Skovbrugsoverenskomsten
2015 - 2018
Skovbrugsoverenskomsten
mellem
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) og
Fagligt Fælles Forbund (3F)
1. marts 2015
Organisationernes navn og adresse:
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)
Agro Food Park 00, Xxxxxx 0000 Xxxxxx N.
Tlf.: 00 00 00 00
Fax: 00 00 00 00
E-mail: xxxx@xxx-x.xx Hjemmeside: xxx.xxx-x.xx
3F, Den Grønne Gruppe
Xxxxxxxxxxxxx 0
1790 København V
Tlf: 00 000 000
Fax: 00 000 000
E-mail: xxxxx@0x.xx Webside: xxxx://xxx.0x.xx
INDHOLDSFORTEGNELSE
Forord 5
§1 Overenskomstens område 5
KAPITEL A: ARBEJDSTID 5
§2 Arbejdstid 5
KAPITEL B: LØN 6
§3 Tidløn 6
§4 Særlig opsparing (fritvalgskonto) 9
§5 Fastlønsaftaler 9
§6 Akkord og produktivitetsfremmende lønsystemer 10
§7 Arbejdsmarkedspension 11
KAPITEL C: OVERARBEJDE M.V. 12
§8 Overarbejde 12
§9 Forskudt arbejdstid 13
§10 Holddrift 13
§11 Helbredskontrol for natarbejdere 13
KAPITEL D: SYGDOM, XXXXXX, FERIE M.V 14
§12 Sygdomstilfælde, barsel m.v 14
§13 Barselsudligning 16
§14 Fravær på grund af børns sygdom 16
§15 Fridage 17
§16 Søgnehelligdags- fridagspulje 17
§17 Ferie og feriegodtgørelse 19
KAPITEL E: LØNNINGSPERIODE OG -UDBETALING 21
§18 Lønningsperiode 21
§19 Lønudbetaling 22
KAPITEL F: ARBEJDSFORHOLDETS OPHØR 22
§20 Ansættelsesbeviser 22
§21 Opsigelsesvarsler 22
§22 Regler vedrørende afskedigelse 23
§23 Fratrædelsesgodtgørelse 23
KAPITEL G: TJENESTEBOLIG 24
§24 Tjenestebolig 24
KAPITEL H: TILLIDS- OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER 24
§25 Tillidsrepræsentanter 24
§26 Arbejdsmiljørepræsentanter 27
KAPITEL I: ELEVER OG EFTERUDDANNELSE 27
§27 Elever 27
§28 Efteruddannelse 32
KAPITEL J: MOTORSAV OG VÆRKTØJ 34
§29 Motorsav og værktøj 34
KAPITEL K: BEFORDRING 36
§30 Kørselsgodtgørelse 36
KAPITEL L: ANDRE REGLER 37
§31 Arbejdstøj 37
§32 Velfærdsforhold 37
§33 Organisationsforhold 37
§34 Kontrol af overenskomstens overholdelse 38
§35 Underleverandører 38
§36 Vikarer 40
§37 Regler for behandling af faglig strid 41
§38 Nyoptagne virksomheder 41
§39 Bidrag til FiU uddannelsesfonden 41
§40 Jordbrugets Uddannelsesfond 41
§41 Lokalaftaler 42
§42 Overenskomstfravigende lokalaftaler 42
§43 Manuel transport 42
§44 ATP 43
§45 Sikkerhedsbestemmelser 43
§46 Nyansatte 44
§47 Seniorer 45
§48 Jordbrugets Organisationsaftaler 46
§49 Hovedaftale 46
§50 Overenskomstens gyldighedsperiode 46
Bilag 1: Akkorder 47
Bilag 2: Protokollat om funktionærlignende ansættelsesvilkår 57
Bilag 3: Protokollat om Arbejdsmarkedspension og pensionsindfasning 60
Bilag 4: Protokollat om Uddannelse, Sikkerhed og Samarbejde 62
Bilag 5: Protokollat socialt kapitel 63
Bilag til socialt kapitel (Aftale om ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat erhvervsevne m.v.) 64
Bilag 6: Protokollat om kodeks for aftaler med udenlandske med- arbejdere 65
Bilag 7: Protokollat om pligten til at afgive oplysninger om under- leverandører 66
Bilag 8: Protokollat om politisk samarbejde mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe vedrørende overenskomstmæssig be- skæftigelse 67
Bilag 9: Protokollat om samarbejdet mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe 67
Bilag 10: Protokollat om implementering af ligelønsloven 68
FORORD
Det er overenskomstparternes hensigt - bl.a. under hensyntagen til mulighe- derne for implementering af EU-direktiver - at opnå maksimal udbredelse af overenskomstdækningen inden for skovbruget.
§1 Overenskomstens område
Overenskomsten omfatter: skovarbejdere, land- og skovarbejdere samt ele- ver.
Skovarbejdere og land- og skovarbejdere kan antages på de af parterne auto- riserede kontrakter. Såvel kontraktansatte som ikke kontraktansatte land- og skovarbejdere har pligt til at arbejde både ved landbrug og skovbrug i henhold til den for landbruget til enhver tid gældende overenskomst og i henhold til nærværende overenskomst for arbejde ved skovbrug.
Kontraktansatte skovarbejdere kan, når der opnås enighed herom mellem arbejdsgiver og arbejdstager, anvendes ved landbrugsarbejde.
Overenskomstens lønsatser er baseret på forsvarligt, veludført arbejde.
I henhold til gældende praksis omfatter overenskomsten tillige arbejde med naturpleje m.v. vandløbsvedligeholdelse og lignende.
KAPITEL A: ARBEJDSTID
§2 Arbejdstid
1. Normal arbejdstid
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, som fordeles på hver af ugens 5 første hverdage.
Den normale daglige arbejdstid skal lægges mellem kl. 06.00 - 18.00.
I sommerhalvåret kan arbejdet i perioder med varmt vejr påbegyndes tidligere end kl. 06.00 efter aftale.
2. Varierende ugentlig arbejdstid
Såvel den daglige som den ugentlige arbejdstids længde kan variere, blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdstiden i den enkelte uge må dog ikke overstige 45 timer.
Arbejdstiden kan tilpasses med enkelte eller sammenhængende fridage i tilslutning til søgnehelligdage eller på 1. maj.
Forudsætningen for varierende ugentlig arbejdstid er, at der forud fastlægges en plan for indtil 26 uger ad gangen.
Medarbejderne har ret til at få lønnen udbetalt i rater svarende til 37 timer pr. uge.
Aftalen om varierende ugentlig arbejdstid indgås med tillidsrepræsentanten. Hvor en sådan ikke findes, indtræder 3F-afdelingen i dennes sted. Parterne har påtaleret i henhold til reglerne for behandling af faglig strid i tilfælde, hvor de mener, at manglende hensyntagen til deres ønsker ikke tilstrækkeligt kan begrundes i hensynet til sikkerheden eller virksomhedens tarv.
3. Udeblivelse
Udeblivelse fra arbejdet skal snarest meddeles arbejdsledelsen.
KAPITEL B: LØN
§3 Tidløn
1. Timeløn
De i denne overenskomst fastsatte tidlønninger gælder for voksne arbejdere over 18 år. Der er fastsat tidlønninger for arbejdere under 18 år.
A-timeløn
Medarbejdere uden erhvervserfaring:
Generelt Timeløn
Timeløn funktionstillæg incl. tillæg pr. 1. marts 2015 ....................kr. 123,27............kr. 7,20 kr. 130,47
pr. 1. marts 2016 ....................kr. 125,53............kr. 7,20 ............. kr. 132,73
pr. 1. marts 2017 ....................kr. 127,92............kr. 7,20 ............. kr. 135,12
B-timeløn
Medarbejdere med mindst ½ års praktisk, relevant erhvervserfaring efter det fyldte 18. år, samt arbejdere med EFG/EUD-uddannelse og mindre end ½ års praktisk erfaring efter endt uddannelse:
Generelt Timeløn Timeløn funktionstillæg incl. tillæg
pr. 1. marts 2015 ....................kr. 128,16............kr. 7,20 kr. 135,36
pr. 1. marts 2016 ....................kr. 130,41............kr. 7,20 ............. kr. 137,61
pr. 1. marts 2017 ....................kr. 132,81............kr. 7,20 ............. kr. 140,01
C1-timeløn
Uddannede/kvalificerede førere af større specialmaskiner og større traktorer med udstyr ydes et særligt kvalifikationstillæg efter aftale til B-løn:
Tillægget til kvalificerede traktorførere udbetales ved:
1. Udførelse af de anviste arbejder ved hjælp af maskinerne med tilhørende redskab.
2. Flytning i arbejdstiden af maskiner med tilhørende redskab.
3. Udskiftning og montering af redskaber m.v.
4. Udførelse af den ifølge instruktionsbogen for den pågældende maskine med tilhørende redskab anordnede periodiske rensning af oliefilter, luftfil- ter m.v. samt hovedeftersyn.
5. Selvstændig reparation af opståede skader, slibning af tilbehør m.v.
6. Beordret tilstedeværelse på reparationsværkstedet, hvor føreren er pligtig til at assistere ved adskillelse af maskinen med tilhørende redskab og på- visning af fejl.
De her nævnte førere kan ikke kræve andre vederlags- og tillægssatser i henhold til skovbrugsoverenskomsten i den tid, de oppebærer kvalifikations- tillæg. I alle tilfælde, hvor førerne beskæftiges ved ikke-maskinelt arbejde, aflønnes de med tidløn uden kvalifikationstillæg eller med akkordbetaling for udført arbejde.
Såfremt traktorer og materiel samt andre motordrevne redskaber forlanges til stede og klargjorte på arbejdspladsen ved normal arbejdstids begyndelse, betales herfor den for føreren almindelig anvendte timeløn. Den hertil medgå- ede tid, herunder eventuel hjemtransport, kan ikke overstige ½ time.
Traktorer m.v. skal være indrettet således, at de opfylder gældende sikker- hedsbestemmelser.
C2-timeløn
Skovarbejdere, der udfører særligt kvalificeret og/eller ansvarsfuldt/betroet arbejde, kan efter lokal aftale ydes et særligt tillæg efter aftale til B-løn.
Skovarbejdere kan i den tid, de oppebærer særlige tillæg, ikke kræve veder- lags- og andre tillægssatser og skurpenge, men henvises til at benytte de i skoven opstillede skure.
D-timeløn
Skovarbejdere, der har været ansat hos arbejdsgiveren i mindst 4 år, kan efter lokal aftale aflønnes med fast timeløn, der fastsættes efter aftale. Aftalen skal være skriftlig og gældende i mindst et kalenderår.
Skovarbejdere, der har indgået aftale om D-timeløn, kan ikke akkordaflønnes og oppebærer ikke andre vederlags- og tillægssatser, så længe aftalen er gældende.
Tillæg til faglærte
Der ydes et tillæg til faglærte arbejdere og arbejdere sidestillet hermed på kr. 4,50 pr. time.
Anciennitetstillæg
Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget det sidste år, ydes et anci- ennitetstillæg på kr. 45,31 pr. uge
Tillidsrepræsentanter
Tillids-, sikkerheds- og samarbejds- udvalgsrepræsentanter, timeløn
Generelt Timeløn Timeløn funktionstillæg incl. tillæg
pr. 1. marts 2015 ....................kr. 142,03............kr. 7,20 kr. 149,23
pr. 1. marts 2016 ....................kr. 144,28............kr. 7,20 ............. kr. 151,48
pr. 1. marts 2017 ....................kr. 146,68............kr. 7,20 ............. kr. 153,88
Arbejdere under 18 år
Under 16 år 50% af A-timeløn pr. time
pr. 1. marts 2015 ............................................................................ kr. 61,64
pr. 1. marts 2016 ............................................................................ kr. 62,76
pr. 1. marts 2017 ............................................................................ kr. 63,96
16 år 65% af A-timeløn pr. time
pr. 1. marts 2015 ............................................................................ kr. 80,13
pr. 1. marts 2016 ............................................................................ kr. 81,59
pr. 1. marts 2017 ............................................................................ kr. 83,15
17 år 75% af A-timeløn pr. time
pr. 1. marts 2015 ............................................................................ kr. 92,45
pr. 1. marts 2016 ............................................................................ kr. 94,14
pr. 1. marts 2017 ............................................................................ kr. 95,94
2. Godtgørelse ved brug af egen motorsav
Såfremt arbejdsgiveren forlanger, at arbejderne gør brug af egen motorsav på timeløn og på akkord, betales et særligt tillæg, der ikke er feriepenge- berettiget på (1. marts 2015- 28. februar 2018) 25,28 kr./time
N.B. Satsen gældende fra 1. marts 2016 og pr. 1. marts 2017 offentliggøres i hhv. februar 2016 og februar 2017.
3. Særlige timelønstillæg
Ved følgende timelønsarbejder:
- arbejde med motorsave og kratrydningssave incl. rengøring og vedligehol- delse af sikkerhedsudstyr
- medhjælp ved udslæbning og udkørsel samt ved læsning af træ og pynte- grønt, såfremt arbejderen ikke i forvejen er sikret en betaling af samme størrelse
- arbejde med bekæmpelsesmidler og ved arbejde med tjæreprodukter til plantebeskyttelse
betales et tillæg pr. time på
pr. 1. marts 2015 .............................................................................. kr. 6,80
pr. 1. marts 2016 .............................................................................. kr. 6,91
pr. 1. marts 2017 .............................................................................. kr. 7,02
Tillæg ved tophugning af store træer og kogleplukning på stående træer: Tophuggeren og kogleplukkeren timeløn + 50% eller efter aftale
Arbejde på stige timeløn + 20% eller efter aftale
Medhjælperen timeløn + 15% eller efter aftale
Klappertjeneste
Klappertjeneste efter aftale
Klappertjeneste for møde på samlingsplads
uden jagts afholdelse 4 timer
§4 Særlig opsparing (fritvalgskonto)
Af hensyn til at sikre en så enkel og overskuelig overenskomst for både med- arbejdere og virksomheder, er der enighed om at etablere en særlig model for fritvalgskonto.
Medarbejdere opsparer 1,3 % af den ferieberettigede løn som særlig opspa- ring. (Pr. 1. marts 2016 hæves satsen til 1,7 % og pr. 1. marts 2017 til 2,0 %)
For timelønnede sker opsparingen gennem en forhøjelse af søgnehelligdags- fridagsbetalingen til 8,05 %. (Pr. 1. marts 2016 til 8,45 % og pr. 1. marts 2017
til 8,75 %)
For uge- og månedslønnede sker opsparingen gennem en forhøjelse af ferie- tillægget/-godtgørelse.
Parterne er enige om at arbejde for, at det gøres muligt for medarbejdere, der måtte ønske det, at indbetale ekstraordinære bidrag til arbejdsmarkedspensi- on, herunder indbetaling af overskydende beløb på søgnehelligdags- fridagskontoen hhv. forhøje ferietillægget.
§5 Fastlønsaftaler
Der er adgang til indgåelse af frivillige og individuelle aftaler om fast løn. Ved fast løn forstås aftaler, hvor lønnen indeholder betaling for normal arbejdstid, overarbejde og eventuelt arbejde på forskudt tid, holddrift og/eller weekends.
Fastlønsaftaler kan kun indgås med medarbejdere, der arbejder på fuld tid og i tidsubegrænsede stillinger. Fastlønsaftaler er ikke egnede til lønfastsættelse for medarbejdere ansat til sæsonarbejde.
Fastlønsaftaler skal indgås skriftligt, og der skal der være et rimeligt forhold mellem den aftalte løn og den tid, der forventes anvendt til arbejdet.
Aftalen skal godkendes af tillidsrepræsentanten, eller den lokale 3F afdeling.
En medarbejder på fast løn har til enhver tid ret til at opsige fastlønsaftalen. Aftalen kan opsiges til bortfald med 1 måneds varsel til udgangen af en må-
ned. Ved aftalens bortfald reduceres lønnen, således at lønnen svarer til løn- nen for den normale arbejdstid uden tillæg for overarbejde, forskudt tid, hold- drift og/eller weekends.
Uoverensstemmelser om fast løn kan behandles fagretligt. Overenskomstpar- terne er enige om, at fastlønsaftaler aldrig må være udtryk for underbetaling.
§6 Akkord og produktivitetsfremmende lønsystemer
Overenskomstparterne anser det for ønskeligt at anvende produktivitetsfrem- mende lønsystemer.
Hvis en arbejder omfattet af akkord eller andre produktivitetsfremmende løn- systemer afskediges af en denne utilregnelig grund, beholder denne retten til en forholdsmæssig andel af eventuelt akkordoverskud eller andel af produkti- vitetsfremmende løndel. Tilsvarende gælder, hvor arbejderen forlader sit ar- bejde efter afgivelse af opsigelsesvarsel, jf. § 21.
For den tid, som uundgåeligt og uden arbejderens skyld spildes for denne i akkord ved at de af ham rettidigt rekvirerede materialer udebliver, betales arbejderen, såfremt arbejderen ikke sættes til andet arbejde – for hvilket an- den betaling er fastsat – med sin gennemsnitlige akkordfortjeneste i det for- udgående kvartal.
1. Generelle akkordbestemmelser Satser
Akkordsatserne gælder for alle arbejdere. I akkordsatserne er indregnet beta-
xxxx for rengøring og vedligeholdelse af personligt sikkerhedsudstyr.
Garantiløn
Akkordtaksten skal fastsættes på en sådan måde, at medarbejdere, der ar- bejder i et normalt arbejdstempo under normale arbejdsforhold, kan oppebæ- re en indtjening, de som minimum svarer til overenskomstmæssig timeløn.
Ved skovningsarbejde sikres der arbejderen gældende A-timeløn. Beregnin- gen foretages på grundlag af en lønafregningsperiode. Det forudsættes, at akkordtimetallet, som lægges til grund for beregningen, svarer til det udførte skovningsarbejde.
Evt. regulering sker i den følgende lønafregningsperiode.
Ved arbejde på akkord foretages en løbende registrering af arbejdstiden, således at kontrol af timefortjenesten er mulig.
Akkordaftaler
Aftaler om akkord og den aftalte betaling for akkordarbejde skal foreligge skriftligt før arbejdet begyndes. Dette gælder dog ikke for hugstakkorder, hvor overenskomstens satser benyttes.
Se i øvrigt Bilag 1: Akkordsatser
§7 Arbejdsmarkedspension
1. Obligatorisk pensionsordning
Virksomheden betaler pension for medarbejdere, som er fyldt 18 år, og som i mindst 3 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem aftaleparterne. Dog er ansatte, der kan dokumentere, at de i forbindelse med deres hidtidige ansættelsesforhold har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, omfattet af pensionsordningen fra ansættelsestidspunktet.
Elever under erhvervsuddannelse – bortset fra elever, der får løn som voksne, er ikke omfattet af pensionsordningen. Dog medregnes elevtiden ved opgø- relse af ancienniteten. Ved uddannelsens afslutning indtræder de i ordningen.
2. Pensionsbidrag
Pensionsbidraget udgør 12,99% af den ferieberettigede løn plus ferie og søg- nehelligdagsbetaling. Arbejdsgiveren betaler 8,66% og den ansatte 4,33%.
Der er for den ansatte mulighed for at forhøje egetbidraget til pensionsordnin- gen.
3. Indbetaling af pensionsbidrag
Pensionsbidraget indbetales månedsvis til PensionDanmark. Der henvises til vejledningen fra PensionDanmark.
4. Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medar- bejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør:
drag
Arbejdsgiverbidrag LønmodtagerbidragSamlet bi-
kr. pr. time kr. pr. time kr. pr. time
Pr. 1. juli 2013 7,00 3,50 10,50
Pr. 1. juli 2015 8,50 4,25 12,75
5. Sundhedsordning
Medarbejderne er omfattet af en sundhedsordning gennem PensionDanmark. Ordningen er finansieret gennem pensionsbidraget.
Se i øvrigt Bilag 3: Protokollat om arbejdsmarkedspension og pensionsindfas- ning.
KAPITEL C: OVERARBEJDE M.V.
§8 Overarbejde
1. Overarbejdsbetaling
For overarbejde efter den normale arbejdstids ophør betales følgende:
1. og 2. time efter normal arbejdstid: tillæg, svarende til 30% af B-løn pr. time
pr. 1. marts 2015 kr. 38,45
pr. 1. marts 2016 ....................kr. 39,12
pr. 1. marts 2017 ....................kr. 39,84
For overarbejde herudover samt søn- og helligdage: tillæg, svarende til 100% af B-løn pr. time
pr. 1. marts 2015 ....................kr. 128,16
pr. 1. marts 2016 ....................kr. 130,41
pr. 1. marts 2017 ....................kr. 132,81
2. Overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage
Ved overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage skal der betales for mindst 3 timer.
Pr. 1/2 – 2015 udgår ovenstående og følgende er gældende:
Ved overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage har medarbejdere ret til forinden at forlange mindst 3 timers arbejde.
3. Varsling af overarbejde
Overarbejde er arbejderne forpligtet til at udføre, når arbejdsgiveren anser det for nødvendigt af hensyn til driften. Om sådant overarbejde skal arbejderen have besked senest inden middag den pågældende dag.
I tilfælde, hvor overarbejdet udføres på lørdage samt søn- og helligdage, skal arbejderne have besked senest dagen før.
4. Fradrag for forsømt tid
Ved opgørelse af overarbejde fradrages forsømt tid af den normale ugentlige arbejdstid, med mindre forsømmelsen skyldes en arbejderen utilregnelig grund eller en grund, som er rettidigt anmeldt til arbejdsgiveren og godkendt af denne.
5. Afspadsering af overarbejde
Der kan lokalt træffes aftale om afspadsering af overarbejde. Afspadsering skal finde sted inden for 6 måneder. Afspadsering sker time for time, idet
overtidstillægget udbetales, når arbejdet udføres, mens den normale timeløn kan henstå til udbetaling, når afspadsering finder sted.
§9 Forskudt arbejdstid
Arbejdstiden kan af arbejdsgiveren forskydes indtil 2 timer før kl. 06.00 og indtil 1 time efter kl. 18.00 mod, at der betales forskydningstillæg.
Tillæg ved forskudt arbejdstid indtil 2 timer før kl. 06.00 pr. time
pr. 1. marts 2015 kr. 33,15
pr. 1. marts 2016 ............................................................................ kr. 33,68
pr. 1. marts 2017 ............................................................................ kr. 34,25
Tillæg ved forskudt arbejdstid indtil 1 time efter kl. 18.00 pr. time
pr. 1. marts 2015 ............................................................................ kr. 23,87
pr. 1. marts 2016 ............................................................................ kr. 24,15
pr. 1. marts 2017 ............................................................................ kr. 34,66
§10 Holddrift
Ved skifteholdsarbejde er bestemmelserne i hæftet for “Arbejde i Holddrift“ gældende, dog med følgende ændringer:
Ved arbejde på 2. skift ydes et tillæg pr uge på:
pr. 1. marts 2015 .......................................................................... kr. 183,26
pr. 1. marts 2016 .......................................................................... kr. 186,19
pr. 1. marts 2017 .......................................................................... kr. 189,36
a) holddrift kan kun finde sted for arbejde med maskiner.
b) arbejde med 3. skift (kl. 22.00-06.00) finder ikke anvendelse.
c) ved arbejde på 2. skift opnås ret til et særligt tillæg pr. uge.
Ved arbejde i holddrift er arbejdstiden 37 timer om ugen for begge skrift
§11 Helbredskontrol for natarbejdere
Parterne har drøftet helbredskontrol for beskæftiget som natarbejdere.
Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder beskæfti- gelse om natarbejder.
Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere der udfører natarbejde, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest 2 år. jf. i øvrigt gældende lovbestemmelser.
Hvornår skal helbredskontrollen foregå
Parterne er enige om, at såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejderes arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor.
Det er ikke noget krav, at det er en læge, som udfører helbredskontrollen. Dog skal der være en læge, som virker superviserende for undersøgelsen og som kan spørges til råds i forbindelse med helbredskontrollen. Helbredskontrollen skal udføres af en person med arbejdsmedicinske kompetencer.
KAPITEL D: SYGDOM, XXXXXX, FERIE M.V.
§12 Sygdomstilfælde, barsel m.v.
1. Sygedagpenge:
Sygedagpenge ydes i henhold til den til en hver tid gældende lov.
Ved sygdom under arbejdet ydes der til sygedagpengeberettiget løn på sygdomsdagen, svarende til sygedagpengebeløbet for vedkommende.
2. Løn under sygdom:
Til arbejdere med 9 måneders beskæftigelse i virksomheden inden for de sidste 24 måneder yder arbejdsgiveren fuld løn dog højest 141,50 kr. pr. time i indtil 8 uger ved rettidig anmeldt dokumenteret sygdom. Beløbet in- deholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
(Max. satsen forhøjes pr. 1. marts 2016 til kr. 143,00 og pr. 1. marts 2017
til kr. 144,50)
Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende lønmodtager un- der fraværsperioden er berettiget til dagpenge i henhold til sygedagpen- gelovens regler.
Ovennævnte bestemmelser gælder ikke for sygdomstilfælde, der er om- fattet af en mellem arbejdsgiver og arbejdstager indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarigt syge (jf. §56).
Feriegodtgørelse beregnes i henhold til reglerne i ferielovens §25.
Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. fraværsdag efter den foregående fraværsperiodes udløb, reg- nes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i første fraværs- periode.
3. Tilskadekomst:
Ved tilskadekomst på arbejdspladsen hvor den pågældende arbejder ef- ter forudgående aftale må forlade sit arbejde, betales fuld løn i indtil 8 uger.
4. Løn under barsel:
Arbejdsgiveren betaler til arbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 må- neders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder, løn under fravær fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fød- sel/adoption.
Lønnen svarer til normal løn, dog max. kr. 141,50 pr. time. Beløbet inde- holder den i lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.
(Max. satsen forhøjes pr. 1. marts 2016 til kr. 143,00 og pr. 1. marts 2017
til kr. 144,50)
Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under "fædreor- lov".
5. Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov: Se §7, stk. 4.
6. Løn under forældreorlov:
a) Med virkning for forældreorlov, der påbegyndes den 1. juli 2013 eller senere:
Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 11 uger.
Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger. Holdes or- loven, der er reserveret den enkelte forældre ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til faderen eller moderen. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og for- udsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov.
Betalingen i disse 11 uger svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 145,00 pr. time.
De 11 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre an- det aftales, skal de 11 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
b) Med virkning for forældreorlov, der påbegyndes den 1. juli 2015 eller senere gælder:
Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger. Hol- des orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder beta- lingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder. Betalingen i disse 13 uger svarer til fuld løn, dog maksi- malt kr. 149,50 pr. time.
De 13 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.
Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.
7. Det er en forudsætning for betalingen i henhold til pkt. 4, 6a og 6b at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dag- pengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.
8. Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders ancienni- tet, betales løn i 19 uger fra barnets modtagelse (barselsorlov).
Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perio- den. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte dagpengesats.
Efter de 19 ugers barselsorlov yder arbejdsgiver betaling under forældre- orlov efter bestemmelsen i pkt. 5 litra a og b.
Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren er berettiget til en refusion sva- rende til den maksimale dagpengesats.
9. Hjælp i forbindelse med pasning af alvorligt syge i hjemmet m.v.:
I tilknytning til reglerne i Barselsloven § 26 og Lov om social service § 118 om hjælp i forbindelse med pasning af alvorligt syge i hjemmet m.v. er parterne enige om, at anmodninger om orlov imødekommes overfor medarbejdere, der ønsker at pleje nærtstående i eget hjem.
10. Feriegodtgørelse under sygdom eller tilskadekomst:
Om feriegodtgørelse i sygdoms- og ulykkestilfælde se ferielovens §25.
§13 Barselsudligning
Nærværende overenskomst er omfattet af reglerne i GLS-A-Barsel-udligning.
§14 Fravær på grund af børns sygdom
Stk. 1 Barns 1. sygedag
Til sygedagpengeberettigede i virksomheden gives frihed med sygedagpenge ved børns sygdom, når dette er nødvendigt til pasning af hjemmeværende, sygt barn. Friheden kan højst omfatte barnets første sygedag.
Stk. 2 Børns hospitalsindlæggelse
Til medarbejdere og til ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, når barnet er under 14 år.
Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
Medarbejderen skal på opfordring kunne fremlægge dokumentation for hospi- talsindlæggelsen.
Der ydes betaling med samme sats som ved egen sygdom.
§15 Fridage
Ansatte optjener frihed i overensstemmelse med nedenstående regler:
a. Der optjenes ret til en fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse (sva- rende til 0,7115 timer pr. uges beskæftigelse for fuldtidsansatte).
b. Der ydes betaling fra søgnehelligdags- fridagspuljen, jf. §16.
c. Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte lønmodtagers ønske.
d. Fridagen skal afholdes senest 1 år efter optjening. Fridagene skal afhol- des inden for afviklingsperioden og senest inden fratræden sker. Frihed, der ikke kan opgøres til hele dage, kan udbetales i forbindelse med fra- træden.
e. Hvis friheden - begrundet i sygdom, fødsel, overgang til selvstændig erhvervsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller anden tvangsanbringelse, aftjening af værnepligt eller an- den tilsvarende omstændighed ikke afholdes, kan den optjente løn for fri- dagene udbetales.
f. Opsparede fridage kan ikke afvikles i opsigelsesperioden.
g. Ud over de ved lovgivningen fastsatte søgnehelligdage samt de ovennævnte optjente fridage er der følgende overenskomstmæssige fridage:
Grundlovsdag er fridag fra kl. 12. For arbejde efter kl. 12 betales som for ar- bejde på søgnehelligdage.
Den 24. december er fridag hele dagen.
h. Under forudsætning af lokal enighed kan frihed den 24. december udskydes og erstattes af senere frihed. Senere frihed placeres under hensyntagen til medarbejderens ønsker og skal være afviklet inden 3 måneder fra den op- rindelige fridag.
§16 Søgnehelligdags- fridagspulje
Betaling for 5 fridage pr. år samt for en lukkedag (24. december) opspares i en særlig søgnehelligdags- fridagspulje.
1. Opsparing
Søgnehelligdagsbetalingen til at betale søgnehelligdage og fridage samt frihed jule- og/eller nytårsaftensdag udgør 6,75 % af medarbejderens ferieberettigede løn (jf. protokollatet af 16. marts 2005 om beregningsprincipper for løn og tillæg), samt af løn under sygdom/tilskadekomst.
Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- fridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.
2. Betaling
Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, fridag, juleaftens- og/eller nytårsaftensdag og dels som en restbetaling.
3. Forskud
Forskudsbeløbene til fuldtidsbeskæftigede udgør:
825 kr. til voksne medarbejdere
450 kr. til ungarbejdere og timelønnede elever
For medarbejdere ansat på deltid nedsættes forskudsbeløbene forholdsmæssigt.
Forskudsbeløbene udbetales på nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påske- dag, 2. pinsedag, Store bededag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. juledag. På Grundlovsdag udbetales halvt forskudsbeløb. Endvidere udbetales forskudsbe- løb, hvis medarbejderen har overenskomstmæssig ret til frihed 1. maj samt jule- og/eller nytårsaftensdag.
Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage m.v., der falder på hverdage, hvor medarbejderen skulle have været på arbejde, og hvor den ugentlige norma- le arbejdstid afkortes som følge heraf.
Endelige udbetales forskudsbeløbene ved afvikling af de overenskomstmæssigt optjente fridage.
Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb.
4. Udbetaling af forskud
Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den løn- ningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller fridagene ligger. Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbetales forskudsbeløbene på nærmest følgende lønudbetalingsdag.
5. Ret til forskud
Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til at få udbetalt de nævnte forskudsbeløb. Kun i særlige tilfælde, hvor arbejdsgiveren med henvisning til ansættelsesforholdets forventede varighed kan sandsynliggøre, at medarbej- deren ikke under ansættelsen kan opspare det forudbetalte beløb, kan der foretages en tilpasning af forskudsbeløbet.
6. Restbeløb
Søgnehelligdags- og fridagskontoen opgøres hvert år ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nærmest 31. december.
Et evt. overskud på kontoen udbetales sammen med sidste lønudbetaling i de- cember og senest sammen med første lønudbetaling i januar.
Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og fridagskontoen for det foregående kalenderår.
7. Fratrædelse
Ved fratræden fra virksomheden afregnes eventuelt overskud på kontoen. I for- bindelse med et ansættelsesforholds ophør, kan et eventuelt underskud på kon- toen modregnes i tilgodehavende løn.
8. Arbejde på en søgnehelligdag
Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbe- løb samt overenskomstmæssig betaling for arbejde på en søgnehelligdag.
9. Medarbejdere ansat på månedsløn eller på funktionærlignende vil- kår.
Hvis der ikke fradrages i løn på søgnehelligdage og fridage – f.eks. for medar- bejdere på månedsløn eller medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår – bortfalder opsparingen til søgnehelligdags- fridagspuljen.
10. Dødsfald
Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/fridags-betaling afdødes bo.
11. Uge- og månedslønnede elever
Elever, der modtager uge- eller månedsløn omfattes ikke af ovenstående regler. Disse elever modtager i stedet sædvanlig uge- eller månedsløn i lønperioder med optjente fridage og søgnehelligdage m.v.
§17 Ferie og feriegodtgørelse
1. Ferie og feriegodtgørelse:
Xxxxx og feriegodtgørelse ydes i henhold til ferieloven. Feriegodtgørel- sen andrager 12½ %, og der optjenes ret til 2,08 dags ferie for hver måneds beskæftigelse. (Ved 6 dages arbejdsuge optjenes 2,5 dage pr. måned)
2. Feriekort:
Overenskomst af 7. juli 1980 om brug af feriekort er gældende med følgende ændringer:
Arbejdsgiveren indberetter i forbindelse med hver lønudbetaling ferie- penge til eIndkomst hos SKAT. Herfra bliver oplysninger om feriepen- ge automatisk videresendt til Feriepengeinfo, der samler alle oplysnin- ger om feriepenge.
Feriepengeinfo sender et brev som digital post til lønmodtageren med oplysninger om, hvor mange feriedage lønmodtageren har til gode og hos hvilke arbejdsgivere.
Lønmodtageren skal søge om udbetaling af feriepenge på xxxxxx.xx. Herefter sender Feriepengeinfo ansøgningen til rette feriepengeudbe- taler (optjeningsvirksomhed).
Når en lønmodtager søger om at få sine feriepenge udbetalt, sender Feriepengeinfo beskeden videre til den feriepengeudbetaler (optje- ningsvirksomhed), der skal udbetale feriepenge direkte til lønmodtage- ren. Udbetaling af feriepenge sker ved overførsel til lønmodtagerens Nemkonto.
Lønmodtageren har ret til at få feriepengene udbetalt én måned før fe- rien påbegyndes.
3. Garantiordning:
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) garanterer i til- fælde af betalingsstandsning for sine medlemmers udbetaling af skyl- dig feriegodtgørelse, og Fagligt Fælles Forbund (3F) er forpligtet til i sådanne tilfælde at medvirke til, at dets medlemmer overdrager deres krav på feriegodtgørelse til Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgi- vere (GLS-A), jf. §8 i LBK nr. 686 af 20/06/2011 om lønmodtagernes garantifond.
4. Frigørelse for garanti:
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) kan til enhver tid med 14 kalenderdages varsel frigøre sig for sin garanti i henhold til denne paragrafs stk. 3 for et eller flere af sine medlemmer. Når med- delelse herom, der ikke kan have tilbagevirkende kraft, er afgivet, fin- der FerieKonto-systemet anvendelse på den eller de virksomheder, som meddelelsen omfatter.
5. Overførelse af ferie:
Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan indgå aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage til det følgende ferieår på følgende vilkår:
a. Aftalen skal indgås skriftligt inden den 30. september efter fe- rieårets udløb. Virksomheden skal endvidere inden for samme tidsfrist give skriftlig meddelelse til den, der udbetaler feriegodt- gørelsen, at ferien overføres.
b. Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage.
c. Der kan maksimalt overføres 5 feriedage i et ferieår. Ferie her- udover skal afholdes i ferieåret. Det kan på intet tidspunkt ak- kumuleres med end én overført ferieuge
KAPITEL E: LØNNINGSPERIODE OG -UDBETALING
§18 Lønningsperiode
1. Lønningsperiode
Afregning finder sted hver måned eller hver 4. uge. Der kan dog, højst to eller tre gange årligt, afregnes hver anden måned under forudsætning af, at arbej- derne får udbetalt acontobeløb svarende til lønnen for præsteret arbejde i den måned, hvori der ikke aflægges regnskab.
2. Timesedler
Arbejderne skal føre og aflevere timesedler over arbejdstidens anvendelse. Timesedler skal for hver af årets uger indeholde en oversigt over anvendelsen af arbejdstiden. For den enkelte arbejdsdag skal arbejdstiden fordeles til: arbejdets art, overtid, sygdom/tilskadekomst, ferie, vejrlig, andet fravær.
På baggrund af krav fra A-kasserne om dokumentation for udbetalt arbejdsløn
m.m. har parterne drøftet mulighederne for at lette en sådan dokumentation for såvel 3F- afdelingerne som for arbejdsgiverne.
Der blev opnået enighed om, at Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgive- re henstiller til sine medlemmer at benytte en timeseddel, hvorpå arbejdstiden for den enkelte arbejdsdag kan fordeles til: arbejdets art, overtid, syg- dom/tilskadekomst, ferie, vejrlig, andet fravær.
Timesedlen skal tillige indeholde kolonner, hvor dagligt timetal kan summeres, samt en kolonne, hvor timefordelingen til ovennævnte kategorier for den en- kelte regnskabsperiode fremgår.
Af timesedlen (og/eller af lønafregningen) bør fremgå samlet antal arbejdsti- mer i året samt overarbejdstimernes antal heraf.
Timesedlen skal indeholde regnskabsperiodens begyndelses- og slutdato. Regnskabsperioderne skal være sammenhængende.
Timesedlen skal underskrives af arbejdstageren og skal attesteres af arbejds- lederen.
Det henstilles, at 3F anbefaler sine medlemmer at udfylde timesedlen efter det ovenfor beskrevne.
Det tilstræbes således, at kopi af timeseddel samt kopi af lønafregning kan udgøre den nødvendige dokumentation over for A-kasserne.
§19 Lønudbetaling
1. Lønafregning
Der udbetales midt i en lønningsperiode et acontobeløb svarende ca. til løn- nen for præsteret arbejde. Endelig afregning sker ved lønperiodens afslutning, og beløbet skal være til rådighed for arbejderne den 1. eller den 15. i kalen- dermåneden. Såfremt disse dage er lørdage eller helligdage, da den nærmest forudgående hverdag.
Afvigelser fra nævnte datoer kan dog aftales lokalt.
Såfremt der som lønningsperiode anvendes 4 uger, udbetales acontobeløb og endelig afregning med 2 ugers mellemrum.
2. Elektroniske dokumenter
Virksomhederne kan med frigørende virkning aflevere feriekort og lønsedler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.
Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejder- ne varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere som ingen mulighed har for at anvende den elek- troniske løsning få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
KAPITEL F: ARBEJDSFORHOLDETS OPHØR
§20 Ansættelsesbeviser
Arbejdsgiveren har pligt til at udlevere skriftlige oplysninger om ansættelses- forhold til lønmodtageren, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. marts 2010.
Såfremt ansættelsesbeviset ikke er udleveret til medarbejderen i overens- stemmelse med de gældende tidsfrister, kan bod eller godtgørelse ikke på- lægges en arbejdsgiver der, senest 15 dage efter at medarbejderen eller dennes organisation har rejst krav om manglende ansættelsesbevis, efter- kommer kravet, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesbeviset.
§21 Opsigelsesvarsler
For ikke kontraktansatte fastsættes følgende opsigelsesvarsel:
Ved anciennitet under 1 år gives intet opsigelsesvarsel, hverken fra arbejdsgi- verens eller arbejderens side.
Fra arbejdsgiverens side:
21 kalenderdage, hvis arbejderen har en anciennitet på 1-3 år, eller har gen- nemgået Skovskolens grundkursus.
28 kalenderdage, hvis arbejderen har en anciennitet på over 3 år.
Fra arbejderens side:
7 kalenderdage, hvis arbejderen har en anciennitet på 1-3 år.
14 kalenderdage, hvis arbejderen har en anciennitet på over 3 år.
Anciennitet forudsætter uafbrudt ansættelse i nævnte perioder, bortset fra arbejdsfravær på grund af vejrlig, sygdom o.lign.
§22 Regler vedrørende afskedigelse
Opsigelser skal være skriftlige. Fra 1. maj 2015 gælder følgende:
Medarbejdere, som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold – til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.
Det kan lokalt aftales, at den lokale 3F-afdeling kan afholde vejledningssamta- ler på virksomhedens adresse ved afskedigelse.
Samtalen placeres hurtigst muligt efter afskedigelsen under fornødent hensyn til virksomhedens driftsmæssige forhold.
§23 Fratrædelsesgodtgørelse
1. Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virk- somhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgiveren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en sær- lig fratrædelsesgodtgørelse, der udgør kr. 5.000,00
2. Bestemmelsen i pkt. 1 finder ikke anvendelse såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørelsen ikke, hvis medarbejderen er funktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fra- trædelsesgodtgørelse, forlænget opsigelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.
3. Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til pkt. 1, og i forbin- delse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betingelserne i punkt 1 er opfyldte i relation til denne nye ansættelse.
4. Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt.
Parterne er enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i forbindelse med hjemsendelse. Dette gælder uanset, hvilken terminologi, der konkret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesforholdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydelse, der først var midlerti- dig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres arbejdsgiverens forpligtelse efter bestemmelsen.
KAPITEL G: TJENESTEBOLIG
§24 Tjenestebolig
Såfremt arbejderen får anvist fri eller betalt tjenestebolig, skal denne bestå af mindst 2 værelser og køkken med nødvendige udenomsbekvemmeligheder, alt i god og forsvarlig stand. Den udvendige vedligeholdelse påhviler arbejds- giveren. Den almindelige indvendige vedligeholdelse, herunder renholdelse og vedligeholdelse af fyringsanlæg, løbende vedligeholdelse af el-, vand- og afløbsinstallationer samt isætning af ituslået glas, påhviler arbejderen. Udgif- ter udover almindelig vedligeholdelse påhviler arbejdsgiveren. Hvor en lejlig- hed består af 3 værelser, skal hele lejligheden anvises, dog således at bestå- ende forhold ikke derved angribes.
Tjenesteboliger, hvis opførelse eller hovedistandsættelse påbegyndes efter denne overenskomsts afslutning, skal altid være på 3 værelser med indlagt vand, toilet og bad. Det bør tilstræbes, at også ældre tjenesteboliger efterhån- den forsynes med disse faciliteter.
KAPITEL H: TILLIDS- OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER
§25 Tillidsrepræsentanter
1. Valg
På skovdistrikter, hvor der er beskæftiget mindst 5 arbejdere, har arbejderne ret til at vælge en tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbejdere, der har arbejdet mindst 2 år på distrik- tet.
Ordinært valg af tillidsrepræsentant afholdes hvert andet år (lige årstal) i sep- tember måned. Valget gælder i 2 år fra en 1. november. Ekstraordinære valg gælder resten af valgperioden.
Valg af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle arbejdere (herunder EUD-elever), som er beskæftiget i virksomheden på det tidspunkt, hvor valget foregår, sikres mulighed for at kunne deltage i valget. Valget er kun gyldigt, når flere end en tredjedel af de stemmeberettigede har stemt for
vedkommende. Afstemningen skal foregå skriftligt, såfremt én af de stemme- berettigede kræver det.
Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af 3F og af dette skriftligt meddelt til skovdistriktet. Skovdistriktet er berettiget til over for 3F at gøre begrundet indsigelse mod valget.
Tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant bør så vidt muligt ikke være samme person.
2. Fællestillidsrepræsentant
På virksomheder, hvor der er valgt 3 eller flere tillidsrepræsentanter inden for overenskomsten, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fælles- tillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lignende, kan være samtlige medarbejderes repræsentant over for ledelsen. Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræ- sentant.
Fællestilildsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmål vedrø- rende de enkelte tillidsrepræsentanter normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentanter øn- sker det
På virksomheder med flere afdelinger, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsrepræsentant til at repræsen- tere samtlige afdelinger.
3. Ret og pligt
Tillidsrepræsentanten har ret og pligt til at orientere sig om, hvorvidt overens- komstens bestemmelser overholdes og skal i påkommende tilfælde uden tab af indtægt træde i forhandling med arbejdsgiveren om opståede uoverens- stemmelser på arbejdspladsen.
Såfremt en eller flere af skovdistriktets arbejdere ønsker det, er tillidsrepræ- sentanten forpligtet til at behandle og forelægge deres klager for arbejdslede- ren (skovfogeden). Såfremt sagen ikke herved kan afsluttes, kan tillidsrepræ- sentanten viderebringe denne til skovrideren eller i givet fald ejeren.
Tillidsrepræsentanten og skovdistriktets øvrige arbejdere har pligt til uforstyr- ret at fortsætte arbejdet, indtil anden bestemmelse træffes af 3F.
Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som over for arbejdsledelsen at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt og roligt samarbejde på arbejdsstedet. Ved udførelsen af de ham påhvilende hverv er det dog ikke tilladt ham at forlade sit arbejde, med mindre han i hvert enkelt tilfælde forinden har givet skovfogeden meddelelse om sit fravær.
For tid medgået til forhandlinger med arbejdsledelsen om opståede uoverens- stemmelser, samt i tilfælde hvor tillidsrepræsentantens medvirken rekvireres af skovdistriktet, ydes en godtgørelse for tab af indtægt svarende til timeløn for tillidsrepræsentant, ligesom der ydes kørselsgodtgørelse efter gældende regler.
Tillidsrepræsentanten skal have frihed til deltagelse i møder der er en følge af:
- Jordbrugets regler for behandling af faglig strid
- Hovedaftalen
- Arbejdsretsloven.
Friheden til deltagelse i møder der omfatter mæglingsmøder, organisations- møder, faglig voldgift, fællesmøder, hovedforhandling i Arbejdsretten samt forberedende møder i afskedigelsesnævnet, samt møder i afskedigelsesnæv- net.
Denne frihed medfører også aflønning forudsat, at sagen omhandler en af de medarbejdere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt repræsenterer.
4. Afskedigelse
En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og arbejdsgiveren er pligtig til at give tillidsrepræsentanten et opsigelsesvarsel på 4 måneder, og efter 2 års funktion som tillidsrepræsentant på skovdistriktet er opsigelsesvarslet på 6 måneder, dog således at gældende varselsregler ikke kan forringes. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder var- selspligten.
5. Fagretlig behandling
Tillidsrepræsentantens arbejdsforhold kan ikke afbrydes inden for varselsperi- oden, før 3F har haft mulighed for at få afskedigelsens berettigelse gjort til genstand for fagretslig behandling. Det bør i sådanne tilfælde tilstræbes, at sagens fagretslige behandling fremmes mest muligt, således at afgørelsen kan foreligge inden varselsperiodens udløb.
6. Informationsmøder
Tillidsrepræsentanten har ret til efter forudgående aftale med arbejdsgiveren at afholde et informationsmøde af indtil 2 timers varighed pr. kvartal. Informa- tionsmødernes varighed inkluderer deltagernes transporttid. Mødet skal hol- des i arbejdstiden i forbindelse med arbejdstids ophør.
For deltagelse i informationsmøde betales overenskomstens timeløn. Der udbetales ikke kørselsgodtgørelse.
§26 Arbejdsmiljørepræsentanter
Regler fastsat gennem arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed.
På virksomheder med 10 arbejdere eller derover vælges en arbejdsmiljøre- præsentant. Valget gælder for 2 år.
Ekstraordinære valg gælder resten af valgperioden. For arbejdsmiljørepræ- sentanten gælder, at denne har samme opsigelsesvarsel som tillidsrepræsen- tanten.
I virksomheder, der beskæftiger under 10 arbejdere, kan sikkerhedsarbejdet gennemføres efter samme principper.
KAPITEL I: ELEVER OG EFTERUDDANNELSE
§27 Elever
Elever under erhvervsuddannelse
1. Uddannelsesaftale:
Senest ved uddannelsesforholdets start i praktikpladsen skal der oprettes en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser med tilhø- rende bekendtgørelser samt regler fastlagt af Fagligt udvalg for uddannel- sen til skov- og naturtekniker.
2. Løn:
Almindelige erhvervsuddannelseselever aflønnes med nedenstående lønninger pr. time i praktik og på skole:
1. år: i praktik og på skole, kr. pr. time
pr. 1. marts 2015..................................................................... kr. 79,25
pr. 1. marts 2016..................................................................... kr. 80,75
pr. 1. marts 2017..................................................................... kr. 82,29
2. år: i praktik og på skole, kr. pr. time
pr. 1. marts 2015………………………………………………….kr. 92,98
pr. 1. marts 2016..................................................................... kr. 94,75
pr. 1. marts 2017..................................................................... kr. 96,55
3. år: i praktik og på skole, kr. pr. time
pr. 1. marts 2015 kr. 111,81
pr. 1. marts 2016..................................................................... kr. 113,94
pr. 1. marts 2017..................................................................... kr. 116,10
3. Søgnehelligdags-fridagspulje:
Ifølge § 16, stk. 1 er elever på lige vilkår med voksne medarbejdere beret- tiget til søgnehelligdags-fridagsopsparing svarende til 6,75 % af den ferie- berettigede løn. Elever følger de øvrige bestemmelser i § 16 om betaling og forskud
Elever der modtager uge- eller månedsløn omfattes ikke af ovenstående regler om opsparing. Disse elever modtager i stedet sædvanlig uge- eller månedsløn i lønperioder med optjente fridage og søgnehelligdage m.v.
4. Særlig opsparing:
Elever er desuden omfattet af § 4 om særlig opsparing, der udgør 1,3 % af den ferieberettigede løn (stiger til 1,7 % pr. 1. marts 2016 og 2 % pr. 1
marts 2017).
5. Lønindplacering:
Elever indplaceres lønmæssigt, således at ancienniteten beregnes fra uddannelsens afslutning.
Sker der afkortning af læretiden, anses nedsættelsen af læretiden at være sket i starten af uddannelsen, og eleven skifter løntrin i forhold hertil og i forhold til den reelle læretidsnedsættelse. Eventuel lønregulering sker med virkning fra den dag, læretidsnedsættelsen er endeligt godkendt af Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug.
Løn under skoleophold betales af læremester indtil udløb af uddannelses- aftalen eller eleven indgår aftaler med en ny læremester.
6. Løn til voksne elever:
Ved voksne elever forstås elever, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år
Voksne elever aflønnes som voksen arbejder, når virksomheden modtager lønrefusion under skoleophold fra AUB for voksenelever.
Voksne elever, som i mindst 12 måneder forud for uddannelsesaftalens oprettelse har været ansat i den pågældende virksomhed, aflønnes som voksne arbejdere.
For alle øvrige voksne elever anbefales det, at disse aflønnes som voksen arbejder.
anbefaling betyder i disse forbindelser, at virksomheden skal have saglige grunde til ikke at tilbyde løn som voksen arbejder.
saglige grunde kan eksempelvis være, at eleven ikke har forudgående re- levant praktisk erfaring inden for overenskomstområdet, eller at den opnå- ede erfaring kun er ganske kortvarig, dvs. væsentlig mindre end 12 måne- der.
elever, der får løn som voksne skal også have sædvanlig indbetaling af bidrag til arbejdsmarkedspension, når betingelserne for dette er opfyldt.
7. Elever under voksenerhvervsuddannelsen (VEU):
For elever, der er fyldt 25 år, og som indgår i særligt tilrettelagte, afkortede uddannelsesforløb i henhold til bekendtgørelse for landbrugsuddannelsen,
§ 5, stk. 1, gælder følgende regler for aflønning:
a. Elever, som indgår uddannelsesaftale med en virksomhed i fortsættelse af et bestående ansættelsesforhold, aflønnes under såvel praktikophold som skoleophold med den løn, eleven oppebar på tidspunktet for uddannel- sens start. Lønnen reguleres i uddannelsesforløbet i henhold til overens- komstens almindelige regler. Elever, som er omfattet af en arbejdsmar- kedspension ved uddannelsens påbegyndelse er fortsat omfattet af denne under uddannelsen.
b. Elever, som indgår uddannelsesaftale med en ny virksomhed, aflønnes i henhold til jordbrugsoverenskomstens §3, løngruppe B under såvel praktik som skoleophold.
I øvrigt gælder de under punkt a nævnte regler.
c. For elever, som opnår dispensation for alders- og beskæftigelseskravet i
§5, stk. 2 i bekendtgørelse om landbrugsuddannelsens, aftales løn - og øvrige vilkår mellem eleven og virksomheden inden uddannelsens start.
Lønnen kan ikke være mindre end elevlønnen for et uddannelsesforhold indgået efter de almindelige regler.
8. Arbejdstid:
Den ugentlige arbejdstid udgør 37 timer.
Arbejdstiden er den for øvrige medarbejdere til enhver tid gældende i henhold til overenskomsten.
Når andre ansatte er hjemsendt på grund af vejrlig, kan elever ikke fort- sætte det vejrligsramte arbejde, med mindre der sker ændringer i vejrsi- tuationen.
9. Overarbejde:
Overarbejde betales i henhold til overenskomstens § 8.
For overarbejde efter den normale arbejdstids ophør betales følgende:
1. og 2. time efter normal arbejdstid: tillæg, svarende til 30% af B-løn pr. time:
pr. 1. marts 2015 kr. 38,45
pr. 1. marts 2016...............kr. 39,12
pr. 1. marts 2017...............kr. 39,84
For overarbejde herudover samt søn- og helligdage: tillæg, svarende til 100% af B-løn pr. time:
pr. 1. marts 2015 kr. 128,16
pr. 1. marts 2016...............kr. 130,41
pr. 1. marts 2017...............kr. 132,81
10. Ferie:
Elever følger ferielovens § 9. Heraf følger:
1) Elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til betalt ferie i 25 dage i det første og andet hele ferieår, efter at ansættel- sesforholdet er begyndt. Arbejdsgiveren betaler løn under ferien i det om- fang eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse.
2) Er ansættelsesforholdet begyndt inden 1. juli i et ferieår, har eleven en tilsvarende ret til betalt ferie i 25 dage i dette ferieår.
3) Er ansættelsesforholdet begyndt 1. juli eller senere i et ferieår, har eleven, i forbindelse med at virksomheden holder lukket under ferie i tiden mellem
1. oktober og 30. april, ret til 5 dages ferie i dette ferieår.
Eksempel 1:
Er uddannelsesaftalen oprettet pr. 1. august 2014, holder eleven første gang ferie i ferieåret 1. maj 2015 - 30. april 2016.
Eleven vil i dette tilfælde, på grundlag af beskæftigelsen i kalenderåret 2014, have optjent ret til ferie i 10½ dag (2,08 dag pr. måned), men på- gældende har ret til 25 dages ferie i ferieåret 2015-2016. Praktikværten skal supplere op med 14½ dags ferie med løn, så det samlede antal ferie- dage bliver 25.
Eksempel 2:
Er eleven tiltrådt 1. juni 2014, vil pågældende allerede i ferieåret 1. maj 2014 - 30. april 2015 være berettiget til ferie i 25 dage, selv om eleven overhovedet ikke har været i beskæftigelse i 2013 og dermed ikke har op- tjent nogen feriegodtgørelse i 2013. Praktikværten skal således i dette til- fælde betale eleven løn i alle 25 feriedage.
11. Ferie-fridage og lukkedage:
Elever optjener ret til én fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse. Herudover har elever ret til frihed på én lukkedag årligt (24.december).
Der ydes betaling fra søgnehelligdags- fridagspuljen, jf. § 16.
12. Sygdom og graviditet:
Elever henhører under sygedagpengelovens regler og modtager dagpen- ge i henhold hertil under fravær på grund af sygdom og graviditet.
I øvrigt henvises til overenskomstens regler herom.
13. Sikkerhed og velfærd:
Betjening af motorsave og andre maskiner og redskaber skal foregå efter nødvendig sikkerhedsmæssig instruktion og under opsyn.
Elever følger desuden de i §32 nævnte velfærdsforhold og er omfattet af § 44 om sikkerhed.
14. Forsikringsordning til elever:
Elever, der ikke allerede er omfattet af den arbejdsgiverbetalte pensions- eller forsikringsordning er omfattet af en forsikringspakke hos Pensi- onDanmark.
Forsikringspakken finansieres af arbejdsgiveren inden for en ramme på 350 kr. om året.
Indholdet af forsikringspakken aftales mellem overenskomstens parter og PensionDanmark og indeholder:
• Løbende supplerende førtidspension
• Engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme
• Sum ved dødsfald
• Sundhedsordning i Falck Healthcare/PensionDanmark
For indbetaling vedrørende forikringspakken gælder de for PensionDan- marks sædvanlige gældende betingelser. Virksomheden tilmelder lærlin- gen til forsikringspakken på samme måde, som når virksomheden tilmel- der en nyansat medarbejder til pensionsordningen. Præmien indbetales månedligt sammen med pensionsbidragene for de øvrige ansatte.
Parterne kan i overenskomstperioden ændre sammensætningen af forsik- ringspakken. Se nærmere om forsikringspakken på xxx.xxxxxxx.xx.
15. Skolehjem:
Arbejdsgiver skolens opkrævede udgift til elevens kost og logi ved ophold på skolehjem, såfremt eleven ikke kan deltage i undervisning på en skole, der ligger nærmere ved elevens bopæl, eller såfremt virksomheden har valgt en fjernere liggende skole.
Betalingen udgør den af staten fastsatte sats i gældende bekendtgørelse om betaling for skolehjem (jf. bekendtgørelse nr. 290 af 1. april. 2009 om optagelse af elever på skolehjem og om elevbetaling).
§28 Efteruddannelse
Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhederne med henblik på at forbedre medarbejdernes kompetencer og virksomhedernes konkurrenceevne. Derfor ønsker parterne at styrke, at medarbejderne ud fra egen tilskyndelse får mulighed for at opnå en forbedring af uddannelsesni- veauet.
Parterne er også enige om, at det er en forudsætning for virksomhedernes konkurrenceevne og den fortsatte beskæftigelsesvækst i Danmark at hæve medarbejdernes kompetenceniveau.
Medarbejdere uden en erhvervsuddannelse får med overenskomsten øgede muligheder for at blive opkvalificeret til faglært niveau og kompetenceafklaret således, at det bliver tydeligt, hvad medarbejderen mangler for at blive fag- lært. Det indebærer samtidig en styrkelse af uddannelsesplanlægningen i virksomheden.
Et uddannelsesløft kan bedst fremmes, hvis medarbejderne, også mens de er i beskæftigelse, får afklaret, hvilke kompetencer de har, og hvordan de bedst kan løftes.
1. Erhvervsrettet opkvalificering (Fra 1. august 2015)
C1. Medarbejdere, der ved uddannelsens start har 2 måneders anciennitet i virksomheden, har ret til frihed – med sædvanlig overenskomstmæssig løn samt deltagerbetaling betalt – til deltagelse i erhvervsrettet kompetenceudvik- ling, der er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen.
C2. På baggrund af en erhvervsuddannelsesplan udarbejdet af den relevante erhvervsskole, skal den ikke-erhvervsuddannede medarbejder tilbydes opkva- lificering til faglært niveau indenfor det relevante erhvervsrettet område.
Uddannelsesplanen for den ikke-erhvervsuddannede medarbejder udarbejdes på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Kompetencevurderingen skal afklare, hvilke kurser medarbejderen mangler for at nå en relevant er- hvervsuddannelse. Erhvervsskolens kompetencevurdering fører til en indivi- duel uddannelsesplan, der beskriver de kurser/uddannelsesaktiviteter, der skal gennemføres for at nå frem til faglært niveau.
Under opkvalificeringen til faglært modtager medarbejderen sædvanlig løn fra virksomheden jf. lønmaksimummet i kompetencefonden. Det forudsættes at der er offentligt tilskud og tilskud fra kompetencefonden, og dette tilfalder virksomheden.
Xxxxxxxxxxx træder i kraft for ansøgninger, der indgives efter 1. august 2015.
2. Ret til efter- og videreuddannelse
Medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden har - under fornø- dent hensyn til virksomhedens forhold - ret til 2 ugers frihed (10 arbejdsdage) om året til deltagelse i selvvalgt efter- og videreuddannelse. Under denne uddannelse betaler virksomheden løn efter regler fastsat af kompetencefon- dens bestyrelse. Det er en forudsætning, at virksomheden er berettiget til et tilskud, som er fastsat af kompetencefondens bestyrelse. Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse inden for GLS-A/3Foverens- komsternes dækningsområde.
3. Individuel kompetenceafklaring m.v.
Alle medarbejdere har ret til – under fornødent hensyn til virksomhedens for- hold – at deltage i individuel kompetenceafklaring (IKA). Der gives ligeledes ret til afklaring af, om de har tilstrækkelige grundlæggende læse-, skrive- eller regnefærdigheder.
Der gives ret til deltagelse i relevante læse-, skrive- eller regneuddannelses- forløb. Det er en betingelse for udnyttelse af denne ret, at kompetenceudvik- lingsfonden afholder omkostningerne. Medarbejderen udbetales sædvanlig løn. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra kompetenceudviklingsfonden tilgår virksomheden.
4. Styrkelse af kompetenceudviklingen i virksomhederne
Det anbefales, at der gennemgøres kontinuerlig og systematisk uddannelses- planlægning for virksomhedernes medarbejdere. Uddannelsesplanlægningen bør rumme udarbejdelse af en kompetence-/uddannelsesplan for den enkelte medarbejder.
For at understøtte uddannelsesdialogen er parterne enige om at stille sig til rådighed, således at samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræsen- tant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsulenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialogen. Besøget kan rekvireres, når en af parterne ønsker det.
5. Uddannelsesambassadører
Parterne er desuden enige om at anbefale, at hver virksomhed uddanner en medarbejder på 3Fs uddannelsesambassadørkursus til at understøtte uddan- nelsesdialogen på arbejdspladsen.
Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejde- ren i forbindelse med udviklingen af dennes kompetence-/uddannelsesplan. Har virksomheden en uddannelsesambassadør, som er uddannet på 3Fs uddannelsesambassadørkursus, inddrages denne.
Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant eller en uddannelsesambassadør, har medarbejderne ret til at blive bistået af den lokale 3F-afdeling.
6. Jordbrugets kompetenceudviklingsfond
Der er oprettet en kompetenceudviklingsfond (Jordbrugets Kompetenceudvik- lingsfond). Fondens bestyrelse er sammensat paritetisk af 3F og GLS-A. 3F udpeger formanden for bestyrelsen. Kompetencefonden har sekretariat hos GLS-A.
Finansieringen af ordningen sker ved, at virksomhederne indbetaler 780 kr. om året pr. fuldtidsansat medarbejder.
KAPITEL J: MOTORSAV OG VÆRKTØJ
§29 Motorsav og værktøj
1. Arbejderens egen sav
Såfremt arbejderen ved skovningsarbejde holder sig selv med motorsav, tilbehør, reservedele og driftsmidler, godtgør arbejdsgiveren driftsomkostnin- ger til motorsaven med kr. 25,28 pr. time (1. marts 2015 – 28. februar 2016).
Godtgørelsen, der ikke er feriepengeberettiget, beregnes hvert år af overens- komstparterne, jf. protokollat af 6. november 1994 og har virkning fra den 1. marts.
Såfremt der under skovningsarbejdet saves i skjulte fremmedlegemer, som er indesluttet i træer, erstatter arbejdsgiveren de på saven ødelagte dele.
Ved opskæring efter udslæbning samt hvor sand og grus i øvrigt forekommer på træet i et for skovdistriktet unormalt omfang, erstattes ødelagte motorsavs- kæder.
Arbejdsgiveren er pligtig til at have arbejdernes værktøj, der beror i aflåsede arbejdsskure, behørigt forsikret mod hærværk og tyveri.
2. Arbejdsgiverejet sav
Såfremt arbejdsgiveren tillægger motorsav med tilbehør, reservedele og driftsmidler, skal denne/dette ved udleveringen være i drifts- og sikkerheds- mæssig forsvarlig stand. Det påhviler arbejderen at opretholde denne vedli- geholdelsesstand ved daglige eftersyn og pasning.
3. Andet værktøj
Arbejdsgiveren tillægger alt andet værktøj.
4. Overgang til arbejdsgiverejet motorsav Iværksættelse
Såfremt mere end halvdelen af de på et distrikt permanent beskæftigede
skovarbejdere, der udfører skovningsarbejde med motorsav, ønsker at ar- bejdsgiveren tillægger motorsav, kan ordning herom iværksættes for det på- gældende distrikt og da for alle arbejdere, efter følgende regler:
Afstemning
Afstemning iværksættes af arbejdsgiveren i samarbejde med tillidsrepræsen- tanten, talsmanden eller en anden dertil udpeget repræsentant.
I afstemningen, som skal være skriftlig, kan kun deltage de, af distriktets per- manent beskæftigede skovarbejdere, som har benyttet motorsav til skov- ningsarbejde i mindst 50 timer i det sidste kalenderår.
Tidspunkt for afstemning
Afstemning skal foretages i september måned.
Ikrafttræden
Hvis der ved afstemningen er almindeligt flertal for overgang til arbejdsgiver- ejet sav, skal ordningen iværksættes ved førstkommende årsskifte.
Indkøb
Ved indkøb af motorsave bestemmer arbejdsgiveren i samråd med tillidsre- præsentant, talsmand eller en anden dertil udpeget repræsentant, antal save, som skal indkøbes, samt disses fabrikat og type.
Arbejdsgiveren fastsætter, under hensyntagen til arbejdets art og muligheder- ne for lige adgang til ensartet fortjenstmulighed, motorsavens fordeling blandt de enkelte skovarbejdere.
Eftersyn og vedligehold
Udleverede motorsave skal være i drifts- og sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Det påhviler arbejderen at opretholde denne vedligeholdelsestilstand.
Ved skovningsarbejde er betaling for den tid, der medgår til nævnte normale vedligeholdelse, inkluderet i skovningsakkorderne.
Normal vedligeholdelse skal ske i henhold til regler udarbejdet af Skovskolen (ref. protokollat af 31.3.1977). Liste over nævnte vedligeholdelsesarbejder udleveres.
Driftstop
Driftsstop, som nødvendiggør en reparation af saven uden for arbejdsstedet, afhjælpes i henhold til lokal aftale.
Deponering af save
Det aftales lokalt, hvor savene opbevares uden for normal arbejdstid.
Driftsmidler
Driftsmidler og reservedele udleveres fra et passende sted inden for arbejde- rens normale arbejdsområde.
Betaling for den tid, der medgår til afhentning af driftsmidler, til skovningsar- bejdet er inkluderet i hugstakkorderne.
Ophævelse
Såfremt der efter eventuel overgang til distriktsejede motorsave ønskes tilba- gevenden til skovarbejderejede save, forudsætter dette enighed mellem ar-
bejdsgiver og et flertal af skovarbejderne, som præciseret under "iværksættel- se".
Ophævelse af eksisterende ordning kan dog tidligst finde sted 2 år efter indfø- relsen.
5. Omkostningsgaranti
Der foretages årligt pr. 1. marts en justering af motorsavsgodtgørelsen base- ret på oplysninger indsamlet i januar måned i henhold til aftale, jf. protokollat af 6. november 1984.
KAPITEL K: BEFORDRING
§30 Kørselsgodtgørelse
1. Kørselsgodtgørelse
a. Arbejde i skovdistriktet:
Der ydes ikke kørselsgodtgørelse for kørsel fra bopæl til arbejderens normale arbejdsområde indenfor skovdistriktet.
Udføres arbejde i skove og plantager m.v., hvortil afstanden er udover afstan- den til normal arbejdsplads, yder skovdistriktet kørselsgodtgørelse for kørslen med et fradrag af 2 gange 10 km.
b. Arbejde for entreprenører:
Det normale arbejdsområde for en arbejder hos en arbejdsgiver, der driver entreprenørvirksomhed, defineres som et område afgrænset af en cirkel med radius på 10 km. Centrum aftales individuelt for den enkelte på ansættelses- tidspunktet, og kan ændres senere ved aftale eller når forudsætningerne for arbejdsområdet ændres væsentligt. For nuværende ansatte aftales det nor- male arbejdsområde senest pr. 1. april 1995.
Der ydes ikke kørselsgodtgørelse for kørsel fra bopæl til arbejderens normale arbejdsområde.
Udføres arbejdet på et sted, der ligger uden for det normale arbejdsområde, ydes kørselsgodtgørelse for den ekstra kørsel til arbejdsstedet, der overstiger kørslen mellem bopæl og det normale arbejdsområdes centrum.
Hvor ovenstående ikke skønnes hensigtsmæssigt, kan der lokalt træffes an- den aftale vedrørende betaling af kørselsgodtgørelse.
c. Kørsel i arbejdstiden:
Benyttes eget køretøj til beordret kørsel i tjeneste i arbejdstiden, ydes kør- selsgodtgørelse. Såfremt en arbejder i arbejdstiden beordres til anden ar- bejdsplads, betales tidløn for den tid, der medgår til flytningen. Der betales kørselsgodtgørelse for flytning.
Kørselsgodtgørelse ydes efter ligningsrådets satser. Befordringsgodtgørelse ydes for kørsel i bil og motorcykel indtil 20.000 km. pr. år med 382 øre pr. km, og med 213 øre for hver af de følgende km. (2013)
Regulering sker efter ligningsrådets satser.
2. Samkørsel
Såfremt 2 arbejdere skal til samme arbejdsplads, skal de køre sammen. I øvrigt bør det tilstræbes, at kørsel samordnes.
3. Medbragt motorsav m.m.
Det påhviler arbejderen at medbringe motorsav og driftsmidler samt andet værktøj til personligt brug på arbejdspladsen.
Når motorsav, driftsmidler og andet personligt værktøj, dog ikke håndredska- ber, til flere personer medbringes ved samkørsel, betales til bilens ejer et tillæg på 15% af statens kilometertakst.
4. Trailer tillæg
Benyttes trailer, betales til bilens ejer følgende tillæg: Arbejdsgiverejet 15% af statens kilometertakst
Arbejderejet 25% af statens kilometertakst
KAPITEL L: ANDRE REGLER
§31 Arbejdstøj
Arbejdsgiveren tillægger en kedeldragt pr. år til hver permanent beskæftiget maskinfører.
§32 Velfærdsforhold
Arbejdsgiveren stiller velfærdsforanstaltninger til rådighed for arbejdere under denne overenskomst i henhold til de gældende bekendtgørelser for faste og skiftende arbejdssteders indretning.
I tilfælde, hvor der i henhold til ovenstående regler i forbindelse med akkord- arbejde stilles krav om skur, og hvor afstanden fra skur til arbejdsstedets tyngdepunkt overstiger 250 m, betales en godtgørelse svarende til 1 timeløn pr. dag.
§33 Organisationsforhold
Arbejdere skal så vidt muligt være medlemmer af en statsanerkendt arbejds- løshedskasse, dog uden noget ansvar for arbejdsgiveren. Arbejdernes orga- nisationsret anerkendes.
Arbejdsgiveren holder arbejderen ulykkesforsikret i henhold til gældende lov.
§34 Kontrol af overenskomstens overholdelse
Organisationerne har – efter forudgående henvendelse til arbejdsgiveren – ret til ved deres repræsentanter at lade foretage kontrol på arbejdspladserne med henblik på overenskomstens overholdelse, samt medvirken til afholdelse af informationsmøder. Ved kontrolbesøg skal medlemsvirksomheden oplyse navne på alle personer, der er ansat i virksomheden, og som udfører arbejde inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde.
For så vidt angår de ansatte i virksomheden kan forbundet stikprøvevis få forevist ansættelsesbeviser, sidste lønseddel og arbejdssedler i det omfang sådanne forefindes. Såfremt det konstateres, at der er fejl, kan der foretages yderligere stikprøver for det seneste år. Herefter aftales konkret i hvilket om- fang yderligere oplysninger skal fremlægges.
Vedrørende vikarer (personer, der ikke er ansat i den pågældende medlems- virksomhed, men som udfører arbejde under medlemsvirksomhedens instruk- tionsbeføjelse og inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde) er parterne enige om, at medlemsvirksomheden har pligt til at udlevere navn, adresse og CVR-nummer på det anvendte vikarbureau samt den timepris, der er aftalt med vikarbureauet og antal vikarer på kontroltidspunktet og en måned bagud.
Virksomhederne skal i deres entreprisekontrakter med underentreprenører altid sikre sig, at underentreprenøren har kendskab til de for brugervirksom- heden gældende overenskomst- og aftaleforhold.
Medlemsvirksomheden skal på opfordring fra den lokale 3F afdeling/Forbund hurtigst muligt, dog maksimalt 72 timer, give tilstrækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den pågældende entreprise- virksomhed. (Se Bilag 6: Protokollat om pligten til at afgive oplysninger om underleverandører).
Såfremt en af overenskomstparterne ønsker en nærmere drøftelse vedrøren- de en konkret entrepriseaftale, - herunder hvis der er formodning for at under- entreprenørens medarbejdere ikke har overenskomstmæssige løn- og ansæt- telsesvilkår, kan sagen behandles ved et organisationsmøde, hvis afholdelse fremmes mest muligt.
Afgivelse af manglende/fejlagtige oplysninger, kan gøres til genstand for fag- retlig behandling.
§35 Underleverandører Stk. 1
Denne bestemmelse omhandler arbejde indenfor overenskomsten, der udfø- res af underleverandører (underentreprenører), som hverken direkte eller i kraft af medlemskab af GLS-A er dækket af en overenskomst.
Parterne er enige om at modvirke omgåelse af overenskomsten. Spørgsmålet om omgåelsen kan som hidtil behandles fagretligt. De af overenskomsten omfattede virksomheder hæfter ikke for underleverandørens eventuelle forrin- gede lønvilkår mv.
Stk. 2
Formålet er at sikre branchen lige vilkår, således at de af overenskomsten omfattede gode og velrenommerede virksomheder ikke får forringet deres konkurrencevene på grund af underbydende virksomheder herunder virksom- heder, der forringer løn- og ansættelsesvilkår på området gennem brug af underleverandører.
Endvidere skal bestemmelsen tilsikre, at der skabes rammer for dialog orga- nisationerne imellem og derved afværge eventuelle konflikter.
Stk. 3
Såfremt 3F får kendskab til forringelser af branchens overenskomstmæssige forhold, tager 3F kontakt til GLS-A for at drøfte, hvorledes der kan skabes lige vilkår i branchen. Sådanne henvendelser skal resultere i et møde hurtigst muligt mellem overenskomstens parter.
Stk. 4
Medlemsvirksomheden skal på opfordring fra den lokale 3F afdeling/forbund hurtigst muligt, dog maksimalt 72 timer, give tilstrækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den pågældende entreprise- virksomhed.
Stk. 5
Alle oplysninger skal behandles fortroligt, og inden af de udleverede oplysnin- ger kan videregives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørel- se.
Offentliggørelse af navne på konkrete af overenskomsten omfattede virksom- heder forudsætter afholdelse af det i stk. 3 nævnte møde. Forbundene er ikke herved afskåret fra på sædvanlig vis at iværksætte arbejdsstandsning med henblik på indgåelse af overenskomst over for virksomheder, der ikke er om- fattet af overenskomsten.
Stk. 6
Forbundene forpligter sig til ikke at afslutte overenskomst med virksomheder, der ikke er omfattede af overenskomsten på lempeligere vilkår end det i over- enskomsten fastsatte. Forbundet skal – på opfordring af GLS-A – to gange årligt fremsende en oversigt over indgåede tiltrædelsesoverenskomster.
De af overenskomsten omfattede virksomheder skal i deres aftale med under- leverandører sikre sig, at underleverandørerne har kendskab til overenskom- sten.
Stk. 7
Parterne er som led i samarbejdet enige om løbende i overenskomstperioden at drøfte effekten af denne aftale.
Stk. 8
Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underleve- randør for en GLS-A medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan 3F rette henvendelse til GLS-a med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen. Mødet afholdes senest syv arbejdsdage efter begæringens modtagel- se. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale med organisationerne. På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan GLS-A rette henvendelse til forbundet. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.
Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirksomheden kan optages i GLS-A og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.
§36 Vikarer
1. Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere optager virksomheder, der er vikarbureauer.
2. Ansættelse af vikarer på GLS-A’s overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfatter også de for arbej- det bestående lokalaftaler og kutymer.
Ikke medlem af GLS-A
3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte organisationer er områdeoverenskomster. Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udfø- res inden for overenskomsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overenskomsterne, hvis der udføres af en medarbejder eller anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f. eks en vikar, i mod- sætning til en medarbejder, der er udsendt af en underentreprenør og under- givet dennes ledelsesret.
4. GLS-A tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendelse for de medar- bejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirk- somhed inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde i den tidsperi- ode, vikararbejdet strækker sig over. Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbureau, der via medlemsskabet af en DA-organisation er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlende arbejde. Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det fornødne kendskab til de gældende overenskomster- og aftaleforhold.
Øvrige forhold
5. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overens- komst, opspares anciennitet efter de i overenskomsten beskrevne regler. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er med- lemmer af samme faglige organisation som de øvrige på rekvirentvirksomhe- den ansatte.
§37 Regler for behandling af faglig strid
Vedrørende reglerne for behandling af faglig strid henvises til Jordbrugets Organisationsaftaler.
§38 Nyoptagne virksomheder
Virksomheder, som ved deres optagelse i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) har overenskomst med Fagligt Fælles Forbund (3F), hvad enten overenskomsten er en særoverenskomst eller en lokalaftale, om- fattes uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst, af nærværende over- enskomst fra tidspunktet for optagelsen, dog således at organisationerne optager forhandling om, hvorledes eventuelle lokalaftaler skal udformes for ikke at forrykke de bestående overenskomstforhold som helhed. Virksomhe- der, som ved deres optagelse i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) ingen overenskomst - særoverenskomst eller lokalaftale - har med Fagligt Fælles Forbund (3F), omfattes af nærværende overenskomst fra opta- gelsestidspunktet.
§39 Bidrag til FiU uddannelsesfonden
Til Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FiU) betales et bidrag på 21,5 øre pr. præsteret arbejdstime. Beløbet opkræves i henhold til særskilt aftale her- om og fordeles med ¾ til LO og ¼ til GLS-A.
Fra 1. januar 2016 ændres bidraget til 23,5 øre pr. præsteret arbejdstime.
§40 Jordbrugets Uddannelsesfond
Til Jordbrugets Uddannelsesfond indbetales 10 øre pr. præsteret arbejdstime for de på virksomheden ansatte arbejdere.
For virksomheder, der har tiltrådt de mellem GLS-A og 3F indgåede overens- komster, og som ikke er medlem af GLS-A indbetales til fonden et bidrag på 40 øre pr. time til Jordbrugets Uddannelsesfond for de på virksomheden an- satte arbejdere.
Midlerne i Jordbrugets Uddannelsesfond bruges til at finansiere driften af Det faglige uddannelsesudvalg for Jordbrug. Fondens tilgang af opkrævede midler må ikke overstige 75% af driftsomkostningerne til Det faglige uddannelsesud- valg for Jordbrug (defineret som lønomkostninger, sekretariatsudgifter m.v.)
§41 Lokalaftaler
Lokalaftaler kan indgås mellem arbejdsgiver og arbejder på den enkelte virk- somhed.
Ved en lokalaftale forstås en aftale med en eller flere medarbejdere på en virksomhed.
Aftaler, der er direkte knyttet til enkelte arbejdsopgaver og/eller arbejdssteder, anses ikke for lokalaftaler.
Lokalaftaler er sideløbende med nærværende overenskomst, hvor ikke andet er eller bliver aftalt.
Lokalaftaler er kun gældende, hvis de er skriftlige.
§42 Overenskomstfravigende lokalaftaler
Overenskomstparterne erklærer sig positivt indstillede overfor, at der på virk- somhederne kan være lokale forhold som er egnede for, at der kan indgås særlige lokale aftaler.
Der er derfor på virksomheden adgang til ved lokal aftale og inden for ram- merne af arbejdsløshedsforsikringssystemet at supplere og fravige bestem- melserne i overenskomsterne vedrørende arbejdstid samt vedrørende opsi- gelse for så vidt angår afbrydelser af ansættelsesforholdet at midlertidig ka- rakter.
Overenskomstfravigende lokalaftaler skal være skriftlige og skal indgås med 3Fs stedlige lokale afdeling.
Overenskomstfravigende lokale aftaler kan opsiges efter bestemmelserne i den enkelte overenskomst om opsigelse af lokale aftaler. Hvor sådanne be- stemmelser ikke findes, kan overenskomstfravigende lokale aftaler opsiges med 2 måneders varsel til bortfald til udgangen af en måned.
§43 Manuel transport
Manuel transport skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Egnede tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hensigts- mæssigt, og altid, når den manuelle transport indebærer sundhedsfare.
Ansatte, der udfører vedvarende manuel transport, skal have passende afbry- delser i arbejdet, enten i form af andet arbejde eller pauser. Transportveje skal så vidt muligt være ryddet for generende genstande, skal være velbelyst og må ikke være glat.
Arbejdstilsynet har udarbejdet et vurderingsskema, der illustrerer belastningen ved forskellige løft. Det anses for sundhedsskadeligt at løfte mere end 50 kg
tæt ved kroppen, mere end 30 kg i underarmsafstand (ca. 30 cm) og mere end 15 kg i 3/4 arms afstand (ca. 45 cm).
Hvor der udføres mange løft pr. arbejdsdag, skal den samlede vægt tages i betragtning. Det anses vejledende at være sundhedsskadeligt at løfte mere end 10 tons pr. dag tæt ved kroppen, mere end 6 tons pr. dag i underarmsaf- stand og mere end 3 tons pr. dag i 3/4 arms afstand.
Når byrden bæres, anses løft for sundhedsskadelige, når vægten overstiger ca. 20 kg tæt ved kroppen, ca. 12 kg i underarmsafstand og ca. 6 kg i 3/4 arms afstand.
Uanset ovenstående grænser, skal der ved løft og bæring foretages en vurde- ring af belastningen og arbejdets tilrettelæggelse ved belastninger under de anførte vejledende grænser. Der henvises i øvrigt til skovbrugets sikkerheds- håndbog og gældende bekendtgørelser.
§44 ATP
ATP ydes i henhold til den til enhver tid gældende lov.
§45 Sikkerhedsbestemmelser
1. Sikkerhed på arbejdspladsen
Det bør tilstræbes, når der arbejdes i énmandshold, at to mand arbejder i nærheden af hinanden.
Ved nedtagning af stormfældere og hængere samt ved udførelse af topkap- ning af stående træer, samt kogle- og frøplukning fra stiger må en skovarbej- der ikke arbejde alene. Bestemmelsen gælder dog ikke for nedtagning af træer af ufarlig størrelse.
Såfremt arbejdets organisation ændres, f.eks. i forbindelse med arbejde om- kring maskiner, med kemiske midler og andre materialer, skal der gives en forsvarlig instruktion.
I forbindelse med anvendelse af kemiske midler skal der forefindes personlig vaskemulighed (vand, sæbe, håndklæde).
Enhver arbejder, der har sprøjtet med giftstoffer i en sæson, er efter sæso- nens afslutning pligtig til at gå til læge og blive undersøgt. Denne undersøgel- se betales af arbejdsgiveren.
Arbejde med bekæmpelsesmidler samt arbejde med tjæreprodukter til plante- beskyttelse skal altid ske ifølge forskrifter og bekendtgørelser, og der skal altid gives arbejderen en klar instruktion om brugen af stofferne, forinden arbejdet påbegyndes.
2. Forbindingskasser
I de på skovparten opstillede skure skal der være en nødforbindingskasse. Enhver arbejder skal have udleveret en lille nødforbindingskasse, som skal medbringes på arbejderens person.
Forbindingskassens indhold suppleres af arbejdsgiveren på arbejdernes for- anledning.
3. Sikkerhedsudstyr
Sikkerhedshjelm og høreværn udleveres til alle, og der er pligt til at benytte hjelm og høreværn efter reglerne i arbejdsmiljøloven.
Ved skovnings- og traktorarbejde samt arbejde med kratrydningssave tillæg- ger arbejdsgiveren øjenbeskyttelse, arbejdshandsker og sikkerhedsstøvler (1 par af læder og et par af "gummi"), og der er pligt til at benytte udstyret. Ved arbejde med motorsav er der pligt til at benytte sikkerhedsbukser med skære- hæmmende indlæg. Arbejdsgiveren udleverer 2 par pr. skovarbejder.
Ved arbejde med bekæmpelsesmidler samt tjæreprodukter til plantebeskyttel- se stilles overtrækstøj og handsker til rådighed. Ved klappertjeneste stilles regntøj til rådighed.
Det udleverede udstyr udskiftes ved opslidning eller beskadigelse. Defekt udstyr afleveres til arbejdsgiveren.
Alt sikkerhedsudstyr tilhører arbejdsgiveren og skal afleveres ved fratræden.
Brugte sikkerhedsstøvler kan ikke udleveres til fortsat brug mod arbejderens vilje.
Andet brugt sikkerhedsudstyr kan dog udleveres i rengjort og forsvarlig stand. Personligt sikkerhedsudstyr rengøres og vedligeholdes af arbejderen.
Betaling for rengøring og vedligeholdelse af personligt sikkerhedsudstyr er inkluderet i overenskomstens aflønningssatser jf. protokollat af 8. marts 1983. Betaling ydes som et tillæg ved brug af motorsav på timeløn og af kratrydder. Et tilsvarende beløb er indregnet i hugstakkorderne.
§46 Nyansatte
Ved nyansættelse skal den nyansatte ved arbejdsgiverens foranstaltning have en klar og forsvarlig instruktion, forinden arbejdet påbegyndes.
Den nyantagne (uden erhvervserfaring) må ikke arbejde selvstændigt med motorsav, med mindre han har gennemgået Skovskolens "Rullende kursus", eller lokalt har opnået den fornødne sikkerhedsmæssige erfaring.
Ved nyansættelse af en arbejder uden erhvervserfaring tillægger arbejdsgive- ren tidssvarende værktøj (motorsav) i en kortere periode (2 lønafregningspe- rioder, hvor min. 50% af arbejdstiden er anvendt ved skovningsarbejde). For- svarlig vedligeholdelse i to lønafregningsperioder påhviler arbejderen, jf. pro- tokollat side 30. Udgifter til reservedele, olie og benzin betales af arbejdsgive- ren. Ved skovningsarbejde i nævnte 2 lønafregningsperioder garanteres ar- bejderen timeløn A.
Parterne er enige om, at nyantagne skovarbejdere uden tidligere erhvervser- faring bør deltage i Skovskolens grundkursus. Dette kursus skal så vidt muligt påbegyndes senest 3-6 måneder efter ansættelsen.
Det tilstræbes, at kursusophold så vidt muligt ikke falder sammen med spids- belastningsperioder i skovdriften.
§47 Seniorer
1. Seniorsamtaler
Parterne er enige om, at en virksomhed har pligt til årligt at afholde en se- niorsamtale med medarbejdere på 58 år eller derover. Seniorsamtalen kan være en del af medarbejderudviklingssamtalen.
2. Seniorfridage
Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra det fyldte 60. år.
I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget til se- niorfridage.
Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsom- kostningerne fortsat dækkes.
Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medarbejdere på medarbejderens frihedskonto. Er medarbejderen fuldlønnet og ønsker at indgå i en seniorordning oprettes en seniorfrihedskonto, med mindre andet aftales lokalt. Seniorfrihedskontoen administreres efter samme reg- ler som frihedskontoen for virksomhedens timelønnede medarbejdere, jf. overenskomsternes bestemmelser om feriefridage.
Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overens- komstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.
Medarbejderen skal senest den 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorord- ning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af pensi- onsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejde-
ren kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.
Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den løn- ningsperiode, hvori medarbejderen fylder 60 år.
Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af ferie- fridage. For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reglerne for fe- riefridage.
Ved afholdelse af seniorfridage afkortes fuldlønnede medarbejdere i uge- eller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfrihedskontoen. For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfri- dag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en for- holdsmæssig beregning. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgø- res saldoen på seniorfrihedskontoen og restbeløbet udbetales
§48 Jordbrugets Organisationsaftaler
Mellem parterne er endvidere indgået organisationsaftaler, der blandt andet omfatter implementering af EU-direktiver, regler for behandling af fagretlige sager samt øvrige generelle aftaler parterne imellem. Jordbrugets Organisati- onsaftaler forefindes på xxx.xxx-x.xx og xxx.0x.xx.
§49 Hovedaftale
Hovedaftalen mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening (SALA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) er gældende for nærværende overenskomst.
§50 Overenskomstens gyldighedsperiode
Nærværende overenskomst træder i kraft 1. marts 2015 og er gældende, indtil den i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler opsiges til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2018.
København, den 9. februar 2015.
For Gartneri-, Land- og Skovbrugets For Fagligt Fælles Forbund Arbejdsgivere (GLS-A)
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxxx
PROTOKOLLATER OG AFTALER
Bilag 1: Akkorder
Akkordsætning
Arbejder, der ikke er nævnt i denne overenskomst, betales med tidløn, indtil aftale om akkord er opnået. Parterne er enige om at tilstræbe, at den størst mulige del af arbejdet i skoven udføres på akkord, dog ikke når medarbejde- ren aflønnes med løn som anført under Xxxxxx, pkt. C.1, pkt. C.2, pkt. D eller har funktionærlignende status.
For skovning af effekter, der ikke er omfattet af denne overenskomst, betales, indtil akkordaftale er sket, pr. time et beløb svarende til den i Gartneri- Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) sidst offentliggjorte lønstatistik konsta- terede gennemsnitlige akkordfortjeneste ved skovning.
Beløbet reguleres i takt med de øvrige skovningsakkorder.
Arbejder, for hvilke der er anført akkordpriser, kan af hver af parterne kræves udført på akkord, idet dog herfra undtages kulturarbejde og planteskolearbej- de.
Besværlig skovning
Tillæg for besværlig skovning aftales forud for arbejdets påbegyndelse. Tillæg beregnes kun af hugstakkorder.
Tillæg efter aftale:
a. På generende bakket terræn.
b. I forsumpet terræn.
c. I bevoksninger med en i forhold til alderen ringe højde.
d. I bevoksninger med grenede, knudrede og rodtykke træer
e. I bevoksninger med generende undervækst.
f. I bevoksninger væltede af storm.
g. I bevoksninger fremkomne ved tueplantning.
h. På bearbejdet terræn, når arbejdet derved besværliggøres.
i. På arealer med mange grøfter.
j. Ved spredt hugst og ved spredt hugst af særlige sortimenter i små par- tier samt hvor forholdene i øvrigt taler derfor.
k. I bevoksninger med tørt nåletræ samt generende affald fra tidligere skovning.
Hugstakkorder
Hugstakkorder omfatter fældning, nedtagning, renskæring af rodsnit, afskæ- ring af rodudløb, afkvistning, udmåling af længde samt afkortning.
Akkorderne gælder for rundt træ.
Akkorderne gælder for de anførte længder. Ved længder under 1 meter an- vendes tillægstabellen side 14. Ved længder mellem f.eks. 1 meter og 2 meter foretages beregning af den mellemliggende værdi (interpoleres) mellem tilsva- rende akkorder for 1 meter og 2 meters længde.
Opstilling
Opstilling af effekter sker i kutymemæssige afregnings- og/eller salgsenheder med pæle, strøer og støtter, m.v.
Sammenlægning
1. Sammenlægningsafstanden er den gennemsnitlige halve afstand mellem sporene (fra sporkant til sporkant).
2. Sammenlægning på skovningspladsen betales som tilsvarende sammen- lægning ved spor. Afstanden fastsættes efter forholdene i bevoksningen. I princippet bør sammenlægningsarbejde udføres således, at små stykker lægges hen til store stykker.
3. Effekterne sammenlægges i sorterede småbunker med flugtende endefla- der under hensyn til hensigtsmæssig videretransport.
4. Betaling for sammenlægning ydes for den del af den skovede masse, der sammenlægges.
5. For sammenlægning af effekter over 8 meter ydes betaling efter aftale.
Arbejdets fordeling
Der skal foretages en rimelig fordeling af arbejdsopgaverne, således at det ikke bliver enkelte arbejdere, der belastes udelukkende med særligt hårdt eller smudsigt arbejde eller arbejde med ringe indtjeningsmuligheder.
Når der ved et arbejde af arbejdsgiveren sættes en uøvet eller mindre øvet ekstramand i et arbejdshold, betales tillæg efter aftale.
Fjernelse af ris
I skovningsakkorderne er samtidig indbefattet at ris, som hidrører fra skovnin- gen, fjernes fra spor, veje og grøfter. Spredning af risene kan dog ikke forlan- ges. Såfremt der i skovningen falder større mængder ris over 6 cm på spor, veje og grøfter, betales disses eventuelle fjernelse dog med timeløn.
Træerne skal så vidt muligt fældes således, at risene ikke falder på spor, veje og grøfter.
Opmåling til lønafregning
Lønafregning sker for "øvrige kævler" og "stammer, uafkortede og afkortede" efter handelsopmåling af det enkelte stykke.
Handelsopmåling foretages i henhold til aftale om opmåling og nummerering
m.v. af råtræ, indgået 25. juli 1981 mellem Danske Skoves Handelsudvalg og Træindustriens Fællesrepræsentation. Sker der ændring i handelsopmålin- gen, kan hver af parterne kræve optaget forhandling.
Afregningen for "2,7 meter kævler" og "5,4 meter kævler" samt "andre effek- ter" i løv- og nåletræ sker partivis efter partiets gennemsnitlige midt-diameter.
Ved et parti træ forstås en større mængde af et sortiment, der lønafregnings- og opmålingsmæssigt udgør en enhed.
Det er en forudsætning, at sortimentet er skovet i en bevoksning, der er no- genlunde ensartet med hensyn til alder og dimension.
Ved midtdiameter forstås partiets gennemsnitlige midtdiameter (aritme-tiske) fundet ved repræsentativ opmåling.
Ved hver afregning modtager hvert hold/arbejder en kopi af sit lønregnskab. Opmålingen af ANDRE EFFEKTER opstillet ved fast vej samt KÆV- LER/STAMMER, der danner grundlag for lønafregning, er endelig, når lønaf- regning foreligger, medmindre betydende fejl konstateres. Fejl opstået ved udregning af lønregnskab skal rettes. Arbejderen har ret til at se skov- fogedens opmåling.
Arbejdsledelsen kan i forbindelse med nåletræskovning forlange, at arbejde- ren foretager opmåling af tømmer efter givne retningslinier.
Opmålingen omfatter måling af længde og diameter samt enten nummerering af effektet eller skrivning af længde/diameter på effektet. Nummer, længde og diameter noteres på let læselig måde på dertil indrettede skemaer.
Skemaerne skal være praktiske for skovarbejderen.
Arbejderne er pligtige til mod betaling af den for den pågældende arbejder gældende timeløn at bistå ved opmåling og anvisning af eget arbejde. Arbej- deren kan i givet fald kræve at medvirke ved opmåling af eget arbejde. An- vendes en arbejder ved opmåling og optælling af andres arbejde, betales herfor timeløn.
Opmåling bør finde sted, forinden arbejderne forlader arbejdspladsen. Sker opmålingen ikke før arbejdernes flytning til en anden arbejdsplads, så disse må tilkaldes her fra, betales timeløn for vejen frem og tilbage.
Skovning
Fældning udføres med sav i videst muligt omfang. Hvor det er muligt skal fældning udføres retningsbestemt af hensyn til den videre transport. - Afkvist- ning udføres omhyggeligt og så nær stammen som muligt. - Alle almindeligt gældende kvalitetskrav til renhed, rethed, afkvistning, renskæring og udmå- lingsnøjagtighed, samt øvrige kutymemæssige aflægningskrav skal overhol- des.
Udkørsel
Ved udkørsel af snitgavn eller brænde må dette ikke aflæsses på spor eller vej, således at de sorterede effekter blandes.
Arbejdslederen tilstræber, at udkørsel af effekter sker så betids, at endelig lønafregning kan finde sted som nævnt i §19.
Kløvning
For kløvning af effekter samt for kløvning af kaminbrænde betales tidløn eller efter aftale.
Afbarkning
Afbarkning eller pletning af løvtræ betales efter aftale.
Første udhugning
Såfremt der ved 1. gangs skovning (herunder også rækkehugst) i bevoksnin- ger af nåletræ ikke er afkvistet mindst hvert tredje mellemrum, betales tillæg efter aftale.
Oprisning
Oprisning i nåletræbevoksninger,
så mærkning til hugst kan gennemføres tidløn eller efter aftale.
Sne
For gener ved snelæg betales tillæg efter aftale, dog kun når arbejdsledelsen kræver arbejdet fortsat under de uheldige forhold.
Ved aftale om snetillæg i forbindelse med tillæg for besværlig skovning skal det klart fremgå, om der betales snetillæg.
Strøer
Såfremt effekterne forlanges aflagt på strøer på skovningsstedet forinden udkørsel, betales herfor efter aftale.
Syrefældning
Ved syrefældning betales et tillæg efter aftale.
Ved syrefældning forstås: Skovning af løvbærende bøg, der efter fældning henligger med top i en periode på normalt 2-5 uger inden endelig opskovning.
2. Hugstakkorder
Skovning af Løvtræ EFFEKTETS ART |
2,7 METER: Gulvtræ-, svelle- og cellulosekævler samt kævler til anden anvendelse. Kævlerne lægges på 2,7 meter (+/÷ 5 cm). Topdiameter mindst 12 cm. Kævlerne kan ikke kræves sammenlagt, dog kan kævler i diametergruppen 12-19 cm sammenlæg- ges i små bunker, såfremt der lokalt kan opnås enighed herom. |
5,4 meter: Gulvtræ-, svelle- og cellulosekævler samt kævler til anden anvendelse. Kævlerne lægges på 5,4 meter (+/÷ 7 cm). Topdiameter mindst 12 cm. |
Øvrige kævler: Kævler af kvaliteterne A, B, C og D og kævler til specialanvendelse, som f.eks. stavkævler, staldtømmer og bundgarnspæle. Kævlerne aflægges normalt på mindst 3,0 meters længde. Topdiameter mindst 18 cm, for gulvtrækævler dog mindst 12 cm, og bundgarnspæle og andre specialeffekter mindst 10 |
1 meter træ: Gavntræ- og brændeeffekter (snitgavn, kort gulvtræ, kassetræ, spån- pladetræ, samt klov, fagot, knuder, knippel kaminbrænde m.v.). Topdiameter mindst 5 cm. De for hvert enkelt sortiment gældende krav til længde og diameter samt kvalitet skal overholdes |
2 meter træ: Effekter aflagt med middellængden 2,0 meter (tilladelig variation 1,90- 2,10 meter). Topdiameter mindst 5 cm. |
3 meter træ: Effekter aflagt med middellængden 3,0 meter (tilladelig variation 2,90- 3,10 meter). Topdiameter mindst 5 cm. |
Statsbanepæle og andre pæleeffekter aflagt efter opgivne krav til kvalitet, længde og diameter. runde, 0,02-0,035 m3........................................ runde, 0,036-0,069 m3...................................... runde 0,070-0,10 m3......................................... kløvede, 0,02-0,035 m3..................................... runde, 1. 120-140 cm, midtd. 5-10 cm.............. runde, 1. 140-200 cm. midtd. 10-20 cm............ |
Forlanges afkortning af m-effekter af løv- og nåletræ til længder under 1 meter gives følgende tillæg (kr. rm) til akkorder for 1 m-effekt:
Længder, cm 35/39 40/44 45/49 50/59 60/69 70/79 80/89 90/99 Tillæg, kr./rm pr. 29,70 29,62 16,71 112,14 7,99 3,70 2,07 0,00
Skovning af Løvtræ | Hugstakkorder | Akkorder for sammenlægn. | |
Skovningsklasse*) I II III | Afstande i meter 0-8 | ||
Midt diameter | Bet. enhed | ||
00-00 00-00 25- | m3 - - | kr. kr. kr. 75,73 81,05 87,99 51,41 55,92 60,50 49,46 53,91 58,45 | kr. (19,49) |
00-00 00-00 25- | m3 - - | 71,97 76,95 84,71 48,89 53,07 57,48 46,90 51,09 55,45 | |
00-00 00-00 30- | m3 - - | 62,63 67,94 74,86 42,09 46,57 51,08 31,22 34,70 38,25 | |
00-00 00-00 15- | rm - - | 97,55 101,32 106,70 78,81 82,29 86,83 78,81 82,29 86,83 | 21,48 13,63 13,63 |
00-00 00-00 15- | rm - - | 65,44 71,70 77,97 47,93 52,99 57,89 47,93 52,99 57,89 | 13,92 6,85 6,85 |
00-00 00-00 15- | rm - - | 55,99 59,06 62,22 37,19 39,69 42,07 35,76 38,29 40,67 | 13,92 6,85 6,85 |
stk. - - - rm rm | 2,79 2,79 2,79 4,58 4,58 4,58 6,45 6,45 6,45 3,82 3,82 3,82 120,40 120,40 120,40 100,25 100,25 100,25 | 0,95 0,95 0,95 0,95 14,55 14,55 | |
2. Hugstakkorder
Skovning af Nåletræ EFFEKTETS ART |
Stammer, ikke afkortede: Stammerne aflægges med toppen afhugget. Renskæring for råd efter opgivne kvali- tetskrav. Stammer, afkortede *) Stammerne aflægges med opgivne længde- og diametermål. Arbejderne foretager selv afmærkningen |
1 meter træ: Gavntræ- og brændeeffekter (kassetræ, spånpladetræ, brænde m.v.). Topdiameter mindst 5 cm. De for hvert enkelt sortiment gældende krav til længde og diameter samt kvalitet skal overholdes |
2 meter træ: Aflagt med middellængden 2,0 meter (tilladelig variation 1,90-2,10 me- ter). Mindste topdiameter 5 cm. Slibetræ (papirtræ) aflagt med middellængden 2,00 meter (tiladelig variation 1,95 - 2,05 meter). Mindste topdiameter 8 cm. Max. diameter 35 cm. |
3 meter træ: Aflagt med middellængden 3,0 meter (tilladelig variation 2,90-3,10 me- ter). Topdiameter mindst 5 cm. |
Korttømmer: Topdiameter mindst 9 cm. Længden fra 3,0 m til 5,2 m med aftalt over- mål på højst 10 cm. Effekter over 4 m udløser ikke sorteringstillæg. Satser for længder mellem 2,0 m og 3,0 m findes ved interpolation mellem satserne for 2-m og 3-m træ med et tillæg på 4%. |
Pæle- og rafteeffekter aflagt efter opgivne krav til kvalitet, længde og diameter. indtil 0,0050 m3, max. længde 2,50 m................. 0,0051-0,010 m3, max. lænde 2,50 m.....…......... 0,011-0,020 m3.................................................... 0,021-0,030 m3.................................................... Lægter I/II og Stager I/II....................................... |
Tillægstabel for kortere længder end 1 m som for løvtræ
Skovning af | Nåletræ | Hugstakkorder | Akkorder for sammenlægn. | ||
Skovningsklasse*) I II III | Afstande i meter 0-8 | ||||
Midt diameter | Bet. Enhed | ||||
11-12 | m3 | kr. 110,72 | kr. 122,17 | kr. 144,91 | kr. |
13-15 | - | 93,68 | 101,69 | 120,65 | |
16-20 | - | 56,84 | 66,28 | 87,83 | |
21-25 | - | 40,33 | 46,25 | 65,81 | |
26- | - | 33,34 | 39,42 | 57,06 | |
13-15 | m3 | 99,12 | 110,67 | 130,22 | |
16-20 | - | 64,85 | 70,23 | 95,75 | |
21-25 | - | 46,40 | 49,61 | 71,82 | |
26 | - | 37,93 | 43,56 | 61,29 | |
7-11 | rm | 141,07 | 141,07 | 144,82 | 23,33 |
12-14 | - | 92,27 | 92,27 | 100,69 | 16,39 |
15- | - | 73,26 | 73,26 | 80,10 | 16,39 |
7-11 | rm | 116,64 | 116,64 | 119,89 | 23,33 |
12-14 | - | 84,08 | 84,08 | 87,20 | 16,39 |
15- | - | 67,82 | 67,82 | 75,09 | 16,39 |
7-11 | rm | 111,25 | 111,25 | 112,61 | 20,92 |
12-14 | - | 80,02 | 80,02 | 83,37 | 13,93 |
15- | - | 65,14 | 65,14 | 69,39 | 13,93 |
-14 15-20 | rm - | 82,73 67,56 | 82,73 67,56 | 94,61 77,68 | 13,93 13,93 |
stk. - - - - | 1,95 2,17 3,53 4,36 | 1,95 2,17 3,53 4,36 | 1,95 2,17 3,53 4,36 efter aftale | 0,40 0,41 0,78 1,28 efter aftale | |
3. Andre akkordsatser
Smøring af stød
For smøring af stød efter skovning i nåletræ betales:
pr. enhed:
tømmer ............................................................................................. kr. 9,49 andre effekter 7-11 cm kr. 12,31
12-14 cm...................................................... kr. 9,49
15- cm.......................................................... kr. 9,49
Sortering
Såfremt der på en skovningsplads af den enkelte arbejder i forbindelse med sammenlægning forlanges aflagt mere end 2 sorteringer i gruppen "1 meter træ, 2 meter træ og 3 meter træ, samt korttømmer" uanset træart, betales for hele partiet ved:
pr. enhed:
1 ekstra samtidig sortering ............................................................... kr. 12,97
2 ekstra samtidige sorteringer .......................................................... kr. 18,32 3 ekstra samtidige sorteringer og derover ........................................ kr. 21,92
Opmåling, pr. m3:
Tømmer 11-12 cm...................................................................... kr. 19,01
Tømmer 13-15 cm...................................................................... kr. 11,72
Tømmer 16-20 cm...................................................................... kr. 6,52
Tømmer 21 - cm...................................................................... kr. 3,23
Sitkagran
For sitkagran og douglasgran betales i 1. og 2. gennemhugning et tillæg på 30% af hugstakkorderne.
For blandede bevoksninger betales i forhold til indblanding.
Bjergfyr
Hugst af alm. bjergfyr betales med et tillæg på 40% til skovningsklasse III.
Udvisning
Når arbejdsledelsen i forbindelse med skovning forlanger, at arbejderen efter givne retningslinier foretager "udvisning" (dvs. skovning uden udvisning), betales et tillæg på 5% af hugstakkorderne.
Ved rækkehugster og helt systematiske hugster ydes ovennævnte tillæg ikke.
4. Vejledende priser
Ved indgåelse af lokale akkordaftaler kan timelønnen ikke forringes (opgjort på akkordaftaleperioden eller lønperioden).
At priserne er vejledende betyder, at arbejdsgiveren og medarbejderne skal indgå aftale om den konkrete akkordpris. Den aftalte akkordpris kan principielt være både højere og lavere end de anførte vejledende priser.
Pyntegrønt
Vejledende priser gældende for normalbevoksninger:
Klipning fra jord og fældede træer, bundtning og vejning. Ved klipning forstås færdigklipning af handelsvare.
Alle bundter skal vejes.
9-10 kg bdt. kr. pr. 100 kg
Ved brug af håndværktøj
Bjergfyr, østr.fyr, skovfyr.................................................................... kr. 69,06
Rødgran og hvidgran......................................................................... kr. 86,32
Abies arter, douglas og omorika kr. 138,13
Xxxxx xxxxxxxxxxxx ............................................................................ kr. 189,88
Tillæg for sortering for hele partiet..................................................... kr. 25,88
Tillæg for 5 kg bundter....................................................................... kr. 10,37
Tillæg for kort stangsaks ell. kort stige (2-4 m gns.) .......................... kr. 17,26
Tillæg for lang stangsaks ell. lang stige (4-6 m gns.) ........................ kr. 34,51
Tillæg for lang stige og klatring (6-8 m gns.) ..................................... kr. 51,82
Tillæg for lang stige og klatring (over 8 m) Efter aftale
Tillæg for lift og platform .................................................................... kr. 17,26
Tillæg for udbæring 0-15 m ............................................................... kr. 13,82
Tillæg for udbæring 0-35 m ............................................................... kr. 25,88
Fradrag for brug af trykluftsaks Efter aftale
Hugst af juletræer
Under 1½ m........................................................................................... kr. 1,72
1½ - 2½ m ............................................................................................. kr. 2,60
Over 2½ m Efter aftale
Renskæring af stab ............................................................................... kr. 0,87
Tillæg for udbæring 0-15 m ................................................................... kr. 0,54
Tillæg for udbæring 0-35 m ................................................................... kr. 1,05
Snøring Efter aftale
Planteskole Efter aftale
Kultur
Plantning: (priserne gælder på muld og skørler. På sand nedsættes, og på stift ler, morbund, jord med mange sten og stærke rodvæv osv. forhøjes pri- serne efter aftale).
I ubearbejdet jord uden pladsrydning kr.1,87-2,35
I ubearbejdet jord med pladsrydning .............................................. kr.0,95-1,43 I overfladisk bearbejdet jord, pladsrydning foretaget ...................... kr.0,72-1,18 Kun plantestedet ryddet og overfladisk jordbearbejdet................... kr.0,95-1,43 I fuldbearbejdet jord eller rillepløjet jord med grubning
eller lign. ......................................................................................... kr.0,59-0,95
Priserne gælder for barrodsplanter af normal udplantningsstørrelse og med normalt udviklet rodnet.
Ved samtidig plantning af flere plantearter på samme kulturareal ydes et tillæg efter aftale.
Ved rækkevis plantning af samme planteart forhøjes prisen ikke.
Fredning mod vildt
Opsætning af hegn Efter aftale
Spidsning af pæle samt nedbygning af trådvævet/stålgærdet ved grøfter er udenfor akkorden. Såfremt dette forlanges, betales et tillæg efter aftale. Op- sætning af brugt trådmateriale, udkørt på ny plads: Tillæg efter aftale.
Ved opsætning af kulturhegn med anvendelse af mekaniske hjælpemidler aftales akkordsatserne lokalt.
Veje og dræning Vejarbejde, dræning tidløn eller efter aftale
Grøfter
Gravning af grøfter og spredning af fyld efter aftale
Oprensning af grøfter efter aftale
Bilag 2: Protokollat om funktionærlignende ansættelsesvil- kår
Xxxxxx Xxxxxxxx-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere og Fagligt Fælles Forbund (3F) er der opnået enighed om, at der for arbejdere med mere end 4 års anciennitet kan indføres funktionærlignende ansættelsesforhold efter følgende retningslinier:
Spørgsmål om indførelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår kan kun rejses lokalt på den enkelte virksomhed, og uenighed kan fagretligt behandles, dog kun til et organisationsmøde.
Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med arbejdere, der udfører særligt betroet/kvalificeret arbejde. Aftaler om ansættelse på funk- tionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.
Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår.
Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til den re- spektive organisation.
Arbejdstid
Arbejdstiden, herunder eventuel overtid og skiftehold tillige med betalingen herfor fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.
Løn
Lønnen fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.
Det kan aftales, at lønnen uanset overenskomstens reguleringstidspunkter reguleres én gang pr. år, og at reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden.
Lønudbetaling og lønperiode
Ansættelse på funktionærlignende vilkår kan kun ske fra den 1. i en måned, og lønnen omregnes til månedsløn, der udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer.
Lønnen indsættes på den pågældendes bank-, sparekasse eller girokonto.
Søgne-helligdage
Arbejdere, ansat på funktionærlignende vilkår, modtager fuld løn på søgnehel- ligdage og andre arbejdsfridage, hvorfor lønfastsættelsen tager udgangspunkt i lønsatser, excl. søgnehelligdagstillæg.
Ferie
Ved overgang til funktionærlignende vilkår skal der træffes aftale om, hvorle- des endnu ikke afholdt, optjent ferie skal afvikles.
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår afholdes ferie med løn eller feriegodtgørelse, jf. Ferieloven, kap. 4.
Ved fratrædelse er ferielovens §23 gældende.
Sygdom
Her følges reglerne i Funktionærlovens §5.
For så vidt angår anmeldelse og dokumentation gælder de for virksomhedens arbejdere i henhold til sygedagpengeloven fastlagte retningslinier.
Anciennitet
Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den 1. i en måned, hvor aftalen træder i kraft, jf. den individuelle aftales bestemmelse herom.
Opsigelse
Ved opsigelse gælder reglerne i Funktionærlovens §§2, 2a og 2b samt §§ 16, 17 og 17a.
Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlig- nende ansættelse.
Opsigelsesvarsel i henhold til Funktionærlovens §2 bortfalder ved arbejdsle- dighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning.
Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at arbejderen kan opsiges med en måneds varsel til fratrædelse ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage.
Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvor- imod gyldigheden ikke berøres af, at arbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.
Andre regler
Hvor intet andet er nævnt i nærværende aftale eller i den mellem parterne udarbejdede kontrakt for den individuelle ansættelsesaftale gælder reglerne i overenskomsten.
Fagretlig behandling
Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinier behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid og kan ikke gøres til genstand for civilt søgsmål.
Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignende ansættelse med en enkelt arbejder, eller ønsker den enkelte arbejder at blive frigjort, kan dette ske med dette for den pågældende arbejder gældende opsi- gelsesvarsel, regnet fra overgang til den funktionærlignende ansættelse.
Efter udløbet af ovennævnte varsler anses arbejderen alene for at være om- fattet af skovbrugsoverenskomsten.
Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter nærværende retningslinier.
Bilag 3: Protokollat om Arbejdsmarkedspension og pensi- onsindfasning
Mellem på lønmodtagerside Fagligt Fælles Forbund (3F) og på arbejdsgiver- side Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere er der indgået nedenstå- ende aftale om arbejdsmarkedspension.
1. Arbejdsmarkedspension er obligatorisk for ansatte omfattet af kollektiv overenskomst indgået mellem parterne. Hensigten med den fuldt udbyggede ordning er at sikre den enkelte - og dennes eventuelle efterladte i tilfælde af invaliditet. alderspensionering eller død.
Parterne er enige om, at ordningens midler skal investeres på en sådan måde, at de giver det størst muligt afkast under hensyntagen til betryg- gende sikkerhed og bevarelse af midlernes realværdi. Investeringerne skal være bestemt af saglige, forretningsmæssige hensyn.
2. Pension Danmark administrerer ordningen.
3. De nærmere retningslinier for Jordbrugets Arbejdsmarkedspensionsord- ning er aftalt, som følger:
- Ordningen er etableret med virkning fra l. marts 1993, idet pensions- ordningens risikoelementer er trådt i kraft denne dato.
- Ordningen er obligatorisk og omfatter alle ansatte, der er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået mellem parterne, og som er fyldt 18 år og som i mindst 3 måneder har arbejdet under en overenskomst mel- lem aftaleparterne. Dog er ansatte, der kan dokumentere, at de i for- bindelse med deres hidtidige ansættelsesforhold har været omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, omfattet af nærværende ordning fra ansættelsestidspunktet.
Elever under erhvervsuddannelse 2 - bortset fra elever der får løn som voksne - er ikke omfattet af pensionsordningen. Dog medregnes elev- tiden ved opgørelsen af ancienniteten.
Ved uddannelsens afslutning indtræder de i ordningen.
- Pensionsbidraget udgør 12,99 % af den ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling.
Bidragene fordeler sig således:
arbejdsgiver- bidrag | lønmodtager- bidrag | I alt |
8,66 % | 4,33 % | 12,99 % |
Pensionsbidraget indbetales månedsvis til Pension Danmark.
Der afregnes til og med sidste lønudbetaling i måneden. Der er for den ansatte adgang til at øge egetbidraget til pensionsordningen.
- I forbindelse med indtrædelse i ordningen kræves ikke helbredsoplys- ninger.
4. Følgende medarbejdergrupper er ikke omfattet af pensionsordningen, men skal have virksomhedens andel af pensionsbidraget udbetalt sammen med den indtjente løn:
Medarbejdere, der når den til enhver tid gældende efterlønsalder og mod- tager pension fra PensionDanmark.
Medarbejdere, der når den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
Medarbejdere, der modtager supplerende førtidspension fra PensionDan- mark.
5. Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov.
Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstids- punkt.
Pensionsbidraget udgør:
arbejdsgiver- bidrag kr. pr. time | lønmodtager- bidrag kr. pr. time | I alt kr. pr. time | |
pr. 1. juli 2013 | 7,00 | 3,50 | 10,50 |
pr. 1. juli 2015 | 8,50 | 4,25 | 12,75 |
Sundhedsordning
Medarbejderne er omfattet af en sundhedsordning gennem Pension Danmark. Ordningen er finansieret gennem pensionsbidraget.
Pensionsindfasning
Nyoptagne medlemmer af Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), der forinden indmeldelsen ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til Pension Danmark skal fast- sættes således:
1. Fra tidspunktet fra virksomhedens indmeldelse i arbejdsgiverforenin- gen, betales 25% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.
2. Senest 1 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen forhøjes pen- sionsbidraget til 50% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbi- drag.
3. 2 år efter indmeldelsen i en arbejdsgiverforening forhøjes pensionsbi- draget til 75% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbidrag.
4. 3 år efter indmeldelsen i en arbejdsgiverforening forhøjes pensionsbi- draget til det i overenskomsten aftalte aktuelle pensionsbidrag.
Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den oven for nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.
Firmapensionsordning
Nyoptagne medlemmer af Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), der forinden indmeldelsen har etableret en firmapensionsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indmeldelses- tidspunktet ansatte medarbejdere træder i stedet for indbetaling til Pension Danmark.
Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de over- enskomstmæssige bidrag til Pension Danmark.
Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes efter virksomhedens indmeldelse i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgi- vere (GLS-A). For disse medarbejdere foretages indbetaling af de overens- komstmæssige pensionsbidrag til Pension Danmark.
Det er en forudsætning for videreførelsen af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud for virksomhedens optagelse i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A). Der udarbejdes navneliste over de be- rørte medarbejdere, der tilgår forbundet straks efter optagelsen i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere(GLS-A). Disse medarbejdere kan frit vælge at lade det eksisterende depot stå og påbegynde ny opsparing i Pensi- on Danmark eller at overføre sit depot til Pension Danmark og fortsætte pen- sionsindbetalingen til sit nye depot i Pension Danmark, eller fortsætte med indbetaling i eksisterende depot, medarbejderne skal have orientering om forskelle i pensionsordningerne særligt med henblik på forsikringsdelen og administrationsomkostningerne i de 2 ordninger. Medarbejderne kan til enhver tid gå fra indbetaling til den tidligere ordning og til indbetaling til Pension Danmark.
Bilag 4: Protokollat om Uddannelse, Sikkerhed og Samar- bejde
Virksomheden afsætter 25 øre pr. præsteret arbejdstime til udvikling af ud- dannelses-, sikkerheds- og samarbejdsforhold, herunder tillidsrepræsentant-
institutionen inden for overenskomstens område. Midlerne opkræves og ind- betales til GLS-A – 3F kompetenceudviklingsfonden. De nærmere regler for anvendelse af midlerne fastsættes af kompetenceudviklingsfondens bestyrel- se.
(Bidraget hæves pr. 1. marts 2016 til 30 øre pr. time og pr. 1. marts 2017 til 35 øre pr. time)
Bilag 5: Protokollat socialt kapitel
SALA og LO er enige om at gøre en fælles indsats for at øge beskæftigelsen inden for virksomhederne på SALAs område (jordbrugserhvervene, slagterier og mejerier) for udsatte grupper af lønmodtagere samt at gøre en fælles ind- sats for at motivere unge til at gennemgå en uddannelse inden for området.
Virksomhedernes ledelse og medarbejdere opfordres til at give øgede mulig- heder for beskæftigelse til:
a) nuværende ansatte, der på grund af nedsat erhvervsevne har behov for et arbejde på særlige aftalte vilkår,
b) personer med nedsat arbejdsevne omfattet af sociallovgivningen, f.eks. revalidender,
c) ledige omfattet af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kommunal aktivering
d) elever ved tilbud om praktikpladser
e) ældre medarbejdere, der er fyldt 60 år.
XXXX og LO vil tage initiativer til, at der gøres en indsats for at motivere virk- somheder og medarbejdere til at benytte de støtteordninger, som samfundet stiller til rådighed for at fremme mulighederne for beskæftigelse af ledige og erhvervshæmmede på arbejdsmarkedet.
Hovedorganisationerne opfordrer ligeledes til, at overenskomstparterne inden for SALA-området giver adgang til, at personer, der har vanskeligt ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, kan tilbydes særlige former for beskæftigelse, der indebærer en tilvænning og oplæring til arbejdslivet, herunder eventuelt afvigelser fra overenskomsternes løn- og arbejdstidsbestemmelser.
Den af hovedorganisationerne, jfr. vedlagte underbilag, udarbejdede aftale kan af de enkelte overenskomstparter - efter overenskomstforhandlingernes afslutning og senest den 1. juli 1995 - indføres i de enkelte overenskomster under hensyntagen til særlige arbejdsforhold på det enkelte overenskomstom- råde.
Såfremt dette ikke sker, gælder underbilaget i sin helhed fra den 1. juli 1995.
Hovedorganisationerne er enige om, at det er vigtigt at skabe forståelse hos virksomhedernes ledelser og medarbejdere for, at også personer, der ikke
kan følge de almindelige overenskomstbestemmelser, kan placeres på ar- bejdsmarkedet.
Med det formål at øge kendskabet til de forskellige støtteordninger nedsætter SALA og LO et fælles udvalg, der kan fremkomme med forslag til informati- onsaktiviteter samt drøfte initiativer inden for området med relevante myndig- heder og organisationer. SALA-LO Samarbejdsnævnet og samarbejdsudval- gene inden for området søges inddraget i dette arbejde.
Bilag til socialt kapitel (Aftale om ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat erhvervsevne m.v.)
Parterne er enige om at søge at sikre udsatte grupper øgede muligheder på arbejdsmarkedet.
Med udgangspunkt i overenskomsternes almindelige bestemmelser skal der være mulighed for ved aftaler med godkendelse af overenskomstens parter at lade arbejde udføre på særlige vilkår.
§1
Aftalen omfatter ekstraordinært ansatte omfattet af lov om aktiv arbejdsmar- kedspolitik og lov om kommunal aktivering. Desuden omfatter aftalen nuvæ- rende ansatte, der pga. nedsat erhvervsevne har behov for at arbejde på særligt aftalte vilkår.
Herudover omfatter aftalen ansatte med nedsat erhvervsevne omfattet af sygedagpengelovens bestemmelser om langvarigt syge og bistandslovens bestemmelser om revalidering samt personer, der modtager ydelser fra det offentlige i henhold til lovgivningen om efterløn eller som førtidspensionister. Endelig omfatter aftalen ældre medarbejdere, der er fyldt 60 år.
§2
Ansættelse af de i § 1 omfattede grupper sker i henhold til overenskomstens bestemmelser, eventuelt suppleret af en lokal aftale indgået mellem virksom- hed og tillidsrepræsentant og godkendt af overenskomstens parter.
§3
Den i § 2 nævnte lokalaftale kan fravige overenskomstens almindelige be- stemmelser om løn, arbejdstid m.v. Lokalaftaler, der fraviger overenskom- stens almindelige bestemmelser, skal indeholde en stillingtagen til arbejdets art og det forventede omfang.
§4
Lokalaftaler indgået mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten fremsen- des til overenskomstens parter og træder tidligst i kraft, når begge parter har godkendt lokalaftalen.
§5
Lokalaftaler omfattet af denne aftale kan, medmindre andet er bestemt i lokal- aftalen, opsiges til bortfald med et varsel på 6 måneder.
§6
Såfremt der ikke lokalt kan opnås enighed om en lokal aftales indgåelse, eller overenskomstparterne ikke kan godkende den indgåede aftale, kan uover- ensstemmelsen fagretligt behandles. Såfremt der ikke opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres.
§7
Uoverensstemmelser om indgåede lokalaftalers indhold og brud på indgåede lokalaftaler behandles i henhold til overenskomstens almindelige regler her- om.
§8
Denne aftale er en del af gældende overenskomst og kan kun opsiges i for- bindelse med overenskomstfornyelser.
Bilag 6: Protokollat om kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere
Mellem overenskomstparterne er der enighed om, at det for udenlandske medarbejdere kan være hensigtsmæssigt, at virksomheden sørger for bolig, transport m.v. for medarbejdere under opholdet i Danmark.
Overenskomstparterne er samtidig enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå en aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsterne indgået mellem GLS-A og 3F at betinge ansæt- telsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.
I forlængelse heraf er parterne enige om, at medarbejderne efter indgåelsen af en frivillig aftale med virksomheden om køb af serviceydelser skal have mulighed for at opsige aftalen med en måneds varsel til udgangen af en må- ned, medmindre et kortere varsel er aftalt.
Såfremt GLS-A's medlemsvirksomheder indgår sådanne frivillige aftaler med sine udenlandske medarbejdere, er der enighed mellem overenskomstparter- ne om det naturlige i, at betalingen for ydelserne kan fratrækkes i forbindelse med lønudbetalingen.
Bilag 7: Protokollat om pligten til at afgive oplysninger om underleverandører
Ifølge overenskomsterne mellem Fagligt Fælles Forbund og GLS-A skal GLS- As medlemsvirksomheder på opfordring fra den lokale 3F afdeling eller for- bundet hurtigst muligt, og maksimalt 72 timer give tilstrækkelige oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den pågældende entre- prisevirksomhed.
Parterne er enige om nedenstående forståelse af tidsfrist m.m. i denne be- stemmelse:
1. Den lokale 3F-afdeling eller forbundet kan på et hvilket som helst tidspunkt anmode om de nævnte oplysninger vedrørende entrepri- sevirksomheder.
2. Begæringen om oplysninger bør fremsættes skriftligt pr. brev, e-mail eller lignende, således at rekvirenten kan dokumentere, at anmod- ningen er fremsat.
3. Fristen for afgivelse af oplysninger om entreprisevirksomheder på 72 timer regnes fra det tidspunkt, hvor anmodningen er fremkommet.
4. Såfremt en anmodning er fremkommet efter kl. 15 regnes fristen på 72 timer fra den førstekommende hverdag kl. 8.00.
5. Alle ugens dage medregnes, når fristen på 72 timer skal opgøres, dog bortset fra perioder med søgnehelligdage, hvor der er mindre end 72 timer mellem to hverdage (mandag til fredag). I så fald er fri- sten 24 timer regnet fra kl. 8.00 på første hverdag efter fristens ud- løb.
6. Anmodning om oplysninger vedrørende entreprisevirksomheder skal baseres på et sagligt grundlag og må ikke have et chikanøst formål. Påstand om chikane har ikke opsættende virkning i forhold til oplys- ningspligten.
Bilag 8: Protokollat om politisk samarbejde mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe vedrørende overenskomstmæs- sig beskæftigelse
Formål
Parterne ønsker med denne aftale at etablere rammerne for en koordineret indsats i forhold til beskæftigelse på overenskomstmæssige vilkår inden for det grønne område.
Parterne ønsker med denne aftale at bidrage til, at overenskomstudbredelsen indenfor det grønne område sikres bedst muligt indenfor rammerne af ar- bejdsmarkedets aftaler og dansk lovgivning.
Formålet med indsatsen er, at parterne i fællesskab arbejder for at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskom- ster og imødegå enhver form for omgåelse af overenskomster.
Indsats
Parterne er enige om, at indsatsen i forhold til overenskomstmæssig beskæf- tigelse indenfor det grønne område kan antage flere former, herunder:
• Løbende drøftelser parterne imellem.
• Gensidige forpligtelser og bestræbelser med henblik på at søge overenskomsterne udbredt mest muligt
• Koordineret interessevaretagelse i forhold til andre aktører, kontrol- systemer og RUT
• Fælles udredninger og analyser
• Afholdelse af seminarer og konferencer.
Koordinationsudvalg
Indsatsen vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse indgår som en del af det samarbejde der er aftalt mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe, idet ledelsesmøderne mellem partere varetager funktionen som koordinationsud- valg. Ledelsesmøderne kan beslutte at nedsætte underudvalg og arbejds- grupper.
Bilag 9: Protokollat om samarbejdet mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe
Der er mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe enighed om at arbejde for at styrke samarbejdet mellem overenskomstparterne for at opnå et tillidsfuldt og positivt samarbejde.
Overenskomstparterne har endvidere som fælles mål at nedbringe antallet af fagretlige sager, der videreføres efter afholdt mæglingsmøde. For at opnå dette, afholdes der regelmæssigt møde mellem ledelserne i GLS-A og 3F
Den Grønne Gruppe for at drøfte løsning af udestående, fagretlige sager, overenskomstspørgsmål m.v.
Bilag 10: Protokollat om implementering af ligelønsloven
Ligelønsloven inkorporeres i overenskomstgrundlaget, jf. protokollat 10/2011. Der henvises til Jordbrugets Organisationsaftaler.
Stikordsregister
SIDE
Afbarkning 53
Afkvistning 52
Afspadsering af overarbejde 13
Akkord 10
Akkordsætning 50
Anciennitetstillæg 7
andet værktøj 36
Andre akkordsatser 62
Ansættelsesbeviser 22
anvisning af eget arbejde 52
Arbejdere under 18 år 8
Arbejdets fordeling 51
arbejdshandsker 46
arbejdsløshedskasse 40
Arbejdsmiljørepræsentanter 28
arbejdsstandsning 66
Arbejdstid 5
Arbejdstøj 40
A-timeløn 6
ATP 46
Barselsudligning 16
Befordringsgodtgørelse under skoleophold 31
Besværlig skovning 50
Bjergfyr 62
B-timeløn 6
Børns hospitalsindlæggelse 17
C1-timeløn 6
C2-timeløn 7
dræning 64
D-timeløn 7
elever 5
ELEVER 28
Elevløn 28
faglig strid 43
Ferie 19
feriegodtgørelse 19
Firmapensionsordning 69
Fjernelse af ris 51
Forbindingskasser 46
Forord 5
Forsikringsordning til elever 31
Forskudt arbejdstid 13
Fradrag for forsømt tid 12
Fratrædelsesgodtgørelse 23
Fravær på grund af børns sygdom 16
Fredning mod vildt 64
Fridage 17
funktionærlignende ansættelsesforhold 64
funktionærlignende ansættelsesvilkår 64
Funktionærlignende ansættelsesvilkår 64
fældning 50
Første udhugning 53
giftstoffer 46
Godtgørelse ved brug af egen motorsav 8
grøfter 50; 64
Grøfter 64
handsker 47
Holddrift 13
Hovedaftale 49
Hugstakkorder 50; 54; 55
høreværn 46
Informationsmøder 27
instruktion 47
Jordbrugets Organisationsaftaler 49
Jordbrugets Udannelsesfond 44
juletræer 63
kemiske midler 46
Klappertjeneste 9
Kløvning 53
kogleplukning 9
Kontrol 27
Kultur 64
kvalifikationstillæg 6
kørselsgodtgørelse 26
Kørselsgodtgørelse 38
land- og skovarbejdere 5
Lokalaftaler 44
LØN 6
Lønningsperiode 21
lønregnskab 52
Lønudbetaling 22
Manuel transport 45
motorsav 36
Motorsav og værktøj 36
nedtagning af stormfældere 46
Normal arbejdstid 5
Nyansatte 47
Nyoptagne virksomheder 43
nødforbindingskasse 46
Opmåling 62
Opmåling til lønafregning 51
Oprisning 53
Opsigelsesvarsler 23
Opstilling 51
opsætning af kulturhegn 64
Organisationsforhold 40
Overarbejde 12
Overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage 12
Overarbejdsbetaling 12
Overenskomstens gyldighedsperiode 49
Overenskomstens område 5
Overenskomstfravigende lokalaftaler 45
overtrækstøj 47
Pensionsindfasning 68
Personligt sikkerhedsudstyr 47
Planteskole 63
Plantning 64
pletning af løvtræ 53
Pyntegrønt 63
Regler vedrørende afskedigelse 23
regntøj 47
rengøring 10
Samkørsel 38
Sammenlægning 51
Seniorpolitik 48
Sikkerhed på arbejdspladsen 46
Sikkerhedsbestemmelser 46
sikker-hedsbukser 47
Sikkerhedshjelm 46
sikkerheds-støvler 46
Xxxxxxxxx 00
Skolehjem 29
skovarbejdere 5
Skovning 52
Skovning af Løvtræ 54; 56
Skovning af Nåletræ 58; 60
skur 40
Smøring af stød 62
Sne 53
snelæg 53
Sortering 62
Stikordsregister 79
Strøer 53
Sundhedsordning 68
Syrefældning 53
Særlig opsparing (fritvalgskonto) 9; 12
Særlige timelønstillæg 8
Søgnehelligdags- fridagspulje 18
Tidløn 6
Tillidsrepræsentanter 8; 24
Timeløn 6
Tjenestebolig 24
tjæreprodukter 46
tophugning 9
Trailer tillæg 39
traktorer 6
tyveri 36
Uddannelsesfond 44
Udeblivelse 6
Udkørsel 52
Udvisning 62
ulykkesforsikret 40
Varsling af overarbejde 12
vaskemulighed 46
Vejarbejde 64
Veje og dræning 64
Vejledende priser 63
Velfærdsforhold 40
voksenerhvervsuddannelsen (VEU) 33
voksne arbejdere 6
øjenbeskyttelse 46