbejdere i holdet forpligtede til at gøre arbejdet færdigt.

Arbejderne oppebærer det fulde holds betaling, herunder alle tillæg.

Krav om ventepenge eller mindstebetaling udredes i overensstemmelse med overenskomstens regler herom for de beskæftigede arbejdere.

Stk. 3. Såfremt der ved påbegyndelse af et lastnings- eller losningsarbejde ikke er tilstrækkkelig arbejdskraft til stede til udførelsen af det samlede arbejde, men dog tilstrækkelig arbejdskraft til udførelsen af arbejdet ved en luge, kan arbejds- giveren kræve, at arbejdet påbegyndes.

Stk. 4. Hvis der samtidig indkommer skibe til losning eller lastning til arbejds- givere inden for og uden for arbejdsgiverorganisationen, skal der fortrinsvis los- ses eller lastes for organisationens medlemmer.

§ 5. Ventepenge

Stk. 1. Når akkordarbejde standses ud over en halv time, betales ventepenge fra standsningens begyndelse med almindelig timeløn (ved overarbejde med tillæg af procenter) i den tid, standsningen varer, eller indtil arbejderne afmønstres.

Ventepenge påløber dog ikke, når et arbejde under overtid uden afmønstring af- lyses og skal fortsættes næste dag.

Standsninger i løbet af dagen sammenlægges.

Stk. 2. Det er i alle tilfælde arbejdsgiveren, der af hensyn til at undgå varebe- skadigelse, af hensyn til arbejderne eller af andre årsager bestemmer, om og hvornår et arbejde skal standses og genoptages på grund af vejrliget.

Stk. 3. Såfremt der antages arbejdskraft til at påbegynde et arbejde efter kl. 13.00, men inden for den normale arbejdstid, betales der ventepenge fra kl.

13.00 til arbejdets påbegyndelse.

Såfremt der antages arbejdskraft til at påbegynde et arbejde fra normal arbejds- tids begyndelse eller i timen før normal arbejdstids begyndelse næste dag, kan der ikke kræves ventepenge for den mellemliggende tid.

Stk. 4. Ved tilsigelse til arbejde uden for den normale arbejdstid erholder havne- arbejderne almindelig ventetidsbetaling fra kl. 18.30, dog lørdage og søn- og helligdage fra tidspunktet for den normale arbejdstids begyndelse, og natarbejde på disse dage fra kl. 18.30, og indtil arbejdet påbegyndes, eller arbejderne af- mønstres. Dette gælder dog ikke ved arbejde, der påbegyndes indtil en time for- inden den normale arbejdstids begyndelse.

Andre løsarbejdere antaget til et arbejdsforhold i forbindelse med lastning og losning af indtil 1 uges varighed er omfattet af denne bestemmelse.

Bestemmelsen gælder ikke arbejde i holddrift, eller hvor der lokalt er truffet af- tale om arbejde i skiftende hold (afløsningshold) eller ved arbejde, der lokalt er fastlagt til bestemte tider.

Stk. 5. Når arbejdere udmønstres gennem kontrolkontoret, og sidste mand an- kommer til arbejdsstedet senere end 1 time efter udmønstringen, bortfalder ven- tepenge til hele holdet.

Udeblivelse af mønstrede arbejdere, som ikke kan dokumentere lovligt forfald, kan ikke begrunde ventepengekrav fra de øvrige arbejderes side.

§ 6. Mindstebetaling

Stk. 1. Mindstebetalingen er gældende for mønstrede arbejdere som en indtje- ningsgaranti pr. dag. Arbejdsgiveren kan kræve, at arbejderne efter afslutning af et arbejde overgår til et andet hos samme arbejdsgiver, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 2. Mindstebetalingen udgør:

1. marts 2014 1. marts 2015

a) mandag til fredag - normal arbejdstid kr. 505,00 kr. 525,00

b) mandag til fredag ved fremmøde uden for normal arbejdstid og på lørdage, hvor arbejderne er tilsagt til normal arbejdstids

begyndelse kr. 575,00 kr. 600,00

c) ved fremmøde lørdage senere end normal ar-

bejdstids begyndelse samt søn- og helligdage kr. 625,00 kr. 655,00

Stk. 3. Såfremt krævet overarbejde på grund af arbejdernes forhold ikke kom- mer til udførelse, og dette bevirker, at arbejdet må fortsætte den følgende dag, ydes der ikke mindstebetaling denne dag.

§ 7. Indenbords arbejde

Til arbejde om bord i skibe på over 160 tons d.w., dog i skibe på over 400 tons

d.w. med trælast, antages arbejdere fra land.

§ 8. Winchman

Stk. 1. Når havnearbejderne udfører arbejdet om bord i et skib med mekanisk spil, antages – når spillet benyttes – winchman fra land og betales som en mand af holdet.

Hvor et skib vægrer sig ved at antage winchman fra land, men kræver spillet be- tjent af besætningen, forhøjes taksten for såvel bord- som landarbejde med 10%.

Ved alle skibe af anden nationalitet end dansk, norsk og svensk skal, når havne- arbejderne udfører arbejdet om bord, winchman tages fra land.

I de tilfælde, hvor der skal antages winchman fra land, og hvor der ikke blandt arbejderne kan skaffes mandskab til betjening af skibets spil, er et skib berettiget

til med eget mandskab at udføre dette arbejde, uden at der kan kræves tillægsbe- taling af nogen art.

Stk. 2. De ovennævnte regler gælder ikke for skibe under de i § 7 anførte bord- arbejdsgrænser, uanset om havnearbejderne udfører det indenbords arbejde, og på områder, hvor der på grundlag af praksis eller overenskomstmæssige regler findes en højere winchman-grænse, heller ikke for skibe indtil denne grænse.

§ 9. Af- og tildækning af luger

Når arbejdsgiveren kræver, at havnearbejderne skal foretage af- og tildækning af luger, hejsning af bomme og skærstokke, anbringelse og fjernelse af presennin- ger, kiler og skalkejern og andet normalt i forbindelse hermed stående arbejde, forhøjes losnings- eller lastningsakkorden med 8%.

Denne forhøjelse af akkorden gælder dog ikke luger med fryseluger, med hen- syn til hvilke de lokalt gældende bestemmelser bibeholdes.

§ 10. Nyt arbejde

Når nye varer, som ikke er nævnt i den lokale overenskomst, fremkommer til losning eller lastning, eller der ved losning eller lastning fremtidig indføres så- danne maskinelle indretninger, der omstøder det hidtil gældende akkordgrund- lag, eller som andetsteds betjenes i akkord, fastsættes akkordtakster ved lokal forhandling.

Xxxxxx gives en frist af 10 dage, og såfremt der ikke inden dette tidspunkt er op- nået enighed, fastsættes akkordprisen ved faglig voldgift.

Indtil akkordprisen er fastsat, udføres arbejdet med udbetaling af den gældende normale timeløn, jf. § 6, stk. 1 (pr. 1. marts 2014 kr. 115,25, pr. 1. marts 2015‌‌

kr. 117,50, og 1. marts 2016 kr. 119,90) med tillæg af 70% (pr. 1. marts 2014 i

alt kr. 195,93, pr. 1. marts 2015 i alt kr. 199,76 og pr. 1. marts 2016 kr. 203,84), men akkordprisen får tilbagevirkende kraft.

§ 11. Kontaktudvalg

Som supplement til bestemmelserne i Fællesoverenskomstens almindelige be- stemmelser, § 26, der under de nuværende ansættelsesforhold alene finder an-

vendelse for havnearbejdere ansat således, at de daglig møder til arbejde på samme virksomhed uden mønstring, gælder følgende regler, idet det forudsæt- tes, at der mellem de lokale virksomheder og de af virksomhederne beskæftige- de arbejdere er enighed om oprettelse af kontaktudvalg:

1. Mellem firmaet og de af firmaet beskæftigede havnearbejdere oprettes der et kontaktudvalg med det formål at fremme produktiviteten, trivslen og sikker- heden på arbejdspladsen.

2. Udvalgets opgave er at virke for, at det størst mulige antal af de beskæftigede i firmaet engageres i det foran beskrevne formål for gennem samarbejde at øge firmaets konkurrencedygtighed.

3. Udvalget består af 2 grupper hver på 3 til 5 personer:

A. Repræsentanter for den ansvarlige ledelse og de tekniske og merkantile funktionærer, der ikke er tilsluttet nogen arbejderorganisation. Firmaets ledelse udpeger denne gruppe.

B. Repræsentanter for de af firmaet beskæftigede havnearbejdere, der vælges blandt og af disse ved skriftlig afstemning. Valgperioden for samtlige re- præsentanter er 1 år.

Som formand fungerer et af virksomheden udpeget medlem af gruppe A og som næstformand et af de i gruppe B valgte medlemmer. Gruppen vælger i fællesskab en sekretær, der fører en mødeprotokol, som efter hvert møde underskrives af formand og næstformand.

4. Formanden leder møderne. I hans forfald ledes møderne af næstformanden. Møderne afholdes efter aftale mellem formanden og næstformanden og ind- kaldes så vidt muligt inden for en frist af 8 dage.

5. Møder afholdt i arbejdstiden må ikke medføre tab af arbejdsfortjeneste for udvalgsmedlemmerne. Møder afholdt uden for arbejdstiden honoreres med kr. 225,00.

6. Udvalget skal i sit arbejde respektere gældende love og bestemmelser samt faglige overenskomster og kan ikke behandle spørgsmål, der vedrører opret- telse, forlængelse, opsigelse, fortolkning eller tilpasning af kollektive over- enskomster eller lokale lønaftaler eller andre forhold, som normalt fastlægges ad forhandlingens vej, respektiv fagretlig vej.

7. Ingen af parterne kan kræve information om forhold, hvorved parternes inte- resser kan lide skade, og oplysninger om personlige forhold kan ikke kræves.

8. Hvor der i henhold til nærværende aftale oprettes kontaktudvalg, skal de re- spektive organisationer underrettes herom.

§ 12. Godtgørelse af arbejdsmiljørepræsentanters indtægtstab

Godtgørelse af arbejdsmiljørepræsentanters indtægtstab udredes således:

Stk. 1. Under kursusophold

Pr. kursusdag udbetales et beløb svarende til 7,4 gange den i § 10 anførte beta- ling pr. time.

Arbejdsgiveren skal herudover udrede rejseomkostninger med offentlige trans- portmidler (standard) og andre aftalte udgifter efter regning.

Stk. 2. Ved varetagelsen af hvervet

Såfremt sikkerhedsrepræsentanter midlertidigt må afbryde deres arbejde, og det- te medfører indtægtstab, oppebærer de pr. påbegyndt halve time et beløb sva- rende til normal timeløn med tillæg af 70% divideret med 2, jf. § 10.‌

Stk. 3. Ved deltagelse i møder i sikkerhedsudvalget

a. I arbejdstiden: Afregnes som fastsat i stk. 2.

b. Uden for arbejdstiden: Afregnes med kr. 225,00 pr. møde.

§ 13. Uddannelse til havnearbejdere

Til havnearbejdere med 933 timers beskæftigelse under Fællesoverenskomstens særlige bestemmelser om havnearbejdere eller de dertil knyttede lokale over- enskomster, gives der ret til 2 ugers selvvalgt uddannelse efter bestemmelsen om kompetenceudvikling i § 32 i Fællesoverenskomstens almindelige bestemmel- ser.

Tilskud søges igennem den virksomhed, der sidst har beskæftiget havnearbejde- ren på ansøgningstidspunktet.

Bilag

Bilag 1. Lønopstilling for lagerarbejdere og chauffører

Lagerarbejdere:	1. m	arts 2014	1. m	arts 2015	1. m	arts 2016
Normaltimeløn:	kr.	115,25	kr.	117,50	kr.	119,90
Lagertillæg:	kr.	9,65	kr.	9,65	kr.	9,65
Arbejdsbestemt tillæg:	kr.	5,50	kr.	5,50	kr.	5,50
(uden bonus og tillæg)
I alt:	kr.	130,40	kr.	132,65	kr.	135,05
Anciennitetstillæg efter 6 måneder:	kr.	8,15	kr.	8,15	kr.	8,15
I alt efter 6 måneder:	kr.	138,55	kr.	140,80	kr.	143,20
Fuldløn pr. uge inkl. anciennitetst.:	kr.	5.126,35	kr.	5.209,60	kr.	5.298,40
Overtidsprocenter beregnes af:	kr.	115,25	kr.	117,50	kr.	119,90
Chauffører: 1. marts 2014 1. marts 2015 1. marts 2016
Normaltimeløn:	kr.	115,25	kr.	117,50	kr.	119,90
Chaufførtillæg:	kr.	13,45	kr.	13,45	kr.	13,45
Særligt tillæg:	kr.	5,50	kr.	5,50	kr.	5,50
(uden bonus og tillæg)
I alt:	kr.	134,20	kr.	136,45	kr. 138,85
Anciennitetstillæg efter 6 måneder:	kr.	8,15	kr.	8,15	kr. 8,15
I alt efter 6 måneder:	kr.	142,35	kr.	144,60	kr. 147,00
Fuldløn pr. uge inkl. anciennitetst.:	kr.	5.266,95	kr.	5.350,20	kr. 5.439,00
Overtidsprocenter beregnes af:	kr.	115,25	kr.	117,50	kr. 119,90
Faglært tillæg:	kr.	4,00	kr.	4,00	kr. 4,00
Kølehustillæg:	kr.	8,55	kr.	8,55	kr. 8,55
Forskudttidstillæg:
Kl. 18.00 til kl. 21.00:	kr.	33,10	kr.	33,60	kr. 34,20
Kl. 21.00 til kl. 04.00:	kr.	75,15	kr.	76,35	kr. 77,65
Kl. 04.00 til kl. 06.00:	kr.	38,95	kr.	39,55	kr. 40,20

Holddriftstillæg (særskilt aftale): 1. marts 2014 1. marts 2015 1. marts 2016

Kl. 18.00 til kl. 06.00:	kr.	37,28	kr.	37,88	kr.	38,52
Lørdag efter kl. 14.00 og
søn- og helligdage:	kr.	80,98	kr.	82,28	kr.	83,68
Engangsbeløb ved unormal overflytning:	kr.	180,50	kr.	183,39	kr.	186,51
Arbejde på erstatningsfridage:	kr.	78,49	kr.	79,75	kr.	81,11
Forskydning af vagtlistefridage:	kr.	25,71	kr.	26,12	kr.	25,56
Fratrædelsesgodtgørelse:
Efter 3 års ansættelse:	kr.	5.000,00	kr.	5.000,00	kr.	5.000,00
Efter 6 års ansættelse:	kr.	10.000,00	kr.	10.000,00	kr.	10.000,00
Efter 8 års ansættelse:	kr.	15.000,00	kr.	15.000,00	kr.	15.000,00
Fridagsbetaling, inkl. feriepenge:		6,75%		6,75%		6,75%
Særlig opsparing, inkl. feriepenge:		1,30%		1,70%		2,00%
Pension:
Arbejdsgivers pensionsbidrag:		8,00%		8,00%		8,00%
Lønmodtagers pensionsbidrag:		4,00%		4,00%		4,00%
Pensionsbidrag i alt:		12,00%		12,00%		12,00%

Bilag 2. Særlig arbejdstidstilrettelægning

Der kan træffes aftaler om nedenstående ordninger vedr. arbejdstidstilrettelæg- ning.

Aftalen kan indgås mellem tillidsrepræsentanten på virksomheden og virksom- hedens ledelse*).

Såfremt der ønskes etableret ordninger, som ikke omfattes af de nedenfor under stk. 1 til 4 omhandlede eksempler, optages der forhandlinger herom mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten samt den lokale afdeling af 3F, og ordningens gennemførelse beror på, om der kan opnås enighed herom.

De indgåede aftaler kan opsiges i henhold til reglerne om lokale aftaler. Aftalen gælder ikke for havnearbejdere.

*) Parterne er enige om følgende fortolkning: Hvis der er indgået en aftale med en tillidsrepræsentant, der på et tidspunkt ikke er valgt tillidsrepræsentant, ind- træder den lokale afdeling af 3F som aftalepart.

Stk. 1. Etablering af 6-dages uge

Hvor der ikke er en særlige driftsmæssig begrundelse, kræver det lokal enighed at etablere 6-dages uge, jf. indledningen til nærværende bilag.

Hvis der er tale om særlige driftsmæssige forhold kan der på virksomhedens for- anledning etableres 6-dages uge. Udgangspunktet er, at det er virksomhedens vurdering af, om det er tilfældet, der lægges til grund. Virksomhedens vurdering drøftes med tillidsrepræsentanten/medarbejderne.

Såfremt medarbejderne ikke er enige i virksomhedens vurdering, jf. afsnit 2, 2. punktum, så er det aftalt, at sagen behandles i organisationsudvalget med hen- blik på at afklare, om den konkrete situation falder ind under formuleringen ”særlige driftsmæssige forhold”.

Stk. 2. Weekendarbejde

Weekendarbejde kan etableres på virksomheder, der har en særlig og længereva- rende interesse i at udvide den ugentlige driftstid, således at behovet ikke rime- ligt kan dækkes ved almindeligt overarbejde.

Til weekendarbejde ansættes medarbejdere, der ikke har anden lønnet beskæfti- gelse. Der kan således ikke udbetales supplerende understøttelse.

Weekendarbejde skal normalt være af mindst 24 timers varighed pr. uge og kan normalt tidligst påbegyndes ved normal driftstids afslutning om fredagen, og kan planlægges således, at det slutter ved arbejdstids begyndelse mandag mor- gen.

Der garanteres de pågældende medarbejdere en indtjent ugeløn, der svarer til 37 timer ganget med den for tilsvarende medarbejdere på virksomheden i alminde- lig dagtid gældende timefortjeneste.

Lønnen beregnes i øvrigt som summen af den normale timeløn inkl. gældende tillæg for det præsterede antal timer. Hertil ydes for arbejde om fredagen for- skudttidstillæg og for arbejde om lørdagen efter kl. 14.00 overarbejdstillæg med et tillæg på 50% for de første tre timer. For det øvrige arbejde om lørdagen samt for arbejde om søndagen ydes et tillæg på 100%. For arbejde søndag kl. 00.00 til mandag kl. 05.00 ydes et tillæg på 100% og mellem kl. 05.00 og kl. 06.00 et til- læg på 50%. Der beregnes fuldt ATP-bidrag.

Medarbejdere omfattet af denne ordning modtager betaling efter procentmodel- len i bestemmelsen om frihed/feriefridage.

Parterne er enige om det naturlige i, at weekendarbejdere er medlemmer af den samme faglige organisation, som de øvrige på virksomheden beskæftigede til- svarende arbejdere.

Stk. 3. “Fire-dages vagter”

“Fire-dages vagter” kan etableres på virksomheder, hvor en sådan ordning imø- dekommer driftstekniske eller driftsøkonomiske hensyn.

Medarbejdere på “Fire-dages vagter” afvikler den normale ugentlige arbejdstid på 4 ugentlige hverdagsvagter á 9 timer og 15 minutter, idet det skal sikres, at der regelmæssigt er 2 sammenhængende fridage.

For arbejdet betales sædvanlig løn og løntillæg samt forskudttidstillæg for de ti- mer, der falder udenfor de sædvanlige rammer for arbejdstidens lægning. Om lørdagen betales der som forskudttidstillæg overarbejdstillæg fra, begyndende med tre timer med et tillæg på 50% og derefter med et tillæg på 100%.

Stk. 4. Varierende ugentlig arbejdstid

Arbejdstiden kan iværksættes med varierende ugentlig arbejdstid, blot den gen- nemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdstiden i den enkelte uge må ikke overstige 44 timer. Forudsætningen for varierende ugentlige arbejdstider er, at de fastlægges for mindst 4 uger og indtil 12 måneder ad gangen, og at det an-

gives ved opslag eller anden form for meddelelse, hvorledes arbejdstiden er for- delt over perioden.

Stk. 5. Deltidsansættelse Allerede ansatte

Mellem en allerede ansat medarbejder og virksomheden kan aftales ændring af arbejdstiden fra fuldtid til deltid jf. Lov om deltid.

Nyansatte

Der kan lokalt træffes aftale, jf. dette bilags indledningsafsnit, om nyansættelse af medarbejdere på deltid.

Virksomheden må ikke benytte ansættelse af deltidsbeskæftigede til at reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede, for så vidt der er tale om medarbejdere med samme kvalifikationer.

Fælles bestemmelser

Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre mindst 15 timer.

Den ugentlige arbejdstid og dens placering skal skriftlig aftales ved ansættelsen, eller i forbindelse med aftale om deltidsbeskæftigelse for allerede ansatte.

Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke ydes lønmæssig kom- pensation, fordi arbejdstiden er kortere end arbejdstiden for heltidsansatte.

For den del af den daglige arbejdstid, der for deltidsbeskæftigede medarbejdere ligger uden for den i Fællesoverenskomstens almindelige bestemmelser, § 1, stk. 3 anførte normale dagsarbejdstid, ydes en tillægsbetaling svarende til den, der ydes ved arbejde på forskudt tid.

Parterne er enige om, at overarbejde, hvorved forstås arbejde ud over den nor- male arbejdstid for heltidsansatte, kun undtagelsesvis bør finde sted for medar- bejdere beskæftiget på deltid.

Bilag 3. Afspadsering af overarbejde

Mellem undertegnede organisationer er der truffet aftale om følgende rammeaf- tale for afspadsering af overarbejde:

1. Ved lokal aftale med medarbejderne på den enkelte virksomhed kan der træf- fes aftale om afspadsering af overarbejde.

2. Aftaler om afspadsering af overarbejde skal i enhver henseende respektere de gældende arbejdsmiljøregler om daglig hviletid og ugentligt fridøgn samt de overenskomstmæssige regler om varsling af og betaling for overarbejde.

3. Aftalerne skal klart markere de nærmere regler for afspadseringens gennem- førelse, herunder:

a. Om afspadseringen omfatter alt overarbejde eller alene overarbejde over et vist, nærmere angivet maksimum, herunder om afspadsering kun skal gennemføres, såfremt den omfatter en eller flere hele fridage.

b. Om afspadseringen skal være gennemført indenfor et nærmere angivet tidsrum.

c. Om afspadseringen sker efter en på forhånd lagt plan eller efter aftale mellem vedkommende medarbejder og arbejdsledelsen.

d. Om afspadseringen sker med 1,0 time for hver udført overarbejdstime – eller med 1,5 time for hver udført overarbejdstime med et tillæg på 50% og med 2,0 timer for hver udført overarbejdstime med et tillæg på 100%.

Såfremt afspadseringen sker time for time forudsættes det, at virksomheden udbetaler de optjente overarbejdstillæg for den lønperiode, hvor overarbejdet er udført, medens lønnen for overarbejdstimerne hensættes, således at den udbetales for den lønperiode, hvor afspadseringen finder sted.

Såfremt afspadseringen sker med 1,5 time – respektive med 2,0 time – pr. ud- ført overarbejdstime, forudsættes det, at såvel de optjente overarbejdstillæg som den optjente løn for overarbejdet hensættes, således at beløbene udbeta- les for den lønperiode, hvor afspadseringen finder sted.

I sidstnævnte tilfælde kan der træffes aftale om en beregnet timesats, der ud- betales for hver afspadseringstime af det samlede hensatte beløb.

4. Lokalt aftalte afspadseringsordninger kan af enhver af parterne til enhver tid opsiges med tre måneders varsel til udgangen af en lønningsperiode. Når op- sigelsesfristen er udløbet, udbetales afspadseringsbeløb til de pågældende medarbejdere.

5. Nærværende retningslinjer kan af enhver af organisationerne til enhver tid opsiges med 3 måneders varsel. Ved opsigelsesfristens udløb ophører enhver i henhold til retningslinjerne indgået lokal aftale om afspadsering med virk- ning fra udløbet af den nærmest følgende hele lønningsperiode.

Bilag 4. Arbejdsfordeling

DIO II og 3F’s Transportgruppe er enige om, at beskæftigelsessituationen i kon- krete situationer med føje kan foranledige virksomheder til at anvende arbejds- fordeling for at undgå afskedigelser som følge af midlertidig produktionsned- gang.

På denne baggrund er organisationerne enige om nedenstående retningslinjer for indførelse af arbejdsfordelingsordninger inden for de mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe bestående overenskomstområder:

1. Arbejdsfordeling skal være begrundet i driftsmæssige årsager af forventelig kortvarig karakter.

2. Arbejdsfordeling aftales mellem den lokale afdeling af 3F, medarbejderne og virksomheden.

3. Arbejdsfordeling er en midlertidig foranstaltning og kan ikke aftales for læn- gere tid end 3 måneder.

4. Ledighed som følge af arbejdsfordeling skal tilstræbes samlet i sammenhæn- gende perioder fra en kalenderuges begyndelse. Der kan således ikke træffes aftale om nedsættelse af den daglige arbejdstid.

5. Afskedigelse af en medarbejder under en løbende arbejdsfordeling kan kun ske af årsager, der kan henregnes til den pågældendes egne forhold.

Er det bortset fra sådanne tilfælde nødvendigt at foretage yderligere afskedi- gelser, skal aftalen om arbejdsfordeling forinden tages op til ny lokal drøftel- se.

6. Aftaler om arbejdsfordeling efter nærværende retningslinjer skal tilsendes DIO II og 3F’s Transportgruppe til orientering forud for iværksættelsen, idet virksomheden skal garantere, at krav i forhold til Arbejdsformidlingen er op- fyldte.

7. Nærværende retningslinjer kan af enhver af organisationerne til enhver tid opsiges med 3 måneders varsel. Ved opsigelsesfristens udløb ophører enhver i henhold til retningslinjerne indgået lokal aftale om arbejdsfordeling.

Bilag 5. Ansættelsesaftale

Underskrevne organisationer er enige om, at den til dette protokollat vedhæftede ansættelsesaftale opfylder EF-direktiv (91/533/EØF) om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Frister for oprettelse af ansættelsesaftale er:

Nye ansættelsesforhold:

For nye ansættelsesforhold skal arbejdsgiveren senest 1 måned efter ansættelses- forholdets begyndelse udlevere ansættelsesbeviset.

Gamle ansættelsesforhold:

Hvis ansættelsesforholdet er indgået før 1. juli 1993 og fortsætter derefter, skal arbejdsgiveren give lønmodtageren de relevante oplysninger senest 2 måneder efter, lønmodtageren har bedt om at få oplysningerne.

Parterne er enige om, at eventuelle uoverensstemmelser om oplysningspligt og ansættelsesaftaler behandles efter de fagretlige regler, der gælder mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe.

Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen i overensstem- melse med de gældende tidsfrister, kan bod ikke pålægges en arbejdsgiver, der senest 15 dage efter, at medarbejderen eller dennes organisation har rejst krav om manglende ansættelsesbevis, efterkommer kravet, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesaftaler.

Medarbejderen skal i forbindelse med modtagelsen af ansættelsesaftalen kvittere for modtagelsen.

Ansættelsesaftale for ansættelser i henhold til Fællesoverenskomsten

mellem

DIO II og 3F’s Transportgruppe

Undertegnede arbejdsgiver

Navn: Adresse: CVR-nr.:

har ansat/ansætter herved

CPR-nr.: Medarbejderens fulde navn: Adresse: Kommune: Xxx.xx.: Bank/girokontonr.: Xxx.xx.:

Stilling eller jobkategori:

Tiltrædelsesdato:

Hvis ansættelsesforholdet er tidsbegrænset angives ophørsdatoen: Ansættelsesforholdet er begrænset til udførelse af følgende opgave(r):

Fast arbejdssted (virksomhedens adresse angives):

Skiftende arbejdssteder Ja Nej

Ferie:

Medarbejderen har ret til ferie i overensstemmelse med reglerne i Ferieloven og overenskomsten.

Medarbejderne er ansat:

på timeløn med fridagsopsparing på 6,75% i henhold til fuldlønsordning

Løn:

Medarbejderens løn er p.t. kr.:

Overarbejdsbetaling, forskudttidstillæg, tillæg for arbejde i holddrift, betaling for ude- og rejsearbejde og genetillæg i øvrigt betales efter gældende overens- komst. På virksomheden kan forekomme akkordarbejde, bonusordninger eller andre produktionsfremmende lønsystemer, hvor lønnen fastsættes efter reglerne i overenskomsten eller lokalaftaler. Lønnen udbetales:

Bagud Forud Ugentligt Hver 14. dag Månedsvis

Arbejdstid:

Den normale gennemsnitlige arbejdstid er i henhold til gældende overenskomst samt eventuelle lokalaftaler:

Sygdom:

Sygdom skal anmeldes til:

I øvrigt henvises til eventuelle personaleregulativer fastlagt på virksomheden. Disse regulativer er samtidig udleveret til medarbejderen.

Helbredskontrol:

Medarbejderen begynder beskæftigelse som natarbejder, og medarbejderen er derfor tilbudt helbredskontrol.

Pension:

Der etableres arbejdsmarkedspension i.h.t. gældende overenskomst.

Har medarbejderen været tilsluttet arbejdsmarkedspension i tidligere ansættel- sesforhold?

Ja Nej Hvilken: Hvis ja, skal medarbejderen indmeldes fra første ansættelsesdag.

For dette ansættelsesforhold etableres/er pensionsordningen etableret i:

Bidraget udgør, jf. Fællesoverenskomsten mellem DIO II og 3F’s Transport- gruppe, p.t.

Arbejdsgiverandel: % Medarbejderandel: %

For ansættelsesforholdet i øvrigt henvises til gældende overenskomst, hvori der bl.a. er fastsat regler om opsigelsesvarsler, arbejdsmarkedspension og ferie, samt til gældende lovgivning og eventuelle lokalaftaler på virksomheden.

Andre væsentlige vilkår:

Dato:

Virksomhedens underskrift: Medarbejderens underskrift:

Aftalen er udarbejdet af DIO II og 3F’s Transportgruppe i henhold til EF- direktiv 91/533/EØF om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.

For ansættelsesforhold, der indgås efter 1. juli 1993, skal ansættelsesaftalen ud- leveres senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse.

For ansættelsesforhold indgået før 1. juli 1993, skal ansættelsesaftalen udleveres senest 2 måneder efter, at lønmodtageren har bedt om oplysningerne.

Uoverensstemmelser vedrørende oplysningspligten og ansættelsesaftalen be- handles i henhold til bilag 7 i overenskomsten.

Bilag 6. Funktionærlignende ansættelsesforhold

DIO II og 3F’s Transportgruppe anbefaler, at virksomheder der ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold fortrinsvis gør det efter følgende ret- ningslinjer:

Funktionærlignende ansættelsesvilkår kan individuelt aftales med medarbejdere, der udfører særligt betroet/kvalificeret arbejde.

Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt. Organisationerne har i fællesskab udarbejdet en ansættelses- blanket, der skal anvendes ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funktionær- lignende vilkår. Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til DIO II og 3F’s Transportgruppe.

Stk. 1. Lønvurdering

En gang om året tages lønnen for den enkelte ansatte op til vurdering og eventu- el regulering. Terminen herfor kan være den samme som for funktionærer ansat på virksomheden.

Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed, men skal mindst efter den årlige lønregulering svare til det niveau, som ville være gældende efter de i øvrigt gældende overenskomstmæs- sige regler.

Uoverensstemmelser vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt be- handles efter overenskomstens regler.

Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til måneds- løn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Lønnen udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer.

Stk. 2. Anciennitet

Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den første i den måned, hvor aftalen træder i kraft, jf. den individuelle aftales bestemmelser herom.

Stk. 3. Opsigelse

Funktionærloven, § 2 om opsigelsesvarslets længde samt Funktionærloven, § 2a om fratrædelsesgodtgørelse er gældende, medmindre andet er aftalt i ansættel- seskontrakten.

Opsigelsesvarsel i henhold til Funktionærloven, § 2 bortfalder ved arbejdsledig- hed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning.

Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan være kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.

Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med en måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i alt 120 dage. Op- sigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udlø- bet af de 120 sygedage, og medens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

120 dages-reglen kan – selv om den er aftalt skriftligt – ikke gøres gældende, hvis den ansattes opsigelsesvarsel er omfattet af Fællesoverenskomstens almin- delige bestemmelser, §§ 26 og 27.

Stk. 4. Efterløn

Funktionærloven, § 8 om efterløn til funktionærers ægtefælle eller børn under 18 år over for hvem funktionæren har forsørgerpligt er gældende.

Stk. 5. Arbejdstid

Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, holddrift, skiftehold, forskudt tid, tilli- ge med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmel- ser.

Stk. 6. Uddannelse

Organisationerne er enige om, at den tekniske og samfundsmæssige udvikling nødvendiggør en løbende efteruddannelse. Organisationerne skal derfor anbefa- le, at der gives de pågældende den fornødne frihed, i det omfang det er nødven- digt for at ajourføre den faglige viden. Sker kursusdeltagelse på virksomhedens foranledning, betaler virksomheden rejseudgifter og kursusudgifter såvel som løn. Eventuel dækning af løntab tilfalder virksomheden.

Stk. 7. Ferie

Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse, jf. Ferieloven, § 23.

Stk. 8. Frihed/feriefridage

Arbejdere ansat på funktionærlignende vilkår holder fri uden afkortning i må- nedslønnen på de i Fællesoverenskomstens almindelige bestemmelser, § 2 nævnte dage.

Stk. 9. Sygdom

Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår modtages fuld løn under sygdom, jf. Funktionærloven, § 5.

Stk. 10. Lønningsperiode og lønudbetaling

Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår udbetales månedsløn på samme da- toer, som er gældende for virksomhedens funktionærer. Lønnen kan af virksom- heden indsættes på den pågældendes bank-, sparekasse- eller girokonto.

Stk. 11. Fagretlig behandling

Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de indgåede aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid, jf. bilag 7.

Stk. 12. Aftalens opsigelse

Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignende an- sættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker medarbejderne at blive frigjort, kan dette ske med det for medarbejderne gældende opsigelsesvarsel. Efter udlø- bet af ovennævnte varsler er medarbejderen alene omfattet af Fællesoverens- komsten.

Allerede indgåede aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter nærværende retningslinjer.

Organisationerne er enige om, at nærværende retningslinjer uden konfliktadgang kan tages op til forhandling ved kommende overenskomstforhandlinger.

Ansættelsesaftale for ansættelser

på funktionærlignende vilkår i henhold til Fællesoverenskomsten

mellem

DIO II og 3F’s Transportgruppe

Undertegnede arbejdsgiver

Navn: Adresse: CVR-nr.:

har ansat/ansætter herved

CPR-nr.: Medarbejderens fulde navn: Adresse: Kommune: Xxx.xx.: Bank/girokontonr.: Xxx.xx.:

Stilling eller jobkategori:

Dato for ansættelse på funktionærlignende vilkår:

Hvis ansættelsesforholdet er tidsbegrænset angives ophørsdatoen: Ansættelsesforholdet omfatter følgende opgave(r):

Fast arbejdssted (virksomhedens adresse angives):

Skiftende arbejdssteder Ja Nej

Ferie:

Der tilkommer medarbejderen ferie med løn under ferie eller ferie med fe- riegodtgørelse i overensstemmelse med reglerne i Ferieloven, Funktionærlo- ven og overenskomsten.

Løn:

Medarbejderens løn er p.t. aftalt til kr. pr. måned, som betales må- nedsvis bagud på samme tidspunkt som for virksomhedens funktionærer.

Betaling for eventuel overtid, holddrift og forskudttid sker efter overenskom- stens bestemmelser.

Medarbejdere ansat på funktionærlignende ansættelse modtager fuld løn på SH- dage samt 1. maj, Grundlovsdag samt 24. og 31. december.

Arbejdstid:

Den normale gennemsnitlige arbejdstid er i henhold til gældende overenskomst samt eventuelle lokalaftaler:

Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, holddrift, forskuft tid fastsættes i hen- hold til overenskomstens bestemmelser.

Sygdom:

Sygdom skal anmeldes til.

Ved sygdom betales fuld løn, jf. Funktionærloven, § 5. I øvrigt henvises til eventuelle personaleregulativer fastlagt på virksomheden. Disse regulativer er samtidig udleveret til medarbejderen.

120-dages reglen:

Det er aftalt, at medarbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når medarbejderen inden for et tidsrum af 12 på hinan- den følgende måneder har oppebåret løn under sygdom i ialt 120 dage. Opsigel- sens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens medarbejderen endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket.

Pension:

Der etableres arbejdsmarkedspension i.h.t. gældende overenskomst.

Har medarbejderen været tilsluttet arbejdsmarkedspension i tidligere ansættel- sesforhold?

Ja Nej Hvilken: Hvis ja, skal medarbejderen indmeldes fra første ansættelsesdag.

For dette ansættelsesforhold etableres/er pensionsordningen etableret i:

Bidraget udgør, jf. Fællesoverenskomsten mellem DIO II og 3F’s Transport- gruppe, p.t.

Arbejdsgiverandel: % Medarbejderandel: %

Opsigelse

Ved opsigelse gælder Funktionærlovens (sæt kryds ved de bestemmelser, som gælder for ansættelsesforholdet):

§ 2 (om opsigelsesvarsler)

§ 2a (om godtgørelse ved opsigelse)

§ 2b (om usaglig opsigelse)

§ 16 (om frihed til at søge andet arbejde i opsigelsesperioden)

anden aftale

Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe og de i overenskomsten aftalte retningslinjer for ansættelse på funktionærlignende vilkår.

Andre væsentlige vilkår:

Dato:

Virksomhedens underskrift: _ Medarbejderens underskrift:

For ansættelsesforhold, der indgås efter 1. juli 1993, skal ansættelsesaftalen ud- leveres senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse.

For ansættelsesforhold indgået før 1. juli 1993, skal ansættelsesaftalen udleveres senest 2 måneder efter, at lønmodtageren har bedt om oplysningerne.

Uoverensstemmelser vedrørende oplysningspligten og ansættelsesaftalen be- handles i henhold til bilag 7 i overenskomsten.

Bilag 7. Behandling af faglig strid mellem DI og 3F’s Transport- gruppe

Stk. 1. Lokal forhandling

Opstår der på en virksomhed en retstvist, skal uoverensstemmelsen søges bilagt ved lokal forhandling mellem parterne på virksomheden. Forhandlingerne gen- nemføres hurtigst muligt.‌‌‌‌

Opnås der ved forhandling på virksomheden ikke enighed, fortsætter forhand- lingerne under medvirken af den lokale afdeling af 3F samt en repræsentant for DIO II. Forhandlingerne gennemføres så vidt muligt senest 3 uger efter at en af parterne har anmodet om møde.

Der udarbejdes et referat af forhandlingerne, som skal indeholde følgende op- lysninger:

• Virksomhedens navn, således at den klart kan identificeres.

• Navnene på de personer, der deltager i forhandlingen, med angivelse af, om disse repræsenterer de ansatte eller virksomheden.

• Beskrivelse af uoverensstemmelsens indhold og karakter.

• Beskrivelse af den forhandlingsløsning, der opnås – eller en angivelse af hver parts hovedsynspunkter.

• Referatet dateres og underskrives af tillidsrepræsentanten (hvor en sådan er valgt og har deltaget), den lokale 3F afdelings repræsentant, repræsentanten for virksomhedens ledelse samt hvor XXX XX har deltaget af repræsentanten herfra.

Er parterne enige, kan mægling efter nedenstående stk. 2 iværksættes uden for- udgående lokal forhandling.

Stk. 2. Mæglingsmøde

Opnås der ikke enighed ved den lokale forhandling, kan de respektive organisa- tioner (DIO II og 3F’s Transportgruppe) begære mægling i sagen. Mæglingsbe- gæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstem- melsen, således at temaet på mæglingsmødet klart fremgår af begæringen.

Har der været lokale forhandlinger, jf. stk. 1, skal referatet vedlægges.

Mæglingsmøde skal, såfremt en af parterne kræver dette, eller såfremt det er af betydning for sagens afklaring, holdes på den virksomhed, hvor uoverensstem- melsen er opstået.

Mæglingsmødet skal afholdes hurtigst muligt og senest 3 uger efter mæglings- begæringens modtagelse i den modstående organisation.

Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.

I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 5 arbejdsda- ge efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation, med- mindre andet aftales.

På mæglingsmødet ledes forhandlingerne af organisationernes mæglingsmænd, der søger at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen.

Mæglingsmændene udarbejder et referat af forhandlingerne, og dette underskri- ves med bindende virkning for parterne og de respektive organisationer af mæg- lingsmændene.

Stk. 3. Faglig voldgift

Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løs- ning, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne indgået overenskomst el- ler aftale, kan den, medmindre der i Hovedaftalen eller andetsteds er fastsat an- dre regler, henvises til afgørelse ved faglig voldgift, såfremt en af organisatio- nerne fremsætter begæring herom.

1. Frist for begæring af faglig voldgift

A. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal inden 14 arbejdsdage ef- ter, at forhandlingerne er endt uden enighed skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift over for den modstående organisation.

Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.

2. Frister for klageskrift, svarskrift, replik og duplik

A. Senest 25 hele arbejdsdage efter der er begæret faglig voldgift, fremsender klager til modparten et klageskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes frem- lagt.

Er klageskriftet ikke modtaget senest 25 hele arbejdsdage efter der er begæret faglig voldgift, betragtes sagen som afsluttet og kan ikke rejses igen, jf. dog punkt 4.1.

B. Den indklagede organisation skal snarest og senest 15 hele arbejdsdage efter modtagelse af klageskrift til den klagende organisation fremsende svarskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt.

Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de oplys- ninger der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behand- ling, jf. dog punkt 4.2.

C. Replik fremsendes til den indklagede organisation og anses for at være retti- digt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde kl. 16.00 senest 15 hele arbejdsdage før retsmødet.

D. Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation i hænde kl. 16.00 senest 10 hele arbejdsdage før retsmødet.

De i punkt A, B ,C og D nævnte tidsfrister kan fraviges ved aftale.

Hvis en af organisationerne ønsker at foretage afhøringer, skal det fremgå af processkrifterne, hvem der ønskes afhørt.

3. Berammelse m.v. af retsmøde

A. Efter afgivelse af klageskrift anmoder organisationerne i fællesskab en op- mand om at påtage sig hvervet som formand for voldgiftsretten. Samtidig med anmodningen sendes kopi af klageskriftet.

Opnås der ikke mellem organisationerne enighed om en opmand, skal de sna- rest anmode Arbejdsretten om at udpege en sådan. I henvendelsen skal det oplyses, hvilke personer der ved forhandlingerne mellem organisationerne har været bragt i forslag.

B. Retsmøde skal afholdes snarest. Tidspunktet for mødet fastsættes ved for- handling mellem opmanden og organisationerne.

C. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer:

1 formand og 2 repræsentanter fra hver af parterne.

D. Senest en uge før retsmødet fremsendes kopi af samtlige processkrifter til op- manden.

4. Mulighed for genoptagelse af faglig voldgift

4.1. Mulighed for genoptagelse af faglig voldgift ved ikke rettidigt klage- skrift

A. Er klageskriftet ikke modtaget rettidigt, jf. punkt 2A, kan sagen genoptages, såfremt klagerne senest kl. 16.00, 3 arbejdsdage efter fristens udløb, til den modstående organisation fremsender klageskrift og tillige tilkendegiver at

være villig til at betale den i overenskomsten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000,00.

B. For så vidt angår frister for svarskrift, replik og duplik henvises til punkt 2B, 2C og 2D.

4.2. Mulighed for genoptagelse af faglig voldgift ved ikke rettidigt svarskrift

A. Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, jf. punkt 2B, kan svarskrift alligevel betragtes som rettidigt fremsendt såfremt indklagede senest kl. 16.00, 3 ar- bejdsdage efter fristens udløb til den modstående organisation fremsender svarskrift og tillige tilkendegiver at være villig til at betale den i overenskom- sten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000,00.

B. For så vidt angår frister for replik og duplik henvises til punkt 2C og 2D.

5. Øvrigt vedrørende retsmødet og voldgiftsretten

A. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.

B. Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende forretningsgang og for- retningsorden som ikke fremgår af nærværende regler.

C. I afstemning herom deltager opmanden, og alle spørgsmål afgøres ved sim- pelt flertal.

Opnås der ikke under voteringen flertal for en afgørelse, skal opmanden ale- ne afgøre sagen i en motiveret kendelse, i hvilken om nødvendigt også spørgsmålet om rettens kompetence afgøres.

Opmandens kendelse bør så vidt muligt foreligge 14 arbejdsdage efter rets- mødet og så vidt muligt elektronisk.

Stk. 4. Organisationsudvalg

DIO II og 3F’s Transportgruppe nedsætter et stående udvalg, hvor de nedenfor under punkterne 1 til 3 anførte spørgsmål af hver af organisationerne kan begæ- res behandlet:

1. Uoverensstemmelser af principiel karakter vedrørende forståelse af overens- komster og dermed ligestillede aftaler indgået mellem organisationerne (DI og 3F eller en af 3F’s afdelinger).

2. Sager i en lokal uoverensstemmelse, hvor afgørelsen skønnes at kunne få be- tydning for flere overenskomstområder.

3. Sager hvor organisationerne har til hensigt at gøre organisationsansvar gæl- dende. Den organisation, der har til hensigt at gøre organisationsansvar gæl- dende, har pligt til at indbringe sagen for udvalget. Gøres organisationsansvar gældende i et fællesmøde, skal den klagende organisation forinden begære afholdt et plenummøde under fællesmødet. En eventuel videreførelse af en organisationsansvarspåstand i et klageskrift forudsætter, at sagen forinden har været behandlet i organisationsudvalget. Såfremt tidsfristen ved Arbejds- retten hindrer dette, skal sagen behandles i organisationsudvalget, inden sa- gen domsforhandles.

I udvalget deltager 2 faste medlemmer – 1 fra hver side. De to faste medlemmer kan suppleres af 1 eller eventuelt flere fra hver side.

Såfremt der ikke ved organisationsudvalgsmødet opnås enighed, videreføres sa- gen ved fortsat mægling.

Stk. 5. Fornyelsesaftalens fortolkning

Med henblik på at undgå fagretlige tvister, som baserer sig på misforståelser af aftaler indgået i forbindelse med overenskomstfornyelsen, er parterne enige om, at der på et hvilket som helst tidspunkt i overenskomstperioden, skal være ad- gang til at forelægge sådanne tvister for hovedudvalget til udtalelse inden en eventuel faglig voldgift. Formålet hermed er at tilstræbe hurtig afklaring af tvi- sterne.

Udtalelser fra hovedudvalgene er bindende for organisationerne.

Nærværende enighed er gældende for såvel Fællesoverenskomsten som for an- dre overenskomstområder, hvor tvisten beror på fortolkning af aftaler, der stam- mer fra Fællesoverenskomsten.

Bilag 8. Social ansvarlighed

Stk. 1. Parterne er enige om, at virksomheder, medarbejdere og organisationer i den danske transport- og logistikbranche bør være kendt for at udvise et højt ni- veau af social ansvarlighed.

Stk. 2. De daglige arbejdsopgaver i virksomhederne bør tilrettelægges således, at medarbejderne ikke udsættes for sygdom eller nedslidning som følge heraf. Omgangsformer skal være således, at alle føler sig godt til rette i virksomheden.

Stk. 3. Medarbejdere, der rammes af sygdom eller andre forhold, der medfører fravær, bør have størst mulig støtte med henblik på at kunne genoptage deres job. Støtten kan bl.a. bestå i regelmæssig opfølgning, støtte i forhold til at få den relevante hjælp fra det offentlige, gradvis tilbagevenden til jobbet m.v.

Stk. 4. Medarbejdere, der på grund af varig sygdom eller andre forhold ikke længere kan varetage deres job, bør forsøges omplaceret til andet arbejde. Er dette ikke muligt, støttes vedkommende i revalidering. Hvis det er relevant for vedkommende, forsøges flex- eller skånejob i virksomheden.

Stk. 5. Medarbejdere, der kommer ud i misbrugs- eller afhængighedsproblemer, bør hurtigst muligt tilbydes samtale om de personlige, sociale, økonomiske og jobmæssige konsekvenser af fortsat misbrug. I den forbindelse bør medarbejde- ren tilbydes støtte til afvænning med genoptagelse af jobbet som mål. Afskedi- gelse bør ikke ske uden at disse foranstaltninger har været forsøgt.

Stk. 6. Parterne opfordrer medlemsvirksomhederne/medlemmerne til at medvir- ke positivt til, at ledige, revalidender, flygtninge m.fl. kommer i ustøttet beskæf- tigelse, evt. via kort og målrettet aktivering.

Stk. 7. Parterne anbefaler, at virksomheder og ansatte, der indgår i arbejdet om- kring aktiveringsaktiviteter, er opmærksomme på de elementer af konkurrence- forvridning, der kan opstå i denne forbindelse.

Stk. 8. Parterne henstiller til virksomhederne og medarbejderne under denne overenskomst at være åbne overfor at medvirke til at unge introduceres til bran- chen. F.eks. i form af erhvervspraktik, skolekontaktarbejde, åbent hus arrange- menter o.l.

Stk. 9. Parterne vil støtte aktiviteter, der sigter mod en medarbejdersammensæt- ning i medlemsvirksomhederne, der afspejler det omgivende samfund m.h.t. al- der, køn etnisk oprindelse m.v.

Stk. 10. Parterne er enige om, at der ved udformningen af virksomhedernes per- sonalepolitik, samt i afskedigelsessituationer, skal tages et særligt hensyn til de ældre medarbejdere.

Bilag 9. Seniorpolitik

DIO II og 3F’s Transportgruppe er enige om vigtigheden af at sikre en høj grad af fleksibilitet på arbejdsmarkedet, således at så mange medarbejdere som mu- ligt tilbydes beskæftigelse længst muligt på arbejdsmarkedet.

Parterne har derfor drøftet mulige barrierer for at nå denne målsætning i over- enskomsten, samt om der i lovgivningen er elementer, der stiller sig i vejen for en aktiv seniorpolitik.

I den forbindelse har erfaringer fra udvalgte virksomheder på transport- og la- gerområdet været inddraget som et væsentligt element i parternes drøftelser.

Tilbagemeldingerne fra virksomhederne viser, at det er meget forskelligt hvor- dan virksomhederne håndterer seniorer, samt at det kun er i begrænset omfang, at virksomhederne har udformet en egentlig politik på området.

Der er enighed mellem parterne om, at der ikke i hverken overenskomsten eller i gældende lovgivning er elementer, der hindrer målsætningen om at fastholde æl- dre medarbejdere i virksomhederne, eller som indebærer at virksomhederne ikke kan indføre den ønskede seniorpolitik.

Parterne anbefaler, at Samarbejdsaftalen anvendes, når parterne på virksomhe- den ønsker at drøfte principper for seniorpolitik. I virksomheder, hvor der ikke findes samarbejdsudvalg, gennemfører de lokale parter drøftelser til opfyldelse af intentionerne i Samarbejdsaftalen, herunder indførelse af seniorpolitik.

Parterne anbefaler, at samarbejdsudvalget eller de lokale parter forud for indfø- relse af seniorpolitik søger inspiration på Beskæftigelsesministeriets site xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx eller via rådgivning hos overenskomstparterne.

Parterne er enige om fortsat at overvåge udviklingen på området med henblik på evt. igangsætning af initiativer, der kan være med til at udbrede kendskabet til ordninger, der er udtryk for en aktiv senior- eller livsfasepolitik.

Bilag 10. Nyoptagne virksomheder og pension

Stk. 1. Firmapensionsordning

Nyoptagne medlemmer af DIO II, der forinden indmeldelsen for medarbejdere inden for Fællesoverenskomsten har etableret en firmapensionsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indmeldelsestids-

punktet ansatte medarbejdere træder i stedet for indbetaling til PensionDanmark efter Fællesoverenskomstens almindelige bestemmelser, § 23. Firmapensions- ordningens videreførelse skal snarest efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe efter begæring, eventuelt i forbindelse med til- pasningsforhandlinger.

Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de over- enskomstmæssige bidrag til PensionDanmark.

Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes ef- ter virksomhedens indmeldelse i DIO II. For disse medarbejdere foretages ind- betaling af de overenskomstmæssige pensionsbidrag til PensionDanmark.

Det er en forudsætning for videreførelse af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud for meddelelsen til 3F om virksomhedens optagelse i DIO II.

Stk. 2. Optrapningsordning

Nyoptagne medlemmer af DIO II, der forinden indmeldelsen i DIO II ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af Fællesoverenskom- sten, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensi- onsbidrag, kan kræve, at bidraget til PensionDanmark skal fastsættes således:

Virksomheder uden pensionsordning på indmeldelsestidspunktet

Senest fra tidspunktet for DIO II’ meddelelse til 3F’s Transportgruppe om virk- somhedens optagelse i DIO II skal arbejdsgiverbidraget henholdsvis lønmodta- gerbidraget udgøre mindst 20% af de overenskomstmæssige bidrag.

• Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 40% af de overenskomstmæs- sige bidrag.

• Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 60% af de overenskomstmæs- sige bidrag.

• Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst 80% af de overenskomstmæs- sige bidrag.

• Senest 4 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bidrag.

Virksomheder med pensionsordning på indmeldelsestidspunktet

For virksomheder, der på meddelelsestidspunktet er omfattet af en arbejdsmar- kedspensionsordning, gennemføres optrapningen således:

• Pensionsbidraget på meddelelsestidspunktet er gældende i indtil et år efter indmeldelsen.

• Senest et år efter indmeldelsen forhøjes bidraget til den nærmeste højere bi- dragssats, jf. ovennævnte optrapningsskala.

Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virk- somhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den oven for nævnte an- del af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.

Ordningen skal snarest efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe efter begæring, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhand- linger.

Bilag 11. Ferie

Stk. 1. Ny ferielov - fravigelser

Fælles bestemmelser gældende for ansættelsesforhold omfattet af overenskom- ster mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe/afdelinger under 3F.

Nærværende aftale er indgået i medfør af Ferieloven.

Parterne er enige om, at for ansættelsesforhold omfattet af overenskomster mel- lem DIO II og 3F’s Transportgruppe/afdelinger under 3F gælder nedenstående fravigelser fra Ferieloven.

Stk. 2. Fagretlig behandling

Tvistigheder, som måtte opstå som følge af denne aftale behandles fagretligt. Sager om brud på aftalen behandles efter de herfor gældende regler, herunder i Arbejdsretten.

Parterne har således i forbindelse med Ferieloven, § 4, stk. 3 aftalt, at tvistløs- ning i det fagretlige system alene omhandler de aftalte fravigelser fra Ferieloven.

Stk. 3. Overførsel af ferie

Medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår.

Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage, og senest i andet ferieår efter, at ferie overføres, skal den afholdes. Se bilag B.

Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftale inden 30. sep- tember efter ferieårets udløb. Parterne anbefaler, at den som bilag A optrykte af- tale anvendes. Såfremt den optrykte aftale ikke anvendes (eks. at virksomheden

ønsker at bruge samme blanket for alle medarbejdergrupper), skal aftalen mindst indeholde samme punkter som den optrykte aftale, som er godkendt af organisa- tionerne.

Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, er forhindret i at holde ferie, kan medarbej- deren og arbejdsgiveren desuden træffe aftale om, at ferien overføres til det føl- gende ferieår. Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen indgås og feriedagene afholdes efter de samme regler som ovenfor.

Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i et opsi- gelsesvarsel, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til af- holdelse inden for varslingsperioden.

Stk. 4. Ferie i hele uger

Såfremt ferie afvikles i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyn- delse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.

Stk. 5. Raskmelding i forbindelse med kollektiv ferielukning

Såfremt en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under kollektiv ferielukning og medarbejderen ønsker at genoptage arbejdet, kan han hvis muligt genoptage arbejdet og har så krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i pe- rioden med den kollektive ferielukning, betragtes ferien som påbegyndt på tids- punktet for raskmeldingen. Den ferie, som pågældende medarbejder har været forhindret i at afholde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprin- deligt varslede ferie, med mindre andet aftales.

Stk. 6. Udbetaling af ferietillæg

Xxxxxxxxxxx, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales før ferien holdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fratræden i det omfang der er udbetalt ferietillæg for ikke afholdt ferie.

Stk. 7. Garanti

XXX XX garanterer for al optjent feriegodtgørelse, herunder for overført ferie.

Bilag A. Aftale om ferieoverførsel

i henhold til fælles bestemmelser gældende for ansættelsesforhold omfattet af overenskomster mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe /afdelinger under 3F.

Arbejdsgiver Medarbejder

1. Overført ferie

Parterne har i overensstemmelse med nedenstående regler aftalt, at fe- riedage overføres til næste ferieår.

Der kan maksimalt overføres 10 feriedage, og senest i andet ferieår efter, at ferie overføres, skal den afholdes. Feriedage, som medarbejderen er forhindret i at af- vikle på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fra- vær på grund af orlov, kan overføres uanset denne begrænsning.

2. Aftaler om afvikling

For den overførte ferie er følgende i øvrigt aftalt (sæt 1 kryds):

2.1 🞏 Det er aftalt, at ferien skal afholdes i forbindelse med hovedferien i ferie- året 20 .

2.2 🞏 Det er aftalt, at den overførte ferie skal afholdes i følgende periode(r): Fra og med den / 20 til og med den / 20 .

Fra og med den / 20 til og med den / 20 .

2.3 🞏 Anden eller supplerende aftale:

3. Øvrige bestemmelser

3.1. Aftaler om ferieoverførsel skal indgås inden 30. september efter ferieårets udløb.

3.2. Er eller bliver der ikke senere indgået aftale om feriens afholdelse, placeres ferien som restferie.

3.3. Er der indgået en aftale om afvikling af den overførte ferie, kan en sådan aftale kun ændres ved en ny aftale.

3.4. Arbejdsgiveren har pligt til inden 30. september efter ferieårets udløb skriftligt at underrette den, der skal udbetale feriegodtgørelsen for den overførte ferie, om at ferien er overført. Dette kan evt. ske ved fremsendel- se af kopi af denne aftale.

Dato:

Virksomhedens underskrift Medarbejderens underskrift

Bilag B. Eksempler på overførsel af feriedage

År 0

Medarbejder har 25 feriedage. Medarbejder holder 20 feriedage i ferieår 0. Med- arbejder overfører maksimalt 5 feriedage til år 1.

År 1

Medarbejder har 25 feriedage plus 5 overførte feriedage fra år 0, i alt 30 ferieda- ge. Medarbejder holder 20 feriedage. Medarbejder har 10 feriedage til gode, som ”overføres” til år 2.

År 2

Medarbejder har 25 feriedage plus 10 overførte feriedage, i alt 35 feriedage. Medarbejder holder 20 feriedage af de 25 feriedage. Derudover skal medarbej- der holde 5 feriedage ”overført” fra år 0. Medarbejder har herefter igen 10 ferie- dage ekstra, som kan holdes i år 3.

År 3

Medarbejder har 25 feriedage plus 10 overførte feriedage, i alt 35 feriedage. Medarbejder holder 20 feriedage af de 25 feriedage. Derudover skal medarbej- der holde 5 feriedage ”overført” fra år 1. Medarbejder har herefter 10 feriedage ekstra, som enten kan holdes i år 3 eller overføres til år 4 osv.

Bilag 12. Uddannelse

Parterne vil fortsætte de fælles bestræbelser på at højne bevidstheden i bran- cherne og virksomhederne om nødvendigheden af en fælles uddannelsesindsats. Målet er, at alle i brancherne – såvel ledere som medarbejdere – betragter ud- dannelse som både en ret og en pligt.

Parterne vil stille rådgivning til rådighed for medlemsvirksomhederne/medlem- merne med henblik på at gøre det lettere for dem at gennemføre de lokale kom- petenceudviklingsaktiviteter, der er aftalt i denne overenskomst.

Parterne er enige om at fortsætte samarbejdet vedrørende fornyelsen af bran- chernes erhvervsuddannelser. Desuden skal der samarbejdes om at rekruttere flere til brancherne via lærlingekontrakter, både for unge og for voksne.

Parterne fortsætter samarbejdet om at opnå, at så mange medarbejdere som mu- ligt, der ikke har gennemført en af branchernes erhvervsuddannelser, tilbydes deltagelse i en individuel kompetenceafklaring med henblik på efterfølgende deltagelse i et meritvejsforløb, således som dette tilrettelægges af Transporter- hvervets Uddannelsesråd (TUR).

Parterne fortsætter samarbejdet om at oprette flest mulige EUD-lærepladser i virksomhederne. Parterne vil arbejde for, at flest muligt egnede virksomheder godkendes som praktikvirksomheder.

Parterne fortsætter det fælles engagement i TUR. Parterne er enige om, at TUR, så vidt muligt, skal være branchens fælles interesseorgan i relation til offentligt støttet grund-, efter-, videre- samt videregående uddannelse.

Bilag 13. ”Det gode lærlingeforhold”

Der er enighed om, at parterne umiddelbart efter overenskomstfornyelsen igang- sætter et arbejde for at udbrede kendskabet til gode måder at gennemføre et lær- lingeforløb på, hvor såvel lærling som virksomhed har positive oplevelser med at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Der igangsættes en erfaringsindsamling, som skal danne baggrund for udarbej- delse af et brancherettet inspirationsmateriale. Materialet tilvejebringes gennem dels en erfaringsindsamling inden for branchen og dels gennem indhentning af positive erfaringer fra andre fagområder, som videreformidles i en bearbejdet form.

Der er enighed om, at dette materiale skal formidles til såvel virksomheder, medarbejdere som erhvervsskoler. Materialet stilles endvidere til rådighed for organisationerne mhp. direkte formidling til medlemmerne. Ligesom der er e- nighed om at søge kendskabet til eksemplerne udbredt gennem andre kanaler, som parterne har adgang til.

Parallelt med denne erfaringsindsamling og med henblik på at kvalificere denne inviteres et mindre antal virksomheder/lærlinge til at deltage i et pilotprojekt med fokus på at beskrive det gode lærlingeforhold. Det afklares mellem parter- ne, om der kan være grundlag for at yde en begrænset økonomisk støtte til disse forløb for at styrke interessen for at deltage.

Parterne er enige om, at initiativerne bør ses i sammenhæng med de initiativer, som gennemføres i regi af de relevante faglige udvalg (f.eks. TUR).

Der er endvidere enighed om, at et eventuelt behov for finansiering til projektet søges tilvejebragt gennem ansøgning til Handels- og Transportbranchens Udvik- lings- og Samarbejdsfond.

Bilag 14. Kompetenceudviklingsfond

Stk. 1. Formål

Den mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe etablerede Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond (HTSK-fonden) har til for- mål at sikre udviklingen af medarbejdernes kompetencer med henblik på dels at bevare og styrke medarbejdernes beskæftigelsesmuligheder, dels at bevare og styrke virksomhedernes konkurrenceevne.

Parterne ønsker med denne aftale at skabe et dynamisk grundlag for de aktivite- ter og midler til uddannelse, som virksomhederne afsætter hertil, jf. § 32.

Stk. 2. Økonomisk grundlag

Virksomhedernes bidrag kan beregnes og indbetales i forbindelse med de tilsva- rende beregninger og indbetalinger af ATP for den anførte medarbejdergruppe.

Bidraget beregnes på baggrund af det antal medarbejdere, der er omfattet af de mellem DI og 3F’s Transportgruppe indgåede overenskomsters dækningsområ- de.

Opkrævningerne til fonden forestås af administrator valgt af fondens bestyrelse, pt. PensionDanmark.

Stk. 3. HTSK-fonden Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompeten- ceudviklingsfond

Overenskomstens parter etablerer et sameje, som administrerer de i det foregå- ende afsnit opgjorte bidrag.

De nærmere retningslinjer herfor er fastlagt i vedtægter udarbejdet af HTSK- fondens bestyrelse.

Retningslinjerne skal indeholde følgende elementer:

• Administration og opkrævning af bidrag for de enkelte overenskomstområder

• Retningslinjer for uddeling af midler til de enkelte medarbejderes og virk- somhedsuddannelsesudvalgs aktiviteter, jf. nedenfor

• Regnskabsaflæggelse og revision

• Afrapporteringsretningslinjer for virksomhedsuddannelsesudvalg

• Fastlæggelse og opkrævning af VEU-bidrag, hvis denne opgave overdrages til arbejdsmarkedets parter

Fonden ledes af en bestyrelse, der sammensættes paritetisk af repræsentanter fra DIO II og 3F’s Transportgruppe.

Stk. 4. Ansøgninger

Fondens midler kan søges af enten medarbejdere, der er ansat på en virksomhed, der er omfattet af overenskomsterne mellem DI og 3F’s Transportgruppe, eller af et uddannelsesudvalg, der er nedsat på en virksomhed, der er omfattet af sam- me.

Hvis der er tale om en medarbejderfremsendt ansøgning, skal dette ske gennem virksomheden, som attesterer, at ansættelsen er omfattet af overenskomstområ- det.

Der skal ved tildelingen af støtte tilstræbes en rimelig balance mellem de enkelte overenskomsters medarbejdere set i forhold til indbetalingerne fra disse.

Stk. 5. Anvendelse af fondens midler

Fondens midler bør som udgangspunkt tildeles i henhold til § 32.

Ved afslag på ansøgning om midler fra fonden eller fra virksomhedens uddan- nelsesudvalg har medarbejderen ret til en skriftlig begrundelse.

Fondens bestyrelse kan beslutte at anvende midler til andre aktiviteter, der fore- kommer relevante i forbindelse med intentionerne.

Stk. 6. Kompetenceudvikling administreret i virksomheden Medlemsvirksomheder og deres medarbejdere, der selv ønsker at administrere kompetenceudviklingsmidlerne svarende til egne indbetalinger, kan vælge at gø- re dette.

En virksomhed kan forlods disponere over et beløb, der svarer til de af virksom- heden i det pågældende kalenderår indbetalte beløb til fonden. Dette forudsætter dog, at der er valgt en tillidsrepræsentant i virksomheden, samt at der er nedsat et uddannelsesudvalg, hvoraf halvdelen er udpeget af 3F og halvdelen af virk- somheden – alle blandt de ansatte i virksomheden. Tillidsrepræsentanten indgår på medarbejdersiden, med mindre han vælger at uddelegere sin udvalgsplads til en kollega. Uddannelsesudvalget skal endvidere godkendes af fondens bestyrel- se.

Koncernvirksomheder med flere arbejdssteder kan vælge kun at have ét uddan- nelsesudvalg.

Reglerne for tildeling af tilskud fra fondsmidler i virksomhedernes uddannelses- udvalg skal følge retningslinjerne fra fondens bestyrelse.

Hvis et virksomhedsuddannelsesudvalg har disponeret alle ”egne midler” kan der søges om midler til yderligere aktiviteter i den centrale fond.

Fonden støtter – inden for de økonomiske muligheder og efter ansøgning – kom- petenceudviklingsaktiviteter som beskrevet ovenfor.

Stk. 7. Andre overenskomstområder og virksomheder

med tiltrædelse til en mellem DI og 3F’s Transportgruppe indgået overenskomst

HTSK-fonden kan beslutte at lade andre overenskomstområder eller virksomhe- der indgå i den under stk. 3 etablerede ordning. Disse adskilles regnskabsmæs- sigt, så midler fra et område ikke bruges på et andet.

Virksomheder, der følger bestemmelserne i en overenskomst indgået mellem DI og 3F’s Transportgruppe, uden at være medlem af DI, f.eks. ved tiltrædelses- overenskomster, skal indbetale til fonden. Bestyrelsen kan pålægge disse virk- somheder et omkostningsbestemt administrationsgebyr for behandlinger af an- søgninger fra disse virksomheders ansatte. Bestyrelsen sikrer, at ind- og udbeta- linger af midler fra disse virksomheder og til deres medarbejdere regnskabsmæs- sigt holdes adskilt fra DI’s medlemsvirksomheders midler.

Stk. 8. Grundbetingelser for ordningen

Vedtægterne eller ændringer heri godkendes af DI og 3F’s Transportgruppe.

Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannel- sesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtigelser eller forpligtigelser i øvrigt for overenskomstparterne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejder- ne, bortfalder nærværende aftale.

Bilag 15. Oprettelse af udvalg for uddannelse

Parterne er enige om i løbet af overenskomstperioden at etablere et Udvalg for uddannelse. Udvalget skal arbejde for at styrke det lokale samarbejde med ud- gangspunkt i nedenstående rammer for arbejdet.

Stk. 1. Formål

Udvalget skal støtte oplysnings-, vejlednings- og udviklingsarbejde til fremme af samarbejdet i virksomhederne, herunder arbejdet med at sikre tidssvarende kompetencer til fælles gavn for både medarbejdere og virksomheder.

Stk. 2. Sammensætning

Udvalget sammensættes af tre repræsentanter udpeget af DI og tre repræsentan- ter udpeget af 3F’s Transportgruppe. Formanden udpeges blandt DI’s medlem- mer, og næstformanden udpeges blandt 3F’s Transportgruppes medlemmer.

Til støtte for udvalgets arbejde oprettes et sekretariat med en konsulent fra hen- holdsvis DI og 3F’s Transportgruppe.

Stk. 3. Sekretariatets opgaver

Konsulenterne forbereder beslutningsgrundlag og formidler beslutninger for Ud- dannelsesudvalget.

Konsulenterne kan bistå virksomhedernes samarbejdsudvalg (sekundært tillids- repræsentant/ledelse) i at styrke den lokale dialog om uddannelse samt bistå i arbejdet med at formulere uddannelsesplaner.

Der udarbejdes kvartalsvise rapporter for udvalgets arbejde.

Stk. 4. Økonomi

Udgifter til den daglige drift og aftalte aktiviteter i øvrigt deles ligeligt mellem DI og 3F’s Transportgruppe.

Parterne er enige om at søge udgifterne til drift af udvalget afholdt inden for de fondsmidler, som opkræves overenskomstmæssigt.

Stk. 5. Etablering

Parterne er enige om, at etablering af et sekretariat samt etablering af de servi- ces, som tilbydes, vil skulle ske over en periode, som dog tilstræbes at blive så kort som mulig.

Bilag 16. Generelle retningslinjer for etablering af forsøgsordnin- ger

Stk. 1. De lokale parter har ofte ønske om at afprøve forskellige muligheder, som overenskomsterne mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe/3F’s afdelinger ikke tager højde for.

Under forudsætning af lokal enighed er overenskomstparterne derfor enige om, at der åbnes mulighed for, at der kan gennemføres forsøg, som fraviger overens- komsternes bestemmelser.

Forsøgsordninger af denne karakter forudsætter overenskomstparternes godken- delse. Dette protokollat fastsætter retningslinjerne for overenskomstparternes be- handling og godkendelse af forsøg.

Stk. 2. Forudsætning for indgåelse af aftaler er at forsøgsordningen skal etable- res som en lokalaftale, og at lokalaftalen klart tilkendegiver:

a. Navn og titel på ledelsesrepræsentant,

b. navnene på tillidsrepræsentanterne, og for hvilke områder og medlemsgrup- per de er tillidsrepræsentanter. På virksomheder uden tillidsrepræsentant skal navnene på de omfattede medarbejdere fremgå,

c. at det af aftalen fremgår, at den automatisk udløber ved udgangen af forsøgs- perioden uden yderligere varsel, og

d. at opsigelse ikke kan medføre fagretlig behandling, og opsigelse betyder, at aftalen umiddelbart bortfalder til udløb 2 måneder efter opsigelsen.

Stk. 3. Ansøgning skal fremsendes til overenskomstparterne.

Stk. 4. Hvis en af parterne ønsker det, behandles ansøgningen om godkendelse på et møde mellem overenskomstparterne.

Stk. 5. Overenskomstparterne skal snarest behandle sagen og orientere skriftligt om resultatet. Hvis der holdes møde, skal dette så vidt muligt aftales senest 14 dage efter ansøgningens modtagelse.

Afslag på forsøgsansøgninger skal begrundes.

Stk. 6. Opsigelse tilsendes overenskomstparterne til orientering.

Stk. 7. I en forsøgsperiode vil det konkrete forholds uoverensstemmelser kunne fagretligt behandles i lighed med overenskomstens øvrige bestemmelser.

Stk. 8. Overenskomstparterne kan anmode de lokale parter om en skriftlig rap- portering.

Bilag 17. Implementering af direktiv om tidsbegrænset ansættelse

Implementering af Rådets Direktiv 99/70 EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået mellem EFS, UNICE og CEEP.

DIO II og 3F’s Transportgruppe har indgået nedenstående aftale med henblik på at implementere Rådets Direktiv 99/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse.

Overenskomstparterne er enige om,

• at de mellem parterne gældende overenskomster ikke strider mod nævnte di- rektivs bestemmelser og

• at organisationsaftalen implementerer nævnte direktiv.

Stk. 1. Formål

Aftalens formål er

• at forbedre kvaliteten af tidsbegrænset ansættelse ved at undgå forskelsbe- handling og

• at fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug hidrørende fra flere på hinan- den følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold.

Stk. 2. Anvendelsesområde

Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af de mellem parterne indgåede overenskomster.

Aftalen finder ikke anvendelse på

• ansatte, der er under erhvervsmæssig grunduddannelse og lærlingeuddannel- se eller ansatte, hvis ansættelsesforhold er indgået i forbindelse med offentli- ge eller offentligt støttede programmer med henblik på uddannelse, integrati- on og omskoling og

• personer, der af et af vikarbureau stilles til rådighed for en brugervirksom- hed.

Stk. 3. Definitioner

I denne aftale forstås ved

• “En person med tidsbegrænset ansættelse”:

En person, som har en ansættelseskontrakt, der er indgået direkte mellem den pågældende og en arbejdsgiver, eller som indgår i et ansættelsesforhold, etab- leret direkte mellem den pågældende og en arbejdsgiver, når tidspunktet for ansættelseskontraktens eller ansættelsesforholdets udløb er fastsat ud fra ob- jektive kriterier, som f.eks. en bestemt dato, fuldførelse af en bestemt opgave eller indtrædelsen af en bestemt begivenhed.

• “En sammenlignelig fastansat”:

En fastansat i samme virksomhed, der har en tidsubegrænset ansættelseskon- trakt eller indgår i et tidsubegrænset ansættelsesforhold, og som udfører samme eller tilsvarende arbejde/beskæftigelse, idet der tages hensyn til kvali- fikationer/færdigheder.

Hvor der ikke findes nogen sammenlignelig fastansat i samme virksomhed, skal sammenligning foretages med en fuldtidsansat omfattet af en af de mel- lem parterne gældende overenskomster.

Stk. 4. Princippet om ikke-forskelsbehandling

Hvad angår ansættelsesvilkår, må personer med tidsbegrænset ansættelse ikke behandles mindre gunstigt end sammenlignelige fastansatte, hvis dette udeluk- kende er begrundet i kontraktens tidsbegrænsede varighed, og forskelsbehand- lingen ikke er begrundet i objektive forhold, eller at vilkårene ud fra en samlet vurdering ikke er mindre gunstige end de, der gælder for sammenlignelige fast- ansatte.

Princippet om forholdsmæssig aflønning og forholdsmæssige rettigheder gælder på nærværende aftales område.

Bestemmelser i de mellem parterne gældende overenskomster, hvorefter der for særlige ansættelsesvilkår kræves en bestemt anciennitet, er de samme for perso- ner med tidsbegrænset ansættelse som for fastansatte, medmindre kravet om for- skellig anciennitet er begrundet i objektive forhold.

Stk. 5. Bestemmelser om misbrug

For at undgå misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelses- kontrakter eller ansættelsesforhold, skal fornyelser af sådanne kontrakter eller ansættelsesforhold være begrundet i objektive omstændigheder som f.eks. beror på virksomhedens forhold eller arbejdets art eller branchespecifikke forhold el- ler medarbejderens forhold.

Stk. 6. Information og beskæftigelsesmuligheder

Arbejdsgiveren skal informere sine ansatte med tidsbegrænset ansættelse om, hvilke stillinger der kan søges på virksomheden for at sikre, at de gives samme mulighed for at få en fast stilling som andre.

Information herom kan meddeles personligt, via den eller de relevante tillidsre- præsentanter på virksomheden eller ved opslag på et eller flere passende steder på virksomheden.

Arbejdsgiveren skal, for så vidt det er muligt, gøre det lettere for sine ansatte med tidsbegrænset ansættelse at få adgang til passende faglig uddannelse, såle- des at de kan forbedre deres færdigheder, deres karrieremuligheder og få større beskæftigelsesmæssig mobilitet.

Stk. 7. Information og høring

Personer med tidsbegrænset ansættelse indgår fuldt ud ved beregningen af, om virksomheden ligger over den grænse, der er afgørende for, hvorvidt der i hen- hold til kollektiv overenskomst, lov m.v. kan oprettes organer til repræsentation af arbejdstagerne som hjemlet ved nationale regler eller fællesskabsretten.

Arbejdsgiveren skal, så vidt det er muligt, give passende information om tidsbe- grænset ansættelse i virksomheden til de eksisterende organer til repræsentation af arbejdstagerne.

Stk. 8. Fagretlig behandling

Uoverensstemmelser vedrørende nærværende aftale behandles efter de sædvan- lige fagretlige og arbejdsretlige regler.

Stk. 9. Afsluttende bemærkninger

Der er mellem parterne enighed om, at denne aftale ikke berører den beskyttelse, som tidsbegrænset ansatte har efter de mellem parterne gældende kollektive overenskomster, samt at der ikke er tilsigtet nogen ændring af regler og den retspraksis, der finder anvendelse på medarbejdere omfattet af de mellem par- terne gældende overenskomster.

Denne aftale finder anvendelse med forbehold for mere specifikke fællesskabs- bestemmelser.

Organisationsaftalen træder i kraft på underskrivelsestidspunktet. Der kan ikke rejses fagretlige sager om forståelsen af denne aftale tidligere end denne dato. Dette gælder dog ikke overtrædelse af overenskomstbestemmelser.

I tilfælde af opsigelse af overenskomsterne, er parterne forpligtet til at overholde bestemmelserne vedrørende implementering af Direktiv 99/70EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået mel- lem EFS, UNICE og CEEP, indtil anden overenskomst træder i stedet eller di- rektivet ændres. Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er konfliktad- gang i forbindelse med denne implementeringsaftale.

Bilag 18. Pension for personer ansat i fleksjob

Der er mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe enighed om følgende gældende for ansættelsesforhold omfattet af overenskomster mellem DIO II og 3F/afdelin- ger under 3F.

Parterne er enige om at fravige overenskomsternes obligatoriske bestemmelser om tilknytning til en bestemt pensionsordning for personer, der som følge af nedsat arbejdsene/erhvervsevne beskæftiges i et tilskudsberettiget fleksjob på følgende måde.

Medarbejdere, der er beskæftiget i et tilskudsberettiget fleksjob, og som på an- sættelsestidspunktet er omfattet af/medlem af én eller flere pensionsordninger etableret ved kollektiv overenskomst, skal have pensionsbidraget indbetalt til den pensionsordning, hvortil der senest er indbetalt bidrag.

Det er en forudsætning for ovennævnte punkts ikrafttræden, at der mellem Pen- sionDanmark og det/de andre relevante pensionsinstitutter træffes nærmere afta- le herom.

Vedrørende pensionsbidragets størrelse henvises til den overenskomst, der er gældende for ansættelsesforholdet.

Hvis der ikke tidligere er indbetalt pensionsbidrag for medarbejderen, skal pen- sionsbidraget indbetales til den pensionsordning, der er anført i den for ansættel- sesforholdet gældende overenskomst. Pensionsordningen skal i det tilfælde have særskilt besked om ansættelsesforholdet for medarbejderen.

Bilag 19. Tillæg til Fællesoverenskomsten vedrørende offshore ar- bejde

Regelsæt for arbejde på mobile og stationære platforme

Følgende bestemmelser i Fællesoverenskomstens almindelige bestemmelser er ikke gældende:

• § 1 om arbejdstid

• § 5 om forskudt tid

• § 8 om definitioner af timelønnede medarbejdere og medarbejdere på fuld- lønsordning

• § 10 om produktivitetsfremmende lønsystemer

• § 11 om rejsetid

• § 12 om ungarbejdere

• § 15 om arbejde i holddrift

• § 19 om barns første sygedag

Følgende bestemmer i Fællesoverenskomstens almindelige bestemmelser er kun gældende i det nedenfor beskrevne omfang:

Om § 2. Frihed/feriefridage

Det er alene satsen (6,75%) der er gældende jf. § 3, stk. 4 i denne aftale.

Om § 5. Normallønninger

Det er alene stk. 1 der er gældende jf. § 3, stk. 1 i denne aftale.

Følgende bestemmelser i Fællesoverenskomstens almindelige bestemmelser er gældende, men modificeres i denne aftale:

§ 20 om børns hospitalsindlæggelse, jf. § 7 i denne aftale.‌

§ 24 om ferie og feriegodtgørelse, jf. § 2, stk. 5 i denne aftale.‌

§ 1. Område

Stk. 1. Aftalen er gældende for alt arbejde på mobile og stationære platforme på dansk kontinentalsokkelområde (eksklusiv Færøerne og Grønland). Aftalen ta- ger sigte på arbejder af mindst en fuld arbejds- og frihedsperiode (4 uger).

Stk. 2. Der er enighed mellem parterne om, at denne aftale også kan omfatte op- gaver i den norske sektor udført af medarbejdere udsendt af en dansk virksom- hed. Virksomheden skal forud for udsendelsen skriftligt tilkendegive over for medarbejderen om dette er tilfældet. Ved udsendelse kan eventuelle nat- og virk- somhedstillæg forhandles lokalt.

§ 2. Arbejdstid

Stk. 1. Arbejdsperioden på platforme er 14 dage (168 timer plus eventuelt over- tid) efterfulgt af 14 dages frihed i land. Arbejdsperioden kan ændres efter ledel- sens skøn under hensyn til virksomhedens tarv. Forholdet mellem arbejdsdage og fridage skal være 1 til 1. Den normale daglige effektive arbejdstid er 12 timer alle ugens dage. Afbrydes et arbejdsforhold omfattende fuld arbejds- og friheds- periode inden udløbet af perioden, afregnes præsterede timer i henhold til § 3, stk. 1, 2 og 3.

Stk. 2. For arbejde af kortere varighed end en fuld arbejds- og frihedsperiode skal der træffes lokal aftale om de nærmere betingelser.

Stk. 3. Den daglige hvileperiode kan i begrænset omfang udskydes eller nedsæt- tes til 8 timer.

Stk. 4. Arbejdsperioden mellem 2 frihedsperioder kan forlænges i op til 28 døgn. Såfremt den enkelte arbejdstager og ledelsen skriftligt træffer aftale her- om. Uforudset forlængelse (force majeure o. lign.) kan i nødvendigt omfang di- sponeres af ledelsen.

Stk. 5. Der kan lokalt træffes aftale om, at 2,4 feriedag pr. rotation, kan indgå i afviklingen af arbejds- og frihedsperioder, eksempelvis således, at 14 dages ar- bejde efterfølges af 21 dages frihed i land (den normale rotation).

§ 3. Lønforhold

Stk. 1. Lønnen fastsættes i henhold til Fællesoverenskomstens almindelige be- stemmelser, § 6, stk. 1.‌‌

Stk. 2. Herudover ydes et særligt offshore tillæg, der pr. time udgør

1. marts 2014	1. marts 2015	1. marts 2016
kr. 36,15	kr. 36,70	kr. 37,35

som skal dække alle overenskomstmæssige tillæg, bortset fra anciennitetstillæg, samt alle specielle forhold, der følger af offshore arbejdet.

Stk. 3. Arbejde udover 12 timer pr. dag betales med overtidsbetaling, som fast- sættes til 50% af den samlede aftalte timeløn. Såfremt arbejdstiden i en 14-dages periode medfører arbejde udover 168 timer, betales timerne herudover med et tillæg på 50%. Afbrydes en frihedsperiode på grund af større forud planlagt shutdown, aflønnes det udførte antal arbejdstimer ved det pågældende arbejde med overtidsbetaling.

Stk. 4. Udover lønnen, udbetales der 6,75% af den ferieberettigede løn for dage med frihed og feriefridage i henhold til Fællesoverenskomstens almindelige be- stemmelser, § 2. Beløbet kommer til udbetaling 31. december hvert år.‌

§ 4. Anciennitetstillæg

Der ydes anciennitetstillæg i lighed med Fællesoverenskomstens særlige be- stemmelser for lager-, plads- og pakhusarbejdere.

§ 5. Rejse-, vente- og standbytid

Stk. 1. Rejsetid betales med 4 timer inkl. offshore tillæg for hver offshoreperio- de (aftalt mødested, f.eks. Esbjerg lufthavn, til platform og retur).

Stk. 2. Ventetid i basehavn (efter check in) eller på platform betales med den samlede timeløn inkl. offshore tillæg.

Stk. 3. Standbytid (før check in) betales med den samlede timeløn ekskl. offsho- re tillæg.

Stk. 4. Organisationerne anbefaler, at der lokalt træffes aftale om tilskud til transportudgifter mellem bopæl og basehavn.

§ 6. Kost og logi

Inden påbegyndelsen af arbejdet træffes nærmere aftale om kost og logi. I for- bindelse med arbejde offshore er kost og logi betalt.

§ 7. Børns hospitalsindlæggelse

Fællesoverenskomstens almindelige bestemmelser, § 20 er gældende med føl- gende tilføjelse: Rejseomkostningerne, i forbindelse hermed, betales af medar- bejderen.‌

§ 8. Varighed

Denne aftale betragtes som et tillæg til Fællesoverenskomsten mellem DIO II og 3F’s Transportgruppe og løber sammen med denne.

Særlig aftale

Der er mellem de undertegnede parter enighed om, at aftaler om arbejde i off- shorevirksomheder, som ved tillægsaftalens ikrafttræden allerede er gældende, herunder aftalen gældende for Danbor Service A/S, ikke omfattes af, § 3, stk. 2, tillæg vedr. offshorearbejde.

Det anerkendes samtidig, at den eksisterende offshoreaftale mellem Danbor Ser- vice A/S og Dansk Metal er gældende for ansættelsesforhold på offshoreplat- forme på dansk kontinentalsokkelområde.

Document Metadata

Table of Contents

FÆLLES- OVERENSKOMST

Document Metadata