OVERENSKOMST
2014
OVERENSKOMST
mellem DR
og Dansk Metal
Indholdsfortegnelse:
§ 1. Ansættelse m.v. 3
§ 2. Prøvetid 3
§ 3. Løn 4
§ 4. Jobløn 5
§ 5. Deltidsansættelse 5
§ 6 Tidsbegrænset ansættelse 6
§ 7. Pension 6
§ 8. Gruppelivs- og personforsikring 6
§ 9. Éngangsvederlag 6
§ 10. Arbejdstid 7
§ 11. Ulempebetaling 11
§ 12. Selvtilrettelæggere 11
§ 13. Fravigelse fra bestemmelserne i §§ 10, 11 og 12 12
§ 14. Afkøb og køb af frihed 12
§ 15 Ferie 12
§ 16. Feriefridage 13
§ 16a. Fritvalgsordning 14
§ 17. Tjenestefrihed 14
§ 18. Graviditet, barsel og adoption 14
§ 19. Hospitalsindlæggelse sammen med børn under 14 år 16
§ 20. Pasning af alvorligt syge børn under 18 år 16
§ 21. Pasning af børn under 18 år med nedsat funktionsevne mv. 16
§ 22. Pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem 17
§ 23. Pasning at nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom 17
§ 24. Sygdom 17
§ 25. Barns sygdom 17
§ 26. Kompensation 17
§ 27. Seniorordning 18
§ 28. Opsigelse og afskedigelse 18
§ 29. Efterindtægt 19
§ 30. Videreudnyttelse 20
§ 31. Arbejdstøj 20
§ 32. Kørselsordning, egen bil og taxa 20
§ 33. Flyttegodtgørelse 21
§ 34. Tjenestetelefon 21
§ 35. Jubilæumsgratialer 21
§ 36. Modtagelse af lån, gaver m.v. 21
§ 37. Honorarer for medvirken 21
§ 38. Medvirken i reklame 21
§ 39. Bibeskæftigelse 22
§ 40. Arbejdskraft 22
§ 41. Tillidsrepræsentanter 22
§ 42. Regler om behandling af faglig strid 23
§ 43. Socialt kapitel 24
§ 44. Varighed 24
Bilag 1. Protokollat 26
Bilag 2. Aftale vedr. Erhvervs uddannelseselever og praktikanter indenfor Dansk Metals
fagområde 27
Bilag 3. Aftale om hviletid og fridøgn 30
Bilag 4. Tidsbegrænset ansættelse 33
Bilag 5. Selvtilrettelæggere 34
Bilag 6 Incitamentsordning. 35
Bilag 7. Yderligere elementer i OK 2014 aftalen 35
§ 1. Ansættelse m.v.
Overenskomsten omfatter medarbejdere, der udfører teknikerarbejde i DR bortset fra tekni- kere, som udfører en selvstændig bearbejdning af programstoffet, som har direkte indflydelse på programindholdet, samt teknikere der er beskæftiget i nyhedsproduktion, medmindre de arbejder i studie/kontrolrum.
Medarbejderne er omfattet af funktionærloven.
Stk. 2. Medarbejderne skal være til disposition for det til enhver tid forefaldende teknikerar- bejde i DR.
Stk. 3 Medarbejdere ansættes ved DR med angivelse af, at pågældende primært udfører tje- neste inden for overenskomstens arbejdsområder. Medarbejderen kan dog, når det er fagligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, udføre tjeneste inden for andre arbejdsområder.
DR skal sikre, at berørte medarbejdere har fået tilstrækkelig oplæring/uddannelse, inden ar- bejde i andet arbejdsområde kan pålægges.
I tilfælde, hvor en medarbejder eller dennes tillidsrepræsentant ønsker en drøftelse af, om ud- førelsen af arbejdet inden for andre arbejdsområder er fagligt og sikkerhedsmæssigt forsvar- ligt, gennemfører den pågældendes chef en drøftelse med medarbejderen og dennes tillidsre- præsentant.
Medarbejdere ansat i henhold til andre overenskomster end nærværende kan udføre tjeneste på denne overenskomsts område, hvis der er opstået behov herfor, og det er fagligt og sik- kerhedsmæssigt forsvarligt.
Såfremt dette sker i større omfang kan tillidsrepræsentanten begære en drøftelse med ledel- sen.
Hvis en medarbejder i overvejende grad er beskæftiget inden for et andet overenskomstom- råde, end det område den pågældende er ansat på, og der af én af parterne fremsættes ønske om ansættelse på det andet overenskomstområde, optages der forhandling mellem DR og de berørte organisationer.
Bemærkning:
Se bilag 1, pkt. II.
Stk. 4.
Ansættelsen ophører senest ved udgangen af den måned, hvor medarbejderen fylder 70 år. Medarbejdere, der har opnået den til enhver tid gældende folkepensionsalder, kan vælge om pensionsindbetalingen skal fortsætte eller om pensionsbidragene udbetales som løn.
§ 2. Prøvetid
De første 3 måneder er prøvetid.
Bemærkning:
Opsigelse i prøvetiden sker i henhold til funktionærlovens regler. Bestemmelserne i § 28 om opsigelse og afsked finder ikke anvendelse.
Stk. 2. Prøvetiden kan fraviges for medarbejdere med forudgående beskæftigelse i DR.
§ 3. Løn
Basislønnen for fuldtidsbeskæftigede medarbejdere udgør:
1. juni 2014 | 1. juni 2015 | 1. juni 2016 |
Kr. 23.897 | Kr. 23.897 | Kr. 24.087 |
Lønnen udbetales månedsvis bagud. For fastansatte ansat før 1. april 1998 udbetales lønnen dog forud.
Stk. 2. Personlig løn
a) Ved ansættelse aftales personlig løn for den enkelte medarbejder i hvert enkelt til- fælde direkte mellem afdelingen og medarbejderen. Medarbejderen har ret til at medbringe tillidsrepræsentanten til forhandlingerne.
b) Den personlige løn skal give udtryk for den enkeltes indsats, kvalifikationer, uddan- nelse, dygtighed, fleksibilitet samt stillingens indhold og ansvar.
c) I overenskomstperioden gælder, at medarbejderens lønforhold tages op til forhand- ling i 2015. Medarbejderen kan dog til en hver tid bede om en lønforhandling.
Bemærkning:
Denne bestemmelse er suspenderet i overenskomstperioden:
Den enkelte medarbejders lønforhold tages op til forhandling direkte mellem den pågæl- dende leder og medarbejder minimum hver 12. måned. Medarbejderen har ret til at med- bringe tillidsrepræsentanten til forhandlingerne.
Bemærkning:
Personlig løn forhandles altid inklusiv pension.
d) Sker der væsentlige ændringer i stillingens indhold og ansvar, har medarbejderen ret til en forhandling om lønforholdene.
e) Personlig løn skal forhandles og fastsættes under hensyntagen til ligelønslovens principper.
f) Såfremt medarbejderen finder, at lønfastsættelsen ikke er sket under hensyntagen til punkt b), d) og e) og ikke har medbragt tillidsrepræsentanten til forhandlingen under punkt c), har medarbejderen adgang til at begære en fornyet forhandling under med- virken af tillidsrepræsentanten
g) Såfremt fastsættelsen af den personlige løn for den enkelte medarbejder er i åbenbar strid med forudsætningerne i punkt b), kan hver af parterne begære en forhandling under medvirken af begge parter.
h) Uoverensstemmelse om lønforhold for enkeltpersoner og tildelingskriterier kan ikke bringes til faglig voldgift
Stk. 3. Funktionstillæg
a) Til en medarbejder eller grupper af medarbejdere, der ansættes eller skal fungere i en stilling, som ikke omfattes af de almindelige forudsætninger for de i stk. 1 og stk. 2 nævnte lønninger, kan DR efter forhandling med tillidsrepræsentanten yde tillæg til lønnen.
b) Der kan aftales resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode (normalt et år) i det omfang på for- hånd definerede kvantitative og kvalitative mål er opnået.
Stk. 4. Oplysninger og tildelingskriterier.
Tillidsrepræsentanten orienteres løbende skriftligt om medarbejderens lønforhold og har ad- gang til at rejse generelle spørgsmål herom overfor den lokale ledelse.
Denne bestemmelse gælder i overenskomstperioden, og falder bort pr. 31. maj 2016: Tillidsrepræsentanten orienteres af chefen forud for lønforhandlingen om lønudviklingen og medarbejdernes lønforhold i afdelingen/området, og tillidsrepræsentanten har ved denne lej- lighed adgang til at drøfte lønforhandlingsforløbet - herunder den enkeltes løn - med chefen.
Bemærkning:
Denne bestemmelse er suspenderet i overenskomstperioden:
Tillidsrepræsentanten orienteres én gang årligt af chefen om lønudviklingen og medar- bejdernes lønforhold i afdelingen/området, og tillidsrepræsentanten har ved denne lejlig- hed adgang til at drøfte lønforhandlingsforløbet - herunder den enkeltes løn - med chefen.
Forud for lønforhandlingerne forhandler chefen med tillidsrepræsentanten om hvilke tilde- lingskriterier - udover de i stk. 2 litra b nævnte - der anvendes under de individuelle lønfor- handlinger. Det tilstræbes, at der opnås enighed om kriterierne. Kriterierne kan være de i stk. 2 litra b nævnte, en uddybning af disse kriterier eller andre kriterier.
Endvidere drøfter chefen og tillidsrepræsentanten den forventede økonomiske ramme for af- delingens/områdets individuelle lønforhandlinger.
En gang årligt evaluerer overenskomstens parter forløbet af det foregående års lønforhand- linger og udmøntningen af stk. 2 og 4.
§ 4. Jobløn
Efter aftale med medarbejderen kan ansættelse ske på jobløn, hvor den aftalte løn indeholder betaling for samtlige de med stillingen forbundne opgaver.
Joblønsaftaler kan være tidsbegrænsede. I disse situationer bortfalder joblønstillægget ved udløbet af joblønsaftalen.
Lederen og medarbejderen bør hver 6 måned drøfte de med joblønnen forbundne opgaver, herunder omfanget af arbejdsopgaverne og tilrettelæggelsen af disse.
Der er forståelse for, at medarbejderen selv fører et timeregnskab til brug som værktøj for samtalen.
§ 10 finder ikke anvendelse, bortset fra bestemmelsen om 1 uges kompensationsfrihed.
Den samlede jobløn (basisløn, personlig løn jobslønstillæg og pension) skal dog minimum udgøre 494.517 kr. Den 1. juni 2016 løftes dette minimum til 496.990 kr.
Såfremt forudsætningerne ændres, kan joblønstillægget til enhver tid tages op til drøftelse mellem medarbejder og vedkommendes chef.
§ 5. Deltidsansættelse
Ved ansættelse på deltid på mindre end 15 timer pr. uge træffes forud aftale mellem DR og DMF.
Stk. 2. Ved ansættelse på deltid ydes løn, iht. § 3, og tillæg, iht. § 10, stk. 7, i forhold til den nedsatte tid.
Stk. 3. Merarbejde ud over deltidsnormen betragtes som overarbejde.
Har du aftalt deltid/nedsat tid, skal der beregnes overarbejde ved opgørelsesperiodens udløb i for- hold til deltiden.
Stk. 4. Spørgsmål om reduktion af arbejdstid m.v. for ældre medarbejdere kan tages op i konkrete tilfælde.
Se tillige § 39, vedr. bibeskæftigelse
§ 6 Tidsbegrænset ansættelse
Der er adgang til at ansætte medarbejdere tidsbegrænset.
Bemærkning:
Se tillige bilag 4
§ 7. Pension
DR indbetaler et pensionsbidrag på 11,1 % af alle løndele, dog ikke af ulempetillæg på hver- dage i tidsrummet kl. 6:00-20:00, jf. § 11, stk. 1.
§ 8. Gruppelivs- og personforsikring
Månedslønnede medarbejdere er omfattet af den til hver en tid gældende ordning om gruppe- livs- og personforsikring. Forsikringspræmien betales af DR.
Forsikringen dækker indtil udgangen af den kalendermåned, hvori medarbejderen fylder 70 år eller fratræder DR.
§ 9. Éngangsvederlag
For arbejde af særlig karakter, der midlertidigt udføres af en medarbejder, kan der ydes et éngangsvederlag.
Bemærkning:
Éngangsvederlag efter denne bestemmelse kan ikke anvendes som betaling for overarbej- de eller erstatte andre betalinger.
§ 10. Arbejdstid
Der er enighed mellem DR og DMF om, at følgende er nogle af konsekvenserne af overenskom- stens arbejdstidsregler
▪ At der ikke i opgørelsesperioden kan foretages systematisk undervagtsætning
▪ At der skal være belæg for at planlægge med udligningsdage
▪ At fri- og afspadseringsdage ikke kan ændres til udligningsdage med tilbagevirkende kraft
▪ At afspadsering der falder for 12 måneders fristen ikke kan ændres til udligningsdage med den konsekvens, at 12 måneders fristen overskrides
Ved arbejdstid forstås tiden mellem mødetidspunktet på det beordrede mødested og det tids- punkt, hvor medarbejderen atter kan forlade dette.
Arbejdstiden er normalt 37 timer pr. uge. (svarende til 1924 timer årligt)
Det månedlige antal arbejdstimer svarer til antallet af dage i måneden x 7,4 timer fratrukket periodens lørdage, søndage, helligdage og juleaftensdag, når disse falder på en af ugens fem første dage.
Vedr bestemmelsen i overenskomsten om mødesteder:
Der er ikke tænkt ændringer i den måde bestemmelsen administreres på. Det vil sige, at der ydes transportgodtgørelse og arbejdstid som hidtil.
Der er altså ikke tilsigtet realitetsændringer
Stk. 2. Fridage m.v.
Der tilkommer medarbejderen et antal fridage, der svarer til antallet af lørdage og søndage (to pr. uge pr. månedsbasis) samt helligdage og juleaftensdag, uden for lørdage og søndage.
DR vil ved arbejdstidsplanlægningen i videst muligt omfang tage hensyn til medarbejdere, der ønsker at afspadsere/holde feriedag den 1. maj og Grundlovsdag.
Fridagens længde skal være mindst 35 timer.
Når en eller flere fridage og/eller afspadseringsdage og/eller feriedage sammenlægges, skal den første opfylde ovenstående betingelser, medens de efterfølgende skal være på 24 timer.
Fridagene skal så vidt muligt afholdes i forbindelse med søn-og helligdage, og så vidt muligt som mindst to sammenhængende dage.
En sammenhængende periode af frihed (fridage, ferie og afspadsering) med en varighed på 3 dage eller derover, kan kun ændres efter forudgående drøftelser med medarbejderen.
3 sammenhængende afspadseringsdage eller derover kan kun inddrages eller ændres efter af- tale med medarbejderen, medmindre der foreligger væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn som gør dette nødvendigt, jf. ferieloven.
Arbejde i weekends i forbindelse med afholdelse af hovedferie skal aftales med medarbejde- ren.
Arbejde i weekends i forbindelse med restferie af minimum 1 uges varighed kan kun pålæg- ges efter forudgående aftale med medarbejderen.
Stk. 3. Arbejdets tilrettelæggelse Arbejdstid og fridage tildeles i vagtplaner.
Medarbejderen skal så vidt muligt senest den 20. i en måned ved opslag informeres om den følgende måneds forventede vagtplan og -tid.
Tilrettelæggelsen af arbejdstiden sker i et samarbejde mellem medarbejderen og afdelingen under hensyntagen til tjenestens tarv. I videst muligt omfang tages hensyn til medarbejderens ønsker, herunder særligt til ønsker om fritidens placering i hele dage
Gives der ikke information om ovenstående, efterlys da et vagtskema (evt. via tillidsrepræsen- tanten.)
Husk at der IKKE kan planlægges med udligningsdage uden at det fremgår, at der er udført/ planlagt merarbejde inden for samme opgørelsesperiode.
Afholdt frihed kan ikke efterfølgende ændres til udligningsdage.
Bemærkning:
I de enheder, der som følge af usikkerhed om produktionsbehov har store udsving i ar- bejdstilrettelæggelsen, evaluerer chef og tillidsrepræsentant kvartalsvis. Evaluering sker med henblik på at sikre kvaliteten af vagtplanerne.
Ved tilrettelæggelsen af tjenesten skal bestemmelserne i ”Bekendtgørelse af lov om arbejds- miljø” og ”Bekendtgørelse om hviletid og fridøgn mv.” følges, med mindre de er fraveget ved aftale eller særlige dispensationer.
Bemærkning
Selvtilrettelæggere og medarbejdere med hjemmearbejdspladser er omfattet af lovens be- stemmelser om hvileperioder og fridøgn, men er selv ansvarlige for at hvileperioder og fridøgn iagttages.
Særligt om chefer gælder der efter bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002, at personer i overordnede stillinger omfattes af bestemmelserne (hvileperiode og fridøgn), medmindre de: udelukkende eller hovedsagelig udfører arbejde af ledende art og ikke er forpligtet til ar- bejdstidsmæssigt at følge dem, de skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus, eller på grund af specialviden eller lignende forhold har en særlig selvstændig stilling inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen.
Hvis loven og bekendtgørelsen skal fraviges, anvendes ”Aftale om hvileperiode og fridøgn af 1. juni 2012”.
(Bilag 3 i nærværende overenskomst)
Bemærkning
Afgørende for, hvorvidt længden af hviletiden mellem 2 døgns hovedarbejder er tilstræk- kelig, er den reelle fritidslængde.
Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammen- hængende timer indenfor hver periode på 24 timer
Se også xxxx://xxxxxx000.xx . om emnet
Dette betyder, at fra det tidspunkt, hvorfra arbejdstiden beregnes, skal der gives 11 sammenhæn- gende timers hvil, når man regner 24 timer tilbage
Det kan beregnes om forholdene er lovlige hvis man tegner en tidslinje og fra et tidspunkt inden- for arbejdstiden regner 24 timer tilbage, idet der inden for denne periode skal være 11 timers sammenhængende hvil
Kilde: Miljø- og Socialsekretariatet, Metal, Hviletids- og fridøgnsregler
Begyndelses- og sluttidspunkt for en arbejdsdag kan ikke pålægges ændret senere end ved arbejdstidens ophør dagen før tjenesten, uden at den oprindelige vagtsatte arbejdstid med- regnes.
Tildeling af afspadsering sker efter drøftelse med medarbejderen.
Arbejdstids ophør dagen før tjenesten” er ved faglig voldgift sat til kl. 17 for medarbejdere, der har
fri.
Stk. 4. Norm.
Den almindelige opgørelsesperiode for opgørelse af arbejdstiden er 6 måneder. Første normperiode er 1.4. - 30.9. og anden normperiode er 1.10. - 31.3.
Efter aftale med medarbejderen kan der benyttes en anden opgørelsesperiode, dog ikke læn- gere end 12 måneder.
I forbindelse med behov for at vende fra aftenarbejde til morgenarbejde, kan man 2 x pr. måned anvende vendedage som er længere end 24 timer og kortere end 35 timer.
Bemærkning:
Parterne er enige om, at der kan indgås lokalaftale vedr. tilrettelæggelse af vagtplanen.
Der kan planlægges med undernorm i opgørelsesperioden, dog maksimalt 74 timer. Såfremt medarbejderen ikke har opnået den fulde norm for perioden, modtager medarbejderen beta- ling for den fulde norm.
Ved opsigelse/egen-opsigelse søges undernorm udlignet inden medarbejderens fratrædelse. Hvis dette ikke er muligt, vil de manglende timer ikke blive modregnet.
Merarbejde i en opgørelsesperiode kan afvikles som afspadsering i forholdet 1:1 inden for opgørelsesperioden.
Regnskab over arbejdstiden opgøres dagligt af medarbejderen. Stk. 5. Arbejdstidsberegning
Arbejdstiden den enkelte dag kan variere i længde og placering.
En arbejdsdag kan ikke være kortere end 5 timer.
Bemærkning.
Parterne har aftalt at der i perioden kan gennemføres tidsbegrænsede pilotforsøg med nedsættelse af dagsnormen til 2 timer i forbindelse med evaluering/efterkritik af produk- tion. Pilotforsøg forudsætter skriftlig aftale mellem chef og tillidsrepræsentant.
En arbejdsdag kan ikke være længere end 13 timer, med mindre der er givet dispensation ef- ter reglerne i bilag 3 (Aftale om hviletid og fridøgn).
En afspadseringsdag kan ikke være under 24 timer.
Bemærkning
Afspadseringsdage fra timebanken fremgår som afspadseringsdage i vagtplanen. Blanke dage i vagtplanen er at betragte som afspadsering inden for normen også benævnt Norm- Afsp eller N-Afsp. Vendedage fremgår som vendedage i vagtplanen.
I sygdomstilfælde, hvor medarbejderen skulle have udført tjeneste og under ferier samt eks- traordinær tjenestefrihed regnes dagen(e) til 7,4 timer. Ved deltidsbeskæftigelse beregnes normen forholdsmæssigt.
NB: Alle sygedage tæller 7,4 time, uanset længden af den planlagte arbejdstid.
Aftalt frihed betragtes normalt som afholdt, selvom medarbejderen er syg. Stk. 6. Overarbejde
Beordret og kontrollabelt arbejde ud over periodens arbejdstidsnorm betragtes som overar- bejde. Overarbejde afspadseres i forholdet 1:1,5.
Overarbejde skal være afviklet senest 12 måneder efter opgørelsesperiodens udløb.
Efter aftale mellem medarbejder og DR kan der udbetales op til 120 timers overarbejde pr. opgørelsesperiode. Medarbejderen har ret til at få udbetalt op til 36 timers overarbejde pr. opgørelsesperiode. Udbetaling af timer ud over de 120 timer aftales med tillidsrepræsentant.
Prøveordning: Såfremt merarbejdstimer optjent i opgørelsesperioden aftales udbetalt inden for opgørelsesperioden sker dette i forholdet 1:1. Timerne indgår i det samlede timetal der kan udbetales jf. ovenstående.
Bemærkning
Prøveordningen kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel, dog tidligst den 30. maj 2015.
Overtidsbetaling udgør 1/1924 af den årlige basisløn og den personlige løndel tillagt 50 % Stk. 7. Kompensationstillæg/-frihed
Der ydes en uges kompensationsfrihed (5 dage) og kompensationstillæg kr. 8.000 for:
a) varierende møde- og sluttidspunkter
b) varierende længder på arbejdsdagene
c) usystematiske overskridelser af den normale arbejdstid
Bemærkning
Medarbejdere i Kategori 1 oppebærer ikke kompensationstillæg på kr. 8.000
Endvidere ydes et årligt genetillæg, der tildeles efter følgende kriterier: Kategori 1
Medarbejdere, hvis arbejdstid kun i begrænset omfang er berørt af uplanlagte ændringer
Genetillæg 0
Kategori 2
Medarbejdere, hvis arbejdstid i et mindre omfang er berørt af uplanlagte ændringer Genetillæg 10.000 kr.
Kategori 3
Medarbejdere, hvis arbejdstid i større omfang er berørt af uplanlagte ændringer: Genetillæg 20.000 kr.
Kategori 4
Medarbejdere, hvis arbejdstid i meget stort omfang er berørt af uplanlagte ændringer Genetillæg 30.000 kr.
Indplacering i kategorierne sker en gang årligt efter drøftelse mellem ledelse og medarbejder.
Overflytning kan ske med 1 måneds varsel, hvis der i overvejende grad sker ændringer i be- lastningen i forhold til kategorierne.
Overflytning kan kun ske efter drøftelse mellem medarbejder og ledelsen.
Kompensation og genetillæg ydes forholdsmæssigt. Tillæg udbetales med 1/12 månedligt sammen med lønnen.
Kompensationsfridage optjenes og afvikles i kalenderåret. Kompensationsfridage afvikles efter aftale mellem medarbejderen og afdelingen/enheden.
Der er ikke tiltænkt nogen realitetsændring med opdelingen i kompensations- og genetillæg. Xxxx- goriindplaceringen skal fortsat ses som et samlet tillæg.
Stk. 8. Overførsel af kompensationsfrihed
Efter skriftlig aftale mellem chef og medarbejder kan kompensationsfriheden overføres til ef- terfølgende kalenderår. Der kan gemmes max. 6 ugers kompensationsfrihed til senere afvik- ling.
Der kan altså kun opspares over en 6 års periode, og friheden skal så afvikles inden udgangen af denne.
Bemærkning:
Kompensationsfrihed, der ikke er afviklet inden fratræden, udbetales.
§ 11. Ulempebetaling
For vagttjeneste eller beordret tjeneste ydes tillæg i tiden:
a. | 18.00-20.00 | 35 kr. pr. time |
b. | 20.00-22.00 | 40 kr. pr. time |
c. | 22.00-06.00 | 65 kr. pr. time |
d | 06.00-07.00 | 60 kr. pr .time |
Stk. 2. For vagttjeneste eller beordret tjeneste ydes et tillæg på kr. 65 pr. time: a.) i weekends fra fredag kl. 22.00 til mandag kl. 05.00
b.) på helligdage og juleaftensdag fra 00.00 til 24.00
Stk. 3. Der kan kun ydes ét tillæg pr. time efter a) eller b). Tillægget ydes samtidig med til- lægget efter stk. 1
Tillæg efter stk. 1 og 2 beregnes pr. påbegyndt halve time. Tillæggene kan kun oppebæres under faktisk tjeneste.
Stk. 4. Natkompensation. For arbejde, der udføres i tiden mellem kl. 24:00 og 06:00 tillæg- ges hver time 30 minutter. Disse minutter lægges uden yderligere regulering i ”Timeban- ken”. Natkompensationen skal efter ønske fra medarbejderen gives som hele dage.
NB: Der skal tillægges 25 minutter for hver påbegyndt time.
§ 12. Selvtilrettelæggere
For medarbejdere, der arbejder som selvtilrettelæggere, gælder overenskomstens arbejds- tidsbestemmelser. Ledelsen fastsætter efter drøftelse med medarbejderne opgavens tidsfor- brug og drøfter den tidsmæssige placering af arbejdet med de pågældende medarbejdere.
Bemærkning:
Se bilag 5.
§ 13. Fravigelse fra bestemmelserne i §§ 10, 11 og 12
For grupper af medarbejdere eller enkelte medarbejdere kan der efter aftale med tillidsrepræ- sentanten træffes aftale om hel eller delvis fravigelse af bestemmelserne i regler for arbejds- tid og ulempebetaling.
§ 14. Afkøb og køb af frihed
DR kan efter aftale med medarbejderen afkøbe kompensationsfrihed iht. overenskomstens § 10.
Medarbejderen kan efter aftale med DR købe sig op til en uges ekstra frihed pr. år. Medar- bejdere over 55 år kan efter aftale med DR, købe to ugers ekstra frihed pr. år. Friheden kan ikke overføres til et efterfølgende kalenderår.
Aftale om afkøb/køb af frihed indgås for et år ad gangen.
Betalingen herfor udgør for fuldtidsansatte i begge tilfælde pr. time 1/1924 af medarbejde- rens årsløn. Betalingen indgår ikke i pensionsgrundlaget.
Årslønnen omfatter alle lønelementer med undtagelse af pension
Samme princip anvendes i forbindelse med fratræden, når ikke afholdt kompensation, ekstra fri- dag o. lign. udbetales
Betalingen for køb af frihed udbetales på aftaletidspunktet, og kan modregnes i det år aftalen dækker
Betaling for køb af frihed fradrages i lønudbetalingen for den måned, hvori friheden afholdes
§ 15 Ferie
Medarbejderen er omfattet af ferieloven.
Bemærkning
Der henvises herudover til ferieaftale mellem DR og organisationerne af 4. februar 2005.
Se: xxxx://xxxxxx000.xx .
Efter ferieloven har en medarbejder ret til 25 dages ferie om året, uanset om medarbejderen har været ansat længe nok til at have optjent ret til betalt ferie
Ferien skal afholdes i perioden fra d. 1. maj til d. 30. april
Af ferien skal mindst 15 dage gives i sammenhæng i perioden fra d. 1. maj til d. 30. september (Hovedferien)
Restferien kan lægges udenfor hovedferien
Medarbejderen skal have besked om feriens placering så tidligt så muligt. Hovedferien skal se- nest meddeles medarbejderen 3 måneder før, hovedferien skal begynde. For restferien gælder en
Stk. 2. Til medarbejdere, der holder ferie med løn, ydes et særlig ferietillæg på 1 ½ %, der træder i stedet for det i Ferielovens § 23, stk. 2, omhandlede ferietillæg. Tillægget beregnes af den ferieberettigede løn, tillæg og ydelser for tjenstligt arbejde, excl. udbetalt ferietillæg.
Stk. 3. Til medarbejdere, der er berettiget til ferie med løn og som ved feriens afholdelse har anden fast arbejdstid end i det foregående optjeningsår, ydes ferielønnen med samme brøk- del, som arbejdstiden i det foregående optjeningsår har andraget.
Såfremt der i optjeningsåret har været periodevise ændringer i den faste arbejdstid, tages der ved ferielønnens beregning alene hensyn til arbejdsændringer af 1 måneds varighed og der- over.
Såfremt der i optjeningsåret er udført tjeneste ud over den faste nedsatte arbejdstid, uden at det har været overarbejde, ydes for sådan tjeneste almindelig feriegodtgørelse med for tiden 12 ½ %. Der vil i så fald ikke også kunne ydes særlig ferietillæg i følge stk. 2.
Stk. 4. Ferien kan suspenderes, hvis medarbejderen er uarbejdsdygtig på tidspunktet for feri- ens begyndelse.
HUSK:
Der skal sendes sygemelding til DR, INDEN den planlagte ferie er påbegyndt. HUSK:
Ny lov om sygdom UNDER ferie kræver lægeattest.
Stk. 5. Såfremt en ansat bliver syg under afvikling af ferie, kan ferien - efter DR's skøn - su- spenderes, når omstændighederne taler herfor. Det bør herved tages i betragtning, f.eks. om sygdommen er af længere varighed eller alvorligere karakter, om den hindrer den ansatte i at udnytte ferien på rimelig måde eller om den skyldes tilskadekomst i tjenesten.
Stk. 6. DR fastsætter efter drøftelse med medarbejderen tidspunktet for afholdelse af erstat- ningsferie efter stk. 4 og 5.
Stk. 7. Forbliver en lærling eller en elev i DR efter udstået læretid, ydes der ferie med løn.
Stk. 8. Medarbejdere over 57 år har ret til, udover ferien iht. stk. 1, at forlænge ferien uden løn efter nedenstående skema, såfremt tjenesten tillader det.
Fra medarbejderens fyldte: Frivillig ferieforlængelse:
57. år: 1 uge
59. år: 2 uger
61. år: 3 uger
63. år og derover: 4 uger
§ 16. Feriefridage
Medarbejdere der har været ansat uafbrudt i 8 måneder har inden for et ferieår ret til fem fe- riefridage.
Stk. 2. Om retten til at afholde feriefridagene gælder:
a) Feriefridagene omregnes til og afvikles som hele dage inden for ferieåret.
b) Feriefridagene placeres efter de samme regler som restferie, jf. ferielovens bestemmelser
c) Holdes feriefridagene ikke inden ferieårets udløb, kan medarbejderen senest 31. maj an- mode om udbetaling af kompensation, svarende til løn under sygdom pr. ubrugt feriefri- dag, hvorefter kompensation udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbeta- ling.
d) Xxxxxxxxxxxx, der ikke er afholdt inden fratræden fra DR, udbetales ikke.
Stk. 3. Medarbejdere, der er syge på en feriefridag, har ret til en erstatningsferiefridag.
§ 16a. Fritvalgsordning
Denne bestemmelse gælder i overenskomstperioden, og falder bort pr. 31. maj 2016:
Medarbejderen har mulighed for hvert år at veksle op til to optjente feriefridage til løn, som kan udbetales som løn eller indbetales som pension.
Lønnen for feriefridagene svarer til løn under sygdom pr. ubrugt feriefridag. Medarbejderen skal senest den 20. februar give besked til DR, om feriefridagene ønskes vekslet og samtidig give besked om, hvordan beløbet skal anvendes.
Udbetaling af beløbet sker samtidig med udbetaling af særlig feriegodtgørelse, og indbeta- ling til pension sker på samme tidspunkt.
§ 17. Tjenestefrihed
DR kan give en fastansat medarbejder tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode, der normalt ikke kan overstige 3 år. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgø- relse.
Stk. 2. Hvor særlige forhold taler derfor, kan tjenestefrihed uden for den egentlige ferie ind- rømmes medarbejderen af DR, uden at der finder lønfradrag sted.
Organisationen kan i konkrete tilfælde forhandle tjenestefrihed uden lønafkortning.
Stk. 3. Ved borgerligt ombud følger DR de for statens tjenestemænd gældende regler, jf. be- kendtgørelse nr. 536 af 25. november 1985 som ændret ved bekg. nr. 263 af 27. april 1987.
Reglerne finder anvendelse, hvor den, der overtager hvervet, i følge lovgivningen er forplig- tet hertil eller efter modtaget valg er forpligtet til at varetage hvervet i hele valgperioden.
Stk. 4. DR-medarbejdere, der vælges til Folketinget/Europaparlamentet, bevilges orlov uden løn fra DR.
Når et kandidatur eller mandat ophører, søges medarbejderen genplaceret i sin oprindelige stilling.
Stk. 5. Til medarbejdere, der aftjener værnepligt ved forsvaret og beredskabet, samt til med- arbejdere, der aftjener civil værnepligt, ydes ingen løn under første indkaldelse. Dog oppe- bæres løn for tjeneste i krigstid eller for tjeneste, som forrettes af hensyn til indtrædende krigsberedskab, eller fordi der skal tilvejebringes en sikringsstyrke.
Under senere pligtige indkaldelser, oppebærer medarbejderen fuld løn for den måned, i hvil- ken indkaldelsen finder sted, og for den derpå følgende måned.
Medarbejdere, der er ansat som befalingsmænd af reserven, oppebærer ingen løn for det tids- rum, i hvilket de indkommanderes til militærtjeneste, medmindre fraværet falder inden for de pågældendes årlige ferie.
Stk. 6. Parterne er enige om, at mulighederne for at få tjenestefrihed uden løn ikke skal gøres afhængig af medarbejderens ansættelsesart.
§ 18. Graviditet, barsel og adoption
Medarbejdere, der er fraværende på grund af graviditets-, barsels, fædre-, forældre- og adop- tionsorlov, er berettiget til fuld løn under fravær i henhold til nedenstående bestemmelser.
Det er en forudsætning, at DR modtager fuld dagpengerefusion.
Bemærkning:
Fuld løn og fuld dagpengerefusion relaterer sig til pågældendes beskæftigelsesgrad.
Reglerne i ”lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v. jf. LBK. Nr. 1084 af 13/11/2009 om orlovsperiodernes længde, samt underretningspligt i forbindelse med orlovsperioders placering og fordeling gælder. Nær- værende paragraf vedrører alene spørgsmålet om, hvornår og hvorvidt der er ret til fuld løn under fravær i forbindelse med graviditets-, barsels, fædre-, forældre- og adoptionsor- lov.
Stk. 2. Graviditetsorlov
En gravid medarbejder har ret til fravær med fuld løn fra arbejdet fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen.
Bemærkning:
Der er ret til fuld løn i ugerne 5-8 inden forventet fødselstidspunkt, uanset om DR modta- ger fuld dagpengerefusion.
Stk. 3. Barselsorlov
Efter fødslen har moren ret til fravær med fuld løn i indtil 14 uger.
Stk. 4. Fædreorlov
Pr. 1. januar 2008 har barnets far eller morens partner i et registreret partnerskab indenfor de første 14 uger efter fødslen ret til fravær med fuld løn i indtil 2 uger.
Bemærkning:
Retten til de 2 ugers orlov for morens partner i et registreret partnerskab er ikke betinget af DRs adgang til fuld dagpengerefusion.
Stk. 5. Forældreorlov
Xxxxx har efter den 14. uge efter fødslen ret til 10 ugers fravær med fuld løn. Faren har efter den 14. uge efter fødslen ret til 12 ugers fravær med fuld løn.
De 10/12 uger afholdes i sammenhæng. Det kan mellem DR og medarbejderen aftales, at ugerne deles op, dog ikke i perioder på under 14 dage.
Bemærkning:
Selvom begge forældre er ansat i DR har begge ret til at holde hhv. 10 og 12 ugers lønnet forældreorlov.
Faren har mulighed for at placere sine 12 uger eller dele heraf indenfor de første 14 uger ef- ter fødslen.
Bemærkning:
I henhold til lovgivningen er det muligt at udstrække forældreorlovens 32 ugers fulde dagpenge til 40/46 uger med reducerede dagpenge svarende til de 32 ugers fulde dagpen- ge. Denne udstrækning kan først ske når de 10/12 uger med fuld løn er afholdt, idet en forudsætning for løn under orlov er, at DR oppebærer de fulde dagpenge.
Der indbetales DRs pensionsbidrag i den ulønnede del af dagpengeperioden under forældre- orlov. Der kan maksimalt indbetales pensionsbidrag, der svarer til 22 uger pr. orlov.
Bemærkning:
Pensionsbidraget beregnes ud fra den pensionsgivende løn, som medarbejderen ville have fået, hvis vedkommende ikke havde været på orlov.
Hvis medarbejderen udstrækker forældreorlovens 32 uger til 40 eller 46 uger, optjenes der ikke pensionsret i de yderligere 8 eller 14 uger. Ved genoptagelse af arbejdet med for- længelse af xxxxx skal indbetalingerne dog fordeles på hele den forlængede periode.
Stk. 6. Varslingsbestemmelser
Senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt skal medarbejderen skriftligt give op- lysning om, hvornår hun påregner at begynde sin graviditetsorlov. Medarbejderen skal umiddelbart efter fødslen underrette DR om dato for fødslen. Inden 8 uger efter fødslen skal medarbejderen give underretning om, hvornår hun vil genoptage arbejdet.
Barnets far skal med 4 ugers varsel skriftligt give underretning om forventet tidspunkt for fædreorlovens begyndelse.
En medarbejder, der ønsker at udnytte sin ret til forældreorlov, skal inden 8 uger efter føds- len skriftligt give underretning om tidspunktet for orloven begyndelse og længden heraf.
En far, der ønsker at afholde forældreorlov med fuld løn umiddelbart efter fødsel samtidig med morens barselsorlov, skal 8 uger før forventet fødselstidspunkt give skriftlig underret- ning om, hvornår han forventer at begynde orloven og længden heraf
Stk. 7. Adoptionsorlov
Under forudsætning af at adoptionsmyndighederne bestemmer, at medarbejderen skal være ude af erhverv, er der ret til fuld løn efter modtagelsen af barnet på samme måde som for biologiske forældre, jf. stk. 1 og stk. 3-6.
Stk. 8. Anciennitet
Under fravær i forbindelse med graviditets-, barsels-, fædre-, forældre- og adoptionsorlov optjenes anciennitet.
§ 19. Hospitalsindlæggelse sammen med børn under 14 år
En medarbejder har ret til tjenestefrihed, hvis medarbejderen sammen med eget barn under 14 år bliver indlagt på hospital.
Stk.2. Medarbejderen har under tjenestefriheden ret til sædvanlig løn og pension i op til 5 dage pr, barn inden for 12 på hinanden følgende måneder.
Bemærkning:
Det er en forudsætning, at medarbejderen kan dokumentere indlæggelsen.
De 5 dage kan holdes enkeltvis eller samlet. DR og medarbejderen kan aftale, at dagene kan bruges som halve dage.
Stk. 3. Hvis begge forældre er ansat i DR, kan den samlede tjenestefrihedsperiode med løn højst udgøre 5 dage pr. barn for forældrene tilsammen.
§ 20. Pasning af alvorligt syge børn under 18 år
En medarbejder, der har orlov efter § 26 i lov om ”Ret til orlov og dagpenge ved barsel”, har ret til fuld løn.
Stk.2. Der kan højst ydes fuld løn i 3 måneder en gang pr. 12. måned pr. barn. Det er en for- udsætning for at få løn, at DR får dagpengerefusion.
§ 21. Pasning af børn under 18 år med nedsat funktionsevne mv.
DR indbetaler pensionsbidrag til medarbejdere, der har orlov til at passe egne børn og som efter § 42 i ”Lov om social service” får dækket tabt arbejdsfortjeneste.
Stk.2. Perioden, hvor der indbetales pensionsbidrag kan maksimalt udgøre 3 måneder årligt pr. barn.
Bemærkning:
Pensionsbidraget beregnes ud fra den pensionsgivende løn, som medarbejderen ville have fået, hvis vedkommende ikke havde været på orlov.”Pensionsbidraget dækker både eget og DR bidrag.
§ 22. Pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem
Medarbejdere, der har orlov for at passe en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem i hen- hold til § 119 i lov om social service, kan få orlov med fuld løn.
Stk.2. Perioden, hvor der holdes orlov med fuld løn kan ikke udgøre mere end 3 måneder in- den for et år.
Stk.3. Det er en forudsætning, at medarbejderen er berettiget til plejevederlag efter bestem- melserne herom i lov om social service, og at DR modtager plejevederlaget.
Bemærkning:
Der optjenes ferie under orloven. Orloven medregnes i medarbejderens anciennitet.
§ 23. Pasning at nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom
En medarbejder, der bliver ansat af kommunen efter § 18 i ”Lov om social service” til at passe en nærtstående med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse har ret til orlov.
Stk. 2. Der ydes ikke løn under orloven.
Bemærkning:
Det kan oplyses at efter § 118 i ”Lov om social service” ansættes personen af den kom- mune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør 16.556 kr. om måneden. Der betales pen- sionsbidrag med i alt 12 pet. F. LBK nr. 904 af 18/08/2011
§ 24. Sygdom
Medarbejdere får fuld løn under sygdom.
Stk. 2. Sygdomsforfald skal uden ugrundet ophold meddeles til tjenestestedet. Sygdomsfor- fald skal på forlangende dokumenteres ved en af medarbejderen underskrevet erklæring eller ved erklæring fra egen læge.
Stk. 3. Erklæring/dokumentation som DR xxxxxxxxx, betales af DR.
§ 25. Barns sygdom
Anmodning om tjenestefrihed med løn til pasning af sygt, mindreårigt, hjemmeværende barn kan imødekommes med delvis eller helt tjenestefrihed for så vidt angår barnets 1. og 2. sy- gedag. Det er en forudsætning, at hensynet til barnets forhold gør det nødvendigt, og forhol- dene på tjenestestedet tillader det.
Stk. 2. Fravær på grund af barns sygdom vil ikke blive medregnet i medarbejderens antal sy- gedage.
§ 26. Kompensation
Der ydes kompensation for indtægtstab ved fravær som følge af sygdom, graviditet, barsel og adoption, ferie og kurser.
Stk. 2. De nærmere regler fremgår af aftale af 9. februar 2006 om fraværskompensation.
Fraværskompensation
Fra 1. marts 2006 ydes der til alle medarbejdere fraværskompensation fra 1. fra- værsdag grundet i: sygdom, barsel, ferie, kursus* og militærtjeneste, under forud- sætning af, at der ydes løn under fraværet.
Kompensationen ydes med et beløb på 1/30 af den gennemsnitlige, månedlige udbe- taling af ulempetillæg, der er optjent i de foregående 6 hele måneder regnet fra den
1. i fraværsmåneden.
Nyansatte får beregnet fraværskompensation efter samme model.
*Hidtidig praksis opretholdes i forbindelse med kursus.
Udbetaling
Fraværskompensation under ferie udbetales som en særlig ferieydelse sammen med ferietillægget.
Øvrige kompensationsbeløb udbetales uanset størrelse, enten i forbindelse med må-
§ 27. Seniorordning
DR og en medarbejder, der er fyldt 60 år, kan aftale at medarbejderens arbejdstid nedsættes.
Samtidig kan det aftales, at DR yder pensionsbidrag op til et pensionsbidrag svarende til fuldtid.
§ 28. Opsigelse og afskedigelse
En opsigelse skal være skriftlig og være medarbejderen eller DR i hænde senest ved udgangen af den sidste i måneden for at få virkning fra og med den efterfølgende
Funktionærlovens bestemmelser om opsigelse gælder
Efter funktionærloven skal opsigelse fra arbejdsgiverens side ske med mindst
▪ 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder
▪ 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse
▪ Opsigelsesvarslet i nr.2 forhøjes med 1 måned for hvert 3. ansættelsesår. Opsigelsesvarslet kan højst udgøre 6 måneder
Opsigelse fra medarbejderens side er 1 måned
Stk. 2. For medarbejdere ansat før 1. juni 1999 er opsigelsesvarslets længde, i fortsættelse af funktionærlovens varsler, afhængig af medarbejderens anciennitet i DR i henhold til neden- stående skema:
Anciennitet i DR (mindst) | Opsigelsesvarsel medarbejderens side | Opsigelsesvarsel fra DRs side |
12 år | 2 måneder | 7 måneder |
15 år | 2 måneder | 8 måneder |
18 år | 2 måneder | 9 måneder |
21 år | 3 måneder | 12 måneder |
Såfremt DR eller medarbejderen varsler væsentlige ændringer i stillingen, sker dette med funktionærlovens opsigelsesvarsler. Såfremt modtageren påberåber sig den varslede ændring som en opsigelse gælder dog de respektive opsigelsesvarsler, jf. ovenfor.
Stk. 3. Hvis en medarbejder over 55 år opsiges af grunde, der ikke kan tilregnes den pågæl- dende, forlænges opsigelsesvarslet fra DR's side med 3 måneder.
For at være omfattet af stk. 3 skal en medarbejder være fyldt 55 år på opsigelsestidspunktet. Dvs. at hvis en medarbejder fylder 55 år i løbet af opsigelsesperioden, får vedkommende ikke forlænget sit opsigelsesvarsel med 3 måneder
Stk. 4. Denne bestemmelse gælder i overenskomstperioden, og falder bort pr. 31. maj 2016: Medarbejdere, som opsiges grundet DRs forhold med funktionærlovens varsel og som har feriedage til gode, kan få disse udbetalt på følgende vis:
• Hvis fratræden sker i perioden 30.9.-31.12 kan op til 10 feriedage udbetales på fe- riekort.
• Hvis fratræden sker i perioden 31.12.- 28./29.2. kan op til 5 feriedage udbetales på feriekort.
Stk. 5. Medarbejderen har ved eventuel afskedigelse krav på at få forelagt en skriftlig moti- veret afskedigelse.
Stk. 6. Afskedigelse begrundet i medarbejderens forhold, bortset fra tilfælde af misligholdel- se, kan ikke gennemføres uden forudgående skriftlig advarsel. Advarslen skal indeholde en tidsmæssig begrænsning på op til et år.
Tillidsrepræsentanten inddrages forud for afskedigelsen.
Stk. 7. Såfremt en afskedigelse er begrundet i DRs forhold, skal tillidsrepræsentanten orien- teres så tidligt som muligt inden ”i sinde brevet” afleveres. Tillidsrepræsentanten skal have adgang til det nødvendige materiale til vurdering af den planlagte afskedigelse, og kan begæ- re forhandling heraf.
Bemærkning:
Det bemærkes at der i forbindelse med fratræden kan indgås aftaler, hvor optjent frihed kan udbetales.
Stk. 8. Hvis organisationen skønner, at afskedigelsen er urimelig, kan den indankes for en voldgiftsret, sammensat af 2 repræsentanter for organisationen, 2 repræsentanter for DR og en opmand, der efter parternes anmodning udpeges af formanden for Arbejdsretten.
Finder voldgiftsretten, at afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i den ansattes eller DR's forhold, kan der tildeles pågældende en erstatning op til 52 ugers løn.
Det påhviler parterne at søge voldgiftsretten gennemført hurtigst muligt og inden medarbej- derens fratræden.
Hvis en medarbejder bliver ”i sindet”/opsagt, bør medarbejderen under alle omstændigheder hurtigst muligt kontakte den lokale tillidsrepræsentant eller klubkontoret for at drøfte/få en vur- dering af opsigelsen
§ 29. Efterindtægt
Ægtefællen efter en medarbejder, som ved sin død var ansat i DR, er berettiget til efterind- tægt. Efterlader den pågældende sig ikke ægtefælle, men børn under 18 år, overfor hvem medarbejderen har forsørgelsespligt, er disse berettigede til efterindtægt.
Stk. 2. Afgår en medarbejder ved døden uden at efterlade sig ægtefælle eller børn, er boet be- rettiget til efterindtægt.
Stk. 3. Efterindtægt udgør for hver måned et beløb svarende til den sidst udbetalte lønind- tægt.
Stk. 4. Retten til efterindtægt omfatter udover løbende måned 3 hele måneder efter dødsfal- det, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Er en medarbejder afgået ved døden som umiddelbar følge af tilskadekomst under tjenesten, omfatter retten til efterindtægt efter stk. 1, et tidsrum af 12 måneder.
Stk. 6. Hvis en ægtefælle, som er berettiget til efterindtægt, afgår ved døden inden efterind- tægtsperiodens udløb, tilkommer den del af efterindtægten, som ikke er udbetalt ved døds- faldet, førsteafdødes børn jf. stk. 1.
Stk. 7. Reglerne om efterindtægt omfatter også registreret partnerskab og faste samlivsfor- hold. Med hensyn til faste samlivsforhold er det en forudsætning at den samlevende og med- arbejderen i mindst 2 år inden medarbejderens død, har haft fælles bopæl og husførelse.
§ 30. Videreudnyttelse
Der henvises til overenskomstparternes aftale af 28. august 1996 om videreudnyttelse af tjenstligt produceret udsendelsesstof m.v.
§ 31. Arbejdstøj
Arbejdstøj tildeles efter behov med 2 sæt ved ansættelsen og derefter udskiftning efter be- hov.
Stk. 2. De gældende regler fremgår af aftale med organisationerne af 1989-06-29.
Stk. 3. Parterne er enige om, at DR kan foretage ændringer i ordningens administration, samt at evt. lokale aftaler m.v. om administrationen i tilknytning hertil ændres.
Vurderingen af behovet foretages af den lokale tillidsrepræsentant og afdelingsledelsen
Hvis flere medarbejdere er beskæftiget i sammenlignelige funktioner kan der træffes aftale om, at der behovsvurderes for hele gruppen på en gang
Termin er 1 til 2 gange årligt
Der skal til vurderingen af behovet tages hensyn til arbejdsfunktioner, herunder om der er tale om ude- eller indegående funktioner, om der er tale om ekstraordinært smudsigt arbejde eller ekstra- ordinært stort slid på tøjet. Der kan endvidere tages hensyn til, om der er behov for en særlig pro- filering af medarbejderen i forbindelse med udadvendte funktioner
§ 32. Kørselsordning, egen bil og taxa
Ved ydervagter kan medarbejderen få betalt taxa eller godtgørelse for kørsel i egen bil.
Stk. 2. Følgende betingelser skal være opfyldt for at kørselsordningen kan bringes i anven- delse:
• Medarbejderen skal være beordret på arbejde
• Mødetiden er tidligere end kl. 6.00, eller
• Arbejdet slutter efter kl. 24.00
• Afstanden fra hjem til arbejde skal være min. 4 km og maks. 25 km.
NB: Udbetaling af kørselspenge er jfr. lovgivningen skattepligtig.
Bemærkning:
Hvis afstanden mellem hjem og arbejde er mere end 25 km kan medarbejderen afregne taxakørsel ud over 25 km kontant til chaufføren.
Stk. 3. Ved brug af egen bil betales godtgørelse for op til 25 km begge veje. Godtgørelsen følger statens satser for kørselsgodtgørelse (høj sats).
For taxakørsel gives der kun godtgørelse for den ene vej, dvs. til den vagt, der starter inden kl. 6:00 eller slutter efter kl. 24.:00.
§ 33. Flyttegodtgørelse
Ved flytning pga. ændret tjenestested ydes flyttegodtgørelse i henhold til gældende aftale mellem Finansministeriet og CFU om ansatte i staten.
§ 34. Tjenestetelefon
Der kan tildeles medarbejderne tjenestetelefon efter indstilling fra den pågældendes chef.
§ 35. Jubilæumsgratialer
Der ydes jubilæumsgratialer ved 25 års tjeneste på 6.103 kr., ved 40 års tjeneste på 7.730 kr. og ved 50 års tjeneste på 9.154 kr.
Bemærkning:
Beløbene er pr. 1. marts 2014.
Gratialet udbetales med ovennævnte beløb, uanset om medarbejderne er på fuld tid eller ned- sat tid.
Xxxxxxxxx reguleres hvert andet år i henhold til Finansministeriets cirkulære om jubilæums- gratiale til personale i statens tjeneste.
§ 36. Modtagelse af lån, gaver m.v.
Medarbejderen må ikke modtage eller forsøge at opnå lån, gaver af betydning eller andre fordele fra virksomheder (herunder teater, etablissementer o.lign.) eller enkeltpersoner, som kan tænkes at have interesse i at opnå en reklamevirkning, eller i at opnå arbejde for/leverancer til DR
Bemærkning:
Ved reklame forstås i denne sammenhæng den virksomhed/person, der med kommercielt formål tager sigte på/søger at anbefale eller udbrede kendskab til en vare, tjenesteydelse eller anden aktivitet.
§ 37. Honorarer for medvirken
Ingen medarbejdere må medvirke i DR-udsendelser mod honorar, medmindre skriftlig tilla- delse foreligger i det enkelte tilfælde. Tilsvarende gælder arbejde for andre radio- og fjern- synsorganisationer mod eller uden honorar.
§ 38. Medvirken i reklame
En fastansat medarbejder må ikke under nogen form medvirke i reklame.
Stk. 2. Ved reklame forstås i denne sammenhæng den virksomhed, der med kommercielt formål tager sigte på at anbefale eller udbrede kendskab til en vare, tjenesteydelse eller an- den aktivitet.
§ 39. Bibeskæftigelse
DR's fastansatte medarbejdere kan have bibeskæftigelse uden for DR, såfremt og i det om- fang bibeskæftigelsen er forenelig med den samvittighedsfulde udførelse af pligterne som medarbejder i DR og med den for ansættelsesforholdet fornødne agtelse og tillid. Medarbej- deren skal ved bibeskæftigelse skriftligt indhente tilladelse fra pågældendes chef.
Denne bestemmelse finder ikke anvendelse for deltidsansatte medarbejdere.
§ 40. Arbejdskraft
Parterne er enige om, at der til teknikerarbejde i DR foruden faglært arbejdskraft kan anven- des anden arbejdskraft, såfremt sådan arbejdskraft vurderes at have en uddannelses- og/eller erfaringsmæssig baggrund på relevant fagligt niveau. Vurderingen finder sted sammen med den lokale tillidsrepræsentant. Vurderingen har ikke opsættende virkning.
§ 41. Tillidsrepræsentanter
Medarbejderne har ret til af deres midte at vælge en tillidsrepræsentant til at repræsentere sig overfor ledelsen.
Parterne er enige om, at der kan vælges 13 tillidsrepræsentanter. Metal Klub 317 meddeler navne og dækningsområder til DR.
I områder hvor der ikke er en tillidsrepræsentant drøfter Metal klub 317 og DR med henblik på at aftale, hvilken tillidsrepræsentant der dækker det pågældende område.
Der er enighed om, at antallet af tillidsrepræsentanter kan forhandles i overenskomstperio- den, såfremt en af parterne fremsætter krav om det.
Udover de således valgte tillidsrepræsentanter nyder den valgte formand for klubben tillids- repræsentantbeskyttelse.
Stk. 2. Såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen eller dennes repræsentant har pligt til både over for deres organisation og mellem de lokale parter på arbejdspladsen at fremme et roligt og godt samarbejde.
Stk. 3. Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt fastansatte medarbejdere, der har arbejdet minimum 9 måneder i DR i de seneste 2 år. Såfremt sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet længst i DR. Forbundet med- deler DR, hvem der er valgt. DR har ret til at påtale valget over for forbundet. Dette skal ske inden for 3 uger efter modtagelsen af meddelelsen fra forbundet - dog indtræder tillidsrepræ- sentantbeskyttelsen, når valget har fundet sted under forudsætning af, at DR senest dagen ef- ter valget har fået skriftlig meddelelse om, hvem der er valgt. Hvis den skriftlige meddelelse modtages senere, indtræder tillidsrepræsentantbeskyttelsen først ved modtagelsen af den skriftlige meddelelse.
Stk. 4. For tillidsrepræsentanten kan vælges en stedfortræder, som anmeldes på samme måde som tillidsrepræsentanten, jf. stk. 3. Under tillidsrepræsentantens fravær fungerer stedfortræ- deren i dennes sted og indgår i funktionsperioden med samme rettigheder og pligter som til- lidsrepræsentanten.
Stk. 5. Såfremt tillidsrepræsentanten inden for den normale arbejdstid deltager i møder og forhandlinger eller på anden måde skal varetage de ansattes interesser, aflønnes han/hun af DR med normal løn.
Stk. 6. Tillidsrepræsentanterne må anvende den tid, der er nødvendig til tillidsmandsarbej- dets forsvarlige udførelse, når hensyn tages til arbejdspladsens størrelse, lokale forhold samt udførelsen af tillidsrepræsentantens daglige arbejde.
Tillidsrepræsentanten og dennes personaleansvarlige chef drøfter vilkårene for tillidsrepræ- sentantens tidsanvendelse i forbindelse med hvervets udførelse, med henblik på at sikre den enkelte tillidsrepræsentant den nødvendige og tilstrækkelige tid til varetagelse af hvervet.
Tillidsrepræsentanter kan anvende DR PC-er og telefon til varetagelse af tillidsrepræsentant- hvervet. For så vidt angår fysiske rammer som adgang til mødelokaler og mulighed for op- bevaring af fortroligt materiale, skal tillidsrepræsentantens adgang hertil efter behov aftales med den personaleansvarlige chef.
Tillidsrepræsentanter gives inden for de første 2 år efter valget frihed til at deltage i grund- uddannelsen for tillidsrepræsentanter. Den fornødne frihed til at deltage i øvrige tillidsrepræ- sentantkurser gives efter en konkret vurdering. Deltagelse i faglige aktiviteter som følge af tillidshvervet, aftales konkret med den personaleansvarlige chef.
Stk. 7. Såfremt tillidsrepræsentanten eller forbundet ønsker, at tillidsrepræsentanten deltager i møder eller kurser, der tager sigte på hans/hendes uddannelse som tillidsrepræsentant, er DR indforstået med, at der gives tillidsrepræsentanten den fornødne frihed i rimeligt omfang i henhold til Lønnings- og Pensionsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juni 1971.
Stk. 8. Såfremt tillidsrepræsentanten eller enkelte medarbejdere har problemer i forhold til DR, som ikke kan løses af de stedlige parter, kan han/hun i arbejdstiden efter forudgående orientering af DR tilkalde en repræsentant fra fagforeningen, der kan deltage i forhandlinger eller i undersøgelser af de forhold, der ligger til grund for uoverensstemmelsen.
Stk. 9. Vederlag til valgte tillidsrepræsentanter.
Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag op til og med 49 personer modtager et årligt ve- derlag på kr. 8.000. Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag mellem 50 og 99 personer modtager et årligt vederlag på kr. 15.000 og tillidsrepræsentanter med et valggrundlag på 100 personer eller derover modtager et årligt vederlag på kr. 30.000.
Stk. 10. Når en medarbejder ophører med hvervet som tillidsrepræsentant afholdes en ud- dannelses- og kvalifikationssamtale med henblik på at sikre, at medarbejderen fortsat har det fornødne faglige og kvalitative niveau.
Stk. 11. DI og CO Industris tillidsrepræsentantregler 2007-2010 finder anvendelse, evt. nye eller ændrede bestemmelser som DI og CO Industri aftaler finder ikke anvendelse.
§ 42. Regler om behandling af faglig strid
Såfremt der opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverensstemmelsen snarest muligt sø- ges løst efter nedenstående model:
1. Lokalforhandling, møde 1 (Tillidsrepræsentant og lokal ledelse) der skrives mødere- ferat, som underskrives af parterne
2. Lokal forhandling, møde 2 (Metal Klub 317 og HR), der skrives mødereferat, som, underskrives af parterne
3. Mæglingsmøde, møde 3 (Dansk Metal og DR) der skrives referat af mødet, og hvis én af parterne ønsker at videreføre sagen gives meddelelse herom indenfor max. 2 måneder til modparten.
4. Faglig Voldgift eller Arbejdsret
Bemærkning:
Der er altid mulighed for forhandling undervejs i forløbet, hvis parterne skønner dette som værende hensigtsmæssigt eller der undervejs i forløbet er fremkommet oplysninger der kan fremme sagen uden Faglig Voldgift eller Arbejdsret.
§ 43. Socialt kapitel
Parterne er enige om at fremme fortsat beskæftigelse for alle ansatte, der har fået forringet arbejdsevnen, og at fremme beskæftigelsen af udefra kommende personer med nedsat ar- bejdsevne, eller som er ledige, gennem ansættelse i job på særlige vilkår, flexjob, skånejob, jobtræning og lignende.
Parterne er enige om, at overenskomstens bestemmelser kan fraviges efter aftale med tillids- repræsentanten, og at der ikke i overenskomsten er bestemmelser, der kan forhindre DR i at benytte de støtteordninger, som samfundet måtte stille til rådighed for at fremme beskæfti- gelsen af ledige og erhvervshæmmede på arbejdsmarkedet.
Fravigelserne fra overenskomsten skal præciseres i aftalen med den enkelte. Tillæg for sær- lig arbejdsvaretagelse kan ydes, når funktionen reelt varetages.
Er der tale om ansættelse i henhold til gældende lovgivning ”aktiv beskæftigelsespolitik (jobtræning) eller ”aktiv social politik” (flexjob/skånejob) fastsættes lønnen som udgangs- punkt til det lavest mulige niveau.
§ 44. Varighed
Overenskomsten træder i kraft den 1. juni 2014 og er gældende, indtil en af parterne - med 3 måneders varsel - skriftligt opsiger den til en 1. juni. Opsigelse kan dog tidligst finde sted til den 1. juni 2017.
Stk. 2. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny overenskomst. Er for- handlingerne om en ny overenskomst efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet senest ved overenskomstens udløbstid, gælder overenskomsten fortsat, indtil ny overenskomst sluttes, eller indtil en af parterne - forbundet på sine medlemmers vegne - med en måneds varsel til den 1. i en måned kollektivt opsiger de for de enkelte medarbejdere gældende ansættelses- kontrakter, hvorefter det står parterne frit for at iværksætte strejke, blokade, lockout og boy- kot, omfattende alle deres medlemmer.
Stk. 3. Når konflikt er varslet efter stk. 2, optages der umiddelbart herefter forhandling mel- lem parterne om fra konflikten at undtage sådanne meddelelser i radio, som skønnes at have betydning for bevarelse af liv og helbred, samt efterlysninger fra politiet. Forhandlinger føres under hensyn til samtlige foreliggende omstændigheder - herunder den brug af anden ar- bejdskraft, end den af konflikten omfattede, som DR agter at anvende i konfliktperioden.
København, den For DR:
København, den For Dansk Metal:
Xxxxxxxxx Xxxxxxxx-Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx
Bilag 1. Protokollat
Løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer og kvalifikationer er en forudsætning for et effektivt og attraktivt DR.
Kompetenceudvikling tager udgangspunkt i DRs strategi og mål samt de mål og opgaver, der er relevante for den enkelte, og drøftes mellem medarbejderen og den personaleansvarlige chef.
Både ledelse og medarbejdere forpligtes til at prioritere Xxx og kompetenceudvikling herun- der efter - og videreuddannelse.
Hvis den personaleansvarlige chef har udelegeret udviklingssamtalen til en daglig leder, skal denne have den fornødne beslutningskompetence til at gennemføre samtalen.
Ved den årlige udviklingssamtale sættes der fokus på medarbejderens nuværende såvel som kommende udviklingsbehov. Udviklingssamtalen skal sigte på at øge medarbejderens mu- lighed for mobilitet og beskæftigelse såvel i som uden for DR.
Udviklingssamtalen afsluttes med en gensidig forpligtende udviklingsplan og med klart defi- nerede udviklingsmål.
Ved tilbagevenden efter længerevarende fravær tilbydes medarbejderen en udviklingssamta- le.
II. Ad l, stk. 3.
Bestemmelsen ændrer ikke ved de faglige kriterier for at udføre arbejde i henhold til nær- værende overenskomst.
III. Efteruddannelse og udvikling.
Der afsættes i overenskomstperioden en pulje på kr. 105.300 pr. overenskomstår (1. juni -
31. maj) til uddannelse/efteruddannelse af medarbejderne.
I perioden 2014-2017 afsættes yderligere samlet 100.000 kr. i overenskomstperioden som en engangssum til uddannelsesfonden.
Formålet med den afsatte pulje er at sikre, at der finder en kontinuerlig og systematisk ind- sats sted vedrørende efteruddannelse med henblik på at opfylde den enkelte medarbejders udviklingsbehov og DRs målsætninger. Midlerne kan ikke anvendes til oplæring.
Puljen kan anvendes til såvel relevant faglig som relevant personlig efteruddannel- se/udvikling.
Den afsatte pulje kan anvendes til dækning af kursusafgifter, opholdsudgifter, transport- omkostninger m.v. i forbindelse med deltagelse i kurser.
Der nedsættes et uddannelsesudvalg bestående af 1 repræsentant fra DR og 1 fra DMF. Udvalget holder møde halvårligt. DR varetager sekretariatsopgaven.
Medarbejderens ansøgning (bilagt oversigt over de nødvendige udgifter, der er forbundet med kurset) skal først godkendes af chefen og derefter stiles til Uddannelsesudvalget, som afgør, hvorvidt ansøgningen godkendes.
Xxxxxxxxx, som skal udstedes til DR, sendes til Uddannelsesudvalget til betaling.
I tilfælde af, at puljen ikke anvendes, overføres de resterende midler til næste års pulje. Hvis der i et overenskomstår er et overforbrug, reduceres det følgende års pulje tilsvaren- de.
Bilag 2. Aftale vedr. Erhvervs uddannelseselever og praktikanter indenfor Dansk Metals fagområde.
§ 1. Aftalens område
Aftalen er gældende, hvor der i DR oprettes praktikpladser med henblik på uddannelse som håndværker indenfor Dansk Metals fagområder.
Aftalen er ligeledes gældende for maskinmesterelever og teknikumaspiranter.
Uddannelses- og praktikforholdene er omfattet af Lov om Erhvervsuddannelser, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 480 af 22. juni 1990 med senere ændringer.
Følgende bestemmelser i overenskomsten mellem DR og Dansk Metal finder anvendelse:
§ 10, dog med de iflg. nærværende aftales § 2 og protokollat skete ændringer.
§§ 8, 11, 15, 16, 17, stk. 3
§§ 18 og 24 dog med de i loven fastsatte bestemmelser om udvidelse af uddannelsestid i for- bindelse med længerevarende sygdom og graviditet.
§§ 31, 33, og § 36-39
§ 2. Arbejdstid m.v. (se også Protokollat)
Der henvises til § 10 i DMF-overenskomsten, dog undtaget § 10, stk. 6 og 7. Stk. 2. EU-elever under 18 år må ikke deltage i overarbejde.
EU-elever over 18 år kan undtagelsesvis deltage i overarbejde og betales herfor pr. time med 1,038 % af den månedlige basisløn i overenskomsten mellem DR og Dansk Metal.
For EU-elever, der ikke er omfattet af protokollat 1, udbetales der yderligere 0,5 % af basis- lønnen for samtlige overtimer.
Stk. 3. Eleverne har en opgørelsesperiode på 2 måneder.
Stk. 4. Efter aftale mellem medarbejderen og DR kan der udbetales op til 24 timers overar- bejde pr. opgørelsesperiode.
§ 3. Løn
EU-elever aflønnes pr. måned jf. nedenstående forløb;
Uddannelsesår | 1. juni 2014 | 1. juni 2015 | 1. juni 2016 |
1. år | 9.726 | 10.009 | 10.292 |
2. år | 11.403 | 11.686 | 11.969 |
3. år | 13.439 | 13.722 | 14.005 |
4. år | 15.594 | 15.877 | 16.160 |
5. år og flg. | 17.151 | 17.434 | 17.717 |
Stk. 2. EU-elever, som inden ansættelsen har gennemført 1. dels uddannelsen (eller tilsva- rende), starter med en aflønning på 2. uddannelsesår.
I tilfælde, hvor EU-eleven udviser særlige kvalifikationer, kan der med tillidsrepræsentanten aftales anden aflønning end efter stk. 1.
Stk. 3. EU-elever aflønnes månedsvis bagud. Lønnen inkluderer søgnehelligdagsbetaling, idet månedslønnen også udbetales i måneder med søgnehelligdage.
Stk. 4. For elever der ansættes den 1. juni 2012 eller senere gælder, at der først sker pensi- onsindbetaling i de sidste 12 måneder af elevtiden. Pensionsindbetalingen sker med 10 % af lønnen.
Bemærkning:
For eleven ansat før 1. juni 2012 gælder, at efter 9 måneders ansættelse indbetaler DR pensionsbidrag på 2 % af lønnen.
Efter anmodning fra medarbejderen kan DR indgå aftale med medarbejderen om, at DR ved hver lønudbetaling tilbageholder et beløb i den ansattes løn som indbetaling til opsparing i pensionsøjemed.
§ 4. ATP
EU-elever er omfattet af ATP.
§ 5. Skoleophold
Der ydes månedsløn under skoleophold.
Stk. 2. Der ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med skoleophold i henhold til den gæl- dende aftale mellem Finansministeriet og CFU.
Stk. 3. Nødvendige udgifter til kost og logi ved ophold på skolehjem betales af DR.
§ 6. Prøvetid
For EU-elever er de første 3 måneder i DR prøvetid.
§ 7. Xxxxxxxx
EU-elever kan vælge 2 talsmænd.
Talsmændene vælges blandt de EU-elever, der har været under uddannelse mindst 1 år i DR, idet skoleophold modregnes.
Talsmanden kan som repræsentant for de kolleger, han er valgt iblandt, over for DR fore- lægge forslag, henstillinger og klager angående uddannelsen samt løn- og arbejdsforhold.
§ 8. Overgang til beskæftigelse som udlært i DR
Såfremt der mellem DR og den enkelte elev er enighed om, at den pågældende umiddelbart overgår til beskæftigelse som udlært inden for fagområdet efter elevtiden, videreføres optjent anciennitet.
Stk. 2. Det henstilles, at chefen drøfter fremtidsmulighederne med eleven, inden elevaftalen udløber.
§ 9. Ikrafttræden og opsigelse
Denne aftale følger overenskomstens opsigelsesbestemmelser.
Protokollat om kompensation til FTP-elever
1. Ad bilag 1 § 2.
Det er mellem DR og Dansk Metal aftalt, at FTP-elever, som er i praktik, er omfattet af ne- denstående kompensation i perioden:
I det første hovedforløb (trin 0) - 20 ugers skoleperiode - ydes ingen kompensation.
Ved oprykning til trin 1 (2. hovedforløb-/praktikår sker pr. 1. januar i København og 1. juli i Århus) ydes et årligt kompensationstillæg på kr. 13.046,35
Ved oprykning til trin 2 (3. hovedforløb-/praktikår) ydes et årligt kompensationstillæg på kr. 17.518,06
Ved oprykning til trin 3 (4. hovedforløb-/praktikår) ydes et årligt kompensationstillæg på kr. 27.867,55
Ved oprykning til trin 4 (5. hovedforløb-/praktikår) ydes et årligt kompensationstillæg, på kr. 37.018,43.
Der ydes ikke ekstraordinær tjenestefrihed, men i stedet udbetales hver 31. maj et antal fri- hedstimer svarende til 2 3/4 time for hver måned, eleven det forudgående kalenderår har væ- ret under uddannelse.
Timebetalingen udgør 1,038 % af basisløn. 2.
1. For at styrke den enkelte elev internationalt - arbejdsmæssigt som sprogmæssigt - vil
DR xxxx at etablere studierejse for eleven ved en radio/TV-station i et andet land.
2. Der tilrettelægges en uddannelsesplan for eleverne, der sikrer, at de kommer igennem alle fagets områder, evt. ved flytning til anden afdeling.
Bilag 3. Aftale om hviletid og fridøgn
Ved arbejdets tilrettelæggelse skal bestemmelserne i Arbejdsmiljøloven samt gældende be- kendtgørelser om hvileperioder og fridøgn iagttages i det omfang, der ikke er sket fravigelser ved nærværende aftale, eller ved andre aftaler og særlige dispensationer.
Denne aftale er indgået i henhold til kapitel 5 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperioder og fridøgn.
Aftalens formål er at sikre, at Arbejdsmiljølovens intentioner efterleves, og at DRs særlige produktionsvilkår samtidig imødekommes.
Parterne er enige om, at spørgsmål om fravigelser fra Arbejdsmiljølovens og bekendtgørel- sen så vidt muligt skal løses i de enkelte enheder inden for de rammer, som fastsættes i det følgende.
Indgåelse af aftale
Hvis hvileperioden/det ugentlige fridøgn skal fraviges med hjemmel i nærværende aftale, skal der indgås en skriftlig aftale mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten/organisationen.
1. Hvileperiode (bekendtgørelsens kap. 5, § 19, stk. 1). Definitioner mv.:
En hvileperiode skal være på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
Hvileperioden kan i begrænset omfang aftales reduceret eller nedsat i følgende omfang:
• Maks. en gang om ugen kan hvileperioden nedsættes helt ned til 8 timer
• To eller flere gange om ugen - dog ikke hver dag - kan hvileperioden nedsættes min- dre omfang
En uge forstås normalt som en arbejdsperiode på 6 døgn samt et fridøgn, se i øv- rigt pkt. 2
Hvis hvileperioden nedsættes eller reduceres, skal en af følgende to betingelser være opfyldt:
• Pludseligt opståede situationer:
I tilfælde, hvor en uforudset begivenhed får indflydelse på programindhold, sendetid eller produktion. En pludselig opstået situation - uforudset begivenhed - kan ifølge sagens natur ikke være baseret på uhensigtsmæssig planlægning.
Der skal i sådanne situationer, med støtte fra berørte medarbejdergruppers lokale tillidsre- præsentanter, omgående tages skridt til en normalisering af arbejdsforholdene, hvis situatio- nen kan skønnes at påvirke hvileperioderne ud over det følgende arbejdsdøgn.
• Planlæggelige situationer:
Parterne er enige om, at nødvendige fravigelser begrundet i program- eller produktionsmæs- sige eller tilsvarende forhold, der forudses ved tjenestens tilrettelæggelse, drøftes mellem den/de lokale tillidsrepræsentanter og enheden med henblik på aftaler.
2. Fridøgn (bekendtgørelsens kap. 5, § 20) Definition mv.:
Inden for hver periode på 7 døgn skal der være et fridøgn på 24 timer, som så vidt muligt skal falde på en søndag. Fridøgnet skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperio- de, og skal derfor være af mindst 35 timers varighed, med mindre der er sket nedsættelse af hvileperioden mellem 2 arbejdsperioder.
Hvis det af program- eller produktionsmæssige eller tilsvarende forhold er nødvendigt, kan det ugentlige fridøgn aftales omlagt sådan, at der kan gå op til 12 døgn mellem 2 fridøgn.
Ved omlægninger der medfører arbejdsperioder på mere end 6 døgn, skal der placeres en fridøgnsperiode umiddelbart efter. Fridøgnsperioden skal være på 2 døgn samt en hvileperi- ode på min. 11 timer, med mindre hvileperioden er nedsat iht. pkt. 1.
3. Kompenserende hvileperiode eller fridøgn
Der skal ydes tilsvarende kompenserende hvileperiode/fridøgn, når der er sket fravigelser. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompense- rende hvileperiode eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse. Passende beskyttelse kan fx være pause, mindre belastende funktion, o. lign.
4. Behandling af særlige problemer.
Parterne er enige om, at evt. uoverensstemmelser forsøges løst lokalt, de lokale parter kan inddrage overenskomstens parter.
5. Opsigelse
Nærværende aftale har virkning fra det tidspunkt, hvorom der opnås enighed ved overens- komstens indgåelse. Aftalen kan opsiges af hver af parterne med 3 måneders varsel til termi- ner, svarende til de for overenskomsten gældende, dvs. med 3 måneders varsel til en 1. juni. Dog tidligst til 1. juni 2014
Aftaleparterne har en gensidig forpligtelse til at overholde rammeaftalen for hviletid og fridøgn.
For at understøtte dette iværksættes i overenskomstperioden følgende tiltag: Lokalt
• Der er enighed om væsentligheden af at sikre en stærk lokal forankring af arbejdet
med overholdelse af rammeaftalen.
• I de områder, hvor der ikke er lokal tillidsrepræsentant for den enkelte organisation, forpligter forbundene sig til så vidt muligt at anvende en tillidsrepræsentant fra samme direktørområde.
• Uddannelse af tilrettelæggere, planlæggere og ledere. Årligt kursus, tilpasset lokale forhold. Kursusmateriale udarbejdes i dialog med lokal tillidsrepræsentant.
• Lokal tillidsrepræsentant er forpligtet til at bringe overskridelser til lokal ledelses kendskab. Lokal tillidsrepræsentant og leder har en gensidig forpligtelse til at gen- nemgå tilsynsbogen mindst 2 x årligt og sammen søge at finde løsninger med hen- blik på at sikre rammeaftalens overholdelse
• Lokal tillidsrepræsentant og leder udarbejder status til den tværgående gruppe (ned- sat 24. maj 2012 med henblik på at drøfte hviletids-og fridøgnsbestemmelser)
• Arbejdsmiljøgrupperne, skal have overholdelse af hviletid og fridøgsbestemmelserne på som fast punkt på dagsordenen
• I de enheder, hvor der som følge af usikkerhed om produktionsbehovet er store ud- sving i vagttilrettelæggelsen, evaluerer chef og tillidsrepræsentant vagtplanerne. Evaluering sker med henblik på at sikre kvaliteten af vagtplanerne. Evalueringsmøde holdes kvartalsvis.
•
Centralt
• Der etableres en elektronisk tilsynsbog.
• Den tværgående gruppe gøres permanent i overenskomstperioden og mødes mindst 4 gange årligt. Orientering om tværgående gruppes arbejde sker på efterfølgende HSU og HAMU.
• Gruppens opdrag er at:
• Afdække eventuelle tværgående snitflader og arbejdsgange, der sæt ter rammeaftalen under pres
• Identificere systematiske overtrædelser
• Udarbejde forslag til løsninger
• Udbrede best practise
• Indstillinger til ØU/DM
• Forbundene indkalder en gang årligt til statusmøde, hvor DR og forbundene delta- ger.
Bilag 4. Tidsbegrænset ansættelse
DR vurderer forud for ansættelse og evt. forlængelse ansættelsesformen på baggrund af det reelle tids og /eller arbejdsmæssige behov. Opmærksomheden henledes særligt på bestem- melsen om personlig løn.
En tidsbegrænset ansættelse skal begrundes. Begrundelsen kan f.eks. være konkret vikariat, ”puljet sygdom”, spidsbelastning m.v.
En medarbejder i et tidsbegrænset ansættelsesforhold (TBA’er) med en kontrakt på over 3 måneder skal sikres en samtale med sin personaleansvarlige chef om den fortsatte tilknytning til DR. Samtalen skal finde sted så tidligt som muligt og senest én måned før kontraktens op- hør.
For TBA’ere, der har været tilknyttet DR i flere på hinanden følgende perioder eller i 3 år og derover, bør samtalen finde sted senest 3 måneder før kontraktens ophør.
Samtalen skal afklare de fremtidige ansættelsesmuligheder. Hvis det ikke på samtaletids- punktet er muligt at give endelig besked om de fremtidige ansættelsesmuligheder, skal der fastsættes en ny dato for samtale, hvor dette kan foregå.
Senest når en TBA’er har været forlænget i to på hinanden følgende ansættelsesforhold og der er behov for en yderligere forlængelse, skal den personaleansvarlige chef vurdere mulig- heden for en fastansættelse.
DR vil i overenskomstperioden vurdere anvendelsen/karakteren af TBA ansættelser bl.a. på baggrund af drøftelserne om emnet ved overenskomstforhandlingerne.
Organisationerne kan enkeltstående eller samlet kontakte DR for en drøftelse af konkrete forhold.
Parterne drøfter i 1. kvartal 2007 anvendelsen og karakteren af TBA-ansættelse i DR.
Bilag 5. Selvtilrettelæggere
Begrebet selvtilrettelæggere finder anvendelse for medarbejdere, der i henhold til overens- komster og aftaler har en højeste arbejdstid.
Ved selvtilrettelæggere forstås:
Medarbejdere som med chefen har aftalt hvilke arbejdsopgaver, der skal løses inden for op- gørelsesperioden.
Dvs. medarbejdere, der som udgangspunkt ikke er tidsplanlagt af andre, men som i overve- jende grad selv tilrettelægger deres arbejdstid - under hensyntagen til møder, facilitetsbundne tider, andre produktions- og udsendelsesafhængig deadlines.
Medarbejderen er selv ansvarlig for at udligne merarbejde inden for opgørelsesperioden i forholdet 1:1
Som udgangspunkt ydes ikke tillæg for ulemper, men hvis medarbejderen af produktions- mæssige hensyn beordres på arbejde eller er facilitetsbundet i tidsrummet 17.00-08.00 eller i weekenden, ydes der tillæg for ulemper efter overenskomsten.
Overarbejde
Hvis medarbejderen konstaterer, at opgaverne ikke kan klares indenfor den aftalte opgørel- sesperiode, er medarbejderen forpligtet til at drøfte det med sin nærmeste chef. Chefen har derefter mulighed for at omprioritere arbejdsopgaven eller beordre overarbejde.
Dermed er der tale om beordret og kontrollabelt overarbejde, som afspadseres/ udbetales i henhold til overenskomstens bestemmelse om overarbejde.
Bilag 6 Incitamentsordning.
DR Xxxxxxxxx stiller en investeringspulje til rådighed til finansiering af forslag, som områ- dets medarbejdere kommer med.
Indkomne forslag kan komme i betragtning, når der er inkluderet klare målepunkter og at det er godtgjort, at der kan forventes en varig besparelse for DR, som overstiger DRs finansie- ring af forslaget.
Hvis et godkendt projekt medfører en varig besparelse indenfor den aftalte tidsramme, vil der blive udbetalt en aftalt bonus til det enkelte team.
Størrelse på bonus vil blive aftalt i forbindelse med projektets godkendelse og finansieringen af dette. Størrelsen af bonus vil afhænge af den varige besparelse for DR.
Og på samme betingelser vil forslag, som ikke kræver en direkte økonomisk finansiering, kunne komme i betragtning.
Klub 317 og ledelsen i DR Teknologi forpligter sig til i 3. kvartal 2014 at nedsætte en ar- bejdsgruppe bestående af 4 – 6 personer, hvis arbejdsopgave det er at gøre ovenstående ope- rationelt. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt såfremt det er muligt at identificere 2 – 3 projekter der kan afprøves som piloter.
Ledelsen i Teknologi kan vælge at udpege strategisk vigtige projekter, hvor ledelsen fastsæt- ter klare målepunkter og bonus til den givne projektmedarbejder eller projektgruppe. For strategisk vigtige projekter vil der ikke være krav om en varig besparelse. I stedet kan kra- vet være implementering af projektets.
Bilag 7. Yderligere elementer i OK 2014 aftalen.
Kompensation for bortfald af ulempetillæg:
Med virkning pr. 1. juni 2014 falder ulempebetaling i tidsrummet kl. 7:00 -8:00 bort. Den enkelte medarbejder, der hidtil har fået betaling i dette tidsrum, får et personligt løntillæg svarende til et gennemsnit på 75 % af udbetalingen i 2012 og 2013. Tillægget er ikke pensi- onsgivende og reguleres ikke.
Med virkning pr. 1. juni 2014 falder ulempebetaling i tidsrummet kl. 17:00-18:00 bort. Den enkelte medarbejder, der hidtil har fået betaling i dette tidsrum, får et personligt løntillæg svarende til et gennemsnit på 75 % af udbetalingen i 2012 og 2013. Tillægget er ikke pensi- onsgivende og reguleres ikke.