BYGGE- OG ANLÆGSOVERENSKOMSTEN 2017
BYGGE- OG ANLÆGSOVERENSKOMSTEN 2017
MELLEM:
DANSK BYGGERI OG FAGLIGT FÆLLES FORBUND
2017
17
2017
2017
Bygge- og Anlægsoverenskomsten 2017
mellem Dansk Byggeri
og
Fagligt Fælles Forbund
INDHOLDSFORTEGNELSE:
Kapitel 1 Overenskomstens gyldighedsområde
8
§ 2 Definition permanente/ikke-permanente arbejdspladser 9
§ 4 Optagelse af nye medlemmer 10
Kapitel 2 Møde med arbejdsmarkedets parter og fælles informationsmøde
12
Kapitel 3 Ansættelsesforholdet
13
§ 6 Oplysninger om ansættelsesforholdet 13
§ 7 Ansættelse på funktionærlignende vilkår 14
Kapitel 4 Arbejdstidsbestemmelser
18
§ 8 Den ugentlige arbejdstid 18
§ 10 Varierende ugentlig arbejdstid 18
§ 11 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing 19
Kapitel 5 Overarbejde, forskudt tid, holddrift
23
§ 19 Systematisk overarbejde 23
§ 20 Over-, søn- og helligdagsbetaling 24
29
§ 24 Chauffører og asfaltarbejdere 29
§ 27 Nyansatte uden brancheerfaring 30
§ 31 Velfærdsforanstaltninger - ikke-permanente arbejdspladser 32
34
36
39
§ 38 Akkordtidsfortegnelse, vejledende tider og priskurant 39
§ 39 Regler for akkordarbejde 39
§ 40 Én forhandling pr. overenskomstår 40
§ 41 Elevers deltagelse i akkord 40
§ 42 Akkordfastsættelser efter ”Vejledende Tider” 41
§ 43 Akkordfastsættelse ved arbejdsstudier 41
§ 49 Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider 47
§ 50 Priskurantudvalg for brolægning 47
§ 51 Permanent Priskurantudvalg 48
49
§ 52 Pension og sundhedsordning 49
Kapitel 11 Sygdom, barns 1. sygedag m.v
51
§ 53 Sygdom og tilskadekomst 51
§ 55 Børns hospitalsindlæggelse 53
Kapitel 12 Ferie- og søgnehelligdagsregler
56
§ 65 Udbetaling af feriegodtgørelse 61
§ 66 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb 63
§ 69 Betaling af søgnehelligdage, feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage 66
§ 71 Ferieregler for udstationerede medarbejdere 69
71
§ 73 Arbejdsmiljørepræsentanter 74
§ 75 Samarbejde og arbejdsmiljø 75
76
§ 79 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond 77
Kapitel 15 Ansættelse og afskedigelse
79
83
§ 83 Almindelige bestemmelser 83
§ 84 Antagelse af ungarbejdere 83
§ 85 Aflønning af ungarbejdere 83
§ 86 Sikkerhed og uddannelse 85
Kapitel 17 Regler for behandling af faglig strid
86
§ 88 Fagretlig behandling i bortvisningssager 90
§ 89 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold 90
§ 93 Overenskomststridige konflikter 94
96
Kapitel 19 Øvrige bestemmelser
98
§ 97 Forsøgsordninger 99
§ 98 Elektroniske dokumenter 99
§ 99 Revision af overenskomst mv 99
§ 100 Entrepriseforhold 100
§ 101 Vikararbejde 101
§ 102 Omgåelse af overenskomsten 102
§ 103 Implementering af EU-direktiver 102
§ 104 Ansættelseskodeks 103
§ 105 Overenskomstens varighed 103
Kapitel 20 Elever 104
§ 1 Den daglige arbejdstid 104
§ 2 Elevtiden 104
§ 3 Løn 105
§ 4 Voksenelever 106
§ 5 Elever i svendenes akkord 106
§ 6 Løn- og ansættelsesforhold 106
§ 7 Pension 107
§ 8 Forsikringsydelser til elever 107
§ 9 Arbejdstøj 107
§ 10 Sikkerhedsfodtøj 108
§ 11 Værktøj 108
§ 12 Rejsegodtgørelse 108
§ 13 Velfærdsforanstaltninger 110
§ 14 Feriebestemmelser 111
§ 15 Særlige bestemmelser 111
§ 16 Overarbejde 111
§ 17 Fagretlig behandling 112
Kapitel 21 Protokollater 113
Protokollat om arbejdsmiljø 113
Protokollat om Byggeriets Arbejdsmiljøbus 115
Protokollat om den arbejdsmiljøpolitiske indsats på bygge- og anlægsområdet 116
Protokollat om kompetenceudvikling i bygge- og anlægsbranchen 117
Protokollat om natarbejde og helbredskontrol 119
Protokollat om social dumping 119
Protokollat om forordning nr. 2016/679 om behandling af personoplysninger (”Persondataforordningen”) 120
Protokollat om supplerende ferie for udstationerende virksomheder 120
Protokollat om pensionsforhold for udstationerende virksomheder .. 122
Protokollat om rekruttering og opkvalificering til bygge- og anlægsprojekter 124
Protokollat om oplysninger om brug af underentreprenører 125
Protokollat om produktivitetsvækst gennem samarbejde og planlægning 125
Kapitel 22 Bilag 127
Bilag 1 Hovedaftalen af 31. oktober 1973 127
Bilag 2 Rejsegodtgørelse 134
Bilag 3 Vinterbyggeri 138
Bilag 4 Ansættelsesbevis 143
Bilag 5 Offshore-aftalen 145
Bilag 6 Aftale om forpraktik 148
Stikordsregister 153
Kapitel 1 Overenskomstens gyldighedsområde
§ 1 Gyldighedsområde
1. Overenskomsten med tilhørende akkordtidsfortegnelser gælder for ikke-permanente arbejdspladser i hele landet bortset fra København og Frederiksberg kommuner.
2. Overenskomsten er ved overenskomstfornyelsen 2004 sammen- skrevet med Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SiD og BYG og gælder for alle nuværende og kommende medlemmer af Dansk Byggeri, som beskæftiger medarbejdere indenfor overenskomstens faglige gyldighedsområde med mindre andet er fastsat i forbindelse med de enkelte overenskomstbestemmelser.
3. Overenskomsten omfatter samme arbejdsmæssige gyldighedsom- råde som hidtil, og arbejde, som arbejdsmæssigt kan udføres af struktører og specialarbejdere (tillært arbejde).
4. Lønfastsættelse sker i henhold til overenskomstens regler herom, herunder akkordfastsættelse på grundlag af arbejdsstudier og de mellem organisationerne fastsatte minutfaktorer.
Brolægning og medhjælp ved brolægning
5. Overenskomsten med tilhørende akkordprislister for brolægning gælder i hele landet.
Specielt vedrørende tagdækning
6. Overenskomsten med tilhørende tidskurant for tagdækning gælder i hele landet med supplement af de særbestemmelser, som er aftalt mellem parterne den 3. februar 1995.
Gartnerarbejde
7. Der er mellem parterne enighed om, at medlemmer af Dansk Bygge- ri gennem en længere årrække har beskæftiget sig med anlæg, drift og vedligeholdelse af grønne områder, samt at Fagligt Fælles For- bund ved adskillige lejligheder har deltaget i fagretlig behandling af uoverensstemmelser på dette område i henhold til den mellem par- terne gældende overenskomst.
8. Overenskomsten dækker fortsat dette arbejde, idet der dog ved ar- bejde, som forudsætter en faglig uddannelse som gartner forinden skal indgås lokal aftale om dette arbejde – eventuelt med organisati- onernes medvirken.
Off-shorearbejde
9. Overenskomsten gælder også for arbejde på mobile og stationære platforme (off-shore-området), idet der dog som følge af de særlige arbejdsforhold, der gælder på sådanne arbejdspladser, er indgået en særlig aftale herom.
Aftalen er optrykt som bilag 5.
København og Frederiksberg Kommuner
10. I København og Frederiksberg kommuner gælder den mellem Byg- ge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening og Dansk Byggeri bestå- ende overenskomst. I den udstrækning Dansk Byggeri og Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening aftaler, at den mellem disse parter gældende overenskomst bortfalder, er undertegnede parter enige om, at overenskomsten gælder i København og Frederiksberg kommuner.
§ 2 Definition permanente/ikke-permanente arbejdspladser
1. Faste stationære arbejdspladser, hvorfra et færdigt produkt eller ser- viceydelse leveres til flere forskellige aftagere blandt andet industri- elle virksomheder, elementfabrikker, færdigbetonfabrikker, stenindu- strielle virksomheder, grusgrave, stationære reparationsværksteder og stationære materielpladser samt virksomheder, der udfører kloak eller slamsugningsarbejde.
Vekslende beskæftigelse
2. Medarbejdere er omfattet af reglerne vedrørende permanente ar- bejdspladser, hvis deres egentlige ansættelse og overvejende be- skæftigelse er på det faste produktionssted, uanset om de fra virk- somheden leverer eller udsendes til montage/forarbejdning på ikke- permanente arbejdspladser.
Flytning
3. Medarbejdere kan overflyttes fra permanente arbejdspladser til ikke- permanente arbejdspladser, og de pågældende medarbejdere vil da være omfattet af reglerne for ikke-permanente arbejdspladser.
§ 3 Zoneinddeling
1. Zone
Fra Køge Bugt går 1. zones grænse mod nordvest og nord langs vest- grænsen for Vallensbæk kommune og Herstedernes kommune (lande- vejen København-Roskilde skæres ved km 16,0), hvorefter den følger Ballerup sogns vestgrænse og videre langs Værløse sogns syd- og vestgrænse indtil Farum sogns sydgrænse umiddelbart vest for Farum Sø. Herfra følges grænsen mellem Ganløse og Farum sogne mod nord- vest med en drejning mod øst til Slangerupbanen; derefter følges baneli- nien, indtil denne går ind i Lynge sogn, hvorefter zonegrænsen følger Lynge sogns østgrænse i nordøstlig retning og videre langs Blovstrød sogns vestgrænse mod nord-nordøst, til den umiddelbart efter at have passeret Kongevejen (ved km 26,8) støder til Karlebo sogns grænse langs sydøstsiden af Store Dyrehave. Sognegrænsen følges langs Store Dyrehave mod nordøst og derefter mod nordvest til Grønholt Hegn og videre langs dettes sydøstlige side indtil Karlebo sogns nordgrænse, som derefter følges mod øst ud til Øresund umiddelbart syd for Lave- skov.
2. Zone
2. zone omfatter Frederiksborg amt med undtagelse af de dele, som i henhold til ovenstående falder inden for 1. zones grænse. I Hornsherred følger zonegrænsen derfor amtsgrænsen syd for Skibby; øst for Roskilde Fjord følges ligeledes Frederiksborg amts sydgrænse langs Værebro Å indtil grænsen for Københavns amts søndre birk, som derefter følges mod syd til Hedehusene, til den skærer den nordlige grænse for Reers- lev sogn. (Landevejen København-Roskilde skæres ved km 24,4). Deref- ter følges grænsen mellem Reerslev og Vindinge sogne og videre mod øst mellem Reerslev og Tune sogne, mod syd videre langs grænsen mellem Tune og Greve sogne, og derefter følges grænsen om Karlslun- de sogn mod syd og øst ud til Køge Bugt.
§ 4 Optagelse af nye medlemmer
Når en virksomhed melder sig ind i Dansk Byggeri gælder følgende:
Nye medlemmer med anden overenskomst
1. Virksomheder, der optages som medlemmer af Dansk Byggeri, og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst, omfattes af
Dansk Xxxxxxxx overenskomster tre måneder efter, at forbundet har modtaget meddelelse om virksomhedens optagelse i Dansk Byggeri.
Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst
2. Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der melder sig ind i Dansk Byggeri, gælder i indtil tre måneder efter, at forbun- det har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af Dansk Byggeri. Herefter bliver Dansk Byggeris overenskomst på området gældende.
3. Ved udmeldelse af Dansk Byggeri aktiveres tiltrædelsesoverens- komsten igen, med mindre virksomheden bliver omfattet af en anden overenskomst via medlemskabet af en DA-organisation.
Tilpasningsforhandlinger
4. Når forbundet bliver bekendt med, at en virksomhed er blevet over- enskomstdækket i Dansk Byggeri, kan forbundet begære afholdt or- ganisationsmøde, jf. § 87, stk. 17.
Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende overens- komstforhold med henblik på, at overenskomstens regler overhol- des, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med eksi- sterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.
Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættel- sesforhold dokumenteres.
Kapitel 2
Møde med arbejdsmarkedets parter og fælles informationsmøde
§ 5 Informationsmøde
1. Organisationerne ønsker at sikre, at den danske model fungerer bedst muligt på de danske byggepladser, og at alle parter kommer godt fra start. Når organisationerne er enige om, at der er behov for det, skal entreprenøren på ledelsesniveau deltage i et fælles møde med arbejdsmarkedets parter. På mødet får entreprenøren lejlighed til at redegøre for sin organisation, og arbejdsmarkedets parter får mulighed for at udlægge den danske model og at møde virksomhe- den.
2. Organisationerne er endvidere enige om at tilbyde et fælles informa- tionsmøde gerne inden for første måned efter, at de har påbegyndt arbejdet i Danmark.
3. Hvor det er muligt, kan mødet holdes på pladsen. I modsat fald sør- ger en af parterne for egnede lokaler.
4. Denne aftale afskærer dog ikke overenskomstparterne fra at holde møder med hver sin part.
5. Desuden er organisationerne enige om ved påbegyndelsen af større bygge- og anlægsprojekter at tilbyde fælles introduktionsmøder for virksomhederne og medarbejderne med det formål at give de lokale parter på den enkelte byggeplads en introduktion i gældende løn- og arbejdsvilkår.
Kapitel 3 Ansættelsesforholdet
§ 6 Oplysninger om ansættelsesforholdet
Ansættelsesbevis
Ud over navne, adresser, telefonnumre og henholdsvis CPR- nummer og CVR-nummer skal oplysningerne indeholde følgende elementer:
Hvilken overenskomst der er gældende for ansættelsesforholdet
− Aflønningsformen - timeløn eller akkordløn
− Ved timeløn angives den aftalte begyndelsesløn
− Udbetalingshyppighed
− Det skal angives, om der er tale om en permanent eller ikke- permanent arbejdsplads
− Tiltrædelsesdato
− Parternes underskrifter
Oplysningerne skal udleveres til medarbejderen senest 1 måned ef- ter ansættelsesforholdets begyndelse.
Organisationerne anbefaler, at det som bilag 4, optrykte ansættel- sesbevis anvendes.
Ændringer i ansættelsesforholdet
Manglende overholdelse af oplysningspligten
3. Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om ansættel- sesforholdet, jf. stk. 1 og 2, i forbindelse med udløbet af de anførte tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens Reg- ler om behandling af faglig Strid.
Er de ovennævnte oplysninger udleveret til medarbejderen senest 15 dage efter, at berettiget krav herom er rejst over for vedkommen-
de virksomhed, kan bod ikke pålægges virksomheden, medmindre der foreligger systematisk brud på aftalen om arbejdsgiverens op- lysningspligt.
4. Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske op- lysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medarbejderen pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal virk- somheden inden 2 måneder efter anmodningen meddele medarbej- deren de ønskede oplysninger.
5. Elevansatte er ikke omfattet af disse bestemmelser
§ 7 Ansættelse på funktionærlignende vilkår
1. Organisationerne anbefaler, at de virksomheder, der for visse med- arbejdere med mere end 1 års anciennitet ønsker at indføre funktio- nærlignende ansættelsesforhold, fortrinsvis gør det efter de retnings- linjer, der er anført i denne aftale.
2. Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med medarbejdere, der udfører særligt betroet, kvalificeret arbejde. Afta- ler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, så- fremt de er udformet skriftligt.
Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bru- ges ved aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår. Ansæt- telsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de re- spektive organisationer.
Spørgsmålet om indførelse eller afskaffelse af aftaler om funktionær- lignende ansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dog ikke til fag- lig voldgift.
3. Reglerne i funktionærlovens § 8 om efterløn ved død kan ikke fravi- ges ved aftale.
Løn
4. Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed.
En gang om året tages lønnen for den enkelte op til vurdering og eventuel regulering. Reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden.
Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles efter overenskomstens regler.
Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår omregnes timelønnen til månedsløn med det gældende timetal, p.t. 160,33. Lønnen udbe-
tales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funkti- onærer.
Anciennitet
5. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet fra overgangen til funktionærlignende vilkår, idet dog hid- til opnået opsigelsesvarsel som minimum bevares.
Opsigelse
6. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter efter reglerne i funktionærlovens § 2
Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.
Opsigelse kan finde sted under sygdom. Overenskomstens § 81, stk. 8 og § 8 finder ikke anvendelse på aftaler om funktionærlignen- de ansættelse.
7. Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende indenfor et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.
Arbejdstid
8. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold og forskudt tid til- lige med betalingen herfor, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.
Ferie
9. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn el- ler ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 23. Denne bestem- melse erstatter overenskomstens § 63.
Pension af ferietillæg
10. Pr. 1. maj 2014 indgår ferietillæg i beregningsgrundlaget for pensi- onsbidrag.
Søgnehelligdage
11. Der gives fuld løn på søgnehelligdage og andre arbejdsfri dage.
Feriefridage
12. Medarbejdere har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.
13. Såfremt medarbejdere med funktionærlignende ansættelsesvilkår ik- ke holder feriefridagene inden kalenderårets udløb, kan medarbejde- ren inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til en dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationen udbetales i forbin- delse med den næstfølgende lønudbetaling.
Særlig opsparing
14. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbeta- ler virksomheden
pr. 1. marts 2017 2,7 %
pr. 1. marts 2018 3,4 %
pr. 1. marts 2019 4,0 %
Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.
Udbetaling
15. Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for de- cember måned, medmindre medarbejderen inden den 1. december har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensi- onskonto.
Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.
Sygdom
16. Virksomheden betaler fuld løn under sygdom.
Øvrige bestemmelser
17. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår er omfattet af funk- tionærlovens §§ 2 a og 2 b, 16, 17 og 17 a.
Hvor intet andet er nævnt i denne bestemmelse eller i den mellem parterne udarbejdede ansættelsesaftale, er medarbejderen omfattet af reglerne i overenskomsten.
Fagretlig behandling
18. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de indivi- duelle aftaler eller af ovenstående retningslinjer behandles efter overenskomstens Regler for behandling af faglig Strid.
Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlig- nende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den en- kelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med den pågælden- des opsigelsesvarsel.
Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten.
Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende
vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter disse retningslinjer.
Kapitel 4 Arbejdstidsbestemmelser
§ 8 Den ugentlige arbejdstid
1. Den normale effektive arbejdstids længde er pr. uge 37 timer
2. Den ugentlige arbejdstid fordeles på ugens 5 første dage.
§ 9 Den daglige arbejdstid
Daglig arbejdstid
1. Den normale daglige arbejdstid lægges mellem kl. 6 og kl. 18. Spise- og hvilepauser må tilsammen ikke udgøre mere end 1 time og ikke mindre end 1/2 time.
Fastlæggelse af daglig arbejdstid
2. Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige arbejdstid samt spise- og hvilepauser skal fordeles, skal medarbejderne høres.
3. Hvis virksomheden ikke ser sig i stand til at imødekomme et ønske fra medarbejderne, fastsætter han arbejdstiden under hensyn til virksomhedens tarv og kan iværksætte den med 10 dages varsel. Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtaleret i henhold til Xxxxxx for behandling af faglig Strid for manglende hensyntagen, der ikke er tilstrækkeligt begrundet i virksomhedens tarv.
§ 10 Varierende ugentlig arbejdstid
1. Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode er 37 timer.
2. Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie.
3. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejds- tid end 10 effektive timer.
§ 11 Ugentlig arbejdstid med timeopsparing
1. Der er ud over det anførte i § 8 lokalt adgang til skriftligt at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer, mod at de overskydende timer afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 måneder fra optjeningsperioden.
Der kan ikke samtidig arbejdes over i henhold til § 18 stk. 2, 1. afsnit.
2. En sådan aftale giver ikke anledning til udbetaling af overarbejdstil- læg.
§ 12 Weekendarbejde
Betingelser
1. Såfremt der lokalt kan opnås enighed herom, kan der etableres weekendarbejde.
2. Der arbejdes i så fald maximalt 12 timer på henholdsvis lørdage og søndage.
3. Begyndelses- og sluttidspunkt for arbejdstiden på lørdage og søn- dage fastsættes af virksomheden.
4. Medarbejdere, der ansættes til weekendarbejde, må ikke samtidig have anden lønnet beskæftigelse.
Der kan således ikke udbetales supplerende understøttelse.
5. Aftale om etablering af weekendarbejde på de enkelte virksomheder kan kun indgås, såfremt der organisationerne imellem er enighed herom.
6. Overtrædelse af stk., 4 betragtes som misligholdelse af ansættelses- forholdet, hvilket vil medføre øjeblikkelig fratræden fra virksomhe- den. Såfremt en virksomhed er medvidende om overtrædelse af stk. 4, kan etablering af weekendarbejde suspenderes.
7. Uenighed om foranstående afgøres efter overenskomstens Regler for behandling af faglig Strid.
Lønforhold
8. Der ydes overenskomstmæssig løn.
9. Herudover ydes overenskomstmæssigt tillæg som for virksomhe- dens øvrige medarbejdere i det pågældende arbejdsområde.
10. Der ydes de overenskomstmæssige tillæg for arbejde på lørdage og søndage. Det kan lokalt aftales, at tillæggene fordeles som et gen- nemsnit på samtlige timer.
11. Det er en forudsætning for weekendarbejde, at den samlede indtje- ning inklusiv alle overenskomstmæssige tillæg udgør mindst den normale betaling på arbejdsstedet for en normal uges aflønning.
Xxxxxxx og arbejde på søgnehelligdage
12. Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, såle- des at det klart fremgår hvilke dage (lørdage/søndage), der er ar- bejdsfrie. Såfremt der er fastlagt arbejdsfrie dage, udbetales for dis- se dage et beløb svarende til den enkelte medarbejders gennem- snitstimefortjeneste for det antal timer, der skulle have været arbej- det de pågældende dage. Beløbet betales af den enkelte medarbej- ders søgnehelligdagskonto, idet der dog ikke kan udbetales større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældende medarbej- ders søgnehelligdagskonto.
13. For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn, og der betales således ikke søgnehelligdagsforskud.
ATP
ATP-bidrag beregnes med fuldt bidrag.
§ 13 Deltid
Deltidsbeskæftigelse
1. Der kan lokalt træffes aftale om deltidsbeskæftigelse.
2. Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal udgøre mindst 20 og højst 30 timer pr. uge.
Ved ansættelse af deltidsbeskæftigede aftales i hvert enkelt tilfælde den normale ugentlige arbejdstid (længde og placering). Ændring af den normale ugentlige arbejdstid kan ske efter bestemmelserne i § 8.
3. Aflønning af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gældende overenskomstmæssige bestemmelser. Der må ikke ydes lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.
Arbejdstimer ud over den aftalte arbejdstid aflønnes med vedkom- mendes normale timeløn.
Arbejdstimer ud over virksomhedens normale arbejdstid ved fuld-
tidsarbejde aflønnes som overarbejde som for de øvrige medarbej- dere.
4. Organisationerne har i henhold til Xxxxxx for behandling af faglig Strid påtaleret over for misbrug af denne bestemmelse og herunder tilfælde, hvor antallet af deltidsbeskæftigede skønnes urimeligt.
5. Der er enighed om, at overenskomsternes bestemmelser om anci- ennitet gælder for deltidsarbejdere på samme måde som for fuld- tidsarbejdere.
Erhvervshæmmede
6. For medarbejdere, hvis arbejdsevne er forringet på grund af alder, svagelighed eller tilskadekomst, kan der træffes aftale om forkortet arbejdstid.
Delpension, delefterløn
7. For medarbejdere, der anmoder om nedsat arbejdstid som følge af overgang til delpension eller delefterløn, kan der aftales forkortet ar- bejdstid.
Organisationerne har påtaleret over for misbrug af denne bestem- melse i henhold til Regler for behandling af faglig Strid.
§ 14 Udearbejde
§ 15 Tilkaldearbejde
1. Ved tilkaldelse til arbejde efter udløbet af den normale daglige ar- bejdstid eller på arbejdsfri hverdage og søn- og helligdage betales overenskomstmæssig løn dog mindst løn svarende til 4 timers ar- bejde.
2. Forud for tilkaldearbejde træffes lokalt aftale om betalingen for at være til rådighed.
§ 16 Fridage
1. maj
1. 1. maj er hel fridag.
Grundlovsdag
2. Grundlovsdag er hel søgnehelligdag med søgnehelligdagsforskud i henhold til § 68 stk. 3.
Feriefridage
3. Medarbejderne har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.
4. Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søg- nehelligdage, jf. § 69 og placeres efter de samme regler, som gæl- der for lægning af restferie.
5. Forskud for feriefridagene udgør 1.100,00 kr. til voksne medarbejde- re og 650,00 kr. til ungarbejdere.
§ 17 Anden arbejdstid
Såfremt der ved særlige arbejdsopgaver lokalt er enighed om en anden arbejdstidslægning end beskrevet i denne overenskomst, kan en sådan etableres efter godkendelse af Fagligt Fælles For- bund og Dansk Byggeri.
Kapitel 5 Overarbejde, forskudt tid, holddrift
§ 18 Overarbejde
Udførelse af overarbejde
1. Overarbejde kan forlanges udført i den udstrækning, som hensynet til arbejdets tarv kræver.
Herudover har virksomhederne i henhold til stk. 1 og arbejdsretlig praksis mulighed for at anvende overarbejde på normal måde.
Opgørelse af overarbejde
3. Overarbejde regnes fra normal arbejdstids ophør indbefattet 1/2 ti- mes spisepause straks efter dagarbejdstidens ophør.
Spisetiden bortfalder, hvor overarbejdets varighed kun omfatter 1 time.
Natarbejde
§ 19 Systematisk overarbejde
1. Hvis de lokale parter forgæves har søgt at indgå en aftale om varie- rende ugentlig arbejdstid, jf. §10, kan virksomheden varsle systema- tisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalender uge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejderes normale arbejdstid. Systematisk over- arbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalen- derdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.
2. Systematisk overarbejde – skal medmindre andet aftales mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets udførelse.
3. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, vi- dereføres.
4. Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6x24 timer.
5. Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke pla- ceres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbej- deren er enige herom.
§ 20 Over-, søn- og helligdagsbetaling
Betaling af overarbejde
1. Overarbejde betales i de 3 første timer efter normal arbejdstids ophør med et tillæg til timelønnen af 50 %
Af nævnte 3 timer kan 1 time lægges umiddelbart før normal ar- bejdstids begyndelse, dog ikke før kl. 6.
2. Overarbejde herudover (natarbejde) indtil normal arbejdstids begyndelse betales med et tillæg til timelønnen af 100 %
Søn- og helligdagsarbejde betales med et tillæg til
timelønnen af 100 %
3. Forannævnte procenttillæg beregnes af mindstebetalingssatsen, jf.
Arbejdsfrie hverdage
4. Ved arbejde på arbejdsfrie hverdage regnes overarbejde fra normal arbejdstids begyndelse.
Fradrag for spisetider
5. I betaling for over-, (nat-), samt søn- og helligdagsarbejde fradrages ikke for spisetiderne.
§ 21 Forskudt arbejdstid
1. Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 6-18. Der må her henvises til bestemmelserne i § 9 vedr. varsling af nor- mal arbejdstid.
Xxxxxxxx til forskudt arbejdstid
2. Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 3 gange 24 timers varsel. Såfremt varsel ikke er givet, beta- les indtil varslets udløb overarbejdstillæg for den tid, der falder uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.
Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid
3. Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid ud over en uge, betales medarbejderen med overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.
Xxxxxxxx for arbejde på forskudt arbejdstid
4. Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl. 6 og kl. 18, for så vidt bestemmelserne i stk. 2 og 3, er opfyldte.
5. Forskydes arbejdstiden således, at den først slutter efter kl. 18, men dog påbegyndes inden kl. 24, betales fra begyndelsen af den løn- ningsuge, hvori 1. marts 2017 indgår, følgende tillæg pr. time:
Fra kl. 18 til kl. 22 kr. 24,90
Fra kl. 22 til kl. 6 ................................................................ kr. 42,75
Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller
derefter, betales indtil kl. 6 morgen ................................... kr. 51,90 Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 20185 indgår, ændres satserne til følgende:
Fra kl. 18 til kl. 22 .............................................................. kr. 25,30
Fra kl. 22 til kl. 6 ............................................................... kr. 43,45
Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller
derefter, betales indtil kl. 6 morgen ................................... kr. 52,75 Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2019 indgår, ændres satserne til følgende:
Fra kl. 18 til kl. 22 .............................................................. kr. 25,70
Fra kl. 22 til kl. 6 ............................................................... kr. 44,15
Ved arbejde på forskudt hold, der påbegyndes kl. 24 eller
derefter, betales indtil kl. 6 morgen ................................... kr. 53,60
Overarbejde ved forskudt arbejdstid
6. Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, be- tales der under sådant arbejde - foruden ovennævnte tillæg - de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den for- skudte arbejdstids ophør.
§ 22 Holddriftsarbejde
1. Holddriftsarbejde forudsætter, at der arbejdes på forskellige daglige arbejdstider efter en forud aftalt arbejdsplan. Der kan dog, såfremt der er enighed herom, arbejdes på faste hold på alle 3 skift. Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens tarv kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem.
Virksomhedens driftstid
2. Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte medarbejders overenskomstmæssige arbejdstid, idet driftstiden kun begrænses af de i lovgivningen gældende bestemmelser.
Varsel og varighed
3. Ved etablering af holddriftsarbejde skal der gives mindst 5 x 24 ti- mers varsel, idet dog medarbejdere, der er antaget til holddriftsar- bejde eller som kan betragtes som holddriftsarbejdere jf. stk. 4, ikke kan gøre fordring på varsel. Dersom arbejdet fordres udført inden varslets udløb, betales de medarbejdere, der har krav på varsel, med de sædvanlige overarbejdstillæg beregnet ud fra virksomhe- dens normale dagarbejdstid, i stedet for holddriftstillæg.
Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet i holddrift ud over 3 døgn betales som ovenstående.
Arbejdstidsbestemmelser
4. Ved arbejde på 1. skift er den normale arbejdstid for den enkelte medarbejder 37 timer pr. uge. Ved arbejde på 2. skift og 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid 34 timer.
Der kan etableres overarbejde på indtil 5 timer pr. uge på alle tre skift, forudsat at der er lokal enighed herom.
5. Holddriftsarbejde tilrettelægges over en lokalt aftalt turnusperiode, således at den enkelte medarbejders normale arbejdstid ved arbejde i 3-skift i gennemsnit udgør 35 timer, og ved arbejde i 2-skift i gen- nemsnit 35½ time. Xxxxx udover de anførte gennemsnit lægges som hele fridage i turnusperiodens arbejdsplan. Den enkelte medarbejder skal for at kunne betragtes som holddriftsarbejder indgå i turnusord- ningen mindst 6 gange inden for 6 uger.
Særlige arbejdstidsbestemmelser
6. Arbejdstiden skal forholdsmæssigt reduceres ved søgnehelligdage, feriedage eller overenskomstmæssige fridage.
7. Ved tilrettelægning af arbejdsplanen skal der på bedst mulig måde gives medarbejderne weekendfrihed.
Afbrydelse, omlægning eller overflytning
8. Ved afbrydelse, omlægning af holddriftsarbejde tilrettelagt over en turnusperiode eller overflytning jf. stk. 9 skal der ske en opgørelse af hver enkelt medarbejders arbejdstid i forhold til normeret arbejdstid i henhold til stk. 4-7 i lønningsperioden.
Manglende tid afregnes med sædvanlig betaling for timelønsarbejde ekskl. alle andre tillæg og overskydende tid betales med overar- bejdsbetaling begyndende med laveste satser.
9. Overflyttes en medarbejder fra et skift til et andet, og det ikke er en følge af en fastlagt turnusplan, betales et engangsbeløb pr. gang i anledning af overflytning. Beløbet udgør fra begyndelsen af den løn- ningsuge, hvori indgår:
1. marts 2017 kr. 204,60
1. marts 2018 .................................................................. kr. 207,90
1. marts 2019 ................................................................... kr. 211,20
Ved tilbageflytning til det oprindelige hold inden for 6 uger eller ved flytning til dagarbejde ydes ingen ekstra betaling.
Arbejdsdøgnet
10. I forbindelse med holddriftsarbejde regnes døgnet fra kl. 6.00 til kl.
6.00 eller fra normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksom- hed til samme tidspunkt næste morgen, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Tillæg for holddriftsarbejde
11. For holddriftsarbejde på hverdage med undtagelse af lørdage beta- les fra kl. 18.00 til kl. 06.00 følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2017 .................................................................... kr. 38,30
1. marts 2018 .................................................................... kr. 38,90
1. marts 2019 ..................................................................... kr. 39,55
12. For holddriftsarbejde i tidsrummet fra lørdag kl. 14 til søndagsdøg- nets afslutning samt på søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønning- suge, hvori indgår:
1. marts 2017 .................................................................... kr. 90,45
1. marts 2018 .................................................................... kr. 91,90
1. marts 2019 ..................................................................... kr. 93,40
Der skal ikke herudover ydes overarbejdsbetaling.
Det kan lokalt aftales, at betalingerne påbegyndes og afsluttes indtil
8 timer tidligere end anført. Afsluttes f.eks. søndagsdøgnet søndag aften kl. 22, betales tillæg i henhold til stk. 11 fra dette tidspunkt.
Overarbejde
13. Ved overarbejde på de tidspunkter, hvor der ydes holddriftstillæg jf. stk. 11 og 12 betales foruden overtidsbetaling det til tidspunktet sva- rende holddriftstillæg.
Arbejde på eller forskydning af fridage
14. Kan en erstatningsfridag for arbejde på søgnehelligdage samt over- enskomstmæssige fridage (stk. 6) ikke gives, skal der for arbejde på søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag betales et ekstra timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. marts 2017 kr. 90,45
1. marts 2018 .................................................................... kr. 91,90
1. marts 2019 ..................................................................... kr. 93,40
Samme tillæg ydes også, hvis en vagtlistefridag falder på en søgne- helligdag, og der ikke kan gives en erstatningsfridag.
15. Forskydes en vagtlistefridag, uden at dette er led i en omlægning af en turnusplan, betales følgende timetillæg fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår
1. marts 2017 .................................................................... kr. 27,10
1. marts 2018 .................................................................... kr. 27,50
1. marts 2019 ..................................................................... kr. 27,95
En vagtlistefridag kan højst forskydes i en periode på 4 uger, med- mindre andet aftales lokalt.
16. Inddrages en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, betales ar- bejde på denne dag med overenskomstmæssig ekstra betaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag.
Lokalaftaler
17. Udover de i denne paragraf nævnte bestemmelser er der adgang til at træffe lokalaftaler under hensyntagen til virksomhedens særlige forhold om lægning af arbejdstid, holdskifte og spisepauser samt ud- jævning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal ind- gås skriftligt.
Kapitel 6 Tidlønsbestemmelser
§ 23 Voksne medarbejdere
1. Mindstebetalingssatsen til voksne medarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2017 kr. 122,15
1. marts 2018 .................................................................. kr. 124,15
1. marts 2019 ................................................................... kr. 126,15
§ 24 Chauffører og asfaltarbejdere
1. Mindstebetalingssatsen til chauffører og asfaltarbejdere udgør pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår
1. marts 2017 kr. 127,25
1. marts 2018 .................................................................. kr. 129,25
1. marts 2018 ................................................................... kr. 131,25
2. Ved chauffører forstås medarbejdere, som fortrinsvis arbejder som tromleførere, lastbilchauffører med stort kørekort, førere af traktorer med læsse- eller jordbearbejdningsredskaber, førere af blokvogne og lastbiler med påhængsvogn, hvortil der kræves særligt førerbevis, og førere af gravemaskiner, svært jordmateriel, mobilkraner og byg- gekraner.
§ 25 Tagdækning
1. Mindstebetalingssatsen til tagarbejdere udgør pr. time fra begyndel- sen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2017 kr. 130,15
1. marts 2018 .................................................................. kr. 132,35
1. marts 2018 ................................................................... kr. 134,50
2. Denne lønform omfatter al reparation, små tag- og strygearbejder, udearbejder, opskæring af buler, optørring, snerydning m.v., som ik- ke udføres i forbindelse med akkord. Satsen udgør mindstebeta- lingssatsen i § 23 med fradrag af 2,75 kr. + 9%.
§ 26 Gartnere
Faglærte gartnere må ikke stilles lønmæssigt ringere end efter overenskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og Landsforenin- gen Danske Anlægsgartnere.
§ 27 Nyansatte uden brancheerfaring
Mindstebetalingssatsen til nyansatte uden brancheerfaring udgør de før- ste 3 måneder pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2017 kr. 116,65
1. marts 2018 ................................................................. kr. 118,65
1. marts 2019.................................................................. kr. 120,65
§ 28 Generelt
Lønfastsættelse
1. Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale om et ”bevægeligt” lønsystem, og at der er en vis lønspredning i den enkelte virksomhed.
2. Der skal således tages hensyn til medarbejderes dygtighed, erfaring, uddannelse, indsats i produktionen, lige som lønnen må påvirkes af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til akkord eller andre præstationsbestemte aflønningsformer. Endvidere skal der ta- ges hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med udførelsen af arbejdet.
3. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem virksomheden og medarbejderen uden indblanding fra organisatio- nernes side. Tillidsrepræsentanten kan tilkaldes som bisidder ved forhandlingerne.
4. Der udarbejdes efter ønske et referat over forhandlingerne.
5. Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages én gang pr. overenskomstår.
Misforhold som helhed
6. Organisationerne har påtaleret i henhold til regler for faglig strid i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede.
7. Parterne er enige om, at det er en betingelser for, at der overhove- det kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkelte virksomheds lønniveau er væsentligt lavere end lønniveauet på sammenlignelige virksomheder i branchen. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den generelle gennemsnitsløn inden for branchen. Det er en forudsætning, at der er tale om sam- menlignelige virksomheder inden for samme branche og geografi.
Behandling af uoverensstemmelser
8. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fagretlige regler i kapitel 16 (med ligefrem bevis- byrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af for- holdene på en igangværende byggeplads.
9. Under organisationsmødet søger parterne at nå til enighed om, hvorvidt der er tale om et misforhold og et eventuelt niveau herfor. Hvis parterne når til enighed, kan sagen afsluttes.
10. Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om misforhold, kan sagen videreføres for en faglig voldgift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold – og i det omfang det aftales – et eventuelt niveau over misforholdet.
11. Et konstateret misforhold skal på begæring herom efterfølgende gø- res til genstand for lokal forhandling.
§ 29 Vejrlig
Hvis virksomheden eller dennes repræsentant erkender, at arbejdet må indstilles på grund af vejrliget, og denne bevisligt forlanger, at medarbejderen skal forblive på arbejdspladsen for at afvente ar- bejdsmulighed, betales ventetiden med mindstebetalingssatsen, jf.
§ 30 Dag- og nattevagt
Dag- og nattevagt betales med den til enhver tid gældende mind- stebetalingssats, jf. § 23, med mindre anden aftale træffes lokalt.
§ 31 Velfærdsforanstaltninger - ikke-permanente arbejdspladser
Gældende regler
1. Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse, som indgår i overenskomstens bestem- melser, for tiden ”Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om indretning af byggepladser og lignende arbejds- steder”.
2. Hvis medarbejderne ikke finder, at velfærdsforanstaltningerne opfyl- der gældende regler, kan sagen rejses gennem deres organisation.
Orienteringsmøde
3. Der afholdes herefter et orienteringsmøde på arbejdspladsen med deltagelse af parterne og repræsentanter for organisationerne inden 5 dage, med mindre forholdene inden da er bragt i orden. Se dog pkt. 8.
4. På orienteringsmødet skal der tages stilling til, om reglerne er opfyldt eller ej, samt om eventuelle mangler må antages at medføre en væ- sentlig forringelse af betydning for brugsværdien.
5. Opnås der på orienteringsmødet enighed om, at der ikke er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, er sagen slut.
6. Hvis det konstateres, at der er mangler, der medfører en væsentlig forringelse af brugsværdien, betales skurpengesats 1 fra den dag forholdet er påtalt skriftligt, og indtil forholdet er bragt i orden.
7. Opnås der på orienteringsmødet ikke enighed, kan sagen af begge parter videreføres i det fagretlige system. Der udarbejdes skriftligt re- ferat fra mødet med angivelse af, hvad der er uenighed om.
8. Hvis manglen har en sådan karakter, at det vil være åbenlyst grund- løst at holde orienteringsmøde, f.eks. hvis der helt mangler et skur, hvor et sådant efter reglerne er påkrævet, kan medarbejderne kræve skurpengesats 2 fra den dag, kravet er påtalt skriftligt, og indtil for- holdet er bragt i orden.
9. Uoverensstemmelser jf. pkt. 8 behandles efter reglerne for behand- ling af faglig strid.
10. Eventuelle mangler jf. stk. 6 og 8 skal af virksomheden rettes inden 5 arbejdsdage efter orienteringsmødet henholdsvis kravet er rejst skriftligt overfor virksomheden. I modsat fald kan sagen eventuelt vi- dereføres i det arbejdsretlige system.
11. Såfremt arbejdets varighed er max. 3 arbejdsdage eller 6 manddage og virksomheden ikke stiller passende toilet- og spisefaciliteter til rå- dighed, kan medarbejderne kræve skurpengesats 1.
Skurpenge
12. Skurpengesats 1 udgør pr. mand pr. dag kr. 57,50 Skurpengesats 2 udgør pr. mand pr. dag kr. 90,00
Kapitel 7 Særbestemmelser
For nye medlemmer af Dansk Byggeri og virksomheder der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SiD og BYG gælder følgende:
§ 32 Kørselsgodtgørelse
1. For arbejde, der udføres uden for en afstand af 10 km til og med 35 km fra arbejderens bopæl, betales pr. dag medarbejderen er mødt på arbejde i kørselsgodtgørelse p.t. kr. 1,93 pr. påbegyndt km over 10 km for såvel hen- som hjemkørsel.
2. Ovennævnte godtgørelse reguleres efter statens regler for kørsel over 20.000 km.
3. For afstande indtil 10 km samt i det tilfælde, hvor mesteren veder- lagsfrit stiller transportmiddel til rådighed, ydes ingen kørselsgodtgø- relse.
4. For afstande over 35 km akkorderes særskilt.
5. Afstande regnes ad nærmeste farbare vej.
6. Under en løbende akkord har en medarbejder ikke krav på forhøjel- se af kørselsgodtgørelse, selv om afstanden øges ved bopælsforan- dring.
7. Hvor der i ovennævnte tekst er angivet en 10 km begrænsning gæl- der i Nordsjællands 1. og 2. zone inkl. Københavns amt en be- grænsning på 5 km.
For virksomheder der arbejder med tagdækning gælder Særbe- stemmelser for Tagdækning i bilag 2, uanset tidspunktet for virk- somhedens medlemskab af Dansk Byggeri.
§ 33 Rådighedsvagt
Aftale om rådighedsvagt kan lokalt træffes efter følgende regler:
1. Når en medarbejder efter aftale har pligt til at stå til rådighed i vagt- perioder, der alene omfatter søgnehelligdage og/eller i perioden fra normal arbejdstids ophør fredag til normal arbejdstids begyndelse mandag, betales følgende pr. time fra begyndelsen af den lønning- suge, hvori indgår:
1. marts 2017 kr. 25,85
1. marts 2018 ................................................................... kr. 26,25
1. marts 2019.................................................................... kr. 26,70
2. Ved rådighedsvagt uden for ovennævnte perioder betales følgende pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. marts 2017 ................................................................... kr. 20,85
1. marts 2018 ................................................................... kr. 21,15
1. marts 2019.................................................................... kr. 21,50
3. Ved tilkald under en rådighedsvagt bortfalder rådighedsvagttillægget og der betales normal aftalt timeløn i henhold til bestemmelserne om over- og søn- og helligdagsarbejde.
Der afregnes for hele timer og mindst 4 timers tilkald.
For virksomheder, der tidligere var omfattet af Bygge- og Anlægs- overenskomsten mellem SiD og BYG, gælder følgende:
§ 34 Hotel og fortæring
Hvor medarbejderne efter aftale med virksomheden må overnatte ude, betales udgifter til hotel og fortæring (i rimelig standard), samt kr. 121,75 pr. døgn.
Kapitel 8 Lønudbetaling
§ 35 Lønningsperioden
1. Lønningsperioden slutter lørdag ved arbejdstids ophør, med mindre andet er aftalt mellem virksomheden og medarbejderen.
§ 36 Lønudbetaling
Udbetalingsdag
1. Ved lønudbetaling gennem pengeinstitut mv. kan udbetaling finde sted fredag.
2. Ved lønudbetaling kontant eller ved check skal lønudbetaling finde sted om torsdagen så vidt muligt inden arbejdstidens ophør.
Ved helligdage
3. Er torsdagen en helligdag, foretages udbetalingen den nærmest for- udgående hverdag.
Ved vejrlig mv.
4. Afbrydes et arbejde på grund af vejrlig eller andre omstændigheder, som virksomheden ikke er herre over, kan udbetalingen først forlan- ges foretaget til almindelige udbetalingstider.
Ved ferie
5. Såfremt lønudbetalingen falder i en ferie, foretages lønudbetalingen førstkommende torsdag, eventuelt fredag, efter ferien.
Ved antagelse og afskedigelse
6. Medarbejdere, som afskediges af virksomheden eller dennes repræ- sentant, har først krav på lønudbetaling ved første ordinære lønud- betalingsdag.
7. Medarbejdere, som afskediges af virksomheden eller dennes repræ- sentant, skal, uanset om de har arbejdet i akkord eller på timeløn, ved afskedigelsen have bevis for de timer, de måtte have haft på timeløn eller eventuelt i akkord.
Ved forskudsudbetaling
8. Udbetaling af akkordforskud forfalder på en lønningsdag. Begæring om forskud må dog være fremsat 1 uge før udbetalings- dagen.
Ved overskudsudbetaling
9. Udbetaling af overskud, hvorom der ikke er uenighed, skal finde sted førstkommende ordinære lønudbetalingsdag efter den regnskabspe- riode, hvori kritikfristen udløber, såfremt andet ikke aftales lokalt.
10. Udbetaling af overskud, hvorom der har været uenighed, skal finde sted førstkommende ordinære lønudbetalingsdag efter den regn- skabsperiode, hvori uoverensstemmelsen endeligt er afgjort.
Uafhentet overskud
11. Ikke afhentet overskud tilsendes den stedlige forbundsafdeling.
§ 37 Lønsedler
1. Ved lønudbetaling skal anvendes lønsedler, hvor følgende oplysnin- ger som minimum er anført:
- Virksomhedens CVR-nummer
- Timelønsarbejde
- Akkordarbejde/overskud
- Overarbejde
- Løn under sygdom
- Ferie- og søgnehelligdagsopsparing
- Kørselsgodtgørelse
- ATP
- Pension
- Godtgørelse for 1. 2. og 3. ledighedsdag
Elektroniske lønsedler
2. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere lønsedler, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e- Boks eller via e-mail.
3. Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal med- arbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for
at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
Kapitel 9 Resultatløn
§ 38 Akkordtidsfortegnelse, vejledende tider og priskurant
1. Virksomheder, der forud for 1. marts 2004 var omfattet af Bygge- og Anlægsoverenskomsten mellem SID og Danske Entreprenører, er fortsat omfattet af akkordtidsfortegnelserne og Vejledende Tider og øvrige priskuranter inden for overenskomstens område.
3. Herudover respekterer parterne de overenskomster, der er indgået mellem organisationerne under Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark for så vidt angår forekommende ar- bejder, der ikke er nævnt i omtalte priskuranter.
4. Virksomheder, som optages efter 1. marts 2004 aftaler lokalt, hvilke af de nævnte priskuranter, parterne ønsker at anvende. Såfremt par- terne ikke lokalt kan opnå enighed, afgøres uoverensstemmelsen i henhold til Regler for behandling af faglig Strid.
§ 39 Regler for akkordarbejde
Prislister og prisfortegnelser
1. Arbejder, som er omhandlet af priskuranter, akkordtidsfortegnelser- ne og "Vejledende Tider" (i det følgende benævnte priskuranter og datablade) udføres i akkord til de i disse fastsatte tider og priser, med mindre akkorden fastsættes på basis af arbejdsstudier, eller der træffes anden aftale mellem virksomheden og de pågældende med- arbejdere.
2. Timelønnen, jf. § 23 er ikke garanteret for det arbejde, der udføres i akkord.
3. Det i akkordtidsfortegnelserne fastsatte tidsmæssige akkordgrundlag kan til enhver tid af hver af organisationerne forlanges revideret ved hjælp af arbejdsstudier i den udstrækning, der er ledig arbejdsstu-
diekapacitet, ligesom grundlaget kan behandles i akkordtidsudval- get.
Tilfældigt arbejde
4. Deltagerne i akkordhold må ikke nægte at udføre tilfældigt arbejde til overenskomstmæssig betaling, der står i direkte forbindelse med pågældende akkordarbejder på samme arbejdsplads, ligesom de ik- ke må nægte at udføre enkelte, tilfældige mindre arbejder, når der ikke er andre medarbejdere til stede.
Aflæsning af materialer
5. Medarbejderne er pligtige til mod ekstrabetaling at afgive hjælp til af- læsning af materialerne.
Underskud
6. Virksomheden har under ansvar ret til at afregne akkorden, såfremt medarbejderne arbejder sig i underskud.
Besked til arbejdsholdet
§ 40 Én forhandling pr. overenskomstår
§ 41 Elevers deltagelse i akkord
1. Voksne medarbejdere må ikke nægte elevers deltagelse i akkorden.
2. Hvor elever deltager i voksne arbejderes akkorder, træffes der lokalt aftale mellem virksomheden og de voksne medarbejdere om, med hvilket beløb eleven indgår i disse akkorder.
§ 42 Akkordfastsættelser efter ”Vejledende Tider”
"Vejledende Tider"
1. Ved arbejde, der er omfattet af de af organisationerne udgivne "Vej- ledende Tider", kan databladene kræves anvendt ved forhandling om akkordfastsættelse.
2. De "Vejledende Tider" kan ligeledes kræves anvendt ved arbejde, der udføres på ikke-permanente arbejdspladser med anvendelse af maskinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forudsat i akkord- tidsfortegnelsen, og hvor gennemførelsen af lokale arbejdsstudier ikke er hensigtsmæssig eller ønskes af begge parter.
Afvigelser
3. Forekommer der ved det pågældende arbejde, der er anført i data- bladene, afvigelser i forhold til det i databladene forudsatte, skal der optages forhandling om fradrag eller tillæg til de i databladene fast- satte tider.
4. Såfremt der ikke opnås enighed herom, kan hver af parterne kræve tillæg eller fradrag fastsat i henhold til Regler for behandling af faglig Strid.
5. De ved fagretlig behandling (eventuelt faglig voldgift) fastsatte fra- drag eller tillæg kan optages til revision ved en ny voldgift, hvis en af organisationerne kræver det.
Nye datablade
§ 43 Akkordfastsættelse ved arbejdsstudier
Ved arbejdsstudier med henblik på at fastsætte en akkord og ved akkordfastsættelse på et grundlag, der er tilvejebragt ved arbejds- studier, skal de i overenskomsten ved arbejdsstudier fastsatte reg- ler og minutfaktorer benyttes.
§ 44 Andre akkorder
1. Organisationerne tilstræber, at arbejde, som egner sig for akkord, og som ligger uden for priskuranter og datablade udføres i akkord.
2. Priskuranter og datablade skal her være vejledende ved aftalen om akkordvilkårene, som aftales mellem virksomheden og de pågæl- dende medarbejdere.
3. Ved indgåelse af en akkord, der ligger uden for priskuranter og da- tablade, skal alle aftaler og særlige betingelser for at udføre arbejdet forud skrives ned og forsynes med parternes eller deres repræsen- tanters underskrift og kan ikke omstødes af senere i arbejdet kom- mende medarbejdere.
4. Såfremt der ikke opnås enighed om akkordvilkårene udføres arbej- det i timeløn i henhold til tidlønsbestemmelserne.
5. Uoverensstemmelser om akkordvilkårene kan behandles efter Reg- ler for behandling af faglig Strid, dog ikke ved faglig voldgift med mindre organisationerne er enige herom.
6. Uenighed om arbejdets udførelse i akkord må ikke give anledning til arbejdsstandsning.
§ 45 Minutfaktorer
1. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2017 indgår, ud- gør satserne eksklusivt det faste timetillæg:
I Københavns og Nordsjællands 1. og 2. zone 223,80 øre
I provinsen 210,15 øre
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2018 indgår, ud- gør satserne eksklusivt det faste timetillæg:
I Københavns og Nordsjællands 1. og 2. zone 227,80 øre
I provinsen 214,15 øre
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2019 indgår, ud- gør satserne eksklusivt det faste timetillæg:
I Københavns og Nordsjællands 1. og 2. zone 232,80 øre
I provinsen 219,15 øre
Fast timetillæg
Alle akkordtimer tillægges 25,50 kr., med mindre andet er aftalt.
2. Særbestemmelser for tagdækning
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2017
indgår udgør satsen inklusiv fast time-tillæg 260,73 øre
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2018
indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg 264,73 øre
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2019
indgår udgør satsen inklusiv fast timetillæg 269,73 øre
Hovedstaden
Minutfaktoren for arbejde udført i hovedstaden, dvs. inden for det område der begrænses af en cirkel med centrum i Rådhuspladsen og en radius på 27 km. udgør den til enhver tid gældende minutfak- tor i provinsen + 6,4 øre/minut.
I minutfaktorerne er indeholdt det faste akkordtimetillæg på kr. 25,50.
§ 46 Akkordforskud
Ved akkordarbejde
1. Ved akkordarbejde udbetales forskudsvis mindstebetalingssatsen, jf.
2. På arbejde af længere varighed kan medarbejderne hver 4. uge kræve udbetalt et forskud, der inklusiv udbetaling udgør 90 % af ak- kordsummen for det udførte arbejde.
3. Forlanger virksomheden under arbejdets gang et endeligt akkord- regnskab for en del af en akkord, skal dette regnskab kritiseres efter bestemmelserne i § 48, hvorefter der udbetales forskud indtil
90 %.
Ved arbejdsstuderede akkorder
4. Når der foretages arbejdsstudier til brug ved fastsættelse af akkord- tider, der skal benyttes som afregningsgrundlag for medarbejderne ved det pågældende arbejde, udbetales som forskud den til enhver tid mellem organisationerne aftalte minutfaktor minus 10 %.
5. Når akkordtidsberegningen er afsluttet, foretages udbetaling efter foranstående regler.
Følgende procenttillæg skal tages i betragtning ved forskudsbereg- ningen:
Er der udført 15 % eller mindre af det forudsatte antal enheder til- lægges basistiden for det udførte antal 40 %
Er der udført over 15 %, men under 25 % 30 %
Er der udført over 25 %, men under 35 % 25 %
Er der udført over 35 %, men under 45 % 20 %
Er der udført over 45 %, men under 55 % 15 %
Er der udført over 55 %, men under 65 % 10 %
Er der udført over 65 %, men under 75 % 5 %
§ 47 Akkorderingskrav
1. Krav om betaling for ydelser, der ikke er indbefattet i akkordtider og akkordpriser eller indeholdt i priskuranter og datablade, skal frem- sættes snarest muligt under arbejdets gang.
2. Når en repræsentant for medarbejderne over for virksomheden eller dennes repræsentant skriftligt fremsætter akkorderingskrav, skal virksomheden svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage.
3. Når virksomheden har afgivet sit tilbud, jf. stk. 2, skal medarbejderne svare skriftligt herpå inden 6 arbejdsdage.
4. Modtagelsesdagen tæller ikke med i ovennævnte tidsfrister.
5. Såfremt de i stk. 2 og stk. 3 anførte frister ikke overholdes, betragtes de fremsatte krav, respektive tilbud, som godkendt.
6. Fristerne anses for overholdt, såfremt krav, respektive tilbud, er afgi- vet til anbefalet postbesørgelse inden for de angivne tidsfrister eller bevisligt er kommet modparten i hænde inden de angivne frister.
7. Uenighed mellem virksomheden og repræsentanter for medarbej- derne om de fremsatte krav, respektive tilbud, kan behandles efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid.
§ 48 Akkordopgørelse
Opmåling
1. Efter arbejdet er fuldført, foretages der opmåling af virksomheden og medarbejderne i fællesskab.
Dog kan begge parter lade møde for sig ved fuldmægtig.
Indlevering af regnskab
2. Akkordregnskabet skal være virksomheden i hænde senest 4 uger efter, at det tydeligt er meddelt medarbejderne, at den pågældende akkord er afsluttet.
3. I modsat fald er medarbejdernes krav på eventuelt overskud bortfal- det.
Regnskabsførelse
4. Hvis virksomheden udarbejder ugesedler, forelægges de til under- skrift for en holdformand eller en anden repræsentant for medarbej- derne. I modsat fald lægges den af medarbejderne førte skurbog til grund for udbetalingerne - dog kun såfremt det ikke skyldes repræ- sentanten for medarbejderne, at underskriften mangler.
5. Er der uenighed mellem virksomheden og repræsentanten for med- arbejderne om ugesedlernes indhold, skal repræsentanten for med- arbejderne underskrive disse - men med forbehold.
6. Med mindre andet aftales, betragtes ugesedlerne som godkendte, når der ikke senest ugedagen efter udbetalingen er gjort indsigelse imod dem.
Kritik af regnskab
7. Eventuel kritik af indleveret regnskab skal af virksomheden tilstilles medarbejderne skriftligt inden 6 arbejdsdage efter regnskabet er modtaget, dog tidligst 10 arbejdsdage efter arbejdet er afsluttet. Modtagelsesdagen tæller ikke med i ovennævnte tidsfrister.
8. Lørdage medregnes ikke i en 5-dages arbejdsuge.
9. Kritikfristen anses for overholdt, såfremt kritikken er afgivet til anbe- falet postbesørgelse inden for de anførte frister.
10. I tilfælde hvor regnskabet bevisligt er fremsendt af den stedlige op- målervirksomhed, kan kritikken tilstilles denne i stedet for medarbej- derne.
11. Kritikken skal angive de punkter og beløb, der ikke kan godkendes. Såfremt de anførte kritikfrister ikke overholdes, betragtes regnskabet som godkendt.
12. Hvis en virksomhed eller arbejdstager har bekendtgjort samlet ferie, forlænges fristerne med feriens længde.
Behandling af uoverensstemmelser
13. Senest 2 uger efter virksomhedens kritikfrist er udløbet, optages der forhandling mellem medarbejderne og virksomheden om eventuelt omstridte beløb.
14. Opnås der ikke herved enighed kan uoverensstemmelsen behandles efter reglerne i Regler for behandling af faglig Strid.
15. Skriftlig begæring om mægling skal dog være fremsat inden 6 uger efter kritikfristens udløb. I modsat fald er den omstridte del af for- dringen bortfaldet.
Særlige bestemmelser Holdformand
16. Hvis en af virksomheden antaget holdformand arbejder med i akkor- den, medregnes hans eventuelle tillæg til den almindelige timeløn ikke som udbetalt timeløn, når akkorden skal gøres op.
17. Hvis virksomheden pålægger holdformanden ekstraarbejde ud over ledelsen af akkordholdet og det i akkorden fastsatte arbejde, skal virksomheden holde akkordholdet skadesløs.
Afvigelser af mængderne
18. Hvor akkorden er fastsat efter akkordtidsstudier og medarbejderne på virksomhedens foranledning udfører færre eller flere enheder (gentagelser) end forudsat, foretages en regulering af den fastsatte basistid, når akkorden skal gøres op, efter reglerne i "Vejledende Ti- der".
19. Uoverensstemmelser om regulering af basistiden som følge af afvi- gelser fra disse forudsætninger kan behandles efter Regler for be- handling af faglig Strid.
Arbejdsstandsning
20. Hvis arbejdet skal standses ud over 3 uger, er medarbejderne beret- tiget til at få akkorden afregnet senest 10 dage derefter.
§ 49 Anvendelse af arbejdsstudier og vejledende tider
Arbejdsstudier som retvisende grundlag
1. Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået aftale om at anvende arbejdsstudier.
2. Aftalen har til formål at medvirke til forbedring af produktiviteten. En stigning i produktiviteten kan opnås ved at finde frem til:
- Den mest hensigtsmæssige arbejdsmetode under de givne forhold.
- Et retvisende tidsmæssigt grundlag for akkordfastsættelse, og der er enighed om, at arbejdsstudier er et nødvendigt hjælpe- middel hertil.
3. Organisationerne tilsiger ved aftalen gensidig støtte til såvel organi-
sationernes som de enkelte firmaers bestræbelser for anvendelse af arbejdsstudier.
Vejledende tider
4. Fagligt Fælles Forbund og Dansk Byggeri har indgået aftale om at udarbejde datablade vedrørende vejledende tider for afgrænsede og almindeligt forekommende arbejdsområder med anvendelsen af ma- skinelt udstyr og efter metoder, som ikke er forudsat i akkordtidsfor- tegnelserne.
Aftalerne kan fås gennem organisationerne.
§ 50 Priskurantudvalg for brolægning
Parterne har nedsat et paritetisk sammensat priskurantudvalg (3+3- udvalget), der skal arbejde med en ændret prisfastsættelse i ak- kordprislisterne for brolægning for København, Nordsjællands 1. og
2. zone og i provinsen.
Organisationerne udpeger repræsentanter til udvalget.
§ 51 Permanent Priskurantudvalg
1. Parterne nedsætter et paritetisk sammensat priskurantudvalg til at fastsætte priser for arbejde med nye materialer, der ikke er anført i de under § 38 stk. 2 nævnte priskuranter og til at behandle spørgs- mål i forbindelse med ændrede arbejdsvilkår (f.eks. ved anvendelse af arbejdsbesparende maskiner eller el-håndværktøj).
2. Er der mellem parterne enighed om at fastsætte priser for sådant ar- bejde skal disse være gældende indtil de opsiges af én af parterne ved overenskomstens udløb.
Enighed om fastsættelse af priser for sådant arbejde er en del af overenskomsten.
Priserne optrykkes som tillæg til de nævnte priskuranter
3. Såfremt der ikke i priskurantudvalget opnås enighed om fastsættelse af priser, behandles det foreliggende spørgsmål efter de fagretlige regler.
Kapitel 10 Pension
§ 52 Pension og sundhedsordning
1. Virksomheden betaler pension for voksne medarbejdere, der er fyldt 18 år og elever, der er fyldt 20 år, og som i 6 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem forbundene i BAT-Kartellet og Dansk Byggeri eller Tekniq, eller i en tilsvarende periode har haft er- hvervsarbejde.
Pensionsbidraget
2. Pensionsbidraget udgør 12 % af den ansattes ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Den ansatte betaler 4 % af bidraget, og virksomheden betaler 8 %.
3. Der er mulighed for den enkelte til at forhøje bidraget.
Indbetaling af pensionsbidrag
4. Parterne er enige om, at virksomhederne indbetaler medarbejdernes andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDanmark. Pensi- onsbidraget skal indbetales senest den 10. i måneden efter, det er indtjent. Der henvises i øvrigt til vejledningen fra PensionDanmark.
5. Manglende indberetning og indbetaling af pensionsbidrag behandles i henhold til protokollat om pensionsbidrag til PensionDanmark af 28. januar 2011.
Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov
6. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 6 måneders anciennitet på det forventede fød- selstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør pr. måned kr. 2.040,00
pr. time ......................................................................... kr. 12,75
Virksomheden betaler 2/3 og medarbejderen betaler 1/3.
Sundhedsordning
7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.
8. Bidraget udgør 0,15 % af den ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling og betales af virksomheden sammen med pensionsbidraget.
9. Sundhedsordningen skal indeholde telefonrådgivning, hvis medar- bejderen har brug for krisepsykologhjælp, misbrugsrådgivning eller en guide til sundhedsvæsenet.
10. Herudover skal ordningen indeholde behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller massør for problemer i led, muskler, sener, der er opstået i forbindelse med arbejdet samt hurtig diagnose.
11. Virksomhederne kan - efter forud indhentet godkendelse af parterne
- frigøre sig fra PensionDanmarks Sundhedsordning med et varsel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhederne etablerer en ordning, der mindst svarer til PensionDanmark Sundhedsordning.
Kapitel 11
Sygdom, barns 1. sygedag m.v.
§ 53 Sygdom og tilskadekomst
Varighed
1. Virksomheden betaler løn under sygdom i indtil 4 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag.
Virksomheden betaler løn under fravær på grund af tilskadekomst i indtil 8 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag.
Tilbagefald
2. Hvis medarbejderen bliver fraværende på grund af samme sygdom inden 14 kalenderdage efter, arbejdet blev genoptaget ved udløbet af den 1. sygeperiode, regnes arbejdsgiverperioden på 4 uger – henholdsvis 8 uger - fra 1. fraværsdag i den første fraværsperiode.
Betingelser for sygeløn
3. Det er en betingelse, at medarbejderen har været uafbrudt beskæfti- get i virksomheden i mindst 3 måneder, og at medarbejderen opfyl- der sygedagpengelovens betingelser for ret til dagpenge fra virk- somheden.
Opgørelse af anciennitet
4. På ikke-permanente arbejdspladser er anciennitetskravet opfyldt, hvis medarbejderen har haft i alt 3 måneders beskæftigelse inden for de seneste 18 måneder.
Tilskadekomst i arbejdstiden
5. Anciennitetskravet i stk. 3 gælder ikke ved fravær på grund af tilska- dekomst i virksomheden under udførelsen af arbejdet.
Det er en betingelse, at medarbejderen er dagpengeberettiget i hen- hold til sygedagpengelovens bestemmelser.
Anciennitet under uddannelsesforløb
6. Xxxxxx har optjent 3 måneders anciennitet hvis de – efter endt ud- dannelse – fortsætter i samme virksomhed.
Afbrydelse af anciennitet
7. Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under:
- sygdom i op til 3 måneder
- indkaldelse til militærtjeneste (dog kun op til 3 måneder)
- barselsorlov
- afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materia- lemangel eller lignende, såfremt medarbejderen genoptager arbejdet, når virksomheden tilbyder det.
Betaling
8. Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til fuld løn, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsu- ge hvori indgår:
1. marts 2017 kr. 143,00
1. marts 2018 ................................................................. kr. 145,00
1. marts 2019.................................................................. kr. 147,00
og højst for 37 timer pr. uge.
Sygelønnens beregning
9. Sygelønnen beregnes som medarbejderens forventede indtjening- stab pr. arbejdstime, inklusiv systematisk forekommende genetillæg i sygdomsperioden.
10. Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstime ikke kendes, bereg- nes sygelønnen på grundlag af indtjeningen i de sidste 4 uger før fraværet. I indtjeningen indgår systematisk forekommende genetil- læg men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer.
11. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4-ugers periode ikke kendes, beregnes timetallet efter reglerne i sygedag- pengeloven, og sygelønnen for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal gange med henholdsvis 143,00 kr./145,00 kr./147,00 kr.
Sygdom/ulykkestilfælde i løbet af dagen
12. Bliver medarbejderen uarbejdsdygtig på grund af sygdom eller sker der et ulykkestilfælde i løbet af arbejdsdagen, betaler virksomheden medarbejderens personlige tidløn for resten af dagen.
13. Ved akkordarbejde udbetales gældende dagpengesats omregnet pr. time.
§ 56-aftale
14. Hvis der er indgået en aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56, betaler virksomheden alene sygedagpenge til medarbejderen i hen- hold til sygedagpengelovens regler, med mindre fraværet skyldes en anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.
§ 54 Barns første sygedag
1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der fri- hed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejde- rens syge hjemmeværende barn/børn under 14 år.
2. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første hele sygedag.
3. Hvis barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen af den grund må forlade arbejdet, er der endvidere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag.
4. Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom.
5. Det er en forudsætning, at den af virksomheden krævede dokumen- tation foreligger.
§ 55 Børns hospitalsindlæggelse
1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der fri- hed, når det er nødvendigt, i forbindelse med hospitalsindlæggelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år.
2. Friheden gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
3. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.
4. Der ydes betaling med samme sats som ved sygdom.
§ 56 Børneomsorgsdage
1. Medarbejdere og ansatte under uddannelse, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til to børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde to børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
2. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv.
§ 57 Barsel
Graviditets/barselsorlov
1. Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 må- neders anciennitet inden for de seneste 18 måneder, betaler virk- somheden løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det for- ventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditets- orlov/barselsorlov).
2. Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra barnets modta- gelse.
Fædreorlov
3. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under ”fæd- reorlov”.
Forældreorlov
4. Under samme betingelser yder virksomheden betaling under foræl- dreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfal- der betalingen.
De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden for- ælder.
De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med- mindre andet aftales.
Betaling under graviditets-, fædre- og barselsorlov (og indtil 1. juli 2017 under forældreorlov)
5. Betalingen under graviditets-, fædre- og barselsorlov (og indtil 1. juli 2017 under forældreorlov) svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. pr. time fra begyndelsen den lønningsuge, hvori indgår
1. marts 2017 kr. 143,00
1. marts 2018 .................................................................. kr. 145,50
1. marts 2019 ................................................................... kr. 147,00
Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dag- pengesats.
Xxxxxxxx under forældreorlov efter 1. juli 2017
6. Betaling under forældreorlov udgør fuld løn.
7. Løn under forældreorlov beregnes som medarbejderens forventede indtægtstab pr. arbejdstimer inklusiv systematisk forekommende ge- netillæg i orlovsperioden.
8. Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstimer ikke kendes, be- regnes løn under orlov på grundlag af indtjeningen i de sidste 13 uger før orlovens begyndelse. I indtjeningen indgår systematisk fo- rekommende genetillæg men ikke uregelmæssige betalinger, der ik- ke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer. Eventuelt ak- kordoverskud i 13-ugers perioden indgår forholdsmæssigt med de timer, der relaterer sig til akkordoverskuddet.
9. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 13-ugers periode ikke kendes, beregnes timetallet på grundlag af en arbejds- tid på 37 timer om ugen.
§ 58 Omsorgsdage
Beskæftigede medarbejdere efter denne overenskomst har ret til frihed til pasning af alvorligt syge, nære slægtninge.
Kapitel 12
Ferie- og søgnehelligdagsregler
§ 59 Optjening af ferie
1. Ferie optjenes med 2,08 dages ferie for hver måneds ansættelse i et kalenderår.
2. Ved ansættelse af kortere varighed end én måned beregnes ferien på tilsvarende måde i forhold til ansættelsens længde.
3. Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virk- somheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden betaler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adoption, efterud- dannelse, overenskomstmæssige fridage, barns første sygedag og børns hospitalsindlæggelse.
4. Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nærme- ste hele antal dage.
5. Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med fe- riegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af fe- riedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn.
§ 60 Afholdelse af ferie
1. Ferie skal holdes i det efter optjeningsåret følgende år, der går fra 1. maj til 30. april (ferieåret)
2. Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den først ferie- dag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.
3. Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.
Hovedferie
4. Hovedferien holdes med mindst 15 dage i sammenhæng i perioden
1. maj til 30. september (ferieperioden).
5. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.
6. Det kan lokalt aftales, at hovedferien afvikles i sammenhæng uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog holdes i sammenhæng.
Restferie
7. Øvrige feriedage (restferie) skal gives i sammenhæng af mindst 5 hverdage, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 feriedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkelte feriedage.
Lægning af ferie
8. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes.
9. Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imø- dekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i medarbej- derens barns skolesommerferie.
10. Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne medde- lelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien varsles senest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og restferien skal varsles senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særli- ge omstændigheder hindrer dette.
Flytning af ferie
11. Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.
12. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.
13. Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes.
Kollektiv ferielukning
14. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan medarbejdere, der ikke er berettiget til optjent ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke kræve særlig godtgørelse på grund af lukningen.
Kollektiv ferielukning mellem jul og nytår
15. Holder en virksomhed lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, skal virksomheden bestemme, jf. bestemmelserne om lægning af fe- rie, at medarbejdere, som har optjent mere end 15 feriedage, holder ferie i disse dage.
16. Hvis virksomheden ikke fastsætter ferie mellem jul og nytår, skal virksomheden betale medarbejderen løn for de pågældende dage.
17. Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlig løn i de sidste 4 uger før jul.
§ 61 Sygdom og ferie
1. Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejderen ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan udskydes.
Hvis en medarbejder bliver syg efter ferien er begyndt, har medar- bejderen mod lægelig dokumentation krav på erstatningsferie efter 5 sygedage.
Medarbejderen skal anmelde sygdom over for virksomheden på normal vis.
Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses, om medar- bejderen ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke øn- sker at begynde ferien, skal ferien varsles på ny.
Sygemelding under kollektiv lukning
2. En medarbejder, som bliver sygemeldt efter feriens begyndelse har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medarbejderen har syge- meldt sig overfor virksomheden.
Raskmelding under kollektiv lukning
3. Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, rask- melder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager medarbejde- ren arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tids- punkt.
4. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perioden, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldingen, med mindre andet aftales.
5. Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, med mindre andet aftales.
§ 62 Overførsel af ferie
1. Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage, overføres til det følgende ferieår.
2. Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i det 2. ferieår efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles.
3. Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan ikke omfat- te flere dage, end medarbejderen har optjent i virksomheden.
4. Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, som kan an- vendes ved aftale om overførsel af ferie.
5. Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder inden al ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 ferie- dage i forbindelse med fratrædelsen.
6. Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, er forhindret i at hol- de ferie, kan medarbejderen og virksomheden træffe aftale om, at ferien overføres til det følgende år. Overførsel af sådan ferie kan af- tales uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen indgås ef- ter de samme regler som ovenfor.
§ 63 Feriegodtgørelse
1. Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i optje- ningsåret.
2. Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskatte- pligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættel- sen.
Beregning af sygeferiegodtgørelse
3. Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse efter reglerne i fe- rielovens § 25 fra 2. sygefraværsdag af de perioder, hvor medarbej- deren var fraværende på grund af sygdom eller tilskadekomst i op- tjeningsåret.
4. Sygeferiegodtgørelsen udgør 12 ½ % af den overenskomstmæssige sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret.
5. Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf. af- tale af 1. december 1972 mellem DA og LO. Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.
Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2017 følgende pr. arbejdsdag:
København Provinsen
Faglærte kr. 183,90 kr. 172,05
Ikke-faglærte kr. 166,20 kr. 169,25
De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge.
§ 64 Feriekortordning
1. Virksomheden udsteder senest den 15. februar et feriekort for det forløbne optjeningsår til medarbejderen.
2. Feriekortet skal indeholde oplysninger om medarbejderens navn og adresse, den løn han har fået udbetalt, den dertil svarende ferie- godtgørelse og antal feriedage, fradrag i kildeskat, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag.
Som feriekort anvendes et af organisationerne godkendt feriekort.
3. Hvis medarbejderen ikke på anden måde modtager dokumentation for indtjent feriegodtgørelse, skal virksomheden ved arbejdsforhol- dets ophør udstede et bevis med oplysninger om medarbejderens optjente feriegodtgørelse og antal optjente feriedage.
4. Det påhviler medarbejdere, som har modtaget et midlertidigt bevis for tilgodehavende ferieløn og ferieret, at meddele adresseforandring til den pågældende virksomhed.
Elektroniske feriekort
5. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere feriekort, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e- Boks, eller via e-mail.
6. Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet afta- les. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågæl- dende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
Lønseddel som feriekort
7. Hvor feriekort ikke anvendes, får medarbejderen, ved årsskiftet og ved eventuel fratrædelse, en specifikation af feriegodtgørelsen med oplysninger om feriebeløb og antal feriedage.
8. Lønspecifikationen skal være fyldestgørende og indeholde følgende oplysninger:
- Ferieberettiget løn
- PensionDanmark
- AM-bidrag
- A-skat
- ATP
samt øvrige forekommende lønbehandlingsoplysninger.
9. Derudover skal lønspecifikationen indeholde relevante oplysninger om ferie-, søgnehelligdags- og feriefridagsgodtgørelse samt ferie- dagsregnskab.
Attestation af feriekort
10. Medarbejdere, der er i arbejde eller aftjener værnepligt, påtegner fe- riekortet med ferieperioden, datoen for feriens begyndelse, det antal feriedage, der skal holdes, og med angivelse af den feriegodtgørel- se, der svarer dertil.
11. Har en medarbejder ingen virksomhed på det tidspunkt, ferien skal holdes, attesteres feriekortet af arbejdsløshedskassen (hvis han modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse) eller af det sociale udvalg.
Udstedelse af restferiekort
12. Hvis en medarbejder ikke holder hele den optjente ferie i sammen- hæng, udbetaler den virksomhed, der har udstedt feriekortet, det be- løb, der svarer til ferien. Nyt feriekort udstedes på det resterende be- løb.
§ 65 Udbetaling af feriegodtgørelse
1. Medarbejderen har ret til feriegodtgørelse fra de virksomheder, hvor han tidligere har været beskæftiget, mod at indlevere et feriekort, som er udstedt af virksomheden.
2. Feriegodtgørelse udbetales senest 1 måned før ferien begynder, forudsat medarbejderen i tide har indsendt behørigt udfyldt og atte- steret feriekort.
Udbetaling af feriegodtgørelse uden at ferie holdes
3. Feriegodtgørelse udbetales uden at ferie holdes i én af følgende si- tuationer:
Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet
4. Feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår udbetales til medarbejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af al- ders- eller helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fra- træder i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig Det Centrale Personregister.
Feriepenge 750,00 kr. eller derunder ved fratrædelse
5. Feriegodtgørelse kan udbetales af virksomheden til medarbejdere ved fratræden, hvis beløbet er på 750,00 kr. eller derunder efter fra- drag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Virksomheden kan ikke udbetale feriegodtgørelse efter bestemmel- serne i dette afsnit til samme medarbejder mere end 2 gange inden for samme optjeningsår.
Optjent feriepenge i alt 1.500,00 kr.
6. Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales til medarbejderen ved ferieårets begyndelse uanset om ferie holdes når beløbet er 1.500,00 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkeds- bidrag.
Når en medarbejder ønsker udbetalt feriegodtgørelse, uden at ferie holdes, jf. ovenfor, underskrives feriekortet af medarbejderen og sendes til virksomheden sammen med dokumentation for, at betin- gelserne for at udbetale feriegodtgørelse er opfyldt.
Medarbejderen er ude af stand til at holde ferie
7. Medarbejdere, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fød- sel, ophold i udlandet, indsættelse i en af fængselsvæsenets institu- tioner eller anden tvangsanbringelse, overgang til selvstændigt ar- bejde eller til arbejde i hjemmet er helt eller delvis afskåret fra at hol- de ferie, har ret til efter ferieperiodens udløb, men inden udløbet af ferieåret, at få feriegodtgørelse udbetalt uden at holde ferie.
Dødsfald
8. I tilfælde af dødsfald tilfalder feriepengene afdødes bo.
Forud for udbetaling af feriegodtgørelse, attesteres feriekortet samt påføres oplysning om, at en af de ovennævnte situationer foreligger eller har foreligget.
§ 66 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb
Feriegodtgørelse, som ikke er hævet af medarbejderen inden ferieårets udløb (30. april), skal udbetales til medarbejderen i én af følgende situa- tioner:
Feriegodtgørelse under 2.250,00 kr.
1. Hvis den uhævede feriegodtgørelse, ferie med løn og evt. ferietillæg udgør under 2.250,00 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbi- drag udbetaler virksomheden feriegodtgørelsen ved ferieårets udløb (30. april).
Ovennævnte beløb udbetales til medarbejderen senest den 15. juni.
Feriegodtgørelse under 3.000,00 kr. for ferie, som er holdt
2. Hvis feriegodtgørelsen udgør under 3.000,00 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag for ferie, som er holdt, men hvor beløbet ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieåret (30. april), udbetales beløbet af virksomheden efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte- ring godkendt blanket.
Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere
3. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret (30. april), udbetales af virksomhe- den uanset beløbets størrelse efter skriftlig anmodning fra medar- bejderen på en af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering god- kendt blanket.
Feriegodtgørelse svarende til 5. ferieuge
4. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieåret (30. april), eller løn under ferie og ferietillæg, der ikke er udbetalt til medarbejderen inden udløbet af ferieåret, og som vedrø- rer optjent ferie for beskæftigelse udover 9½ måneds samlet varig- hed i et optjeningsår (5. ferieuge), og som ikke er aftalt overført efter overenskomstens § 61, udbetales af virksomheden efter skriftlig an- modning fra medarbejderen på en af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering godkendt blanket.
Fortabelse af mulighed for udbetaling
5. Udbetaling af uhævede feriegodtgørelse, jf. stk. 2, 3 og 4 bortfalder, hvis medarbejderen ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt på en af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
godkendt xxxxxxx anmoder virksomheden om udbetaling og beløbet indbetales til feriefonden, jf. § 68.
§ 67 Særlige bestemmelser
Handel med feriekort samt kreditorforfølgning
1. Aftaler om overdragelse af feriekort eller ferieopgørelse er ugyldige, ligesom sådanne kort ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.
Forældelse af feriegodtgørelse
2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 3 år efter udløbet af det ferieår, i hvilken ferien skulle være holdt, forældes og tilfalder Byg- gegruppens Feriefond, med mindre medarbejderen søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse, ind- givelse af konkursbegæring eller ved at rette henvendelse til direktø- ren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Afkald på ferie
3. En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, ferie- godtgørelse, eller løn under ferie.
Modregning og tilbageholdelse
4. Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, hvis medarbejderen har begået et retsstridigt forhold under ansæt- telsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumente- ret modkrav fra virksomheden, og medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en retsafgørelse. Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet eller sigtet for forholdet.
Arbejde i ferien
5. Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under ferie, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kræ- ve medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg for hele eller en del af ferien udbetalt til feriefonden.
Uoverensstemmelser
6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie med tilhørende feriekort og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.
Feriepengegaranti
7. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af ved- kommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af feriegodtgø- relse efter forgæves påkrav, garanterer Dansk Byggeri for feriebelø- bets betaling.
Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tids- punkt, hvor Dansk Byggeri ved anbefalet skrivelse meddeler forbun- det, at medlemsforholdet er ophørt eller konkurs indtrådt.
Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når Dansk Bygge- ri fra Fagligt Fælles Forbund modtager forfaldent krav – feriekortet eller dokumentation for indtjeningen. Fagligt Fælles Forbund afreg- ner herefter med sit/sine medlem(mer).
§ 68 Faglig feriefond
1. Med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fagligt Fælles Forbund for ferieophold har organisationerne stiftet Bygge- gruppens Feriefond.
Til finansiering af feriefonden benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udgangen af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været holdt.
2. Dansk Byggeris medlemmer er pligtige til senest 30. september at foretage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til Dansk Byggeri. Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund, for egen regning, for- langes kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor. Såfremt revisionen konstaterer, at virksomheden har undladt at afregne uhævet feriegodtgørelse, afholder virksomheden dog selv udgiften til revision.
Senest 15. november overfører Dansk Byggeri det indbetalte beløb til Byggegruppens Feriefond.
§ 69 Betaling af søgnehelligdage, feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage
Opsparing
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2018
indgår, stiger søgnehelligdagsbetalingen til 9,30 %.
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2019
indgår, stiger søgnehelligdagsbetalingen til 9,90 %.
Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.
Betaling
Forskud
3. Forskudsbeløbene pr. dag udgør: 1.100,00 kr. til voksne medarbejdere
650,00 kr. til ungarbejdere (dog maksimalt fuld personlig løn) Som ”helligdage” regnes:
Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Sto- re bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, Grundlovsdag samt 1. og 2. jule- dag.
Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage men ikke når de falder på søndage og på feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage. Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb end nævnt ovenfor.
Udbetaling af forskud
4. Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller feriefridagene lig- ger.
Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbeta- les forskudsbeløbene nærmest følgende lønudbetalingsdag.
Ret til forskud
5. Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte opsparing og de i stk. 3 nævnte forskudsbeløb
For feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage kan der dog ikke udbetales større forskudsbeløb end der til enhver til står på søgnehelligdags-/feriefridagskontoen.
Virksomheden og medarbejderne bør sikre sig, at der fortsat er ad- gang til at holde søgnehelligdage og feriefridage med de i stk. 3 nævnte forskud.
For søgnehelligdage forudsættes der at være dækning for, at belø- bene kan modregnes i tilgodehavende løn ved medarbejderens eventuelle fratræden.
Restbeløb
6. Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen opgøres hvert år sammen med afslutningen lønningsregnskabet for 52. lønningsuge og samti- dig med skatteopgørelsen.
Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønudbetalings- dag i januar, med mindre medarbejderen inden 30. november har fremsat ønske, om at restbeløbet – eller en del heraf - indbetales som ekstraordinært pensionsbidrag.
Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og ferie- fridagskontoen for det foregående kalenderår.
Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn.
Fratrædelse
7. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen.
Arbejde på søgnehelligdag
8. Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomstmæssig betaling.
Særligt vedrørende SH og feriefridage for udstationerede medar- bejdere
9. Hvis søgnehelligdags- og feriefridagsbidraget fremgår tydeligt af medarbejdernes lønseddel jf. overenskomstens bestemmelser her- om, eller en tilsvarende opgørelse, kan en udstationerende virksom- hed undlade at etablere en SH og feriefridagsopsparing, men i ste- det udbetale bidraget løbende som et tillæg til lønnen, herunder be- talingen for fravalgte feriefridage.
Dødsfald
10. Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/feriefridags- betaling afdødes bo.
Garanti
§ 70 Seniorordning
Optjening
1. Op til 5 år før det kalenderår, hvor medarbejderen kan gå på folke- pension, kan virksomheden og medarbejderen skriftligt aftale, at af pensionsbidraget på 12% jf. § 51 kan op til 10% indsættes på med- arbejderens søgnehelligdagskonto.
Afholdelse
2. I de kalenderår, hvor søgnehelligdagsgodtgørelsen optjenes, kan det endvidere aftales at reducere arbejdstiden eller afholde ekstra seni- orfridage. Antallet af seniorfridage må dog ikke betyde, at søgnehel- ligdagskontoen går i underskud.
3. Medmindre andet aftales, skal medarbejderen senest 31. december give virksomheden skriftligt besked om, hvorvidt medarbejderen øn- sker at indgå i en seniorordning med seniorfridage i det kommende kalenderår, og i så fald, hvor stor en del af pensionsbidraget, med- arbejderen ønsker at indsætte på søgnehelligdagskontoen.
4. Endvidere skal medarbejderen give besked om, hvor mange senior- fridage medarbejderen ønsker at holde det kommende kalenderår. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de føl- gende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 31. de- cember meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.
Seniorordningens første år
5. Ved seniorordningens første år, sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
Placering
6. Placeringen af ekstra seniorfridage sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie.
Forskudsbetaling
7. Seniorforskud udbetales efter bestemmelserne i henhold til bestem- melserne i § 69, stk. 2-6. Seniorfridage kan dog holdes uden for- skud.
Udbetaling af pensionsbidrag
8. Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid, kan det kon- verterede pensionsbidrag udbetales løbende som et tillæg til lønnen. Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksom- heden.
Anmærkning
9. Denne ordning indsættes i overenskomsten, forudsat de opsparede midler kan sikres i tilfælde af konkurs. Såfremt der er sikkerhed for at LG dækker de akkumulerede midler, vil Dansk Byggeri kunne dække tilgodehavende via feriegarantiordningen.
§ 71 Ferieregler for udstationerede medarbejdere
1. Bestemmelserne i §§ 59 til 68 gælder ikke for udstationerede med- arbejdere, dvs. medarbejdere som sædvanligvis udfører deres ar- bejde i et andet land end Danmark, og som midlertidigt arbejder i Danmark, jf. lov nr. 849 af 21. juli 2006 om udstationering af lønmod- tagere.
Afholdelse af ferie
2. Udstationerende virksomheder skal efter udstationeringsloven sikre udstationerede medarbejdere det antal betalte feriedage, som er fastsat i medfør af den danske ferielov. Den udstationerede medar- bejder og virksomheden skal afvikle en eventuel supplerende ferie efter hjemlandets regler.
Betaling af ferie
Hvis udstationerede medarbejdere i henhold til feriereglerne i hjem- landet har ret til færre dages betalt ferie pr. ferieår, end den danske ferielov giver, supplerer virksomheden forholdsmæssigt i relation til perioden, hvor medarbejderne udfører arbejde i Danmark, op til ni- veauet i den danske ferielov.
Alternativt kan det aftales mellem virksomheden og medarbejderne, at i det omfang den til enhver tid gældende lovgivning tillader det, udbetaler virksomheden kompensation til medarbejderen for de manglende feriedage, sammen med lønnen. Afregning af det reste- rende bidrag/løntillæg skal jf. overenskomstens bestemmelser her- om, fremgå af lønsedlen og udbetales/indbetales for hver lønperio- de.
Det følger af udstationeringslovens § 6, stk. 1, at hvis den lovgiv- ning der i øvrigt finder anvendelse på ansættelsesforholdet er min- dre gunstig for lønmodtageren med hensyn til længden af ferie og betaling herfor end ferielovens §§ 7, 23 og 24, skal arbejdsgiveren sikre lønmodtageren supplerende ferie og betaling herfor, så ved- kommende bliver stillet lige så gunstigt som efter de nævnte be- stemmelser. Det betyder således, at hvis hjemlandets ferieordning ikke er lige så gunstig som ferielovens, kan medarbejderne optjene supplerende ferie og/eller feriegodtgørelse eller løn under ferie un- der udstationeringen i Danmark i overensstemmelse med ferielo- vens bestemmelser. Efter ferieloven er der i dag ret til 5 ugers ferie med betaling på 12,5% af årslønnen i feriegodtgørelse eller med fuld løn under ferien plus et tillæg på 1% af årslønnen. Den supple- rende ferie og/eller feriegodtgørelse skal ikke gives efter ferielovens regler men således at det passer ind i hjemlandets ferieregler.
Tyske virksomheder
3. For tyske virksomheder, der er tilsluttet den tyske byggebranches fe- riekasse ULAK under socialkassen for Byggebranchens SOKA-Bau, er der enighed om, at her skal der ikke undersøges om indbetalt fe- riegodtgørelse og SH-betaling i Tyskland svarer nøjagtigt til de dan- ske satser. Aftalen mellem Forbundsministeriet for Arbejde og Social anliggender i forbundsrepublikken Tyskland og Beskæftigelsesmini- steriet i Danmark sikrer en gensidig anerkendelse af de danske og tyske ferieregler. I henhold til den dansk-tyske ferieaftale forudsætter ovenstående, at erklæring fra ZVK-Bau er forelagt den danske fag- forening, indeholdende den krævede bruttoliste over medarbejdere.
4.
Kapitel 13 Samarbejdet
§ 72 Tillidsmandsregler
Hvor vælges tillidsmand
1. På hver arbejdsplads eller virksomhed med mindst 5 medarbejdere vælger de beskæftigede medarbejdere af deres midte en medarbej- der til at være tillidsmand over for virksomheden eller dennes repræ- sentant. Går antallet af medarbejdere, hvor der er valgt tillidsmand, ned til 4 eller derunder, ophører tillidsmandshvervet, med mindre begge parter ønsker det opretholdt. På arbejdspladser med 4 med- arbejdere eller derunder vælges ingen tillidsmand, medmindre beg- ge parter ønsker det. En medarbejder kan kun deltage i valg af 1 til- lidsmand på samme arbejdssted eller virksomhed og medregnes ik- ke i grundlaget for valg af mere end 1 tillidsmand. Valgperioden for en tillidsmand er maksimalt 2 år. Genvalg kan finde sted. Maskinførere, herunder chauffører, som beskæftiges på skiftende arbejdspladser, kan selvstændigt vælge en tillidsmand efter disse regler.
Hvem kan vælges til tillidsmand
2. Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejde- re.
Valg af tillidsmand
3. Valget af tillidsmand skal finde sted på en sådan måde, at alle med- arbejdere, som er beskæftiget på arbejdspladsen eller virksomheden på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget.
4. Valget er ikke gyldigt, før det skriftligt er meddelt virksomheden, der er berettiget til at gøre indsigelse mod valget og er godkendt af Fag- ligt Fælles Forbund.
5. Alene medarbejdere, der er medlem af Fagligt Fælles Forbund har stemmeret.
6. Elever kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Elever, herunder vok- senelever, har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afdeling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.
Efteruddannelse af tillidsrepræsentanter
7. Nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes et kursus af 2 x 2 dags varig- hed. Tillidsrepræsentanter har ret til at deltage i et sådant kursus in-
den for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt. Virksomheden yder i forbindelse med tillidsrepræsentantens delta- gelse betaling herfor svarende til det indtægtstab, den pågældende har lidt.
Faglig opdatering for ophørte tillidsrepræsentanter
8. En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned efter op- høret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranled- ning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.
9. Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræ- sentanthverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.
10. Medarbejderen modtager løn efter § 51 under den faglige opdate- ring. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabs- godtgørelse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelsen tilfalder virksom- heden.
11. Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra Bygge- og Anlægs- branchens Udviklingsfond.
Xxxxxxxx
12. Hvor en tillidsmand er fraværende på grund af sygdom, ferie, delta- gelse i kursus eller lignende, udpeges en talsmand som stedfortræ- der for tillidsmanden. Udpegningen er ikke gyldig, før dette er med- delt virksomheden skriftligt. En således udpeget talsmand har i den periode, hvori vedkommende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsmand, såfremt denne opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsmand i henhold til foranstående regler.
Tillidsmandens pligter
13. Det er tillidsmandens pligt overfor sin organisation og overfor virk- somheden at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdspladsen. Ved udførelsen hans hverv er det dog ikke tilladt unødigt at forsømme arbejdet, ligesom det må være en regel, at eventuelle samlede skurmøder - så vidt muligt - holdes uden for arbejdstiden. Tillidsmandens funktioner må ikke påføre virksomheden udgifter, medmindre disse er en umiddelbar følge af et pålæg fra virksomheden.
Tillidsmandens opgaver
14. Når én eller flere af tillidsmandens kolleger ønsker det, er tillidsman- den forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for virk- somheden, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdsstedet. Såfremt der ved for- handlinger i henhold til overenskomstens almindelige bestemmelser om priser på arbejde ikke opnås enighed mellem de pågældende medarbejdere og virksomheden eller dennes repræsentant, kan til- lidsmanden tilkaldes til forhandlingerne. Opnås der ikke ved de for- annævnte forhandlinger et tilfredsstillende resultat, står det tillids- manden frit for at anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsmandens og hans arbejdskollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret.
Afskedigelse af tillidsmand
15. En virksomhed har ret til at afskedige en tillidsmand som enhver an- den medarbejder. Det må samtidig efter hele forholdets natur stå virksomheden klart, at virksomheden ikke bør foretage et sådant skridt uden at have tvingende grunde hertil, ligesom det er en selv- følge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som til- lidsmand, ikke bør give anledning til, at medarbejderens stilling for- ringes. Der henvises i øvrigt til hovedaftalen § 8 (Bilag 1).
SÆRBESTEMMELSE FOR TAGPAP
Hvem kan vælges til tillidsmand
16. Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendte dygtige medarbej- dere, der har arbejdet mindst 1 år i den pågældende virksomhedsaf- deling. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 5, suppleres dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet der længst.
Afskedigelse af tillidsmand
17. En tillidsmands afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give ham et opsigelsesvarsel, som er 6 uger længere end det, der tilkommer ham som almindelig medarbejder, dog således at gældende varslingsregler ikke forringes.
Der henvises i øvrigt til Hovedaftalens § 8.
Erstatning ved uberettiget afskedigelse af tillidsmand
18. Fastholder virksomheden sin afskedigelse af tillidsmanden, efter at afskedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behandling, er den udover løn for varselsperioden pligtig til at betale en erstatning, hvis størrelse skal være afhængig af omstændighederne, men som ikke kan overstige 20 ugers løn, som beregnes efter tillidsmandens
§ 73 Arbejdsmiljørepræsentanter
1. Organisationerne er enige om at anbefale medlemmerne, at ar- bejdsmiljørepræsentanter vælges blandt de medarbejdere, der har deltaget i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.
2. Organisationerne har påtaleret i tilfælde, hvor der opstår uoverens- stemmelser vedrørende ovenstående.
3. Medarbejdere, der under elevtiden, har erhvervet arbejdsmiljøud- dannelsesbeviset, har ret til 2 dages overbygning af arbejdsmiljøud- dannelsen inden for 5 år efter, at medarbejderen er udlært
4. Hvis en medarbejder, som under elevtiden har gennemgået ar- bejdsmiljøuddannelsen, vælges som arbejdsmiljørepræsentant, skal medarbejderen tilmeldes 2 dages overbygning af arbejdsmiljøud- dannelsen.
5. Medarbejdere, der er tilmeldes 2 dages overbygning, skal have på- begyndt uddannelsen inden 1 måned efter, tilmelding er sket.
6. For deltagelse i 2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen, betaler virksomheden fuld løn.
§ 74 Samarbejdsråd
Samarbejdsudvalg
1. I virksomheder som indenfor ét år gennemsnitligt har haft 35 ansatte kan der oprettes et samarbejdsudvalg, hvis enten ledelsen eller et flertal blandt medarbejderne ønsker det.
2. Hvis antallet af ansatte falder til under 35, kan ledelsen eller et flertal blandt medarbejderne med ét års varsel kræve samarbejdsudvalget nedlagt.
3. Selv om der efter bestemmelserne i Samarbejdsaftalen mellem DA og LO kan oprettes flere samarbejdsudvalg indenfor samme kon- cern, er parterne enige om, at der ved enighed mellem ledelsen og medarbejderrepræsentanterne kan oprettes et koncernsamarbejds- udvalg som det eneste samarbejdsudvalg indenfor koncernen.
4. Hvis der er en fællestillidsrepræsentant i koncernen, er denne født næstformand for koncernsamarbejdsudvalget. Er der ingen fællestil- lidsrepræsentant indenfor koncernen, vælges næstformanden for koncernsamarbejdsudvalget blandt tillidsmændene i koncernen.
Samarbejdsråd
5. Dansk Byggeri og forbundene i BAT-Kartellet har oprettet et samar- bejdsråd.
6. Samarbejdsrådets opgaver er at varetage oplysnings- og vejled- ningsarbejde overfor virksomhedernes ledelse, medarbejdere og samarbejdsudvalg til fremme af samarbejdet.
§ 75 Samarbejde og arbejdsmiljø
1. Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomhe- den er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og ud- viklingsmuligheder.
2. Der opkræves et bidrag for de medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten.
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2017
indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 45 øre
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2018
indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 50 øre
3. Bidraget anvendes efter aftale til fælles kampagner og aktivite-
ter inden for arbejdsmiljøområdet, til drift og opbygning af aktiviteter- ne inden for arbejdsmiljøområdet og til aktiviteter med henblik på at fremme samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne.
Kapitel 14 Uddannelse
§ 76 Frihed til uddannelse
1. Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund anbefaler, at der i de en- kelte virksomheder planlægges et uddannelsesforløb for medarbej- derne efter virksomhedens og medarbejdernes behov og giver til- sagn om at medvirke til planlægning heraf, såfremt parterne er enige om at anmode organisationerne om assistance.
2. Deltagelse i efter- og videreuddannelse placeres under fornødent hensyn til virksomhedens forhold.
§ 77 Uddannelsesfond
1. Til Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond indbetales et be- løb svarende til 20 øre pr. faktisk præsteret arbejdstime for de på virksomheden ansatte medarbejdere.
2. For virksomheder, der har tiltrådt overenskomsten, og som ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller Kooperationen, udgør beløbet 35 øre pr. time.
§ 78 DA/LO Udviklingsfond
Til den mellem hovedorganisationerne oprettede uddannelsesfond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som for tiden udgør 42 øre pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkrævning sker i henhold til ho- vedorganisationernes bestemmelse. Med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 2018 hæves beløbet til 45 øre pr. arbejdstime.
§ 79 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond
1. Organisationerne etablerer Bygge – og Anlægsbranchens Udvik- lingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes delta- gelse i efter – og videreuddannelse.
2. Bidrag til Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond, jf. § 77, indgår i Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond.
Frihed til uddannelse
3. Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed.
Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde.
4. Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetencevur- dering i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kompetencevurde- ringen udarbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbej- deren har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddan- nelse i henhold til uddannelsesplanen.
5. Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens områ- de kan uddannelsen i henhold til medarbejderens personlige uddan- nelsesplan gennemføres under hensyntagen til virksomhedens drift.
Anvendelsesmuligheder
6. Fondens midler kan bl.a. anvendes til:
- Kompetencevurdering
- Almen og faglig efter- og videreuddannelse
- Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder
- Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomheden
- Administrationsomkostninger knyttet til uddannelsesaktiviteter
Bidrag
7. Virksomheden indbetaler 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet om- regnes til et beløb pr. arbejdstime.
Ledelse og administration
8. Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrationssel- skab, som administrerer de indbetalte bidrag.
De nærmere retningslinjer fastlægges i vedtægter, som parterne har udarbejdet.
Ansøgninger
9. Virksomhederne kan søge om midler i fonden.
10. Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt eller delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved uddannelse, (efter retningslinjer som nuværende Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond) deltagerbetaling, rejseomkostninger mv.
11. Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver retningslinjerne for udbetaling.
Uoverensstemmelser
12. Såfremt Fagligt Fælles Forbund eller Dansk Byggeri skønner, at be- stemmelserne om Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond ikke virker efter hensigten, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøf- telse i bestyrelsen.
13. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretlig behandling, jf. § 87. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.
Kapitel 15 Ansættelse og afskedigelse
§ 80 Ansættelse
1. Det tilstræbes, at antagelse af medarbejdere finder sted ved arbejds- tids begyndelse mandag.
§ 81 Afskedigelse
Opsigelsesvarsler
1. For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end nedenfor nævnt, har været beskæftiget i samme virksomhed i nedenstående tidsrum, der regnes fra vedkommendes fyldte 18. år gælder følgende opsi- gelsesfrister fra:
Arbejdsgiverside Arbejderside
Fra 0 til 1 års beskæftigelse | 0 uger | 0 | uger |
Efter 1 års beskæftigelse | 3 uger | 1 | uge |
Efter 3 års beskæftigelse | 5 uger | 2 | uger |
Efter 5 års beskæftigelse | 7 uger | 2 | uger |
Elevtid, herunder elevtid før det fyldte 18. år, tæller med i ancienni- teten, hvis eleven fortsætter i virksomheden efter endt uddannelse.
2. Ved afskedigelse kan arbejdsforholdet normalt kun bringes til ophør ved en arbejdsdags udløb.
3. Opsigelsesfristen regnes fra normal arbejdstids ophør den dag, op- sigelsen er modparten i hænde.
4. Det tilstræbes, at fratrædelse af medarbejdere finder sted ved ka- lenderugens afslutning.
5. Medarbejdere, beskæftiget ved akkordarbejde, jf. Hovedaftalens § 4, stk. 2, kan dog tidligst fratræde ved akkordaftalens opfyldelse.
6. Uoverensstemmelse om opsigelsesanciennitet afgøres på baggrund af ATP- indbetalingerne.
Frihed i forbindelse med afskedigelse
7. Medarbejdere, som afskediges med overenskomsternes opsigelses- varsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomheds- lukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til fri- hed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a- kas- sen/fagforeningen. Friheden placeres hurtigst muligt efter afskedi- gelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsfor- hold.
Genantagelse
Afbrydelse i anciennitet
9. Som afbrydelse i ancienniteten regnes ikke sygdom, barselsorlov og militærtjeneste.
Tilskadekomst
10. Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virk- somheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyl- des arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsiges in- denfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er do- kumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomst.
Bortfald af opsigelsesvarsel
11. Opsigelsesvarsel for virksomheden bortfalder
− ved arbejdsledighed som følge af andre arbejderes arbejds- standsning,
− ved hjemsendelse i forbindelse med indtrædende maskin- standsning, materialemangel, vejrlig, manglende ordretilgang eller lignende og anden force majeure, som standser driften helt eller delvis.
Manglende varsel
12. Hvis en medarbejder afskediges uden det varsel, han har krav på, og uden han selv har givet anledning til afskedigelsen, betaler virk- somheden en erstatning svarende til hans sædvanlige løn ved tid- lønsarbejde for det antal arbejdsdage overtrædelsen drejer sig om.
13. Hvis en medarbejder forlader virksomheden uden at give mindst det varsel, han har pligt til, betaler han et beløb til virksomheden sva- rende til den for den pågældende medarbejder gældende sædvanli- ge løn for tidlønsarbejde for det antal arbejdsdage, overtrædelsen drejer sig om.
Tiltrædelse af andet arbejde
§ 82 Hjemsendelse
Parterne har aftalt følgende retningslinjer om hjemsendelse, jf. § 81, stk. 11 :
Grundlag for hjemsendelse
1. Inden for de områder, hvor arbejdet traditionelt er indstillet i hele el- ler dele af vinterperioden – som f.eks. kabel- og ledningsarbejder, brolægning og lignende – kan virksomheden hjemsende medarbej- dere i en periode.
2. Herudover kan medarbejderne i overensstemmelse med sædvanlig praksis hjemsendes f.eks. på grund af vejrlig, materialemangel, or- dremangel og lignende.
3. Parterne er enige om, at der ikke må være systematik i virksomhe- den hjemsendelse af medarbejdere. Der er endvidere enighed om, at virksomheden - så vidt muligt - bør orientere medarbejderen i så god tid som muligt inden hjemsendelsen.
Løn
4. Når medarbejderne er hjemsendt betyder det, at der ikke består en forpligtelse til at betale løn i hjemsendelsesperioden.
Andet arbejde
5. Såfremt medarbejderen under hjemsendelsen påbegynder anden beskæftigelse, skal virksomheden have meddelelse herom, såfremt dette medfører, at medarbejderen ikke ønsker at vende tilbage og genoptage sin beskæftigelse efter hjemsendelsen. Medarbejderen er i sådanne tilfælde ikke pligtig til at give virksomheden et evt. opsigel- sesvarsel i henhold til overenskomsten.
Orientering om genoptagelse
6. Efter tre måneders hjemsendelse, bortset fra hjemsendelser, der er begrundet i vejrmæssige og/eller sæsonmæssige forhold, kontakter
virksomheden medarbejderen med en orientering om, hvor lang tid hjemsendelsen skønnes at vare, og om hvornår medarbejderen skønnes at kunne genoptage arbejdet inden for de følgende 3 uger.
7. Såfremt virksomheden ikke kan tilbyde beskæftigelse, betragtes medarbejderen som opsagt, og der udbetales en godtgørelse sva- rende til lønnen i opsigelsesperioden.
Genoptagelse af arbejdet
8. Så snart årsagen til hjemsendelse ophører, skal medarbejderen til- bydes arbejde igen.
9. Hjemsendte medarbejdere skal tilbydes beskæftigelse i virksomhe- den i den afdeling og inden for det arbejdsområde, han blev hjem- sendt fra, før virksomheden ansætter nye medarbejdere til dette ar- bejde.
10. Medarbejderen er forpligtet til at genoptage arbejdet, når det tilbydes igen.
Kapitel 16 Ungarbejdere
§ 83 Almindelige bestemmelser
Aftalen omfatter ungarbejdere, der er fyldt 15 år, men ikke 18 år, og bortset fra efterfølgende fravigelser er de mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund indgåede overenskomster gældende i fuld udstrækning for disse.
(Bestemmelserne gælder ikke for tagdækningsområdet.)
§ 84 Antagelse af ungarbejdere
1. På arbejdspladser, hvor der beskæftiges mindst 3 voksne ikke- faglærte medarbejdere, kan ungarbejdere beskæftiges på neden- nævnte særlige vilkår i følgende omfang:
Antal voksne medarbejdere Antal ungarbejdere 3 - 5 1
6 – 10 2
11 - 15 3
osv. osv.
2. På arbejdspladser, hvor arbejdet ikke strækker sig over 3 uger, kan der, selv om der kun beskæftiges 1 eller 2 voksne ikke-faglærte medarbejdere, dog altid desuden beskæftiges 1 ungarbejder.
§ 85 Aflønning af ungarbejdere
Timelønsarbejde
1. Mindstebetalingssatsen for ungarbejdere, der er fyldt
15 år, men ikke 16 år, fastsættes til 40 %
16 år, men ikke 17 år, fastsættes til 50 %
17 år, men ikke 18 år, fastsættes til 70 %
af mindstebetalingssatsen for voksne medarbejdere inklusiv alle overenskomstmæssige tillæg, jf. § 22. Lønnen for den enkelte ung- arbejder aftales efter samme regler som for voksne medarbejdere, jf.
Akkordlønsarbejde
2. Ungarbejdere, der er fyldt 16 år, kan efter aftale mellem akkordhol- det og virksomheden deltage i akkorder sammen med de voksne medarbejdere på følgende vilkår:
Akkordforskud
3. Der udbetales som forskud på den ungarbejderen tilkommende an- del i akkordsummen, jf. nedenfor, de under stk. 1 fastsatte procenter af mindstebetalingssatsen, jf. § 22. Herudover ydes søgnehellig- dagstillæg som ved timelønsarbejde.
4. For akkorder, hvor faste tillæg er indregnet eller fastsat som procent- tillæg, regnes faste tillæg som udbetalt forskud.
Akkordopgørelse og akkordoverskud
5. Når ungarbejderen er fyldt 16, men ikke 17 år, medregnes 40%, når ungarbejderen er fyldt 17, men ikke 18 år, medregnes 56 % af hans timer i akkorden, og han får på disse timer samme akkordfortjeneste som de voksne medarbejdere som sin andel i den akkordholdet til- kommende akkordsum. Ved beregning af ungarbejderens overskud fradrages det ydede forskud på alle timer i akkorden.
6. Eventuelt underskud i akkorden kan ikke modregnes i ungarbejde- rens overenskomstmæssige forskudsudbetaling eller i den akkord- fortjeneste, han har krav på i henhold til foranstående.
§ 86 Sikkerhed og uddannelse
1. Der skal tages fornødent hensyn til ungarbejderens fysik og sikker- hed under hans beskæftigelse på arbejdspladsen.
2. Organisationerne er enige om at støtte særlige bestræbelser på at opøve ungarbejdere i faget, også ved udnyttelse af de muligheder, der gives for deltagelse i kurser og lignende.
3. Ungarbejdere under 18 år må kun betjene visse maskiner, hvis ar- bejdet er et nødvendigt led i en uddannelsesaftale efter lov om er- hvervsuddannelse eller tilsvarende uddannelse af mindst 2 års va- righed, som giver erhvervskompetence. Lavalderen er i sådanne til- fælde 15 år.
Kapitel 17
Regler for behandling af faglig strid
§ 87 Faglig strid
Lokalforhandling
1. Enhver uenighed af faglig karakter mellem medlemmer af underteg- nede organisationer må ikke have arbejdsstandsning til følge, men bør søges bilagt efter nedenstående regler.
2. Såfremt der på en virksomhed inden for overenskomstens område opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverensstemmelsen søges bilagt lokalt mellem parterne på virksomheden eller på arbejdsplad- sen. Den lokale forhandling skal holdes snarest efter begæring her- om er fremsat.
3. Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en re- præsentant fra organisationerne bistå ved forhandlingerne.
Mægling
4. Opnås der ikke lokalt en løsning af striden, kan parterne gennem de- res organisation begære sagen videreført til mægling.
5. Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af parterne ønsker det.
6. Den organisation, som på et medlems vegne begærer mæglings- møde afholdt, skal på mæglingsbegæringen angive de forhold, der er uoverensstemmelse om, samt vedlægge relevante bilag og en genpart af et eventuelt referat fra den lokale forhandling.
7. Mæglingsmødet tilstræbes afholdt på arbejdspladsen inden 10 ar- bejdsdage efter modtagelse af mæglingsbegæringen fra modståen- de organisation. Mæglingsmødet berammes efter aftale organisatio- nerne i mellem.
8. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale forhand- ling, kan ikke samtidig fungere som mæglingsmænd.
9. På mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand fra or- ganisationernes mæglingsmænd der består af mindst 1 fra hver or- ganisation, der herefter ved direkte forhandling søger at løse uover- ensstemmelsen. Mæglingsmændene udarbejder et referat over for- handlingsresultatet og underskriver det med bindende virkning for parterne.
Organisationsmøde
10. Såfremt organisationerne er enige, kan en sag, inden den viderefø- res til Arbejdsretten eller voldgiftsbehandling, behandles på et møde mellem organisationerne.
11. Begæring om organisationsmøde skal fremsættes over for den mod- stående organisation senest 4 uger efter mæglingsmødets afholdel- se.
12. Organisationsmødet tilstræbes i videst muligt omfang afholdt inden 3 uger efter modtagelse af organisationsmødebegæringen fra mod- stående organisation. Organisationsmødet berammes efter aftale organisationerne i mellem.
13. På organisationsmødet fremlægges sagen mundtligt for mæglings- mændene suppleret af repræsentanter for de implicerede parter, der har mødepligt.
14. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale mægling, kan ikke samtidig fungere som forhandlingsleder.
15. Forhandlingslederne søger herefter ved direkte forhandling at tilve- jebringe en løsning af uoverensstemmelsen.
16. Der udarbejdes et referat indeholdende såvel punkter, hvorom der er opnået enighed, som punkter hvor enighed ikke er opnået. Referatet underskrives af organisationernes forhandlingsledere. Resultatet af organisationsmødet er bindende for parterne.
Dansk Byggeri forelægger efter påkrav dokumentationen for forbun- det.
Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.
Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomstens bestemmelser ikke er overholdt, retter Dansk Byggeri henvendelse til virksomheden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene. Dansk Byggeri sender en kopi af denne henvendelse til forbundet, og hvis forholdene ikke snarest bringes i orden kan for- bundet indbringe sagen for Arbejdsretten.
Faglig voldgift
18. Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, skal sagen, for så vidt angår forståelsen af en fore- liggende lønaftale med almindelige bestemmelser eller en mellem organisationerne bestående overenskomst, forelægges en faglig voldgift til afgørelse, hvis en af organisationerne fremsætter begæ- ring herom.
19. Den organisation, der ønsker en sag henvist til afgørelse ved vold- gift, skal inden 4 uger efter mæglingen eller organisationsmødet fremsætte begæring herom over for den modstående organisation.
20. Voldgiftbegæringen skal indeholde en redegørelse om uoverens- stemmelsens art og omfang samt vedlægges genparter af referater- ne fra den forudgående fagretlige behandling.
21. Voldgiftsmødet berammes efter aftale organisationerne imellem.
22. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer, hvoraf der udpeges 2 med- lemmer fra hver af de implicerede organisationer samt 1 opmand, som vælges af de nævnte organisationer. Såfremt der ikke kan op- nås enighed om valget af opmand, skal organisationerne anmode formanden for Arbejdsretten om at udnævne denne.
23. Faglige spørgsmål skal behandles af en faglig opmand, og juridiske spørgsmål skal behandles af en juridisk opmand.
24. Ved faglige spørgsmål forstås normalt prisliste/priskurant- spørgsmål eller spørgsmål vedrørende prisfortolkningsområder, og ved juridiske spørgsmål forstås normalt spørgsmål vedrørende øvrige overens- komstspørgsmål.
25. Såfremt enighed ikke kan opnås om, hvorvidt et spørgsmål skal be- handles af en faglig opmand eller en juridisk opmand, indkaldes begge opmænd, som da i fællesskab realitetsbehandler spørgsmålet og træffer afgørelse i sagen.
26. Hvis organisationerne finder det hensigtsmæssigt, kan de i fælles- skab vælge en fast faglig og/eller juridisk opmand for et kalenderår ad gangen. Genvalg kan finde sted.
27. I sager om faglige spørgsmål, jf. stk. 24, fremsender den klagende organisation en skriftlig sagsfremstilling senest 10 arbejdsdage før voldgiftsmødet, indeholdende de sagsakter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og opmanden. Senest 5 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den indklagede organisation på tilsva- rende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opman- den.
28. I øvrige sager fremsender den klagende organisation en skriftlig sagsfremstilling senest 20 arbejdsdage før voldgiftsmødet indehol- dende de sagsakter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og opmanden. Senest 10 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den indklagede organisation på tilsvarende måde svar- skrift med eventuelle bilag til modparten og opmanden. Udveksling af eventuel replik og duplik skal ske senest henholdsvis 6 arbejds- dage før voldgiften fra klager og senest 2 arbejdsdage før voldgiften fra indklagede.
29. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsre- præsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.
30. Opmanden fungerer som rettens formand og leder forhandlingerne. Efter votering afgøres uoverensstemmelsen ved simpelt stemmefler- tal.
31. Opnås der ikke flertal for en afgørelse af sagen, skal opmanden ale- ne afgøre uoverensstemmelsen i en motiveret kendelse.
32. Ingen kan være medlem af mæglingsudvalget eller voldgiftsretten, når den pågældende sag drejer sig om spørgsmål vedrørende ar- bejdsforholdene på et arbejdssted, hvor vedkommende har personlig interesse.
Konflikt
33. Regler for behandling af faglig strid indskrænker ikke de henhørende organisationers eller disses medlemmers ret til uden forudgående mægling og voldgift at deltage i en arbejdsstandsning, som er på- budt af Dansk Arbejdsgiverforening eller Landsorganisationen i Danmark.
Tidsfrister
34. Såfremt den klagende part undlader at overholde ovenstående tids- frister, er sagen tabt for klageren samt retten til at videreføre den omstridte sag.
35. Ovenstående kan kun fraviges, såfremt der mellem organisationerne er truffet skriftlig aftale herom.
Udbetaling efter mægling og voldgift
36. Beløb, der er forfaldne til udbetaling efter vedtaget mægling eller voldgiftskendelse, udbetales førstkommende lønudbetalingsdag, dog tidligst 5 arbejdsdage efter, at sagens parter har fået tilsendt og modtaget kendelse og fordelingsliste.
§ 88 Fagretlig behandling i bortvisningssager
1. I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den mod- stående organisation, medmindre andet aftales.
2. Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.
3. I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig voldgift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde og/eller et forhandlingsmøde, såfremt afholdelse heraf er mulig uden ombe- rammelse af den faglige voldgift.
4. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 ar- bejdsdage efter mæglingsmødets/organisationsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift.
Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.
§ 89 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold
Indledende bestemmelser
1. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udle- veret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden.
2. Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark bør foregå på overenskomstmæssi- ge vilkår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres.
3. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprise- kontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underen- treprenøren har indgående kendskab til de gældende danske over- enskomst- og aftaleforhold.
4. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestem- melser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal væ- re omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise relevante LO forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som ud- fører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig misligholdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav.
5. Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse bety- der, at arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overens- komst kan undgås, idet underentreprenøren således er omfattet af kollektiv overenskomst.
Organisationsmøde
6. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til Dansk Byggeri. Tilsvarende retter Dansk Byggeri omgående henvendelse til forbun- det.
7. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisations- møde mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomstparter- ne deltager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mødet afholdes på byggepladsen inden 48 timer medmindre andet aftales.
8. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisations- mødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes.
9. Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situation, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst. Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på or- ganisationsmødet, skal disse fremlægges for forbundet senest 72 timer efter organisationsmødet.
10. Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af bag- grundsoplysninger den ansattes samtykke.
11. Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en medarbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.
12. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.
Faglig voldgift
13. Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes, kan udvalget tiltrædes af en af arbejdsretten fast udpeget opmand med henblik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt.
14. For virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Byggeri, består ud- valget af repræsentanter fra virksomheden og forbundet.
15. Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestemmel- ser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt vold-
giftsretten, og i det omfang det er muligt et eventuelt efterbetalings- krav.
16. Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at over- enskomstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter Dansk Byg- geri sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med henblik på, at denne medvirker til sagens løsning. Dansk Byggeri orienterer for- bundet herom.
Omgåelse (entrepriseforhold) gældende for overenskomstperioden 2017 - 2020
Anvendelsesområde
17. Overenskomstens bestemmelser om omgåelse finder anvendelse for entreprisekontrakter, hvor varigheden for arbejdsopgaven for den enkelte underentreprenør er på over 30 dage.
18. Underentrepriser er helt almindelige i byggebranchen og sikrer flek- sibilitet, specialisering og sund konkurrence, men underentrepriser må ikke anvendes til at omgå overenskomstens bestemmelser.
Omgåelse
19. Parterne er enige om at modvirke omgåelse af overenskomsten.
20. Bedømmelsen af, om der er tale om omgåelse af overenskomstens bestemmelser, beror på en vurdering af følgende parametre, idet der således kan være tale om en omgåelse af overenskomstens be- stemmelser, hvis
• hvervgiveren vidste eller burde vide, at underentreprenøren er dømt for groft at have tilsidesat sine forpligtelser i forhold til overenskomsten (f.eks. ved at anvende falske lønsedler, snyde med timeregistrering eller lignende), men hvervgive- ren på trods heraf alligevel vælger at indgå aftale med un- derentreprenøren, og
• det var tilstrækkeligt klart for hvervgiveren på tidspunktet for indgåelsen af entreprisekontrakten, at underentreprenø- ren – skønt overenskomstmæssigt forpligtet til det – ikke havde til hensigt at udføre arbejdet på overenskomstmæs- sige vilkår – og underentreprenøren faktisk ikke udfører ar- bejdet på overenskomstmæssige vilkår.
21. I disse tilfælde indgår det i bedømmelsen,
• om hvervgiver, såfremt han bliver bekendt med, at der rejses en fagretlig sag foretager tilbagehold eller
• medvirker til opfyldelse af betalingen, der udestår fra under- entreprenøren eller
• om hvervgiveren har planlagt og iværksat løbende og pas- sende kontrol med, om underentreprenøren lever op til over- enskomstens niveau.
Fagretlig behandling
22. Hvis en underentreprenør er dømt for groft overenskomstbrud i for- bindelse med udførelse af en arbejdsopgave, og forbundet forgæves har udfoldet alle retlige bestræbelser på at inddrive efterbetalings- kravet hos underentreprenøren, kan der rejses en sag efter de fag- retlige regler med ligefrem bevisbyrde mod hvervgiveren om omgå- else af overenskomsten, jf. ovenstående regler.
23. Parterne er enige om, at en eventuel voldgift skal tage stilling til, om der er sket en omgåelse af overenskomsten. Såfremt voldgiften fast- slår, at der er sket en omgåelse af overenskomsten, kan voldgiftsret- ten tillige træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger et bodsansvar samt fastsætter en eventuel bod.
24. Ved voldgiftsrettens fastsættelse af en eventuel bod skal der være proportionalitet i forhold til forseelsens karakter og det indgår som en vejledning, om
• hvervgiveren tidligere er dømt for overtrædelser
• hvervgiveren – under arbejdets gang – har medvirket til at sik- re at overenskomstens bestemmelser er overholdt
• der er tale om gentagelsestilfælde
• hvervgiveren har udført rimelig kontrol hos underentreprenø- ren med at løn- og arbejdsvilkår lever op til overenskomstens bestemmelser
• eller om der samlet set i øvrigt forelægger formidlende om- stændigheder.
25. Parterne udarbejder i fællesskab en blanket som hvervgiveren kan bruge til at kontrollere løn- og arbejdsvilkår hos underentreprenøren.
26. Såfremt der er gået mere end tre år siden en virksomhed blev dømt efter bestemmelserne i dette afsnit, tillægges dette ikke gentagel- sesvirkning.
Orientering af forbundene
27. Det påhviler virksomheden at fremsende dokumentation til forbundet for at et eventuelt efterbetalingskrav er opfyldt efter organisations- mødet eller den faglige voldgift.
Fortrolighed
§ 90 Arbejdsret
§ 91 Hastesag
Hvis der opstår uenighed mellem virksomheder og medarbejdere om kvaliteten af det udførte arbejde, kan sagen indbringes som ha- stesag. Sagsbehandlingen følger tidsfristerne i "Norm for regler for behandling af faglig strid".
§ 92 Arbejdsstandsning
§ 93 Overenskomststridige konflikter
1. Hvis en virksomhed eller medarbejderne skønner, at der er risiko for overenskomststridige konflikter, skal der på begæring fra en af par- terne omgående indledes drøftelser mellem overenskomstparterne og de lokale parter for at vurdere baggrunden for uoverensstemmel- sen.
2. Hvis Dansk Byggeri eller Fagligt Fælles Forbund efterfølgende finder det formålstjenligt, skal der hurtigst muligt, dog senest 5 arbejdsdage
efter begæring herom, holdes et opfølgningsmøde – så vidt muligt på virksomheden.
3. Bestemmelserne ændrer ikke på de almindelige regler vedrørende behandling af overenskomststridige konflikter, jf. Hovedaftalens reg- ler herom.
Kapitel 18 Ligelønsnævn
§ 94 Ligelønsnævn
Overenskomstparterne har etableret et ligelønsnævn efter følgende reg- ler:
Overordnede rammer
1. Ligelønsnævnet oprettes med udgangspunkt i den model, der ken- des fra Afskedigelsesnævnet.
2. Nævnet skal kunne tage stilling til sager vedrørende fortolkning og forståelse af, samt brud på ligelønsloven eller overenskomstimple- menteringen af lovens bestemmelser. Sager der vedrører implemen- teringsaftaler skal føres ved Nævnet, med mindre de er omfattet af reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, og § 22, stk. 1.
3. Nævnet skal i første række kunne tage stilling til tvister vedrørende lovens centrale bestemmelser, nemlig § 1, stk. 1-3 og § 3.
4. Spørgsmål vedrørende lovens § 5a, stk. 4 og tilsvarende aftalebe- stemmelser, skal primært løses i henhold til reglerne i Samarbejdsaf- talen. Xxxxx retstvister i form af uoverensstemmelser vedrørende brud på eller fortolkning af bestemmelsen skal kunne indbringes for Nævnet.
5. Parterne er enige om at tilstræbe at etablere et enstrenget sankti- onssystem.
6. Hvis en sag indeholder elementer, der både vedrører brud og for- tolkning af ligelønsreglerne og andre overenskomstelementer på samme tid, kan Nævnet tillige behandle disse andre overenskomst- elementer. Såfremt sådanne andre overenskomstelementer forud- sætter et meget specifikt overenskomstkendskab, kan de efter på- stand henvises til behandling selvstændigt i det fagretlige system.
7. Sager skal først kunne indbringes for Nævnet, når de sædvanlige forhandlingsmuligheder i det fagretlige system er udtømte. Herved forstås, at der er gennemført lokalforhandling, mæglingsmøde og organisationsmøde. Herudover bør der gennemføres et forbereden- de møde i Nævnets regi, svarende til det møde, der kendes fra Af- skedigelsesnævnet.
8. Overenskomstparterne er enige om, at de frister, der gælder for sagsbehandlingen i Afskedigelsesnævnet ikke er hensigtsmæssige i de oftest faktatunge ligelønssager. Der er derfor enighed om, at det
er hensigtsmæssigt med andre frister, der i højere grad afbalancerer hensynet til en hurtig afgørelse og hensynet til en forsvarlig oplys- ning af sagerne.
9. Et sådant nævn vil i givet fald blive etableret i overensstemmelse med de ovenstående retningslinjer, med de nødvendige tilpasninger.
Kapitel 19 Øvrige bestemmelser
§ 95 Arbejdstøj
§ 96 Redskaber og værktøj
1. Alle redskaber og alt værktøj leveres af virksomheden i god og brugbar stand, og skal af medarbejderne behandles med omhu. Når det må erkendes at være nødvendigt, leverer virksomheden i god og brugbar stand træskostøvler eller gummistøvler samt arbejdshand- sker og i gravninger med fugtig jord og vand overtrækstøj.
2. For bevislig skødesløs behandling kan vedkommende medarbejder gøres ansvarlig.
3. Ved akkordens afslutning tilbageleveres værktøjet til virksomheden i brugbar stand.
4. Virksomheden leverer på forlangende værktøjskasse med lås.
5. Virksomheden leverer det nødvendige værktøj, der dog forbliver virksomheden ejendom.
Brolægning
6. Virksomheden leverer det nødvendige værktøj, der dog forbliver virksomheden ejendom.
Tagdækning
7. Gummisko, gummistøvler, arbejdshandsker, hammer og kniv udle- veres af virksomheden efter behov.
8. Til rensning af hænder leveres rensecreme.
9. De udleverede effekter (værktøj m.v.), som forbliver virksomhedens ejendom, skal opbevares i en af virksomheden udleveret værktøjs- kasse med lås eller lignende, og medarbejderne er pligtige til i alle tilfælde, hvor de forlader arbejdspladsen, at opbevare værktøj m.v. i denne kasse eller lignende. Hvis denne forholdsregel ikke iagttages,