ASFALTOVERENSKOMSTEN 2020

ASFALToverenskomsten 2020

ASFALTOVERENSKOMSTEN 2020

- Produktion og udlægning af vejasfaltbelægninger

Overenskomst for 2020-2023 mellem

Asfaltindustriens Arbejdsgiverforening

og

Fagligt Fælles Forbund

INDHOLD:
Kapitel 1	ARBEJDSTIDSBESTEMMELSER
§ 1	Den ugentlige arbejdstid .......................................	6
§ 2	Den daglige arbejdstid .........................................	6
§ 3	Varierende ugentlig arbejdstid ...............................	6
§ 4	Ugentlig arbejdstid med timeopsparing .....................	7
§ 5	Forskudt arbejdstid .............................................	7
§ 6	Holddrift ..........................................................	7
§ 7	Deltid .............................................................	9
§ 8	Fast weekendarbejde ..........................................	10
§ 9	Anden arbejdstid ................................................	11
§ 10	Overarbejde .....................................................	12
§ 11	Systematisk overarbejde .......................................	12
§ 12	Fridage ...........................................................	13
Kapitel 2	TIDLØNSBESTEMMELSER
§ 13	Asfaltarbejde ....................................................	16
§ 14	Andet entreprenørarbejde .....................................	16
§ 15	Ansættelse på funktionærlignende vilkår ...................	16
§ 16	Generelt om lønfastsættelsen ................................	19
§ 17	Regnskabsførelse ................................................	21
§ 18	Overarbejdsbetaling m.v. ......................................	21
§ 19	Vejrlig ............................................................	22
§ 20	Forskudt arbejdstid .............................................	22
§ 21	Dag- og xxxxxxxxx ...............................................	23
§ 22	Skurpenge ........................................................	23
§ 23	Tilkaldearbejde .................................................	20
Kapitel 3	SAMARBEJDET
§ 24	Tillidsmandsregler ..............................................	26
§ 25	Arbejdsmiljørepræsentanter ..................................	28
§ 26	Efteruddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter	28
§ 27	Xxxxxxxxxx og arbejdsmiljø ..................................	28
Kapitel 4	LØNUDBETALING FOR TIMELØNNEDE
§ 28	Lønningsperioden ...............................................	32
§ 29	Lønudbetaling ...................................................	32
§ 30	Lønsedler .........................................................	33
Kapitel 5	ANTAGELSE OG AFSKEDIGELSE
§ 31	Oplysninger om ansættelsesforholdet .......................	36
§ 32	Afskedigelse .....................................................	37
§ 33	Hjemsendelse ....................................................	39
Kapitel 6	FERIE- OG SØGNEHELLIGDAGSREGLER
§ 34	Optjening af ferie ...............................................	42
§ 35	Afholdelse af ferie ..............................................	42
§ 36	Sygdom og ferie .................................................	44
§ 37	Overførsel af ferie ..............................................	45

§ 38	Feriegodtgørelse ................................................	45
§ 39	Indberetning og udbetaling af feriegodtgørelse ............	46
§ 40	Særlige bestemmelser ..........................................	47
§ 41	Faglig Feriefond .................................................	48
§ 42	Søgnehelligdagsbetaling .......................................	49
§ 43	Seniorordning ....................................................	51
§ 44	Medarbejdere på folkepension ................................	52
Kapitel 7	ØVRIGE BESTEMMELSER
§ 45	Sygdom og tilskadekomst ......................................	54
§ 46	Barns 1. sygedag ................................................	55
§ 47	Børns hospitalsindlæggelse ....................................	56
§ 48	Børneomsorgsdage ..............................................	56
§ 49	Barsel .............................................................	57
§ 50	Omsorgsdage .....................................................	58
§ 51	Sundhedsordning ................................................	58
§ 52	Pension ...........................................................	59
§ 53	Asfaltindustriens Uddannelsesfond ...........................	60
§ 54	DA/LO Udviklingsfonden .......................................	60
§ 55	Efteruddannelse .................................................	60
§ 56 § 57	Asfaltbranchens Udviklingsfond ............................... Velfærdsforanstaltninger på ikke-permanente arbejdspladser .........................	60 62
§ 58	Redskaber og værktøj ..........................................	63
§ 59	Arbejdstøj ........................................................	63
§ 60	Revision af overenskomsten mv. ..............................	63
§ 61 § 62	Entrepriseforhold ............................................... Definition af permanente og ikke-permanente arbejdspladser .............................	64 64
§ 63	Forsøgsordninger ................................................	64
§ 64	Elektroniske dokumenter ......................................	65
§ 65	Omgåelse af overenskomsten .................................	65
§ 66	Implementering af EU-direktiver .............................	65
§ 67	Ansættelseskodeks ..............................................	66
Kapitel 8	UNGARBEJDERE
§ 68	Almindelige bestemmelser ....................................	68
§ 69	Antagelse af ungarbejdere ....................................	68
§ 70	Aflønning af ungarbejdere .....................................	68
§ 71	Sikkerhed og uddannelse .......................................	69
Kapitel 9	VEJ-ASFALTØRELEVER
§ 72	Adgangsbestemmelser ..........................................	72
§ 73	Opsigelse .........................................................	72
§ 74	Løn, arbejdstid, xxxxx m.v. ....................................	72
§ 75	Rejseomkostninger ..............................................	73
§ 76	Uoverensstemmelser ...........................................	73
Kapitel 10 § 77	REGLER FOR BEHANDLING AF FAGLIG STRID Faglig strid .......................................................	76

§ 78	Fagretlig behandling i bortvisningssager ....................	79
§ 79	Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold ......	79
§ 80	Arbejdsret ........................................................	81
§ 81	Hastesag ..........................................................	81
§ 82	Arbejdsstandsning ...............................................	81
§ 83	Overenskomststridige konflikter ..............................	82
Kapitel 11 § 84	ARBEJDSMARKEDSPOLITIK Informationsmøde ..............................................	84
Kapitel 12 § 85	LIGELØNSNÆVN Ligelønsnævn ...................................................	86
Kapitel 13	GYLDIGHEDSOMRÅDE M.M.
§ 86	Overenskomstens gyldighedsområde .........................	88
§ 87	Optagelse af nye medlemmer .................................	88
§ 88	Overenskomstens varighed ....................................	89

PROTOKOLLATER:

1. Protokollat om Arbejdsmiljø 92

2. Protokollat om Den arbejdsmiljøpolitiske indsats 93

3. Protokollat om Kompetenceudvikling 94

4. Protokollat om Persondataforordningen 95

5. Protokollat om Oplysning om brug af underentreprenører 96

6. Protokollat om Natarbejde og helbredskontrol 97

7. Protokollat om Udvalgsarbejde om lønstruktur 98

8. Protokollat om Udearbejde 99

9. Protokollat om Dobbeltbeskæftigelse 100

10. Protokollat om Grøn omstilling 101

11. Protokollat om Fælles udvalgsarbejde og projekter 103

BILAG:

1. Aftale om vej-asfaltøruddannelsen 104

2. Aftale om kørselsgodtgørelse 107

3. Hovedaftalen af 31. oktober 1973 108

STIKORDSREGISTER 114

TIL NOTATER:

KAPITEL 1

ARBEJDSTIDSBESTEMMELSER

§ 1 DEN UGENTLIGE ARBEJDSTID

1 Den normale effektive arbejdstids længde er 37 timer pr. uge.

2 Hvor den ugentlige arbejdstid fordeles på 5 dage, kan ingen arbejdsdag være under 7 timer.

§ 2 DEN DAGLIGE ARBEJDSTID

Den daglige arbejdstid

1 Den normale daglige arbejdstid lægges mellem kl. 06.00 og kl. 18.00. Spise- og hvilepauser må tilsammen ikke udgøre mere end 1 time og ikke mindre end ½ time.

Fastlæggelse af daglig arbejdstid

2 Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal medarbejderne høres.

3 Hvis arbejdsgiveren ikke ser sig i stand til at imødekomme et ønske fra medarbejderne, fastsætter han arbejdstiden under hensyn til virksomhedens tarv og kan iværksætte den med 10 dages varsel. Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtaleret i henhold til overenskomstens regler for behandling af faglig strid for manglende hensyntagen, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv.

4 De i henhold til overenskomstens §§ 13-14 fastsatte mindstebetalings- satser, respektive aftalte personlige lønninger, dækker eventuel forskydning af spisepauserne, dog ikke ud over gennemsnitlig 1 time daglig pr. uge og for en enkelt dag ikke ud over 1½ time.

§ 3 VARIERENDE UGENTLIG ARBEJDSTID

1 Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode er

37 timer.

2 Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie.

3 En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejdstid end 10 effektive timer.

§ 4 UGENTLIG ARBEJDSTID MED TIMEOPSPARING

1 Der er ud over det anførte i § 1 lokalt adgang til skriftligt at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer, mod at de overskydende timer afspadseres fortrinsvis som hele dage inden

3 måneder fra optjeningsperioden.

2 Der kan ikke samtidig arbejdes over i henhold til § 10, stk. 2, 1. afsnit.

3 En sådan aftale giver ikke anledning til udbetaling af overarbejdstillæg.

4 Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med medarbejderne. Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted inden eventuel fratræden fra virksomheden.

§ 5 FORSKUDT ARBEJDSTID

1 Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 06.00-

18.00. Der må her henvises til bestemmelserne i § 2 vedrørende varsling af normal arbejdstid.

Xxxxxxxx til forskudt arbejdstid

2 Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 3 gange 24 timers varsel. Såfremt varsel ikke er givet, betales indtil varslets udløb overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.

Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid

3 Når en medarbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid, betales han – for så vidt arbejdet ikke strækker sig over mindst 1 uge – med overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.

§ 6 HOLDDRIFT

Arbejdstid

1 Ved arbejde på 1. skift er den normale effektive arbejdstid 37 timer pr. uge.

Ved arbejde på 2. og 3. skift er den normale effektive arbejdstid 34 timer pr. uge.

I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 06.00 til kl. 06.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte

virksomhed til samme tidspunkt næste morgen, med mindre andet er aftalt skriftligt.

Tilrettelægning

2 Arbejdstiden kan tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte arbejders normale effektive arbejdstid ved arbejde i to skift er 35,5 timer og i tre skift er 35 timer i gennemsnit pr. uge for hele turnusperioden.

Det vil sige, at arbejdstiden kan være længere eller kortere i den enkelte uge end anført under punktet arbejdstid, og at overskydende timer afspadseres som hele dage i turnusperioden, hvilket ikke giver anledning til overarbejdsbetaling.

Overgang til holddrift

3 Ved overgang til holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel.

Overlapning / slip

4 Holdene afløser normalt hinanden, men i den udstrækning hensynet til arbejdets tarv kræver det, kan de enkelte skift overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem.

Afbrydelse af holddrift

5 En turnusplan kan afbrydes på grund af uforudsete hændelser, som virksomheden er uden indflydelse på, f.eks. ved hjemsendelse i forbindelse med indtrædende maskinstandsning, materialemangel, vejrlig og anden force majeure, der standser driften helt eller delvis.

Når de forhold, der var årsag til afbrydelsen, ikke mere er til stede, genoptages arbejdet efter den oprindelige turnusplan.

Er der ikke i turnusplanerne taget hensyn til afbrydelse på søgnehelligdage, kan turnusplanen med 3 ugers varsel afbrydes på disse dage.

Ovennævnte medfører ikke betalingsmæssige konsekvenser.

Søgnehelligdage

6 Når der arbejdes i holddrift på Grundlovsdag eller på en søgnehelligdag, og disse ikke falder på en søndag, har den enkelte medarbejder ret til en anden fridag.

Betaling for holddriftsarbejde

7 For holddriftsarbejde på hverdage – med undtagelse af lørdage – betales fra kl. 18.00 til kl. 06.00 følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2020 kr. 40,20

1. januar 2021 ...................................................... kr. 40,85

1. marts 2022 ...................................................... kr. 41,50

8 Holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14.00 til søndagdøgnets afslutning – samt på søgnehelligdage og overenskomstsmæssige fridage

– betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2020 ...................................................... kr. 94,90

1. januar 2021 ...................................................... kr. 96,40

1. marts 2022 ...................................................... kr. 97,95

Overarbejde

9 Betaling for overarbejde, når der arbejdes i holddrift, er for alle skift de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra det enkelte skifts normale daglige arbejdstider i turnusperioden.

Herudover ydes de i stk. 7 anførte holddriftsbetalinger for arbejde inden for de nævnte tidspunkter.

Afslutning af holddrift

10 Afsluttes holddriftsarbejdet i en fastlagt turnusperiode, uden der findes en aftale herom, skal der foretages en opgørelse af arbejdstiden for hver enkelt medarbejder i den afsluttede turnusperiode.

Viser opgørelsen, at nogle har arbejdet mere end den overenskomstmæssige arbejdstid i perioden, betales mertiden med de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg for de timer, hvor der ikke i forvejen er betalt for overarbejde.

Viser opgørelsen, at andre har haft mindre tid end den overenskomstmæssige arbejdstid i perioden, betales disse timer med overenskomstens relevante mindstebetalingssats, jf. §§ 13-14.

§ 7 DELTID

Deltidsbeskæftigelse

1 Der kan lokalt træffes aftale om deltidsbeskæftigelse.

2 Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal udgøre mindst 20 timer og højst 30 timer pr. uge.

Ved ansættelse af deltidsbeskæftigede aftales i hvert enkelt tilfælde den normale ugentlige arbejdstids længde og placering. Ændring af den normale ugentlige arbejdstid kan ske efter reglerne i § 2.

3 Aflønning af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser. Der må ikke ydes lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end normalt.

Arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid aflønnes med vedkommendes normale timeløn. Arbejdstimer ud over virksomhedens normale arbejdstid ved fuldtidsarbejde aflønnes som overarbejde, ligesom for de øvrige medarbejdere.

4 Organisationerne har i henhold til overenskomstens regler for behandling af faglig strid påtaleret over for misbrug af denne bestemmelse og herunder tilfælde, hvor antallet af deltidsbeskæftigede skønnes urimeligt.

5 Deltidsbeskæftigede optjener anciennitet på samme måde som fuldtidsbeskæftigede i henhold til denne overenskomst.

Erhvervshæmmede

6 For medarbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, svagelighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om forkortet arbejdstid.

Delpension / delefterløn

7 For medarbejdere, der anmoder om nedsat arbejdstid som følge af overgang til delpension eller delefterløn, kan der aftales forkortet arbejdstid.

Organisationerne har påtaleret over for misbrug af denne bestemmelse i henhold til overenskomstens regler for behandling af faglig strid.

§ 8 FAST WEEKENDARBEJDE

Betingelser

1 Såfremt der lokalt kan opnås enighed herom, kan der etableres weekendarbejde.

2 Der arbejdes i så fald maksimalt 12 timer på henholdsvis lørdage og søndage.

3 Begyndelses- og sluttidspunkt for arbejdstiden på lørdage og søndage fastsættes af virksomheden.

4 Medarbejdere, der ansættes til weekendarbejde, må ikke samtidig have anden lønnet beskæftigelse. Der kan således ikke udbetales supplerende understøttelse.

5 Aftale om etablering af weekendarbejde på de enkelte virksomheder kan kun indgås, såfremt der organisationerne imellem er enighed herom.

6 Overtrædelse af stk. 4 betragtes som misligholdelse af ansættelsesforholdet, hvilket vil medføre øjeblikkelig fratræden fra virksomheden. Såfremt en virksomhed er medvidende om overtrædelse af stk. 4, kan etablering af weekendarbejde suspenderes.

7 Uenighed om foranstående afgøres efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.

Lønforhold

8 Der ydes overenskomstmæssig løn.

9 Herudover ydes overenskomstmæssigt tillæg som for virksomhedens øvrige medarbejdere i det pågældende arbejdsområde.

10 Der ydes de overenskomstmæssige tillæg for arbejde på lørdage og søndage. Det kan lokalt aftales, at tillæggene fordeles som et gennemsnit på samtlige timer.

11 Det er en forudsætning for weekendarbejde, at den samlede indtjening inkl. alle overenskomstmæssige tillæg udgør mindst den normale betaling på arbejdsstedet for en normal uges aflønning.

Xxxxxxx og arbejde på søgnehelligdage

12 Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, således at det klart fremgår hvilke dage (lørdage/søndage), der er arbejdsfrie. Såfremt der er fastlagt arbejdsfrie dage, udbetales for disse dage et beløb svarende til den enkelte arbejders gennemsnitstimefortjeneste for det antal timer, der skulle have været arbejdet de pågældende dage. Beløbet betales af den enkelte arbejders søgnehelligdagskonto, idet der dog ikke kan udbetales større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældende arbejders søgnehelligdagskonto.

13 For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn, og der betales således ikke søgnehelligdagsforskud.

ATP

14 ATP-bidrag beregnes med fuldt bidrag.

§ 9 ANDEN ARBEJDSTID

1 Såfremt der ved særlige arbejdsopgaver lokalt er enighed om en anden arbejdstidslægning end beskrevet i denne overenskomst, kan en sådan etableres efter godkendelse af Fagligt Fælles Forbund og Asfaltindustrien.

2 Det er på tilsvarende betingelser muligt at supplere og fravige overenskomstens arbejdstidsbestemmelser.

§ 10 OVERARBEJDE

Udførelse af overarbejde

1 Overarbejde kan forlanges udført i den udstrækning, som hensynet til arbejdets tarv kræver.

2 Virksomhederne kan etablere overarbejde på indtil 8 timer pr. uge, forudsat at der lokalt er enighed herom. Herudover har virksomhederne i henhold til stk. 1 og arbejdsretlig praksis mulighed for at anvende overarbejde på normal måde.

Opgørelse af overarbejde

3 Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør indbefattet ½ times spisepause straks efter dagarbejdstidens ophør. Spisetiden bortfalder, hvor overarbejdets varighed kun omfatter 1 time.

Natarbejde

4 Natarbejde regnes fra og med 4. time efter den normale arbejdstids ophør og til den normale arbejdstids begyndelse med ½ times spisetid hver 4. time.

§ 11 SYSTEMATISK OVERARBEJDE

1 Hvis de lokale parter forgæves har søgt at indgå en aftale om varierende ugentlig arbejdstid, jf. § 3, kan virksomheden varsle systematisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejders normale arbejdstid.

2 Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.

3 Systematisk overarbejde skal – medmindre andet aftales mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets udførelse. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.

4 Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6 x 24 timer.

5 Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.

6 De eksisterende muligheder for at varsle overarbejde efter overenskomsternes øvrige regler påvirkes ikke af muligheden for at varsle systematisk overarbejde.

§ 12 FRIDAGE

1. maj

1 Ud over de til enhver tid gennem lovgivningen fastsatte hviledage er

1. maj efter kl. 12.00 halv fridag.

Såfremt virksomheden forlanger presserende arbejde udført, skal der ikke betales overarbejdstillæg for den halve fridag.

Grundlovsdag

2 Grundlovsdag er hel søgnehelligdag med søgnehelligdagsforskud i henhold til § 42 (om søgnehelligdagsbetaling).

Feriefridage

3 Medarbejderne har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.

4 Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søgnehelligdage, jf. § 42, og placeres efter de samme regler, som gælder for placering af restferie.

5 Forskudsbeløbet udgør kr. 1.300 til voksne medarbejdere og kr. 700 til ungarbejdere under 18 år.

6 Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har medarbejderen ikke pligt til at holde feriefridagen, og feriefridagen kan udskydes til senere.

7 Hvis en medarbejder, der er ansat på funktionærlignende vilkår, ikke afholder optjente feriefridage inden kalenderårets udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til en dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.

TIL NOTATER:

TIL NOTATER:

KAPITEL 2

TIDLØNSBESTEMMELSER

§ 13 ASFALTARBEJDE

Mindstebetalingssatser for asfaltarbejdere

1 Mindstebetalingssatsen udgør følgende beløb for medarbejdere beskæftiget med transport, fremstilling eller udlægning af vejasfalt: Pr. 1. maj 2020 kr. 133,75 pr. time.

Pr. 1. januar 2021 kr. 136,25 pr. time.

Pr. 1. marts 2022 kr. 138,75 pr. time.

2 Mindstebetalingssatsen udgør i de første 3 måneder følgende beløb for nyansatte medarbejdere beskæftiget med transport, fremstilling eller udlægning af vejasfalt:

Pr. 1. maj 2020 kr. 128,25 pr. time.

Pr. 1. januar 2021 kr. 130,75 pr. time.

Pr. 1. marts 2022 kr. 133,25 pr. time.

3 I mindstelønssatserne for asfaltarbejdere indgår betaling for samtlige ved dette arbejde forekommende ydelser og gener samt eventuel forskydning af spisetiden, dog ikke ud over gennemsnitlig 1 time dagligt pr. uge og for den enkelte dag ikke ud over 1½ time.

§ 14 ANDET ENTREPRENØRARBEJDE

Mindstebetalingssatser for andre entreprenørarbejdere

1 Mindstebetalingssatsen udgør følgende beløb for medarbejdere beskæftiget med andet entreprenørarbejde end asfaltarbejde:

Pr. 1. maj 2020 kr. 128,65 pr. time.

Pr. 1. januar 2021 kr. 131,15 pr. time.

Pr. 1. marts 2022 kr. 133,65 pr. time.

2 Mindstebetalingssatsen udgør i de første 3 måneder følgende beløb for nyansatte medarbejdere beskæftiget med andet entreprenørarbejde end asfaltarbejde:

Pr. 1. maj 2020 kr. 123,15 pr. time.

Pr. 1. januar 2021 kr. 125,65 pr. time.

Pr. 1. marts 2022 kr. 128,15 pr. time.

§ 15 ANSÆTTELSE PÅ FUNKTIONÆRLIGNENDE VILKÅR

1 Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse medarbejdere med mere end 1 års anciennitet ønsker at indføre

funktionærlignende ansættelsesforhold, fortrinsvis gør det efter de retningslinjer, der er anført i denne aftale:

Generelt

2 Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med arbejdere, der udfører særligt betroet, kvalificeret arbejde.

Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt. På den baggrund har organisationerne i fællesskab udarbejdet en blanket, der bør bruges ved aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår (hent blanketten her: xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xx-xxxxxxxxxx).

Løn

3 Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed.

En gang om året skal lønnen for den enkelte tages op til vurdering og eventuel regulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden.

Lønnen udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer, men kan også følge lønudbetalingerne for virksomhedens timelønnede.

Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33.

Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.

Arbejdstid

4 Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt arbejdstid – og betalingen herfor – fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Overarbejde

5 Overarbejde skal i videst mulig udstrækning afspadseres i løbet af vinterperioden med et timetal, der modsvarer de i overarbejdet indgåede normaltimers andel. Afspadseringen skal ske under hensyntagen til virksomhedens drift, herunder uddannelses- planlægning, vinteraktiviteter m.v. De nærmere regler for etablering og afvikling af overarbejde aftales lokalt.

Ferie

6 Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn og ferietillæg eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 16. Denne bestemmelse erstatter overenskomstens § 38 (om feriegodtgørelse).

Xxxxxxxxxxx, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fratræden i det omfang, der er udbetalt ferietillæg for ikke afholdt ferie.

Overført ferie som følge af feriehindringer, jf. overenskomstens § 37, stk. 5, kan af virksomheden varsles til afvikling i opsigelsesperioden.

Pension af ferietillæg

7 Ferietillæg indgår i beregningsgrundlaget for pensionsbidrag.

Søgnehelligdage

8 Der gives fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfri dage.

Særlig opsparing

9 For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, oprettes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbetaler virksomheden

pr. 1. maj 2020 1,0 %

pr. 1. januar 2021 2,0 %

pr. 1. marts 2022 3,0 %

Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.

Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for december måned, medmindre medarbejderen inden den 1. december har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensionskonto. Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.

Sygdom og tilskadekomst

10 Virksomheden betaler fuld løn under sygdom og tilskadekomst.

Opsigelse

11 I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter efter reglerne i funktionærlovens § 2.

Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.

Opsigelse kan finde sted under sygdom. Overenskomstens § 32, stk. 8-9 (om genantagelse), finder ikke anvendelse på aftaler om funktionærlignende ansættelse.

Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende indenfor et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og

mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

Anciennitet

12 Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet fra overgangen til funktionærlignende vilkår, idet dog hidtil opnået opsigelsesvarsel som minimum bevares.

Fagretlig behandling

13 Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.

Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, men dog ikke til faglig voldgift.

Øvrige bestemmelser

14 Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af funktionærlovens §§ 2a (godtgørelse ved opsigelse), 2b (usaglig opsigelse), 16 (frihed til at søge andet arbejde i opsigelsesperioden), 17 (bekræftelse af ansættelsen) og 17a (tantieme og gratiale).

Reglerne i funktionærlovens § 8 om efterløn ved død kan ikke fraviges ved aftale.

Hvor intet andet er nævnt i nærværende aftale eller i den mellem parterne udarbejdede ansættelsesaftale, er arbejderen omfattet af reglerne i overenskomsten.

Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionær- lignende ansættelse med en enkelt medarbejder – eller ønsker den enkelte medarbejder at blive frigjort – kan dette ske med den pågældendes opsigelsesvarsel.

Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af nærværende overenskomst.

Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter nærværende retningslinjer.

§ 16 GENERELT OM LØNFASTSÆTTELSEN

Lønfastsættelse

1 Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale

om et ”bevægeligt” lønsystem, og at der er en vis lønspredning i den enkelte virksomhed.

2 Der skal således tages hensyn til medarbejderes dygtighed, erfaring, uddannelse, indsats i produktionen, lige som lønnen må påvirkes af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til præstationsbestemte aflønningsformer. Endvidere skal der tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med udførelsen af arbejdet.

3 Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem virksomheden og medarbejderen uden indblanding fra organisationernes side. Tillidsrepræsentanten kan tilkaldes som bisidder ved forhandlingerne.

4 Der udarbejdes efter ønske et referat over forhandlingerne.

5 Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages én gang pr. overenskomstsår.

6 Hvis der er tale om særligt smudsigt arbejde, har medarbejderne adgang til at rejse krav om et tillæg til lønnen, hvis der ikke allerede er taget hensyn hertil ved fastsættelsen af lønnen. Hvis der ikke opnås enighed, kan uoverensstemmelsen behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid. Almindeligt forekommende asfaltarbejde er ikke særligt smudsigt arbejde.

Misforhold som helhed

7 Organisationerne har påtaleret i henhold til regler for faglig strid i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede.

8 Parterne er enige om, at det er en betingelse for, at der overhovedet kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkelte virksomheds lønniveau er væsentligt lavere en lønniveauet på sammenlignelige virksomheder i branchen. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den generelle gennemsnitsløn inden for branchen. Det er en forudsætning, at der er tale om sammenlignelige virksomheder inden for samme branche og geografi.

Behandling af uoverensstemmelser

9 Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fagretlige regler i kapitel 10 (med ligefrem bevisbyrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forholdene på en igangværende byggeplads.

10 Under organisationsmødet søger parterne at nå til enighed om, hvorvidt der er tale om et misforhold og et eventuelt niveau herfor. Hvis parterne når til enighed, kan sagen afsluttes.

11 Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om misforhold, kan sagen videreføres for en faglig voldgift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold – og i det omfang det aftales – et eventuelt niveau over misforholdet.

12 Et konstateret misforhold skal på begæring herom efter følgende gøres til genstand for lokal forhandling.

13 Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig forhandling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet kan bringes til ophør. En eventuel uenighed om lønfastsættelse kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.

§ 17 REGNSKABSFØRELSE

1 Hvis virksomheden udarbejder ugesedler, forelægges de til underskrift for en holdformand eller en anden repræsentant for medarbejderne. I modsat fald lægges den af medarbejderne førte skurbog til grund for udbetalingerne - dog kun såfremt det ikke skyldes repræsentanten for medarbejderne, at underskriften mangler.

2 Er der uenighed mellem virksomheden og repræsentanten for medarbejderne om ugelisternes indhold, skal repræsentanten for medarbejderne dog underskrive disse, men med forbehold.

3 Med mindre andet aftales, betragtes ugesedlerne som godkendte, når der ikke senest ugedagen efter udbetalingen er gjort indsigelse imod dem.

§ 18 OVERARBEJDSBETALING M.V.

Betaling af overarbejde i de første 3 timer

1 Overarbejde i de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør betales for samtlige medarbejdere omfattet af denne overenskomst med tillæg til timelønnen på 50 % af mindstebetalingssatsen for andre entreprenørarbejdere, se § 14.

2 Af ovennævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal arbejdstids begyndelse, dog ikke før kl. 06.00.

Betaling af overarbejde i de efterfølgende timer

3 Overarbejde ud over de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør – og indtil normal arbejdstids begyndelse – betales for samtlige medarbejdere omfattet af denne overenskomst med tillæg til timelønnen på 100 % af mindstebetalingssatsen for andre entreprenørarbejdere, se § 14.

Xxxxxxxx af arbejde på søn- og helligdage

4 Arbejde på søn- og helligdage betales for samtlige medarbejdere omfattet af denne overenskomst med et tillæg til timelønnen på 100 % af mindstebetalingen for andre entreprenørarbejdere, se § 14.

Arbejdsfrie hverdage

5 Ved arbejde på arbejdsfrie hverdage regnes overarbejde fra normal arbejdstids begyndelse.

Fradrag for spisetider

6 I betaling for overarbejde – herunder natarbejde – samt søn- og helligdagsarbejde fradrages ikke for spisetiderne.

Overarbejde ved forskudt arbejdstid

7 Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, betales der under sådant arbejde – foruden det i § 20, stk. 2, nævnte tillæg – de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den forskudte arbejdstids ophør.

§ 19 VEJRLIG

1 I tilfælde, hvor arbejdsgiveren eller dennes repræsentant erkender, at arbejdet har måttet indstilles på grund af vejrliget, og han bevisligt har forlangt, at medarbejderen skal forblive på arbejdspladsen for at afvente arbejdsmulighed, betales ventetiden med den relevante mindstebetalingssats, jf. §§ 13-14.

§ 20 FORSKUDT ARBEJDSTID

Xxxxxxxx for arbejde på forskudt arbejdstid

1 For så vidt reglerne i § 5, stk. 2-3, er opfyldt, betales der intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl. 06.00 og kl. 18.00.

2 Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18.00 – men dog påbegyndes inden kl. 24.00 – betales fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2020 indgår følgende tillæg pr. time:

Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 kr. 26,10

Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 .......................................... kr. 44,85

Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter betales indtil kl. 06.00 ...........................................kr. 54,45

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. januar 2021 indgår, ændres satserne til følgende tillæg pr. time:

Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 kr. 26,55

Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 .......................................... kr. 45,55

Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter betales indtil kl. 06.00 ...........................................kr. 55,35

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2022 indgår, ændres satserne til følgende tillæg pr. time:

Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 .......................................... kr. 26,95

Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 .......................................... kr. 46,30

Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter betales indtil kl. 06.00 ...........................................kr. 56,20

§ 21 DAG- OG NATTEVAGT

1 Dag- og nattevagt betales til enhver tid – såfremt anden aftale ikke træffes mellem de pågældende – med den til enhver tid gældende mindstebetalingssats, jf. §§ 13-14.

§ 22 SKURPENGE

1 Skurpenge på ikke-permanente arbejdspladser udgør kr. 57,50 pr. mand pr. dag.

§ 23 TILKALDEARBEJDE

1 Ved tilkaldelse til arbejde efter udløbet af den normale daglige arbejdstid eller på arbejdsfri hverdage eller søn- og helligdage betales overenskomstmæssig løn dog mindst løn svarende til 4 timers arbejde.

TIL NOTATER:

TIL NOTATER:

                                      _

KAPITEL 3

SAMARBEJDET

§ 24 TILLIDSMANDSREGLER

Hvor vælges tillidsmand

1 På hver arbejdsplads eller virksomhed med mindst 5 medarbejdere udvælger de der beskæftigede medarbejdere af deres midte en medarbejder til at være tillidsmand over for virksomheden eller dennes repræsentant. Går antallet af medarbejdere, hvor der er valgt tillidsmand, ned til 4 eller derunder, ophører tillidsmandshvervet, med mindre begge parter ønsker det opretholdt. På arbejdspladser med

4 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsmand, medmindre begge parter ønsker det. En medarbejder kan kun deltage i valg af

1 tillidsmand på samme arbejdssted eller virksomhed og medregnes ikke i grundlaget for valg af mere end 1 tillidsmand. Valgperioden for en tillidsmand er maksimalt 2 år. Genvalg kan finde sted.

Maskinførere, herunder chauffører, som beskæftiges på skiftende arbejdspladser, kan selvstændigt vælge en tillidsmand efter nærværende regler.

Hvem kan vælges til tillidsmand

2 Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere.

Valg af tillidsmand

3 Valget af tillidsmand skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget på arbejdspladsen eller virksomheden på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget.

4 Valget er ikke gyldigt, før det skriftligt er meddelt virksomheden, der er berettiget til at gøre indsigelse mod valget.

5 Alene medarbejdere, der er medlem af det overenskomstbærende forbund, har stemmeret.

6 Vej-asfaltørelever kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Vej- asfaltørelever har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afdeling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.

Faglig opdatering for ophørte tillidsrepræsentanter

7 En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af

tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

8 Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræsentanthverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.

9 Medarbejderen modtager løn efter § 45 (sygeløn) under den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelsen tilfalder virksomheden.

10 Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra Asfaltbranchens Udviklingsfond.

Xxxxxxxx

11 Hvor en tillidsmand er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, udpeges en talsmand som stedfortræder for tillidsmanden. Udpegningen er ikke gyldig, før dette er meddelt virksomheden skriftligt. En således udpeget talsmand har i den periode, hvori vedkommende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsmand, såfremt denne opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsmand i henhold til foranstående regler.

Tillidsmandens pligter

12 Det er tillidsmandens pligt såvel over for sin organisation som over for virksomheden at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdspladsen. Ved udførelsen af de ham påhvilende hverv er det ham dog ikke tilladt unødigt at forsømme sit arbejde, ligesom det må være en regel, at eventuelle samlede skurmøder - så vidt muligt - afholdes uden for arbejdstiden. Tillidsmandens funktioner må ikke påføre virksomheden udgifter, medmindre disse er en umiddelbar følge af pålæg fra virksomheden. Organisationerne er dog enige om at anbefale, at tillidsrepræsentanter skal have fri til deltagelse i rimelige aktiviteter, der er nødvendige for bestridelse af deres hverv.

Tillidsmandens opgaver

13 Når én eller flere af tillidsmandens kolleger ønsker det, er tillidsmanden forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for virksomheden, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Såfremt der ved forhandlinger i henhold til overenskomstens almindelige bestemmelser om priser på arbejde ikke opnås enighed mellem de pågældende medarbejdere og virksomheden eller dennes repræsentant, kan tillidsmanden tilkaldes til forhandlingerne. Opnås der ikke ved de forannævnte forhandlinger et tilfredsstillende resultat, står det tillidsmanden frit for at anmode sin organisation om at tage sig

af sagen, men det er tillidsmandens og hans arbejdskollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret.

Afskedigelse af tillidsmand

14 En virksomhed har ret til at afskedige en tillidsmand som enhver anden medarbejder, men samtidig må det efter hele forholdets natur stå virksomheden klart, at virksomheden ikke bør foretage et sådant skridt uden at have tvingende grunde hertil, ligesom det er en selvfølge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som tillidsmand, ikke bør give anledning til, at medarbejderens stilling forringes. Der henvises i øvrigt til Hovedaftalen § 8 (se bilag 3, side 108).

§ 25 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

1 Organisationerne er enige om at anbefale medlemmerne, at arbejdsmiljørepræsentanter vælges blandt de medarbejdere, der har deltaget i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

2 Organisationerne har påtaleret i tilfælde, hvor der opstår uoverensstemmelser vedrørende ovenstående.

§ 26 EFTERUDDANNELSE AF TILLIDS- OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

1 Nyvalgte tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter tilbydes et kursus af 2 x 2 dages varighed.

2 Tillidsrepræsentanten har ret til at deltage i et sådant kursus inden for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt. Efter aftale med virksomheden bør arbejdsmiljørepræsentanten gives den tilsvarende frihed.

3 Forbundet forestår betalingen af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten.

4 Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivningen fastsatte arbejdsmiljøuddannelse.

§ 27 SAMARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ

1 Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomheden er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.

2 Der opkræves et bidrag pr. arbejdstime for de medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten. Bidraget udgør fra begyndelsen af den lønningsperiode, hvori indgår:

1. marts 2020 kr. 0,55

3 Bidraget anvendes efter aftale til fælles kampagner og aktiviteter inden for arbejdsmiljøområdet, til drift og opbygning af aktiviteter inden for arbejdsmiljøområdet og til aktiviteter med henblik på at fremme samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne.

TIL NOTATER:

TIL NOTATER:

KAPITEL 4

LØNUDBETALING FOR TIMELØNNEDE

§ 28 LØNNINGSPERIODEN

1 Lønningsperioden slutter lørdag ved arbejdstids ophør, med mindre andet er aftalt mellem arbejdsgiveren og medarbejderen.

2 Lønningsperioden strækker sig over 2 uger, medmindre arbejdsgiveren og medarbejderen lokalt træffer aftale om en anden lønningsperiode.

§ 29 LØNUDBETALING

Udbetalingsdag

1 Ved lønudbetaling gennem pengeinstitut mv. kan udbetaling finde sted fredag.

2 Ved lønudbetaling kontant eller ved check skal lønudbetalingen finde sted om torsdagen så vidt muligt inden arbejdstids ophør.

Ved helligdage

3 Er torsdagen en helligdag, foretages udbetalingen den nærmest forudgående hverdag.

Ved vejrlig m.v.

4 Afbrydes et arbejde på grund af vejrlig eller andre omstændigheder, hvorover arbejdsgiveren ikke er herre, kan udbetalingen først forlanges foretaget til almindelige udbetalingstider.

Ved ferie

5 Såfremt lønudbetalingen falder i en ferie, foretages lønudbetalingen førstkommende torsdag – eventuelt fredag – efter ferien.

Ved antagelse og afskedigelse

6 Medarbejdere, som afskediges af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, har først krav på lønudbetaling ved første ordinære lønudbetalingsdag.

7 Medarbejdere, som afskediges af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, skal ved afskedigelsen have bevis for de timer, de har haft på timeløn.

§ 30 LØNSEDLER

Elektroniske lønsedler

1 Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere lønsedler, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks eller via e-mail.

2 Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før, med mindre andet aftales. Efter udløbet af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

TIL NOTATER:

TIL NOTATER:

KAPITEL 5

ANTAGELSE OG AFSKEDIGELSE

§ 31 OPLYSNINGER OM ANSÆTTELSESFORHOLDET

Ansættelsesbevis

1 Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en ugentlig arbejdstid på over 8 timer skal arbejdstageren skriftligt have oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsen, jf. lov om ansættelsesbeviser.

Ud over navne, adresser, telefonnumre og henholdsvis fødselsdato og CVR-nummer skal oplysningerne minimum indeholde følgende elementer:

• Hvilken overenskomst der er gældende for ansættelsesforholdet

• Aflønningsform, f.eks. timelønnet (med den aftalte begyndelsesløn).

• Udbetalingshyppighed

• Det skal angives, om der er tale om en permanent eller ikke- permanent arbejdsplads

• Tiltrædelsesdato

• Parternes underskrifter

2 Oplysningerne skal udleveres til medarbejderen senest 1 måned efter ansættelsesforholdets begyndelse.

Ændringer i ansættelsesforholdet

3 Såfremt der sker ændringer af de i ansættelsesbeviset fremhævede forhold, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives medarbejderen oplysninger herom – dog ikke hvis der er tale om ændringer i de love, administrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, som vedrører ansættelsesforholdet.

Manglende overholdelse af oplysningspligten

4 Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1-2, i forbindelse med udløbet af de anførte tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens regler om behandling af faglig strid.

5 Er de ovennævnte oplysninger udleveret til medarbejderen senest 15 dage efter at berettiget krav herom er rejst over for vedkommende arbejdsgiverorganisation, kan bod ikke pålægges arbejdsgiveren, medmindre der foreligger systematisk brud på aftalen om arbejdsgiverens oplysningspligt.

6 Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske oplysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1-2, og medarbejderen fremsætter anmodning herom, skal arbejdsgiveren inden 2 måneder efter anmodningen meddele arbejdstageren de ønskede oplysninger.

§ 32 AFSKEDIGELSE

Opsigelsesvarsler

1 For medarbejdere – der uden anden afbrydelse end nedenfor nævnt – har været beskæftiget i samme virksomhed i nedenstående tidsrum, der regnes fra vedkommendes fyldte 18. år, gælder følgende opsigelsesfrister fra:

	Arbejdsgiverside:	Medarbejderside:
Fra 0 til 1 års beskæftigelse	0 uger	0 uger
Efter 1 års beskæftigelse	3 uger	1 uger
Efter 3 års beskæftigelse	5 uger	2 uger
Efter 5 års beskæftigelse	7 uger	2 uger

2 For medarbejdere, der var ansat på asfaltfabrikker før 1. marts 2004, gælder følgende opsigelsesfrister fra:

	Arbejdsgiverside:	Medarbejderside:
Fra 0 til 1 års beskæftigelse	0 uger	0 uger
Efter 1 års beskæftigelse	3 uger	1 uger
Efter 3 års beskæftigelse	6 uger	3 uger
Efter 5 års beskæftigelse	9 uger	4 uger

3 Ved afskedigelse kan arbejdsforholdet normalt kun bringes til ophør ved en arbejdsdags udløb. Endvidere bør det så vidt muligt tilstræbes, at fratrædelse af medarbejdere finder sted ved kalenderugens afslutning.

4 Opsigelsesfristen regnes fra normal arbejdstids ophør den dag, opsigelsen er modparten i hænde.

5 Uoverensstemmelse om opsigelsesanciennitet afgøres på baggrund af ATP-indbetalingerne.

Frihed i forbindelse med afskedigelse

6 Medarbejdere, som afskediges med overenskomstens opsigelsesvarsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a-kasse/fagforening. Friheden placeres hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold.

7 Hvis medarbejderen ikke allerede har gennemført en realkompetencevurdering på opsigelsesdatoen, har medarbejderen, der

har mindst 1 års uafbrudt anciennitet i virksomheden, ret til at gennemføre en kompetencevurdering. Medarbejderen har ret til frihed med løn i op til en arbejdsdag, inkl. ovennævnte to timer, hvis det er nødvendigt for at gennemføre denne kompetencevurdering.

Genantagelse

8 I tilfælde, hvor en medarbejder afskediges, men genantages efter en periode, der ikke overstiger 9 måneder, bevares den på afskedigelsestidspunktet opnåede opsigelsesanciennitet. Dette gælder dog ikke, såfremt virksomheden tilbyder tidsbestemt eller opgavebestemt ansættelse i et tidsrum af indtil 49 kalenderdage. Organisationerne har påtaleret efter de fagretlige regler, hvor misbrug skønnes at foreligge.

9 Såfremt en medarbejder har været ansat på en virksomhed gennem flere end 3 sæsoner, bevarer han sin opsigelsesanciennitet i virksomheden, selvom han har været hjemsendt/afskediget en enkelt gang i en periode, der er længere end 6 måneder. Dette gælder dog ikke, hvis perioden overstiger 12 måneder.

Afbrydelse af anciennitet

10 Som afbrydelse i ancienniteten regnes ikke sygdom, barselsorlov og militærtjeneste, jf. § 45, stk. 7.

Opsigelse under sygdom og tilskadekomst

11 Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virksomheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyldes arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsiges indenfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomst.

12 Medarbejdere med 4 måneders anciennitet, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, kan ikke opsiges indenfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Bortfald af opsigelsesvarsel

13 Opsigelsesvarsel for arbejdsgiveren bortfalder:

- ved arbejdsledighed som følge af andre medarbejderes arbejdsstandsning,

- ved hjemsendelse i forbindelse med indtrædende maskinstandsning, materialemangel, vejrlig, manglende ordretilgang eller lignende og anden force majeure, som standser driften helt eller delvis.

Manglende varsel

14 Hvis en medarbejder afskediges uden det varsel som han har krav på

– og uden at han selv har givet anledning til afskedigelsen – betaler virksomheden en erstatning svarende til hans sædvanlige løn ved tidlønsarbejde for det antal arbejdsdage overtrædelsen drejer sig om.

15 Hvis en medarbejder forlader virksomheden uden at give mindst det varsel, han har pligt til, betaler han et beløb til arbejdsgiveren svarende til den for den pågældende medarbejder gældende sædvanlige løn for tidlønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen drejer sig om.

Tiltrædelse af andet arbejde

16 Hvis en medarbejder er opsagt – og han kan påvise, at han kan tiltræde andet fast arbejde straks efter eller inden for sit opsigelsesvarsel til arbejdsgiveren – bør arbejdsgiveren acceptere dette.

§ 33 HJEMSENDELSE

Overenskomstparterne har aftalt følgende retningslinjer om hjemsendelse, jf. § 32, stk. 13:

Grundlag for hjemsendelse

1 Inden for de områder, hvor arbejdet traditionelt er indstillet i hele eller dele af vinterperioden kan virksomheden hjemsende medarbejdere i en periode.

2 Herudover kan medarbejderne i overensstemmelse med sædvanlig praksis hjemsendes f.eks. på grund af vejrlig, materialemangel, ordremangel og lignende.

3 Parterne er enige om, at der ikke må foregå misbrug af arbejdsgiverens hjemsendelse af medarbejdere. Der er endvidere enighed om, at arbejdsgiveren – så vidt muligt – bør orientere medarbejderen i så god tid som muligt inden hjemsendelsen.

Løn

4 Når medarbejderen er hjemsendt betyder det, at der ikke består en forpligtigelse til at betale løn i hjemsendelsesperioden.

Andet arbejde

5 Såfremt medarbejderen under hjemsendelsen påbegynder anden beskæftigelse, skal virksomheden have meddelelse herom, såfremt dette medfører, at medarbejderen ikke ønsker at vende tilbage og genoptage sin beskæftigelse efter hjemsendelsen. Medarbejderen er i sådanne tilfælde ikke pligtig til at give arbejdsgiveren et eventuelt opsigelsesvarsel i henhold til overenskomsten.

Orientering om genoptagelse

6 Efter tre måneders hjemsendelse, bortset fra hjemsendelser, der er begrundet i vejrmæssige og/eller sæsonmæssige forhold, kontakter virksomheden medarbejderen med en orientering om, hvor lang tid hjemsendelsen skønnes at vare, og om hvornår medarbejderen skønnes at kunne genoptage arbejdet inden for de følgende 3 uger.

7 Såfremt virksomheden ikke kan tilbyde beskæftigelse efter hjemsendelsen, betragtes medarbejderen som opsagt, og der udbetales en godtgørelse svarende til lønnen i opsigelsesperioden.

Genoptagelse af arbejdet

8 Så snart årsagen til hjemsendelsen ophører, skal medarbejderen tilbydes arbejde igen.

9 Hjemsendte medarbejdere skal så vidt muligt tilbydes beskæftigelse i virksomheden i den afdeling og inden for det arbejdsområde, han blev hjemsendt fra, før virksomheden ansætter nye medarbejdere til dette arbejde.

10 Medarbejderen er forpligtet til at genoptage arbejdet, når det tilbydes igen.

TIL NOTATER:

KAPITEL 6

FERIE- OG SØGNEHELLIGDAGSREGLER

Nedenstående regler om ferie gælder fra 1. september 2020 i forbindelse med den nye ferielovs ikrafttræden.

§ 34 OPTJENING AF FERIE

1 Retten til betalt ferie optjenes med 2,08 dage for hver måneds ansættelse i ferieåret (1. september til 31. august).

2 Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned, sker optjeningen forholdsmæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog maksimalt 2,08 dage.

3 Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virksomheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden betaler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adoption, efteruddannelse, overenskomstmæssige fridage, barns første sygedag og børns hospitalsindlæggelse.

4 Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nærmeste hele antal dage.

5 Der kan lokalt træffes aftale om, at ferie afholdes i timer. En sådan aftale skal være skriftlig. Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end fem uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstatningsfridage, og arbejdsdage, indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger. Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage

6 Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med feriegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af feriedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn.

§ 35 AFHOLDELSE AF FERIE

1 Ferie holdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret

(1. september til 31. august), hvori ferien optjenes og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udløb til kalenderårets udløb, dvs. fra

1. september til 31. december i det følgende kalenderår.

2 Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den først feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

3 Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.

Hovedferie

4 Medarbejderen har ret til at holde mindst 15 dages optjent betalt ferie i sammenhæng i perioden 1. maj til 30. september (hovedferieperioden).

5 Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.

6 Det kan i en aktuel, konkret situation aftales, at hovedferien afvikles uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog kunne holdes i sammenhæng.

Restferie

7 Medarbejderen har ret til at holde øvrige feriedage i sammenhæng af mindst 5 hverdage. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end

5 feriedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkelte feriedage.

Placering af ferie

8 Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes.

9 Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imødekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i medarbejderens barns skolesommerferie.

10 Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne meddelelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien varsles senest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og restferien skal varsles senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Flytning af ferie

11 Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.

12 Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.

13 Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes.

Kollektiv ferielukning

14 Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan en medarbejder, der ikke er berettiget til optjent betalt ferie i alle de dage, virksomheden

holder lukket, ikke i den anledning rejse krav mod virksomheden.

15 Virksomheden skal i videst muligt omfang sikre, at lønmodtageren har optjent betalt ferie til gode til alle de dage, virksomheden holder lukket. Gør virksomheden ikke dette, skal virksomheden betale medarbejderen løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før virksomhedslukningen.

16 Holder virksomheden lukket på et tidspunkt, hvor en medarbejder, som har været ansat i hele det foregående ferieår og frem til virksomhedslukningen, ikke har optjent betalt ferie til alle de dage, virksomheden holder lukket, skal virksomheden give feriebetalingen på forskud, mod at virksomheden kan modregne i den efterfølgende optjening af betalt ferie.

§ 36 SYGDOM OG FERIE

Sygemelding før feriens begyndelse

1 Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejderen ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan udskydes. Medarbejderen skal anmelde sygdom over for virksomheden på normal vis. Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses om medarbejderen ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke ønsker at begynde ferien, skal ferien varsles på ny.

Sygemelding efter feriens begyndelse

2 En medarbejder, som bliver syg efter feriens begyndelse, har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage i ferieåret (1. september til 31. august). En medarbejder, som ikke har været ansat i virksomheden hele ferieåret, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medarbejderen har sygemeldt sig på normal vis overfor virksomheden.

Raskmelding under kollektiv lukning

3 Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager medarbejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt.

4 Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perioden, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldingen, medmindre andet aftales.

5 Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, medmindre andet aftales.

§ 37 OVERFØRSEL AF FERIE

1 Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage udover 20 dage, overføres til afholdelse i den følgende ferieafholdelsesperiode. I givet fald afholdes overført ferie først.

2 Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i den 2. ferie- afholdelsesperiode efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles.

3 Aftale skal indgås skriftligt senest den 31. december i ferieafholdelsesperioden og kan ikke omfatte flere dage end medarbejderen har optjent i virksomheden.

4 Parterne anbefaler, at den mellem parterne udarbejdede aftaleblanket anvendes (hent den her: xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xx-xxxxxxxxxx).

5 Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andre feriehindringer efter bekendtgørelsen om feriehindringer er afskåret fra at holde ferie overføres op til 20 dages årlig betalt ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Den overførte ferie holdes før anden ferie.

6 Ferie i det omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i en opsigelsesperiode, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden. Overført ferie som følge af feriehindringer, jf. stk. 5, kan dog for funktionærlignende ansatte varsles til afvikling i en opsigelsesperiode.

§ 38 FERIEGODTGØRELSE

1 Feriegodtgørelse udgør 12,5 % af den samlede arbejdsløn i ferieåret (1. september til 31. august).

2 Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættelsen.

Beregning af sygeferiegodtgørelse

3 Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse efter reglerne i ferielovens § 20 fra 2. sygefraværsdag af de perioder, hvor medarbejderen var fraværende på grund af sygdom eller tilskadekomst i ferieåret.

4 Sygeferiegodtgørelsen udgør 12,5 % af den overenskomstmæssige sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret.

5 Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf. aftale af

1. december 1972 mellem DA og LO (nu FH). Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.

Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2020 følgende pr. arbejdsdag:

	København	Provinsen
Faglærte	kr. 198,40	kr. 182,90
Ikke-faglærte	kr. 173,00	kr. 175,40

De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge.

6 Til medarbejdere, der arbejder på deltid, beregnes de faste ørebeløb som forholdet mellem den aftalte ugentlige arbejdstid og 37 timer.

Pension af sygeferiegodtgørelse

7 Der henvises til § 52, stk. 4.

§ 39 INDBERETNING OG UDBETALING AF FERIEGODTGØRELSE

Indberetning og udbetaling

1 Virksomheden indberetter løbende feriegodtgørelse til e-Indkomst.

2 Medarbejderen kan på xxx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxxx se den optjente feriegodtgørelse. Samme sted skal medarbejderen anmode om udbetaling af feriegodtgørelse.

3 Feriegodtgørelse svarende til feriens længde udbetales til medarbejderen senest ved første lønkørsel efter anmodningen dog tidligst en måned, før ferien begynder. Forudsat medarbejderen i tide har anmodet om udbetaling af feriegodtgørelsen.

Udbetaling af feriegodtgørelse uden ferie afholdes

4 Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet:

Feriegodtgørelse for tidligere og løbende ferieår udbetales til medarbejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fratræder i forbindelse med flytning til udlandet eller framelder sig Det Centrale Personregister.

5 Dødsfald:

Ved medarbejderens død udbetales feriegodtgørelse til boet.

6 Feriegodtgørelse svarende til den 5. ferieuge:

Hvis en medarbejder, der har overført ferie fratræder, inden al overført ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for resterende overførte feriedage. Ved ferieårets udløb (31. august) kan det lokalt aftales, at optjent feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 20 dage, som ikke er afholdt eller aftalt overført, udbetales før

ferieafholdelsesperiodens udløb. Medarbejderen skal skriftligt erklære, at feriegodtgørelsen vedrører ferie ud over 20 dage.

Feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse for optjent ferie ud over 20 dage, som ikke er afholdt, aftalt overført eller udbetalt for ferieafholdelsesperiodens udløb, udbetales af virksomheden efter

ferieafholdelsesperiodens udløb, hvis medarbejderen har været ansat på fuld tid i samme virksomhed i hele ferieafholdelsesperioden.

Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieafholdelsesperiodens udløb

7 Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere: Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieafholdelsesperioden, udbetales af virksomheden efter anmodning fra medarbejderen.

8 Udbetaling af feriegodtgørelse ved sygdom og barsel:

Hvis en medarbejder er afskåret fra at holde ferie på grund af egen sygdom, orlov efter barselsloven, og består feriehindringen fortsat frem til udløbet af den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, kan feriegodtgørelsen udbetales til medarbejderen.

§ 40 SÆRLIGE BESTEMMELSER

Uoverdragelighed

1 Retten til ferie og feriebetaling kan ikke gyldigt overdrages og kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Forældelse af feriegodtgørelse

2 Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 5 år efter udløbet af den ferieafholdelsesperiode, i hvilken ferien er holdt eller kan udbetales, forældes og tilfalder Byggegruppens Feriefond, med mindre medarbejderen søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, ved politianmeldelse eller ved at rette henvendelse til direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Afkald på ferie

3 En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, feriegodtgørelse eller løn under ferie.

Modregning og tilbageholdelse

4 Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, hvis medarbejderen har begået et retsstridigt forhold under ansættelsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumenteret modkrav fra virksomheden, og medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en retsafgørelse.

Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet eller sigtet for forholdet.

Arbejde i ferien

5 Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under xxxxx, kan direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kræve medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg for hele eller en del af ferien udbetalt til feriefonden.

Uoverensstemmelser

6 Uoverensstemmelser om reglerne om ferie og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.

Feriepengegaranti

7 Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af vedkommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af feriegodtgørelse efter forgæves påkrav, garanterer Asfaltindustrien for feriebeløbets betaling.

Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tidspunkt, hvor Asfaltindustrien meddeler forbundet, at medlemsforholdet er ophørt eller konkurs indtrådt.

Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når Asfaltindustrien fra Fagligt Fælles Forbund modtager forfaldent krav – i form af dokumentation for indtjeningen. Fagligt Fælles Forbund afregner herefter med sit/sine medlem(mer).

I tilfælde, hvor Asfaltindustrien udreder feriebetaling, er Fagligt Fælles Forbund pligtig til på dets medlemmers vegne, at transportere den pågældende fordring til Asfaltindustrien.

§ 41 FAGLIG FERIEFOND

1 Byggegruppens Feriefond er stiftet med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fagligt Fælles Forbund for ferieophold.

Til finansiering af feriefondene benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udgangen af ferieafholdelsesperioden, inden for hvilket ferien skulle have været holdt.

2 Asfaltindustriens medlemmer er pligtige til senest 30. september at foretage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til Asfaltindustrien.

Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund – for egen regning – forlanges kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor. Såfremt

revisoren konstaterer, at virksomheden har undladt at afregne uhævet feriegodtgørelse, afholder virksomheden dog selv udgiften til revision.

Senest 15. november overfører Asfaltindustrien det indbetalte beløb til Byggegruppens Feriefond.

§ 42 SØGNEHELLIGDAGSBETALING

Opsparing

1 Virksomheden indbetaler på medarbejderens søgnehelligdags- og feriefridagskonto 9,9 % af medarbejderens ferieberettigede løn, herunder af den overenskomstmæssige sygeløn. Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen anvendes til at betale søgnehelligdage, feriefridage, børneomsorgsdage, overenskomstmæssige fridage, seniorfridage (for medarbejdere der opfylder betingelserne herfor) samt fravær i forbindelse med barns 2. sygedag og børns lægebesøg.

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2020 indgår, stiger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1 % af den ferieberettigede løn til i alt 10,9 %.

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. januar 2021 indgår, stiger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1 % af den ferieberettigede løn til i alt 11,9 %.

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2022 indgår, stiger søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen med 1 % af den ferieberettigede løn til i alt 12,9 %.

Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.

2 Disponerer medarbejderen ikke over hele bidraget til søgnehelligdags- og feriefridagskontoen i forbindelse med sit frie valg, kan virksomheden udbetale det resterende bidrag af det, der overstiger 9,9 %, løbende sammen med medarbejderens løn, medmindre de lokale parter har aftalt andet. Det er en forudsætning for udbetaling, at virksomheden kan dokumentere, at medarbejderne er blevet opfordret til at træffe et valg.

3 Virksomheden og medarbejdere kan aftale, at bidraget til søgnehelligdags- og feriefridagskontoen, som overstiger 5,9 %, løbende kan udbetales sammen med lønnen.

Betaling

4 Den henlagte opsparing udbetales dels sammen med lønnen i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser, dels som et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, feriefridag, seniorfridag mv. og dels som en restbetaling.

Forskudsbeløb

3 Forskudsbeløbene pr. dag udgør kr. 1.300 til voksne medarbejdere og

kr. 700 til ungarbejdere under 18 år (dog xxx. xxxx personlig løn).

Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage, men ikke når de falder på søndage og på feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage.

Følgende dage betragtes i denne forbindelse som ”helligdage”: Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store Bededag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. juledag samt Grundlovsdag.

1. maj er halv søgnehelligdag med halvt søgnehelligdagsforskud.

Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb end nævnt ovenfor.

Udbetaling af forskudsbeløb

4 Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller feriefridagene ligger.

Hvis ferie eller lukning forhindrer udbetaling på dette tidspunkt, finder udbetaling sted på nærmest følgende lønudbetalingsdag.

Ret til udbetaling af forskudsbeløb

5 Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte opsparing og de i stk. 3 nævnte forskudsbeløb.

For feriefridage, seniordage og børneomsorgsdage kan der dog ikke udbetales større forskudsbeløb end der til enhver tid står på søgnehelligdags-/feriefridagskontoen.

Virksomheden og medarbejderne bør sikre sig, at der fortsat er adgang til at holde søgnehelligdage og feriefridage med de i stk. 3 nævnte forskud.

For søgnehelligdage er det en forudsætning for udbetaling af forskudsbeløb, at der er dækning for, at beløbene kan modregnes i tilgodehavende løn ved medarbejderens eventuelle fratræden.

Restbeløb

6 Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen opgøres hvert år sammen med afslutningen af lønningsregnskabet for 52. lønningsuge og samtidig med skatteopgørelsen.

Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønudbetalingsdag i januar, med mindre medarbejderen inden 30. november har fremsat ønske om at restbeløbet – eller en del heraf – indbetales som ekstraordinært pensionsbidrag.

Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og feriefridagskontoen for det forudgående kalenderår.

Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn.

Fratrædelse

7 En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen.

Arbejde på søgnehelligdage

8 Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomstmæssig betaling.

Dødsfald

9 Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/feriefridags- betaling afdødes bo.

Garanti

10 Asfaltindustrien garanterer for søgnehelligdags- og feriefridagsbetaling efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, såfremt medarbejderen alene har søgnehelligdags- og/eller feriefridagsbetaling til gode ved sin fratrædelse.

§ 43 SENIORORDNING

Optjening

1 Op til 5 år før det kalenderår, hvor medarbejderen kan gå på folkepension, kan virksomheden og medarbejderen skriftligt aftale, at medarbejderen kan afholde seniorfridage, herunder antallet af seniorfridage, eller indgå aftale om reducering af den ugentlige arbejdstid.

Placering

2 Placering af seniorfridage eller ændring af den ugentlige arbejdstid sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie.

Betaling

3 Friheden afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få udbetalt et forskudsbeløb fra søgnehelligdags- og feriefridagskontoen, forudsat der er dækning på kontoen.

Seniorordning fra 2017-overenskomsten

4 Medarbejdere der har indgået aftale om seniorordning efter bestemmelsen i 2017-overenskomsten - dvs. før 1. marts 2020 - kan frit vælge om de ønsker at fortsætte i den eller opsige den.

§ 44 MEDARBEJDERE PÅ FOLKEPENSION

1 For at give medarbejdere, som er på folkepension, mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at arbejde i begrænset omfang eller arbejde lejlighedsvis, kan der indgås en skriftlig individuel aftale mellem virksomheden og medarbejderen om dennes ansættelsesvilkår, herunder om følgende:

- Nedsættelse af arbejdstiden.

- Medarbejderen kan træffe valg om at undlade indbetaling til pension, således at virksomhedens bidrag i stedet løbende udbetales som løn.

TIL NOTATER:

KAPITEL 7

ØVRIGE BESTEMMELSER

§ 45 SYGDOM OG TILSKADEKOMST

Varighed

1 Arbejdsgiveren betaler løn under sygdom i indtil 4 uger, regnet fra første hele fraværsdag.

Arbejdsgiveren betaler løn under fravær på grund af tilskadekomst i indtil 8 uger, regnet fra første hele fraværsdag.

Tilbagefald

2 Hvis medarbejderen bliver fraværende på grund af samme sygdom inden 14 kalenderdage efter arbejdet blev genoptaget ved udløbet af den første fraværsperiode, regnes arbejdsgiverperioden på 4 uger – henholdsvis 8 uger – fra første fraværsdag i den første fraværsperiode.

Betingelser for sygeløn

3 Det er en betingelse for opnåelse af sygeløn, at medarbejderen har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 3 måneder, og at medarbejderen opfylder sygedagpengelovens betingelser for ret til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Opgørelse af anciennitet

4 På ikke-permanente arbejdspladser – jf. § 62 – er anciennitetskravet opfyldt, hvis medarbejderen har haft i alt 3 måneders beskæftigelse i virksomheden inden for de seneste 18 måneder.

Tilskadekomst i arbejdstiden

5 Anciennitetskravet i stk. 3 gælder ikke ved fravær på grund af tilskadekomst i virksomheden under udførelse af arbejdet. Det er en betingelse, at medarbejderen er dagpengeberettiget i henhold til sygedagpengelovens bestemmelser.

Anciennitet under uddannelsesforløb

6 Vej-asfaltørelever har optjent 3 måneders anciennitet, hvis de – efter endt uddannelse – fortsætter i samme virksomhed.

Afbrydelse af anciennitet

7 Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under:

• sygdom i op til 3 måneder

• indkaldelse til militærtjeneste (dog kun i op til 3 måneder)

• barselsorlov

• afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materialemangel eller lignende, såfremt lønmodtageren genoptager arbejdet, når dette tilbydes denne.

Betaling

8 Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til fuld løn, dog maksimalt pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2020 kr. 149,50

1. januar 2021 .................................................... kr. 152,00

1. marts 2022 ..................................................... kr. 154,50

og højst for 37 timer pr. uge.

Sygelønnens beregning

9 Sygelønnen beregnes som medarbejderens forventede indtjeningstab pr. arbejdstime, inklusiv systematisk forekommende genetillæg i sygdomsperioden.

Hvis det forventede indtjeningstab pr. arbejdstime ikke kendes, beregnes sygelønnen på grundlag af medarbejderens indtjening i de sidste 4 uger før fraværet. I denne indtjening indgår systematisk forekommende genetillæg, men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer.

Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4 ugers periode ikke er kendt, beregnes timetallet efter reglerne i sygedagpengeloven, og sygeløn for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal ganget med den aktuelle sygelønsats.

Sygdom/ulykkestilfælde i løbet af dagen

10 Bliver medarbejderen uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller sker der et ulykkestilfælde i løbet af arbejdsdagen, betaler arbejdsgiveren medarbejderens personlige tidløn for resten af dagen.

§ 56-aftale

11 Hvis der er indgået en aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56, betaler arbejdsgiveren alene sygedagpenge til medarbejderen i henhold til sygedagpengelovens regler, medmindre fraværet skyldes anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.

§ 46 BARNS 1. SYGEDAG

1 Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge hjemmeværende barn/børn under 14 år.

2 Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og barnets første hele sygedag.

3 Hvis barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen af den grund må forlade arbejdet, er der endvidere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

4 Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom, jf. § 45.

5 Det er en forudsætning, at den af virksomheden krævede dokumentation foreligger.

§ 47 BØRNS HOSPITALSINDLÆGGELSE

1 Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, i forbindelse med hospitalsindlæggelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år.

2 Friheden gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

3 Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.

4 Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom.

§ 48 BØRNEOMSORGSDAGE, BARNS 2. SYGEDAG OG LÆGEBESØG

1 Medarbejdere og ansatte under uddannelse, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til to børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde to børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

2 Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Barns 2. sygedag

3 Hvis barnet forsat er sygt efter den første hele sygedag, har medarbejdere og ansatte under uddannelse ret til yderligere en fridag.

Lægebesøg

4 Medarbejdere og ansatte under uddannelse med 1 måneds anciennitet i virksomheden har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet. Medarbejdere der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som muligt.

Betaling

5 Dagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan - efter begæring herom - få udbetalt et beløb fra sin søgnehelligdags- og feriefridagskonto, hvis der er dækning på kontoen.

§ 49 BARSEL

Graviditets-/barselorlov

1 Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 måneders anciennitet inden for de seneste 18 måneder, betaler virksomheden løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditetsorlov/barselsorlov).

2 Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse.

Fædreorlov

3 Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under ”fædreorlov”.

Betalingen under graviditets-, barsels- og fædreorlov

4 Betalingen under graviditets-, barsel- og fædreorlov svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2020 kr. 149,50

1. januar 2021 ..................................................... kr. 152,00

1. marts 2022 ...................................................... kr. 154,50

Forældreorlov før 1. juli 2020

5 Under samme betingelser yder virksomheden betaling under forældreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.

De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder.

De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Forældreorlov efter 1. juli 2020

6 Under samme betingelser yder virksomheden betaling under forældreorlov i indtil 16 uger. Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger, og den anden forælder har ret til at holde 8 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen, og de resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller

den anden forælder.

De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales skal de 16 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Betaling under forældreorlov

7 Betaling under forældreorlov udgør fuld løn.

8 Løn under forældreorlov beregnes som medarbejderens forventede indtægtstab pr. arbejdstimer inklusiv systematisk forekommende genetillæg i orlovsperioden.

9 Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstimer ikke kendes, beregnes løn under orlov på grundlag af indtjeningen i de sidste 13 uger før orlovens begyndelse. I indtjeningen indgår systematisk

forekommende genetillæg, men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer.

10 Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 13-ugers periode, ikke kendes, beregnes timetallet på grundlag af en arbejdstid på 37 timer om ugen.

Refusion

11 Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende.

§ 50 OMSORGSDAGE

1 Beskæftigede medarbejdere efter denne overenskomst har ret til frihed til pasning af alvorligt syge, nære slægtninge.

§ 51 SUNDHEDSORDNING

1 Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning hos PensionDanmark.

2 Sundhedsordningen skal indeholde telefonrådgivning, hvis medarbejderen har brug for krisepsykologhjælp, misbrugsrådgivning eller en guide til sundhedsvæsnet.

3 Herudover skal ordningen indeholde behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller massør for problemer i led, muskler og sener, der er opstået i forbindelse med arbejdet, samt hurtig diagnose.

4 Virksomhederne kan – efter forud indhentet godkendelse af parterne – frigøre sig fra PensionDanmarks sundhedsordning med et varsel på 3 måneder, under forudsætning af, at virksomhederne etablerer en ordning, der mindst svarer til PensionDanmarks Sundhedsordning.

§ 52 PENSION

1 Virksomheden betaler pension for medarbejdere, der er fyldt 18 år og som i 6 måneder har haft erhvervsarbejde.

Pensionsbidrag

2 Pensionsbidraget udgør 12 % af medarbejderens ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Medarbejderen betaler 4 % af bidraget, og arbejdsgiveren betaler 8 %.

3 Der er mulighed for den enkelte til at forhøje bidraget.

Pension af sygeferiegodtgørelse

4 Der beregnes pension af sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til overenskomstmæssig pension. Arbejdsgiverens og medarbejderens bidrag beregnes af sygeferiegodtgørelsen og indbetales til PensionDanmark.

Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren udover sygeferiegodtgørelsen. Medarbejderens andel fradrages i sygeferiegodtgørelsen inden endelig afregning af denne.

Indbetaling af pension

5 Parterne er enige om, at arbejdsgiverne indbetaler lønmodtagernes andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDanmark. Pensionsbidraget skal indbetales senest den 10. i måneden efter det er indtjent. Der henvises til vejledningen fra PensionsDanmark.

Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov

6 Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 6 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør pr. måned kr. 2.040,00

Pensionsbidraget udgør pr. time ............................. kr. 12,75

Arbejdsgiveren betaler 2/3 og lønmodtageren 1/3 af det samlede bidrag.

§ 53 ASFALTINDUSTRIENS UDDANNELSESFOND

1 Til Asfaltindustriens Uddannelsesfond indbetales et beløb svarende til kr. 0,20 pr. time for de på virksomheden ansatte medarbejdere under denne overenskomst.

2 For virksomheder, der har tiltrådt nærværende overenskomst – og som ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller Kooperationen – udgør beløbet til Asfaltindustriens Uddannelsesfond kr. 0,35 pr. time for de på virksomheden ansatte medarbejdere under denne overenskomst.

§ 54 DA/LO UDVIKLINGSFONDEN

1 Til den mellem organisationerne oprettede uddannelsesfond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som for tiden udgør kr. 0,45 pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkrævning sker i henhold til hovedorganisationernes bestemmelse. Med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 2022 hæves bidraget til kr. 0,47 pr. præsteret arbejdstime.

§ 55 EFTERUDDANNELSE

1 Asfaltindustrien og Fagligt Fælles Forbund anbefaler, at der i de enkelte virksomheder planlægges et uddannelsesforløb for de ansatte efter virksomhedens og de ansattes behov og giver tilsagn om at medvirke til planlægning heraf, såfremt parterne er enige om at anmode organisationerne om assistance.

2 Deltagelse i efter- og videreuddannelse placeres under fornødent hensyn til virksomhedens forhold.

3 Såfremt de lokale parter er enige om, at det vil være formålstjenligt og relevant for en medarbejder at deltage i efter- og videreuddannelse, betaler arbejdsgiveren fuld løn til medarbejderen i op til 2 uger.

§ 56 ASFALTBRANCHENS UDVIKLINGSFOND

1 Organisationerne etablerer Asfaltbranchens Udviklingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i efter- og videreuddannelse.

Frihed til uddannelse

2 Efter 3 måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed.

Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde.

3 Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetencevurdering i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kompetencevurderingen udarbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbejderen har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i henhold til uddannelsesplanen.

4 Ved jobskifte til en anden virksomhed inden for overenskomstens dækningsområde kan uddannelsen i henhold til medarbejderens personlige uddannelsesplan gennemføres under hensyntagen til virksomhedens drift.

Anvendelsesmuligheder

5 Fondens midler kan bl.a. anvendes til:

- Kompetencevurdering

- Almen og faglig efter- og videreuddannelse

- Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder

- Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomheden

- Administrationsomkostninger knyttet til uddannelsesaktiviteter

Bidrag

6 Virksomheden indbetaler kr. 520,00 pr. medarbejder pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime.

Ledelse og administration

7 Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrationsselskab, som administrerer de indbetalte bidrag.

De nærmere retningslinjer er fastlagt i fondes vedtægter, som parterne har udarbejdet.

Ansøgninger

8 Virksomhederne kan søge om midler i fonden.

9 Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt eller delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved uddannelse, deltagerbetaling, rejseomkostninger mv.

10 Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver retningslinjerne for udbetaling.

Uoverensstemmelser

11 Såfremt Fagligt Fælles Forbund eller Asfaltindustrien skønner, at bestemmelserne om Asfaltbranchens Udviklingsfond ikke virker efter hensigten, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøftelse i fondens bestyrelse.

12 Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretlig behandling, jf. § 77. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.

§ 57 VELFÆRDSFORANSTALTNINGER PÅ IKKE-PERMANENTE ARBEJDSPLADSER

1 Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til de til enhver tid gældende bekendtgørelser for området, f.eks.:

- Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde (med senere ændringer).

- Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning.

- Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1793 af 18. december 2015 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser)

(med senere ændringer).

2 Såfremt de ansatte ikke finder, at velfærdsforanstaltningerne opfylder gældende regler, kan sagen rejses gennem deres organisation.

Orienteringsmøde

3 Der afholdes herefter et orienteringsmøde på arbejdspladsen med deltagelse af parterne og repræsentanter fra organisationerne inden 5 dage, med mindre forholdene inden da er bragt i orden.

4 På orienteringsmødet skal der tages stilling til, hvorvidt reglerne er opfyldt eller ej, samt hvorvidt eventuelle mangler må antages at medføre en væsentlig forringelse af betydning for brugsværdien.

5 Opnås der på orienteringsmødet enighed om, at der ikke er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, er sagen slut.

6 Hvis det konstateres, at der er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, betales skurpenge fra den dag forholdet er påtalt skriftligt, og indtil forholdene er bragt i orden.

7 Opnås der på orienteringsmødet ikke enighed, kan sagen af begge parter videreføres i det fagretlige system. Der udarbejdes skriftligt referat fra mødet med angivelse af, hvad der er uenighed om.

8 Eventuelle mangler skal af arbejdsgiveren rettes inden 5 arbejdsdage efter ovennævnte orienteringsmøde. I modsat fald kan sagen eventuelt videreføres i det fagretlige system.

9 Såfremt arbejdets varighed er maksimalt 3 arbejdsdage eller 6 manddage, og arbejdsgiveren ikke stiller passende toilet- og

spisefaciliteter til rådighed, kan de ansatte kræve skurpenge, jf. § 22 om skurpenge.

§ 58 REDSKABER OG VÆRKTØJ

1 Alle redskaber og alt værktøj stilles til rådighed af arbejdsgiveren i god og brugbar stand, og skal af medarbejderne behandles med omhu.

1 For bevislig skødesløs behandling kan vedkommende arbejder gøres ansvarlig.

3 Ved fratrædelse tilbageleveres værktøjet til arbejdsgiveren i brugbar stand.

§ 59 ARBEJDSTØJ

1 Til medarbejdere med mere end 3 måneders anciennitet i virksomheden stiller arbejdsgiveren 2 sæt arbejdstøj om året til rådighed efter arbejdsgiverens valg. Udleveringen af arbejdstøjet kan indgå i en af arbejdsgiveren fastlagt rytme. Arbejdstøjet er arbejdsgiverens ejendom og skal afleveres til denne ved fratrædelse.

§ 60 REVISION AF OVERENSKOMSTEN MV.

1 Til om fornødent at behandle spørgsmål vedrørende suppleringer eller ændringer i overenskomsten kan der nedsættes et udvalg bestående af 2 repræsentanter fra Asfaltindustrien og 2 repræsentanter fra Fagligt Fælles Forbund.

2 Når en af parterne fremsætter ønske om at få et forslag til suppleringer eller ændringer af overenskomsten behandlet, skal udvalget nedsættes inden for en frist af 14 hverdage.

3 Udvalget skal i alle tilfælde have endt sit arbejde inden for et tidsrum af 2 måneder og inden denne tidsfrists udløb have gjort indstilling til organisationerne om godkendelse af suppleringer eller ændringer til overenskomsten, hvorom der er opnået enighed i udvalget.

4 Organisationerne har pligt til at tage stilling til sådanne indstillinger i løbet af 1 måned. Godkendte indstillinger af forslag til suppleringer eller ændringer i overenskomsten kan træde i kraft 2 måneder efter de er godkendt af organisationerne.

5 Ovenstående forhindrer ikke parterne i at kræve en sag behandlet efter de fagretlige regler.

§ 61 ENTREPRISEFORHOLD

1 Der er mellem parterne enighed om at modvirke forsøg på omgåelse af denne overenskomsts bestemmelser.

2 Medlemmer af Fagligt Fælles Forbund bør i almindelighed ikke i nævneværdigt omfang påtage sig de i hovedoverenskomsten omhandlede arbejder på egen regning og bør således ikke enkeltvis eller i fællesskab overtage asfalt- eller andre entreprenørarbejder eller give tilbud på sådanne arbejder, idet formålet hermed blandt andet er at sikre, at de gældende løntariffer opretholdes ved, at arbejde i størst muligt omfang overdrages til arbejdsgivere, der over for Fagligt Fælles Forbund er bundet til overenskomstmæssige lønninger.

3 Denne bestemmelse skal dog ikke være til hinder for, at medlemmer af Fagligt Fælles Forbund kan træde sammen i et lovligt stiftet og indregistreret selskab til udførelse af arbejder som de i overenskomsten omhandlede.

4 Ved indgåelse af entrepriseaftaler skal Asfaltindustriens medlemsvirksomheder være opmærksomme på det foran anførte.

§ 62 DEFINITION AF PERMANENTE OG IKKE-PERMANENTE ARBEJDSPLADSER

Permanente arbejdspladser

1 Faste stationære arbejdspladser, hvorfra der leveres færdige produkter eller serviceydelser.

Vekslende beskæftigelse

2 Medarbejdere er omfattet af reglerne vedrørende permanente arbejdspladser, hvis deres egentlige ansættelse og overvejende beskæftigelse er på det faste produktionssted, uanset om de fra virksomheden leverer eller udsendes til montage/forarbejdning på ikke-permanente arbejdspladser.

Flytning

3 Medarbejdere kan overflyttes fra permanente arbejdspladser til ikke- permanente arbejdspladser, og de pågældende medarbejdere vil da være omfattet af reglerne for ikke-permanente arbejdspladser.

§ 63 FORSØGSORDNINGER

1 Under forudsætning af organisationernes godkendelse kan der lokalt aftales forsøgsordninger, som fraviger overenskomstens bestemmelser som f.eks. adgang til ved lokal aftale at supplere og fravige overenskomstens arbejdstidsbestemmelser, indførelse af alternative

samarbejdsformer, jobrotation, etablering af multisjak, fælles lønformer mellem de forskellige faggrupper.

2 I forbindelse med forsøgsordninger om udvidet arbejdstid, kan det aftales, at pensionsbidraget, SH-opsparingen og feriegodtgørelsen konverteres til et tillæg til lønnen for den enkelte medarbejder for så vidt angår de timer, der ligger ud over 37 timer om ugen.

§ 64 ELEKTRONISKE DOKUMENTER

1 Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere eventuelle dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. via e-Boks eller via e-mail.

2 Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før med mindre andet aftales. Efter udløbet af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

§ 65 OMGÅELSE AF OVERENSKOMSTEN

1 Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksomheder udfører et bestemt givent arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold (såkaldte ”arme-og-ben-virksomheder”).

2 Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet.

3 Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten kan behandles i henhold til de fagretslige regler.

4 Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskomstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selvstændige udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet, om den selvstændige er ansvarlig for arbejdets kvalitet og om den selvstændige er økonomisk ansvarlig og bærer den økonomiske risiko ved arbejdet.

§ 66 IMPLEMENTERING AF EU-DIREKTIVER

1 Der er mellem organisationerne enighed om, at overenskomsten ikke er i strid med indholdet i henholdsvis EU-direktiv af 15. december 1997

vedrørende deltidsarbejde, EU-direktiv af 23. november 1993 om arbejdstid og EU-direktiv af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov.

2 Der er endvidere enighed om, at der ved fremtidige ændringer af overenskomsten ikke vil blive vedtaget noget, der vil kunne bringe overenskomsten i strid med ovenstående direktiver.

3 Parterne betragter hermed ovenstående direktiver som implementeret i overenskomsten.

§ 67 ANSÆTTELSESKODEKS

1 Overenskomstparterne er enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå aftale med virksomheden om køb af ydelser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsten at betinge et ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.

TIL NOTATER:

KAPITEL 8

UNGARBEJDERE

§ 68 ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1 Bestemmelserne i dette kapitel omfatter ungarbejdere, der er fyldt 15 år, men ikke 18 år.

2 Bortset fra efterfølgende fravigelser er den mellem Asfaltindustrien og Fagligt Fælles Forbund indgåede overenskomst gældende i fuld udstrækning for ungarbejdere.

§ 69 ANTAGELSE AF UNGARBEJDERE

1 På arbejdspladser, hvor der beskæftiges mindst 3 voksne ikke-faglærte medarbejdere, kan ungarbejdere beskæftiges på nærværende kapitels særlige vilkår i følgende omfang:

Antal voksne arbejdere: Xxxxx xxxxxxxxxxxx: 3 - 5 .................................................. 1

6 - 10 .................................................. 2

11 - 15 .................................................. 3

osv. .................................................. osv.

2 På arbejdspladser, hvor arbejdet ikke strækker sig over 3 uger, kan der

- selv om der kun beskæftiges 1 eller 2 voksne ikke-faglærte medarbejdere – dog altid desuden beskæftiges 1 ungarbejder.

3 Hvor der beskæftiges flere ungarbejdere end foranstående, bliver den mellem Asfaltindustrien og Fagligt Fælles Forbund indgåede overenskomst gældende i fuld udstrækning for ungarbejdere ud over det fastsatte antal.

§ 70 AFLØNNING AF UNGARBEJDERE

1 Mindstebetalingssatsen for ungarbejdere, der er fyldt

15 år - men ikke 16 år - fastsættes til 40 %

16 år - men ikke 17 år - fastsættes til 50 %

17 år - men ikke 18 år - fastsættes til 70 %

af den relevante mindstebetalingssats, jf. §§ 13-14.

2 Lønnen for den enkelte ungarbejder aftales efter samme regler som for voksne medarbejdere, jf. § 16.

§ 71 SIKKERHED OG UDDANNELSE

1 Der skal tages fornødent hensyn til ungarbejderens fysik og sikkerhed under hans beskæftigelse på arbejdspladsen.

2 Organisationerne er enige om at støtte særlige bestræbelser på at opøve ungarbejdere i faget, også ved udnyttelse af de muligheder, der gives for deltagelse i kurser og lignende.

3 Ungarbejdere under 18 år må kun betjene asfalt- og andre bygge- og anlægsmaskiner, hvis arbejdet er et nødvendigt led i en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelse eller tilsvarende uddannelse af mindst 2 års varighed, som giver erhvervskompetence. Lavalderen er i sådanne tilfælde 15 år.

TIL NOTATER:

TIL NOTATER:

KAPITEL 9

VEJ-ASFALTØRELEVER

Asfaltindustrien og Fagligt Fælles Forbunds aftale af 28. marts 1998 om den 2-årige vej-asfaltøruddannelse er vedlagt denne overenskomst, se bilag 1, side 104. Udover de nedenfor nævnte forhold regulerer denne aftale bl.a. kriterierne for virksomheders godkendelse som uddannelsessted, uddannelsens indhold og arbejde i virksomheden.

§ 72 ADGANGSBESTEMMELSER

1 For at følge vej-asfaltøruddannelsen skal eleven ved uddannelsens start være fyldt 18 år og som minimum være i besiddelse af førerbevis til traktor.

2 Endvidere skal eleven have indgået en uddannelsesaftale med en af Asfaltbranchens Fællesudvalg godkendt virksomhed. Uddannelsesaftalen skal efterfølgende være godkendt af Asfaltbranchens Fællesudvalg.

§ 73 OPSIGELSE

1 De første 3 måneder af kontraktperioden anses som gensidig prøvetid, i hvilken hver af parterne kan opsige kontrakten med 1 uges varsel.

2 Efter prøvetidens udløb kan ansættelseskontrakten opsiges med 1 måneds varsel fra virksomhedens side og med 2 ugers varsel fra elevens side.

3 Opsigelsesfristen regnes fra den dag opsigelsen er modparten i hænde.

4 Opsigelsesvarslerne bortfalder ved arbejdsledighed som følge af strejke eller lockout.

§ 74 LØN, ARBEJDSTID, FERIE M.V.

1 Med udgangspunkt i, at eleven er under uddannelse i virksomheden, skal løn og arbejdstid fastsættes efter bestemmelserne i kapitel 1-2.

2 Eleven følger holdets arbejdstid. Afvikling af overarbejde aftales parterne imellem i forbindelse med ansættelsen.

3 I øvrigt følger ansættelsesforholdet bestemmelserne i nærværende overenskomst.

§ 75 REJSEOMKOSTNINGER

1 Elevens omkostninger til ud- og hjemrejse ved start og slut på kursusophold i forbindelse med uddannelsen dækkes af virksomheden. Rejseformen m.v. aftales mellem elev og virksomhed.

§ 76 UOVERENSSTEMMELSER

1 Uoverensstemmelser om indholdet og forståelsen af overenskomstparternes aftale af 28. marts 1998 om vej- asfaltøruddannelsen skal indbringes for organisationerne og kan videreføres for Asfaltbranchens Fællesudvalg.

2 Uoverensstemmelser, som angår overenskomstmæssige forhold, skal dog behandles efter overenskomstens regler om behandling af faglig strid, jf. § 77.

TIL NOTATER:

                                      _

TIL NOTATER:

KAPITEL 10

REGLER FOR BEHANDLING AF FAGLIG STRID

§ 77 FAGLIG STRID

Lokal forhandling

1 Enhver uenighed af faglig karakter mellem medlemmer af undertegnede organisationer må ikke have arbejdsstandsning til følge, men bør søges bilagt efter nedenstående regler.

2 Såfremt der på en virksomhed inden for nærværende overenskomsts område opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverensstemmelsen søges bilagt lokalt mellem parterne på virksomheden eller på arbejdspladsen. Den lokale forhandling skal holdes snarest efter begæring herom er fremsat. Organisationerne anbefaler, at der udarbejdes et skriftligt referat fra mødet.

3 Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en repræsentant fra organisationerne bistå ved forhandlingerne.

Mægling

4 Opnås der ikke lokalt en løsning af striden, kan parterne gennem deres organisation begære sagen videreført til mægling.

5 Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af parterne ønsker det.

6 Den organisation, som på et medlems vegne begærer mæglingsmøde afholdt, skal på mæglingsbegæringen angive de forhold, der er uoverensstemmelse om, samt vedlægge relevante bilag og en genpart af et eventuelt referat fra den lokale forhandling.

7 Mæglingsmødet tilstræbes afholdt på arbejdspladsen inden 10 arbejdsdage efter modtagelse af mæglingsbegæringen fra

modstående organisation. Mæglingsmødet berammes efter aftale organisationerne i mellem.

8 På mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand fra organisationernes mæglingsmænd der består af mindst 1 fra hver organisation, der herefter ved direkte forhandling søger at løse uoverensstemmelsen. Mæglingsmændene udarbejder et referat over forhandlingsresultatet og underskriver det med bindende virkning for parterne.

Organisationsmøde

9 Såfremt organisationerne er enige, kan en sag, inden den videreføres til Arbejdsretten eller voldgiftsbehandling, behandles på et møde mellem organisationerne.

10 Begæring om organisationsmøde skal fremsættes over for den modstående organisation senest 4 uger efter mæglingsmødets afholdelse.

11 Organisationsmødet tilstræbes i videst muligt omfang afholdt inden 3 uger efter modtagelse af organisationsmødebegæringen fra

modstående organisation. Organisationsmødet berammes efter aftale organisationerne i mellem.

12 På organisationsmødet fremlægges sagen mundtligt for mæglingsmændene suppleret af repræsentanter for de implicerede parter, der har mødepligt.

13 Forhandlingslederne søger herefter ved direkte forhandling at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen.

14 Der udarbejdes et referat indeholdende såvel punkter, hvorom der er opnået enighed, som punkter hvor enighed ikke er opnået. Referatet underskrives af organisationernes forhandlingsledere. Resultatet af organisationsmødet er bindende for parterne.

15 Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt – f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden – påhviler det virksomheden at bevise over for Asfaltindustrien, at overenskomstens bestemmelser overholdes.

Asfaltindustrien forelægger efter påkrav dokumentationen for forbundet.

Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomstens bestemmelser er overholdt, er sagen slut.

Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, retter Asfaltindustrien henvendelse til virksomheden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene. Asfaltindustrien sender en kopi af denne henvendelse til forbundet, og hvis forholdene ikke snarest bringes i orden kan forbundet indbringe sagen for Arbejdsretten.

Faglig voldgift

16 Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, skal sagen, for så vidt angår forståelsen af en foreliggende lønaftale med almindelige bestemmelser eller en mellem organisationerne bestående overenskomst, forelægges en faglig

voldgift til afgørelse, hvis en af organisationerne fremsætter begæring herom.

17 Den organisation, der ønsker en sag henvist til afgørelse ved voldgift, skal inden 4 uger efter mæglingen eller organisationsmødet fremsætte begæring herom over for den modstående organisation.

18 Voldgiftbegæringen skal indeholde en redegørelse om uoverensstemmelsens art og omfang samt vedlægges genparter af referaterne fra den forudgående fagretlige behandling.

19 Voldgiftsmødet berammes efter aftale organisationerne imellem.

20 Voldgiftsretten består af 5 medlemmer, hvoraf der udpeges 2 medlemmer fra hver af de implicerede organisationer samt

1 opmand, som vælges af de nævnte organisationer. Såfremt der ikke kan opnås enighed om valget af opmand, skal organisationerne anmode formanden for Arbejdsretten om at udnævne denne.

21 Hvis organisationerne finder det hensigtsmæssigt kan de i fællesskab vælge en fast opmand for et kalenderår ad gangen. Genvalg kan finde sted.

22 Senest 10 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den klagende organisation en skriftlig sagsfremstilling, indeholdende de sagsakter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og opmanden.

23 Senest 5 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den indklagede organisation på tilsvarende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opmanden.

24 Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.

25 Opmanden fungerer som rettens formand og leder forhandlingerne. Efter votering afgøres uoverensstemmelsen ved simpelt stemmeflertal.

26 Opnås der ikke flertal for en afgørelse af sagen, skal opmanden alene afgøre uoverensstemmelsen i en motiveret kendelse.

27 Ingen kan være medlem af mæglingsudvalget eller voldgiftsretten, når den pågældende sag drejer sig om spørgsmål vedrørende arbejdsforholdene på et arbejdssted, hvor vedkommende har personlig interesse.

Konflikt

28 Nærværende regler for behandling af faglig strid indskrænker ikke de henhørende organisationers eller disses medlemmers ret til uden forudgående mægling og voldgift at deltage i en arbejdsstandsning,

som er påbudt af Dansk Arbejdsgiverforening eller Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Tidsfrister

29 Såfremt den klagende part undlader at overholde ovenstående tidsfrister, er sagen tabt for indklageren samt retten til at videreføre den omstridte sag.

30 Ovenstående kan kun fraviges, såfremt der mellem organisationerne er truffet skriftlig aftale herom.

Udbetaling efter mægling og voldgift

31 Beløb, der er forfaldne til udbetaling efter vedtaget mægling eller voldgiftskendelse, udbetales førstkommende lønudbetalingsdag, dog tidligst 5 arbejdsdage efter, at sagens parter har fået tilsendt og modtaget kendelse og fordelingsliste.

§ 78 FAGRETLIG BEHANDLING I BORTVISNINGSSAGER

1 I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation, med mindre andet aftales.

2 Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved faglig voldgift.

3 I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved faglig voldgift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde og/eller et forhandlingsmøde, såfremt afholdelse heraf er mulig uden omberammelse af den faglige voldgift.

4 Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest

10 arbejdsdage efter mæglingsmødets/organisationsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift. Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.

§ 79 UDENLANDSKE MEDARBEJDERES LØN- OG ARBEJDSFORHOLD

Indledende bestemmelser

1 Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden..

2 Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for asfaltbranchen i Danmark bør foregå på overenskomstmæssige vilkår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres.

3 Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprisekontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underentreprenøren har indgående kendskab til de gældende danske overenskomst- og aftaleforhold.

4 Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestemmelser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise relevante FH-forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som udfører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig misligholdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav.

5 Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse betyder, at arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overenskomst kan undgås, idet underentreprenøren således er omfattet af kollektiv overenskomst.

Organisationsmøde

6 Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til Asfaltindustrien. Tilsvarende retter asfaltindustrien omgående henvendelse til forbundet.

7 Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisationsmøde mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomstparterne deltager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mødet afholdes på arbejdspladsen inden 48 timer medmindre andet aftales.

8 Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisationsmødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes.

9 Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situation, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst. Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på organisationsmødet, skal disse fremlægges for forbundet senest

72 timer efter organisationsmødet.

10 Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af baggrundsoplysninger den ansattes samtykke.

11 Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en medarbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.

12 Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.

Faglig voldgift

13 Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes, kan udvalget tiltrædes af en af arbejdsretten fast udpeget opmand med henblik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt.

14 For virksomheder, der ikke er medlem af Asfaltindustrien, består udvalget af repræsentanter fra virksomheden og forbundet.

15 Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestemmelser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt voldgiftsretten, og i det omfang det er muligt et eventuelt efterbetalingskrav.

16 Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at overenskomstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter Asfaltindustrien sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med henblik på, at denne medvirker til sagens løsning. Asfaltindustrien orienterer forbundet herom.

§ 80 ARBEJDSRET

1 I tilfælde af påstået brud på kollektiv overenskomst skal der, inden klagen indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under Dansk Arbejdsgiverforenings og Fagbevægelsens Hovedorganisations medvirken.

§ 81 HASTESAG

1 I tilfælde, hvor der mellem virksomheder og medarbejder opstår uenighed om kvaliteten af det udførte arbejde, kan sagen indbringes som hastesag. Sagsbehandlingen følger da tidsfristerne i "Norm for regler for behandling af faglig strid".

§ 82 ARBEJDSSTANDSNING

1 Nærværende regler indskrænker ikke organisationernes eller deres medlemmers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at deltage i arbejdsstandsninger med hjemmel i ”Norm for behandling af faglig

strid” eller i ”Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1987 og 1. oktober 1992 mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark (nu: Fagbevægelsens Hovedorganisation)” – se bilag 3, side 108.

§ 83 OVERENSKOMSTSTRIDIGE KONFLIKTER

1 Hvis en virksomhed eller medarbejderne skønner, at der er risiko for overenskomststridige konflikter, skal der på begæring fra en af parterne omgående indledes drøftelser mellem overenskomstparterne og de lokale parter for at vurdere baggrunden for uoverensstemmelsen.

2 Hvis Asfaltindustrien eller Fagligt Fælles Forbund efterfølgende finder det formålstjenligt, skal der hurtigst muligt, dog senest 5 arbejdsdage efter begæring herom, holdes et opfølgningsmøde – så vidt muligt på virksomheden.

3 Bestemmelserne ændrer ikke på de almindelige regler vedrørende behandling af overenskomststridige konflikter, jf. Hovedaftalens regler herom, se bilag 3, side 110.

TIL NOTATER:

KAPITEL 11

ARBEJDSMARKEDET

§ 84 INFORMATIONSMØDE

1 Organisationerne ønsker at sikre, at den danske model fungerer bedst muligt på de danske byggepladser, og at alle parter kommer godt fra start. Når organisationerne er enige om, at der er behov for det, skal entreprenøren på ledelsesniveau deltage i et fælles møde med arbejdsmarkedets parter. På mødet får entreprenøren lejlighed til at redegøre for sin organisation, og arbejdsmarkedets parter får mulighed for at udlægge den danske model og at møde virksomheden.

2 Organisationerne er endvidere enige om at tilbyde et fælles informationsmøde gerne inden for første måned efter, at de har påbegyndt arbejdet i Danmark.

3 Hvor det er muligt, kan mødet holdes på pladsen. I modsat fald sørger en af parterne for egnede lokaler.

4 Denne aftale afskærer dog ikke overenskomstparterne fra at holde møder med hver sin part.

5 Desuden er organisationerne enige om ved påbegyndelsen af større bygge- og anlægsprojekter at tilbyde fælles introduktionsmøder for virksomhederne og medarbejderne med det formål at give de lokale parter på den enkelte byggeplads en introduktion i gældende løn- og arbejdsvilkår.

TIL NOTATER:

KAPITEL 12

LIGELØNSNÆVN

§ 85 LIGELØNSNÆVN

Overenskomstparterne har etableret et ligelønsnævn efter følgende regler:

1 Ligelønsnævnet oprettes med udgangspunkt i den model, der kendes fra Afskedigelsesnævnet.

2 Nævnet skal kunne tage stilling til sager vedrørende fortolkning og forståelse af, samt brud på ligelønsloven eller overenskomst- implementeringen af lovens bestemmelser. Sager der vedrører implementeringsaftaler skal føres ved Nævnet, med mindre de er omfattet af reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, og § 22, stk. 1.

3 Nævnet skal i første række kunne tage stilling til tvister vedrørende lovens centrale bestemmelser, nemlig § 1, stk. 1-3 og § 3.

4 Spørgsmål vedrørende lovens § 5a, stk. 4, og tilsvarende aftale- bestemmelser, skal primært løses i henhold til reglerne i Samarbejds- aftalen. Xxxxx retstvister i form af uoverensstemmelser vedrørende brud på eller fortolkning af bestemmelsen skal kunne indbringes for Nævnet.

5 Parterne er enige om at tilstræbe at etablere et enstrenget sanktionssystem.

6 Hvis en sag indeholder elementer, der både vedrører brud og fortolkning af ligelønsreglerne og andre overenskomstelementer på samme tid, kan Nævnet tillige behandle disse andre overenskomstelementer. Såfremt sådanne andre overenskomstelementer forudsætter et meget specifikt overenskomstkendskab, kan de efter påstand henvises til behandling selvstændigt i det fagretlige system.

7 Sager skal først kunne indbringes for Nævnet, når de sædvanlige forhandlingsmuligheder i det fagretlige system er udtømte. Herved forstås, at der er gennemført lokalforhandling, mæglingsmøde og organisationsmøde. Herudover bør der gennemføres et forberedende møde i Nævnets regi, svarende til det møde, der kendes fra Afskedigelsesnævnet.

8 Overenskomstparterne er enige om, at de frister, der gælder for sagsbehandlingen i Afskedigelsesnævnet ikke er hensigtsmæssige i de oftest faktatunge ligelønssager. Der er derfor enighed om, at det er hensigtsmæssigt med andre frister, der i højere grad afbalancerer hensynet til en hurtig afgørelse og hensynet til en forsvarlig oplysning af sagerne.

TIL NOTATER:

KAPITEL 13

GYLDIGHEDSOMRÅDE M.M.

§ 86 OVERENSKOMSTENS GYLDIGHEDSOMRÅDE

1 Nærværende overenskomst er gældende i hele Danmark. Dette gælder dog ikke Færøerne og Grønland.

§ 87 OPTAGELSE AF NYE MEDLEMMER

Når en virksomhed melder sig ind i Asfaltindustrien gælder følgende:

Nye medlemmer med anden overenskomst

1 Virksomheder, der optages som medlemmer af Asfaltindustrien – og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst – omfattes af Asfaltindustriens overenskomster tre måneder efter, at forbundet har modtaget meddelelse om virksomhedens optagelse i Asfaltindustrien.

Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst

2 Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der melder sig ind i Asfaltindustrien, gælder i indtil tre måneder efter, at forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af Asfaltindustrien. Herefter bliver Asfaltindustriens overenskomst på området gældende.

3 Ved udmeldelse af Asfaltindustrien aktiveres tiltrædelses- overenskomsten igen, med mindre virksomheden bliver omfattet af en anden overenskomst via medlemskabet af en DA-organisation.

Tilpasningsforhandlinger

4 Når forbundet bliver bekendt med, at en virksomhed er overenskomstdækket i Asfaltindustrien, kan forbundet begære afholdt organisationsmøde, jf. § 77, stk. 9.

Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende overenskomstforhold med henblik på, at overenskomstens regler overholdes, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med eksisterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.

Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættelsesforhold dokumenteres.

§ 88 OVERENSKOMSTENS VARIGHED

1 Nærværende overenskomst med tilhørende forhandlede protokollater træder i kraft fra og med den 1. marts 2020 og er gældende mellem overenskomstparterne, indtil den – i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler – skriftligt opsiges til en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2023.

TIL NOTATER:

TIL NOTATER:

                                      _

PROTOKOLLATER:

1.

Protokollat om ARBEJDSMILJØ

Der er mellem nedenstående organisationer enighed om, at arbejdsmiljøet er et vigtigt element i forbindelse med det daglige arbejde. Overholdelse af de til enhver tid gældende regler indenfor arbejdsmiljøområdet er en nødvendighed for at sikre medarbejdernes sikkerhed og sundhed, ligesom agtpågivenhed og opmærksomhed omkring forhold, der fremover vil kunne medvirke til en forbedring af niveauet i enten virksomheden eller branchen, generelt er af stor betydning.

Parterne er derfor enige om, at tilskynde såvel medarbejderen som virksomhedens ledelse til at indgå i et konstruktivt samarbejde med det formål at sikre en sikkerheds- og sundhedsmæssig høj standard. I virksomheder, hvor arbejdsmiljøorganisation (AMO) er påkrævet, foregår dette samarbejde heri.

Parterne er samtidig enige om, at det fortsat er virksomhedens ledelse, der i henhold til gældende regler er ansvarlig for, at den enkelte medarbejder får mulighed for at udføre arbejdet i overensstemmelse hermed.

Arbejdsgiveren skal således stille de fornødne sikkerhedsforanstaltninger og tekniske hjælpemidler til rådighed, samt på fornøden vis instruere den ansatte i arbejdets udførelse. I den forbindelse kan den ansatte søge vejledning, hvis den ansatte er i tvivl om, hvorvidt en arbejdssituation indebærer en risiko for sikkerhed og sundhed. Vejledningen kan f.eks. hentes gennem virksomhedens AMO, organisationerne eller Arbejdstilsynet.

Parterne er endvidere enige om, at medarbejderne har pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige inden for deres arbejdsområde. Såfremt en medarbejder på trods at virksomhedens instruktion og tilstedeværelsen af det nødvendige sikkerhedsudstyr alligevel tilsidesætter klare og velkendte arbejdsmiljøregler, skal dette betragtes som et alvorligt brud på ansættelsesforholdet, der i givet fald kan medføre ansættelsesretlige konsekvenser.

Uoverensstemmelser herom kan behandles i henhold til overenskomstens regler for behandling af faglig strid.

Ballerup, 9. marts 2017

2.

Protokollat om

DEN ARBEJDSMILJØPOLITISKE INDSATS

Arbejdstilsynets indsats på bygge- og anlægsområdet skal styrkes for at opnå et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Et centralt omdrejningspunkt heri er, at Arbejdstilsynet fører tilsyn med alles forpligtelser efter Arbejdsmiljøloven.

Parterne er enige om vigtigheden af forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne og arbejdsmiljøuddannelse samt vil arbejde for at øge antallet af deltagere på de op følgende arbejdsmiljøkurser.

Parterne er endvidere enige om, at Arbejdstilsynets tilsyn med alles (arbejdsgiver, bygherrer, rådgivere, projekterende, leverandører og ansatte) forpligtelser efter Arbejdsmiljøloven ligger grunden til at alle efterlever loven. Dette udgør endvidere grundlaget for arbejdet med arbejdsmiljøet såvel i virksomhederne, som parterne imellem.

Endelig er parterne enige om, at parternes fælles arbejdsmiljøudvalg følger det udvalgsarbejde om arbejdsmiljø, som 3F og Dansk Byggeri har ved OK2020 har aftalt at igangsætte, og vurdere relevansen for asfaltbranchen, jf. 3F og Dansk Byggeris protokollat nr. 22 om ”Den arbejdsmiljøpolitiske indsats på bygge- og anlægsområdet”, protokollat nr. 23 om ”Styrkelse af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde” og protokollat nr. 24 om

”Arbejdsmiljøuddannelsesordning”. Temaer fra ovenstående udvalgsarbejder, bør være inspirationen til parternes årlige arbejdsmiljøkampagner.

Såfremt parterne er enige om det, kan det besluttes, at initiativer iværksættes i overenskomstperioden.

Ballerup, 18. marts 2020

3.

Protokollat om KOMPETENCEUDVIKLING

Overenskomstparterne er enige om, at det som led i at undgå mangel på kvalificeret arbejdskraft er relevant at fokusere på øget kompetenceudvikling af medarbejderne i branchen.

Øget digitalisering og ny teknologi samt den grønne omstilling stiller i nogle situationer nye krav til medarbejdernes kompetencer. Det er væsentligt for virksomhedernes udvikling og vækst, at medarbejderne har de rette og tidssvarende kompetencer. Samtidig er det væsentligt for medarbejdernes fastholdelse og udvikling af deres beskæftigelse, at de har mulighed for løbende relevant kompetenceudvikling.

Overenskomstparterne er på den baggrund enige om:

1. At fastholde fokus på behovet for at styrke de almene kompetencer inden for læsning og skrivning blandt medarbejderne i branchen, herunder også danskkundskaber hos de udenlandske medarbejdere i branchen.

I nogle tilfælde er almene kompetencer afgørende for medarbejdernes efter- og videreuddannelse og tilpasning til nye arbejdsopgaver eller arbejdsgange som følge af digitalisering, ny teknologi eller den grønne omstilling. Manglende almene kompetencer er både et problem i forhold til udvikling og fastholdelse af medarbejdere.

Der kan søges om tilskud fra Asfaltbranchens Udviklingsfond til ordblindeundervisning (OBU), forberedende voksenundervisning (FVU) og almen voksenuddannelse (AVU). Udbuddet af prækurser til Start Dansk kan undersøges med henblik på at vurdere, om prækurserne skal kunne udløse tilskud.

2. At analysere behovet for en indsats, der tilskynder ufaglærte medarbejdere i branchen til at tage vej-asfaltøruddannelsen eller andre relevante uddannelsesforløb.

Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejderne ret til realkompetencevurdering (RKV) efter nærmere aftale med virksomheden. Realkompetencevurderingen munder ud i en vurdering af, hvilken merit medarbejderen kan få i forhold til at gennemføre vej-asfaltøruddannelsen. Virksomheden og medarbejderen drøfter med udgangspunkt i vurderingen muligheden for at påbegynde vej-asfaltøruddannelsen. Der kan søges om støtte fra Asfaltbranchens Udviklingsfond til deltagelse i realkompetencevurdering.

Drøftelserne mellem parterne finder sted inden udgangen af 2020. Den nødvendige økonomi til at understøtte aktiviteterne, findes i de eksisterende Udvikling- og Uddannelsesfonde inkl. Samarbejde og arbejdsmiljø.

Ballerup, 18. marts 2020

4.

Protokollat om

FORORDNING NR. 2016/679 OM BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER (PERSONDATAFORORDNINGEN)

Parterne er enige om, at bestemmelserne i overenskomsten og den sagsbehandling, der knytter sig hertil, skal fortolkes og behandles i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679), der finder anvendelse i Danmark fra den 25. maj 2018.

Parterne er endvidere enige om, at det ved gennemførelse af Databeskyttelsesforordningen skal sikres, at den nuværende praksis om behandling, herunder indsamling, opbevaring og udlevering af personoplysninger i henhold til de ansættelses- og arbejdsretlige forpligtelser kan fortsætte, herunder også overenskomsternes bestemmelser om fremlæggelse af relevante baggrundsoplysninger.

Ballerup, 18. marts 2020

5.

Protokollat om

OPLYSNING OM BRUG AF UNDERENTREPRENØRER

Parterne er enige om at indgå følgende aftale:

”På begæring fra tillidsrepræsentanten eller forbundet skal virksomheden oplyse, hvilke underentreprenører, der aktuelt udfører opgaver for virksomheden inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde. I oplysningerne skal indgå virksomhedsnavnet, CVR-nummer og adressen, som underentreprenøren har oplyst til virksomheden. Ingen af de udleverede oplysninger om underentreprenører kan videregives eller gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse.”

Aftalen indsættes som protokollat i overenskomsten.

Aftalen kan af begge parter opsiges til bortfald med 6 måneders varsel til en overenskomstperiodes udløb.

Ballerup, 9. marts 2017

6.

Protokollat om NATARBEJDE OG HELBREDSKONTROL

I forbindelse med implementeringen af EU-direktiv om arbejdstid er der mellem nedennævnte parter indgået følgende aftale om natarbejde:

Virksomhederne skal sikre, at der tilbydes natarbejdere gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse ved natarbejde og derefter med regelmæssige mellemrum.

Virksomhederne skal endvidere sikre, at natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører natarbejde, når det er muligt, overføres til dagarbejde, som passer dem.

Ved natarbejder forstås en ansat, der normalt udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden eller forventes at udføre en nærmere aftalt del af sin årlige arbejdstid i natperioden.

Aftalen ændrer ikke ved overenskomstens regler om natarbejde, herunder betalingen herfor.

Ballerup, 9. marts 2010

7.

Protokollat om UDVALGSARBEJDE OM LØNSTRUKTUR

Overenskomstparterne er enige om, at der nedsættes et udvalg på højeste niveau mellem parterne, der skal belyse følgende:

• Hvordan ser lønstrukturen i bygge- og anlægsbranchen ud set i forholdet mellem dansk og udenlandsk arbejdskraft. Er der tale om, at overenskomsterne har forskelligt gennemslag for forskellig national oprindelse. I dette arbejde kan parterne aftale at iværksætte undersøgelser, der kan medvirke til en fælles forståelse af differentieringen i lønnen mellem den danske og den udenlandske arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen.

• Hvordan foregår lønfastsættelsen i bygge- og anlægsbranchen. Parterne skal som led heri belyse, om lønfastsættelsen er tilstrækkeligt beskrevet i vores overenskomster, eller om det er behov for at beskrive lønfastsættelsen yderligere.

• Parterne er enige om at undersøge, om det reviderede udstationeringsdirektiv har betydning for overenskomstens regler for udstationeret arbejdskraft. Der kan indhentes relevant specialist viden til formålet.

Parterne er enige om at der kan afsættes fondsmidler til at finansiere ovennævnte i nødvendigt omfang.

Arbejdet skal afsluttes i overenskomstperioden.

Ballerup, 18. marts 2020